Kan vore elever løbe? - Krabbeshus Heldagsskole

Transcription

Kan vore elever løbe? - Krabbeshus Heldagsskole
KRABBEN
Juni 2014 - nr. 52
KRABBESHUS HELDAGSSKOLE
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | |
Om skolen
Krabbeshus Heldagsskole
Specialskole for børn og unge med
Autisme Spektrum Forstyrrelser.
Hjemmeside
www.krabbeshus–heldagsskole.dk
Skolens kontor
Åbent på skoledage mellem
kl. 8.00 og 15.30 på skolens
telefon 9751 1799.
Skolefritidsordning
I morgen-SFO (7.00 til 8.00) og
SFO-dage (7.00 til 15.30) kan
der ringes på skolens telefon
9751 1799.
Klub
Hver torsdag (15.30 til 21.00)
Kolofon
Redaktion
Poul Christian Sørensen (ansv.hav)
[email protected]
Indhold
Nyt skoleår: Kommende kompetenceløft ........................................................... 3-5
Idræt er så mange ting: En giraf på cykel ......................................................... 6-8
Naturlig sundhed: Geertsens birkesaft ................................................................. 9
Minimaraton på Krabbeshus Heldagsskole: Kan vore elever løbe? ...................... 10-11
Giv den gas: Pedersen og Lassen til race ............................................................ 12
En debutant fortæller om at være ny i klubben .................................................. 13
Vinterbio i SFO ............................................................................................... 13
Landsforeningen Autisme: Ny kredsformand ....................................................... 14
Må vi præsentere: Årets konfirmander ............................................................... 15
Sansemotorisk kursus: Nye redskaber i rygsækken ........................................ 16-17
Det er mig, der er helten i historien: Handicappet eller ej: ................................... 18
Bach og Mozart for børn: Cepia gav koncert ....................................................... 19
Opslagstavlen ................................................................................................. 20
Lone Udengaard,
[email protected]
Thomas Jensen,
[email protected]
Indlæg i Krabben
Redaktionen opfordrer både
elever, forældre og personale til
at indsende bidrag til redaktionen
om emner, I finder interessante.
Bidrag kan indsendes pr. e-mail til
Lone Udengaard (se herover).
Oplag
250 stk.
Forsiden:
Herover:
Bagsiden:
Foto i øvrigt:
Et par klovnehoveder fra fastelavnsfesten i foråret.
Tandplejen på besøg på skolen for at undervise i god tandhygiejne.
Klar til minimaraton.
Thomas Jensen, Poul Dal og øvrigt personale på skolen.
Næste nr.
Deadline 12. september 2014
Krabbeshus Heldagsskole
| 2 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
Nyt skoleår:
Kommende kompetenceløft
Af Poul Christian Sørensen, Krabbeshus Heldagsskole
Sommerferien nærmer sig med hastige skridt
og et nyt skoleår banker på. Nemlig skoleåret,
hvor den nye skolereform søsættes.
Søren Kirkegaard, som forskningen og store
dele af feltets teorier og skoledannelser bakker op, sagde noget, der efter min opfattelse
er genialt:
På Krabbeshus Heldagsskole har vi været i
gang med forberedelserne i et stykke tid, herunder i gang med at gøre os mentalt klar til at
lægge fra kaj og tage hul på det nye.
”Hvis du for alvor vil hjælpe nogen, så må du
som det første finde dem, hvor de er”
Hvis vi tør og formår at række ud og hjælpe
hinanden med at bære, så tror og håber jeg,
vi bevarer modet, trods faldende børnetal,
nye økonomier og nye lovgivninger.
Denne solide sætning holder stadig og gælder
både, når vi skal hjælpe eleven, og hjælpe os
selv, og hjælpe hinanden, uanset faglige og
menneskelige baggrunde, og uanset andre af
de mange forskelle, der er på mennesker og
grupper og organisationer.
I forhold til ordet ”bære” tænker jeg konkret,
at vi alle skal gøre os meget umage med at
hjælpe hinanden med at svare på spørgsmål
af følgende type, og bakke det op med vores
handlinger overfor hinanden i hverdagen:

Hvad kan jeg og de personer jeg i dagligdagen samarbejder med gøre, for at blive
dygtigere til at skabe et optimalt læringsmiljø?
 Hvad kan vi/jeg gøre
for at bliver dygtigere til
den fælles opgave?
Svarene på sådanne
spørgsmål kommer jo
an på, hvem man er
som individ og team
og familie, og hvad
det er vi hver i sær
har brug for at lære
noget mere om, når vi
skal kunne yde den
bedst mulige støtte for
elevernes læring.
Og at hjælpe er også at lede. For mig handler
god skoleledelse blandt andet om at skabe tid
og plads i skolen til, at de voksne kan få en
autentisk debat omkring de ting, der er vigtige og nødvendige at få ind i de planer, der
skal hjælpe børnene fremad.
Mere konkret skal vi blandt andet fremad i de
næste år være gode til at få tænkt os grundigt
om i forhold til følgende 5 kompetenceløft:
1)
2)
3)
4)
5)
Teambuilding
Forældresamarbejde
Socialfag
Forebyggende stresshåndtering
Målbare læringsmål
De 5 områder er dog så brede, at de knapt
giver mening for rejsemålet for den enkelte
person eller for den enkelte gruppe.
Hver af os må derfor med os selv og med dem
vi samarbejder med i hverdagen komme til
klarhed omkring, hvor vi selv er kommet til og
hvad der kunne være det første skridt fremad
i arbejdet med kompetenceløft.
Hjælp til selvhjælp
Ledelsen/PPT har lavet en liste over nogle
konkrete tiltag, som skal være med til at sikre, at der komme livskraft og handling bag de
5 læringsområder.
(Fortsættes på næste side)
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 3 |
Det er dog stadig usikkert, hvor hurtigt de
følgende tiltag sættes i søen og kommer til at
leve i vores hverdag. Men vi går efter at få det
hele i gang i en eller anden form i 2014-2016.
A) En bogpakke til hvert team, indeholdende en bog til hvert af de 5 læringsområde,
hvor vi skal løftes. Én af bøgerne bliver
dog nok en e-bog.
B) En inspirationskuffert til hvert team, der
giver ideer til at komme i gang.
C) 20 timers individuel udviklingstid til alle
med efterfølgende præsentation af eget
læringsprodukt indenfor et af de 5 læringsområder. Man kan vælge i mellem følgende fire måder ift. at præsentere det nye
man har lært:
1) Et oplæg for eget team på minimum 30 min. Man vælger selv formen. Et oplæg kan fx være en powerpoint præsentation af noget
man finder vigtigt i eget team. Eller
det kan være et debatoplæg, hvor
man har forberedt nogle ”frække/
kritiske” spørgsmål.
2) Oplæg på P-møderne på ca. 15
min. Man vælger selv formen.
3) At Skrive en artikel på 1-3 A4 sider
om det man lærte eller blev særlig
optaget af i sin individuelle udviklingstid. Artikel skal afleveres til
nærmeste leder og indgå i ”Krabbes
-husbogen”, der kommer til at ligge på skolens hjemmesiden. En Ebog, som fremover opsamler dele
af vores læringsgevinster indenfor
de 5 læringsområder. Krabbeshusbogen kan med tiden også indgå i
vores trykte materialer til glæde for
de 5 læringsområder. Krabbeshusbogen er også målbar dokumentation på, at vi faktisk opnår ny læring
og viden.
4) Lav et ”kunstnerisk udtryk”, der
formidler læringsgevinsten på en
ikke sproglig måde. Det kan fx være en tegning eller et maleri, eller
måske nogle fotografier eller en
figur. Det valgte ”værk” skal fotograferes og bringes i Krabben. Der
skal også være en kort tekst, som
beskriver den eller de læringsgevinster man vil udtrykke med sit produkt.
| 4 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
D) Fem til otte årlige tirsdage til kompetenceløft i eget team
Ud over udviklingstiden på 20 timer, vil
der blive 5-8 tirsdage hen over året, hvor
det i teamet handler om at løfte på et lille
afgrænset område, som teamet som sagt
selv vælger ud, indenfor et af de 5 meget
store områder.
Teamet vil formentlig på de første af disse
tirsdage skulle bruge al tiden på at få udvalgt nogle meget små dele af egen praksis, der kunne trænge til et nærmere eftersyn (fx dele af forældresamarbejdet) og
først senere i forløbet være klar til at spejle disse små dele af egen praksis i andres
opfattelser af ”god praksis” således som
disse opfattelser kommer til udtryk i fx
faglitteraturen. Teamet vælger måske at
invitere PPT i forhold til at spore sig ind,
eller søger starthjælp i PPTs inspirations
kuffert eller hos ledelsen.
E) Personale-møder (forkortet ”P-møder”) fra
15.30-17.00 (fem P-møder om året)
Vi prøver fra august 2014 med 5 P-møder
om året, som erstatter det vi i dag kalder
Pædagogisk Råd. P-møderne planlægges
og styres af FU/ledelsen som vi kender det
i dag, og vil måske typisk indeholde kollektive beskeder, men indholdet skal ikke
lægges fast. Vi skal kunne eksperimentere
med forskellige mødeformer på P-møderne, fx lytte til de oplæg, som måske bliver
produceret under de 20 timers individuel
udviklingstid .
F) Team møder. Teammøderne kører på samme vis som vi kender det i dag. Teammødet er rygraden i at skabe en fælles tilgang
til børnene og skal derfor ideelt fylde meget i alles bevidsthed. På teammødet er
det vigtigt at få talt eleverne igennem, og
at få koordineret det man skal have koordineret.
F) To oplæg om året fra kloge hoveder udefra. Emner i 2014/2015 vil formentlig blive
forebyggende stresshåndtering for børn og
voksne.
H) Personlige læringsmål til alle ansatte, som
støttes og følges op på MUS/GRUS og af
en kritisk ven, der vælges blandt medlemmerne i eget team.
I) En videnportal, som opstartes af en erfaren PPT-medarbejder og som skal bidrage
med teoretisk viden på samme vis som
bogpakken skal bidrage.
J) Elevplansudvalget, der hjælper med at
udvikle et simpelt design til at lave målbare delmål.
K) AMO/MED, arbejder blandt andet med at
forebygge stress.
L) LEAP. Jeg har sammen med andre skoleledere i Danmark meldt mig til at få en
grundig vurdering af egne styrker og svagheder som skoleleder i forhold til at holde
en kurs og forfølge den udvikling og de
mål jeg og den øvrige ledelse siger, vi skal
nå. Dette sker med hjælp fra professor
Lotte Bøg fra Århus Universitet, som i årene frem vil følger skolens udvikling løbende
via spørgsmål til personalet og via klare
tilbagemeldinger til mig og øvrig ledelse.
M) 2-3 tirsdage om året, der specifikt handler
om at udnytte og udvikle læsplanen for
socialfag.
N) Tid til kroppen. Tiden, hvor der ikke er
børn eller andre møder (hvis nogen), kan
man bruge til at forberede sig fælles eller
individuelt, også kropsligt.
Når teamet er parat til morgendagens/
ugens skoledrift, og hvis tiden tillader det,
vil ledelsen anbefalede motion/fokus på
den kropslige sundhed efter devisen: En
sund sjæl i et sundt legeme.
Tak for ordet!
Poul Christian Sørensen
Skoleleder
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 5 |
Idræt er så mange ting:
En giraf på cykel
Af Anni Voergaard, pædagogstuderende, Krabbeshus Heldagsskole
Jeg hedder Anni Voergaard og er pædagogstuderene på Krabbeshus Heldagsskole. Jeg
har siden februar været tilknyttet B-klassen.
Jeg har en stor interesse inden for idræt og
sport generelt, og derfor har det været naturligt, at et af mine læringsmål har handlet om
at planlægge og strukturere elevernes idrætsundervisning. Inden jeg startede på Krabbeshus Heldagsskole, havde jeg selvfølgeligt gjort
mig nogle tanker om, hvordan et forløb omkring idræt eventuelt skulle være, og jeg havde flere ideer til, hvilken aktiviteter jeg tænkte, vi skulle lave i idrætstimerne. Mine første
ideer var meget præget af konkurrence, høj
puls, løb og hårde fysiske aktiviteter, men
efter den første idrætstime sammen med børnene, stod det imidlertid meget klart for mig,
at de øvelser/aktiviteter, jeg havde tænkt på,
slet ikke var realistiske i forhold til den gruppe
børn, jeg skulle arbejde med.
Jeg blev introduceret for sanseintegration og
sansemotorik på en pædagogisk dag, og dette
fangede min interesse. Jeg havde arbejdet lidt
med disse begreber før, men jeg havde aldrig
arbejdet med dem i praksis. Sanseintegration
er hjernens evne til at samordne sanseimpulserne og bruge dem på bedst mulige måde.
Sanseintegrationsproblemer kan således po-
| 6 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
pulært sagt beskrives som en ”trafikprop i
hjernen”. Hvis et barn har problemer med
sansemotorikken, kan barnet have svært ved
at orientere sig i sine omgivelser og i leg med
andre børn. Sansemotorikken har til opgave,
at give barnets hjerne de nødvendige erfaringer til at begå sig i omverdenen. Dette gøres
ved, at barnet eksperimenterer gennem bevægelse og sansning gennem leg, både inde
og ude, samt idræt med andre børn.
Derfor blev mine ”nye” overordnede mål for
idrætsundervisningen at motivere børnene til
fysiske aktiviteter for derigennem at fremme
deres fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Jeg tog udgangspunkt i Vygotskys teori om
zone for nærmeste udvikling. Jeg vurderede, i
hvilken udviklingszone børnene befandt sig,
og hvordan jeg kunne motivere og støtte dem
i selve idrætstimen. Udgangspunktet for hver
idrætstime må være, at børnene skal kunne
udvikle sig fra ”kan ikke zonen” til, ”kan med
støtte zonen” og på sigt udvikle sig til ”kan
selv zonen”. Vygotskys teori er relevant, da
han sætter fokus på, at jeg som pædagog skal
møde barnet, hvor det er. Børnene skal have
en oplevelse og en følelse af succes og mestring af de aktiviteter, jeg tilbyder dem.
”Det, som barnet i dag gør ved hjælp af en
voksen, kan det i morgen gøre på egen hånd”,
citat fra Vygotsky.
Det gennemgående ved undervisningen skulle
være den sansemotoriske træning. Samtidigt
var det vigtigt, at eleverne oplevede genkendelighed, og at undervisningen blev struktureret med en visuel struktur. Min opgave var
ligeledes, at jeg som underviser, skulle være
tydelig i mine formuleringer.
Mennesket har 7 sanser: vestibulærsans også
kaldet labyrintsansen, taktilsansen, kinæstesisansen, lugtesans, smagssans, høresans og
synsans. Sanserne og bevægelse hører sammen og har stor betydning for barnets udvikling. Vi oplever verden gennem vores sanser.
Sanserne arbejder sammen og skaber helhed.
De 3 sanser, som er de vigtigste er: vestibulærsans, taktilsansen og den proprioceptive
sans (kinæstesisansen). Det er dem der først
bliver udviklet i fosterstadiet også kaldet de
primære sanser og er grundlaget for vores
videre udvikling. Fungerer disse sanser ikke
optimalt, sætter det sine begrænsninger i
barnets udvikling. Er barnet f.eks. meget længe om at komme i gang med at krybe, kravle,
og gå, kan det på længere sigt have indvirkning på barnets indlæring. Derfor har jeg
valgt at have fokus de tre primære sanser.
Taktilsansen, også kaldet følesansen, er den
største og første udviklede sans. Ordet taktil,
betyder noget, der vedrører berøring eller det
fysisk at føle. Taktilsansen giver kroppen informationer hovedsageligt via huden
om tekstur, form og størrelse på
objekterne, der er i vores
omgivelser. Den taktile
sans fortæller, om vi
aktivt rører ved noget
eller om noget rører
ved os. Den hjælper
os med at adskille,
hvad der er farligt
for kroppen at røre
ved, og hvad der
ikke er farligt.
Følesansen register
forskellige
former for sansepåvirkninger:
Tryk,
smerte,
kulde og varme.
Vestibulærsansen
har stor indflydelse
på ubevidst og bevidst balance, hjernens
parathed,
aktivitetsniveau og koncentration
(filtrering i sanseindtryk) samt øjenbevægelserne. Børn, som har problemer med vestibulærsansen, kan have svært ved at krybe,
kravle, spise, klæde sig på og er ikke meget
for at bruge legepladsen. Når de proprioceptive sanser kobles sammen med vestibulærsansen, synet og hørelsen, udvikler vi opfattelsen
af rum og retning. Problemer i det ene system, medfører ofte problemer i et af de andre systemer.
Den proprioceptive sans også kaldet muskelog ledsans er følesansen for muskler og led.
Den fortæller os, hvor vores krop befinder sig
i forhold til tyngdekraften, og hvor de enkelte
legemsdele er i forhold til selve kroppen.
Kropsbevidstheden skabes ved, at hjernen får
information fra dine led og muskler om, hvor
din krop er, og hvad den laver. En god
proprioceptivsans forudsætter en velfungerende vestibulærsans og taktilsans. Bearbejdningen af indtryk fra disse tre sanser har betydning for motorikken og for kvaliteten i bevægelserne. Derfor er det vigtigt at have fokus
på samspillet mellem disse sanser.
Selve undervisningen i gymnastiksalen indbefattede en opvarmningsleg, en motorikbane
og til slut afslapning. Som opvarmning lavede
jeg en sangleg om til en leg, hvor vi skulle
forestille os, at vi skulle af sted til en stor
skov. Før børnene kom til den store skov,
skulle de vælge et dyr. Herefter skulle børnene forestille sig, at de først cyklede af sted, så
skulle de køre med tog, og til sidst fløj de i
flyvemaskiner frem til den store skov. Når vi
nåede frem, listede vi os ind i skoven og kiggede efter de forskellige dyr og når vi
fandt dyrene, skulle vi efterligne
dem. Vi var både giraffer,
elefanter, isbjørne og slanger mv. Legen var visualiseret med billeder af
dyr og struktureret
sådan, at børnene
kunne se, hvornår
de skulle cykle, køre
med toget og flyve.
Jeg havde valgt
denne form for
opvarmning,
da
børnene
skulle
opleve, at det at
røre sig blev til
en leg. Jeg oplevede et stor glæde blandt børnene og allerede på
vej ned til salen,
blev der drøftet
mellem børnene:
”hvilke dyr de
ville være i dag”.
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 7 |
Jeg valgte at videreføre motorikbanen i mine
idrætstimer. Dels fordi børnene kendte den i
forvejen, og fordi børnene elskede den. En
anden grund var også, at den i forvejen kendte motorikbane giver børnene en god sansemotorisk træning samt almindelig fysisk træning.
De grundmotoriske basale færdigheder indgår
ofte i motorikbanen. Dette er bl.a. det at rulle,
kravle, hoppe med samlede ben, løber zigzag,
gadedrengeløb, hinke, stå på et ben, gå, løbe,
gå på tå, gå på line, gribe og kaste en bold.
Disse aktiviteter er alle gode for børnenes
motorik. Når børnene går på line på bommen,
klatrer i ribberne, løber siksak, styrker børnene deres proprioceptive sans og vestibulærsansen. Når børnene ruller/triller eller
slå koldbøtter, bliver den taktile sans styrket.
Alle vores sanser er flettet sammen, og vi er
dybt afhængige af vores sanser, for det er
gennem dem, vi forholder os til den verden, vi
lever i. Det kræver rigtig meget energi at
skulle tænke over hver eneste bevægelse.
Derfor er det vigtig, at børn får styrket deres
motorik og derved deres sanser. Det er ikke
et mål i sig selv, at børn skal have en god
| 8 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
motorik! Men en god motorik er ofte en forudsætning for at kunne og lære at gøre andre
ting, da alt læring sker gennem sanserne.
Det har været en stor fornøjelse, at lære børnene at kende. Jeg tager mange gode oplevelser med herfra. Samtidigt har det været meget lærerigt at være en del af børnenes
idrætsundervisning. Jeg har især lært, at
idræt ikke kun er konkurrence, høj puls, løb
og hårde fysiske aktiviteter, men at idræt
også handler om, hvor vigtigt det er, at vi
styrker og arbejder med vores sanser.
Sansemotorik og sanseintegration er utroligt
vigtigt, da vores sanse har en stor betydning i
forhold til indlæring og derved livskvalitet for
det enkelte individ.
Naturlig sundhed:
Geertsens birkesaft
Af Andreas Geertsen, elev i F-klassen, Krabbeshus Heldagsskole
Man kan tappe saft fra birketræer i februar og
marts måned, indtil træet springer ud. Birkesaft er fyldt med vitaminer - og hvis man er
allergisk for birkepollen, skulle det være godt
at drikke saften.
Redskaber vi brugte til tapning af birkesaft:







Boremaskine
Dunk/beholder.
Snor
Slanger
Sølvpapir
Dyvler/hammer
Og et birketræ
Fie mente, at vi kunne finde et birketræ ved
fjorden men jeg blev ved med at sige, at vi
skulle ind i skoven. De birketræer, vi fandt
ved fjorden, var døde og duede ikke, så vi gik
til sidst ind i skoven. Jeg fik ret, selvom Fie
var ikke meget for det. Vi fandt et birketræ i
en helt masse træer som hedder en skov. Jeg
begyndte at bore hul i træet. Hullet skulle
være dybt og der kom mega-meget saft ud af
træet. Vi skyndte os at putte slangerne ind i
hullerne i træet og ned i beholderen.
Vi var nødt til at binde dunken fast til træet
med en snor, som vi bandt rundt om træet.
Det var fordi, at bunden var ujævn, og fordi
det blæste meget.
Til sidst lukkede vi hullet i dunken med sølvpapir så der ikke fløj skidt i saften. Så skulle
vi vente til dagen efter….
Det var spændende at komme ud og se. Vi gik
igennem skoven med bankende hjerter. Var
dunken væltet? Var saften holdt op med at
løbe? Hvor meget var der kommet i?
Jubiii, fem liter dejlig Birkesaft!!!!
Da vi havde afmonteret det hele – bankede vi
dyvler i de huller, vi havde lavet i træet, så
træet har det fint igen. Og så var der kun en
ting tilbage, og det var at smage på herlighederne.
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 9 |
Som studerende i C klassen på Krabbeshus
Heldagsskole, har jeg haft et mål. Målet gik
ud på, at få eleverne til at løbe. Derfor ville
jeg lave et forløb med min egen klasse, og
afslutningsvis invitere alle elever på skolen
med på Skive stadion, hvor vi sammen skulle
løbe et maraton.
Selve ideen om, at få alle eleverne til at løbe,
synes at være en stor opgave. Både forældre
og øvrig personale var skeptiske. Men jeg blev
bakket op. Lidt stædig og meget spændt begyndte jeg forløbet. Jeg startede med at stå
for motoriktimerne i klassen – fire gange i
træk. Her gik det for alvor op for mig, hvor
meget forberedelse betyder for eleverne. Jeg
havde fortalt eleverne om forløbet, og at de til
ind i legene, så de ikke umiddelbart lagde
mærke til det. Alle personaler blev positiv
overrasket hver gang over, hvor meget de
faktisk løb, både længden og den stigende
hastighed!
Hver gang startede vi med at varme op og
sluttede af med afslapning på madrasser i
salen, til det musik de var vant til at høre, så
der var genkendelighed.
Udendørs løb
Efter de fire gange i salen til motorik, havde vi
3 gange, hvor vi skulle ud og løbe. Vi gik ned
på stien, hvor jeg havde hængt deres skemafarver op 500 meter henne af stien. De var
vant til fra salen, at skulle løbe frem til hver
Minimaraton på Krabbeshus Heldagsskole:
Kan vore elever løbe
Af Sara Lund Mortensen, pædagogstuderende, Krabbeshus Heldagsskole
slut skulle på stadion, hvor de fik medaljer og
diplomer. Alle var klar på ideen, men efter jeg
var blevet spurgt de første 20 gange om,
hvornår de fik medaljerne, lavede jeg et afkrydsnings skema med tegninger, så kunne vi
krydse af, hver gang de havde lavet en aktivitet med mig. Så kunne de selv se, hvor lang
tid der var tilbage. Herefter ingen spørgsmål!
Motoriktimerne med C-klassen
Motoriktimerne i salen bestod bl.a. af ”fang
hale leg”, stafet på forskellige måder og løb.
Hver gang skulle de løbe. Vi startede med 6
gange frem og tilbage, og øgede for hver
gang med en tur. Der blev flettet meget løb
| 10 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
sin skema farve og tilbage igen. Det var derfor let for dem at forstå, da vi kom ud og skulle løbe. Jeg havde taget billeder af det sted,
hvor farverne hang. Disse fik de i hånden, så
de kunne huske, hvor de skulle løbe hen.
Første gang vi skulle ud og løbe, stod det ned
i stænger. Men det holdte os ikke fra at skulle
løbe! Da vi kom ned til start, startede jeg med
at sige til dem: ”Ej hvor er det bare fedt det
regner, for jeg elsker bare at løbe i regnvejr”!
Det løsnede op på dem, og de syntes pludselig
ikke det var så frygteligt at være ude i regnvejr længere.
De første 2 gange løb eleverne 2 km. Altså,
flere af dem gik ind i mellem, men alle klarede
2 km. Den 3. gang valgte vi, grundet flere
omstændigheder, at løbe på multibanen. Dette var intet problem for eleverne, da de fik at
vide hvorfor, og hvordan det så skulle ske. En
bonus var her, at de fik øvet sig i at løbe
rundt.
Afvikling af minimaraton på stadion
Så kom turen til stadion! Forberedelserne til
stadion dagen tog noget tid. Alt skulle tænkes
igennem flere gange, og der skulle lamineres
og klippes en del. Programmet var lavet og
sendt ud til eleverne en uge før. Jeg startede
med at gennemgå skemaet for dagen trin for
trin. Først skulle vi have opvarmning, efterfulgt af stafet, maraton løb, udstrækning, afslapning til musik, saft og bananer samt medalje og diplom overrækkelse.
Næsten alle mødte op på stadion i idrætstøj,
få gjorde ikke, men det var helt okay! Alle var
klar til at løbe maraton! Ideen om maraton og
det vi skulle, virkede til at give mening for de
fleste af eleverne. Humøret var i hvert fald
højt, da vi skulle løbe stafet. Der blev heppet
højlydt på holdkammeraterne og alle gav alt,
hvad de havde i sig.
Da vi så skulle i gang med at løbe de 42,2 km,
nåede jeg lige at komme i tvivl, om de nu
også kunne klare det. Men jo, selv da de var
nået i mål, var der flere af eleverne, der tog
en ekstra tur, så vi nåede op på 53km og
400m! Dette var KUN elevernes runder – en
del af personalerne løb sammen med eleverne. Derefter var saftevand og bananer også
tiltrængt.
e?
Det var en sand fornøjelse at give de stolte
elever deres diplomer og medaljer om halsen
én efter én – hver og en havde fortjent dem
til fulde!
Evaluering af forløbet med C-klassen
Det har været et super fedt forløb med C klassen. Jeg syntes bestemt, jeg kan se og mærke forandringer på eleverne i klassen. Nu er
det ikke så farligt at løbe mere. Faktisk er det
en efterspørgsel fra eleverne. Det viste sig
alligevel, at med forberedelse og et gennemtænkt projekt, ja så kunne eleverne sagtens
løbe!
Tusind tak til de elever og personale der valgte at deltage på stadion, og til mit team for
hjælp og for at tro på, at jeg kunne gennemføre det.
Store smil og glade elever på podiet, hvor eleverne modtog deres medaljer og diplomer for en velgennemført
maraton. Nogle løb blot en enkelt runde på Skive Stadion, mens andre bare blev ved og ved og ved. Men alle
bidrog de til at nå det fælles mål: at gennemføre den længste distance inden for atletikken: en 42,2 km maraton.
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 11 |
Giv den gas:
Pedersen og Lassen til race
Af: Jacob Pedersen og Christian Lassen, elever i O-klassen, Krabbeshus Heldagsskole
Weekenden 9-10/5 blev der afholdt første løb i
DRCMU mesterskabet, hvor Jacob Pedersen og
Christian Lassen fra Krabbeshus stillede op til
race.
Træning startede fredag ved 15-tiden, hvor de
fleste havde fået fri fra skole og arbejde, så der
begyndte så småt og komme folk ved banen.
Det blev desværre ikke til så meget træning for
Jacob og Christian fredag aften, da dårligt vejr
valgte at tage et smut forbi Viborg. Tidligt lørdag morgen startede vi så på race. Jacob var
lidt nervøs for sit første race; hvordan skulle
det gå? Mange tanker fløj igennem hovedet på
ham. Christian, der var lidt mere erfaren inden
for sporten, havde lidt mere ro på, men selvfølgelig var der stadig lidt nerver på.
Jacob, som vi regnede med skulle tage det roligt i første race, lagde ud med tredjebedste tid
i sin kvalifikation, så det så lyst ud for unge
Pedersen. Christian var lidt mere under pres,
da det var en ny klasse, ny kører og en ny bil.
Så der var meget at skulle tænke på den weekend.
Der må have været lidt ustabil kørsel fra de
andre kørere i Jacobs heat, for Jacob lagde ud
med og holde sin 3. plads i første finale. I anden finale må der have været biler, der var
udgået eller kommet i trafik, for Jacob kørte en
kanon finale og sluttede på en 2. plads. I tredje
finale må der desværre have været lidt nerver
på, for Jacob kom til at køre sammen med et
par biler og lave nogle fejl igennem heatet. Dog
sluttede han dog stadig på en 4. plads. Kanon
kørt af Jacob, idet det var første løb. Christian
kom i B-finalen i sin klasse og startede som nr.
2, men sluttede som nr. 3 pga. problemer med
setup og en våd bane.
Alt i alt en rigtig fed weekend. Jacob mødte nye
inden for sporten og fik nok også nye venner
og fik en fin pokal med hjem for sin flotte 3.
plads. Christian var også nogenlunde tilfreds
med weekenden: "Havde det holdt tørt, var det
nok gået bedre".
| 12 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
En debutant fortæller om at være
Ny i klubben
Af Rasmus Weirsøe, elev i H-klassen, Krabbeshus Heldagsskole
Jeg var i klub, fordi jeg skulle på besøg. Jeg
var der sammen med Frederik, Berner og Mathias. Jeg kendte Frederik, Mathias, Berner,
OJ, Rasborg og Charlotte.
Vi var på lagkageløb, hvor vi skulle lave lagkage. Vi skulle løse nogle poster, og så fik vi
ingredienser til lagkagen. Vi skulle blandt andet hamre søm i en træstub, lave noget med
flag, og vi skulle samle bolde til figurer.
Med flagene skulle vi finde ud af, hvilket land
der hørte til hvilket flag, og vi skulle løse rebusser.
Vi fik pizza at spise, imens vi snakkede og fik
sodavand. Det sjoveste var stikbold, som vi
spillede til sidst. Jeg glæder mig rigtigt meget
til, at jeg skal starte rigtigt i klub, det var rigtigt sjovt.
Tre på stribe: Frederik Nielsen, Mathias Jakobsen og Rasmus Weirsøe.
Vinterbio i SFO
Af Charlotte Bonde, Krabbeshus Heldagsskole
I vinterferien bød gruppe 4 ind med at lave
biograf her på skolen. Inden ugens start havde Rasmus været på nettet for at undersøge,
hvilke nye film der var kommet på markedet.
Valget faldt dog på en film, Rasmus selv
havde set, som han syntes var rigtig
god ”Zantura - et eventyr fra rummet”.
Vi måtte i gang tidligt fra morgenen
for at gøre alt klar. Rasmus og Jake
satte sig sammen ved computeren for
at lede efter billeder, de syntes ville
være passende til at komme på biletterne. Der blev kopieret og sat ind,
samlet og printet ud, hvor der så skulle klippes ud. Derefter drog drengene en tur rundt
til de andre grupper på skolen for at dele biletter ud.
Så var der tid til en lille pause, inden det gik
løs med at stille stole op og poppe popcorn.
Da alt var klar, åbnede dørene. Der blev tjekket biletter, anvist pladser og sidst men
ikke mindst uddelt popcorn. Så kunne
forestillingen gå i gang! Lyset blev
slukket, og vi blev opslugt af filmuniverset. Jeg skal da lige love for
det var en spændene film, ja en
overgang faktisk lidt uhyggelig, men
men heldigvis endte den godt!
En rigtig god oplevelse, både for
drengene der stod for det, men også
for de andre børn der var i sfo’en, var
den en god og hyggelig aktivitet, ikke mindst
at kunne mødes på tværs af grupperne, om
noget der kan fange de flestes opmærksomhed.
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 13 |
Landsforeningen Autisme:
Ny kredsformand
Af Maj-Britt Sørensen, formand for Landforeningen Autisme, Kreds Limfjord
Kære alle forældre på Krabbeshus Heldagsskole
Som ny formand for Kreds Limfjord, vil jeg
gerne præsentere mig selv. Mit navn er MajBritt Sørensen, jeg er gift med Finn og sammen har vi Simone på 7 år, der til daglig går
på Krabbeshus Heldagsskole, hvilket hun
stortrives i.
Til daglig arbejder jeg som skolepædagog og
AKT vejleder, hvor jeg udelukkende har støtte
på børn, der af den ene eller anden grund ikke
trives i skolen.
Udover at være formand for Kreds Limfjord,
sidder jeg også i Skives Handicapråd som
næstformand, formand for STU Skivefjord og
næstformand i Frivillighedscenter Skive.
Når jeg har tid til det, tager jeg ud og holder
foredrag om IT teknologiens muligheder til
børn og voksne med kognitive udfordringer,
hvordan man i skolen kan arbejde med konflikthåndtering og planlægning af undervisningen i forhold til børn med eksekutive vanskeligheder, hvilket jo mange af vores børn har
tæt inde på livet.
PRIVATFOTO
| 14 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
Vi har i den nye bestyrelse mange nye spændende idéer til kommende arrangementer og
glæder os til løbende at fortælle om det på
vores hjemmeside www.kredslimfjord.dk. Derfor vil jeg opfordre jer til engang imellem at
tjekke vores hjemmeside og derved løbende
holder jer ajourført med mulige aktiviteter,
foredrag og kursuser. I kan også på hjemmesiden læse mit indlæg, jeg skrev i anledning
af den internationale autismedag 2. april, som
blev sendt ud i fire aviser i Viborg, Skive, Thisted og Mors.
Vi er altid glade for nye idéer, så skriv endelig, hvis I kommer på en god idé, og vi vil
efterfølgende drøfte det nærmere i bestyrelsen.
Jeg ser frem til at varetage formandsposten i
Kreds Limfjord og vil bestræbe mig på, at
gøre det bedste jeg kan og samtidig ser jeg
frem til at arbejde sammen med en meget
engageret bestyrelse, der alle glæder sig til at
tag fat.
Må vi præsentere:
Årets konfirmander
Krabbeshus Heldagsskole ønsker tillykke til
årets konfirmander. Herover findes et billede
fra konfirmationen i Resen Kirke den 4. maj
2014 med fem flotte, unge drenge. Bagerst
fra venstre: Mangnus L. Madsen, Daniel R.V.
Jørgensen, Mathias A. Markdal, sognepræst
Jeppe Jensen. Forest fra venstre: Andreas M.
Nielsen og Dennis Nielsen. Andreas Knudsen
(ej på billedet) er ligeledes blevet konfirmeret
i Resen Kirke samme dag, ligesom Magnus
Krogh blev konfirmeret den 27. april i Dommerby Kirke.
FOTO: POUL DAL
Stående fra venstre: Magnus Langballe Madsen, Daniel R.V. Jørgensen, Mathias Markdal og sognepræst ???
Siddende fra venstre: Andreas Munk Nielsen og Patrick Jensen
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 15 |
De har trillet, hængt i hængekøje, danset,
bagt boller, udfyldt spørgeskema til sensorisk
profil, fået trykmassage, hoppet i mand på
legepladsen, lavet ”wrestling”, fået serveret
teori om krop og sanser og lært en masse nye
ord og ikke mindst skabt rigtig mange gode
ideer til at tilgodese den sansemotoriske udvikling for vores elever.
Der har nemlig været sansemotorisk kursus
for pædagogiske medarbejdere på Krabbeshus. Der har siden 2010 været afholdt i alt 5
kurser, og i dette skoleår har der været 2 af
slagsen. Dermed har alle ansatte nu gennemført et 5-dages særligt tilrettelagt sansemotorisk kursus tilpasset vores elever og omgivelser.
Formålet har været at sikre, at personalet er
godt klædt på til at kunne arbejde bevidst,
kvalificeret og målrettet med det sansemotoriske område i de daglige aktiviteter og tage
hensyn til den enkelte elevs sensoriske profil.
Da vi besluttede at have fokus på dette felt
for flere år siden, var det med en bevidsthed
om, at mange mennesker med en autisme
spektrum forstyrrelse har udfordringer med
bearbejdning af sensoriske indtryk, og at der
var et behov for øget fokus på det sansemotoriske samt det sansemæssige felt. Vi tænkte,
at dette krævede fælles forståelse for sansernes betydning for udviklingen, og hvordan vi
kan arbejde med dette. Personalet havde brug
for at mere viden om, hvordan de kunne tænke sansemotorik ind i den pædagogiske praksis og i det daglige liv på skolen. Vi kunne se,
at det var vigtigt, at vi også får afklaret, hvis
den enkelte elev har udfordringer på det sansemotoriske felt, så vi kan lave den bedst
mulige indsats med henblik på at støtte eleven i sin udvikling. Vi havde også en tro på, at
denne fælles forståelse ville danne grundlag
for udvikling af et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi udnytter hinandens kompetencer,
og ressourcerne anvendes optimalt. Og derfor
ønskede vi at opkvalificere det pædagogiske
personale på dette felt.
I samme periode er der kommet stadig større
viden om, at sanserne spiller en vigtig rolle i
forhold til elevernes trivsel, indlæring og udvikling. Mange mennesker med autisme har
beskrevet, hvordan de oplever verden helt
særligt, og hvilken betydning det har i deres
liv.
Dette har også øget personalets lyst til og
ønske om at vide mere og finde frem til, hvad
vi kan gøre i omgivelserne for at støtte eleverne bedst mulig i hverdagen.
| 16 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
Nye red
Nedenstående er enkelte af de udsagn, som
personalet nævnte på kursets første dag:







Eleven sidder altid uroligt på stolen ved
indlæring, og vi må stoppe efter maksimalt
10 minutter.
Han piller ved alt, og alt bliver revet i stykker.
Hun vil ikke kravle i ribber og leger kun i
sandkassen på legepladsen og er så forsigtig.
Han ser så energiforladt ud og falder ofte
ned af stolen.
Eleven vil gerne have, at jeg lægger den
tunge madras ovenpå ham, når vi er i salen.
Hun går i stå og skal konstant promptes
for at komme videre.
Han trækker sig mere og mere og kan ikke
klare andres lyde.
Vi tog dermed udgangspunkt i relevante og
konkrete eksempler fra hverdagen her på skolen og koblede det til viden om sansernes
funktion og sansemotorisk læring. Vi så på
vores omgivelser (klasser, legeplads, strand,
skov, gymnastiksal, Slotsgade og så videre)
og analyserede aktiviteter, vi allerede bruger i
skoledagen, set med sansemotoriske øjne.
bidrager til udvikling af kropsbevidsthed. De
afprøvede forskellige metoder til at regulere
sanseindtryk og berolige eller vække sansesystemet. De engagerede og positive deltagere
bidrog også i høj grad med ideer, og der blev
udvekslet erfaringer på kryds og tværs.
I dag mærker jeg tydeligt, at personalet her
på stedet har en meget større forståelse for
sansernes betydning i forhold til elevernes deltagelse i hverdagslivet, og de bruger deres viden i
tilgangen og undervisningen. Dette har også
optimeret det tværfaglige samarbejde, hvor vi
nu taler et fælles sprog, og jeg oplever, at vi
sparrer om muligheder og udfordringer på et
andet niveau end tidligere. Personalet har øget
viden om, hvornår de har behov for ergoterapeutisk vejledning og specifik indsats på området.
Jeg ser frem til det videre tværfaglige samarbejde i huset med det dygtige pædagogiske personale og håber og tror på, at vores indsats vil
gøre en forskel for eleverne og deres familier.
Rigtig god sommer til alle!
Vi tog fat på:


Hvordan lærer man at automatisere bevægelser og ”få ting til at sidde på rygmarven”, så man frigør energi til indlæring?
Hvordan skal vi tilrettelægge aktiviteter,
så vi sikrer sansemotorisk stimulation?
Sansemotorisk kursus:
dskaber i rygsækken
Af Susanne Agger, ergoterapeut, Krabbeshus Heldagsskole


Hvordan kan vi imødekomme elevernes
sensoriske profil i hverdagen?
Hvilken sammenhæng er der mellem
stress og sensorisk bearbejdning?
… og meget, meget mere.
Som altid er det godt at få helt konkrete redskaber med i rygsækken, når man er på kursus. Derfor var der blandt andet præsentation
og afprøvning af forskellige redskaber og
hjælpemidler, kursisterne bagte boller, var på
skovtur og prøvede på egen krop at bruge
dagligdagsaktiviteter, som er meningsfulde og
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 17 |
Det er mig, der er helten i historien:
Handicappet eller ej
Af Marianne Bay Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Fredag d. 28.3.14 havde vi på skolen besøg af
”Teatret2Tusind” fra Svendborg, som opførte
stykket ”Koncerten”.
Teatret har selv beskrevet handlingen således: ”Historien om voksenbarnet, som ikke
må visne af mangel på kærlighed, rummer
mange genkendelige hints til en hverdag med
handicap. Når Hans gemmer sig i kontrabassens etui, genkender stort set alle fornemmelsen af at trække sig langt væk og ind i sig
selv. Og fornemmelsen af at være opfyldt af
en drøm kender alle. Handicappet eller ej.
Målgruppen af tilhørere var 5-11 år og handicappede, men den kunne sagtens ses af andre
også, idet dens budskab er generelt. Der var
28 med fra vores skole samt i alt 60 fra henholdsvis Aakjærskolen, Hvidbjerg Skole og
Ådalsskolen, så det var en ordentlig forsamling, men der var lige plads til alle.
Der var meget musik med, og der blev impulsivt klappet godt med. Det var en rolig forestilling med små ”overraskelser”. En af vore
elever (Sebastian Staggemeier fra C-klassen)
blev inddraget lidt i forestillingen. Det var
aftalt med ham på forhånd, så det var han
helt tryg ved, og han klarede det fint – og var
rævestolt. Budskabet i stykket med at inddrage personen, der er anderledes, i fællesskabet
blev fremført på en sød, rolig og morsom måde. Der blev både grinet, kommenteret og
klappet, og som en lille purk sagde, da han
gik ud: ”Det var et godt teater”.
Peter Seligmann var både forfatter og medvirkende i forestillingen
”Koncert”
Forestillingen blev indledt med en fællessang om at være stærk og sej. Publikum var med fra start.
| 18 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |
Bach og Mozart for børn:
Cepia gav koncert
Af Marianne Bay Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Mandag d. 17. marts havde skolen besøg af
Cepia – en duo bestående af David Strong på
piano og hans kone Muriel Cellier på cello.
De har begge spillet i Det Jyske Ensemble,
indtil dette blev opløst sidste år. De er siden
fortsat som freelance musikere samt med
undervisning på musikskolen.
En af vore elevers forældre havde forespurgt,
om Cepia kunne spille på skolen. Vi har to
gange tidligere haft besøg af Det Jyske Ensemble, så de ”kendte” os. De havde begge
gange været meget glade for at optræde for
os.
Duoen spiller klassisk musik, og det var tankevækkende, hvor optaget nogle af eleverne
var af det. Det er jo ikke ligefrem dét, de
fleste ellers lytter til, men at høre det live i
salen under trygge forhold, var åbenbart en
god oplevelse for mange af eleverne.
Sådan oplevede Sofus Bruun, N-klassen,
koncerten med Cepia:
Jeg var personligt overrasket og glædet ved
deres show, men kunne ikke lade være med
at lægge mærke til nogle af vores mindreinteresserede publikum. Når jeg siger ”mindre
interesserede” mener jeg, at de var overhovedet ikke indstillet på at lytte til noget af det,
før de overhovedet kom. Tro det eller ej, der
var nogen (blandt de ældste elever, red), der
overhovedet ingen form for hengivenhed viste
eller egentlig tænkte over Cepias præstation.
Det fik mig til at tænke: Har de mon misforstået det? Tror de, at det er endnu et ”børneteater”?, fordi de er ældre end de fleste, som
kom til koncerten? Eller måske har de bare
ikke nogen interesse for det?
Der blev spurgt og reflekteret over numrene,
og musikerne sagde efterfølgende, at de var
imponerede over, hvad de forskellige elever
gav udtryk for.
Muriel fremviste buen, som hun spillede på
celloen med, og da hun trykkede på en lås,
sprang buen ud fra at se ud som en gummistreng til en masse hår. En elev kunne svare
på, at den var lavet af hestehår, og vi fik at
vide, at det er halehår fra en kinesisk hingst.
At det skal være hår fra en hingst skyldes, at
den ikke tisser på halen, som en hoppe gør.
Hvis der tisset på håret, er det ikke så stærkt.
Ja, så blev vi så meget klogere!
Der var 40-45 elever og personaler, der havde
meldt sig til at opleve Cepia.
Jeg tænker selv, at hvis der er nogen af de
her muligheder, burde de bare se at få udvidet deres horisont. Det var en fantastisk præstation med masser af dejlig klassisk musik og
masser af spørgsmål fra de mindre elever. Jeg
er selv lige blevet 16, men jeg var lige så betaget som dem – musikken var magi i sig
selv, og sådan var jeg blevet fortryllet.
Jeg ville gerne selv opfordre vores ældre elever til i fremtiden prøve at se lidt mere lyst på
vores kommende musikindslag fra musikere.
De kom jo hele vejen fra Gud ved hvor langt
væk for at kunne spille for os, så man burde
vise lidt taknemmelighed ved at nikke hovedet i takt med musikken og have et smil på
læben. Alt man behøver at gøre er at lukke
sig op for det.
| Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 19 |
OPSLAG
DEN
Skolebestyrelse
STAVLEN
N YE
cMartin
Anette Ma
70 80
5
2
7
8
.:
Tlf
esen
Egon Jepp
25 75
7
1
2
2
Tlf.:
L. Harring
Christina
42 43
Tlf.: 26 27
ung
Jette F. Yo
32 83
5
Tlf.: 86 6
Madsen
Susanne L.
55 80
Tlf.: 41 60
m!
Så for ska
lille
et ganske
en er der
Far, i morg
n.
øde i skole
le"?
forældrem
"ganske lil
ed
m
u
d
r
e
n
e
ren!
m
tø
d
Hva
og inspek
er for dig
n
u
k
t
e
d
At
Kalenderen
August 2014
1. aug
Sommerferie
4-8. aug.
SFO-dage
11. aug.
Første skoleda
g
25. aug.
Skolebestyrels
esmøde
September
3. sep.
12. sep.
24. sep.
2014
Forældremøde
Åbent hus
Forældreuddan
nelse
Oktober 2014
1. okt.
Skolebestyrels
esmøde
4. okt.
Pårørendedag
13-17. okt. SF
O-dage
22. okt.
Forældreuddan
nelse
November 20
14
6-7. nov.
International Au
tisme Konferen
13. nov.
ce
Skolebestyrels
esmøde
10. nov.
Forældreuddan
nelse
Krabbeshus Heldagsskole
www.krabbeshus-heldagsskole.dk
Landsforeningen autisme
www.autismeforening.dk
Center for autisme
www.centerforautisme.dk
Videnscenter for Handicap
og Socialpsykiatri
www.autisme.dk
Fonden Samrådet
www.samraadet.org
LIN
KS
Skive Kommune
www.skivekommune.dk
International Autisme Konference
www.skivekonferencen.dk
Hjemmesiden for dig, der har søskende
med autisme
www.autizme.dk
Spektrum (tidl. Autismeforlaget)
www.spektrumshop.dk
| 20 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |