Udfordringer for elever med særlige forudsætninger for fremmedsprog

Comments

Transcription

Udfordringer for elever med særlige forudsætninger for fremmedsprog
SPROGLÆREREN 4/2013
Udfordringer
for elever med særlige
forudsætninger for fremmedsprog
Sproglæreren har talt med
skoleledere samt repræsentanter for lærerne på henholdsvis
Henriette Hørlücks skole i
Odense og Køge Private Realskole. Begge skoler vægter
fremmedsprog højt og har
igennem mange år erfaringer
med tidlig fremmedsprogsundervisning, samt udfordringer
for elever med særlige forudsætninger for fremmedsprog.
Midt i Odense ligger Henriette Hørlücks Skole. Her har eleverne engelsk
fra børnehaveklassen, fransk fra 4. og
tysk fra 6. klasse. Når en skole vægter
sprog i en så høj grad, kan det have
stor indflydelse på hvilke elever, der
vælger at søge om optagelse på skolen. Og det har det også haft. Her
kommer elever, som sammen med
deres danske forældre har boet i udlandet, og som ønsker at bevare og
Af Marianne
Ledstrup
Medredaktør,
Sproglæreren
videreudvikle de sproglige kompetencer, de bringer med herfra. Her kommer elever med udenlandske
forældre, som bosætter sig på Fyn, og
derfor har andre modersmål eksempelvis engelsk, fransk eller tysk. Og
så kommer her selvfølgelig også ”helt
almindelige” elever, hvor den ene
eller begge forældre er danske. Et så
varieret elevgrundlag stiller store
krav til både elever og lærere. For
hvordan griber man sprogundervisningen an, når eleverne i en klasse
har så forskellige udgangspunkter
med undervisningssproget, at nogen
er nybegyndere, mens andre taler det
flydende? Sproglæreren har talt med
Henrik N. Jørgensen om hvilke
Et rigt og varieret elevgrundlag stiller store krav til både elever og lærere.
18
Temasider
strukturelle tiltag, man foretager på
skolen for at modtage elever, der allerede kommer med kompetencer
inden for disse sprogfag?
Særlige muligheder
for ”særlige elever”
I første omgang har Henriette Hørlücks Skole haft fokus på faget engelsk, da et stort antal af eleverne har
særlige forudsætninger på netop
dette sprog. Siden år 2000 har skolen
derfor tilbudt engelsk på modersmålniveau i et vist antal timer om ugen
både i og udenfor skoletiden. I starten samlede man grupper af elever
på tværs af klasserne, men nu er undervisningen sat i system, så engelsk
tilbydes som første sprog i hele skoleforløbet – 4-6 timer om ugen, altså
på nogle klassetrin dobbelt så mange
timer, som den normale engelskundervisning.
I indskolingen, til og med 3. klasse,
har man taget noget af elevernes
SFO tid, hvor de så undervises i engelsk. Det er et must med et vist antal
engelsktimer, da skolen er en international skole, der siden 2009 er godkendt som 'Cambridge International
Centre' af University of Cambridge
International Examinations (CIE).
Det koster eleverne 700 kr. at gå til
eksamen. En udgift, der afholdes af
forældrene. Da eleverne imidlertid
også skal til folkeskolens afgangsprøver i engelsk, samarbejder engelsklærerne om at finde passende emner,
der kan bruges begge steder.
Udover at Henriette Hørlücks Skole
tilbyder engelsk på modersmålsniveau, er skolen så heldig, at Odense
Kommune – som skal tilbyde tilflyttere fra EU lande modermålsundervisning – har valgt at lægge denne
modersmålsundervisning i både
fransk og tysk på Henriette Hørlücks
Skole. Dette er til stor glæde og gavn
for skolens elever, og i gennemsnit
SPROGLÆREREN 4/2013
deltager 10-15 elever i hhv. modersmålsundervisning i tysk eller fransk.
Fransk tilbydes fra 4. klasse, og underviserne har fransk som modersmål. Det gælder i øvrigt også for de
andre fremmedsprog, at mange af
skolens lærere er native speakers.
Som den eneste institution, ud over
Institut Français du Danemark (det
franske kulturinstitut i København),
tilbyder skolen DELF (Diplôme
d'études en langue française). Godkendelsen betyder, at elever fra hele
Danmark kan tage prøver, som er
godkendt af den franske stat, på
Henriette Hørlücks Skole. Prøverne
giver adgang til det franske uddannelsessystem, hvis en elev f.eks. ønsker et år i Frankrig. I sidste skoleår
har 40 af skolens egne elever på forskellige klassetrin været oppe til
DELF-prøver i maj. Dette tilbud gælder både danske og franske elever.
Faglighed og rummelighed
følges ad
Ét er struktur, men indholdet, den
daglige undervisning, hvordan løber
den af stabelen med så blandet en
elevgruppe? Johanne Skaanes–Allo,
leder af den internationale afdeling,
kommer på vegne af skolens engelsklærere med en række interessante
bud på, hvordan faglighed og rummelighed følges ad. Da det vil blive
for omfangsrigt at komme med en
mere indgående beskrivelse bringes
de blot i oversigtsform, men vil blive
foldet meget mere ud i næste nummer af Sproglæreren.
Før lærere går ind i klassen skal følgende være på plads:
- Valg af undervisningsmateriale/
emner. I den forbindelse er det vigtigt at vælge bogsystemer, der støtter stilladsering og en temabaseret
undervisning. Emnerne skal være
udfordrende med både et mundtlig
og skriftlig fokus, og der skal være
et repræsentativt udvalg af autentiske materialer (videoklip, musik,
fjernsynsprogram, artikler).
- Undervisningssyn og lærerrolle:
Engelsk er arbejdsredskab og
arbejdssprog hele tiden (instruks,
problemløsning, samarbejde, evaluering). Skolen har høje forventninger til alle elever; forventninger
som tilsvarer førstesprogselever.
Gruppe- og pararbejde er den mest almindelige arbejdsform.
Lærerne er ambitiøse i forhold til
forventninger omkring egen best
practice. Vi tror på rutine og struktur, men er også risk-takers og prøver nye metoder, tema, eller
oplevelser.
- Læreren tilrettelægger for succes
med tydelige modeller, strukturer,
definition af mål og succeskriterier,
samt ved at tilbyde evalueringsprocesser med tilbagemeldinger der er
tydelige på status og er fremadrettede.
Klassearbejde:
- læringsmål for timen præciseres fra
starten
- læreren er model, tilbyder modeller,
definerer succesen
- gruppe og pararbejde er den mest
almindelige arbejdsform
- evaluering foregår åbent i klassen
og til den enkelte elev. Eleverne trænes til at evaluere hinanden (spilleregler er utrolig vigtigt!)
- Lærerne har fokus på læringsstrategier (især læse og lytte)
- Sproglige strukturer introduceres
gennem modeller, træningsopgaver
deles ud og krav til at nyt ordforråd
benyttes
- Læreren arbejder med at fremme,
ikke kun med kommunikationen,
men med struktureret, præcis og
nuanceret kommunikation (støttes
med strukturer, test your vocabulary, bonus point systems, posters)
- Emnerne afrundes med tværfaglige
projekter
- Kulturelle ’dyk’ foretages gennem
lærerens anekdoter, musik, filmklip, nyhedsraport, letter to the editor, stand-up comedy)
- Især i udskolingen skal emner også
stimulere til debat. (Is graffiti art or
vandalism? Are soldiers heroes? )
Læs om lærernes procesorienterede
forventninger og andre pædagogiske
overvejelser i næste nummer af
Sproglæreren, der udkommer i uge
10, 2014.
Engelsk og mandarin
i hele skoleforløbet
Køge Private Realskole har også en
mangeårig tradition for tidlig sprogstart og tilbyder i disse år undervisning i engelsk og mandarin synkront
til børn fra de er 4-5 år. Maternelklassen, som den hedder, er oprettet som
en privat pasningsordning og tilbyder
undervisning en dag om ugen, læs
mere på skolens hjemmeside:
http://koege-realskole.dk/
content/maternelklasse-0
Tyskundervisningen starter i 0.
klasse mens fransk er blevet valgfag,
hvilket skoleleder Erik H. Behrens i
høj grad beklager. Men det er desværre nødvendigt, da antallet af lektioner er højt, og eleverne skal kunne
nå at følge med, også med hensyn til
omfanget af hjemmearbejde.
Fremmedsprogslærerne på skolen
kommer hovedsagelig fra målsprogslandene og underviser i hele skolefor-
Temasider
19
SPROGLÆREREN 4/2013
løbet, så også de små elever får det
originale sprog ind næsten med modermælken. Det betyder blandt
andet, at elever med særlige forudsætninger eller talent inden for et af
skolens fremmedsprog har muligheden for at blive udfordret på et
tilstrækkeligt højt sprogligt niveau. Lige nu pågår en diskussion om, hvorvidt man skal
indføre latin, så eleverne kan få
en grundlæggende forståelse for
grammatik og grammatiske
strukturer. Grammatiske strukturer som specielt de fremmedsprogslærere der er native
speakers, forventer at eleverne
har på plads når de skal undervise
dem.
Køge Private Realskole har i 3 år
haft klasser for børn med særlige forudsætninger, og søgningen er stor;
alle klasser fra 6 – 9. klasse er fyldt
op og ventelisterne lang. Talentudviklingen sker hovedsalig inden for
science og matematik, men det smitter ifølge skolelederen af på de øvrige
fag – og dermed også på sprogfagene.
Sproglæreren var nysgerrig efter at
høre, hvorfor de tilbud, der eksisterer
til børn med særlige forudsætninger
næsten altid findes inden for de naturvidenskabelige fag. Men ud over,
at det ligger lidt i tiden, at det er de
fag, der er fokus på, mener skolelederen også, at der er forskel på at blive
udfordret inden for matematik og science og så indenfor dansk og sprogfagene, hvor indholdet ofte er
Læringsmål for timen præciseres fra starten.
20
Temasider
tekstbaseret og diskussionerne i højere grad kan relatere sig til den enkeltes personlighedsudvikling. Og
hvordan kan man udfordre den enkelte elev, så det tilfredsstiller
hans/hendes intellekt uden at der
hvordan griber man sprogundervisningen an, når eleverne
i en klasse, har så forskellige
udgangspunkter med undervisningssproget, at nogen er
nybegyndere mens andre taler
det flydende?
samtidig er fare for, at man kommer
til at overskrider nogle personlige
grænser, specielt i de små klasser?
Det kræver lærere af en helt bestemt
kaliber. Naturligvis kan man lave
både abstrakt tænkning og have filosofiske diskussioner med børn (skolen har blandt andet kurser om Søren
Kierkegaard fra 3. klasse), men det er
alligevel noget andet i matematik,
hvor kompleksiteten kan være stor
uden at det berører dig eksistentielt.
Rumforskning og forfatterskole
på engelsk
Men eleverne i talentsporet bliver
også udfordret sprogligt og får blandt
andet et fagligt boost, når de besøger
Leicester University, der er universitet for rumforskning. Her bliver de
undervist 10 dage i sommerferien på
engelsk i at lave raketter m.m.
Skolen er ligeledes ved at etablere
kontakt til et andet engelsk universitet, med henblik på at sende skolens
8. klasseelever af sted på forfatterskole i fem dage i deres sommerferie.
Igen et eksempel på, hvordan fremmedsprog og andre fagområder
kan berige hinanden. Der arbejdes i øvrigt på at skabe lignende
samarbejdsrelationer til universiteter i Tyskland.
Når der kommer nye elever til
med færre sproglige forudsætninger end de andre elever i klassen kan de ende med at blive de
bedste inden for eksempelvis
tysk eller kinesisk. De bliver automatisk mere ambitiøse og deres aktivitetsniveau stiger. Og det er ikke
kun iagttagelser, man har gjort sig internt på Køge Private Realskole, der
findes forskningsbaserede observationer fra Canada, der bekræfter dette.
Specialundervisning tilbydes kun i
sjælden grad. De elever der kommer
til skolen og allerede har gode forudsætninger for tysk eller engelsk kan i
specielle situationer tages ud i perioder til supplerende undervisning med
en lærer. Men det er sjældent, for eleverne har også brug for timer, hvor
de har en form for helle, når de skal
koncentrere sig om at bruge kræfter
på nye fag som dansk og kinesisk.
Skolen er i det hele taget ved at
nedlægge specialundervisningen.
Den er uddelegeret til et hold af elever på 9. klassetrin. De underviser de
mindre elever nogle timer om ugen
og får 90 kr. i timen. Den ene halvdel
betales af skolen den anden af forældrene. Det er ifølge skoledelen et fortræffeligt system, da de små elever
meget gerne vil lære af de store, som
ofte også ved, hvor skoen trykker. En
elev, der eksempelvis ikke har haft
tysk fra 6. klasse og skal have noget
ekstra hjælp, får bedre støtte af en 9.
klasses elev end af en lærer.
Sproglæreren håber, at vi med eksemplerne fra de to skoler, kan inspirere til at sætte fokus på elever med
særlige forudsætninger og vil afslutningsvis endnu engang henvise til
den artikel, der kommer i næste
nummer med uddybende eksempler
på, hvordan faglighed og rummelighed kan gå hånd i hånd i den daglige
undervisning.