t*,y`6 - Septentrionalia

{
t, fl4tu * tz"Sfw"@,
t*,y'6
7/s'o1
+Llll.5&
Wvt
FORML,frRE
OLDNORDISK
TIL
SKOLEBRUG.
LUDV.
F.A.W]IIIMER
s l , r r r r c x N N E l r s DxTu D o a v E ,
KOBENHAVN,
I'OBLAGT AF V. PIOS BOGEANDEL.
1905.
HASK6LI {SLANOS
tl
B6KUMFrNrrsJdNssoNAR
L{ge sA Ii,At d Aenw sont. i, dan forrige adgaae ef
htin ounoriliske fornlMe kar ieg anset dat for wqd,tenhgt
eler han$igtsm@ssigl,
dt foretage sftrte genfrahtgribende
er.dringer.
NAr wd{ages et par
temffiel,ig uo@satlige
rettebet og tilfdjelser, stenmer b@ggeudgaoerdeto
nije
owrens og oil atfsd, ,had, l,elhed Trume bruges aeil sdden
af hina,fidett,
.\*
Ielrluor 1905.
L. W.
I. Lydlare.
Bogstayernoog dsros ualtale.
$ 1. Det oldnordiske splog skriv€s i alntudelig- $ r.
heil meil lolgende35 (36)bogstaver:o, d, b, d, d
(ed), e, 6, f, A, h ftd), t, I, J, k (B,t), I, m, !r,
o' d, p, r, + t, a, i, v (!end,,rraf), x, lr f, t,
b tloth), e. q 9, (li i det aldste sprog,) e.
A!h.
Tiiuig€r€ brugtB i henhold til iten Drista bko
uiltale ii dom teg! b&rte for e og for r.
l|elylyd.
S 2. Al disso var oprindelig s, o, I, o, u, y S g.
samt g og o kofte, alerimoalt, 6, 1, 6, n, f, sarnt
@, @ (,0) og tvelydene el, eJ., on targ€.
Etter ilen gamle lellesnordiske udtale m&
selvlydene ordnes pi folgenile mede, o&,rvi sv€rst i
rakken iller d€ daftLe lyd og neclonunder
de dld- ...noriliske teen:
kort6 lyal:
tvelydl
lang€ lyd:
7
6
l
i.
g 3. P6 Islard ud€ryik
den gamle udtal€ af
selvlydene efterh*,ndeu store forandringer. Efter den
nyere islanilsLe udtale orilnes de bedstp&lolgende
n&de, idet vi under hvert d&nsk t€go stiller de
islandske,der iodsholal€r6amme lyd som det danske:
A!e.
I sleiletr for €y skrives i ae oldqoEke og undeF S 3.
tialeD i ale elalsie tulauilsk6 hardskrifier oy. Pn d.. gik tve
lydene cl,og ey ioy) tidlig over lil 116enkehs lyil c og o.
3) | og y udtales begge
oed,, ned; lil \il, t)ilja \ille,
som da.. i i til, .u7, c i Iho.
dd ved, nidr neA; fgrir
tot, ynr o're\ hltkkja tykkes.
4) I og y udtales baegge som da. i i. fio, ride: l{f
liv, t6l' lig, rtdo, Ijda; sisla syssel, tlsa lyse.
5) 9 og t udtales bFgge sola da. d :. bi;m. bprn
haln, bjprn bjoru; c okse.
Arn.
Pn I.hdil gik o i flere tilfelile tidlig overtil €
(getu gdre, lor stra),
Y
I
i, i'
U
t
au udtales som ,j o: onhent som svensk iii i
ntbiv, tueD forslellig Im da. irjr-$ilga iiie, h&Wt lrni,
Aeupa k.bhe.
Anm. P$.dr. gik eu tiillig over til t ligesom€y (ty):
la!$:
l) a ndtal€s eom dallsL a: dagr dag, land land.
e og c udtales bagge som aj o: som als. ,j i
wj: hl.eni }Jnde, lweddr rudi fnda tuAe, rek wd{er.
Atrm. Pe ldldd #} c tidlie oyer til ei ale aitskilLes
kE i de eLbie hAntbkrilter,herlens ila. he bevaretfoBkeUen:
ldri
:
al&. feFe,
f@rd :
da. f@€.
al ualtales som a4r' ai aota ab i da. ico. ?i ila.
er dot i reglsn blevet d, der ligger nermere vecl clen
oprindelig€ udtale: d L, dr tu, rdd l!id.
2) o er da. ebstrt , eller e i, hest, etle (hestr, eta);
6 udtsles som J?r ft f€, sP11;sjelre.
el og ey udtales baggo som 6aj r: omtrent som
svensk ?j i ne7, men forskellig frR da. €j: ber'r?bdr,
beit b6d.; eyra orc, hqya hore.
ellers fdklt dei sdmmen msd g.
ds ]os, lPls" :
ila. lose.
ti) o er da. s i ho, tond4 g i. tlt 1: d.uged]J€, t *na
tonde, flrn om, i?r,?zr tynd.
?) o sr det ibne o eller A i d.^. kotnne, filet kama
komme, hona ko e, honungt konge, lola t&re.
8) d udtales som o?l, c: so|n d€t lukked.e da. o i 7ad'
€ttedulgt a{ et svagt urltalt M gbdr god,, rd rcl.
9) ri er da. u i h s: hi!,s hus, Ilala lukke.
10)Fomn {g (og ?.ir)uittalB a, t,4 y i rogle! somn, i,
'it, i og e, ! son ei, otu, I ekB. l@tgr lsng, ldrv tiDg, ,ogf hg,
lwg ltag, le gi l6tea, l!49 buk. l.ng, Lprir h@k, tdi. rdtg',
1)1^s,{atusLUns, teinsi, taws, haunk,
8
9
lIedlyd.
$ 4. De oldnor&sLomedlyder {olgeode:
GaneIyd..
Tandlyil..
Lebelyd..l pb
lff
Hertil kommer x:
s5.
k.
(og g!).
S 5. Om nedlydones udtal€ er fslgetrde at m@rLei
r) k og g Iyder fora e, G) ei, ey,4 i, E, !j, e, e
og , (men ikke p) son kj og sj: I'ernr ker'd1, sh.a
eller geru enre, Nyere er udrslen sr gJ os gi efrerselvlyil
306 j (i, os ie (ij.). oisia iadtie, Losi hve, desi t\r, at dast
dsE,ndrelt.otja, bAjje,dejje.
g udtal€s i ordenes begvndelsoog efter medlyd
h5rdt som i da. god, maIL elter selvlyd endende sorn i
da. d.agI g6dt eod, sorg sorg, Nrngtlungi dogr da,e. Nn
lyder det dogltuili e{tersetvlydfor&ni, I og ,: lo9, vindstiuo,
sisld sejle,sdrdt s&sde. gg €r altid h&rdt: ?99egg; €eg.
2) d udtales sorn det he,rde da. d i ./ar; i oldnoril.
la,!4 lancl, lyder de| so]n i dasr dag. Iigeledos udtAles ild sliid h|,xdt: oddr od, spids (forskelligt lrs
tla. dd. i orlde).
p og S er de til , og d svarerde Srderde lyd; It
udtales som engelsk ,i i ilrt'?, og skrives Lun i ordenes
begyndelse. I da. er denne lyd tabt, da ast ganlei
or lllevet, undtagen i stedortl og dertil svarende biorrl,
soll lrar {Aet d,t p.ing ting, bah l1],€; Ptt, du, ?d,, det,
lar der - 0 lyder som det Andende cla. d i fho. med' S 6.
rd./, ergelsk th i fathet @ea raed, rdd r6,d.,fadit fader,
o/d ord); det foreko$mer alddg i orderes begynd€lse
og kan ilke lordobles.
i foraoblngog
A!m. Nu tmg6s d i orilenesbegynilelse,
etter \ n og n, hvolimoil 0 sinr €fier 8€lvlyil sant efier /, I
og r. I €ltlre iid }rugt$ d 1!) dog og:A i nugo endretil'
relale for lyere d os t (Enl. S ?8).
3./ p udtaler som / i lorbinrlelseDllt skapt. Pptir
- cla. sLafl, efter. - b og bb lyder altid h,,rdt.
f i ordenes begyrdelse eamt i {orbindelserne/*,
fr, /s og G samme{satninger) ,f efter en selvlyd lyder
som da. /: fadb tader ri.fltu lotuge, hift og trlfska
ryveli, hafl haft; ,i,fall fouingelse. IDd6 i ortlet forar
r, I og d udfales der son nofn, tafl. UfAi, ndralt Mbn. tabl,
l€hte: ds. navn, iayl, l6vede. I alle andre till8lil€ lyder
ilet som da. z i ordenes begyndelse: Iif, lifa, hafa,
hpfud - aa. liv, leve, have, hoved.
4) h udtales ogsa forar n, I, r', j og o: lnrahki,
hlmrpa, hriny, hjprtr, koitr : da. rakke, lobe, ng,
hio*, hvid.
5) z, der i oldsproget i reglen var tegr for ls,
udtales nu som s.
6) r er ikke som pi da. gane- men tandlyd. - r
eDal€! af ei orA efier €n meiuyd (uilteson ') rdiele! r soo
@ lt
or), f, els. nddr
m&nd, ndtelt
malor
(Detr et6h stor,
7) v bder ru som da. o' i orilenesbegyndelse,it<ke
som ?, i ala. slor', hvilken lyd rlet havdei oldsproget.
8) Endrr m& merkes,et meilMsforbindebeoell og rl
ndisr4 som ddl .: hardt d og I Valla,jarl, udtalrfudnb,
jad.il: al& falde,jarl). l,ig€lods udirl€s rn og efier tv€lyd
og aheniuerei
selvlyil nn
som.iln
(6@,r, sttiM,
t1dt. bddilr,
It
tii
fi
til
l:
ill
l0
s b. sia;Jltr - da. b4, srrbr Dogbebolderh, sitr olrindetige
uiltale i ejostododeDe
nthr, ptnn,stffi, hvor r tiiltig €r fo*orter
til t, og somdel af Lenil€ordet:
6Mi bl nen,uilt. a@;i€.
9) Er dobbelt medlJd foran en andon nedlyd
Iyder som en enkelt (z!azns,eL flf adl mand, udtales
som t24ns, el. af hwn +r:€l; fclldr, l*ldet, aom feldr
kappe - ilte /eddtd'eft r 8). Dos t6hotde. dottolhnedtyilen
dn ualtale forau r og halvselvlydeneJ, , (drr.al, tru urlt.
ad.llrr €fter 8). tr'ora[ intetkonnets , og foran forbidsendelsen i de svage udsagasord skrives defor i regled
enkelt medlyd (q.Ittot alk, ik. af a r aI; feda, feldr tor
fetlda, fe tu, fortid og fortids till$esf. aI fi a falde).
il
II .
il
if
I
ilLl
u
-{!m.
NAr lle eiler fleie merlyd stsil€r smmeD i dtut
nilgen af en silvelse, trillalder ofte den mellenste €ller eD .f
ale molleDsie i uilralon (Islard*, ilarsftr, tBtu udietes lsldrr,
.lrnsl, l6s).
SjEltu€re
uilstdil$
ilen foNte (/yri fdr, uitt.
lr
II
,i
ilirl
I
llrll
I
'iI
lwq
$ 6. Selvlydenes tidsmnl. I modsainingtil
den gamle udtal€ kan nu enhver selvlyd vare biid€
lort og laDg. Lange er. selvlydenei betonedostavelser, som eniler pfl,en selvlyd, en enkelt medlyd eller
enLelte (ifte fordoblede) medlyd, *f hvilke den anden
er r (kn6, ek, lef-ud, uil, akr, a,kra : da. knP,, iee,
hoved, jeg vil, ager, agre); i alle andre tilf@lde (forar
dobbelie nedlyd og medlydsforbinaehor)er selvlydeno
kotte (egg, hgfdi, ail,ie,,rini - da. egg ell eg, hoved
(hI.), vill€, vilde). Ilvor der i d6t felgende tales om
Ieng€ og korte stavelser,menesderimod ved en larg
stavelse en sidan, hvori der iDdes en af de oprindelig lange selvlyd (5 ?, beg.), en +,\elrd, (ei, ey, au) ellet
to medlya 6fter selvlydon, hvorimod stavelsermed oprindelig korte selvlyd og enkolt medlyd eft€r selvlyiler
kaldes korte.
I{ovealtoren
$ 7.
$ ?. Stavelsernes beioning.
falder altiil Dr, forste stavelse. Sammensatteord
S 6.
1l
har hovecltonen pl
forst€ stavehe.
{6rste, bitoDen p[
sidste leds
"s
?'
g 8 . I s l , a v e l s e a d s k i l l e l s e nl e g n e s a l l e d e S 8 '
medlyd, der lolger eltsr en sslvlyd, til dea foregaende
srarejf'e (hpfd-i'tg-i, saar-ad-i : ds' hovdiDg, svarede).
SaBmensatt€ ord del6s naturligvis €ft€r semmersstningsleddene.
'
Lydovorgange.
!lelvlyd.
$ 9. AIIyd kald€s det. selvlydsski{t€' som isar S e.
i uilsagnsorclenes stzerle bojntugsnado
fremtlailer
(s6 nedenfor S 69 fr.), I. eka. fara. fbt; bifia, batt,
bwdinn; bita5beit, bitinn; Leru',bar, bdrunr, ltorim.
g 10. Omlyden, dor spiller on megei vigtlg role S 10.
i oldnordisk, er den virkning, som selvlydene i og u
eller halvselvlydenej og Y over pA en foreg8,ende
selvlyd, siledes at d€rne nermer sig i (J) og u (D).
E{ter den virkende selvlvds beskafienlleder del oldrordiske omlyd to slags, n€mlig fl-oml;d, frernkaldt
Deu
af n og v, og i-omlyd, IrsrnLaldt af t og j.
torste aI disse er ssrlig ltordisk, den ander lindes ogse
i ale analr€ sprog i vor sprogklasse (iysk, engelsk).
S 11. e,)l|-omlvden beBt&rderi, at et n eller v, $ 11
der findes, eller i sn tidliger€ sprogp€riode lanaltes i
endelsen, forar:drer et e i ro&tavelsen til 9, I eks
d.lgr dag,hL flt. dpgunt; Firag l€ele, staldbroder, hf flt.
fdlpgNwt gd,ta gade, tL flt. gptv I sgduUBadol; hka tege,
tplot rL ri tsger. Undertiden ses grunden til omlyden
t2
13
{ 11. kur i en}elts fomer al oralet, ofte er der ganske
bortfalden, medens virkningen er bleven, f. eLs &rr,'
kat, 91. flt. kgttu; pr pt1, el, ptl'wr (eml al]g. an'o|n)t
spngr sang, tlL flt. spnglart spZ sag' s&pzrtnsLarr (af
*srahu, *shanmu); Iand (afi,, rt. nr. lpnd (at*kordu).
b) Eorer & ikk€ til roilstavelsen, mon til biijdngseller a.fledningsenilelsen, Iorandros det ved ?,-onlyd
ikLe til p, netr til u, f. eks. iarzd herred, \1. flt. herud .
(al *hetu6u),lrt. AL harudum; d,irlad domder, hf. {t.
Dette ,l for.l6mwunt leitri, lede, lei,kdun vi ledt€
ardrer atter et a i roilstavelsen til Q, l. eks ann'Mr
anden, nf. huk. pnnur; kell keld,e,kplludum ai kala!.o.
(Nut. tiugsf. I5, -a"dt har i hl ft. -9ndbn, I 41,a" 1-)
Anm. 1. l deqelilste tiil blevogsn6 vod {-o!rlyd {i,son
ilos senetei rcglenstt€r forirenstes ef ii ellels falalbtleb3.m
m€nmed6, t eks.i nrtt, iler holtlt .ig veA sid€trafrdit nat;
ligeleat€s
l&d6 o D6rtoe aftDn,it6lLeiDde.
ADh. 2. Utilet ?ivirLni's al €t tblgelile v }liver e til'
*sd&/.oo(*8.o}rd);
(ikke
o
2) og I t'il y: sol*oa syn}a, .f
n'kkwr tusen : ,ed.aw tE $, d, z)t slttLso@lranrc swsia)
syDg€, &f .stng t.
er langt nangfoldigere srd
S 12.
S 12. t-omlyaen
n-omlydeD, idet langt flere selvlyd er morltagolige for
den Den best8,rderi, at ei t ellerJ. der finiles,eller
i en tidligere sprogperiodefaadtes i endelseD,virk€r
pe cn foreg8eDde
selvlyd saledcsar
o bliver oi
@:
d-
o
6
-
y (sj.o, e);
e;
u .- v;
J o l .D'rver
..
Y;
i{ j
n
it
j6 I
inl
ou
-
i,;
ey.
Eksempler: s-o:
tamr tem - tenja L@mrae;ben
(at*ba\iu) stu, eL beniat; fagl smuk - hijjole og loj€ste
grad, fegri,, fegrsl,r, i
e: ziss as, gud - nf. flt. re,str.$ 12
uf. flt. syrdr. UndeftideD omrydos
o y: sonr sdn
o lil E (e). ltona homme - ksmr (kenr) han kommer;
ltnot \odd - nI. flb. lwotr &netr). 6 etb6tbodnl. flt. betr boaer, b@ta at b6de; st6t'r stor - hoiere
og Ldjeste gmd steffi, storstr. rtr-!.
fu t td,d" grad rtli,
uW
nue
hojsrc
hojest€
tylda;
og
f11lkt
hjogwm
ellet
hjuggum
i
huggede
snssb. lo, lro-yt
- forestill. foftid l,99jmat La:r, de hflggede. i-f,:
rri?s
jd'
rnlissi
ll&s
hus
l/sa
at
huse.
rf.
flt.
mus
h,iit'pd'
L]ybe
s&r6la
slllr
han
skyder;
skydo
tri-y:
- hr!1tr Lan krybet on-ey:
Ia!,ss los -- Ielqalosei
kleyp bat lober.
hlnulra Isbe
ADr. 1. Som det ses ar ds her dfor[e eksenpl€., ffDaes
toDlyile! megei ofie, skiint itet i eler ,?, iler hsr fremka]dl de,,
ikke lenA€r 6r til steale. P6,ilen uden siile filales !& oltlnoril
lfte et ,i i enalelseD,som irgor onnyd freDka.lile! (nari hue,
st6l,i hl zf st6ll srol, bitudiM b\adet, ikke heii, at@li,Wdihn)j
Don or
gtuil€! )rolil er, ai ilette d ikke er o?lilileligt,
tle.dt i steilen for 6t eldre e. Dog gives d€! ogEl, €nkelt€
tilleldB, hvor ot oliinileligi i ilke virk€r oDlyd (rladr, 8teil,
hd i Dt flu. [email protected]}€ eledir).
Anm. 2. Ilnil€ftider ken k og g, ettedul# at et ikke
olrinil€ligt i, foranrlG ec foregAerito a lil o, tq7'4 t!ge, rort
t legdl tehinn /]ls. tagetl, .ltuga rlrege, tbrt. iiuegst /iregit'
S 13. NAI 3 skllile Eoiltase ti.de r- os;oDlyd (cr nnr S 13.
ilor€fter f61ger, e]le! i etr tiiuigere s!rcslerioile fulgte vl €tler
vD, briver det o (ikle p), t ekE.ssklwa.@ka, et kalkDja
\.sdkLwja)i hpss"@(st .hass'a) hnsge, ttnd hrssr 6r'hdssrit)
ba! tugger.
kaldes overgangon af €t opr. S 14
6 14. Brydning
e (i) til je (ved &-omlyd Jp). Denne overgang indtruder rcgelmassig lomn r og I med elterlolgende
medlydl bja.rga bjerge (snl. ty. bevgal), figrar liord,
ef. fiardar (strJ..er'9. f"rth): giald,a betele (aml. ta. gelteh),
skjgld,r skold' eI. slejaldat (sml. ty. sd,i?d). Sjeldn€r€
t5
14
$ la indtrpder brydniry i andre tilf€lde i grpfgave, at. gjefer
\F.en gefa glae). Unde*ider st6,r en form med bryd,rhry os
Dins vsd sider aI en andon uden bryildrs:
berg bial.g. - Brydning lor€komm€.. aldrig eltor tt
@erddLlill.e, srena s\ulme, aml. Ly. ueden, sckndlen),
os heller ikke i de tilfeldo' hvor i-omlyden ellers indtrader (fiprdr, shipldr, ll:i. frrdi, shitdi, ILI. nr' fifi;r,,
skildir; bjarga, sialda, L\b. bery, geld).
e $.
g 15. Selvlydsforlaengolse
a) Selvlyilele
forlsng€s til entatning lor bo*kastede medlyd: girs
gA,s (sml. tJsk gd s); Id ieg IA $or *lag at liggial, Iti
jeg ik (for *Iag al triggja), brd ieg sa]ltrge,Je(lot abragd
a, bregda);i lho. i (sml. grssk Ev, tysk og lat. t ).
I slutrdngen af 6nstavelsesord IorIBng4 selvlytl€r€
altirt, selv om ingen medlyd er bo rkastot derefter:
sd papeg. stedo. !den..
b) Ligsledes forlmnges selvlyden foran tt, n6,rdeti6
er opstt€t ved sammensmaltning a{ ld (snl. S 18, o):
dth otte, ntitt eI. tl6tl \at, rettr rct, llga, di)ltit ds,tter
(sml. tysL dc7,l,nqcht, reckt, tocht"'a).
c) X'oran l/j, lg, I1t, If og 1r, er 8, o og u t€mmolig
tidlis g6et over til i, 6 og rfr (frl& IoIk, hidlpahialpe,
tulfr r,Iv, kjdlnr hjalm o. s v.). Ligeledes tutls' hals,
og sldld skjald. Dog J&r vi ved i-omlJrd o og y som
at a, o og u (kilfr kali - kelfa kP.bre, ktrf tolv ,yrf, tlt).
Dednod forandrer et folgeDde r ilko ri
q
(U.nmr
hjalm - hf. fl'. hidlnntm, ikhe kiplnum)'
t .
Vi har uniler
S 16.
S 18. SslvlJdsudstodelse.
r- og i-omlyrlen anloft flere elsenpler, hvor det ?,
eller r, som {remkaldte otrlyden, senere er boftIaldet
Her mprkes rlesuden folgentle til{:elde, hvor seh'lyd
a) I afledringssndelser isaer p6, I' n, r og g med
en loregeend€ selvlyd udstades denne i alm. foran
bdjningsendelsor,der begynder mea selviyd, L eks. S 16.
gema,trl gantmel nf. flt. hak. gamur; aptann a,fha\ hL
aptni; ipkntx jatte, nI. flt. iptnt; kanaff hara)J'er,
Llippe, bt. kamri; duAigr rE, \L flt. \ak
dudgit.
Liees6"hpfttd hove1. hf. lpldi.
b) Efter lange selvlyd borilalder olte etr Lort, :ravnlig o efter i; r ofter i, d og ri; t efter d, f. eks.
bkit hlf., gt. e!\t. hak. b in (ai eldre bldan), ht ent.
h^k. bAtu @l bkiant); hli) kIo, bl. flt. hl6't' (aI kl6unt);
h? bo, hL {t bitn (eller b&nrm)isqtt't sqt (aI sAnn),
16et\ 16(at ler.
S l i , d s o g 6 u b l i e e rr i i J d , u r d t a g e o! 6 r v n , i .
ger lora! (sml. S 14, slut.)r fa i*., god.s, et. fjdr lar
€I&e faer), hr. tu. fiim lal fbu,n); sjti s6 (aJ6ra), rut.
flt. siin vL s& (^I se n). Derimoil rii helligdon, hf.
el. flt. 1:6urryea.
_og
lledlyd.
S 18. Medlyassammensm€sltning (assimila-$ 18.
tion).
a) En foreg*,ende medlyd sammensmaoltermed
den efterfolge'rde:
1. dt bliver i en betotret stavelseefler selvlyd ft:
Dnidr hastig, )k. bnilt (for*brdAt)t sla6t glad,, ik. glatt;
e{ter medlyd og i slutningetr af flerstavelsesorat:
Begja si.ge, fott. til1gsf.
ik. sagt ltot *sa,gAt)t lca,l,Ia
kaldo, Iort. til8gsl. iU. kallat (Iot *ka,adt).
ddt efter selvlyd bliver tt: rara tale, Iort.
tillagsf. i}. rett (Ior ar@ddt);tlt efter rnedlyd bliver
t: bl,ind,r bltnd, ik. blint (tot abind .
2. nt, nnt bliver undertiden til tti en belonet
stav€lse: ,prtu : da. vante; hitt hiab (tor *kint); rntlt,
*sanzi). I endeS 18.tritt, sttt; sannt' ssr.o:A,ik. sdl, (for
stevelsen i,?, bliver Dt til 1': gef.xn eiaet, ik g/:fri
(tor +gef,nD; Jigeledes (ldi) (rkke (Dinq somkendeord.
dreft*a ddkke (sml tyskltinke ):
3. nkbl'verkki
ekkja, bekhr - da. enle, bank. (Dog hgnk hank).
b) !n e{terfolgeude medlycl sammensmalter rred
den loreg&ende:
Dr og h bliver eftor lange selvlyd, i afledningsellels til nn og ll. stebut
endelser og undortider
*rtarrf),
i,@trmve& smuLr al. flt. oarlna (lor
sten (Ior
*uenr, *rwra); 1167lsiol (for rst6lr), heill h6I, lyLke\8, ef. flt. heilla (tot *heitrv, *heiba); aplann altan (for
+aptawi. IEhilI '\ogle (lor +I!/kib), Liges& /mmr han;
,irl haJr vit. Derimoal sotn sdn, d&rr dal o. s. v. med
kort selvlyd
Br bliver til 8r i slutnirgen af et ord og ofte hde
*lest); lddss
i oral€ti ,ss is (for *tsr); lers har l*ser (for
Ios (for *larar), eL flt. laussa eller (yngre) lafls a.
g 19. At andre medlydsovergangemarkes:
1 Efter t og r bliver g til k: ,matkz hvad som
*ensgi$).
helst (lot *b&tg1); otgi ]Jdeerd,el enskis (for
* beloldes i aln. ogsi, ni,r I og s udeladesr brirli
hverken * kbdrtki; enkis : enskis.
2. nrr btiver undeftiden [r: t adl dand (for det
m€get lj8ldDo man r)i ennatr anden, nI flt. hak.
adrir (lot *dnnnr).
S 19.
g 20. Medlydsto r d obling. lngen medlyd kaa
S 20.
fordobles efter en anden medlvd, f. eks. lrrrsrd ryste,
foft. till@gsf. hak lrr;slr (Ior +ktist'tr); senda se\de,
lo\+,. send,a(Ior *send-da); litxgr finger, ,etr vtutsr (Ior
'rftngr-r, *ueka'); tuib hals, ef. lrils (for *hl?s-s). En
medlyd kan alts& hellor ikke sti, tre eller flere gauge
efter hinanden,t ehr' kitla hitte, find€, fort. tillegsf. S 20'
ha,k.kittr, htu. hitt, ik. hitt (tor *hitLtr, *hitt-t,'hittlt);
lrrr mumlen(for *,irurr-r); sesss€cle,el. se6s(for *s?sr-r).
Arm. i som €nd€-m€dlyilfordobles ofte €Iter etr lans
setvlyat: 9'6r srn, htu ny, rk staft' ry;nr; bi6 ies \ode, bi6ft
rlu boal€;?6ti €lilskdlt (for I6t 8t tr6 ol).
S 21. Medlydsudstodslse. Fleretifalde, hvor S 21'
harvselvlydene ?, og i €r udlaldre under bdjninsen,
men har eiterladt mi]laler i omlvilen, er allerede anIofts S 11-13. Anrlre eksemplerpfi medlydsudstodelse finiles i 6 15 og S 20. ller merkes desuden:
a) r boftfalder 1) i 2. og3, pers.ent. toran middelartsenclelsens*:,enrs& du, hatr vsnder sig' af srrd (for
*sntLsh; 2) i elden af ord elter ss, samt efter €nLelt
s,n og n mod foregfiende metllyd: s€$ s@de(for *srss,'),
noass hvas (Ior *hbassr)) hdls hals (for *ndkr), lao laks
ata ), oet han voLser (lor *xem); fust lugl (tor
\for
*f gb); hrafn raa'i (tot *nrafir). (At det ogs6,udelades
€fter r med loreg*,ende medlyd fslger aI S :0: a/tt
og nnl
ager, Ior +a/"r.) Derimod beholdesr eltet
mnnrl
haltr sten, aIIr al, feltt hau falder, rurtr
b) g bofifalder i enden aI de stsrke {ortidsformer, idet a! og 69 b\i'/er ,i (snt. S 15, a) og 6, 4?l9
oe eig i) og 6. I de sidstnFvtrt€ tilfEeld€ findes dog
ved sid€n aI de elclre former ])a 6 og ii tidlig de tilsvneladende mer6 reselmassige, mcn senere red
anal6gi dannede focn"r pA nug og r? (s6 $ 7l-7{).
c) v bortfalder i ondea aI et ord, imellem to medlyd og i alm. folall o, 6, u. g og.Et sp gr salg' gr.
sp s ltor *r?ns1.,t, *tgnsa; men h{. s92r,t, hf flt.
spngurn; 1:pba sp8kvinde, eI. xpl ; oetd&:Jorde, fort
2
l8
S 21 Dftr"d,flt. ftrdr, Iorest. m. ,raa, fori. tt. otdinn, Ntdft
vade, fort. 6d, forest. m. ,edd.
d)j bori{aldBr folartr'it tenjo, t?emme,nut. ld td
(for *tenjin): Diti vilje (for *,,1i?). Inde i
i tnmer
ordet bortfalder j ligeled€s foran 4 og ?r, l1[r rodstavelserer lang, men beholdes,nfi,rden e]'Lort;
i slutningen af ordet bortkastesrlet omaendt, nlr rodstavelsen er kolt, men beholdessom I, nnr den er
Iotg:
dema diimme, d,@ni jee dommer, dderran Ii
tlommer, men tc"tja Lgtame, tem teg Lgermet, tanjurt
vi taemmbr. Orrl rned lang rodslavelse,der ender pn
/ og &. be,holder dog j foran d, oe u (Lisja rn&ie), og
de ord, hvis rocl ender pn lang selvlyd, behandles
som ord med koft roashavelse \dua ryste).
S2!.
v og en folgende
S 22. Sammentrakning.
selvlyd sammeDtraLk€sotte til en enhelt selvlyd: vi
til o, ve til o eller |r og vd til 6: ir,rra komne ({or
*kDena), tott. ent. hu&m ell. Lotlt. i.t. h\)dmurn ell
linunt dpgur ' : d.d,gxcrdt
davre. Ligeledes kan vi
blive til y og vI iil f,: /'y,r'rolig - bitv; slitua
svige : srt,tz'a.
II. Bdjningslare.
Navneordene.
S 23. De oldnordiske navneordlader sig henfor€ S 23
til to bojniagsmnder,den stslrke og den svage. I
den st@rkeenderejeJorm €ntal altid pe on medlvd,
i den svageender hele entallet pA en selvlyd.
A.
lDen stetke
bdjuingsmide
omfatter tr6 klasssr, aI hvilke den forste indeholder
ord af alle lre kon, ilen anden hankdnsord, den tredje
ord af hankdn og hunkon.
ForEte klasse.
S 24. a) Hankijn og intetkon ender i €f. enL pe S 2a.
-s, i h{. pA -1, hmkon i ef. pS -or, i hI. }A - (eller
mangler endelse);flt. haL. nf. og gf. p3,-ar, -4, huk.
p[ -er (sensro olte -tr), ik. mangler endelse. Som
bojniugsmonshe opstiller vi hak. hlfr .u]v, b&. laug
bad (lao i lover-dag), ik. ord ord:
huDkd!
Ent. rf. ulfr
gf. irlf
hI. rtn
ef. lrus
laug
laug
laugu, laug
laugar
intet.iiin
orb
016
orbi
ords
2.
2l
20
s 21.
Flt. nI. ilfar
Iargar
g{. {lfa
lauger
or6un
hl. irltum
laugum
or6e
lauga
ef. r'rlfa
b) Ord ned o i stammen lorandrer dette ved
u-onlyd iil p ($ 11, a); denne indtreder ovelalt i hf.
flh , dosuder i nL, gL og hf. ert. huk og i nf. og gf
fl.t. iL. Som elsempler kan tjane {or hak. arual arn,
for huk. cp& vg,go,tor ik. l4td lard:
intetkdn
hunlnn
lankiin
lanil
vak
Int. nl. armr
land
v
e
k
Ct.*landi
vgku, vgk
hI. ermi
lar1ds
vakar
ef. anns
lgnd
vakar, vakir
FIt. nI. arrnar
Iend
gf. arma
Iqndum
hf. qrmum
larda
g 25. a) Ligesom huk.-ordene otte (flere aliid)
S 26.
mangler endelsei hL ent., s edes kan ogsA -i bo*{alde i hL ent. hak (ekli ag eld at cldt lld, Pi)r al
p6n Io\
oe i det hele oft€re i ord med lang rodMsget
selvlyd, s&Iedesregelmassig i orders pa,Ja'i')
'iw,
-ordene
anqt,
oltete
pA
hak
sj@Iden bodkastel
-ins,
-ung
daYr,
dag,
i
hf.
p3,
endelsen
luk.-ordene
/rrn?.
som
tlegi,
men
bojes
lor
ovrigt
hedder i hf. e[t.
b) Fle$tav€lseB egenravne af huk euder p3, -u
ikks brot i hf, men ogs5 i gI., L eks. Insibipry, e d''tifl, gL og hf. Inltil)jprtu, G drtffiu, ef. lngibargm,
Gudrtmar.
Egennavne af 6u stavelse manglor derimod i r€glen endelsen bnilo i gL og hJ. (IfJ gf. og
hf. Ekf, Etpl], et. Hlifar, Etahkar)
26.
$
S 26. Efter de her opstillede monstre btijes de
fleste haL.- og ik.-ord. En del hankitnsord har der-
imoa i eI. ert. -or, i alm. ingel erdelso i hf., og i S 26.
nf. og gt flt. -lr, -1. Ligeledos har Etitrste alelerl a{
de oldnord, hunLdnsord i I. og gf. flt. LUrrerdelser
-ir (og i alm. ingen endelse i hI. ent.). Bdjntugsfodsel, byrd, sladr sted;
monstre er for \ak, Lur
fur luk
sot. sygdom, o,d eod€. sjml:
"o,i
hantbn
huDlii
Itnt. rI. bux6x
stadr
sdtt
end
gf. bur6
sta6
sdtt
and
h{. bur6(i) stab
s6tt
Qndu, 9nd
eI. bur6ar sta6a} sdttar andar
sottir
andir
Tlt.
. bur6ir
sta6ir
andir
gf, burbi
stabi
s6ttir
hL bur6um 'tp6um s6ttum endum
anila
ef. bur6a
staba sdtta
S 2?. Nogle }ak.-ord vakle! mellem $ 24 og $ 5 2?
26, idei de i ef. har -s, men iflt i alm -ir, -it hakt
IIam, eL rans,, {lt. fi. tutnir, gl. hand; dalr dal, eI.
da?$,flt. nl. dd,At 6i. dalar), gf. ddli (sj. dald). - Andrc
llar i eI. i aln. -or", mel1 i flt. -dr, -a: s]69r skov' ef.
lkngar (sj. ska)gt),fr.t. \1. sltigar, gl. sk6ga.
$ 2a. !fter de fors Ntrlort6lydr€dertutliteder visselor' S 24,
ruildnger i bijjDinge!, nrvnlig:
.) Eak.-oril pn erkolc -t os -n, semt pn -r os -! rneil
}iiv6!
IoregAenile meillyil bo*lost€r r i nt ent-, som aLt3e'
lig ',ed gri de pe ! lo*kasier ligelealoss i el eDi, ile! 3{'
ledes biiver Iig med De og g{., t €kB. Dt og g{. ii@ri ndd,
Mafu $aa, akr ^ge\ hAb hsls, el karls, bafns, abs, hAk, flr.
\t. kdtl,a\ htufdt, akrdt, hdtaar. {D€dnoil Dt ldlLa t utbtl
n,en lidrr, ss$ eft@ S 20 os S 21. & 2.)
Ann. Sj@ldetr}ot[kadter adilre oil. i nt: ,iu' ell. ,i{
ven; gd&or og €Dkelteanilro nanq t eks.,4qdrt, (&f*lt,@a
-\ 18, l) 6uor .4rdM. - Altid gr, gud {opr. inik), Dtuit.! (elilre
b) Eik.-orat&f6n st&v€Isepd.-1,.n dg -. Deil forognetrd e
Lrlg s€lvlyil samdensD@lterDevn€fomeN r m€d alelfore-
23
22
S 2ij. gnend€ l, n, i til ll, nn, r!' I ot! sr6rl siol' etoito steD,
i$ b, gl st6l, stem, 1s, .L 'ttb, steiw, iss.
c) E&k.-ortl af to stsvelser, der ildDes veil &fletlnilgseld'
elBe! ?& l, n og r mea foregAerile selvlJ'd, otriler i n[
eni, !A -lt, 'tttt, -rr og uilststl€r tl6n foEgnerde selvlvtl lbraD
d6 tojDilgsonAeher, al€l bogyDdereeil s€lelyil (hf. ent. os bele
flt], f. €ks. d'iilitfl dmt, beE€, gf. dt6ltin, t\l dtbthti' llt at.
.lf6frnar o. B, a.t /.ana' h.nber, klip9e, hf. tradrt o. s. v.
S5mm6 regol folser elkelto itrtk.-olil: gdftd, gom€n, slsg
I't. gdmni.i suttar 6omm6' ht ttiMt; Ir{,/"0 hoved, ht l'pldi
, (om dqd{ og tdsit, s6 ind.).
ADm. O.tleh /..tirl keilel (ogsl egetnan) her ikke omlval
i d6 !&mm6Dirukne foEer (efi. af. k ti\, gf. ketil, ht.katLi, et
ketikt flt. \t, katlat, st. kdtla, I'L kgtletu, .t knlld). I e9.n'
demmentEhkos -Lafin $J -I'ell,1hon hl h€ililor 'lotli
lare
(Porke , at. Porkets, I\t. Po&attil. Lr nsmei tgtll oa od€i
lytiri, &gle, fildos bnde onlyilie og uoDlydte fdher (ht lglt
oE.ngii M, Iukli oA WI\ flr. LL lektat og lyll@r) Heller itke
i de s&DEorbukne lbrmer &f inur.-ordeno-.gir, siyrke, og
r.gitr flt, guderne, IiDalesoDbtl l\t hlagni; hL t?gheh, et.
rdsfl@).- Mangeegenneno udsi4aerikle selelyilon(Grn"a,, ,
Aitui(n), ht. Guiwri, Audenil.
rl) OrtI !6 tdg selvlyil bo{haster eD folgende Lort efter
S 16, b, I 6Ls. hu!. n, n, floil (nt gt hi a, ef. nr, fli. nf. gt 6r,
l1t, tih, et. 6J,
gak. 6k6r, sko, h5r i flt Df. ,kttt, Af. sLatd,]rl.
Aim.
sk6r\ ef. sicaa.- Iatk. kr6, k!s, og tt6. b6e, heilder i flt
ni og gi: ltc, tra, hf. ktuiAtu, hidn, et kria, t%id €lter S 1?.
tntk. f6, Ie, soas, har i el -ar {iri6r af /da') netr bqi$ i
origt pA sammen[de.
29. Otd, ]rvis sitDbe onder !n Y, borilaster dsite elter
S 29.
c, f eks. h.k. sr)29' sarg. Ef. s?rs, ht sgngd' ef.3[)ngt,
21,
S
llt.
rpngra", gt. spryM, \t slhgffi, €t sPgra; huli. pr pil'
hl "r
?4, et p-a' o. s. v.' ik 01ol, ht plrt o.3. v.
A!m. s&.ledos(Den med -dr i ei; sDl t 9l) liii6 o$l
sn6, og !Dr, so, hsv, d€r lDr lr€ilobbelio
hak.-o!d€n6 lrrsr'
forD6r: sodr, shjat, M,i6ri sb, qi(r, sj6t \er. ent. og trf. {it.
s@ar, Bjarar, 3i6M! o. 3. a).
n0'
S 30. I flere ord at alle tre Liin eniler stammeD S
ger
ell.r
Il.i. der dog ofrebortfsld€ruDderbojtringeD
over til l. Ordene sf hvert Lon lalder i to klasser'
aler bdjes forskellig, eltersomrcdstavelser sr lang eller
Lort; dog bohandles i hak ds fl€st€ ord p& 9 og I
med lang rodstavelsosom ordenemed kort rodstav€ke
Gnl S 21, d). Som bojningsmsnstre opstill€r vi Ior
Lak. /,tdt, hyrd€, ,edl dyne, sDng; Ior huk /te,?r
het1e,len sit; tot ik. kkxdi LIBde, iiE, slagt:
hank6n
L
]Int. nf. hirdir
gl.Iir6i
hf. hirbi
[.
be6r
beb
be6
lunlinn
].
hei6r
heidi
hei6i
ll.
ber
ben
ben
inietkdD
r.
kl66i
kla6i
kledi
lI.
kyD
kYn
kYDi
heibar b.njar klsbis !yns
€r.bir6is i:.::
(0eolar
I'lt. nf. hir6ar be6ir heibar benjar Llsbi kyn
kyn
heibar benjar klabi
gf. hir6a bebi
hf. hir6um bebjnmhei6um beniumLla6um krnjunr
eI. hir6a bedja hei6a beDja kls6a kynja
MerI hensyn tit ile elkelte
kijn er folgentle .t fl@rke:
ol.lnord. hak.-ord
1. Son hirairtitjes,re
.) Eankitn.
i lrosa, I eks.
-t',
indeliAe
nango
€r
al
rlog
ikke
hvoMf
ln
,,i/n Llippehde. I4sir' h.tsp- l4krit leg" trdnir m6r'nrr'c
iornebusk, os floro €geDnavne (Mr?llrt
r,,rir viiljeire,
?yrtt
'l'oN baDEer' Gtutti,', Skini'',
Saettit).
Latu,
dih1ttu. -
eAfi\ et 6€, h$ i flt. ualen omlyal @e'ar, dnta,
ddit', eatle, ilannet lbrmome ldenfor nl ent. &t d.li.
2. Som bedr
gunstig vird, d/r'
gtu eq hel alel h&L.-oril, f. €ks. Dvrr ter'
ikke
il6n, riyDr brag, l.r h@ (forekomd
i Dr of sf. flt.)i D@ €116rrr' by. 8Ad, s,,| sDy' os ilesuilen
,is,ge !& 9 og & meil l@g oilltwels€: ,tli&t 1) b6snk,2) b@k'
d'yri&r drik, egb oA' leggl \en'
hcur nds, Ardg, tug ne4
(Dasdtir ne$erk.:
t,ibe, r@til )Ek, rutgr ba!v, 34iir s€rk
i@8' ranst vinE-.
srr€nF,
,e99r
rr,ersr
i
bjdmBtud)
n!"nd
25
&nibe ku
S 30. Nogle rf di$o old har i 6l ldde -! og -lrr,
&f ileleie II. dt, ender heget ljalde! !{ -1.
eu
A!D.
nrdr, slsgtDitr& har i nf. og gt Ar. hiajd,, hi.6jd,
DeD b6jes €UeB som ,.0n
utl
ut
b) Eunkdn. 1. Son hel i r b6jost €ks. by'h byrde,erru'
@me, szm flad, sudig shanilbreil, /.elr b&nd, n$rr (nesl flt.
,,?rAar) Ekulde!, ndr hoppe, oei,, iagr, fm$tr ,, 6kse (for
.rD), 6amt natree eg6nn.vn€ df buk. pd. {, a6tu, -dis leefir,
ftw^, P6 it, uestei dts, sudindo, bdjesBon sdrt S ). - stsl,
jettek?hile, og /lg4 ulvinde, behoiderj foian a og & (et 9r9rid4.
Anm. Nogle &f diEse ord L@ i nt ot. t:auig h&ve -' for
-r : hai'i : h.ilt o. s v., -U@nt(for @l&e -l[ar).
Nt endot
diid pt -l i grrrist Losltshed. - brlflir,
brod, lvild€, og
vGttr,
velte, e$eD, bitjes son notr', nen h.r i Dt oA gt flt.
bttl , ncttit.boa 36It E ).
2. Som bcn stu t eLs. Ial ildilen, de dea€s dg€, dri@flt.
erirabings[ogtr, 'ili !ylt€, r/i![ h&igt] dyi trEgtolse (n4rdeltr
nodvsndighed)j ey o, .1, brelkvind€, egg egb ehg eaej 3 nt
flere €seDane (l'f;tgr, Eet, Sifi gisln os surlrct Et ent.
ender unilertirleu !n -Jn (ryi eu. .y o. s. v).
dnD. mo)r, no, bijj€s udoDlordl som ba {gt noy, ht:
'4e u, ]j@\d\erc w.U, er. kpyjat o. 3. !.).
c) lDteckdl
1. Son klsdt
biijes all€ intk.'ord p& -i.
r ek!, dcdt !e5turt, eksempel,.trri lddq arfit &bejdq eradi
kved€, digt o. s. v. - oralene p0, a og L b€holiler j foru ,
os d (i hl os el flt.), li eks. rt&i dge, hf. rikixm, 4l rlkid,
2. Son hyn stu i eks. Derbsr, /d norddd, flet, b@nx,f!/t
fd, nd l.lssmtkke, rd nesej tr6b,,6 !@s,nc, ne[, n/nbben,
se, Bet€rhytte, stdl omkyed,
panti i, ryn!.tre, 3&r 8ry,
"?,t
c7g @e, skegg sk@8.
ADm. /ilt, Ll€ddoveg, Ler u€gelmsssig -l son ki€rt,
hen bdj* 6neN son i/tr (hr, os at. flr. Iivutu, Iiljal.
Anrler
$ 31.
S 31,
klasse.
Efter delne gnr kun en ilel haL.-ord, som
i ef. ert. enderpr, -or, i flt. nf. pi -tr, gL p5,-u.
Hvor solvlyden er modtagelig derfor, indtreder a-om- S 31'
lyd i nl. og gf. ent., samti gL og hf. llt., og r-omlyd i hf. ent. og rJ. IIt. Oesnbrvdning fndes i
llere af disse ord. Som bdjaingsmonshe tjEtrer ,Idl
ved, sl.ov. rpl,tr mark. sl€lte. fjprdt llordl
nlt.
nf. Yibr
a9llr
fjAr6r
sf. vi6
vsll
fia|6
1i!6i
velli
vi6i
ljdr6ar
vallar
vi6ar
frr6ir
vi6ir
vellir
Flt.
vqllu
ljar6u
vi6u
fjAr6un
vi6uui
vgllurn
ijarba
valla
vi6a
s) son vl6r sAl ile or.L ild inser omlytt ksn doiltsse,
I eks. hirr kelilols€, irudst'kvi6t, itir leil, Linr Le@,Utr l6d,
fuvo, rtdr seilyde, ttgr €ll. trg' mtil sfti (iit' os sirt }ead€r
i lrf. kt og *i.At. Ku i ent. Iruges l.da' frad, k,ib Ma6, o6dt
nLILid ldagaetAt
e\, d.lgqrtr dsarc,nAtutir etl.r'ftwnr aedaer\.
b) Somvgllr gnr:1. olil€n€Ded a isi&Im@, il6rb&ile
litr ,' og i-oelyil, f- eks. ,ptkr \etk, gQI* gaLh,h?tttlat, hngn
hf.
eI.
nf.
gf.
hf
ef.
(6t khdrtu \, kat* k&1, lpgr v@k€, ,?plr hemme'
lr.ldel$kib
qpda v@ksl, pa iirn.
vnlrt,
"pr.ir
2- Ord n€d 6 i stamDe! or Lutr moaltqelise lb! i-omlyit
(.hdfir itr6t, gt drdtt, l]'f. ilrelti, et. dfittdti ijt. Dl.ilr@ttb, Af.
bAfiu, hL driftun, et Af.itta). S siles i eks. .ip senilelual,
,i$ b€ilenslrgRd, s?an, spnn, og oilete ti\ -/lth t hA r mtd,e,
mdtt' mast o. s. v. (kun,.itif, vidtre,bijjes som ifd.
I d6i
Ekirte sprog blev .i ved $-omryd p, S 11, un. 1.)
3. Ord€t son(r) ell. sun(r), son, boies sAledeB:
ent. Df. sonfr), gf. sorr,hI. syri, ef,sonar', flt. nl. synir,
gl. sotr thl. son n, ef, sona. I nf. eni. ffniles r tft[ig bort
kastet (sml. g %, a. dD).
c) I fjg.Sr
6! d€n oldnrletis€ selvlytl ku tevuet lbim
erilelsd meil l, eu€ru er ile bNdr fi ja, d€r voil omlya
r,river J9- sdlods biijes ,jp8 bjiia, hipttt hlorli, kjst' kot,
,,rddl mjod, sbirr.if sljord, ff /d'.
26
Tredje klasse.
32.
Ifier
denn€
Llasseger de 5 hak.-o(d modr
32S
S
mand, nsgl negl, ftngr 6ngr, vetr vintsr, fdtr lod,
og en stor del huk.-ord
D€t ojendommeligefor dem
gf. flt. p& -r med i-omnf.
og
alle er, at de danner
lyd, l15r sslvlyden er modtag€l8 derfor. no danske
fleltalsformer med stodtone (fod' - fsdder; rad reiner o. 6. v.) svarer til denn€ bojning.
g 33.
fijrgri
fingrar
t..
naeli
nagls
I
i'"e'
r)
) vetr
tl
negllrn
nagla
l fcetr
ffngrun
6ngra
vetra
I6ta
I nt 6t. ssmt Dt oA al:. f,t. tt ofte0d tu91, fugr, ,et et
r bortLstei (S 20 og S 21, a, 2h og3[ nmn lbrtrenste iidug
dei elih€ f,ernr {el16r ued' iiseson ftr0r, 5 19, 2).
ADm. Oril€t ndnadr, nAneil, heililer i €t 6ri. f,6to0dr,
i nf oe gf. flt. tuMdb e1\. n6raAir, -i.
i 34
| , t r i g € r cr e p r p s e n l e r e (
S iJ4.HIlnkortreterlangt
i denne klasse. Entallet bojes i reglen som de i $6 24
og 26 ontalte ord; dog kan {lerd ord, navnlig p& g
og Ir, i ef. ent. have -r og r'-omiyd Iigesom i nf.
er lteit ged., pnd ard' r6t
og gf. flt. BdFingsmonstre
rrr?6
rcd,
mr13:
Ent. nf.
gL
ht
eI.
1..
I-
g€it
ge$ar
I
I eno
and
analar
t,.
r6t
rota!
I
istrs
mAs
;
gr.
l
) seilr
l"
geitum
geite
|
|
?ttotr
|
;cndr
|
qndum
anda
| m Y E e S 3'r'
I
t
r6tnm
r6ta
r) SoD AGlt biijes il€ ortl, ilet itgen omlyal k5! moilttge,
il el<s. elli 69, griad gltte!, ktn, lilil, ftra & shube, ,Vi6l&n@tL,
kx*h mi6tk, otk h* i ef.
[st aisi, s@(i)ns sa!s, otii vis.
befi\ ajblkt, otkti alalre b&ile tbrDer pl. -r og ?0 -or.
b) Sou 9nd tiijes odene med o i stammotr'I e}3 r'!)ti
1) skov (6t @rnar os r€rer) 2) hatk i ?6ns€ olrer vest (e1:
Derhr), ,pnA $nd, s?ttg pleale, si,pd siranil, 3rpng steng, ipt,
tdg, tprf tuil. - Elore af diste otd !&D i hf. h&ve eniielseD
.t lst!{nde oE 3rrprd) og i {6 -ir veil si'len !l { (sitat.ltr os
srrond'). - herd, hADd, hed.ler i ht ftdrdt, men titjes ell€N
16|I
fot
lceti
vetr
Yetr
vetd
nL
hf.
ef.
De enLelie oril bojes saledes:
S 33. Harkon.
Ent. nf. ma6r
gf.
hf.
ef.
Flt. nf.l
gr.l
hf.
€I.
flt.
,
c) S9@ r6t ti'jesr 1. orile!€ meit 6 i si@m€n,f ekB16&
rr6s, bo6, b6t tod, D/d/i bro& bnkder (n€st i flt. br@krJ,sl66
grod; 7.in klo (fl[. ll@a ht hl6n, af. kl6al.
2. meil l[ i stumeD, I eks.gd3 sAs (flL gds); 'll tr. (oil
Ordot DAtt e[, ndtt (S 11,
\tu, r]],, tut, \\f. tan, d. ft\,
anm. 1), nrt, biijes Baba6;
Ili" trl I
Ent, nl: I
n e t t .n 6 b t
inetr
ef I
4
Di.itlrm, D6tium
hl,
ht: nA,tt, n6tt
el
n6tt&
ei
n@t., nAttar
3. meil fi i s[&ddeD (som n?is)r,ri', iijonhrytr (flt. ,r]irr4,
zts lus (flt i#3).
4. med o og r i stammen: /itot noild (flt, Irrr' 6[ lrel'),
3ioosiotie, Btolpe (8t. tlrnr,3trotJ' dg'ar) dor (k\n i fli., hll
g 35. xr psr ord nsd & os ri i sl&mneu sdski s sis fr& S 35
{r€ i S 34 ontnlte desed, &l ile har'r og toblytlikkotloti
nL os gt flt., m€n og6n i el og ltl o!i; dbso ord or rql'
to, sVL/so, ar hunfAr, der bt'jos s oil$:
kir
Btr
X!1. nt
gtkist6
n
hl
k'l
si
€t
kft
str
28
s3;.
Frhnt t,.
sr I'J.
I'lt. nf.
gf.
hf.
€f.
k'lD (S 16, b)
kt6
bf.
6f.
.s36
2S
tungux
turgur
tutrgum
tunga
bogar
boga
bogum
boga
augu
augu
augum
ftwna
9 36. Slagtskabsnavrcnefadb lad,et,br66irbtole\
,t6dir moaler,dtttk da|tet, srsri s6ster, damer son
odene i $ 32-35 deresflt. ved -r og i-omlyd, der
ogseer trangt tud i ht og ef. I ent. eniler . pi
-fu, d€ sv g€ Iorholilslomer pA -Irr:
b) Ord med a i stammen foranalr€r alstte ved ,til u, $ 11, a og b).
omtyd til q (i sflednirgs€ndelser
Eksempler er for haL. lari haae, a6r,ar" alommer,Ior
huk. ga,a vej, gade,for ik. kja a hiryta.
Ent. trI.
Eni. nf.
Iadir
bro6ir
cr.l
|
mddir
|
d6ttir
|
systir
|
ht. I fodor ibr66ur fmoburj ddtturisystur
eLi
)
|
|
|
rrrr nrl
I
I
)b'*6. l.*b" I dc"tr lsvsLr
gr.i
|
t|
I
hI. februm br@6run1 m€edrum dcstrum systrum
ef. Iedra brce6ra nce6ra dcetra sJs[ra
I fl€rt&lsfornerre /edr o. s. v. er r lortksbol €ftd $ 20.
- fedi og ,,rdtr hedder i hf. ent. ogsn /€rl og
bredr.
B,
Iten Bvogo bbjntngsmAde.
g 37. a) Denne bbjnirgsmtde, d€r er meg€t
$ a?.
simpel, omlatter kun 6n klasse med ord af alle tre
kitn. Herefter g5,r hak.-ord pA -t, huk.-ord pA -o (og
er del pl -t), ik-ord pr, -4. Hele entallet ender
pi, en selvlyd, flertsllets ef. huk. og iL. pfl
-na. BdjniDgsmonstreer for hak. Dagnbue, for huk.
ltutga t'd\ge, for ik. atl.qa ijje:
Itnt. nL
gf. I
hf.
iboga
€r. J
tunga
bogi
I
itungu
I
auga
I
) auga
J
erl
hani
|
hjarta
gata
d6rnari
|
bf. Ibana
i ddmare I
e{. I
|
|
!'lr. nL r hanar
al6meraf
gf. . hana
d6nara
hI.
hgnum
d6murum
ef. hana
d6mara
.* gt
sabu
gQtur
gQtur
gQtum
gatna
I) hiarta
I
hjertu
hjA*u
hjgrtun
hjarbla
S 38. Ord !e l@g s€lvlyA bortkBte! 6tr folgeld€ kort $ 33.
eft6r S 16, l, f. elis. hdk. ?6i !6fugl, gf. hf. ef. ?A $t ?Aall
v, \e lfor I6i), ef. !t €r ArA6 1?); - huk. (msja omsors,
t4t. ht. ef. urrsjAi tti@ tto, gf, bf. et idi.
S 39. Ora n€a v i stommen borikNter detie forsn !, t ia 39
okl. huk. rplra vdlve, slnkvinile, gf. hf. eL rphi, flL nu os gl;
Dl,ltur;?ptft,a (esonn&v!), st 1rr et ./iprldl
S 40. I'l€re old rf ha.h. os huk. hor €tJ i st&men, iler i S 40
l,!k. bortfaLle! folrn I i nl eDt, meD elle4 {iods i her6 }iijniDsen, t 6ks. npfdi"si haatiDs {st hi og er.hpfdiksjd, Ar.rL
ael€tles b6jeg
ttlfiinsja\
et os el. hpfdins:jd, bL h?ftksjen).
ll €ks. rilt vilje, st€ri emboli, orilene ?& -rllggt, -i^gt, aithi. Iluk.-odene bortkate!.i i 6t fli,, nAr r og ll gei tordn {&t @
lii*e, 6t ft" i"rtid); €llds ]rehold$ J, og { bortf&lilo (ryoJi@
l)estinilo, of. flt gyrJ'a).
S 41. Med hensyn
cndvidore:
til
cle e*elte
k0r markes S 41
31
30
s., Hankon. I. Nui,id! till€egsformpa -endi
boiss, tr,,r den bruges sorn navneord, i ent som ha'i,
men danner rf. og gf. IIt. p6,-r med i-omlvd (8om
ordeDei S 32-36). Nutids tillBgsf. af udsagsord€re
I'im,, bo, fii, hade, og fri.i, elske, er ga.€t over til reDe
navneord, der btjies pA samme m5,ile: bt&ndi eller b6ndi
Som bdjdnssbond.e, fjdndi \ende, frcnAi Irende
giYer,
og btt'andi,b')ndi:
monstre opstiller vi galat?dt, er
s 11.
DL
Int.
gf. ht ef.
X'lt.
nI.
eL
h{.
eI.
I
I
gelandi
golanda
briandi-bdndi
buanda-b6nda
gelendr
brtendr-bondr
g€{Qndum
(gef€naum)
gefarda
brlendum-b6ndum
(birendum-bcondum)buando-b6nda
fr@ndi heaAeri nt" frendr, fi.jnt'i fiimdr uden omlvd'
2. O(let ori, ki, oksq bijj@ i €tri som Dogi' mer botliler
tere
6L vffa. - 'h'a
i ilr. ot oe ql ,rtr lod). ht'. watb
Noele egemane afhak @dFrP'-aog
er ubtrhlier I ell
Om'
Si{rl!
sirrlo ef. Ell"
biiios .o;tu
ad, t eke Elk
r@dr hs sudind€lseo€t S&ad; lct 6kd,al hstrkiins d'dols€
l Lone (af 'traa, S 22)' Lvinile' ld i el:
b) Eunkdn.
2. En del hurkiinsord, der nEsier alle betega€r
en eeenskab os med f6 undtagelserer dsntredeattillaes;ra u"d i-omlvd, n$r selvlydener modlageLigderfori end"r i hele ent pA -t og brugesilke i fll
f. els. nf et bf. ef. Pili €Id€ Silcdes I eks sledi
qr"*;
el*lde, mdldc nildhed, rc'di wed€, sntlUtEnilde,
oisdo*, eri tidsalder' og mange endre, ssmt enkelte
egennavne (PYii, Stui',t).
c) Intetkitn.
s,om Mga glt ds ia intk -o!d p6'
-o, navnlig eyra ore, heima hjem, Ieiha leeat6i' Iunga 5 a1
rmest fl,. ftrr3ru,lung6. ,lliro nyre. st,,( sime, reb
Tillegsordone.
42
$ a2. Medens navDeoraleneenten bbjes starkt S
sller svaet, kan ethvert oldnord. tillegsord i reglen
biijes bA,destFrkt og svagt. Den stErke btijdDg
brugos, n8,t till€egsordet sber ubostemt ('ilr, tnadr',
en m@gtig nand), den svage, nnr det stnr best€mt
(hm ell. hi.nn ril,i n6d\ den megiige mand).
A.
I)en saerke
(ubo3temte)
form,
$ a3. Denne fa,lder i flere forholdslormer sammen S 43
rneil navneordenessterk€ bojning. Hvox r frDdesi
stammeq bliver det ved u-omlyd til 9; d6nne indtr€Aer overalt i hf. flt., desudeni nf. ent. huk., hL
ent. hak. og ik., semt d. og gf. flt. ik,, som altid er
lig med. rf. ent. huk. Som bdjaingsrnonstleolstiller
\i sj{tbr sye. $a/i, forsta,ndig:
huk.
ik.
hak.
huk.
ik.
hrk.
ejrk
sirkt spakx sppk
spakt
ItDt. nI. ijirL!
gI. sjnLan sjrika
sjirkt spakan spaka spakt
sjuku spgkrm spakri spgku
hf sjtkun sjnkri
e{. sjrtLs sjtLrar sjtks spaks spakrar spakg
Flt. nf, sjnLir sjrlkar sjuk spakir spakar spak
eI:9s3-_!:E:_jis
spaLa spakarspek
hf.
sjnkum
sppkum
spakra
€I.
sjtkra
I aflednirysendelserbliver o ved ?t-omlydtil u, rler
ltter lolalldrer et foregiendea til I (S 11, b), t. eks.
33
32
S 13,garnatl,gammel, huk. gprI?rr;IdAddrkaldet' huk ipitud'
- Yed dannelsenaI intk. eII6. iagttagesreglemei
18. a. l-2 oq A 20, f eLs. bradr bred huL brp;d'
ik. breii; saar !oi, buk. e6d, i! gdtl 'Lidlis forkortel
l'tr oott)i hafirh| , hUL' hp.6' lk.ha ; /asl, fasl' buk
i'eidnr.ik fterdi' Spi, tU. Ja* Iadr,n bedensk, hul
sanar, sand, hedder i ik Eatt' tatgr, meger\, nlrtrt
lserrete tnatgr)€
44.
I4a. De at ltdrcslemeft€Dlaldr€rorsdringer' 8om!'
"
har;etalr v"a ri"..Jraene tS 2s, indtred'r ogsni till*s!ordetr* bnjDiDg,trenlig:
_' mec
&rTillessordpi eDko)L _tr, sant Pd _l og
d
e
16_rog
h
a
k
foree{erde mediYd bottklsFr r i trf €!r'
-r I;ledes i,lo -d"6 t ftoldstoder. beorentlclse!tegvrdFt
ned-r (hfl os ef ert. huk.; ol flt) Oriletre pe& '' klD heller
ilke tilrdje-s i er. qnt trl. os ik.' t els rfn j@en Us€ /dsr
sDUk./ddls frulc tti et.enniotns hl^t4t| fasn ldsrottl\ots
lDerimod allr al l'qNr-r (xtrd' et
rr#isnr''rseoerc ,!r&',r).
'aits,
otlar nel L;ft tlr, /',4$ hvs. et hu s' Iq'rat l'uos"
loasto' (senerei,ds'a') €fier S 20 os $ 21' s' 2)
b) iilt6ssord $ -1, -n os -3 red foresaend€ lars
serviya sai.e"srirelier r med det ror€eaendel, n, r til ll' '
l"AllOt, ,@'d btbelulil, 6muk, 'iss' ds, ef eDi
t.o, .". t
heils,heillvt"t.uens,oetrati oits, ,rssar (seneret4/arJ'
c) TiUsgmrd af to stdv€lBer, aler tlantres ved ofleildng*
e n d e i s e ro f r | o s n n s d f o r e s A ' D d o s e l v l J i l s a E m e ! _
mcd det forcsa€trdrI, n til ll nn og'
smelt$ Usel.J;r
d€ bdjDi!s;"od.ker, der bFsvlder med
sei!lyd€tr
lord
uds,6der
selvlya. I oraenelil'ilr, IilIe, og /iki,l,6ege!' sani i den!!
-tr;
€nd€r i! ent nt os gt !n _lt, gf eDt trk Pr' lntrBJJoingsBonsrre er 9or'oil gamnel. L';dirr
bak
iL.
huk.
l,ak.
Xnt. bl asDaLl somd
i"nteo-l"
"i tr
soolum s.ortti
ell iamal. emnllar
.flt. ot ia-lir
ianlor
g"n'a,
gr ia.ta
bt
eotrilum
6L
iamatl&
semall
gnmalr
gamld
s-m^ls
gtoul
uo-'l
hedorsk:
l'ul
bFidn
beibiuo beioi!
h F i l ) i n r 'b c i d n a h e i d i l
) € i b o u n} p i o i n l i t F i b D r l
l."iJins Jrer6inlar)€ibDs
h"ionij beionor beioin
i'eibna .b:ibobr }":6itr
heiotrum
hejnind
Ligelotlss udstotld tiUegsord !& lg! og -|r8r olte BeIv- S 4]t.
lyil€D, f. €ts. uu\i.gt ljg, gL e\r, avAgon,at09a, au1igtj flr,nf.
aedgir, dubgdr, audi.go. .. v.
iI) Oral pn hng s€lvbal foliloUor -t i it. og bottksier litj!i!ss€!d€b6Ds aolyvd €fie. $ 16, b, I sk3. bldr bl6, s1'.€ni.
bl'r, bl6, bhfr o. E. a.
S 45. X! del tilleslo l hr! v 6ller j i sl@ee!, d€r borl- S 45,
k$l@ €ft€! S 21, c-d, t 6ks. /pl' bleg, ,tri6' i mitlten, moalius:
-Eni, nf.
gf.
ht
et
I'lt. nl
gf.
fqlt
fclt
fglu
fgls
fel
fal
fglt
fal
falvsD lelva
fqluE
fahi
fqls
felrsr
fglv
fglvi!
fglve
falYu
_;---GG-
mi6
nibje
ni6d
miorE
mioj&r
mi6jr!
mior
EirjM
nibjum
mi&
Dioir
ni6jr
Ditt
mitt
mi0ju
mi6s
Eio
ni6
bi.
el
fqh&
Son %irr ogsfi, tr,I Dy.
B.
I)€n tYoge
(beitedto)
forDr.
$ 46. Tillagsordenss bojning i de! b€stemte form S 16.
€r meget simlel, ialet €rt. gr,r som nevnsortlenes svags
bdjDilgsxnad€ ($ 37), oe hole flt. i nL gf. og of. onder
!6, -u, i hJ. pA -um:
ik.
huk.
crl
I
I
huk.
h&k
Ert. !d. sjnki sjnka sjtka
spaki
I
ik.
spaka spaka
I
I
br.isjrj,kalsjflu isjtka lspaLaI spalui spaka
et.i
)
|
|
|
|
Fn. [f.l
sinku
:,.
slueum
I
I
spQku
spAkun
spQku
3
35
3t
a
- 46.
D€ i S a4. c -d og $ 45onrsl'e eg€nlcdAgFlder os6An€r
b€stom@toD Dt eDL eanli, sonlat h.ittni' hti'nai litti atl
auasi, -dt - bl6i' blai gt hl ds et blat - f?tti' fpba lst. hr'
os af. fpt"li kti, ltia. (dtdr bflsed il<te i 'lcn heEtemtelbn':
d6t saDn6 eFliler 4 r 8l,l
5 1?.
S 4?. Er stor del mest sammensatte tillsgsoil
boies svagt bide i bostemt og ub€st€mtbetydning og
ender p& -l €ller (sen€re)-o i nf eDt. hat, pA -oi
de ardre lorholdsformer, undi h{. flt, som har -am'
I. eLB.nf. etrt. hak ialtratrdrd (-aldra) javnaldrerde, huk
ogik. iafnaldre; flt. nl. et el.iafnaldrd,fi iafn?ldru,tt
S&Ieiles ogs& anil'aani mar'glerde, fulllidi luldvoksen'
sarnfcdri og sammedri som har samme lad€r og moaler'
eniti alrsindig; d'unbi stlu:m,lat d lam, og mang€ flere.
C. !&mmenllgll grgrodernea ilenielre
og biiinlng'
$ {s.
$ 48. Tillsgsordeneshijjers og hbjeste grad
dann€s €nt€n ved at foie -ri og -rtr' eller -arl og
-oBtr til stammen; i {olste tillalde indtrader i-onlyd'
I. eLe.:
a) -tl og 4tr:
h6jere sr&d:
largr larg
ldgr lav
ldjosie s$il:
lengri
lengstr
Iagd
l@gstr
yngsir
yryn
ungl ulg
-&str
-art
fleste
tillsgsord:
og
bnges i de
b)
speLastr'
speLastr.
spaLari
spaLari
pakr klog
kloa
sDakr
I er del ord dalltes hijjere og hijjestegradbade
ved -ri, -rtr og ved -arl, -D!tr, f. eks dlpr dyb'
t{pi - dlipsrt os djtuptui .tii past Andre bruger
-Ft i hojere grad og -ottr i hojoste.I. eke.,egirgr
p@eli;g, legwri - vegligaatu'
ling
$.{9. De i t {4-15 omtqtto rester for tillessordoDes toj- S 49.
g6lde! ogs6. v€d dulels€! &f .dbnenlignilgsgr&deme,
a) f.sr Enuk
b) heiu h6l
r@!! sEuI
c) feginn gl&d
.u[ig! rt
d) sn6.t riry6
e) !eskr.8k
njr !y
fogd (for 'lesri)
leilli (for.h6ilri)
lEDi (ror *eanri)
f€glui
oulg*i
sn6ri
leskvari
nrti
f€sEt.
hoilsl!
vafttr (v6!a3tr)
foslEtr
auog&tr
3b6.1i
rq.LraBrr .
DtjEtr
m'
S 50. I en del tillFgsora datrtros hdjere og hoiest€ S
grad &f en anden statrlm€ end d.en, d€x bruges i l6rst€
smd fsom i nuvarenale claxsk):
gamall gammel
966r god
illr, vdndr ond
margr maagen
Iitill lilte
mikill mogeD,stor
ellri
b€tri
ellztr (aI *ollstr)
beztr
fl€iri
nilni
meiri
flestr
min(n)str
mert.r
61'
S 51. I flere tiuslil€ ffnil€s 6n hitj€ro og hitjesi€ gred, t
ddtuet &f bioril og forholilsoral, uaeD tilsv&re)ile lbEte grail,
(no!6r Eod nord),yrr'i, 'r'ort (nor6'
drt) lordrigero
(fr&n fren)
fret ,i tfrawri)
fremmgle
.pr^ lapt@,it \sasre
{s!i! tilbsso)
(i!! ind)
innf;t intu6
(dt ud)
ttri, gtti t&e
(nior Ded)
nerri loilre
(of ove!)
.fri,, ftt ova
(fyrii, fyr forD) fytti to6t zt ro
(Bt0 s de)
stdari s@ore
nvr.t, h@,ln. l^0!6'
dir) lordli$t
ftetuIr lfv'n6t!)
{romosi
eP,r!, aiqrb b^gesl
itistl iEit€Et
trtr, s2tr !0.$r
,,,ir D€tIerBt
ofttr, efstr EaeBt
flr.tu fo$r
8ira8t' iencsi
3+
ti
36
$ S2 Hojere grad bdieBaltid svagt som tilIarqsorcl€res best€mte lorm (S 46), dog med den forsLel'
at huk. bbjes son a?ld($ 41, b, 2)' og at flt. trf sf'
og eL encler pA, -l; altsa:
Ent.
of.
spakari,
sPakari,
sPakara
stl
grl
":l
spakale
Bpakaxi
spaLara
ef.
Flt r1{.
gr. I!
i
Som hojsre glad bitiesogsanutids tillFgsfor-nt,
(snl. $ 41, a, 1).
nfir den sttr som tillsgsord
g 53. Eiijeste grad boj€s starkt elter S 43,
DAr don ste,- ubestemt (hak {taliaril, huL. qppl,?6', ik'
spakast; hak. dllipstr, hnk. d{/|st' ik d{Pst o.3.a)'
svagt elter $ 4{i, nir den st&r b€stemt (hak. {p&}ds'i'
huk. og ik. qal&sta o, s \')
s 53.
Eni. nf.
g{.
ht
€f.
ek
nik
m6r
min
pn
FiL
P6'
Fi"
l*iles ik. og Il t.
af det pr,pogende
I
)v6r
stedord sd (S 5?).
t'
y6var, yo&r
vri,r
$tr
S 5q. Ejesiedord.€ne er zirn min, ]ircn. clin,
.^trxn sjn. okhvr, lklrefi \or, edels aI to; ,uirt (,t//),
y'Darr ellet gdar vor, edexsa{ fler€. De bbjes som
tillagsorilsnes ubosbemte form, dog sAledesat nt i ik
al mtrm, linrt, siz', bliver tt; i gf. €Dt. hak. ender cre
aIIe p5, -n lor -an, og okftarr,gl&arr,1fi(D)arr ndst'det
a loran bojningsendelser,der begynder med selvlytl
I wtnn, ItMn, si&n et i tidli.g lorkoriet til i foran 'lx
og fi, f. eks. t. ninn, nxtn' ,nitt; olrkar\ okh r, ohha,!
(okke,t); ef. ni n, hina, niLt; ohlarn. oltl':ru, okkdtl
lokkat) o. s. ,/.
a) si
g 54. De personligs steilord:
zil€D I'enoD
oLkar
X'or Sdje pe$on
t"
ykk
6r, P6r
5?. De pApegende stedord er sd aen,less{S 5?
"s
(:oldre sjri) deune, htuz hin.
Stedordene.
lsie lorson
I
1
$ 55. Det tilbag€visende stedord, der er S 55.
6ns i alle kon og tal bojes: gt. sik, h[. ser, el. st1t.
spaLari
sppkururn
spaLari
hf.
€{.
S 54.
fi,
I1l.
i
ft, pir
ik
huk.
hak,
s 54.
l.te person
Tot. nI. vit
ef. | ..
sdjo pefto!
hak.
os Det3l (:J{) bojes sS,Iedes:
hak.
h*
h6n, hon
hann
hana
hann
hsnd
honum
hinum,
hennar
hans
LuL.
ik.
haL.
huk.
ili
Ent. nt. s6, st
bat sj6,pe$i sj.i'pessi petta
Pat benna ,lressa . lettft
sf. bantr Fi
. I r,"*,
hr. beim bFir,rri bli bFssum
lP"""t
pFssarrt I
I
ef.bessbeir,r,,ro*" O**
1f""""' ! 1.*"
t necsarIarI,
39
.38
buk,
Flt. trl Deir p*r
e{.
!eir(r)a
il<.
lau
it.
huL
br&.
Dessir Pessar PesBi
Fessa bessar bessi
Pes3um
lessa, b€ssaxre
I nL snt. hak, og huk fndes i aot oldste sprog
altid sl for Pessr.
b) hlnn boj€s aommtnn (E 56): nf. eni. hak. iirur,
kelileord
huk. [t, ik. ki,ltro. s. i. - SombeBtemt
{oratr tillsgsoril brugesdet i formemeonD (Bldst),
Lnk. en, in, hin, rk. et,it, bil (med.eakalt
hr, hlfi,
t). Som best€mt ksndleorilvecl navreoril s€ttss
il€t derimoil i formon orn (Bldst) eller lrn eft3r
nevneorilet, og bagge ord bojes rcgolmassig. Dog
mistor keudeordet sit l, nq,r traru€orilet e ler pt -r,
-t, -||, og i llt. tiligs, nr,r aet end€rpt -r; navneorilons selv bortkaster -m i hf. flt., der sa,I€il€send€r
13, -u. efter hvilket kerdeordet mister sit l. Som
Lojuingsmonstre opstill€r vi at nalTeorclenssstarke
bditrirysnad€ h&k. &fr, huk. In 9, iE. ori (8 24), aI
cl€n svago hak. bogi, }nb. tuna6' ik We (g 37):
Est d.
Cf.
hf.
eI.
tr'lL nI.
SI.
ht.
utir-iDr
ull-intl
rttfi-num
uus-ins
ulfar-Dir
rllfa-na
rilfu-aum
ulfa-nna
-Ent. lf. bog-inn
Cl. boga-Dn
leug-in
laug-iD&
l&ugu-mi,laug-inni
laugar-iDmr
leuger-na!
laugar-nar
Isugu-[um
lauga-nna
or6-it
or6-it
or6lnu
ordB_ins
or6-in
or6-i:l
or6u_trum
orda-nnl
tulgs.n
tutrgu-Da
auga-t
auga-[
Ent. hf.
ef.
FIt. nL
gf.
hf.
€{.
tungu-noi
tungu-nnar
tuDgur-rar
turgur-$r
tungu-num
tungna-Dna
boga-num
boga.ns
bogar-Dir
boga.na
bogu-num
boga-trro
auga-nu S 57'
auga-N
ougu-n
augu-r
augn-num
augra-rna
Kendeordelkd itog ogs&hisbo sil I i 8trdr€tilfeltle erd
de b6r lsvntq I eks. ht hak. .lala{n del€D(Fj.ddli't,4, st
!uk. edlra og ,61-itd 3o1on.
S 58'
S 58. Ilenvisende stedord Som henvj6ende
er
henvissnde
sm&ord
stedortl bruges de ubi;jelige
(aldrc os) og rem, af hvilke ds ofte samnensmalter
med et fqregaende p&pegende ord' L eks sds, ,dtr,s,
I&ra fot sd,es o. B.'r.
Ffi
S 5S. Spttrgend€ stedord er kuatheld, h"tiff E
hvom al l,o. uter, Irrrr bvem af flere. qui8.
e) lrvot stAr som Do. og bruges kun i ik €nt og
i hI. og eL ent. hak.; det meDglenaloelstattes aI tu'etr:
hrk.
Ent. nf gf. hf. hveim
eI. hvess
b) hy|[rr
($ 45)meD
lwe4an),
ik.
hvat
hvat
hvi
hvess
som n,ih
bities som sir?kr ($ 43)r hvort
gf. ent. hak. nadd,er haritn' kaan (si,
itedotd er e) eim' eiMllwcrt, E @'
S 60. Ubsstente
npkk:urr e\, \oge\ b) lwatoetna' baik hvad som b€lst;
c) ladryi, kodt:xgrhvilken som helst sf to, jngen sfto;
fu,ergi, lwerigr hvilLen som helst; cl) arurarr en andlen,
bnko,rthodrY en af lo, ahnarrhl)etr an og attden, annarr'
4t
S @ toeggje er\ al ta, habrheggje err\ ver ef to, Affir bsgge ;
e) ensi j['eel. Med hensyn til bdjntugen €r {olsende
a) l. Glnn bdjes som m;tm rS b8l.
(aller einhverrJ, hnL. einkLrr,rk. eilt2. elnnhyorr
lc'ed, er sammmensat el einn og lrrerr ($ 59, b); men
udenfor nf. ent. og gI. €nt. hak. og ik. bdjesi regletr
kur lrer,', m€dens e?, er uforandret (hl. einhxerjun,
einlwet'i, einkoedu); i det sldste sprog bijjes i alm.
ogsA einn \hf. eiwn-hLvrjun o. s. 't.).
h'rk. npkkut, ik. ,tphkatj gf, nphkwru,
3 trqkLurr,
npkkaa, npkkut, bdjes for ovdgt son st ubestent tillagsord. Ved sidffi a! npkkkrr {ndes ogsl, de aldre
Iormer nablflan, nehberr (nphkoarr, noklberr ogfr.ete),
Jer bi,jes som ht,itr og hvcrr.
kotretnal oghvatkl
b) hvetyetna
\ogs{ h,bel,xetna,
{dannet aI lrd, og paftiklen -9r, $ r9. r) bruges kun
i ik. ent. {h{. h'i"etkq h"tgi).
c) hvirgt
og hvorgi (dannedeal lutin,lwerr og
paxtikl€n -9,) huges meget sjelden udenior eot. hak.
og ik, der bojes s6lodes:
.
EDt.D[
sr.
ht
er
I8k.
bv6rsi.
.
r'vengr, nvd.gD
hvnNngi
hvtuskis (hv{*is)
ik.
]- h v i i k r
hvd'frgl
hv6$kis
thvrlk{
(hvArkis)
ine,yi hedder i hI. ent. hak. 'r€r:rrnqi (hI. ik. {ndeg
ilke), nen bojes ellers pn samne m[d€. De matrg(flt.
Iende {olner (huk. og {it.) udfyldes af hvdrtgr
pafier,
neutri)
og
hvorlg",
ltadfigb
ingen af begge
der bojes som regelmpssigetillegsorl.
Ann. Ik. sf lr6'Vi brugesoftestsombiDd€od:fto'irrLi(i
alm.hoArhil nA: hvsli€r - eller.
b6jes som o/rlarr ($ 56), msn ud- q 60.
d) 1, om&rr
j
stoder altid r gf. ent. bak.. n{. og gf. eDt. ik. og
forandrer rnr til dr:
ik.
Etrt.
D{.
gf.
eI.
Fl6. trJ.
. hI.
ef.
annan
Qdrum
aora,
annerri
Qbru
an11aft
adrir
abm
adrar
adrar
Qnnur
96rum
annarra
os onnot|.hYert
er sammen2. snnorlhv|lrr
eatta al annarr og huirr, huerr ($ 69, b). 'Bagge ord
bojes lbf. Fnt. LL. odru-hait i orru-hD?tju)
og hvirrtveggjo,
sanmon3. onroritveggio
satlre a,f amar, kotitr og h)eggja \ef. al hqir' E 62),
boier det lorste ord, men beholder tftggja fiolax.lrct.
Ved siden Leraf bruges ogsAlormeme oDn&ritvoggl
i hvilke b6gge leil bojes, a'?naft
og hy{Etveggl,
og h,adrr starkL som ovenfor, metr lr?rgi svagh som
'ltt (9 46, sluta.).
A!m. InteHriiDelt al dise sieilordlNg€s iser olte 8om
lindeoril: artatnoall - eia oe a$natbegsia - dod: erto! og
ellet; lw1,fl"eggja - ok : t&de
4. b|[[tr btijessAled€s:
I'lt. nf. bi6ir
bd6ar
gf. bt6a
bd6ar
hf.
ef.
be6i
babi
bn6um
beggja
Anm. Ik. D@otbruged neBt som bbrleord: b@rt
(dda) : iede - os.
43
42
S 60
e) ongt (dannet af a;rn os partikl€n -ti) bojes i
regl.n sAlodes:
ik.
Ent, nf.
gI.
hf.
ef.
ongi
engi, engan
engulc
enskis, enkis
gf. enge
e11gl
e)rga
ergri
engrar
€Dgar
engar
ekki
ekli
eDgu
enskis, enLis
engi
engun
hf.
engm
eI.
Alte.disse lorm€r med untltagelse al engi, eklti og
enskis (enhis) Lan ogs& have b for e (sngan o. s. a.J'
og rl foral cle enilelser, iler begynde! med a og d
Talordene.
g 61. $ 61. a) Grundtal.
l. sinn
L tveir
a. lrir
{ fj6rir
i. fmm
G. sex
?. sjau
t itta
O. niu
lO. tiu
ll. ellitu
12. r6lt
S 6r. b) Order8tal.
fyrstr, fylsti
Pri6i
rj6r6i
fn(m)ti
s6tti
sjaurdi
iiti (6tiunAi, -sdi)
alunili
tiundi
slliJti
tollii
s 61.
la. Preihdn
lrettindi
(fjog(u)rt,indi)
(fjog(u)rtnn)
14. fj6riri.n
Ijrirnd.ndi
ffn(m)inndi
16. ffm(ln)td,n
16. sextin
sextinali
r?. sjautjrlr (sjautdn) sjautjdlndiGjautddi)
ntjdnili
la. dtjdD
nltj6ndi
le. nitjdn
20. tutiugu (tvitid,n) tuttugundi, andi (tvftjAtrdi)
ll. tuttugu ok eirD. tuttugutrdi oL fy$ti eUer
einn (Iylsti ellor eiDr ok t.)
(€in[ ok t.)
gr!. tuttugu ok tv€ir
(tveir ok t.)
tuttugundi ok aanarr (a,nnaII ok t.)
aO. Prir.
lritugundi, -andi
fertugundi, -andi
4O. Ii6rir
ffn(m)tuguDili, -andi
tO. fimm
6O. sex
tigir (iugir) sextugunfi, -anili
sjs,utugunili, -anili
?O. sjeu
Atta
dttatugudi, -andi
tO.
nitugundi,-aEdi
eO. niu
(hundrad,
s6
lOO. ttu tigir
S 63)
(hundrad
ok tiu)
ll0. elifu tigir
(s6
l!O. hurdra6
$ 63)
2OO it{O). tvau hunilNb
rooo (ltoo). Pnsund
SOOO (a4OO). tvar Fusundir
62'
I 62. AI grundtallene bdjes de ffre {orste;$
bitjningen af ein. et omlalt $ 60, a, r. De e!'rige
boi€s sAledes:
Flr.
. tv€ir
tY6'
ef.
tYsr tvau
tvaer tveu
tYoimr, tveim
tveggle
pft
b46r pit
p46 p4d,r Dljir
Fimr, Frim
b"cci"
45
s 62.
S 63
S 61
I'It. nl. 4orrx
CI. fi6ra
hI.
of.
{jogur (fjugur)
lj6rar
Ijogur (fiugur)
fj6rar
fjorun
tjogurra (fjugurra)
9 63. Ubdjeligeer grurdtallen€6-90. D€rimoa
er 8O-eO tbnnetle af navneordettigr'tagr (oes ttgr'
tugr, tagr el tier) og bdjes altsA som dette (S 31, a)'
samt forbi.nalosrned ef. (Trlr ligir kin, S0koer; medseo
tigu nnww, med 60 mand). I det ssners sprog sammensm@ltedede dog iil et enkeli ubdierigi od (!|.dtigi o. a. \., og endeligblev -fi3t4
til -tiu: prjdtluo. s.'r.).
- hmdraa
et navneord al ik. (flt. h ndrud). I al'
mindelighed betegner kundrad uden nermere bestemmelseet stort hunrlredeo: lPO, ogsALaldetft*rdrad
t,trfftetl (ta)Ifrbtu : son inrleholder r2 derc) i nodsstning til cletlille hundredec: lOO, der entenLaldeg
hunl,rad li,r@tt ellor ku tigir lalra| | eks. htilft amat
ll,Md,radlth,gr& s/r?p.r,halvandethunaredelargskibe c:
l2o + 80). - bt,s nd er ot ravneo. af huk. (flt lzis{iflii'rr); i armindelighed betegner det 10 stor€ hundreder (c: IIOOI
g 64. Ordenstallen€ undtager al€ to forst€
bbi€s kun svagt som tillegsoralenessvage foxm (lrdat
som 2r,, $ 46, slutn, huk. oe ik. Iriait, flr. lri'iu
o. s- v,, resteDsom sJlrk, $ 46). fu/srr b6jesbado
stFrkt og svegt lfyrsti, annatr kun starkt (s6 S 60,
a. t). - X'm den 2ode til OOdeenderordenetallene
oplindeug !5 -t gwtdi (-tuganm)j i ilet seneresprog
lortranges -tusundi al -tugti (kttwti, prtklgti o. E. r,)
og endelig aI -tugasti \lutlugdsti,lr'ihqasl[ o s \.).
UdsagnsoPd€ne.
g 65. De oldnordisko udsagnsord har egodig kun S 66.
6n art, handlearten. Middelarten (dentilbagevisende art) er nenlig kutr handlearien, med hvilkstr
det tilbageviBetrdestedord €r sammensmsltet,og lid€artell alanllesved omskrivafug.
Af tliler ffndes Lun to: ultid og fortiil;
sndrc tider ud*yLLes ved omskrivdng.
alle
AI mlflde! ffnd€s fremssttenale, forestilHertil kommer endlende og (i rutiil) byderde.
videre nutirlens (megetsj€lden fortidens) navneform
og nuti$sns og fortialenstillsgs{orm.
Af tol tudes ertal og flertal,
ogsA entatter det tabt€ total.
hvilkot sidst€
|i 66. Udsagnsordene deles i to bojnbgsnader, $ 66
deD slarke og den svage. Fonkeller Iigger j fortiden, der i den sterke bojtrirysnede €r enstavelset og dannet ved allyd (g 9), i den svage flerstsaelset og alanfft v€al end€tillag.
Enclelseroe i b€sgge bijjningsmndsr er 6ns i
rutid, men lorrkellige i Iortid, lvilket s6s af loigenile oversigt:
Nttid:
tydsm.
foro8i. D.
EDi.
flt:
I. -
2. -r
3. _r
1. -um
2. -i6 (-it)
3-d
-i6 tit)
.i6 Gir)
tiU6$t
-udi (g 62)
47
48
Fortidi
$ 66.
g:
EDt.l. 2.-t
.a (-i)
-ir
Be.g btijni!g
.ul
-6&toi)
-6ir
-6& {-6i)
-0ir
-bi
-bul
tillegsl -6i
-inn(914,
iiu€gdl
-6u6(-6ui) -ri0 ( oft)
c)
2. -u6(-ut) -in(-ii)
-bi
-i
3,.u
uilotadoB
Doget
oft€ @il€ls€Dtt,
tli
I
1st6
ADm.
!6r$
tr{r Bieilorilde ti, og dr lblger umidtlelbad €ft€!, t eks.iblis
oil vi to tog, t6kil oet i ib5, fot tdhun - I 2il6n psrs. fli
er elilelsea O, soD, n{r stoiloritetu it, ,r fulgt€ often i rcglsa
Uev kstet over pn diss€ lt6ku I i ro rog, t6let ler i |@A,Ior
tbktul lt, tOkudtr), 6n at st€doilens soDeredltid antog fomemo
'd
)ti, ?rr, os ford dissouderades d. i Esre! uds&sndordetd t4.
b6inlDgumiile.
.l. l)en .t@rko
(Lende{ormome),
hvolal
S 6?.
$ 6?. Eovedformerne
cle anilre lormer ilannes, er nutids travnslorm'
f o r t i d s I r e m s € t t e n a e m 6 , d ar s t e p s r s e n t . o g
lste p€rs. flt,, semt lortias tillsgsform, {. eks.:
bera b*,re - elr bat' 1)6r'btuun - bodnn.
AJ &sse daDres de andre forner pA lolgende m&de:
a) Nutids fromsEt mAde e[t. ilarnes af stammsn
i navnefomen ved i-omlyd, nir selvlyAen er Boaltagelig dedor (rd,ia tage - eh teh jeg tager); lste pels
har inger e lelse, 2detr og 3dj€ tiuirjer r (td*r)' der
meil et foregAende !t og a ssmmensmslter til Dlog
,i'(S 18, b), f. ehs. skind sbinx'e, ek skin, W, ken'
sklnn \for *slti,nr); lesa l*'ae, a sa bse' eh tr$' egs,bi,
harm lef,s, q1ss. Ogs& med I kan det undeltiden sanmensmslte til ll, f. eks slata stjE.le, ek stel,Iit, hann
statr alJet stel,l. Derimod borffalder r ettel Ir ($ 20)
og efter de $ 21, a, 2 n€evnt€ m€dlydslorbindehsr'
f. e}:1.fuefta altage, el', pit, lvtnn !l'err; uuao aokse,
ek, !k, hanl ae4 fregnd spnrye, ek, 1A, hann ftegn, - E 67.
Fremsat. rut. flt. har ingen i-omlyd (undtagon i
uilsagnso. p6, -jt) og danDss veal enalekens -un
(der omlyder o tir g), -16 (-7t) oE -o"t tpLr.on,taki6 FA1
,@*a; Sdje p6rs. er altid lig ravn€formen.
b) Nutids forssL mAde er i lste pers. €ni. lig meil
nav.nelormeD (tdke - ek taka, sererc taw; zdea og
3dje pers. endor p& -tr, -l; flt. p3, -lrn, -td Ctt), -t.
c) Nutids bydem&de 2den pers. ent. er lig med
navnelormen med bo*kastet €ndelse (ralt); lsts og
2den pells.flt. er lig flt. sI nutids frsmsst. m&de.
d) Fortids fremsst. m&de ent er itrs ilEheog
Sdje pere. (e&, kann t6k); zd'n pers. dannes ved ti.lIbjelse af.t @A ftkq, der fordobles elter selvlyd @r
bjiJtt, g 20, anm.J. tr'oran t g&r t elter selvlyal over
bl ,; brliJta,bryd,e,ekbra t,bk brauzt; ldllrhAa, ek l6t,
p{r l6zt. Etter t med foreg. medlyil bodfalder €ndels€rs t ($ 20)r bind,a binde, ek, btt baltt lj6sta Blj', ek,
bta Laustt kdda holae, ek, PA tulf. Dog dndes tidlig
former nerl ,,tt P'it bazt, helat. Med, foreg. 6 btiver
t efter selvlrd tt (g 18, a, 1): bjbda byde, ek baud,
hi. baxr&i rdda lede, ek ft6, pu r4tt; bidja bade, el' bad,
b'ic b.1fl. GAr en medlvd Ioran d, borhfalderend€lsens
ti oe a bli]fe, clt xafi, b'it Dart lat auafit). seido
irelger !t ogsn iud i disB€ forner lbauzt, thl, baclt. tr'reEsat. fo*. flt. ender.ps, -um, -ud (-ut), -u.
e) (A:rn. til c og d). I ftems$t. {ortid ent. og i
2d€n pels. ent. bydenSde blivor i udlyden
rtrd, t;1, tft
Unda binde, bydem. bifr, lo!t. batt
- kb ganga 93,,
gaklr, *
gekk
\t
hah,
tult.
ld,
lt:
kadtt, holde,
AnE. ?olda.volde,heild€ri bydeD.,ard {$ 88,}).
, Fortids lor€Bt. mr,al€ dannesaI stammeni fortids frensmt. nSdo flt. ved iomlyd, n&r selvlyd€n €r
49
48
- eh tqlta: ek
S 67.modl,aseli.ederlor 1el ,i( uh tiA'un
baa. rtr bundun - Pk bgnda)- EndelserDe er de
samrne som i nutids foregt. nAde (s6 b)'
S €8.
g 68. a) I de udsagnsord, ivis stamme encler pi
v. b;rffalderu under bojningen undtagen {oran endelser. der bervnder m"d a og I rdog regelmassigogefl
i for-i,.riilagef. Ioran -inrr. f eha' hggguahugge nut
ek hogg,]'h, hann hoggr, r1r hpggwn' O)ir h?gguia,leir
nogpii, lort. -|i'le,glt heggl'inn; - sultgDdswge' sokkae
L". lott spng.-sokh,lort. tili,egsf s")Igi'r'?,soktr'?trt
"vt
br Noele udsaensord{orsiaerl€ri nDtid srammon
med j. Jom dog borr{alder uDder bojtri-Dsetruodtag€n
foran"de endelir, der begynder med o og tr, f e!s'
sr'.tiasidile, nut. ck sit, b&, haw sit\ atu sitiun, (D6t'
sili6, Peb silia
form inddsl"s
6e.
5 Sg Eftor aflydeus forslouige
5
"
kan adskilles
der
udsagnsoid i 6 klass"r'.
a" i*rU"
solv(den
torslellige
ved lolgende hovedkendemerker
lyd i fortid):
1. Fortid Irems.msde ent. o(9)'llt
-o
-&'
l
6
,
trI.
- et, -i
rv.
- lur v.
- e,6, lA) -
vl'l Bj _
tr
(i enkelte ord er stammen i nutid ud- S 6e'
- 6n medlyd
videt med S, mlxa hat to netllyd efter o). IV kan
ka,ldes i-klassen (l i frems. fort. fli.), V z-klaeser
(u i {rexnE. fo*. flt.). VI har forskellige rodselvlyd
og €r kur ueg€nlig aflydsklasse. - I den Iolgende
udsigt over de vigtigste sterk€ uilsagnsortl anloreg
navneformen, Irerns. nutid lste p€Is. ent., fren1s.Iortial
lst€ peft. ent. og flt. og forHas tillagsform.
s ?0.
Davtret
rr
e,6
- J6, - J6 (Jo,Jr)
kaldes a-Lla'ssen'
AI disse 6 klasset Lan I-[I
i I og II i irems'
grurdlyd,
idet o her vis€r sig som
rodselvlyd
Iharkort
lo*. €nt.. im i nuti ls navnef ;
Pfterfulgt
korL
rodselvlJd
eltertuld af to medltd, 1l
0f
eftefDlgt
r
navnel
af 6n ;divd, m bar i Dutids
luiiil
fori
lortid
eni,
oll
!hs)
B) y, o (odlyd)
e (omr)l
y,0
bind
A) binda binde
br€st
bresta briste
bj{rga bjarge berg
tll
flt
A) r, e,fo (bryo,l, e
lu
iu,o
J
b*t
bundum bundinn
l,rast brustumbroslinn
barg burgum borginn
',1"119:*
.eng sunerusuuts,urL
"l*j l"nng
- lsvtrgla synge ,
stoLkvaspringe stokk Btehk shrkkumEtokkinn
S&leileElitj*
A) fiu&
d
s ?0.
Forsto LIass€.
ondviilere:
findo
hrind& stsile
sliDna spiDde
s 'D r i n -c a a o r i n s e ,
t'ilatj
stinge 6rikke
svimma svoonBr
viDile unAq sno
.vinna vinde, udlore
ffnx
.
raDn
lluudum
lrrnrum
hrunaum
Btunnum
spftngum
ifuDdinD
ltunni,,n
lrunilinn
spuDnun
3?runginn
hdtrd
slinu
s ine
hmtt
slrnD
spr&kk
Biing
Bnmn
viDal
vinD
stunguh
sinDgitu
Et&kk
svamm sun@u@: summiDs:
uduo!
urdinn'
vati
tuninn
r) Ogs[ efier 2den kl.ss€: sri!l.d, srih, |Dafr, sDAtuefu
1) Om lortk6telser
sf , i disso og do l6lgend€ old 3d S 21, c
4
50
nsvnet
bres6.
bre!na
ttrikk€
ilr6kk.
roDna rende, ddd6
datt
hvalf
slrelp
sla!!
snart
splait
v elta vBlt.
v€rba vorde, blive
verpa trsrc
!eorra aftese
gjelila
Iei.L6
sj alro sialder
hjdl!B hj6lpe
sljAlf!
sL@lY€
skj olla 3meltl6r
g€ld
gell
holp
B) tslynsva eller
lslyngjs Elynse
|slyng
ltvii:. tygg"
lt"**
ii,ry" er tr*rg.
"
)l
iluthuD dottinn
horfrln
hurfun
sktulPumskropPin!
sluppun 3lolPiDn
spruliumsProitiDo
sv&lg
sulsum
s6lgintr
svall
svall
sralf
vall
valt
var6
vsrp
Fvu
sullum
sultum
surfum
ulluD
ultuD
ubd
urpum
Fudn
sollitr
soltinn
3ortinn
ollhn
ol0inn
or6inn
oryirn
PonDn
C.ll
Coll
halg
sleng
!&vD€t
s ?1.
A)geta
bidja
B)bera
[ema
o,t
o
give
betlel
bere
tage
geI
bi6
ber
ikep
cet
ft.
rCoF
bliv€r -tl
gef
ba6
bar
nam
tll:
fori
foriid
lutid
6nt.
a)
B)
I
gri,fum
bA6um
brirum
namum
e
o, I
gofinn
be6inn
boriun
nDmrnn
set
lek
v6g.lolte,
dEbe
liesja
1igg61
I1CC
l{
bissj&
fil
bicc
!6
iacc
'rne I'one
i) sjsld6! s.,ld, sk.tlo i nsvDeil
$ ?0.
(HokLin!)
Anaen KIaBse.
$ 71.
detta dratte
hver fa vende sig
skr6!!e
sliile
slepp& !lip!€
streris ber@e
spreits 8ltirge
lsvelg& etler
tsvelsj.
Ev6lse
sv€ll& svulbe
s v elt. sulte, ild
Iort. tll
}I6kk
klakk
sokk
hrdkkae vig6
klokkva klynke
Bekkva synle
bld(Sl5,&)tnsbun
bevege
bmnde
fortiil
nuiitl
r) I diss€ od er autid6stddneD udyidet bed J, son h&r liemkdldt t for o og i ,tggJid og liggja a@ndeD grt 1or.g.
53
$ ?1.
Sarlige atuigelser 6ndes i :
navnet
nutiil
foriiil
jkvan . Jkvd'mun
kominn
lkom lk6rnum
. lsvdtum
kam
tem
sof
seI
tls6
tre0
({or *Lvema)
(Ior *svela)
tro6a trad€
vefa vsve
$ ?2.
txd,6um
hab
lvaf
vef
lv6tum
l6fum
l,tf
it
S.ef
hleO
Ld
trcbinn
otrnr
6tum
filum
Irigum
IeI
f€la skjul€
Iregna spijrge fregn
sjd s6 (st s6a) s6, flt.
sjdn
gel& g&te
etinn
ldlginn
{reginn
sraaa sqere
v6rum
vedt
var
to anrlro
med€
dannes
af
Nut. frems. og Ior€st.
(Jrems.
erudt
eru:
Iotest.
m. em, ert, er, erumt
stemmer
m. sjri (si), sar,36, stn, siia.si). lorest nuL 2.os 3.ten.
tair, o#i (i tuk€trale 36tning64'
enL ledder oese uilertiden
I dei elilsie s?rog bnges 3 fot r i de foreo., ile! b€gyldor
semt i nut .d, er oe Iort, odt, MtI.
m€al !F,
$ ?2.
s ?2.
Tredje krasse.
nutid
fortid
eii.
B) t, { (c: *aga),
e (obl.)
A) fara lare
hslj a heve
B) draga drago
116 flA
e
O, e
Ier
dreg
flB
&litrn
gali!!
gmfnD
bhonu
ksliro
malitur
skaffnn
vadinn
Ysinn
CD€C
kli, kl.
kl6
sl6 (sdr.
kt6gud
Bltgun
kLeginn
slegiDt
Ilv6 io, mdld
l,v8
$88")
j,(v)[
D(v).suml,veginD
lr@js ld (for
*hleej!)
hle
hl6
flt
6(-6c,
btver -O)
{6r
h6{
ilr6
It6
6l
dlun
Sdl
e6lua
g!6flm
C"6f
ht60
bt6bun
k6l
k6lum
m61
D6luE
skdf
dkdfum
Bkdp
sk6pum
66(521,c) 66ue
6x
6aum
D
e 612,042)
I6rum
h6tum
dr6gun
fl6gum
fadntr
hafin:r
dreginn
fleginn
Sarlige afvigelser {indes i:
deyja do
duy
d6
geyj a'go
gey
96
standa sffi
si€nd st66
d6n
ddinn
(gd,ian)
g6m
st66um sta6inn
r) OgB&(i !ub. og fort. tlt altid) Bvagi: slnw, skapada,skapa& ell. Gj6ld6n) siieJid, [email protected], Bkdpi'r ot skapar(ldl.
55
54
$ ?3.
$ 73.
fortid
F jEsrileLIasse.
fo.tid
el (.d os
-clgS 2r,t)
bita bide
bit
stiga stige
stig
beit
Ist5
I
tsrerg
I
sveiL
voik
b€Y@g6;vige
v{kja
svikub
vilun
fdrt. tlt
5 ?3.
svikiu
vililo
Afvigenile er:
bitum
bitirD
Sngum
stiginn
bida bi€
spjja spy {aI
*qpiva)
.
bi6
spj
bi6um
beid
spjd (af spj6n
*speiv)
be6inn
Se.bil€s
toj€sossn:
drlf& driy6
gina gote
ddf
s,n
sripe glibe
cE!
gritum
Sr6rp
t
h
!
6
bn is& bnje dis
hnls
l,'g"t"igi"r
l-[ei*
hnlta stoilo
blitirD
hDit
hueit
hnitum
brlfr sribe
bdf
hreif
brifm
bi6!tr
hlins shige
hdn
beitr
}dnuD
tdnim
hvl!& hvi!€
hviliu
hvln
hv€iD
IviDuE
klifa klahe
llif
kl6if
klitb
klifln
li6a lid€, g&
ljb
li6m
libiu
lei6
litinn
lita Be
llt
l€it
litum
ri6a ilo
ri6
reib
d6h
ri6inn
rio& vrid€; fl€tt6 (€r fardet strmmon nod rlst forogee le)
reif
rlfr !iv6
Iff
tiflm
liff!tr
iisa r€jse sis
liB
r6is
rbum
rlst
rsi3i
risli!!
lista riibe
ttul@
rita ehivo
rit
leit
dtum
ftin!
3i6
3ei6
didum
3i6iD!
siDr byll€
skintr
sisa synk6
sls
sd, seis siguD
ski!& ski!!6
dkin
Bkob
slinum
Bkiliu
dkdd
skr6i6 sldduD
Blgibie
shlos Bkride
sttta Blido
slt
sleit
sliiM
sliii!!
6ri6s skB.e
sni6
dDein sdbm
slioim
dvibim
svin& svie
wl6
svoid
sviouE
sviffna
dvifd dv6ev6
B''lf
sveif
svifu
bltf
lEir
bfifm
brilinD
!!1f& sribs
"s
?4'
s ?4.
F emte LIasse.
follid
jd, Jn;'n
forl. tl l:
v
oE (-6 og u
o
-oug $ s1,b)
Jd star forantandlyd,Jri forangane- og lmbelyd:
bjdda byde
bi6
baud bu6um bobirn
fljiga
flJve
Iuka Iukke
nic {fl.* *"*"- o"*r"
lYk
lauk
lukum
lokinn
ftj 6te fyde
sj 6ta sydo
blj6ta ft
frJB
afs
tljr
hnjd
hrj 60a rydde
hryD
\) Eoftin o#c" ftstq ft6a (S 88, a). billFsst /rrdntr, /,"rttt.
56
S 74.
5't
n&vD€l.
fort. tU
hnsqn
lalqE
lkuNm
{brosiD)
botin!
rkoriD
blanda blande
bl€nil
faltl a ifere kvinalolig f6ld
lustum
nutum
ruoum
suoum
skuiuD
lostin
loliln
rbbin
sodim
skotiD
felle
Fit
brJ4
laGi
n&qf
Eub
saub
Bk&ut
litrt
b4ur
!ui@
(bruiuh)
loiinn
Foriln
drjp
fltl
klif
dnup
f.uk
r.l&uf
,-
tl6
tnre, v6lge1
rj 66a 9616 @il
Drj d ia slip!6 op
dEjIpa drJ.ple
rj \tld fyg€
!jo
krjtpa krybo
ljts4 \ae
fald6
scrtg€
rfi
lbll
h6ld
-
flt.
blett blenilum blatrdinn
f€lt
felilum
tbll
feltru
helt
holihm
hokk hongum
$ 75.
fallinn
hslilinn
hdeiD
gr6t
let
rab
Sr6t
let
$0
gr6tuE
l4ium
r6bu@
blcst
bI6r
bl6tum bl6tinD
gr{titu
lAtinn
tnoinn
heita kalde, love heit
het
hetum hoition
I beiydningen rhedcler bruges i nuiid lati.
leika lBg6
teik
l6k
ldkum loitilD
hut
B) !'ori. ent. j6, Ilt. Jd;jogg,.iEgg;
og fort. tlf. o!, rfr, pggv:
s ?6.
liddinn
Medurcgelmasskomlyditillegsformor(sml,S?2,8):
In f6, (for *fanga) fB, flt. f6kk fengum fenginr
fd.m
ganga ge
geng sek!. g€ngum g€Dginu
A) 2. Fort. ert. og flt. 6, navref. og fort. tll
i, d, et efteifulgt af enkelt medlyd:
blrisa blaso
bl*s
bl6s
bldsom blisinn
bI6ta olre
8mtng6 smyge
dhj,lk&
etrt,
hmw
hraut
,
blj 6is fygo; s!o*€
kj 6!.
lort tlf. $ ?5.
auLa fomge
Sjceiteklasse.
A) 1. I'ort. ent. og IIt. e, navnet. ogfort. tlt.
t eftedulgt aI to medlyd:
eyk
eys
hrrdp& tobe,splinse
j6k
,
Jo3
travnel.
{:g\"- , *u""
lIul.umJ
lj6sue
1,,
luusru'
breyp r,Li6D lllun*
l(bruprn)
r) roitid
ossn lald (g 88, a), iillessli
i.,ri,,.
r) Nutiil svagl n asi.
sudron
or-r.
58
F 76.
n&vnet
foltiil
nutitl
bria bo; orilne bf
. ..
Dlo
fori. tU.
lbjogeum ,Dumr
,.
thirudrh
.. lhjoggum
toec"i""
bgggva hugge hosg rSr3rhi6
{lj"-g-g,-
s ?6.
$ ?6. Dannelsen eI m8d€x og persotrer i ile forskellige klaBser ses a{ folgende bojningsmonstr€: I.
A) 6tuda binile, LB) stokkoa farc alsted, spdnge (med
t pA gmnd af ?,, S U, ann 2)' II gefa elae, [f. fva
tarel I!. sripa gribe, V. slj6ra sLyds, VL -C!)fa a
Ialde, \rI. B) klnq)a lbbel
9-f9:.
t
,'
E
-.i2
- ..;.=.-.12.-
:€
d
;
6!brb( bobobo; bob! br urbob!,. \r o.bD - bo
ij.!
:,;
.e€
-: * "?! !t
"i
F
E;
.
Ff
:;.:...Fe.i. Fe! r r..E
*; EEF.iFi
"
"
=!.EGF&E
;
tEsE :E:.E
-i
'.=
I
-"
!*"*5d"i!e-€c*
*Ed et i E
t,
t ! t " S " tS i t
S.t$3,'8" &t"to
Er
Fl
Ei
fdts
.61
60
B.
*-:
cQ
;
-
.:
i
e
E,o
i
3E*=
:!
_J
i
,rF
d=.A.et=4
AEEEna
-3-RP-*-*-F
'=.= =;.=.=
> h >r b>r h
>
^
<
Erc
,
>
eeeeee
i
E
5-=:E:
in6ctts
J
i
T
=
eeeee,g e
ts/O
.
g 77. Hovedlolmerne {kendefolrnerne)
er $ 77.
n u t i d s n a v n e { o r m ,{ o r t i d s f r e m s a t t e n d em e d e
og Iortiils tillagsform, J. eks.:
fetu - lbre - farda. - ferAr.
Nutid har samne endelsersom i d€n starko
bojrdDgsmade;
men fortids IrensFt. mtde etrt.
erder i l. pers.$ -6o rs"nero-d,r.i 2. pe -6ir. i3.
p& -dl; i fh. og for€sr. mid€ cr FDdelsFrne
som i
den st$rke bojning xnodd foran; lortids titlagsform enclerp6,-dr. X'or -do, -dr trader i visseforbindelser-da ell. -to, -dr ell. -tr.
ic
F:
F^
=
r'35=
s>G
>h>,>>r
Erc
:o
a^
Z
e i.l.*.i1aaiElaaEa
.a
E
= r'F.r'e.n.i.i
F r
-:a
E 6 ! 6 r F D A t r A ' EE o S o E D 6 ! 4 i-6 !E o
.
;
;
.":-' i
::; "
2__'.
H !
d
g
H/o
-
iia
-i
9
.
=
:
:
-j
Hrc
'*.E *;.E E
hn bo br d! b! bD
;
.
ts
!,rd
!
-!.!d-!
qqqP4e
.F
-
6o
,1,
-
E
E
L
aEiiiil
A.=
Fo
1
:,.
,!
-o4, != ; s ; ; e E
Ei
Pi
i
A
6
bD b0 o0 b0 b0 oD
bt
a.!,-.E€.F>>>tF
4
.:
-:d a -!4 _!(,!4.!1
-!d
e
s
>.F->)>:>|h
t
g
>
' t'hh
Den svsgo bdjntrgrmfrdo.
.L
EF
delesi 4 klasser;i d€ S ?8
$ 78. De svageudsagnsoril
3 lomte €nder fo*idetr pi -6a (-rla, -to), i den ijarde
p&. -ado. Evor -dr og -dr (i d€ 3 forsto Llasser)
I6josumiildelbarttil roden,galder folgenderegler:
1. Efter selvlyd og elter t g, r, m (rnb),k
og p st6,rd, som efter i og? har lyden p: rd n&,
ndia, nddr; krEja tu&ie, krafda' kmli,r og kraf'r;
btgje aie, dgda, of06r; We horc, kegrda, kegr'6r;
ilama dommq danda, d,emdr; l)eltja \d.kke, u,haa,lol
!al!a), oebtdr og M,hdr (c: Dalpr); hlelt\a b"Ae bbe,
Nwde (ct htqtpla),htapdr \r:. hlelnbt). Ifter lf, lg.
ng og m (mb) Iorirunges 0 senereaf il, efter k
og D af t, fsbj& torea, fljlsda (e.l&e fytsda). fylgdr
(aldte fylsdrJ; hbgpe, klgteta, hl,eg?t\ o e. \/,
r 2. Efter I og n lolger d, l&r rodsiavelsener
kort, men al (i enkeltoord t), ntx der er lang: ,€rJia
\Elge, va.lda,x,atridrog oa.hr; un6 iarc iltfieds, undd,
nat; fylta lyIde, fstd.a,fyldr; nefna navne, nefuaa,
wfndr; mala sige, me.lta,meltr. OgsAi ordene med
&ort rodstavelselortranges 0 serere ef al.
B. dd e{ter selvlyil bliv er dil: fedalode,fedda,faddt.
82
$ ''8.
4. Xlter t og B folger t feita, lede, feilta, feittr)
Itsa oplyse, rysta, Itstr,
5 . E f t e r d , 0 o g t m e d f o r e g a , e n dm
e edlyd
bortfalder 6: se,ila sefude,
seniLct,
sendr;gyda eiolda,
Wdq,, Wdt; krista ryste, hrista, krislr.
6. Foran enilelseni fotid og foft. tillsgsl. skrives
en dobbelt medlyd i reglen enkelti kenna,kende,kenda,
kend,r;sleppaslippe, sk?,a, slqplr (jlr. g 5, 9).
$ ?e.
X'or6te klasse.
s ?9.
Fortid til{ojer -dr (-da, -tr), fort. tillasgsl.
-flr Gdr, -tr). AIle ord €fter denDeklasseh&rlang
roilstavelse. Ejendommeligt lor disse ord erj i stammen,
der frexokalder
omlyd, som bevares gennem hele
bojrirger; det fremtrader som I i nut. ont.,
dsl s&.Iedesblive! tostavelset; dernnod bortlslder
det loran l, og ligeledes forar a og rl uD(ltager i
do ord, hvis roil ender pl, g og t. ELsempler:
A) l. Foftid pE -do, till'sgsl pl -dr efter { r, m
(mb) og p (eft€r ff, m (mlr) sonere -tlo, -dr, elter
lyua fyld€
skelf& !y6te {lIaN.)
f@rs 1de
h6yra }6fe
Btjla Btyro
ilreym& drijDne
ilcma ilijmne
kemba keDDe
gl€ypa siuge
hloypr l.il€ lole
ki!!a !:tkke
fortiil
deyf6a
€ftu
skelfba(-&)
fGro&
betao!
stirbt
dreymdotda)
dcmo&('do)
kenbtu ctu)
gl6t"n. tt&l
hleypot (-ta)
kip6s(-t.)
fort. tlt
ileyfdr
6rft!
skerdr Cdr)
f@ror
heylo!
6tj'rbr
dreymbr{-dr)
dcmdr {-dr)
konb& (dr)
gleyporGtr)
hl€ypor('tr)
kirdr fti
A) 2. I'o*id pA,-do, tillesgsf. pa -dr elt€r I og n
(jfr. l, +):
fortid
ileilda
fort. tll
d6ild!
1€lalr
lylde
ryd"
S
- A r 3 . - E f t e r0 m e d f o r e g & e n d e s e l v l y d b l i v F r
dd I fort. og iillaegsf. til dd:
b€ibi
b€idtu
beiititr
6y6i
eyilile
eyildr
f@di
|Gd;ls
fcrkh
A) .1, Foriid p& -to, till@gsf. p& -tr €fter t med
Ioreg'lenile selvlyd, !, samt rndertiden I og n (jlr. A, 2):
spilta 6ilel6ggs
p -t&, -tr):
nutial
deyf
eIfi
ELolff
fGri
heyri
Btjri
dreyni
deDi
kombi
slevpi
hleypi
kil?i
deili
f€lli
fyrli
l@li
ieiti
vslti
hve!6i
leysi
missi
neli
dlilli
itni
nenni
b@ht&
tbitt&
veitta
hvst&
leystr
misl,
m6lts
6?ilir
inta
De!t&
bcitt
f€ittr
veittt
hvesir
l€ystr
mist!
mFlll
Bpiltr
intr
nent!
. A ) 6 . E I k r d , 0 o g t m e d f o r e g f r e n c l em e d l y d
bortfalder d, si at fort. l. pers. ent. bliver lig navnef.:
serda s€nile
gyroa gjorde
bi!o. vogte
fdsta fsst€
hitt& hilte, 6nil6
bexili
senili
gyroi
}irdi
lesti
hitti
benila
bendr
g_yrda
gyrb!
B) l. De udsegnsord,hvis rorl onderp6,g og h, f&r
j loran o og [. X'ort. og tillagsfl endorp&-dr, -dr
r€fter lg og ng sererF -d!, -dr. cfr,erL -tr. -tr):
Iylgja folg€
tengj& ssmmenbinao
vigj& vie
lylal
t€"sr
vlgi
tJlgbat-ds, lylgor(-dr)
talsnstdr) tens& (-dr)
viglr
",€6r
'/9.
64
DsvneforD
S ?9.
dr€kkj8 dnhe {h.)
fylkj a fy[6
d$kki
ti5
drokoa {-td) dr€tor Grrl
fytko&(-ta) fylktu (-tr)
rylli
b€rki
Eerkdattr) hertn. Ch)
B) 2, Nogle uclsagnsord, hvis rod ender p& v (m€il
foregiande g eller k), bortkaeter o under bojningen
undt8geD foran o og l. I nogle ord ender lavnef.
bAde pa -oa og (s€nem) pe -r?:
1tiifu.u, t"r.
{lt:t'
bvs6'
srolsvr
d.lytrse,sl6lee
siokkya spEDse
sskkv& sek6
srdnsvi
stoklvi
MkLvi
sl4nsia (-da) slolso! (-dr)
stakda (-ta) !rok6! (-it
sakde (-i&) 6ek6r (-rr)
}vsbr
Eerhe! hor€I ogsa:
gara eI. gora gdre gori. geri lgorba
t6ldre s6rva, sorvat
1gavi.geFii g€r6a
Som fortids tillsgsl. bluges to. gprr (ogse gdrr,
gerT, gL gpnan o. s. v., bdjet son fpZl g ab).
$ 80.
S 80. I nutid elter dorne klasse, men
afvigende i fort, og rillagsl. bitjes:
Dutid
sc€kja sogo
s@ki
fdtid
ftens.
sdtta
yrkja arbejde;digte yrki
orta
lbvkLia eler
lbyL]i . ,..
l;il+j;'r.*,
$18r. $ 81.
liil"
P*"
fort. tlf.
forest.
s@tta
s6ttr
ylta
ortr
Pcettab6ttr
Anden klasse.
X'ortid tilfoi€r -0! CilL,-to), Iort. tillsgsf.
-dr (-dr, -tr), men i flere ord ogs6,(ardst) -t0n Ale
ord eft€r dennoklasseh&r kort roilstavelse.Ejendomm€Iigtfor disseord er j, der beyaresi nutider
r) TlotuBt
Nt 3. ?eF. eDt. hedder ofta Iskli
Ivkkir llikbirl, isF ned taleeade her oa Ic/.
Oitki) for
foran o og u og virLer omlyd, n&r s€Ivlyden er mod- S 81.
tag€lig d€ or (issr o-o, u-y).
Derimod maxgler
oolyilen i lr€ns. {ortid og fort. tillsgsl.,
der har den oprindelige selvlyd (o,u). Forestillendo fortid har ligesom nutid i-omlydNutial ettel frems. mAde er 6trstevelset. ELsempler:
A)Medoirodsn:
!3vlefolm
l€lja .16,
dv61jd siMdBe
eije hi&6
fr€nja {rcnhe
hveija hv€sse
k!€fja kr6ve
kvodja tiltale
troljr
pless
telja sis€, t6lle
tsmj e tEnhe
v6kj& vekke
rerj& vels6
lortiil
bdda
dvalos td&)
sitr
ftanne (-d&)
hvetia
krd6o
kvarkla
keslo& tda)
t'loa (-ds)
teo6s (-dd)
v&to& Cts)
vsto. (-da)
forl tll
b&ridr, bsrdr
dv&liilr,dvelb!(.dr)
et|r
frsni6f,iism&Frr)
heelu
Lr.fi6r, krsfor
kvailib
kv&li0r,kv!.10rcdrJ
tdior, t 16! (-dr)
t@i6r, imdr ( &)
v&kior, v&ktu Ctr)
yauor, !.slor (-dr)
S&ledesogs&
leggja Isgge
legg
.3)'Meduirode]l:
lagda
legi6r, lag6r
dyrjo d€ls6
ityl
flytja flyiie
Ayi
h}lja byue, skiure byl
spyrj a spii!96
spy.
siyb
dd6& td&)
flu[to
bulos (-dA,
Bpurba
Bturkla
dulior, dulDr (-dr)
fluttr
hulinr. bulor (-dr
3tynjd
Bih6s
stuit,
dt6De
nutid
bor
aleel
oi
tr€m
hv6t
kr€f
tvsd
kyel
t6r
tBD
vek
v6l
slytr
Cils)
sturlib
stut
S&ledesbdj€s ogsa undt€en i foft. tlf.:
hyggja neno, hygg hug6a
huga6rell.hug6r
tanke
C)Medlirodeni
skiljd sLiue
stit
liljs bonFdo n6d b
(sEL S 83)
sk ds (-ds)
b 0! (-d3)
skiti6r, stil6! (-ar)
birior, iittu {-dr)
67
66
I81
D&vnef.
D) Ord, Lvis rorl onder p& lang selvlyd, behandles
:
som ord med Lort roalstavslse
Dutiil
lif
d!
cli
snjji
ktrt
rj
6ja beds (m. heste) e
h"y
heyja udfore
duda
gn{04
kd6{
ri6s
66a
h66a
i!'"1
bribe
dYja ryste
blase
S 82.
(dui6r, dn6r)
(sn{ii, snfti)
Iuior,ltb.
li,ft, d,tr
hJ,i6r, h66r
g 82. Atuigende v€a at bevare onlyden i fort.
og till*gsf. er:
sel
eelda seldr
selja saolge
Betta
s€t
setja s€ette
(€BIdr€
flceja) flY
llygie
tr!
Irija bebrejde
flija
flYba aYi6r, fli6r
Iri6a
fryi6r, fri6r
$ 83
Tr€dje LIasse.
X'oxtid tilJdjer -do Cd&, -tt), fort. tillsegs{.
-odr, sjeldnere -0r (-ilr, -tr). Bodstavelseser i alm.
kort; autial lste per& ent lrems. mads ender p6, l,
men omlyd mangler undtagen i Iortiil forest.miile.
Bydenide 2. perE. ent. erderp6,1, somdogill€re
ord tidlig er bortkastet. Denne klasse om{atter ikke
maDge oril; men nogle af de a,lmind€ligst brugte udsagn"or,l borer herhen. f. eks.:
ss3.
D&elot
nutial
ilugi
fortid
ilugba
lortoa
ilyg&
tylme
fort. ilt
ilugic
Godat,) !o,lt
foriid
f$ns.
li{6a
fo!t. tll
forest.
lilbs
S 8&
lif&t
sama eijDoe sig aami smdaGrla,s€mia t-ds,
slofi. uleft.,
skortil skorti
sk'5ti
sp&r& dlare
trda trc
uls e6r6 tilfsals
vakd vego
dlui
tdli
ui
va.ki
bold LEl6
bori
lors
turdo
Dod
Med udstodslse
.
iitr sls€
e$r
ldi
r,, ['
spartu
Bpdo&
tnlo&
tutne
un6r (-da) yde tda)
vakb3 (-t&) vek6! Ct&)
(
bol6ar-da) lbvlbe d3)
tb6t6a
Fod&
af selvlyd
sdo&
n60&
l!Y"I&
(l'@0c
eft€r S
s@6&
leoe
1 6 ,b :
snbr0k. s61)'
!66r (ik. ndt)r
g 84, Ser€gre atuigelserfindesi:
$ 84.
hefi hafda he{6a
helbr
LaIe hav€
Omlyd findesi frems. trut. eut. (hefl,hefu,kefv,
.r eti flt. h?funt,hafrd,hdfai for€st.m. lala o. s. v.;
bydem.2. p. ert. dr.
sag6r
segi sag6a seg6a
seeia sige
pegda.
pegat,bast
tie
lesi Iragda
b€sja
segje og legje har omly,J i nut. p& gruld af j;
byaem. 2. p. €Dt. hedd€r se|, men begi.
kaupa kobe
kaupi keypta kelT[a
lj 6,Hne (af l6a) t6
tj6, v-!se(af t6a)
t66a
I66a
i66a
Leyptr
lAbr, ik. l6t'
t66r, ik. tets
tl br gaadr @Aoq,naaar laadi.
ftt sv&Fr ilke til l.sk 166\ ti6t, men til 6ltb€
llk.lft,
a,e'|''(n€sot .j6lden), *tdtrtr. Oprindelis boj€tled itisse ord
5.
b8
N85.
s 85.
Fiard€ klasse.
Fortid tilfdjer .-od., fort. tillFgsL -o0r.
Nutid lste peI€. ert. frems. ma.de eDilex pA !.
O m l y d m a a g l e r o g s A ,i f o r t i d f o r e s t . m A d 9 .
Byilomnile 2. pers. ent. ender pA,o. I de oxd, hvis
stamme entler pa J ener v, beholdes disse og den derved lremkaldte ornlyd gonnem hele bdjniDg€n. Eftor
d€nne klasse g&r aetr stitmte del af de olilnord. uilsagrsord.L eks.:
ravn€rorm
lutial
fortid
fort. tlf:
eldka elske
elska
ebkroa
€lskanr
krlla kolile
ksll&
kslls6s
ka.lla6.
.litrs
dlid$
sliitre
sliilaoo
bj n line
spn
ltl4
b6
sp*ne
sh{o&
lt{nd
tyda
ece.je
h€rj&
lglr&
dleovs
bl.joba
€ssjsoa
ho\iso&
l'qlvs6o
staov&da
J
J
.-.!.1 !€ o
E
E-=
o
EJ
>hE
spd.tu(ik. s!6t)
strrir
bj6ir
;96
i
b)ajabr
essiao!
h€.jso.
bglvolr
st46va0r
2:
o
=-
-
d
g
s
i
; 66
d;
r r Erc c 9 E *
s3s
!F:F
9u
-6
-!,
Ep
3ss$m*m3
5.8.5_83'-b
toSSo
ss
--35_F_F_F
. " . Fi 9 € o
*.:._.8€.-
eP
s$$ss$
!8$!3sSS
S$S
FrhFrhhb:
'-46,!
> >,
tx>r
$ 86.
$ 86. Danl1els€D al nidor og personer i cle forEkollige klasser sos af {olgende bitjniDgsmonstre: I. A)
d,Bna ddnme, L B) byggw (i det eldst€ sprog) ellet
Wggia bo, bebo, IL A) [email protected],tr. B) ftyl.la hylle,
IIL owka fi,ge, IY. kalla kald,e:
G
E-i
tr = f;SEEETJ€
M€dJ og v i stammen:
byrja t€gyDde
€ssja 6sse
h€rje hery€
belva fortetle
6iq6v{ stands€
?
sltlanr
og siledes alle de p6,-no afled€de udsagftord (inchoaLiL\tettbal a blive bedre, ?,a&liavAgne, o. s. v.).
Mod uilstedels€af s€lvlyd efter S 16, b:
.- $ 8e'
E ifEgEH
r;;€t;r€tr
-..t
b _o.o _4-o n
.o,
i.
-'r.=i
.--
]-
.-.!.:Ee* i.:.-.Ep.-
Ee ,
9
"
"
E
EEEEEE
E6EE E
€EEEEEE
-B+;+;
;--
€i'tsd.;€
.i 6,i dj i
c{ di
d-'5d6d
-i 6i di -i 6i di
6i-ci
?l
8?
S 8?. Nogle uclsagNorclalennerrutiil som for- S
bid i den starke bdjningsmfrde,medens fortiden
boj€s svagt. D6 flsste bruges sj€Bld€ni bydenflde'
som gaftk€ mangler i rogle; et par daDner6a fo rtids
Disse ord er: a) eigd'eie' rnegamo \e,
navn€Iorm.
E:unne, lhnega,l kwittu kl|trrI'e; b) latnna kuJnq wwa
elske, unde,l"t/a behove, ,!1rfl4 erinahe,
sLulle, s/'&h sLulle; c) ,ira vide*; d) til dels ?"lra ville
a)
Inega
elga
kndittr
Nu ti d:
'
+O
a
-
,
J
a:..
^.9c^
E
<
! d.:.-;ts
c
; -ro€ F,lop
H
fr
F
*
oa
=i -.!.-.H€.c ro1o,(oFFrc i €
bo bo
ba br
hl't"hE,l'
eigeBdi
i
l"
E,o
;noubDbobob!
i6i5;55;5
t:.hht'h
Int.1.6,tta. atta
--
H8
<'
F
a.t.- ?E t
/otooFFlo
raaHdd
EAaEaA
ErEE16
Fl
Fr
d
c.!.-.: !9.-
L
ccrFqd
I
A8EgA8
E
16-
!
!.drd
frens
foreBi
nega
e€a
*O
-
lrems. forodt
nav!6form:
.
fl QE d A&+ 5 6 6 E d A 0
:.
E€6bDi;i;,9,6:
o!
forost. bydem
mega kntr
kn€se
nn
e€a
Snt r. d
megil knAti klesir
eigtu eig m{tt
2,6k
negi kla
Loesr
Inn
3.:i
eigi
FIt, l. €igum oigin eigum megum megim knegrn knesin
2. eigub eigi6 eigi6 megub m€gi6 lrDesuokDssid
'
megu megi raegu Lnesi
3. eigu eigi
,i€Pgeee;€99€9€
E2E Ei?:;
hhr'bhl'
E
.. :
..!
f!6ms.
6ttr
meganili
Fortid:
nlrtta mBtta kn{tie knEtir
(mdittr)
iiil@gsforml
knl.ltlr
matt, megat
.) I do fleste .f ai!!e oril lotuenges enilobmo -tr, -i, i 2.
og 3. left. flt. frers, nui. serere ef -iA, -@,som allereil€ i
g&En6r tia 6!d€s i un a og tuna. Nyeft at eigia' ciga;
nesit, M.sa; Lerinit, hun a, lurfrat !u'fd; ai6n, aita ror
eiryd,.ige o. s. v. (dorimodaf n@e, \\tutu knn nensn.
nt ut skuluq s&ale). - Byden. 2. perB. flt enaor !n -td
(aldrig pA -0d).
72
.s8? b) Lunna unns burfa mutra
Nutid:
munu
sk u l u
c) vita
Nutid:
rr€msattende mnrle
purf
Ent. l. k.nn
.
2. kannt annt baft
3. ka,nn srn
barf
Flt. 1.kunlrun unnum lurtum
man mun (ma,[) skal
mant nuni (maJlt) sLalt
man mur (man) skal
munum murum skulum
l. .,
r[DunuD]
" i t n n q n dpurfno
z.kunDuo
lmunib munu6
luunib
3. krnrn runlra
l{utrur 'burru l{mu"ut
forestill6!de
Ent 1. kunna uDna pu a
skulub
skulu
md,rl6:
muDs
d) vilja
myna
(rluDa)
skyla
("Lu1n)
munu
skulu
(]nunandt
sLulandi
!ydemnilo:
Nuiid:
t r 6 b s . f o r e s t .t y d e n .
f!eEs,
Ent. 1. vissa
forest.
vissa
!&ereform:
purla
rnuna
till6gsforD:
kunnandi
unnandi
pud- munaDdi andi
till@Bsform:
k""""t
l:""Tt
pu i
nunaor
munalu skyldu
(mynau)
tillagsf- r r e n s . f o r e s i , ]u & t n 6 r .
vits6r, i vilda vilda vfldu
I
alm. ik. o. s. v.
tessr
lr
vitat
Ivlai
g 88. 'i) Nogle f5, uilsagnsoril danner er svag
€88
fortid pe -re, men bojesfor ovdgt st€srkt:
!8v!et
lutia
etrt.
X'ortiil:
{!eeseta€nalomAil€.
Ent. r. knnna uDna lurfta mun6a(-da) munda skylda
(mynrla)
r o r e s i i l l e D dm
e nde:
Drt. l. kynna Jnna byffta myndal-da) mynda skylda
(nuada)
lDavqot
Eni. r. veit vita
vilja
I v;ta
2. veizt vit vib
vill, vilt vilir
3. voit viti
tiUegsl
ltirlsssr
Flt. 1. vitum vitim eitum lvitandi vjljum vilim viljetrili
2. vitu6 viti6 dti6
vili6
vili6
3. viiu viti
vilja
vili
]
tr'ortid:
tr'or t id:
kunn
ul1na
S8?.
gn{a gnide Cny
snrla sno
gr6a gro
r6e ro
s6 s6,
r€,t.
Cntm
sni
snirm
grce grdm
rcB rdm
srim
foriirl
ert.
gnora
gnorir
gnori
snora
grora
rore
fori. rlt
fleft,
gnorum
gEorub
gnort
snsrum
grorum
rorum
sorum
gniinn
snuinn
gr6inn
rriinn
sriinn
I foriidsn skrives tor| o ogEAet Mrra ell, snera. ligeledes har s?.i, sH, i fortid slsra, sl,etu vad Biden
al dn (E 72)t ftjbsa, 'i.yse, l46sa, ,ta,lge, j. tolltid frora,
fteru, ksre ved siden af /rar,.r, lcaus (g 74).
74
s 88.
b) Ineshdendeerudldd, volil€, der biijes s edes:
Nutid:
Fortid:
frens. E. forosi, n. I
Ent. L veld
ealda I
2. 3. veldr bydem, I
x'lt. 1. valdun vald I
$ 8e.
75
oera). I disse forbindelsel med lafa retter tillagsf. aI Se 'b
indvtukende udsagnso. sig i det aldre sprog i alm. e{t€r
navneordet i. k n og ta.l (ek helitrrdd,en d,raumkin ., iag
tydet din dritm); mon s€trere satt€s tillmgs{. regelh
messig i ik. eDt. - Frgmtial og eltextid dannesaf
nutids, fdrfremtid
og fdreftertid
af {dmutids
n&ureform med nurid og forLiclaf n&nrr:
Iitrnutid: ek heff kallat
X'0rfortid; ek hafba kallat
Fremtid: ek mun kalla
Eftertid: ek munda kalla
tr'drlremtial: ek rrun hafa Lallat
F o r e f t e r t i d : e k m u n d ah a f a k r u a ,
frem8. E. ror€sh D. tillegs{
oUareu. vlla 1ett.I
ytda)
olait
o. s. v.
o. s. v. I
s 89.
lliddelorten
dannes al haralearter veil tilfdj ol s€ ef det tilbagovisonde st eilb r d,sAledes
at-.h(IorkorteteI!tk),
-lt,
8€n€re fitjestil navne- og tillagsform, sant til
2. og 3. pslsotr ental og flertal. Toralr-rk Cit)
bortfalder udsagnsordotsenilelse -r, og en tatrdlyd (t
og 6) smelter meddet lolgenaler Bammeotil z, I. eks.
\alnet, byhhja4k, sercte lgkkja-st tykkes, syresj nut.
2. og 3. pels. ent. {rems. mAde?r}i'sl, eL lykki"rt \lot
*Iykkbak);2. og 3. pa!s.flt.
Iykkiak eL Isl'kiat \lot
*pykbid-sh),
pykkieak ell. lril'Ja-6,.- X'orst€ person
flertal dannerligeledesved at fitje -rk (i aln. {orkortet iil -k), senere-rt, til Landl€arten,
og formeE
f o r l s t e p e r s . f l t . b r u g e s o g s a s, o m l s t e p e r s .
-k (ikke -sk)
ent,; dog har ent. nastetraltid endelsen
og i reglen -umk (ilL€ -lmk) i forest.made, f. eks.
art. frems. made ent. og flt. lEkkiurnsk eIIeI i alm.
fukkfunk (aenetelgkhiwtsf), Iorest. n&ile el.r, jykkjutnG)k, sj. lvkbinG)k (set\e$ bukkjumst, Bi.Iykkiwt),
flt. Iskki.m(s)k Gercte trlkkhwr\
990,0. $ 90. a) De omrkrevre former.
De nanglende tider i udsagnBordene
og hele liileart€n ilarles vod omsLrivning med hjalpeorileno pi
Iolgendo mide:
F6rrutid og fd rfo rtid dannesaI fortiilstillagsl.
med nutid og fornd at hafa {ved eDkelt€uil-sagnsord
. AnD. llnrrFmtid og ttjreherLid udelad€sulil€rtjde o hjellForAot nald og E€got ofte !era, hvo! d€i skulrto brugs8.
Middelarten
omslrives p& samme mido:
X'drnutiil: eL hefi Lallazk
For{ortid: ek haf6a Lallazk
Fremtid: ek mun kallssk
trlftertid: €k rnunda kallask
,
s 90.b)
Lliloarten
sm,b.
omskrives ved hjslp aI rera med Jortids tillagslorm.
I Dutid, {remtid og efteftid (sjBlden elle$) kati oefia,
bruges i samme betydrirg som tlerd. (fkks sj@Iden
ha,r middelarten liilendo botydnhg.)
Nutia: ek em (ver6) Lalla6r
X'ortid: 6L var kalla6r
Fiirnutid:
oL hef verit kallabr
tr'drfortidi ek hafda verit kalladr
Atrn. 1, Oitest b.uges alog fomeD6 for nuiiil og {ortial
$90,b.
ogs& i ietyilling af fdtuutiil og fddortid.
Fremtid:
ek mun (vera e[. verba) Lalla6r
Eft€rtid: ek murala(vem,ell. verda)kalabr
Forlremtiil: eL nun hafa verit Lalla6r
'
Fdroftertid: ek mundahafa v€rit kalla6r
sj aldan sjatden
ni6r, ni6ri, ne6an
nerl, nede, neden
upp, uppi, olan
op, oppe, oYen
sjaldllar'
nebar
sjaldnftst
nebast
ofsr
ofast (ofst, efst)
S e1.
Anm. L Nogte orat km ilone samneDtigDingdgltiteme
A!8. 2. I slm. brug@ dog fomerne for ftemtid og eft€rtiil ogs& til st )€tegne iiirliemtiil og ftEft€riiil. - SoD ott€st
uil€l6tl6 i ftemtid og eneltid }jeb€ordet oa! (rddd).
Biordeno.
S 91.
S 9l. BiorileD€darner sammerligdngsgraalerligesom till€gsoralene ente:: ved -r og -st meil d-omlyd
eller veal-or og -att. OIte st&rtillsgsoralenesintetkon som biord, og intetkitnslormenaf tillegso. brugos
ds ogsAi hi,jere og hoieste grad (bnitt snaft, h'lJdti€
brddara,bft6o,st:ltl,t oIta, tldara, ti.6a,st,o. s. a.).
a) -t og -rt:
I
leryr (otrl tiil)
llergi lsnse
(om
ik.,
lanet
]erym
ik.
stsd) )l€rsst
Itlan st
I
skemr (on tiil)
.f
skamt ik., kolt
iBkemst
lskemr&iL. (om sted)
tjerri tjsmt
firr
fiIst
n€r, nsrri rar
nar(r)
b) -ar og -oat brug€s i de fleste biord:
opt o{te
optar
optast
v an dlig a nitjagbig vardligar
vanalug&st
og s&leaes alle ile p& J,ga aflsdede biotd (bl,i6liga
vernig, maktiga passetrde, o. s. v.).
aptr iilbage
apt8r
apnast
nordr morl noral trorbar
nor6ast
i!!,
ilri
iD4 irde
inner
A!m. 2. I hdjeE gtarl skdvos ofte b&do-d,r og -dr (o?i@.
6goriar o. s. v.); Iigsl€desb&aerer og r@r o. s.v. -Isl6do
er bdj4t6 glail pA '6t fiDdes ikke sj6lite! d8t m€il r fta
h6jde shd (ofarri, sltant. o. s. v. : ofNt, siad$ o. s. a).
$ 92. Nogle bioril alamer h0j6r€ og hdjeste$ad S 92,
al etr arden stamne enil den, ilor bmges i lerste $ad:
vel vol
illa ilde
tift ik., lidt
mj Qk mogst
glarl1a g€me
betr
bezt
nin(tr)st
neir(r)
h6ldr
helzt
?8
Tilleg ttl biijningsl*ren.
tr'orholalsorileno.
g 99. Forholdsordeneog {orbind€lsor, der bruges
$ e3.
som forholdsord, styrer fslgende forholdslormer:
a) geastandslormen:
1. un (unU af), om,o\er, med sine sammens€tninger
(utn fran, Iotbi, Iremfor, forualen; umhxerfs, omklng;
td xon, Dd o'rer, o. s. v.). 2. fyrir (fyri, f!t4 i IoFbirdelse med (sieds-)biofi.pe -e1. (fErtu norden, sunnan,
tlxtskm, wstan, noden, sonden, osten, v€st€n for; fyr'r"
ofan, nedan, ov€n, neden for; fyrir idan (utan), in an,
uden, inden lor; fytir franen, toran; fyrir handan, h]JAsides, o. s. v.). 3. i gegnutt ellet gegnum, igennem.
-{nm. !a (!Dr, o/) straeralogossni nei elilre dlroslrl
?9
megwn, pA den antlen side. l"idun
pt b:Bggesider o. s. v.).
negin, negn,
Ann.
n, (62) siJDer rlos ogsn i det blihe sprog Bl og
hll i ligeledes kan inrb
og iltan lutoil i alet ganle sprog ogsi
d) genstaras{ormen og honsynsformen:
1. d, p&. 2. ,t, i., Li).. 3. fltr ' lfltri, fst i fitir, frri, frr),
Ior, ftr. 4. ndir (a,'id), under. 5. y/a/ (tFr). over. Disse
sty,rer hI., ner der betegneset ophold pa el sled, gf.,
I15,rforesliling€r om €n bevzegels€
ligger [iI grund. 6.
edi (e!t), elieti mea gf. om iiden, elle$ med hf. ?.
ar, med gf. "efler" om ti.len, ne.l hf. ,til, ad, efter(.
8. Ed (neai, ned; med gl, hvor der betegnes er
. ativillis ledsaselse,ellers meil hf. 9. ,td {?ltdf),ved,
imod; rned hf. v€a forestilling rirnorl, i mode", ellers
med gf.
b) hensynsformen:
1. at af, fra. 2, frd, tu^ 3. /,1, hos, red. 1. 6r
al. b. undan,boftfta. 6. .is.rn?r,
tillige med.
$r,fu),d
gegn
gagnt)ert
(-Darl),Iige
i
for.
8.
eller gegn,
7.
over
gegmt,|nod. 9. m6l eller m6ti, ^le]de og i forbhdelse
med ri og l, inod. 10. ti ('i) kentu ellet ti ('i) hpnd, in.od.
ll. til karda, for, til bedsie iot. 12. ndrnmd,a eltet i
ntunund,a,i nerhed,er af, samt biodene 13. n@r,nvy\
naer,og 14. fiatri, Ije.Int.
. .nm. Meil henByn til ilbre forhoftlsord og deres h6ng'
tulaige betyilnbser ener.le forik€1lige lbrlirdelser, hvori ile
n!dt.@iler, heneGes i ovrigt til oidbogen.
c) ej6Il)rm€I1:
1. ,il, til. 2. r,ir, uden, 3. innan,inden for 4. ittMr
(xttdn),uden fot. 5. millunr (millim, milU, med.rl,midiq'
aleDe oe i forbindelse ned d og i, imellem. 6. i
slad, i steden lor. 7. sahar, sahi\ sgl sn, med og
nd.e\ fllir (fEri, tsr), Iorm€delst. 8. ,er,?a, iormedelst
samt 9. forbindelser med.megin, negum (QdruL negin,
navneord, subslarli,.
tilleCsord.,/i/ktir.
roNle gr&oi /ns,.rr.
l)anake ku|ratoril:
,bf nold6ord, rr@rojiiidr.
bndeofd, ko4,lril to,.
eDial, enl.. si'rarlari3.
l'"jeste-sraal. i,,F,tali,.
rrilsagnsoil, @Dtz.
h&DhiiD,h6k., noscrlin,n,
hlDkdD, htrk., /eetuirsri.
intetknn, ik.. ner'@D.
xevnerorD, nt, &mtratir.
seNtir'dsfornr gf ,, dk&r&rlir.
g e3.
80
lutiit, Dui.. rrasorr.
ro4id, lo*.,' pruttitw
t{ffij,-r,*-.
\ih1*
Frto*,|\ plAqturyRf.dqb.
allafiid" fi&dm
ir rrPtirito
(@trditionaris).
fdrfrestid, fuhhw tuctw.
fdreftartid,. trtuvn
ewd. A
yeto ilo lnnditio ali* sod,.1.
Ire4Btt€nile DAale,freEs.. ir
fo$ltiU€Dile D{.it€, foesi., &dJrnnrr,
byaleniilo, byileb- ia?_datir,
bawororq nar6r., mttrmt
iiUagsfoq, tilltsgsf., l,lf-,?arri-
Y6d on fords.r stjBrlo
bot6sles 6ldl€ foroer, <ie" ie}e
fiDd6 i liitemhrsr,
ne
hvo!&f do vi*elig
forsko@€Ed€
forlq
bA rd€ oD.i&6ite.
.
Trykfsjl:
S. 22, L Z { D. ft.
l$
- 2 6 ,- 1 1 t o . f o t
- 28, - l0 - brobir -
fli.
f6t
tr66ir
EDdvidere rett€s folgende Trykfell i l8sobogsn:
A. 1gD, l.
- 2 , 1 a 4- ?Foa, - 3354, - 339b, -
1 t o. Ri6a l$ <-Rtoa
- ho.
13f.rh&,
m - kvs 6svd ltss kvadsid
16 - 2 l,F6 3
25 t o. Utse6! les Utsebr