At gøre en god skole bedre - Oplæg v. Jesper Kvist Mølgaard

Transcription

At gøre en god skole bedre - Oplæg v. Jesper Kvist Mølgaard
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
Læring for alle
Ved /
Jesper Kvist Mølgaard
Udviklingschef
medstifter og medejer; TEACH ApS
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
læring for alle.
Oplægget kommer til at handle om…..
Skolereformsprocessen har på skolerne nu været i gang i godt ét år og fokus har i denne periode været rettet mod opbygning
af de strukturelle og organisatoriske betingelser, der skal udgøre rammen for den videre drift og udvikling af vores folkeskole.
Men hvad er det egentlig for en opgave skolen er blevet givet? Og hvad skal vi som professionelle gøre for at sikre at opgaven
bliver løst?
Skolereformens grundlæggende intention er at udvikle vores folkeskole gennem realisering af følgende tre overordnede mål;
1)
2)
3)
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Men en realiseringen af disse mål implicerer en fornyelse af skolens etablerede praksisformer da det fordre et grundlæggende
perspektivskifte hos de professionelle i og omkring vores skoler. Dette perspektivskifte kan kort beskrives som gående fra
undervisning til læring.
Men hvad skal vi som professionelle gøre i praksis for at foretage et sådanne perspektivskifte. Hvad betyder det konkret i
forhold til den daglige undervisningspraksis og hvilke samarbejds- og organiseringsformer kræver det blandt lærere,
pædagoger og ledere i skolen.
Der vil igennem oplægget blive fremlagt perspektiver på skolereformens mange intentioner og der vil blive givet konkrete
eksempler på hvordan man som lærer, pædagog og leder kan opbygge en professionel praksis, der sikre læring for alle.
Der vil ligeledes blive fremlagt nye internationale perspektiver på skoleudvikling, hvor implementering som styringsform
problematiseres og kapacitetsopbygning præsenteres som en ny måde at sikre en bæredygtig udviklingslogik der kan
understøtte de professionelles realiseringen af en ny og bedre skole – i praksis.
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
Læring for alle
Ved /
Jesper Kvist Mølgaard
Udviklingschef
medstifter og medejer; TEACH ApS
Skolereformens tre overordnede mål
•
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
•
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
resultater
•
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt
for professionel viden og praksis
Inspiration fra Ontario (Canada)
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
vi skal sætte noget i bevægelse
Fra
Undervisning til Læring.
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
Læring for alle
Intention
Hvad eleverne skal lære
effekt
Hvad eleverne har lært
”Ny” praksis
Eksisterende praksis
Undervisning
Outcome
Fokus på undervisnings aktiviteter
Læring
Fokus på læringsudbytte
At gøre en god skole bedre
Fra Undervisning til Læring.
Spørgsmålstyper!
•
Hvordan tilrettelægger I undervisning/aktiviteter for Jeres elever?
•
Hvordan forholder i jer til (lærings)MÅL i Jeres undervisning/Aktiviteter?
•
Hvordan forholder i Jer til elevernes forudsætninger før et undervisningsforløb igangsættes?
•
Hvordan ved I om eleverne har lært det de skal lære? (MÅL-opfyldelse)
•
Hvordan ved I hvad Jeres forskellige elever lærer af den undervisning i giver?
•
Hvordan arbejder i med kvalificering af jeres undervisning således læringsudbyttet optimeres?
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale i forhold til elevernes læring
(John Hattie, Synlig Læring)
•
Niveaudeling
•
Elevernes selvevaluering
•
Klasserums dialog
•
Udfordre eleven et niveau over elevens faglige formåen
•
Antallet af elever i klassen
•
Hyppig testning
•
Feedback
•
Lektier
•
Skolestørrelse
•
Sund mad
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale i forhold til elevernes læring
(John Hattie, Synlig Læring)
•
Niveaudeling (nr. 93)
•
Elevernes selvevaluering (nr. 1)
•
Klasserums dialog (nr. 7)
•
Udfordre eleven et niveau over elevens faglige formåen (nr. 2)
•
Antallet af elever i klassen (106)
•
Hyppig testning (83)
•
Dynamisk feedback fra lærerens og tydelighed omkring mål (nr. 10)
•
Lektier (nr. 93)
•
Skolestørrelse (nr. 63)
•
Sund mad (nr. 132)
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
Læring for alle -også de professionelle
•
Vi ved, at det kan være vanskeligt for de professionelle at omstille deres
undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad
eleverne skal lære.
Jens Rasmussen, DPU
• Fokus; læringsmålstyret undervisning
•
•
•
•
•
•
Bygger på følgende principper:
Diagnosticere elevers læringsudbytte (hvad har eleven lært?)
Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb - hvilke konkrete mål skal nås
hvornår?
Opstille tegn for opfyldelse af mål– Hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har
nået et mål?
Formativ evaluering (hvad har vi lært)
Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver
At gøre en god skole bedre
REALISERING
Hvordan vil i sikre at skolereformens tre overordnede mål realiseres på jeres skole?
Skoleudvikling som kompetenceudvikling
logik 1
Typisk respons på udviklingskrav i og omkring folkeskolen;
• Viden (kundskab og færdigheder)
• Kunnen (kompetence)
• Gøren (fornyelse/forandring)
•
Udvikle den fagprofessionelles kompetencer gennem undervisning/uddannelse
Udvikling
Effekt
DER
Kvalitetsløft
Realisering
Intention
HER
Det kræver at de professionelle begynder at gøre noget andet end det de plejer?
Men hvad skal vi så gøre?
Skoleudvikling som Praksisudvikling
logik 2
Gøre
kunne
Vide
Praksis-udvikling
PRAKSIS
•
At gøre
•
At være
•
Traditioner
•
Vaner
•
Kultur
•
Samværsformer
•
Erfaringer
•
Viden
•
kompetence
At gøre en god skole bedre
PRAKSIS-UDVIKLING
Rent praktisk talt
Praksis-udvikling
Praksis-2
Effekt
DER
Praksis-1
Træning
Intention
HER
Hvor meget træner i egentlig i praksis?
Praksis-udvikling
En PRAKSIS….. er ikke noget man er alene
om.
Praksisudvikling kræver samarbejde (læring som socialt fænomen)
At gøre fælles
PRAKSIS
•
At gøre
•
At være
•
Traditioner
•
Vaner
•
Kultur
•
Samværsformer
•
Erfaringer
•
Viden
•
kompetence
Praksis-Udvikling (i organisationer)
er forbundet til fælle metodik
•
1) fælles metoder til undersøgelse af egen praksis
•
Hvilke fælles redskaber bruger i/har i brug for?
•
2) fælles redskaber til analyse og handling
•
Bruger i nogle redskaber, i givet fald hvilke
•
3) fælles struktur
•
Hvilken struktur danner ramme om jeres arbejde. Hvad gør i og hvordan gør i? og
hvornår gør i noget sammen
Vi ved det virker (Ontario, Canada)
Bæredygtig udviklingslogik
Capacity Building
At gøre en god skole bedre
PRAGMATISME
Praksis-Udvikling
Læring for alle
Professionelle
Individuel læring i egen praksis
Professionelle lærende
fællesskaber
Vejledere
Specifikke kompetencer
Skole-ledelse
Som læringsledelse
System-ledelse
Andre interessenter
Den grundlæggende metodiske logik
udvikling af undervisning der sikre læring for alle
Design
Reflect
PLC1
Respons
ACT
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
Læring for alle
”Ny” praksis
Eksisterende praksis
Undervisning
Læring
Outcome
Design
data
ACT
Reflect
Respons
Fokus på undervisnings aktiviteter
Fokus på læringsudbytte
Et konkret eksempel
Fra undervisning til læring - fokus på outcome
Behov for kompleksitetsreduktion
Fag /Mål 4b
læringsm
ål
L L L L HANDLING
1 2 3 4
Michelle
Lucas
X
Gustav
X
X1
X2
Y
Y1
Y2
Z
Z1
Z2
X
Mikkel
Emil
REFLEKSION
X
Hannah
Marie
KONSEKVENS
X
X
X
x
At gøre en god skole bedre
Praksis-Udvikling
Læring for alle
Professionelle
Individuel læring i egen praksis
Professionelle lærende
fællesskaber
Vejledere
Specifikke kompetencer
Data
Skole-ledelse
Som læringsledelse
System-ledelse
Andre interessenter
ACT
Reflect
Respons
Professionel læringsfællesskaber
Sikre læring for alle
Et forpligtende fokus på at skabe optimale læringsbetingelser for alle elever.
(planlægning og handling)
Fokus på resultater
læringscirklen
Dele erfaring og
data
Læringsledel
se
Samarbejde
fællesskabelse
Tilpasning af
undervisning
FeedbackFeedforward
Professionaliseringskompetence
fornyelse af praksisformer
•
Undersøgelse
•
Inddrivelse af information (data)
•
Vurdering (for, som og af læring)
•
Feedback, feedup, feedforward
•
Handling
(outcomestyring)
•
Konsekvens
•
Refleksion
Data
ACT
Reflect
Respons
At gøre en god skole bedre
Praksis-Udvikling
Læring for alle
Professionelle
Individuel læring i egen praksis
Professionelle lærende
fællesskaber
Vejledere
Specifikke kompetencer
Data
Skole-ledelse
Som læringsledelse
System-ledelse
Andre interessenter
ACT
Reflect
Respons
Skolens forskellige vejledere
•
Vejlednings indbyggede problematik
•
Lærings-vejledere (Handling - Refleksion)
•
Den professionelle læringscirkel
•
Understøtte professionelle (PLC) + Teams (PLF)
•
Opbygge læringskultur IGLO
Data
ACT
Reflect
Respons
At gøre en god skole bedre
Praksis-Udvikling
Læring for alle
Professionelle
Individuel læring i egen praksis
Professionelle lærende
fællesskaber
Vejledere
Specifikke kompetencer
Data
Skole-ledelse
Som læringsledelse
ACT
Reflect
System-ledelse
Andre interessenter
Respons
Lærings-Ledelse
skoleledelse & skole-systemledelse
•
En fælles Ledelses-ramme
•
Metodisk underbygget undersøgelsespraksis
•
Erfaringsbaseret og videns-informeret praksis
Data
•
Fælles opbygning af ledelseskapacitet
ACT
Reflect
Respons
The Cynefin Framework
ledelse af komplekse og kaotiske forandringsprocesser
Prøve-Handling
Handling
Its all about learning
•
Det handler om Læring for alle (elever, lærer, pædagoger)
•
•
•
•
•
•
•
•
For de professionelle
Professionaliseringskompetence
At lære af egen praksis – i egen praksis – kræver metodisk understøttelse
Den professionelle læringscirkel (PLC)
Det professionelle læringsfællesskab (PLF)
Vejledere (specialistviden)
Ledere (læringsledelse)
Skole-System-leder (læringskultur-understøttende)
•
Kapacitetsopbygning
•
Professionel Læring forudsætter fælles genstand, fælles handling og fælles kommunikation.
Perspektivering
Helt konkret
Hvad har vi sat i gang
4800 elever
550 professionelle
70 ledere
1 skoleforvaltning
1 forsøgsskole / udvikling / teambaseret
august 2014 – august 2015
At gøre en god skole bedre
Pragmatisme
Praksis-Udvikling
Læring for alle
Professionelle
Individuel læring i egen praksis
Professionelle lærende
fællesskaber
Vejledere
Specifikke kompetencer
Data
Skole-ledelse
Som læringsledelse
System-ledelse
Andre interessenter
ACT
Reflect
Respons
Jesper Kvist Mølgaard
Udviklingschef
medstifter og medejer; TEACH ApS
M: [email protected]
T: 40550575
Er
Hvem
Hvad
Gjorde
Kan
Ville
Vil
Kunne
Spørgsmålstyper
Forudsætningsniveau 1
Hvor
Forudsætningsniveau 2
Hvornår
Forudsætningsniveau 2 eller 3
Hvorfor
Hvordan
Forudsætningsniveau 3 eller 4