Dragsholm - Odsherred detektorforening

Dragsholms dramatiske historie bekræftet gennem nye fund.
Odsherred Detektorforenings formand Per Lars Christiansen viste onsdag aften for
ejerne af Dragsholm Slot I. M. og P. Bøttger samt ansatte (guider, køkkenpersonale
m. m.) en del af de mange tusind fund, som detektorforenings medlemmer har
fundet i løbet af det sidste år. Fremvisningen fandt sted i det Grå Værelse på
Dragsholm Slot. Endvidere deltog to af foreningens dygtige amatørarkæologer
Michael Pedersen og Jens Grenaa, som begge har fundet en del flotte fund.
Slottets historie og tiden før er blevet er godt repræsenteret gennem de mange
fund som udover detektorfund er suppleret med de genstande, som er fundet med
øjnene. Foreningen har fundet en del genstande fra Ældre Stenalder i form af
knusesten, trykstok af kronhjort, skive - og kærneøkser, skiveskrabere samt
flintafslag og flækker i store mængder. Der er også fundet en del skaller fra
hjertemuslinger og østers.
Fra Yngre Stenalder er fundmængden noget begrænset og omfatter kun en enkelt
økse og en stump fra en flot flintdolk.
Så følger Bronzealderfund – et flot stykke fra en bronzedolk eller et sværd.
Jernalderen er repræsenteret af en flot ringfibula i bronze med mønster. Den er fra
Germansk jernalder cirka 600 år efter Kristus. En fibula er datidens sikkerhedsnål
samtidig med at den udtrykker ejerens status i samfundet. De er ofte af bronze og i
sjældne tilfælde guldbelagte. Bagsiden er forsynet med en låsemekanisme i form af
en fjeder, en nål og en nåleholder. Fjeder og nål er normalt af jern. Fibulaer vil
normalt af Nationalmuseet blive erklæret for danefæ.
Foreningen har endnu ikke haft held til at finde genstande fra Vikingetiden, men
fremtidens detektorture vil måske også afsløre fund fra den periode. Medlemmer
har tidligere - i landsbyen Vindekilde - fundet et par særdeles flotte og sjældne
vikingetidsfibler . Den ene en guldbelagt rund fibula i såkaldt Urnesstil (denne
særprægede stil kan ses i en stavkirke i Urnes i Norge). Den anden er trefliget og
mønstret er fransk inspireret.
Middelalderen strækker sig over en længere periode fra cirka 1050 og op til
Reformationen i 1536. Samme år slutter borgerkrigen Grevens Fejde som kort fortalt
er både en religionskrig og en magtkamp (mellem Christian den Anden og den
kommende Christian den Tredje).
Hvornår er Dragsholm Slot bygget. Det strides de kloge stadig om, men i skriftet
”alle tiders ODSHERRED” fra 1994 af cand. Mag. Helle Schummel får vi måske det
bedste bud indtil nu . Slottet er sandsynligvis bygget af Peder Sunesøn som var
biskop i Roskilde 1191-1214.
Middelalderfundene kan opdeles i 3 grupper: fund fra de krigsrelaterede
begivenheder (Grevens Fejde og svenskernes ophold på slottet 1657-1660) ,
brugsgenstande fra dagliglivet og mønter.
Der er fundet over 600 blykugler i forskellig størrelse, heraf mindst 15 kanonkugler
med vægt fra 150 til 550 gram . Disse har været affyret fra slottets artilleri, som var
af typen falkontter eller falkonerer eller slanger med kuglevægt på ½-1½ pund. De
øvrige blykugler er fra diverse bøsser af meget forskellig kaliber. Rækkevidden af
datidens kanoner har – ved sigtet skydning – højst været 800 meter.
Foreningens formand har fundet en enkelt massiv jernkugle på 4 kg.
Fra 2. Verdenskrig er fundet en del tyske patronhylstre fra håndvåben samt en del 2
tommer mortergranater (engelske). Mortergranaterne viser sig at være kommet til
landet med Den danske brigade i 1945 og Hjemmeværnet har senere overtaget og
bortskudt granaterne. Forsvarets bomberyddere har afhentet de fundne granater
og destrueret dem.
Der er også fundet et utal af patronhylstre fra jagtrifler og –geværer.
Fund som beskriver dagligdagen omfatter et utal af knapper (blandt andet to
sølvknapper med baronikronen), porcelænsstumper, urnøgler, tinsoldater,
fragmenter fra kugle- og stjærtpottedele, dele fra malmgryder, et utal af skeer og en
enkelt kniv, hestesko og –dele, bondejern i store mængder, bygningsrester,
blyplomber, smykker, emblemer m. m.
Her bør fremhæves et par meget flotte ringe, en ørenring, to dobbeltknapper, et lille
hjerte med røde smykkesten samt et par forgyldte genstande.
Mønterne er et kapitel for sig og antallet er stort og omfatter en del såkaldte
middelaldermønter (danefæ), en del sølvmønter fra C IV, en del fra tiden 1660-1680,
både danske og norske og fra perioden 1850 -1920 mange dagligdagsmønter i
kobber og sølv. Fra samme periode nogle svenske småmønter. Der er fundet en del
regnepennige (tyske regnemønter slået i Nürnberg (1500-1600) som anvendtes i
datidens kugleramme. De havde ingen handelsværdi). Hovedparten af disse mønter
har været brugt som amuletter (hul i kanten).
Fra historiske kilder ved vi, at krigsherrerne Christoffer af Oldenburg og Johan af
Hoya samt Johann Rantzau - udover danske soldater - havde professionelle tyske
lejesoldater – i deres hære. Det er sandsynligvis herfra regnepennigene stammer.
Per Lars Christiansen fortæller, at medlemmer af foreningen har gjort lignende
fund af regnepennige ved Rødegård i Vindekilde.
Dragsholms slots ejere håber på, at en del af disse fund i fremtiden kan blive en del
af et kommende museum på slottet. I forbindelse med loven om lensafløsning af
1919 (at overgå til fri ejendom med almindelig arveret) betød at Dragsholm slots
ejer skulle betale 20-25% af ejendommens værdi i afgift og samtidig afstå 1/3 af
jorden til staten mod erstatning.. En dyr ordning som kostede Dragsholm en million
kroner i afgift og afståelse af 510 tønder land mod en erstatning på kr 310.000. I
1936 blev Dragsholm købt af Jordlovsudvalget, jorden udstykket og slottet med
resterende jord solgt til J. F. Bøttger. Næsten alt Inventar var blevet solgt på
auktion, desværre.
Nu – med det pågældende auktionskatalog i hånden – prøver nu værende ejere at
gå baglæns og prøver at erhverve nogle af de solgte effekter, blandt mange tre
sværd.
Det er hensigten at oprette et mindre museum, som afspejler slottets historie. Dette
mål skulle gerne opnås gennem et frugtbart samarbejde mellem Odsherred
Kulturhistoriske Museum, Dragsholm Slot og Odsherred Detektorforening.