Åben blad som PDF

Transcription

Åben blad som PDF

nyt
Nr. 1 • 2011
Medlemsblad for Sektion Danmark
INTERNATI O NAL P O LI C E ASS O CIATI O N
Det nyeste familiemedlem - IPA Moldova
“Politihotellet i London”
Dansker i Cowboyland
INDHOLD
6
6
ØNSKEREJSE til Nordkap
1
1
DET NYESTE FAMILIEMEDLEM
- IPA Moldova
3
1
NORDISK MØDE
- i Tallinn
15
SOMMERENS BEDSTE TILBUD
- klassikere og nyheder...
6
1
18
SYD-KOREA
posoreport
”POLITIHOTELLET
i London”
20
DANSKER i Cowboyland
22
TÆT PÅ ”U2”
23
NYT FRA IPA Kreds 3
24
IPA HOLSTEBRO
på tur til Prag
26
HEKSENES paradis
28
HUNDE OG KULTUR i Dublin
31
32
INDBYDELSE
på tur til Prag
POLITIBETJENT i Australien
34
LYNTUR til Edinburgh
34
FLYTTEMEDDELELSE
16
24
32
IPA-NYT
UDGIVES AF: International Police Association, Sektion Danmark
HJEMMESIDE www.ipa-dk.dk
E-MAIL [email protected]
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Bjarne Davidsen
Syd- og Sønderjyllands Politi, Politigården, 6700 Esbjerg
Tlf. +45 2550 2010, e-mail: [email protected]
REDAKTIONSSEKRETÆR Svend Sandberg
Vedbæksallé 76, 8700 Horsens
Tlf. +45 7564 3781, Mob. +45 2672 3781
e-mail: [email protected]
TRYK Zeuner • Eftertryk må kun ske med kildeangivelse.
Indsendte artikler udtrykker ikke nødvendigvis bladets
synspunkter, ligesom bladet ikke påtager sig ansvar for
priser, annoncer mv.
INDLÆG OG ARTIKLER til næste IPA-nyt 2/2011 skal indsendes til redaktionssekretæren inden d. 29. april 2011.
FORSIDEBILLEDET Police Officer Joe Gemaldi, Houston
P.D. i Texas med sin shotgun, som altid medbringes i
patruljevognen.
ANNONCEEKSPEDITION
IPA-nyt, Agerbakken 21, 8362 Hørning, Tlf. 8793 3786
e-mail: [email protected]
IPA-nyt • nr. 1 2011
3
Damgade 79 • 6400 Sønderborg
Tlf. 74 43 26 12 • www.hi-maskinfabrik.dk
4
LEDER
alle
Vi er
ansvarlige!
IPA Danmark har i 2011 indgået aftale med en ny samarbejdspartner om medlemsbladet IPAnyt. Virksomheden FL-REKLAME vil
i fremtiden være ansvarlig for annoncetegning og trykning.
I forbindelse med kontraktforhandlingerne har sektionen mødt stor forståelse for vore ønsker om medlemsbladet. Vi kan se
frem til et konstruktivt, positivt og tæt samarbejde, som også i fremtiden vil give mange muligheder for i et godt samarbejde
at udvikle foreningen.
Fokus er naturligt rettet mod de høje omkostninger ved fremstilling og til distributionen af bladet. I forbindelse med forhandlingerne om det fremtidige samarbejde har det været væsentligt at sikre, at vi også i fremtiden har fingeren på pulsen. Vi kan til
stadighed følge udviklingen og vælge de mest optimale muligheder for vore medlemmer.
Distributionen af IPAnyt vil ske i samarbejde med Post Danmark. Sektionen begrænser omkostningerne i forbindelse med distributionen, og derfor udsendes medlemsbladet til alle læsere som magasinpost.
Mange annoncører har gennem årene støttet foreningen og samtidig vist stor forståelse for den frivillige indsats, der ydes i
International Police Association. Foreningens indtægter anvendes til arbejdet med unge mennesker, unge politiansatte samt til
de mange arrangementer, som afholdes i hele landet og under fremmede himmelstrøg.
Vi er taknemmelige for annoncørernes positive tilkendegivelser og håber, at I også i fremtiden vil tegne annoncer i IPAnyt og
dermed støtte aktiviteterne. Bladet udsendes til mere end 9.000 medlemmer, et medlemstal som er stigende, samt til deres
familier, til annoncørerne og til alle politistationer i Danmark.
IPAnyt er med til at tegne vores profil, og det er et fantastisk kommunikationsmiddel, som når ud til alle foreningens medlemmer.
Vi er alle ansvarlige for at brande IPA i en sådan grad, at vi fastholder interessen og tiltrækker nye medlemmer. Gennem artikler
og beretninger kan vi sikre kontinuiteten og balancen og dermed styrke grundlaget for foreningens arbejde og indsatsen for
IPA´s målsætning. Der vil altid være et behov for en bred fælles forståelse og dermed et fælles træk. Det skal vi være bevidste
om og styrke gennem en fælles indsats.
Husk, at det er altid sjovere at bygge vindmøller end læhegn, så ”rigtig god vind”.
René Hallin
generalsekretær
5
Ønskerejse
til Nordkap
AF Jens Kristian Jensen, IPA København.
ForbereDeLserNe
Efter flere års ønsker, udskiftning af den 15 år gamle Toyota, og flere måneders planlægning startede min hustru,
Lis og jeg fra København mandag den 5. juli 2010 mod
Nordkap. Det skulle vise sig at blive ”årets tur”.
Vi begyndte med planlægningen af turen, og ved hjælp
af FDMs kortmateriale ”Rundrejse til Nordkap”, FDM Tourplanner via internettet, hotel-Booking og mange ”almindelige” telefonsamtaler fik vi rejsen sammensat med antal
km. pr. dag og med et tidsinterval, der var afpasset til
vejens beskaffenhed, trafiktæthed o.s.v.
Ingen ordentlig ferie uden det rette udstyr til det valgte
område, så vi var på en indkøbstur efter regntøj, fleesejakker, vandresko, myggenet og ”sovebriller” til de evigt
lyse sommernætter.
Bilen var naturligvis feriechecket hos FDMs testcenter og
forsynet med næsten nye sommerdæk. Der medbragtes
ekstra motorolie, reserve-benzin og sprinklervæske samt
en nylonsvamp til insekt-pletterne på frontruden.
stoCkhoLM
Endelig afgang med kurs mod Stockholm, en meget lang
køretur på 654 km, når man er vandt til max. at køre til
Hjørring på fire timer. Men Sverige er et skønt land med
meget fine motorveje på hele strækningen.
Afbrudt af passende pauser nåede vi frem til hotellet i
midtbyen sidst på eftermiddagen, og så fik vi det første
”kulturchok”, for hotellet ville have 390 kr. pr. døgn for
parkering. Vi valgte i stedet almindelig fortovsparkering
til ”bare” 300 kr. pr. døgn.
Stockholm er en moderne by, opført på mange øer og
6
Midnatssolen ved Nordkap
med mange broer, så farvandet mellem øerne ligner kanaler. Der
var flere turbåde og så var der havnerundfart med kajplads lige
uden for hotellet.
Kongeslottet, Domkirken, Rigsdagen, Operaen og hele Gamla
Stan samt Havnerundfarten blev besøgt under vores 1½ dag
i byen med strålende solskin, og sammen med mange andre
udenlandske og svenske turister. Der var rent og herskede god
orden overalt i byen. Svenskerne kan med rette være stolte af
deres hovedstad.
GeNNeM FINLAND
Vi forlod Stockholm med kurs mod Umeå, en strækning på 638
km, som det tog os næsten 7½ time at tilbagelægge ad de meget fine veje med flere strækninger udlagt som motorvej eller
motortrafikvej.
I Umeå var der lokale havnefester i den blide sommeraften, men
der var også myg ved restauranterne langs vandet, så vi valgte at
spise på en græsk restaurant i midtbyen og derefter tidligt i seng.
Man kan godt blive lidt træt i hovedet af den lange kørsel.
Turen videre nordpå mod Haparanda var lige så overraskende
med gode veje og jævn færdsel, så vi nåede hurtigt den finske
grænse og videre mod næste stop i byen Rovaniemi i Finland.
De gode veje fortsatte, men der er lokale hastighedsbegrænsninger og mange ”stærekasser” til overvågning af trafikanternes
adfærd. Det er ikke muligt at se, om der er kamera i kassen, men
forvarslingen er tydelig, så ingen kan sige, at de ikke var advaret.
Sverige har næsten samme hastighedsgrænser som Danmark,
men i Finland på rute E75, der er som en dansk landevej, var
hastighedsbegrænsningen 100 km/t, selvom der var mange sideveje, uoverskuelige vejkurver og private udkørsler med dårlige
oversigtsforhold.
Vi var noget forundret over, at vores helt nye kortmateriale ikke
var opdateret med de gode motor- og trafikveje, ligesom turens
længde varierede i forhold til det oplyste. Det betød, at vi kom
hurtigere frem end planlagt.
Derhjemme havde vi booket ind på ”et billigt hotel” i Rovaniemi
- det eneste med ledige værelser. Men efter indlogeringen konstaterede vi, at der i hvert fald også var plads på ”Hotel Scandic”,
så ved næste ferieplanlægning ringer vi til det ønskede hotel i
stedet for at bruge det centrale booking-system.
I Rovaniemi passerede vi ”Polar-cirkelen”. Det gøres der et stort
turist-nummer ud af med en ”Santa Claus By” med mange souvenir-boder, legepladser og restauranter. På hovedvejen er stedet
markeret med en portal over vejen, så alle er klar over, at nu kører
man ind i ”Polarland”.
Nu mødte vi rensdyr, der vandrede rundt i naturen ligesom vores
rådyr. Der er anlagt nyere og meget lige vejstrækninger gennem
lave skovområder til den stigende turiststrøm mod de nordligste
egne.
Selvom det er temmelig kedeligt at køre på sådanne vejstrækninger, kom vi hurtigt frem til den finsk-norske grænse ved Karasjok.
Det nordlige Norge er jo stadig ”Samer-land” og samernes kultur
er stadig synlig i form af telte, rensdyrflokke og søer med fiskedamme i både gammel og moderne stil.
Via flotte vejanlæg og en næsten ny tunnel mellem fastlandet og
Magerøya, nåede vi til hotellet i Honningsvåg, hvorfra Nordkap
skulle udforskes.
MIDNAtssoLeN
Selve Nordkap-området er beliggende på et højtliggende plateau
ca. 35 km nord for Honningsvåg. Bjergvejen dertil er meget snoet
og kun få steder forsynet med ”rækværk” som autoværnet kaldes >>
7
Atlanterhavsvejen
Jens Kristian
ved Nordkap
på norsk. Den første dag var det så tåget, at vi valgte at returnere
til hotellet. Her blev det oplyst, at der ville være klart på toppen
ved midnatstid. Så vi forcerede skydækket og holdt på p-pladsen
på plateauet i stærk tåge fra kl. 2330. I løbet af ½ time sank tågen
ned mod havets overflade og den flotteste midnatssol sås ud over
havdisen, som på en dejlig forårsmorgen.
Vi nød denne helt fantastiske naturoplevelse i de næste par timer,
hvor sollyset blev mere og mere klart. Der var rigtig mange mennesker fra alle mulige steder i verden. Alle smilede og var glade,
og der blev optaget digitale fotos og video i lange baner. Vi var
ca. 800 meter over havoverfladen, og det føltes som at være
ombord på en stor rumstation, der fløj hen over det solbeskinnede skydække.
Det var også meget mærkeligt, at se solen i den meget lave højde
over horisonten i stik nordlig retning. Vi har jo lært at solen står
op i øst!
Da vi mættet af indtryk kørte tilbage til hotellet, var det svært at
falde til ro, selvom det var langt over midnat.
Vi var opsatte på at gentage oplevelsen næste dag. Billetten til
området gælder i to døgn, så vi var på pletten i klart vejr allerede
kl. 1600.
En skøn tur ad snoede bjergveje op til plateauet i klart vejr med
flotte skyformationer. Nu kunne vi også se havet, der dagen forinden havde været indhyllet i tætte tågebanker og lavt hængende
skyer. Fra plateauet kunne vi se havet 800 meter nede, hvor vi dagen før kun kunne se et tæppe af skyer. Ved aftenstide begyndte
det at regne og skyerne trak ned over området.
Selvom der var ophold i bygerne med en vis opklaring blev der
ikke mere solskin den aften. Stemningen var lidt trykket, da vi
forlod området kl. 0115. Men vi havde heldigvis vores fantastiske
oplevelse fra natten forinden klart i erindringen.
8
Hele plateauet på Nordkap er et stort oplevelsesområde med udstillinger, videobio, cafeteria, restaurant og sågar et internationalt
kirkerum. Der kunne købes souvenirs og postkort, som kunne
afsendes og stemples på det lokale postkontor med positionen
”71 gr. 10 min. 21 sek. Nord”.
Det siges, at man næsten altid møder gamle venner på Nordkap,
og vi havde den store fornøjelse at møde en god kollega og hans
hustru. Vi havde en dejlig aften sammen, og kunne alle med begejstring berette om vores store oplevelser på turen.
Midnatssolen skal ses med egne øjne!
hjeMAD GeNNeM ”VestLANDet”
Fra Honningsvåg tog vi med ”Hurtigruten” til Tromsø, en sejltur
på 18 timer. Der var tid til at fordøje oplevelserne fra Nordkap,
men på det store skib var der masser at tage sig til, udsigten i
panoramasalonen, restauranten og en snak med andre turister
som os. Der var god service ombord, og selvom skibet lægger
til i forskellige havne, stod bilen klar til udkørsel ved ankomsten
til Tromsø.
Thon-hotellet i Tromsø var helt nyopført og taget i brug få måneder forinden. Der var ikke selvstændig parkeringshus, men
henvisning til et ”parkeringsområde” 50 meter fra indgangen.
Parkeringsområdet er et helt parkeringshus, der er sprængt ind i
et bjerg midt i byen, og her kan holde mere end 1.000 biler.
Udkørselen modsat hovedgaden udmundende i et helt labyrintsystem af tunneller med en rundkørsel og 3–4 udkørsler. Parkeringsafgiften kan ikke overstige 100 kr. pr. døgn, så det var jo
billigt i forhold til vores oplevelser i Stockholm.
Tromsø er Norges 3. største by, og der er meget at se på i byen og
den flotte omegn, hvor Ishavskatedralen, Skihejsen, havneområdet og højbroen nok er det mest bemærkelsesværdige.
Desværre var vejret ikke det bedste, så efter fire dage kørte vi
videre mod Lofoten.
I Svolvær boede vi på et helt nyt hotel, hvor bl.a. garageanlægget
og flere altaner og terrasser endnu ikke var færdigmonterede. Vi
fik set det meste af øgruppen ”Lofoten” fra Moskaness i syd til
Harstad i nord. Der er overalt gode asfaltveje med god afmærkning og skiltning, så det er nemt at finde rundt.
En særlig delikatesse i den norske madkultur fås i ”Cafe Maren
Anna” i byen Sørvågen, hvor der serveres nybagte vafler med
Her passeres Polarcirklen ved Rovaniemi
Fantastisk udsigt over
Geianger Fjord
smør, romma og syltetøj. Vaffeljernet er varmt og dejen rørt, og så
kan gæsterne selv bage vaflerne, eller de flinke servitricer bager
dem for dig. Uhm!
Vi var også på sejltur til Troldkløften, hvor det skulle være muligt
at se havørne og store vandfald. Men det var en blandet fornøjelse, da havørnen (der var kun én) skulle ses gennem kikkert for
overhovedet at kunne få øje på den. Til gengæld var vandfaldene
store og flotte, og vejret var klart med sol.
Svolvær er en driftig by med mange gode hoteller, restauranter
og hytteudlejning. Der er mange turister og byen summer af liv
og glade dage til ud på de små timer.
Fra Lofoten sejlede vi med ”Hurtigruten” i 1½ døgn og lagde til i
Thronheim en tidlig morgen, hvor alle endnu sov morgensøvn. Vi
rundede den enorme og flotte Domkirke udendørs, samt bymidten, inden turen gik sydover mod Atlanterhavsvegen.
Atlanterhavsvegen er godt 8 km lang og består af otte broer mellem småøer og skær samt Atlanterhavstunnellen på næsten 6 km
under Bremsnesfjorden. Det er et usædvanlig flot vejstykke, der
har fået flere internationale priser for både udseende og funktion,
ligesom det er et yndet turistmål også for lystfiskere. Anlægget
er ligesom mange andre anlæg i Norge bomfinansieret, altså
brugerbetalt. Når vejstykket eller tunnellen er betalt fjerner man
betalingsanlægget og vejen kan benyttes uden betaling – smart
og praktisk – typisk norsk.
Vores næste mål var Åndalsnes, hvor Troldstigen begynder. Vi
overnattede på et ”billigt” hotel og var klar fra morgenstunden
til opstigningen ad Troldstigen – en meget stejl og smal bjergvej,
der snor sig op mod et udsigtsplateau med udsigt over hele dalen
og det flotte vejstykke man lige havde passeret.
På toppen er der mange turistfaciliteter og souvenir-butikker.
Også her kan man købe vafler og kaffe, men de når næppe kvaliteten og friskheden fra oplevelsen hos Maren Anna på Lofoten.
Troldstigen er lukket for færdsel i vinterperioden, da det er for
farligt at befærde den i sne og stærk kulde.
Næste stop på turen var Geianger. Nedturen fra fjeldtoppen mod
byen, der ligger helt inde i bunden af fjorden, var lige så flot som
Troldstigen, men dobbelt så lang og mindst lige så skøn.
Vi blev i Geianger i fire dage, og her er noget af den flotteste
natur, vi har set på hele turen. På den højeste fjeldtop havde
man netop åbnet et turistparadis med udsigtsbalkoner, souve-
nirboder, cafeteria og en stor parkeringsplads. Vejen var på det
sidste stykke ikke forsynet med ”rækværk” og kørebanen endnu
ikke asfalteret, men bomstationen var intakt, så der bliver snart
råd til at færdiggøre projektet. Desværre var der så tåget på toppen, at vi måtte vente på en lokal bus, der kunne ”vise vej” på
nedturen ad den ufærdige vej. Sådan er man altid afhængig af
naturens luner, når man holder ferie i de nordiske lande, men
naturen er rigtig flot.
På en lokal turbåd kan man se hele sceneriet fra vandsiden og
sejle tæt på de store krydstogtsskibe, der hver dag anløber fjorden og sætter passagerer i land med små motorbåde. Geiangerfjorden er også skøn fra vandsiden, men vi vil nok taget en biltur
op til Jøstedalsbræen i stedet for bådturen, hvis vi skal vælge en
anden gang.
FLINke NorDMæND
Det var lidt vemodigt, at forlade Geianger og det skønne ”Hotel
Union”, der var sidste stop på vores forunderlige rejse. Ad den
flotte østlige serpentinevej begav vi os mod Oslo for at nå DFDSs
”Crown of Scandinavia” mod København.
Norge er det skønneste land at holde ferie i. Nordmændene er meget flinke og glade for danske turister og vores ”sære” spørgsmål.
De har gode hoteller, fine overnatningshytter, ferielejligheder og
campingpladser, så der er lidt for enhver smag og pengepung.
Det norske sprog er let forståeligt, selvom det i den nordlige del
af landet kan knibe med det nynorske fra den yngre generation.
Så slår man naturligt over i engelsk, så det med ”skandinavisk”
har trange kår, når det kniber med forståelsen.
Det var også i Norge vi kørte på det bedste vejnet, og på det
sidste stykke syd for Lillehammer mod Oslo var der en lang strækning, hvor der snart kommer motorvej med de nyeste og mest
moderne faciliteter.
På ”Crown of Scandinavia” kan man stadig få brugt sine sidste
euro eller svenske- og norske kroner i ”Det forjættede land” (det
toldfrie supermarked) og i restauranterne, eller bare slappe af i
en dejlig kabine oven på en fantastisk ferieoplevelse.
Vores tur varede i 21 dage. Vi rullede 4.975 km, passerede 47 tunneller og havde kun fem dage med regnvejr. Turen kan meget
varmt anbefales.
9
Skolegade 29
6700 ESBJERG
Telefon
75 12 27 51
La Scala
Åbningstider:
Tirs-tors + søn kl. 17.00
Fre-lør kl. 12.00 • Mandag lukket
Smedegade 11 • 6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 60 30 • www.lascalaesbjerg.dk
10
Det nyeste familiemedlem
AF præsident Michael Boolsen,
IPA Sektion Danmark
- IPA Moldova
Ved IEC-mødet i Paris blev Moldova optaget som
det nyeste medlem i den store familie af IPAlande. Mange spørger sig selv, når de hører navnet Moldova, hvor landet ligger, og hvilket land
det egentlig er. Ja, Moldova ligger i det østlige
Europa og kan på mange måder sammenlignes
med Danmark. Der er ca. 4,3 mio. indbyggere i
Moldova, som dækker ca. 33.000 km2. Landet er
primært et landbrugsland med en meget stor vinproduktion – så stor, at Moldova, der tidligere var
Den Moldoviske Sovjetrepublik, var Sovjetunionens vinkælder. Jeg tænkte flere gange undervejs
faktisk, at vores begrænsede kendskab til Moldova og den aktuelle historie efter oprettelsen af
staten Moldova sætter vores undren over andres
begrænsede kendskab til Danmark i relief.
Ved IEC-mødet fik jeg god kontakt med medlemmer af den moldoviske delegation, og da gæstfriGaveoverrækkelse
hed er et moldovisk varemærke, blev jeg inviteret
til Moldova. Det er jo interessant at rejse andre
steder end der, hvor alle andre rejser, så jeg slog
Optagelsesceremoni
i bidende kulde
til. Det viste sig relativt hurtigt, at den tidsmæssige planlægning moldovisk vin. Vi
var sådan, at mit besøg kunne falde sammen med tyveåret for fik lejlighed til at
oprettelsen af det moldoviske politi. Jeg blev derfor inviteret til prøvesmage disse
at deltage i højtideligholdelsen af dette som præsident for IPA pragtfulde vine,
der er særdeles
Danmark.
Jeg var ikke alene, idet også en delegation med den franske IPA anbefalelsesværpræsident havde meldt sin ankomst, og jeg deltog i de forskellige dige.
På dagen for tyvearrangementer med franskmændene.
årsjubilæet deltog
Sikkerhedspolitiet
jeg sammen med den franske delegation som æresgæst i paraden
Vores første officielle besøg gjaldt det moldoviske sikkerhedspo- i anledning af jubilæet, hvor vi havde lejlighed til at lægge kranse
liti (nærmest at sammenligne med vores AKS), hvor vi ud over en og blomster ved forskellige mindesmærker og grave for kolleger,
interessant rundvisning på den kaserne, hvor sikkerhedspolitiet der er døde i tjenesten. Et særligt minde for det moldoviske politi
er stationeret, deltog som æresgæster i den parade, der afholdes er de 89 kolleger, der døde i kampene om udbryderrepublikken
i forbindelse med optagelsen af og edsaflæggelsen for nye med- Transnistrien. Vi blev endvidere vist den ære at overvære edsaflemmer af sikkerhedspolitiet. Som en særlig gunstbevisning blev læggelsen for nye kolleger som æresgæster, hvilket – fik vi siden
vi honorært optaget i sikkerhedspolitiet med legitimationskort at vide – oven i købet blev vist på moldovisk TV.
og æresbevisning. Det var bestemt to stive timer i bidende kulde Jeg besøgte også sektionens kontor. Selv om sektionen set i forværd. Særligt når det tages i betragtning, at der efterfølgende var hold til den danske indtil videre er ganske lille med ca. 900 medreception med god moldovisk cognac. Som et særligt kuriosum lemmer, har man indrettet sig med et fast kontor, hvor man har
blev vores nyvundne hædersbevisning i overensstemmelse med ansat en business operation manager, der tager sig af sektionens
traditionen lagt ned i et glas og overhældt med cognac, hvorefter daglige forretninger og af at hjælpe medlemmerne. Jeg kunne
vi skulle tømme glasset!
forestille mig, at særligt vores assisterende generalsekretær synes, at der er interessante aspekter i denne ordning.
Spændende land
Mine erfaringer med vores nye familiemedlem er de bedste. VoSektionen sørgede i bedste IPA-ånd for os og viste os mange res venner i den moldoviske sektion lever i allerhøjeste grad op
spændende ting. I den forbindelse er det særligt værd at nævne til IPA’s motto og bidrager på alle måder positivt til samarbejdet.
et besøg i verdens største vinkælder. Umiddelbart uden for ho- Moldova er et spændende land, der absolut er et besøg værd. Jeg
vedstaden Chisinau er der et kæmpemæssigt underjordisk tun- kan varmt anbefale Moldova som et anderledes, men spændende
nelsystem, hvor der opbevares millioner af hektoliter af dejlig rejsemål, hvor man kan forvente stor støtte fra vennerne i IPA.
11
Tommys Auto
Som dit lokale AutoMester værksted går vi meget
langt for vores kunder, vi hjælper gerne hele vejen
Åbningstider
Mandag - Torsdag: 07.00 - 16.00
Fredag: 07.00 - 12.00
Engvej 18 • 6200 Aabenraa •
Tlf. 74 62 29 87 • www.tommys-auto.dk
12
John S. Bruhn
Indehaver - bemanding/ansættelser
Tlf. 20 74 14 14 . [email protected]
www.jkvs.dk
Jysk Kontrollør & vagtservice
Erik Eriksensvej 27 . 7100 Vejle . Tlf. 28 68 11 30 . mail [email protected]
N
ordisk møde - i Tallinn
AF præsident Michael Boolsen, IPA Sektion Danmark
Danmark skal være vært for det nordiske møde i år. Men
det nordiske møde er ikke kun et nordisk møde i år, men
derimod et Baltisk Møde, hvor også Estland, Letland og
Litauen deltager. Dette kræver måske lidt forklaring.
Siden jeg tiltrådte som præsident i 2007 har jeg gjort mig
til talsmand for, at det vil gavne den danske sektion, hvis
vi har en meget aktiv profil på flere fronter. Som man kan
se på arbejdsprogrammet for 2011, som var omtalt i den
seneste udgave af IPA Nyt, arbejdes der på flere forskellige emner inden for forskellige temaer. Men IPA er jo
ikke mindst en international organisation, og det er min
opfattelse, at vi også har meget at byde på i forhold til det
bredere internationale samarbejde.
Det er selvfølgelig en større proces at få sat i værk i forhold
til den brede skare af IPA-lande. Derfor har jeg foreslået og
fået mine øvrige nordiske kollegers tilslutning hertil, at vi
starter med at udvide kredsen for de nordiske møder til et
baltisk forum. Vi dækker ganske vist ikke hele det baltiske
område, idet det jo også ville fordre, at vi inddrog Polen,
Rusland og Tyskland.
Når den danske sektion vælger at holde mødet i Tallinn –
som jo faktisk betyder danskerbyen på estisk – er det ud
over en klar markering af det baltiske forum for at give
vore kolleger fra de baltiske lande mulighed for at deltage
uden væsentlige omkostninger for dem selv. Dette er der
økonomisk fornuft i, da omkostningsniveauet er lavere
her, end hvis vi skulle have holdt mødet i Danmark.
Et væsentligt formål med denne udvidelse er at få inddraget de baltiske lande i det allerede velfungerende samarbejde, vi har inden for de nordiske lande. Jeg finder, at
det vil være til gavn og glæde for både de nordiske og de
baltiske lande. Et sådant samarbejde vil give mulighed for
at udvide alles horisont og skabe bedre og bredere muligheder for medlemmerne i de forskellige sektioner.
Samtidig må vi huske på at sektionerne i de baltiske lande
er ganske unge sektioner, mens de nordiske sektioner
alle har nået en vis alder. Det er min overbevisning, at
der i krydsfeltet mellem disse yderpunkter ligger en god
mulighed for dynamik, som blot skal dyrkes.
Jeg ser derfor meget frem til ikke Det Nordiske Møde, men
derimod Det Baltiske Forum i slutningen af maj i år.
ARBEJDS SIKKERHEDS MATERIEL • JNC-SAFETY
SØBO BYG
Kongensgade 20 • 6200 Aabenraa • Tlf. 74 61 32 72 • www.soebopavilloner.dk
Tlf. 44 84 14 11
www.arsima.dk • [email protected]
Åmosevænget 48 • 6710 Esbjerg V
Tlf. 75 46 80 20 • www.hjelm-vinimport.dk
13
Arkitektfirma
Gudnitz & Partnere A/S
Fabriksparken 58 | 2600 Glostrup
Tlf. +45 70 10 16 17 | Fax +45 43 26 09 99
[email protected]
www.lindpro.dk
86 17 12 22
www.gudnitz-tegnestue.dk
MIDJYSK
KLOAK
SERVICE APS
Kombineret højtryksspuler og slamsuger • Spuling med
genbrugsbil • Tømning/rensning af olietanke • Transport af
kemikalie affald • Rodskæring af kloaledninger • Boring af
faldstammer • Sandfyldning af nedlagte kloakledninger m.m.
• Udlejning af toiletvogne • Tv-inspektion af kloakledninger
A/S
Krebseparken 1 • 6710 Esbjerg V
Tlf. 75 10 24 42 • www.wecosped.dk
R Å S TO F F E R
VI SVARER DØGNET RUNDT
Vinkelvej 58 - 8800 Viborg Tlf. 86 64 30 31 - 86 67 16 33
Aut. kloakmester
A/S E. Krag
Skibbroen 16
Postboks 37
6200 Aabenraa
Tlf.: 74 63 01 02
Fax: 74 63 01 17
[email protected]
www.ekrag.com
ST EN - GRU S - GRA NIT - NA T URSTEN - K A L K - TRA NSPO RT - SHI PPING
AABENRAA GRANIT
granitskærver - kantsten - brosten - chaussesten - piksten - pyntesten
Skibbroen 16 - 6200 Aabenraa - Tlf. 7462 5363 / 7463 0102 - Fax 7463 0117
14
Biobrændsel & Rådgivning
Søndergade 8 - DK-7673 Harboøre
T: 96 90 88 88 - W: cilaj-energi.dk
Sommerens bedste tilbud
– klassikere og nyheder…
IPA’s sommertilbud til dig, der er mellem 9 og 18 år,
og er barn af et IPA-medlem.
IPA tilbyder i år
• 1ugeiIPA-centerEsbjergfordesmå
• 1ugepåM/SBien(SydfynRundt)fordelidtstørre
• 1ugemedsjoveaktiviteteriTjekkietfordestore
• 1ugeiNorge
Er du fyldt 9 år og under 13 år, kan du i perioden fra søndag den
26. juni til lørdag den 2. juli 2011 tage med på sommerlejr i IPAcenter esbjerg, hvor der er plads til cirka 25 børn.
IPA-center Esbjerg ligger bare 200 meter fra stranden, så der
bliver rig mulighed for at bade, bygge sandslotte og spille bold
på stranden. Derudover bliver der arrangeret udflugter til spændende steder, så har du lyst til en spændende og sjov uge, så skal
du sætte kryds i kalenderen og få afsendt en tilmelding.
Der er mindst 5 voksne turledere med til at sørge for, at I alle
sammen får et rigtigt fedt ophold. Og så koster det kun 750 kr.
Her skal jeg dog nævne, at du selv skal sørge for lidt lommepenge
samt transportudgiften til og fra Esbjerg.
Er du fyldt 13 år og under 16 år, så var det måske en kanon
oplevelse i perioden fra søndag den 17. juli til lørdag den 23. juli
2011 at deltage i sejlturen ”sydfyn rundt” med M/s bien, hvor
der er plads til 20 rigtige teenagere. På turen kommer du til at
deltage i alt normalt forefaldende arbejde om bord – her kan jeg
nævne navigation, styre skibet, sætte sejl, lave mad, vaske op og
rydde op. Der bliver også tid til badeture og fiskeri, og skulle der
blive lidt tid til overs, er der mulighed for at spille kort, fortælle
vittigheder og sove under anderledes forhold end hjemme. Du
får helt sikkert knyttet nye venskaber på denne tur.
Da du ikke skal stå med hele ansvaret selv, så er der udover besætningen mindst 4 voksne turledere med. og så koster det
kun 800 kr. Her skal du så lige lægge mærke til, at du selv skal
betale for transport til og fra Korsør samt medbringe lidt lommepenge.
Er du fyldt 15 år og under 19 år, så kan IPA igen i år fra søndag
den 26. juni til lørdag den 2. juli 2011 tilbyde en aktivitetstur
til tjekkiet. Vi skal de første tre dage bo på et hyggeligt lille
sportshotel, og der bydes på et væld af aktiviteter, som udfordrer
dig både fysisk og psykisk. Vi skal blandt andet klatre, køre på
mountainbikes i bjergene, riverrafte og holde grisefest. Den sidste overnatning bliver i Prag, hvor vi får halvanden dag til shopping og sightseeing. Der er plads til 35 unge på denne tur, og der
er mindst 4 voksne turledere med. turen er alkoholfri og koster
kun 1.500 kr. Herudover skal du selv sørge for lidt lommepenge
og transport til bussens opsamlingssted i Fredericia.
Er du fyldt 15 år og under 18 år, så kan du blive en af de 5 deltagere, som sammen med 1 voksen skal på en uges aktivitetstur til
Norge, hvor der holdes en nordisk samling. I skrivende stund (16.
januar) kendes termin og pris ikke, men klik ind på IPA’s hjemmeside, hvor nærmere oplysninger vil være tilgængelige.
Tilmelding til turene indgives via hjemmesiden www.ipa-dk.dk
Tilmeldingsblanketterne bliver tilgængelig ultimo marts, og tilmeldingen skal indgives senest 17. april 2011.
De, der ikke kommer i betragtning til den/de ansøgte ture, får
meddelelse herom senest 18. april 2011. De, der bliver udtaget
som deltagere, får meddelelse herom direkte fra turlederne inden
den 19. maj 2011.
Søren Dam Mortensen,
KTC-Syd i Fredericia,
tlf. 75 62 63 00 lok. 9229 eller 20 10 89 27.
E-mail: [email protected]
15
syd-korea
the 4th Multi-National korean Law-enforcement symposium
Artiklen er fra det norske IPA-magasin og skrevet af Kurt Kim Stige, Ålesund Politistation.
Alle deltagere fik en national klædedragt af KNPA.
Danske Maja Larsen udnævnes til medlem af KNPA.
Det er uhøfligt at se en overordnet i øjnene.
Fra 1. – 7. november 2009 var 16 polititjenestemænd fra 10 nationer samlet i Seoul, Syd-Korea.
Vi var alle inviteret af Korean National Police Agency (KNPA). Deltagerlandene var Australien, Brazilien, Canada, Danmark, Mexico,
New Zealand, Rusland, Spanien, USA og Norge.
Kriteriet for deltagelse er, at man er polititjenestemand og har
koreansk oprindelse. Alle deltagerne havde deres koreanske forældre med undtagelse af Maja fra Danmark og mig selv, vi er
begge adopterede.
Formålet med samlingen er at fremme internationalt politisamarbejde, samt at varetage koreanske borgere, som bor udenfor
Syd-Korea. Der bor ca. 7 mill. sydkoreanere udenfor landegrænserne.
LANDet
Landet blev som bekendt delt i to efter 2. Verdenskrig. NordKorea kommunistisk stat og Syd-Korea republik. Syd-Korea har et
areal på ca. 98.000 km² (ca. 3 gange mindre end Norge). Det har
omtrent 49 mill. indbyggere og ca. 10 mill. af dem bor i hovedstaden Seoul. I Soul og det omkringliggende land bor der ca. 20
mill. mennesker, altså næsten halvdelen af landets indbyggere.
Og det sætter sit præg på byen, hvor der er fuldt af både mennesker og ikke mindst biler.
Syd-Korea er en af verdens hurtigst voksende økonomier, og
fra at være et af verdens fattigste lande i 1950-erne er det i dag
at regne som et højindtægtsland. Stålindustri, skibsbygning og
ikke mindst satsningen på højteknologi og uddannelse har bragt
landet til, hvad det økonomisk er i dag
16
bAGGruND
En novemberdag for 42 år siden landede jeg som 11 måneder
gammel baby på norsk jord – med fly fra Seoul i Syd-Korea og til
mine norske adoptivforældre. Et par uger senere kom min søster.
Vi er ikke biologiske søskende, men er vokset op som tvillinger,
min søster er bare en måned ældre end jeg.
Ingen af os har oplysninger om vort biologiske ophav, kun at vi
opholdt os på et børnehjem i Seuol, før vi kom til Norge. Det har
aldrig været et problem eller noget særligt tema for mig. Jeg har
haft en fantastisk opvækst og dejlige forældre.
Lige fra jeg nåede en alder, da man kan skelne form og farver,
har jeg jo set, at ligheden med mine forældre ikke var direkte
slående. Under opvæksten var mine forældres yndlingshistorie
fortællingen om, hvor højt vi var ønsket og forventningerne indtil
vi kom til Norge. Ikke mindst var det, at vi kom med fly en vigtig
detalje, fordi ikke særligt mange havde været med et fly for 42 år
siden. At jeg intet husker fra flyveturen er af absolut underordnet
betydning. Men gennem min opvækst var jeg svært bevidst om,
at jeg ikke var født på kedelig traditionel vis, men var kommet til
verden med et fly.
tureN
Søndag den 1. november landede jeg på Seoul´s Internationale
Flyveplads, og jeg må indrømme, at det kriblede lidt i maven. Det
var trods alt 42 år siden jeg sidst var i landet.
Blev hentet af en koreansk kollega og bragt til et førsteklasses
hotel i centrum af byen. Første punkt på programmet var en
uformel velkomst middag på hotellet for at hilse på hinanden.
Spændingen var stor før mødet med politifolk fra hele 10 forskellige nationer. Men det viste sig hurtigt, at ”politi er politi”, uanset
hvor de måtte befinde sig i verden. Der gik ikke mange minutter
før samtalen gik livligt omkring bordet. Emnerne var selvfølgelig
meget fag relateret til at begynde med, men efterhånden som
aftenen skred frem skiftede samtalerne karakter og det var omtrent som at være til en hvilken som helst ”politifest”.
Noget andet, som er lidt specielt for Korea er, at alle borgere
bliver registreret med fingeraftryk, når de fylder 17 år (alle 10
fingre), hvilket sker som et led i udstedelse af ID-kort og tildeling
af personnummer. Dette register kan bruges til opklaring af kriminelle handlinger, og afdelingen som bestyrer registeret består af
ca. 250 personer. Alle efterforskere og politipatruljer var udstyret
med et mobiltelefon-lignende apparat med fingeraftrykslæser, og
Kurt Kim Stige fra Ålesund (th) sammen med chefen for politi (m) og chefen for udlændingeafdelingen (tv).
Første dag var vi samlet i KNPA´s hovedkvarter, hvor der var en
højtidelig åbning af konferencen. Åbningen blev foretaget af den
øverste leder af ”Foreign affairs Bureau”, Director General Lee
Myong Gyoo. Efter hans velvalgte ord, var det vores tur.
Halvdelen af gruppen skulle præsentere sit lands politi, og den
anden halvdel skulle sige noget om et tema, som vi havde fået
tilsendt på forhånd. Frit oversat var temaet, ”Hvordan skal vi bekæmpe kriminalitet mod udlændinge så vel som kriminalitet
begået af udlændinge?” Mit foredrag omhandlede sidstnævnte
tema. Og efter at have hørt på de andre, er jeg ikke i tvivl om, at
Norge trods alt er en fredelig plet på jorden – noget som man
for så vidt godt vidste.
De næste dage gik med rundvisning i forskellige afdelinger i hovedkvarteret og på lokale politistationer. Jeg skal ikke gå i detaljer
her, så vil artiklen blive for lang, men nogle ting må nævnes.
Operationscentralen 112 (samme alarmnummer som i Norge)
havde 420 kameraer til rådighed, placeret rundt omkring i byen.
Disse kameraer blev centralt styret af politiet. Store dele af bykernen blev overvåget, og kvaliteten var så god, at nummerpladerne
på biler kunne aflæses uden problemer. Men kameraerne måtte
ikke bruges til at filme ind gennem vinduer, selv om det teknisk
lod sig gøre – det var ikke lovligt. Operationscentralen var delt
i to, idet de havde en tilsvarende central, som kun styrede trafikmeldinger. Den var udstyret med TV- og radiostudio, hvor de
dagligt og ved behov havde direkte udsendelser. Set i forhold
til trafikkulturen i Seoul, tror jeg de havde mere en nok at tage
vare på.
Trafikovervågning i Soul.
kunne når som helst kontrollere en persons identitet i registeret.
Samme apparat kunne selvfølgelig også bruges til forespørgsler
i andre aktuelle registre. Da jeg forklarede en politimand, at vi i
Norge må kalde op til operationscentralen for at få ejerforhold på
et køretøj eller lignende, var han ved at besvime af overraskelse
og sagde, ”Er Norge da ikke en af verdens rigeste lande?”
Ellers gik ugen med meget og fantastisk godt koreansk mad og
anden kultur i form af muséer, paladser og lignende, samt en tur
til Hunday for at se på bilproduktion.
I slutningen af ugen fik vi lejlighed til at møde den øverste leder
af det koreanske politi, Commisioner General Kang Hee Rak. Det
var et meget højtideligt møde, hvor vi alle blev udnævnt til æres
politi af det koreanske politikorps. Vi fik også udleveret hver vores
”Hanbok” (traditionel koreansk klædedragt).
Den sidste aften var der afskedsmiddag med en række indbudte
koreanske politifolk. Her blev der spist, drukket, sunget og danset
til langt ud på natten.
På afrejsedagen må jeg indrømme, at jeg følte et vist vemod,
samtidig med at jeg glædede mig til at komme hjem til kone og
barn med ”sækken fuld” af billeder, historier og gaver.
Til slut vil jeg bare sige, at turen nok bare har forstærket følelsen
af, at mine rødder er Norge. Korea vil for mig altid være et eksotisk
land langt borte, men jeg håber en dag at kunne rejse tilbage
på ferie sammen med min familie. Koreaner er jeg vist bare de
gange, jeg ser mig selv i spejlet!
17
”Politihotellet i
London”
AF hobbysekretær Christian Harre, Sektion Danmark.
Den første weekend i december drog John Lindberg Olsen og
jeg mod London for at besøge City of London Police og ”prøvebo” politihotellet i London. Vi havde booket os ind på ”Bernard
Morgan House”, som ligger forholdsvis centralt i London lige op
og ned af en undergrundsstation. Vores ophold skulle være fra
torsdag til og med mandag, hvor vi skulle hjem om aftenen.
Transporten var arrangeret med fly fra København, hurtigtog fra
Heathrow til Paddington, hvor man skiftede til undergrunden.
Hurtigtoget er en dyr løsning 150 kroner hver vej – men absolut
pengene værd – transporttid 15 minutter mod omkring 1½ time
i et overfyldt undergrundstog.
”PoLItIhoteLLet”
Vi ankom sent om aftenen til Bernard Morgan House, blev vel
modtaget i receptionen og fik tildelt vores værelser. Hotellet er
bygget i 50’erne, har ca. 120 værelser og det bærer præg af nogen
slid. Værelserne er spartanske men med det væsentligste – en
god seng at sove i – og så er der endvidere en håndvask. Bad og
toilet er fælles på gangen – men var absolut ikke overrendt i den
periode vi var der. Det anbefales at få værelserne på 5. sal, selv om
trafikken om natten ikke er noget at snakke om i området.
Prisen for at bo på hotellet er særdeles rimelig set i forhold til
prisniveauet i London - 500,- kroner pr. nat for et dobbelt værelse incl. morgenmad. Morgenmaden kan man selv have lidt
indflydelse på, enten ”Full breakfast” eller ”Full continental”. Full
breakfest består af to spejlæg, et par stykker typisk engelsk pølse,
lidt bacon, baked beans, tomat og et par stykker toast, samt kaffe,
te og juice. Continental består af cornflakes eller lignende med
mælk, fire skiver toast med marmelade, smør m.v., kaffe, te og
juice – rigeligt til at blive mæt. Morgenmaden serveres i hotellets
lille kantine.
Skal du se London og være i byen hele dagen, så der ikke er brug
for hotellet til hygge og socialt samvær, vil jeg på det varmeste
anbefale hotellet. Personalet i receptionen er til dels ansatte ved
City of London Police og kan give råd og vejledning i flere henseender.
Hotellet ligger på adressen Bernard Morgan House, City of London Police Section House, 43 Golden Lane, London, EC1Y 0RS
(tæt på Barbican Tube Station) Telefon +44 (0)20 7164 8000, Email: [email protected] eller
[email protected] .
Lundagervej 2
8722 Hedensted
Tlf. 75 89 20 33
www.pmlast.dk
18
“Bishopsgate´s Policestation”
Christian sammen med to betjente
fra ”City of London Police”
Christian og John foran “Bernard Morgan House”
Vi troede London var julepyntet og festlig - men det var stort set
kun Oxford Street der var pyntet.
Dagene i London gik med kontakter til forskellige etablissementer som f. eks. Royal Observatory in Greenwich og tidsmedianen,
Tower og Tower Bridge og forskellige politier.
Vi skulle til møde med Force Supply officer Tim Highan m.fl. ved
City of London Police på Snow Hill station mandag kl. 1000. På
grund af et voldsomt snevejr nord for London, gik dette møde lidt
i vasken, idet dem vi skulle mødes med ikke kunne komme frem.
Det lykkedes dog at få et kort møde med personalet i ekspeditionen, der beredvilligt oplyste om politiets virke m.v. Senere vendte
vi tilbage og fik et kort møde med Tim Highan, der dog virkede
utrolig stresset – noget med personale og vejrsituation.
MINDste PoLItIDIstrIkt
“City of London Police” er Englands mindste politidistrikt. Distriktets historie går tilbage til romer tiden, og dets egentlige
oprindelse er Wood Street, hvor den første politistation lå som
en del af et gammelt fæstningsanlæg. Først i 1839 fik det betegnelsen ”City of London Police”. Distriktet består af de tre politistationer Bishopsgate, Snow Hill og Wood Street, hver med sin
stationsleder.
Stationerne betjener i alt 8.000 borgere fordelt på ca. 4.500 husstande i det centrale London. Der er 1.200 ansatte, hvoraf de 883
er egentligt politipersonale. Distriktet ligger midt i London, og
kan vel sammenlignes lidt med det tidligere Frederiksberg Politi,
der lå midt i København. Resten af London, der omkranser City of
London samt Mitter og Inner Temple, betjenes af Metropolitan
Police.
City of London gennemstrømmes daglig af over 300.000 biler og
300.000 personer samt et ukendt antal turister.
Mike Browon er øverste chef for de tre stationer, men afløses i
foråret 2011 af Adrian Leppard.
19
Senior Officer Joseph Pennington og Mathias.
Dansker i
AF Mathias Holm Rasmussen, IPA København.
Mit danske blod i Texas
Efter at nogle af mine perifere familiemedlemmer havde gravet godt og grundigt i historiebøgerne, fandt de frem til, at de
havde familie i Danmark. De valgte derfor at holde en stor ”family
reunion”, som skulle foregå i McAllen, Texas, og vi var inviteret.
Nu ville min familie og jeg ikke tage til Texas udelukkende for en
weekend, så vi valgte at tage to uger derovre, og hvorfor så ikke
besøge en politistation, når man alligevel var der?
Via IPA Texas kom jeg i kontakt med Clarence Hightower (president, Texas IPA Region 36 – veteran of the Houston P.D.), som i
første omgang sørgede for, at jeg fik brochurer og turistguides
for hele Texas samt nyhedsbrev fra ”The Retired Badge”, som han
var en del af. Deri blev det også nævnt, at en dansk politibetjent
ville besøge politiet i Texas. Han viderestillede mig efterfølgende
til Joseph Pennington, Senior Officer of Houston Police Department, og Pennington arrangerede, at jeg skulle med på patrulje
eftermiddag og nat lørdag den 16. oktober 2010.
Dansker i cowboyland
Da Houston er en storby med mere end 2 mio. indbyggere, og
da offentlig transport stort set ikke eksisterer i byen, insisterede
Pennington på at hente mig på hotellet, hvorefter vi kørte til
Houston P.D. Undervejs sludrede Pennington og jeg om ligheder
og forskelle mellem Dansk Politi og Houston P.D. Formreglerne
for anholdelse er ikke helt de samme, og i mindre sager, skal man
ikke nødvendigvis oplyse rettigheder til sigtede personer.
Standser man en bil uden forsikring, slipper de med bøde og
kører videre – heller ikke helt det samme som herhjemme.
Detective in the US
Efter en halv times kørsel fra hotellet ankom vi til Houston P.D.,
hvor jeg blev præsenteret for Detective Winn, som jeg skulle køre
med om eftermiddagen.
Som ”detective” kører man meget ligesom efterforskningen i
Danmark, dog foregår det i almindelig uniformeret patruljebil
– en mand pr. bil.
I første omgang viste Winn, hvordan en amerikansk patruljebil
så ud. Hver patruljebil har tilknyttet en bærbar computer, hvor
man, udover at slå folk op i diverse systemer, kan skrive beskeder
internt med de andre patruljer. Derudover kan man skrive hændelser ind med det samme, så man ikke behøver at køre ind på
stationen eller kalde op til den ”vagthavende”, hvilket
sparer dem for en masse arbejde.
Bagefter viste Winn mig rundt i
området, og ligesom
man ser i
i
mald
e Ge
r Jo
ffice
Politiuddannelsen i Texas varer i alt et år, de seks
måneder på ”the academy” og efterfølgende seks
måneder under oplæring på gaden – sådan tilstræbes
det i hvert fald. Efter et år er man uddannet politier,
men ikke sikret arbejde. Når man skal på arbejde som
politibetjent i Texas, tager man hjemme fra iført uniform og føringsmidler, og man bærer i det hele taget
altid sin pistol som betjent.
For Pennington var det meget uforståeligt, at politi i Danmark
ikke bærer tjenestevåben uden for arbejdstiden, og at man i det
hele taget ikke tager det med sig hjem?! I Texas har stort set alle
folk skydevåben, og en stor del af befolkningen har tilladelse til
at bære skydevåben på offentlige steder – så længe det er synligt.
Har man gjort sig skyldig i en ”federal offence”, har man dog ikke
lov til at bære skydevåben et vis stykke tid. Så politifolk i Texas
bærer altid skydevåben – enten de er på arbejde eller ej!
eO
Polic
lay
Disp
Joe´s
20
il
uljeb
patr
trulje
til pa
er.
mera
e ca
s fir
bilen
c
i
cowboyland
f.eks. København, har Houston også sine betændte områder, bl.a.
et mindre kvarter, der sluttede ved en vej kaldet ”Denmark” (pudsigt nok). Her ligger en velkendt narkobule, og for et par uger
siden, var et lig blevet smidt i vejkanten. Sagen efterforskes.
Ved spisetid tog vi på restaurant. Ikke noget med at tage maden
med ind på stationen og sidde med kollegaerne, nej, hellere tage
ud at spise, så man sidder blandt befolkningen.
I løbet af vagten talte Winn og jeg om forberedelser til div. opgaver. Bl.a. havde Winn et par handsker med små indbyggede
kevlarplader på fingrene og en mindre sandsæk på håndryggen.
Handskerne brugte han hovedsageligt, hvis han vidste, at han
skulle ud til en opgave, som kunne trække op til slagsmål. Man
skulle jo nødigt komme til skade.
Efter nogle timer på en meget rolig eftermiddagsvagt med Detective Winn, kørte vi ind, så han kunne få fri.
Derefter mødtes jeg med Police Officer Joe Gamaldi, som lagde
ud med at fastslå, at eftersom jeg havde kørt med en ”detective”,
havde jeg nok ikke oplevet meget om eftermiddagen, så nu skulle
jeg nok få at se, hvordan en almindelig politipatrulje passer sit
arbejde i Houston, Texas.
over 120 mph (ca. 195 km/t). For at forsøge at standse gerningsmanden kørte en bil helt op bag ham, en bil på hver side og en
bil foran ham. Den forreste bremsede ned, så gerningsmanden
var tvunget til det samme, men flere gange formåede han at
undvige.
Efter ca. 15 minutters eftersættelse kørte gerningsmanden af motorvejen og ned ad mindre gader, hvor han til sidst blev standset
og anholdt. Det viste sig, at han var beruset, og dette var tredje
gang, så nu ville det betyde en ”federal offence”, som han gerne
ville undgå. Men at forsøge at flygte fra politiet er også en ”federal
offence”, så han fik to af slagsen på samme tid.
Luftens helte
Efter endt eftersættelse og en lille snak om måden at gøre det
på, tog vi ud for at spise, og efterfølgende, ca. kl. 03, blev jeg sat
af på hotellet.
Dagen efter havde jeg aftalt, at Pennington skulle vise Houstons
politihistoriske museum, hvor man bl.a. mindes de betjente, som
var blevet dræbt i tjenesten. I Houston bliver der i gennemsnit dræbt en betjent om året i tjenesten.
Eftersættelse ”American style”
Efter et par timers kørsel besluttede vi at tage et kig på, hvordan
Houstons fotovogne så ud indeni. Ligesom andre lande (dog ikke
Danmark) havde de biler, som mens de kørte rundt,
automatisk tog billeder af alle nummerplader, de kørte forbi – både
foran, til siden og
men
sam
thias
med
n.
ilote
terp
op
helik
nder
er u
inutt
ke m en
is
t
k
els
He
sætt
efter
Ma
m
ings
Gern
bagud. Bilerne søgte samtidig automatisk på nummerpladerne, om der
var betalt forsikring, om de var stjålet osv. Fire
kameraer i bilerne med tilhørende fire skærme.
Mens jeg fik forevist bilen nøje, kom der en melding over radioen
om en eftersættelse nærmest lige ved siden af, hvor vi var, så vi
sprang ind i bilerne og fulgte med.
Efter få minutter lå vi lige bag gerningsmanden og fulgte efter
i hastigt tempo. Han kørte hurtigt ud på motorvejen, hvor vi
6-7 patruljebiler fulgte efter, og farten kom flere gange op på
n
ande
des
man
over
Efter turen på museum tog vi til helikopterafdelingen,
som havde lokaler i den gamle internationale
lufthavn. Houston P.D. havde næsten konstant en helikopter i luften, og det korte stykke tid, de ikke var i luften, var de
i beredskab og kunne komme i luften på få minutter.
Da helikopterafdelingen startede, brugte de gamle militærpiloter
til at styre helikopterne, men man fandt hurtigt ud af, at militæret styrede helikopterne som om byen var en slagmark, hvorfor
politiet nu selv uddanner deres helikopterpiloter fra bunden. På
den måde kan de også bedre uddanne piloterne præcist til den
slags opgaver, som politiet kan komme ud for.
Alt i alt en spændende rundvisning med alt, hvad der tilhører
Houston Police Department.
21
avn
ø
AK
, IP
uff
nh
be
M
”Uno dos
tres” startede
A
Bono med at skråle ud
til publikum. Fra da af var festen
i gang med fede U2 sange både hos de
80.000 tilskuere i Buenos Aires og for os. Vi sad i
Planetariet med 3D briller og oplevede en U2 koncert på
tætteste hold.
IPA København havde nemlig fredag den 1. oktober 2010 inviteret sine medlemmer, og 56 forventningsfulde IPA venner var
mødt op til en anderledes koncertoplevelse med det legendariske rockband U2. Jeg vil løfte sløret med det samme, fordi det var
uden tvivl en rigtig stor koncertoplevelse til trods for, at man ikke
fysisk var til stede i Buenos Aires.
Filmen, der var skudt under U2´s Vertigo Tour i 2006, er den første
digitale live 3D-film nogensinde. Resultatet med Bono på 3D-lærredet var næsten bedre end den dyreste VIP-billet. Hvordan det,
tænker du formentlig. Men til biografkoncerten blev man både
taget med ud blandt publikum, op på scenen og 360 grander
rundt i U2´s koncertsfære i et rasende tempo, ført an af et kamera,
as
on
FJ
der angiveligt ingen
grænser kendte. Derudover var der en helt utrolig
god lyd i Planetariets biografsal. Den
har en særlig geometri, hvor lærredets placering i forhold til sæderne
og billedets størrelse gav oplevelsen af at være med i filmen, og
biografsalen er således en perfekt ramme for en 3D-film.
Kvartetten med Bono, The Edge, Adam Clayton og Larry Mullen hamrede i 85 minutter deres hitparader af, såsom ”Beautiful
Day”, ”Sunday Bloody Sunday” og ”One”, ud over det hysterisk
tændte latinamerikansk publikum. For mit vedkommende var
højdepunktet for koncerten, da Bono med en utrolig intensitet
og nerve sang det flotte nummer ”Miss Sarajevo”. Derudover
var ekstranummeret ”With or Without You” også lige i ærmet.
Skulle jeg give stjerner for koncertoplevelsen, så ville jeg give fem
stjerner – kun fem, for til trods for, at man sad godt i Planetariets
bløde sæder, manglede man lige et par fadbamser og nogle ståpladser. Det var nemlig meget svært at sidde stille i Planetariet
under koncerten.
Heldigvis gav IPA København en fadøl efter koncerten, - så da
koncerten var overstået, gik hovedparten af os ned på Streckers
og fortsatte den hyggelige aften. Alt i alt havde vi en herlig stund
fuld af god musik og godt humør.
Gammel jern købes og afhentes
Brugsjern sælges
SKJERN PRODUKTFORRETNING ApS
Ringkøbingvej 17 • 6900 Skjern
Telefon 97 35 09 05
Vi passer godt på
dig og din bil
- og din økonomi.
Ring og få
et godt
tilbud !
Jan Bæk
Værkfører
Direkte
Mail
Internet
96 23 60 26
service@hosb
ond.dk
www.hosbond
.dk
Brdr. Hosbon
d A/S
Frederikshavn
svej 325
9800 Hjørrin
g
Telefon
Telefax
98 92 58 33
98 92 22 50
- de bedste han
dler til erhverv
og privat
22
Oensvej 48 – 8700 Horsens
Telefon 70 15 99 09
www.hatting-ks.dk
Nyt fra IPA kreds
AF Anton O. Pedersen, pensionistrepræsentant i Midt- og Vestjylland.
3
3
Kredsforeningen har den 4. januar 2011 afholdt møde på Holstebro Politigård med deltagelse af alle lokalforeningsformænd i
kredsen.
- Orientering om, at IPA huset Røde Mølle lukker den 31. dec. 2011, og IPA huset Atriumgården lukker den 31. dec. 2012.
- Muligheden for samspil mellem ”Blue Knights ® International Law Enforcement Motorcycle Club” og IPAs MC-klubber blev drøftet. Sagen undersøges.
- Muligheden for et eventuelt campingbesøg på ”Schloss Gimborn” blev drøftet.
- Kredsformanden (Erik Kristensen) orienterede om risikoen ved ”hjemmelavede” udlandsture, hvor man af og til glemmer at arrangementet skal gælde hele vejen hjemmefra. Han opfordrede til at benytte sig af eller rådføre sig med professionelle. Han
havde selv meget fine erfaringer med f.eks. ”Riis Rejser”.
- Nogle muligheder for studierejser blev drøftet. Der opfordres til, at man søger studierejsefonden i Sprogforbundet, ligesom der
er mulighed for at søge studierejser i ”Cepol” (under EU).
- Diverse andre emner - herunder IPA-bladets fremtid og IPA-landsmødet i marts 2011 – blev også drøftet.
Lokalforeningen i Skive vil arrangere og invitere til travaften på Skive Travbane mand. den 23. maj 2011, tilsvarende tidligere år.
Invitationen gælder alle ansatte i Midt- og Vestjyllands Politi.
- Deltagerne mødes ved travbanens hovedindgang kl. 1715, og efterfølgende er der rundvisning i staldene samt ”staldtips” til
spillende deltagere.
- Efterfølgende går man op i restaurationen, hvor der er stort og veltilberedt ta´ selv-buffet!
- Tilstede vil også være en spille-guide, der vil indvie de tilstedeværende i, hvordan man spiller på hestene via Dan Toto/Danske
Spil, ligesom arrangementet også indbefatter en lyn V5-kupon til en værdi af 50 kroner (og den kan blive mange penge værd !).
- Der er 8-10 travløb sådan en aften, der forventes afsluttet mellem kl. 21.30 og 22.00.
Hele arrangementet koster ca. 260 kroner pr. person. Mere detaljeret information om tilmeldingen, priser m.m. udsendes via de
lokale IPA-foreninger.
Lokalforeningen i Viborg arrangerer en tur til London i uge 36 - 2011. Nærmere oplysninger ved lokalforeningen.
Lokalforeningen i Herning arrangerer en 8 dages tur til Skotland i uge 36 - 2011.
Turen er arrangeret i samarbejde med ICE Travel til det skotske højland med start og slut i Edinburgh og omfatter blandt andet sejltur
på Lock Nees, sejltur til Wripools ud for kysten, besøg på gamle slotte, ”landrovers drivers”-kursus, besøg på flere whisky destillerier
og masser af skotsk højlandsstemning. 30 deltagere var forventet, men i skrivende stund er over 40 tilmeldte.
Eventuelt nærmere ved lokalforeningen.
Lokalforeningen i Holstebro har afholdt generalforsamling den 28. januar 2011 på Holstebro Politigård.
Om aktiviteterne oplystes:
- At lokalforeningen afholder møde på Politigården den 13. april 2011 kl. 1900, hvor Georg Sørensen fra Messecenter Herning
kommer og fortæller om sit livsværk i Herning.
- Der laves muligt i maj en udendørs aktivitet i Klosterhede skov med besøg dels i militære installationer og dels i naturområdet
med bævere m.m.
- Til sommer forsøges lavet en oplevelsestur til Le Mans-banerne i Frankrig samt et dykkerkursus i lokalområdet.
Yderligere tiltag overvejes, og nærmere udsendes senere fra lokalforeningen.
Den 20. januar 2012 har lokalforeningen 25 års jubilæum, og det skal fejres den 21. januar 2012 i Borbjerg Sognegård.
Nærmere orientering udsendes af lokalforeningen.
Efter generalforsamlingen var der arrangeret et lækkert ”ta´ selv-bord”, der absolut faldt i deltagernes smag.
Efterfølgende fortalte lokalforeningens formanden Kjeld Nedergaard om sine spændende oplevelser som Rotary-teamleder på en
tur til New Zealand i april - maj 2010.
Turen - der medførte rejseaktivitet på ca. 38.940 km - blev levende beskrevet, ledsaget af spændende foto´s (kan ses på www.NZ2010.
dk )
Alt i alt en ”once in a lifetime”-oplevelse, som formanden afsluttede sit foredrag.
23
Rejsedeltagerne
AF Lone Eriksen, lokalforeningen IPA Holstebro.
Vi skulle med bus fra Holstebro en søndag morgen i september.
Vores to søde hunde var afleveret hos mine forældre i Ringkøbing. Mens vi var ved at pakke kufferterne spurgte jeg min mand
Kaj, om han ville tjekke vejret i Prag for ligesom at vide, hvilken
slags tøj vi skulle have med.
Han gik på DMI på Internettet og skrev Prag i søgefeltet i højre
hjørne og frem kom nedenstående alarmerende meldinger:
• Mindst 88 omkomne i europæiske oversvømmelser. Særligt
den tjekkiske hovedstad Prag, som netop i disse uger er et yndet
udflugtsmål for danske skoleklasser på lejr, er blevet ramt af de
store vandmasser. Prags vandmasser tvinger 50.000 på flugt.
• De voldsomme regnmængder, som de seneste uger har væltet
ned over store dele af Europa, sender nu tusinder på flugt i Tjekkiet, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. Det ser dog ud til,
at der er tørrere tider i sigte, mener DMI’s vagtchef.
• Prags borgmester Igor Nemec beordrede sent mandag aften op mod 50.000 af indbyggerne i hans by til at være parat til
evakuering tidligt tirsdag morgen. ”Vi lader sirenen lyde mellem klokken seks og klokken syv som signal for næste fase af
evakueringen. De mennesker, som det gælder, skal forberede
sig på at være væk i op til fire dage,” sagde han mandag på en
pressekonference i Tjekkiets hovedstad.
Vi havde haft en meget travl uge og dårligt haft tid til at se TV
avisen. Men det undrede mig da, at min far ikke havde nævnt det,
da vi afleverede hundene. Mine forældre havde lovet at passe
hundene mens vi var på ferie og han læser Jyllands Posten grundigt og ser en del nyheder. Vi ledte efter en dato på ovennævnte
24
tekst og fandt den da også til sidst, men sikke mange tanker der
farer igennem hovedet, når man tjekker vejrudsigten mens man
pakker kufferter.
Vi overnattede i Berlin den første nat på et dejligt nyt hotel nær
lufthavnen.
Der blev tid til en lille byrundtur i bussen. Vi var ude at gå ved
Brandenburger Tor og ved Den Jødiske Mindeplads. Nogle af os
nåede endda at se det museum, som er indrettet under mindepladsen, og som fortæller om jødernes trængsler under krigen.
Næste dag var vi i Theresienstadt og blev vist rundt af en guide.
Jeg tror, det var den værste, de havde. Hun talte hele tiden, som
om hun skældte ud. En lille skrap kvinde med et vanskeligt forståeligt engelsk, så det var ikke så nemt at forstå hende
hele tiden. Hun startede med at sætte vores guide til at
løbe hen i biografen og bestille plads til os. Hun sagde,
han skulle skynde sig. Vi skulle efter rundvisningen se
en propaganda film om, hvor ”godt” jøderne havde
det i Theresienstadt under krigen. Under hele seancen
skyndede hun på os, da vi jo skulle nå at se filmen til
tiden. Hvis vi ikke var i Biografen til tiden, ville de vise
filmen til andre hold før os og måske kunne vi så ikke
nå at se filmen. Men vi nåede det.
I Prag boede vi på Hotel Belvedere. Det er et udmærket hotel, der ligger 20 minutters gang fra centrum.
Dejlig gåtur. Maden var ok. Dog lagde vi mærke til at
deres drys til yoghurten stod fremme hele døgnet i
lokalet, hvor vi spiste. De lagde bare et stykke køkkenrulle over.
IPA Holstebro på
tur til Prag
Den første aften i Prag var til fri disposition.
Kaj og jeg gik til byen. Vejret var dejligt, næsten
sommerligt. Vi besøgte tårnet i den Gamle By´s
Rådhus tæt ved det astronomiske ur. Det er 59
meter højt og så er der elevator.
Derefter gik vi gennem byen til Karlsbroen. Her var
endnu et tårn på broen, vi lige skulle bestige. Min
filosofi er, at det altid er godt at starte i et tårn, når
man kommer til en by, man ikke har set før. Det
giver et godt overblik over området. Kaj havde
højdeskræk, da vi mødtes for seks år siden, men
han har efterhånden været med i så mange tårne,
at det er gået over. Der var en rigtig flot udsigt fra
tårnet og nær toppen var en lille udstilling med
blandt andet ridderrustninger. På toppen måtte
man gå lidt skævt, da man gik langs taget. Der var
heldigvis et rækværk, så man ikke falder ned.
På Karlsbroen var en helt speciel dejlig stemning.
Med boder, musik og glade mennesker. Man kunne se turbådene sejle hen til broen.
Næste dag tog vi alle med sporvogn til byen og blev guidet af
Frede fra Riis Rejser på en rundtur i Prags gamle bydel. Vi så det
astronomiske ur med spil og dukker, der kom frem. Det var der
rigtig mange andre mennesker der også gjorde. Derefter gik vi til
en turbåd, hvor vi spiste frokost mens vi sejlede ned af Moldau.
Der var en musikant med harmonika ombord og han skabte en
rigtig hyggelig stemning med sin musik.
Efter sejlturen gik vi (Kaj og jeg) til Prags Eiffeltårn, eller næsten
helt derop. Der går en kabelbane noget af vejen, så den tog vi.
Prags Eiffeltårn er en lille imitation af Eiffeltårnet i Paris - kun 60
meter højt, men det kompenseres af den høje beliggenhed. Udsigtspavillonen er 51 meter over jorden og der er 199 trappetrin
- det trætter lidt, trods alt.
Borgen udenfor Prag.
Vi havde returbillet til sporvognen, som vi prøvede at nå, da vi
skulle tilbage til hotellet. Den var sat i gang men holdt og ventede, så vi regnede med at komme med. Men vi blev klogere.
Når først dørene er lukkede, bliver der ikke lukket flere ind. Heller
ikke selv om man render ind foran sporvognen og efterfølgende
banker på døren. Det var ellers en dag, hvor vi havde gået rigtig
meget, så benene var noget trætte. Men der var ikke noget at
gøre, vi måtte gå, og da vi godt trætte ankom til hotellet, sad vores søde kollega Torben i baren og skraldgrinede, idet han sagde,
det godt nok var morsomt, at se os stå og banke på sporvognens
dør. Han sad indeni, da vi forsøgte at komme ombord.
En af aftenerne var vi inde at se fontæneshow – Krizikova Springvandet. Prags bedst kendte springvand. Det var rigtig flot. Forestillingen var med dejlig musik og springvand, der ”hoppede” i
takt til musikken. Der blev danset ballet foran vandsøjlerne og
vist film med vandsøjlerne som lærred.
Vi så Tycho Brahes gravplads i Tynkirken. Han kom til Prag i 1599
og døde i 1601.
Der er et borgområde ved Prag med den gyldne gade. Den gyldne gade var under renovering, så den så vi ikke. Vi kunne komme
ind og se nogle udstillinger derude, men vi valgte at tage tårnet
i St. Vitus Katedralen. Tårnet er et af Prags bedste udsigtspunkter. Man kommer 55 meter op ad 287 trin. Det må lige siges, at
tårnet er rundt og der er ingen pausesteder på vej op, så turen
op føles uendelig.
Har nogen hørt om det gule marked, så var vi også der. De sælger
alt muligt ved masser af små boder. Det minder om Låsby marked. Bare meget større. Det er nu noget opreklameret efter min
mening, og ikke mange af os købte noget.
En af de sidste dage kørte vi ud og så en borg. Jeg kan ikke huske,
hvad den hedder. Vi besøgte en krystalfabrik (Rückl) på vejen
derud. Det var meget spændende at se, hvordan de laver glas.
Bagefter besøgte vi borgen. Dejlig gåtur gennem en skov og
det går godt opad. På nedturen købte mange af os krystalglas.
Endelig var priserne rimelige. I Prag er krystalglas lidt dyre, men
kommer man udenfor byen er det billigere. En af kvinderne fra
vores selskab købte så mange glas at butikken måtte lukke til de
havde skaffet flere glas.
Jeg havde hørt, at man skulle prutte om prisen. Det gjorde jeg
så, og et af stederne endte det med,, at sælgeren sagde ”Mama
Mia”. Så der fik vi vist handlet billigt.
Under hjemturen gjorde vi holdt i Dresden. Her var vi oppe i det
nye kirketårn. Gangene er øverst uden trapper som Rundetårn i
København. En tur i tårnet kan anbefales. Der er en skøn udsigt
og Dresden er en rigtig flot by. Den blev udbombet under krigen
så det meste er nyt.
Vi handlede lidt ved grænsen på hjemvejen og nåede velbeholdent Holstebro efter en rigtig fin tur.
25
Heksenes
Paradis
AF Hans Ole Jasper, IPA Odense.
Da IPA-Odense udbød en bustur til Harzen, tog det mindre end
to dage at få solgt turen. Prisen var jo nok den rigtige, så der
blev lavet en venteliste. Der blev afholdt et orienteringsmøde på
Politigården i Odense, hvor turlederne Bruno Holtum Nielsen og
Erling Thomassen redegjorde for den planlagte tur.
Humøret var vanen tro højt, og søndag 26. september 2010 tidligt
om morgenen drog vi afsted allerede 10 min. før planmæssig
afgang. Vi var noget bedagede og mere eller mindre en gråhåret
flok der deltog. Stort set alle havde adskillige IPA-ture bag sig, og
som én udtrykte sig – nærmest et ”rejsehold”.
Ganske passende kørte vi med ”De Grå Busser”, som nu er gule
og hedder CentrumTurist. Vores guide var Linda, og chaufføren
Chris – en rigtig lun himmerlænding.
Han forklarede om ”De Grå Busser”, at det nu er et administrationsselskab, og at Tiger Rejser og CentrumTurist er fusioneret
under navnet Centrum Turist. Det er familien Jørgensen, der
Hexentantzplatz
gennem 90 år har drevet busselskabet, og senest tilkomne familiemedlem er Martin Jørgensen, der jo er kendt fra alverdens og
AGFs fodboldbaner.
I det sydlige Jylland startede regnen, og det fortsatte de næste
to dage med at vælte ned. Eneste tidspunkt med tørvejr var i
Elb-tunnelen, hvor der heldigvis var en smule kø.
Sidst på dagen nåede vi Hotel Achtermann, der ligger midt i
Braunlage i Harz. Et hyggeligt hotel med 52 værelser.
Næste dag – i silende regn – kørte vi i de smukke våde omgivelser
ind i det tidligere DDR til byen Wernigerode – en fantastisk flot
by med nogle pragtfulde huse.
Nibe Pizza og Grillhus
Stenvej 6 • 9240 Nibe
Telefon 98 35 30 66
BENTS MØBLER A/S
Vejlevej 79 – 8700 HORSENS
Tlf. 75 64 36 66
VOGNMAND
Niels Klintø Davidsen
Nefeskovvej 7 • 6230 Rødekro
Tlf. 74 66 99 44
26
Vi sætter pris på trykte og digitale medier
Bugattivej 8, 7100 Vejle · Telf. 7585 7788
www.vejleamtsfolkeblad.dk
Byen undgik bombardement i foråret 1945, da stadskommandanten, oberst Gustav Petri, meddelte de allierede styrker, at man for
at undgå ødelæggelse, ville trække de tyske tropper væk.
Gustav Petri blev kort før freden skudt for faneflugt.
tIL bLoksbjerG MeD PArAPLy
Vi blev sat af på en stor p-plads og kørte med ”Bimmelbahn”
– dvs. en traktor, klædt ud som lokomotiv med vogne efter, til
Wernigerode Slot, hvis historie går tilbage til 1216.
Slottet, der er beliggende højt over byen, blev i 1800-tallet restaureret af greve Otto von Stolberg-Wernigerode, der for øvrigt var
fætter til Otto von Bismarck og udenrigsminister under krigen i
1864. Vi blev mindet om, at nogle af Dybbøls kanoner blev støbt
ind i sejrssøjlen i Berlin. Ak ja.
Slottet var kostbart og flot restaureret, og vi fik en rundvisning
med tysk guide samt vores Linda, der så vidt muligt simultantolkede.
Ved siden af grevens kontor var der et rum med en ret stor seng.
Guiden fortalte, at greven tit arbejdede sent, og da han ikke ville
forstyrre grevinden, kunne han sove dér. Der kom selvfølgelig
et forsigtigt spørgsmål, om ikke nogle af slottets tjenestepiger
måske også havde haft deres gang til sengen, men guiden så helt
forskrækket ud – hvordan kunne vi dog tro noget sådan.
Der var tid til at finde spisesteder i byen, og vi købte paraplyer i
stor stil. De fleste var taget hjemmefra med en mere optimistisk
mundering.
Afsted med bussen til ”Drei Annen Hohe” – en jernbanestation.
Der findes tre smalsporsbaner i Harz – alle med damplokomotiver. Vi skulle med toget de 14 km til Brocken – alias Bloksbjerg.
Pigerne var beroliget med, at der p.g.a. vejret var flyveforbud.
Det tog ca. en time at køre til bjergtoppen, hvor i sin tid både
militær og Stasi havde lytteposter. Men det stormede og
regnede, så der kun var en sigtbarhed på ca. 50 m. Så desværre retur med samme tog uden at have set noget.
Heldigvis blev der åbnet en barvogn på hjemturen, og så steg
stemningen betragteligt.
Igen en regnvejrsdag den næste dag. Vi kørte gennem Clausthal-Zellerfeldt til Goslar, hvor der var fire timer til fri disposition.
Det er en utroligt smuk by, og da der også fandtes et lokalt bryggeri, måtte produkterne jo lige prøves.
På 3. dagen blev det endelig tørvejr og solen dukkede frem. Vi
kørte igen ind i det tidligere DDR til byen Quidlinburg, der er på
UNESCO´s liste over særligt bevaringsværdige byer.
Vi havde et par timer til rådighed og tog bl.a. en ”Bimmelbahn”
rundt blandt tusindvis af flotte bindingsværkshuse. Der blev restaureret på livet løs efter DDR-tiden, men alligevel var vi vidne til
600 års bygningskultur. Byen var i middelalderen kejserby.
Herefter til Thale og op til ”Hexentanz-platz” et højt beliggende
plateau over byen med en fantastisk udsigt.
Det er virkelig en turistmagnet, og selve Hexentanz-platz er indrettet med broncefigurer af Fanden samt forskellige hekse og
dæmoner.
Det væltede ind med grupper, og vi så guider, der var klædt ud
som (eller måske var) hekse.
Sagnet siger, at heksene samledes hos Fanden på Valburgisaften
– dvs. 30. april – hvor de bliver afkrævet udsagn om, hvorvidt de
havde været onde eller gode hekse.
De gode hekse smed fanden ned ad bjerget, mens de onde kunne
forlyste sig med ham og herefter flyve til Brocken på en medbragt
kost.
De fleste spiste på hotellet om aftenen, og senere deltog alle i
hotellets kælder, hvor der blev hygget med lokale produkter og
sunget nogle af vort hjemlands vemodige sange.
Sidste dag afgang 0830. Vi holdt ved et udsigtspunkt, hvor alle fik
set Brocken i solskin – men dog på nogen afstand.
Erling og Bruno med påhæng havde købt brød og pålæg og på
en rasteplads på hjemturen, blev et bord trukket ud af bussens
bagagerum. Der kom mad på bordet og – tro det eller ej – det
var tørvejr.
Vi var i Odense ved 18-tiden efter en særdeles vel tilrettelagt tur.
Vi havde ikke kontakt til det lokale politi, men IPA-ånden blev
dyrket i stor stil gennem det sociale samvær.
Skønt damplokomotiv
på de smalle spor.
et i
Rådhus rode.
e
Wernig
Blomstersmykket
byhus i Quidlenburg.
27
Pansret Landrover i garagen i Dublin.
Hunde o
Træningstrailer i hundeafdelingen.
Den veludstyrede
Mitsubishi.
Paul Conroy med een af sine hunde.
Kaare Dalslet og Thomas Friis fra Politiets Hundeafdeling i Hørsholm har fremsendt
en 11 sider lang beretning om deres ”studietur” med IPA til Dublin i august 2010.
Her bringes et redigeret uddrag af beretningen.
Tidligt op og møde i lufthavnen kl. 0615 for indlevering af bagagen.
Efter et voldsomt regnvejr var flere køreveje til Kastrup spærret,
men alle nåede frem og kom godt om bord i flyet til Dublin.
Ved ankomst til hotellet fik vi at vide, at værelserne først var klar
kl. 15, hvorfor der var arrangeret bustur med guide, så vi kunne
få et første indtryk af Dublin.
I marketenderiet indtog vi et større lasagne-måltid, inden vi begav os til politistationen på Harcourt Street, hvor O´Byrne gør
tjeneste.
Her så vi bl.a. et lokale, indrettet med omkring 30 overvågningsskærme fra web-cams, opsat forskellige steder i byen. På skærmene kan man følge mistænkelige personer eller køretøjer, og
der kan zoomes voldsomt ind på objekterne.
Guiden lagde ud med, at vi var velkomne, og vores adfærd for
1000 år siden var glemt. Man havde dog låst alle kirker i Dublin,
da man fik at vide vi kom.
Guiden var en pensioneret kollega. Han oplyste, at betjentene i
Dublin er ubevæbnede, kun de civile kolleger bærer våben. Men
for et par år siden fik alle udleveret pepperspray.
Vi besøgte bl.a. den park, hvor den irske præsident bor, og bemærkede at stedet ikke er bevogtet. Præsidenten kan gå på pub
uden problemer og tale med alle uden at blive forulempet.
Den Amerikanske Ambassade ligger også i parken, og heller ikke
her var der bevogtning. Det var vældig fascinerende og overraskende, at der ikke er behov for beskyttelse af sådanne steder.
I parken var et stort kors, hvor paven for nogle år siden holdt
prædiken for ca. 1.000.000 mennesker. Under hans prædiken
afgik en ældre mand ved døden, og samtidig fødtes et barn, så
antallet holdt.
Hundeafdelingen
”Plutopiloterne” blev afhentet kl. 1000 af en irsk kollega, der i
patruljevogn kørte os til ”Garda Dog Unit”, hvor vi mødte Paul
Conroy, som er træningsleder på stedet.
Hundeafdelingen er indrettet i en ældre bygning, nabo til en
kirkegård og et nedlagt hospital med et udmærket grønt område
på et par tønder land, velegnet til hundetræning. Der var aldrig
klager over gøen.
Paul Conroy udviste stort engagement vedrørende hundesagen,
og vi havde en konstruktiv udveksling af idéer og træningsmetoder.
Det virkede som om at vi var enige om træningsmetoder, hvor
det hvilede på positive principper.
Måske er den danske hundesag lidt længere fremme end den
irske, set i lyset af at de irske kolleger alle har to hunde, hvor vi
kun har en hund. Når man har to hunde, kan man aldrig få begge
hunde til at fungere 100% optimalt.
Som vi forstod det, var der 15 mand til at dække hele Irland bortset fra den engelske del af landet.
Hver af dem har som nævnt to hunde, hvor den ene er en ”normal patruljehund”. Vi blev aldrig helt klar over, hvad en ”normal
patruljehund” må lave, fordi den anden trænes som angrebshund, sporhund, eftersøgningshund, narkohund eller sprængstofhund. Hvilke opgaver er der så tilbage til deres ”normale
patruljehund”?
Vi fik oplyst, at de kører i nærområdet, og kommer der en opgave,
kører de efter den.
Næste dag blev selskabet delt i to grupper. Vi, der er ”hundechauffører”, skulle se den irske hundesektion.
Resten af gruppen drog med Declan O`Byrne til fods over
Ha´Penny-Bridge og via Temple Bar området til en politistation
tæt ved Dublin Castle, hvor færdselspolitiet huserer.
På stationen var parkeret en del Yamaha politi-mc´er og forskellige patruljevogne. Sidstnævnte er udstyret med en interessant
anordning, der enkelt fortalt giver en meddelelse, når patruljevognen passerer et køretøj med efterlyste nummerplader.
Fra stationen gik vi til mindeparken, ”Garda Memorial Garden”,
hvor der er opsat mindetavler for 78 politifolk, der var omkommet
i tjenesten. Ved siden af mindeparken lå et velindrettet politimuseum, indrettet i et gammelt tårn i ”Dublin Castle”.
Efter dette interessante besøg, gik turen sammen med O´Byrne
til en politistation, nabo til Dublins Hovedbrandstation.
28
Også i Irland vejer økonomien tungere end politiarbejdet. De er
også låst af regler, der har meget lidt med virkeligheden at gøre.
Paul viste tydelige tegn på frustrationer, som vi selv kender alt
for godt.
e og k
i Dublin
Han havde en kvindelig hundefører på sporopgave nogle 100 km
væk. Kort før vi forlod stedet, kom hun tilbage. Hendes sporhund,
en labrador der vejede mindst 5 kg. for meget, så meget træt ud
efter at have været på opgave. Den havde ikke fundet noget,
men hvis man kommer halsende to timer efter ”det er sket”, så
mindskes mulighederne.
Vi fik ikke mulighed for at se nogen af deres hunde, for de var alle
i marken, eller havde fri.
Deres køretøjer er indrettet som enmandsvogne til to hunde. Til
træning har de en trailer
Vi aftalte med Paul, at han kunne søge om at komme på studietur
på vores hundeskole i Danmark. Det var han meget interesseret
i, så der er sat nogle kontakter i værk.
Belfast
Efter en hyggelig aften, skulle vi næste dag med bus til Belfast.
Efter ca. 75 km. passerede vi grænsen til engelsk område. Vi kørte
i en lille Mercedes bus, der noget stønnende og lejepibende
kæmpede sig af sted.
Sædeafstanden var ikke lavet til politier, ansat efter de gamle
normer med krav om en bestemt minimumshøjde, men knæskallerne fik fin massage.
Vi ankom til Belfast, hvor flaghejsning tydeligt viser, hvilket tilhørsforhold beboerne i de aktuelle områder har.
Vi besøgte Castlerigh Politistation og fik forevist vognparken, der
bestod af Land Rover, Range Rover, en masse MC´er af japansk
herkomst samt en del Ford biler.
Land Roverne var armerede som pansrede kampvogne uden
kanoner. De var vældig ramponerede, og havde tydeligt været
udsat for diverse kasteskyts og måske det der var grovere.
En Mitsubishi var monteret med alt muligt ekstraudstyr, så ethvert hankønsvæsen over 5 år vil kigge en ekstra gang.
I bagagerummet var monteret to tv skærme, hvor den mindste
viste oplysningsfilm om ulykker og årsager. Det var saftige ting
– intet var overladt til fantasien, og nogle film kunne få svage
maver til at gøre oprør.
Den store skærm på nok 40” var en spillekonsol, hvor man kunne
spille nogle spil for at komme i kontakt med unge mennesker.
På den måde forsøgte man at få dem til at tænke sig om, før de
kørte som sindssyge.
Selvom bilen var peppet op, var den fuldt lovlig og forsvarlig. Igen
et signal til de unge om, at man godt kan lave en rigtig ”fed bil”
som stadig er helt lovlig.
En engelsk kollega oplyste, at de via bilen fik rigtig god kontakt
til de unge mennesker.
Så fortsatte vi til ”Police Service of Northern Ireland Headquarters”, hvor der var et lille museum med en del interessante ting
udstillet i form af våben brugt mod politiet i forbindelse med
kampene, som havde huseret i området. F.eks. havde opfindsomme unge mennesker monteret en 10 rørs granatkaster på
en traktor.
Efter besøget på museum besøgte vi en mindelund for politifolk,
der var døde i tjenesten. Lunden var lagt ud med mindeplader for
kollegaer, og fordelt i to sektioner, hvor den ene del var forbehold
de, som var døde af naturlige årsager, og den anden del for de
der var døde i aktioner under deres arbejde.
En stor mindeplade beskriver navnene på de kolleger som døde
mellem 1970 og 1979 med rang, navn og dødsdato for hver enkelt. I dette årti mistede 139 kollegaer livet i tjenesten og 129
døde af andre årsager.
Efter at have set mindelunden, vil man nok tænke sig om to gange, før man melder sig som politiaspirant.
Efter frokost kørte vi til politistationen ”Police Service, Northern
Ireland”, nærmest en borg med et 15 meter højt hegn omkring.
Vi parkerede udenfor og så flere patruljevogne køre ud bl.a. pansrede Land Roverere. Ganske vist var vi duperede over skaderne
på Land Roverne i Dublin, men de var nu pæne i forhold til dem
vi nu så.
Vi var ikke inde på politistationen og kollegaerne i bilerne var ikke
ligefrem smilende, da vi hilste.
Foran politistationen holdt et køretøj, der åbenbart var i ”bad
standing” hos nogle af de lokale. Lidt sejt at de var gået til den
lige foran politiet. De unge kunne godt vise lidt respekt.
Vi gik en tur i Belfast i de nærmeste gader og bemærkede flere
markeringer med flagning, der tydeligt viste om man var pro
England eller pro Irland.
Planen var herefter at køre gennem de noget belastede kvarterer
i Belfast. Men det turde chaufføren dog ikke, fordi vi havde været
inde på flere politistationer og holdt udenfor den sidste. Han
var bange for at spioner fra de kæmpende grupper havde spottet bussen, og ville overfalde den, hvis vi kørte ind i de aktuelle
områder.
Resten af turen havde et mere privat forløb og sluttede med en
festaften på ”Garda Police Headquarter” – en club, hvor kollegaerne kan mødes og have social omgang med hinanden.
29
Revisor
Carlo Andreasen
Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J
Tlf. 86 11 27 16
TRANSLATØR SERVICE
Statsaut. translatør og tolk i Hollandsk/Flamsk
Åvangen 35 B - 8444 Balle - Tlf. 86 33 74 66
www.vingerhoets.dk
Aabenraa Gulvafslibning & Gulvmontering
Nørretoft 15, Løjt Kirkeby
6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 01 69
Susåvænget 10 • 6710 Esbjerg V
Tlf. 27 16 79 15 • www.ljernaeringscoach.dk
Så er du hurtigt videre!
Norgesvej 11 • 8700 Horsens
Tlf. 75 62 26 44 • www.quickpot.dk
Ballingvej 4 • 7800 Skive
Tlf. 97 52 61 36 • www.mbn-byg.dk
Gammel Kongevej 91
1610 København V
Tlf. 33 23 17 46
www.restaurant-sultan.dk
DE BLÅ BUSSER
Jimmy & Teddy V. Hansen • Snedkervej 4 • 6700 Esbjerg V
Tlf. 75 15 00 88 • Fax: 75 15 62 87 • E-mail: [email protected]
30
bestyrelsen for Arresøhus inviterer hermed til:
FAMILIEDAG i ARRESØHUS
Arresødalsvej 101
3300 Frederiksværk.
Grundlovsdag, søndag den 5. juni 2011 kl. 1430, hvor huset vil byde på kaffe og småkager.
Vi følger herefter op på den gamle tradition og starter grillen op ca. kl. 1600,
mad medbringer man selv.
Drikkevarer sælges til politivenlige priser.
Alle er velkomne – her er en oplagt mulighed for børnefamilierne for at komme i skoven.
Vi håber at komme til se rigtig mange af jer.
På bestyrelsens vegne
Bent Sørensen
formand
Breinholt VVS
T&C
Totalkontor
Skyttevænget 37 • 6710 Esbjerg V
Tlf. 75 11 74 72
Håndværkervej 10 • 6710 Esbjerg
Tlf. 75 15 74 00 • [email protected]
Hans Just A/S
Århusgade 88 – 2100 KØBENHAVN Ø
Telefon 35 26 72 00
31
Politibetjent i
Australien
AF Bent Sørensen, formand IPA København.
Onsdag den 24. november 2010 var vi samlet 44
personer i IPA Københavns lokaler på Frederiksberg Brandstation for at høre om politiassistent
Steen Bjerre´s oplevelser i Australien.
Han er til daglig tjenestegørende på station City,
og kort efter politireformen, hvor han blev flyttet fra Frederiksberg til Station City, talte han
med en kollega som havde fået job som betjent
i Australien.
Det syntes Steen lød spændende og efter et familiesamråd, besluttede han at søge en tilsvarende
stilling.
Han blev indkaldt til en optagelsesprøve i London
sammen med ansøgere fra mange andre lande.
Steen Bjerre med barnet, sammen med australske kolleger.
Tlf. 76 13 13 73
Tømrevej 5 • 6710 Esbjerg V
www.ostergaard-entreprise.dk
Prøven gik godt, så kort tid efter drog han sammen med hustru og deres lille dreng af sted til
Perth, der ligger langt mod syd i den sydvestlige
del af Australien.
Efter ankomsten skulle familien først finde sig til
rette. De skulle finde et sted at bo, gerne et hus
med stor terrasse og en grill, som er noget af det
APL Skilte & Reklame
Håndværkervej 30 • 6710 Esbjerg V
Tlf. 28 24 10 09
Vinduesmestrene ApS
Jerne Malerfirma
Niels Steensens Vej 2 • 7500 Holstebro
Tlf. 97 40 34 66
Mukkerten 2, Tarp • 6715 Esbjerg N
Tlf. 75 15 84 47
www.esbjergtransport.com
Mads Eg Damgaardsvej 52 • 7400 Herning
Tlf. 97 12 02 22 • www.a-hoejfeldt.dk
Malervej 12 • 6710 Esbjerg V • Tlf. 42 12 36 00
32
Der kæles for patruljevognen.
Efter en forholdsvis lang ferie, startede et ca. tre måneders ophold på
Perth´s egen politiskole, og her fik
Steen flittigt brug af sine engelske
kundskaber. Flere af deltagerne var
rigtig dårlige til engelsk, men da
de var asiater, havde man brug for
dem, fordi store områder i og omkring Perth bebos af asiater
Men med den danske politiuddannelse i rygsækken, så kom Steen
godt igennem skolen og kunne bryste sig med nu at være uddannet og
godkendt australsk politimand.
Utrolige bjergformationer udenfor Perth.
vigtigste i Australien. Her går det meste af fritiden med at grille
på terrassen sammen med venner og kollegaer, og hvis det bliver
for ensformigt, tager man på ture ud i byens parker som netop er
indrettet til at mødes med andre mennesker og grille.
De skulle nødvendigvis også have en bil, og selvom Steen syntes han købte en stor en, måtte han sande, at bilerne kunne fås
meget større.
Inden han startede jobbet i politiet, tog familien på en flere ugers
tur i bil rundt i omegnen af Perth. Det er et kæmpe område, som
det vil tage mange måneder at komme igennem, så familien
nåede kun at udforske særligt udvalgte steder i det store land.
Steen fortalte om de kilometerlange hvide sandstrande uden
mennesker, og en gold natur som bare fortsatte og fortsatte.
Men det var underligt at opleve, at selvom man kom ud i en ellers
meget lille by, havde der næsten altid været en dansker på besøg
tidligere og på en eller anden måde gjort sig bemærket.
Først derefter begyndte den daglige tjeneste med at køre patrulje.
Det var en ganske særlig oplevelse,
fordi boligkvartererne i Perth er meget forskellige. Her lever mennesker
fra hele verden, hvor mange havde
samlet sig i deres eget kvarter som
en slags ghetto.
Særligt arbejdet i det asiatiske kvarter, samt de store problemer med
Australiens oprindelige befolkning
”The Originals”, krævede stor situationsfornemmelse, da alle ikke
skulle behandles på samme måde.
Steen fortalte meget om omstillingen fra det danske samfund til
det helt anderledes Australske samfund, om den meget høje temperatur og om at få hjemvé – noget som
dog hurtigt forsvandt igen.
Han fortalte om hvor dejligt det var
at få besøg hjemmefra, og hvordan
man hurtig socialt indretter sig, og
opbygger en ny vennekreds, som man kan hygge sig med, grille
og drikke en kold øl.
Man tilpasser sig også hurtigt naturen, den skarpe sol, strømmen på stranden og hvordan man gebærder sig med insekter
og andre dyr.
En fascinerede beretning om en fantastisk natur som Steen vidste
rigtig meget om.
Efter 1½ år var der melding om en kommende familieforøgelse,
og samtidig var Steen ved at være træt af rutinerne med patruljetjeneste, som ikke ændrede sig meget. Så de valgte at tage
hjem igen.
Mange af deltagerne til foredraget var unge danske politifolk som
var meget interesseret i også at prøve tilværelsen som politibetjent i Australien, og jeg er sikker på Steen vil vejlede dem, hvis
de henvender sig til ham.
33
Lyntur til Edinburgh
AF Tove Kragh, IPA København.
Edinburgh Tattoo.
Whisky-smagning
er et must i Skotland.
Sidste år i maj var en del af vor rejsegruppe til 50 års-jubilæum
hos IPA-Lüneburg. Her traf vi et IPA-medlem fra Skotland, Neil
Bain. Han arrangerer safari-ture i højlandet fra Braemer. Vi blev inspireret til en Skotlandstur, hvor vi kunne komme op i højlandet,
og samtidig ønskede vi at komme til Edinburgh Tattoo.
En gruppe på 6 IPA-medlemmer med ægtefæller fra Klub-Frederiksberg tog så til Skotland mandag den 16. august med billigbilletter fra Norwegian. Vi havde bestilt hotelophold på Edinburgh
First at the University. Fly og hotel blev allerede booket (og betalt)
i november 2009. Billetterne til Tattooet blev købt kort efter.
Inden vi skulle af sted, fik vi kontakt til Steven Lilley, IPA-sekretær
i Lothian og Border Police. Han hentede os i lufthavnen og bragte
os til hotellet efter at have kørt os på sightseeing i Edinburgh. På
et af værelserne fik vi udvekslet gaver, inden Steven skulle videre.
Han havde formidlet et besøg på CCTV (overvågningsfirma) for
os til om fredagen, men da han ikke selv kunne tage med, havde
han aftalt, at et andet IPA-medlem, Tom, ville hente os og følge
os til CCTV.
Overvågningsvirksomheden har til huse i kælderen i the Town
Chamber på the Royal Mile. Selskabet har et godt samarbejde
med politi og redningskorps. CCTV begyndte for godt 10 år siden
✂
med nogle få kameraer. Nu er der næsten 300 kameraer fordelt
over hele byen som en naturlig del af bybilledet. Det var et meget interessant besøg. Bagefter gik vi over på den anden side af
the Royal Mile, hvor vi besøgte den lokale politistation. Det var
samtidig et lille politimuseum. Rundt om i byen så vi en del mørkegrønne lukkede ”telefonbokse”. Det var gamle mødesteder for
politiet. Her mødte de, når de skulle begynde deres tjeneste, og
her kunne de få kontakt med politistationen og få at vide, hvad
de skulle lave den dag. Disse bygninger er vel bevaringsværdige,
men bruges ikke mere.
Tattooet var en dejlig oplevelse, og vi havde heldigvis godt vejr.
Da vi ikke ønskede at leje biler, tog vi på heldagsbusture i oplandet. Highlands-safari hos Neil blev det ikke til denne gang,
men vi fik set mange flotte scenarier på busturene, som bl.a. gik
til Oban, højlandet og Loch Ness og til et whisky-destilleri. Ellers
gik tiden med at udforske Edinburgh og omegn. Meget kunne
nås til fods eller med de lokale busser. En busbillet kostede 1,20
£, og en én-dagsbillet 3 £.
Mandag den 23. august begyndte med silende regn, så nu var
det på tide at tage hjem. Turen var ligesom de andre, vi har været
på – interessant og uforglemmelig. Det er en dejlig måde at rejse
på, når man får lokale IPA-kontakter.
Bybillede
fra Edinburgh.
✂
Flyttemeddelelse
Navn: ………………………………………………………………………………………………………………………………………
Gade: ………………………………………………………………………………………………………………………………………
Postnr.: ……………………… By: ………………………………………………………………………………………………………
Tjenestested: ………………………………………………………………………………………………………………………………
(Notér venligst navn og adresse som anført på adresselabelen på bagsiden af IPA-nyt)
Meddeler hermed at jeg pr. ………………………. flytter til:
Korrekt navn: ………………………………………………………………………………………………………………………………
Gade: ………………………………………………………………………………………………………………………………………
Postnr.: ……………………………………… By: ………………………………………………………………………………………
Tjenestested: ………………………………………………………………………………………………………………………………
(Notér venligst det korrekte navn og adresse)
Fremsendes til: Erling Kjær, Politistationen, Falkenborgvej 5, 3600 Frederikssund, E-mail: [email protected]
34
Forsikringer
til politiansatte
MMP
Du kan se forsikringer og præmier på popermo.dk
Popermo Forsikring g/s
C. F. Tietgens Boulevard 38
DK-5220 Odense SØ
Telefon 66 12 94 48
[email protected]
Al henvendelse til: IPA-nyt, c/o Erling Kjær, Politistationen, Falkenborgvej 5, 3600 Frederikssund
Popermo Forsikring g/s
ID-NR. 46558

Åben blad som PDF

Transcription

Similar documents