arbejdet med forandringsmodellen.

Forandringsmodel som mål- og planlægningsværktøj
i det forpligtende samarbejde om omstillingen til øget
inklusion
Inklusionsudvikling, maj 2013
Inklusionsudvikling arbejder for, at alle dagtilbud, skoler og fritidstilbud udvikler inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn trives og opnår højt fagligt udbytte gennem aktiv deltagelse i fællesskabet. Når I
indgår i et samarbejde med Inklusionsudvikling, arbejder vi sammen om en forandringsproces inden for
denne ramme.
Det overordnede nationale formål med forandringsprocessen er aftalen om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL (ØA13), der har følgende målsætninger for inklusion på
skoleområdet:
 Andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 procent til 96 procent af
det samlede elevtal i folkeskolen
 Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemlæsning
i 9. klasses afgangsprøve skal være reduceret i 2015, og reduceres yderligere frem mod 2018
 Elevernes trivsel skal fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion
Hver enkelt kommune kan have forskellige udfordringer og ønsker i forhold til at arbejde hen mod
denne nationale målsætning, ligesom der kan være forskellige behov i forhold til kommunens forskellige
dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
Men fælles for alle er, at for at opnå reelle forandringer i praksis, er det vigtigt at være tydelig på, hvilke
konkrete udfordringer I har i forhold til at styrke de inkluderende læringsmiljøer i kommunen. Herefter
er det lettere at sætte klare mål som svar på disse udfordringer samt tilrettelægge en målrettet, ambitiøs
og realistisk proces/plan for, hvordan I vil nå målene og herigennem styrke inklusionen. Som fælles
mål- og planlægningsværktøj hertil, har vi valgt at bruge en forandringsmodel i vores samarbejde med
kommunerne.
Hvad er en forandringsmodel?
En forandringsmodel er et mål- og planlægningsværktøj, der kan bidrage til at:
 Sikre fokus og retning for jeres ønskede forandring og udvikling.
 Skabe sammenhæng mellem jeres mål, indsatser og aktiviteter – og hermed understøtte jer I at
udvælge de indsatser og aktiviteter, der kan forventes at bidrage mest virkningsfuldt i forhold til
at nå jeres mål.
 Sikre kendskab og ejerskab til de forandringer, der igangsættes, herunder at skabe mulighed for
fælles forståelse og opbakning til forandringsprocessen.
 Give jer grundlag for systematisk at følge op på fremdriften i jeres forandringsproces.
Der findes mange forskellige modeller og redskaber til at arbejde med forandringer, fx den logiske
model, programteori, målhierarki, indsatsteori og forandringsteori.
I Inklusionsudvikling har vi valgt at arbejde med nedenstående relativt enkle forandringsmodel.
Hvis I har gode erfaringer med at anvende en anden version af forandringsmodellen, der kan fungere som mål- og planlægningsværktøj, vil det naturligvis være det værktøj, vores samarbejde kan
tage afsæt i.
Forandringsmodel for vores samarbejde om omstillingen til øget inklusion
Forandringsmodellen er bygget op af syv elementer.
Formålet er den overliggende ramme for vores samarbejde, mens de seks øvrige elementer udgør indholdet i forandringsprocessen – fra de konkrete udfordringer til de ønskede virkninger på længere sigt.
Pilene i figuren repræsenterer sammenhængen og antagelser om årsags-virkningssammenhængen mellem elementerne.
I gennemgangen nedenfor er de forskellige elementer i forandringsmodellen uddybet og der er
givet konkrete eksempler på de forskellige delelementer. Rækkefølgen afspejler den rækkefølge vi
anbefaler, at man udarbejder forandringsmodellen i.
Udfordringer
Udfordringer er i forandringsmodellen svaret på, hvorfor I vil styrke inklusionen og igangsætte en forandringsproces i jeres kommune.
Det er centralt, at jeres forandringsproces tager afsæt i konkrete udfordringer for jeres arbejde med at
skabe inkluderende børnefællesskaber. På denne måde tager I fat i at løse de mest afgørende ”knaster”
hos jer i forhold til at sikre øget inklusion – og I får hermed skabt en oplevelse af nødvendighed for
forandring og udvikling hos jeres ledere og medarbejdere.
En udfordring kan eksempelvis være, at:
 For stor andel af børn i skolealderen segregeres til specialundervisning eller specialskoler
2


Der bruges mange midler til specialundervisningsområdet, der i stedet kunne styrke almenområdet
Ledelse og medarbejdere i kommunens institutioner er usikre på, hvordan de skal tackle inklusion i praksis og føler sig ikke klædt på til at løfte opgaven
Formål
Formålet er den overordnede ramme for vores samarbejde og kan i forandringsmodellen således
betragtes som en kort opsummering af, hvad vores samarbejde handler om.
Eksempler på formål:
 At udarbejde og omsætte en inklusionsstrategi til praksis, med fokus på, at der sikres sammenhæng og fælles retning i kommunens inklusionsindsatser, der understøtter skabelsen af
inkluderende læringsmiljøer.
 At styrke rammerne for samarbejdet mellem ressourcepersoner med viden om børn med
særlige behov og pædagoger og lærere i kommunens almene institutioner. Samarbejdet organiseres så det sikres, at pædagoger og lærere oplever let adgang til støtte og vejledning
hos ressourcepersonerne, når der opstår situationer med børnene, der opleves af pædagog/
lærer som svære at håndtere.
Virkninger på længere sigt
Den langsigtede virkning er svaret på, hvad I forventer, at jeres forandringsproces vil føre til. Det
er her en god idé at have fokus på børneniveauet, da det i sidste ende er børnene, der skal have
gavn af, at I styrker inklusionen i jeres kommune.
I Inklusionsudvikling tager vi afsæt i den nationale målsætning om øget inklusion fra ØA13, men
der kan også være kommunespecifikke målsætninger, der er relevante at formulere som virkninger
på længere sigt.
Virkninger på længere sigt kan eksempelvis være, at eleverne på 2. og 8. klassetrin oplever øget
trivsel og glæde ved at gå i skole.
3
Mål
Målet er den ændring og udvikling af praksis, I ønsker at nå inden for udviklingsprocessens tidsafgrænsede periode. Mål har i vores forandringsmodel en strategisk karakter og skal formuleres så
klare og enkle som muligt.
Det er i formuleringen af mål en god ide at have fokus på praksis og skabe billeder af, hvem der
skal gøre noget anderledes eller bedre, og hvad det er, de skal gøre, hvis I skal skabe inkluderende
børnefællesskaber.
Eksempler på mål kan være, at:
 Alle børn og unge oplever sig aktivt inddraget og lyttet til i det store fællesskab af børn og
voksne.
 Ledelse og medarbejdere i dagtilbud og skole har fælles afsæt og fælles sprog for en inkluderende praksis i overgangen mellem dagtilbud og skole.
 Forældre og civilsamfund deltager aktivt og udgør en ressource til støtte for et inkluderende
børnefællesskab.
Når vi arbejder med denne del af forandringsmodellen, er det centralt, at vi ikke udformer og formulerer indsatser og aktiviteter. Det er vores erfaring, at man hurtigt kan blive løsningsfokuseret
og have lyst til at formulere konkrete inklusionsindsatser og aktiviteter, før formuleringen af mål.
Ved udelukkende først at fokusere på formål, udfordringer, mål og langsigtet virkning sikres fokus
på, hvor I gerne vil hen med udviklingen af inklusion, og hvilken praksis I ønsker for at skabe inkluderende børnefællesskaber. Derefter er det lettere at tilrettelægge og igangsætte de rette indsatser og aktiviteter, så de understøtter den inkluderende praksis, I gerne vil have mere af.
Delmål
Et delmål skal forstå som en operationalisering og konkretisering af jeres strategiske mål. Samtidig kan
delmål også fungere som indikatorer for, om I er på vej mod jeres mål og virkninger på længere sigt.
4
Delmål skal gerne have et praksisnært fokus og herudover leve op til SMART kriterierne, jf. nedenstående boks.
SMART-kriterier
Specifikt: Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over
hvad der refereres til og hvad vi vil opnå. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et
mål specifikt kan være: Hvad vil vi opnå? Hvorfor? Hvem er målgruppen? Hvad forstår vi ved ord
som fx ”god” eller ”fælles sprog”?
Målbart: Det kan dokumenteres, at målet er nået og ændringerne er indtrådt. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål målbart kan være: Hvordan kan vi vide, om
ændringerne er indtrådt? Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag?
Accepteret: Alle, som skal levere resultaterne, bakker op om målet. Afklarende
spørgsmål i forhold til at gøre et mål accepteret kan være: Giver målet mening for alle –
politikere og praktikere? Kan alle involverede se egen rolle og ansvar?
Realistisk: Målet skal hænge sammen med virkeligheden. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål realistisk kan være: Tror vi på, målet kan nås i løbet af den afsatte periode? Har vi ressourcer (økonomi og medarbejdere) til at nå det? Hvad kan understøtte vores mål?
Hvad kan modarbejde vores mål?
Tidsafgrænset: Fremgår det klart, hvornår målet skal være nået. Afklarende spørgsmål
i forhold til at gøre et mål tidsafgrænset kan være: Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål
skal være nået? Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål?
Et eksempel på et delmål på børneniveau kan være, at 90 procent af alle børn og unge i kommunens institutioner har mindst én og gerne flere venner i skolen eller dagtilbuddet.
Et eksempel på et delmål på medarbejderniveau kan være, at 98 procent af alle medarbejdere eller
ledere i kommunens institutioner ved, hvor de kan søge råd og vejledning om arbejdet med inklusion og oplever at have modtaget relevant og anvendelsesorienteret råd og vejledning i daglig praksis.
Indsats
En indsats er det område eller tema, det er nødvendigt at styrke eller arbejde fokuseret med, for at I kan
nå jeres delmål, mål og virkninger på længere sigt.
5
En indsats kan eksempelvis være at arbejde strategisk med kompetenceudvikling eller at styrke samarbejdet og inddragelsen af forældre.
En måde at formulere indsatser på er ved at tage fat i jeres delmål og spørge: ”for at det skal kunne
lykkes at [jeres delmål], er det nødvendigt at…” Svaret på dette spørgsmål vil være en relevant indsats.
Det er i formulering af indsatser vigtigt – så vidt muligt – at tage afsæt i erfaringer og en vidensbaseret
tilgang, så I sikrer, at de indsatser I igangsætter har størst mulig effekt. Samtidig vil I også kunne have
behov for at igangsætte indsatser på områder, hvor der eksisterer meget begrænset viden og forskning
og således arbejde ud fra en mere innovativ tilgang.
Aktivitet
Aktiviteter er de konkrete handlinger, I vil igangsætte for at nå jeres delmål, mål og virkninger på længere sigt. Aktiviteterne vil således knytte sig tæt til indsatserne og kan ligeledes ligge i et spændingsfelt
mellem den vidensbaserede tilgang og den innovative tilgang.
En aktivitet kan eksempelvis være at:
 Udarbejde en inklusionsstrategi
 Tilrettelægge og afholde et aktionslæringsforløb
 Gennemføre fokusgruppeinterviews med henblik på vidensindsamling.
Grundlag for vurdering og evaluering
Forandringsmodellen kan også anvendes som udgangspunkt for en løbende vurdering og evaluering.
Forandringsmodellen gør det klart, hvilken forandring, der ønskes og hvordan den skal virkeliggøres. Derfor bliver grundlaget for evaluering og vurdering undervejs i processen også mere tydeligt.
Det skyldes, at der allerede er lokaliseret en række opfølgningsparametre og succeskriterier i forbindelse med formulering af forandringsmodellen.
Det er centralt, at det i forlængelse af udarbejdelsen af forandringsmodellen bliver lagt fast, hvordan og hvor ofte, der skal følges op på progressionen i aktiviteterne og de ønskede resultater.
6