docParker, anlæg og haver i Slagelse Kommune - Log ind
download 
Report Transcription
Parker, anlæg og haver i Slagelse Kommune - Log ind
www.slagelse.dk Drift & Anlæg 2009 Parker, anlæg og haver i Slagelse Kommune Grønt er ikke alene godt for øjet men også for sjæl og legeme så Velkommen i det grønne! Slagelse Kommune har mange dejlige grønne områder, der byder på forskellige oplevelser for både borgere og turister. Alle mennesker har brug for at opholde sig i frisk luft og dagslys hver dag. Derfor er det også vigtigt at have grønne opholdsarealer både inde midt i byerne og i udkantsområderne. Vi har her valgt at beskrive 13 grønne områder i Slagelse Kommune med hver deres historie , udtryk og oplevelsesmuligheder. Se på billederne, læs historierne, besøg parkerne! Rigtig god tur! Team Park, Skov og Strand Center for Drift & Anlæg Slagelse Kommune Parker, anlæg og haver Symbolforklaring 1 Lovsøanlægget, Korsør Handicapvenlig Æstetisk Legeplads Natur Kælkebakke Botanisk Picnic/ophold Kulturelt Boldbane Fysisk aktivitet Motionsfaciliteter Sansning og leg Plukke Socialt Cykelsti Rekreation og ro 2 Birkemoseanlægget, Korsør 3 Kongegårdshaven, Korsør 4 Byparken, Korsør 5 Rådhushaven, Korsør 6 Fæstningsanlægget, Korsør 7 Tårnborgparken, Korsør 8 Guldagergaard Bypark, Skælskør 9 Slagelse Lystanlæg 10 Smedegadeanlægget, Slagelse 11 Mindeparken i Boeslunde 12 Hylleåsen i Flakkebjerg 13 Halkevad Mindelund Hund i snor Toilet Lovsøanlægget, Korsør Frodigt anlæg med udsyn – forbillede: Monets have Lovsøanlægget er beliggende i den sydlige del af Korsør by mellem Skovvej og Kjærsvej. Overgangen fra parken til omgivelserne varierer. I den østlige del er parken omgivet af en rammeplantning, der danner overgang til parcelhusområderne. I den vestlige del er overgangen til parken mere åben mod de omkringliggende veje. Mod skovvej er parken afgrænset af en stenstøttemur og et trådhegn. Lovsøanlægget ligger som eneste grønne område mellem Korsør Lystskov og den indre del af byen. Udtryk og elementer Parken fremstår som et stort sammenhængende grønt græsareal med tre søer og mange store fuldkronede træer. Terrænet skråner stejlt fra Kjærsvej i syd mod Skovvej mod nord. I parken er anlagt brede grusstier, busketter og et staudebed på skråningen ned til den største sø. I 2006 er der etableret en bro til øen i den største sø med opholdsplads på øen. I parken findes yderligere en legeplads, og i den nordøstlige del findes en frokoststue for kommunens gartnere. I parken er der plantet nye lunde af vingevalnød, og der er skabt oplevelser ved plantninger af iris, plæner med forårsløg, valmuer, efterårskrokus, staudebed mv.. Brugere og funktioner Parken bruges hovedsageligt af beboere i nærheden til ophold, leg, nydelse og gennemgang mv.. Det er et parkareal, der benyttes af alle aldersgrupper. Legepladsen bruges meget af institutioner og dagplejere. Fra de opstillede bænke er der udsigt over parkens arealer, hvor det stejle terræn og udsigten udgør en vigtig funktion og oplevelse i anlægget. Som en særlig attraktion kan der opleves sumpskildpadder i den midterste sø. Historie og kulturhistorie Lovsøerne lå tidligere lige uden for bygrænsen. Navnet er kommet af lørdag – vaskedagen. I søerne hentede man drikkevand, da brøndvandet i byen var beskidt og salt. Søerne er også blevet anvendt til tørvegravning og er i 1700-tallet blevet kraftigt udvidet i forbindelse med omfattende vejbyggerier. Bredden på den største sø er siden hen blevet forstærket mod Skovvej med en stensætning for at holde på jorden. Målsætninger Parken skal fremstå velplejet og ren, og indbyde til ophold. De store enkle elementer skal fremhæves i parken: søerne, de store karaktergivende træer, blomstring og terrænet. I parken skal man kunne opleve forskellige typer planter. Herunder en stor variation i anlæggets store parktræer, plæner med blomsterløg og staudebedets variation, der hver især bidrager til oplevelsen af frodighed. Parken rummer indhold for mange forskellige aldersgrupper, men mangler muligheder for de unge. Etablering af et areal til boldspil er en udviklingsmulighed. I anlægget er opstillet en vildtbanesten, der tidligere angav grænserne for kongens jagtmarker. Anlægget har i 2006 gennemgået en renovering efter planer af Landskabsarkitekt Kirsten Lund Andersen. 1 Birkemoseanlægget, Korsør Den rene, naturnære og rummelige park i byen Birkemoseanlægget ligger, som en af Korsør bys vigtige parkområder, i Halsskov tæt på havnefronten. Selve anlægget er fra de omgivende veje ikke synligt, men ligger som en grøn oase i byen bag villahaverne. Terrænet i anlægget er fladt med to meget dybe søer centralt i parken. Anlægget omgives af et ældre villakvarter. De store villaers haver udgør flere steder rammen om parken. Langs dele af den vestlige og nordlige side findes en blandet rammeplantning. Der er fire indgange til anlægget to fra Birkemosevej, én fra Revvej og én fra Halsskov Tværvej. I parkens nordøstlige hjørne ligger Halsskov Kirke som en integreret del af parken. Overgangen mellem anlægget og kirkens område er åben og markeres at en række kugleakacie med scilla under. Udtryk og elementer Parken fremstår som et sammenhængende velafgrænset rum med et naturnært og frodigt udtryk. Centralt er to store søer, der varierer mellem åbne vandflader og tagrørsdækkede arealer. Omkring søerne er klippede græsflader med brede grusstier. Området er præget af mange store parktræer, der understreger områdets volumen. Der er lagt vægt på en stor variation i træartvalget, bl.a. Ginkgo, vandgran, ægte kastanie, hængeask, hjertetræ, abetræ, duetræ, magnolie, tulipantræ mv.. Træerne er med til at tilføre området stor oplevelsesværdi. Herudover rummer anlægget en legeplads, en spejderhytte og et hus for kommunens gartnere, hvortil et mindre areal anvendes som planteskole. Der er ligeledes opstillet borde, bænke og andet inventar. Alt er udført i træ med et naturnært udtryk. Brugere og funktioner Parken bruges til gennemgang, ophold og nydelse af de grønne elementer. Der er generelt mulighed for mange aktiviteter og naturoplevelser. Lystfiskerforeningerne laver lejlighedsvis aktiviteter i parken. I plænerne er flere steder lagt løg for at give blomsteroplevelser i foråret. Historie I anlæggets sydlige del er etableret en birkelund/birkearboret af forskellige birketræer, der skal give oplevelsen af artens store variation og understrege anlæggets navn. I det nordvestlige hjørne er etableret en skolelund, hvor hver 0. klasse fra den nærliggende Broskole vælger et parktræ, der plantes i anlægget. Herefter blev gravene brugt som fyldplads, som ad åre blev bebygget. Heldigvis blev et lille restareal reetableret som et herligt åndehul på Halsskov. Målsætninger Det er målet at parken skal fungere som grønt frodigt åndehul. Vigtigt for parken er oplevelsen af søerne, som giver parken den særlige karakter. For at sikre oplevelsen ryddes løbende kiler i tagrørene så vandspejlet træder frem, så der opnås en variation. Biodiversiteten er vigtig i parken, ligesom oplevelsen af dyrelivet og de specielle træer er det. Det er målet at plante flere spændende parktræer ind i parken, og forbilledet herfor er at området skal være arboret/træsamling. Skolelunden og birkelunden ønskes ligeledes udbygget på sigt. Birkemoseanlægget var oprindeligt tørvemose og senere lergrav. 2 Kongegårdshaven, Korsør Kulturpark og historisk haveanlæg ved den gamle kongegård Kongegårdshaven ligger i tilknytning til Kongegården i Korsør, der er udstillingsbygning, og hvorfra der afholdes musikarrangementer. Området ligger som et lille lukket parkområde omgivet af gamle villaer, etageboliger, en P-plads og Algade. Mod Algade er haven afgrænset af et hvidt stakit. Udtryk og elementer Brugere og funktioner Målsætning Haven fremstår som en fin lille oase i byen med flere store træer og en græsplæne med et smukt terræn. Haven er en frodig prydhave i gammel stil, hvor attraktionen er blomstring og de kulturelle arrangementer. I haven er der en stor pavillon og en mindre scene. Haven er målrettet borgere og turister som trænger til et roligt ophold i grønne omgivelser. I haven afholdes mindre musikarrangementer og andre kulturelle tiltag, ofte i forbindelse med Kongegårdens aktiviteter. Der er kun offentlig adgang fra april til november fra kl. 10 til solnedgang alle ugens dage. Haven skal være en grøn oase i Korsørs sydlige bydel, og fortsat danne ramme om kulturelle udendørs arrangementer i byen. Et højt plejeniveau er vigtigt i haven for at opretholde den æstetiske værdi af området. I den sydlige del af haven findes flere store træer og en ruin, hvorfra der ved arrangementer er udeservering. Ruinen er et spændende og tidstypisk indslag. Haven danner en fin ramme omkring Kongegårdens ene side. Store dele af arealet rundt om Kongegården er dog taget i brug til andre anvendelser end have, bl.a. P-areal, og noget af haven fungerer som private haver til boligerne i Kongegårdens sidebygning. Overgangen mellem den offentlige og de private haver er fint formidlet af en bugtet høj bøgehæk, der danner små ”lommer” i haveranden. Historie Kongegården er opført i 1761 af storkøbmand og skibsreder Rasmus Langeland. Der var både købmand og gæstgiveri på stedet, og det fortælles at Kong Christian VII og Caroline Mathilde overnattede i Kongegården på en rejse til Fyn og Jylland. Bygningerne blev fredet i 1918, men haven er ikke fredet. Haven er renoveret af Landskabsarkitekt Kirsten Lund Andersen i 2005. I haven findes en karakteristisk rund hvid bænk omkring et af havens store takstræer. 3 Byparken, Korsør Aktivitets- og brugspark med frisk luft, grønne arealer og faciliteter for børn og voksne Byparken er beliggende på det gamle jernbaneterræn i Korsørs nordlige bydel mellem Tårnborgvej og Dyrehovedgårds Allé. Parkens areal er 17 ha. Omgivelserne varierer fra stokbebyggelser og Tårnborgparken i den nordlige del til varierende villakvarterer på store dele af den øvrige afgrænsning af parken. Længst mod syd munder parken ud i området omkring havnefronten. Udtryk og elementer Byparken strækker sig som et åbent varieret parkbånd fra den nordlige del af Korsør og helt ind i byens centrum. Her er lunde af bøg, eg, fuglekirsebær og frugtlunde. Parken er med til at understrege Korsør som en grøn by ved det blå bælt. Fra Byparken er der en flot promenade ned til havnekajen, hvor udsigten over havnen kan nydes. Parken er et godt eksempel på omdannelse af et restområde til et område af høj rekreativ og sundhedsmæssig værdi for byen. Parken bidrager yderligere med et afvekslende grønt element, når man færdes i bil gennem byen og byder flere steder med smukke indkig. Brugere og funktioner bidrager blomsterenge og frugtlunde med oplevelsen af årstidernes skiften og naturens nyttefunktion. Her er mulighed for at plukke og smage på frugten. I parken findes et aktivitetshus der udlånes til foreninger og borgergrupper, og som tjener som tilgængeligt opholdsrum for dagplejere og institutioner. Yderligere afholdes markeder og arrangementer i parken. Byparken er anlagt med handicapvenlige stier og handicapvenlige faciliteter. En vigtig funktion i parken er at give alternative ruter for de lette trafikanter gennem byen. Historie af Korsør overflødiggjort. Byparken blev anlagt i 2000 på det tidligere baneterræn, der er blevet oprenset og tilført ny jord, smukke beplantninger og udendørsfaciliteter for børn og voksne. Målsætning Området skal løbende udvikles og skal danne en smuk ramme og være et dejligt opholdssted for byens borgere og turister. På sigt skal de forskellige rum indrettes efter behov med aktiviteter, og sundhedsaspektet skal generelt opgraderes i parken. I parken skal der anlægges yderligere bede med blomsterløg, hvilket er blevet et tema i flere af Korsørs parker. Med etableringen af Storebæltsbroen blev det gamle jernbaneterræn i den nordlige del Parken rummer mange forskellige aktivitetsmuligheder. Her er skateboardbane, cirkus- og festplads, amfiteater, petanquebaner, vandbassiner der opfordrer til leg, og en naturlegeplads med spændende og indbydende legeredskaber. Om vinteren er her mulighed for at kælke og om sommeren 4 45 Rådhushaven, Korsør Lille grøn oase i midtbyen Anlægget ligger centralt i Korsør by omgivet af bymæssig bebyggelse, større veje og et indkøbscenter. Området danner forplads til det tidligere rådhus. Udtryk og elementer Målsætning Området er omgivet af lave bøgehække/ bøgepur og består af to dele: en lille plæne med rosenbede og med to mindesmærker samt to skulpturer (Erik Heide: ”To borgere”), og med et stort kastanietræ som et særligt grønt element. Udtrykket er frodigt med vedbend groende på stammer og i bede. Den anden del ligger i umiddelbar tilknytning til den gamle rådhusbygning. Dette område består af en flisebelagt plads med springvandet ”Vandbæreren” centralt placeret på pladsen. Området skal fortsat fremstå som et grønt indslag i den indre by, og være adgangsareal til den tidligere rådhusbygning. Det er ligeledes målsætningen at området fortsat skal fremstå som en grøn oase med blomstring som attraktion. Brugere og funktioner Området anvendes som forplads til den tidligere rådhusbygning og som gennemgangsareal. Oplevelsen af blomstring i rosenhaven og kunst er central. Historie Området er skabt i forbindelse med etablering af det gamle Korsør Rådhus i 1941. 5 Fæstningsanlægget, Korsør Historisk forsvars- og voldanlæg centralt i Korsør Fæstningsanlægget ligger ud til det åbne havneområde i Korsør. Området er fredet og bærer en del af byens historie. Området er omgivet af en række mindre bygninger på havnen og træder ikke tydeligt frem som et spændende grønt og historisk anlæg i bykernen. Udtryk og elementer Historie Området består af en voldgrav og et voldanlæg samt en indergård med bygninger. De græsklædte volde er flere steder beplantede med træer og trægrupper på toppen af voldene. Der er adgang til området flere steder ad brolagte adgangsveje. Centralt i anlægget er flere større bygninger i røde mursten og nogle mindre bygninger. Flere steder er opstillet maritime elementer, såsom master, ankre m.v. I området findes pladser til ophold. Korsør Slot blev oprindeligt bygget i begyndelsen af 1300-tallet. Borgene fra denne tid var forsvarsværker i en urolig tid, og Korsør Slot var ligeledes opholdssted for kongen og hans følge når de skulle videre til Fyn. Senere, som led i forsvaret af Danmark, udførte svenskerne store befæstningsarbejder og Korsør Slot blev omdannet til en egentlig fæstning. Arbejdet blev aldrig færdiggjort og fæstningen består da også kun af bastioner mod vest, hvorimod østsiden mod havnen ikke er fuldført. Målsætning Området virker lidt slidt og kunne med fordel renoveres og integreres bedre i bybilledet. Voldgraven ønskes renoveret på sigt. Yderligere ønskes på sigt etableret en rekreativ stiforbindelse i området der binder området til den øvrige by. Brugere og funktioner Området indeholder en række bygninger og områder til særlige formål: Friluftsscene, vagtbygning, magasinbygning med indrettet by- og overfartsmuseum, tårn, vognport med marinestue, mindesten, gl. brønd, kommandantbolig med lokalhistorisk arkiv og en staldlænge. Voldanlægget er benævnt Kronprinsens Bastion, Kongens Bastion, Dronningens Bastion og Kong Carls Batteri. 6 45 Tårnborgparken, Korsør Natur- og aktivitetspark med store landskabs- og naturværdier Tårnborgparken ligger i Korsørs nordlige del mellem beboelseskvartererne i byen og Korsør Nor. Parken indeholder ud over de rekreative arealer også den store golfbane, der med sin beliggenhed hører til blandt Danmarks smukkeste. Parken ligger i nordøstlige afgrænsning af Korsør by og danner overgangen mellem den bebyggede by og det åbne land. Der er adgang til det store parkområde mange steder fra. Udtryk og elementer Området består af det store landskab mellem byen og Noret. Her er store sammenhængende skovområder og åbne vidder, særlige naturlokaliteter, kystskrænter og smukke udsigter over Noret. Omkring de gamle mergelgrave – Magleø området – er parkens naturmæssige indhold særlig bevaringsværdigt. Her er navnlig det store indhold af dyre- og planteliv med til at give parken den særlige kvalitet. Her findes råvildt, fugle og padder i stort antal, og en spændende flora med den sjældne lungeurt, Storbladet Lungeurt, og meget gamle egetræer. Hele området er tilgængeligt ad stier, under hensyn til og med opmærksomhed på golfspillet der foregår i store dele af området. I området ligger yderligere hotel, put and take-sø og skydebaner, ligesom Korsørhallen og stadion ligger tæt op mod parken. til sportsaktiviteter, hovedsageligt golfspillere. Området benyttes derudover af en meget stor gruppe borgere, der bruger området som nærrekreativt areal. Variationen i området gør det velegnet til at rumme store og varierede brugergrupper. De mange sports- og aktivitetsfaciliteter gør området til et velegnet sundhedsog aktivitetsområde, ligesom de særlige naturområder giver yderligere mulighed for fordybelse i naturen. haft betydning for områdets nuværende udformning er råstofindvindingen af ler, der har efterladt dybe søer i det sydøstlige hjørne af området. Gården blev solgt og udbygget til et stort hotel, nuværende Grand Park Hotel. Tårnborgparken har tidligere hørt under Tårnborg Hovedgård. Gården kendes tilbage til middelalderen, hvor den først var ladegård til Tårnborg Slot og senere Korsør Slot. Gården fik sin nuværende placering i 1670’erne. Historie Målsætning Indtil midten af 1800-tallet var store dele af området en del af Korsør Nor. De store flade arealer er således skabt af inddæmningsprojekter. Et andet element der har Tårnborgparken skal fortsat være den store rummelige aktivitetspark i Korsør med et stort naturindhold. Brugere og funktioner Området benyttes af en stor gruppe organiserede brugere, der benytter området 7 Guldagergaard Bypark, Skælskør Oplevelses- og skulpturpark Guldagergaard Bypark ligger som et af de vigtigste grønne områder i Skælskør. Byparken omgiver Guldagergaard, der i dag er internationalt keramisk center, hvor keramikkunstnere kan få et ophold og udvikle deres kunst. Parken er bygget op som to sammenhængende anlæg med en indre og en ydre park, begge med offentlig adgang. Den indre park omkring gården består af det gamle haveanlæg med bevaringsværdige træer og en sø. Den ydre park er bestående af en åben fælled med lunde af frugttræer og løvtræer, og med rig mulighed for aktiviteter for børn. Byparken er omgivet af både nyere og ældre boligbebyggelse, der udgør rammen om parken og hvorimellem der er visuel forbindelse. De nye boliger der bygges nord og syd for parken består af parcelhuskvarterer. På østsiden omgives parken af boligblokke, der særligt benytter området til ophold og leg. Hovedindgangene er markeret af to alléer, hvor den ene lindeallé fører op midt i byen og binder bymidten sammen med parken. Udtryk og elementer Den indre park fremstår som et lukket intimt haverum, hvor gamle træer og buske i samspil med hovedbygningen giver haven sit smukke udtryk. I den gamle landbohave findes en sø med en ø med skulpturer. I den ydre park er udtrykket meget mere åbent. Her er skabt variation i området ved forskellige lunde af træer samt af parkens terrænformer, både som små bløde bakker og en større jordform/kælkebakke i parkens sydlige del. Mange træer er hentet fra geografisk have i Kolding, og parken rummer en stor variation og flere spændende og eksotiske parktræer. Parken kombinerer glæden ved at dyrke aktiviteter i grønne omgivelser og værdien som åndehul, hvor besøgende kan nyde parkens frodige ro. Parkens ydre del er under opvækst, og fungerer som aktivitets- og gennemgangsareal. Her er der boldbane og kælkebakke. Det naturnære og sansende er i fokus, således at man må spise af frugten på træerne og plukke blomster i parken. Historie Gården er en tidligere landbrugsejendom og frugtplantage. Den gamle have er anlagt i 1912. Kommunen overtog ejendommen i 1990. Den nye have er skabt af landskabsarkitekt Kirsten Lund Andersen i 2004. Målsætning Målsætningen for den indre park er, at den fortsatte udvikling er i stil med den gamle landbohave og gerne med planter der giver mere blomstring. Der skal ske en løbende fornyelse og pleje af træerne i den indre have, så der hele tiden er mange fuldkronede gamle parktræer. I den ydre park skal der med tiden suppleres med flere borde, bænke og opholdsarealer - gerne udformet som skulpturer for at udbygge imaget. Generelt skal hele området udbygges med flere keramiske skulpturer. Hærværk har vist sig at være et problem i parken, navnlig i forhold til skulpturerne, hvilket der bør tages højde for. Brugere og funktioner Området benyttes af byens borgere og turister, hvor navnlig de forskellige kunstneres skulpturer er en attraktion. Ligeledes benyttes parken til forskellige arrangementer, blandt andet 1. maj-møder og picnickoncerter. 8 45 Slagelse Lystanlæg Et anlæg i traditionel forstand. Velplejet og med gode muligheder for leg, ophold og gåture. Lystanlægget ligger som det vigtigste grønne rekreative område i Slagelse bymidte. Anlægget udgør den inderste del af en stor landskabskile, der strækker sig fra skovområdet sydøst for byen og skærer sig ind i byen via cirkuspladsen og stadionområdet. Parken er på den vestlige side afgrænset af gamle små byhuse, der ses inde fra parken. Mod nord afgrænses parken af Østre Skole og boldbane samt et villakvarter. Mod øst afgrænses parken af en større vej - Parkvej, hvorover der er åbent udsyn til stadionarealerne. Udtryk og elementer Historie Målsætning Parken fremstår som en bypark med store græsflader med gamle fuldkronede solitære træer, busketter, to søer, labyrint af bøgehække og en legeplads. Parktræerne er af mange forskellige arter - arboret. Langs den nordligste sti er der etableret en nyere linde-allé. Parkens terræn falder let i sydlig retning mod den største sø. Parken forskønnes i disse år med flere farver og nye parkrum. Området hvor anlægget ligger, var tidligere en sø, der leverede vand til en mølle. Senere i 1800-tallet omtales området som natmandsvænge. I forbindelse med etablering af en sti til Lystskoven i 1870’erne opstod tanken om at etablere et egentligt anlæg, og Slagelse Forskønnelsesselskab, stiftet i 1835, indgik i arbejdet. Første del af anlægget blev i 1881 etableret i engelsk havestil, og senere i 1912 blev området udvidet til dets nuværende størrelse. I 1957 blev der efter tegninger af C. Th. Sørensen anlagt en rosenhave på den anden side af den vej, der mod øst afgrænser anlægget. Forbindelsen mellem anlægget og bymidten kan yderligere forbedres og understreges. Mod parkvej virker anlægget åbent og vejen opleves som forstyrrende for den ro, som parken giver i ”handelsbyen”. Den rumgivende ramme om parken ”flyder” ud mod øst/parkvej, dog bevirker parkens ”åbne side” at der opnås en visuel forbindelse til de øvrige grønne arealer i landskabskilen mod sydøst. Brugere og funktioner Parken fungerer som central bypark og fremstår med store græsflader, der opfordrer til ophold og leg. Området indeholder et net af brede grusstier og fungerer som gennemgangs- (cykel-) område og bindeled i byen. Den store legeplads centralt beliggende i parken er velbesøgt af børn, forældre og institutioner. En stor labyrint af bøgehække indbyder ligeledes til leg. Anlægget renoveres efter plan af landskabsarkitekt Hanne Bat Finke med nye smukke beplantninger og nye muligheder for bevægelse, aktiviteter og ophold. 9 Smedegadeanlægget, Slagelse Parken med karpesøen og oplevelser af plante- og dyreliv Smedegadeanlægget udgør et mindre, men vigtigt, grønt område i Slagelse by, der generelt rummer få parker. Parkens omgivelser består af større villaer, kirkegård og ældreboliger. Mod syd afgrænses parken af en fin lindeallé – kirkestien. Udtryk og elementer Målsætning Parken udgør en lille grøn oase i byen. De store fuldkronede parktræer giver området karakter og identitet, og samspillet mellem de skrånende græsflader, træerne og søen giver området et smukt og traditionelt parkpræg. I parken er opstillet skulpturen ”Drone” udformet af Jesper Neergaard. Parken skal renoveres i 2009. Et mål er etablering af en platform/trædæk ud i søen, hvorfra det er muligt at opleve og fodre karperne i søen. Ligeledes er det målet, at overgangen til vejen skal bearbejdes, så der er mulighed for indkig fra vejen og ind i parken, men udformet på en måde så parken indefra opleves som et intimt rum. Der er ønsker om flere blomster i parken samt flere muligheder for opholdsarealer med opstilling af borde og bænke. Etablering af en sti, der fører hele vejen rundt om søen, er ligeledes et mål. Parken skal på sigt være en lille grøn pause i byen, hvor f.eks. frokostpausen kan tilbringes, eller hvor der er mulighed for sanseoplevelser af farver og blomstring. Brugere og funktioner Parken anvendes i dag meget af de ældre fra det nærtliggende plejehjem. Her er ro og mulighed for gåture. På sigt skal parken opnå et bredere publikum, hvor bl.a. karpesøen skal være parkens attraktion. Status og historie Den lille bypark er etableret omkring 1880’erne omkring en lille sø, der formentlig har været byens gadekær. Anlægget renoveres i 2009. I 1964 anlagde Slagelses Forskønnelsesselskab et promenadeanlæg ved søens nordlige side. 10 45 Mindeparken i Boeslunde Samlingsplads og amfiteater i landsbyen Mindeparken ligger i landsbyen Boeslunde, og fremstår som et bemærkelsesværdigt grønt område i den lille by. Selve anlægget ligger gemt lidt af vejen bag boligerne langs vejene. Overfor Boeslunde Kirke er der indgang til området mellem to huse ad en beskeden sti, ligesom der er adgang til området fra vest fra det højere liggende terræn. Udtryk og elementer Området er formet som et amfiteater omkring en rund græsplæne. Terrasserne er ligeledes græsklædte. På hver side er der en græsrampe der fortsætter hele vejen rundt om trappeanlægget. Centralt øverst er rejst en mindesten for F. J. Borgbjerg, dateret 1939, hvilket angiver anlæggets etablering. Fra de højest liggende punkter er der fin udsigt bl.a. til kirken. Øverst oppe er ligeledes en rammegivende beplantning af træer. banken. Ifølge gamle overleveringer troede man at der boede trolde i Borgbjerg Banke. Der er blevet fundet flere danefæ i området, bl.a. 2 guldkar, som gav den fæstebonde, der fandt dem, mulighed for at købe sin gård til selveje. Hans barnebarn, politikeren F. J. Borgbjerg, tog senere navn efter banken. Målsætning Det er målet at området forsat skal fremstå som et velplejet samlingspunkt for Boeslunde by. Brugere og funktioner Området bruges af de lokale beboere til ophold. Den nærliggende kirke afholder årlige udendørsgudstjenester i mindeparken og desuden afholdes der koncerter, møder og picnics. Historie Borgbjerg Banke er oprindeligt et forsvarsværk fra 1300-tallet. Borgens eksistens var ukendt frem til 1981, hvor der blev udgravet rester af en middelalderborg på 11 Hylleåsen i Flakkebjerg Byfælled og aktivitetsområde i landsby Området Hylleåsen ligger i byen Flakkebjerg og udgør et lokalt fællesareal for de omkringliggende boliger. Området er omgivet af ældre og helt nye parcelhuskvarterer og plantager af nåletræer øst og sydøst samt marker. Området udgør Flakkebjergs vigtigste grønne område, med stiforbindelser ind i de omkringliggende boligområder. Udtryk og elementer Målsætning Området fremstår som en stor fælled med et varieret terræn. Karakteristisk er områdets åbne græsflade. Mod øst er området mere lukket og kan beskrives som en naturhave omgivet af vandløb med broer og med fuglevolierer, pavilloner og indhegning til geder. Området her er præget af flere træer og et vandhul med rørskov. Mod syd findes et mere ekstensivt område med langt græs og flere træer. Området skal fortsat indgå som fællesområde for Flakkebjerg. Brugere og funktioner Området bruges af de lokale beboere til gåture, motionsløb og øvrige aktiviteter i de forskellige områder. Den store bakke centralt i området er udsigtspunkt, der giver et smukt udsyn over området og fungerer som kælkebakke om vinteren. Historie Området er opstået som grønt friareal i byen, da man har valgt at friholde området ved etablering af parcelhusbebyggelsen. 12 Halkevad Mindelund Lille historisk naturområde og samlingspunkt Halkevad Mindelund ligger mellem Skørpinge og Flakkebjerg ud til Slagelse Landevej. Fra p-pladsen ses ”Løven” der er områdets vartegn. Udtryk og elementer Mindelunden ligger som et lille skovklædt område med stier og mindre pladser til ophold. Området er præget af store træer, og virker lidt tilgroet, men rummer fine stier. I området findes flere mindesten, bl.a. mindesmærket for Frederik den syvende, en sten med en siddende løve med inskriptionerne: ”Folkets kærlighed min styrke” og ”Frit at tænke tro at tale. Det er folkets gamle ret”. i folkebevægelsen omkring grundloven. Området har dog tidligere været tillagt flere historier og sagn om trolde og kæmper, bl.a. som forklaringer på de store stens placering i området. Målsætning Det er målet, at området skal bevares som en lille grøn oase, der historisk har været et vigtigt samlingspunkt. Brugere og funktioner Mindelunden har i over 100 år dannet ramme om folkefester i området. Historie Halkevad Mindelund blev indviet 1881. Mindelunden blev etableret som politisk mødested, og baggrunden herfor skal findes 13 Byparken, Korsør Skælskør 13 Halkevad Mindelund 12 Hylleåsen i Flakkebjerg 11 Mindeparken i Boeslunde 10 Smedegadeanlægget, Slagelse 9 Slagelse Lystanlæg 8 Guldagergaard Bypark, Skælskør 7 Tårnborgparken, Korsør 6 Fæstningsanlægget, Korsør 5 Rådhushaven, Korsør 4 3 Kongegårdshaven, Korsør 2 Birkemoseanlægget, Korsør Heilmannsvej Korsør Landevej Slagelse kommune 1 Lovsøanlægget, Korsør 3 11 8 Boeslunde Slagelse Landevej Plantagevej Næstvedvej Flakkebjergvej Flakkebjerg 13 12 Slagelsevej Korsør Revvej Slagelse 2 Batterivej 6 4 Havnegade Søbatteriet Birkemosevej 3 9 Smedegade Parkvej Sorøvej 5 1 Algade Teilmanns Allé Tårnborgvej Slotsalleen Slotsalleen 10 7 Skovvej
