Lægemidler i Danmark 2013 - Danmarks Apotekerforening

Transcription

Lægemidler i Danmark 2013
Lægemiddelforbrug og apoteksdrift i Danmark
Apotekets medicinpriser falder
130
130
120
120
110
110
100
100
90
90
80
80
70
70
60
60
50
50
40
40
Indeks 2000-gennemsnit=100
+22 %
-47 %
Liberaliserede håndkøbslægemidler
Apoteksforbeholdte lægemidler
2000
2002
2004
2006
2008
2010
Danmarks Apotekerforening
2013
Indhold
Forord
4
Apotekets aktiviteter
Sammenfatning
6
Patientsikkerhed,
forebyggelse og kvalitet
Figur- og tabeloversigt
10
Lægemiddelforbruget
i Danmark
Forbruget af lægemidler
Mere medicin for færre penge
Apotekernes mest udleverede
og omsatte lægemidler
Folkesygdomme dominerer
medicinforbruget
Håndkøbslægemidler
537 forskellige pakninger håndkøbsmedicin må sælges uden for apotek
Receptpligt på svage smertestillere
i store pakninger
Detailhandlen koncentrerer
sig om få produkter
Generisk substitution
Apotekets substitution sparer
2 milliarder kroner årligt
Danskerne sparer
5½ milliarder kroner på kopimedicin
Leveringssvigt giver problemer
Hyppige skift i tilskudspris
Medicinpriser
14
15
19
21
25
25
27
28
32
33
34
35
36
40
Sådan fastsættes priserne
41
Patentudløb og substitution giver
lavere priser
41
Generelt lave priser på medicin i Danmark 44
Sådan er prisen skruet sammen
45
Danske medicinpriser er lave
internationalt set
49
Apotekets rådgivning gør en forskel
Apoteket rådgiver kronikere
Receptkontrol redder dagligt
7 danskere fra indlæggelse
Apotekets rådgivning sparer 1,3 mia. kr.
Kvalitetsstempel til apotekerne
1 mio. utilsigtede lægemiddelhændelser
Forebyggelse og sundhedsfremme
Apotekets ydelser til kommunerne
kan forebygge indlæggelser
100.000 borgere kunne have gavn
af dosispakket medicin
Tjek på inhalation
Apotekets nøgletal
56
56
57
60
61
62
62
63
65
65
66
70
Apotekerne omsætter for
11 milliarder kroner
71
Apotekerne udleverer mere end
58 millioner pakker receptmedicin
73
Høj produktivitetsvækst
74
Tilgængelighed til apoteker i Danmark
77
Tilgængelighed til apoteker i andre lande 80
Apoteksenheder i Danmark
82
Apotekernes åbningstid
83
Den gennemsnitlige ventetid er 3 minutter 85
Højtuddannet personale på apotekerne
87
Apotekernes avance i Danmark
88
Apoteksavancen i andre lande
91
Apotekernes omkostninger
92
Borgernes tilfredshed
med apotekerne i Danmark
Stor tilfredshed med tilgængelighed,
rådgivning og service
Stor tryghed ved apotekerne - og
markant flertal for farmaceutejerskab
94
94
95
3
Forord
n Denne årbog er den sjette i rækken, der
udfordringer med medicinsikkerheden,
samler fakta om lægemidler, priser og
medicinrelaterede indlæggelser og døds-
apoteker. For femte gang i træk kan vi
fald?
dokumentere, at priser og udgifter til køb
af medicin på apoteket er faldet.
Eller skal apotekerne være en del af detailhandlen, hvor medicinsalget bruges til
Formålet med publikationen er at sam-
at trække kunder i butikkerne til at købe
le fakta om brug af medicin i Danmark
andre varer?
og nøgletal for apotekernes aktiviteter i
sundhedssektoren. Samtidig giver den et
Det er et politisk valg. Men det er vigtigt,
overblik over regler og sammenhænge på
at det sker på et oplyst grundlag og med
lægemiddelområdet. Det gør den egnet
kendskab til udgangspunktet. Det søger
som opslagsværk.
vi at bidrage til med denne årbogs samling af fakta om apoteker, medicin og re-
Bogen bidrager også til, at debatten om
gulering.
apotekerne kan ske på grundlag af fakta.
Fremtidens apotek har igennem 2013 væ-
Gem årbogen og brug den som et opslags-
ret til debat forud for en bebudet moderni-
værk, næste gang du får brug for fakta om
sering af apoteksreguleringen.
apoteker og lægemidler i Danmark.
Vi står ved en politisk skillevej. Valget
God læselyst.
står imellem, om reguleringen skal fastholde apotekerne som en del af sundhedsvæsenet, eller om apotekerne skal være
en del af detailhandlen.
Anders Kretzschmar
Skal apotekerne, som en del af sundheds-
Adm. direktør,
væsenet, bidrage til løsning af de store
4
5
Sammenfatning
n Danske apoteker er en integreret del af
Patientsikkerhed i fokus
sundhedsvæsenet. Der er 312 apoteker
Apotekerne har særligt fokus på at an-
spredt ud over hele landet. De sikrer god
vende den lægemiddelfaglige viden til at
tilgængelighed til lægemidler og til sund-
sikre korrekt brug af medicinen. 700.000
hedsfaglig rådgivning for alle til lav ud-
danskere bruger mere end 5 forskellige
gift for medicinbrugerne og for samfun-
lægemidler og er særlig udsat for medi-
det. Fokus er på at sikre rigtig brug af læ-
cinproblemer. Apotekernes medicingen-
gemidler og på at have tilfredse kunder.
nemgang i 2013 viste, at 94 procent af
dem, der bruger mere end 5 forskellige
Apotekerne tager medansvar for borger-
lægemidler, oplever problemer med deres
nes sundhed og livskvalitet ved at identi-
lægemidler. 43 procent brugte et uhen-
ficere, løse og forebygge lægemiddelrela-
sigtsmæssigt lægemiddel. Over halvdelen
terede problemer. Men apotekerne rådgi-
havde så alvorlige problemer, at det blev
ver også om egenomsorg, forebyggelse og
anbefalet at tage lægekontakt for juste-
sundhedsfremme til gavn for den enkelte
ring af medicineringen. 4 ud af 10 blev
og for samfundet.
anbefalet at kontakte lægen for at stoppe
behandlingen med et lægemiddel.
Sundhedsfagligt ejerskab
maceut for at eje og drive et apotek. Den
Receptkorrektioner sparer
7 daglige indlæggelser
regulering er udbredt i Europa. 60 procent
En undersøgelse af apotekernes recept-
af EU’s befolkning bor således i lande,
korrektioner i 2013 bekræftede resulta-
hvor der stilles krav om farmaceutejer-
terne fra en tilsvarende undersøgelse ud-
skab af apotekerne. Det er valgt, fordi det
ført i samarbejde med Lægeforeningen i
er den regulering, der bedst muligt sikrer
2008. Således skønnes apotekerne fortsat
apotekernes økonomiske uafhængighed
at rette fejl i cirka 100.000 recepter årligt.
og dermed en uvildig rådgivning af kun-
Apotekerne fanger hver dag i gennemsnit
derne.
mindst 7 alvorlige fejl i recepter. Fejl, der
I Danmark skal man være uddannet far-
er så alvorlige, at de kunne have ført til
EU-domstolen har i 2009 slået fast, at an-
en hospitalsindlæggelse, hvis ikke apote-
dre ordninger ikke lige så effektivt som
ket havde fanget fejlene.
farmaceutejerskab vil kunne sikre det ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet i
Rådgivningen sparer milliarder
lægemiddelforsyningen – heller ikke ved
Apotekets rådgivning forbedrer patienter-
at ansætte en driftsansvarlig farmaceut.
nes sundhedstilstand og minimerer sam-
6
fundets omkostninger til behandling. En
apoteket faldt med 7 procent, svarende
undersøgelse viser, at apotekernes sund-
til omkring 900 millioner kroner. Forkla-
hedsfaglige indsats hvert år sparer dan-
ringen er, at apotekets priser på medicin
skerne for over 3 millioner besøg hos læ-
faldt med omkring 8½ procent i 2013 som
gen, over 100.000 skadestuebesøg og om-
følge af skarp generisk konkurrence og
kring 87.000 indlæggelser på hospital.
apotekernes omfattende substitution til
Tilsammen sparer det samfundet for 1,3
billigste kopi. Det betød også, at de of-
milliarder kroner i direkte sundhedsud-
fentlige udgifter til medicintilskud faldt
gifter.
med 600 millioner kroner.
Fokus på sundhedsfaglig kvalitet
Omvendt voksede udgifterne til medicin
Danske apoteker er store moderne enhe-
på hospitalerne med knap 4 procent. Der-
der med mange sundhedsfagligt uddan-
med nåede udgifterne til hospitalsmedi
nede medarbejdere. Samtidig er der stor
cin op på nogenlunde samme niveau som
fokus på kvalitet, sikkerhed og samarbej-
udgifterne til apoteksmedicin. Samlet set
de om mere sikker medicinering. Langt
brugte danskerne cirka 20 milliarder kro-
de fleste apoteker er som de første i sund-
ner på medicin i 2013 (inklusive moms).
hedsvæsenet allerede akkrediteret i hen-
Det er 2 procent mindre end året før.
hold til Den Danske Kvalitetsmodel.
Skarp priskonkurrence
Faldende medicinudgifter
Prisfaldet betyder, at apotekets priser si-
Det er apotekernes opgave at sikre, at bor-
den 2000 næsten er halveret. Danskerne
gerne får den bedst egnede lægemiddelbe-
sparer dermed over 7 milliarder kroner på
handling til den lavest mulige udgift for
at købe apoteksmedicin til dagens lave
borgeren og for samfundet. Derfor er re-
medicinpriser i forhold til priserne i 2000.
guleringen indrettet, så apotekerne ikke
Alene købet af generiske lægemidler – så-
tjener mere på at sælge mere eller dyrere
kaldt kopimedicin – hvor patentet er ud-
medicin. Og apotekernes indtjening på at
løbet siden 2001, sparer danskerne for en
sælge andre varer som hudpleje, vitami-
årlig medicinudgift på omkring 5½ milli-
ner eller plaster bidrager til at give lavere
arder kroner.
priser på medicin.
Lægen skriver oftest det dyre original
Danskernes udgifter til medicin købt på
lægemiddel på recepten. Men over 18 mil-
apotek faldt i 2013 for femte år i træk.
lioner gange om året vælger medicinbru-
De samlede udgifter til medicin købt på
geren at tage imod apotekets tilbud om at
7
få udleveret en billigere kopi. Det sparer
imod steget med 22 procent siden libera-
danskerne for 2 milliarder kroner årligt.
liseringen.
Den billigste kopimedicin
To tredjedele af danskernes receptmedi-
Apotekerne har haft en høj vækst i pro-
cin er kopimedicin. De vedvarende pris-
duktiviteten på 3,3 procent årligt siden
fald betyder, at danskerne betaler mindre
1995. Det er højere end i resten af sam-
for deres medicin på apoteket end i man-
fundet og markant højere end i andre
ge andre lande. En analyse fra det inter-
brancher, hvor der peges på regulering
nationale analyseinstitut IMS viser, at
og svag konkurrence som en barriere for
Danmark har de laveste priser på medicin
vækst. Apotekerne bidrager således ikke
blandt 24 OECD-lande inden for 7 store
til samfundets produktivitetsproblem.
medicinområder, der er udsat for generisk
Baggrunden for den kraftige produktivi-
konkurrence. Danmark har markant la-
tetsvækst er blandt andet, at der moderni-
vere priser på kopimedicin end i Sverige
seres, indføres ny teknologi, ventetidssy-
og Norge. Danskernes forbrug af kopime-
stemer, dosispakning, e-handel, sms-ser-
dicin ville koste mindst 1 milliard kroner
vice samt online-rådgivning døgnet rundt,
mere (eksklusive moms), hvis den samme
året rundt. Over 100 apoteker – eller cir-
medicin skulle købes til de højere priser i
ka hvert tredje apotek – har de seneste
Norge og Sverige, hvor apotekssektoren er
år indført højteknologiske robotter, som
liberaliseret.
hurtigt henter lægemidlerne frem og øger
produktiviteten.
Prisstigning og øget forbrug
efter liberalisering
Stor tillid til apotekerne
I 2001 blev en stor del af håndkøbslæge-
En ny MEGAFON-måling fra marts 2014
midlerne i Danmark liberaliseret til salg i
viser, at borgerne har stor tillid til apo-
detailhandlen. Siden da er salget af disse
tekerne. 96 procent af borgerne har tillid
lægemidler vokset med 64 procent. Til-
til, at det er sikkert og trygt at få medicin
gængeligheden til håndkøbslægemidler
udleveret på apotekerne, og 83 procent
er dog kun reelt blevet forøget til nogle
af de adspurgte er tilfredse med apoteker-
få storsælgende lægemidler. Fire læge-
nes rådgivning ved udlevering af medicin.
middelgrupper står for 84 procent af de-
Borgernes samlede tilfredshed med apote-
tailhandlens medicinsalg. Nikotinmidler
ket er også helt i top. Ni ud af ti danskere
alene står for 58 procent af salget. Sam-
er generelt tilfredse eller meget tilfredse
tidig er priserne ikke faldet, men tvært
med apoteket. Kun 3 procent er utilfredse.
8
Tilgængelighed til apotek
Resultaterne er en apotekssektor med:
Der var ved udgangen af 2013 i alt 314
apoteker spredt ud over hele Danmark.
• Uvildig sundhedsfaglig rådgivning
Her kan borgerne uden tidsbestilling få
• Høj patientsikkerhed
rådgivning af en sundhedsfagligt uddan-
• Sundhedsfaglig kvalitetsudvikling
net medarbejder. Alligevel er den gen-
• Skarp priskonkurrence
nemsnitlige ventetid på apoteket kun 3
• Kraftigt faldende medicinpriser
minutter, og kun 2½ procent af kunderne
• Lave og faldende medicinudgifter
venter over 10 minutter.
• En af Europas laveste apoteksavancer
• Nogle af Europas laveste medicinpriser
En intern økonomisk udligningsordning
• Høj tilgængelighed overalt i landet
i sektoren sikrer, at der i Danmark også
• Kort og faldende ventetid
er apoteker i de tyndt befolkede områ-
• Høj produktivitetsvækst
der, hvor der ikke er et driftsøkonomisk
• Høj kundetilfredshed
grundlag for at drive et apotek.
Del 1
Uden udligningsordningen er det sand-
I første del af årbogen – Lægemiddelforbru-
synligt, at omkring 40 apoteker i mindre
get i Danmark – gives et overblik over ud-
byer samt omkring 150 tilhørende udleve-
viklingen i danskernes forbrug, priser og
ringssteder for medicin i yderområder vil-
udgifter til medicin til og med 2013. Vi
le være truet af lukning. 9 ud af 10 dan-
belyser også den regulering, der sikrer en
skere er tilfredse eller meget tilfredse med
effektiv forsyning af den rette medicin til
afstanden til nærmeste apotek. Kun 2
lavest mulige udgift.
procent er utilfredse.
Del 2
Den danske apoteksmodel
I anden del af årbogen – Apotekets akti-
Den danske apoteksmodel er kendetegnet
viteter – fokuserer vi på, hvordan apote-
ved en regulering, der sikrer, at apoteker-
kerne sikrer, at medicinbrugerne får den
ne er en del af sundhedsvæsenet med fo-
fornødne rådgivning og vejledning, der
kus på patientsikkerhed og uvildig sund-
sikrer en optimal anvendelse af lægemid-
hedsfaglig rådgivning, og ikke en del af
lerne. Her findes også apotekets nøgletal
detailhandlen. Reguleringen afbalancerer
blandt andet om apotekernes omsætning,
vigtige hensyn som god tilgængelighed,
antal ansatte, kundetilfredshed, sund-
høj patientsikkerhed og lave omkostnin-
hedsydelser og produktivitet mv.
ger for patienten og for samfundet.
9
Figur- og tabeloversigt
Omsætning af lægemidler
14
Generisk markedsandel Mere medicin for færre penge
15
Danskerne har svært ved
Medicinudgifter per indbygger
i OECD-lande
16
Medicinforbrug og medicinudgifter
fordelt på sektorer
18
53
at forstå og huske medicininformation
56
Personer med medicinproblemer
58
Sparede sundhedsudgifter
61
Antal personer der får
Apotekernes mest udleverede lægemidler 19
dosispakket medicin
66
De største folkesygdomme i Danmark
21
Tjek på inhalation
67
Hvad er folkesygdomme?
22
Omsætningen på apotekerne
71
Omsætning af håndkøbsmedicin
Fordeling af apotekernes omsætning
72
på apotek og i detailhandel
Udviklingen i apotekernes omsætning
73
Antal solgte pakninger
74
26
Salget af svage smertestillende
lægemidler før og efter receptpligt
27
Detailhandlens mest
omsatte håndkøbsmedicin
29
Lægernes ordinationer og
apotekernes udleveringer
32
33
35
Antal substitutionsgrupper
i leveringssvigt
74
Produktivitetsvækst 1995-2009
75
Hvert 3. apotek bruger i dag robotter
77
Apotekernes placering i Danmark
78
i andre lande
80
Afstand til apotek i Danmark,
Årlig besparelse ved
generisk konkurrence
solgte receptpakninger
Tilgængelighed til apotek
Besparelse i forhold til
lægens udskrevne lægemiddel
Udviklingen i antal
36
Sverige og Norge
82
Antal apoteker og apoteksenheder
83
Kunder fordelt efter ventetid januar 2014 85
Ventetid på apotekerne 2009-2014
86
tilgængelige pakning
38
Antal beskæftigede på apotekerne
87
Priser på lægemidler
40
Gennemsnitsapoteket i Danmark
88
Hyppige skift af billigste
Bruttoavancens andel af
Lægemidler med de største bidrag
til det samlede prisfald på apotek
42
Prisfald når medicinen udsættes
for konkurrence og substitution
43
Generika overtager
markedet ved patentudløb
44
apotekernes samlede omsætning
89
Bruttoavancen i udvalgte brancher
90
Lægemiddelavancen i udvalgte lande 91
93
Borgernes tilfredshed med apotekerne
94
Prisen på den gennemsnitlige
receptpligtige medicinpakning
47
med apotekernes service
Danmark har den billigste kopimedicin
49
Borgernes holdning til
reguleringen af apotekerne
Danmark har Skandinaviens
billigste kopimedicin
10
95
97
51
Lægemiddelforbruget
i Danmark
Forbruget af lægemidler
n I 2013 faldt de samlede udgifter til me-
del. Over en tredjedel af disse døgndoser
dicin på apotekerne, hospitalerne og i de-
var lægemidler til behandling af hjerte og
tailsektoren med omkring 2 procent i for-
kredsløb. Den næstmest udleverede læ-
hold til 2012. Faldet er sket til trods for,
gemiddelgruppe var i 2013 lægemidler
at medicinudgifterne på hospitalerne steg
til nervesystemet, som udgjorde knap 18
med cirka 4 procent. Årsagen er, at udgif-
procent af de udleverede døgndoser.
terne til medicin købt på apotek er faldet
med omkring 7 procent.
Danskernes samlede medicinforbrug udgjorde cirka 20 milliarder kroner, opgjort
Der blev i 2013 udleveret omkring 3 mil-
i apotekets udsalgspriser (inklusive re-
liarder døgndoser medicin, hvor en døgn-
cepturgebyr) og i afregningspris i syge-
dosis er den fastsatte standarddosis for en
hussektoren (efter rabatter) pålagt moms.
døgnbehandling med et givent lægemid-
Dette beløb var knap 16 milliarder kroner,
Omsætning af lægemidler
160
150
140
130
120
110
100
90
80
160
150
140
130
120
110
100
90
80
Indeks 2009 =100
154
123
84
2009
Apotek
2009
2010 2010
2011
2011
Hospitaler
2012
2013
Detailhandel 2013
2012
Anm.: Indekset viser udviklingen i sektorernes omsætning. Niveauet for omsætningen beskrives i
cirkeldiagram længere nede. Detailhandlens omsætning udgør kun 2 procent.
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger.
14
Lægemiddelforbruget i Danmark
når der måles i apotekernes indkøbspri-
til immunsystemet er blandt andet biolo-
ser eksklusive moms og rabatter. Forskel-
giske lægemidler, der eksempelvis anven-
len på omkring 4 milliarder kroner mel-
des ved gigt, samt lægemidler, der anven-
lem indkøbspriser og udsalgspriser udgø-
des i forbindelse med organtransplanta-
res hovedsageligt af moms, sygehusrabat-
tion. Forbruget af disse lægemidler sker
ter samt omkostninger til distribution af
stort set udelukkende på hospitalerne.
medicin.
Forbruget af cancermidler og lægemidler
I 2013 faldt de offentlige udgifter til til-
til immunsystemet steg i 2013 med 3 pro-
skud til apoteksmedicin med 10 procent
cent målt i definerede døgndoser. Denne
i forhold til samme periode året før, på
lægemiddelgruppe var netop den omsæt-
trods af at der blev udleveret omtrent
ningsmæssigt største i 2013. Lægemidler
samme mængde tilskudsberettiget me-
130
130
Indeks 2007 =100
121,4
120
120
110
110
100
100
90
90
80
80
75,0
70
70
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Mængden af tilskudsberettiget medicin (DDD)
Udgifterne til medicintilskud (kroner)
Kilde: Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor.
15
Medicinudgifter per indbygger i OECD-lande 2011
1.200
1200
00
1.000
00
800
00
600
00
400
00
200
US dollar
995
497
300
197
USA
Canada
Grækenland
Japan
Irland
Frankrig
Tyskland
Belgien
Australien
Ungarn
Spanien
Østrig
Schweiz
Slovakiet
Island
Gns.
Italien
Holland
Sverige
Slovenien
Portugal
Finland
Korea
Luxembourg
Tjekkiet
Norge
Storbritannien
Polen
Danmark
New Zealand
Estland
Mexico
Chile
0
0
Grækenland
USA
Canada
Japan
Irland
Frankrig
Tyskland
Belgien
Australien
Ungarn
Spanien
Østrig
Schweiz
Slovakiet
Island
Gns.
Italien
Holland
Sverige
Slovenien
Portugal
Finland
Luxembourg
Korea
Tjekkiet
Storbritannien
Norge
New
Danmark
Polen
Estland
Zealand
Mexico
Chile
Note: Beregnet med købekraftskorrigerede valutaer.
Anm: Tal for Japan og Australien er fra 2010. Tal for Mexico er fra 2009. Tal for Luxembourg og
Storbritannien er fra 2008. Gns. er gennemsnittet for de deltagende lande.
Kilde: OECD Health Data 2013.
dicin målt i definerede døgndoser. Udgif-
egenbetalingen i medicintilskudssystemet
terne til medicintilskud var i 2013 på 5,5
også blevet forhøjet.
milliarder kroner. Det er 600 millioner
mindre end i 2012 og et fald på 1,8 milli-
Lave danske medicinudgifter
arder kroner – svarende til 25 procent – i
Danskernes medicinudgifter er lave set i
forhold til 2007.
et internationalt perspektiv. Ifølge oplysninger fra den økonomiske samarbejds-
Årsagen til de faldende offentlige udgif-
organisation, OECD, brugte hver dansker
ter til apoteksmedicin er hovedsagelig pa-
i 2011 cirka 300 US dollars på medicin,
tentudløb, et generelt prisfald på apotek,
mens den gennemsnitlige borger i hele
apotekernes substitution til billigste kopi
OECD-området brugte cirka 497 US dol-
samt tilskudsrevurderinger. Derudover er
lars. Ud af de 32 OECD-lande i undersø-
16
gelsen, havde kun Chile, Mexico, Estland
forklaringen på apotekernes store andel af
og New Zealand lavere medicinudgifter
døgndoserne er dog, at der ikke er define-
per indbygger end Danmark.
rede døgndoser på en stor del af den medicin, der anvendes på hospitalerne.
Apotekernes omsætning falder
I 2013 udleverede apotekerne knap 2,9
Den medicin, der udleveres fra apoteker-
milliarder definerede døgndoser medicin
ne til borgerne, er i gennemsnit billigere
til danskerne. Det svarer til et fald på godt
end den, der forbruges på hospitalerne.
1,5 procent i forhold til 2012. De udleve-
Det betyder, at til trods for at der udleve-
rede døgndoser svarer til, at hver dansker
res langt flere døgndoser medicin på apo-
i gennemsnit dagligt fik 1,4 døgndoser
tekerne, så udgør apotekernes samlede
medicin fra apotekerne i 2013.
medicinomsætning målt i indkøbspriser
47 procent af den samlede medicinomsæt-
Apotekerne står for udleveringen af 94
ning. Hospitalerne står for 51 procent af
procent af al medicin i Danmark målt i
de samlede medicinudgifter målt i apote-
definerede døgndoser, mens hospitalerne
kets indkøbspriser (før eventuelle rabat-
og detailhandlen står for resten. En del af
ter).
17
Medicinforbrug og medicinudgifter fordelt på sektorer 2013
Andel af medicinforbrug i døgndoser
Hospitaler 4 %
Detailhandel 2 %
Andel af medicinudgifter i kroner
Detailhandel 2 %
Apoteker 47 %
Apoteker 94 %
Hospitaler 51 %
Apotekerne udleverede i 2013 medicin
lede omsætning svarende til godt 2 milli-
til en samlet værdi af omkring 7,5 mil-
arder kroner. Lægemidler til centralnerve-
liarder kroner målt i indkøbspriser eks-
systemet dækker blandt andet antidepres-
klusive moms. Dette er et fald på godt 7
siv medicin, antipsykotisk medicin samt
procent i forhold til 2012. Den lavere om-
smertestillende midler. Lægemidler til ån-
sætning på apotekerne i 2013 i forhold til
dedrætsorganer, herunder astma- og KOL-
2012 skyldes en nedgang i omsætningen
medicin, udgjorde cirka 15 procent af den
af lægemidler til hjerte og kredsløb samt
samlede omsætning svarende til godt 1,1
lægemidler til nervesystemet som følge
milliarder kroner og var således de næst-
af prisfald på lægemidler, der overvejen-
mest udleverede lægemidler.
de kan tilskrives patentudløb og generisk
konkurrence.
Apotekerne udleverede i 2013 godt 1,5
procent færre døgndoser medicin end i
Omsætningen på apotekerne var størst
2012 og oplevede samtidig et fald i de
for lægemidler til centralnervesystemet,
gennemsnitlige udsalgspriser på læge-
der udgjorde godt 27 procent af den sam-
midler solgt på apotek på cirka 8 procent.
18
Apotekernes mest udleverede lægemidler, målt i døgndoser
Ændring ift. året før,
Niveau 2013
procent
Lægemidler med Eksempler
Omsætning Døgndoser
flest udleverede påandre
Eksempler på
AIP,
mio. Døgndøgndoser
handelsnavne anvendelse
mio. kr
DDD Omsætning doser
Simvastatin
Amlodipin
Paracetamol
Acetylsalicylsyre
Ramipril
Furosemide
Bendroflumethiazid
og kalium
Losartan
Enalapril
Atorvastatin
Zocor
Norvasc
Panodil
Hjertemagnyl
Triatec
Furix
Centyl m.
kaliumklorid
Cozaar
Corodil
Zarator
Kolesterolsænkende
Blodtrykssænkende
Smertestillende
Blodfortyndende
Blodtrykssænkende
Blodtrykssænkende
27
15
179
31
7
21
162
143
123
119
93
92
41,5
18,6
2,6
-49,0
6,4
-2,4
-6,8
2,5
-6,6
-11,8
1,2
-2,1
Blodtrykssænkende
Blodtrykssænkende
Blodtrykssænkende
Kolesterolsænkende
86
17
10
17
83
79
75
67
-0,8
4,8
-29,0
-74,7
-2,8
7,9
-5,5
52,3
410
7.445
1.035
2.887
-15,0
-7,3
-1,0
-1,6
Sum af ovenstående 10
Alle lægemidler
Anm: Statistikken for apotekernes køb indeholder også vacciner mv. som lægerne får tilsendt direkte fra Statens Serum Institut.
Sammenholdt med forskydninger i medi-
ne 2012 og 2013 har været de første i om-
cinforbruget betød det, at det samlede me-
trent 20 år, hvor der har kunnet konsta-
dicinforbrug kunne købes til godt 7 pro-
teres fald i forbruget af simvastatin, som
cent lavere udgift på apotekerne i 2013
hidtil har haft meget høje vækstrater. Fal-
end i 2012.
det i forbruget i disse år skyldes blandt
andet en forskydning af forbruget over
Apotekernes mest udleverede
og omsatte lægemidler
mod det nyere kolesterolsænkende læge-
Danskernes mest brugte lægemiddel er
i 2012, og priserne faldt markant.
middel, atorvastatin, hvor patentet udløb
fortsat det kolesterolsænkende middel
simvastatin. I 2013 udleverede apoteker-
Nummer to på listen over flest udlevere-
ne 1,5 millioner pakninger indeholden-
de døgndoser er det blodtrykssænkende
de 162 millioner døgndoser, hvilket er et
lægemiddel amlodipin. Amlodipin sælges
fald på 6,8 procent i forhold til 2012. Åre-
blandt andet under navnene Norvasc og
19
Exforge. Der blev i alt udleveret 143 milli-
disse tal, selvom den således ikke sælges
oner døgndoser amlodipin i 2013, hvilket
på apotek. Apotekernes faktiske omsæt-
er en stigning på 2,5 procent.
ning af vaccinen udgøres alene af privat
betalt vaccination af kvinder og mænd,
På tredjepladsen på listen over flest ud-
der ikke er omfattet af det gratis vaccina-
leverede døgndoser på apotekerne er pa-
tionsprogram.
racetamol, som er et smertestillende lægemiddel, der ofte sælges under navnene
Det næstmest omsatte lægemiddel i den
Panodil, Pinex og Pamol. Der blev i 2013
primære sundhedssektor i 2013 var for-
udleveret 123 millioner døgndoser. Det
moterol mv. (Symbicort), som er læge-
svarer til, at hver dansker i gennemsnit
midler mod luftvejssygdomme som astma
brugte 22 døgndoser paracetamol (svaren-
og KOL. Formoterol mv. omsatte i 2013
de til 132 standardtabletter).
for 251 millioner kroner (målt i indkøbspris eksklusive moms), hvilket er stort set
Salget af paracetamol faldt med 6,6 pro-
uændret i forhold til 2012.
cent i forhold til 2013. Det kan hænge
sammen med, at svage smertestillende
På tredjepladsen over de mest omsatte
midler i store pakninger blev receptpligti-
lægemidler på apotek i 2013 var tiotro
ge per 30. september 2013.
pium (Spiriva), som ligeledes er et lægemiddel mod luftvejssygdommen KOL. Ti-
Målt på omsætningen i kroner i primær-
otropium omsatte i 2013 for 179 millioner
sektoren i 2013 var vaccine mod human
kroner, hvilket er et fald på 2 procent i
papillomavirus (HPV-vaccinerne Gardasil
forhold til 2012.
og Silgard) det mest købte lægemiddel.
Omsætningen for HPV-vaccinen var godt
De fleste lægemidler, som ligger højt på
345 millioner kroner, hvilket er en stig-
listen over de mest omsatte på apotek
ning på 37 procent i forhold til 2012.
målt i kroner, er relativt dyre. Eksempelvis var den gennemsnitlige indkøbspris
HPV-vaccinen forebygger blandt andet
(eksklusive moms) for formoterol 14 kro-
livmoderhalskræft. Vaccinen er siden
ner per døgndosis i 2013. Omvendt koster
2009 inkluderet i det gratis børnevaccine-
danskernes mest brugte receptpligtige læ-
program for 12-15-årige piger, og i 2012
gemiddel, det kolesterolsænkende middel
og 2013 også midlertidigt for yngre kvin-
simvastatin, kun 17 øre per døgndosis
der op til 27 år. Den gratis vaccine udleve-
målt i apotekets indkøbspriser.
res af Statens Seruminstitut, men indgår i
20
De største folkesygdomme i Danmark - hele medicinmarkedet (inkl. hospitaler).
Niveau 2013
Omsætning Indkøbs- IndkøbsAIP, Døgndoser, pris
Om- Døgn- pris pr.
mio. kr. mio. DDD pr. DDD** sætning doser DDD***
Medicin mod hjerte- og karsygdomme
- heraf kolesterolsænkende medicin
Medicin mod psykiske lidelser*
- heraf antidepressivmedicin
Astma-, allergi- og KOL-medicin
Medicin mod svage smerter
Medicin mod lidelser i muskler og led
Diabetesmedicin
Medicin mod mavesår
Medicin mod knogleskørhed
Sum af ovenstående
Samlet forbrug
Andel af samlet forbrug, pct.
Ændring ift. året før, pct.
1.163
176
758
232
1.057
305
118
599
129
149
1.295
259
246
161
199
163
66
107
120
35
4.278
15.791
27
0,8
0,7
3,0
1,5
5,1
1,9
1,4
5,2
1,0
4,2
-7,2
-21,7
-15,4
-23,6
-6,8
0,1
-5,8
2,8
-1,4
2,1
0,0
4,2
-5,5
-5,3
-1,3
-6,4
-4,1
1,1
-6,9
5,4
-11,0
-23,2
-12,9
-18,0
-5,1
7,8
-4,0
-4,7
-3,8
-1,8
2.232
1,8
3.062
73
-6,4
-1,8
-4,7
-1,6
-1,3
-0,3
-7,2
Anm: *Defineret som summen af N05, psykofarmaka, og N06A, antidepressive midler.
** Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for lægemidler uden DDD.
***Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for en ændret forbrugssammensætning samt for lægemidler uden DDD.
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) samt Danmarks Apotekerforenings beregninger.
Folkesygdomme dominerer
medicinforbruget
mene målt i indkøbspriser og eksklusive
Medicin til behandling af de 8 mest ud-
des faldende priser. Forbruget af medicin
bredte folkesygdomme1 udgjorde i 2013
til behandling af folkesygdommene kun-
i alt 73 procent af det samlede medicin-
ne købes godt 7 procent billigere i 2013
forbrug på hele medicinmarkedet målt i
sammenlignet med 2012.
moms faldt med 6,4 procent, hvilket skyl-
døgndoser. Forbruget af medicin til behandling af folkesygdommene er faldet
Forbruget af medicin til hjerte- og karsyg-
med knap 2 procent i 2013 sammenlignet
domme udgør 42 procent af det samlede
med 2012, når der måles i døgndoser. Det
medicinforbrug i Danmark målt i døgndo-
svarer nogenlunde til faldet i danskernes
ser og ligger på en klar førsteplads på li-
samlede medicinforbrug. Omsætningen af
sten over medicin til behandling af folke-
medicin til behandlingen af folkesygdom-
sygdommene i Danmark.
1
For definitionen af folkesygdommene henvises til faktaboks side 22.
21
Hvad er folkesygdomme?
I forbindelse med regeringens sundheds-
Derfor har Apotekerforeningen brugt en
program ”Sund hele livet” fra september
tillempet definition af folkesygdomme,
2002 har Sundhedsstyrelsen sat fokus
der medicinforbrugsmæssigt lægger type
på 8 folkesygdomme. Det er sygdomme
1-diabetes og type 2-diabetes sammen.
med så stor udbredelse, at udtrykket fol-
Desuden kategoriseres KOL sammen
kesygdomme er berettiget. De 8 sygdom-
med astma og allergi, og der ses bort fra
me er:
forebyggelige kræftformer. Endelig er
• type 2-diabetes
vores definition af folkesygdomme sup-
• forebyggelige kræftformer
pleret med ”svage” smerter, som er en af
• hjerte- og karsygdomme
de lidelser, der bruges mest medicin for
• knogleskørhed (osteoporose)
i Danmark. Ligeledes indgår mavesår og
• muskel- og skeletlidelser
mavesyre, der er en lidelse, som mange
• overfølsomhedssygdomme (astma-
mennesker er i medicinsk behandling
allergi)
for.
• psykiske lidelser
• kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL.
De folkesygdomme, der er beskrevet i
denne publikation, omfatter således:
Apotekerforeningen fokuserer i denne
• hjerte- og karsygdomme
publikation blandt andet på udviklingen
• psykiske lidelser
i forbruget af lægemidler til behandling
• astma, allergi og KOL
af folkesygdomme. Imidlertid kan den
• ”svage” smerter
medicin, der anvendes til behandlingen,
• lidelser i muskler og led
ikke entydigt udskilles af statistikkerne
• diabetes
over lægemidler udleveret på apoteket.
• mavesår og mavesyre
Det gælder astma og KOL, og det gæl-
• knogleskørhed
der type 2-diabetes, som i nogle tilfælde
kan behandles med samme medicin som
type 1-diabetes.
22
Hjerte- og karsygdomme omfatter proble-
folkesygdommene er således betydelig
mer med forhøjet kolesterol i blodet, for-
billigere end en gennemsnitlig døgndo-
højet blodtryk og hjertesvigt med videre.
sis medicin til behandling af andre syg-
Der er gennem de senere år sket en mode-
domme.
rat stigning i forbruget af medicin til hjerte- og karsygdomme.
Mens udgifterne til det samlede medicinforbrug i Danmark er steget med godt 1
Der blev i alt forbrugt lidt under 1,3 milli-
procent siden 2009, er udgifterne til be-
arder døgndoser i 2013, hvilket er på sam-
handling af de 8 folkesygdomme i samme
me niveau som i 2012. I 2009 var forbru-
periode faldet med knap 18 procent. Me-
get godt 1,2 milliarder døgndoser. Forbru-
dicinudgifterne til folkesygdommene har
get er dermed steget med knap 11 procent
således udgjort en faldende andel af de
på 4 år.
samlede medicinudgifter i perioden 2009
til 2013.
Psykiske lidelser kommer ind på en andenplads over de folkesygdomme, der be-
De folkesygdomme, der er forbundet med
handles med mest medicin målt i døgndo-
de største medicinudgifter, er hjerte- og
ser. Der blev i alt forbrugt knap 250 milli-
karsygdomme samt astma, allergi og
oner døgndoser medicin til psykiske lidel-
KOL. Omsætningen i forbindelse med be-
ser i 2013, hvilket svarer til et fald på 5,5
handlingen af disse sygdomme var hen-
procent i forhold til 2012. Som en del her-
holdsvis godt 1,1 milliarder kroner og 1,0
af udgjorde forbruget af antidepressiv me-
milliarder kroner i 2013.
dicin godt 160 millioner døgndoser i 2013,
og forbruget heraf faldt med 5 procent i
De høje udgifter til medicin mod astma,
2013 i forhold til 2012.
allergi og KOL sammenlignet med størrelsen af forbruget skal ses i lyset af, at me-
Folkesygdomme udgør en faldende
andel af de samlede medicinudgifter
dicinen til astma, allergi og KOL er rela-
Udgifterne til medicin til behandling af
gældende for diabetesmedicin samt me-
de 8 folkesygdomme udgjorde 27 procent
dicin mod knogleskørhed, som generelt
af de samlede medicinudgifter i 2013.
er relativ dyr sammenlignet med medicin
Samme medicin udgjorde omtrent tre fjer-
mod andre folkesygdomme. Omvendt er
dedele af det mængdemæssige forbrug
kolesterolsænkende medicin relativt bil-
målt i døgndoser i 2013. En gennemsnit-
lig sammenlignet med medicin mod an-
lig døgndosis medicin til behandling af
dre folkesygdomme.
tivt dyr per døgndosis. Det samme gør sig
23
24
Håndkøbslægemidler
n Håndkøbslægemidler er lægemidler,
sælges både fra apotekerne og fra ca.
der kan udleveres uden recept. Dog skal
3.350 andre salgssteder, der er godkendt
lægemidlet være ordineret af en læge og
af Sundhedsstyrelsen. Det er typisk tank-
udleveret på recept, for at kunden kan få
stationer, dagligvareforretninger og kio-
tilskud til lægemidlet fra sygesikringen.
sker. Til forskel fra apotekerne er der ikke
Håndkøbslægemidlerne kan opdeles i to
ansat lægemiddelfagligt personale på dis-
grupper – apoteksforbeholdte håndkøbs-
se salgssteder. De må og kan derfor ikke
lægemidler, der kun må sælges på apote-
rådgive om lægemidlerne.
ker, og liberaliserede håndkøbsmidler, der
også må sælges i detailhandlen og på ek-
Ved udgangen af 2013 var der 157 forskel-
sempelvis tankstationer.
lige slags pakninger med håndkøbsmedicin, der kun måtte sælges på apotekerne.
En stor del af håndkøbslægemidlerne blev
Listen med liberaliserede håndkøbslæge-
liberaliseret i oktober 2001. Det betød, at
midler, der må sælges uden for apotek,
de nu også kunne sælges i detailhande-
bestod ved udgangen af 2013 af 537 for-
len, og ikke kun på apotekerne. Baggrun-
skellige pakninger. 36 af pakningerne har
den for liberaliseringen var, at adgangen
antalsrestriktioner, der betyder, at butik-
til håndkøbslægemidlerne skulle gøres
ken kun må sælge én pakning med sam-
lettere for forbrugerne. Men i realiteten
me indholdsstof per dag til samme kun-
sælger detailforhandlerne dog meget få
de. For 28 af de 36 pakninger gælder det
forskellige lægemidler, og det er derfor
desuden, at de kun må sælges til personer
kun meget få lægemidler, forbrugerne re-
over 18 år. Disse 28 pakninger indeholder
elt har fået lettere adgang til. De 4 mest
alle smertestillende lægemidler. De øv-
omsatte lægemiddelgrupper stod således
rige 501 pakninger er der hverken antals-
for 84 procent af detailhandlens omsæt-
eller aldersrestriktioner på. I 2013 var det
ning af håndkøbsmedicin. Rygeafvæn-
imidlertid under 100 ud af de 537 libera-
ningsmidlerne alene stod i 2013 for op
liserede håndkøbslægemidler, som detail-
mod 60 procent af detailsektorens samle-
sektoren i gennemsnit solgte mindst 1
de omsætning af lægemidler.
pakning af om året per udsalgssted.
537 forskellige pakninger håndkøbsmedicin må sælges uden for apotek
Omsætningen af håndkøbsmedicin
Knap 10 procent af lægemidlerne på det
raliserede del af håndkøbslægemidlerne
danske marked er håndkøbsmedicin. De
har været faldende siden 2001. 66 pro-
liberaliserede håndkøbslægemidler må
cent af omsætningen af de liberaliserede
Apotekernes markedsandel af den libe-
25
Omsætning af håndkøbsmedicin* på apotek og i detailhandel, AIP (mio. kr.)
2009
2010
2011
2012
2013
Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 367,5
416,3
464,9
461,5
395,8
688,1
757,9
807,6
816,0
824,4
Heraf solgt på apotek
514,4
554,5
583,2
555,7
543,8
Heraf solgt i detailhandel
173,7
203,5
224,5
260,2
280,6
Andel
(pct.)
2013
32,4
67,6
44,6
23,0
Håndkøbslægemidler i alt
100,0
1.055,6
1.174,2
1.272,5
1.277,4
1.220,3
Anm.:*) Omsætning af håndkøbslægemidler, uanset om de er solgt på recept eller i håndkøb. Opgjort efter udleveringsbestemmelserne ultimo 2012. De store pakninger af svage smertestillende lægemidler, der blev receptpligtige pr. 30. september 2013,
er således her medregnet som håndkøb i hele perioden.
lægemidler – målt i indkøbspris – ligger
dog stadig på apoteket. Lægger man hertil omsætningen af de apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, står apotekerne
samlet set for 77 procent af omsætningen
af håndkøbslægemidler.
Vidste du?
Forbruget af de håndkøbslægemidler, der blev
liberaliseret i 2001, er steget med 64 procent
siden liberaliseringen. Det samlede salg af
liberaliseret håndkøbsmedicin (bortset fra
nu apoteksforbeholdt Hjertemagnyl mv.) er
næsten fordoblet siden 2001.
Forbruget af de håndkøbslægemidler, der
Nogle af de håndkøbslægemidler, der er
i 2001 blev liberaliseret, er i perioden
solgt fra apotekerne, er udleveret efter en
2001 til 2013 vokset med 64 procent målt
recept fra lægen. Det skyldes, at medici-
i døgndoser. Ser man bort fra Hjertemag-
nen skal være på recept, for at der kan gi-
nyl og Hjerdyl, der i 2007 igen blev apo-
ves sygesikringstilskud. For de ikke-apo-
teksforbeholdt, blev der i 2013 i alt solgt
teksforbeholdte lægemidler gælder det, at
95 procent mere liberaliseret håndkøbs-
cirka 24 procent af salget – opgjort i ud-
medicin end i 2001. En del af forklaringen
salgspriser – er på recept, mens det for de
på denne stigning er, at der siden 2001 er
apoteksforbeholdte lægemidler er 53 pro-
blevet frigivet flere håndkøbslægemidler
cent.
til salg i detailhandelen.
26
Salget af svage smertestillere før og efter receptpligt ultimo september 2013
Opgjort i definerede døgndoser
35
35
30
30
Millioner DDD
20
5
24,6
21,3
He
21,1
St
13,8
1515
10
Li
29,0
2525
20
Ia
30,0
De
10
Receptpligt
5
2,4
1,2
0
0
Januar
April Juli
Oktober
I alt
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Stor pakning
Heraf recept
Lille pakning
Detailhandel
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI), Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforenings beregninger.
Receptpligt på svage
smertestillere i store pakninger
Det samlede salg er faldet med 15 procent
Den 30. september 2013 blev en række
tredje kvartal, og salget af døgndoser i de
svage smertestillende lægemidler pålagt
store pakninger, som nu er receptpligtige,
receptpligt på store pakninger. Dette med-
er faldet med 22 procent. Som forventet
førte, at kun små pakker med svag smer-
er der ligeledes sket en vis stigning i sal-
testillende medicin efter denne dato kun-
get af svage smertestillende lægemidler
ne købes i håndkøb. Målet med recept-
i små pakninger. Denne stigning svarer i
pligten var at bidrage til at forebygge en
antal døgndoser dog blot til en tredjedel
række selvmord ved, at danskerne ikke
af faldet i salget i store pakninger.
i fjerde kvartal 2013 i forhold til salget i
har så mange smertestillende tabletter i
medicinskabet ad gangen.
Til trods for at analysen kun dækker over
et enkelt kvartal, tyder det på, at målet
Efter receptpligten blev indført, er antal-
om færre store pakninger i medicinskabe-
let af solgte døgndoser af de svage smer-
ne kan være på vej til at være opfyldt.
testillende lægemidler faldet markant.
27
Kun krav om 9 produkter
i detailhandlen
Detailhandlen koncentrerer
sig om få produkter
Der er intet krav om, at butikker med til-
Mens apotekerne sælger en lang række
ladelse til at sælge håndkøbsmedicin skal
forskellige liberaliserede håndkøbslæge-
føre alle de 537 pakninger, der findes i li-
midler, er detailhandlens andel af det li-
beraliseret håndkøb.
beraliserede medicinsalg koncentreret på
ganske få lægemiddelgrupper. Formålet
Sundhedsstyrelsen kræver kun, at butik-
med at forpligte detailforhandlerne til at
kerne som minimum fører et basissorti-
føre et minimum af håndkøbsmedicin er
ment på 9 produkter. Det er forskellige
at sikre kunderne større tilgængelighed til
varianter inden for:
håndkøbslægemidler. Alligevel er det meget få lægemiddelgrupper, der reelt om-
• desinficerende sugetabletter mod ondt i
halsen
sættes i detailhandlen. Faktisk står de 4
mest omsatte lægemiddelgrupper for 84
• nikotintyggegummi
procent af hele detailhandelens omsæt-
• mavesyreneutraliserende tyggetabletter
ning af håndkøbsmedicin opgjort i ind-
• slimløsnende midler mod hoste
købspriser.
• smertestillende midler
• midler mod transportsyge
Mest omsatte lægemidler
i detailhandelen
Basissortimentet er fastlagt ud fra, hvilke
Nikotinprodukter til rygeafvænning er
lægemidler der sælger mest. Da liberalise-
langt den mest omsatte håndkøbsmedi-
ringen trådte i kraft i 2001, bestod basis-
cin i detailhandlen, da 58 procent af hele
listen af 18 grupper af lægemidler. Denne
omsætningen kommer fra salg af nikotin-
liste er sidenhen blevet forkortet – senest
produkter. Næsespray mod forkølelse er
i 2006, hvor basislisten blev reduceret til
på andenpladsen med 14 procent, mens
9 produkter, så lægemidler med lille om-
Strepsils til lindring af halsen står for 8
sætning blev fjernet.
procent og det smertestillende lægemiddel paracetamol for 4 procent. Resten af
I praksis kan detailhandlen nøjes med at
grupperne af liberaliseret håndkøbsmedi-
føre de 9 bedst sælgende håndkøbslæge-
cin har hver en andel på 3 procent eller
midler ud af de 537 liberaliserede læge-
derunder, eller mindre end 16 procent til-
middelpakninger.
sammen.
28
Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin i 2013
Procentandel af omsætning målt indkøbspriser
Nicorette, Nicotinell
Nicorette, Nicotinell Otrivin, Zymelin
Otrivin, Zymelin
Strepsils
Strepsils
Panodil, Pinex, Pamol
Panodil, Pinex, Pamol
Kodimagnyl
Ipren, Ibuprofen Ipren, Ibuprofen
Kodimagnyl
Voltaren
Voltaren, Eeze
Benadryl
Balancid, AlminoxBalancid, Alminox
Benadryl
Zovir
Zovir, Aciclovir
Imodium Plus
Imodium Plus
Mucomyst
Magnesia
Bromhexin
Mycomist Zyrtec, Cecirizin
Bromhexin
Magnesia
Zyrtec, Cetirizin Marzine, Gotur
Marzine
Hexokain
Laxoberal, PicolonActilax, Laxoberal
Hexokain
Imodium
Paraghurt
Ibutop
Dulcolax
58
14
8
4
3
3
0,2
0 %
10 %
0
20 %
10
30 %
40 %
50 %
60 %
30
40
50
60
20
Vidste du?
De 4 mest omsatte lægemiddelgrupper står for
84 procent af detailsektorens lægemiddelsalg.
58 procent af detailhandlens salg af lægemidler
er nikotinprodukter.
danskere holdt op med at ryge, og 120.000
blev eksrygere i løbet af 2012. At så mange er holdt op med at ryge skyldes til dels
den store fælles tobaksforebyggende indsats, herunder rygestoploven, rygeafvænningskampagner og apotekernes tilbud
Salget af nikotinerstatning
om rygestopkurser.
Sundhedsstyrelsens seneste årlige undersøgelse af danskernes rygevaner fra 2013
De personer, der ryger mindre – eller helt
viser, at 17 procent af alle danskere over
stopper med at ryge – bruger blandt an-
15 år ryger dagligt. Siden 2008 er 425.000
det nikotinerstatningsprodukter i stedet
29
for tobakken, hovedsageligt i form af tyg-
Omregnet til fuldtidsbrugere svarer det
gegummi og plastre. I 2012 havde 59 pro-
til, at godt 55.000 personer har brugt ni-
cent af brugerne af nikotinerstatningspro-
kotinerstatning i et helt år.
dukter brugt dem længere end det halve
år, der anbefales som maksimum. En sta-
Salget af næsespray mod forkølelse
digt voksende andel angav at have brugt
Blandt de lægemidler, der var omfattet
nikotinerstatning i mere end 5 år. Mens
af håndkøbsliberaliseringen i 2001, var
der i 2006 var 5 procent, der angav at
også næsespray mod forkølelse, og det er
have anvendt nikotinerstatningspræpara-
det næstmest solgte lægemiddel i detail-
terne i mere end 5 år, var dette tal i 2012
handlen. Set over de seneste 13 år er det
vokset til næsten det tredobbelte, nemlig
samlede salg steget med 36 procent. Stig-
13 procent. Hver fjerde, der bruger niko-
ningen er sket i detailhandlen, mens sal-
tinprodukter, angiver da også, at de er af-
get fra apotekerne er faldet, og i 2013 var
hængige af dem, og halvdelen af dem, der
det 61 procent af forkølelsesmidlerne, der
bruger nikotinprodukter, vil gerne stoppe
blev solgt i detailhandlen.
med det.
Salget fra detailsektoren af næsemidler
Vidste du?
1 ud af 4 brugere af nikotinerstatning angiver
at være afhængig af det. 59 procent bruger
midlerne længere end anbefalet.
mod forkølelse er i perioden 2002 til 2013
steget med 277 procent. Det øgede salg af
næsespray mod forkølelse har fået flere
øre-, næse- og halsspecialister til at adva-
Målt i døgndoser er salget af nikotiner-
re mod overdreven brug, det vil sige mere
statning siden håndkøbsliberaliseringens
end de anbefalede maksimalt 10 dage,
ikrafttræden den 1. oktober 2001 steget
idet lægemidlet ved længere tids brug kan
med 112 procent. Det er primært i detail-
beskadige slimhinderne. Salget i 2013 var
handlen, stigningen er sket. 90 procent af
på 32 millioner døgndoser. Det svarer til
den samlede stigning fra 2002 til 2013 er
over 3 millioner behandlinger på de mak-
sket i detailhandlen. Det kraftigt øgede
simalt anbefalede 10 dage.
salg af nikotinerstatning i detailhandlen
har betydet, at detailhandlen i 2013 solgte 2 ud af 3 pakker nikotinerstatning. De
resterende 34 procent blev solgt på apo-
Vidste du?
Det anbefales, at næsespray maksimalt
anvendes i 10 dage, idet lægemidlet ved
længere tids brug kan beskadige slimhinderne.
tekerne. Der blev i 2013 samlet set solgt
20 millioner døgndoser nikotinerstatning.
30
n Når apoteket skal udlevere et lægemid-
kelt substitutionsgruppe. Vinder de licita-
del til en kunde, skal apoteket som ud-
tionen, er de nemlig dermed sikret en stor
gangspunkt altid udlevere den billigste
markedsandel for det pågældende læge-
kopi af det pågældende lægemiddel – så-
middel i de næste 14 dage.
kaldt generisk substitution. Dog kan både
teket substituerer. Apotekerne skal i alle
vokset betydeligt
tilfælde oplyse kunderne om det, hvis der
Omfanget af generisk substitution er vok-
findes et billigere lægemiddel end det, der
set betydeligt. Dette skyldes, at en lang
udleveres. Generisk substitution har væ-
række lægemidler har mistet deres pa-
ret muligt i Danmark siden 1991. Regler-
tentbeskyttelse, og der bliver fremstillet
ne er løbende blevet justeret siden da.
kopier, der typisk er langt billigere end
patienten og lægen modsætte sig, at apo-
det originale lægemiddel. Dette har med-
Inddeling i lægemiddelgrupper
ført, at gennemsnitsprisen på de lægemid-
De lægemiddelpakninger, der kan substi-
ler, apotekerne sælger, er faldet med 6,1
tueres, inddeles i grupper af substituerba-
pct. i 2011, med yderligere 7,1 pct. i 2012
re lægemidler. Den eller de lægemiddel-
og endelig med 8,6 pct. i 2013. Der er så-
pakninger, der inden for en gruppe er bil-
ledes tale om meget betydelige prisfald,
ligst, får status af A-markeret præparat.
der udløses hurtigt og effektivt i Danmark
Lægemiddelpakninger, hvor der kun er en
på grund af den skarpe generiske kon-
mindre prisforskel – på mindre end fem
kurrence, der understøttes af apotekernes
procent eller 5 kroner – bliver B-markeret,
substitution.
mens lægemiddelpakninger med større
prisforskel bliver C-markeret. Der er derfor ofte en væsentligt større besparelse
ved at substituere fra en C-markeret pakning end fra en B-markeret pakning.
Licitation hver anden uge
Priserne på lægemidler fastsættes i en
slags licitation hver 14. dag i Danmark.
Det er med til at sikre, at der er en meget
effektiv konkurrence blandt kopiproducenter og parallelimportører om at have
den billigste pakning inden for hver en-
32
Lægernes ordinationer og
apotekernes udleveringer
Lægens
Apotekets
ordination
udlevering
A-markeret
33%
78%
B-markeret
27%
15%
C-markeret
40%
7%
I alt
100%
100%
Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger.
Apotekerne har årligt 34 millioner ekspe-
middel inden for en substitutionsgruppe,
ditioner, hvor der principielt er mulighed
hvorefter apoteket foretager substitution
for substitution. Ud af disse ekspeditioner
til et billigere lægemiddel. Mens 40 pro-
sker der substitution i godt 18 millioner
cent af alle ordinationer sker med C-mar-
tilfælde svarende til over halvdelen af alle
kerede præparater, er det kun i 7 procent
disse ekspeditioner. I de øvrige tilfælde
af tilfældene, at der faktisk udleveres et
er der typisk ikke mulighed for at substi-
C-markeret lægemiddel. Det vil sige, at 5
tuere til en billigere pakning, enten fordi
ud af 6 C-ordinationer substitueres til et
lægen allerede har ordineret den billigste
billigere lægemiddel.
pakning, eller fordi patienten eller lægen
har fravalgt substitution.
Det fremgår også af tabellen, at lægerne i
cirka 1/3 af tilfældene ordinerer et A-mar-
Hertil kommer, at tilskudssystemet i
keret præparat, men at apotekerne i mere
Danmark animerer patienterne til at ef-
end tre ud af fire tilfælde udleverer de bil-
terspørge det billigste lægemiddel. Som
ligste A-markerede lægemidler. Apoteker-
udgangspunkt gives der kun tilskud sva-
ne udleverer således mere end dobbelt så
rende til det billigste lægemiddel, så pa-
ofte et A-markeret lægemiddel, som det
tienten skal selv betale hele den eventu-
sker, at lægen ordinerer et A-mærket læ-
elle merpris.
gemiddel.
Apotekerne erstatter dyrt med billigt
Lægerne udskriver oftest de dyre C-mar-
Apotekets substitution
sparer 2 milliarder kroner årligt
kerede præparater. Dette skyldes, at læ-
Apotekernes substitution giver hvert år
gen ofte ordinerer det originale læge-
anledning til meget store besparelser.
Merudgift/besparelse i forhold til lægens udskrevne lægemiddel (mio. kr.)
Udleveret som: A-udleveringer
B-udleveringer
C-udleveringer
Ordineret som: A-ordinationer
B-ordinationer
C-ordinationer
I alt
I alt
0
-9
-1.444
4
0
-457
4
1
-58
8
-7
-1.960
-1.453
-453
-53
-1.959
33
besparelser for samfundet på omkring 2
Danskerne sparer 5½ milliarder
kroner på kopimedicin
milliarder kroner. Heraf står apotekernes
Patentudløb på en lang række lægemid-
substitution fra C-mærkede ordinationer
ler siden 2001 har givet så stærk generisk
til A-mærkede udleveringer alene for de
priskonkurrence, at danskerne i 2013 spa-
1,4 milliarder kroner.
rede omkring 5½ milliarder kroner på ko-
Apotekernes substitution medfører i alt
pimedicinen. Besparelserne skyldes, at
Det store omfang af substitution og ud-
medicinen kan købes til lave kopipriser
bredelse af generiske lægemidler på det
frem for til de højere priser på de origi-
danske marked giver meget lave priser på
nale lægemidler, der gjaldt før patentud-
generiske lægemidler. Denne besparelse
løbet. I 2010 var besparelsen 4,8 milliar-
er indirekte og dermed vanskeligere at op-
der kroner ifølge en analyse offentliggjort
gøre præcist.
af IGL. Nye patentudløb på lægemidler i
2011, 2012 og 2013 har givet yderligere
Vidste du?
Kopimedicin dækker over to tredjedele af
medicinforbruget af receptpligtige lægemidler
på apotekerne for kun en fjerdedel af de
samlede medicinudgifter.
prisfald. Det har øget besparelsen til omkring 5½ milliarder kroner årligt. Lidt under en tredjedel af denne besparelse sker
på danskernes mest brugte lægemiddel,
simvastatin. Her sparer danskerne alene
Kopimedicin udgør 68 procent
af danskernes forbrug
omkring 1½ milliarder kroner årligt.
Opgørelser fra Dansk Lægemiddel Infor-
Besparelserne er beregnet som forskellen
mation (DLI-MS) viser, at kopimedicin i
i omkostning ved at købe det nuværende
2013 dækkede 68 procent af danskernes
medicinforbrug til de nuværende lave pri-
forbrug af receptpligtige lægemidler op-
ser på kopimedicin i stedet for til de hø-
gjort i døgndoser. Det er en af Europas
jere priser på de originale lægemidler, der
højeste markedsandele for kopimedicin.
gjaldt lige før patentudløb.
Da kopimedicinen er væsentligt billigere
end den patentbeskyttede medicin, udgør
omkostningerne til kopimedicin kun 25
procent af danskernes medicinudgifter til
receptpligtig medicin.
34
Vidste du?
Danskerne sparede i 2013 omkring 5½
milliarder kroner på at købe kopier af de
lægemidler, hvor patentet er udløbet siden
2001.
Årlig besparelse ved generisk konkurrence
Beregnet besparelse ved patentudløb siden 2001
6,0
5,5
5
6
Mia. kr.
5,7
4,8
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
4
3
2
1
0,0
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
2001200220032004200520062007200820092010201120122013
Kilde: Danmarks Apotekerforening og Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL).
Leveringssvigt giver problemer
Det sker, at det lægemiddel, der er det bil-
Når der er flere forskellige lægemidler,
ligste i en given gruppe, fra leverandø-
der kan substituere hinanden, bliver til-
rens side ikke kan leveres i tilstrækkelig
skuddet til det pågældende lægemiddel
mængde til at dække hele markedet.
beregnet med udgangspunkt i det billigPriserne på lægemidler er i en slags licita-
Leveringssvigt
udløser ny tilskudspris
tion hver 14. dag. Det betyder, at priserne
For at undgå, at der er patienter, der ikke
- og dermed det billigste mærke inden for
kan opnå fuldt tilskud på grund af et så-
en lægemiddelgruppe, og som derfor er
dant leveringssvigt, sker der en genbereg-
det, der kan udleveres med fuldt tilskud -
ning af tilskudsprisen. Herefter er det det
kan skifte hver 14. dag. Når det sker, skal
næstbilligste lægemiddel i gruppen, som
apotekerne skifte ud i varelageret for at
opnår fuldt tilskud. Denne genberegning
kunne tilbyde den lægemiddelpakning
gennemføres hver dag for at tage højde
med samme aktive stof, der nu er billigst.
for, hvilke lægemidler der er tilgængelige
ste lægemiddel inden for denne gruppe.
35
Antal substitutionsgrupper i leveringssvigt
2 måneders glidende gennemsnit
200
190
190
180
180
170
170
160
160
150
150
140
140
130
130
120
120
200
Antal
194
138
2012
2013
2014
09/01/12
23/01/12
06/02/12
20/02/12
05/03/12
19/03/12
02/04/12
16/04/12
30/04/12
14/05/12
28/05/12
11/06/12
25/06/12
09/07/12
23/07/12
06/08/12
20/08/12
03/09/12
17/09/12
01/10/12
15/10/12
29/10/12
12/11/12
26/11/12
10/12/12
24/12/12
07/01/13
21/01/13
04/02/13
18/02/13
04/03/13
18/03/13
01/04/13
15/04/13
29/04/13
13/05/13
27/05/13
10/06/13
24/06/13
08/07/13
22/07/13
05/08/13
19/08/13
02/09/13
16/09/13
30/09/13
14/10/13
28/10/13
11/11/13
25/11/13
09/12/13
23/12/13
06/01/14
20/01/14
03/02/14
17/02/14
Kilde:
Sundhedsstyrelsen
og
Danmarks
Apotekerforenings
beregninger.
på markedet, og som derfor skal ligge til
kernes kunder ikke kan få udleveret det
grund for beregningen af kundernes til-
lægemiddel, der er det billigste i gruppen,
skud. Systemet indebærer dog, at der i en
men må købe en dyrere variant.
række tilfælde ikke kan gives fuldt tilskud
til et lægemiddel, hvis det ekspederes, før
Hyppige skift i tilskudspris
der er genberegnet en ny tilskudspris.
Hvis det billigste lægemiddel i en substitutionsgruppe går i leverancesvigt, foreta-
Det fremgår af figuren, at der fra starten
ger Sundhedsstyrelsen en ny beregning af
af 2012 til starten af 2014 er sket en stig-
tilskudsprisen, så kunden kan få beregnet
ning i antallet af substitutionsgrupper,
tilskud af hele prisen på det lægemiddel,
hvor det billigste lægemiddel kommer i
der nu er det billigste, tilgængelige læge-
leverancesvigt i løbet af en prisperiode.
middel. Dette kan medføre, at tilskudspri-
Stigningen er på godt 40 pct. og betyder
sen kan ændre sig ganske hyppigt i løbet
således, at det stadig oftere sker, at apote-
af en prisperiode på 14 dage.
36
Hyppige skift af billigste tilgængelige pakning
Astmamedicinen Symbicort Turbuhaler - 17.-28. februar 2014
630
620
610
600
590
580
570
560
550
540
530
520
630
620
610
600
590
580
570
560
550
540
530
520
Kroner per pakning
614
620
614
620
620
614
585
585
567
559
A
C1
C2
C3
C2
C3
C3
C2
C1
B
17/02 18/02 19/02 20/02 21/02 24/02 25/02 26/02 27/02 28/02
2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014
Anm.: A = A-mærket pakning. B = B-mærket pakning. C1-C3 = 3 forskellige C-mærkede pakninger.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Dette var således tilfældet for astmame-
dages periode. Fem forskellige pakninger
dicinen Symbicort Turbuhaler i prisperio-
nåede at være den billigst tilgængelige,
den fra 17. til 28. februar 2014.
og kun én gang var det den samme pakning, der var den billigst tilgængelige, to
Ved indgangen til prisperioden var til-
dage i træk.
skudsprisen 559 kroner. Dagen efter skete en genberegning af tilskudsprisen til
Hver genberegning af tilskudspris sker
585 kroner. Dagen efter var der på ny le-
på baggrund af et konstateret leverance-
veringssvigt, så der blev foretaget en ny
svigt. Derfor har der været kunder på apo-
genberegning til 614 kroner. Således skif-
teket den pågældende dag, som ikke har
tede tilskudsprisen i alt 8 gange i løbet
haft mulighed for at få udleveret et læge
af prisperioden. Da der ikke genberegnes
middel med fuldt tilskud. En kunde, der
tilskudspriser i weekenderne er det mak-
har været på apoteket den 17. februar,
simale antal ændringer 9 gange på en 14
har derfor enten måttet købe en Turbu-
38
haler til 585 kroner, men har kun fået til-
Sådanne tilfælde kan være med til at gøre
skud til de første 559 kroner, eller kunden
prisen på de lægemidler, som apotekets
har måttet komme tilbage dagen efter
kunder køber, uigennemsigtig. Samtidig
for at få udleveret lægemidlet til 585 kro-
er det naturligvis ikke tilfredsstillende for
ner. Her har kunden så muligvis oplevet,
hverken apoteket eller apotekets kunder,
at også den variant har været i leveran-
at det billigste lægemiddel ikke er tilgæn-
cesvigt og har måttet købe en variant til
geligt, og at kunden ikke kan få tilskud
614 kroner og fået tilskud til 585 kroner.
til det billigste tilgængelige lægemiddel.
Dette kunne så gentage sig igen dagen efter, hvor prisen var steget til 620 kroner.
Medicinpriser
n Apotekernes priser på medicin faldt i
priser. Det skyldes konkurrence fra kopi-
2013 i gennemsnit med 8½ procent i for-
producenterne, der understøttes af apote-
hold til året før. Dermed er priserne på
kernes tilbud til kunden om at udlevere
apoteksforbeholdte lægemidler samlet set
den billigste kopi.
næsten halveret siden 2000. Omvendt er
2001 blev liberaliseret til salg i detailhan-
Håndkøbsliberalisering
har givet højere priser
delen, steget med over 20 procent siden
Priserne på de liberaliserede håndkøbs
2000.
lægemidler er i perioden 2000 til 2012
priserne på den håndkøbsmedicin, der i
steget med omkring 22 procent. En rækFaldet i apotekets medicinpriser i 2013
ke lægemidler blev liberaliseret i 2001 til
betyder, at sidste års samlede medicinfor-
salg uden for apotekerne. Denne liberali-
brug kunne købes cirka 8½ procent billi-
sering har således ikke ført lavere priser
gere end i 2012. Det er især lægemidler,
med sig, tværtimod.
hvor patentet er udløbet, der giver lavere
Priser på lægemidler
130
120
120
110
110
100
100
90
90
80
80
70
70
60
60
50
50
40
40
130
Indeks 2000-gennemsnit=100
122
53
2000
2002
2004
2006
Apoteksforbeholdte lægemidler
2008
2010
2013
Kilde: Statens Serum Institut og Danmarks Apotekerforenings beregninger.
40
Vidste du?
Priserne på medicin, der kun må sælges
på apoteket, er faldet med 47 procent fra
2000 til 2013. Priserne på liberaliseret
håndkøbsmedicin, der også må sælges i
detailhandlen, er derimod steget med 22
procent fra 2000 til 2012.
Sådan fastsættes priserne
Apotekerne fastsætter ikke selv udsalgspriserne på den medicin, der kun må sæl-
ducenterne at opnå denne status. Effekten
heraf er lave medicinpriser på det store
område, der er udsat for konkurrence fra
kopiproducenter.
Vidste du?
Apotekerne fastsætter ikke selv
medicinpriserne. De fastsættes hver 14.
dag efter licitation blandt leverandørerne.
Myndighederne fastsætter apotekets avance.
Apoteket skal altid tilbyde kunderne den
billigste pakning.
ges på apoteket. Apotekerne køber medicinen hos grossisterne til de indkøbs-
Apotekets avance udgør fra oktober 2013
priser, der hver 14. dag fastsættes af
9,1 procent af apotekets indkøbspris, som
producenterne i fri konkurrence. Myndig-
det enkelte apotek betaler videre til dæk-
hederne bestemmer udsalgsprisen ved at
ning af en række fælles formål, samt 9,46
fastlægge en fast avance, der skal lægges
kroner i fast beløb per pakning. Hertil
til apotekets indkøbspris.
kommer 8 kroner i gebyr per pakning på
recept som betaling for de kvalitetskon-
Producenterne af lægemidler kan frit fast-
troller, apoteket udfører, når de ekspede-
sætte prisen for deres medicin, når de an-
rer en recept. Endelig skal der betales 25
melder en pris til Sundhedsstyrelsen. Pri-
procent moms af hele prisen.
sen optages på Sundhedsstyrelsens prisliste www.medicinpriser.dk, så alle kan se,
Ultimo 2013 var apotekernes avance på
hvilket produkt der er billigst i de næste
receptpligtige lægemidler 20 procent. Der-
14 dage. Der er altså tale om en licitation
med er lægemiddelavancen på niveau
blandt alle leverandører af medicin med
med den gennemsnitlige avance i super-
offentliggørelse af resultatet.
markeder og discountforretninger.
Apotekerne skal tilbyde kunden den billigste lægemiddelpakning, medmindre læ-
Patentudløb og substitution
giver lavere priser
gen eller kunden fravælger det. Derfor er
Det er patentudløbet på en række læge-
der en intensiv konkurrence om at blive
midler og apotekernes substitution – til-
den billigste leverandør og dermed få næ-
buddet til kunderne om at udlevere den
sten hele det danske marked for sig selv
billigste pakning – der har ført til de se-
i 14 dage. Det er meget attraktivt for pro-
nere års kraftige fald i priserne på apo-
41
Lægemidler med de største bidrag til det samlede prisfald på apotek i 2013
Eksempler Pris-
Vækst
på ændring,
bidrag,
Navn
Anvendelse
handelsnavne
pct.
pct.
Atorvastatin
Kolesterolsænkende
Zocor
-83,4
-0,8
Sildenafil
Potensmiddel
Viagra
-67,3
-0,6
Quetiapin
Antipsykotika
Seroquel
-32,4
-0,6
Montelukast
Mod astma og KOL
Singulair
-76,8
-0,6
Fentanyl
Mod stærke smerter
Durogesic
-56,5
-0,5
Oxycodon
Mod stærke smerter
OxyContin
-47,4
-0,5
Metoprolol
Blodtrykssænkende Selo-zok
-34,0
-0,4
Acetylsalicylsyre
Blodfortyndende
Hjertemagnyl, Hjerdyl
-42,2
-0,4
Memantin
Til Alzheimers
Ebixa
-56,2
-0,4
Methylphenidat
Til ADHD
Ritalin, Concerta
-12,0
-0,3
Tolterodin
Mod vandladnings-forstyrrelser
Detrusitol
-71,0
-0,3
Venlafaxin
Antidepressiva
Efexor
-49,0
-0,3
Sertralin
Antidepressiva
Zoloft
-70,6
-0,2
Lamotrigin
Mod epilepsi
Lamictal
-38,9
-0,2
Bidrag til det samlede fald i apotekernes indkøbspriser i 2013
-6,0
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) samt Danmarks Apotekerforenings beregninger
teksforbeholdte lægemidler. Patentet er
Atorvastatin, som er et kolesterolsænken-
udløbet for 11 af de 14 lægemidler, der bi-
de middel, bidrog isoleret set til, at pri-
drager mest til det samlede prisfald. De
serne på lægemidler i Danmark faldt med
er dermed udsat for den skarpe danske,
0,8 procentpoint fra 2012 til 2013. Atorva-
generiske konkurrence kombineret med
statin blev i maj 2012 udsat for generisk
apotekernes pligt til at substituere til den
konkurrence, og prisen faldt med 89 pro-
billigste kopi.
cent i løbet af de efterfølgende 4 måneder.
Lægemidlet er således siden introdukti-
I gennemsnit faldt apotekernes indkøbs-
onen af generisk konkurrence faldet fra
priser med cirka 9 procent i 2013, mens
en pris på knap 15 kroner per tablet til 1
udsalgspriserne faldt med cirka 8½ pro-
krone per tablet i december 2013, hvilket
cent. Forskellen skyldes, at apoteksavan-
svarer til et prisfald på næsten 95 procent.
cen var lidt højere i 2013 end i 2012.
42
Prisen styrtdykker, når medicin udsættes
for konkurence og apotekernes substitution
120
120
Laveste pris/tilskudspris, kr. pr. tablet
30
100
25
80
80
20
60
60
15
40
40
10
20
20
5
25
100
20
15
0
0
30
0
2010
2011
2010
Sildenafil, 100 mg
Olanzapin, 10 mg
2012
2011
2013
2012
2014
2013
Montelukast, 4 mg (højre akse)
Atorvastatin, 80 mg (højre akse)
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Sildenafil – et lægemiddel mod potensproblemer (herunder Viagra) – bidrog med
prisfald på mere end 67 procent også væsentligt til det samlede fald i de gennemsnitlige indkøbspriser på apotekerne i
Vidste du?
Det er patentudløb på en lang række
lægemidler og apotekernes tilbud til kunderne
om at udlevere den billigste pakning, der har
ført til det kraftige fald på 47 procent i priserne
på apoteksforbeholdte lægemidler siden 2000.
2013, med et bidrag på 0,6 procentpoint.
Det danske prissystem med 14-dages-lici
Prisen på quetiapin, som er et lægemid-
tationer – kombineret med apotekernes
del mod psykoser, faldt med godt 32 pro-
substitution til det billigste alternativ –
cent fra 2012 til 2013, og det bidrog til
har skabt en konkurrence, der giver me-
det samlede fald i priserne på apotek med
get lave priser på generisk medicin i Dan-
omkring 0,6 procentpoint.
mark. Eksempelvis blev sildenafil (Viagra) udsat for generisk konkurrence i juni
43
10
5
0
2013, så apotekerne kunne tilbyde et billi-
Generisk konkurrence og apotekernes
gere alternativ. Siden da er prisen på stof-
substitution til billigste kopi medfører, at
fet faldet med 95 procent fra 81,40 kroner
generikaandelen vokser eksplosivt, netop
per tablet til nu 3,94 kroner per tablet i
efter stoffet er gået af patent. For sildena-
december 2013 (sildenafil 100 milligram,
fil (Viagra) var prisen efter en måned fal-
100 styk). På tilsvarende vis har prisfal-
det med 94 procent, og generikaandelen
det på olanzapin været 99 procent fra pa-
vokset til næsten 100 procent. Det sparer
tentudløb i september 2011 til december
samfund og borgere for store medicinud-
2013 (olanzapin 10 milligram, 100 stk).
gifter.
Prisfaldet på montelukast (4 milligram,
tentudløb, og prisen faldt med 93 procent
Generelt lave priser
på medicin i Danmark
i løbet af en måned.
I Danmark ligger priserne på patentbe-
100 styk) var ganske kraftigt lige ved pa-
skyttet medicin nogenlunde på niveau
Generika overtager markedet ved patentudløb
Prisen styrtdykker - Sildenafil (Viagra)
400
350
350
300
300
250
250
200
200
150
150
100
100
50
50
400
1.000 DDD
Kr. pr. tablet
0
0
2010
Original
2011
Generika
2012
120120
105105
90 90
75 75
60 60
45 45
30 30
15 15
0 0
2013
Tilskudspris (højre akse)
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Sundhedsstyrelsen.
44
med priserne i resten af Europa. Imidler-
di det afhænger af, hvor meget medicin
tid er priserne på generika – populært kal-
han eller hun tidligere har købt og hvor-
det kopimedicin – meget lave i Danmark
når. Derfor kan kundens betaling for den
sammenlignet med resten af Europa. Det
samme medicin variere meget fra uge til
betyder, at priserne på medicin i Danmark
uge.
samlet set er relativt lave i forhold til priserne i andre lande.
Medicinudlevering er en kompleks ydelse
med tilknyttet rådgivning og vejledning.
Konkurrencestyrelsen plejer i deres pris-
Når man har brug for medicin, er det læ-
sammenligninger at sammenligne Dan-
gen, der stiller diagnosen og udskriver en
mark med 6 andre velstående EU-lan-
recept, mens apoteket rådgiver om bru-
de: Tyskland, Italien, Belgien, Holland,
gen af medicinen og udleverer den. Det-
Frankrig og Finland. Hvis der ses bort fra
te er selvfølgelig meget anderledes end
moms og afgifter, er de samlede medicin-
ved indkøb i supermarkedet, hvor kunden
priser i Danmark – bedømt ud fra en euro-
selv vurderer, hvilke varer vedkommende
pæisk forbrugssammensætning – 12 pro-
har brug for og selv kan vurdere forholdet
cent lavere end gennemsnittet af de i alt
mellem pris og kvalitet.
7 velstående EU-lande.
De fleste danskere mener, at apotekerne
Vidste du?
Medicinpriserne i Danmark er 12 procent
lavere end gennemsnittet for de 7 EU-lande,
Konkurrencestyrelsen plejer at sammenligne.
løser opgaven med rådgivning og vejledning om medicin godt. En borgerundersøgelse udført af MEGAFON om holdninger
til apotekerne viser, at 96 procent af dan-
Medicinpriserne kan
være svære at gennemskue
skerne har tillid til, at det er sikkert og
trygt at få medicin udleveret på apoteket.
Priserne på apoteksforbeholdte lægemidler er ens overalt i landet, og de kan altid
Sådan er prisen skruet sammen
slås op på internettet (www.medicinpri-
Prisen på en pakke receptmedicin kan va-
ser.dk).
riere meget alt efter, hvilken type medicin der bruges. Hvor en døgndosis af dan-
Det kan dog være svært for apotekets
skernes mest brugte lægemiddel simva-
kunder at gennemskue, hvordan medicin-
statin kostede 28 øre i 2013, kostede en
priserne fastsættes, når priserne skifter
døgndosis af det antiepileptiske lægemid-
hver 14. dag. Samtidig kan den enkelte
del Diacomit (stiripentol) knap 156 kro-
kundes medicintilskud variere meget, for-
ner. Det er især afgørende for prisen, om
45
det pågældende lægemiddel er patentbe-
kroner samt af en fast avance på 9,46 kro-
skyttet, eller om det har været på marke-
ner per medicinpakning. Sammenlagt var
det i en årrække, og derfor er udsat for ge-
der således en fast avance per medicin-
nerisk konkurrence. Stiripentol er netop
pakning på recept til det enkelte apotek
et lægemiddelstof på patent, mens simva-
på 17,46 kroner, uanset om der blev solgt
statin er udsat for generisk konkurrence,
et lægemiddel til 25 kroner eller 1.000
hvor mange producenter konkurrerer om
kroner.
at være den billigste.
Desuden opkrævede apotekerne også et
I 2013 var gennemsnitsprisen på en re-
avancebeløb svarende til 9,1 procent af
ceptpligtig medicinpakning 176,41 kroner
indkøbsprisen. Det svarer i gennemsnit
inklusive moms. Til sammenligning var
til 10,52 kroner per medicinpakning, som
gennemsnitsprisen 187,83 kroner i 2012.
det udleverende apotek ikke selv behol-
Sammensætningen af prisen er illustreret
der. Cirka 4,35 kroner heraf bruges til om-
i figuren nedenfor. Apotekets indkøbspris
fordeling mellem apotekerne, dels for at
var i gennemsnit 113,14 kroner. Men for-
apoteker kan holde vagtåbent uden for
di apotekerne sparer grossisterne for nog-
normal åbningstid, dels til at opretholde
le omkostninger ved at købe rationelt ind,
driften af en række mindre apoteker, der
får apotekerne i gennemsnit lov til at be-
derved medvirker til en bedre tilgængelig-
holde 1,83 kroner i omkostningsbegrundet
hed til lægemidler og rådgivning. De øv-
rabat. De resterende 111,31 kroner betalte
rige 6,18 kroner gives som rabat til syge-
apotekerne leverandørerne for medicinen.
sikringen, medfinansierer Sundhedsstyrel-
Dette beløb blev delt mellem producenter-
sen, dækker udgifter til uddannelse af de
ne/importørerne på den ene side og gros-
apoteksansatte farmakonomer og finan-
sisterne på den anden side. Momsen ud-
sierer statens pension for farmaceuter og
gjorde i alt 35,28 kroner per gennemsnit-
apotekere udnævnt før 1995.
lig pakke medicin. De resterende 27,98
kroner var apotekernes samlede avance.
Apotekets avance
Apotekernes samlede avance, der lægges
oven i indkøbsprisen, består af flere for-
Vidste du?
Den gennemsnitlige pakke medicin koster
176,41 kroner. Heraf får det offentlige i gennemsnit 41,46 kr. (moms, rabat til sygesikringen
og afgifter til staten), mens apotekerne kun
beholder 23,64 kroner (nettoavance til apoteket
og sektorintern omfordeling).
skellige elementer. Det enkelte apotek får
ikke lov at beholde hele avancen selv.
Avancen består af et fast receptgebyr på 8
46
Fordeling af prisen på den gennemsnitlige
receptpligtige medicinpakning 2013
200
Kroner
176,41
Moms
35,28
Afgifter og rabat til det offentlige
Sektor-intern omfordeling
150
Nettoavance til apoteket
6,18
4,35
17,46
Omkostningsbegrundet rabat
Indkøbspris
1,83
100
111,31
50
0
47
Danmark har den billigste kopimedicin
1,0100
0,9 90
0,8 80
0,7 70
0,6 60
0,5 50
0,4 40
0,3 30
0,2 20
0,1 10
Pris pr. døgndosis (Euro-cent)
88
33
17
Irland
Mexico
Canada
Schweiz
Australien
Brasilien
Grækenland
Østrig
Frankrig
Italien
Belgien
EU-gns.
Spanien
Tyskland
Portugal
Norge
Finland
UK
Sverige
Tjekkiet
Ungarn
Holland
Polen
Slovakiet
0
Danmark
0
Danmark
Polen
Slovakiet
Ungarn
Holland
Tjekkiet
Sverige
UKFinland
Norge
Portugal
Spanien
Tyskland
EU-gns.
Italien
Belgien
Østrig
Frankrig
Brasilien
Grækenland
Australien
Canada
Schweiz
Irland
Mexico
Kilde: IMS Health: Perspective on Generics, 2013
Danske medicinpriser
er lave internationalt set
lesterolsænkende lægemidler, epilepsime-
En analyse fra det internationale analyse-
teslægemidler, medicin mod depression
institut IMS i London viser, at Danmark
og mavesår samt lægemidler til behand-
har de laveste gennemsnitlige behand-
ling af forhøjet blodtryk og hjertesvigt
lingspriser inden for syv store terapiom-
med videre.
dicin, antipsykotisk medicin, orale diabe-
råder, som er udsat for generisk konkurrence.
På samtlige syv af disse terapiområder er
der generisk konkurrence, hvilket i kraft
Der er i analysen taget udgangspunkt i
af kravet om substitution medfører, at
priserne fra 24 lande (23 OECD-lande og
apoteket skal tilbyde patienten det billig-
Brasilien), og de syv terapiområder er ko-
ste lægemiddel på markedet.
49
på recept i Danmark frem for i Norge, og
Vidste du?
Danskerne betaler mindre for deres lægemiddelforbrug sammenlignet med andre
europæere.
de sparer godt 1 milliard kroner i forhold
til svenske priser. Norske priser på danskernes 98 mest brugte typer kopimedicin
er således 56 procent højere end i Dan-
Til trods for, at originalmedicinen, som
mark, mens de svenske priser er 43 pro-
ikke længere er dækket af patentbeskyt-
cent højere end i Danmark.
telse, er relativt dyr i Danmark, fylder den
så lidt i forbruget, at Danmark samlet set
Eksempelvis sparede danskerne 430 mil-
har de laveste gennemsnitlige behand-
lioner kroner ved at købe metadon (læge-
lingspriser blandt alle de 24 lande, der
middel mod afvænning af morfin- og he-
indgår i undersøgelsen.
roinmisbrug og lignende samt mod stærke smerter), simvastatin (lægemiddel mod
I Danmark er 83 procent af medicinen
forhøjet kolesterol) og omeprazol (middel
inden for de syv terapiområder således
mod mavesår/mavesyre) i Danmark frem
generika, mens tre procent udgøres af ori-
for Norge, mens de sparede 450 millioner
ginalmedicinen, der ikke længere er på
kroner ved at købe deres forbrug at lanso-
patent. Markedsandelen for generiske læ-
prazol (lægemiddel mod mavesår/mave-
gemidler ligger blandt de højeste for de 24
syre), metadon og lamotrigin (lægemiddel
lande, mens markedsandelen for original-
mod epilepsi) i Danmark frem for i Sve-
medicin uden patentbeskyttelse er den la-
rige.
veste.
Beregningerne tager udgangspunkt i opUndersøgelsen bekræfter dermed, at den
lysninger om omsætning af medicin i
frie konkurrence på det danske lægemid-
hele 2012 fordelt på terapeutiske koder
delmarked for kopimedicin – sammen
(ATC-koder) for de receptpligtige læge-
med apotekernes substitution til billigste
middelstoffer, der i 2012 havde en omsæt-
kopi – presser priserne på lægemidler ned
ning af generiske præparater på mindst
på et niveau, der er blandt Europas lave-
en halv million døgndoser (DDD). Der er
ste medicinpriser.
på denne måde udvalgt 106 generiske lægemiddelstoffer. 8 af dem sælges ikke/har
Danmark slår Norge og Sverige
med en milliard
ikke tilknyttet en DDD i Sverige og/eller
De danske borgere sparer godt 1,3 milliar-
De 98 lægemidler, som analysen således
der kroner ved at købe generisk medicin
tager udgangspunkt i, udgør 89 procent af
50
Norge, hvorfor de er udeladt af analysen.
Danmark har Skandinaviens billigste kopimedicin
Så meget koster det danske forbrug af generisk medicin
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
Mia. kr. ekskl. moms
3,7
3,4
2,4
0,0
0,0
Danmark
Sverige
Danske priser
Svenske priser
Norge
Norske priser
Anm.: Prisen på de 98 mest brugte receptpligtige kopilægemidler i Danmark i 2012.
Kilde: Offentliggjorte data fra Lægemiddelstyrelsen (Danmark) og www.
reseptregisteret.no (Norge). Specialkørsel fra Apotekens Service (Sverige)
forbruget af generiske lægemidler i Dan-
data fra IMS, der lå bag analyserne. Fejlen
mark. Der tages udgangspunkt i den gen-
har gjort, at de norske priser på kopime-
nemsnitlige pris på alle de faktisk udleve-
dicin i disse analyser er blevet undervur-
rede præparater inden for de 98 lægemid-
deret med 30 procent. Danmarks Apote-
delstoffer (det vil sige både originalmedi-
kerforening har endvidere fundet datafejl
cin og kopimedicin), der analyseres.
i tallene for Danmark. Det betyder, at de
danske tal for priser overvurderes ganske
Norsk prisanalyse: Danmark billigst
betydeligt. Samtidig har en ny norsk pris-
Norske prisanalyser udført af SNF i Ber-
analyse fra Oslo Economics for det norske
gen for Helse- og Omsorgdepartementet
Helse- og Omsorgsdepartement fra januar
og siden for Apotekforeningen i Norge
2013 vist, at det norske forbrug af den ko-
har tidligere udråbt norske priser som de
pimedicin, der har generisk konkurrence i
laveste. Men det norske Helse- og Om-
begge lande, kunne købes til næsten halv
sorgsdepartementet har fundet fejl i de
pris i Danmark i forhold til i Norge.
51
Kopimedicin: 68 procent af
markedet, men kun 25 procent
af udgifterne
Danmark, kopimedicin, når der måles i
Det danske prissystem og apotekernes
cent af udgifterne til receptmedicin.
mængder. Men da kopimedicinen er billig
i Danmark, udgør den kun cirka 25 pro-
substitution til billigste kopi har ført til,
at Danmark er et af de lande i Europa,
En international sammenligning fra
hvor kopimedicinen har den største mar-
OECD viser, at Danmark i 2011 lå blandt
kedsandel. Ifølge Dansk Lægemiddel In-
de lande, der havde de største markedsan-
formation (DLI-MS) er 68 procent af al re-
dele for generika. Luxembourg, Italien og
ceptmedicin, der sælges på apotekerne i
Irland havde alle relativt lave markedsan-
52
Generisk markedsandel 2011
90
80
70
60
50
40
30
90
80
70
60
50
40
30
Procent
2020
1010
Tyskland
Storbritannien
New Zealand
Danmark
Slovakiet
Tyrkiet
Norge
Finland
OECD19
Estland
Tjekkiet
Spanien
Portugal
Chile
Frankrig
Japan
Schweiz
Irland
Italien
Luxembourg
0
0
Luxembourg
Italien
Irland
Schweiz
Japan
Frankrig
Chile
Portugal
Spanien
Tjekkiet
Estland
Finland
OECD19
Norge
Tyrkiet
Slovakiet
Danmark
New
Storbritannien
Zealand
Tyskland
Omsætningen af generika ift. samlet omsætning i landet.
Forbruget af generika i mængder ift. samlet forbrug i landet.
Anm: Frankrigs tal er fra 2010
Kilde: OECD
dele for kopimedicin med generika-
medicinudgifter er blandt de laveste på
andele under 20 procent.
trods af, at generikaandelen af lægemiddelforbruget er højt. Dette indikerer, at
Norge og Finland lå i midten med om-
prisen på generika i Danmark internatio-
kring 40 procent, mens Danmark ligger i
nalt set ligger meget lavt.
den høje ende sammen med Storbritannien, New Zealand og Tyskland.
Den internationale sammenligning viser også, at generikaandelen af de danske
Vidste du?
Priserne på generika – såkaldt kopimedicin
– i Danmark er blandt de laveste i Europa.
Samtidig har Danmark en af Europas højeste
markedsandele for kopimedicin.
53
55
Patientsikkerhed, forebyggelse og kvalitet
n Som sundhedsvæsenets lægemiddel-
Apotekets rådgivning gør en forskel
eksperter har apotekerne særligt fokus på
700.000 danskere bruger mere end 5 for-
at anvende den lægemiddelfaglige viden
skellige lægemidler. Dermed øges risikoen
til at sikre, at borgere bruger deres medi-
for lægemiddelproblemer. Og knap 1 mil-
cin korrekt. De ansatte på landets apote-
lion lægemiddelbrugere rammes hvert år
ker står hver dag over for borgere, der har
af utilsigtede lægemiddelhændelser. Hvis
brug for og forventer kompetent rådgiv-
medicinen blev brugt bedre, kunne op
ning om deres medicin.
mod 100.000 medicinrelaterede indlæggelser undgås. Problemet er stort og omkost-
Vidste du?
ningstungt – både for den enkelte borger
Apotekets receptkontrol redder hver dag i gennemsnit 7 danskere fra hospitalsindlæggelse.
Hvert år finder apoteket cirka 100.000 fejl og
mangler i lægernes recepter. De fleste kliniske
fejl omhandler problemer med dosering, styrke
eller mængde af lægemidlet.
og for samfundet. Årsagen til indlæggelserne er oftest bivirkninger, at medicinen
ikke anvendes, som den burde, eller at
medicinen ikke virker som forventet.
Danskerne har svært ved at fortå og huske medicininformation
Svært at forstå
det, der står på
indlægssedlen
om medicin
Afstand
10 %
19 %
Svært at huske
lægen
Rådgivningaltogdet,
vejledning
8%
forklarer om
receptmedicin?
21 %
Procent
0
0
10
10
5
Altid / næsten altid eller ofte
15
20
20
25
30
30
Af og til
Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening, oktober 2013.
56
En MEGAFON-undersøgelse fra 2013 vi-
På apoteket kan en medicingennemgang
ser, at tre ud af ti danskere kan have
og rådgivning om gode medicinvaner styr-
svært ved at huske, hvad lægen har for-
ke patientens forståelse af, at medicinen
klaret om den udskrevne receptmedicin.
kan gavne dem på kort eller lang sigt.
Samtidig har tre ud af ti danskere også
Samtalen med en apoteksfarmaceut har
svært ved at forstå indlægssedlen.
fokus på, hvorfor medicinen skal tages,
hvordan den tages, hvad man skal gøre
Derfor er alle ansatte, som håndterer me-
for at undgå problemer, og endelig hvem
dicin på apotekerne, lægemiddelfagligt
man kan henvende sig til, hvis der allige-
uddannet som farmaceuter eller farmako-
vel opstår problemer. Efterfølgende kan
nomer. Det opbygger en kultur, hvor fag-
der eventuelt justeres i patientens medi-
lig sparring sikrer et højt kvalitetsniveau.
cin i samråd med egen læge.
Apoteket rådgiver kronikere
Apotekerne har det seneste år gennem-
De fleste borgere oplever fra tid til an-
ført kampagner, der gav borgere mulighe-
den at blive syge og tage medicin til be-
den for at få deres medicin gennemgået
handling af enten forbigående sygdom el-
af apotekernes lægemiddelfaglige perso-
ler kroniske sygdomme. I Danmark er der
nale. I april 2013 satte man fokus på po-
cirka 1,7 millioner personer med kronisk
lyfarmacipatienter generelt. Senest lave-
eller langvarig sygdom. Mange af disse
de Apotekerforeningen i februar 2014 en
patienter anvender mange forskellige læ-
diabeteskampagne i samarbejde med Dia-
gemidler i behandlingen. Denne gruppe
betesforeningen. Kampagnerne stillede
patienter kaldes polyfarmacipatienter.
skarpt på borgernes lægemidler, og om de
var hensigtsmæssige i forhold til den en-
Viden om medicin er kompliceret, og
kelte patients behov.
mange polyfarmacipatienter har svært
ved at bevare overblikket over virkningen
Medicingennemgangene for polyfarmaci-
af de forskellige lægemidler, som de bru-
patienter generelt viste, at 94 procent af
ger. Diabetes kan eksempelvis medføre
polyfarmacipatienterne havde problemer
følgesygdomme, som kræver medicinsk
med medicinen, og at 43 procent brugte
behandling. Diabetespatienter er et typisk
mindst ét uhensigtsmæssigt lægemiddel.
eksempel på polyfarmacipatienter. Cirka
Over halvdelen blev anbefalet at tage læ-
235.000 danskere er i behandling med
gekontakt for løsning af deres medicin-
diabetesmedicin. Seks ud af ti af dem bru-
problemer. Fire ud af ti blev anbefalet at
ger mere end 5 forskellige lægemidler.
kontakte deres læge med henblik på at
57
Personer med medicinproblemer
Fundet ved apotekernes medicingennemgang
100
80
60
40
2020
10
100
90
80
70
60
50
40
30
Procent
94
91
64
58
43
40
29
20
0
Medicinproblemer Uhensigtsmæssigt
Anbefales præparat lægekontakt
Anbefales
lægekontakt om
0
Medicinproblemer
Uhensigtigmæssig
Anbefales
præparat
Anbefales
lægekontakt
lægekontakt
om at stoppe brug
at stoppe brug
Polyfarmacipatienter
Diabetespatienter
Kilde: Apotekernes landsdækkende medicingennemgang, 10. april 2013,
og medicingennemgang for diabetespatienter, 4-6. februar 2014.
stoppe brugen af et lægemiddel, fordi det
ste år. Kun 15 procent af type 2-diabeti-
gjorde mere skade end gavn for patien-
kere, som behandles med medicin, er sta-
tens behandling.
dig i behandling efter 1 år. Desuden viser
undersøgelser, at to ud af tre patienter i
Vidste du?
Mellem 2.000 og 5.000 af de borgere, som
indlægges på grund af medicinproblemer, dør.
Mange af disse indlæggelser og dødsfald kan
forebygges.
behandling for en depression stopper behandlingen inden for den første måned.
Omfanget af manglende medicinefterlevelse hos kroniske patienter er stort, og
konsekvenserne er alvorlige. For den en-
I forbindelse med manglende medicinef-
kelte borger kan konsekvensen være en
terlevelse (complianceproblemer) er det
dårligere livskvalitet – og for samfundet
kendt, at omkring halvdelen af patien-
er det en regning i form af flere sygeda-
terne i behandling for forhøjet blodtryk
ge, lægebesøg og indlæggelser. Apote-
stopper behandlingen inden for det før-
kets rådgivning gør, at patienterne i hø-
58
jere grad tager medicinen som anvist, og
alene ved receptkontrollen forhindrer syv
at den medicinske behandling optimeres,
hospitalsindlæggelser om dagen.
når patienterne taler med apotekspersonalet om deres medicin.
Efter en omfattende receptkontrol ekspederes de lægemidler, som er angivet på
Receptkontrol redder dagligt
7 danskere fra indlæggelse
recepten. Apoteket vælger det billigste
I 2013 dokumenterede Danmarks Apote-
substituerbare lægemidler. Når ekspediti-
kerforening omfanget af apotekernes re-
onen er afsluttet, sendes alle data til Me-
ceptkontrol. Selvom lægens ordination af
dicinprofilen, som er en elektronisk over-
et receptpligtigt lægemiddel er meget sik-
sigt over den receptpligtige medicin, hver
ker og kompetent, sker der alligevel en-
enkelt dansker køber på apoteket.
lægemiddel på en elektronisk liste over
gang imellem fejl og utilsigtede hændelser. Hver eneste gang, en recept modtages
på apoteket, er der en fast kvalitetssikret
procedure for håndteringen, som sikrer, at
recepten og medicinen, der udleveres, er
kontrolleret af apotekets lægemiddelfaglige personale.
Vidste du?
Medicinprofilen indeholder oplysninger om
receptpligtig medicin købt på apoteket, men
også oplysninger om de receptordinationer,
borgeren har liggende på receptserveren.
Med en digital signatur er det muligt for alle
danskere, der er fyldt 15 år, at finde deres egne
oplysninger på sundhed.dk.
Undersøgelsen viste, at apotekerne år-
Stor tillid til apotekets rådgivning
ligt fanger omkring 100.000 fejl i læger-
Gennem de seneste 6 år har apotekerne
nes ordinationer. Fejlene kan være ad-
arbejdet med fælles krav til rådgivningen
ministrative eller kliniske – med direkte
på apoteket. Det har givet en markant
betydning for patientens behandling. Ad-
fremgang i kvaliteten af rådgivningen
ministrative fejl og mangler er som ud-
over for apotekets kunder, så mange af de
gangspunkt ikke alvorlige, mens kliniske
lægemiddelrelaterede problemer opfanges
fejl både kan være potentielt og faktuelt
i forbindelse med apotekets rådgivning af
alvorlige. Nogle af fejlene ville uopdaget
kunderne. Mange apoteker arbejder ak-
kunne føre til en hospitalsindlæggelse.
tivt, blandt andet gennem Den Danske
Kvalitetsmodel, med at gøre kvaliteten i
Resultaterne fra 2013 bekræftede en un-
rådgivningen endnu bedre.
dersøgelse udarbejdet af Lægeforeningen
og Danmarks Apotekerforening fra de-
Når borgere har spørgsmål om medicin,
cember 2008, som viste, at apotekerne
vælger mange at henvende sig på apote-
60
Sparede sundhedsudgifter
ved apotekernes indsats vedrørende
1.400
1400
1.200
1200
1.000
1000
800
800
600
600
400
400
200
200
Mio. kr.
1.262
456
361
242
142
60
0
0
Compliance
Receptkorrektion
LMRP,
LMRP,
receptpligtig håndkøbsmedicin
medicin
Anden
rådgivning,
håndkøb
Total
Anm.: LMRP er en forkortelse af lægemiddelrelaterede problemer.
Kilde: PwC
ket. Samtidig er det dokumenteret, at apo-
besøg hos lægen, over 100.000 skadestue-
tekets rådgivning forbedrer patienternes
besøg og omkring 87.000 indlæggelser på
sundhedstilstand, og at patienterne ople-
hospital. Tilsammen sparer det samfundet
ver en positiv effekt på deres helbred, en
for 1,3 milliarder kroner i direkte sund-
bedre medicinanvendelse og øget viden
hedsudgifter. Det viser en analyse, der er
om deres medicin. Som beskrevet sidst i
udarbejdet af konsulentfirmaet PwC for
denne publikation bekræfter MEGAFON-
Apotekerforeningen.
undersøgelser danskernes høje tillid til og
tryghed ved apotekets faglige rådgivning
Analysen tager udgangspunkt i de skøn-
og udlevering af medicin.
nede besparelser på sundhedsudgifterne,
som apotekerne bidrager med ved deres
Apotekets rådgivning
sparer 1,3 milliarder kroner
sundhedsfaglige indsats. Analysen sam-
Apotekernes sundhedsfaglige indsats spa-
ce ved brugen af receptmedicin, værdien
rer årligt danskerne for over 3 millioner
af receptkontrol, værdien af færre læge-
menfatter værdien af forbedret complian-
61
middelrelaterede problemer ved recept-
DDKM er at fremme kvaliteten af det
pligtig medicin og håndkøbsmedicin samt
samlede forløb, som patienterne oplever,
værdien af apotekernes øvrige rådgivning.
gennem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Derudover skaber DDKM et øget
Analysen viser, at lidt under halvdelen af
fokus på løbende læring og kvalitetsud-
den skønnede besparelse findes inden for
vikling, så apotekerne hele tiden udvikler
apotekernes sundhedsfaglige indsats i for-
og forbedrer kvalitetsniveauet af hensyn
bindelse med salg af receptmedicin, mens
til borgerne og den samlede patientsikker-
lidt over halvdelen af besparelsen findes
hed i sundhedsvæsenet. Gennem DDKM
inden for apotekernes sundhedsfaglige
stilles der høje krav til eksempelvis råd-
indsats i forbindelse med salg af hånd-
givning, sortiment, diskretion og leve-
købsmedicin. Analysen baserer sig på en
ringssikkerhed.
lang række forskningsartikler og undersøgelser af apotekernes ydelser og værdien
af disse.
1 million utilsigtede
lægemiddelhændelser
Knap 1 million danskere rammes hvert
Kvalitetsstempel til apotekerne
år af utilsigtede lægemiddelhændelser.
Apotekerne har en lang tradition for at ar-
Særligt svage ældre med kroniske syg-
bejde med kvalitetskontrol og kvalitets-
domme er udsatte. Hvert år indlægges
udvikling. I 2009 var apotekerne de første
omkring 75.000 personer som følge af
i det danske sundhedsvæsen, der blev ak-
utilsigtede lægemiddelhændelser. Lidt
krediteret i henhold til Den Danske Kvali-
over halvdelen af disse lægemiddelrelate-
tetsmodel (DDKM). Efterfølgende er flere
rede indlæggelser kunne have været und-
sektorer kommet med. Indtil videre del-
gået. De lægemiddelrelaterede problemer
tager alle offentlige sygehuse, de private
og indlæggelser er forbundet med væsent-
hospitaler, som udfører behandlinger for
lige offentlige udgifter til sundhedssekto-
det offentlige, de fleste apoteker, alle am-
ren, der således også kunne have været
bulancetjenester og vagtcentraler samt en
undgået.
række kommuner. De praktiserende læger er på vej, og det samme er praktise-
Det er særligt medicineringsfejl og pa-
rende speciallæger.
tienter, der ikke følger den anbefalede behandling, der resulterer i lægemiddelrela-
DDKM er et nationalt og tværgående kva-
terede problemer og utilsigtede lægemid-
litetsudviklingssystem, der er tilpasset
delhændelser, der kræver indlæggelse.
sundhedsvæsenet. Et af formålene med
Risikoen for at blive udsat for utilsigtede
62
lægemiddelhændelser er størst for ældre
res lægemiddelfaglige kompetencer til at
og for patienter med flere diagnoser, flere
forbedre borgernes sundhed.
lægemidler (polyfarmaci) og nedsat opfattelsesevne (demens og psykiske lidelser
Apoteket hjælper med rygestop
mv.).
Rygestopkurserne afholdes af apotekets
uddannede rygestoprådgivere, som råd-
Samarbejde om
utilsigtede hændelser
giver ud fra koncepter, der er udviklet af
Apotekerne opdager og rapporterer fejl,
ring med rygestoprådgivning er årelang.
der er opstået på apoteket og andre steder
Med udgangspunkt i rygerens situation
i sundhedsvæsenet. Apotekerne bidrager
kan apotekets rygestoprådgiver vejlede
med viden, der kan danne grundlag for
om, hvordan rygestoppet opnås. Ryge-
læring, og er således medvirkende til at
stopkurserne kan enten være individuelle
forebygge utilsigtede hændelser i patien-
eller gruppebaserede.
Kræftens Bekæmpelse. Apotekernes erfa-
ternes medicineringsforløb. Dette kan eksempelvis være dobbeltmedicinering eller
Ifølge Sundhedsstyrelsen viser undersø-
uoverensstemmelse mellem medicinlister
gelser, at hvis en person, der holder op
fra sygehus og primærsektor.
med at ryge, hverken får rådgivning eller
bruger rygestopmedicin, vil kun 2-3 pro-
Vidste du?
Siden 1. september 2010 har alle
sundhedspersoner inden for det primære
sundhedsområde skullet rapportere utilsigtede
hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase
(DPSD). Det område, der rapporteres flest
hændelser om, er medicinering.
cent være røgfrie efter 1 år. Ved optimal
rygestopstøtte med både rådgivning og rygestopmedicin kan der opnås rygestoprater på 20-30 procent efter 1 år.
Online rygestopprogram
Forebyggelse og sundhedsfremme
Udover at apotekerne hjælper borgerne
Apoteket er ifølge apotekerloven en inte-
med rygestop på apoteket, tilbydes også
greret del af sundhedssektoren. Apoteker-
et gratis online rygestopprogram, der er
ne udbyder derfor ydelser med fokus på
udviklet i samarbejde med Kræftens Be-
sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
kæmpelse og Sundhedsstyrelsen. ”E-kvit
– for eksempel rygestopkurser, ydelser til-
- Dit Digitale Stopprogram” på hjemmesi-
passet plejesektoren samt rådgivning i in-
den www.ekvit.dk imødekommer borgere,
halation af medicin mod astma og KOL.
der ønsker hjælp til rygestop og udtrap-
Alle ydelser er kvalitetssikrede og leveres
ning af nikotinsubstitution.
af faguddannet personale, som bruger de-
63
64
I det online tilbud kan rygere få skræd-
udover får personalet bedre styr på hånd-
dersyet hjælp og støtte med video, tips og
teringen af beboernes medicin. Samtidig
øvelser. Borgeren kan således få person-
sikres det, at de lægemidler, som beboer-
lig og målrettet rådgivning, når behovet
ne bruger, bruges rigtigt. Det forebygger
opstår.
kontakter til andre dele af sundhedsvæsnet som for eksempel praktiserende læge
Apotekets ydelser til kommunerne
kan forebygge indlæggelser
eller hospital, og samtidig giver det større
livskvalitet for beboerne.
Apotekerne samarbejder i stigende omen bedre medicinhåndtering blandt kom-
100.000 borgere kunne have
gavn af dosispakket medicin
munernes indbyggere. Flere apoteker le-
Dosispakket medicin er medicin pakket
verer således medicingennemgang til en
til den enkelte medicinbruger i en rul-
række af kommunens borgere. Ved me-
le med små poser med de portioner, ved-
dicingennemgang gennemgås borgerens
kommende skal tage i løbet af dagen. Er
medicin med fokus på korrekt medici-
man som borger i fast medicinering med
nanvendelse, compliance og bivirkninger.
flere forskellige lægemidler dagligt, kan
Derudover samarbejder flere kommuner
dosispakket medicin være en stor hjælp i
med apotekerne om kvalitetssikring af
forhold til at holde styr på medicinen og
medicinhåndtering.
huske at få den taget.
Personalet på bosteder, plejehjem og i
Medicinen pakkes maskinelt og kontrol-
hjemmeplejen får i samarbejde med apo-
leres omhyggeligt ved blandt andet visu-
teket gennemgået rutinerne omkring me-
el kontrol. Dette medfører, at der er langt
dicinhåndtering og får råd og vejledning
færre fejl i maskinelt dosispakket medi-
til udvikling af nye, mere hensigtsmæssi-
cin end ved manuelt dosispakket medicin.
fang også med kommunerne om at sikre
ge rutiner. Samtidig kan apoteket undervise personalet om lægemidler og patient-
Samtidig er ordningen velegnet til pa-
sikkerhed for at øge personalets kompe-
tienter, som har behov for hjælp til hånd-
tencer.
teringen af deres medicin, for eksempel
borgere på plejehjem eller i hjemmeple-
Erfaringerne herfra viser, at apotekerne
jen. Her kan dosispakket medicin øge pa-
kan bidrage til at sikre et mere rationelt
tienternes sikkerhed og frigive ressourcer
medicinbrug og forbedre livskvaliteten
blandt plejepersonalet til andre opgaver.
for den enkelte medicinske patient. Der-
65
Antal personer der får dosispakket medicin i løbet af året
70000
70.000
Personer
62.992
60000
60.000
50000
50.000
40000
40.000
30000
30.000
20000
20.000
10000
10.000
0
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Kilde: Statens Serum Institut.
Lægemidlerne pakkes i poser til to uger
løbet af 2013. Det er omtrent lige så man-
ad gangen. Dosispakningen skal være or-
ge som i 2012. I alt får over fire gange så
dineret af lægen, hvis der skal ydes til-
mange borgere i dag dosispakket deres
skud fra sygesikringen til gebyret for at få
medicin som ved udgangen af 2003, som
pakket og ekspederet medicinen. I Dan-
var det år, hvor ordningen for alvor blev
mark findes der ni apoteker, som har tilla-
implementeret.
delse til at foretage dosispakning af medicin. De ni pakkeapoteker distribuerer den
Tjek på inhalation
dosispakkede medicin til resten af landets
Halvdelen af den astma- og KOL-medicin,
apoteker.
der udleveres på apotekerne, bliver ikke
taget efter lægens anvisninger. Som i an-
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
dre kronikergrupper mangler mange ast-
har tidligere vurderet, at omkring 100.000
ma- og KOL-patienter tilstrækkelig viden
danskere kunne have gavn af dosispakket
om deres sygdom og brug af medicin, og
medicin. I alt fik knap 63.000 borgere do-
det har store omkostninger for både pa-
sispakket deres medicin mindst én gang i
tient og samfund.
66
Tjek på inhalation - antal leverede ydelser per kvartal
18000
16.000
16000
14.000
14000
12.000
12000
10.000
10000
8.000 8000
6.000 6000
4.000 4000
2.000 2000
18.000
Ydelser
13.653
0
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
0 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013
1. kv.2.2011
kv.3.2011
kv.4.2011
kv.1.2011
kv.2.2012
kv.3.2012
kv.4.2012
kv.1.2012
kv.2.2013
kv.3.2013
kv.4.2013
kv. 2013
Kilde: Danmarks Apotekerforening.
Apotekernes sundhedsydelse, Tjek på in-
kan apoteket hjælpe. Ydelsen er gratis for
halation, tager fat om disse problemer.
patienten, da staten betaler.
Både erfarne og nye brugere af astma- og
KOL-medicin kan få rådgivning om kor-
I 2013 er der gennemført omkring 52.000
rekt inhalationsteknik på apoteket. Apo-
inhalationsydelser. Til og med december
tekets lægemiddelfaglige personale vurde-
2013 er der sammenlagt gennemført over
rer medicinbrugerens inhalationsteknik,
400.000 ydelser, siden ordningen blev ind-
demonstrerer korrekt inhalationsteknik
ført i 2005.
og rådgiver om anvendelse og rengøring
af inhalatoren. Hvis en erfaren astma- eller KOL-patient har problemer med at
bruge medicinen eller oplever bivirkninger eller manglende effekt af medicinen,
Vidste du?
Tjek på inhalation er en sundhedsydelse, der
tilbydes gratis til brugere af astma- og KOLmedicin. Det er staten, der betaler ydelsen for
patienterne.
67
68
69
Apotekets nøgletal
n Ved udgangen af 2013 var der 314 apo-
er der i gennemsnit 12 medarbejdere med
teker og apoteksfilialer i Danmark. Her
en lægemiddelfaglig uddannelse per apo-
kan borgerne få udleveret receptpligtige
tek. På apoteker i landene omkring os er
lægemidler og håndkøbsmedicin og få
der i gennemsnit mellem 3,5 og 6 medar-
rådgivning af sundhedsfagligt uddannede
bejdere med tilsvarende sundhedsfaglige
medarbejdere.
kvalifikationer.
Et apotek er en privat virksomhed. Alli-
Farmaceutejerskab
gevel er det Sundhedsministeriet, der be-
I Danmark skal man være uddannet far-
stemmer, hvor mange apoteker, der skal
maceut for at være apoteker, og det er
være i Danmark, og hvor de skal ligge.
kun medarbejdere med en lægemiddelfag-
Per 1. januar lukkede myndighederne et
lig uddannelse som farmaceut eller far-
apotek i Aalborg og et i Odense, så der i
makonom, der må udlevere lægemidler til
foråret 2014 er 312 apoteker. Det har væ-
kunderne.
ret myndighedernes vurdering, at forsyningen i de to byer kan dækkes af andre
Reguleringen af ejerskabet, hvor det kun
apoteker. På den måde afbalanceres hen-
er farmaceuter, der kan eje apoteker,
synet til god tilgængelighed overalt i lan-
er valgt, fordi det er den regulering, der
det med hensynet til lave omkostninger
bedst muligt sikrer apotekernes økono-
for samfundet.
miske uafhængighed og en uvildig rådgivning. Det har EU-domstolen slået fast
Det er ikke så tit, der lukkes apoteker. På
med to domme afsagt i maj 2009. EU-
fem år er der lukket 6 apoteker. For at be-
dommene siger, at der ikke er dokumen-
vare flest mulige apoteker og filialer er
tation for, at andre ordninger lige så ef-
det mere almindeligt at lade en farmaceut
fektivt som farmaceutejerskab sikrer det
eje flere apoteker og filialer. De 312 apo-
ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet
teker og filialer er ejet af 221 apotekere.
i lægemiddelforsyningen.
Apotekerne har desuden tilknyttet en
Ejeren er selv involveret i driften og har
række mindre enheder og udleveringste-
det faglige ansvar for alt, hvad der foregår
der. I alt har apotekerne cirka 1.270 udle-
på apoteket. For at sikre, at apotekeren
veringssteder for medicin i Danmark.
kan varetage ansvar for arbejdet på alle
sine enheder på forsvarlig vis, er der ind-
De danske apoteker er store i forhold til
ført en begrænsning, som indebærer, at
apoteker i mange andre lande. I Danmark
en farmaceut højst kan eje fire apoteker.
70
Apotekerne omsætter
for 11 milliarder kroner
Apotekerne sælger også receptmedicin til
I 2012 omsatte apotekerne lægemidler,
Samlet set er 76 procent af omsætningen
sundhedsydelser og andre varer for 11,5
receptmedicin.
sygehuse og klinikker og medicin til dyr.
milliarder kroner eksklusive moms. Det
er et fald i omsætningen på 4 procent i
Håndkøbsmedicin udgør lidt over 8 pro-
forhold til 2011. I 2013 skønnes omsæt-
cent af omsætningen. Andre varer som
ningen at være faldet med 5 procent, men
eksempelvis hudplejeprodukter, plastre
detaljerede regnskabstal for 2013 forelig-
og vitaminer udgør cirka 12 procent af
ger endnu ikke.
omsætningen. I 2011 udgjorde disse varer
11,3 procent af omsætningen.
Apotekernes kerneopgave er salg af receptpligtige lægemidler til private forbru-
Desuden tilbyder apotekerne en række
gere og rådgivning om brug af den udleve-
sundhedsydelser som for eksempel ryge-
rede medicin. Receptpligtige lægemidler
stopkurser og medicingennemgang. Disse
i almindelige pakninger udgør 70 procent
ydelser udgør cirka 1 procent af omsæt-
af omsætningen. Over 60.000 danskere
ningen.
får dosispakket deres medicin. I 2013 blev
millioner kroner. Det svarer til 3,1 pro-
Specialfunktioner er
samlet på få apoteker
cent af omsætningen.
Apotekerne handler også med hinanden.
der solgt dosispakkede lægemidler for 358
2 apoteker fremstiller magistrelle læge-
Omsætningen på apotekerne i 2012 (ekskl. moms)
Lægemidler på recept 8.736 mio. kr.
Håndkøbslægemidler 937 mio. kr.
Andre varer 1.364 mio. kr.
Andre indtægter og sundhedsydelser 99 mio. kr.
Salg mellem apotekerne 348 mio. kr.
Omsætningen på apotekerne 11,5 mia. kr.
Gennemsnitsomsætning per apotek 76,1%
8,2%
11,9%
0,9%
3,0%
100%
37 mio. kr.
71
Fordeling af apotekernes omsætning i 2012
Dosispakninger 3,1 %
Receptpligtige
lægemidler
til private
ekskl. dosis 70,6 %
Andet salg til andre
Sygehusleverancer 0,6 %
ApoteksforbeholdteReceptmedicin
håndkøbslægemidler 2,9 %
til dyr
Liberaliserede
Andre driftsindtægter
håndkøbslægemidler 5,3 %
Frihandelsvarer
Frihandelsvarer 11,9%
Liberaliserede
Andre driftsindtægter
0,9 %
håndkø
Receptmedicin til dyr 1,7 %
Apoteksforbeholdte h
Salg til andre apoteker 3,0 %
Sygehusleverancer
Kilde: Danmarks Apotekerforening
Dosisdispensering
Enkeltpersoner ekskl d
midler, der er fremstillet til den enkelte
Frem til 2006 steg apotekernes omsætning
patient efter lægens anvisning, og 9 apo-
med cirka 5 procent om året i gennemsnit.
teker dosispakker lægemidler i særlige
I en årrække herefter var omsætningen
portionspakninger. Disse apoteker forsy-
mere konstant. Siden 2010 har omsætnin-
ner de andre apoteker, der derefter udle-
gen målt i kroner været faldende.
verer medicinen til patienterne over hele
landet.
Omsætningsfaldet skyldes hovedsageligt
prisfald. Priserne er faldet, fordi patentet
Den magistrelle produktion på apoteker-
på flere lægemidler er udløbet i de senere
ne er meget lille i forhold til den samlede
år. Når patentet udløber, kommer der bil-
omsætning, og den udgør cirka en halv
ligere kopilægemidler på markedet. I takt
procent af den samlede omsætning. Sam-
med at patenterne udløber, bliver tilskud-
let set udgør salget mellem apotekerne 3
det til en række lægemidler omlagt. Det
procent af den samlede omsætning.
har ført til, at mange patienter er kommet
i behandling med billigere lægemidler.
72
Udviklingen i apotekernes omsætning
Bruttoomsætning i alt
13
13000
Mia. kr.
12,4
12000
12
11,5
10,9
11000
11
10
10000
9
9000
8
8000
7
7000
6
6000
2003
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
2013
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Anm.: Tal for 2013 er foreløbige på baggrund af månedlige indberetninger.
I 2012 og 2013 har der også været et lil-
I 2012 solgte apotekerne næsten 100 mil-
le fald i aktiviteten målt som antallet af
lioner lægemiddelpakninger eller enheder
pakninger.
af andre varer. De 58 millioner pakninger er receptpligtige lægemidler, mens 17
Apotekerne udleverer mere end
58 millioner pakker receptmedicin
millioner pakninger er håndkøbslægemid-
Hver dansker købte i gennemsnit 10
ninger af andre varer som hudpleje, pla-
pakker receptpligtig medicin og 3 pak-
stre og vitaminer.
ler. Hertil kommer over 22 millioner pak-
ker håndkøbsmedicin på apoteket i 2012.
Kvinder køber flere lægemidler end
Et apotek sælger i gennemsnit 310.000
mænd. Der er samtidig en klar tendens
lægemiddelpakninger eller enheder af an-
til, at forbruget af medicin vokser med al-
dre varer om året. Det svarer til 850 læge-
deren. Derfor køber ældre også mere me-
middelpakninger og 250 enheder af andre
dicin end unge.
varer pr. åbningsdag.
73
Mange apoteker sælger også medicin til
Antal solgte pakninger 2012 Lægemidler på recept Håndkøbslægemidler Andre varer I alt dyrlæger og landmænd. Salget af medicin
58,1 mio. pakninger
17,0 mio. pakninger
22,2 mio. pakninger
97,3 mio. pakninger
til disse grupper blev liberaliseret i 2007.
Omsætningen indgår derfor ikke længere i apotekernes almindelige omsætning.
Det er også en del af forklaringen på, at
Antal pakninger og
andre varer per apotek 310.000 pakninger
den samlede vækst i apotekernes omsætning har været lav eller negativ i de se-
nere år.
Veterinærmedicin
Apotekerne sælger også medicin til dyr.
Apotekerne har haft en høj vækst i ar-
Alle apoteker sælger medicin til brug til
bejdskraftens produktivitet. Siden 1995
husdyr, hundekenneler og rideheste. I
har den i gennemsnit været på 3,3 pro-
2012 solgte apotekerne 1,2 millioner pak-
cent årligt. Det er væsentligt højere end i
ninger til disse såkaldte husdyr.
resten af samfundet.
Antal solgte receptpakninger
60
60
55
55
50
50
45
45
40
40
35
35
Mio. pakninger
58
1,0
2,6
0,4
54
2003
2004
2005
2006
2007
2008 2009 2010
2011
2012
Alm. receptpakninger
Dosispakker
Sygehuse
Dyr
2003
2004 2005 2006
2007 2008
2009
2010 2011 2012
74
Produktivitetsvækst 1995-2009
Gennemsnitlig årsvækst
4
4
3
3
2
2
1
1
Procent
3,3
0
1,6
0,9
0,7
0,5
0,3
0
0
-0,6
-1
- 0,9
-2
-1
-2
o
Ap
te
ke
r
In
du
str
se
i
rv
ic
e
at
iv
Pr ve r v
rh
ee
el
le
lig
nd
nt
He n
fe i n g
ha
ie
f
l
i
O ltn
ta
om
a
De
on
rv
øk
fo
,
og
e&
a
g
alt
gg
B y n l æ Lo k , t a x
A
s
u
b
-3
-4
Anm: Produktiviteten for apotekerne er opgjort i perioden 1995-2007, hvilket er Danmarks Statistiks
nationalregnskabs senest tilgængelige tal for apotekernes produktivitet på grund af det høje detaljeringsniveau.
Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks Nationalregnskab, 2013 og Økonomi- og
Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, december 2013.
Produktiviteten i hele Danmark under
tet i Danmark. Det gælder blandt andet
ét er kun vokset med 0,7 procent årligt
McKinsey (2010), Økonomi- og Erhvervs-
i perioden 1995-2009. Og især en række
ministeriet (2011), Copenhagen Econo-
private serviceerhverv og bygge- og an-
mics (2013) og Produktivitetskommissio-
lægssektoren har haft svag produktivi-
nen (2013). Men ingen af disse analyser
tetsvækst på under 1 procent årligt. Apo-
udpeger apotekerne som en branche med
tekernes produktivitetsvækst er således
lav produktivitetsvækst – tværtimod.
markant højere end i andre brancher,
hvor der ofte peges på regulering og svag
Det har dog været fremført, at national-
konkurrence som en barriere for vækst.
regnskabet ikke kan måle den reelle produktivitet, fordi apotekernes priser og
En række rapporter har de seneste par år
avancer ikke er bestemt af markedet, men
analyseret branchernes produktivitet for
politisk bestemt via aftalen med staten
at finde kilden til den lave produktivi-
om apotekernes bruttoavance. Det bety-
75
ler apotekernes produktivitet for højt. Det
Tilgængelighed til
apoteker i Danmark
ville kun være tilfældet, hvis apoteks-
Medicin og rådgivning skal være tilgæn-
avancen politisk var fastsat højere end i
gelig for alle, uanset hvor i landet man
andre lande og brancher. Men det er den
bor. Derfor må der ikke være langt til
ikke – tværtimod. Både apotekets priser
apoteket – heller ikke i tyndt befolkede
og avance i Danmark er lavere end i andre
egne af landet. For at det skal kunne lade
lande og brancher. Dermed måler natio-
sig gøre at drive apoteker de steder, hvor
nalregnskabet snarere produktiviteten for
der ikke umiddelbart er driftsøkonomisk
lavt i apotekssektoren end den reelle vær-
grundlag for det, er der en intern økono-
diskabelse.
misk udligningsordning mellem apote-
der dog ikke, at nationalregnskabet må-
kerne. Det vil sige, at apoteker med en
Man kan også måle produktiviteten mere
stor omsætning betaler en omsætningsaf-
direkte som solgte pakninger per arbejds-
gift til de apoteker, der ikke har så stor en
time. Det er ikke påvirket af reguleringen
omsætning.
af priser og avancer. Også denne opgørelsesmetode viser en væsentlig højere pro-
De største apoteker betaler en afgift på
duktivitetsvækst for apotekerne end for
3,6 procent til de mindre apoteker af den
samfundet som helhed. Fra 2002 til 2013
del af deres omsætning, der ligger over
er antallet af solgte pakninger per arbejds-
gennemsnittet. Apoteker, der ligger i by-
time således steget med 28,2 procent eller
erne, betaler omsætningsafgift, hvis deres
2,3 procent pr. år.
omsætning er over gennemsnittet. Men
de får ikke tilskud, heller ikke selvom de
Hvert 3. apotek bruger
i dag robotter
er små. Tilskuddet er således målrettet
mindre apoteker i yderområderne.
I dag har mere end 100 apoteker instal-
Den interne udligningsordning sikrer, at
leret robotter, som henter lægemidler-
der er apoteker spredt over hele landet. I
ne frem fra et lager. Gevinsten ved apo-
gennemsnit har danskerne 3,8 kilometer
tekets brug af robotteknologi er tyde-
til nærmeste apotek. Hvis man indleverer
ligst ved betjeningen af kunderne. Her
sin recept og kan vente på levering senere
får personalet bedre tid til at rådgive
på dagen eller dagen efter, behøver man
kunderne i stedet for at skulle bruge tid
kun gå 1,7 kilometer. Så kan medicinen
på at finde varen på lageret.
udleveres fra enten et apotek eller et mindre udleveringssted.
77
Apoteker og udleveringssteder i Danmark 2013
Receptekspederende apoteksenheder
Øvrige udleveringssteder for medicin
78
Alle danskere indgår i gennemsnitstal-
lukning. Disse apotekere ville som følge
lene – også dem i yderområderne og på
af mistet udligningstilskud i gennemsnit
de små øer. Så mange kan hente medicin
tjene mindre end lønnen for en ansat far-
endnu tættere på, hvor de bor. 39 procent
maceut.
af befolkningen har under en kilometer
til nærmeste udleveringssted, og 3 ud af 4
Mange lukningstruede apotekere
(71 %) kan hente medicinen på et udleve-
De berørte apoteker ligger mere end 5 ki-
ringssted mindre end 2 kilometer fra bo-
lometer fra det nærmeste andet apotek,
pælen.
og en lukning af de omkring 40 apoteker ville derfor efterlade indbyggerne i
Det er Ministeriet for Sundhed og Fore-
de ramte områder med langt til nærme-
byggelse, der bestemmer, hvor mange
ste apotek. Over 150 udleveringssteder for
apoteker der skal være i Danmark, og
medicin, der er tilknyttet de berørte apo-
hvor de skal ligge. Ved at lade staten be-
teker, må også forventes at lukke uden
stemme, hvor i landet der skal ligge apo-
udligningssystemet.
teker, kan samfundet balancere hensynet
til både god tilgængelighed i hele landet
De apoteker, der ville være lukningstru-
og lave distributionsomkostninger og der-
ede uden et udligningssystem, betjener i
med også lave priser.
dag næsten 500.000 danskere. Mange af
de lukningstruede apoteker ligger i tyndt
Økonomisk udligning sikrer lige
adgang til medicin overalt i landet
befolkede egne af landet i Nord-, Midt- og
Det økonomiske udligningssystem mel-
og på Bornholm. Derimod ville apoteker-
lem apotekerne har stor betydning for den
ne, der i dag betjener borgerne i de større
geografiske dækning og for tilgængelig-
byer og områderne omkring København
heden til lægemidler og sundhedsfaglig
og Nordsjælland, Århus, Odense og Aal-
rådgivning i hele landet.
borg, ikke være truet.
Uden tilskud fra udligningsordningen ville der ikke være økonomi i at drive en
stor del af de små apoteker, som servicerer borgerne i de mindre byer og på landet. Hvis den økonomiske udligning afskaffes, er det sandsynligt, at omkring 40
Sønderjylland samt i Vest- og Sydsjælland
Vidste du?
Der er 312 apoteker spredt ud over hele
Danmark, plus næsten 1.000 mindre
medicinudleveringssteder. Danskerne har
i gennemsnit 3,8 kilometer til nærmeste
apotek, men kun 1,7 kilometer til nærmeste
medicinudleveringssted. 9 ud af 10 danskere er
tilfredse med afstanden til nærmeste apotek.
apoteker i mindre byer ville være truet af
79
Tilgængelighed til apoteker
i andre lande
Vidste du?
Apotekerne er store i Danmark sammenlignet
med andre lande. Høj befolkningstæthed med
korte afstande betyder, at ingen danskere har
langt til nærmeste apotek. Danskere har i
gennemsnit 3,8 km til apoteket – omtrent det
samme som svenskerne, mens nordmændene
har næsten dobbelt så langt.
Tilgængelighed til medicin og rådgivning
er mere end blot et spørgsmål om antallet
af apoteker. En vurdering af den reelle tilgængelighed, set fra borgernes synspunkt,
skal også omfatte størrelsen af apotekerne, antallet af ansatte med en lægemiddelfaglig uddannelse, afstanden til apo-
I Danmark er antallet af indbyggere per
tek, mulighed for køb af medicin uden for
apotek relativt højt sammenlignet med
normal åbningstid, mulighed for e-handel
andre lande. Der er godt dobbelt så mange
og forsyningssikkerheden med mere.
indbyggere per apotek i Danmark som i
de andre nordiske lande og cirka fire gan-
Tilgængelighed til apotek i andre lande
2020
18
16
14
12
1010
8
6
4
2
1.000 indbyggere
18
16
14
12
8
6
4
2
0
0
DK
SE
NO
DK
SE
Apotek
1.000 indbyggere per:
NO
FI
NL
FIFarmaceutNL
UK
DE
UK
DE
Receptekspederende ansat
Anm.: UK-data for antal receptekspederende ansatte er ikke tilgængeligt.
Kilde: Danmarks Statistik, SSB-NO, SCB-SE, STAT-FI, CBS, NSUK, DE-STATIS, Danmarks Apotekerforening,
Norges Apotekforening, Sveriges Apoteksforening, SFK, ABDA, Suomen Apteekkariliitto, PGEU.
80
ge så mange som i Storbritannien. Det
Apoteket er tættest på i Danmark
hænger sammen med den store danske
Danmarks Apotekerforenings undersøgel-
befolkningstæthed med korte afstande,
ser viser, at borgerne i Danmark generelt
hvor ingen danskere har langt til nærme-
er meget tilfredse med afstanden til apo-
ste apotek. Samtidig skyldes det også, at
teket. En analyse af GEOMATIC fra me-
apotekerne i Danmark er større enheder
dio 2011 viser, at den gennemsnitlige af-
og har flere farmaceuter og farmakono-
stand til det nærmeste apotek i Danmark
mer ansat.
er 3,8 kilometer. Det er lidt kortere end i
Sverige, hvor borgerne har 3,9 kilometer
Borgernes tilgængelighed til lægemidler
til nærmeste apotek, mens nordmændene
og rådgivning afhænger især af adgangen
har næsten dobbelt så langt til apoteket
til apoteksansatte, som har faglige kom-
sammenlignet med Danmark, nemlig 6,8
petencer til at ekspedere en recept og råd-
kilometer i gennemsnit.
give borgeren.
Samme undersøgelse viser, at personer,
Danmark ligger bedre end Norge og en
der bor i Oslo og omegn samt i Stock-
smule bedre end Sverige vurderet ud fra
holms län, har gennemsnitligt 2,1 kilo-
antallet af receptekspederende apoteksan-
meter til det nærmeste apotek. Det er lidt
satte i forhold til befolkningens størrelse.
længere end borgerne i og omkring Kø-
Danmark ligger nogenlunde i midten af
benhavn, som har 2,0 kilometer til det
de betragtede nordiske og mellemeuropæ-
nærmeste apotek. Personer bosiddende
iske lande med 1.500 indbyggere per re-
uden for hovedstaden i Sverige og Norge
ceptekspederende ansat på apotek. I Nor-
har meget længere til apotek end i Dan-
ge skal hver receptekspederende ansat be-
mark. I både Norge, Sverige og Danmark
tjene omkring 30 procent flere indbyggere
har over 50 procent af befolkningen under
(1.980), mens man i Sverige er på niveau
3 kilometer til nærmeste apotek. Der er
med Danmark.
dog flere i både Norge og Sverige, der har
relativt langt til et apotek sammenlignet
I Danmark er der knap 6.000 indbygge-
med Danmark.
re per apoteksansat farmaceut, hvilket er
nogenlunde på niveau med Holland og
Analysen viser også, at afstanden til apo-
Sverige, mens der i de øvrige lande er fær-
tek i Sverige kun er ændret meget lidt ef-
re indbyggere per apoteksansat farmaceut
ter omreguleringen. Afstanden til apotek
end i Danmark.
i Sverige er kun nedbragt med gennem-
81
Afstand til apotek i andre lande
8
7
6
8
7
6
Kilometer
6,8
55
4
3
2
1
4
3
2
1
4,0
3,9
3,8
2,3
2,1
2,0
2,1
0
Danmark
Sverige
0
Danmark
Hele landet
Sverige før omreguleringen
Norge
Sverige
Sverige før omreguleringen
Norge
Hovedstadsområdet
Anm.: Hovedstadsområdet i Danmark dækker Region Hovedstaden, hovedstadsområdet i Sverige
dækker Stockholms län, og hovedstadsområdet i Norge dækker Oslo og Akershus.
Kilde: Geomatic og Danmarks Apotekerforenings beregninger.
snitlig 150 meter siden omreguleringens
De tre apoteker drives nu som filialer med
start og frem til medio 2011. Dog har flere
samme service til kunderne som før.
udkantsapoteker måttet lukke, og der er
oprettet en ny statslig tilskudsordning for
Ud over receptekspederende apoteksenhe-
at begrænse apotekslukningerne i yder-
der kan apotekerne have mindre enheder,
områderne i Sverige.
som servicerer kunderne i mindre byer. Et
apoteksudsalg er et miniapotek med apo-
Apoteksenheder i Danmark
tekspersonale, der rådgiver kunderne og
Ved udgangen af 2013 var der 314 recep-
sælger håndkøbslægemidler, dog uden at
tekspederende apoteksenheder. Det er
kunne ekspedere recepter direkte. Deri-
det samme som i 2011 og 2012. I løbet af
mod tager apoteksudsalget imod recepter,
2013 blev to apoteker og en supplerende
der sendes videre til det apotek, som apo-
bevilling lagt ind under andre apoteker.
teksudsalget hører under. Apoteket eks-
82
Antal apoteker og apoteksenheder
2009
2010
2011
2012
2013
Moderapotek
Supplerende bevillinger
Apoteksfilialer
Apoteker med receptekspedition i alt
Apoteksudsalg
Enheder med faguddannet personale
Håndkøbsudsalg
Medicinudleveringssteder
Udleveringssteder i alt
235
19
64
318
128
446
637
215
1.298
229
18
69
316
126
442
596
204
1.242
228
18
68
314
123
437
599
228
1.264
226
18
70
314
123
437
597
238
1.272
224
17
73
314
123
437
597
238
1.272
Anm.: Apoteksenheder ved årets udgang. Håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder er ikke opgjort for 2013.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening.
pederer recepten og sender medicinen til-
minimumsåbningstiden pr. uge forøget
bage til apoteksudsalget, hvor den kan af-
fra 43 til 47 timer. Disse regler var dog
hentes – typisk samme dag. Et håndkøbs-
forholdsvist ufleksible i forhold til mulig-
udsalg er en del af en anden butik. Her
hederne for at tilpasse åbningstiderne til
bliver der solgt håndkøbslægemidler og
lokale forhold. Fra 2013 blev reglerne der-
udleveret forsendelser med receptpligtige
for ændret, så apotekerne mere frit selv
lægemidler fra apoteket. Et medicinudle-
kan fastsætte, hvornår apoteket åbner og
veringssted udleverer kun lukkede adres-
lukker, men fortsat således, at den sam-
serede forsendelser fra apoteket.
lede åbningstid i løbet af en uge mindst
er på 47 timer. Dog kan apoteksfilialer og
1. januar 2014 lukkede to apoteker. Det
en række apoteker, der typisk ligger i en
drejer sig om Aalborg Svane Apotek og
mindre by, vælge en lidt kortere åbnings-
Apoteket Bryggergården i Odense. Der er
tid på 44,5 timer pr. uge. Apotekernes åb-
således 312 receptekspederende enheder i
ningstider svarer normalt som minimum
begyndelsen af 2014.
til åbningstiderne for andre specialbutikker i området.
Apotekernes åbningstid
Reglerne for apotekernes åbningstider
Danske apoteker har i gennemsnit åbent i
blev ændret i 2011, hvor apotekernes mi-
54 timer hver uge. Til sammenligning har
nimumsåbningstider blev fastsat med fa-
apoteker i Sverige i gennemsnit åbent i
ste åbnings- og lukketider. Samtidig blev
52 timer om ugen.
83
En undersøgelse af borgernes holdninger
syntagen til den lokale vagtlægeordning
til apotekerne, foretaget af MEGAFON i
og lokale behov. I mange byer, hvor der
marts 2014, viser, at 82 procent er tilfred-
ligger mere end ét apotek, deles vagttje-
se eller meget tilfredse med danske apo-
nesten mellem byens apoteker. Hvis der
tekers åbningstid. Kun 5 procent er util-
eksempelvis er 2 apoteker, vil det ene
fredse.
apotek typisk have vagttjeneste i lige
uger, mens det andet har i ulige uger.
Vagtdækning
Ud over den almindelige åbningstid har
Apoteket.dk har altid åbent
en række apoteker også vagtåbent. De 50
Medicin kan også købes på nettet både i
vagtapoteker kan opdeles i forskellige ty-
og uden for apotekernes åbningstider. Det
per. 11 af apotekerne har døgnvagt. Det vil
virtuelle apotek på apoteket.dk har altid
sige, at de holder åbent alle døgnets 24 ti-
åbent. Her kan man bestille både hånd-
mer. Døgnvagtapotekerne ligger i de større
købslægemidler og receptpligtige læge-
byer. I 39 andre byer er der apoteker, der
midler og få information om lægemidler,
har vagtåbent eller tilkaldevagt. Tilkalde-
sundhed og sygdom ved at læse de mange
vagt betyder, at apoteket ikke er åbent,
artikler og gode råd på siden. Betalingen
men at man kan ringe til en tilkaldevagt,
kan også klares over nettet, og lægemid-
som derefter kommer hen til apoteket. Ud
lerne bliver leveret sikkert til hjem eller
over tilkaldevagt har langt de fleste vagt-
arbejdsplads. Det virtuelle apotek er for-
apoteker vagtåbent 1 time på hverdage, 2
ankret på de fysiske apoteker, der kon-
timer lørdag og 3 timer søndag.
trollerer recepterne på samme måde som
ved handel på et fysisk apotek.
Det er en fælles opgave for apotekerne
at sikre en fornuftig adgang til medicin
Apotekerne tilbyder også online rådgiv-
uden for normal åbningstid. Samtidig kan
ning på www.apoteket.dk hele døgnet.
omsætningen i vagtperioden typisk ikke
Her kan borgerne ringe direkte til en far-
dække de omkostninger, der er forbun-
maceut eller farmakonom og få vejled-
det med at holde apoteket åbent. Derfor
ning ligesom på et fysisk apotek. Via
betaler de apoteker, der ikke har vagt, et
computer eller mobiltelefon er der også
tilskud til de kollegaer, der varetager op-
adgang til online chat. Servicen er gratis
gaven.
og åben for alle.
Apoteket fastlægger, hvornår på dagen
Fra den døgnåbne chatrådgivning åbnede
vagtåbningstiden skal ligge, under hen-
i 2012 og gennem 2013 har apoteksperso-
84
nalet haft næsten 12.000 samtaler på chat
landets apoteker er lange. Borgerne sva-
via computer. Mobilløsningen kom til i
rer således, at de oplevede en ventetid på
januar 2014.
6 minutter i gennemsnit. 23 procent af
borgerne oplevede samtidig, at de ven-
Vidste du?
11 apoteker landet over holder åbent døgnet
rundt. Herudover er der i 39 byer apoteker, der
har vagtåbent eller tilkaldevagt, så man altid
kan få udleveret sin medicin og få rådgivning
herom. Det virtuelle apotek apoteket.dk holder
altid åbent, også med rådgivning via telefon,
computer og mobil.
tede mere end 10 minutter. Det viser en
repræsentativ undersøgelse blandt 1.007
danskere over 18 år, som MEGAFON har
foretaget for Danmarks Apotekerforening
i marts 2014.
Den faktiske kø-ventetid er imidlertid en
Den gennemsnitlige
ventetid er 3 minutter
del kortere end den oplevede ventetid.
Ventetiden kan for nogle kunder virke
faktiske kø-ventetid – foretaget af Dan-
lang, hvis man venter på at få sin medi-
marks Apotekerforening i januar 2014
cin på apoteket. Nogle borgere har der-
– viser således, at kunderne i gennem-
for fået det indtryk, at ventetiderne på
snit venter cirka halvt så længe, som de
Den seneste undersøgelse af kundernes
Kunder fordelt efter gennemsnitlig ventetid januar 2014
90
80
70
60
50
40
30
90
80
70
60
50
40
30
Procentandel
82,9
2020
1010
14,5
2,1
0
0
< 5 min.
5-10 min.
< 5 min.
5-10 min.
10-15 min. 10-15 min.
0,4
> 15 min.
> 15 min.
85
Ventetiden på apotek 2009-2014
6
5
6
5
4
4
3
3
2
2
1
Minutter
11,3 %
5,0
Procentandel
3,1
12
10
10
8
8
6
6
4
4
2
2
0
0
2,5 %
1
0
0
12
Feb.Juni Okt. Feb.JuniOkt. Jan.JuniOkt. Jan.JuniOkt. Jan.JuniOkt. Jan.
09 09 09 10 10 10 11 11* 11 12 12 12 13 13 13 14
Februar
Juni
Oktober
2009
2009
Feb.2009
Juni
2010
Okt.
2010
Jan.
2010
Juni
2011
Okt.
2011*
Jan.
2011
Juni
2012
Okt.
2012
Jan.
2012
Juni
2013
Okt.
2013
Jan.
2013
2014
Gennemsnitlig ventetid (venstre akse)
Andel, der venter over 10 minutter (højre akse)
*Nedbrud på Lægemiddelstyrelsens receptserver i ugen for ventetidsdataindsamlingen.
oplever, nemlig 3 minutter, samt at 2,5
Apotekerne har fokus på at nedbringe
procent af kunderne venter i mere end
ventetiderne på apotek og har opstillet
10 minutter. Denne analyse omfattede
klare målsætninger for udviklingen her-
knap 480.000 kunders faktiske kø-vente-
af. Således bør kundernes ventetid på det
tid. Danmarks Apotekerforening måler
enkelte apotek og på sektorplan i gen-
og analyserer 3 gange om året ventetider-
nemsnit være under 5 minutter, og det
ne på apotekerne. Flertallet af apoteker-
bør høre til undtagelsen (højst 5 procent
ne måler ventetiden løbende og offentlig-
i normal åbningstid), at kunden venter
gør den på apoteket.dk, så kunderne kan
mere end 10 minutter.
se ventetiden på deres lokale apotek, og
hvornår ventetiden er kortest.
86
Apotekerne har siden 2009 arbejdet målrettet for at nedbringe ventetiderne på
landets apoteker, hvilket har betydet, at
Antal beskæftigede på apotekerne
2013
513
2.408
580
738
4.239
221
4.460
lokalet, ligesom omkring hvert tredje apo-
Farmaceuter
Farmakonomer
Farmakonomelever
Øvrige ansatte
Ansatte i alt
Apotekere
Beskæftigede i alt
tek i de senere år har installeret robotter
Note: Omregnet til fuldtidsansatte per 31. december.
for at lette fremtagningen af medicinen.
den gennemsnitlige ventetid er faldet
fra 5 til 3 minutter. Blandt andet er flere
medarbejdere flyttet ud i kundebetjeningen frem for at klargøre medicinen i bag-
I alt 6,9 millioner kunders kø-ventetid er
blevet registreret ved de 16 ventetidsmå-
Apotekerne er relativt store virksomhe-
linger foretaget fra 2009 til 2014.
der. I gennemsnit er der ansat 25 medarbejdere på et apotek. En del er deltidsan-
Højtuddannet personale
på apotekerne
satte. Omregnet til fuldtidsstillinger var
Medicin er ikke nogen almindelig vare,
teker inklusive apotekerne selv.
der 4.460 beskæftigede på de danske apo-
og derfor er det altid faguddannet personale med en videregående uddannelse in-
70 procent af de beskæftigede på apote-
den for lægemidler, der rådgiver og vejle-
kerne har afsluttet en videregående læ-
der kunderne på apoteket.
gemiddeluddannelse. Personalets viden
om lægemidler sikrer, at udleveringen af
Ved udgangen af 2013 var der beskæftiget
medicin sker forsvarligt – og at den bliver
cirka 900 farmaceuter inklusive apoteker-
ledsaget af den nødvendige information
ne selv og cirka 2.830 farmakonomer på
og rådgivning.
de danske apoteker. Hertil kommer elever, studerende eller andet personale som
Ny teknologi hjælper personalet. I de se-
chauffører, regnskabsmedarbejdere, ren-
nere år har omkring hvert tredje apotek
gøringspersonale med videre. Sektoren
fået installeret fremtagningsrobotter. Så
beskæftiger cirka 6.000 personer inklusi-
kan personalet rådgive kunderne om læ-
ve apotekerne selv.
gemidler, mens en robot-arm finder den
rigtige pakning på lageret og sender den
til skranken via et transportbånd.
87
i forhandlingerne om apotekernes bruttoGennemsnitsapoteket i Danmark i 2012
Bruttoomsætning ekskl. moms
36,6mio. kr.
Antal lægemiddelpakninger per år 240.000stk.
Kundegrundlag
17.850indbyg.
Antal fuldtidsansatte inkl. apotekeren
15pers.
Kundens gennemsnitlige afstand 3,8km
Kundens gennemsnitlige ventetid,
januar 2014
3min.
avance. Den samlede lægemiddelavance
Note: Gennemsnit er beregnet ud fra
314 receptekspederende apoteksenheder.
ceptpligtige lægemidler, uanset hvad pri-
på receptmedicin var på cirka 19 procent
i 2012 og 20 procent i 2013. Apoteksavancens andel af medicinprisen steg lidt
i 2013, fordi medicinpriserne faldt mærkbart i 2013. Avancen per lægemiddel er
den samme på alle apoteker og på alle resen er for kunden.
Den faste avance på medicin er så lav, at
Gennemsnitsapoteket
den reelt ikke dækker apotekernes om-
I 2012 omsatte apotekerne i gennemsnit
kostninger til køb, udlevering og rådgiv-
for 36,6 millioner kroner, men der er stor
ning om lægemidler.
spredning mellem apotekerne. Der er apoteker med en omsætning under 20 mil-
I gennemsnit var apotekernes avance på
lioner kroner og apoteker med en omsæt-
alle varer tilsammen 23,6 procent i 2012.
ning langt over 100 millioner kroner. Et
Avancen på nogle af apotekernes andre
apotek beskæftiger i gennemsnit, hvad
varer er således højere end avancen på
der svarer til lidt mere end 14 fuldtids-
lægemidler. På den måde er apotekernes
medarbejdere. 10 af dem er farmaceuter
avance ved salg af andre varer som hud-
og farmakonomer.
pleje, plastre og vitaminer med til at finansiere distributionen af lægemidler.
Apotekernes avance i Danmark
Prisen på apoteksforbeholdte lægemidler
Avancen forhandles med staten
fastsættes ikke af apotekerne, men der-
Hvert andet år gennemføres der forhand-
imod dels af leverandørerne, der bestem-
linger mellem staten og apotekerne om
mer den pris, apotekerne indkøber til,
apotekernes samlede avance. Det sker i
dels af myndighederne, der bestemmer,
de såkaldte bruttoavanceforhandlinger. I
hvor stor en avance apotekerne skal tage.
de senere år har den aftalte avance væ-
I oktober 2013 blev den faste avance på
ret omkring 2,6 milliarder kroner i alt for
medicin fastsat til 17,46 kroner per pak-
alle apoteker. Avancen per lægemiddel-
ning, for at sikre, at apotekerne tilsam-
pakning reguleres herefter op eller ned, så
men opnår netop den avance, der er aftalt
summen af alle apotekers samlede avance
88
på et helt år svarer til det beløb, som apo-
ment til at rationalisere driften og holde
tekerne og myndighederne har aftalt.
omkostningerne nede. Overskuddet påvirkes også af det enkelte apoteks omsæt-
Det er apotekernes samlede bruttoavan-
ning. Derfor har apoteket også en interes-
ce, der forhandles om ved bruttoavance-
se i at konkurrere om at yde en god ser-
forhandlingerne – ikke apotekernes over-
vice og tiltrække kunder.
skud. Bruttoavancen eller dækningsbidraget, som det også kaldes, skal dække alle
I løbet af året følger Danmarks Apoteker-
apotekernes udgifter til løn, husleje, inve-
forening og myndighederne med i, hvor-
steringer med videre.
dan bruttoavancen udvikler sig. Målet er
at regulere avancen per lægemiddelpak-
Overskuddet, som er aflønning til apote-
ning, og dermed også prisen på lægemid-
keren som ejer af apoteket, er det, der er
ler, op eller ned for at ramme den aftalte
tilbage, når alle omkostningerne er betalt.
avance. Hvis apotekerne sælger mere end
Apotekerne har derfor, på samme måde
forventet, sættes avancen per pakning
som andre erhvervsdrivende, et incita-
ned i løbet af året, så den samlede avance
Bruttoavancens andel af apotekernes samlede omsætning
25
25
20
20
15
15
10
10
5
5
Procent
23,6
20,0
20,5
2003
2004
20,0
19,4
19,6
2005
2006
2007
18,8
20,2
20,9
2009 2010
21,5
0
0
2008 2011
2012
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
89
Bruttoavancen i udvalgte brancher 2011
80
80
70
60
50
40
30
20
10
Optikere
Medicinske
artikler
Materialister
Helsekostforretninger
Apoteker
0
Discountforretninger
0
Supermarkeder
70
60
50
40
30
20
10
Procent
Supermarkeder
Discountforretninger
Apoteker
Helsekostforretninger
Materialister
Medicinske artikler
Optikere
Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik: Regnskabsstatistik for private byerhverv 2011.
ikke overskrider det aftalte. Det betyder,
der sælges varer for 100 kroner eksklusi-
at der er tæt kontrol med de offentlige ud-
ve moms, så har apotekerne 23,60 kroner
gifter til medicin fra apotekerne.
til dækning af alle udgifter – blandt andet
løn til personalet, husleje, lys, varme, ind-
Vidste du?
Hvis apotekerne sælger mere eller
dyrere medicin end ventet, så nedsættes
apoteksavancen per pakning, så medicinen
bliver billigere per pakning for kunderne.
retning, rengøring, forsikring, renter – og
til apotekerens aflønning. Bruttoavancens
andel af den samlede omsætning er steget
i 2013. Baggrunden er et fald i omsætningen, især som følge af kraftige fald i apo-
Den samlede avance kan sammenlignes
tekets medicinpriser. Dermed udgør den
fra år til år ved at se på, hvor meget avan-
faste avance per receptpakning på 17,46
cen udgør i procent af omsætningen. I
kroner en større procentdel af prisen, og
2012 var denne såkaldte bruttoavance-
den aftalte bruttoavance udgør en større
procent 23,6 procent. Det betyder, at når
andel af omsætningen.
90
Lægemiddelavancen i udvalgte lande
30
30
Procent
28,4
26,5
2525
23,8
17,9
18,4
Norge
Sverige
20,4
2020
21,2
15,9
15
15
12,8
10,1
1010
55
Finland
Holland
Tyskland
Østrig
Belgien
Danmark
Irland
0
UK
0
UK Irland
Danmark
Norge
Sverige
Belgien
Østrig
Tyskland
Holland
Finland
Kilde: Samfunns- og næringslivsforskning AS, Bergen, 2011, SNF report no. 11/11.
Lav avance – høj faglighed
dagligvareforretninger er det under 5 pro-
Sammenlignet med andre brancher er
cent. Det høje niveau for veluddannet og
apotekernes avance lav. For eksempel
velkvalificeret arbejdskraft på apotekerne
er avancen hos optikere 3 gange så høj
skyldes behovet for en høj patientsikker-
som hos apotekere, og hos materialister
hed og en god sundhedsfaglig vejledning i
er avancen næsten dobbelt så høj. Det
korrekt brug af medicin.
er kun avancen i supermarkeder og i discountforretninger, der er på samme lave
Apoteksavancen i andre lande
niveau som hos apotekerne.
Danske apoteker har nogle af Europas laveste priser på kopimedicin. I Danmark
Den lave avance skal ses i sammenhæng
er det en hård konkurrence fra generika-
med, at 70 procent af de ansatte på apo-
producenter og en meget lav avance til
tekerne har en videregående uddannelse
apotekerne, der giver borgerne meget lave
og derfor også et relativt højt lønniveau. I
medicinpriser.
91
I 2013 viste en undersøgelse fra det inter-
nationale analyseinstitut IMS i London,
Når kunder betaler 100 kroner eksklusive
at Danmark i 2012 havde de laveste medi-
moms for en vare på apoteket, så sender
cinpriser blandt 24 lande inden for 7 sto-
apoteket i gennemsnit 75,50 kroner vide-
re terapiområder udsat for generisk kon-
re til leverandørerne. Det er prisen for va-
kurrence. I 2013 faldt de danske priser på
ren hos producenten eller grossisten.
medicin med yderligere 8½ procent.
Af apotekets tilbageværende avance skal
En norsk undersøgelse af apoteksavancer
der også fratrækkes cirka én procent, som
i forskellige lande i første halvår af 2011
apotekerne giver i rabat til sygesikringen,
viser, at apoteksavancen i Danmark ligger
og yderligere 2 procent til en række sek-
blandt de laveste for de undersøgte lande.
torafgifter til blandt andet statens pen-
Apoteksavancen ligger også relativt lavt i
sion for farmaceuter (en ordning der har
de andre skandinaviske lande samt Irland
været lukket for tilgang siden 1995), ad-
og Storbritannien med avanceprocenter
ministration i Sundhedsstyrelsen og ud-
på eller under 20 procent.
dannelse af farmakonomer. Herefter udgør apotekernes samlede avance 21,6 pro-
Når handelsavancen på lægemidler i ek-
cent af udsalgsprisen eksklusive moms.
sempelvis Storbritannien synes lavere,
Ud af avancen skal apotekeren aflønne sit
skyldes det, at britiske apoteker udover
personale og betale husleje og alle andre
handelsavancen også får faste honora-
udgifter til drift af apoteket. Det, der her-
rer for at kunne tilbyde sundhedsydelser.
efter måtte være tilbage, er apotekerens
Samtidig kan britiske apoteker i højere
overskud og løn.
grad finansiere driften ved at beholde rabatter.
I 2012 svarede lønninger til cirka 14,5
procent af omsætningen. Husleje, forsik-
Vidste du?
Apotekernes avance er på samme lave niveau
som supermarkeder og discountforretninger.
Apotekernes avance på medicin er i Danmark
blandt Europas laveste. Det giver lave
medicinpriser.
ring, renter og afskrivninger og diverse
andre omkostninger udgjorde tilsammen
over 4 procent. Det gav i 2012 apotekerne
en gennemsnitlig overskudsgrad på 3 procent i forhold til bruttoomsætningen.
92
Apotekernes omkostninger i 2012
Rabat
til sygesikringen 0,9 %
Varekøb 75,5 %
Lønudgifter 14,6 %
Diverse
driftsudgifter 4,0 %
Afgifter til pension,
Sundhedsstyrelse,
Pharmakon o.l. 2,0 %
Overskud 3,0 %
I gennemsnit har apotekernes overskud
overskud for praktiserende læger, tand-
været omkring 1,1 million kroner om året
læger, men mindre end overskuddet for
over en årrække. I nogle år er gennem-
overlæger, speciallæger og selvstændige
snittet lidt højere og andre år lidt lavere.
erhvervsdrivende med 10 eller flere an-
Det er på niveau med det gennemsnitlige
satte.
93
med apotekerne i Danmark
n Danskerne er meget tilfredse med den
til apotekets rådgivning, service og til-
sundhedsfaglige rådgivning og service på
gængelighed svarer danskerne, at de i høj
apotekerne og ønsker ikke apotekerne li-
grad er tilfredse. Næsten to tredjedele af
beraliseret. Det fremgår af en ny under-
danskerne støtter op om at fastholde apo-
søgelse, som MEGAFON har foretaget
tekerne som en del af sundhedssektoren
for Danmarks Apotekerforening i marts
ved at fastholde krav om farmaceutejer-
2014.
skab.
Ni ud af ti borgere er samlet set tilfredse
eller meget tilfredse med deres apotek,
Stor tilfredshed med tilgængelighed,
rådgivning og service
mens kun 3 procent er utilfredse. 96 pro-
Danskerne er især tilfredse med afstan-
cent finder det sikkert og trygt at få udle-
den til nærmeste apotek og apotekernes
veret medicin på apoteket. Spurgt direkte
rådgivning og vejledning om lægemid-
Borgernes tilfredshed med apotekerne
Hverken eller/Ved ikke 7%
Utilfreds/Meget
utilfreds 3 %
Tilfreds/Meget tilfreds 89 %
Anm.: Afrunding kan medføre, at de viste tal ikke summer til 100 procent.
Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening, marts 2014.
94
ler. Danskerne har kortere afstand til apo-
af apotekerne samt deres syn på apote-
tek end vores nordiske naboer, og ni ud
kets rolle i Danmark.
af ti er tilfredse eller meget tilfredse med
ning om lægemidler, mens kun 3 procent
Stor tryghed ved apotekerne
– og markant flertal for
farmaceutejerskab
er utilfredse. Et flertal på 82 procent af
MEGAFON-undersøgelsen viser, at 96
de adspurgte svarer, at de er tilfredse el-
procent af danskerne finder, at det er sik-
ler meget tilfredse med apotekernes åb-
kert og trygt at få udleveret sin medicin
ningstid.
på apotekerne, som de kender dem i dag.
afstanden til nærmeste apotek. 83 procent er tilfredse med apotekernes rådgiv-
Derimod har kun 40 procent af borgerMEGAFON undersøgte også danskernes
ne tillid til, at det er sikkert og trygt at få
holdninger til den nuværende regulering
medicin udleveret i detailhandelsbutikker
Borgernes tilfredshed med apotekernes service
Afstand
91 %
Rådgivning
ådgivningogog
vejledning
vejledning
83 %
Åbningstid
ts for patientsikkerheden
82 %
Afstand
7 %2 %
14 %
3 %
12 % 5 %
Procent
00
10
20
20
30
Tilfreds/Meget tilfreds
40
40
50
60
60
70
Hverken eller/Ved ikke
80
80
90
100
100
Utilfreds/Meget utilfreds
95
(f.eks. Matas eller supermarkeder). 48 pro-
delse med køb og udlevering af medicin.
cent finder det ikke sikkert og trygt at få
Et markant flertal af danskerne mener, at
udleveret sin medicin i detailhandlen. Der
det fortsat kun bør være en lægemiddel-
er således ikke samme tillid til og tryghed
uddannet person (farmaceut), der må eje
ved at få sin medicin udleveret i detail-
og drive et apotek. Næsten to tredjedele
handlen som på apoteket.
støtter op om at fastholde apotekerne som
en del af sundhedssektoren ved at fasthol-
Danskernes høje grad af tillid til apote-
de krav om farmaceutejerskab. Samtidig
kerne er forbundet med den faglige råd-
mener tre ud af fire af de adspurgte ikke,
givning, som apotekerne tilbyder i forbin-
at apotekerne bør liberaliseres.
96
Borgernes holdning til reguleringen af apotekerne
Kun farmaceuter
aceuter bør
kunneeje
ejeapotek?
apotek?
bør kunne
11 %
62 %
Udligningsordningen
ningsordningenbør
børbevares?
bevares?
27 %
8 %
84 %
7 %
1 %
Medicinudlevering
sikkert
trygt
er sikkert oger trygt
påogapotek?
på apotek?
96 %
Medicinudlevering er
sikkert og trygt
i detailhandlen?
kkert og trygt i detailhandlen?
40 %
Kapitalfonde skal
onde skal kunne
apotek?
kunne drive
drive apotek
16 %
2 %
13 %
48 %
66 %
18 %
Procent
00
20
20
Enig/Overvejende enig
40
40
60
60
Ved ikke
80
80
100
100
Uenig/Overvejende uenig
Der er også massiv opbakning til at be-
apoteksejere. 66 procent af danskerne er
vare udligningsordningen, der sikrer apo-
imod, at det bør være tilladt for internati-
teker i yderområder i Danmark. Således
onale kapitalfonde at drive apoteker. Om-
er 84 procent af borgerne enige eller over-
vendt er det kun 16 procent af danskerne,
vejende enige i, at udligningsordningen
der er enige eller overvejende enige i, at
mellem apotekerne bør fortsætte.
kapitalfonde bør have lov til at drive apo-
Der er et markant flertal af befolknin-
tek i Danmark, mens 18 procent ikke har
gen, der siger nej til kapitalfonde som
taget stilling.
97
Kanonbådsvej 10
Oplag 7.000 stk.
1437 København K
Foto: Brian Rasmussen,
Telefon33 76 76 00
Bo Tornvig og Thomas Lekfeldt
Telefax 33 76 76 99
Design og produktion:
www.apotekerforeningen.dk
Esben Bregninge Design
Lægemidler i Danmark 2013 er Danmarks Apotekerforenings
årbog om lægemiddelforbrug og apoteksdrift i Danmark. Den
viser udviklingen i forbrug og priser for lægemidler i Danmark
i forhold til andre lande. Den giver samtidig et overblik over
regler og sammenhænge på lægemiddelområdet. Den bringer
nøgletal for apotekernes aktiviteter. Den fortæller også om
apotekernes indsats for at bidrage til en sikker og effektiv distribution af lægemidler, til optimal anvendelse af lægemidler,
til øget patientsikkerhed og til at øge folkesundheden gennem
sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser. Endelig
giver den indblik i borgernes syn på apotekerne og holdning til
fremtidens apotek. Gem årbogen, og brug den som et opslagsværk, næste gang du har brug for et samlet overblik over lægemiddelmarkedet i Danmark.
Kanonbådsvej 10
1437 København K
Telefon 33 76 76 00
Telefax 33 76 76 99
www.apotekerforeningen.dk
www.apoteket.dk

Lægemidler i Danmark 2013 - Danmarks Apotekerforening

Transcription

Similar documents

Kommentarer til forslagene i rapporten Konkurrence om distribution

Lægemidler i Danmark 2012 - Danmarks Apotekerforening

juli 2010 - Nomeco A/S

Præparatgruppe Navn Hormon Naturligt Syntetisk Kan udskrives af

Farmaceut - School of Pharmaceutical Sciences

Rapport om modernisering af apotekersektoren

Håndbog i Moderne Homøopati for hele familien

Vi sælger mange mærkevarer og kan lige så godt

Kontaktinformation til sygehusapoteket Til brug for firmaer

Steen Holm, - Nomeco A/S

ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK

Brochure om svamp

TMJ Nyt nr. 3

El Concept Flyer

Annonce - Roskilde Svane Apotek

Her - Høfeber

Den Danske Kvalitetsmodel

Giv en bøllehat til børnene

Pr.: 19-09-16