Styr på dine penge” (pdf)

Transcription

Styr på
dine
penge
ÅOP
SKAT
LØN
Styr på dine penge
“Styr på dine Penge” er udviklet til brug under Pengeugen. Formålet med Pengeugen er at lære eleverne i de
ældste klasser om penge og privatøkonomi. Pengeugen er
arrangeret af Finansrådet, bankernes brancheorganisation
og Danmarks Matematiklærerforening.
Forfattere:
Jørgen Korsgaard, Per Haspang,
Jørgen Uhl Pedersen og Gert B. Nielsen
Grafisk tilrettelægning: Bjørn Rasmussen Grafik
Omslag: Finansrådet
Tryk: Finansrådet
ISBN: 978-87-91887-63-5
Copyright:
Forlaget Matematik og Finansrådet 2015
www.dkmat.dk og www.finansraadet.dk
Materialet kan frit anvendes i undervisningsøjemed
mod tydelig kildeangivelse.
Fotos: Colourbox
Forord
Ø
nsker du dig en ny telefon, tablet, guitar
eller drømmer du om at se Barcelona
mod Chelsea i Champions League eller en
shoppingtur til New York? Så er du nødt til at
lære mere om penge, og om hvordan du styrer
din økonomi.
Sammen med hæftet “Viden om penge” udgør dette hæfte det officielle undervisningsmateriale til Pengeuge.
Vi har startet Pengeuge, fordi det er vigtigt,
at I får styr på penge og privatøkonomi, allerede når I får jeres egne penge at råde over, fx
i forbindelse med at I bliver konfirmeret eller
får fritidsjob.
Når man først har lært om penge, så glemmer man det aldrig igen og man vil have
glæde af det hele livet. På den måde er det
faktisk lige som at lære at køre på cykel.
I løbet af Pengeugen kan du og dine klassekammerater også deltage i den landsdækkende konkurrence “Nå dit mål”, hvor I skal
hjælpe Louise med at træffe det rette valg i en
række situationer, hun møder i sin hverdag.
Materialet er udarbejdet, så det kan anvendes i både matematik og samfundsfag, ligesom
lærervejledningen er udarbejdet i samarbejde
mellem Danmarks Matematiklærerforening
og Foreningen af lærere i historie og samfundsfag (FALIHOS).
God fornøjelse!
Danmarks Matematiklærerforening,
FALIHOS og Finansrådet.
Styr på dine penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening og Finansrådet
1
Indhold
Økonomi
på spil
Velfærd
Side 4-6
Side 18-19
Aktier og
obligationer
Penge og økonomi
griber ind i alle dele af
hverdagen.
Side 16-17
Skat
Side 7
På de følgende sider lærer du
mere om, hvordan vi betaler til velfærdssamfundet, hvordan din skat er skruet
sammen og om lån og opsparing.
Det har alt sammen betydning
for dig, hvis du vil nå det,
du drømmer om.
ÅOP
Side 14-15
Lån
Opsparing
Side 12-13
Side 10-11
2
Løn
Side 8-9
Hvad
r
r
ø
ø
s
f
i
f
r
F
Hjer
mand
Chau
nefo
Drømmer
t
s
i
l
Me
r
a
s
n
k
r
I
n
e
u
g
eniør
die
r
Jo
gra
peut
a
r
i om
e
t
o
i
f
r
i
Fys
e
k
r
v
i
e
a
g
k
r
nkråd
iote
l
a
It-pr
?
B
b
i
r
B
e
ogra
k
t
i
n
a
n
S
k
mmø
OSU
Me
ora Dyrlæ
r
b
-ass
Psy
a
g
e
L
iste
e
ko
g
Arki
Tøm
læ
nt
log
d
r
n
t
e
e
r
r
a
kt
er
T
æ
L
Fotos: Colourbox
Land
Hvordan ser jeres liv ud om 10 år?
Hvad vil I
gerne nå?
I sætter jer nu sammen i grupper a 2-3 og forklarer på skift hinanden, hvad I har overvejet og
fundet ud af.
Er der andre
veje til jeres
drømmejob?
3
Fotos: Colourbox
I skal enkeltvis bruge 10 minutter på at kunne
forklare to klassekammerater, hvordan jeres liv
ser ud om 10 år.
• Er I håndværkere, er I SOSU-assistenter, beskæf tiger I jer med handel eller noget helt fjerde?
• Hvad har I gjort fx i form af uddannelse
for at nå det mål, I har sat jer?
• Hvad er I særligt glade for ved jeres drømmejob?
• Hvor mange penge bruger I og på hvad?
• Lægger I budget og hvordan?
Danmark er en velfærdsstat
velfærd
Skoler, hospitaler, forsvar, ældrepleje, SU, motorveje,
broer, kollektiv trafik og meget andet betales af stat og
kommuner. Hvis man i en periode ikke har et arbejde,
kan man få hjælp fra det offentlige fx dagpenge eller
kontanthjælp.
Sådan fordeler udgifterne sig
til vores velfærdssamfund
i 2015:
Foto: Bjørn Rasmussen
Det koster penge at have
et velfærdssamfund
En ny skole til 740 elever koster ca.:
Sundhedsvæsen
245 mio. kr.
15 kr.
Kilde: Gladsaxe Kommune
Økonomiske
anliggender
(fx byggeri, transport
Miljøbeskyttelse
1 kr.
og råstofudvinding)
6 kr.
Fritid, kultur
og religion
3 kr.
Udgiftsfordeling pr.
Offentlig orden
og sikkerhed
(fx politi)
2 kr.
100 kr.
Foto: Colourbox
Undervisning
14 kr.
Social beskyttelse
(fx dagpenge og
kontanthjælp)
Forsvar
2 kr.
Generelle
offentlige tjenester
(fx domstole og
ulandsbistand)
13 kr.
Folkeskolen koster:
71 mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik
4
44 kr.
At Danmark er en velfærdsstat betyder, at vi er fælles om at betale udgifterne til vores velfærd.
Vi bruger hvert år ca. 1000 mia. kr.
i “Fællesskabet Danmark”
Foto: Colourbox
Foto: Bjørn Rasmussen
Det velfærdssamfund, vi har i dag, koster hvert år
ca. 1000 mia. kr.
Staten og kommunerne får pengene fra skatter,
moms og andre afgifter, som betales af landets
borgere og virksomheder.
Indkomstskat
58 kr.
Natur og miljø koster:
Offentlig orden og sikkerhed koster:
8,1 mia. kr.
Sådan fordeler
samfundets indtægter
sig i 2015:
21,5 mia. kr.
Moms mv.
29 kr.
Indtægtsfordeling pr.
Miljøskatter
8 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag mv.
100 kr.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
1 kr.
Skat af
formue og ejendom
Social beskyttelse koster:
5 kr.
Sundhed koster:
482,7 mia. kr.
162,7 mia. kr.
5
Er velfærd
noget værd?
Der er forskel på, hvad man får i løn for et bestemt
stykke arbejde, afhængig af hvilket land man bor i.
Der er også forskel på, hvad man betaler i skat i de
forskellige lande.
Undersøg i grupper
I skal nu sætte jer sammen i grupper a 2-3 og undersøge lønforskellene og priserne på en burger.
• Hvad burde en burger koste i USA, når time lønnen er 54 kr. sammenlignet med timeløn
og pris i Danmark?
• Hvad burde timelønnen i USA være, for at
man får det samme ud af sine penge som i
Danmark?
I kan fx undersøge det ved at finde ud af, hvor dan man i de to lande kan få lige mange
burgere for sin løn.
• Hvorfor accepterer burgerkæder i Danmark den
store lønforskel mellem USA og Danmark??
Burgerkæde
En burger koster i Danmark ca. 35 kr.,
men kun 29 kr. i USA.
Danmark:
35 kr.
USA:
29 kr.
I Danmark betaler vi typisk 36 % i skat.
I USA betaler man 27 %
• Hvis man arbejder for en burgerkæde i Danmark,
tjener man 120 kr. i timen.
• For det samme arbejde tjener man i USA 54 kr.
i timen.
Danmark:
Danmark:
36 %
27 %
USA:
54 kr.
Tegninger: Bjørn Rasmussen
120 kr.
6
USA:
I skal nu sætte jer sammen i grupper a 2-3 og
undersøge, hvorfor der er forskel på, hvad man
betaler i skat i Danmark og i USA.
• Betaler det offentlige noget for os, som det ikke
gør i USA?
• Er der en offentlig service, som I finder unød vendig eller for stor?
• Synes I, det er godt eller skidt med så høj en
skatteprocent, som vi har I Danmark?
Det årlige
skatteregnskab
SKAT
• I 2015 er der et personfradrag på 32 600 kr.,
hvis man er under 18 år.
• I 2015 er der et personfradrag på 43 400 kr.,
hvis man er fyldt 18 år.
• Det betyder, at hvis man tjener mindre end
personfradraget, skal man ikke betale skat.
lige indkomst minus forskellige fradrag
fx beskæftigelsesfradrag og renteudgifter
Skatten beregnes i procent af 2 forskellige beløb:
• Den personlige indkomst – dvs. alle ind komster minus arbejdsmarkedsbidrag
• Den skattepligtige indkomst – dvs. den person-
Af lønindkomsten skal man betale arbejdsmarkedsbidrag, men til gengæld får man et
beskæftigelsesfradrag, som i 2015 er 8,05 % af
lønindkomsten (max 26 800 kr. i 2015).
Prøv med regnearket
Skatteberegneren.xls om
beregningerne er rigtige.
Tal fra forskellige
kommuner
I skemaet kan I ændre de
forskellige tal. I de første tre
kolonner er de rigtige tal indtastet. I skal selv finde tallene
for kommuneskat og kirkeskat i de tre sidste kommuner.
I kan hente tallene her:
http://www.skm.dk/skattetal/
satser/kommuneskatter/
• Beregn nu Simons (se næ ste opslag) disponible ind komst i de 6 forskellige til fælde. Brug eventuelt
regnearket Skatteberegneren.xls.
• Prøv at foretage mindst en
af beregningerne uden
brug af regnearket.
Kommuneskatter 2015
Kommune
ÅrhusRoskilde
Vejle
København Svendborg
Jeres egen
Årsløn
40 000 kr.
25 000 kr.
50 000 kr.
30 000 kr.
60 000 kr.
45 000 kr.
Personfradrag
32 600 kr.
32 600 kr.
32 600 kr.
32 600 kr.
32 600 kr.
32 600 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag
8 %
8 %
8 %
8 %
8 %
8%
Beskæftigelsesfradrag
8,05 %
8,05 %
8,05 %
8,05 %
8,05 %
8,05 %
Bundskat
8,08 %
8,08 %
8,08 %
8,08 %
8,08 %
8,08 %
4 %
4 %
4 %
4 %
4 %
4%
Kommuneskat
24,40 %
25,20 %
23,40 %
Kirkeskat
0,75 %
0,84 %
0,90 %
Sundhedsbidrag
7
Simon arbejder
i et supermarked
LØN
Tekst
Antal
Arbejdstimer
Sats/Grundlag
50
55,35 kr.
ATP bidrag
Her ser I Simons lønseddel
2737,50 kr.
AM-bidrag
8 %
219 kr.
A-skat
0 kr.
0 km
+
2767,50 kr.
30 kr.
AM-bidragsgrundlag
Kørselsgodtgørelse
3,73 kr.
0 kr.
Løn til udbetaling
2518,50 kr.
Overført til feriekonto
Simon arbejder i et supermarked, hvor han fylder
varer op i grøntafdelingen. Det varierer, hvor meget
han arbejder, men de fleste uger er det 8-10 timer.
Simon bruger nogle af pengene på tøj og biografture,
men sparer også op til sommerferien.
Ud over den løn Simon får udbetalt, indbetaler
arbejdsgiveren feriepenge til en konto.
• Feriepengene udbetales til Simon, når han
holder ferie.
• Feriepengene er en procentdel af lønnen.
I 2015 er det 12,5 %.
Gennemgå lønsedlen og tal om de forskellige
begreber.
Simons timeløn er 55,35 kr.
I februar måned arbejdede han 32 timer.
Hvor mange penge tjente Simon i februar måned før
og efter skat?
Alle, der arbejder, skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
Pengene bruges til at sende fx arbejdsløse på kursus.
Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster fx SU og dagpenge.
Simon skal også betale ATP (Arbejdsmarkedets
TillægsPension). Det er en pensionsordning, næsten
alle voksne i arbejde betaler til. Man betaler ATP,
8
–
12,5 %
314,81 kr.
ATP-satser 2009-2015
A-bidrag
Lønmod-
tagerens
andel (1/3)
kr. Arbejds- giverens
andel (2/3)
kr.
Bidrag
i alt
kr.
Månedslønnede
pr. md
(Arbejdstimer pr. måned)
Mindst 117
90,00
180,00
270,00
Under 117 – men mindst 78
60,00
120,00
180,00
Under 78 – men mindst 39 30,00
60,00
90,00
Under 39
0,00
0,00
0,00
14-dages lønnede
(Arbejdstimer i
14-dages periode)
Mindst 54
Under 18
Ugelønnede
(Arbejdstimer pr. uge)
Mindst 27
Under 9
Løsarbejdere
Pr. time*
pr. 14 dage
47,40
31,60
15,80
0,00
94,80
63,20
31,60
0,00
142,20
94,80
47,40
0,00
pr. uge
23,70
15,80
7,90
0,00
47,40
31,60
15,80
0,00
71,10
47,40
23,70
0,00
0,64
1,28
1,92
*) Ved løsarbejdere, forstås personer med afsluttende ansættelsesforhold hos en
eller flere forskellige arbejdsgivere inden for en enkelt uge, og som typisk
aflønnes fra dag til dag.
hvis man er fyldt 16 år og opfylder kravet om arbejdstid, som er angivet i tabellen.
Hvad får Simon udbetalt i februar måned, når han
betaler 8 % i arbejdsmarkedsbidrag?
Simon har frikort. Dvs. Simon betaler ikke skat.
Simon forventer at tjene 24 000 kr. i 2015.
• Hvor mange timer skal Simon arbejde i 2015
for at tjene 24 000 kr.?
Foto: Colourbox
FAKTA om arbejdstidsregler
• Unge mellem 13 og 15 år må kun arbejde
2 timer på skoledage og 7 timer på dage,
der ikke er skoledage.
• Unge mellem 15 og 18 år må dog arbejde
8 timer på dage, der ikke er skoledage og
40 timer/uge i ferieuger.
• Hvor meget skal han betale i arbejdsmarkeds bidrag og ATP i 2015?
Resten af lønnen får han udbetalt.
• Hvor mange penge forventer Simon at få udbetalt
i gennemsnit om måneden i 2015?
Simons forskudsopgørelse
Simon forventer i gennemsnit at tjene 2000 kr. om måneden
i 2015. Her er hans forskudsopgørelse:
Personlig indkomst:
• Løn: 12 ∙ 2 000 kr. =
• Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af 24 000 kr. = • Personlig indkomst:
Skattepligtig indkomst:
• Personlig indkomst:
• Beskæftigelsesfradrag: 8,05 % af
24 000 kr. =
• Skattepligtig indkomst: Simons disponible* indkomst:
Løn:
Arbejdsmarkedsbidrag:
Skat: Disponibel indkomst:
24 000,00 kr.
- 1920,00 kr.
22 080,00 kr.
22 080,00 kr.
– 1932,00 kr.
20 148,00 kr.
Simons skatteberegning
Nu kan Simons skat beregnes:
Bundskat
8,08 % af den personlige indkomst,
dvs. 8,08 % af 22 080,00 kr. =
1784,06 kr.
Sundhedsbidrag
4 % af den skattepligtige indkomst,
dvs. 4 % af 20 148,00 kr. =
805,92 kr.
Kommuneskat
Kommuneskatten fastsættes af kommunalbestyrelsen.
I Simons kommune er kommuneskatten 26,2 %
af den skattepligtige indkomst,
dvs. 26,2 % af 20 148,00 kr =
5278,78 kr.
Kirkeskat
Kirkeskatten fastsættes fælles for alle sogne i en kommune.
I Simons kommune er kirkeskatten 0,93 %
af den skattepligtige indkomst,
dvs. 0,93 % af 20 148,00 kr. =
187,38 kr.
Skat i alt:
8056,14 kr.
Herfra skal trækkes skatteværdien
af personfradraget på 32 600 kr.:
(8,08+4+26,2+0,93) % af 32 600 kr. =
24 000,00 kr.
– 1920,00 kr.
– 0,00 kr.
22 080,00 kr.
Skat at betale:
– 12 782,46 kr.
– 4726,32 kr.
Da man ikke kan betale negativ skat, betyder det,
at Simon skal betale 0 kr. i skat.
Det passer også med, at Simons løn er mindre end
personfradraget.
*) Disponibel betyder “til rådighed”
9
Nå
Dine MÅL
VED AT
spare op
N
ogle ting er så dyre, at man bliver nødt til at overveje,
hvordan man kan få råd til at anskaffe dem. Skal man
spare op eller skal man låne penge?
En ny cykel, en knallert, en computer, en mobiltelefon, et
kørekort eller en rejse til udlandet er ikke noget, man bare
lige kan betale.
Når man sparer op ved at sætte penge i banken, får man
renter (indlånsrente). Bankrenterne på indlån er lige nu
Opsparing til kørekort
Emil vil spare sammen til et kørekort. Han kan
få 4 % p.a. i rente på en ungdomskonto i banken.
Renterne tilskrives den 1. januar hvert år. Kørekortet koster 15 000 kr. Han regner med at bestå
køreprøven i begyndelsen af 2019. På kontoen
står der 3000 kr. den 1. januar 2015. Han kan
sætte 3000 kr. i banken den 1. januar i 2016, 2017
og 2018. Hvor mange penge har Emil i banken
den 1. januar 2019?
Dette regneark viser opsparingen:
Med formler ser det sådan ud:
Indtast regnearket. Prøv at ændre enten rentesatsen
eller det beløb der indsættes, så Emil har 15 000 kr.
den 1/1 2019.
Foto: Colourbox
10
(2015) meget lave, men de ændrer sig hele tiden.
Bankerne har forskellige rentesatser for indlån:
En rentesats for børneopsparing, en rentesats for
boligopsparing, en rentesats for ungdomskonti
osv.
Når man låner penge i banken, betaler man renter (udlånsrenten). Der er også forskellige rentesatser for udlån: Boliglån, forbrugslån, billån osv.
Forskellen mellem udlånsrenten og indlånsrenten kaldes rentemarginalen.
Rentemarginalen er et udtryk for, hvad banken
tjener. Men bankerne tjener også penge på gebyr
for handel med valuta og værdipapirer for bankens
kunder. Bankerne handler også selv med valuta og
værdipapirer.
Opsparing til
scooter
Foto: Colourbox
Sarah har 10 000 kr. den 1. januar 2015.
Hun sætter pengene i banken til 4 % p.a.
Der tilskrives renter hvert år den 1. januar.
Hun kunne tænke sig at købe en brugt
scooter til 12 000 kr.
Har hun penge nok i banken
efter 4 år?
Indestående efter 1 år:
K1 = 10 000 ∙ 1,04
K2 = 10 000 ∙ 1,04 ∙ 1,04
K3 = 10 000 ∙ 1,04 ∙ 1,04 ∙1,04
K4 = 10 000 ∙1,04 ∙1,04 ∙1,04 ∙1,04 = 10 000 ∙1,044
Er der penge nok på Sarahs konto?
FAKTA om sammensat rente
I kan i stedet for en trinvis udregning
bruge formlen: Kn = K ∙ (1 + r)n
• Kn = kapitalens størrelse efter n terminer
• K = startkapital
• r = rentesatsen angivet som decimaltal
• n = antal terminer
I kunne godt tænke jer at være millionærer om
25 år. Hvor mange penge skal I sætte i banken nu,
hvis I kan få 5 % p.a. i rente?
11
Lån skal
betales
tilbage
N
år man låner penge, skal lånet betales tilbage med renter. Man betaler som regel et lån tilbage ved at betale det
samme beløb, ydelsen, hver måned i lånets løbetid. Ydelsen
består af renter og afdrag på lånet.
I begyndelsen, hvor lånet er stort, er renterne store og
afdraget lille. Men efterhånden som lånet bliver mindre,
fordi det afdrages, bliver renterne også mindre. Derfor bliver
Idas keyboard
Keyboard
• Ida køber et keyboard til 7500 kr. på
afbetaling.
• Hun skal betale 1000 kr. i udbetaling,
mens resten 6500 kr. betales i løbet af 3 år
med en fast månedlig ydelse.
• Rentensatsen er 2 % pr. måned.
• Nu skal I finde ydelsen ved hjælp af
et regneark:
7500 kr.
• Vi ser på den første terminsydelse.
• Vi gætter på, at ydelsen er 200 kr. dvs. der betales 6500 ∙ 0,02 kr. =
130 kr. i rente og 200 – 130 kr. = 70 kr. i afdrag.
• I kan se, at renten bliver mindre og mindre,
samt at afdraget bliver større og større.
Foto:
Morten
Korsgaard
12
afdraget større. Man betaler jo det samme beløb:
ydelsen.
Den dag, hvor der tilskrives renter og man betaler ydelse, kaldes terminen. Ved nogle lån er der
termin hver måned. Ved andre lån er der termin
hvert kvartal, hvert halve år eller kun en gang om
året.
1. YDELSE
36. YDELSE
Rente:
130,00 kr.
Rente:
60,01 kr.
Afdrag:
70,00 kr.
Afdrag: 139,99 kr.
Ydelse: 200,00 kr.
Ydelse: 200,00 kr.
Her kan I se en del
af regnearket med
formler:
• I skal nu indtaste i regnearket.
• Når I har indtastet til og med linie 7, kan
hele linie 7 fremhæves og kopieres
indtil I når 36 terminer.
FAKTA om kopiering i regneark
• To $-tegn i et cellenavn fx $B$2 i celle B6
medfører, at det er indholdet i celle B2, der
kopieres (absolut kopiering).
• Ingen $-tegn fx E5-D6 i celle E6 medfører,
at det er et mønster, der kopieres
(relativ kopiering).
Prøv nu, om I kan ændre beløbet i celle B2,
så gælden bliver betalt efter 36 terminer.
Når I har fundet ydelsen, kan I prøve denne formel
i regnearket Excel:
• =YDELSE (terminsrenten; antal ydelser;
lånets størrelse)
• med de aktuelle tal:
=YDELSE (0,02;36;6500)
Og når I har fundet ydelsen, kan I tjekke
renten med denne formel i Excel:
• =RENTE (antal terminer; - ydelsen;
lånets størrelse)
Bemærk at ydelsen skal skrives som negativt tal.
• med de aktuelle tal:
=RENTE (36;-255;6500)
Find ydelsen i følgende situationer
• Mobiltelefon 6500 kr. Udbetaling 500 kr.
Rentesats 3 % pr. måned.
24 månedlige terminer.
Beregn ydelsen og regn også ud, hvad telefonen
har kostet i alt.
• Mobiltelefon 6500 kr. Udbetaling 500 kr.
Rentesats 3 % pr. måned.
48 månedlige terminer.
Beregn ydelsen og regn også ud, hvad telefonen
har kostet i alt.
• Indskud i en lejlighed. Banklån 20 000 kr.
Rentesats 4 % pr. termin.
Termin hvert kvartal. Løbetid 5 år.
13
Hvad
KOster det
AT Låne
?
N
år I er fyldt 18 år, får I mulighed for at låne penge.
Hvis I låner penge, skal de naturligvis betales tilbage.
Man kan bl.a. låne penge i en bank eller tage et kviklån via
nettet eller mobiltelefonen.
Långiveren skal oplyse om størrelsen af ÅOP (Årlige
Omkostninger i Procent). ÅOP fortæller med et enkelt tal,
hvor dyrt lånet er. Man siger også, at ÅOP er “kiloprisen på
penge”.
Sådan beregnes ÅOP
Kviklån
Lån:
40 000 kr.
Rente:
21,7 % p.a.
Månedlige terminer:
60
Omkostninger:
4400 kr.
Månedlig omkostning i procent beregnes med
følgende Excel-formel:
• =RENTE(antal terminer; -ydelsen; lånets størrelse
minus omkostninger)
• Med de aktuelle tal bliver det:
=RENTE(60;-1171,40;44400-4400)
som giver en månedlig omkostning i procent
på 0,0207392
Bemærk at ydelsen skal indtastes som et negativt tal
(dvs. med minus foran) og at omkostningerne skal
trækkes fra lånets størrelse.
Omkostninger tilskrives lånet
Det vil sige:
Lån udbetalt = 40 000 kr.
Gæld = 44 400 kr.
Den månedlige rentesats beregnes
ved at løse følgende ligning:
• 1,217 = (1 + r)12
12
• r = √1,217 – 1 = 0,0165
• Rentesats = 1,65 %
Den månedlige omkostning i procent omskrives
til årlig omkostning i procent med renteformlen
(1 + r)n
• (1 + 0,0207392)12 ≈ 1,2793 ≈ 27,93 %
• Dvs. der skal trækkes 1 fra og ganges med 100.
Formlen ser sådan ud: ((1 + r)n – 1) ∙ 100
• ÅOP = 27,93 %
Ydelsen beregnes med følgende Excel-formel:
• =YDELSE(terminsrente; antal ydelser; lånets
størrelse)
• Med de aktuelle tal bliver det:
=YDELSE(0,0165;60;44400)
som giver en månedlig ydelse på 1171,40 kr.
Herefter kan de samlede kreditomkostninger
beregnes:
• Tilbagebetaling: (1171,40 ∙ 60) kr. = 70 284,26 kr.
• Lån udbetalt:
40 000,00 kr.
• Kreditomkostninger:
(70 284,26 - 40 000) kr. =
30 284,26 kr.
14
Ved at sammenligne ÅOP for forskellige lån med Hvis det sker, kan man ikke låne penge (fx til
køb af hus eller lejlighed) eller købe på afbetaling.
samme løbetid, kan man vælge det billigste lån.
Man bliver først slettet som dårlig betaler, når gælLånet med lavest ÅOP er billigst.
Hvis man ikke betaler sin ydelse på et lån, mod- den er betalt eller efter 5 år.
tager man i første omgang en rykker med et gebyr, Hvis gælden ikke bliver betalt hurtigt, vokser
der også skal betales.. Hvis man stadig ikke betaler, den mere og mere med rentes rente. På den måde
kan man blive registreret som dårlig betaler i RKI- kan det blive meget dyrt for den, der ikke betaler
sin gæld.
registret.
I Excel ser det sådan ud:
Med formler ser det sådan ud:
Lån til kollegieværelse
Lån I
Lån 2
12 000 kr.
12 000 kr.
5 år
6 år
Månedlig ydelse:
274,20 kr.
228,87 kr.
Rente:
12 % p.a.
10 % p.a.
500 kr.
500 kr.
Lån: Løbetid:
Stiftelsesomkostninger:
Omkostningerne lægges til lånet
• I kan tjekke ydelsen
ved de to lån ved hjælp
af Excel-formlen
=YDELSE
• I kan beregne ÅOP for
de to lån
• I kan beregne de samlede
udgifter for de to lån
15
Foto: Colourbox
En ung studerende skal flytte på kollegium. Indskuddet er 12 000 kr.
Der indhentes følgende to lånetilbud:
Aktier
& Obligationer
E
t selskab kan udstede og sælge aktier. Hvis man ejer en
aktie i en virksomhed, er man medejer af virksomheden.
Staten, virksomheder og realkreditinstitutter kan udstede og
sælge obligationer. Hvis man ejer en obligation, har man ydet
et lån til staten eller nogle husejere.
Obligationen har en løbetid, f.eks. 30 år. Efterhånden som
den, der har udstedt obligationen betaler lånet tilbage, udtræk-
Investering i aktier og obligationer
Aktier og obligationer kaldes for værdipapirer. Når
man køber en aktie eller en obligation, bliver man
registreret som ejer i Værdipapircentralen.
På kort sigt er aktier mere risikable end stats- og
realkreditobligationer, men de giver samtidig større
mulighed for afkast og fortjeneste. Derfor skal man altid overveje nøje, hvilken type værdipapir, man køber.
Kurs
Kursværdien er den aktuelle pris for aktien eller
obligationen.
Man kan sammenligne priser på obligationer med
ens løbetid og ens rente ved at se i en børsliste, hvor
man også kan se prisen på aktier.
Her er et eksempel: I dagbladet Børsen den 17.
december 2014 kunne disse kurser aflæses:
• Bank A, kurs 158,50
• Bank B, kurs 68,20
Det ser umiddelbart ud som om, at aktierne i Bank A
‘koster mest’, men stykstørrelsen pr. aktie i Bank A er
10 kr. og stykstørrelsen i Bank B er 1 kr.
Hvis vi regner prisen ud for pålydende værdi 100 kr.
for de to banker fås:
• 100 kr. aktier i Bank A koster
158,50 ∙ 10 kr. = 1585 kr.
• 100 kr. aktier i Bank B koster
68,20 ∙ 100 kr. = 6820 kr.
16
–Her kan du se, at aktierne i Bank B
‘koster mest’.
Aktiekursen og kursværdien
Kursen på aktier i Jensen & Søn A/S er fx 325, dvs.
en aktie koster 325 kr.
10 stk aktier i Jensen & Søn A/S koster
10 · 325 kr. = 3250 kr.
Obligationskursen og kursværdien
Kursen på 3,5 % obligationer i Husejernes Kreditforening er 98, dvs. man betaler 98 kroner for en pålydende værdi på 100 kr. Køber man for 1000 kr. 3,5 %
obligationer udstedt af Husejernes Kreditforening
betaler man 10 · 98 kr. = 980 kr.
Rente af obligationer
• Renten på obligationerne i Husejernes
Kreditforening er 3,5% p.a. eller 3,5 kr. om året
på hver obligation a 100 kr.
• Renten af 10 obligationer i
Husejernes Kreditforening er
10 · 3,5 kr. = 35 kr.
Udbyttet af aktier
Udbyttet af aktier er ikke fast. Det afhænger af det
overskud, virksomheden giver. Lad os sige, at Jensen
kes obligationerne. Så får køberen
sine penge tilbage. Alle obligationer er betalt tilbage, når løbetiden
er gået.
• På aktier er der ikke fast udbytte.
• På obligationer er der en fast
rente.
1000 kr.
3,5 %
3,5 %
Ettusinde kroner
Jensen og Søn A/S
100 kr.
Ethundrede kroner
Husejernes
Kreditforening
3,5 %
& Søn A/S et år har et fint overskud, og der udbetales
5 kr. i udbytte af hver aktie.
Udbyttet af 10 stk. aktier i Jensen & Søn A/S er
10 ∙ 5 kr. = 50 kr.
MEN tallene kan hurtigt ændre sig
Når nu obligationerne giver den højeste direkte
rente, er der måske mange investorer, der vil købe
obligationer, og så stiger kursen. Det er udbud og
efterspørgsel, der bestemmer kursen. Når kursen
stiger, falder den direkte rente.
Hvis det går rigtig godt for Jensen & Søn, vil kursen stige, måske til 425. Så kan man sælge sine aktier
for 4250 kr. På den måde har man tjent
4250 – 3250 kr. = 1000 kr.
Kursen på obligationer kan ligge både over og
under 100. Kursen afhænger bl.a. af det generelle
renteniveau. Nye realkreditobligationer udstedes
altid til kurser under 100.
Sikkerhed
Et aktieselskab kan gå konkurs, og det betyder, at
kursen på aktierne er 0. Dvs. aktierne er intet værd.
Hvis en husejer ikke kan betale sit obligationslån
tilbage, kan kreditforeningen overtage huset, som
derefter kan sælges.
3,5 %
Hvad vil I helst investere i og hvorfor?
Obligationer
• 3% Øernes Realkredit
kurs 110
• 2,5% Fiskernes Realkredit
kurs 97
• 2% Hovedstadens Kreditforening kurs 80
Aktier
• Hansen & Co. stykpris 536 kr.
Udbytte sidste regnskabsår 15 kr. pr. aktie
• Oles Motor stykpris 75 kr.
Udbytte sidste regnskabsår 3 kr. pr. aktie.
Undersøg og giv en forklaring
• Kan I give en forklaring på følgende ‘høje’
kurs: 7% Statsobligation kurs 160
• Hvis I søger på nettet med søgeordet:
OBLIGATIONSKURSER, får I mulighed for
at finde mange forskellige obligationskurser.
Prøv at finde nogle obligationer, I kunne
tænke jer at investere i, og forklar hvorfor.
• Forestil jer, at I vil investere 10 000 kr.
Vælg et værdipapir fra en kursliste.
Følg så kursudviklingen i fx en måned.
Sælg så værdipapiret.
Hvor meget har I tjent eller tabt?
17
Økonomi
på
spil
Sæt din viden på spil
I kan med PowerPointen “Økonomi_på_spil.ppt” teste
jeres viden.
Inden I starter med at spille, skal I beslutte, om I vil
opdele klassen i et antal hold og spille mod hinanden,
eller om I selv vil spille det igennem som en lille gruppe.
Hvordan spiller man?
Vælg én af de fem kategorier, og vælg hvor mange
point I vil forsøge at vinde. Når I klikker på et tal, fx
30 i kategorien Løn og skat, får I et spørgsmål til 30
point om Løn og skat.
18
• Prøv at svare på
spørgsmålet.
• Når I har svaret,
klikker I med
musen og kan se,
om I har svaret
rigtigt.
• Her er svaret på spørgsmålet til 30
point om Løn og skat. Hvis I har
svaret rigtigt, har I vundet 30 point.
• I skal huske at føre regnskab. Enten
gør I det selv, eller også gør en dom mer det.
• Det er dommeren der afgør, om
et svar er rigtigt.
• Klik på det blå hus, for at komme
tilbage til oversigten.
• I er nu kommet tilbage til
oversigten.
Bemærk at tallet 30 i kate gorien Løn og skat nu er gråt.
Det betyder, at I ikke længere
kan vælge det.
• Vælg igen én af de fem ka tegorier, og vælg hvor mange
point, I vil forsøge at vinde.
• Sådan fortsætter I.
Hvor mange spørgsmål til hver?
• Hvis I har opdelt klassen i et antal hold, skal I på forhånd beslutte,
om alle hold skal have lige mange spørgsmål, eller om et hold kan
fortsætte, indtil det svarer forkert.
• I bestemmer selv, om der skal sættes tid på, hvor længe I kan spille.
19
PENGEUGE PÅ MOBILEN
DU KAN FØLGE PENGEUGE PÅ SNAPCHAT OG
DELTAGE I EN KONKURRENCE VIA INSTAGRAM
Send et billede eller en video via Instagram med
#pengeuge, hvor du står i et økonomisk dilemma, så
deltager du i konkurrencen på pengeuge.dk/instagram
VIND PARADIS-IS
TIL DIN KLASSE
pengeuge.dk/instagram
@pengeuge
Følg Pengeuges stories på Snapchat og få hints
til dilemmaspillet ”Nå dit mål”, der finder sted
9.-13. marts 2015.
Pengeuge er en temauge om privatøkonomi for de ældste klasser.
Det officielle undervisningsmateriale består af hæfterne “Viden om
Penge” og “Styr på dine penge”.
Undervisningsmaterialet til Pengeuge lever op til de nye Forenklede
Fælles Mål, der gør undervisning i privatøkonomi til et krav i både
matematik og samfundsfag. Derfor har vi til dette hæfte udarbejdet
en lærervejledning sammen med Foreningen af Lærere i Historie
og Samfundsfag, der giver inspiration til anvendelse af hæftet i både
matematik og samfundsfag.
På hjemmesiden www.pengeuge.dk kan I finde yderligere undervisningsmateriale, deltage i konkurrencer og meget mere! Materialerne
er gratis og kan anvendes året rundt.
Pengeuge kan kontaktes på [email protected].
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7 • 1256 København K
Tlf.: 3370 1000 • [email protected]

Styr på dine penge” (pdf)

Transcription

Similar documents

Arbejdshæftet "Viden om Penge"

Foreløbig deltagerliste (30. maj)

Ny type aktiefond ser dagens lys

Finansrådets svar

Aktiekonto – Nordeuropæiske aktier

Skat & Bank 2010

Brancheanalyse: Top-25 K/S-udbydere

peter skeel hjorth/feed/rss2/ http://stilhed.eu/wp

fodbold - Varde Kommunale Ungdomsskole

Skærpede krav til rådgivning om boliglån.pdf

Direkte - ProInvestor

BOLIGLEKSIKON A - Z (De finder svarende i alfabetisk orden

Kvalitetsstandarder

KIDNAPPET - Det Danske Filminstitut

www.pn-maskiner.dk BRUGTE MASKINER NYE

BankInvest New Emerging Markets Aktier

Overenskomst om tandpleje for børn og unge under 18 år hos

MÅ DU FLYTTE PENSIONEN?

MAnuAl RegleR og KRiTeRieR FoR delTAgelsen i eBg

regler for udenlandsk arbejdskraft

Rentesregning - Sct. Knuds Gymnasium

Gældende ferieplan for skoleåret 2014_2015.pdf