Jeg vil avle med min toller – hvad skal jeg være

Transcription

Jeg vil avle med min toller – hvad skal jeg være
Jeg vil avle med min toller – hvad skal jeg være opmærksom på?
Racen har brug for, at mange flere hunde indgår i avlen, og vi har derfor brug for, at du overvejer, om ikke
din hund kunne være egnet til at blive forældre til et kuld hvalpe.
Det betyder dog omvendt ikke, at man ukritisk skal lade sin hund indgå i avlen. Selv om alle synes, at de har
den sødeste, dejligste og dygtigste toller, så skal man i forbindelse med avl tage de kritiske briller på og
vurdere, om hunden bidrager til racen på en positiv måde. Det være sig både sundhedsmæssigt,
arbejdsmæssigt, temperamentsmæssigt og eksteriørmæssigt. Det kan være en god idé at spørge personer,
der kender din hund, hvad deres mening er.
Hvis du beslutter, at din hund vil gavne racen, så er der flere ting, som du skal være opmærksom på,
ligesom der er nogle krav, som du skal overholde.
Uanset om man er medlem af Dansk Kennel Klub og/eller Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub, så
er man forpligtet til at overholde gældende regler for avl og stambogsføring, hvis der skal udstedes
stamtavler til hvalpene.
Ud over de i dette dokument nævnte regler, vedtægter og retningslinier, bør man som kommende
opdrætter også beskæftige sig med emnet arvelige og/eller autoimmune sygdomme. Læs mere om dette
emne på klubbens hjemmeside under menupunktet ”Sundhed”
Lad os starte med at liste de forskellige regler, vedtægter og retningslinier op:
Stambogsføringsregler og avlsrestriktioner
DKKs stambogsføringsregler findes her: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=3093 . DKK’s regler om
hvalperegistrering findes her: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=3090 . Dette er et sæt regler, som DKK har
nedfældet, og som skal opfyldes, hvis man ønsker at få stambogsført sine hvalpe.
Derudover er der et sæt avlsrestriktioner og avlsanbefalinger for de enkelte racer. Avlsrestriktionerne skal
overholdes for at hvalpene kan få en ”Basis Stambog”. For at hvalpene kan få en ”Basis Plus Stambog” skal
såvel avlsrestriktioner som avlsanbefalinger opfyldes. Du kan finde de til enhver tid gældende restriktioner
og anbefalinger her:
http://www.hundeweb.dk/dkk/public/openPage/tjenester/avlsrestriksjoner/raseData.html?RAID=3120 .
For tolleren er avlsrestriktionerne og -anbefalinger således:
Avlsrestriktioner:
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status
registreret i DKK.
En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens
samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status
registreret i DKK.
En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede
bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0)
Øjenkrav: Begge forældre skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske
Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Undersøgelsen kan tidligst
foretages når hunden er 12 måneder gammel. Forældredyr, der anvendes i avl efter de er fyldt 5 år, skal
være øjenundersøgt igen inden parring. Er hunden øjenundersøgt indenfor de sidste 12 måneder før 5 års
dagen, er dette dog tilstrækkeligt.
Tollerklubbens bestyrelse, August 2013
Avlsanbefalinger:
For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub’s og DKK’s
avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende desuden være opfyldt:
1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK.
2. Begge forældredyr skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK
3. Forældredyrene må ikke være registreret med samme øjensygdom i DKK.
4. Mindst et af forældredyrene skal være registreret genetisk fri for prcd/PRA i DKK.
5. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very
Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
Både avlsrestriktioner og avlsanbefalinger kan løbende ændres, så vi anbefaler at du inden parringen læser
on-lineversionerne af disse dokumenter (de 3 links tidligere i dette afsnit).
Der henvises herudover til DKK's stambogsføringsregler.
Etiske retningsliner/anbefalinger
Dansk Kennel Klub har et sæt etiske anbefalinger, som kan ses her: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2695 .
Tollerklubben har også et sæt etiske retningslinjer, som kan findes her:
http://tollerklubben.dk/index.php?page=etiske-retningslinjer. Disse etiske retningslinjer /-anbefalinger er
lavet med henblik på at hjælpe til med at sørge for, at de hvalpekuld, der bliver født, får den bedst mulige
start. Retningslinjerne gælder for både hanhunden og tæven.
Bemærk venligst at samtlige disse dokumenter er dynamiske, og at der fra tid til anden kan blive lavet
ændringer. Det er opdrætterens pligt at holde sig ajour inden parringen.
VIGTIGT!
Det er både tæveejerens og hanhundeejerens ansvar at sørge for, at de gældende regler og retningslinjer
bliver overholdt ifm. en parring.
Hvordan gør jeg min hund klar til parring?
HD og AD
Et af de første skridt er at få undersøgt sin hund for HD og AD. HD står for hofteledsdysplasi og AD for
Albueledsdysplasi, som begge er arvelige. Arvegangen kendes ikke nøjagtigt, og en hund kan sagtens få HD
og/eller AD, uden at det er arveligt betinget (overvægt, løben på trapper, springe for vildt rundt). Det spiller
dog ingen rolle om HD/AD’en er arvelig eller ej – en hund med HD i grad D eller E eller AD i grad 3 kan kun
undtagelsesvis anvendes i avl. Det vil sige, at kun HD-status A, B eller C og AD 0, 1 eller 2 er tilladt uden
begrænsninger.
Arbejdsgangen ved HD/AD-fotografering samt anden nyttig information om dette findes her:
http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2404 .
Øjenlysning
Når resultaterne af HD/AD-fotograferingen foreligger, kan man gå videre med næste skridt: Øjenlysningen.
Både han og tæve skal øjenlyses før parringen. Overholder man ikke dette, bryder man reglerne for
Tollerklubbens bestyrelse, August 2013
stambogsføring og avlsrestriktioner for racen og får dermed ikke stamtavler på sine hvalpe. Det er ikke nok,
at man øjenlyser, inden hvalpene fødes.
Der findes en lang række øjensygdomme hos hunde – også tolleren – som bliver ”afsløret” via en
øjenlysning. Tollerklubben har ingen avlsrestriktioner på øjensygdomme, men man bør tage nogle
forbehold, hvis ens hund har en øjensygdom. En liste over de almindeligt forekommende øjensygdomme,
og de forholdsregler man skal tage i forbindelse med avl på hunde med én eller flere af disse sygdomme
findes på klubbens hjemmeside: http://tollerklubben.dk/index.php?page=sundhed .
Hvis man vil have en ”Basis Plus Stambog” skal man med hensyn til øjensygdomme være specielt
opmærksom på punkt 3 og 4 i avlsanbefalingerne.
Øjensygdommen prcd/PRA
Prcd/PRA er en øjensygdom, der medfører, at hunden bliver blind. Heldigvis er der fundet en gentest, der
kan påvise, om ens hund er bærer af det gen, der giver prcd/PRA eller ej. Det er derfor meget let at undgå
at lave hunde, der får prcd/PRA.
Prcd/PRA inddeles i følgende kategorier:
Clear (A) hunden bærer ikke genet og vil derfor heller ikke give det videre.
Carrier (B) hunden bærer genet, men vil ikke selv udvikle sygdommen
Affected (C) hunden bærer genet og vil selv udvikle sygdommen
Prcd/PRA nedarves recessivt. Dvs. at for at en hvalp får prcd/PRA, skal begge forældre give syge gener til
hvalpen.
En gentest kan afsløre, hvilken kategori ens hund tilhører. Man kan få testet hunden hos det amerikanske
firma Optigen ( www.optigen.com ). En beskrivelse af fremgangsmåden findes på klubbens hjemmeside
under ”Avl og opdræt” og ”Hvordan får man sin hund prcd-PRA testet?”.
Inden man bruger penge på en gentest, skal dog man undersøge, om hundens PRA-status er kendt via
forældrene. Det er nemlig således, at man ved nogle kombinationer af PRA-status kan forudsige hvalpenes
status:
A + A: alle hvalpe vil være status A
A + B: hvalpene kan være A eller B og skal altså testes hvis man skal kende status
A + C: alle hvalpene vil være status B
B + B: hvalpene vil være status A, B eller C
B + C: hvalpene vil være status B eller C
C + C: alle hvalpene vil være status C
Da ingen naturligvis er interesseret i at avle hvalpe, der med 100 % sikkerhed bliver blinde, kan det kun
anbefales at avle følgende kombinationer: A + A , A + B og A+C.
Tollerklubben anbefaler på det kraftigste, at der ikke avles på hunde, hvor PRA-status ikke er kendt – også
selv om ens egen hund har status A, og man dermed er sikker på ikke at lave hvalpe, der får PRA.
For at kunne få ”Basis Plus Stambog” på hvalpene skal mindst et af forældredyrene være registreret fri for
prcd/PRA hos DKK (”A”)
Så er alle de sundhedsmæssige krav opfyldt.
Eksteriørkrav
Det er ikke et krav, at du skal på en godkendt udstilling med din hund for at få en ”Basis Stambog”. Det er
det til gengæld hvis du vil have en ”Basis Plus Stambog” på dine hvalpe. En godkendt udstilling er en af DKK
anerkendt udstilling. Det kan være en international eller national DKK-udstilling eller en udstilling i
Tollerklubbens bestyrelse, August 2013
Tollerklub-regi. Et skue er ikke en godkendt udstilling. På en godkendt udstilling skal hunden mindst opnå
præmieringen ”Very Good”.
.
Hvis du har spørgsmål til udstillingsdelen, er du velkommen til at kontakte klubbens udstillingsudvalg, der
kan oplyse dig om kommende udstillinger, tilmeldingsfrister etc.
Temperament og arbejdsegenskaber
Som en hjælp til at vurdere ens egen hunds + avlspartnerens temperament og arbejdsegenskaber findes to
rigtig gode værktøjer: Unghundementalbeskrivelsen og jagtfunktionsbeskrivelsen. Tollerklubben arrangerer
med jævne mellemrum begge beskrivelser.
Hvilken hanhund?
Efter disse indledende formalia skulle hunden nu gerne være avlsgodkendt. Så starter det store arbejde for
tævens ejer at finde den hanhund, man selv synes passer godt. Her kan man enten kigge på tollerklubbens
hanhundeliste (under ”Avl og opdræt”), eller man kan selv undersøge, hvad der findes af hanner enten i
Danmark eller udlandet. Dette gøres i denne informations-tidsalder nemmest på Internettet. Hvis hannen
tidligere har været brugt, er det altid en god idé at undersøge disse hvalpes sundhedsmæssige status. Det
kan være noget af et detektivarbejde at finde oplysninger om den han, man har kik på - eller dens afkom. Vi
kan derfor anbefale, at man rådfører sig med andre – og måske mere erfarne – opdrættere.
Matadoravlsgrænsen.
Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar at sikre, at avl, hvor enkelte hunde
antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, undgås.
Matadoravl beskriver en situation, hvor en enkelt eller nogle få hanhunde dominerer avlen i en
race. De ulemper, der er forbundet med matadoravl, minder på mange måder om det, man ser ved
indavl. Den genetiske variation falder, og risikoen for fremkomst af nye arvelige sygdomme stiger. I
de efterfølgende generationer bliver det desuden vanskeligt at undgå indavl, fordi en stor del af
racens individer har ”Matadorens” navn i deres stambog. Der findes forskellige tommelfingerregler,
der kan benyttes ved vurdering af matadoravl. En af de enkleste regler siger, at ingen hanhund bør
blive far til mere end 25 % af det gennemsnitlige årlige antal registrerede hvalpe. I en race der
gennemsnitligt registrerer 200 hvalpe om året, bør ingen hanhund altså blive far til mere end 50
hvalpe i hele sin avlsaktive karriere. Grænserne for matadoravl for de enkelte racer kan ses ved at
gå ind på en aktuel hund og vælge fanen ”hvalpestatistik”. I skrivende stund (sommeren 2013) er
matadoravlsgrænsen for tollerne 38 hvalpe.
Til hanhundeejeren
Som hanhundeejer bliver man altid glad og lidt beæret over at blive spurgt, om man vil stille sin hanhund til
rådighed for en tæve. Du skal imidlertid være klar over, at det i ligeså høj grad er dit ansvar, at vurdere, om
han og tæve passer sammen – både eksteriør- og sundhedsmæssigt.
Man bør sige nej, hvis man ikke mener, at parringen vil gavne racen sundheds-, temperaments- og/eller
arbejdsmæssigt. Der kommer helt sikkert en ny chance.
Parringsaftale
Vi anbefaler, at der laves en parringsaftale mellem hanhundens og tævens ejere, der klart beskriver begge
parters rettigheder og forpligtigelser i forbindelse med parringen. Denne aftale bør også indeholde den
økonomiske side af parringen.
Tollerklubbens bestyrelse, August 2013
På DKKs hjemmeside kan du finde en parringsaftale her:
http://www.dkk.dk/xdoc/120/Opdraet_Parringsaftale.pdf
På DKK’s hjemmeside finder du også en blanket til registreringsanmeldelse af hvalpene:
http://www.dkk.dk/xdoc/120/Registreringsanmeldelse_2013IND.pdf
Der ligger en stor samling af dokumenter og blanketter på DKK’s hjemmeside, der kan være nyttige i
forskellige situationer: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2735.
Du kan også spørge én eller flere af klubbens opdrættere om råd.
Når dette er klart, og hundene har parret sig, er det bare at vente i 9 uger på resultatet. Når hvalpene så
kommer, begynder det virkelige arbejde!
God fornøjelse!
Bestyrelsen
Tollerklubbens bestyrelse, August 2013