docDIAKONbladet - Diakonforbund.dk
download 
Report Transcription
DIAKONbladet - Diakonforbund.dk
DECEMBER 2010 DIAKONbladet TEMA SANDHED OG LØGN I DIAKONIEN 4 47. ÅRGANG December 2010 2 DIAKONbladet Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund www.diakonforbund.dk > DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør: Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre Tlf. 5826 1147 • E-mail: [email protected] Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf. 5827 1252 • E-mail: [email protected] Grete Øder, Søndre Jernbanevej 16 B, 3. tv., 3400 Hillerød Tlf. 23714468 • E-mail: [email protected] Jens Maibom Pedersen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg Tlf. 8627 4122 • E-mail: [email protected] Bent Ulrikkeholm, Møllegade 9, 8000 Århus C. (arb.) Tlf. 2028 1381 • E-mail: [email protected] > DIAKONFORBUNDET FILADELFIA Formand: Diakon Merete Henriksen, Nymarksvej 65, 7000 Fredericia Tlf. 4581 6189 • E-mail: [email protected] > DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Tlf. 8627 4122 • E-mail: [email protected] Formand: Diakon/soc.pæd. Klaus Kühne Kløvergade 4, 8722 Hedensted Tlf. 7589 9100 / 6171 6020 • E-mail: [email protected] > DIAKONBLADET Adresseændring Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til: Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte Tlf. 4541 4315 • E-mail: [email protected] Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via e-mail. Annoncer Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a|s, E-mail: [email protected]. Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller forkorte tilsendte indlæg. Produktion: WERKs Grafiske Hus a|s, Højbjerg Tlf. 8627 5499 • Email: [email protected] Næste blad udkommer på tryk/elektronisk 1. marts 2011. Deadline: 1. februar 2011. I 2011 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec. Dette nummer er redigeret af Rita Mathiassen og Conny Hjelm. Forsidefoto: Conny Hjelm. Fortællingen om løgnen og sandheden Løgnen og sandheden var engang gode venner. En dag ville de ud at bade og tog til stranden, lagde deres tøj i sandet og hoppede i bølgerne. Efter et stykke tid begyndte løgnen at fryse og gik op af vandet, tørrede sig og tog ikke sig eget, men sandhedens tøj på! (Derfor er det nu om dage sådan at når man møder én klædt i sandhedens tøj ved man aldrig helt om det er sandheden eller løgnen.) Da sandheden ikke havde noget tøj at tage på gik den nøgen ud i verden og oplevede det mærkelige at mennesker flygtede fra den. En dag kom den ind i en landsby, hvor alle indbyggerne flokkedes om en gammel dame, og sandheden nærmede sig for at se, hvordan hun gjorde. Sent på aftenen faldt de to i snak og den gamle kone fortalte at hun var fortællingen, og kunne fortælle sandheden at mennesker flygtede fra den, fordi den var nøgen. Den gamle kone forærede den nøgne sandhed sin kappe og sagde: Når du fortæller sandheden svøbt i fortællingen kan du nærme dig mennesker og de kan lytte til dig, – det kunne de ikke da du var nøgen. Ovenstående fortælling har inspireret dette nummer af Diakonbladet med temaet Sandhed og løgn i diakonien . I diakonien møder vi ofte mennesker, som har flere udgaver af sit liv, afhængig af hvem de taler med og i hvilke situationer de befinder sig. Ofte har vi en trang til at søge sandheden om det enkelte menneske, men hvem kender egentlig den sande udgave og hvad er den løgnagtige udgave, når vi snakker om et menneskeliv. Hvem kan vide om jeg er en sand eller usand diakon? Og hvem kan afgøre hvilken side af sandheden eller løgnen mit medmenneske giver mig del i? Temaet belyses fra flere sider. Christine Toftdahl Sørensen fra Cafe K i København deler tanker om sandhed og løgn i mødet med unge teenagere; Martin Herbst, sognepræst og tidligere medlem at den øverste ledelse i Moonbevægelsen skriver om løgn og sandhed i næstekærligheden og Svend Aage Hjelm, diakon og socialfaglig konsulent i Køge kommune, kurserer over EU’s årstema om fattigdom og social udstødelse. Dette krydret med lidt Lars Lilholt, lidt Selvbeherskelse og lidt Helle og Mormor. Redaktionen ønsker alle en glædelig Jul og et fredfyldt Nytår. Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte indlæg i bladet. Savner du noget – så kig på hjemmesiden. red. December 2010 DIAKONbladet 3 Om ombygninger og søgen efter hjælpekunsten Unge mellem 13 og 19 år er særligt ’under ombygning’. Er man i kontakt med unge, kan det være en udfordring at vejre, hvor de er i ombygningsprocessen. Sand hjælpekunst tager udgangspunkt i den anden, siger Kierkegaard. En ting er imidlertid at finde ud af, hvor den anden er, – noget andet hvordan man så forholder sig til det sted. Af Christine Toftdahl Sørensen, leder af Cafe K Unge mellem 13 og 19 er under ombygning; samtidig er de på overarbejde. De ændrer sig, konstruerer, rekonstruerer, bygger videre, sidder ved tegnebrættet eller holder mentalt pause og ombygges imens. Nogle gange ved de vist ikke selv, hvorfor de reagerer, som de gør. Andre gange vil de helst ikke forklare det. Og nogle gange fortæller de en mere eller mindre sød historie. I Café K, som er en ungdomscafé, gætter cafémedarbejdere sig nogle gange til, hvorfor de unge reagerer, som de gør. Andre gange vil vi måske helst ikke vide det. Og nogle gange vælger vi at tro på en mere eller mindre sød historie, selvom den måske mest af alt bare er en historie. At forholde sig til nogen, som overarbejder og ’ombygges’ er en udfordring. Hvordan man navigerer på foranderligt terræn og samtidig er tro mod ’sand hjælpekunst’, sand diakoni og et væresteds rummelighed, belyser denne artikel ikke. Til gengæld stiller den spørgsmål. Café K - spørgsmålszone Café K er et værested for unge mellem 13 og 19 år. De kan komme her, være til stede som de nu engang er og med den bagage, de bærer rundt på. Cafémedarbejderne er for de flestes vedkommende frivillige, og vi forsøger at stå til rådighed med et voksent med- og modspil og møde unge der, hvor de er, med et fordomsfrit og næstekærligt sind. Om de unge får noget ud af det møde, ved jeg ikke, men jeg håber på det og synes at ane det. Om cafémedarbejderne lærer af mødet – kan jeg bekræfte. Caféen er rummelig som udgangspunkt og samtidig ikke helt upåvirket af de omkringgående ombygningsprocesser i form af 13-19 årige skikkelser. For, – hvordan navigerer man som besøgende på de unges byggeplads? > Ignorerer man eventuelle farezoneskilte og forstyrrer uforstyrret? > 4 DIAKONbladet > Tager man alle advarsler alvorligt og tager sine ekstra forholdsregler? > Hvad gør man, når man træder forkert eller kan se, at de er ved det selv? > Skal man afsløre en løgn? > Bekræfte en kærlig løgn? > Holde en sandhed inde? > Eller fortælle en sandhed eller to? > Kan et værested være for rummelig? ’Gustav’ Gustav er et fint og skrøbeligt menneske, som har været igennem lidt mere end sine jævnaldrende. Han synes ikke, at han passer ind nogle steder; i hvert fald ikke i længere tid af gangen. Når samvær med andre bliver for krævende, i forhold til hvad han har af overskud, melder Gustav sig typisk ud af fællesskabet og forklarer det med: ”Skolen er dårlig”, ”chefen er psykopat”, ”de andre snyder”, ”de andre er åndssvage” Det er svært at vide, hvor sandt eller falskt han taler. Hvordan ser vi ham bedst som det menneske han er og er ved at blive? Ved at tro på ham? Ved at prikke til ham? Ved at bekræfte ham? Ved at afsløre hans små løgne? Ved at gøre opmærksom på faldegruber og manglende sikkerhedsudstyr? Hvad vil det sige at rumme? Er rummelighed også at acceptere løgne? ’Signe’ En anden af vores unge har mange ressourcer; hun er dygtig, klog, selvsikker, populær. Og så er hun muligvis og eventuelt kleptoman. Nogle gange er ting forsvundet fra caféen på tidspunkter, hvor lige netop hun ville kunne forklare det. Ting som nøgler, pung og den mere spøjse som quiz-spørgsmål fra Trivial Pursuit. Hvordan navigerer man over for et menneske, som på en eller anden måde eventuelt gør noget, hun helst ikke skulle. Konfronterer man hende med sin usikkerhed og risikerer at træde forkert December 2010 og miste kontakten? Tager man sine forholdsregler og lader som intet? Hvordan respekterer og hjælper man hende bedst muligt? Ved at fortælle sin version af en historie, gætte sig til hendes eller lytte på hendes? Sande svar? Nu skriver jeg lige ordet ombygning for sidste gang – blot med den pointe, at det er en ressourcekrævende proces, som ofte foregår på et midlertidigt skrøbeligt fundament. Alt kan ske, men ikke alt kan nødvendigvis lade sig gøre. Til gengæld kan unge måske lettere bilde sig ting ind eller lukke løgne udefra ind om sig selv. Det rejser spørgsmål som: > Kan man sige en løgn så mange gange, at det bliver sandt for en selv? > Kan man sige en sandhed så få gange, at det virker som en løgn, når man endelig siger det? > Kan noget være sandt og falskt på samme tid og sted, alt efter hvilken vinkel, man ser det fra? > Hvad har ærlighed med sand hjælpekunst at gøre? > Kan man ærligt eller oprigtigt fortælle en løgn for at være ydmyg? > Kan man undlade at sige sandheden for at være rummelig? > Hvad har sandhed og løgn med teenagere at gøre? Lever de på en uopdaget løgn eller en underspillet eller overspillet sandhed? Og – hvornår er der housewarming? December 2010 DIAKONbladet 5 Løgn og sandhed i næstekærligheden Martin Herbst er sognepræst på Amager og tidligere medlem af Moonbevægelsen Martin Herbst, sognepræst I værket Kjerlighedens Gjerninger, hvor Søren Kierkegaard beskriver næstekærligheden, vælger han at indlede på følgende måde: ”Dersom det var saaledes som inbildsk Kløgt mener, stolt af ikke at bedrages, at man Intet skulde troe, som man ikke kan see med sit sandselige Øie: da burde man først og fremmest lade være at troe paa Kjerlighed. Og hvis man gjorde det og gjorde det af Frygt for ikke at blive bedragen, var man saa ikke bedragen? Man kan jo bedrages paa mange Maader; man kan bedrages ved at troe det Usande, men bedrages dog vel ogsaa ved ikke at troe det Sande; man kan bedrages ved Skinnet, men man bedrages dog vel ogsaa ved det kløgtige Skin, ved den smigrende Indbildskhed, der veed sig ganske sikret mod at være bedragen. Og hvilket Bedrag er vel det farligste? Hvis helbredelse er tvivlsomst, enten Dens, der ikke seer, eller Dens, der seer og dog ikke seer?” D et kan næsten virke nedslående, at Kierkegaard åbner sit værk om næstekærlighed med at påpege muligheden for bedrag og vel at mærke selvbedrag! Ifølge Kierkegaard er det jo sig selv, man bedrager, når man vælger ikke at elske. Ved nærmere eftertanke er advarslen imidlertid berettiget. For når det kommer til Søren Kierkegaard, Kjerlighedens Gjerninger, Søren Kierkegaards Skrifter, Søren Kierkegaard Forskningscentret, Gads Forlag, 2004, 13. December 2010 6 DIAKONbladet kærlighed, er det egentlige problem ikke, hvordan andre mennesker opfører sig, men hvordan jeg selv forholder mig. Opgaven består derfor i at blive ved med at elske, ligegyldigt hvad. Men selv hvis man gør det, er det ikke så lige til. For ligesom man kan bedrages ved ikke at elske, kan man bedrages ved at elske fejlagtigt! Faktisk er resten af Kjerlighedens Gjerninger en udfoldelse af, hvor let man kan elske falsk, fordi man aldrig har fået øjnene op for, hvad sand kærlighed er. Ifølge Kierkegaard er næstekærlighed altså uløseligt forbundet til to former for bedrag. Det første bedrag består i, at man slet ikke elsker. Det andet bedrag består i, at man elsker, men på en fejlagtig måde. J eg vælger at tolke de kierkegaardsk advarsler som opbyggelige påmindelser. Sandheden er jo, at løgn og sandhed er vævet ind i vores opfattelse af kærlighed. Det er noget, jeg har erfaret gennem hele mit liv og ikke mindst nu, hvor jeg virker som præst, underviser og sjælesørger. Hvor har jeg igennem årenes løb mødt mange, der ødelagde livet for andre i fuld overbevisning om, at de elskede dem på allerbedste måde! E t af de steder, hvor mødet mellem løgn og sandhed i næstekærligheden bliver meget tydelig, er når vi står over for et menneske, der har været et offer. Her er mulighederne mange. For man kan være et offer for ikke så lidt: Dårlig opdragelse, elendige sociale vilkår, fattigdom, sygdom, grådige bankrådgivere, religiøse ledere, rige mænd, smukke kvinder, fejlbehandling, dårlig medieomtale, sparerunder, menneskeskabte ulykker, krig, naturkatastrofer m. m. De mange muligheder taget i betragtning har nogle utvivlsomt påtaget sig offerrollen uretmæssigt, men som oftest er den reel nok. Selv i de tilfælde hvor den er påtaget, er man jo et offer, om end det er for ens egen fejlagtige selvforståelse. December 2010 M in pointe er, at man meget let kan blive et offer for et eller andet. Men ét er at være et offer, noget andet er at gøre sig selv til et offer. Skillelinjen er hårfin men altafgørende. For i det øjeblik man gør et andet menneske til et offer og intet andet, så har man i realiteten gjort det af med vedkommendes menneskelighed. Man har reduceret det til at være et væsen uden ansvar, uden skyld, uden samvittighed, uden pligt, uden værdighed, og dermed uden ressourcer til at gøre noget ved situationen. At man har gjort det i troen på, at man udviste forståelse, ja måske endog ægte næstekærlighed, gør blot det hele endnu værre. Misforstå mig nu ikke. Jeg underkender bestemt ikke, at der findes reelle ofre, men der er intet, der kan retfærdiggøre, at man identificerer sig selv eller andre med offerrollen. Af den simple grund, at vi er skabt til noget langt større. V i må lære at sondre mellem at være et offer og at gøre os selv til et offer. Skematisk kan man udtrykke denne sondring på følgende måde: At være et offer er måske uundgåeligt, men at gøre sig selv til et offer skal for alt i ver- DIAKONbladet 7 den undgås. At være et offer er menneskeligt, men at gøre sig selv til et offer er umenneskeligt. At være et offer er uden for vores ansvarsområde, men at gøre sig selv til et offer er inden for vores ansvarsområde. Det er kærligheden, der sætter os i stand til at sondre mellem at være et offer og at gøre os selv eller andre til et offer. Når vi forstår denne sondring, genvinder vi vores værdighed og bliver forløst til at gå ud i livet. Vi holder op med at være kontrolleret af fortiden og vender os mod fremtiden i et nu, der er oplyst af sand næstekærlighed. December 2010 8 DIAKONbladet Men det skete i de dage … Af Svend Aage Hjelm, diakon og ansat som socialfaglig konsulet i Køge kommune Fra min barndom husker jeg et eventyr om et lille gedekid, som var én ud af en stor børneflok. Dens mor havde derfor valgt at tælle dem flere gange om dagen for at sikre sig at de var der alle sammen. Men hver gang græd det lille gedekid: ”Mor, jeg vil ikke tælles”. Det er sjældent, vi bliver spurgt om vi vil tælles. Vi indgår alligevel alle i et hav af statistikker over europæere, der f.eks. har bil, er 25 år og har 4 børn, etc. etc. I skal tælles, skal I Nu er der nogen, der vil tælle de fattige. Der er bestemt også nogen, der ikke vil tælle de fattige. Og så er der dem, der ikke ved, hvornår man er fattig. I marts måned blev der holdt en ”Opstartkonference for det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse 2010” på Axelborg (man føler sig næsten hensat til ti- den før retskrivnings- reformen, med en majuskel som begyndelsesbogstav i alle navneord). Adskillige konferenceindlæg handlede om, at nu må vi altså have fastsat den fattigdoms-grænse samt en diskussion om hvor den skal ligge og hvilken opgørelsesmetode, der skal bruges. Og der er mange forskellige metoder. De rigtige forskere mente, at de kan kombineres på forskellige måder. Og de mest rigtige forskere mente, at jo flere forskellige mål og jo flere kombinationer, jo sandere billede vil det give. De på det tidspunkt nyudnævnte ministre for socialområdet og beskæftigelsesområdet kunne fortælle, at fattigdom jo ikke blot er et spørgsmål om hvor stort et rådighedsbeløb man har for øjeblikket. Skal en medicinstuderende måske defineres som fattig, fordi han har valgt i 2 år at leve af sin SU? December 2010 DIAKONbladet 9 ”Der findes 3 slags usandheder: almindelige løgne, forbandede løgne og statistik” Benjamin Disraeli Det forlyder, at socialministeren er lydhør men skeptisk! ”Man kan kun have tiltro til en statistik, når man selv har forfalsket den” Winston Churchill Nu har vi gjort vores pligt I slutningen af november, rent tilfældigt (?) lige op til 1. søndag i advent, er der så en ”Afslutningskonference for…etc”. Her vil man gøre status. Er der færre fattige i dag end for et år siden? Næppe! - Fik vi fastsat en fattigdomsgrænse? Nej! - Er ”vi” blevet klogere? Sikkert! - Gør det nogen som helst forskel for den enkelte borger? Nej, absolut nej! Men vi har highlightet temaet, som det hedder på nydansk, og så kan vi gå videre til næste års EU-tema, som for øvrigt er frivillighed (Det er jo ikke kun de fattige iblandt os, der mangler penge, det gør kommunerne også). Apropos ”Afslutningskonference…etc”, så er der allerede lagt i kakkelovnen. Ifølge Kristeligt Dagblad er der en gruppe på 8 organisationer, der har fremlagt et forslag til 3 konkrete fattigdomsmål: • et relativt mål, baseret på medianindkomsten, • et mindstebudget for hvad almindelige dagligvarer koster, samt • en opgørelse over hvor mange der må undvære nødvendig medicin, sund kost og børnefødselsdage m.v., altså den trælse og deprimerende følge af at økonomien har været (for) dårlig gennem længere tid. Giver det mon mening? Hvorfor er der så stor modstand mod en fattigdomsgrænse. Ifølge regeringen fordi (lidt karikeret) der ikke findes fattige mennesker i Danmark, og hvad er så formålet med at måle? For at opretholde forestillingen om at vi er et lykkeligt land, hvor få har for meget og færre for lidt? For at fastholde skattestop samt skattelettelser til os, der har indtægter, der er værd at beskatte? Eller er det måske fordi satsen for f.eks. starthjælp til indvandrere eller kontanthjælp til unge udeboende placerer dem under en fattigdomsgrænse, uanset om den baseres på EU’s eller OECD’s beregningsmodeller i forhold til medianindkomsten? Glem nu ikke kommunerne Et af de mere begavede afværgeforslag kom i årets løb, vist fra et af ministerierne. Vi skal opgive at måle på penge. Det der betyder noget, er ikke hvor mange penge vi har (falsk), men hvordan vi vælger at bruge dem (sandt). Det, der kan hindre borgeren i at træffe de rette valg er hvis han er psykisk syg, misbruger, udsat for fysisk vold fra sin partner, psykisk udviklingshæmmet, vokser op i en familie med patologiske træk, etc. Det er her tyngden bør ligge. For øvrigt er der allerede en lovgivning, der fastlægger at kompe- December 2010 10 DIAKONbladet tencen – og ansvaret – ligger hos kommunerne. Det er også meldt ud, at det alene er borgerens behov der afgør hvilken støtte de skal modtage, ikke økonomiske hensyn. Så hvad med om de kommer i gang med at løse deres opgave. Det er en blændende ide (i ordets dobbelte betydning) at opstille et mål for fattigdom, relativt eller absolut. Men spørgsmålet melder sig – hvad skal vi bruge det til. Om der er 70.000, 120.000 eller endnu flere, afhængig af om vi bruger det ene eller det andet mål, eventuelt en kombination af dem alle 7, er kun interessant for statistikere. Vi behøver ikke at vente, til vi kender tallene. Vi kan jo bare begynde fra bunden af, altså den økonomiske bund, i stedet for som altid at se hvad middelklassen kan få ud af det. Vælger vi at tage udgangspunkt i fysisk, psykisk og social funktionsevne i stedet for den faktiske økonomi, så har de sociale myndigheder – endnu – relevante tilbud og kompetencer til rådighed. Men det fordrer li’som, at nogen holder op med at tale om brugerne af specialområdet som en gøgeungeeffekt, hvor omkostningerne til de udvik-lingshæmmede tvinger de ældre ud af reden og begrænser den omsorg, der er til deres rådig- hed eller den økonomi der er rådighed for middelklassen. Det fordrer simpelthen……………., ja, det gør det altså. ”Man kan ikke fodre de sultne med statistikker” David Lloyd George Men der var ikke rum i herberget Jeg kan ikke nære mig for at minde om et ungt par. Hun er gravid. De er på rejse i et fremmed land, en rejse, der er dikteret af myndighederne. Han kan ikke passe sit arbejde, og understøttelse kendte man næppe til. De har ikke tag over hovedet, men må krybe i ly i en stald. Her føder hun sin søn. Her er i det mindste varmt, men velegnet som fødestue?? Denne familie ville efter en lang række indikatorer have behov for støtte fra såvel sundheds- som sociale myndigheder. Men blev i stedet overladt til privat godgørenhed. Det er ikke – og nu kan jeg mærke at pegefingeren rører på sig – tilstrækkeligt at konstatere, at der er et behov eller at måle hvor stort det er. Det afgørende er: hvad gør du ved det? Glædelig jul ”En statistiker er en mand, som med en masse tal kan forklare, hvorfor den forrige statistik ikke holdt” Anonym ... og nu kan jeg mærke at pegefingeren rører på sig December 2010 DIAKONbladet 11 Selvbeherskelse Læs 2. Peters brev 1, 5-8 Peter er i denne tekst ude med nogle formaninger. Formaninger, der skal styrke troen. Han siger, at til tro skal vi føje dyd, til dyd erkendelse og til erkendelse selvbeherskelse. En vej til at nå selvbeherskelsen, denne niende af Åndens frugter er altså gennem erkendelsen af, hvem jeg er og hvor stor min tro er. Men dette at kende sig selv er noget af en opgave. Problemet er, at man har en krop, et personnummer, vaner og adfærd, men ikke et fast jeg , som er personlighedens fikspunkt. Med tiden ifører man sig masker: hjemmemasken – arbejdsmasken – selskabsmasken, og det er ikke ofte at disse masker kan lide hinanden. Nej, det de gør, er at bringe forvirring og frustration. Det er derfor let at udvikle nogle overlevelsesredskaber, stødpudemekanismer, som virker et stykke tid, før alt bliver kaos. Det er en selvmodsigende vedtagelse vi foretager. Man kan f.eks vedtage med sige selv, at man aldrig mere vil skændes – spille – drikke – overspise, og når man så alligevel bliver gjort opmærksom på, at man gør det, vil reaktionen være en kraftig benægtelse, for man har besluttet med sig selv, at man ikke vil. Og så er kaos på vej til at blive total. Men der er en vej ud af denne magtesløshed, dette spild. Man skal være villig til at se sig selv dybt i øjnene, så man kan se selvbedraget og bedraget overfor andre, og man skal blive dybt bevidst om sin egen uvidenhed. Derfra kan man gå selverkendelsesvejen, og lægge selvbeherskelsen i sin frugtkurv. Kun ved at lade noget større – Gud – tage over, smide maskerne og tage korset på sig kan det lykkes at gå roligt på Vejen. BØN Gud – giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre de ting, jeg kan – og visdom til at se forskellen. Idet jeg lever en dag ad gangen, glæder mig i nuet, accepterer modgangen som vejen til fred og som Han – tager verden som den skal være. Men i tillid til at Han vil rette alt til det bedste, hvis blot jeg overgiver mig til Ham. Amen. Bente Ålbæk, Strandby 12 DIAKONbladet Tanker fra en krøllet Sandheden December 2010 diakon hjerne, af Rita Lund hvor mon Sandheden den bor hvor mon Sandheden den bor har den blomster i sit hår mon det gungrer når den går mon den hvisker eller råber fatter vi et ord genier eller tåber hvor mon Sandheden bor nu skal I høre om en mand der meget kort fortalt var besat af Sandheden og søgte den i alt manden han var tømrer, hverken fattig eller rig dejlig kone, fire børn, men aldrig lykkelig tømreren var rastløs, utilfreds, humørforladt konen spurgte: ”hvad er der galt min skat?” tømreren smed sin hammer, sin høvl og svor: ”jeg bliver først glad den dag jeg ved hvor Sandheden bor” hvor mon Sandheden den bor… ”jamen så gå da” sagde konen ”ud og søg dit savn men skriv først hele huset over i mit navn” for kvinder de er mere snu end mænd de går og tror og tømreren snørede støvlerne og fandt sit spor han ledte over alt og årene forsvandt men først da han gav op så var det at han fandt i en bjørnegrotte på bjergets kolde top en grå og gammel kvinde med en vissen krop hun havde læderhud, tjavset hår og sår i hovedbunden kroppen var forkrøblet og ud af hendes mund savlede og stank det, men ordene han fik var smukkere og klogere og ren lyrik hvor mon Sandheden den bor… det var den rene skære Sandhed tømreren hørte på han blev hos hende længe og med store øjne blå sugede han til sig alt hvad hun ku’ lære ham da han ville hjem fik Sandheden et kram han sagde ”kære Sandhed du har været god ved mig er der noget før jeg går jeg kan gøre for dig” hun tøvede og løftede en muggen finger ”jo der er noget før du går som du godt må love lov mig når du møder og fortæller folk om mig hvad du hørte, hvad du så, hvad jeg lærte dig så sig at jeg er ung og smukkere end nogen anden og ikke tusind år og grim som bare fanden” hvor mon Sandheden den bor… Lars Lilholt fra CD’en ’Gloria’ Lars Lilholt har kreeret teksten overfor i begyndelsen af dette årtusinde. Men om det er dette årtusinde eller ej, tro jeg er ligegyldig, for problemstillingen har altid eksisteret. De første gange jeg hørte sangen, syntes jeg det var en pudseløjerlig historie, som Lilholt havde kastet sig ud i, men med tiden er den nærmest blevet mere og mere tragikomisk. Tænk at Sandheden er nød til at lyve om sig selv. Har sandheden virkelig så trange kår, eller er sandheden for dig, meget anderledes end den er for mig? Har sandheden nuancer eller er det kun løgnen der kan have nuancer? En hvid løgn, en lille løgn, en halv løgn eller en stor løgn. For mig er der ikke nogen svar, der ligger lige til højre benet, for jeg må tilstå, at jeg bestræber mig på at sige sandheden, men vedkender mig også at andre kan opfatte og tænke anderledes end mig. Så en endegyldige sandhed forbliver at være en løgn for mig. Hvad med dig? Hvis du har lyst, er du velkommen til at reflekterer videre over følgende spørgsmål, alene eller sammen med andre: > Er løgn det modsatte af sandhed? > Kan man tale usandt uden at lyve? > Hvorfor kan det være lettere at lyve, end at sige sandheden? December 2010 Diakonkonvent Aalborg Stift DIAKONbladet 13 Det Hellige Land Program forår 2011 Mandag den 14. februar kl. 19, Ansgar Kirkens mødelokaler, Vesterbro 1 a, Aalborg. Sognemedhjælper, diakon Erna Nielsen, Ansgars Kirken holder et oplæg over emnet: ”Diakoni en naturlig del af Kirken” set med en sognemedhjælpers øjne. I Dagens Danmark har vi mange professionelle til at udøve omsorgen og diakoni, skal vi så ikke bare lade dem om at praktisere det? Hvad vedrører diakonien den almindelige kirkegænger. Tilmelding senest torsdag den 10. februar Til Paul Holm tlf. 98 25 53 22, (paul-holm@mail. tele.dk) eller Egon Kristensen tlf. 98 24 33 69. Torsdag den 24. marts kl. 19.30, Blå Kors Hjemmet, Ølsvej 16, 9500 Hobro. Forstander Lars Thideman Jensen fortæller om stedet, der er et bo og behandlingstilbud, der tilbyder korte intensive ophold og længere ophold og behandling til borgere, der er i stand til at klare hverdagen. Tilmelding senest mandag den 17. marts til Egon Østergaard tlf. 98 52 56 29 ([email protected]) eller Birgit Bønlykke tlf. 86 69 61 83. Vinden stryger gennem dit hår, tager godt fat i sejlet og bølgerne klasker mod Jesusbådens sider... Vi sejler på Genezareth sø. Det var her Peter prøvede at gå på vandet. Det var derinde i græsset på bjergskråningen, Jesus bad de 5000 mennesker sætte sig i græsset og bespiste dem med fem fisk og to brød… om lidt går vi derinde… mærker græsset mellem tæerne i vore sanddaler. Jo, det Jesus sagde og gjorde bliver virkelig levende for en! Derfor er der mange gode grunde til at tage med ned til Kristendommens vugge. Det er ubeskriveligt at lade sine egne sanser fylde sig med indtryk fra Israel, det er trosbekræftende, det giver livsmod og livsglæde til brug i hverdagen. Rejs med rejseledere Ingrid og Ole Bjergely Christensen 5. - 12. april 2011 Tlf: 8723 1240 [email protected] www.unitasrejser.dk kr. 12.995 December 2010 14 DIAKONbladet NYT fra Ny institutleder Connie Yilmaz Jantzen er ny leder af Institut for Diakoni og Sjælesorg. Det er med stor glæde at vi kan fortælle at Connie Yilmaz Jantzen er ansat som ny leder af instituttet. Connie har de sidste 7 år været ansat som National chef i Folkekirkens Nødhjælp. I Connie Yilmaz Jantzens liv har frivillighed, folkelighed og foreningsengagement været et absolut omdrejningspunkt. Connie Yilmaz Jantzen har gennem hele sit liv været engageret i frivilligt foreningsarbejde og haft opgaver og ansvar på mange forskellige organisatoriske niveauer. Hendes organisatoriske udgangspunkt har været KFUM og KFUM i Danmark, men Connie Yilmaz Jantzen har derudover været engageret i en lang række af andre organisationer, blandt andet Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor hun også i fire år har arbejdet professionelt med organisationsudvikling af det frivillige foreningsliv. Connie Yilmaz Jantzen har holdt utallige foredrag om frivillighed og skrevet en række hæfter, pjecer, indlæg mv. om emnet. Connie tiltræder den 1. december 2010 og vil præsentere sig selv i næste nummer af Diakonbladet. Samarbejde med Løgumkloster refugium og Retræte.dk I samarbejde med Løgumkloster refugium tilbyder vi nu to dage for Slidte sjælesørgere. I lighed med tidligere udbydes i samarbejde med Retræte.dk Fordybelse i kristen bøn og meditation , som er til dig, der gerne vil dybere ind i den kristne spiritualitet og er nybegynder. Kig indenfor på vores hjemmeside www.diakoni.dk December 2010 DIAKONbladet 15 ^ƆŐĞƌĚƵŝŶĚůĞǀĞůƐĞŝĚĞƚŬƌŝƐƚŶĞĊŶĚĞůŝŐĞůŝǀ͍ TŶƐŬĞƌĚƵĂƚďůŝǀĞƌĞƚƌčƚĞůĞĚĞƌ͍ KƉůĞǀĞƌĚƵĂƚŵĞŶŶĞƐŬĞƌƚĂůĞƌŵĞĚĚŝŐŽŵƚƌŽ͍ KǀĞƌǀĞũĞƌĚƵĂƚďůŝǀĞĊŶĚĞůŝŐǀĞũůĞĚĞƌ͍ ͲƐĊĞƌĚĞƩĞƟůďƵĚŵĊƐŬĞŶŽŐĞƚĨŽƌĚŝŐ͘ NÆRMERE OPLYSNING OG TILMELDING TIL [email protected] &ŽƌĚLJďĞůƐĞŝŬƌŝƐƚĞŶďƆŶŽŐ ŵĞĚŝƚĂƟŽŶŝƌĞƚƌčƚĞŶƐĨŽƌŵ &ƌĞͲƐƆŶĚĂŐϲͲϴͬϱ͕ϮϬϭϭŽŐĨƌĞͲƐƆŶĚĂŐϭϴͲϮϬͬϭϭ͕ϮϬϭϭ sĞĚďLJŐĂĂƌĚ͕,ŽǀƐƆǀĞũϱ͕ϰϮϵϭZƵĚƐsĞĚďLJ͘ ƌƌĂŶŐƆƌ͗ǁǁǁ͘ƌĞƚƌĂĞƚĞ͘ĚŬ 16 DIAKONbladet December 2010 NYT fra Nyt fra forbundet kommer i denne omgang først og fremmest til at handle om Institut for Diakoni og Sjælesorgs afsked med Conny Hjelm som leder og ansættelse af Connie Yilmas Jantzen som ny leder. Connie Yilmas Jantzen kommer fra en stilling som leder af det nationale arbejde i Folkekirkens Nødhjælp. Forbundet ønsker stort tillykke Vi vil gerne ønsker Conni Yilmas Jantzen tillykke og Guds velsignelse med den opgave det er at videreudvikle og fremtidssikre IDS til en moderne uddannelsesinstitution, samtidig med at den gode ånd, der altid har hersket på stedet, bevares. Vi er rigtig glade og taknemmelige for, at vi fik lov til at sidde med til bords under ansættelsessamtalerne. Det har givet os en stor tryghed og tillid til valget af Connie Yilmas Jantzen som ny leder. ….at forny og bevare Med hensyn til det med den gode ånd, der altid har hersket på stedet og i diakoniens verden, tror vi på, at den er der fremtid i, både i forhold til den nære relation og på ledelsesplan. Professor Steen Hildebrandt fra Århus Handelshøjskole skrev for nyligt i en artikel om fremtidens ledere: ”Vi må ændre vores succeskriterier, ellers vil vi stå i en slags krise igen om nogen tid – vi må tænke langsigtet. At tænke langsigtet giver i sig selv en helt anden måde at få ideer på – at tænke investeringer på. Det bliver dem, der tør se langt og tro på, at det kan svare sig at være et ordentligt menneske – dem som, tør stå ved, at der er en større mening med at være til end bare at tjene flere penge i morgen – og som har forstået, at vi ikke bare kan gøre som før – det bliver dem, der bliver fremtidens ledere.” I en verden, hvor der lægges stor vægt på handlekraften, at komme ud over stepperne, at brande sig – gerne foran konkurrenterne, er der behov for at underkaste handlekraften en form for kvalitetskontrol. Et eftersyn af, om handlekraften er i overensstemmelse med for eksempel værdier, livssyn, omverden og ikke mindst den fremtid, som man ønsker at forme. Det er i det spændingsfelt, vi også i årene fremover synes, diakonien har sin berettigelse. At holde diakonien levende For at kunne holde liv i diakoniens verden også fremadrettet, er det nødvendigt med en uddannelses institution som IDS. Derfor synes vi i forbundet, at det er en rigtig god beslutning, der er truffet, nemlig at forstærke på det ledelsesmæssige plan på IDS, og samtidigt et godt signal som Kolonien Filadelfia hermed sender, om at man vil IDS fremadrettet. …..og så er der Conny Når alt det så er sagt, skal det også siges, at vi i forbundet er rigtig glade for at Conny Hjelm fortsætter som uddannelsesansvarlig. Som Conny selv skriver i september udgaven af Diakonbladet, kan hun nu koncentrere sig om det, hun brænder allermest for – en aktuel uddannelse i diakoni. Conny Hjelm har som leder været en rigtig fighter, der har haft umådelig betydning for Instituttets overlevelse og medvirket konstruktivt til, at IDS i dag er en sund uddannelsesinstitution med en god økonomi. Takken skal også rettes bag ud Den gode økonomi, har vi i forbundet valgt yderligt at bakke op omkring. En opbakning der kun er mulig, fordi den lidt ældre generation af diakoner i blandt os, har skabt en god økonomi i vores forbund. Det skylder vi lidt nyere diakoner jer en stor tak for. December 2010 DIAKONbladet 17 NY DATO ÅRSMØDE I DIAKONFORBUNDET FILADELFIA Sæt X ved weekenden den 8.-10. april 2011. Program kommer senere. Indkaldelse til generalforsamling i Diakonforbundet Filadelfia Der afholdes generalforsamling lørdag den 9. april kl. 15.00 i Instituttets dagligstue. Forslag, som ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 6 uger før generalforsamling. Forslag til behandling skal være underskrevet af mindst tre medlemmer. Diakoniens dag den 6. februar 2011 med tema “Den skjulte skat” Diakonforbundet Filadelfia afholder igen et arrangement. Vi mødes til gudstjeneste i Haderslev og derefter inviterer Cafe Parasollen os indenfor. Se detaljeret program på hjemmesiden www.diakonforbund.dk Mindeord Diakon Kristian Kornmann Nielsen døde pludselig 27/10 2010 i Langesund i Norge. Kristian beg. på diakonskolen i Dianalund i foråret 1963 og har arbejdet som diakon såvel i Danmark som Norge. (mest Norge) Kristian traf Birgith, som han senere blev gift med, oppe i det nordligste Norge. I halvfjerdserne drog Birgith og Kristian til Danmark for at overtage den fædrene gård i Henne. Efter 12 år med dansk landbrug rejste familien igen til Norge, hvor de begge helligede sig arbejdet blandt gamle og syge i Syd Norge (Porsgrunn) Vi har på vores diakonhold haft et ualmindeligt godt sammenhold og vi har i alle årene haft en årlig samling. Birgith og Kristian var også her trofaste deltagere og holdet var også flere gange hos dem. Begravelsen var d. 3/11 10 og vi var 2 fra holdet med vore ægtefæller, der deltog. Det var en neget højtidelig begravelse, hvor præsten fremhævede Kristian som en stor diakon i menighedsarbejdet og han karakteriserede Kristian med 3 store T’er: Tryghed – Tjenstvillighed og Trofasthed. Præsten kom også ind på, at Kristian netop på begravelsesdagen for fjerde gang skulle være rejst til Jerusalem for at være med i et hjælpearbejde der. Billetten var købt og betalt. Nu rejste Kristian i stedet for til ”Det Nye Jerusalem”. Her er rejsen også betalt! Vore tanker samler sig nu om de efterladte: Birgith, og sønnerne Esben, Joakim og Daniel og deres familier. Æret være Kristian Kornmann’s minde. Thorkild Nielsen December 2010 18 DIAKONbladet De første mænd Af Bent Ulrikkeholm Ved diakonindvielser læses blandt andet teksten fra Apostlenes Gerninger om udvælgelsen af de ”syv velanskrevne mænd”, som skal gøre tjeneste ved bordene, for at aflaste apostlene i forkyndelsen. Derfor er det meget slående at konstatere, at historien i hvert fald i det ydre, gentog sig i 1950. Daværende forstander på Diakonhøjskolen Tange Jensen og Rigshospitalets forstanderinde Eli Magnussen havde påtaget sig den banebrydende opgave at finde 7 mænd, der var egnede til optagelse ved Rigshospitalets Sygeplejeskole. Én af disse første kommende – og mandlige – sygeplejersker var Axel Johannesen, og han fortæller om det nu historiske forløb i hæftet: ”Sygepleje & historie”, nr. 39, april 2010, udgivet af Dansk Sygeplejehistorisk Selskab. Kvindernes verden Der er næppe noget fag, der i den grad forbindes med at være kvinde, som netop sygeplejen. Det gælder måske stadigvæk nu 50 år senere, hvor mindre end 5 % af sygeplejerskerne er mænd? I 1950´erne var der tale om et voldsomt brud på alle vedtagne normer. De syv ”drenge” som Axel fortæller, at de blev kaldt, ankom 1. januar 1951, men de måtte ikke bo sammen med de 17 ”piger” i sygeplejerskeboligerne. Derfor fik de boliggodtgørelse på 102,40 kroner om måneden og en elevløn på 65 kroner om måneden. Axel oplevede meget få problemer i sin uddannelsestid relateret til at være mand i kvindernes verden. Men det måtte dog hele kommandovejen op til den øverste chef for Dermatologisk Afdeling, før han kunne få adgang til den særli- Axel Johannesen Foto Martin Carlson ge kvindestue, og patienterne dér med kønssygdomme, for også at få denne del af sin uddannelse på plads. Så systemet skulle lige finde ud af de nye tider, mens mødet mellem mennesker i hverdagen på afdelingerne forløb med meget få problemer. Medierne Axel fortæller, at pressen fulgte ”eksperimentet” med mænd i sygeplejen meget tæt. Et aften- December 2010 DIAKONbladet 19 møde på Anatomisk Institut i 1952 for sygeplejeelever, medførte en artikel i Aftenbladet, under overskriften ”Ene hane i kurven” og et billede af Axel Johannesen i nydelig habit omgivet af smilende kvindelige medstuderende i kjoler. Selv det satiriske blad ”Blæksprutten” havde en tegning med den stakkels mandlige patient, der nu må nøjes med at drømme om skønne kvinder, mens den mandlige sygeplejerske tager sig af ham. Sygeplejerske – men? Alle de syv ”drenge” som var udvalgte til at bane vejen for kommende slægter af mænd i sygeplejen, gennemførte uddannelsen og kunne i marts 1954 modtage deres eksamensbevis. Men i modsætning til ”pigerne” fik de ved den lejlighed ikke et autorisationsbevis. Lovgivningen var ikke på højde med situationen endnu, lovteksten havde kun kendskab til termen ”hun” om en sygeplejerske, så den formelle autorisation måtte vente endnu nogle måneder. For Axel blev det begyndelsen til et langt arbejdsliv i sygeplejen, ældreplejen og diakonien. I 2007 udkom hans erindringer: ”Fra Kongsbondesøn til Sygeplejerske” på forlaget Queenswood.dk. Axel er stadig en aktiv diakon, og han har påny påtaget sig et ansvar i diakonforbundets bestyrelse. mandligesygeplejersker.dk Nu sker der noget igen med mændene. På ovennævnte hjemmeside kan man læse om projektet: ”Mænd er også sygeplejersker.” I anledning af 50-året for uddannelsen af de første, har en gruppe mandlige sygeplejersker taget initiativ til at sætte fokus på erhvervet set med mænds øjne, for at forsøge at nedbryde fordommene mod netop det at være mand og sygeplejerske. Blandt andet gennem en fotoudstilling, hjemme- Syv velanskrevne mænd (Axel forrest tv) siden og fortællinger fra mænd, som har fundet sig til rette med et godt og udfordrende arbejde som sygeplejersker. Der er plads til flere mænd i faget! Skeptisk forstanderinde ”Uden at forklejne Mændene kan man også spørge, om Mænd vil egne sig ligesaa godt til Sygepleje som Kvinder. Det er de specielt kvindelige Egenskaber som Moderinstinktet, Trangen til at hjælpe andre, Evnen til at indordne sig, et blidere Temperament osv., der er Brug for i Sygeplejen.” Forstanderinde Frk. Betty Gøtterup til Aarhus Stiftstidende i 1950, (bemærk den snart igen moderne stavemåde af Århus). Det var en helt anden tid, så man bør ikke nu dømme forstanderinden for hårdt, men citatet viser, hvad de første var oppe imod. Og det er de første – både mænd og kvinder – som regel. Og Diakonhøjskolen havde på denne måde sin andel i, at der er mandlige sygeplejersker i Danmark. 20 DIAKONbladet December 2010 Nyt fra Diakonhøjskolen Af Anita W. Petersen Mange nye studerende på Diakonhøjskolen Den 1. september 2010 sagde Diakonhøjskolen velkommen til 29 studerende på den nye 4årige professionsbacheloruddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation - også kaldet 3K. Uddannelsen udbydes i samarbejde med VIA University College. Uddannelsesleder Ullrich Zeitler er uddannelseskoordinator på den nye uddannelse, og han opfatter det indledende optag som tilfredsstillende. Undervisningen af den ny uddannelse varetages bl.a. af lærere fra Diakonhøjskolens faste stab af lærere. På landsplan begyndte der godt og vel 60 studerende på den ny uddannelse, heraf 27 i København, hvor uddannelsen foregår i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol og Diakonissestiftelsen. På den pædagogiske diakonuddannelse begyndte der 20 nye studerende på 1. semester, og den 20. september bød Diakonhøjskolen ligeledes velkommen til 18 nye internationale studerende fra 12 forskellige lande i verden, som i løbet af de 3 måneder, de er her, skal undervises i diakoni og projektarbejde. De internationale studerende kommer fra Indien, Sri Lanka, Ghana, Ethiopien, Ungarn, Rumænien, Kirgistan, Tanzania, Indonesien, Kina, Cambodia og Cameroun. De organisationer, der har sponseret deres studieophold er ApiAid, Ghana venskabsgruppe, Future and Hope, Folkekirkens Nødhjælp, Y’s Men Denmark, Viborg Stift, Danmission, Mission Afrika, DEM og Diakonhøjskolen. Der er studiestart på diakonpædagoguddannelsen igen til februar 2011. På 3K uddannelsen er der studiestart én gang om året - 1. september. Diakonhøjskolen bygger nyt I takt med at Diakonhøjskolen har fået flere studerende, og kollegiet blandt de studerende er populært som aldrig før, og huset flittigt bliver benyttet som kursussted af både skolens baggrundsorganisationer og andre eksterne kursusudbydere, er behovet for nye og moder- December 2010 ne undervisnings- og kursusfaciliteter steget. I uge 43 gik bygningen af en ny fløj med flot udsigt ud over Lyseng i gang. Det er et modulbyggeri, og udgravningen til fundamentet er begyndt. Byggeriet forventes at stå klar til brug 1. februar 2010, hvor Mission Afrika lejer en stor del af stueplanet, der består af helt nye kontorfaciliteter, til deres nye hovedsæde i Århus. Derudover vil den nye fløj indeholde 2 undervisningslokaler med en skydedør i mellem, så de to lokaler kan slås sammen til ét stort lokale. Til stor glæde for skolens kursister vil den nye fløj ligeledes indeholde 18 nye kursusværelser med eget bad og toilet, i alt 16 m2 pr. værelse. Markant stigning i interessen for studiepraktik på Diakonhøjskolen Fra onsdag til fredag i uge 43 deltog ca. 20 studerende i studiepraktik/brobygning på den pædagogiske diakonuddannelse og 6 studerende på 3K uddannelsen. Det er meget længe siden, at Diakonhøjskolen har oplevet sådan en stor interesse for at komme i studiepraktik på skolen. Der var stor geografisk spredning i, hvor studiepraktikanterne kom fra. Der var studiepraktikanter fra bl.a. Roskilde, Odense, Lemvig, Randers, Århus og Esbjerg. I løbet af de 3 dage studiepraktikanterne var på Diakonhøjskolen, deltog de i den normale undervisning på forskellige semestre, og mødte nyuddannede diakoner fra Kirkens Korshær i Århus, som fortalte om deres arbejde som diakonpædagoger, om hvorfor de havde valgt uddannelsen, og hvordan de brugte den i deres nuværende arbejde. Desuden fik studiepraktikanterne en fælles introduktion til studiet og tilbud om individuel studievejledning, ligesom de indgik i skolens dagsrytme. Alle studiepraktikanter gav DIAKONbladet 21 udtryk for, at de havde fået meget ud af opholdet. Vi håber, at det fører til ansøgninger til skolens uddannelser på et senere tidspunkt. Akkreditering af den pædagogiske diakonuddannelse Akkrediteringen, dvs. den endelige godkendelse og blåstempling af den pædagogiske diakonuddannelse som en egentlig professionsbacheloruddannelse, er i fuld gang, således at uddannelsen forhåbentlig fra sommeren 2011 kan udbydes som sådan. Akkrediteringen af den pædagogiske diakonuddannelse søges gennem VIA University College og vil, hvis den bliver endelig godkendt, blive udbudt i samarbejde med VIA University College og herefter blive benævnt socialdiakonuddannelsen. Ny brochure Diakonhøjskolen har her i efteråret 2010 udgivet en ny frisk brochure, som introducerer den pædagogiske diakonuddannelse til kommende studerende og andre interesserede. Brochuren kan downloades fra: www.diakonhojskolen.dk, og den kan bestilles på telefonnr.: 8627 4122 eller på e-mail: ap@ diakonhojskolen.dk. Følg med på Diakonhøjskolens hjemmeside, hvor en ny film om det at være studerende på skolen kan ses. December 2010 22 DIAKONbladet Vox pop Tekst og foto af Anita W. Petersen Hvordan tror du, skolen ser ud uddannelsesmæssigt og studiemiljømæssigt, når den fylder 100 år? Jakob Kjærgaard Andersen, dannelse, og at der dermed vil være større teoretiske studerende på 8. semester: og praktiske krav til de studerende. Skolen har ry for ”Mit store ønske er, at den pædago- at uddanne gode praktikere, men med akkrediterin- giske diakonuddannelse bliver blå- gen håber jeg på mere fokus på det teoretiske i under- stemplet og endelig anerkendt som visningen, da vi jo ikke alle skal være praktikere; men en professionsbachelor – det skal den bruge uddannelsen til at læse videre.” bare blive! Men derudover ønsker jeg, at den forbliver helt uændret med hensyn til det kristne menneske- Lene Johnson, underviser og syn og de kristne værdier, som præger uddannelsen i cand.psych. på den pædagogiske dag. Vi skal holde fast i, at vi primært er diakoner og diakonuddannelse: ikke pædagoger! ”I kraft af nye læringsstile tror jeg, at Forhåbentlig, bliver vi ikke bare én ud af de mange der på skolen vil være mere fokus på helt almindelige uddannelser!” selvstudium frem for traditionel klasseundervisning. Man lærer ved selv at opsøge viden Lisbeth Andreassen Ryelund, og diskuterer den med sin underviser og sine med- underviser, cand.mag. studerende. Kort sagt: Mere refleksion og mindre re- og praktiklærer på den produktion, altså færre gentagelser af, hvad læreren pædagogiske diakonuddannelse: har sagt!” ”Vi er selvfølgelig blevet akkrediteret, og med den akkreditering følger Mette Najbjerg Christensen, et mere stabilt optag og dermed helt fyldte klasser, og studerende på 3. semester: som en følge deraf er der flere ansatte i huset, og vi ”Vi er selvfølgelig en egentlig god- har dermed også allerede opnået resultater med ud- kendt professionsbacheloruddannel- viklings- og forskningsprojekter. Jeg tror også, at hu- se, og jeg tror, at højskolemiljøet, som set bliver lidt mere roligt at være i, da vi nu endelig er vi kender det i dag, fortsat vil være en en egentlig godkendt professionsbachelor og færdig- stor del af skolens studiemiljø. placeret i det danske uddannelsesbillede. Jeg tror imidlertid ikke, at underviserne vil give de studerende så mange chancer, som de gør i dag, hvis Lone Borch Kristensen, man ikke består sine prøver, praktikker og eksami- studerende på 6. semester: ner.” ”Jeg håber, at den pædagogiske diakonuddannelse bliver anerkendt som en egentlig professionsbachelorud- December 2010 DIAKONbladet 23 Huset med de mange døre Af Jens Maibom Pedersen Mandag den 15. november i år var det 90 år siden, at det, der i dag er Diakonhøjskolen så dagens lys, for dengang blev Indre Missions Diakonskole i Århus indviet. Historien er tidligere vel beskrevet, men hvordan ser Diakonhøjskolen mon ud, når den fylder 100 år – i 2020? Kom med inden for i huset med de mange døre. versitet som en integreret del af uddannelsesinstitutionen Diakonhøjskolen. Social- og sundhedsdiakoner Når vi åbner den første dør, vil vi møde de studerende, der har valgt at uddanne sig til professionsbachelorer i diakoni og socialpædagogik, og som efter endt uddannelse kan smykke sig med titlen: socialdiakon. Deres uddannelse minder meget om den nuværende diakonuddannelse, men lever op til de krav, samfundet stiller til en mellemlang videregående uddannelse. Det gælder også de studerende, der er optaget af undervisningen bag dør nummer to. De er netop i gang med at diskutere sundhedsfremme og diakoni – på den helt nye professionsbacheloruddannelse som sundhedsdiakon. International linje, videncenter og tænketank Bag dør nummer fem lyder en babylonsk forvirring af sprog – her holder den internationale linje til. Dør nummer seks står vidt åben, for der er kaffepause – og den er vigtig, når man er på kursus med kollegerne. I 2020 er Diakonhøjskolen, fortsat et yndet kursussted for det diakonale bagland. Den nye kursusfløj må allerede nu udvides, der er brug for mere plads. Videncenteret har efterhånden opnået anerkendelse blandt de diakonale organisationer og mangler kontorer. Sundhedsuddannelsen har brug for et laboratorium, socialdiakonerne mangler værkstedsfaciliteter, dagligstuen er blevet inddraget til spisesal, efteruddannelserne mangler et auditorium og den helt nye diakonale tænketank, som diakonforbundet og Dansk Diakoniråd har været primusmotor for, skal have et sted at være. Foruden alt det andet… Kristendom, kultur og kommunikation Bag dør nummer tre holder professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation til. Den er, som de to ovenstående, blevet til i et frugtbart samarbejde med landets største professionshøjskole (VIA University College) og har i 2020 uddannet unge til et bredt arbejdsfelt: sognemedhjælpere, konsulenter i kirkelige organisationer, kultur- og kommunikationsmedarbejdere, undervisere etc. Bag dør nummer fire er der gang i Diakonhøjskolens formelle efteruddannelse, som er blevet til takket være et godt samarbejde med VIA og Århus Uni- Tilværelsens store spørgsmål Undervisningen måler ikke den studerende på troen, men skaber rum for fælles samtaler om tilværelsens store spørgsmål og den kristne fortælling. Bag de mange døre holdes også morgensang og gudstjeneste, hér leves fælles studie- og højskoleliv, hér indvies diakoner og holdes fester, hér mødes mennesker og organisationer. Huset med de mange døre står også i 2020 fast og solidt på det fundament, der altid har været skolens – de evangelisk lutherske bekendelsesskrifter. Tillykke med fødselsdagen… Afsender: Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte I forrige nummer af Diakonbladet bragte vi Michael Falchs eget Fadervor. Dette har inspiret en læser til at indsende sit eget Fadervor, som hun som lille bad sammen med sin mormor. Hvis I har jeres egen udgave af Fadervor modtager vi det gerne KÆRE VORHERRE UNDSKYLD VI FORSTYRRER! DU SOM BOR I HIMMELENS BLÅ MED MASSER AF SOL OG STJERNER PÅ SÆRLIGE ER DINE NAVNE HVORNÅR KOMMER DIR RIGE NÅR DET KOMMER VIL VI GERNE MED DU MÅ BESTEMME I HIMMELEN OG OGSÅ PÅ JORDEN OG HOS MORMOR TILBYD OS I DAG DET DEJLIGE BRØD SÅ VI KAN SPISE OG BLI MÆTTE OG UNDSKYLD OS VORES FEJL HJÆLP OS MED AT UNDSKYLDE DE ANDRES FEJL LAD OS IKKE BLIVE TRISTE MEN BEFRI OS FRA ALT ONDT FOR KUN DIN ER MAGTEN PÅ JORDEN VI VED AT DU ER STOR OG STÆRK VI VIL ÆRE DIG I EVIGHED AMEN FRA HELLE OG MORMOR.
