Hvornår må et barn komme i institution?

Transcription

Hvornår må et barn komme i institution?
Retningslinjer ved sygdom.
Syge børn
Syge børn hører ikke hjemme i daginstitution. De får ikke det optimale udbytte af dagen og vi har ikke ressourcer til at
give barnet den ekstra pasning og omsorg et sygt barn har krav på.
Derudover skal vi være opmærksomme på at begrænse smittefarer, både for de øvrige børns skyld, men i lige så høj
grad for medarbejdernes skyld.
I skovbørnehaven følger vi til enhver tid Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til smitsomme sygdomme og i alle
andre tilfælde følger vi reglen om, at barnet skal være i stand til at følge en normal hverdag, uden at kræve særlig
pasning.
Sundhedstyrelsen har udgivet " Smitsomme sygdomme hos børn og unge - Vejledning om forebyggelse i
daginstitutioner, skoler m.v.
Nedenstående er uddrag fra denne, men hele vejledningen kan læses på Sundhedstyrelsens hjemmeside eller via dette
link:
http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Smitsomme%20sygdomme/0Smitsomme%20sygdomme%2
0hos%20boern%20-%20vejledn/Smitsomme_sygd_vejledn_2011.ashx
Hvornår må et barn komme i institution?
En hovedregel er, at syge børn og medarbejdere ikke må komme i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom
først må komme igen, når det ikke længere smitter.
Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning.
Der er dog undtagelser fra hovedreglen, og definationen af henholdsvis "rask" og "syg" er ikke altid så enkel.
Fremmøde trods smitterisiko
Ved visse sygdomme må barnet gerne komme, selv om der kan være en vis smitterisiko, forudsat at barnet er rask. Det
gælder fx. for lussingesyge, hånd-, fod-, mundsyge, forkølelsessår, vandvorter m.m. Disse sygdomme forløber mildt, og
barnet er ofte ikke særligt påvirket. Desuden kan der være raske smittebærere, så smittespredning ikke kan forhindres
ved at holde børn med synlige tegn på sygdommen hjemme. I andre tilfælde må barnet komme "når behandling er
iværksat", også hvis der er tale om et behandlingsforløb der strækker sig over længere tid. Det gælder fx. ved lus og
fnat.
Er barnet rask eller syg?
Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man
foretage et skøn.
Barnet er rask når det er feberfrit og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter som det
plejer, uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx. kunne lege ude og tage med på udflugt. Hvis et barn
kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få
komplikationer til sygdommen, eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god ide at lade barnet blive
hjemme i mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit.
Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er tegn på specifikke sygdomme.
Liste over de mest udbredte smitsomme sygdomme, vejledning om smitte, samt om barnet kan komme i
institution:
Sygdom
Inkubationstid
Smitter fra
Bakteriel
halsbetændelse
1 – 3 døgn
Barnet er smittet
Bylder
Få dage
Bylden begynder at
væske
Børneorm
2 -6 uger
2 uger efter smitte
Børnesår
Få dage
Sårene begynder at
væske
Diaré og opkastning
Oftest et par
dage
Diarreens udbrud
Fnat
4 uger hos ikke
Kort efter
tidligere
smittetidspunkt
smittede
Forkølelse og
1 – 7 dage
virushalsbetændelse
1 døgn inden udbrud
Forkølelsessår
(herpes)
2 – 12 dage
Dannelse af blærer
2 – 3 uger
5 dage efter barnet er
smittet eller 7 dage
inden symptomerne er
begyndt
5 – 7 dage
Udbrud af sygdommen
Fåresyge
Hånd, fod og
mundsyge
Influenza
1 – 4 dage
Kighoste
7 – 10 dage
Kyssesyge
4 – 7 uger
Komme i
institution
Efter 2 dages
Der er givet
penicillinbehandling,
penicillin i 2
såfremt barnet er
dage
rask og feberfri
Bylden er tørret Når bylden er tørret
ind
ind
Behandling er Ingen
iværksat
begrænsninger
Sårene er tørret
Når sårene er tørre
ind og
og skorperne er
skorperne er
faldet af
faldet af
Diaré: Når barnet er
Afføringen er
rask og afføringen
normaliseret.
er normaliseret.
Dog særlige
forhold i tilfælde
Roskildesyge: Der
af
anbefales yderligere
Roskildesyge,
2 dage hjemme,
VTEC og
efter at diaré og
Shigella
opkast er ophørt.
Smitter til
Behandling er
iværksat
Når behandling er
iværksat
Når barnet er rask
og der ikke er
pasningsproblemer
Ingen begrænsning,
Blærer er tørret
medmindre der er
ind
infektion i såret
5 døgn efter
udbrud
Når barnet er rask,
5 dage efter
og kirtelhævelsen er
sygdomsudbrud
på retur
Udbrud er på
retur
1 døgn inden udbrud
Barnet er rask
7 – 10 dage efter barnet 6 uger efter de
er smittet, eller fra
typiske
forkølelsessymptomerne hosteanfald er
er begyndt
begyndt
Udbrud af sygdommen Barnet er rask
Når barnet er rask
Når barnet er rask
Når hosteanfald
ikke længere giver
anledning til
pasningsproblemer
Når barnet er rask
Lus
Ingen levende Når behandling er
lus
iværksat
En uge før udslættets Udslættet er
Når barnet er rask
udbrud
brudt ud
Indtil 4 dage
7 dage efter barnet er
efter udbrud af Når barnet er rask
smittet
udslæt
1 uge efter barnet er
Indtil 5 dage
smittet, eller 14 dage før efter udbrud af Når barnet er rask
udslættets udbrud
udslæt
5 dage efter
udslættets
frembrud, eller Når alle skorperne
7 dage efter udslæt,
indtil der ikke er er tørret ind, er
eller 3 døgn før
fremkommet
smittefaren
udslættets frembrud
nye blærer i 2 overstået
dage, og blærer
er tørret ind
Svær form for
øjenbetændelse Efter mindst 2
Svær form for
smitter indtil der døgns behandling,
øjenbetændelse smitter
er givet
og symptomerne er
fra symptomerne opstår
behandling i
forsvundet
mindst 2 døgn
Smittetidspunkt
Lussingesyge (Den
Ca. 2 uger
5. børnesygdom)
Mæslinger
10 dage
Røde hunde
2 – 3 uger
Skoldkopper
2 – 3 uger
Øjenbetændelse
1 – 3 døgn