Hjertestop uden for Hospital i Danmark

Comments

Transcription

Hjertestop uden for Hospital i Danmark
Dansk Hjertestopregister
Hjertestop uden for
Hospital i Danmark
Videnskabelig rapport 2001-2011
1
Rapportens forfattere
Carolina Malta Hansen, læge, Region Hovedstaden
Ordliste, anvendte forkortelser og
definitioner i denne rapport
Rikke Nørmark Mortensen, cand. scient., Region Nordjylland
AED: Automatisk Ekstern Defibrillator / Hjertestarter
Fredrik Folke, læge, ph.d. Region Hovedstaden
Bevidnet hjertestop: At en person har været til stede og set eller hørt kollapset
Freddy Lippert, præhospital leder, Region Hovedstaden
DC-stød: Defibrillering (stød) ved brug af en AED
Erika Frischknecht Christensen, præhospital leder, Region Midtjylland
DHR: Dansk Hjertestopregister
Poul Anders Hansen, præhospital leder, Region Nordjylland
Hjertestop: Hjertestop uden for hospital
Torsten Lang-Jensen, præhospital leder, Region Syddanmark
HLR: Hjertelungeredning, der skelnes ikke imellem, om der er givet hjertemassage
Ole Mazur Henriksen, præhospital leder, Region Sjælland
alene eller i kombination med kunstigt åndedræt
Christian Torp-Pedersen, professor, overlæge, dr.med., Region Nordjylland
OHCA: Out-of-Hospital Cardiac Arrest, hjertestop uden for hospital
Mads Wissenberg, læge, Region Hovedstaden
ROSC: Return of Spontaneus Circulation, genoprettelse af spontan cirkulation,
Styregruppen for Dansk Hjertestopregister
umiddelbar overlevelse
Freddy Lippert (formand), præhospital leder, Region Hovedstaden
Tidlig defibrillering: DC-stød før ankomst af ambulancen
Erika Frischknecht Christensen, præhospital leder, Region Midtjylland
Tidlig HLR: Hjertelungeredning før ankomst af ambulancen
Poul Anders Hansen, præhospital leder, Region Nordjylland
Utstein template: International anerkendt rapporteringsform ved studier der om-
Torsten Lang-Jensen, præhospital leder, Region Syddanmark
handler hjertestop uden for hospital
Ole Mazur Henriksen, præhospital leder, Region Sjælland
Taksigelser
Tak til det præhospitale beredskab, der har indsamlet data til Dansk Hjertestopregister.
Uden deres store indsats ville denne undersøgelse ikke have været mulig. Ligeledes en
tak til Jens Roland Hansen og Thomas Egesborg Pedersen fra Dansk Førstehjælpsråd, der
har været behjælpelige med at dele data og viden vedrørende førstehjælpsuddannelse i
den danske befolkning.
Støtte
Undersøgelsen er støttet af TrygFonden, Hjerteforeningen og Helsefonden. Derudover har
TrygFonden støttet Dansk Hjertestopregister og har særligt støttet denne opsamling og
analyse af 11 års data. Undersøgelsens sponsorer har ikke haft indflydelse på dataindsamling, databehandling, analyser, fortolkning eller rapportering.
Interessekonflikter
Ingen af forfatterne har økonomiske interessekonflikter.
TrygFonden har støttet en lang række projekter, herunder forskningsprojekter, hvor flere
af forfatterne har deltaget.
INDHOLD >
2
INDHOLD
4 Sammenfatning
11 Diskussion
4Faktaboks
11 Stigning i hjertelungeredning inden ankomst af ambulance og
øget overlevelse over tid
6Baggrund
11 Overlevelse i subgrupper
12 Hjertelungeredning inden ankomst af ambulance
7 Metode
12 Uddannelse, træning og vejledning i hjertelungeredning
7 Population og beredskab
12 Defibrillering inden ankomst af ambulance
7 Definition af hjertestop uden for hospital, tidlig genoplivningsforsøg
13 Hjertestop bevidnet af ambulancetjenesten
og tiden til professionel hjælp
13 Incidens af hjertestop uden for hospital - udvikling over tid
7Database
7Endepunkter
14
Styrker og begrænsninger
7Statistik
8 Etik og godkendelse fra Datatilsynet
15 Konklusion
9Resultater
17 Referencer
9 Alder, køn og lokalisation af hjertestop
9 Bevidnet hjertestop og tidlig genoplivningsforsøg inden ankomst af ambulance
9 Første observerede hjerterytme og tidsinterval
9 Umiddelbar overlevelse ved ankomst til hospital og 30-dages overlevelse
9 30-dages overlevelse for udvalgte subgrupper
9 Incidens af hjertestop uden for hospital og antal overlevere per
13 Fokusområder for fremtiden
21 Tabeller
25 Figurer
32 Bilag
100.000 indbyggere
10 Præhospitale faktorer og 30-dages overlevelse
10 30-dages overlevelse i relation til umiddelbar overlevelse
(ROSC) og hjerterytme
10 Tidlig hjertelungeredning og 30-dages overlevelse i relation til
bevidnet status og hjerterytme
10 Stødbar hjerterytme i relation til tidlig hjertelungeredning og
skønnet tidsinterval
10 Elektrisk DC-stød i relation til tidlig hjertelungeredning og overlevelse
10 Ændring fra ikke-stødbar til stødbar hjerterytme med DC-stød og overlevelse
10
Andre analyser med henblik på kontrol
SAMMENFATNING >
3
SAMMENFATNING
Baggrund
I Danmark er der de senere år taget flere initiativer for at forbedre overlevelsen ved pludse-
Faktaboks
lig uventet hjertestop uden for hospital, herunder et øget fokus på genoplivningsindsatsen
Data stammer fra Dansk Hjertestopregister og er indsamlet af de fem regioners ambulancetjenester. Data er nationale data, der dækker hele landet i en 11-års periode fra 2001
til og med 2011. Denne undersøgelse omfatter i alt 32.883 hjertestop uden for hospital.
ved vidner til hjertestoppet og udbredelse af hjertestartere samt forbedring af den avancerede behandling. Denne rapport beskriver udviklingen over en 11-årig periode i Danmark.
Metode og resultater
Data for hjertestop uden for hospital er indsamlet af de fem regioners ambulancetjenester
og samlet i Dansk Hjertestopregister under de fem regioners præhospitale organisationer.
Dataindsamlingen er sket løbende i perioden juni 2001 til og med december 2011. Alle
patienter med hjertestop uden for hospital, hvor der blev gjort et behandlingsforsøg, er
•
•
•
blevet registreret.
I alt blev 32.883 patienter inkluderet i undersøgelsen. De primære resultater viser en
klar stigning over tid i andelen af patienter, der modtog hjertelungeredning (HLR) inden
•
ankomst af ambulance (19,4 % i 2001 til 57,9 % i 2011). Andelen af patienter, der fik stød
med en hjertestarter inden ankomst af ambulance, var lav, men med en lille stigning over
tid (1,4 % i 2001 til 2,5 % i 2011). I samme periode var der en stor stigning i andelen af
•
patienter, der var genoplivet ved ankomst til hospital (8,1 % i 2001 til 23,2 % i 2011).
Ligeledes var der en markant stigning i andelen af patienter, der overlevede til og med 30
dage efter hjertestoppet (3,8 % i 2001 til 10,1 % i 2011), herunder særligt patienter med
stødbar hjerterytme (12,3 % i 2001 til 35,2 % i 2011) i forhold til patienter med ikke-stødbar hjerterytme (1,7 % i 2001 til 3,6 % i 2011). Antallet af overlevere per 100.000 indbyggere steg også over tid, både for overlevere ved ankomst til hospital (fra 4,8 per 100.000
•
•
Hvert år får 3.500 personer pludselig uventet hjertestop uden for hospital i
Danmark.
Andelen af hjertestop, hvor der er givet hjertelungeredning inden ankomst af
ambulance, er mere end fordoblet på 11 år fra 19,4 % i 2001 til 57,9 % i 2011.
Andelen af hjertestop, hvor der er givet stød ved brug af en hjertestarter
inden ankomst af ambulance, er lav, men med en stigning fra 1,4 % i 2001
til 2,5 % i 2011.
Andelen af personer, der overlever efter hjertestop, er mere end fordoblet,
opgjort efter international standard som overlevelse til og med 30 dage efter
hjertestoppet. Overlevelsen er steget fra 3,8 % i 2001 til 10,1 % i 2011.
Antallet af personer, der overlever til og med 30 dage efter hjertestop, er
mere end fordoblet. 148 personer overlevede hjertestop i 2002 (2001 repræsenterer ikke et helt kalenderår), mens 337 personer overlevede i 2011.
Hovedparten af hjertestop sker i private hjem (72,3 %), mens 27,7 % sker på
et offentligt tilgængeligt sted.
Andelen af hjertestop med stødbar hjerterytme er 21,7 %, og chancen for
overlevelse (til og med 30 dage efter hjertestoppet), hvis der er en stødbar
hjerterytme, er steget fra 12,3 % i 2001 til 35,2 % i 2011.
indbyggere i 2001 til 12,7 per 100.000 indbyggere i 2011) og for 30-dages overlevere (fra
2,5 per 100.000 indbyggere i 2001 til 6,1 per 100.000 indbyggere i 2011). Endelig var HLR
inden ankomst af ambulance stærkt forbundet med 30-dages overlevelse for den samlede
periode (30-dages overlevelse for patienter med HLR inden ankomst af ambulance 12,3 %
vs. 2,9 % hos patienter uden HLR inden ankomst af ambulance).
Konklusion og anbefalinger
I en 11-årig periode har der været mere end en fordobling af patienter, som modtog HLR
inden ankomst af ambulance og overlevede efter hjertestop uden for hospital. Rapportens
resultater tyder på, at der er sket en forbedring over tid i både den præhospitale og hospi-
Dele af data fra denne opgørelse er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Journal of American Medical Association (JAMA) den 2. oktober 2013:
Association of national initiatives to improve cardiac arrest management with rates of
bystander intervention and patient survival after out-of-hospital cardiac arrest
Mads Wissenberg, MD; Freddy K. Lippert, MD; Fredrik Folke, MD, PhD; Peter Weeke,
MD; Carolina Malta Hansen, MD; Erika Frischknecht Christensen, MD; Henning Jans,
MD; Poul Anders Hansen, MD; Torsten Lang-Jensen, MD; Jonas Bjerring Olesen, MD;
Jesper Lindhardsen, MD; Emil L. Fosbol, MD, PhD; Søren L. Nielsen, MD; Gunnar H.
Gislason, MD, PhD; Lars Kober, MD, DSc; Christian Torp-Pedersen, MD, DSc.
tale håndtering af hjertestoppatienter i Danmark. Samlet set anbefaler rapporten: (1) fokus
4
på tidlig genoplivningsforsøg med en fortsat styrkelse af befolkningens uddannelse og
træning i livreddende førstehjælp samt opsætning af hjertestartere i højrisikoområder for
hjertestop; (2) fortsat udvikling og styrkelse af den avancerede hjertestopbehandling, både
uden for og inde på hospital; og (3) fortsat styrkelse af forskningsindsatsen således udviklingen og effekten af de forskellige indsatser dokumenteres, og nye indsatser kan målrettes. Alle er forhold, der skønnes afgørende, hvis den positive udvikling skal fortsætte.
BAGGRUND >
5
BAGGRUND
Pludselig uventet hjertestop uden for hospital (Out-of-Hospital Cardiac Arrests, OHCA)
For ca. 10 år siden i Danmark var andelen af patienter, der modtog HLR inden ankomst af
er en sundhedsmæssig udfordring, der har stor betydning for den enkelte, dennes familie
ambulance, lav og under 20 %, og samtidig var overlevelsen dårlig med en 30-dages over-
og for samfundet som helhed. Alene i Danmark får omkring 3.500 danskere hvert eneste
levelse på kun 5 %.1 I et samlet forsøg på at øge overlevelsen efter OHCA er der de senere
år pludselig uventet hjertestop, og kun en mindre andel overlever. I Europa skønnes an-
år blevet igangsat flere initiativer for dels at øge genoplivningsindsatsen i befolkningen og
tallet at være ca. 350.000 per år, mens den årlige incidens skønnes at være endnu højere i
for at forbedre den avancerede behandling:
1
USA.2,3 Trods flere og store indsatser synes overlevelsen fortsat meget lav med en samlet
international overlevelse ved udskrivelse fra hospital på under 8 %.3,4 Der er således tale
om et markant sundhedsproblem nationalt som internationalt.
(1) Indførelse af obligatorisk førstehjælpsundervisning i folkeskoler, som en del af færdselslære (siden januar 2005) samt ved erhvervelse af kørekort (siden oktober 2006).
(2) En stigning i antallet af danskere der har taget førstehjælpskursus. Antallet af kur-
Indsatsen ved hjertestop kan kort beskrives ved hjælp af de fire led i overlevelseskæden,
susbeviser distribueret fra Dansk Førstehjælpsråd er således steget fra ca. 175.000
som alle har vist sig at være afgørende for prognosen.
årligt mellem 2001-2004 til ca. 315.000 årligt mellem 2008-2011.13
5-8
(3) Et større fokus på telefonguidning i livreddende førstehjælp til de der ringer 112,
•
Tidlig erkendelse og alarmering
herunder indførelse af sundhedsfagligt personale og systematiseret vejledning på de
•
Tidlig hjertelungeredning (HLR)
nye AMK-Vagtcentraler startende fra 2009 med fuld implementering fra maj 2011.
•
Tidlig stød ved brug af hjertestarter og
•
Tidlig avanceret behandling og efterbehandling
(4) En stigning i antallet af automatiske eksterne defibrillatorer (AED’er)/hjertestartere, placeret på både offentlige og private steder samt oprettelse af et HjertestarterNetværk (www.hjertestarter.dk) med frivillig indrapportering, som gør, at nærmeste hjertestarter hurtigt kan findes.14
(5) En udbygning af det præhospitale beredskab med et stigende antal paramedicinerambulancer, akutbiler og akutlægebiler samt øget fokus på tidlig avanceret medicinsk indsats præhospitalt.
(6) En forbedring af den avancerede behandling med national opdatering og implementering af kliniske guidelines både uden for hospital og på hospital, herunder
introduktion af hypotermibehandling (køling) fra omkring 2004 og øget fokus på
tidlig revaskularisering (akut operation med ballonudvidelse) af patienter med
akut myokardieinfarkt.7,8,15-17
Denne rapport beskriver udviklingen i Danmark gennem de sidste 11 år med fokus på
Det er dermed altafgørende for patientens chance for overlevelse, at hjertestoppet erken-
indsatsen inden ankomst af ambulance og den følgende overlevelse, samt den tidsmæssi-
des tidligt, og at der tidligt udføres livreddende førstehjælp, herunder HLR og anvendelse
ge udvikling i andre vigtige præhospitale faktorer der er direkte relateret til hjertestoppet
af hjertestarter.
Men i de fleste tilfælde er tiden fra erkendelse af hjertestop til an-
(bevidnet status, første observerede hjerterytme, med flere). Endeligt gives anbefalinger
komst af ambulancetjenesten flere minutter lang.4 Indsats af vidner til hjertestoppet har
for fokusområder til fremtidige tiltag, så overlevelsen kan forbedres yderligere i fremtiden.
5,7,9-12
derfor en afgørende betydning for patientens chance for overlevelse, da overlevelseschancerne, groft taget, falder med 10 % per minut uden behandling.9,10
METODE >
6
METODE
Population og beredskab
Database
Undersøgelsen dækker hele Danmark, herunder land-, by-, forstads- og storbyområder.
I Danmark har alle ambulancetjenester siden juni 2001 registreret og rapporteret tilfælde
Den samlede population udgjorde 5.355.000 indbyggere i juli 2001 og er i undersøgelses-
af OHCA til DHR. Således har ambulancetjenesterne for hvert hjertestop udfyldt et regi-
perioden steget til 5.580.000 indbyggere i januar 2012.18 Alle ambulancer har i undersø-
streringsskema med vigtig information relateret til patienten og hjertestoppet, se Bilag 1.
gelsesperioden været bemandet af ambulancepersonale, der er uddannet i genoplivning
Hjertestopregistreringsskemaet er blevet forbedret i perioden med implementeringen af
efter gældende retningslinjer, herunder brugen af defibrillatorer. I perioden er der sket en
et nyt registreringsskema fra februar 2005 med mindre tilføjelser. Således registreres al-
udbygning af det præhospitale beredskab med specielt paramedicinerambulancer samt
lerførste observerede hjerterytme i det nye skema. Ved brug af det gamle skema bygger
flere akutbiler og akutlægebiler på landsplan. Paramedicinere er ambulancebehandlere
denne information på det første taget elektrokardiogram, der efterfølgende er blevet ana-
med en overbygningsuddannelse, mens akutlægerne er speciallæger med særlig erfaring i
lyseret og registreret af en læge. Ligeledes registreres information vedrørende lokalisation
behandling af kritisk syge patienter.
af hjertestop (privat hjem vs. uden for privat hjem) i det nye skema. Ved brug af det gamle
skema er denne information indhentet fra ambulancetjenesterne. Information vedrørende
Definition af hjertestop uden for hospital, tidlig
genoplivningsforsøg og tiden til professionel hjælp
patienternes alder, køn og vitalstatus, inklusiv dødsdato er indhentet fra det Centrale Per-
I Dansk Hjertestopregister (DHR) defineres pludselig uventet hjertestop som en tilstand,
læggelsesdato på hospital er indhentet fra Landspatientregisteret.
sonregister (CPR-registeret) og Dødsårsagsregisteret, mens information vedrørende ind-
hvor patienten findes bevidstløs og uden vejrtrækning – og hvor ambulancepersonalet
eller andre har givet enten HLR eller defibrillering. Med denne definition erkendes, at et
Endepunkter
hjertestop i DHR er en kombination af et klinisk hjertestop og et behandlingsforløb. Dette
Rapportens vigtigste endepunkter er genoplivningsindsatsen inden ankomst af ambulan-
gøres for at undgå misklassifikation som følge af, at et individ falder om i sit hjem med
ce (HLR og defibrillering) og 30-dages overlevelsen.
hjertestop og først findes lang tid efter – således opfattes dette ikke som et hjertestop,
Hjertestop, som var bevidnet af ambulancetjenesten, indgår ikke i analyser relateret
men som dødfunden. Definitionen er uændret igennem hele opgørelsesperioden og er i
til intervention og omstændigheder inden ankomst af ambulance, herunder HLR og AED-
overensstemmelse med de internationalt anvendte definitioner.
brug samt analyser vedrørende tidsintervallet fra erkendelse af OHCA til rytmeanalyse
Tidlig genoplivningsforsøg er i denne undersøgelse defineret som livreddende
ved ambulancetjenesten.
førstehjælp (HLR eller defibrillering ved brug af en AED) givet af en person inden ankomst
af ambulance, uanset dennes profession. Ved bevidnet hjertestop forstås, at personen har
Statistik
været til stede og set eller hørt kollapset.
Hovedlinjerne fremgår nedenfor.
Tiden til professionel hjælp er i denne undersøgelse defineret ved følgende tidsinter-
Klassevariable er præsenteret i tabeller og figurer som absolutte tal og procenttal. Kontinu-
val: Fra tidspunkt for erkendelse af hjertestop (et skøn der bygger på oplysninger fra de,
erte variable er præsenteret som medianer med tilhørende afstand mellem 1. og 3. kvartil
som har meldt hjertestoppet og/eller tidspunkt for alarmering til ambulancetjenesten) til
(IQR). Chi-kvadrat-test blev benyttet til at teste for forskel mellem binære variable. Ved
tidspunkt for rytmeanalyse ved ambulancetjenesten. Dette tidsinterval er i sagens natur af
test af fordeling over tid blev den ikke-parametriske Mann-Whitney U-test (binær variabel
længere varighed end ambulancetjenesternes responstid: Fra tidspunkt for visitationen af
i forhold til kontinuert variabel, [kalenderår]) og Kruskal Wallis test anvendt (klassevari-
1-1-2-opkaldet til tidspunkt for ambulancens ankomst på adressen. Tidsintervallerne er i
abel med mere end to grupper i forhold til kontinuert variabel, [kalenderår]). Ved test for
denne undersøgelse således behæftet med usikkerhed, idet de bygger på skøn og ikke på
udvikling over tid for kontinuerte variable (alder og tidsinterval i forhold til kalender-
elektronisk registrerede tider.
år) blev Spearmans rangkorrelationskoefficienter anvendt. Ydermere blev der foretaget
negativ binomial regressionsanalyse for at teste den tidsmæssige udvikling i antallet af
7
OHCA-patienter over år samt Poisson regressionsanalyser for at teste den tidsmæssige udvikling i antallet af patienter der: Modtog HLR inden ankomst af ambulance; opnåede genoprettelse af spontan cirkulation (Return of Spontaneus Circulation, ROSC) ved ankomst
til hospital; og opnåede 30-dages overlevelse. En tosidet p-værdi <0,05 blev tolket værende statistisk signifikant. Endelig blev logistisk regressions analyser udført for at undersøge associationer mellem udvalgte præhospitale faktorer og 30-dages overlevelse for den
samlede undersøgelsesperiode. Associationer er præsenteret som odds ratioer (OR) med
95 % konfidensinterval (CI), både ujusteret og justeret for alder og køn. Ved udregning af
procenttal, medianer og ORs indgår kun de observationer, der har data for de variable,
som indgår i den pågældende udregning. Data-management samt statistiske beregninger
og analyser er blevet udført i statistik programpakkerne: SAS, version 9,2 (SAS Institute,
Gary, North Carolina, USA), og R, version 2.15.2 (R Development Core Team) på servere
placeret hos Danmarks Statistik, til hvilken rapportens forfattere har forskeradgang til.
Incidenser blev beregnet som følgende:
Antallet af tilfælde for et givent år
Baggrundsbefolkningen [fikseret] for det givne år
x 100.000
= Antal tilfælde pr. 100.000 indbyggere for det givne år
Vedrørende incidenser for 2001 startede dataindsamling til DHR først i juni 2001. Derfor
7 måneder
blev baggrundsbefolkningen i 2001 multipliceret med ( 12 måneder ) ved udregning af incidenser for 2001.
Etik og godkendelse fra Datatilsynet
Opgørelsen er en anonymiseret, registerbaseret undersøgelse og skal derfor ikke godkendes af videnskabsetisk komite. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet (2007-58-0015,
int. ref: GEH-2010-001).
RESULTATER >
8
RESULTATER
Alder, køn og lokalisation af hjertestop
I alt indgik 32.883 patienter med hjertestop i undersøgelsesperioden på 10 år og 7 måne-
Umiddelbar overlevelse ved ankomst til
hospital og 30-dages overlevelse
der, Figur 1. Patientkarakteristika er vist i Tabel 1. Studiepopulationens medianalder var
Igennem hele undersøgelsesperioden var der en klar stigning i andelen af patienter, der
70 år (IQR ± 59-80), herunder var mænd samlet set 5 år yngre end kvinder (69 år vs. 74
opnåede umiddelbar overlevelse (ROSC) ved ankomst til hospital (8,1 % i 2001 til 23,2 %
år), da de fik hjertestop. Patienternes alder steg signifikant over tid og skyldes primært
i 2011, p<0,0001), Figur 4. Ligeledes var der en klar stigning i 30-dages overlevelsen over
en stigning i kvinders alder. Gruppering af studiepopulationen i aldersintervaller for den
tid (3,8 % i 2001 til 10,1 % i 2011, p<0,0001). Forbedringerne var stadig signifikante efter
samlede periode viste, at de fleste patienter var ældre, men et ikke ubetydeligt antal yngre
eksklusion af hjertestop bevidnet af ambulancetjenesten: ROSC (6,5 % i 2001 til 21,4 % i
fik også OHCA: 0-25 år (2,2 %), 26-50 år (11,5 %), 51-75 år (50,0 %) og > 75 år (36,3 %).
2011, p<0,0001) og 30-dages overlevelse (2,8 % i 2001 til 8,6 % i 2011, p<0,0001).
Kønsfordelingen viste, at en større andel af patienterne var mænd (65,2 %) uden nogen
signifikant ændring over tid. De fleste OHCA forekom i private hjem (72,3 %) med en let
30-dages overlevelse for udvalgte subgrupper
stigning i starten af undersøgelsesperioden.
Den årlige stigning i 30-dages overlevelse var ligeledes signifikant i flere subgrupper, men
graden af stigningen var forskellig, Figur 5-7: Mænd (fra 3,7 % i 2001 til 11,7 % i 2011,
Bevidnet hjertestop og tidlig genoplivningsforsøg
inden ankomst af ambulance
p<0,0001) vs. kvinder (4,1 % i 2001 til 7,3 % i 2011, p<0,0001); hjertestop i private hjem
Samlet set havde 55,4 % af patienterne et hjertestop, som var bevidnet (hvoraf 11,6 % var
i 2011, p<0,0001); og patienter med stødbar hjerterytme (12,3 % i 2001 til 35,2 % i 2011,
bevidnet af ambulancetjenesten). Der var i undersøgelsesperioden en mindre, men signi-
p<0,0001) vs. ikke-stødbar hjerterytme (1,7 % i 2001 til 3,6 % i 2011, p<0,0001). Endelig
fikant, stigning i andelen af hjertestop, der var bevidnet, samt en lille stigning i hjertestop
er 30-dages overlevelsen præsenteret ved brug af en modificeret Utstein template for den
bevidnet af ambulancetjenesten, Figur 2.
samlede undersøgelsesperiode, Figur 8.
(3,1 % i 2001 til 6,9 % i 2011, p<0,0001) vs. uden for private hjem (7,4 % i 2001 til 18,6 %
I løbet af den 11-årige periode var der en markant stigning i andelen af patienter, der
Figur 2. I 2010 var tallet 43,1 %, således var der en relativ stor stigning fra 2010 til 2011.
Incidens af hjertestop uden for hospital og
antal overlevere per 100.000 indbyggere
Ligeledes var stigningen signifikant i flere subgrupper opdelt efter bevidnet status og før-
Med udgangspunkt i antallet af patienter, der var tilgængelige for analyser, n=32.883, blev
ste observerede hjerterytme, Figur 3. Kun en lille andel af patienterne blev defibrilleret
den samlede incidens beregnet til at være 57,4 OHCAs per 100.000 indbyggere per år. Der
med en AED inden ankomst af ambulance, men der var en lille og signifikant stigning over
var nogen årlig variation med en nedadgående trend, og især i 2006-2008 var der et fald
tid (1,4 % i 2001 og 2,5 % i 2011, p<0,0001).
i antallet af OHCAs, Tabel 1, men trenden var ikke signifikant: Fra 65,4 OHCAs til 59,8
modtog HLR inden ankomst af ambulance, fra 19,4 % i 2001 til 57,9 % i 2011, p<0,0001,
OHCAs per 100.000 indbyggere i henholdsvis 2001 og 2011 (p=0,18), Figur 9.
Første observerede hjerterytme og tidsinterval
Stigningen i antallet af overlevere over tid var signifikant både for ROSC (4,8 per
Andelen af patienter med stødbar hjerterytme var 21,7 % for hele undersøgelsesperioden.
100.000 indbyggere i 2001 til 12,7 per 100.000 indbyggere i 2011, p<0,0001) og 30-da-
Der var en vis variation over tid, men samlet set ingen entydig udvikling, Figur 2.
ges overlevere (2,5 per 100.000 indbyggere i 2001 til 6,1 per 100.000 indbyggere i 2011,
Medianen for tidsintervallet fra erkendelse af OHCA til rytmeanalyse ved ambulance-
p<0,0001), Figur 10. Stigningen var ligeledes signifikant efter eksklusion af hjertestop
tjenesten var samlet set 12 minutter (IQR 7-19). Der var en ”U”-formet udvikling over tid
bevidnet af ambulancetjenesten: ROSC (3,5 per 100.000 indbyggere i 2001 til 10,3 per
med en lille forlængelse af tidsintervallet sidst i perioden (12 minutter [IQR 6-20] i 2001
100.000 indbyggere i 2011, p<0,0001) og 30-dages overlevere (1,6 per 100.000 i 2001 til
til 13 minutter [IQR 8-19] i 2011, p<0,0001).
4,5 per 100.000 i 2011, p< 0,0001). Stigningen i antallet af patienter, der modtog HLR
inden ankomst af ambulance, var også signifikant (10,5 per 100.000 indbyggere i 2001 til
9
30,2 per 100.000 indbyggere i 2011, p<0,0001).
Præhospitale faktorer og 30-dages overlevelse
Stødbar hjerterytme i relation til tidlig
hjertelungeredning og skønnet tidsinterval
HLR inden ankomst af ambulance var positivt associeret med at have stødbar hjerterytme
For hjertestop, der ikke var bevidnet af ambulancetjenesten, er associationer mellem ud-
som første observerede hjerterytme (OR 2,92 CI 2,74-3,11). Hvorimod stigende tidsinter-
valgte præhospitale faktorer og 30-dages overlevelse vist i Tabel 2 for den samlede un-
valler fra erkendelse af OHCA til rytmeanalyse ved ambulancetjeneste var negativt asso-
dersøgelsesperiode. Både HLR inden ankomst af ambulance (OR 4,64, CI 4,17-5,16) og
cieret med stødbar hjerterytme: 1 minut forlængelse af tidsinterval (OR 0,98 CI 0,97-0,98);
defibrillering inden ankomst af ambulance (OR 7,73, CI 6,08-9,75) var stærke faktorer for
tidsinterval over 10 minutter vs. ≤ 10 minutter (OR 0,49 CI 0,46-0,52). Efter justering for
30-dages overlevelse, også efter justering for køn og alder. Hvorimod kvindekøn, stigende
køn, alder og tidsinterval var associationen mellem HLR inden ankomst af ambulance og
alder, hjertestop i private hjem og stigende tidsinterval fra erkendelse af hjertestop til
stødbar hjerterytme fortsat positiv og signifikant (OR 2,80 CI 2,62-3,00).
rytmeanalyse af ambulancetjeneste alle var negativt associeret med 30-dages overlevelse.
For den samlede studiepopulation var det at have et hjertestop, der var bevidnet af ambulancetjenesten, en positiv faktor for 30-dages overlevelse (OR 3,71 CI 3,36-4,09).
Elektrisk DC-stød i relation til tidlig
hjertelungeredning og overlevelse
En større andel af de patienter, som modtog HLR inden ankomst af ambulance, fik et elek-
30-dages overlevelse i relation til umiddelbar
overlevelse (ROSC) og hjerterytme
trisk stød med en defibrillator af ambulancetjenesten: 46,5 % mod 36,0 % hos gruppen af
For hele undersøgelsesperioden var ROSC en stærk indikator for 30-dages overlevelse.
det at modtage DC-stød af ambulancetjenesten forbundet med en højere 30-dages overle-
Således var 45,9 % af de patienter, som opnåede ROSC ved ankomst til hospitalet, stadig
velse (14,8 %) i forhold til patienter, der ikke fik DC-stød af ambulancetjenesten (2,4 %),
i live efter 30 dage, og 95,1 % af de patienter, der opnåede 30-dages overlevelse, havde
p<0,0001.
patienter, der ikke modtog HLR inden ankomst af ambulance, p<0,0001. Som forventet var
ROSC ved ankomst til hospital. Stødbar hjerterytme som første observerede hjerterytme
24,0 % for patienter med stødbar hjerterytme mod 2,9 % for patienter med ikke-stødbar
Ændring fra ikke-stødbar til stødbar hjerterytme
med DC-stød og overlevelse
hjerterytme. På trods af sidstnævnte gruppes dårlige prognose udgjorde denne 30,7 % af
Andelen af patienter med ikke-stødbar hjerterytme som første observerede hjerterytme,
30-dages overleverne, da ikke-stødbar hjerterytme var den hyppigste første observerede
der endte med at modtage et DC-stød fra ambulancetjenesten, var samlet set 23,3 % for
hjerterytme (78,3 %).
hele perioden. DC-stød var også positivt forbundet med overlevelse i denne undergruppe
var ligeledes en stærk faktor for overlevelse, således var 30-dages overlevelsen samlet set
(30-dages overlevelse: 5,4 % for den samlede periode og 9,5 % i 2011), i forhold til grup-
Tidlig hjertelungeredning og 30-dages overlevelse
i relation til bevidnet status og hjerterytme
pen af patienter med ikke-stødbar hjerterytme der ikke fik DC-stød af ambulancetjenesten
(30-dages overlevelse: 2,2 % for den samlede periode og 2,7 % i 2011), p<0,0001.
HLR inden ankomst af ambulance var positivt associeret med, at hjertestopstoppet var
bevidnet (OR 2,14, CI 2,03-2,25), der i sig selv var en positiv faktor for 30-dages overle-
Andre analyser med henblik på kontrol
velse, Tabel 2. Men associationen mellem HLR inden ankomst af ambulance og 30-dages
For at kontrollere betydningen af observationer med manglende data for de enkelte vari-
overlevelse forblev positiv, uanset om hjertestoppet var bevidnet eller ej: Patienter med
able udførte vi ”complete case analyses” og sensitivitets-analyser. I sidstnævnte analyser
bevidnede hjertestop (OR 3,87, CI 3,43-4,37) og patienter med ikke-bevidnede hjertestop
blev manglende data erstattet af henholdsvis en værdi, der var positivt eller negativt as-
(OR 3,46, CI 2,67-4,49). Ligeledes var HLR inden ankomst af ambulance positivt forbundet
socieret med 30-dages overlevelse. Disse analyser ændrede ikke undersøgelsens hoved-
med 30-dages overlevelse hos både patienter med stødbar hjerterytme og patienter med
konklusioner.
ikke-stødbar hjerterytme (OR 2,72 CI 2,37-3,12 og OR 3,36 CI 2,70-4,19).
DISKUSSION >
10
DISKUSSION
Stigning i hjertelungeredning inden ankomst af ambulance og
øget overlevelse over tid
af hypotermibehandling (køling), øget fokus på tidlig revaskularisering (akut operation
Denne rapport har undersøgt udviklingen i Danmark over en 11-årig periode, hvor der
brug af profylaktisk medicin med mere. Samlet set kan disse tiltag også have haft en posi-
blev gjort adskillige tiltag for at forbedre overlevelsen efter pludselig uventet hjertestop
tiv effekt på overlevelsen.8,15,17,20-23
med ballonudvidelse), indsættelse af cardioverter defibrillatorer (ICD, pacemakere) samt
uden for hospital. Rapporten har fire hovedfund:
Undersøgelsens studiedesign tillader ikke at drage endelige konklusioner vedrørende,
hvilke specifikke faktorer der har bidraget mest til den positive udvikling i overlevelsen
1.
Andelen af patienter, der modtog HLR inden ankomst af ambulance, er mere end
over tid. Men den parallelle stigning i HLR inden ankomst af ambulance og overlevelse
fordoblet (19,4 % i 2001 til 57,9 % i 2011, p<0,0001).
sammenholdt med den stærke positive association mellem HLR inden ankomst af ambulance og 30-dages overlevelse indikerer, at tiltagene, der er taget for at forbedre indsatsen
2.
Andelen af patienter, der overlevede efter hjertestop, er mere end fordoblet, både
ved hjertestop uden for hospital, har haft en positiv indvirkning på både genoplivnings-
hvad angår umiddelbar overlevelse (ROSC) ved ankomst til hospital (8,1 % i 2001
indsatsen fra vidner til hjertestoppet og den efterfølgende overlevelse. Det forhold, at
til 23,2 % i 2011, p<0,0001), og hvad angår 30-dages overlevelse (3,8 % i 2001 til
offentlige initiativer og tiltag synes at have en indvirkning på genoplivningsindsatsen i
10,1 % i 2011, p<0,0001).
befolkningen og overlevelse efter OHCA, støttes også af andre studier.24-31 Med udgangspunkt i vores nabolande har man i Sverige udført systematisk HLR-træning i befolkningen
3.
Antallet af overlevere per 100.000 indbyggere er mere end fordoblet i perioden
(ved hjælp af et kaskadeprincip) i mere end tyve år. En svensk opgørelse har i samme peri-
(ROSC: 4,8 per 100.000 indbyggere i 2001 til 12,7 per 100.000 indbyggere i 2011;
ode vist en stigning i andelen af personer, der udførte HLR før ambulancens ankomst, fra
og 30-dages overlevere: 2,5 per 100.000 indbyggere i 2001 til 6,1 per 100.000 ind-
33 % i 1992 til 68 % i 2011. Samtidig steg 30-dages overlevelsen fra 5 % til 10 %.32 Men
byggere i 2011, p<0,0001).
selvom tidlig HLR er vigtig, er overlevelse efter hjertestop afhængig af en lang række sammenhængende faktorer lige fra tidlig erkendelse og alarmering til specialiseret behandling
4.
Stød ved brug af hjertestartere inden ankomst af ambulance var lav i hele under-
på hospital. Derfor er det vigtigt, at initiativer og forbedringer ses i en større sammenhæng,
søgelsesperioden, men med en lille og signifikant stigning i sidste del af perioden
og at der er fokus på forbedring af alle områder, så der skabes sammenhæng mellem hvert
(1,4 % i 2001 til 2,5 % i 2011 p<0,0001).
af leddene i overlevelseskæden.
Der er sket en væsentlig stigning i andelen af patienter, der modtog HLR inden ankomst
Overlevelse i subgrupper
af ambulance, og der er sket en tilsvarende markant stigning i umiddelbar overlevelse ved
Ved inddeling af studiepopulationen i undergrupper var det særligt patienter med stødbar
ankomst til hospital. Dette er en stærk indikator for, at der er sket en forbedring i den præ-
hjerterytme, mænd samt hjertestop uden for private hjem, der havde en stor stigning i
hospitale indsats, Figur 2 og 4. Der er også en væsentlig stigning i 30-dages overlevelse,
30-dages overlevelsen over tid. Den relativt store stigning for de to sidstnævnte grupper
hvilket indikerer, at både den præhospitale behandling og den efterfølgende behandling
skyldes til dels, at forekomsten af stødbar hjerterytme som første observerede hjerterytme
på hospital er forbedret. Således er årsagerne til den øgede overlevelse formentlig af mul-
var hyppigere i disse grupper: Mænd (26,1 %) vs. kvinder (13,4 %); hjertestop uden for
tifaktoriel natur og relateret til hvert af leddene i overlevelseskæden,5-8,17 samt til faktorer,
private hjem (33,2 %) vs. hjertestop i private hjem (17,4 %). Således tyder det på, at det
der kun er delvist eller endnu ikke identificeret til at have indflydelse på overlevelsen. I
særligt er patienter med stødbar hjerterytme, der har haft gavn af de forbedringer, der er
denne undersøgelse har vi ikke data vedrørende den avancerede behandling, men der er i
gjort. Dette er umiddelbart forventeligt, idet at have stødbar hjerterytme er korreleret med
perioden gjort flere forbedringer her med stadig flere paramedicinerambulancer, akutlæge-
en lang række gunstige forhold: (1) have et bevidnet hjertestop; (2) modtage HLR inden
biler, forsøg med akutlægehelikopter, revision af de kliniske guidelines med introduktion
ankomst af ambulance; (3) have et kortere tidsinterval til rytmeanalyse ved ambulance-
19
11
tjeneste; (4) modtage DC-stød; (5) yngre alder, mfl. Alle er forhold, der alt andet lige gør
Uddannelse, træning og vejledning i hjertelungeredning
gruppen af patienter med stødbar hjerterytme mere modtagelig for de forbedringer, der er
Flere internationale studier har vist, at andelen af patienter, der modtager HLR af vidner
gjort, og efterfølgende overlevelse. Det er dog vigtigt at fremhæve, at de fleste patienter
til hjertestoppet, generelt er lav. Dette kan skyldes flere forhold, men en manglende viden
havde ikke-stødbar hjerterytme som første observerede hjerterytme (78,3 %), og samlet set
og/eller en generel frygt for at gøre mere skade end gavn er centrale elementer.4,42 Samtidig
udgjorde de hele 30,7 % af 30-dages overleverne på trods af den dårlige prognose (samlet
tyder flere undersøgelser på, at uddannelse og træning af befolkningen kan øge både fre-
30-dages overlevelse 2,9 %).
kvensen og kvaliteten af genoplivningsforsøg ved hjertestop.25,27,28,43-45 Dette bør udnyttes,
da de positive effekter af tidlig HLR naturligvis afhænger af befolkningens mod, vilje og
Hjertelungeredning inden ankomst af ambulance
evne til at udføre livreddende førstehjælp.
Det skønnede tidsinterval fra erkendelse af OHCA til rytmeanalyse ved ambulancetje-
Den store stigning i andelen af patienter, der modtog HLR inden ankomst af ambulance
nesten var samlet set 12 minutter, hvilket er i overensstemmelse med et svensk og et
i denne undersøgelse skyldes sandsynligvis den øgede opmærksomhed på tidlig livred-
hollandsk studie, hvor det gennemsnitlige tidsinterval fra hjertestoppets start til defibril-
dende førstehjælp i løbet af perioden. Samlet set tyder stigningen på en positiv effekt af
lering blev skønnet at være henholdsvis 12 og 11 minutter.
Da patientens chance for
de forskellige initiativer og tiltag, der er taget på landsplan, med både implementering af
overlevelse falder for hvert minut, der går uden behandling, understreger det lange tidsin-
obligatoriske førstehjælpskurser og det stigende antal frivillige førstehjælpskurser afholdt
terval vigtigheden af intervention, inden den professionel hjælp når frem.
af diverse hjælpeorganisationer.13 Dertil kommer førstehjælpskurser i sundhedsuddannel-
25,33
9,10
I denne undersøgelse var HLR inden ankomst af ambulance positivt associeret med
ser, hos sundhedsfagligt personale, politi og brandmanduddannelse med videre. Det øgede
overlevelse, hvilket er i overensstemmelse med den eksisterende viden, og vigtigheden af
fokus på telefonvejledning fra regionernes AMK-Vagtcentraler kan også have haft en betyd-
tidlig genoplivningsindsats af vidner til hjertestoppet understreges generelt i de interna-
ning, særligt for den store stigning i undersøgelsesperiodens sidste år. Endelig kan den øge-
tionale guidelines.
Den positive association mellem tidlig HLR og overlevelse
de opsætning af AED’er på offentlige og private lokalisationer samt kampagner og medier-
skyldes formentlig, at HLR opretholder en lille, men vital, blodgennemstrømning til de vi-
nes omtale også have haft en effekt, inklusiv distribueringen af de mere end 145.000 gratis
tale organer, samtidig med at degraderingen af stødbar hjerterytme til ikke-stødbar hjerteryt-
HLR-træningssæt rundt om i landet mellem 2005-2010.46 I den forbindelse har to danske
me udsættes.
Ligeledes var HLR inden ankomst af ambulance positivt forbundet med
studier vist, at sådanne HLR-træningssæt i gennemsnit blev brugt af 2,5 personer med god
30-dages overlevelse, uanset om hjertestoppet var bevidnet eller ej, og uanset om patienten
læringseffekt.47,48 Selvom det ikke er muligt at konkludere, hvor meget hvert enkelt initiativ
havde stødbar hjerterytme eller ej. Samlet set peger disse fund på, at de gavnlige effekter
har bidraget med til den positive udvikling, synes det sandsynligt, at tiltagene tilsammen
af HLR inden ankomst af ambulance ikke alene er drevet af tidlig alarmering, og fundene
har ført til en stigende grad af opmærksomhed og bevidsthed omkring livreddende første-
understreger vigtigheden af tidlig og effektiv HLR også i de tilfælde, hvor kollapset ikke er
hjælp i befolkningen med en øget genoplivningsindsats ved hjertestop til følge.
4,7,25,27,31,34-37
36,38-40
bevidnet, eller hvor definitiv behandling med defibrillering ikke er mulig. Endvidere var
HLR inden ankomst af ambulance positivt associeret med stødbar hjerterytme, et fund der
Defibrillering inden ankomst af ambulance
også støttes af andre studier.
Dette er centralt og indikerer, at tidlig HLR kan øge patien-
Den positive effekt af tidlig defibrillering på overlevelsen efter et hjertestop har ført til
tens chance for at have stødbar hjerterytme, der muliggøre definitiv behandling med defi-
opsætningen af AED’er på offentligt tilgængelige steder, så vidner til hjertestoppet har
brillering. Følgelig heraf viste resultaterne også, at en større andel af de patienter, som havde
mulighed for at udføre tidlig livreddende defibrillering inden ankomst af ambulance. Der-
modtaget HLR inden ankomst af ambulance, blev defibrilleret af ambulancetjenesten med
ved udnyttes, at den stødbar hjerterytme har den bedste prognose, og at overlevelsen her
en bedre prognose til følge. Endeligt tyder rapportens resultater på, at HLR kan medvirke
i høj grad afhænger af tidlig defibrillering til pulsgivende hjerterytme, inden rytmen de-
til at konvertere hjerterytmen fra ikke-stødbar til stødbar hjerterytme. Således var gruppen
graderer til ikke-stødbar hjerterytme.4,9,11 Der er ligeledes opsat AED’er uden for hospital
af patienter, der fik DC-stød af ambulancetjenesten, større end andelen af patienter med
i Danmark. Det præcise antal kendes ikke, men Sundhedsstyrelsen skønner i en rapport
stødbar hjerterytme som første observerede hjerterytme. I forlængelse heraf var DC-stød af
fra 2011, at der i alt var opsat omkring 15.000 AED’er rundt om i landet.14 Samtidig vur-
ambulancetjenesten også positivt forbundet med 30-dages overlevelse hos gruppen af pa-
deres det, at omkring en tredjedel af disse er registreret til Hjertestarter-Netværket http://
tienter, der konverterede fra ikke-stødbar hjerterytme til stødbar hjerterytme.
www.hjertestarter.dk/.14 Netværket startede i 2007 og har siden 2010 været linket op til
39-41
12
regionernes AMK-Vagtcentraler på landsplan med mulighed for telefonisk henvisning til
cetjeneste bevidnet hjertestop var en af hovedårsagerne til den øgede overlevelse over tid,
nærmeste tilgængelige AED. På trods af en lille stigning i undersøgelsesperiodens sidste
som studiet også viste (30-dages overlevelse fra 4,8 % i 1992 til 7,3 % i 2005).25
år forblev andelen af patienter, der blev defibrilleret inden ankomst af ambulance, lav i
hele perioden. Samlet set var dette ikke en overraskelse, idet den store stigning i antallet
Incidens af hjertestop uden for hospital - udvikling over tid
af AED’er til Hjertestarter-Netværket først skete i undersøgelsesperiodens sidste år samti-
I denne undersøgelse ligger den samlede incidens af OHCA relativt tæt på den europæiske
dig med muligheden for telefonguidning til den nærmest tilgængelige AED. Dermed var
beregnede incidens, som skønnes at være 54 OHCAs per 100.000 indbyggere per år (me-
den fulde effekt af disse initiativer ikke forventet synlig allerede i 2011. Men vigtigt havde
dian).3 Dermed synes større underrapportering at være begrænset, også selvom inciden-
defibrillering af patienten inden ankomst af ambulance en stor positiv effekt på 30-dages
sen var let faldende i størstedelen af undersøgelsesperioden (2001-2010). Den faldende
overlevelsen, Tabel 2, og det indikerer, at der ligger et stort potentiale i at øge overlevel-
incidens kan skyldes en generel forbedring i forebyggelses- og behandlingsindsatsen i
sen yderligere ved at få øget antallet, der bliver DC-stødt inden ambulancens ankomst.
Danmark, ikke mindst med hensyn til patienter med kardiovaskulær sygdom. Således er
Rapportens fund støttes af et nyligt dansk studie49 og andre internationale studier, der har
mortalitetsraten generelt faldende i Danmark over år, herunder særligt for patienter med
vist, at offentligt tilgængelige AED’er er effektive, hvis de opsættes på strategiske steder,
iskæmisk hjertesygdom (IHS).18,55 Dette forhold kan meget vel have haft en betydning, da
hvor mange mennesker opholder sig. Særligt studier fra Chicago lufthavn, amerikanske
tidligere studier har vist, at hjertesygdom, herunder IHS, er en af de hyppigste årsager til
kasinoer samt fra et amerikansk et engelsk og et japansk AED program har vist po-
OHCA.25,56 På den anden side er der risiko for rapporteringsbias i alle (trend)studier med
sitive effekter.
underrapportering af patienter med bedst eller dårligst prognose over tid. Således er ikke
50
51
52
53
54
I denne undersøgelse (og andre studier) var stødbar hjerterytme hyppigst, når
kun tælleren (antal overlevende), men også sammenspillet med nævneren (antal hjer-
tidsrummet til rytmeanalyse/defibrillering var kort.33,40 Dette er centralt og tyder på, at
testop) vigtig ved vurdering af udvikling over tid. For at sikre, at den øgede overlevelse
gruppen af patienter, der er tilgængelige for defibrillering inden ankomst af ambulance, er
over tid ikke var drevet af rapporteringsbias med en stigende grad af underrapportering
større end andelen, der findes med stødbar hjerterytme af ambulancetjenesten flere minut-
af patienter med dårligst prognose, udførte vi separate analyser og testede for ændringer i
ter efter erkendelse af hjertestoppet. Derudover var HLR inden ankomst af ambulance po-
antallet af overlevere over tid (antal overlevere set i forhold til baggrundspopulation for et
sitivt forbundet med at have stødbar hjerterytme, og det indikerer, at antallet af patienter,
givent år). Disse analyser viste, at antallet af overlevere per 100.000 indbyggere også steg
der er tilgængelige for AED-brug, kan øges yderligere, hvis det lykkes at øge frekvensen af
signifikant over tid, og det indikerer samlet set, at den øgede overlevelse ikke er drevet af
tidlig HLR i fremtiden. Endelig fik over 20 % af patienter med initialt ikke-stødbar hjer-
rapporteringsbias. Den lille stigning i incidensen af OHCA fra 2010 til 2011 kan være en
terytme et DC-stød af ambulancetjenesten, et forhold der understreger, at hjerterytmen er
konsekvens af den store stigning i genoplivningsforsøg inden ankomst af ambulance sam-
dynamisk, ikke kun i forhold til tid men også behandling.
me år. Idet sådan en stigning kan have medført, at patienter, som tidligere blev erklæret
dødfundne ved ankomst af ambulancetjeneste, nu med genoplivningsforsøg inden ambu-
Hjertestop bevidnet af ambulancetjenesten
lance ankomst, per definition, registreres til Dansk Hjertestopregister.
Samlet set havde 11,6 % af patienterne et hjertestop, der var bevidnet af ambulancetjenesten, med en lille stigning i 2010 til 14,3 %. Dette sammenholdt med den lille stigning i
Fokusområder for fremtiden
tidsintervallet fra erkendelse af OHCA til rytmeanalyse ved ambulancetjenesten tyder på
Selvom der var en stor stigning i antallet af danskere, der trådte til og ydede førstehjælp
en tendens hen imod, at alarmopkaldene foretages tidligere i forløbet (af enten patienten
ved hjertestop, var der stadig mange patienter, der ikke fik hjælp inden ankomst af ambu-
eller pårørende/vidner) efter symptomernes start inden udvikling af hjertestop. Endeligt
lance, og der er forsat et potentiale for at få flere hjertestartere i brug.
var det at have et ambulancetjeneste bevidnet hjertestop positivt forbundet med 30-dages
overlevelse, og det understreger den betydelige positive effekt af tidlig og professionel
En yderligere forbedring af overlevelse efter hjertestop i Danmark bør bygge på at styrke
behandling. Lignende fund er også rapporteret i et svensk studie, der i en 14-årig periode
den samlede overlevelseskæde med fokus på hvert af leddene i kæden:
viste en klar stigning i andelen af hjertestop, der var bevidnet af ambulancetjenesten, fra
9 % i 1992 til 15 % i 2005. Endvidere konkluderede forfatterne, at stigningen i ambulan-
1.
Fortsat styrke befolkningens uddannelse og træning i livreddende førstehjælp
13
– ved fx at skemalægge undervisning i livreddende førstehjælp i skoler som et
behandling, herunder behandling på hospital, mfl. Endelig var undersøgelsens vigtigste
fast obligatorisk element samt øge tilbuddet af regelmæssige offentlige kurser og
endepunkt – overlevelse begrænset til simpel information om korttids- og langtidsoverle-
webbaseret undervisning i fx sportshaller og ældrecenter m.m.28, og derigennem
velse (ROSC ved ankomst til hospital og 30-dages overlevelse). Men centralt har tidligere
udbrede kendskabet til livreddende førstehjælp i befolkningen.
studier vist, at 30-dages overlevelse er et godt mål for overlevelse efter OHCA61-66 med en
relativ god livslængde samt livskvalitet blandt de patienter, der udskrives fra hospital.
2.
Fortsat øge udbredelsen af offentligt tilgængelige AED’er med strategisk opsætning i områder med høj risiko for hjertestop og i områder med lange responstider
for ambulancetjenesten.14,57
3.
Fortsat udvikle og styrke den avancerede behandling, både uden for og inde på
hospitalerne, samt øge fokus på den efterfølgende rehabiliteringsfase.
4.
Fortsat styrke forskningsindsatsen ved systematisk indsamling af hjertestopdata
samt data relateret til diverse initiativer og tiltag. Viden om udvikling og effekt er
vigtig for bedst muligt at kunne målrette fremtidig indsatser mest hensigtsmæssigt, så flere liv kan reddes.
Styrker og begrænsninger
Denne undersøgelse er unik grundet muligheden for at rapportere fra et samlet land som
Danmark, således er en af rapportens vigtigste styrker det landsdækkende materiale, der
eksisterer på grund af DHR. En af fordelene ved at anvende landsdækkende materiale
er, at risikoen for selektionsbias ved geografiske forskelle minimeres. Endvidere medfører registrering på landsplan, at studiepopulationen er relativ stor og kan aktuelt i den
vestlige verden kun matches af få andre, herunder det store Svenske Hjertestopregister 25
samt det store amerikanske Hjertestopregister CARES, der registrer på tværs af staterne.56
Hvorimod de fleste andre OHCA-studier rapporterer fra mindre områder som afgrænsede
regioner eller storbyer.3,4,27,58-60
Undersøgelsens hovedbegrænsning er det observationelle studiedesign, hvor forholdet mellem faktorer/variable er associationer og ikke kausale. I undersøgelsesperioden
overlappede de forskellige initiativer, der blev taget, og selvom rapportens resultater indikerer, at der har været en positiv effekt af tiltagene, både på genoplivningsindsatsen inden
ankomst af ambulance og den efterfølgende overlevelse, giver undersøgelsen intet bevis
for kausale sammenhænge mellem initiativer og overlevelse. Derudover var mængden af
data begrænset, således har vi kun haft adgang til et endeligt antal faktorer. Dette medfører
en uundgåelig mangel på andre vigtige faktorer relateret til hjertestoppet: Hvorvidt vidner
til hjertestoppet var undervist/trænet i genoplivning eller ej, kvaliteten af HLR der blev
givet, diverse elektronisk registrerede tidsintervaller, faktorer relateret til den avancerede
14
KONKLUSION
I en 11-årig periode er der i Danmark gjort flere tiltag for at forbedre håndteringen af
OHCA med et stadigt større fokus på at uddanne og vejlede befolkningen i livreddende
førstehjælp samt forbedre den avancerede behandling. I samme periode var der mere end
en fordobling af patienter, der modtog HLR inden ankomst af ambulance samt overlevede efter OHCA. Samlet set indikerer rapportens resultater, at de forskellige initiativer
og tiltag, der er taget på landsplan, har haft en positiv effekt på genoplivningsindsatsen
i befolkningen og overlevelsen efter OHCA. Men på trods af den positive udvikling har
OHCA fortsat en dårlig prognose, og rapporten viser, at der fortsat ligger et uudnyttet potentiale i at få styrket den tidlige genoplivningsindsats yderligere, specielt mht. brugen af
hjertestartere. Dermed synes det fortsat afgørende at få styrket befolkningens uddannelse
og træning i livreddende førstehjælp samt at få øget udbredelsen og tilgængeligheden af
offentligt tilgængelige AED’er - ikke mindst i høj-risikoområder for hjertestop, så genoplivningsindsatsen af vidner til hjertestoppet kan blive styrket yderligere. Endelig er det
afgørende, at den avancerede hjertestopbehandling fortsat udvikles og styrkes, både uden
for og inde på hospitalerne. Alle er forhold, der er vigtige, hvis den positive udvikling
skal fortsætte.
REFERENCER >
15
Referencer
16
REFERENCER
1.Buch P, Lippert F, Pehrson S, Torp-Pedersen C. Treatment of out-of-hospital cardiac arrest in Denmark, 2003. Danish Resuscitation Council web site. http://genoplivning.dk/viden/. Accessed August 28, 2013.
2.Atwood C, Eisenberg MS, Herlitz J, Rea TD. Incidence of EMS-treated out-of-hospital cardiac arrest in Europe. Resuscitation 2005;67:75-80.
3.Berdowski J, Berg RA, Tijssen JG, Koster RW. Global incidences of out-of-hospital
cardiac arrest and survival rates: Systematic review of 67 prospective studies. Resuscitation 2010;81:1479-87.
4.Sasson C, Rogers MA, Dahl J, Kellermann AL. Predictors of survival from
out-of-hospital cardiac arrest: a systematic review and meta-analysis. Circ Cardiovasc Qual Outcomes 2010;3:63-81.
5.Cummins RO, Ornato JP, Thies WH, Pepe PE. Improving survival from sudden cardiac arrest: the “chain of survival” concept. A statement for health professionals
from the Advanced Cardiac Life Support Subcommittee and the Emergency Cardiac Care Committee, American Heart Association. Circulation 1991;83:1832-47.
6.Nolan JP, Neumar RW, Adrie C, et al. Post-cardiac arrest syndrome: epidemiology,
pathophysiology, treatment, and prognostication. A Scientific Statement from the
11.Holmberg M, Holmberg S, Herlitz J. Incidence, duration and survival of ventricular fibrillation in out-of-hospital cardiac arrest patients in sweden. Resuscitation
2000;44:7-17.
12. Waalewijn RA, de Vos R, Tijssen JG, Koster RW. Survival models for out-of-hospital
cardiopulmonary resuscitation from the perspectives of the bystander, the first responder, and the paramedic. Resuscitation 2001;51:113-22.
13. Danish first aid council. Increase in number of Danish citizens who complete first
aid training. Danish first aid council web site. http://førstehjælpsråd.dk/2013/06/
nyhed-1/. Accessed August 28, 2013.
14. Danish health and medicines authority. Automated external defibrillators (AED)
placed outside hospital, 2011. Danish Health and Medicines Authority web site.
http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SYB/Hjertestarter/AEDhjertestarter.pdf. Accessed August 28, 2013.
15. Nolan JP, Morley PT, Vanden Hoek TL, et al. Therapeutic hypothermia after cardiac
arrest: an advisory statement by the advanced life support task force of the International Liaison Committee on Resuscitation. Circulation 2003;108:118-21.
16. Andersen HR, Nielsen TT, Vesterlund T, et al. Danish multicenter randomized
International Liaison Committee on Resuscitation; the American Heart Association
study on fibrinolytic therapy versus acute coronary angioplasty in acute myocardial
Emergency Cardiovascular Care Committee; the Council on Cardiovascular Sur-
infarction: rationale and design of the DANish trial in Acute Myocardial Infarc-
gery and Anesthesia; the Council on Cardiopulmonary, Perioperative, and Critical
tion-2 (DANAMI-2). Am Heart J 2003;146:234-41.
Care; the Council on Clinical Cardiology; the Council on Stroke. Resuscitation
2008;79:350-79.
7.Field JM, Hazinski MF, Sayre MR, et al. Part 1: executive summary: 2010 American
Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency
Cardiovascular Care. Circulation 2010;122:640-56.
8.Neumar RW, Otto CW, Link MS, et al. Part 8: adult advanced cardiovascular life
support: 2010 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care. Circulation 2010;122:729-67.
9.Larsen MP, Eisenberg MS, Cummins RO, Hallstrom AP. Predicting survival from
out-of-hospital cardiac arrest: a graphic model. Ann Emerg Med 1993;22:1652-8.
10.Valenzuela TD, Roe DJ, Cretin S, Spaite DW, Larsen MP. Estimating effectiveness
17. Sunde K, Pytte M, Jacobsen D, et al. Implementation of a standardised treatment
protocol for post resuscitation care after out-of-hospital cardiac arrest. Resuscitation 2007;73:29-39.
18. Statistics Denmark. Summary vital statistics. Statistics Denmark web site. http://
www.statistikbanken.dk/FOD507. Accessed August 28, 2013.
19. Rea TD, Cook AJ, Stiell IG, et al. Predicting survival after out-of-hospital cardiac
arrest: role of the Utstein data elements. Ann Emerg Med 2010;55:249-57.
20. Knafelj R, Radsel P, Ploj T, Noc M. Primary percutaneous coronary intervention and
mild induced hypothermia in comatose survivors of ventricular fibrillation with
ST-elevation acute myocardial infarction. Resuscitation 2007;74:227-34.
21. Hauer RN, Aliot E, Block M, et al. Indications for implantable cardioverter defibril-
of cardiac arrest interventions: a logistic regression survival model. Circulation
lator (ICD) therapy. Study Group on Guidelines on ICDs of the Working Group on
1997;96:3308-13.
Arrhythmias and the Working Group on Cardiac Pacing of the European Society of
Cardiology. Eur Heart J 2001;22:1074-81.
17
22. Langhelle A, Tyvold SS, Lexow K, Hapnes SA, Sunde K, Steen PA. In-hospital factors associated with improved outcome after out-of-hospital cardiac arrest. A comparison between four regions in Norway. Resuscitation 2003;56:247-63.
23. Skrifvars MB, Pettila V, Rosenberg PH, Castren M. A multiple logistic regression
analysis of in-hospital factors related to survival at six months in patients resuscitated from out-of-hospital ventricular fibrillation. Resuscitation 2003;59:319-28.
24. Kitamura T, Iwami T, Kawamura T, et al. Nationwide Improvements in Survival
From Out-of-Hospital Cardiac Arrest in Japan. Circulation 2012.
25. Hollenberg J, Herlitz J, Lindqvist J, et al. Improved survival after out-of-hospital
cardiac arrest is associated with an increase in proportion of emergency crew-witnessed cases and bystander cardiopulmonary resuscitation. Circulation
2008;118:389-96.
26. Adielsson A, Hollenberg J, Karlsson T, et al. Increase in survival and bystander CPR
in out-of-hospital shockable arrhythmia: bystander CPR and female gender are predictors of improved outcome. Experiences from Sweden in an 18-year perspective.
Heart 2011;97:1391-6.
27. Lindner TW, Soreide E, Nilsen OB, Torunn MW, Lossius HM. Good outcome in
every fourth resuscitation attempt is achievable--an Utstein template report from
the Stavanger region. Resuscitation 2011;82:1508-13.
28. Moller Nielsen A, Lou Isbye D, Knudsen Lippert F, Rasmussen LS. Engaging a
whole community in resuscitation. Resuscitation 2012;83:1067-71.
29. Abella BS, Aufderheide TP, Eigel B, et al. Reducing barriers for implementation of
bystander-initiated cardiopulmonary resuscitation: a scientific statement from the
American Heart Association for healthcare providers, policymakers, and community leaders regarding the effectiveness of cardiopulmonary resuscitation. Circulation
2008;117:704-9.
30. Rea TD, Page RL. Community approaches to improve resuscitation after out-of-hospital sudden cardiac arrest. Circulation 2010;121:1134-40.
31. Iwami T, Nichol G, Hiraide A, et al. Continuous improvements in “chain of survival” increased survival after out-of-hospital cardiac arrests: a large-scale population-based study. Circulation 2009;119:728-34.
32. Herlitz J. Svenska Hjärt-lungräddningsregistret, Årsrapport 2012. http://www.hlr.
nu/sites/hlr.nu/files/attachment/Rapport%202012.pdf. Accessed August 28, 2013.
33. Berdowski J, Blom MT, Bardai A, Tan HL, Tijssen JG, Koster RW. Impact of onsite
or dispatched automated external defibrillator use on survival after out-of-hospital
34. Eckstein M, Stratton SJ, Chan LS. Cardiac Arrest Resuscitation Evaluation in Los
Angeles: CARE-LA. Ann Emerg Med 2005;45:504-9.
35. Herlitz J, Engdahl J, Svensson L, Angquist KA, Young M, Holmberg S. Factors
associated with an increased chance of survival among patients suffering from
an out-of-hospital cardiac arrest in a national perspective in Sweden. Am Heart J
2005;149:61-6.
36. Holmberg M, Holmberg S, Herlitz J. Effect of bystander cardiopulmonary resuscitation in out-of-hospital cardiac arrest patients in Sweden. Resuscitation 2000;47:5970.
37. Nolan JP, Soar J, Zideman DA, et al. European Resuscitation Council Guidelines for
Resuscitation 2010 Section 1. Executive summary. Resuscitation 2010;81:1219-76.
38. Delguercio LR, Feins NR, Cohn JD, Coomaraswamy RP, Wollman SB, State D. Comparison of Blood Flow during External and Internal Cardiac Massage in Man. Circulation 1965;31:SUPPL 1:171-80.
39. Cummins RO, Eisenberg MS, Hallstrom AP, Litwin PE. Survival of out-of-hospital
cardiac arrest with early initiation of cardiopulmonary resuscitation. Am J Emerg
Med 1985;3:114-9.
40. Waalewijn RA, Nijpels MA, Tijssen JG, Koster RW. Prevention of deterioration of
ventricular fibrillation by basic life support during out-of-hospital cardiac arrest.
Resuscitation 2002;54:31-6.
41. Herlitz J, Ekstrom L, Wennerblom B, Axelsson A, Bang A, Holmberg S. Effect of
bystander initiated cardiopulmonary resuscitation on ventricular fibrillation and
survival after witnessed cardiac arrest outside hospital. Br Heart J 1994;72:408-12.
42. Bhanji F, Mancini ME, Sinz E, et al. Part 16: education, implementation, and teams:
2010 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation
and Emergency Cardiovascular Care. Circulation 2010;122:920-33.
43. Vaillancourt C, Stiell IG, Wells GA. Understanding and improving low bystander
CPR rates: a systematic review of the literature. CJEM 2008;10 :51-65.
44. Kuramoto N, Morimoto T, Kubota Y, et al. Public perception of and willingness to
perform bystander CPR in Japan. Resuscitation 2008;79:475-81.
45. Stromsoe A, Andersson B, Ekstrom L, et al. Education in cardiopulmonary resuscitation in Sweden and its clinical consequences. Resuscitation 2010;81:211-6.
46. TrygFonden Foundation. Danes learn cardiopulmonary resuscitation. TrygFonden
Foundation web site. www.hjertestarter.dk/Skolen#faktalaeringssaet. Accessed
August 28, 2013.
cardiac arrest. Circulation 2011;124:2225-32.
18
47. Isbye DL, Rasmussen LS, Ringsted C, Lippert FK. Disseminating cardiopulmonary
resuscitation training by distributing 35,000 personal manikins among school children. Circulation 2007;116:1380-5.
48. Isbye DL, Rasmussen LS, Lippert FK, Rudolph SF, Ringsted CV. Laypersons may
learn basic life support in 24 min using a personal resuscitation manikin. Resuscitation 2006;69:435-42.
49. Nielsen AM, Folke F, Lippert FK, Rasmussen LS. Use and benefits of public access
defibrillation in a nation-wide network. Resuscitation 2012.
50. Caffrey SL, Willoughby PJ, Pepe PE, Becker LB. Public use of automated external
defibrillators. N Engl J Med 2002;347:1242-7.
51. Valenzuela TD, Roe DJ, Nichol G, Clark LL, Spaite DW, Hardman RG. Outcomes of
rapid defibrillation by security officers after cardiac arrest in casinos. N Engl J Med
2000;343:1206-9.
52. Hallstrom AP, Ornato JP, Weisfeldt M, et al. Public-access defibrillation and survival after out-of-hospital cardiac arrest. N Engl J Med 2004;351:637-46.
53. Davies CS, Colquhoun MC, Boyle R, Chamberlain DA. A national programme for
60. Kette F, Pellis T. Increased survival despite a reduction in out-of-hospital ventricular fibrillation in north-east Italy. Resuscitation 2007;72:52-8.
61. van Alem AP, de Vos R, Schmand B, Koster RW. Cognitive impairment in survivors
of out-of-hospital cardiac arrest. Am Heart J 2004;148:416-21.
62. Bunch TJ, White RD, Gersh BJ, et al. Long-term outcomes of out-of-hospital cardiac
arrest after successful early defibrillation. N Engl J Med 2003;348:2626-33.
63. Holler NG, Mantoni T, Nielsen SL, Lippert F, Rasmussen LS. Long-term survival
after out-of-hospital cardiac arrest. Resuscitation 2007;75:23-8.
64. Kuilman M, Bleeker JK, Hartman JA, Simoons ML. Long-term survival after
out-of-hospital cardiac arrest: an 8-year follow-up. Resuscitation 1999;41:25-31.
65. Graves JR, Herlitz J, Bang A, et al. Survivors of out of hospital cardiac arrest: their
prognosis, longevity and functional status. Resuscitation 1997;35:117-21.
66. Engdahl J, Bang A, Karlson BW, Lindqvist J, Sjolin M, Herlitz J. Long-term mortality
among patients discharged alive after out-of-hospital cardiac arrest does not differ
markedly compared with that of myocardial infarct patients without out-of-hospital
cardiac arrest. Eur J Emerg Med 2001;8:253-61.
on-site defibrillation by lay people in selected high risk areas: initial results. Heart
2005;91:1299-302.
54. Kitamura T, Iwami T, Kawamura T, Nagao K, Tanaka H, Hiraide A. Nationwide public-access defibrillation in Japan. N Engl J Med 2010;362:994-1004.
55. Schmidt M, Jacobsen JB, Lash TL, Botker HE, Sorensen HT. 25 year trends in first
time hospitalisation for acute myocardial infarction, subsequent short and long
term mortality, and the prognostic impact of sex and comorbidity: a Danish nationwide cohort study. BMJ 2012;344:e356.
56. McNally B, Robb R, Mehta M, et al. Out-of-hospital cardiac arrest surveillance Cardiac Arrest Registry to Enhance Survival (CARES), United States, October 1,
2005-December 31, 2010. MMWR Surveill Summ 2011;60:1-19.
57. Folke F, Lippert FK, Nielsen SL, et al. Location of cardiac arrest in a city center:
strategic placement of automated external defibrillators in public locations. Circulation 2009;120:510-7.
58. Deasy C, Bray JE, Smith K, et al. Cardiac arrest outcomes before and after the 2005
resuscitation guidelines implementation: Evidence of improvement? Resuscitation
2011.
59. Margey R, Browne L, Murphy E, et al. The Dublin cardiac arrest registry : temporal improvement in survival from out-of-hospital cardiac arrest reflects improved
pre-hospital emergency care. Europace 2011.
TABELLER >
19
Tabeller
Tabeller og Figurer
Tabel 1: Patientkarakteristika i undersøgelsesperioden
Samlet patientpopulation
Manglende
data
20011
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Samlet
periode
P-værdi
OHCA, n
(%)
2042
(6,2)
3262
(9,9)
3198
(9,7)
2997
(9,1)
3106
(9,4)
2775
(8,4)
2889
(8,8)
2895
(8,8)
3196
(9,7)
3197
(9,7)
3326
(10,1)
32883
(100,0)
-
-
Median alder, år
IQR 25%-75%
69
58-78
70
58-79
70
58-79
70
58-80
70
59-80
71
60-80
70
58-80
70
58-80
70
59-80
71
60-81
71
59-80
70
59-80
<0,0001
02
(0,0)
Mænd, år
IQR 25%-75%
69
57-77
68
57-77
69
57-78
69
57-78
69
59-78
69
58-78
68
57-78
69
57-78
69
58-79
69
57-79
69
58-78
69
57-78
0,004
02
(0,0)
Kvinder, år
IQR 25%-75%
70
60-80
73
62-81
73
60-82
73
60-82
74
61-83
74
63-83
75
62-83
73
61-82
74
61-84
75
64-84
74
63-83
74
62-83
<0,0001
02
(0,0)
Mand, n
(%)
1365
(66,8)
2109
(64,7)
2125
(66,4)
1947
(65,0)
2049
(66,0)
1826
(65,8)
1837
(63,6)
1910
(66,0)
2081
(65,1)
2056
(64,3)
2141
(64,4)
21446
(65,2)
0,073
02
(0,0)
Hjertestop i privathjem,
n
(%)
944
(68,7)
1720
(71,5)
1821
(72,3)
1752
(71,7)
1931
(72,8)
1495
(74,3)
1721
(73,9)
1864
(71,9)
2171
(72,2)
2209
(72,7)
2309
(72,5)
19937
(72,3)
0,078
5320
(16,2)
Bevidnet hjertestop, n
(%)
786
(41,4)
1196
(40,8)
1350
(46,0)
1192
(43,2)
1274
(43,4)
1127
(44,7)
1104
(43,0)
1242
(44,1)
1410
(45,0)
1368
(43,5)
1493
(45,5)
13542
(43,8)
<0,0001
1956
(5,9)
Bevidnet hjertestop
(ambulancetjeneste), n
(%)
215
(11,3)
324
(11,0)
298
(10,1)
280
(10,1)
309
(10,5)
280
(11,1)
308
(12,0)
336
(11,9)
398
(12,7)
448
(14,3)
386
(11,8)
3582
(11,6)
<0,0001
1956
(5,9)
Ikke bevidnet hjertestop, n
(%)
897
(47,3)
1413
(48,2)
1289
(43,9)
1289
(46,7)
1355
(46,1)
1117
(44,3)
1155
(45,0)
1239
(44,0)
1324
(42,3)
1326
(42,2)
1399
(42,7)
13803
(44,6)
<0,0001
1956
(5,9)
Stødbar hjerterytme, n
(%)
414
(23,8)
564
(20,6)
553
(19,3)
530
(18,5)
649
(21,5)
646
(24,4)
575
(22,6)
613
(23,1)
689
(23,3)
646
(21,8)
662
(21,1)
6541
(21,7)
0,026
2755
(8,4)
ROSC ved ankomst til
hospitalet, n
(%)
150
(8,1)
235
(8,2)
314
(10,9)
302
(11,2)
343
(11,9)
334
(13,5)
357
(14,8)
464
(18,3)
529
(19,1)
587
(21,0)
708
(23,2)
4323
(14,8)
<0,0001
3633
(11,0)
30-dages overlevelse, n
(%)
78
(3,8)
148
(4,5)
166
(5,2)
182
(6,1)
180
(5,8)
219
(7,9)
249
(8,6)
272
(9,4)
314
(9,8)
324
(10,1)
337
(10,1)
2469
( 7,5)
<0,0001
02
(0,0)
21
Patientpopulation uden ambulancetjeneste bevidnet hjertestop
OHCA, n
(%)
1827
(6,2)
2938
(10,0)
2900
(9,9)
2717
(9,3)
2797
(9,5)
2495
(8,5)
2581
(8,8)
2559
(8,7)
2798
(9,5)
2749
(9,4)
2940
(10,0)
29301
(100,0)
-
-
Bevidnet hjertestop, n
(%)
786
(46,7)
1196
(45,8)
1350
(51,2)
1192
(48,0)
1274
(48,5)
1127
(50,2)
1104
(48,9)
1242
(50,1)
1410
(51,6)
1368
(50,8)
1493
(51,6)
13542
(49,5)
< 0,0001
1956
(6,7)
HLR inden ambulancens
ankomst, n
(%)
328
(19,4)
498
(19,0)
596
(22,5)
613
(24,5)
700
(26,6)
650
(29,0)
730
(32,1)
910
(36,5)
1069
(38,6)
1177
(43,1)
1679
(57,9)
8950
(32,5)
< 0,0001
1793
(6,1)
Bevidnet hjertestop med HLR
217
inden ambulancens ankomst, n
(27,6)
(%)
344
(28,9)
413
(30,7)
386
(32,5)
436
(34,3)
409
(36,4)
440
(40,1)
571
(46,3)
648
(46,1)
688
(50,4)
965
(64,7)
5517
(40,9)
< 0,0001
2002
(6,8)
Defibrillering inden
ambulancens ankomst, n
(%)
23
(1,4)
32
(1,2)
25
(0,9)
19
(0,8)
34
(1,3)
22
(1,0)
29
(1,3)
23
(1,0)
26
(1,1)
41
(1,7)
68
(2,5)
342
( 1,3)
< 0,0001
2865
(9,8)
Median tidsinterval3 , min.
IQR 25%-75%
12
6-20
11
6-20
10
5-18
10
6-18
11
6-20
11
6-19
12
7-19
12
7-20
12
8-20
13
8-21
13
8-19
12
7-19
< 0,0001
5450
(18,6)
ROSC ved ankomst til
hospitalet, n
(%)
108
(6,5)
162
(6,3)
238
(9,2)
224
(9,2)
252
(9,7)
254
(11,5)
282
(13,1)
373
(16,7)
430
(17,8)
474
(19,7)
575
(21,4)
3372
(13,0)
< 0,0001
3352
(11,4)
30-dages overlevelse, n
(%)
51
(2,8)
101
(3,4)
114
(3,9)
124
(4,6)
115
(4,1)
159
(6,4)
190
(7,4)
208
(8,1)
233
(8,3)
242
(8,8)
252
(8,6)
1789
( 6,1)
< 0,0001
02
(0,0)
Ændringer i patientkarakteristika over tid, en tosidet p-værdi <0,05 blev tolket som værende statistisk signifikant.
består af syv måneder, fra juni til og med december.
2 CPR-nummeret, brugt til at linke information vedrørende patientens alder, køn og vitalstatus, var ugyldig hos 3257 (10, 7%) patienter. Derfor blev disse
patienter ekskluderet fra undersøgelsen.
3 Tidsinterval fra erkendelse af hjertestop til rytmeanalyse ved ambulancetjenesten.
HLR = hjertelungeredning; IQR = interval fra 1. til 3. kvartil; OHCA = hjertestop uden for hospital; ROSC = genoprettelse af spontan cirkulation; Stødbar
rytme = ventrikel takykardi/flimmer.
1 2001
22
Tabel 2: Associationen mellem præhospitale faktorer og 30-dages overlevelse for den samlede periode
uden ambulancetjeneste bevidnet hjertestop
OR
95% CI
Ujusteret
OR
95% CI
Justeret
Kvinde vs. mand
0.57
0.51 - 0.64
0.67 1
0.60 - 0.75
Alder, 10-års aldersstigning
0.79
0.77 - 0.81
0.79 2
0.77 - 0.81
Hjertestop uden for privathjem vs. hjertestop i privathjem
3.66
3.30 - 4.07
3.15
2.83 - 3.51
Bevidnet hjertestop vs. ikke bevidnet hjertestop
6.71
5.84 - 7.75
7.12
6.19 - 8.23
HLR inden ambulancens ankomst vs.
ingen HLR inden ambulancens ankomst
4.64
4.17 - 5.16
3.99
3.59 - 4.45
Bevidnet hjertestop med tidlig HLR vs.
bevidnet hjertestop uden tidlig HLR
3.87
3.43 - 4.37
3.23
2.86 - 3.66
Ikke bevidnet hjertestop med tidlig HLR vs.
ikke bevidnet hjertestop uden tidlig HLR
3.46
2.67 - 4.49
2.95
2.27 - 3.85
Stødbar rytme med tidlig HLR vs.
stødbar rytme uden tidlig HLR
2.72
2.37 - 3.12
2.40
2.08 - 2.76
Ikke stødbar rytme med tidlig HLR vs.
ikke stødbar rytme uden tidlig HLR
3.36
2.70 - 4.19
2.93
2.34 - 3.66
Defibrillering inden ambulancens ankomst vs.
ingen defibrillering inden ambulancens ankomst
7.73
6.08 - 9.75
6.37
4.98 - 8.10
15.59
13.83 - 17.63
15.00
13.25 - 17.01
Tidsinterval3 , et minuts stigning fra erkendelse af hjertestop
til rytmeanalyse ved ambulancetjenesten
0.96
0.96 - 0.97
0.96
0.96 - 0.97
Tidsinterval3 10 > minutter vs. tidsinterval ≤ 10 minutter
0.39
0.35 - 0.44
0.38
0.34 - 0.43
Stødbar rytme vs. ikke stødbar rytme
1 Justeret for alder.
2 Justeret for køn.
3 Tidsinterval fra erkendelse af hjertestop til rytmeanalyse ved ambulancetjeneste.
Information vedrørende manglende data, se venligst tabel 1.
CI = konfidensinterval; HLR = hjertelungeredning; Ikke stødbar rytme = asystoli eller pulsløs elektrisk aktivitet;
OR = odds ratio; Stødbar rytme = ventrikel takykardi/flimmer; Tidlig HLR = hjertelungeredning inden ambulancens
ankomst.
FIGURER >
23
Figurer
Figur 1. Selektionsproces for studiepopulationen 2001-2011.
36.987 OHCA patienter med genoplivningsforsøg
3.953 (10,7 %) blev ekskluderet på grund af ugyldigt/manglende CPR-nummer
89 (0,2 %) blev ekskluderet ved anden- og tredjegangs hjertestop
- overlevelse
62 (0,2 %) blev ekskluderet på grund af manglende indlæggelsesdato ved 30-dages
Figur 2. Tidsmæssig udvikling i HLR inden ankomst af ambulance, bevidnet status
og stødbar hjerterytme
60
**
●
50
●
●
●
32.883 patienter blev inkluderet i de videre analyser
**
●
●
40
●
●
●
●
●
●
**
●
●
●
●
(%) 30
●
●
●
*
●
20
●
●
**
10
*P<0,05 **P<0,0001
0
2001
2003
2005
2007
2009
2011
År
●
●
HLR inden ambulancens ankomst
Bevidnet hjertestop
Ikke bevidnet hjertestop
Stødbar hjerterytme
Ambulancetjeneste bevidnet hjertestop
25
80
Figur 3. HLR inden ankomst af ambulance i relation til bevidnet status
og første observerede hjerterytme
Figur 4. 30−dages overlevelse og ROSC ved ankomst til hospitalet
25
**
**
**
70
20
**
60
**
●
**
**
50
(%)
●
(%) 40
15
●
●
30
**
10
●
**
●
●
●
20
●
●
5
●
10
**P<0,0001
0
2001
2003
2005
2007
År
●
Tidlig HLR hos patienter med stødbar hjerterytme
Tidlig HLR hos patienter med bevidnet hjertestop
Tidlig HLR (samlet)
Tidlig HLR hos patienter med ikke−stødbar hjerterytme
Tidlig HLR hos patienter med ikke bevidnet hjertestop
2009
2011
0
**P<0,0001
2001
2003
2005
2007
2009
2011
År
ROSC ved ankomst til hospitalet (samlet)
ROSC ved ankomst til hospitalet (ambulancetjeneste bevidnet hjertestop ekskluderet)
30−dages overlevelse (samlet)
30−dages overlevelse (ambulancetjeneste bevidnet hjertestop ekskluderet)
26
Figur 5. 30−dages overlevelse i relation til køn
14
●
Figur 6. 30−dages overlevelse i relation til lokalisation af hjertestop
25
30−dages overlevelse hos mænd
30−dages overlevelse hos kvinder
●
12
●
●
30−dages overlevelse hos patienter med hjertestop uden for privathjem
30−dages overlevelse hos patienter med hjertestop i privathjem
**
●
20
●
**
●
●
●
10
●
●
●
●
●
15
8
**
(%)
●
●
(%)
●
6
●
10
●
●
4
●
●
**
●
●
5
2
**P<0,0001
0
2001
2003
2005
2007
År
2009
2011
**P<0,0001
0
2001
2003
2005
2007
2009
2011
År
27
Figur 7. 30−dages overlevelse i relation til først observerede hjerterytme
35
●
30−dages overlevelse hos patienter med stødbar hjerterytme
30−dages overlevelse hos patienter med ikke−stødbar hjerterytme
**
●
●
●
●
30
25
●
(%)
●
20
●
●
●
15
●
●
10
5
**
**P<0,0001
0
2001
2003
2005
2007
2009
2011
År
28
Figur 8. Modificeret Utstein template for den samlede undersøgelsesperiode.
32.883 patienter med
hjertestop uden for
hospital
30 - dages
Ambulancetjeneste
bevidnet hjertestop
n = 3582
Ikke
ambulancetjeneste
bevidnet hjertestop
n = 29.301
Manglende information:
Bevidnet hjertestop
Ikke bevidnet hjertestop
Bevidnet status
n = 1956
HLR inden ankomst af
ambulance
n = 1793
Først observerede hjerterytme
n = 12.049 (49,6 %)
n = 12.268 (50,5 %)
n = 2491
Ikke stødbar
hjerterytme
n = 7837 (65,0 %)
Stødbar
hjerterytme
n = 4212 (35,0 %)
Tidlig HLR
55,5 %
ROSC
37,4 %
30-dages
overlevelse
23,6 %
Tidlig HLR
33,2 %
ROSC
12,0 %
ROSC ved ankomst til hospital
n = 3352
30-dages
overlevelse
2,9 %
Tidlig HLR
40,6 %
Ikke stødbar
hjerterytme
n = 10.985 (89,5 %)
Stødbar hjerterytme
n = 1283 (10,5 %)
ROSC
20,6 %
30-dages
overlevelse
10,6 %
Tidlig HLR
23,0 %
ROSC
4,1 %
30-dages
overlevelse
0,6 %
29
Figur 9. Incidens af hjertestop uden for hospital
100
Figur 10. Antal overlevere efter hjertestop uden for hospital
14
Incidens af hjertestop
●
ROSC overlevere
30−dages overlevere
●
**
●
12
80
●
60
●
Ikke signifikant
●
●
●
●
●
●
●
●
●
40
Overlevere per 100.000 indbygger
OHCAs per 100.000 indbyggere
●
10
●
●
8
●
●
6
**
●
●
●
●
●
4
20
2
0
**P<0,0001
0
2001
2003
2005
2007
År
2009
2011
2001
2003
2005
2007
2009
2011
År
BILAG >
30
Bilag
Bilag 1
2.
Dansk Hjertestop Register
Vejledning
Sygehus som patienten indbringes til:
Skriv tydeligt med blokbogstaver
Dette skema udfyldes af ambulancepersonalet, når patienten er bragt til sygehus. Skemaet benyttes
ved alle hjertestop - hvilket defineres som alle kørsler, hvor der er ydet hjertemassage eller
givet DC stød - enten af ambulancepersonale eller andre.
3.
Stedet for hjertestop:
Alle spørgsmål skal besvares.
4.
Tidspunkt for hjertestop: Dato:
Der skal kun benyttes originale (grønne) skemaer, som scannes ind i en database. Fotokopierede
skemaer kan ikke læses af scanneren.
RIGTIGT
FORKERT
Sæt et tydeligt KRYDS
Brug helst mørkeblå eller sort
kuglepen eller lignende. Hvis De
fortryder en afkrydsning, skal De
udfylde firkanten helt, og sætte
kryds det rigtige sted. Frisk hvid
korrekturlak kan dog også
bruges.
Enkelte steder skal De ikke
krydse af. Skriv venligst med
tydelige tal. Skriv over stregen.
Hvis De ikke kender det
nøjagtige svar, så skriv venligst
det svar, De tror kommer
nærmest.
dag
måned
år
5.
Var der nogen, der direkte observerede, at patienten fik
hjertestop?
� Nej � Ja
6.
Blev hjertemassage påbegyndt før ambulancen ankom?
� Nej � Ja
7.
Blev der givet DC stød før ambulancen ankom?
8.
9.
Ambulancejournalnummer: _________________
(EVA-rapportnummer)
Patientens CPR-nummer:
Dansk Hjertestop Register 2005
1
Hvis ja, angiv tidspunkt
klokken:
Var en læge involveret i genoplivning før ankomst til hospital?
� Ja, læge fra lægeambulance
� Ja, anden læge
Overværede ambulancepersonalet at hjertestoppet indtraf?
� Nej � Ja
10. Analyserede ambulancepersonale
patientens hjerterytme (EKG)?
� Nej
� Ja, klokken:
11. Gav ambulancepersonalet DC-stød?
� Nej
� Ja, klokken:
12. Fik patienten på noget tidspunkt følelig
puls uden samtidig hjertemassage?
Stationsnr.:_______________
}
� Nej
Patientens allerførste observerede
hjerterytme
Dataskema
Klokken:
(Der anføres det bedst mulige skøn for tidspunktet ud fra tidspunkt for anmeldelsen og
oplysninger fra dem, som har meldt hjertestoppet).
� Nej
� Ja, offentlig tilgængelig AED
� Ja, anden AED
Dataskema, EKG-strimmel og ambulancejournal sendes til:
Egen organisation (Falck, Københavns Brandvæsen, Frederiksberg Brandvæsen, Roskilde
Brandvæsen eller Responce).
1
� Privat hjem � Trafikeret område (gade/vej/opgang)
� Naturområde � Andet område (butik, institution, arb.plads)
� VT/VF
� Anden rytme
� Nej
(tidspunkt for første stød)
� Ja, klokken:
13. Patientens tilstand ved ankomst til sygehus?
� Genoplivning indstillet, patient erklæret død af læge før ankomst til sygehus
� Fortsat hjertestop, genoplivning fortsatte til sygehuset
� Patienten har følelig puls eller andre tegn på at spontant kredsløb er genoprettet
� Patienten er vågen – Glasgow coma score større end otte
Dansk Hjertestop Register 2005
2
32

Similar documents

Rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) i

Rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Rapportens anbefalinger vil medføre meget store ændringer i modtagelsen af akutte patienter. Disse ændringer vil ikke kun få betydning for den forholdsvis lille del af akutsygehusene, som bliver ti...

More information

Model M6 Comfort Brugsanvisning

Model M6 Comfort Brugsanvisning • Hvis du får batterivæske i øjnene, skal du omgående skylle dem med rigelige mængder rent vand. Søg omgående læge. Forsigtig: • Angiver en potentielt farlig situation, som - hvis den ikke undgås -...

More information