Jehovas Vidner og deres bibel - Information og materialesamling om

Transcription

Jehovas Vidner og deres bibel
Ny Verden-oversættelsen
af De hellige Skrifter
1998, 2013 © Søren Rødgaard Henriksen
Kommentar til denne udgivelse
Der er med denne udgivelse tale om et arbejdsdokument, hvilket betyder at
dokumentet ikke er udtryk for en færdig og bearbejdet udgivelse. Jeg stiller blot materialet til rådighed for andre i sin nuværende.
Den oprindelige tanke bag denne udgivelse var at lave en samling af skriftsteder fra både Det nye Testamente og Det gamle Testamente, med det formål at
anskueliggøre, hvorfor Jehovas Vidners bibeloversættelse bør læses med visse
forbehold.
Det er ikke alle de udvalgte bibelvers der er kommenteret.
Søren Rødgaard Henriksen
December 2013
Indholdsfortegnelse
I
Forord
II
Oversigt over citerede bibelvers
III
Jehovas Vidner og Bibelen
Dette afsnit skal indeholde en kort redegørelse for deres bibelsyn, en oversigt over de bibler som Jehovas Vidner gennem tiden
har udgivet, samt grunden til at man besluttede sig for at udgive
Ny Verden-oversættelsen.
IV
Hvem har oversat Ny Verden-oversættelsen?
Hvem er personerne bag Ny Verden-oversættelsen og hvad er deres kvalifikationer?
V
Hvilke tekster ligger til grund for Ny Verden-oversættelsen?
VI
Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter
En gennemgang af hvordan Jehovas Vidner betragter deres egen
oversættelse.
VII
Eksempler på afvigelser i Ny Verden-oversættelsen
En række udvalgte eksempler på afvigelser i Ny Verdenoversættelsen, sammenholdt med Den autoriserede danske Oversættelse.
VIII
Kommentarer til udvalgte afvigelser
IX
Konklusion
Forsiden: Collage af Søren Rødgaard Henriksen.
Billederne er hentet fra Åbenbaringen – Det store klimaks er nær! (side 9)
og Jehovas Vidner – forkyndere af Guds Rige (side 610, 612), begge udgivet af Vagttårnsselskabet (1988 og 1993).
I - Forord
Formålet med denne brochure er at bidrage med en kritisk information om Ny Verdenoversættelsen af De hellige Skrifter, den bibel Jehovas Vidner har oversat og udgivet.
Baggrunden er to forhold: For det første at Jehovas Vidners hævder, at de bygger deres tro på – og udelukkende på – Bibelen. For det andet, påstanden om at der er tale om
en omhyggelig og korrekt oversættelse, der er tro med de hebraiske og græske tekster,
som ligger til grund for oversættelsen.
En gennemlæsning af oversættelsen har dog vist, at der flere steder er foretaget ændringer, som er i direkte strid med de tekster der ligger til grund for denne oversættelse.
Dette er ikke uden betydning for den troende og dennes opfattelse af hvad Bibelen siger
de steder, hvor der er afvigelser, hvorfor der er grund til at være opmærksom på dette.
I forordet til oversættelsen siges der, at man har markret ændringer ved hjælp af kritiske klammer. Det er dog langt fra sket i alle tilfælde, hvor der er tilføjelser, ligesom der
ikke er anmærkninger de steder, hvor man har fjernet ord fra teksten. Mange af disse
tilføjelser, udeladelser og ændringer er af så væsentlig art, at tekstens oprindelige mening fortegnes eller får en helt anden betydning.
II - Oversigt over citerede bibelvers
Bibelvers der er at finde i denne publikation. Vers mærket med * er kommenteret; kommentarerne er samlet sidst i hæftet.
Ordsprogene
11:9 *
Apostelgerninger
5:42
20:20
Titus
2:3
3:5
Romerne
8:6,7 *
8:27 *
8:28
8:32
Hebræerne
13:15
Matthæus
5:3 *
19:28
Galaterne
6:18
1. Johannes brev
4:18
5:20
Markus
14:62-64
Efeserne
6:15
Lukas
11:28
Philipperne
2:9
Johannes
1:1
4:24
6:57
8:32
8:58
10:38
14:11
14:14 *
14:20
17:3
Kollosenserne
1:15-20 *
2:6-12
Højsangen
6:4 *
Ezekiel
16:26
1. Timoteus
2:4
2:8
4:10 *
1. Peters brev
2:17 *
Juda
19
III - Jehovas Vidner og Bibelen
Bibler der er udgivet (men ikke oversat) af Vagttårnsselskabet:
King James,
American Standard Version,
The Emphatic Dialoglott (Benjamin Wilson),
The Bible in Living English (Steven T. Byrington)
og senest den russiske <XXX>. 1
Det nye Testamente blev første gang udgivet på dansk i 1973, et arbejde der var påbegyndt i 1970, og fra 1976 til 1984 oversatte man Det nye Testamente, som udkom i 1985.
Den engelske udgave forelå i 1960. 2 Der er ikke tale om en nyoversættelse fra hebraisk
og græsk, men om en dansk oversættelse af den engelske udgave, New World Translation,
som til gengæld er oversat direkte fra grundsprogene. 3
1
2
3
Vågn Op! 8. april 1985, side 11; <XXX>; Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig (1990 udg.), side
321.ff.
Vågn Op! 22. april 1985, side 23.f.
Vågn Op! 22. april 1985, side 24.
IV - Hvem har oversat Ny Verden-oversættelsen?
Raymond Franz (Samvittighedskrise, side 320, note 61): »Ny Verden-oversættelsen
angiver ikke noget navn på oversætteren, men præsenteres som et anonymt arbejde af
en ’Ny Verden-oversættelseskomité’. De andre medlemmer af denne komité var Nathan
Knorr, Albert Schroeder og George Gangas. Fred Franz var imidlertid den eneste, der
havde tilstrækkeligt kendskab til de bibelske sprog til at forsøge sig med en sådan oversættelse. Han havde studeret græsk i to år på universitet i Cincinnati, men var selv selvlærd i hebraisk.« På side 45 nævner han, at Fred Franz4 var hovedoversætteren.
William Cetnar (Questions for Jehovah’s Witnesses who love the truth, side 69) nævner
desuden M. Henschel.
4
Præsiden for Vagttårnsselskabet fra 1977 til sin død i 1992, i en alder af 99 år
V – Hvilke tekster ligger til grund
for Ny Verden-oversættelsen?
VI - »Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter«
Jehovas Vidner gør meget ud af at fremhæve de positive sider ved deres egen oversættelse af Bibelen, »Ny Verden-oversættelsen af De Hellige Skrifter«, som værende meget præcis og i et let forståeligt nutidssprog. 5
Præsentation
Jehovas Vidner betragter deres oversættelse som det ypperste af det ypperste. Et af de
punkter som i væsentlig grad er med til at skabe en til tider nærmest fanatisk positiv
holdning over for »Ny Verden-oversættelsen« er dens brug af navnet "Jehova". 6 Hvis nogen kritiserer den, betragtes det som et udtryk for at vedkommende "ikke kan tåle at høre sandheden", at de er forblindede af Satan og "falsk religion". 7
Når man foretager en oversættelse af Bibelen fra originalsprogene er det selvsagt umuligt at gengive alt 100% korrekt. Det skyldes til dels at sprog ændrer og udvikler sig, at
den samtid der skrives ind i er en anden, ligesom det ikke kan undgås at der i et vist omfang vil være visse udtryk eller vendinger der bærer præg af oversætterens egen holdning og overbevisning.
I Vagttårnet, 15. juni 1982 kunne man læse følgende:
»Endelig er der spørgsmålet om den rette forståelse eller fortolkning af Bibelen, og
her er vi ved en af hovedgrundene til at »Ny Verden-oversættelsen« er blevet til. Vi
kan ikke komme uden om at en oversætters religiøse opfattelse vil farve hans gengivelse af teksten. Det kan simpelt hen ikke undgås når et ord eller et skriftsted undertiden kan gengives på mere end én måde. Og nogle oversættere er her og der, enten bevidst eller ubevidst, endog afveget fra grundteksten i passager der synes at stride mod
deres egen religiøse opfattelse. Derfor blev det nødvendigt at fremstille en bibeludgave der var oversat af mænd som holdt sig loyalt til Guds ord.« - Side 19.
5
6
7
I 1997 udgav Vagttårnsselskabet brochuren En bog for alle mennesker, med det formål at opfordre
mennesker til at læse i Bibelen. Sidst i brochuren siges der: »Mange er begyndt at læse Bibelen, men er
holdt op igen fordi noget i den er svært at forstå. Hvis du har oplevet noget lignende, vil du måske finde
følgende råd nyttige. Vælg en pålidelig oversættelse på nutidssprog, for eksempel Ny Verdenoversættelsen af De Hellige Skrifter.« – Side 30
»"Den gudfrygtige oversætter, som har kærlighed til Bibelens forfatter, føler især at han har det ansvar over for Gud at hans tanker og ord overføres så nøjagtigt som muligt ..." [...] Det er i hvert fald en
meget nøjagtig og i det væsentlige ordret oversættelse fra grundsprogene.« (Lad os ræsonnere ud fra
skrifterne, side 261.f)
»Når Jehovas Vidner selv har måtte udgive en oversættelse, er det ikke mindst fordi, kirkerne har fortiet
og skjult Guds egennavn, Jehovas, som der står over 7000 gange i grundteksten.« Lars H. Jakobsen, Jehovas Vidners Informationstjeneste; – Herning Folkeblad 26. april 1998.
Angiv kilder.
I Vågn Op! 8. april 1985 skriver Jehovas Vidner om deres oversættelse:
»En ordret og konsekvent oversættelse
Hvordan kan man karakterisere den nye oversættelse? I korthed kan man sige at
den søger at opfylde to ønsker, nemlig (1) ønsket om en ordret og konsekvent
gengivelse af grundteksten, og (2) ønsket om en letlæselig og letforståeligt gengivelse på nutidsdansk. ……
At oversætte ordret vil sige at oversætte ord for ord, idet grundsprogets
ordvalg, ordstilling og udtryksform følges ret nøje. ……
At en oversættelse er konsekvent eller konkordant vil sige at den søger at gengive de hebraiske og græske ord således at ét bestemt ord med det samme danske
ord.
……
Et fremtrædende træk ved Ny Verden-oversættelsen som viser dens trofasthed mod både ånd og bogstav i grundteksten, er at Guds navn ikke omskrives
med H ERREN , men at det overalt er gengivet med Jehova i overensstemmelse med
den masoretisk tekst og dansk sprogbrug.
……
…… Vi tror også at den, med sin nøjagtige gengivelse af grundteksten og sin
måde at sige tingene på, vil stimulere erfarne bibellæsere til fornyet granskning,
…« - side 13-15.
Oversættelsen er sket ved at hver oversætter har fået sin egen del at oversætte. Den første oversættelse er sket i hånden, og er efter renskrivning blevet kontrolleret af oversætteren. Herefter er teksten blevet gennemgået af andre oversættere, for at sikre at oversættelsen er i overensstemmelse med grundteksten. Endelig har man haft en del folk til
at gennemlæse oversættelsen med henblik på efterfølgende kritik og forslag til forbedringer. 8
Når man læser citater som disse får man et umiddelbart indtryk af ærlighed og oprigtighed i det oversættelsesarbejde, som ligger til grund for »Ny Verden-oversættelsen«. Alligevel må det være at forvente at der også i denne oversættelse vil være nuancer i oversættelsen, som var præget af Jehovas Vidners lære, da ingen oversættelse vil kunne være
helt "fejlfri".
Imidlertid har en gennemgang af »Ny Verden-oversættelsen« vist er der er belæg for megen af den kritisk der er rejst mod denne oversættelse. Adskillige steder kan afvigelserne
efter min mening bedst beskrives som bevidst meningsforvridning og manipulation.
»I Romerbrevet 8:27 gengiver Ny Verden-oversættelsen det græske ord fro´nēma
med ”mener”, men i vers 6 og 7 med ”at holde sindet rettet mod”. Hvorfor oversættes ordet forskelligt?
Det skyldes sammenhængen. I forordet til New World Translation of the
Christian Greek Scriptures (1950) hedder det: ”Til hvert vigtigere ord [på græsk]
har vi valgt ét bestemt ord eller udtryk, og det har vi holdt os til i det omfang
sammenhængen har tilladt det.”« 9
8
9
Vågn Op! 22. april 1985, side 24.f.
Vagttårnet 1. december 1990, side 30:
Her er der tale om den græske del, men hvordan forholder det sig mht den hebraiske?
Denne tilpasning kunne med fordel være anvendt i den hebraiske del, hvilket ”frafalden”
i ordsprogene 11:9 et godt eksempel på.
Som det fremgår af dette citat er der basis for, at der kan rettes kritik mod Vagttårnsselskabets påstand om, at der er tale om en konsekvent (og pålidelig) oversættelse. Det er
ikke at man gengiver ord forskelligt, fx ved hjælp af synonymer, der er kritisabelt, men at
man ændrer betydningen i teksten på grundlag af fortolkning, ikke af faktiske forhold i
teksten. Flere steder ville en korrekt oversættelse henlede tankerne eller opmærksomheden mod en teologi, som Jehovas Vidner mener ikke har belæg i Bibelen, eksempelvis
læren om den treenige Gud eller den universelle frelsesmulighed. At det er tilfældet
fremgår af følgende citat:
»I denne forbindelse er det godt at huske på at bibelskribenterne - nøjagtig som
skribenter i dag - ofte tog for givet at der var ting som læseren uden videre ville
forstå uden at det blev sagt direkte. For eksempel siger apostlen Paulus, som vi læser i Kolosenserbrevet 1:16, at alt i himmelen og på jorden er skabt ved Jesus Kristus. Men eftersom vi ud fra Åbenbaringen 3:14 ved at Jesus selv er skabt, indføjer
New World Translation ordet "andet", da det tydeligt nok er dette apostlen har i
tanke. Men vi kan her tilføje at have det ikke været for den udbredte opfattelse som
treenighedslæren er årsag til, havde det ikke været nødvendigt at indsætte orden
"andet".«10
De følgende eksempler er taget frem for at vise nogle af de steder hvor Vagttårnsselskabet, enten har lavet en bevidst tekstændring eller tilføjelse i oversættelsen, så den er
kommet til at stemme overens med de fortolkninger de fremfører, ikke kun for at påpege
nogle af de forfalskninger der er foretaget, men også for at give et mere nuanceret indtryk af den tankegang der præger Vagttårnsselskabet og dens ledelse.
10
Vagttårnet, 15. august 1970, side 384.
VII - Eksempler på afvigelser i »Ny Verden-oversættelsen «
Oversigten er bygget op på den måde, at der først er markeret hvilket eller hvilke vers
der er tale om. Det eller de pågældende vers er først gengivet fra Den autoriserede danske Oversættelse, 1993-udgaven, eventuelt suppleret med en tidligere autoriseret oversættelse. Derefter følger Ny Verden-oversættelsen, 1985-udgaven, ligeledes suppleret
med tidligere udgaver. Endelig vil der, for Det nye Testamentes vedkommende være en
gengivelse fra The Kingdom Interlinear Translation, udgaverne fra 1969 og 1985, hvor
teksten over delelinien er en ord til ord oversættelse, og teksten under, er den oversættelse der er valgt i den engelske udgave af Ny Verden-oversættelsen.
Ordsprogene 11:9
Den autoriserede danske Oversættelse 1993:
»Med munden ødelægger den gudløse sin næste, men ved de retfærdiges kundskab
udfries man.«
Ny Verden-oversættelsen, 1985:
»Med munden ødelægger den frafaldne sin næste, men ved kundskab reddes de retfærdige.«
Højsangen 6:4
»Du er smuk som Tirsa, min kæreste, yndig som Jerusalem, skræmmende som en
hær under banner.«
»Du er smuk, min veninde, som Den prægtige By, yndig som Jerusalem, respektindgydende som tropper samlet om bannere.«
Strong:
»you beautiful are o my love as Tirza comely as Jerusalem awesome as bannered
armies.«
»O my love, you are as beautiful as Tirza, as lovely as Jerusalem, awesome as bannered armies.«
Ezekiel 16:26
»Du horede med dine naboer egypterne med deres store lem; du horede og horede
og krænkede mig.«
»Så bedrev du utugt med Ægypternes sønner, dine naboer hvis kød er stort, og du
blev ved med at øge din utugt for at krænke mig.«
Matthæus 5:3
»Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.«
»Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.«
The Kingdom Interlinear Translation, 1985:
»Happy the poor ones (as) to the spirit, that of them is the kingdom of the heavens.«
»Happy are those conscious of their spiritual need, since the kingdom of the heavens belongs to them.«
Matthæus 19:28
»Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde
på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.«
»Jesus sagde til dem: "Jeg skal sige jer sandheden: I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde
på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.«
»The but Jesus said to them Amen I am saying to you that you the (ones) having followed to me in the generating again, whenever might sit down the Son of the man
upon throne of glory of him, you will sit also you upon twelve tribes of the Israel.«
»Jesus said to them: “Truly I say to you, In the re-creation, when the Son of man sits
down upon his glorious throne, you who have followed me will also yourselves sit
upon twelve thrones, judging the twelve tribes of Israel.«
Lukas 11:28
»Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!««
»Men han sagde: ”Næh, lykkelige er de som hører Gud ord og holder det!”«
»he but said Indeed therefore happy the (ones)hearing the word of the God and
(ones) guarding.«
»But he said: “No, rather Happy are, those hearing the word of God and keeping
it!”.«
Johannes 1:1
»I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.«
»I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.«
»In beginning was the Word, and the Word was toward the God, and god was the
Word.«
»In [the] beginning the Word was and the Word was with God, and the Word was a
god.«
Johannes 4:24
»Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«
»Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.«
»spirit the God, and the (ones) worshiping him in spirit and to truth it is necessary
to be worshiping.«
»God is a Spirit, and those worshiping him must worship with spirit and truth.«
Johannes 6:57
»Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan
skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.«
»Ligesom den levende Fader har udsendt mig og jeg lever på grund af Faderen, således vil også den der spiser mig, leve på grund af mig.«
»According as sent forth me the living Father and I am living through the Father,
and the (one) munching me also that (one) will live through me.«
»Just as the living father sent me forth and I live because of the Father, he also that
feeds on me, even that one will live because of me.«
Johannes 8:32
»og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre –jer frie.«
»og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.«
»and you will know the truth, and the truth will free you.«
»and you will know the truth, and the truth will set you free.«
Johannes 8:58
»Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandlig siger jeg jer. Jeg er, før Abraham blev født.«
»Jesus sagde til dem: "Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Før Abraham blev til, har jeg
været."«
»Said to them Jesus Amen amen I am saying to you Before Abraham to become I
am.«
»Jesus said to them: “Most truly I say to you, Before Abraham came to existence, I
have been.«
Johannes 10:38
»Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå,
at Faderen er i mig og jeg i Faderen.«
»Men hvis jeg gør dem, så tro gerningerne, selv om I ikke tror mig, så I må live klar over og
fortsat være klar over at Faderen er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med
Faderen.«
»if but I am doing, and if ever to me not you may believe to the works believe you,
in order that you should know and you may be knowing that in me the Father and I
in the father.«
»But if I am doing them, even though you do not believe me, believe the works, in
order that you may come to know and may continue knowing that the father is in
union with me and I am in union with the Father.«
Johannes 14:11
»Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve
gerningerne.«
»Tro mig at jeg er i samhørighed med Faderen og Faderen er i samhørighed med
mig; om ikke andet, så tro på grund af selve gerningerne.«
»Be you believing to me that I in the Father and the Father in me; if but not, through
the works them be you believing.«
»Believe me that I am in union with the Father and the Father in union with me;
otherwise, believe on account of the works themselves.«
Johannes 14:14
»Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.«
»Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.«
»if ever anything you should ask me in the name of me this I shall do.«
»If you ask anything in my name, I will do it.«
Johannes 14:20
»Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer.«
»På den dag vil I vide at jeg er i samhørighed med min Fader og I er i samhørighed med
mig og jeg er i samhørighed med jer.«
»In that the day you will know that I in the father of me and you in me and I in you.«
»In that day you will know that I am in union with my Father and you are in union
with me and I am in union with you.«
Johannes 17:3
»Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har
udsendt, Jesus Kristus.«
Ny Verden-oversættelsen, 1974::
»Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste
sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus.«
»Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som
du har udsendt, Jesus Kristus.«
»This but is the everlasting life in order that they may be knowing you the only true
God and whom you sent forth Jesus Christ.«
»This means everlasting life, their taking in knowledge of you, the only true God,
and of the one whom you sent forth Jesus Christ.«
Apostelgerninger 5:42
»Både i templet og i hjemmene fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde,
at Jesus er den Salvede.«
»Og hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise
og forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.«
»all and day in the temple and according to houses not they were ceasing teaching
and declaring good news about the Christ Jesus.«
»And every day in the temple and from house to house they continued without
letup teaching and declaring the good news about the Christ Jesus.«
Apostelgerninger 20:20
»I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat.«
»mens jeg ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var
gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.«
»as nothing I drew back of the (things) bearing together of the not to recount to you
and to teach you to public [place] and according to houses.«
»while I did not hold back from telling you any of the things that were profitable
nor from teaching you publicly and from house to house,«
Romerne 8:6-8
»Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er
i kødet, kan ikke være Gud til behag.«
»At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død, men at holde sindet rettet
mod ånden betyder liv og fred; for at holde sindet rettet mod kødet betyder fjendskab med Gud, for det er ikke underordnet Guds lov, og kan jo heller ikke være det.
Så de der er i harmoni med kødet kan ikke behage Gud.«
»The for minding of the flesh death, the but minding of the spirit life and peace;
through which the minding of the flesh enmity into God, to the for law of the God
not it is being subjected, not-but for it is able; the (ones) but in flesh being to God to
please not they are able.«
»For the minding of the flesh means death, but the minding of the spirit means life
and peace; because the minding of the flesh means enmity with God, for it is not
under subjection to the law of God, nor, in fact can it be. So those who are in harmony with the flesh cannot please God.«
Romerne 8:27
»og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.«
»Dog ved han der ransager hjerterne hvad ånden mener, for den beder, i overensstemmelse med Gud, for hellige.«
»the (one) but searching the hearts has known what the minding of the spirit, that
according to God is happening on over holy (ones).«
»Yet he who searches the hearts knows what the meaning of the spirit is, because it
is pleading in accord with God for holy ones.«
Romerne 8:28
»Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.«
»Nu ved vi at Gud lader alle sine gerninger samvirke til bedste for dem som elsker
Gud, dem som i overensstemmelse med hans fortsæt er kaldede.«
»We have known but that to he (ones) loving the God all (things) is working together the God into good, to the (ones) according to purpose called (ones) being.«
»Now we know that God makes all his works co-operate together for the good of
those who love God, those who are the ones called according to his purpose;«
Romerne 8:32
»Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med
ham skænke os alt?«
»Han som end ikke skånede sin egen søn men overgav ham for os alle, hvorfor skulle han ikke også, med ham, i sin godhed give os alt andet?«
»Who in fact of the own Son not he spared, but over us all he gave beside him, how
not also together with him the all (things) to us will he graciously give?«
»He who did not even spared his own Son but delivered him up for us all, why will
he not also with him kindly give us all other things?«
Galaterne 6:18
»Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jeres ånd, brødre! Amen.«
»Måtte vor Herres Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd i lægger for dagen, brødre. Amen.«
»The undeserved kindness of the Lord of us Jesus Christ with the spirit of you,
brothers; amen.«
»The undeserved kindness of our Lord Jesus Christ be with the spirit you show,
brothers. Amen.«
Efeserne 6:15
»og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.«
»og udrustet med fredens gode nyhed som sko på jeres fødder.«
»and having bound under selves the feet in readiness of the good news of the
peace,«
»and with your feet shod with the equipment of the good news of peace.«
Filipperne 2:9
»Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænker ham navnet over alle navne,«
»Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet
som er over ethvert [andet] navn,
»through which also the God him put high up over, and he graciously gave to him
the name the over every name,«
»For this very reason also God exalted him to a superior position and kindly gave
him the name that is above every other name,«
Kolosenserne 1:15-20
»og han er den usynlige Guds billede, førstefødt forud for al skabningen; thi i ham
skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er
tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til
ham; og han er før alt, og alt består ved ham. Han er hovedet for legemet, kirken;
han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste
blandt alle; thi Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham og ved ham at forlige alt
med sig, hvad enten det er på jorden eller i Himlene, idet han stiftede fred ved blodet på hans kors.«
»Han er den usynlige Guds billede, al skabnings første fødte. I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og
myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består
ved ham. Han er hoved for legemet, kirken. Han er begyndelsen, den førstefødte af
de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.«
»Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte, for ved hjælp af ham er
alt [andet] blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er troner eller herredømmer eller regeringer eller myndigheder. Alt [andet]
er skabt ved og til ham. Og han er før alt [andet], og ved ham eksisterer alt [andet],
og han er hovedet for legemet, menigheden. Han er begyndelsen, den førstefødte af
de døde, for at han kunne blive den første i alt; for [Gud] besluttede at lade hele fyl-
den bo i ham og gennem ham at forlige alt [andet] med sig - hvad enten det er det
på jorden eller det i himlene - ved at stifte fred ved blodet [han udgød] på marterpælen.«
»who is image of the God of the invisible God, the firstborn of all creation; because
in him it was created the all (things) in the heavens and upon the earth, the (things)
visible and the (things) invisible, whether thrones or lordships or governments or
authorities; the all (things) through him and into him it has been created; and he is
before all (things) and the all (things) in him has stood together, and he is the head
of the body, of the ecclesia; who is the beginning, firstborn out of the dead (ones),
in order that might become in all (things) he holding the first place, because in him
he thought well all the fullness to dwell down and through him having made peace
through the blood of the stake of him, through him whether the (things) upon the
earth or the (things) in the heavens.«
»He is the image of the invisible God, the firstborn of all creation; because by means
of him all [other] things were created in the heavens and upon the earth, the things
visible and the things invisible, no matter whether they are thrones or lordships or
governments or authorities. All [other] things have been created through him and
for him. Also, he is before all [other] things and by means of him all [other] things
were made to exist, and he is the head of the body, the congregation. He is the beginning, the first-born from the dead, that he might become the one who is first in
all things; because [God] saw good for all fullness to dwell in him, and through him
to reconcile again to himself all [other] things by making peace through the blood
[he shed] on the torture stake, no matter whether they are the things upon the
earth or the things in the heavens.«
»Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres
tak. Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i køb og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I
blevet fyldt med den. I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen
med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds
kraft, der oprejste ham fra de døde.«
»Derfor, som I har modtaget Kristus Jesus, Herren, skal I fortsætte med at vandre i
samhørighed med ham, idet I er rodfæstede i ham og opbygges12 i ham og befæstes
i troen, sådan som I er blevet oplært, idet I strømmer over med [tro]13 i taksigelse.
Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi
og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i
overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med
Kristus; det er jo i ham at Guds væsens hele fylde bor legemligt. Og I er i besiddelse
af en fylde i kraft af ham, som er hovedet for al regering og myndighed. Ved tilknytning til ham er I også blevet omskåret med en omskærelse der ikke er gjort med
hænder, ved at I blev afført kødets legeme, ved den omskærelse der hører Messias
til, idet I blev begravet med ham i [hans] dåb, og ved tilknytning til ham blev I også
oprejst sammen med [ham] ved [jeres] tro på Guds virke, han som oprejste ham fra
de døde.«
»As therefore you received alongside the Christ Jesus the Lord, in him be you walking, having been rooted and being built upon in him and being stabilized in the faith
according as you were taught, abounding in it in thanksgiving. Be you looking at not
someone you will be the (one) leading as booty through the philosophy and empty
seduction according to the tradition of the men, according to the elementary things
of the world and not according to Christ; because in him is dwelling down all the
fullness of the godship bodily, and you are in him (ones) having been filled, who is
the head of al government and of authority, in whom also you were circumcised to
circumcision not done by hand in the stripping off of the body of the flesh, in the
circumcision of the Christ, having been jointly buried to him in the baptism, in
whom also you were jointly raised up though the faith of the operation within of
the God the (one) having raised up him out of dead (ones).«
»Therefore, are you have accepted Christ Jesus the Lord, go on walking in union
with him, rooted and being built up in him and being stabilized in the faith, just as
you were taught, overflowing with [faith] in thanksgiving. Look out: perhaps there
11
12
13
Der er flere væsentlige ændringer der ikke er markeret
Skrevet i nutid, og ikke i datid, som resten af teksten og grundteksten. Der er tale om tidligere oplæring, ikke en igangværende.
”Tro” er indført således at vægten bliver lagt på troen, og ikke på taksigelsen.
may be someone who will carry you off of his prey through the philosophy and
empty deception according to the elementary things of the world and not according
to Christ; because it is in him that all the fullness of the divine quality dwells bodily.
And so you are possessed of a fullness by means of him, who is the head of all government and authority. By relationship with him you were also circumcised with a
circumcision [performed] without hands by the stripping off the body of the flesh,
by the circumcision that belongs to the Christ, for you, were buried with him in
[his] baptism, and by relationship with him you were also raised up together
through [your] faith in the operation of God, who raised him up from the dead.«
1. Timoteus 2:4
»som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.«
»han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om
sandheden.«
»who all men is willing to be saved and into accurate knowledge of truth to come.«
»whose will is that all sorts of men should be saved and come to an accurate
knowledge of truth.«
1. Timoteus 2:8
»Derfor ønsker jeg at mændene på ethvert sted fortsat beder, idet de opløfter loyale hænder, uden vrede og diskussioner.«
»Jeg vil altså, at mændene alle vegne skal bede med fromt løftede hænder, uden vrede og
uden splid.«
»I an wishing therefore to pray the male persons in every place, lifting up upon loyal hands apart from wrath and divided reckonings.«
»Therefore I desire that in every place the men carry on prayer, lifting up loyal
hands, apart from wrath and debates.«
1. Timoteus 4:10
»Derfor slider og strider vi, fordi vi har sat vort håb til den levende Gud, som er alle
menneskers frelser, først og fremmest de troendes.«
»For med dette for øje slider vi i det og kæmper energisk, fordi vi har sat vort håb
til en levende Gud, som er frelser for alle slags mennesker, især for de troende og
trofaste.«
»into this for we are laboring and we are struggling, because we have hoped upon
God living, who is Savior of all men, mostly of faithful (ones).«
»For to this end we are working hard and exerting ourselves, because we have rested our hope on a living God, who is Savior of all sorts of men, especially of faithfully
ones.«
Titus 2:3
»mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed.«
»mens vi venter på det lykkelige håb og den store Guds og vor Frelses, Kristi Jesu,
herligheds tydelige fremtræde,«
»awaiting the happy hope and manifestation of the glory of the great God and Savior of us of Christ Jesus,.«
»while we wait for the happy hope and glorious manifestation of the great God and
of [the] Savior of us, Christ Jesus,«
Titus 3:5
»frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er
barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder os og fornyer ved Helligånden,«
»frelste han os, ikke som følge af gerninger vi havde gjort i retfærdighed, men ifølge
sin barmhjertighed gennem det bad der bragte os til live, og gennem fornyelsen af
os ved hellig ånd.«
»not out of works the in righteousness which (ones) we did we but according to the
him mercy he saved us through bath of regeneration and of renovation of spirit holy,«
»owing to no works in righteousness that we had performed, but according to his
mercy he saved us through the bath that brought us to life and through the making
of us new by holy spirit.«
Hebræerne 13:15
»Lad os bestandig ved ham bringe Gud takoffer, det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn.«
»Lad os gennem ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber
som offentligt bekender hans navn.«
»through him may we be bearing up sacrifice of praise through all [time] to the God,
this fruit of lips confessing to the name of him.«
»Through him let us always offer to God a sacrifice of praise, that is, the fruit of lips
which make public declaration to his name.«
1. Peters brev 2:17
»Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen!.«
»Ær alle slags [mennesker], elsk hele brodersamfundet, frygt Gud, ær kongen.«
»All honor you, the brotherhood be you loving, the God be you honoring, the king be
you honoring.«
»Honor [men] of all sorts, have love for the whole association of brothers, be in fear
of God, have honor for the king..«
1. Johannes 4:18
»Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten,
for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden.«
»Der er ikke frygt i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud,
for frygten virker hæmmende. Ja, den der frygter, er ikke blevet fuldkommen i kærligheden.«
»Fear nor is in the love, but the perfect love outside is throwing the fear, because
the fear lopping off is having, the (one) but fearing not has been perfected in the
love.«
»There is no fear in love, but perfect love throws fear outside, because fear exercises a restraint. Indeed, he that is under fear has not been made perfect in love.«
1. Johannes 5:20
»Men vi ved, at Guds søn er kommet, og at han har givet os forstand, så vi kan kende
ham, som er den Sande; og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus Kristus. Han er den
sande Gud og det evige liv.«
»Og vi ved at Guds søn er kommet, og har givet os forstand så vi kan kende den
sande. Og vi er i samhørighed med den sande, ved hjælp af hans søn Jesus Kristus.
Denne er den sande Gud og evigt liv.«
»We have known but that the Son of the God is come, and he has given to us mental
perception in order that we are knowing the true (one); and we are in the true
(one), in the Son of him to Jesus Christ. This (one) is the true God and life everlasting.«
»But we know that the Son of God has come, and he has given us intellectual capacity that we may gain the knowledge of the true one. And we are in union with the
true one, by means of his Son Jesus Christ. This is the true God and life everlasting.«
Judas 19
»Det er dem, som volder splittelser; »sjælelige«, uden Ånd.«
»Det er dem, der skaber splittelse; de er kun sjælelige, de mangler Ånden.«
»Det er dem der laver adskillelser, [de er] sjælelige og har ikke åndeligheden.«
»These are the (ones) making separations, soulical, spirit not having.«
»These are the ones that make separations, animalistic [men], not having spirituality.«
VIII - Kommentarer til afvigelser i »Ny Verden-oversættelsen«
Højsangen 6:4
»Du er smuk som Tirsa, min kæreste, yndig som Jerusalem, skræmmende som en
hær under banner.«
»Du er smuk, min veninde, som Den prægtige By, yndig som Jerusalem, respektindgydende som tropper samlet om bannere.«
Strong:
»you beautiful are o my love as Tirza comely as Jerusalem awesome as bannered
armies.«
»O my love, you are as beautiful as Tirza, as lovely as Jerusalem, awesome as bannered armies.«
Vagttårnsselskabet har i "NV" valgt at oversætte de hebraiske navn »Tirzah« med udtrykket
"Den prægtige By", men der er her tale om en klar 'fejl' i oversættelsen, blandt andet fordi der
er tale om et navn på en by, og fordi ordet eller begrebet "by" ikke er indeholdt i det hebraiske
ord »Tirzah«. Dette vers er på linje med andre vers blevet oversat i lyset af den tolkning som
Vagttårns-organisationen har tillagt det pågældende vers.
Noget af det der kendetegner Vagttårns-organisationen og dens religiøse læresætninger er, at
den i udpræget grad benytter sig af profetiske billeder. Og når man i Ny Verden-oversættelsen
bruger udtrykket "Den prægtige By", og ikke »Tirzah«, bliver der skabt både bevidst og ikke-bevidste associationer til nogle af de profetiske billeder som der bliver anvendt om især
Vagttårns-organisationen og den til den knyttede ledelse.
Vagttårnet 1. maj 1958 indeholdt en artikel der blandt andet indeholdt en tolkning eller udlægning af Højsangen og Sjulamit-kvinden der er omtalt heri. Artiklen siger blandt andet:
»Der kan derfor ikke være tale om andet end at Højsangen får sin opfyldelse på den
kristne menighed... Den elskede pige i sangen må således være den sande kristne menighed på 144.000 trolovede medlemmer.«14 - side 203, 204.
14
Vagttårnet 1. maj 1958, side 203, 204.
Ved at anvende udtrykket "Den prægtige By", får man skabt en association til de fortolkninger
som Vagttårns-organisationen har foretaget omkring deres lære om de 144.000, der er omtalt
i Åbenbaring kapitel 7 og 14, og udtryk som "Det himmelske Jerusalem".
Ordsprogene 11:9
Den autoriserede danske Oversættelse 1993: »Med munden ødelægger den gudløse
sin næste, men ved de retfærdiges kundskab udfries man.«
Ny Verden-oversættelsen, 1985: »Med munden ødelægger den frafaldne sin næste,
men ved kundskab reddes de retfærdige.«
Det hebraiske ord der ligger til grund for henholdsvis frafaldne (NV) og gudløse (DA) er
(chânêph, khaw-nafe'), der ifølge Strong (2611) betyder hykler.
I den hebraiske tekst forekommer khaw-nafe'12 steder:
Job 8:13, 13:16, 15:34, 17:8, 20:5, 27:8, 34:30, 36:13.
Salme 35.16.
Ordsprogene 11.9.
Esajas 9.16, 10.6.
I alle de vers hvor khaw-nafe' forekommer, er begge oversættelser konsekvente i deres
oversættelse af ordet. - Dog skal det bemærkes, at Ny Verden-oversættelsen har yderligere to vers, hvor man har anvendt det danske ord frafalden i oversættelsen: Esajas
33.14 og Hoseas 5.2.
I Esajas 33.14 har man oversat fra ('âdâm, aw-dawm), og her oversætter DA det til
gudløse. Hoseas 5.2 er det (cet, sayt), som DA ikke gengiver, der ligger til grund. 15
Men er det »frafaldne« der er tale om i dette vers, sådan som NV gengiver det? Nej! Det
ord som ligger til grund herfor er »khaw-nafe« som betyder hykler. De 13 steder hvor
khaw-nafe forekommer bliver det i NV konsekvent gengivet med frafaldne. Det er her
interessant at bemærke, at det først er med denne oversættelse, at man har valgt at fortolke og anvende verset på denne måde. Tidligere brugte man verset på linie med de øvrige steder hvor ordet forkommer, som en fordømmelse af de kristne kirker og deres
præsteskab. For eksempel skrev Vagttårnet 15. august 1939, side 243: »Ved Hjælp af Religionen har Satan gjort mange Mennesker til Hyklere, og "ved søde Ord og skøn Tale forfører disse Hyklere de troskyldiges Hjerter..."« Og i 1947, skrev samme blad på side 233:
»Hvor ofte har ikke Religions hykleriske Præsteskab forsøgt at hidføre Jehovas Vidner
Ødelæggelse ved at bagtale dem for Herskere, Dommere, Politikere og Offentligheden.«
Siden 1984 har VTB imidlertid valgt at bruge dette vers som en advarsel mod frafaldne medlemmer af sekten. Er det fordi man har fået en bedre forståelse af dette bibelvers,
eller kan svaret tænkes at ligge et andet sted? At det skulle skyldes en bedre forståelse af
verset må afvises. Svaret ligger snarere i, at man har ændret oversættelsen af khaw-nafe,
og så bruger verset uden hensyn til hvad indholdet egentlig hentyder til eller ser det i
den sammenhæng hvori det forekommer.
Det er værd at bemærke, at man fra VTB er fuldt ud bekendt med den egentlige betydning af khaw-nafe. Da man i den før citerede artikel fra Vagttårnet (1939) anvendte en
række skriftsteder (Job 13:16; 34:30; Ord. 11:9) til at begrunde sine holdninger, henviste
man til en engelsk oversættelse, som bruger ordet »hykler«, til erstatning for ordet
15:
Ved at indføre ordet frafaldne i Hoseas 5.2 sker der en ændring i tekstens indhold, idet NV derved kommer til
at lade teksten tale om to grupper, og ikke én gruppe, som der tales til.
»vanhellige«, som den autoriserede danske oversættelse (1931) gengiver khaw-nafe
med.
Hvorfor VTB har valgt at oversætte khaw-nafe på denne måde må stå hen i det uvisse,
men det er tydeligt, når man sammenligner de 13 steder hvor rodordet forekommer, at
det ikke er et resultat af en grundig oversætters arbejde, snarere hastværk og et ønske
om med overlæg at betone noget man gerne vil have frem i en tekst, men som der ikke er
grundlag for. - Dette bliver man bekræftet i når man læser Hoseas 5:2. Her har man ligeledes anvendt ordet frafalden, men oversat fra »cet« der betyder oprører.
Matthæus 5:3
»Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.«
»Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.«
»Happy the poor ones (as) to the spirit, that of them is the kingdom of the heavens.«
»Happy are those conscious of their spiritual need, since the kingdom of the heavens belongs to them.«
Jesus taler her, sådan som <DA> gengiver det, om en sindstilstand, at være fattig, men i <NV>
ligger vægten i det behov der følger med erkendelsen af det.
Hvis det er erkendelsen der tillægges den egentlige betydning som det sker i <NV>, har denne
erkendelse kun værdi, hvis der gøres noget for at dække det behov der følger i konsekvens af
erkendelsen af det. Herved sker der det, at selve det at dække behovet, den proces der ligger i
tilegnelsen af det der dækker behovet, bliver det centrale. Det essentielle flyttes uden for individet, opmærksomheden rettes mod det der skal tilegnes. Målet eller motivet for behovsreaktionen bliver her den viden der tilegnes, som hævdes at gøre lykkelig, ikke den tilstand som denne
viden måtte bringe individet i. Det der blive set på er ikke individet, men om det er nået til erkendelsen og efterfølgende har gjort noget for at dække det.
Her er det vigtigt at holde sig for øje, at Jesus i sin udtalelse lægger vægten på en tilstand, at være fattig. Han taler ikke om et behov. Ved at lykken bliver knyttet til en tilstand, er lykken knyttet direkte til subjektet. Knyttes lykken til behovet, er lykken forbundet med noget endnu ikke
eksisterende, behovstilfredsstillelsen og midlet herfor lykken er herved uden for subjektets
sfære og væren.
Fattig, som det beskrives her, må derfor være, at lykken ligger i det man er, ikke i det der haves;
behovet for at vide mere, for at ophæve fattigdommen, bliver til en udviklingsproces, hvor den
tilegnede viden bliver til en del af individet, hvorved fattigdomstilstanden fastholdes. Det tillærte kan ikke mistes, der er intet der kan tages fra ham, han er derfor fattig, der er intet ydre, af
hvilket han kan prale. Når hans viden ikke kan tages fra ham, er det fordi han er blevet vidende,
er blevet noget nyt i kraft af den nye viden.
Lykken i at være fattig, må derfor indbefatte, at man ikke er angst for at give slip på sine meninger, på den viden man har, og at man har modet til at lade sig inspirere og fylde af det nye man
møder, at man tør og har modet til at give slip på gamle holdninger, tør udvikle sig. Når <NV>
udelader tilstanden, og knytter lykken til behovet, bliver lykken først tilgængelig gennem erkendelsen; hos Jesus, som det gengives af <DA> ligger den i erkendelsen, i tilstanden.
Når vægten eller opmærksomheden flyttes fra tilstanden til behovet, bliver behovet en besættelse, fordi lykken kun bliver opnåelig gennem behovstilfredsstillelsen. Behovet afføder et ønske
om tilfredsstillelse, dette ønske udvikler sig til et begær efter at erhverve den viden der dækker
det behov der er blevet erkendt. Derved opstår der en trældom i erkendelsen af behovet, behovstilfredsstillelsen bliver den styrende faktor. Konsekvensen bliver at der bliver tale om et
ejendomsforhold mellem individ og viden og dermed en splittelse. Den refleksive identitetserkendelse udspringer da af et objekt og der skabes herved basis for en proces der vil føre til
fremmedgørelses.
Den synsvinkel som <NV> anlægger, betyder at den lykke som Jesus taler om, som er lykke i
nuet, bliver flyttet ud i fremtiden, som noget der skal stræbes efter, lykken bliver målet, fordi
individet først i lykken har bekræftelsen på løftet, Himmeriget. Hvor Jesus lader lykken og individet smelte sammen i en enhed, bliver lykken i Jehovas Vidners udlægning knyttet til behovstilfredsstillelsen. Lykken bliver samtidigt gjort afhængigt af noget for individet endnu ikkeeksisterende, en viden der skal opsøges, erhverves.
Følgen bliver, i stedet for at tale om at være fattigt og dermed lykkelig, taler <NV> om at have
en viden der gør lykkelig. Det betyder, at hvor Jesus taler om en subjektiv tilstand der bringer
lykke, gør <NV> den nævnte lykke til et objekt, resultatet bliver en fremmedgørelse, en selvfornægtelse, et eksistentielt tab (tab af en lykketilstand).
Baggrunden for de to tilstande.
En grundlæggende faktor for polarisering mod disse to tilstande er, at mennesket har et behov
for at være elsket, et behov for at være accepteret på egne betingelser, have oplevelsen af at
have det godt med at være dét det er.
Dette behov kan opfyldes på to måder: Enten ved at man selv gør noget for at dække sine behov
og tilfredsstille sine drifter. Eller det kan ske ved at andre på en eller anden observerbar måde
tilkendegiver over for en, at man er elsket, at man har en betydning eller rolle i andres behovsopfyldelse for OK-oplevelser. Når dette sker, oplever man en refleksion der siger, »Jeg er OK«.
For at mennesket som individ og mennesket som gruppe betragtet har det godt og lever i balance med sig selv er det nødvendigt, at der er et stadigt samspil mellem »at elske« og »at være elsket«. Denne vekselvirkning ikke alene opretholder mennesket i en tilstand af tilfredshed og
velvære, men det gør også det enkelte individ bedre rustet til at modstå eventuelle trusler mod
tilstanden af velvære.
Forudsætningen for at kunne elske andre er, at man elsker sig selv. Hvis man ikke elsker sig
selv, vil man ikke være i stand til at elske andre. At elske er at ville det gode, at give andre en
oplevelse af at være OK. Hvis der ikke sker en behovstilfredsstillelse der manifesterer sig i en
oplevelse af at være elsket vil det have en reducerende effekt på værdi-følelsen.
Jehovas Vidners har flere gange i deres blad »Vagttårnet« behandlet den citerede udtalelse af
Jesus. Når man går tilbage til tidligere udgaver af bladet (o. 1960) fornemmer man en vis usikkerhed med hensyn til hvordan ordet "fattig" skal forstås. Når Jesus udtalelse anvendes eller
forklares, bruger man konsekvent udtrykket 'åndeligt behov' fra <NV> som udgangspunkt. Det
har blandt andet betydet, at vægten i tolkningen af denne udtalelse, er blevet lagt på den holdning som Jehovas Vidner har til hvordan dette åndelige behov dækkes. Imidlertid er det tydeligt, ud fra de drøftelser af Jesus udtalelse som Jehovas Vidner har haft inden for de sidste godt
15 år, at de har ændret holdning i brugen af verset. Dels er Jehovas Vidners materialistiske syn
trådt tydeligere frem, men også i tolkningen og den øgede betydning som verset har fået som
argumentationselement, er det blevet yderligere klargjort, hvor ekstremt "at have" mentaliteten
gennemsyrer sekten i stort set alt hvad den foretager sig.
Den af de artikler som jeg har fundet i bladet Vagttårnet16, og som kommer nærmest på det Jesus mente med sin udtalelse, stod at læse i udgaven for 1. september 1966. Det interessante ved
denne artikel er, at den i modsætning til de øvrige ikke bruger fremtidshåbet, hverken som motiv eller del-motiv for at tilfredsstille det åndelige behov, men fremhæver at lykken ligger i at få
det dækket. Selvom artiklens vægt ikke ligger i den tilstand der ligger i udtrykket "fattig", så
udtrykker artiklens afsluttende kommentar ikke desto mindre ideen om, at lykken ligger i tilstanden, og at det er en tilstand der er opnåelig i nuet:
»Man kan i sandhed sige at "de som er sig deres åndelige behov bevidst" og som
oprigtigt gør noget for at deres åndelige behov dækket, er lykkelige nu, og vil komme til at erfare endnu større lykke.«17
I en artikel som Vagttårnet bragte i 1985 (»Hvordan du får udbytte af den bibellæsning«), under
afsnittet »Den rigtige indstilling«, siges der blandt andet følgende:
»Udbytterig bibellæsning forudsætter også at læseren har den rigtige indstilling.
Førnævnte citat fra Bjergprædikenen sammenfatter udmærket hvilken holdning vi
bør have: "Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov." Mangler dit liv en
åndelig dimension? Erkender du dit sinds og hjertes behov for åndelig føde? Bibelen
kan hjælpe dig med at få dækket dette behov.
Du vil imidlertid ikke finde føde for sind og hjerte i Bibelen dersom du blot læser
den som du ville læse et hvilket som helst andet stykke litteratur. Du må betragte
det, "ikke ... som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds
ord".«18
Man kan kun være enig i, at den rigtige indstilling er afgørende. Men den rigtige indstilling er
imidlertid ikke erkendelsen af en åndelig dimension, erkendelsen af et åndeligt behov. Allerede
her forfejler Jehovas Vidner meningen med Jesus ord. Jesus taler om den rigtige indstilling til
den viden som individet allerede er i besiddelse af, at individet er lykkeligt i kraft af at det lever
sin viden, at det er vidende, uden at denne videns værdi er bundet til andre eller andet.
Interessant nok, efterfølges denne artikel af to studieartikler som bygger videre på de tanker
der blev fremsat i den første. Temaerne er »Fordyb dig i Guds ord« og »Opfyldelsen af Jehovas
udtalelser holder os oppe«. Og nøgleskriftstederne er henholdsvis »Hvis du ... leder efter den som
efter skjulte skatte, da vil du ... finde kundskab om Gud«19 og »Mennesket skal ikke leve af brød
alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.«20. Den sidste af de to nævnte studieartikler, afsluttes med disse ord:
»Da vi har disse vidunderlige fremtidsudsigter, lad os da udnytte muligheden fuldt ud
for at lære Jehovas udtalelser at kende, foretage et indgående, personligt studium af hans
ord og deltage i forkyndelsen, i bevidstheden om at Jehova handler til vort bedste.«21
1. juni 1958, side 259; 15. december 1958, side 561f; 1. juni 1961, side 256f; 1. september 1966, side 387f; 1. juni
1973, side 246; 15. februar 1976, side 77 (Udtrykker Jehovas Vidners grundlæggende syn på ånden i Jesu bjergprædiken); 1. juni 1978, side 19*; 1. juli 1981, side 9f; 1. juni 1983, side 16; 15. juni 1985, 5f.
17 1. september 1966, side 388.
18 Vagttårnet, 15. juni 1985, side 5.
19 Ordsprogene 2:4,5.
20 Mattæus 4:4
21 Vagttårnet, 15. juni 1985, side 18; min fremhævelse.
16
De afsluttende bemærkninger understreger hvordan anskuelsen omkring lykkens objektgørelse
og fremmedgørelse fra den indledende artikel, udmønter sig, at det bliver det der håbes på,
troens fremtidsvisioner, der bliver motivet for behovserkendelsen og -tilfredsstillelsen.
Følgende citat er hentet fra en artikel i bladet Vagttårnet fra 1981, med temaet »LYKKEN ER
DIN - hvis du selv vil«:
»Lykke har ikke så meget med at gøre hvad vi har, snarere med hvad vi er.«22
Man kan kun være enig i denne betragtning, for det er hvad det handler om i denne sammenhæng. Men ikke desto mindre, når Jehovas Vidner læser og udlægger Jesus ord i Mattæus 5:3,
får de (ubevidst) gjort lykken og dens forudsætninger til noget der haves, man får anlagt et materialistisk syn. Dette skyldes den generelle fremmedgørelse og selvfornægtelse som i det hele
taget er kendetegnede ved Jehovas Vidners lære og dens konsekvenser.
I det følgende citat er det tydeligt, hvordan der sker en meningsforvridning af Jesus ord, og som
bevirker at man ændrer vægtningen i indholdet fra »at være« til »at have«:
»Handler vi derimod sådan som Gud siger vi skal, altså fører et liv i overensstemmelse med Guds moralnormer, møder vi færre forhindringer i vor søgen efter lykke.
Dog er et liv uden problemer ikke i sig selv en garanti for at man er lykkelig. Der
skal mere til, hvad vi ikke behøver være i tvivl om, for det er Skaberen selv der fortæller os det.
Det der skal til er at vi udvikler et forhold til Skaberen, lærer hans vilje at kende og
indordner os herunder. Ja, det er ligefrem et behov. Dr. Ivar Lissner fremhæver i sin
bog Man, God and Magic (Mennesket, Gud og magi) at der er en "grundlæggende
forskel mellem dyr og mennesker", nemlig den at "mennesker ikke er tilfreds med
bare at sove, spise og varme sig". Vi mennesker har en "ejendommelig, medfødt
trang" der kunne kaldes "åndelighed". Dr. Lissner gør gældende at 'alle menneskehedens civilisationer har haft deres rod i en søgen efter Gud'. - Apg. 17:26-28.
Jesus anerkendte denne grundlæggende indre trang med ordene: "Lykkelige er de
som erkender deres åndelige behov," eller opdager at de har et åndeligt behov og
sørger for at tilfredsstille det.«23
Som udgangspunkt fremføres, at et liv i overensstemmelse med Guds normer for moral giver
færre problemer, men dette er ikke i sig selv en garanti for lykke. Der skal mere til, og dette er
en erkendelse af et åndeligt behov. Dette åndelige behov, bliver ligestillet med et iagttaget særkende hos mennesket, at det i sine civilisationer har vist en søgen efter Gud. Man hævder her, at
det er erkendelsen af at mennesket har en "åndelighed" eller bevidsthed, og dens tilfredsstillelse der er lykken, lykken ligger i processen. Man ændrer meningen i Jesus ord, man fremstiller
hans ord på en sådan måde, at det virker som om at lykken er knyttet til en proces, og ikke til en
tilstand. Sidst i artiklen hedder det:
»Det er derfor i vid udstrækning sandt at vi hver især selv bestemmer om vi vil eje
lykken. Vi skal ikke gøre den til det mål vi samler alle kræfter om. Nej vi skal erkende vort åndelige behov, opfylde vor trang til at tjene og dyrke Skaberen.«24
Vagttårnet, 1. juli 1981, side 9
Vagttårnet, 1. juli 1981, side 9f
24 Vagttårnet, 1. juli 1981, side 12
22
23
Man siger her i citatet, at man selv er herre over om man vil eje lykken. Dog må lykken ikke være målet, det skal derimod erkendelsen af det åndelige behov. Men ud fra den tolkning som Jehovas Vidner lægger i Jesus ord, bliver konsekvensen den, at behovs-erkendelsen
og -tilfredsstillelsen bliver målet ikke alene lykken, men også ligestillet med lykken.
Dette citat fremhæver den konflikt der ligger i Jehovas Vidners tolkning af Jesus ord og deres
livssyn. Hvor Jesus taler om en subjektiv tilstand der er lykkegivende, taler man her om lykken
som en ting, som et objekt og samtidig siger man, at det ikke er det man skal stræbe efter som
det væsentlige. Først skaber man et behov, viser så hvordan behovet dækkes, for så til sidst at
sige, at det der kan dække behovet og tilvejebringer en lykketilstand, man ikke må stræbe efter.
Denne konflikt, med de dertil hørende konsekvenser, forstærkes yderligere af artiklens indledende bemærkninger:
»Man kan godt forstå at de som lever et liv uden mål og med, som ikke har fundet en
mening med tilværelsen, ikke kan føle sig helt lykkelige. Men hvis vi er helt klar over
vort åndelige behov og bestræber os for at opnå den forståelse Guds ord giver, ser vi
en mening med det hele. Vort liv får et mål og et indhold samt en større mulighed for at blive lykkeligt.« 25
Oversat står der: Mennesker der ikke er Jehovas Vidner og som ikke har et mål med livet (det
mål med livet som Jehovas Vidner har), kan godt være lidt lykkelige. Jehovas Vidner vil, når de
erkender deres åndelige behov og søger at dække det, se en mening, men det er ikke det samme som at opleve det som meningsfyldt. At det mål og det indhold som de får, giver dem en
større mulighed for lykke, er ikke det samme som at de bliver lykkelige.
25
Vagttårnet, 1. juli 1981, side 10.
Johannes 14:14
»Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.«
»Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.«
»if ever anything you should ask me in the name of me this I shall do.«
»If you ask anything in my name, I will do it.«
Når Vagttårns-organisationen har udeladt ordet »mig« i dette vers, hænger det sammen med
den kendsgerning, at ifølge Jehovas Vidner kan man kun bede til Jehova, idet Jesus kun tjener
som mellemmand mellem Gud og mennesker, og at bønner ikke må rettes til ham, ligesom udeladelsen er med til at fastholde opfattelsen af Gud og Jesus som værende to forskellige personer.
Havde man bibeholdt ordet mig i verset kunne det komme til at volde problemer i forbindelse
med den læresætning at kun Gud er berettiget til at modtage bønner, ligesom oversættelsen af
dette vers også hænger sammen med at Vagttårns-organisationen fornægter treenigheds-læren.
Af verset fremgår det tydeligt, at bønner kan rettes direkte til Jesus, så med deres holdning til
treenigheds-læren er der her et problem, som Vagttårns-organisationen har vanskeligt ved at
forklare. Dette kommer blandt andet til udtryk i følgende citat fra:
»Bed gennem Jesus Kristus, ikke til ham
Hvordan kan vi få foretræde for den almægtige Gud som hører bønner? Han har forordnet at det udelukkende kan ske gennem Jesus Kristus. Der findes kun én mellemmand mellem Gud og mennesker, og kun én ypperstepræst, Jesus Kristus. (...) Jesus
sagde selv med klare ord: "Ingen kommer til Faderen uden gennem mig" (...) "Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i
mit navn. ... Bed, og I vil få, så jeres glæde kan være hel og fuld." - ... .
Nogle spørger imidlertid: 'Kan man ikke også bede til Jesus? Henvendte disciplen Stefanus ikke en bøn til Jesus, og gjorde apostlen Johannes ikke det samme?' Jo, det er
sandt. Lige før Stefanus udåndede sagde han: "Herre Jesus, modtag min ånd." (...) Og
apostlen Johannes bad: "Amen! Kom, Herre Jesus." - ... .
Vi må imidlertid tage de særlige omstændigheder i betragtning. ....«26
Man begynder i overskriften med at fastslå, at der skal bedes gennem Jesus og ikke til ham,
hvorefter man i selve teksten fremsætter en række citater der skal understøtte dette udsagn.
26
Vagttårnet, 1. september 1980, side 10.
Det er også interessant at bemærke den måde hvorpå andet afsnit i citatet fra Vagttårnet indledes: »Nogle spørger imidlertid:«. Når Vagttårns-organisationen anvender denne vending skal
den ses i lyset af den måde hvorpå man har argumenteret i det forudgående afsnit, idet man
lader det være slået fast som en kendsgerning, at der kun bedes gennem Jesus og ikke til ham.
Så når spørgsmålet »Kan man ikke også bede til Jesus?« rejses, sker det på en sådan måde, at det
giver læseren det indtryk, at de der spørger således har glemt at tage noget i betragtning, hvilket understreges af den måde det tredje afsnit indledes.
Johannes 17:3
»Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har
udsendt, Jesus Kristus.«
Ny Verden-oversættelsen, 1974::
»Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste
sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus.«
»Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som
du har udsendt, Jesus Kristus.«
»This but is the everlasting life in order that they may be knowing you the only true
God and whom you sent forth Jesus Christ.«
»This means everlasting life, their taking in knowledge of you, the only true God,
and of the one whom you sent forth Jesus Christ.«
Der er en væsentlig forskel mellem "at kende", som der siges i grundteksten og som den da. aut.
oversættelse gengiver ginoskosi, og så den måde hvorpå Vagttårns-organisationen i Ny Verden-oversættelsen gengiver med henholdsvis det at tilegne sig kundskab (1974) og at lære at
kende (1985).
Ny Verden-oversættelsen lægger vægten på selve processen, at tilegne sig kundskab, som værende den frelsende faktor, det der fører til »det evige liv«. At studere og tilegne sig kundskab er
en vedvarende proces, som nok kan være vigtig, men det har meget lidt med frelsen at gøre, for
det Jesus her taler om er, at kende Gud, det personlige kendskab.
Dette bibelvers er ikke kun med til at illustrere hvordan Vagttårns-organisationen manipulerer
med bibelcitater og forskellige oversættelsesudgaver for at give indtryk af, at deres synspunkter, argumenter og ræsonnementer er "de rigtige", "de sande". Det fortæller samtidig også noget
om hvad det er Vagttårns-organisationen lægger vægt på for at et menneske kan blive frelst, at
man gør det efter de anvisninger som Vagttårns-organisationen giver.
»Jesus Kristus viste hvilken betingelse Gud først og fremmest stiller, da han i en bøn
sagde: "Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den
eneste sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus." (Johannes 17:3) Kundskab
om Gud og om Jesus Kristus indbefatter kundskab om Guds hensigt med jorden og om
Kristi rolle som jordens nye konge. Vil du tilegne dig en sådan kundskab ved at studere
Bibelen? ..... Mange er uvidende om Guds hensigter og om hvad han kræver af os. Nu
har vi fået et vidunderligt redskab til at hjælpe sådanne mennesker. Det er bogen Du
kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Denne nye bog indeholder kundskab der
fører til evigt liv. Den behandler vigtige bibelske sandheder som folk nødvendigvis må
have forståelse af for at kunne indvi deres liv til Jehova Gud og tjene ham på en antagelig måde.«27
Den måde Vagttårnsselskabet har valgt at oversætte ginoskosi på i Johannes 17:3, er efter min
mening blot endnu et eksempel på hvordan man fra Vagttårns-organisationens side søger at
manipulere med Bibelen så den passer ind i deres fortolkning og verdensbillede, hvordan man
gennem små detaljer formår at skabe en opfattelse af forskellige bibelske vers som der ikke alene ikke er belæg for, men som også forvrænger det virkelige indhold og mening.
Et er at det kan være af betydning med "nøjagtig kundskab", "at lære" Gud at kende, men det er
ikke det Jesus her taler om, han taler om det at kende Gud, på baggrund af en allerede eksisterende viden, et personligt kendskab, et personligt forhold.
De to følgende citater er et eksempel på den inkonsekvens der er i den måde hvorpå Vagttårns-organisationen bruger Johannes 17:3, og de er med til at tegne et stadig tydeligere billede
af, hvor illoyal man i virkeligheden er over for bibelteksten, når det kommer dertil at man skal
vælge mellem en så korrekt oversættelse som muligt og så en oversættelse der støtter nogle
forudindtagede synspunkter, noget som i øvrigt ikke kun ses i forbindelse med dette vers:
»Befinder medlemmerne af kristenhedens kirker sig ikke i en lignende situation? De
har en vist kendskab til Gud, men mange erkender at de ikke virkelig kender ham. Vi
kan ikke tillade os at se med ligegyldighed på dette spørgsmål, for Jesus sagde: "Dette
er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har udsendt, Jesus Kristus." - Johannes 17:3, da.aut.«28
»I en bøn til sin himmelske Fader viste Jesus hvor stor betydning det har at lære Gud at
kende: "Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den
eneste sande Gud." (Johannes 17:3).«29
I det første citat anvender man Den danske autoriserede oversættelse af 1948 for at påpege
vigtigheden af det personlige kendskab, hvorimod man i det andet citat bruger »Ny Verden-oversættelsen« til at fremhæve processen, at tilegne sig kundskab. De her to anførte citater
viser meget tydeligt, hvordan der lægges mere vægt på at fremme egne synspunkter og holdninger, at påpege andres fejl, end det at forkynde det bibelske budskab, at man Vagttårns-organisationens side her bevidst manipulerer med læseren ved hjælp af en anden oversættelse end deres egen, uden hensyn til meningen i det citerede vers.
Når Vagttårns-organisationens har valgt at oversætte Johannes 17:3 på en sådan måde, at vægten kommer til at ligge på det at tilegne sig kundskab skyldes det blandt andet, at forkyndelsen
er blevet gjort til et varemærke for Jehovas Vidner, og for at kunne fastholde et højt aktivitetsniveau, er det ikke nok at kunne pege på forkyndelsens betydning for at blive frelst, men man opnår også at forstærke skyldsbevistheden og at man er medansvarlig i andres mennesker frelse,
hvorved blodskyldsbegrebet bliver yderligere betonet.
Vagttårnet 1983, 1. maj, side 21-22.
Vagttårnet 1984, 1. november, side 20.
29 Vagttårnet 1984, 1. december, side 25.
27
28
Romerne 8:6-8
»Det, kødet vil [φρóνηµα], er død, og det, Ånden vil [φρóνηµα], er liv og fred. For
det, kødet vil [φρóνηµα], er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov
og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.«
»At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død, men at holde sindet rettet
mod ånden betyder liv og fred; for at holde sindet rettet mod kødet betyder fjendskab med Gud, for det er ikke underordnet Guds lov, og kan jo heller ikke være det.
Så de der er i harmoni med kødet kan ikke behage Gud.«
»The for minding of the flesh death, the but minding of the spirit life and peace;
through which the minding of the flesh enmity into God, to the for law of the God
not it is being subjected, not-but for it is able; the (ones) but in flesh being to God to
please not they are able.«
»For the minding of the flesh means death, but the minding of the spirit means life
and peace; because the minding of the flesh means enmity with God, for it is not
under subjection to the law of God, nor, in fact can it be. So those who are in harmony with the flesh cannot please God.«
Romerne 8:27
»og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil [φρóνηµα], for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.«
»Dog ved han der ransager hjerterne hvad ånden mener, for den beder, i overensstemmelse med Gud, for hellige.«
»the (one) but searching the hearts has known what the minding of the spirit, that
according to God is happening on over holy (ones).«
»Yet he who searches the hearts knows what the meaning of the spirit is, because it
is pleading in accord with God for holy ones.«
Strong: 5427, (φρóνηµα, phronema, fron´-ay-mah): (mental) inclination eller purpose, og
det kan oversættes med mind eller be minded.
I Vagttårnet 1. december 1990, side 30 fremgår det, at Vagttårnsselskabet i Ny Verdenoversættelsen har valgt at oversætte φρóνηµα ud fra en fortolkning, bl.a. baseret på det
mere anvendte ϕρονεω (phroneo, fron-eh´-o), der kan oversættes med at tænke, at have
en bestemt indstilling, samt at man argumenterer for denne oversættelse af φρóνηµα ud
fra en fortolkning sin egen oversættelse og i kombination med den sammenhæng, hvori
ordet indgår.
Tanken ved φρóνηµα, og den måde hvorpå det indgår i teksten er, at der er tale om en
tilstand eller kvalitet ved henholdsvis kødet og ånden, ikke om hvordan personen forholder sig til kødet eller ånden.
Med hensyn til kødets φρóνηµα kan man forklare det med den iboende synd, ubevidste
drifter og ønsker, som er uden for menneskets umiddelbare herredømme eller tilgang.
Med φρóνηµα kan man tale om en drivkraft, uanset om man taler om kødet eller ånden,
kødets drivkraft og åndens drivkraft. Den autoriserede danske Oversættelse beskriver
dette meget rammende med ”det kødet vil” og ”det Ånden vil”.
Det er her interessant at bemærke at der er på dette punkt er en væsentlig forskel i oversættelsen af φρóνηµα i Ny Verden-oversættelsen og i New World Translation, når det gælder Romerne 8:6.7.
Med hensyn til oversættelsen af φρóνηµα i Romerne 8:27 er det ligeledes interessant at
se, at studieudgaverne af både Ny Verden-oversættelsen og New World Translation i sine
fodnoter til dette vers har en oversættelse der lægger sig op af Den autoriserede danske
Oversættelse. I Ny Verden-oversættelsen hedder det i fodnoten at φρóνηµα også kan oversættes med ”hvad ånden har i tanke”. Ordr.: ”hvad åndens tanke (sind) er”. I den engelske
fodnote står der: Or, ”mind; thought.”
Hvor Den autoriserede danske Oversættelse skriver ”det kødet vil” og ”det ånden vil” har
man valgt at oversætte det med ”holde sindet rettet mod”. Sådan som Ny Verdenoversættelsen kan i og for sig forsvares, hvis der var tale om en fri oversættelse, og der i
dette vers var tale om hvordan den kristne bør live, men det er ikke det der er tale om.
Der er, som DA antyder, her tale om et grundvilkår, om noget der som udgangspunkt ligger uden for menneskets umiddelbare påvirkning, eller muligheden herfor. Det den
kristne må acceptere, er dette vilkår, om man kan lide det eller ej.
Med NV bliver vægten lagt på, hvad mennesket selv evner at gøre eller skal gøre for frelsen. NV opnår men sin oversættelse at ophæve eller ignorere dette basale grundvilkår, at
uanset hvad den kristne gør som menneske vil der altid være behov for frelse, løskøbelse
fra kødet. Herved er det ikke blot skylden der er at arbejde med, men også skammen,
fordi man er underlagt et vilkår man ikke vil vedgå, hverken over for sig selv eller andre.
– Dermed er der skabt grundlag for en fremmedgørelse over for den menneskelige natur
på godt og ondt – hvilket især bliver problematisk når der er konflikter omkring det seksuelle og det driftsmæssige generelt.
»og han er den usynlige Guds billede, førstefødt forud for al skabningen; thi i ham
skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er
tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til
ham; og han er før alt, og alt består ved ham. Han er hovedet for legemet, kirken;
han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste
blandt alle; thi Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham og ved ham at forlige alt
med sig, hvad enten det er på jorden eller i Himlene, idet han stiftede fred ved blodet på hans kors.«
»Han er den usynlige Guds billede, al skabnings første fødte. I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og
myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består
ved ham. Han er hoved for legemet, kirken. Han er begyndelsen, den førstefødte af
de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.«
»Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte, for ved hjælp af ham er
alt [andet] blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er troner eller herredømmer eller regeringer eller myndigheder. Alt [andet]
er skabt ved og til ham. Og han er før alt [andet], og ved ham eksisterer alt [andet],
og han er hovedet for legemet, menigheden. Han er begyndelsen, den førstefødte af
de døde, for at han kunne blive den første i alt; for [Gud] besluttede at lade hele fylden bo i ham og gennem ham at forlige alt [andet] med sig - hvad enten det er det
på jorden eller det i himlene - ved at stifte fred ved blodet [han udgød] på marterpælen.«
»who is image of the God of the invisible God, the firstborn of all creation; because
in him it was created the all (things) in the heavens and upon the earth, the (things)
visible and the (things) invisible, whether thrones or lordships or governments or
authorities; the all (things) through him and into him it has been created; and he is
before all (things) and the all (things) in him has stood together, and he is the head
of the body, of the ecclesia; who is the beginning, firstborn out of the dead (ones),
in order that might become in all (things) he holding the first place, because in him
he thought well all the fullness to dwell down and through him having made peace
through the blood of the stake of him, through him whether the (things) upon the
earth or the (things) in the heavens.«
»He is the image of the invisible God, the firstborn of all creation; because by means
of him all [other] things were created in the heavens and upon the earth, the things
visible and the things invisible, no matter whether they are thrones or lordships or
governments or authorities. All [other] things have been created through him and
for him. Also, he is before all [other] things and by means of him all [other] things
were made to exist, and he is the head of the body, the congregation. He is the beginning, the first-born from the dead, that he might become the one who is first in
all things; because [God] saw good for all fullness to dwell in him, and through him
to reconcile again to himself all [other] things by making peace through the blood
[he shed] on the torture stake, no matter whether they are the things upon the
earth or the things in the heavens.«
Disse vers er et særdeles tydeligt eksempel på, hvordan man fra Vagttårns-organisationens side,
ikke alene har fordrejet meningen i den bibelske tekst, men også bevidst har indføjet ord som
ikke findes i grundteksten, således at Bibelen "beviser" Jehovas Vidners lære.
I de citerede vers har man fem gange indføjet »[andet]« efter ordet »alt«. Ved at indføje dette
ord sker der to ting, idet man for det første giver man det indtryk, at teksten taler om Kristus
som skabning og ikke som skaber og for det andet ignorerer den betydning der her ligger i ordet »førstefødte«.
Ordet "alt" er et absolut begreb, men ved at tilføje »[andet]« gør man det til et relativt begreb i
forhold til altet (det samme mønster som ses i NW's gengivelse af 1. Timoteus 4:10). Man søger
med denne tilføjelse at bevise, at alt andet, »andet« end Kristus selv, er skabt af ham, forstået
således, at Kristus selv er en del af alt det skabte, i et forsøg på at støtte tanken om Kristus som
et skabt væsen, idet man søger at fastholde billedet af Kristus som skabning, snarere end hans
rolle som Gud og Skaber.
Med hensyn til ordet »førstefødt« (græsk: prototokos), kan det defineres på to måder: (1) den
førstefødte i en familie eller (2) det blev brugt til at udtrykke prioritet eller autoritet. I alle fem
tilfælde i Det nye Testamente hvor "prototokos" bliver brugt med reference til Kristus (Romerne 8:29; Kolosenserne 1:15, 18; Hebræerne 11:28; 12:23), bliver det brugt i den anden betydning.
I Kolosenserne 1:15 er det tydeligt, når man ser bort fra tilføjelsen »[andet]«, at Paulus her taler,
ikke om Kristus' skabelse, men om Kristus som Skaber, den der står over alt (førstefødt) i den
betydning at han er hovedet for eller ophavet til alt skabt i himlen og på jorden.
Men hvorfor er det så vigtigt for Vagttårns-organisationen at netop denne passage kommer til at
fremstå på den måde som den gør i NW's gengivelse?
Som det er de fleste inden for de kristne trossamfunds rækker bekendt, adskiller Jehovas Vidner
sig blandt andet fra andre ved deres benægtelse af Treenighedslæren, som de gør meget ud af at
henlede folks opmærksomheden på. Og netop Kolosenserne 1:15,16 (understøttet af Johannes
1:1 og Åbenbaring 3:14) udgør "beviset" for at Jehovas Vidner har ret, når de hævder at Kristus
er det første som Gud skabte og den eneste som er skabt direkte af Gud, og at Kristus herefter
fungerede som den ved hvem Gud skabte alt det øvrige.
Og at det netop er treenighedslæren der baggrunden for den tilføjelse som her har foretaget,
fremgår med al ønskelig tydelighed af følgende citat:
»I denne forbindelse er det godt at huske på at bibelskribenterne - nøjagtig som skribenter i dag - ofte tog for givet at der var ting som læseren uden videre ville forstå uden
at det blev sagt direkte. For eksempel siger apostlen Paulus, som vi læser i Kolosenser-
brevet 1:16, at alt i himmelen og på jorden er skabt ved Jesus Kristus. Men eftersom vi
ud fra Åbenbaringen 3:14 ved at Jesus selv er skabt, indføjer New World Translation
ordet "andet", da det tydeligt nok er dette apostlen har i tanke. Men vi kan her tilføje at
have det ikke været for den udbredte opfattelse som treenighedslæren er årsag til, havde det ikke været nødvendigt at indsætte orden "andet".«30
Det er her værd at bemærke at Vagttårnet her skriver "da det tydeligt nok er dette apostlen har
i tanke" og ikke "da det er dette apostlen har i tanke". I argumentationen for at indføje ordet
»[andet]« i ovenstående passage i Kolosenserbrevet, udtrykker man med ordene "tydeligt nok"
et forbehold, som efter min mening viser at man vel vidende om at man ikke har grundlag for
den tilføjelse som man har foretaget. Men samtidig viser det her anførte citat fra Vagttårnet også, at man bruger en fortolkning til at bevise en anden fortolkning, som igen skulle bevise at de
har ret i modsætning til alle andre i udlægningen af Kolosenserne 1:15-17 og deres generelle
syn på Kristus.
Jeg har gennem samtaler med både nuværende og tidligere Jehovas Vidner, adskillige gange
været inde på en drøftelse af disse vers fra Kolosenserne 1:15-17, og i flere tilfælde har det været chokerende at se, hvor dybt Vagttårns-organisationens tankemønster på dette punkt har
indprentet sig i Vidnernes sind.
Hvorfor reaktionerne på dette punkt er særligt udtalte skal se i lyset af, at det udgør en af hjørnestene i Vagttårns-organisationens religiøse beviser på, at de er, ikke kun de eneste sande kriste, men de eneste sande gudsdyrkere på jorden i dag. Samtidig ville en ændret tolkning fra Jehovas Vidners side af disse vers også medføre, at der ske en grundlæggende ændring i deres
gudsforståelse og deres ubevidste gudsoplevelse.
Når jeg har drøftet disse vers, er det sket, ikke kun for at vise hvordan man fra Vagttårns-organisationens side bevidst har ændret den bibelske tekst for at få den til at stemme
overens med deres gudsforståelse, men også for at vise konsekvensen af en sådan
dring. -- (Det skal her bemærkes, at i alle tilfælde hvor disse vers er blevet drøftet, er det blevet
understreget, at det ikke har handlet om at godtgøre hvorvidt treenighedslæren er rigtig eller
forkert, men udelukkende om respekten for Bibelen som Guds ord.). -- Ved alle de drøftelser
som jag har haft, har jeg ladet vedkommende læse teksten i både den Danske autoriserede
Oversættelse og i Ny Verden-oversættelsen. Efter endt læsning af versene i begge oversættelser,
bliver de bedt om at genfortælle hvad de har læst, redegøre for deres opfattelse af hvordan de
tolker eller forstår teksten. I alle tilfælde når de skulle redegøre ud fra den Danske autoriserede
Oversættelse, læser de nok hvad der står, men i deres bevidsthed "ser" de teksten fra Ny Verden-oversættelsen og fortolker ud herfra. Samtidig har stort set alle de vendinger og argumenter der har anvendt til støtte for deres synspunkter, været som at høre ordrette gengivelser fra
Vagttårns-organisationens litteratur.
I flere tilfælde har jeg oplevet ganske kraftige blokeringer og voldsom modstand mod, at læse
hvad der egentlig står i teksten. I de omtalte vers forekommer ordene »han/ham« i alt 12 gange.
Når versene blev gennemgået, bad jeg de omtalte personer læse versene, og hver gang ordene
»han/ham« forekom, spurgte jeg om, hver der var tale om. Så snart jeg var nået til den fjerde
eller femte forekomst af »han/ham«, var der i næsten alle tilfælde stærke forsøg på at tale sig ud
af situationen, selv i de tilfælde hvor det endnu ikke var gået helt op for dem, hvad det var der
var ved at ske. - På dette tidspunkt var vi endnu ikke nået til en tolkning af teksten ud fra
ordombytningen, samt konsekvensen af tilføjelsen af ordet »andet«. Kun i to tilfælde er det lyk30
Vagttårnet, 15. august 1970, side 384.
kedes at læse versene til ende med ordombytning og konsekvensbelysning af den tilføjelse der
er foretaget i Ny Verden-oversættelsen!
I det øjeblik det begynder at gå op for dem, hvad konsekvensen er i tilføjelsen af ordet »andet«,
samtidig med at de læse ordene »han/ham« og foretager ordombytningen med Jesus, begyndte
de adspurgte i flere tilfælde at udvise en meget stærk vrede og aggressivitet, udtrykkende en
fanatisk afvisning af alle argumenter der blev fremført, uden blot at gøre sig den mindste overvejelse omkring indholdet i de fremførte argunmenter. Kendetegnende her var også, at de tidligere Jehovas Vidner, så snart der blev fremført modargumenter, begyndte at finde nye støttepunkter uden at høre argumenterne til ende.
De oplevelser som jeg har haft på dette punkt, er med til at understrege og anskueliggøre, dels
hvor stærkt et Jehovas Vidne bliver præget af Vagttårns-organisationens lære, samt hvor forsigtig man skal være når man taler med især tidligere Jehovas Vidner om religiøse spørgsmål eller
emner. Oplevelserne viser også, den generelle tendens der er hos tidligere Jehovas Vidner til,
når der bliver fremført selv mindre anklager mod Vagttårns-organisationen og dens udlægninger, at de hurtigt begynder at forsvare Jehovas Vidner og tage parti for Vagttårns-organisationen - i flere tilfælde har jeg oplevet at det er sket på en sådan måde, at man skulle tro at der
var tale om nuværende medlemmer.
1. Timoteus 4:10
»Derfor slider og strider vi, fordi vi har sat vort håb til den levende Gud, som er alle
menneskers frelser, først og fremmest de troendes.«
»For med dette for øje slider vi i det og kæmper energisk, fordi vi har sat vort håb
til en levende Gud, som er frelser for alle slags mennesker, især for de troende og
trofaste.«
»into this for we are laboring and we are struggling, because we have hoped upon
God living, who is Savior of all men, mostly of faithful (ones).«
»For to this end we are working hard and exerting ourselves, because we have rested our hope on a living God, who is Savior of all sorts of men, especially of faithfully
ones.«
Ordet som "DA" gengiver med »alle«, og "NV" med »alle slags«, er oversat fra det græske ord
»pánton«, der betyder: helt sikkert, alle, ingen tvivl, sikkert. Der er således tale om et ord der
udtrykker noget absolut.
"DA" givergiver korrekt ordet med "alle" således at ordets absolutte betydning er blevet bevaret. Men når "NV" oversætter »pantos« med "alle slags", sker der ved at tilføje "slags" en forvrængning af den absolutte betydning, idet ordet "alle" bliver gjort relativt.
Verset i "DA's" gengivelse taler således om "alle" mennesker uden undtagelse, hvor imod gengivelsen i "NV" med "alle slags" indeholder en begrænsning i hvem der kan opnå frelse, idet der
gives rum for en tolkning der taler om at Gud er frelser for alle racer (slags), men ikke nødvendigvis for alle mennesker.
Og det er netop en sådan religiøs læresætning som Jehovas Vidner står for. Dette vers er således
oversat under hensyntagen til den tolkning af frelsen som Vagttårns-organisationen er eksponent for. Ved at tilføje ordet "slags" i verset, sker der ud over en meningsfordrejning, at man
giver brugeren af »Ny Verden-oversættelsen« det indtryk, at der i dette vers er tale om et 'bibelsk
bevis' eller en bekræftelse på rigtigheden i Jehovas Vidners lære på dette punkt.
Til at vise hvor let der kan ske en yderligere forvanskning af meningen med det der siges, fremgår af en kommentar i Vagttårnet 1. marts 1981, side 8:
»Tænk! Frelse fra Gud - evigt liv i lykke - er en mulighed som står åben for "alle slags
mennesker". Men hvem vil i sidste ende blive frelst? Kun "de troende og trofaste", de der
kommer til troen og lægger tro for dagen.«
Det er interessant hvordan man igen vender op og ned på begreberne og udtrykker noget der
ikke står skrevet. I kommentaren til verset udskifter man ordet »især« med »kun«. Der er meget
stor forskel på betydningen af de to ord, idet ordet »kun« er et absolut ord som i denne sam-
menhæng indeholder en forudsætning, der udelukker noget andet end det der henvises til,
hvorimod ordet »især«, lader det ene gå forud for den andet, uden at det ene af den grund udelades til fordel for det andet.
Uden i øvrigt at tage stilling til om Vagttårns-organisationens fremstilling af frelsen er rigtig
eller forkert, er det her anførte eksempel efter min mening, et ganske udmærket eksempel på
den forkvaklede måde at tolke og ræsonnere på som kendetegner Vagttårns-organisationen.
Det skal i øvrigt bemærkes at der i oversættelsen af 1. Timotius 2:4 (NV), er foretaget den samme tilføjelse ved oversættelsen af det græske ord »pantas«.
1. Peters brev 2:17
»Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen!.«
»Ær alle slags [mennesker], elsk hele brodersamfundet, frygt Gud, ær kongen.«
»All honor you, the brotherhood be you loving, the God be you honoring, the king be
you honoring.«
»Honor [men] of all sorts, have love for the whole association of brothers, be in fear
of God, have honor for the king.«
Det første og vigtigste at bemærke er, at man nok gør opmærksom på at ”mennesker” er
en tilføjelse, men at man undlader at sætte ”slags” i kritiske klammer. Også her er der
tale om en vandring fra det absolutte til det relative.
Det andet – og ikke uvæsentlige er ”brodersamfundet”, som henleder tankerne på noget organiseret, og dermed klart afgrænset fra noget andet – modsat ”brødrene”, hvor
der er tale om trosfællerne i almindelighed.
IX - Konklusion
Når dette i særlig grad er kritisabelt er det fordi, der her er tale om selve det skriftlige
fundamentet for den kristne tro. Dette skal så yderligere ses i lyset af at Vagttårnsselskabet gør sig til talsmand for at være Guds talerør og den eneste organisation, hvorigennem det er muligt at opnå frelse, at være de eneste der taler og virkelig kæmper for
"sandheden".
For de fleste mennesker forekommer det utænkeligt at nogle bevidst skulle ændre på et
helligt skrift, i dette tilfælde Bibelen. Det samme kan også siges om Jehovas Vidner og
deres syn på Ny Verden-oversættelsen – dog med den forskel at Jehovas Vidner anser
stort set alle andre oversættelser for at være mere eller mindre ukorrekte, og dermed
grundlaget for vildfarelse. 31 For det enkelte Jehovas Vidnes forekommer det umuligt at
der skulle forefindes bevidst fejlagtige ændringer i sektens oversættelse.
Ud over at dette medfører et tillidsbrud mellem Vagttårnsselskabet og medlemmerne,
pådrager Vagttårnsselskabet sig også et moralsk ansvar over for dem, som forlader eller
udstødes af Jehovas Vidners samfund. Mange har opbygget deres tillid til Bibelen i kraft
af Ny Verden-oversættelsen, en tillid der brister, når de opdager at de har levet med og
troet på grundlag af et bedrag. Et Jehovas Vidne lever så intenst med »Ny Verden-oversættelsen«, at det tillidsbrud der opstår når disse forfalskninger kommer frem
ofte bevirker, at mange har vanskeligt ved at genvinde tilliden til Bibelen som et helligt
skrift, hvilket igen også har en afsmittende effekt på deres religiøsitet generelt.
Hvad anskueliggør denne lille detalje omkring oversættelsen af khaw-nafe i Ordsprogene
11:9? Det peger på det paradoks, at JV på den ene side er bibelfundamentalister, samtidig med at de på den anden side skalter og valter med den bibelske tekst efter for godt
befindende.
Samtidig viser det også noget om, hvordan JV fortolker eller udlægger bibelvers, at
det ofte sker ved at man læser vers isoleret, uden at man tager den sammenhæng hvori i
det står med i betragtning, eller rådfører sig tilstrækkelig med grundteksten. Man kunne
være tilbøjelig til at se denne fundamentalisme, mere rettet mod egne ideer og fortolkninger end imod Bibelen.
En efter min mening nok så alvorlig konsekvens, som man ikke må overse i denne sammenhæng, er de følger som en sådan oversættelse har for dens brugere, specielt sektens
egne medlemmer og de tidligere medlemmer som stadig anvender den.
For en læser af oversættelsen, der ikke har haft nogen kontakt, eller kontakt af betydning, vil ordet »frafalden« ikke umiddelbart volde de store problemer, idet vedkommende blot vil hæfte sig ved ordets denotation, at der er tale om en der har forladt, opgivet eller afstået sin tro. Problemet er imidlertid, at et nuværende eller tidligere medlem
31
Husk angivelse af kilde(r).
af sekten, primært ubevidst, vil være stærkt påvirket af ordets konnotation, at der er tale
om mennesker der bevidst eller målrettet går efter at ødelægge den troendes tro, håb og
gudsforhold, mennesker der udgør en alvorlig trussel.
Ved at anvende khaw-nafe i sin egentlige betydning, hykler, kan det bruges bredt, i
denne sammenhæng, både på nuværende og tidligere medlemmer af sekten, samt andre.
Ved anvendelse af »frafald« er brugen imidlertid afgrænset og målrettet mod et bestemt
objekt. En hykler er en person der giver sig ud for at være noget han ikke er eller udtrykker meninger som han ikke står inden for i den hensigt at opnå personlig vinding.
Dette er ikke en betydning der ligger i ordet »frafalden«, snarere tværtimod.
Det som VTB opnår ved dette er, at det fjendebillede som JV har m.h.t. tidligere medlemmer bliver forstærket, ligesom de der af en eller grundmåtte bære på en tvivl, bliver
yderligere angstunderlagte, ligesom der sker en doms-tanke-forstærkning, idet de fordømmelser som visse bibelvers indeholder, bliver oplevet som også at være rettet mod
den der tvivler, for at tvivle på det som JV tror og står for. Hos et medlem af JV, eller et
tidligere medlem, har »hykleri« ikke den samme negative og angstprovokerende effekt
som »frafalden«. Med »hykleri« går tankerne mere i retning af en alvorlig advarsel, mens
»frafalden« er forbundet med dom og død.
Når VTB og JV siger, at der med Ny Verden-oversættelsen er fremkommet en oversættelse hvor oversætteren 'føler sit ansvar med at gengive Guds ord og tanker så nøjagtigt
som muligt, at der i det væsentlige er tale om en ordret oversættelse', må det tages med
et kraftigt forbehold. Det her anførte eksempel er desværre for ingen ting at regne mod
det man ellers kan møde i denne oversættelse. Sprogmæssigt er Ny Verden-oversættelsen på mange måder interessant, men også, efter min mening, en farlig
oversættelse, fordi der kan påvises utallige eksempler på direkte forfalskning af teksten i
forhold til grundteksten og manipulationer med tekstens ånd eller budskab.
X – Noter

Jehovas Vidner og deres bibel - Information og materialesamling om

Transcription

Similar documents

Dansk Sportsdykker Forbund kurser

Missionsbladet Vægteren - Fri Evangelisk Forsamling i Aalborg

GUDS NÆRVÆR - Den Evangelisk Lutherske Frikirke

Jens Ole Christensen: Homoseksualitet og Bibelens budskab

PDF-fil - Shafan.dk

marts - april

Artikel: Strategi som kolonisering – rationel problemløsning eller

Herren - Anam Cara Danmark

Januar 2015 Liahona - The Church of Jesus Christ of Latter

analyse Lost