Læs `Evaluering af visumadministration – forretning og turisme`

Transcription

Læs `Evaluering af visumadministration – forretning og turisme`
Evaluering af
visumadministration
- forretning og turisme
Januar 2010
Evaluering af visumadministration – forretning og turisme
Udgiver:
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration
Holbergsgade 6
Tlf.: 33 92 33 80
Fax: 33 11 12 39
E-post: [email protected]
ISBN: 978-87-92522-73-3
Elektronisk ISBN: 978-87-92522-74-0
Oplag: 300 stk.
Tryk: Prinfo Køge
Publikationen kan købes
ved henvendelse til:
Schultz Distribution
Herstedvang 4
2620 Albertslund
Tlf.: 33 22 73 00
www.schultzboghandel.dk
Den elektroniske publikation kan hentes
på www.nyidanmark.dk
4
Indhold
1.
Indledning
2.
Forslag fra ”Rapport
forretning og turisme”
2.1.
8
om
visumadministration
–
10
Medinddragelse af erhvervslivets repræsentanter i
forhold til den videre udvikling af visumpraksis –
visumrapportens afsnit 5.1.5
10
2.1.1.
Høring af erhvervslivets repræsentanter i forbindelse
med revision af ministeriets visumpraksisnotat
2.1.2.
Inddragelse af repræsentanter fra erhvervslivet samt
turistbranchen i arbejdet med vurderingen af
landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed
10
Promovering af Danmark som turistland i Kina –
visumrapportens afsnit 5.1.3
12
Forhåndsgodkendelse af danske virksomheder –
visumrapportens afsnit 5.1.1
14
Lempelse af reglerne om karensperioder som følge af
kortvarige overskridelser af visummet –
visumrapportens afsnit 5.1.2
16
Smidiggørelse af praksis for – og udvidelse af
rejsebureauordninger – visumrapportens afsnit 5.1.3
17
Kombinerede erhvervs- og turistbesøg –
visumrapportens afsnit 5.1.4
19
Interview i et relevant fagblad om internationale
konferencer i Danmark – visumrapportens afsnit 5.2.3
20
Nedbringelse af antallet af sager, der fremsendes til
Udlændingeservice til afgørelse – visumrapportens
afsnit 5.2.1.1
21
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
2.7.
2.8.
5
2.9.
2.10.
2.11.
2.12.
2.13.
2.14.
2.15.
2.16.
2.17.
2.18.
3.
Konkret vurdering af, hvornår der fremsendes
spørgeskema til virksomheden i Danmark –
visumrapportens afsnit 5.2.1.2
24
Præcisering i Danish Visas Guidelines af, hvilken
dokumentation der kræves – visumrapportens afsnit
5.2.1.2
25
Ændring af referencebegrebet – visumrapportens
afsnit 5.2.2
25
Fremsendelse af kopi af afgørelsen til den herboende
reference i alle sager om forretningsvisum –
visumrapportens afsnit 5.2.2
26
Forbedringer af informationsniveauet hos
Udlændingeservice og Udenrigsministeriet –
visumrapportens afsnit 5.2.1.1, 5.2.3, 5.2.4 og 5.2.5
26
Tydeliggørelse af muligheden for at lade sig
repræsentere i forbindelse med en visumansøgning –
visumrapportens afsnit 5.2.5
27
Evaluering af stikprøvekontroller – visumrapportens
afsnit 5.2.6
28
Samarbejdsaftaler mellem virksomheder og
repræsentationer – visumrapportens afsnit 5.2.5
28
Udbredelse af kendskab til resultater af inspektioner
og kontroller – visumrapportens afsnit 5.2.6
29
Outsourcing af rutineopgaver i visumsagsbehandling visumrapportens afsnit 5.2.7
29
Øvrige forbedringer af visumpraksis og visumadministrationen, der er iværksat i forlængelse af
arbejdsgrupperapporten
30
6
3.1.
Lempelse af reglerne om karensperioder ved ansøgning
om opholds- og arbejdstilladelse
30
Lempelse af reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse
som følge af kortvarige overskridelser af visummet
samt ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse
31
3.3.
Indførelse af visum til særlige begivenheder
33
3.4.
Mulighed for at søge om opholds- og arbejdstilladelse
uden at dette karakteriseres som misbrug
34
3.5.
Lempelse af krav om ekstraordinære omstændigheder
35
3.6.
Præcisering af landegruppernes vejledende kar akter
35
4.
Konklusion og perspektivering
36
3.2.
7
1. Indledning
I juni 2007 tog den daværende integrationsminister initiativ til nedsættelse af
en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for e rhvervslivet. Arbejdsgruppen skulle se på, hvordan reglerne og administrationen
af områderne for forretningsvisum og turistvisum kunne nytænkes og smidigg øres bl.a. med henblik på at sikre, at den gældende visumadministration i videst
muligt omfang er opmærksom på erhvervslivets ønsker og behov, og at der ikke
er opstillet unødvendige barrierer for danske virk somheders samhandel med
udenlandske virksomheder og forretningsfolk. Herudover blev turistbranchen
inddraget ved et særskilt møde med arbejdsgruppen.
Forud for arbejdsgruppens første møde inviterede integrationsministeren i a ugust 2007 erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk A rbejdsgiverforening, en række virksomheder og brancheorganisationer samt
Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udlændingeservice og
Integrationsministeriet til en konference om visum -praksis, herunder især praksis for forretningsvisum og turistvisum med henblik på at få drøftet eventuelle
problemer og barrierer, som erhvervslivet oplever i relation til visumreglerne
og administrationen. Konferencen resulterede i et idékatalog med forskellige
forslag til optimering af visumpraksis og administrationen, som blev overgivet
til arbejdsgruppen med henblik på nærmere overvejelser.
Arbejdsgruppen fik til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan v isumsagsbehandling og visumpraksis kan smidiggøres, herunder særligt for de
forretningsfolk, der ønsker at besøge Danmark, samt de virksomheder i Da nmark, der ønsker forretningsbesøg fra udlandet. Arbejdsgruppen skulle i den
forbindelse bl.a. analysere problemstillingerne vedrørende forretningsvisum,
således at eventuelle barrierer for meddelelse af forretningsvisum blev afdæ kket, og overveje, hvilke tiltag der fra relevante myndigheders side eventuelt
kunne iværksættes for at fremme en hurtig og smidig behandling af sager om
forretningsvisum. I relation hertil skulle arbejdsgruppen også overveje behovet
for lovgivningsmæssige initiativer i forbindelse med iværksættelse af tiltag og
eventuelt komme med forslag herom, ligesom arbejdsgruppen skulle overveje,
om tiltagene med fordel kunne anvendes i forhold til andre visumsager – f.eks.
sager om besøgsvisum.
Arbejdsgruppen har bestået af medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri samt Udenrigsministeriet, Økonomi - og Erhvervsministeriet, Integrationsministeriet og Udlændingeservice.
8
Arbejdsgruppens drøftelser resulterede i ”Rapport fra arbejdsgruppe om visu madministration – forretning og turisme” (visumrapporten) fra december 2007,
der indeholder adskillige anbefalinger til ændring af visumregler og praksis på
området for forretningsvisum og besøgsvisum med henblik på at sikre en opt imering af den daværende visumadministration og visumpraksis. Rapporten blev
sendt til Folketingets Integrationsudvalg (Folketingsåret 2007/2008, alm. del –
bilag 29).
Det var den daværende integrationsministers intention, at arbejdsgruppens
myndighedsrepræsentanter – sideløbende med arbejdet i den samlede arbejd sgruppe – skulle fremkomme med forslag, der kunne smidiggøre visumsagsb ehandling og visumpraksis i forhold til ikke erhvervsmæssige besøgsvisa – altså
de tilfælde, hvor der ansøges om visum med henblik på besøg hos herboende
venner eller familiemedlemmer. Myndighedsarbejdsgruppen skulle i den forbi ndelse overveje, om et eller flere af de foreslåede tiltag i forhold til forre tnings- og turistbesøg med fordel kunne bringes i anvendelse i forhold til sage rne om besøgsvisum. Arbejdet blev udmøntet i Notat fra myndighedsrepræse ntanterne i visumarbejdsgruppen om smidiggørelsen af området for besøgsvisum
(myndighedsnotatet).
Gennemførelsen af visumrapporten s anbefalinger er gennemgået nedenfor under afsnit 2. For en detaljeret gennemgang af de enkelte anbefalinger, heru nder baggrunden for anbefalingerne, henvises til selve visumrapporten. Under
afsnit 3 følger en beskrivelse af gennemførelsen af anbefalinger ne fra myndighedsarbejdsgruppen. Som bilag 1 til denne evalueringsrapport findes en ove rsigt over de samlede anbefalinger og gennemførelsen heraf.
9
2. Forslag fra ”Rapport om visumadministration – forretning og turisme”
2.1. Medinddragelse af erhvervslivets repræsentanter i forhold til den vid ere udvikling af visumpraksis – visumrapportens afsnit 5.1.5
2.1.1. Høring af erhvervslivets repræsentanter i forbindelse med revision af
ministeriets visumpraksisnotat
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalin g er erhvervslivets repræsentanter i
arbejdsgruppen – Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri –
gjort til faste høringsparter i forbindelse med den årlige revision af Integrat ionsministeriets visumpraksisnotat med henblik på at sikre en fortsat dialog
mellem myndigheder og erhvervsliv om hensynet til erhvervslivet interesse.
Den faste høring af Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Ind ustri blev iværksat med den første revision af Integrationsministeriets visu mpraksisnotat efter rapportens udgivelse, der resulterede i Notat om visumpra ksis af 31. marts 2008. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk I ndustri blev senest hørt primo februar 2009 i forbindelse med Integrationsmin isteriets seneste visumpraksisnotat af 18. marts 2009, der er gældende fra den
1. april 2009.
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri vil således også
fremover være faste høringsparter i forbindelse med de årlige revisioner af I ntegrationsministeriets visumpraksisnotat.
2.1.2. Inddragelse af repræsentanter fra erhvervslivet samt turistbranchen i
arbejdet med vurderingen af landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed
Det fremgår af visumrapporten, at særligt Dansk Erhverv og turistbranchen generelt set har anført, at det kræver en langt mere lempelig visumpraksis på
turistområdet, hvis man skal tiltrække flere turister til Danmark , og det blev
på den baggrund anført fra erhvervslivets side, at man ønsker den landegrupp einddeling, der opereres med i visumpraksisnotatet, helt a fskaffet. Det blev på
den baggrund anbefalet i visumrapporten, at der – i samarbejde med turistbranchen – i løbet af 2008 skulle foretages en mere indgående vurdering af
landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed , herunder om landegruppeinddelingen bør ændres eller afskaffes. Det bør i den forbindelse bemærkes, at v isumpraksisnotatet alene finder anvendelse for visumsager, der kræver nærm ere vurdering af udlændingemyndighederne i Danmark (Udlændingeservice og
10
Integrationsministeriet). Notatet er derimod ikke bindende for de danske repræsentationer i udlandet. Langt de fleste ansøgninger om forretningsvisa og
turistvisa imødekommes på repræsentationerne, og notatets regler kommer kun
til anvendelse på de visumansøgninger, repræsentationerne forelægger for U dlændingeservice, fordi de indstiller afslag, eller hvis der konkret skulle være
uklare forhold, som Udlændingeservice er nærmere til at undersøge.
Visumarbejdsgruppens repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv og Dansk Industri, repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Integrationsministeriet og Udlændingeservice samt repræsentanter fra Danmarks Rejsebureau Forening har derfor i løbet af 2008 holdt
en række møder om landegruppeinddelingen i visumpraksis. Til brug for vurderingen af landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed blev der bl.a. indhentet
en række oplysninger fra Schengenlandene Belgien, Finland, Nederlandene,
Norge, Sverige og Tyskland om administrationen af visumpraksis i de pågælde nde lande.
På nuværende tidspunkt findes der ikke grundlag for at gennemføre en ful dstændig afskaffelse af landegruppeinddelingen, og derfor blev det besluttet at
arbejde videre med en løsningsmodel med udvidelse af de eksisterende fo rsøgsordninger med rejsebureauordninger i Indien, Kina, og Ukraine 1 – hvorefter
statsborgere fra de pågældende lande kan meddeles visum med henblik på t uristbesøg her i landet – til en forsøgsmæssig længere periode 2 og til løbende at
omfatte flere lande, der udvælges på baggrund af oplysninger fra den danske
turistbranche om turismepotentialet i de pågældende lande samt en konkret
vurdering af den potentielle immigrationsrisiko for statsborgere fra de pågæ ldende lande.
1
Rejsebureauordningerne med Indien, Kina og Ukraine, der er et resultat af arbejdsgruppens anbefalinger, gennemgås nærmere i afsnit 2.5. For så vidt angår Kina, angår udvidelsen af forsøgsordningen den udvidede rejsebureauordning med Kina, der tillige omfatter turister, der rejser enkeltvis. For så vidt angår den såkaldte ADSaftale med Kina, henvises til afsnit 2.6.
2
Rejsebureauordningerne med Indien, Kina og Ukraine var oprindeligt etableret som etårige forsøgsordninger,
der løb i perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009.
11
Hensigten hermed er at sikre, at statsborgere fra de omfattede lande kan me ddeles turistvisum, såfremt de opfylder betingelserne herfor i henhold til turis tordningerne, samtidig med at udlændingemyndighederne har adgang til rel evante kontrolmekanismer, idet eventuelt misbrug af ordningerne vil blive fulgt
løbende, ligesom ordningernes effekt kan evalueres årligt bl.a. på baggrund af
objektive oplysninger om misbrug af ordningerne og i tæt samarbejde med t uristbranchen.
Integrationsministeren tiltrådte løsningsmodellen i forbindelse med Integrat ionsministeriets seneste visumpraksisnotat af 18. marts 2009. Introduktionen af
rejsebureauordningen til et nyt land vil i hvert tilfælde kræve ministerens go dkendelse.
Rejsebureauordningen er ikke på nuværende tidspunkt blevet introduceret eller
ved at blive introduceret i andre lande. En yderligere udvidelse af rejsebureauordningen til flere lande afventer indberetning fra turistbranchen om t urismepotentialet i pågældende lande. Danmarks Rejsebureau Forening har o plyst, at en sådan indberetning sendes til ministeriet ultimo august 2009.
2.2. Promovering af Danmark som turistland i Kina – visumrapportens afsnit
5.1.3
Arbejdsgruppen anbefalede, at turistbranchen lagde en strategi for, hvordan
Danmark bedst promoveres som turistland i Kina, idet der på tidspunktet for
arbejdsgruppens nedsættelse efter erhvervslivets repræsentanters opfattelse
fortsat huserede mange fordomme om dansk visumadministration, der bevirk ede, at de kinesiske turister valgte at søge om visum via andre Schengenlandes
repræsentationer.
VisitDenmark deltager sammen med de nationale turismeorganisationer fra Sv erige og Norge i markedsføringssamarbejdet Scandinavian Tourist Board, med
kontor i Beijing, Kina.
Scandinavian Tourist Board arbejder på det kinesiske marked tæt sammen med
ti udvalgte kinesiske turoperatører i henholdsvis Beijing, Shanghai og Guangzhou. Scandinavian Tourist Board rådgiver og informerer disse turoperatører
med henblik på at øge deres viden om Skandinavien og hjælpe dem til at udvi kle og sælge rejser inden for højtforbrugende målgrupper til Skandi navien, her-
12
under Danmark. Samtidig arbejder S candinavian Tourist Board sammen med
medier, der appellerer til velstående og højtforbrugende kinesiske statsborgere
med henblik på markedsføring over for denne målgruppe.
I forhold til storbyferier arbejdes i regi af indsatsen for Offensiv Global Ma rkedsføring af Danmark 3 for at øge kendskabet til Danmark som en attraktiv
storbyferiedestination for velstående kinesere, både ferie - og forretningsrejsende.
Endelig arbejdes der for at markedsføre Skandinavien, he runder Danmark, som
en let tilgængelig destination for møder og konferencer.
Regeringens styrkede indsats i forhold til at forbedre visumpraksis har bevi rket, at sagsbehandlingstiderne er blevet kortere, der er indført nye muligheder
for f.eks. faglige studierejser, og der er indført forsøgsordninger vedrørende
individuelle rejsende fra udvalgte markeder.
Alligevel angiver den danske rejsebranche fortsat, at der i visse tilfælde skulle
være et ”imageproblem”, eftersom der i dele af den kinesiske rejsebranc he
skulle herske en opfattelse af, at Danmark er vanskeligt tilgængeligt som t uristmål for visse landegrupper. Bl.a. den kinesiske og russiske rejsebranche tror
ifølge den danske rejsebranche stadig, at det er væsentligt sværere at få visum
til Danmark end til de øvrige Schengenlande.
Udlændingeservice og Visit Denmark har med bistand fra ambassaden i Beijing
udarbejdet en turistfolder om visum til brug for kinesiske turister og rejseb ureauer. Folderen blev udgivet i februar-marts 2008.
På det kinesiske marked går repræsentanter fra den danske ambassade i Beijing
derfor sammen med de skandinaviske turismeorganisationer i Scandinavian To urist Board, herunder VisitDenmark, ud til de vigtigste turoperatører (enkeltvis)
for proaktivt at informere om dansk visumpraksis og de positive tiltag, der er
sket for at forbedre tilgængeligheden til Danmark som turistmål. Således sker
3
Regeringen indgik i april 2007 sammen med dets forligsparter (Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne) aftale om Handlingsplan for Offensiv Global Markedsføring af Danmark, hvor der bl.a. blev afsat
412 mio. kr. til en række initiativer, der skal øge verdens kendskab til Danmark og danske styrker og kompetencer. Heraf er de 60 mio. kr. afsat til at styrke Danmarks position som destination for storby- og kystturister.
13
der en aktiv kommunikation til den kinesiske rejsebranche for at ”mane spøge lserne fra fortiden i jorden”.
Reaktionerne fra den kinesiske rejsebranche er positive, og blot det at repr æsentanter fra den nationale turismeorganisation og ambassaden går ud sammen ,
er et meget positivt signal. På baggrund af de positive erfaringer fra Kina o pfordrer erhvervs- og turistbranchen til, at det i forbindelse med overvejelserne
om de fremtidige organisatoriske rammer for VisitDenmark , jf. afsnit 2.8, med
fordel kan undersøges, om det er muligt at videreføre succesen fra Kina i andre
lande, hvor der vurderes at være et stort turistpotentiale.
2.3. Forhåndsgodkendelse af danske virksomheder – visumrapportens afsnit
5.1.1
Forslaget om etableringen af en forhåndsgodkendelsesordning blev fremsat af
integrations-ministeren ved lovforslag L10 den 8. oktober 2008. Lovforslaget
blev vedtaget den 19. december 2008 som lov nr. 1334 og trådte – for så vidt
angår forhåndsgodkendelsesordningen – i kraft den 1. juli 2009.
Forhåndsgodkendelsesordningen – der har baggrund i arbejdsgruppens anbef aling om, at der tilvejebringes grundlag for en ordning, hvorved danske vir ksomheder forhåndsgodkendes til at modtage forretningsbesøg af statsborgere fra
visumpligtige lande – er opbygget således, at en virksomhed via et særlig we bbaseret ansøgningsskema kan ansøge om forhåndsgodkendelse af Udlænding eservice, hvorefter det er muligt for de danske repræsentationer i udlandet at
udstede bona fide visum, forudsat at de almindelige betingelser for udstedelse
udstedelse af visa er opfyldt, herunder at der foreligger en invitation fra vir ksomheden til visumansøgeren, og at der er tale om en naturlig forbindelse/sammenhæng mellem visumansøgerens erhverv i hjemlandet og den fo rhåndsgodkendte virksomheds område. Ved denne vurdering vil formodningen – i
og med at virksomheden er forhåndsgodkendt af Udlændingeservice – være for,
at der er en sådan naturlig forbindelse.
Forhåndsgodkendelse af en virksomhed er betinget af, at virksomheden er reg istreret i Danmark eller udlandet, at virksomheden stiller en kontaktperson til
rådighed, som de danske repræsentationer kan kontakte med henblik på b ekræftelse af besøget samt om nødvendigt indholdet heraf, og at der er tale om
14
en virksomhed, der som en følge af virksomhedens registrerede erhverv har et
naturligt erhvervsmæssigt behov for samhandel med udlandet.
I tilfælde, hvor repræsentationen ikke fin der at kunne meddele visum og derfor
forelægger sagen for Udlændingeservice, træffer Udlændingeservice afgørelse i
sagen efter den almindelige praksis, jf. herved Integrationsministeriets til e nhver tid gældende notat om visumpraksis.
Det er et grundlæggende vilkår i forbindelse med ordningen, at den eller de
personer, der meddeles visum i medfør af ordningen, ikke benytter det me ddelte visum til at søge om videregående ophold i Danmark og de øvrige Sche ngenlande. Det betyder nærmere bestemt, at den el ler de personer, der som
følge af virksomhedens optagelse på listen er blevet meddelt bona fide visum,
ikke må benytte det meddelte visum til at indgive en ansøgning om asyl eller
opholdstilladelse som anført i udlændingelovens § 4 c, opholde sig i Danmark
eller et andet Schengenland ud over visummets gyldighed, eller i øvrigt ove rtræde visumbetingelserne, eksempelvis ved at arbejde under visumopholdet.
Manglende overholdelse af vilkårene ved gentagne misbrug af meddelte visa
medfører, at virksomheden får inddraget sin forhåndsgodkendelse samt ifalder
en karensperiode, hvorefter virksomheden ikke på ny indenfor en periode på op
til tre år kan opnå en forhåndsgodkendelse. Afgørelsen af, om en virksomhed
som følge af overtrædelsen af vilkåret tillige ifalder e n karensperiode, foretages ved en konkret proportionalitetsafvejning af på den ene side vilkårsove rtrædelsens omfang/grovhed og på den anden side hensynet til virksomhedens
drift og behov. Første gang en virksomhed overtræder vilkårene, vil virksomh eden alene blive tildelt en advarsel, mens virksomheden, anden gang vilkårene
overtrædes, ifalder en karensperiode på op til tre år i henhold til ovenstående
vurdering.
En virksomhed vil desuden få inddraget sin forhåndsgodkendelse, hvis godke ndelsen er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for godkendelsen ikke læ ngere er til stede. Såfremt en forhåndsgodkendelse inddrages, fordi virksomh eden ikke længere opfylder betingelserne, men hvor der ikke foreligger oply sninger om svig eller overtrædelse af vilkårene for ordningen, vil en inddragelse
af forhåndsgodkendelsen ikke være forbundet med en karensperiode.
15
Det forhold, at en virksomhed fratages sin forhåndsgodkendelse, hindrer ikke,
at visumpligtige udlændinge fortsat kan ansøge om forretningsvisum med he nblik på besøg hos den pågældende virksomhed efter almindelig praksis. Det
samme gælder naturligvis for ansøgere, som skal aflægge forretningsbesøg hos
danske virksomheder, der ikke er omfattet af forhåndsgodkendelsesordningen.
Praksis for meddelelse af forretningsvisum opretholdes således i øvrigt.
Forhåndsgodkendelsesordningen omfatter alene de ansøgninger om forretning svisum, der indgives via en dansk repræsentation i udlandet. I de tilfælde, hvor
Danmark har indgået en repræsentationsaftale med et andet Schengenland,
behandles en ansøgning om forretningsvisum efter det repræsenterende lands
visumpraksis.
2.4. Lempelse af reglerne om karensperioder som følge af kortvarige ove rskridelser af visummet – visumrapportens afsnit 5.1.2
Arbejdsgruppens anbefaling om lempelse af karensreglerne som følge af kortv arige overskridelser af visummets gyldighed blev gennemført med fremsættelsen
af lovforslag L10 den 8. oktober 2008. Lovforslaget blev vedtaget den 19. d ecember 2008 og trådte i kraft den 1. marts 2009.
Lovændringen betyder, at første gang en udlænding opholder sig i Danmark e ller et af de andre Schengenlande i op til 15 dage ud over visummets gyldighed,
vil den pågældende udlænding alene blive tildelt en advarsel, hvor visumbeti ngelserne indskærpes. Overskrider en udlænding på ny et meddelt visum på op
til 15 dage, ifalder den pågældende en karensperiode på tre år.
Praksisændringen omfatter alene tilfælde, hvor visummet er udstedt med en
såkaldt ”period of grace” – det vil sige, hvor der er føjet 15 dage oven i visummets varighed af maksimalt 90 dage. Den såkaldte period of grace følger af
De Fælles Konsulære Instrukser 4 og skal sikre, at visumindehaveren har mulighed for at udsætte sin afrejse nogle dage, uden at det betyder, at vedko mmende må afkorte sit besøg i Schengenområdet. Det er herudover en betinge lse, at den pågældende visumindehaver har været i god tro med hensyn til ove r-
4
De Fælles Konsulære Instrukser til de Diplomatiske og konsulære Repræsentationer med bilag er en bindende
EU-retsakt, der udgør EU/Schengenlandenes fælles regelgrundlag for udstedelse af visum.
16
skridelsen af visummet, samt at den pågældende anfører andre forhold, der
støtter, at den pågældende har været i god tr o, f.eks. at der er vejledt forkert
eller ufyldestgørende om visummets udløb, og at dette kan anses for godtgjort.
Myndighedsarbejdsgruppen fandt, at dette forslag med fordel kunne finde a nvendelse for alle typer af visumansøgere, både de erhvervsmæss ige og de ikkeerhvervsmæssige. Forslaget er således ikke yderligere omtalt under afsnit 3.
2.5. Smidiggørelse af praksis for – og udvidelse af rejsebureauordninger –
visumrapportens afsnit 5.1.3
Arbejdsgruppen anbefalede, at der efter nærmere drøftelse med turistbranchen bliver arbejdet for at etablere flere ordninger i lighed med rejseburea uordningen i Rusland, eksempelvis i forhold til Indien, og særligt Ukraine, der af
turistbranchen er blevet fremhævet som et særligt potentielt vækstområde.
Arbejdsgruppen anbefalede desuden, at der i forhold til rejsebureauordningen
med Rusland sættes fokus på en smidiggørelse af sagsbehandlingen i forbinde lse med akkreditering til Ruslandsordningen, og at der desuden åbnes for akkr editering af andre end rejsebureauer her i landet, f.eks. større hoteller.
Integrationsministeren godkendte i foråret 2008 en forsøgsvis etablering af t uristordninger i forhold til Indien, Kina og Ukraine, hvorefter statsborgere fra de
pågældende lande kan meddeles visum med henblik på turis tbesøg her i landet,
hvis de opfylder nogle nærmere fastlagte kriterier.
For at blive omfattet af en rejsebureauordning skal en ansøger som turist købe
en rejse, der er arrangeret af et rejsebureau, som af Udlændingeservice er a kkrediteret til den særlige ordning, og et rejsebureau fra det pågældende land,
der af den danske repræsentation i landet er akkrediteret til ordningen. Rejsen
skal altså arrangeres af et akkrediteret (godkendt) rejsebureau i udlandet, der
samarbejder med et af Udlændingeservice akk rediteret (godkendt) rejsebureau.
Den rejse, som turisten køber hos det akkrediterede bureau, skal være en s åkaldt pakkerejse. En pakkerejse omfatter som minimum transport og hotelr eservation. Det rejsebureau i udlandet, der er akkrediteret til ordningen og har
17
arrangeret rejsen, skal i forbindelse med visumansøgningen fremvise dokume ntation for, at rejsen er købt som en pakkerejse.
I forhold til Indien og Ukraine består rejsebureauordningen mere konkret i, at
der er etableret en rejsebureauordning i lighe d med den ordning, Danmark
længe har haft med Rusland. I forhold til Kina består ordningen i, at der me ddeles turistvisum til personer, der rejser enkeltvis og har købt en pakkerejse
til Danmark, og som efter en konkret vurdering af de personlige forhold i kke
kan antages at udgøre en immigrationsrisiko.
Ordningerne blev i første omgang etableret som forsøgsmæssige ordninger, der
løb fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009, hvorefter de skulle evalueres. I
forbindelse med det fortsatte arbejde med vur dering af landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed, jf. afsnit 2.1.2., har integrationsministeren godkendt,
at de forsøgsmæssige rejsebureauordninger udvides til en forsøgsmæssigt læ ngere periode, således at disse løber i en ikke nærmere afgrænset periode , samtidig med at ordningerne løbende evalueres med henblik på at kontrollere, at
ordningerne ikke misbruges. Pr. 29. juni 2009 er der akkrediteret 10 rejseb ureauer til den udvidede ordning i Kina, to til ordningen i Indien og syv til or dningen i Ukraine.
Integrationsministeriet og Udlændingeservice vil i løbet af efteråret 2009 i
samarbejde med Udenrigsministeriet og turistbranchen foretage en evaluering
af rejsebureauordningerne i Indien, Kina og Ukraine. Det vil i den forbindelse
blive forsøgt afdækket, hvorfor ikke flere rejsebureauer har søgt om at blive
akkrediteret til ordningerne, ligesom det vil blive forsøgt afdækket, hvorvidt
rejsebureauordningerne har betydet en stigning i antallet af turister fra de p ågældende lande, samt hvorvidt der er grund lag for at udvide rejsebureauordningen til at omfatte flere lande.
I forhold til udvidelse af rejsebureauordningen i Rusland er der pr. 1. oktober
2008 etableret en ordning om akkreditering af andre aktører end rejsebureauer
til rejsebureauordningen i Rusland. Ordningen er i første omgang etableret som
en etårig forsøgsordning og omfattede i første omgang 10 hotelkæder/hoteller
samt fire-fem store feriehusudlejningskæder. Ordningen er nu udvidet til at
omfatte 16 hotelkæder/hoteller samt fire -fem store feriehusudlejningskæder,
således at der pr. 29. juni 2009 er akkrediteret 14 hoteller/hotelkæder og tre
feriehusudlejningskæder.
18
Akkrediteringen af disse andre aktører end rejsebureauer foretages af Udlæ ndingeservice efter anbefaling fra Visit Denmark o g efter høring af Horesta. Det
er en forudsætning, at hotelkæderne/hotellerne og feriehusudlejningskæderne
samarbejder med et russisk rejsebureau, at der er tale om en rejse, der er a rrangeret af hotelkæden/hotellet eller feriehusudlejningskæden og et russ isk
rejsebureau, der af Den Danske Ambassade i Moskva er akkrediteret til ordni ngen, samt at der foreligger dokumentation for, at rejsen er købt som en samlet
pakke, der mindst omfatter transport og hotelreservation eller transport og
reservation af feriehus.
Herudover er betingelserne og vilkårene de samme som ved rejsebureauordni ngen i Rusland.
Udlændingeservice og Visit Denmark har med bistand fra ambassaden i Moskva
udarbejdet en turistfolder om visum til brug for russiske rejsebureauer. Fold eren blev udgivet i juni 2009. Integrationsministeriet og Udlændingeservice p åtænker – såfremt en evaluering af rejsebureauordningen i Ukraine og ordningen
i Rusland om akkreditering af andre aktører taler derfor – at introducere ordningen med akkreditering af andre aktører til den eksisterende rejse bureauordning i Ukraine.
2.6. Kombinerede erhvervs- og turistbesøg – visumrapportens afsnit 5.1.4
Udlændingemyndighederne gennemførte i sommeren 2007 en lempelse af praksis, for så vidt angår kombinerede forretnings- og turistbesøg, således at der
gives visum i tilfælde, hvor forretningselementet under besøget udgør ned til
10-20 % af det samlede besøg under forudsætning af, at besøget i øvrigt er d okumenteret.
Den foretagne ændring af visumpraksis er alene relevant i fo rhold til kinesiske
forretningsfolk, idet der i Kina er praksis for, at ansatte i statsvirksomheder
kan få tilladelse til at rejse til udlandet på forretningsrejse på deres officielle
pas og få rejsen betalt af deres virksomhed. De indgiver ansøgning om vi sum til
såkaldte "technical visits", som ofte har et meget begrænset forretningsmæ ssigt element og et større element af turisme. Hvis de ønsker at foretage egen t-
19
lige turistrejser, kan det ske under den såkaldte ADS -aftale 5, men i så fald kan
de ikke rejse på deres officielle pas, og de skal selv betale rejsen. Det er dog
fortsat en betingelse, at der ikke foreligger en høj grad af risiko for immigrat ion, og at ansøgningen, herunder formålet, er tilstrækkeligt oplyst samt dok umenteret.
Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund, at der arbejdes videre med en
løsning, hvorefter det slet ikke vil skulle undersøges, hvor stor en del af det
samlede besøg, der har et egentligt forretningsmæssigt formål med henblik på
at fremme muligheden for de kombinerede erhverv s- og turistbesøg, hvilket
vurderes at være til gavn for Danmark i både erhvervsmæssigt og turistmæssigt
øjemed.
Praksis er på baggrund af anbefalingerne nu blevet lempet, således at f orretningselementet under besøget maksimalt skal udgøre 10 % af det samlede besøg, før der kan meddeles visum.
Myndighederne er på baggrund af de indhøstede erfaringer indstillet på at j ustere ordningen således, at det som udgangspunkt lægges til grund, at indeh avere af disse officielle pas har fået arrangeret en rejse, som er i overensstemmelse med de kinesiske interne regler, og at der ikke bruges ressourcer på at
kontrollere det forretningsmæssige indhold i rejsen.
2.7. Interview i et relevant fagblad om internationale konferencer i Da nmark – visumrapportens afsnit 5.2.3
På baggrund af visumrapportens anbefaling herom rettede Udlændingeservice
den 19. maj 2008 henvendelse til Wonderful Copenhagen med henblik på at
bringe et interview om visum til internationale konferencer i Danmark, idet der
tidligere i 2004 med succes har været bragt et sådant interview.
5
Danmark indgik den 30. marts 2004 en bilateral ADS-aftale med Kina (Approved Destination Status), idet Danmark som følge af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender ikke var omfattet af ADSaftalen mellem EU og Kina. I henhold til ADS-aftalen kan der udstedes Schengenvisum til kinesiske turister, der
rejser i en gruppe på mindst fem personer, på op til 30 dage. Rejsen skal være arrangeret af et kinesisk rejsebureau, der er akkrediteret til aftalen, og som samarbejder med et dansk rejsebureau, der ligeledes er akkrediteret.
20
Wonderful Copenhagen oplyste at ville vende tilbage, såfremt der fandtes b ehov for at bringe et interview. Idet Wonderful Copenhagen ikke på nuværende
tidspunkt er vendt tilbage til Udlændingeservice, må det konkludere s, at der
ikke er behov for en sådan artikel.
På baggrund af de positive erfaringer fra 2004 støtter erhvervsbranchen, at U dlændingeservice på ny tager kontakt til Wonderful Copenhagen med henblik på
at bringe et interview om visum til internationale konf erencer i Danmark.
2.8. Nedbringelse af antallet af sager, der fremsendes til Udlændingeservice
til afgørelse – visumrapportens afsnit 5.2.1.1
I 2007 blev ca. 75 % af alle visumsager afgjort på de danske repræsentationer i
udlandet som bona fide viseringer inden for en sagsbehandlingstid på mellem få
dage og 10-12 dage. De visumsager, der videresendes til behandling i Udlændingeservice, fordi repræsentationen efter en umiddelbar vurdering af immigrationsrisikoen m.v. ikke finder at kunne træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag, har en væsentlig længere sagsbehandlingstid. Arbejdsgruppen anb efalede på den baggrund, at der iværksættes initiativer med henblik på at nedbringe antallet af sager, der fremsendes til afgørelse i Udlændingeservice.
Når repræsentationen har modtaget en visumansøgning, vurderer repræsentat ionen på baggrund af ansøgningen samt den dokumentation, der er vedlagt a nsøgningen, om repræsentationen kan meddele visum på det foreliggende grun dlag. Såfremt repræsentationen finder, at der er forhold i sagen, der kræver
yderligere undersøgelse, sendes sagen til videre behandling i Udlændingese rvice. Det er derfor af stor betydning for en visumansøgnin gs sagsbehandlingstid, at visumansøgeren allerede ved ansøgningens indgivelse har fremlagt den
nødvendige dokumentation, der er påkrævet for at oplyse sagen tilstrækkeligt.
Repræsentationerne anvender en liste i det fælles elektroniske visumsagsbehandlingssystem UM-VIS, der danner grundlag for, hvilken obligatorisk og fakultativ dokumentation repræsentationerne kan kræve, at en visumansøger fre mlægger i forbindelse med en ansøgning om visum. Dokumentlisten er ved at blive revideret i samarbejde mellem Integrationsministeriet, Udlændingeservice
og Udenrigsministeriet, således at repræsentationen allerede ved visumansø gningens indgivelse i videst muligt omfang er i besiddelse af de nødvendige o plysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen.
21
I relation hertil har turistbranchen – i forbindelse med arbejdet med landegruppeinddelingen – udtrykt ønske om, at der foretages en ensretning af dok umentationskravene i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om visum til
Danmark, idet det varierer fra repræsentatio n til repræsentation, hvilke d okumenter den enkelte ansøger anmodes om at fremlægge , ligesom turistbranchen har udtrykt ønske om en debat om rimeligheden af visse af dokumentat ionskravene. Der blev på den baggrund afholdt et møde mellem arbejdsgruppens
repræsentanter samt turistbranchen den 9. juni 2009 med henblik på at drøfte
muligheden for så vidt muligt at ensrette dokumentationskravene til en visu mansøgning. Det blev i den forbindelse aftalt, at der udarbejdes et dokument,
der afspejler den dokumentationsliste, som repræsentationerne anvender i
UM/VIS, og som ansøgeren og referencen kan anvende som tjekliste ved indg ivelse af en visumansøgning. Hensigten er således, at denne tjekliste offentliggøres på dansk og engelsk på relevante hjemmesider , således at visumansøgeren har mulighed for på forhånd at sikre, at den nødvendige dokumentation for
behandling af visumansøgningen foreligger ved ansøgningens indgivelse . Det
endelige udkast til tjekliste til dokumentation vil blive drøftet på et kommende
møde mellem arbejdsgruppens repræsentanter. Det bemærkes i den forbinde lse, at der i nogle lande – f.eks. på grund af det pågældende lands egne nati onale regler – er særlige krav til den dokumentation, en visumansøger skal fre mvise, hvorfor det ikke er muligt fuldt ud at ensrette dokumentationskravene.
Endvidere kan der inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde
mellem EU/Schengenlandenes repræsentationer være aftalt særlige dokume ntationskrav.
For så vidt angår visumrapportens anbefaling om udstationeri ng af udlændingeattachéer ved repræsentationerne med henblik på at styrke sagsbehandlingen
og eventuelt varetage bestemte sagsporteføljer indenfor visumsagsbehandlingen, har Danmark i dag udlændingeattachéer udstationeret på henholdsvis a mbassaden i New Delhi og på ambassaden i Bagdad, og der vil i løbet af efteråret
2009 blive udstationeret en udlændingeattaché på ambassaden i Beijing. Alle
disse udlændingeattachéer varetager bl.a. visumspørgsmål, herunder turistvisa,
om end det ikke er deres primære opgav e. Integrationsministeriet har ikke aktuelt planer om yderligere udstationeringer.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at spørgsmålet om turistindustriens behov
for løsning af rådgivnings- og markedsføringsopgaver, evt. via udsendte meda rbejdere, vil blive inddraget i arbejdet med en fælles strategi for dansk turisme
22
og overvejelserne vedrørende de fremtidige organisatoriske rammer for Visi tDenmark. Det bemærkes endvidere, at turistindustrien allerede nu – mod betaling – kan få bistand fra repræsentationerne til løsning af rådgivnings- og markedsføringsopgaver.
Der er endvidere etableret en særlig visum-hotline hos Udlændingeservice,
hvor repræsentationerne har mulighed for mundtligt at forelægge sager
og/eller problemstillinger for Udlændingeservice, såfrem t repræsentationen er
i tvivl om, hvorvidt der bør meddeles visum. Hotlinen – der blev etableret inden visumrapportens tilblivelse – bliver til stadighed fremhævet som et vigtigt
redskab i forbindelse med samtlige oplæg og undervisninger, som Udlænding eservice har afholdt, siden visumarbejdsgruppens rapport blev offentliggjort,
herunder i forbindelse med den årlige undervisning i København af lokalansat
personale på repræsentationerne, og i forbindelse med Udlændingeservices b esøg på repræsentationerne i udlandet.
Desuden er der skabt mulighed for, at de danske repræsentationer kan for elægge en visumsag for Udlændingeservice, uden at Udlændingeservice nødve ndigvis skal træffe afgørelse i sagen. Ordningen er etableret ved indførelsen af
en teknisk mulighed i det fælles elektroniske visumsagsbehandlingssystem UMVIS/IVR-VIS, således at sager, som er forelagt for Udlændingeservice af de da nske repræsentationer, kan returneres til repræsentationen med henblik på, at
repræsentationen selv træffer afgørelse i sagen , såfremt Udlændingeservice
finder, at der er grundlag herfor.
Udlændingeservice har derudover indført særlige kontaktpersoner for de fo rskellige repræsentationer, som repræsentationerne har mulighed for at rette
direkte henvendelse til ved tvivlsspørgsmål m.v. Repræsentationerne er orie nteret om deres individuelle kontaktperson pr e -mail.
Udlændingeservice har endvidere øget informationsniveauet specielt i forhold
til erhvervslivet. Udlændingeservice har således udarbejdet et notat om fo rskellen på forretningsvisum og opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ,
der
er
offentliggjort
på
udlændingemyndighedernes
internetportal
www.nyidanmark.dk. Visumkontoret i Udlændingeservice deltager endvidere på
informationsmøder, som afholdes med erhvervslivet, ligesom der generelt k oordineres i forhold til håndtering af interessenter fra erhvervslive t mellem erhvervskontorerne og Visumkontoret i Udlændingeservice. Herudover er der
23
etableret tilbud om interessentp leje i forbindelse med visum til konferencer,
og der er i en række konkrete tilfælde etableret særlig håndtering af visu mproblematikkerne i forbindelse med større konferencer.
Endelig er det planlagt at indføre en mulighed for forhåndstilkendegivelse for
virksomhederne af, om der skal søges arbejdstilladelse eller visum i forbindelse
med et besøg i Danmark, idet det i visse sager umiddelbart kan være vanskeligt
at bedømme, hvorvidt en udlænding skal til Danmark med henblik på at udføre
egentligt arbejde, der kræver en opholds- og arbejdstilladelse, eller om ans øgers aktiviteter er af en sådan art, at de kan udføres på et forretningsvisum.
Processen for dette punkt skal drøftes nærmere mellem Udlændingeservice og
Integrationsministeriet og udestår fortsat.
Det fremgår endvidere af visumrapporten, at det blev anbefalet, at der inden
udgangen af 2008 bør ses nærmere på at tildele repræsentationerne en egen tlig indholdsmæssig afslagskompetence, idet repræsentationerne kun har adgang
til at afvise at modtage en visumansøgning på grund af formelle mangler, hvorimod det alene er Udlændingeservice, der kan meddele afslag på visum. Idet
dansk lovgivning er bygget op således, at kompetencen på immigrationsomr ådet, herunder visum, hører under Integrationsministeriets reg i, vil det kræve
en omfattende ændring af opbygningen af udlændingeområdet, såfremt repr æsentationerne tildeles afslagskompetence, hvilket det ikke findes hensigtsmæ ssigt at gennemføre på nuværende tidspunkt og med den nuværende kompete ncefordeling mellem myndighederne 6.
2.9. Konkret vurdering af, hvornår der fremsendes spørgeskema til virkso mheden i Danmark – visumrapportens afsnit 5.2.1.2
Udlændingeservice gennemførte pr. 15. januar 2008 via en intern instruks samt
en ændring af Visumkontorets sagsbehandlervejledning en administrativ ændring af sagsbehandlings-processen, hvorefter der foretages en konkret og ind ividuel vurdering i hver enkelt visumsag af, hvorvidt der skal fremsendes et r e-
6
De danske repræsentationer er underlagt dansk lovgivning, herunder forvaltningsloven. Såfremt de danske repræsentationer blev tillagt afslagskompetence, ville de således ved meddelelse af afslag på visum skulle opfylde
forvaltningslovens regler, herunder give en udførlig begrundelse for afslaget. Repræsentationerne skulle på den
baggrund tilføres væsentlige ressourcer, bl.a. i form af ekstra personale.
24
ferenceskema til den herboende reference. Hensigten har været at n edbringe
antallet af sager, hvor der – uden at det er berettiget – fremsendes referenceskema, idet det kan betyde en forøgelse af sagsbehandlingstiden på mindst to
uger.
2.10. Præcisering i Danish Visas Guidelines af, hvilken dokumentation der
kræves – visumrapportens afsnit 5.2.1.2
Det er væsentligt for at sikre en hurtigere sagsbehandling, at sagen er ti lstrækkeligt oplyst så tidligt som muligt i sagsforløbet.
I forbindelse med næste ordinære revision af Danish Visa Guidelines vil det s åledes blive præciseret, hvilken dokumentation der som hovedregel bør kræves i
forbindelse med en ansøgning om visum, og hvilken dokumentation der af r epræsentationen som hovedregel kun skal kræves, hvis der foreligger tvivl i s agen, hvilket ikke i dag fremgår klart af Danish Visa Guidelines. Revisionen sker
på baggrund af en bruttoliste, som udarbejdes af Udenrigsmini -steriet på baggrund af dokumentlisten i UM-VIS (Udenrigsministeriets del af det fælles elek troniske visumsagsbehandlingssystem).
Der kan i den forbindelse henvises til mødet den 9. juni 2009 mellem arbejd sgruppens repræsentanter samt turistbranchen om ensretning af dokumentat ionskravene, som er omtalt i afsnit 2.8.
2.11. Ændring af referencebegrebet – visumrapportens afsnit 5.2.2
Erhvervslivet gav under arbejdet med visumrapporten udtryk for, at virksomh ederne fandt det vanskeligt at blive inddraget i processen med sagsbehandlingen
af en visumsag, herunder at modtage oplysninger i sagen, i tilfælde hvor v isumansøgeren ikke i visumansøgningsskemaet specifikt havde givet tilladelse til
videregivelse af oplysninger til referencen. I disse tilfælde blev der således
krævet en skriftlig fuldmagt til at modtage oplysninger i sagen, hvilket kunne
medvirke til at forsinke processen.
Arbejdsgruppen anbefalede på baggrund heraf en ændring af referencebegr ebet, således at referencen i en visumsag automatisk opfattes som part i sagen,
hvorefter den pågældende får mulighed for efter forvaltningsloven at modtage
25
oplysninger i sagen, medmindre visumansøgeren specifikt har k rydset af i
”nej”-feltet til videregivelse af oplysninger.
Ændringen blev gennemført af Udlændingeservice ved intern instruks den 15.
januar 2008 og er endvidere indført i den seneste udgave af Visumkontorets
sagsbehandlervejledning.
2.12. Fremsendelse af kopi af afgørelsen til den herboende reference i alle
sager om forretningsvisum – visumrapportens afsnit 5.2.2
På baggrund af arbejdsgruppens anbefaling herom gennemførte Udlændingese rvice ved intern instruks den 15. januar 2008 en administrativ ænd ring, hvorefter der automatisk fremsendes en kopi af afgørelsen til referencen i alle sager
om forretningsvisum til Danmark, medmindre ansøgeren i sin visumansøgning
positivt har tilkendegivet, at der ikke må ske videregivelse af oplysninger i s agen til referencen.
Ændringen er ligeledes medtaget i den seneste udgave af Visumkontorets sag sbehandlervejledning.
2.13. Forbedringer af informationsniveauet hos Udlændingeservice og Ude nrigsministeriet – visumrapportens afsnit 5.2.1.1, 5.2.3, 5.2.4 og 5.2.5
Udlændingeservice har udvidet den information, der ligger på udlændingemy ndighedernes internetportal www.nyidanmark.dk/visum, betydeligt, og sørger
for løbende at opdatere portalen med ny information på forretningsområdet
samt på andre visumområder.
Udenrigsministeriet har instrueret de danske repræsentationer i udlandet om
at opdatere oplysningerne på deres respektive hjemmesider på internettet,
herunder bl.a. oplyse om sagsbehandlingstider. Når det endelige udkast til
tjekliste af dokumentationskrav ved en visumansøgning foreligger, vil den blive
lagt ud på de danske repræsentationers hjemmesider, se herved nærmere a fsnit 2.8.
26
2.14. Tydeliggørelse af muligheden for at lade sig repræsente re i forbindelse med en visumansøgning – visumrapportens afsnit 5.2.5
Erhvervslivets repræsentanter har påpeget, at der ikke bør stilles krav om, at
en visumansøger skal give personligt fremmøde på repræsentationen i forbi ndelse med indgivelse af sin visum ansøgning samt i forbindelse med afhentni ngen af visummet. Idet det allerede på tidspunktet for arbejdsgruppens arbejde
var muligt at lade sig repræsentere i forbindelse med en visumansøgning, anb efalede arbejdsgruppen, at muligheden for at lade sig repræs entere blev tydeliggjort på relevante hjemmesider, samt at der i tilslutning dertil blev vejledt
tydeligt om fuldmagtskravet.
Der er efter arbejdsgrupperapportens afslutning på EU -plan vedtaget nye fælles regler for behandling af visumansøgninger. Det f remgår således bl.a. af den
kommende visumkodeks 7, at der som udgangspunkt skal ske personligt fremm øde ved indgivelse af en visumansøgning , medmindre repræsentationen kender
visumansøgeren godt. Desuden medfører indførelse af biometri 8, at ansøgeren i
forbindelse med den første visumansøgning samt mindst hver 59. måned skal
fremmøde personligt for at få optaget biometriske data.
Adgangen til at lade sig repræsentere i forbindelse med en visumansøgning er
således snævret ind til de tilfælde, hvor ansøger i ndenfor de seneste 59 måneder har fået optaget fingeraftryk, og hvor repræsentationen i forvejen kender
ansøgeren godt.
Efter planen vil der blive indføjet information om muligheden for at lade sig
repræsentere i forbindelse med en visumansøgning på de forskellige repræsentationers hjemmesider, når det er afklaret, hvad der aftales om muligheden for
at fravige udgangspunktet om personligt fremmøde i EU/Schengen -kredsen i
forbindelse med visumkodeksens indførelse.
7
Visumkodeks træder i kraft den 5. april 2010.
8
Optagelse af fingeraftryk.
27
2.15. Evaluering af stikprøvekontroller – visumrapportens afsnit 5.2.6
I henhold til visumrapportens anbefaling herom er den stikprøvekontrol, der
har fundet sted af repræsentationernes bona fide-sagsbehandling siden 2005,
blevet evalueret.
Integrationsministeriet har siden efteråret 2008 arbe jdet på at udvikle en ny
metode for kontrol af visumsagsbehandlingen på repræsentationerne bl.a. med
inspiration fra andre offentlige myndigheder samt erfaringer indsamlet under
et ophold ved Den Danske Ambassade i Moskva, hvor formålet var at se på,
hvordan sagsbehandlingen reelt set foregår i praksis.
Arbejdet har resulteret i en drejebog for kontrollens udførelse, hvor der i h øjere grad end tidligere vil blive indhentet erfaringer fra Udenrigsministeriet,
Udlændingeservice samt Integrationsministeriet i forbindelse med udvælgelse
af de repræsentationer, hvor der skal udføres kontrol. Det er samtidig blevet
muligt for de involverede myndigheder at aftale lokale temaer for kontrollen af
den enkelte repræsentation baseret på erfaringer fra tidligere sager. Der er
endvidere udarbejdet et målrettet spørgeskema og vejledning til brug for ko ntrol af hver visumtype, og det er hensigten , at dette materiale også skal benyttes i forbindelse med repræsentationernes egen kontrol af sagsbehandlingen.
Drejebogen, skemaerne og vejledningerne er udarbejdet i samarbejde med
Udenrigsministeriet.
Der vil blive foretaget en testkontrol, hvorefter den nye kontrolmetode tilrettes på baggrund af testkontrollen og herefter gennemføres.
2.16. Samarbejdsaftaler mellem virksomheder og repræsentationer – visumrapportens afsnit 5.2.5
Nogle danske repræsentationer havde, allerede inden visumrapporten blev
færdig, etableret et samarbejde med danske virksomheder og deres lokale
partnere/firmaer for at lette proceduren i forbindelse med ans øgninger om visum til Danmark. Udenrigsministeriet opfordrer løbende repræsentationerne til
efter behov at etablere flere sådanne ordninger .
28
2.17. Udbredelse af kendskab til resultater af inspektioner og kontroller –
visumrapportens afsnit 5.2.6
Udenrigsministeriets erfaringer fra interne inspektioner af repræsentationernes
visumsagsbehandling indgår i den løbende vejledning af repræsentationerne og
i udarbejdelse af undervisningsmateriale til kurser i København samt i forbi ndelse med regionale møder.
2.18. Outsourcing af rutineopgaver i visumsagsbehandling - visumrapportens
afsnit 5.2.7
Der er givet tilladelse til outsourcing i Moskva og i New Delhi samt – på grund
af sikkerhedssituationen – også i Algier og i Islamabad. Der arbejdes videre med
processen om outsourcing, så også andre repræsentationer kan blive omfattet.
Der er den 3. juli 2009 offentliggjort en udbudsannonce om outsourcing på TED
– Tenders Electronic Daily 9.
Erhvervslivet opfordrer i den forbindelse til, at de samlede udgifter for visu mansøgeren holdes på et rimeligt niveau, og at outsourcing ikke kommer til at
medføre uforholdsmæssige ekstra-omkostninger i form af administrationsgeb yrer.
9
TED er den elektroniske udgave af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT S), hvor udbud om offentlige arbejder, tjenesteydelser og indkøb, hvis værdi overstiger de fastsatte beløbsgrænser, bekendtgøres.
29
3. Øvrige forbedringer af visumpraksis og
visumadministrationen, der er iværksat i
forlængelse af arbejdsgrupperapporten
Som indledningsvist nævnt var den tværministerielle arbejdsgruppes fokuso mråde administrationen af forretnings- og turistvisum, mens myndighedsrepr æsentanterne i en sideløbende arbejdsgruppe skulle fremkomme med forslag, der
kunne smidiggøre visumsagsbehandling og visumpraksis i forhold til ansøgninger
om visum med henblik på besøg hos herboende venner og familiemedlemmer.
Myndighedsarbejdsgruppen afgav på baggrund af drøftelserne et notat, der indeholdt en række supplerende anbefalinger til smidiggørelse af om rådet for
besøgsvisum, der gennemgås i det følgende.
3.1. Lempelse af reglerne om karensperiod er ved ansøgning om opholds- og
arbejdstilladelse
På tidspunktet for afgivelsen af arbejdsgruppens rapport kunne en udlænding,
der opholdt sig på visumbesøg her i landet, indgive ansøgning om opholdstill adelse på grundlag af ægtefællesammenføring og familiesammenføring til et
mindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, uden
at dette betød, at visumansøgeren ifaldt en karens-periode på fem år. Tilsvarende kunne en visumansøger under visumophold her i landet indgive en ansø gning om opholds- og arbejdstilladelse, hvis vedkommende var omfattet af re glerne om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. An dre ansøgninger om
opholdstilladelse medførte, at den pågældende udlænding ifaldt en karensp eriode på fem år, hvis ansøgningen blev indgivet under et visumophold i Da nmark.
Myndighedsarbejdsgruppen anbefalede på den baggrund, at karensreglerne blev
lempet, således at en ansøger ikke længere ifalder en karensperiode som følge
af, at den pågældende ansøger om de fleste typer af opholds - eller arbejdstilladelse under sit visumophold i Danmark. Lempelsen blev gennemført med
fremsættelsen af lovforslag L10 den 8. oktober 2008. Lovforslaget blev vedt aget som lov nr. 1334 af 19. december 2008 og trådte i kraft den 1. marts 2009.
Lovændringen betyder, at der – ud over ved ansøgning om familiesammenføring
med ægte-fæller og børn, der hidtil ikke har medført karensperiode – ikke tildeles karensperioder ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere i Danmark, ved in dgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4,
på grundlag af fribyordningen, eller hvis udlændingen indgiver og opnår o p-
30
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 -4 (greencardordningen, positivlisten, beløbsordningen eller koncernopholdstilladelse) eller nr.
6, under et visumophold her i landet.
En udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, vil imidle rtid i alle tilfælde ifalde en karensperiode, hvis der er bestemte grunde til at
antage, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse er at
forlænge opholdet her i landet, og at det er åbenbart, at ansøgningen om o pholdstilladelse ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse.
3.2. Lempelse af reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse som følge af
kortvarige overskridelser af visummet samt ved ansøg ning om opholds- og
arbejdstilladelse
I forhold til visumansøgere fra lande tilhørende immigrationslandegruppen har
det siden den 1. oktober 2004 været muligt i visse tilfælde at betinge udst edelse af Schengenvisum af, at den herboende reference stiller en økonomisk
sikkerhed for betaling af et beløb på 56.512 kr. (2009 -niveau), således at beløbet forfalder – helt eller delvist – til betaling, hvis visumansøgeren overtræder
visumbetingelserne.
Visumudstedelse kan betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når en udlænding søger om Schengenvisum med henblik på privatbesøg. Visumudstedelse kan
således ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når en udlænding søger
om Schengenvisum med henblik på forretningsbesøg, deltagelse i kulturelle a rrangementer, sportsarrangementer, kongresser, tjenesterejser mv.
Myndighedsarbejdsgruppen anbefalede, at reglerne om forfald af den økonom iske sikkerhed blev lempet, således at en eventuel økonomisk sikkerhed for v isumopholdet her i landet ikke forfalder til betaling , hvis den pågældende visumansøger alene opholder sig i Danmark eller et andet Schengenland i op til
15 dage ud over det meddelte visum, og hvis der i den forbindelse foreligger
undskyldelige omstændigheder første gang. Forslaget er en konsekvens af det
stillede forslag vedrørende lempelse af reglerne om karens jf. afsnit 2.4. ove nfor.
Myndighedsarbejdsgruppen anbefalede endvidere – i naturlig forlængelse af
forslaget om mulighed for indgivelse af alle typer af opholdstilladelse med
31
undtagelse af asyl, uden at karens ifaldes, jf. afsnit 3.1. ovenfor – at reglerne
blev lempet, således at en eventuel økonomisk sikkerhed stillet for visumo pholdet her i landet ikke forfalder til betaling, hvis visumansøgeren indgiver en
ansøgning om opholdstilladelse under sit ophold her i landet.
Lempelsen blev gennemført med vedtagelsen af lovforslag L10 af 8. oktober
2008 den 19. december 2008 og trådte i kraft den 1. marts 2009.
En udlænding, der opholder sig på visum her i landet, vil således fremover
kunne indgive ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring, familiesammenf øring med en fast samlever, eller familiesammenføring, hvor ansøgeren er et
mindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, uden
at den økonomiske sikkerhed forfalder til betalin g. Det samme gør sig gældende ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytning til en herboende ægtefælle
eller fast samlever, eller på grundlag af familiesammenføring med et mi ndreårigt barn under 15 år. Beløbet forfalder derudover ikke til betaling ved indg ivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
med henblik på at studere i Danmark, ved indgivelse af ansøgning om ophold stilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, på grundlag af fribyordningen,
eller hvis udlændingen indgiver og opnår opholdstilladelse efter udlændingel ovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 (greencardordningen, positivlisten, beløbsordningen
eller koncernopholdstilladelse) eller n r. 6, under et visumophold her i landet.
For at hindre at lempelserne fører til misbrug af visuminstitutionen, vil indg ivelse af ansøgning om opholdstilladelse dog i alle tilfælde medføre, at beløbet
forfalder til betaling, såfremt der er bestemte grunde t il at antage, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse er at undgå, at den øk onomiske sikkerhedsstillelse forfalder til betaling, eller at forlænge opholdet
her i landet, og at det er åbenbart, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke
kan føre til meddelelse af opholdstilladelse.
Den økonomiske sikkerhed forfalder herudover ikke til betaling, hvis visuma nsøgeren opholder sig i Danmark eller et andet Schengenland uden fornøden ti lladelse i op til 15 dage ud over det antal dage, visummet er udstedt for, såfremt den pågældende visumindehaver udrejser af Schengenområdet inden u dløbet af visummets gyldighedsperiode. Det er i den forbindelse en betingelse,
at den pågældende – ud over at gøre gældende at have misforstået tidspunktet
32
for visummets udløb – anfører andre forhold, der understøtter, at den pågæ ldende har været i god tro. Det er endvidere en betingelse, at visummets gy ldighedsperiode går ud over det antal dage, som visummet giver udlændingen
ret til at opholde sig i Schengen-området, jf. nærmere herom afsnit 2.4. ovenfor.
3.3. Indførelse af visum til særlige begivenheder
I henhold til den visumpraksis, der var gældende frem til den 1. oktober 2004,
kunne ansøgere af alle nationaliteter som udgangspunkt få visum, hvis der i
visumansøgningen var henvist til en særlig anledning til det ønskede besøg i
Danmark, herunder deltagelse i store familiebegivenheder som f.eks. fødsel,
barnedåb, konfirmation og bryllup mv. Den enkelte ansøgers interesse i at de ltage i den aktuelle familiebegivenhed og en samlet vurdering af ansøgerens
tilknytning til de herboende familiemedlemmer indgik som væsentlige mome nter ved skønsudøvelsen. Således kunne også andre familiemedlemmer end dem,
der som udgangspunkt ifølge landegruppeinddelingen var omfattet af pers ongruppen, der kunne få visum, men som havde en tæt tilknytning til den herb oende person, få visum, hvis ønsket om at indrejse i Danmark var begrundet i en
særlig anledning.
I efteråret 2004 blev der indført en praksisændring, hvorefter muligheden for
at få visum under henvisning til en særlig anledning blev ophævet. Det fremgår
af bemærkningerne til lovforslag nr. L 223 af 31. marts 2004 (Folketingstidende
2003/2004 Tillæg A, side 7717), hvori praksisændringen blev beskrevet, at o phævelse af denne praksis ville indebære en forenkling af visumpraksis, idet
udlændingemyndighederne ikke længere skulle foretage en vurdering af, om
der var tale om en anledning, der konkret kunne begrunde, at der meddeltes
visum, ligesom ansøgerens interesse i at deltage i den p ågældende familiebegivenhed ikke længere skulle vurderes. Det fremgår yderligere af bemærkninge rne, at praksisændringen måtte antages at kunne medvirke til en nedsættelse af
sagsbehandlingstiden, idet sagens afgørelse ikke længere ville bero på, at a nsøgeren indsendte dokumentation for den anførte familiebegivenhed.
Baggrunden for praksisændringen var, at udlændingemyndighederne tidligere
havde oplevet en markant stigning i antallet af visumsager, hvor der som ba ggrund for ansøgningen blev henvist til en r ække forskellige, større familiebegivenheder, samt at begrebet ”særlig anledning” greb om sig i en grad, der var
33
vanskelig at administrere efter, idet hver enkelt familie -begivenhed skulle vurderes konkret, ligesom der skulle indhentes dokumentation for af holdelse af
begivenheden. Det førte endvidere til, at udlændingemyndighederne måtte j ustere praksis af hensyn til andre religioners mangeartede religiøse begivenh eder, idet medlemmer af andre trosretninger mente, at det var i strid med li ghedsprincippet, hvis der kun kunne gives visum til kristne religiøse begivenh eder.
Myndighedsarbejdsgruppen anbefalede, at praksis for særlige anledninger blev
genindført, dog alene for så vidt angår immigrationslandegruppen, samt at der
så vidt muligt blev taget udtømmende stilling til, helt præcis hvilke anledninger der kan begrunde meddelelse af visum.
Forslaget, der ville kræve en lovændring at få gennemført, blev drøftet i fo rbindelse med lovprogrammet for 2008, men blev ikke medtaget i det efterfø lgende lovforslag under henvisning til den omfattende vurdering, der ville skulle
foretages af, hvilke særlige begivenheder der skulle give anledning til visum
efter denne praksis, samt under henvisning til de vanskeligheder i sagsbehan dlingen, der i 2004 førte til, at praks is med visum til særlige begivenheder blev
ophævet.
3.4. Mulighed for at søge om opholds- og arbejdstilladelse uden at dette
karakteriseres som misbrug
I forbindelse med Integrationsministeriets visumpraksisnotat af 31. marts 2008
blev praksis som følge af myndighedsarbejdsgruppens anbefaling ændret, hvo refter gentagne ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse, der indgives under visumophold her i landet og med deraf følgende processuelt ophold, ikke
længere karakteriseres som misbrug af visuminstitu ttet med risiko for efterfølgende afslag på visum.
Ændringen blev gennemført efter en vurdering af, at visuminstituttet bør u nderbygge udlændinges mulighed for at besøge herboende ægtefæller, idet de
ændrede og mere skærpede betingelser for familiesammenf øring har medført,
at udlændinge ikke længere har samme mulighed for at opnå opholdstilladelse i
Danmark.
34
Praksisændringen omfatter dog ikke ansøgninger om asyl, der fortsat kan b egrunde afslag på visum under henvisning til immigrationsrisikoen. Desuden b etragtes det fortsat som et misbrug, der kan begrunde afslag på visum, hvis den
pågældende udlænding ikke udrejser i overensstemmelse med den udrejsefrist,
der fastsættes som led i et eventuelt afslag på opholds - og arbejdstilladelse.
3.5. Lempelse af krav om ekstraordinære omstændigheder
For ansøgere, som ikke er omfattet af den persongruppe, der normalt kan få
visum i asyllandegruppen eller immigrationslandegruppen, kan der meddeles
Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, he runder f.eks. hvis den herboende reference lider af en livstruende sygdom.
På baggrund af myndighedsarbejdsgruppens anbefaling blev praksis for medd elelse af visum på grund af livstruende sygdom hos den herboende reference
lempet i forbindelse med Integrationsministeriets visumpraksisnotat af 31.
marts 2008, således at der fremover alene kræves dokumentation for, at den
pågældende reference lider af en livstruende sygdom: der stilles derimod ikke
længere krav om, at det er dokumenteret, at sygdommen er i t erminalstadiet.
Anbefalingen blev gennemført, fordi betingelsen om tilstedeværelsen af en
livstruende sygdom – efter den hidtil gældende praksis – blev fortolket som et
krav om, at der skal være tale om en aktuelt livstruende sygdom i terminalst adiet, hvilket i visse konkrete sager havde medført problemer, idet det ofte v iste sig vanskeligt at få en klar lægelig vurdering af, om der er tale om en akt uelt livstruende sygdom i terminalstadiet.
3.6. Præcisering af landegruppernes vejledende karakter
I forbindelse med Integrationsministeriets visumpraksisnotat af 31. marts 2008
blev det i overensstemmelse med myndighedsarbejdsgruppens anbefaling tyd eliggjort, at inddelingen i landegrupperne alene er af vejledende karakter, og at
der altid efter en konkret vurdering af ansøgerens forhold og formålet med o pholdet her i landet kan meddeles visum – uanset at den pågældende ikke som
udgangspunkt er omfattet af den persongruppe, der kan meddeles visum.
Tydeliggørelsen blev foretaget med henblik på en mindre restrikt iv fortolkning
af landegrupperne, således at det sikres, at udlændingemyndighederne i Da n-
35
mark altid foretager en konkret og individuel vurdering af visumansøgerens
forhold, ligesom myndighederne bør have samtlige de hensyn, der eksempelvis
kunne give anledning til meddelelse af visum allerede på repræsentationen
(bona fide), in mente, når der træffes afgørelse i sagen. Dette kan f.eks. være
et tidligere problemfrit visumophold eller flere problemfrie visumophold i la nde, som Danmark sammenligner sig med, men som ikke er med i Schengensamarbejdet, herunder Storbritannien og USA.
Det bemærkes i den forbindelse, at visumpraksisnotatet som tidligere nævnt
ikke finder anvendelse på repræsentationernes behandling af ansøgninger om
visum til Danmark.
36
4. Konklusion og perspektivering
Alle anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe samt myndighedsarbejdsgruppen har til formål enten at nedbringe sagsbehandlingstiden, at sm idiggøre processerne, eller generelt at højne serviceniveauet på repræsenta tionerne og/eller hos udlændingemyndighederne i Danmark . Flere af anbefalingerne indeholder flere af de nævnte elementer.
Et af hovedformålene bag forslagene var således at højne antallet af sager, der
blev afgjort på de danske repræsentationer som bona f ide viseringer, idet disse
sager har en væsentlig lavere sagsbehandlingstid i forhold til de sager, der
sendes til afgørelse i Udlændingeservice. Dette mål må anses for at være nået,
idet ca. 75 % af alle tilladelser i 2006 blev afgjort på de danske repræs entationer, hvorimod tallene fra 2008 viser, at dette nu er steget til ca. 88 % 10.
Det bør i relation hertil bemærkes, at det fremgik af en undersøgelse af visu msagsbehandlingen i en række udvalgte Schengenlande (Belgien, Danmark, Fi nland, Nederlandene, Norge, Sverige, Tyskland), der blev foretaget i forbindelse
med arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, at Danmark i 2006 i fo rhold til alle ansøgninger om visum (både forretnings -, turist- og privatbesøg)
havde en afslagsprocent på 6,5 %, hvilket placerede Danmark som et af de lande, der havde den højeste tilladelsesprocent, og at kun Finland havde en høj ere tilladelsesprocent. Allerede året efter var afslagsprocenten nedbragt yderl igere, idet Danmark i 2007 havde en samlet afslagsprocent på ca. 5 %.
Herudover er der iværksat flere initiativer, der skal smidiggøre praksis i fo rhold til meddelelse af visum med henblik på privat - og turistbesøg. Således er
mulighederne for at blive meddelt turistvisum udvidet med de nye turistor dninger med Indien, Kina, Rusland og Ukraine og den udvidede turistordning med
akkreditering af andre aktører med Rusland, ligesom der er lempet væsentligt
på reglerne for karensperioder og inddragelse af den økonomiske sikkerhed sstillelse. Idet lovændringen herom først trådte i kraft den 1. marts 2009, vil
den fulde effekt heraf formentlig først for alvor vise sig i andet halvår af 2009.
Endvidere er der iværksat adskillige initiativer med det formål at lette adga ngen til at få forretningsvisum til Danmark, herunder bedre mulighed for danske
10
Tallet er taget fra Integrationsministeriets ”Tal og Fakta på udlændingeområdet 2008” fra juni 2009.
37
virksomheder for at blive inddraget i processen og blive holdt løbende orient eret gennem en udvidelse af referencebegrebet og en orientering om afgørelsen
i hver sag, som Udlændingeservice træffer afgørelse i. Særligt forhåndsgo dkendelsesordningen, der er trådt i kraft den 1. juli 2009, forventes at blive en
succes.
Det fremgår af visumrapporten, at Integrationsministeriet – i samarbejde med
Udenrigsministeriet og Udlændingeservice – forud for evalueringen af visumrapportens forslag skulle iværksætte en brugerundersøgelse blandt et repr æsentativt udsnit af brugervirksomhederne med henblik på at anskueliggøre, om
de erhvervsmæssige brugere reelt oplever en forbedring på visumområdet.
Idet flere af forslagene – herunder dem der krævede lovændring – først er blevet gennemført ved udgangen af december 2008, og først er trådt i kraft he nholdsvis den 1. marts 2009 og for ordningen om forhåndsgodkendelse af vir ksomheders vedkommende den 1. juli 2009, har Integrationsministeriet i samråd
med Udlændingeservice besluttet at udskyde brugerundersøgelsen, indtil fo rhåndsgodkendelsesordningen er trådt i kraft og planmæssigt har fungeret et
stykke tid. Herved vil brugerundersøgelsen give et mere korrekt billede af de
forbedringer af visumadministrationen, som de erhvervsmæssige brugere reelt
set har oplevet.
Som bilag 1 er indsat et skema, der giver et overblik over de mange forskellige
forslag, som både den tværministerielle arbejdsgruppe med erhvervsrepræse ntanter og myndighedsarbejdsgruppen er fremkommet med. Skemaet indeholder
endvidere oplysninger om forslagets formål og metoden til gennemførelse he raf, samt selve gennemførelsen af de enkelte forslag .
Integrationsministeriet betragter med nærværende rapport arbejdet med o pfølgningen på visumrapporten for afsluttet. Integrationsministeriet fortsætter
dog den tætte dialog med erhvervslivets repræsentanter og turistbranchen i
form af halvårlige møder med henblik på at drøfte status og eventuelle nye
initiativer for visumområdet.
Herudover er Udenrigsministeriet, Udlændingeservice og Integrationsminister iet involveret i diverse initiativer med henblik på løbende at optimere og effe ktivisere visumadministrationen. Integrationsministeriet deltager f.eks. sammen
med bl.a. Udenrigsministeriet i et regeringsnedsat tværministerielt embed s-
38
mandsudvalg, der har Økonomi- og Erhvervsministeriet som sekretariat. E mbedsmandsudvalget har til formål at beskrive turismeerhvervets rammevilkår og
identificere mulige forslag til forbedring heraf. I den forbindelse er Integrationsministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet, Udlændingeservice, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt turisterhvervet fremkommet med en række
anbefalinger til yderligere smidiggørelse af administrationen af reglerne om
turist- og forretningsvisum.
39
Bilag 1
Oversigt over gennemførelsen af anbefalinger fra ”Rapport fra arbejdsgruppe
om visumadministration – forretning og turisme” samt ”Notat fra myndighed srepræsentanterne i visumarbejdsgruppen om smidiggørelse af området for b esøgsvisum”
40
Forslag fra ”Rapport fra arbejdsgruppe om visumadministration – forretning og
turisme”
Forslag
Formål
Metode og milepæle
Ansvarlig
Gennemført/tidsfrist
for gennemførelse
1. Repræsentanter fra
erhvervslivet høres fast i
forbindelse med den
årlige revision af ministeriets notat om visumpraksis (afsnit 2.1.1.)
At afdække erhvervsmæssige forhold, herunder oplysninger om vækstpotentiale, der kan spille en rolle for
visumpraksis
Visumpraksisnotatet
sendes i høring hos
INM
Gennemført
2. Repræsentanter fra
erhvervslivet, herunder
særligt turistbranchen,
inddrages i videre arbejde
i forhold til vurdering af
landegruppeinddelingen
(afsnit 2.1.2.)
Indgående vurdering af
landegruppeinddelingens
hensigtsmæssig-hed
Møde den 12. december 2008 med bl.a. DA,
DE, DI og DRF, hvor
løsning om udvidelse af
de eksisterende rejsebureauordninger blev
tiltrådt
INM
3. Turistbranchen lægger
strategi for, hvordan
Danmark bedst promoveres som turistland i Kina
(afsnit 2.2.)
At tiltrække turister fra Kina
VisitDenmark har i
samarbejde med de
nationale turismeorganisationer fra Sverige
og Norge, i regi af
Scandinavian Tourist
Board (STB) i Beijing,
udarbejdet en strategi
for, hvordan Danmark i
2009 bedst promoveres
som turistland i Kina,
såvel over for feriesom mødeturister.
Strategien fokuserer på
at tiltrække velstående
kinesiske turister til
Skandinavien, herunder
Danmark
Turistbranchen
(VisitDenmark)
41
(påbegyndt 2008)
DA, DE og DI
Gennemført.
Proces tilendebragt
med visumpraksisnotat
af 18. marts 2009.
Se nærmere pkt. 6.
Løbende
4. Forhåndsgodkendelse
af virksomheder med
henblik på at modtage
forretningsbesøg fra
visumpligtige lande
At virksomhederne kan
forvente, at ansøgerne
umiddelbart meddeles bona
fide visum på repræsentationen
Lovforslag L10 fremsat den 8. oktober
2008
INM
Gennemført (ved vedtagelsen af lov nr. 1334
af 19. december 2008,
der trådte i kraft den 1.
juli 2009)
5. Reglerne om tildeling af
karensperioder lempes,
således at der ikke ifaldes
karensperiode ved et
undskyldeligt ophold af
maksimalt 15 dages varighed (afsnit 2.4.)
At sikre, at personer ikke
unødigt ifalder karensperiode, der betyder, at der i
længere perioder ikke kan
opnås visum til Danmark
Lovforslag L10 fremsat den 8. oktober
2008
INM
Gennemført (ved vedtagelsen af lov nr. 1334
af 19. december 2008,
der trådte i kraft den 1.
marts 2009)
6. Smidiggørelse af praksis for – og udvidelse af –
rejsebureauordninger
(afsnit 2.5.)
1)At smidiggøre akkreditering til den eksisterende
Ruslandsordning
Administrativ ændring af praksis
INM, US
og UM
Ad 1) Gennemført
(afsnit 2.3.)
2)Etablering af rejsebureauordning med Indien, Kina og
Ukraine
Ad 1) Forsøgsordning om akkreditering
af andre aktører trådt
i kraft den 1. oktober
2008.
Skal evalueres efter
1 år.
Pr. 29. juni 2009 er
der akkrediteret 14
hoteller/hotelkæder
og 3 feriehusudlejnings-kæder
Ad 2) Forsøgsordning med Indien,
Kina og Ukraine
etableret pr. 1. juli
2008. Årlig evaluering.
Pr. 29. juni 2009 er
der akkrediteret 10
rejsebureauer til
Kina, 2 til Indien og 7
til Ukraine
42
Ad 2) Gennemført.
Rejsebureauordningerne med Indien, Kina
og Ukraine blev i første
omgang etableret som
etårige forsøgsordninger.
Ordningerne blev
som resultat af arbejdet
med vurdering af landegruppe-inddelingen
i forbindelse med visumpraksisnotatet af
18. marts 2009 udvidet,
således at de løber i en
ikke nærmere defineret
periode med evaluering
én gang årligt, samt til
løbende at omfatte flere
lande.
7. Indførsel af
1) lempeligere krav til
hvor stor en andel af
opholdet, der skal være af
forretningsmæssig relevans og
Ad 1) Administrativ
praksisændring, krav
nedsat til max 10 %
forretningsbesøg
At fremme muligheden for
de kombinerede erhvervsog turistbesøg
US, UM
Ad 2)
Myndighederne er
indstillet på, at der som
udgangspunkt kan
søges om visum, uden
at det eksplicit kontrolleres, at rejsen ikke
indeholder forretningsbesøg
Ad 2)
UM har kontaktet
repræsentationerne i
Kina.
2) overvejelser i forhold til
arbejdsgiverbetalt rejse
(afsnit 2.6.)
Ad 1) Gennemført
8. Interview i relevant
fagblad om muligheden
for afholdelse af internationale konferencer i Danmark (afsnit 2.7.)
At understøtte afholdelsen
af flere konferencer i Danmark
US har kontaktet
Wonderful Cph. den
19. maj 2008, som
ikke er vendt tilbage
til US trods oplysning
herom.
US
Gennemføres ikke
9. Nedbringelse af antallet
af sager, der fremsendes
til afgørelse hos US i
Danmark ved hjælp af:
Nedbringelse af antallet af
sager, der fremsendes til
afgørelse hos US
Samtlige forslag er af
administrativ karakter
og kan gennemføres
af US og UM
INM, US,
UM
Gennemført i 2008.
Således afgøres nu
anslået 88 % af alle
visumansøgninger på
de danske repræsentationer. Tallene for 2008
kan ikke valideres pga.
overgangen til et nyt
elektronisk visumsystem
1) Indsats i forhold til
fornøden dokumentation
Ad 1) UM-VIS liste
skal anvendes som
udgangspunkt for,
hvad der skal kræves
af dokumentation i
forbindelse med en
visumansøgning.
2) Forbedret samspil
mellem repræsentationerne og US, eksempelvis ved udsendelse af
attachéer
Ad 2) Udlændingeattachéer udstationeret på repræsentationerne i Bagdad og
New Delhi samt i
løbet af efteråret
2009 også i Beijing.
3) Styrket information om
”hotline” hos US
4) Mulighed for forelæggelse af sagen for US,
uden at US nødvendigvis
skal træffe afgørelse i
sagen
Ad 1) Afsluttende møde herom efter sommerferien 2009
Ad 2) Gennemført.
Yderligere behov herfor
vil indgå i fremtidige
drøftelser
Ad 3) Gennemført
Behovet for udsendte
medarbejdere vil
endvidere blive inddraget i arbejdet med
en fælles strategi
med dansk turisme
og eventuelt i overvejelserne om Visit-
5) Særlige kontaktpersoner i US
6) Øget informationsni-
43
Ad 4a) Drøftes mellem
US og INM
Ad 4b) Gennemført
veau hos US
Ad 5) Gennemført
Denmarks organisatoriske rammer.
Ad 6) Gennemført
Ad 3) Gennem undervisning og generel
information
7) Fornyet vurdering
inden udgangen af 2008 i
forhold til om repræsentationerne bør tildeles
egentlig indholdsmæssig
afslagskompetence
Ad 7) Gennemføres
ikke, da immigrationsvurderingen er henlagt
under integrationsministeren
Ad 4a) Mulighed for
forhåndstilkendegivelse til
virksomhederne om
visum eller opholdstilladelse
(afsnit 2.8.)
Ad 4b) Mulighed for
at sende konkrete
visumsager retur til
repræsentationen via
teknisk ændring af
UM-VIS/IVR-VIS
Ad 5) Teknisk ændring ved oprettelse
af krypteret mail,
hvorved der kan
rettes henvendelse til
repræsentationerne
Ad 6) Øget information om forskel visum
ctr. erhverv, samt
generelle informationsmøder i US, hvor
der bl.a. oplyses om
visum til konferencer
Ad 7) Kræver lovændring
10. Konkret og individuel
vurdering af, hvornår der
bør fremsendes et spørgeskema til den herboende reference (afsnit 2.9.)
Nedbringelse af antallet af
sager, hvor der fremsendes
spørgeskema til den herboende reference
Administrativ ændring via intern instruks og justering af
sagsbehandlervejledning
US
Gennemført
11. Præcisering i Danish
Visa Guidelines af, hvil-
Sikre at ansøgningen tidligst
muligt indeholder tilstrække-
Administrativ ændring, som kan gen-
US, UM
Afventer endelig drøftelse på næste møde i
44
ken dokumentation der
bør kræves (afsnit 2.10.)
lige oplysninger, og at der
ikke anmodes om for mange
oplysninger
nemføres i forbindelse med næste revision af Danish Visa
Guidelines
arbejdsgruppen
12. Ændring af referencebegrebet (afsnit 2.11.)
Sikre at den herboende
reference får størst muligt
indsigt i sagen
Administrativ ændring af praksis
US
Gennemført
13. Fremsendelse af kopi
af afgørelsen til den herboende reference i alle
forretningssager
Sikre at den herboende
reference får størst mulig
indsigt i sagen
Administrativ ændring af praksis
US
Gennemført
14. Diverse forslag til
forbedring af informationsniveauet hos US og
UM (afsnit 2.13)
Sikre ansøgeres og referencers mulighed for at opnå
information om sagsbehandling og praksis på en
nem og overskuelig måde
Forbedringer af informationsniveauet
på relevante hjemmesider
US, UM
UM har instrueret de
danske repræsentationer om at opdatere
hjemmesider
15. Tydeliggørelse af
muligheden for at lade sig
repræsentere i forbindelse med ansøgning om
visum (afsnit 2.14.)
Hindre unødigt fremmøde
på repræsentation-erne
UM og US gør opmærksom på allerede foreliggende
muligheder på relevante hjemmesider
US, UM
Der vil blive indføjet
informationer om muligheden for evt. at lade
sig repræsentere, når
det afklares, hvilke
muligheder den nye
visumkodeks giver i
den forbindelse
(afsnit 2.12.)
UM skal gøre de
forskellige repræsentationer opmærksomme på mulighederne, således at der
bliver administreret
ens
Det skal undersøges,
hvad VIS og Visumkodeks betyder i
denne sammenhæng
45
16. Evaluering af stikprøvekontroller
Sikre at stikprøvekontrollerne er målrettet risikotilfælde
Evaluering af eksisterende metode for
stikprøvekontrol.
Testkontrol af den
nye metode i juni/juli
2009, hvorefter metoden hvis nødvendigt tilrettes og gennemføres
INM, UM
Gennemført
Sikre hensigtsmæssigprocedure for fremsendelse af
ansøgninger
UM vil give information til relevante repræsentationer om
muligheden for at
gennemføre sådant
samarbejde
UM
Gennemført
18. Udbredelse af kendskab til resultater af inspektioner og kontroller
(afsnit 2.17.)
Øget information
UM vil løbende have
mere fokus på at
udbrede kendskabet.
UM
Gennemføres løbende i
form af kurser og vejledning
19. Outsourcing af rutineprægede opgaver i visumsagsbehandling (afsnit 2.18.)
Mere smidig sagsbehandling
Delhi/Moskva afventer igangsætning
UM
Moskva, Delhi, Algier
og Islamabad er i gang
med outsourcing. Den
3. juli 2009 er der offentliggjort udbudsannonce om outsourcing
på TED
(afsnit 2.15.)
17. Samarbejdsaftaler
mellem virksomheder og
repræsentationer
(afsnit 2.16.)
46
Forslag/anbefalinger fra Notat fra myndighedsrepræsentanterne i visuma rbejdsgruppen om smidiggørelse af området for besøgsvisum
Forslag
Formål
Metode og deadline for
gennemførelse
Ansvarlig
Gennemført/tidsfrist for
gennemførelse
20. Reglerne om karensperioder lempes, således
at der ikke ifaldes karensperiode ved ansøgning
om opholds- og arbejdstilladelse (afsnit 3.1.)
At sikre, at personer ikke unødigt
ifalder karensperiode
Kræver lovændring
INM
Gennemført (ved vedtagelsen af lov nr. 1334 af
19. december 2008, der
trådte i kraft den 1. marts
2009)
21. Reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse
lempes, således at sikkerheden ikke forfalder til
betaling ved et undskyldeligt ophold af maksimalt
15 dages varighed samt
ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse
(afsnit 3.2.)
At sikre, at personer ikke unødigt
udsættes for inddragelse af garanti,
og at der er sammenhæng i reglerne, jf. forslag om
lempelse af karensreglerne
Kræver lovændring
INM
Gennemført (ved vedtagelsen af lov nr. 1334 af
19. december 2008, der
trådte i kraft 1. marts
2009)
22. Indførsel af mulighed
for visum til særlige begivenheder i forhold til
immigrationslandegruppen (afsnit 3.3)
Lempelse af visumpraksis
Kræver lovændring
INM
Gennemføres ikke
23. Mulighed for at søge
om opholds- og arbejdstilladelse, uden at dette
karakteriseres som misbrug (afsnit 3.4.)
Lempelse af visumpraksis
INM
Gennemført (ved visumpraksisnotatet af 31.
marts 2008)
Lovforslag L10 fremsat
den 8. oktober 2008
Lovforslag L10 fremsat
den 8. oktober 2008
Har været drøftet i forbindelse med lovprogrammet
for 2008 men blev ikke
medtaget i det efterfølgende lovforslag under
henvisning til den omfattende vurdering, der ville
skulle foretages af, hvilke
særlige begivenheder, der
skulle give anledning til
visum efter denne praksis
Gennemføres i forbindelse med revision af visumpraksisnotat
47
24. Lempelse af krav om
ekstraordinære omstændigheder: Krav om dokumentation for livstruende
sygdom bortfalder (afsnit
3.5.)
Lempelse af visumpraksis
Gennemføres i forbindelse med revision af visumpraksisnotat
INM
Gennemført (ved visumpraksisnotatet af 31.
marts 2008)
25. Præcisering af landegruppernes vejledende
karakter
Lempelse af praksis
Gennemføres i forbindelse med revision af visumpraksisnotat
INM
Gennemført (ved visumpraksisnotatet af 31.
marts 2008)
(afsnit 3.6.)
48