hele mastering FAQ`en med mix tips

Transcription

hele mastering FAQ`en med mix tips
Mastering FAQ
Hvad er mastering?
Mastering er for lyd hvad color grading er for film: Farverne bliver mere intense, de forskellige scener
behandles så de ligner hinanden og filmen får i sidste ende et professionelt look. På samme måde med
mastering: Lyden justeres og optimeres så den frekvensmæssigt og dynamisk er afbalanceret. Det får
musikken til at lyde sammenhængende, færdig og professionel - "som et album" hører jeg tit. Her et nogle
typiske eksempler på ting, jeg optimerer: For meget og for buldrende bund. For lidt bund. For meget
diskant. Manglende definition mellem bas og stortromme. For brede mix. For smalle mix. For meget høj
mellemtone og harske s-lyde i vokalen. For høj vokal. For lav vokal. Overrepræsenterede frekvensområder.
Alt sammen noget jeg kan optimere og rette i mastering processen. Andre gange er materialet 95 % færdigt
og mangler bare det sidste pift - f.eks. i form af et par dB mere volumen. Og så den sikkerhed, der ligger i at
en objektiv og erfaren person har lyttet dit materiale igennem i et troværdigt lyttemiljø.
Hvorfor mastering?
For at sikre at dit materiale lever op til standarden og ikke falder igennem i forhold til andre udgivelser.
Størstedelen af musikudgivelser bliver i dag indspillet, produceret og mixet i projekt- og hjemmestudier.
Hvor disse studier er helt tilstrækkelige til at producere, indspille og delvist mixe i, er de meget sjældent
gode nok til at lave mastering i. Du bliver primært snydt at de akustiske forhold (det er ikke usædvanligt at
frekvensgangen i sådanne rum varierer med over 30 db!!!) - nogle frekvenser er vildt overrepræsenteret
mens andre er helt væk. Resultatet bliver et produkt, der ikke gangbart i verden udenfor studiet.
Professionel mastering er din sikkerhed for, at din indspilning er klar til blive sendt til radioen og blive
uploadet på iTunes, Youtube mv.
Hvilket udstyr bruger du?
Jeg bruger et hybridsetup - dvs. det bedste fra den digitale og analoge verden sammen. Mens det digitale
klarer alt det præcise og neutrale, står det analog grej (API 2500 compressor, NTP 179-160 compressor /
limiter, API 5500 eq, NTP 179-240 limiter, NTP 182-100 eq's, Studer B67 analog spolebåndoptager mv.) for
at farve lyden.
Hvordan er mastering processen fra start til slut?
Processen varierer naturligvis meget fra projekt til projekt. Men typisk indgår der flere digitale og analoge
processer i form af f.eks. EQ, komprimering, M/S processering, clipping og / eller brickwall limiting og
dithering. Nogle mix kræver meget arbejde mens andre måske blot skal lægges i niveau.
Hvis jeg nu har rettelser?
Så laver jeg en version mere indtil du er 100 % tilfreds med masteringen.
Tilbyder du gratis test mastering?
Ja. Jeg tilbyder nye kunder en gratis test mastering, som jeg kalder et mastering preview. Jeg laver
mastering på dit nummer og du modtager en fil, der veksler mellem dit mix og masteren så du tydeligt kan
høre forskellen.
Hvordan leverer jeg mix til mastering?
Eksporter / bounce et stereomix i wav eller aiff format i 44.1 kHz, 24 bit. Musik lyder ikke bedre i 32 bit, 96
eller 192 kHz - det får kun hunde og flagermus glæde af. Mixet bør ikke peake højere end -3 dBFS. Undgå
gerne plugins på masterbussen. F.eks. stereo widener, compressors, limiters, bass enhancers mv. Send
filerne via dropbox, yousendit mv. Mp3, WMA, FLAC og andre komprimerede formater modtages ikke.
Hvad er en Red Book Master CD?
Red Book er et standard format til produktion af audio CD'er. En Red Book CD indeholder bl.a. PQ og ISRC
koder. PQ koderne fortæller hvornår hvilket nummer starter og stopper. ISRC koder er en international
standard til automatisk identifikation af det enkelte nummer. ISRC koder får du hos Gramex.
MIX TIPS!
Fokusér på midten!
Prøv at skabe et stærk centrum i mixet med kerneelementer der ikke er panoreret. Det fungerer tit godt at
have bas, stortromme, lilletromme og vokal liggende i midten. Mix eventuelt disse vigtige ankre i mixet i
mono og brug eq for at få elementerne til både at blende og skille sig ud fra hinanden.
Definér bunden
Prøv at lade bas og stortromme dominere i hvert sit frekvensområde. F.eks. en bas med meget sub
sammen med en lettere stortromme og omvendt. Boost f.eks. bassen ved 50 Hz og dyk ved 80 stortromme lige omvendt. Hipass elementer i mixet, der ikke har brug for bund.
Vokaler
Vokalen er som regel det absolut vigtigste element og fortjener ekstra opmærksomhed. Brug en de-esser så
din vokallyd ikke bliver for hidsig og skarp. Når du skal lægge vokalen i niveau, så lyt lavt. Når du skal lave
lyden: lyt højt. Dette tip er generelt - også for andre elementer. Men husk at du hører mest linært omkring
83-85 dB, svarende til høj tale.
Styr dig med stereo!
Det er fristende at bruge stereo spredding for at få elementer som synths pads osv ekstra brede. Men brug
det med måde! Det bliver hurtigt for meget og skaber unaturlige mix uden punch.
Referencelyt!
Det er absolut ingen skam at referencelytte dit mix mod de bedste: Andy Wallace, Chris Lord Alge, Dave
Pensado, Tony Maserati, Serban Ghenea, Randy Staub, Michael Brauer, Chuck Ainlay, Mike Shipley, Rich
Costey, Nigel goodrich, Mark "Spike" Stent, Alan Moulder, Joe Barresi osv.