Kunstfolder som pdf - Ulandssekretariatet

Transcription

Kunstfolder som pdf - Ulandssekretariatet
Tro, håb og overgreb
S
a
m
t
i
d
s
k
u
n
s
t
f
r
a
L
a
t
i
n
a
m
e
r
i1 · k
a
En særlig tak til: Rama King Nash, Edgar Arandia Quiroga, Mario Conde
Cruz, Diego Morales Barrera, Javier R. Fernandez Paton, Alberto Vilar
Taguchi, Roberto Rodriguez, Elena M. Garcés de Marcilla, Lourdes Amaro,
Juan B. Juarez, Darvin Rodriquez, Ramon Antonio Caballero, Walter Suazo Aguilar, Jose Victor Aguilar Guillen for inspirerende introduktion til
­boliviansk, guatemalansk og honduransk samtidskunst og for arbejdet med
og opbakningen til projektet.
Kunst er en del af kampen
for rettigheder
Mange steder i verden er det forbundet med livsfare at kræve sin ret – hvad enten det
gælder menneskerettigheder eller faglige rettigheder. Sådan forholder det sig også i
mange latinamerikanske lande.
Derfor sætter Ulandssekretariatets kampagne 2014 ’Tro, håb og overgreb – rettigheder
og kunst i Latinamerika’ fokus på netop krænkelser af rettigheder.
Samtidig har dansk fagbevægelse en lang tradition for at værdsætte kunst og bruge
kunst aktivt. Derfor er det også helt naturligt at tænke kunsten ind i dette års kampagne.
T r o , h å b o g o v e r g r e b – S amtidskunst fra L atinamerika
I lande som Guatemala og Honduras kan det betyde døden at sige sin mening, at være
F o rside : E rwin G uillerm o , E l secret o , A kr y l på l æ rred , 1 5 0 x 1 2 5 cm , 2 0 1 4
politisk aktiv og lade sig vælge som fagforeningsleder. Alligevel stiller mange modigt
B agside : E rwin G uillerm o E l S ue ñ o de la R a z o n , A kr y l på l æ rred , 1 5 0 x 1 2 5 cm , 2 0 1 4
op, og det, vi kan og skal gøre, er at lytte til deres historier, forstå deres kamp, huske
deres skæbner og fortælle om dem. Kunsten spiller i den forbindelse en vigtig rolle, når
U dstilling : B r ø ndsalen 2 3 . til 3 0 . M aj 2 0 1 4
vi skal forstå og huske.
F rederiksberg , R unddel 1 , 2 0 0 0 F rederiksberg
Gennem tiderne har kunsten haft meget forskellige kår. Men den afspejler næsten altid
P r o jektk o o rdinat o rer : M ads B ugge M adsen o g C arsten F lint H unneche
på den ene eller anden måde den samtid, den er blevet til i. Det kan du læse mere om i
dette kunstmagasin.
K urat o r : F rancesc o I pp o lit o
Vi har i vores valg af kunstnere og værker bestræbt os på at finde noget af det mest
R edakti o n : F rancesc o I pp o lit o o g G ladis J o hanss o n
interessante samtidskunst i Bolivia, Honduras og Guatemala. Forhåbentlig vil vær-
F o t o grafer : M aiken L y st , M ichael K o ef o ed o g J o rge S ilvestre
kerne fange din opmærksomhed - måske fordi du undres, måske fordi du udfordres på
G rafisk tilrettel æ ggelse : K o ef o ed / Ægir
dit værdisæt, eller måske fordi du synes, det fortæller sin egen, spændende historie.
T r y k : J ø rn T h o msen Offset A / S
Måske finder du en direkte rød tråd til tro, håb og overgreb.
U landssekretariatet , kunstnerne o g f o rfatterne
Dette kunstmagasin kan sagtens stå alene, men vi anbefaler på det varmeste, at du
C o p y right 2 0 1 4
besøger en af vore udstillinger. Hovedudstillingen har fernisering i Brøndsalen på
Frederiksberg 23. maj og er åben til og med 30. maj 2014. Derefter vil deludstillinger
turnere rundt i landet 11 måneder frem.
U l a n d s s e k r e ta r i at e t
I slands B r y gge 3 2 D
God læselyst!
2 3 0 0 K ø benhavn S
T lf . 3 3 7 3 7 4 4 0
Med venlig hilsen
E - mail : mail @ l o ftf . dk
www . ulandssekretariatet . dk
Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder
ISBN 987-87-90858-02-5
Ulandssekretariatet
3·
A f J avier F ern á nde z , B o livia
Samtidskunst i Bolivia
Forpligtet af virkeligheden
Den bolivianske historie har de seneste 60 år været præ-
I dette socio-politiske lys udvikledes den bolivianske
get af en række socioøkonomiske og politiske situatio-
samtidskunst.
ner, der grundlæggende har ændret hele det bolivianske
samfund.
Kunsten overtager gaderne
Under revolutionen i 1952 fik vægmalerier som kunstRevolutionen i april 1952, som tvang militærjuntaen
paradigme en næsten officiel fremtoning. Det var en
fra magten, medførte en usikkerhed i landet. En massiv
tid præget af sociale spændinger, og kunsten overtog
migration til byerne skabte en ny social urban klasse,
gaden og især murene på de statslige institutioner med
som agerede på nye og anderledes måder, især i den
inspiration fra de mexicanske vægmalerier.
M a r i o C o n d e C r u z | A cuarela G ericault en L o s A ndes E mbri o s de P o der | A kvarel | 5 6 x 7 6 cm | 2 0 1 1
økonomiske akse dannet af byerne La Paz, Cochabamba
og Santa Cruz.
På den anden side kom kunsten også til Bolivia som et
(1952-2009), Silvia Penaloza (født 1945) og Edgar Aran-
Fotograf og kunstner Mario Conde (født 1956) og Sol
resultat af mange kunstneres uddannelse i Europa og
dia (født 1950) har alle haft de sociale problemer som
Mateo (Roberto Loayza) (født 1956) opridser med subtil
Befolkningen blev fra 1967 holdt i en tilstand af kon-
USA. Dette ses bedst hos kunstnere som María Luisa
grundlag for deres kunstværker. Deres sønderlemmende
respektløshed den sociale adfærd og magtens luner i alt,
stant angst for guerillaen og de forbrydelser og kidnap-
Pacheco (1918-1982), Enrique Arnal (født 1932), Mary
kritik af de herskende regimer er da også årsag til, at de
hvad de laver. Ephraim Ortuño (født 1957), Enzo Lucca
ninger, som militærdiktaturerne gennemførte, indtil
Esther Ballivián (1927-1977) og Alfredo Plate (født
fleste af dem levede i eksil i forskellige lande i Europa og
(født 1965) og Javier Fernandez (født 1958) tyer til hud-
demokratiet blev reetableret ved udgangen af 1982.
1929), som alle spiller en vigtig rolle i skabelsen af en ny
Latinamerika under militærdiktaturerne.
løse metaforer i en slags dokumentarisk tegning, maleri
og ganske uformel kunst.
og fotografering, der viser stemningen i et samfund på
Folkelig bevægelse
Derimod forblev kunstnere som Roberto Valcárcel (født
vej til at bryde sammen frem til 2003, hvor landets styre
Perioden var præget af krænkelser af befolkningens
Kritik af herskende regimer
1951), Gastón Ugalde (født 1946) og Guiomar Mesa (født
ændredes radikalt.
frihedsrettigheder, af terror og ulovlig narkotikahan-
De vekslende militærdiktaturer genererede også en
1961) i Bolivia, hvilket også præger deres kunst. De kom
del. Og naturressourcer blev udbudt til transnationale
modstandskunst blandt især unge kunstnere, som uan-
til at udgøre en avantgarde med deres anderledes, æste-
Således er den dramatiske virkelighed for boliviansk
selskaber.
set deres ideologiske position og sociale status ønskede
tiske refleksioner og indsigelser mod regimet. Samtidig
kunst, som med parallelle linjer har fulgt den bolivianske
forandringer og anderledes magtfordeling i samfundet.
ser de første kunstgallerier dagens lys i Bolivia, hvilket
samtidshistorie og viser os kunstens evige dilemmaer.
Dette førte til dannelsen af en ny, folkelig bevægelse,
Det gælder for eksempel de kunstneriske kollektiver,
generelt fremmer produktion af kunst i alle afskygninger.
Kunst for kunst eller kunst forpligtet af virkeligheden.
som også er baggrunden for den nuværende regering, og
såsom ’70’er-cirklen’ og ’Utopiens velgørere’.
dermed begyndelsen på en periode præget af nationali-
Grafitti og fotografi
sering af strategisk vigtige virksomheder og økonomisk
Kunstnere som Diego Morales (født 1946), David Angles
I slutningen af 1900-tallet ses graffiti og politiske plakater
genopretning af landet.
(1955-2000), Max Aruquipa (født 1952), Benedict Ayza
i landskabet. Det er også her, foto-realismen tager form.
·4
D u ka n læ se a r t i k len om B ol iv ias
s a mt i d s k u n s t i s i n f u l d e l æ n g d e p å
U l a n d s s e k r e t a r i at e t s h j e m m e s i d e .
5·
M a r i o C o n d e C r u z | S in T itul o | A kvarel | 5 6 x 7 6 cm | 2 0 0 8
Mario Conde Cruz, Bolivia
Maler: Mario Conde er en af Bolivias vigtigste samtidskunstnere. Essensen af hans værker ligger i det
faktum, at de med hans helt unikke brug af akvarel
giver en ny dynamik til kunsten og dens referencer
til folkloristisk kunst. Hans arbejde er en slags visionær surrealisme. Han er besat af at søge dybt ind i
detaljerne og i de skjulte afkroge i materialet samtidig
med, at han fordyber sig i oplevelser af virkelighed.
Han arbejder med en hyper-virkelighed, som er et
resultat af moderne teknologi.
·6
M a r i o C o n d e C r u z | I nstallaci o n | A kvarel | 3 0 x 5 6 cm | 2 0 1 3
7·
M a r i o C o n d e C r u z | E l C h o cl o | A kvarel | 5 6 x 7 6 cm | 2 0 1 2
M a r i o C o n d e C r u z | E studi o V irgen dee l o s L agart o s | A kvarel | 5 6 x 7 6 cm | 2 0 1 2
·8
9·
Guiomar Mesa, Bolivia
Maler: Et af de tilbagevendende temaer i Guiomar
Mesas plastiske arbejde er kvinder. Mødre, børn,
søster, model.
Guiomar Mesa gransker den kvindelige psyke, og hun
opponerer mod den daglige søgen efter ’at se godt ud’
eller at blive velanset. Guiomar Mesa stiller dermed
et ubønhørligt spørgsmålstegn ved sit køns virkelige
eller påtagede roller – roller, som synes konstrueret af
det machosamfund, der misbruger det feminine. En
opfattelse, der i øvrigt er udbredt og har opbakning
fra de vigtigste kunstnere i postmodernismen.
Edgar Arandia, Bolivia
Maler: Edgar Arandia genopliver det præcolumbianske billedsprog, den gamle ikonografi, og forsvarer
dens overlevelse i nutiden. I abstrakte og figurative
rum analyserer han menneskets eksistentielle problemer i en verden af konstant søgen efter identitet
og en plads i den globale landsby.
Hans akrylmalerier henviser til stumme dialoger,
udefinerbare enheder, der deler et levende rum,
omgivet af tomhed og usikkerhed. Refleksioner af
mennesker og dyr, der strejfer rundt i labyrinten af
multipolaritet, tabt i deres ønske om at være i Andesbjergenes landlige og bymæssige virkelighed. Hans
kunstværker har et stærkt ekspressionistisk indhold,
som leder os til drømmeverdener.
E d g a r A r a n d i a | L a passi o n de o tr o | M i x ed på l æ rred | 9 5 x 1 1 0 cm | 2 0 0 7
· 10
Gu i o m a r M e s a | L entejuelas | Olie På L æ rred | 1 4 0 x 1 2 0 cm | 2 0 0 9
11 ·
· 12
Gu i o m a r M e s a | F o t o graf o | Olie på l æ rred | 1 4 0 x 2 0 0 cm | 2 0 1 1
13 ·
Vicente
Endara,
Bolivia
Maler: Endara stiller i
sine værker spørgsmålstegn ved det moderne samfunds værdier og adfærd. Med
sine værker deltager
han i samfundsdebatten og kommenterer
historieskrivningen.
Vicente Endera angriber nutidens forbrugerisme og udtrykker
sin fordømmelse af de
herskende klassers
pral af deres økonomiske og åndelige magt.
Endara er en del af
den nye generation af
bolivianske kunstnere,
som bliver kaldt for ’de
D i e g o M o r a l e s B a r r e r a | E l traje del angel esta list o | A kry l på l æ rred | 1 5 0 x 1 6 0 cm | 1 9 9 9
nye kunstnere’.
Diego Morales Barrera,Bolivia
Maler: Tilstedeværelsen af Diego Morales’ kunst er indiskutabel. Teknik og koncept fusionerer harmonisk i
hans malerier, tegninger og tryk. Hans disciplinerede arbejde som global kunstner har opbygget en universel
identitet i hans æstetiske vision af mennesket og verden. De mange år i eksil har givet ham et uudsletteligt
mærke. Hans billeder viser os smerte, træthed og styrken i væsener belastet af magt. Hans malerier indeholder en række skjulte følelser. En metafysisk tilstedeværelse af en hukommelse brændt af en dagligdag og
historie af frygt og overlevelse. Hans groteske figurer repræsenterer den mørke side af de vildeste lidenskaber, og hans pensel bliver den uforsonlige dommer over bedragere. Et slør af inteligent ironi tager os med til
parallelle fabelverdener af fantasidyr og himmelske væsener, som en oase af ro midt i turbulente vande.
V i c e n t e E n d a r a | S in C abe z a | Olie på l æ rred | 1 2 0 x 8 0 cm | 2 0 1 2
· 14
15 ·
Javier R. Fernandez Paton, Bolivia
Maler: Javier Fernandez er en dygtig maler med en ypperlig
sans for udvikling af akvarelteknikken. Han arbejder med
inspiration i elementer af 1800-tallets kunst. Og via sin
tekniske kontrol af akvarelteknikken og brugen af grå og
sepia skaber han billeder af drømme. Atmosfærefyldte
drømme og spøgelseshistorier, der giver betragteren en
følelse af fravær.
J av i e r R . F e r n a n d e z Pat o n | L o s M usic o s | A kvarel | 7 6 x 5 7 cm | 2 0 1 3
Max Aruquipa Chambi, Bolivia
Tegner og gravør: Max Aruquipas linjer er som stærke kløer. De laver ridser i overfladen og manifesterer hans intentioner. Hans arbejde
bidrager med nye elementer til universalisering af en æstetik og etnisk identitet, en ny social spiral. Værkerne søger ikke berettigelse; de
hævder ikke at være revolutionerende og ej heller at resultere i sociale protester. Kunstenerens landlige baggrund, hans rejse til byen og
hans opfattelse af virkeligheden har tilladt ham at granske og repræsentere tidens gang på en ganske direkte måde. Hans figurer taler for
sig selv. De har stærke følelsesmæssige udtryk i ansigt og kropsholdning – de emmer af ømhed og vrede. Stædigt, ulykkeligt vidende om
deres rolle i kampen for permanent forandring og en skjult længsel efter et samfund baseret på tolerance og lighed. Hans arbejde er en
hyldest til det menneskelige oprør.
· 16
M a x A r u q u i pa C h a m b i | R o b o de discus | A guafuerte aguatinta | 6 0 x 4 0 cm | 1 9 9 8
17 ·
H e r m i n i o P e d r a z a | S in T í tul o | R epr o dukti o n | Olie på l æ rred | 1 4 0 x 2 8 0 cm | 1 9 8 8
H e r m i n i o P e d r a z a | S in titul o | R epr o dukti o n | Olie på l æ rred | 1 8 9 x 1 6 8 | 1 9 9 3
· 18
H e r m i n i o P e d r a z a | E l ret o rn o | R epr o dukti o n | Olie på l æ rred | 1 8 9 x 1 6 8 cm | 1 9 9 3
19 ·
S o l M at e o | I t ’ s a G as | R epr o dukti o n | M i x ed M edia | 1 4 0 x 1 0 7 cm | 1 9 8 6
Ef r a i n O r tu n o | C . I . | R epr o dukti o n | G rafit på Papir | 9 6 x 9 9 cm | 1 9 8 2
· 20
21 ·
A f J uan B . J u á re z , G uatemala
Samtidskunst i Guatemala
Udforskning af identiteten
Som det er typisk for et kulturelt og flersproget land, der
Derfor arbejder moderne kunstnere i Guatemala i dag
bærer tydelige spor af sin fortid som koloni, har Guate-
på lige fod med de traditionelle kunstnere, der har deres
malas kunst karakter af udforskning, opdagelse, ska-
fokus på den lokale kultur, i at bruge innovativ teknologi
belse og bekræftelse af sin egen identitet, midt blandt
til at skabe konceptuelle udtryk, som er mere lydhøre
rodfæstede, historiske fordomme og i en kompleks og
over for effekterne af global kultur.
Gu i l l e r m o M a l d o n a d o | E studi o para H o mbre en R o j o | X y l o graph y – c o l o r | 5 0 x 3 3 cm | 2 0 1 3
Gu i l l e r m o M a l d o n a d o | L a Pachanga - M ú sic o s | X y l o graph y – c o l o r | 4 9 x 3 0 cm | 2 0 1 3
foranderlig verden.
Landskabet udfylder stadig en social og historisk funkDet gælder især den kunst, der begyndte at udvikle sig i
tion i den kunsteriske konstruktion og anderkendelse af
det tyvende århundrede. Den er præget af udforskning,
den guatemalanske identitet.
fordi denne identitet har været skjult, benægtet, margi-
resultaterne fra den revolutionære periode og ofre for
Fredsaftale viser nye veje
politisk undertrykkelse af den militære regering.
I 90’erne blev kunstscenen indtaget af en generation,
naliseret og forvrænget siden kolonitidens begyndelse.
Landskabsmalerierne og den kunstneriske fortolkning
Derfor er værkerne fra seneste århundrede både en
af hverdagslivet muliggjorde både et objektivt syn på
Kunsten fra denne periode var centreret om at doku-
opdagelse og en positiv manifestation af det at være
landets kulturelle mangfoldighed og et kritisk syn på
mentere den blodige vold, som blev brugt til at forfølge
guatemalansk.
den sociale og politiske virkelighed. Mens den abstrakte
ledere af fagforeninger og studenterorganisationer. Det
Fredsaftalen i 1996 og optimismen i det guatemalanske
kunst, som havde rødder i Europa, fik en lyrisk-poetisk
var en modig kunst – et maleri af grynet realisme – der
samfund blev begyndelsen til nye processer og modeller
Afspejler sociale forhold
karakter, som gav liv til enkle, formelle, matematiske
dokumenterede tortur, drab, bortførelser og forsvindin-
for demokratisk regeringsførelse. Inden for det kultu-
Friheden fra fordomme og undertrykkelse, som ud-
refleksioner.
ger af modstandere af det militære styre.
relle felt gjorde fredsaftalen det muligt at overvinde den
historisk bevidsthed omkring guatemalansk identitet.
Det var kunstnerne under den revolutionære periode
I slutningen af 70’erne og i begyndelsen af 80’erne var
Og sammen med disse muligheder genvandt den gua-
Guatemalansk kunst fra det tyvende århundrede har
(1944-1954), der sammensmeltede realismen fra
borgerkrigen på sit højeste. I dette miljø af vold, mis-
temalanske kunst sin udforskende og konstruktive vej
derfor ikke kun fungeret som en afspejling af sociale
landskabskunsten med lyrikkens geometriske abstrak-
tænksomhed, frygt, anklager og magtmisbrug måtte
i den kulturelle identitet. Denne gang i en langt mere
forhold og udtryk for eksistentielle tilstande, men som
tioner.
kunstens sprog undvære de barske udtryk for vidnes-
invasiv og hurtig verden, hvor billedet spiller en central
byrd og for indlysende og direkte beskyldninger, som
rolle i befrielsen af tanker og identitet.
der ikke havde kendt andet end krigens virkelighed og
ideologiske polarisering, der herskede under krigen.
trykkes i kunsten, bidrager til at opbygge og styrke en
en måde at forstå og tilegne sig virkeligheden på.
Fra optimisme til bitterhed
havde kendetegnet kunstnere det foregående årti.
I alle de forskellige kunstneriske stilarter, der svarer til
Al den utopiske optimisme og ideologiske naivitet, som
Man brugte ironi, dobbeltbetydninger og poetiske fines-
forskellige stadier i kunsthistorien, dyrkes landskabet,
de unge kunstnere besad i 40’erne og 50’erne, blev ud-
ser til at udtrykke den stigende harme. Fordømte krigens
socialrealismen og den konceptuelle kunst med samme
skiftet med skuffelse og bitterhed af næste generations
grusomheder og det militære styres overgreb og udske-
passion.
kunstnere i 60’erne, da de blev vidner til afviklingen af
jelser i et grafisk og næsten litterært sprog.
· 22
dens komplicerede afledninger.
D u k a n l æ s e a r t i k l e n o m G u at e m a l a s
s a mt i d s k u n s t i s i n f u l d e l æ n g d e p å
U l a n d s s e k r e t a r i at e t s h j e m m e s i d e
23 ·
Verónica Riedel, Guatemala
Maler, filmskaber, fotograf og kunstner inden for forskellige medier: Verónica Riedels teknikker, begreber,
metoder og udtryksform er en perfekt illustration af
nutidig, guatemalansk efterkrigstidskunst, hvor nye
indsigter og perspektiver på virkeligheden artikuleres igennem visuel kunst i den teknologiske tidsalder.
Således er hendes eget sprog blevet til igennem
udforskning af de dybere lag af den guatemalanske
kultur og igennem behovet for at udtrykke ægte
følelser. Hendes kunst er centreret om kvinden: Det
at være kvinde og i særdeleshed den mytiske dimension af den guatemalanske maya-kvinde. Hendes
fotografiske portrætter af maya-kvinder i forskellige aldre involverer stoffer og andre objekter fra de
autentiske maya-dragter, og de kobler sandhed og
realitet med illusorisk virkelighed.
V e r ó n i c a R i e d e l | D o ñ a A na | D igital f o t o m o ntage | 6 0 x 5 0 cm | 2 0 1 3
· 24
25 ·
Erwin Guillermo,
Guatemala
Tegner, grafiker, maler og bil-
Elena M. Garcés de
Marcilla, Guatemala
ledhugger: Erwin er i dag en af
Maler og grafisk designer: Elena
de vigtigste kunstnere i Guate-
María Garcés har en baggrund
mala, og hans fremragende og
som succesfuld grafisk designer.
forskelligartede kunst har en klar
Hun har bevæget sig fra effektive
reference til Guatemalas kultur.
grafiske former til mere billedlige
Værkerne er i eksalterede og strå-
kommunikative udtryk. Fra for-
lende farver og udtrykker en aktiv
mater med store proportioner til
fantasi, der udvider de poetiske og
massive, fokuserede og gennem-
konceptuelle linjer, som udgår fra
slagskraftige kompositioner, til
refleksion og erfaring. Malerierne
former og farver i klare og lysende
har en instinktiv vitalitet af kom-
værker. De åbenlyse dekorative
plekse stimuli fra det sociale og
hensigter i konstruktionen af
kulturelle miljø, hvori malerierne
miljøer og atmosfærer bevirker, at
udspiller sig. Hans billeder har en
hendes værker minder om væg-
egen virkelighed. De legemliggør
malerier af den banebrydende
og projicerer egne værdier. Deres
kunstner Carlos Merida. Ligesom
sensualitet hviler i sig selv. Det er
Merida er Elena María Garcés’
ikke en idealisering af virkelighe-
malerier en poetisk abstraktion af
den, hvor kritik er opgivet, men er
mayaernes tekstiler, ikke igennem
en fuld realisering af det forestil-
dansende geometri som Merida,
lede. Det tropiske tema egner sig
men en mere syngende rytme af
til en overflod af fantasi og udtryk.
kvindekroppe.
Disse nye billeder indfanger ikke
vellystige kvinder, sensualiteten af en eksotisk frugt eller en
farverig eksalteret natur, men
indfanger korrekt, velformuleret
og velbevaret charme i disse realiteter, som er så langt fra os.
E r w i n Gu i l l e r m o | P ers o naje en el Parais o | K ulstift o g pastel på l æ rred | 1 3 1 x 1 0 0 cm | 2 0 1 3
· 26
E l e n a M . G a r c é s d e M a r c i l l a | G l o s o li | M i x ed media på l æ rred | 1 5 1 x 1 0 0 cm | 2 0 1 4
27 ·
Marlov Barrios, Guatemala
D e L a S erie F ulg o r – 9
Arkitekt, maler, tegner, billedhugger og grafiker:
Marlov Barrios har det seneste årti været en af
hovedpersonerne på Guatemalas kunstscene. Som
flittig studerende, forsker og eksperimentator inden
for det visuelle sprog er hans kunstneriske arbejde
i konstant forvandling. Hans kunst strækker sig fra
det historiske og traditionelle, til det moderne og
konceptuelle, fra legesyg og festlig til det kritiske og
ironiske, fra det virkelige til det fantasifulde og fra
det lokale og populistiske til det okkulte og universelle. Som kunstner er han seriøst engageret i sit
arbejde, og han stoler mere på arbejde og disciplin
end på inspiration. På trods af de begrænsninger, der
findes i miljøet omkring det kunstneriske erhverv,
er hans arbejde og liv dominereret af et positivt syn
på virkeligheden, som ikke er uden tankevækkende
kritik, der til tider også kan være sønderlemmende.
Marlov Barrios stil er et resultat af hårdt arbejde, som
D e L a S erie F ulg o r – 1 0
har givet ham troen på, at verden kan ændres.
M a r l o v B a r r i o s | D e L a S erie F ulg o r – 5 | A kvarel o g bl æ k på papir | 3 6 x 2 6 cm | 2 0 1 4
· 28
M a r l o v B a r r i o s | D e L a S erie F ulg o r – 1 1 | A kvarel o g bl æ k på papir | 3 6 x 2 6 cm | 2 0 1 4
29 ·
Gu i l l e r m o M a l d o n a d o | F usi ó n E studi o T ransici o nes | X y l o graph y – c o l o r | 6 0 x 4 5 cm
Guillermo Maldonado, Guatemala
Gravør: I midten af 1980’erne, i skyggen af landets borgerkrig, gik Guillermo Maldonado tilbage
til håndværkertraditionen inden for religiøst billedsprog og populærkultur og begyndte at
Gu i l l e r m o M a l d o n a d o | T rancici o nes H o mbre Pá jar o | M o n o print | 6 0 x 4 5 cm
udvikle billedlige og grafiske teknikker såsom indgravering i træ. Det bliver senere det fremherskende sprog i hans kunstneriske udtryksform. Guillermo Maldonado har udviklet temaerne
fra den folkelige kultur – det vil sige fra billeder af engle og helgener til hverdagens scener på
markederne, i parker og fængsler. Hans kunst har altid realistiske og figurative udtryk med en
umiskendelig resonans forbundet med hukommelse, ødelæggelse og intimitet. Således synes
hans arbejde at hidrøre fra en proces, hvor kunstnerens melankolske og reflekterende karakter
fusionerer med den langsomme og krævende flid, som kendetegner indgraveringer i træ. En
fusion, der producerer følelsesladede billeder, ømt plukket fra den kollektive hukommelse af
klarsynet, årvågen bevidsthed.
· 30
31 ·
A f R am ó n A nt o ni o C aballer o , H o nduras
Samtidskunst i Honduras
Forbinder politik og æstetik
De processer, som koloniseringen af atlanterhavsky-
laterer sig altså til politikken, fordi den nedbryder gamle
sten i sin tid satte i gang, har været med til at forme de
måder at være på, at gøre og sige ting på.
sociale rum, hvor interne konflikter og konflikter med
nabolandene finder sted.
Dermed kan man sige, at den honduranske kunst, som
den har set ud siden konsolideringen af bananmono-
De centralamerikanske lande har såvel fortiden som
polet, har haft en ekstraordinær evne til at tilpasse sig
kolonier som den nutidige verdensøkonomi til fælles.
den sociale virkelighed og tilbyde os synspunkter, som
Men der er dog visse forskelle og undtagelser. En af und-
svinger mellem det idylliske og det ironiske omkring den
tagelserne er banan-enklaverne. Banankompagnierne
samme virkelighed.
D a r v i n R o d r i q u e z | M e z z z cla | K inesisk bl æ k - S atineret Papir | 1 0 2 x 7 7 cm | 2 0 1 4
i Honduras har i den grad defineret den honduranske
Du kan læse artiklen om Honduras’
historiske og kulturelle udvikling siden begyndelsen af
Integreret i den folkelige bevægelse
det tyvende århundrede.
Inden for samtidskunsten har lysten til at dokumentere
Den politiske situation fik en række forskellige konse-
den sociale virkelighed fået mange kunstnere, særligt i
kvenser for kuluren generelt og for kunsten i særdeles-
Den sporadiske oprettelse af kulturelle centre og udbre-
1980’erne, til at arbejde med dokumentaristiske træk:
hed. Den fik indflydelse på måden at opfatte, skabe og
delse af kunst i forskellige former har således også væ-
Knyttede næver, sårede hænder, skadede sværd, blod
kommunikere kunstværker på.
ret forbundet med banan-enklavernes og lokale eliters
på brystet, dybtfølte skrig...
ideologiske behov.
s a mt i d s k u n s t i s i n f u l d e l æ n g d e p å
U l a n d s s e k r e t a r i at e t s h j e m m e s i d e
Hos Rooster er verden fordrejet og uden mulige måder
Kunstnernes laboratorium
at forestille sig ligevægten på. Hos Chinchilla drejer det
I en verden, hvor en stor del af menneskeheden bliver
90’erne blev det laboratorium, hvori de honduranske
sig om tingenes og individernes detaljer – så meget, at de
Kunsten relaterer til politikken
holdt fysisk og moralsk nede, bliver kunstnerne motive-
kunstnere valgte en ny vej at gå. En praktisk, interdisci-
bliver frataget deres oprindelige betydning.
Relationen mellem æstetik og politik kan ikke forstås
ret til at integrere sig i den folkelige bevægelse, sådan
plinær vej, der dog i vid udstrækning var taget forskud
som to fuldstændig adskilte områder, men som en
som også mange andre kunstnere i verden har gjort.
på af Catlos Zúñiga Figueroa og Arturo López Rodezno
Rodríguez giver os sine bud på historiens samvittighed.
forbindelse, som er iboende definitionerne af begge
Kunstnerne oplevede forvirrende, politiske projekter og
i mellemkrigsårene og af Arturo Luna, Aníbal Cruz og
Han vil sætte os i kontakt med den virkelighed, der gæl-
områder, siger filosoffen Jacques Rancière.
havde en fornemmelse af undergang.
Virgilio Guardiola under den kolde krig.
der for millioner af mænd, kvinder og børn, som ikke har
Kunsten er ikke et isoleret fænomen, som har værdi
Det var disse nederlag, der fangede mange kunstnere
I indeværende årti ser man, hvordan den sociologiske
alene i sig selv. Den giver mening i forhold til formidling
følelsesmæssigt og efterlod dem uden lyst til at skabe
bekymring former de nye kunstneres æstetiske bevidst-
Det er en kunst, der har værdi som historisk øvelse, men
af en fælles virkelighed. Kunsten giver os et fælles rum –
nye udtryk. Tiden var mere moden til direkte og bekræf-
hed. Dette gælder blandt andet for Legan Rooster, César
også som etisk beslutning, fordi den i kraft af erindrin-
den tilbyder en hidtil totalt ukendt fordeling. Kunsten re-
tende værker under temaet dagligliv.
Chinchilla og Darvin Rodríguez.
gen gør os mere menneskelige.
opgivet – men vil livet.
· 32
33 ·
D a r v i n R o d r i q u e z | D escarga | K inesisk bl æ k - S atineret Papir | 1 0 2 x 7 6 cm | 2 0 1 4
Darvin Rodriguez, Honduras
Tegner og maler: Med sit moderne billedsprog befinder Darvin Rodriguez sig et sted mellem tegning og pop art. Han arbejder med forholdet mellem tradition og innovation, mellem materie og mening, mellem reference og budskab. Med sine tegninger frembringer Rodriguez
en verden af væsener, som skal fungere som mediatorer, der tilbyder betragteren en historisk hukommelse og genskabelse af en tabt
værdighed. Han forsøger ikke at slette sporene af konflikt og smerte, men snarere at understrege dem i form og omfang. Han har lyst
til at udfordre betragteren. Rodriguez søger at ’retsforfølge’ den voldelige historiske virkelighed i Honduras med sine ekspressionistiske
billeder. Han bruger denne form for agitation til at komme i kontakt med de mange mænd, kvinder og børn, der ikke giver op.
D a r v i n R o d r i q u e z | L a R evelaci o n | P r o m o ci o n de una muerte anunciada | Olie på l æ rred | 1 , 7 8 x 1 , 2 2 cm | 2 0 1 2
· 34
35 ·
T r o ,
h å b
o g
o v e r g r e b
–
S a m t i d s k u n s t
f r a
L a t i n a m e r i k a