August 2011 2

Dansk A
Højere
forberedelseseksamen
Hæfte 2
Kl. 10.30-15.00
2hf112-DAN/A -2-09082011
103244.indd 1
Tirsdag den 9. august 2011
kl. 9.00 - 15.00
29/06/11 12.36
Prøvemateriale
Hæfte 2
Særtekster – udleveres kl. 10.30:
Side
5. Helle Helle: Film. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
6. Rune Lykkeberg: Dukkehjem Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
7. Gunver Lystbæk Vestergård: Prostitutionsdebat er fuld af vrøvlehoveder. . . 8
Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.
2
103244.indd 2
29/06/11 12.36
5. Helle Helle: Film
Teksten er fra novellesamlingen Rester, 1996. Helle Helle (f. 1965), dansk forfatter.
5
10
15
20
25
30
35
Vi har glædet os til denne film; amerikansk og med store navne i hovedrollerne,
kærlighed, spænding, to mennesker mødes tilfældigt på et rejsebureau.
Mindre end et kvarter inde i filmen falder en kvinde om på en af de forreste
rækker i nærheden af os. Folk råber op, man tænder lys, filmen standser. Kvinden
bliver lagt på gulvet foran lærredet, stadig bevidstløs og med sin overfrakke på,
nogle tager den af hende og slår hende i ansigtet.
Vi sidder og venter i den oplyste sal, sandsynligvis på en ambulance. Jeg kan se, at
kvinden har købt vingummi og lakrids, poserne er gledet ud af frakkelommen.
Min ven siger, at folk i det mindste kunne lade være med at gå i biografen, hvis
de har tendens til thrombose1. Han læser til dyrlæge og er ved at tage sin eksamen
i patologi2, sidder tit og sammenligner mennesker med dyr. Han mener, at kvinden
dernede minder om en gravhund: Korte ben og den måde, hendes tunge hænger
på. Jeg beder ham om at dæmpe sig. Udover den livløse er her mindst hundrede
mennesker til stede.
Min ven går ud for at hente popcorn, han kan lige så godt bruge pausen til
noget fornuftigt, siger han. Jeg drikker lidt danskvand, sætter bægeret fra mig
under stolesædet.
Kvinden nede på gulvet rejser sig pludseligt halvt op, løfter sine arme, hun
råber en høj lyd. Så falder hun tilbage på gulvet, hårdt. Folk i salen begynder at
råbe, at nu må nogen gøre noget, og hvorfor kommer ambulancen ikke. Et yngre
par i nærheden af mig diskuterer, om kvinden bør ligge på ryggen eller vendes
om, de er helt uenige.
Min ven kommer tilbage med varme popcorn, tyggende, jeg fortæller ham om
kvindens arme og den lyd, hun råbte. Han siger, at han nødigt ville behandle hende, at han holder sig til dyr. Han tager en bog op af sin taske og sætter den fast i
stoleryggen foran sig, begynder at læse, han kan lige så godt udnytte tiden. Jeg
spørger, hvordan han kan koncentrere sig om at læse til eksamen her, med hundrede mennesker og den syge kvinde foran sig, de har oven i købet sat musik på nu,
soundtracket fra en stjernekrigsfilm.
Han siger, at som studerende lærer man at koncentrere sig, han har engang læst
det meste af en bog, samtidig med at han slog græs, han gjorde begge dele på
under en time. Jeg spørger, hvordan græsplænen så ud bagefter. Han ler højt; siger,
at jeg ikke skal tro på alt.
En flok kvinder, sikkert en forening af en slags, laver en langsommelig afstemning om, hvorvidt de skal kræve deres penge tilbage og i stedet gå hen i en nærliggende forlystelsespark. Fortalerne vinder, kvinderne forlader biografen.
thrombose: blodprop
patologi: sygdomslære
1
2
3
103244.indd 3
29/06/11 12.36
40
45
50
55
60
65
70
75
Jeg skubber til min ven og spørger, om vi også skal gå. Han mener, at vi bør
vente lidt længere. Han har glædet sig til filmen og til at se den med mig, det er
over et år siden, vi var i biografen sammen. Han viser mig en tegning af en geds
indvolde, jeg siger, at jeg aldrig har set noget så ubehageligt.
På et tidspunkt rejser et ældre par sig og går ned til kvinden på gulvet, hænger
hendes overfrakke på et sæde og bøjer sig over hende. Det trækker flere til, en
mand slår igen kvinden i ansigtet, en anden beder ham om at lade være.
Nogle råber ned til dem, at nu må de holde op, de skal blande sig udenom, de
kan gøre mere skade end gavn. Ambulancen kommer sikkert om lidt, de må lige
vente. Og flytte sig, det er ikke noget cirkus, det her.
Jeg forstyrrer min ven i hans læsning, spørger ham, om han ikke tror, der er
sket en fejl. At der er gået usandsynlig lang tid med at vente nu, og at jeg vil gå ud
og gøre opmærksom på det. Han siger, at det kan jeg da godt, og om jeg vil tage
noget drikkelse med ind.
Der er køer over det hele, foran biografens andre sale, i kiosken, ved billetsalget. Jeg maser mig imellem folk, vinker til en af de unge mænd, der kontrollerer folks
billetter. Jeg råber til ham, at vi stadig venter på en ambulance til sal 1. Han råber,
at det ved han godt. Jeg råber, at det er uholdbart. Han råber tilbage, at sådan er
der så meget.
Jeg går igennem køen ved telefonen, beder ham, der er ved at ringe, om at
afbryde sin samtale, det er en nødsituation, en syg kvinde har brug for hjælp.
Han siger, at det har han også, han er helt til rotterne, alting ramler sammen nu. Så stiller jeg mig i køen foran baren, køber en cola til min ven og går tilbage til
salen.
Han har lagt sin bog væk og sidder og trommer med fingrene foran sig, i takt til
stjernekrigsmusikken. Jeg giver ham colaen og sætter mig.
Min ven spørger, om vi skal lege en leg for at få tiden til at gå. Han vil tænke
på en genstand i rummet, og jeg skal gætte, hvad det er. Jeg siger, at jeg ikke er i
humør til den slags lege, han siger, at det var en skam. For han havde tænkt sig at
tænke på det popcorn, der sidder i mit hår, og det ville jeg aldrig have gættet.
Jeg beslutter mig for at gå hjem. Jeg vil ikke engang noget andet sted hen med min
ven, ikke på noget værtshus, ikke i nogen anden biograf. Jeg sidder og forestiller
mig, at jeg siger det til ham, at jeg går hjem nu. Han vil sige, at vi vel lige kan
drikke en øl og tale om det, at han har glædet sig til denne aften. Så vil jeg svare,
at hvad tror han, jeg har, men aftenen er allerede gået i stykker. Gået i stykker, vil
han sige, gået i stykker. Han vil sidde og tænke over ordene, imens jeg rejser mig
og går. Under andre omstændigheder ville jeg have brugt en sygdom som undskyldning, hovedpine eller kvalme, men det passer ligesom ikke.
Nede på gulvet, foran lærredet, kan jeg se kvinden komme til sig selv. Hun rejser
sig, støtter sig til et sæde. Folk på den forreste række løber frem for at hjælpe, med
sin frie arm giver hun tegn til, at de skal sætte sig. Hun går op ad mellemgangen,
4
103244.indd 4
29/06/11 12.36
80
85
kigger ned i gulvet. En ældre mand går efter hende med overfrakken, som hun
glemte dernede. Hun tager den og forsvinder.
Nogle råber, at så kan de fandme godt slukke for musikken og få gang i foretagendet, andre ler.
Da tæppet glider til side, begynder publikum at klappe. Jeg ser på min ven, han
klapper også. Han hvisker til mig, at jeg skal lægge godt mærke til lydsporet, det
skulle være helt formidabelt. Jeg forestiller mig den cola, han har drukket. At den
er inde i hans krop, skvulpende og mørk. Jeg rykker væk fra ham. En halv time
inde i filmen hører jeg noget, der minder om en ambulance.
5
103244.indd 5
29/06/11 12.36
6. Rune Lykkeberg: Dukkehjem Danmark
Artiklen er en leder fra Information 8. marts1 2010. Rune Lykkeberg (f. 1974),
redaktør på dagbladet Information.
5
10
15
20
25
30
Hun smækkede med døren2, så det gav et brag ned gennem Europa: Nora brød ud
af et dukkehjem. Det var i Henrik Ibsens3 skuespil fra 1879, som var så farligt, at
Nora ikke fik lov at smække med døren, da stykket blev opført i Tyskland og Italien. »Å,« siger hendes mand: »Det er oprørende. Således kan du svigte dine helligste pligter.«
Det er pligterne over for hendes mand og børn, hun bliver mindet om. Men
Nora svarer, at hun har andre pligter:
»Pligterne imod mig selv.«
Og som hustru lever hun som hushjælp og som dekoration: Hun skal sidde
under bordet og lege med børnene, og hun bliver tiltalt som en lille sød eksistens:
»den søde lille sanglærke« og »spillefuglen«. Hun står for det bløde med børnene i
husholdningen, og han står for det hårde med pengene og forbud i hjemmet. Hun
smækkede døren for over 100 år siden, da hun valgte sig selv. Og det larmede. Den danske statsminister smækkede også med døren i 2010. Han forlod Dronningens slot for at præsentere sin nye regering: Det så simpelthen så lige ud. Der
var ni kvindelige og 10 mandlige ministre. Statsministeren var stolt: For i dag
anerkender alle, når de snakker om det, at hvert eneste menneske har hellige pligter over for sig selv, og ligestilling er et principielt mål for alle ansvarlige aktører. Enhver arbejdsgiver vil gerne kunne fortælle om kvindelige ansatte, som ikke er
sekretærer eller rengøringsassistenter, og enhver mandlig chef i virksomheder
uden kvinder i ledelsen ved, at han har et problem. Det problem lignede Løkke4
én, der havde løst: Det kunne ikke blive mere lige. Og sådan ser det ud i toppen af
dansk politik: Der er flere partier med kvindelige ledere i Folketinget end partier
med mandlige ledere. Det anerkendes som et demokratisk fremskridt. Når man
som statsminister skal udpege ministre, tager man hensyn til ligestilling. Og når
befolkningen vælger ledere, foretrækker den ikke mænd frem for kvinder. Når
man vælger frit og åbent, tænker man i ligestilling. For vi vil ikke have undertrykkelse og diskrimination. Men når man ikke drages demokratisk til ansvar for sine valg, vælger mænd
andre mænd. Således er 18 ud af 19 departementschefer5 mænd. Og den lovskabende magt i velfærdsstaten er over de sidste årtier rykket markant fra de folkevalgte til embedsværket6. Kvinderne har vundet indflydelse i et politisk system,
som har mistet magt til det administrative system. 8. marts er kvindernes internationale kampdag
”Hun smækkede med døren…”: Henvisning til Henrik Ibsens skuespil Et dukkehjem (1879), der ender
med, at den kvindelige hovedperson Nora forlader mand og børn
3
Henrik Ibsen (1828-1906): norsk forfatter
4
Løkke: statsminister Lars Løkke Rasmussen
5
departementschef: den øverste embedsmand i et ministerium
6
embedsværket: systemet af embedsmænd i ministerierne
1
2
6
103244.indd 6
29/06/11 12.36
35
40
45
50
55
60
65
Magten er rykket fra dér, hvor den kan kontrolleres, til dér, hvor den ikke bliver
kontrolleret. Det gælder udnævnelser uden bevågenhed1. De økonomiske vismænd
hedder ikke for ingenting vismænd. Og der sidder aktuelt fire mænd, og direktøren for Nationalbanken er mand. Ombudsmanden er mand, præsidenten for Højesteret er mand. Osv. I samme periode, hvor vi er blevet politisk enige om at vælge
ligestilling, er vores politiske enighed blevet underordnet eksperter og embedsværk, som vi ikke bestemmer over. Sådan er det, men sådan vil vi ikke have det. For vi vil ikke være et dukkehjem. Og selv på ministerniveau synes mønstret fra dukkehjemmet gentaget. Mandlige ministre står som regel for det hårde og for pengene: Statsministeren, finansministeren og justitsministeren er mænd. De bestemmer over de andre ministre. Socialministeren, ligestillingsministeren og undervisningsministeren er kvinder:
De tager sig af opdragelsen og det sociale. Hvis de skal gennemføre projekter, skal
de bede om penge fra de store ministerier. Det, der har med børn, skole, daginstitutioner og køn at gøre, er underordnet Justitsministeriets jurister og Finansministeriets økonomer. Det er ikke kun en overklasseproblematik: De gamle husholdningsroller er ført
videre i velfærdsstaten: 90 procent af sosu-assistenterne2 er kvinder, mens langt de
fleste økonomer og politifolk er mænd. Naturligvis kan en kvinde blive justitsminister. Lene Espersen var justitsminister, men hendes køn var ustandseligt et tema. Og selvfølgelig kan en kvinde blive finansminister. Pia Gjellerup var det. Men der
blev konstant talt om, at hun boede hjemme hos sin mor. Nu har vi fået en kvindelig forsvarsminister. Og hun skulle svare på, om det ikke var et problem med en
kvindelig minister, når der allerede var så meget sladder i Forsvarsministeriet. Det spørgsmål henfører til en udbredt forestilling selv blandt folk, der kalder
sig tilhængere af ligestilling: Kvinder snakker og snakker, mens mænd handler. Kvinder bruger telefonen til at sladre, mens mænd bruger den til effektiv kommunikation. Det sprog, hvor kvinder altid omtales ved adjektiver som ’lille’, ’søde’ og
’charmerende’, som Nora reagerede imod, tales stadig som noget helt naturligt. Vi vil ikke være ved det, hvis vi bliver spurgt om det. Og det er derfor, vi skal
spørges til det. Og det er derfor, at døren skal smækkes igen og igen.
bevågenhed (her): fokus i offentligheden
sosu-assistenter: social- og sundhedsassistenter
1
2
7
103244.indd 7
29/06/11 12.36
7. Gunver Lystbæk Vestergård: Prostitutionsdebat
er fuld af vrøvlehoveder
Artiklen er fra websiden Videnskab.dk 21. marts 2010. Gunver Lystbæk Vestergård
er journalist.
Der er for meget vrøvl og for lidt fakta i debatten om et forbud mod købesex.
Sådan lød dommen fra flere retorikere1 denne uge ved et foredrag om prostitutionsdebatten2.
5
10
15
20
25
30
Prostitutionsdebatten er ualmindelig fuld af sprogligt sjusk. Modparten får lagt
ord i munden, debattørerne svarer ved siden af argumenterne, og udsagn bliver
generaliseret til ukendelighed. Det konkluderede en gruppe forskere ved et fælles foredrag på Københavns
Universitet i denne uge. De mener, at debatten om, hvorvidt Danmark skal kriminalisere sexkunder eller ej, er fyldt med ’retorisk mudder’. Ved foredraget fremlagde de tre retorikere og en filosof deres beviser for, at
debatten mangler saglige og faktuelle argumenter. Den lykkelige luder er en stråmand
Professor Christian Kock fra Københavns Universitet lagde for ved at påpege, at
det er en meget udbredt uskik i debatten at bruge ’stråmænd’. Det vil sige en forvansket3 gengivelse af modpartens standpunkt eller argument. Det gælder blandt andet udtrykket ’den lykkelige luder’. Han henviser
som eksempel til forbudstilhængeren, Pernille Rosenkrantz-Theil4, der udtalte følgende ved demonstrationen den 8. marts 2009 på Rådhuspladsen:
»En af de meget sejlivede er historien om den lykkelige luder. Den understøttes
af dagbladene, den understøttes af det mindretal, der har det godt i faget, den
understøttes af filmens verden, og af de mænd, der går til prostituerede.«
Christian Kock mener her, at modparten fejlagtigt bliver anklaget for at være
ophavsmand til myten om ’den lykkelige luder’. Der er nemlig, ifølge ham, ingen
modstandere af et forbud, der bruger udtrykket i deres argumentation. »Det er et fugleskræmsel, som den ene part sætter op i stedet for at forholde sig
til, hvad modparten i virkeligheden sagde. Hvad vil det sige at være lykkelig? Findes den lykkelige buschauffør? Eller den lykkelige universitetslektor? Det er et
absurd argument, som ikke har nogen plads i debatten,« siger Christian Kock. Han giver flere eksempler på stråmænd. For eksempel debatindlæg, hvor modparten bliver falsk anklaget for at sige, at ’pigerne godt kan lide det’ og modsat, at
’sexarbejdere tager skade af deres arbejde, og de ikke har et frit valg.’ I begge tilfælde blev modpartens udtalelser generaliseret til at gælde alle pigerne og alle sexarbejdere. 3
4
1
2
retorik: læren om kunsten at tale godt og overbevisende
prostitutionsdebatten: en løbende debat i medierne om købesex
forvansket: fordrejet eller forvrænget (så den ikke længere er i overensstemmelse med sandheden)
Pernille Rosenkrantz-Theil (f. 1977): tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, nuværende medlem af
Socialdemokraterne
8
103244.indd 8
29/06/11 12.36
35
40
45
50
55
60
Sætter lighedstegn mellem trafficking1 og prostitution
Et andet problem i debatten er, at nogle debattører laver nogle ’uheldige slutninger’. For eksempel at alle prostituerede er ofre for menneskehandel, eller at alle
prostituerede er gadeludere. Merete Onsberg, lektor i retorik ved Københavns Universitet, har analyseret
købesex-debatten i dagspressen fra maj til september 2009. Hun peger på, at visse
generaliseringer har bidt sig fast i debatten. »I valgkampen op til Europaparlamentsvalget2, udtalte Bendt Bendtsen3 i et
oplæg om kvindehandel, at der var 2.500 udenlandske prostituerede kvinder i
Danmark. I sammenhængen kom det til at fremstå som om, alle de 2.500 var ofre
for kvindehandel, og det er et tal, der siden har bidt sig fast i debatten,« siger
Merete Onsberg. Hun peger også på, at der allerede er en lovgivning, der forbyder at købe sex fra
handlede kvinder i Danmark. Det til trods fandt hun flere debatindlæg, der sammenblandede et forbud mod trafficking med et forbud mod købesex generelt. »Mange af indlæggene er meget firkantede, og det er åbenbart en debat, hvor
det er svært at være nuanceret,« konstaterer Merete Onsberg. ‘Graverende skavanker i debatten’
Retorikerne er enige om, at problemer med dårlig argumentation er at finde i de
fleste offentlige debatter, men prostitutionsdebatten skiller sig alligevel ud. »Det er i den grad et følelsesladet emne med en skarp fløjdannelse. Samtidig er
det et emne, som almindelige mennesker ikke ved en pind om,« siger lektor i retorik, Charlotte Jørgensen, også fra Københavns Universitet. Hun har sammen med
Christian Kock undersøgt debatindlæg for retoriske uskikke. Flere af dem peger også på, at debatten er præget af en ’videnstømning’, hvor
fokus er flyttet fra det saglige til det emotionelle. »Jeg synes, der er nogle ret så graverende skavanker4 i debatten – blandt andet
at der er for lidt faktuel information og i stedet for meget polariseret5 snak. Det er
en decideret dårlig debat på linje med den, vi har i indvandrerdebatten,« konkluderer Christian Kock. trafficking: handel med mennesker med det formål at udnytte dem til fx prostitution
Europaparlamentsvalget: afholdt 7. juni 2009
3
Bendt Bendtsen (f. 1954): tidligere minister og medlem af Folketinget, siden 2009 medlem af Europaparlamentet for Det konservative Folkeparti
4
graverende skavanker: alvorlige fejl og mangler
5
polariseret: præget af yderligtgående synspunkter
1
2
9
103244.indd 9
29/06/11 12.36
Oplysninger til brug for Copydan
Barbara Illum: Argumentation findes overalt. Argumenter i skriftlig kommunikation. Dansklærerforeningen, 2004. Vincent F. Hendricks og Frederik Stjernfelt: Logik og retorik. Tal en tanke – om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation. Forlaget Samfundslitteratur, 2007. Klaus Kjellerup: Rygeloven skyder over målet. Jyllandsposten 28. oktober 2009.
Anders Bodelsen: Alt er tilladt. Drivhuset. Thaning og Appel, 1965. Helle Helle: Film. Rester. Samleren, 1996.
Rune Lykkeberg: Dukkehjem Danmark. Information 8. marts 2010.
Gunver Lystbæk Vestergård: Prostitutionsdebat er fuld af vrøvlehoveder. Videnskab.dk 21. marts
2010.
Billeder:
Benetton: White, Black, Yellow. http://press.benettongroup.com/ben_en/releases/1996-03-21/
Venstres Ungdom: Lighed for enhver pris? http://vuviborg.dk/2009/08/
FTF: Susanne tjener kassen… http://www.socialrdg.dk/ 11.5.2011
10
103244.indd 10
29/06/11 12.36
103244.indd 11
29/06/11 12.36
Undervisningsministeriet
103244.indd 12
29/06/11 12.36