Ideer og forslag til forskellige samtaleøvelser

Transcription

Ideer og forslag til forskellige samtaleøvelser
Ideer og forslag til forskellige samtaleøvelser
I det følgende kan du finde ideer til forskellige samtaleøvelser, som kan være med til at
forbedre elevernes mundtlige sprogfærdigheder. I opgavebogen som følger med
Danmarksmosaik 3 kan du finde flere mundtlige opgaver, mens de her opridsede ideer og
forslag er ikke direkte knyttet til teksterne i Danmarksmosaik 3. De er derimod tænkt som
ideer og materiale, som kan være med til at variere din undervisning. Nogle af øvelserne
tager næsten en hel undervisningslektion, andre kan gennemføres på meget kortere tid.
Held og lykke med at gøre undervisningslokalet til et aktivt sprogværksted for eleverne!
AT SAMTALE
Par- eller gruppeopgave
Spørgsmålene kopieres og klippes ud som kort.
Kortene lægges på bordet med bagsiden opad.
Eleverne arbejder par- eller gruppevis og skiftes til at stille spørgsmål til hinanden fra
kortet og opfordres til at stille uddybende spørgsmål til emnet.
FAMILIE
Hvem bor du sammen med?
Har du en stor familie?
Hvad laver din far (mor, bror, søster .....)?
Har du bedsteforældre?
Beskriv et medlem af din familie.
Har du nogen kæledyr?
DAGLIGDAG
Hvornår står du normalt op?
Hvad spiser du til morgenmad?
Hvad laver du om eftermiddagen?
Hvad laver du om aftenen?
Hvor mange timer sover du om natten?
Hvad laver du normalt i weekenden?
LIVSSTIL
Ryger du?
Spiser du meget slik?
Hvordan slapper du af?
Dyrker du sport?
Ser du meget fjernsyn?
Læser du tit bøger?
Hvor mange timer sover du om natten?
DATID
Hvornår gik du i seng i går aftes?
Hvad fik du at spise i går aftes?
Hvordan var vejret i går?
Hvad lavede du for et år siden?
Hvad hed din bedste ven i skolen?
Hvad lavede du i din sommerferie?
Hvad lavede du på din sidste fødselsdag?
FREMTID
Hvad skal du lave efter skole i dag?
Hvad skal du lave i aften?
Hvad skal du lave i weekenden?
Hvor skal du fejre jul?
Skal du på ferie næste sommer?
Hvad skal du lave efter gymnasiet?
FØR NUTID
Hvor længe har du gået i skole?
Hvor længe har du lært dansk?
Har du prøvet at stå på ski?
Har du haft en kæreste?
Har du været til fest i denne måned?
Hvor mange lande har du været i?
Har du været i København?
ROLLESPIL
Hver elev får et rollekort med oplysninger om den person, som han/hun skal
forestille at være. Ved hjælp af spørgsmål skal de gå rundt i klassen og finde
frem til fire personer, som de har noget til fælles med.
Rollekort nr. 1
Du er 16 ½ år. Du går i gymnasiet.
Du har boet i København hele dit liv.
Du har haft en kæreste, men I har lige slået op.
I din fritid mødes du med dine venner. I spiller kort, går på café eller går i
svømmehallen.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort nr. 2
Du er 16 ½ år. Du går i gymnasiet.
Du kommer fra en lille landsby i Jylland, men nu bor du i København.
Du har ikke nogen kæreste.
I din fritid spiller du elektrisk guitar og det har du gjort i næsten 3 år..
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort nr. 3
Du er 16 ½ år. Du går i gymnasiet.
Du bor i Island, men i denne uge er du på ferie i Danmark.
Du har en kæreste, som går på København Universitet.
I din fritid rider du. Du har din egen hest.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort nr. 4
Du er 17 år. Du går på teknisk skole.
Du kommer fra en lille landsby i Jylland, men nu bor du i København.
Du har ikke nogen kæreste.
I din fritid spiller du tit computerspil – fx Wold of Warcraft
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort nr. 5
Du er 17 år. Du går på teknisk skole.
Du har boet i København hele dit liv.
Du har ikke nogen kæreste.
I din fritid mødes du med dine venner. I spiller kort, går på café eller går i
svømmehallen.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort nr. 6
Du er 17 år. Du går på teknisk skole.
Du bor i Island, men i denne uge er du på ferie i Danmark.
Du har en kæreste, som bor i Reykjavik i Island.
I din fritid spiller du elektrisk guitar og det har du gjort i næsten 3 år.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort nr. 7
Du er 18 år. Du arbejder i en McDonalds.
Du har boet i København hele dit liv.
Du har ikke nogen kæreste.
I din fritid mødes du med dine venner. I spiller kort, går på café eller går i
svømmehallen.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort nr. 8
Du er 18 år. Du arbejder i en McDonalds.
Du kommer fra Ålborg, men nu bor du i Århus.
Du har en kæreste, som går på København Universitet.
I din fritid rider du. Du har din egen hest.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort nr. 9
Du er 18 år. Du arbejder i en McDonalds.
Du bor i Island, men i denne uge er du på ferie i Danmark.
Du har haft en kæreste, men I har lige slået op.
I din fritid spiller du tit computerspil – fx Wold of Warcraft
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort 10
Du er 20 år. Du går i gymnasiet, og arbejder i en McDonald´s hver lørdag.
Du kommer fra en lille landsby i Jylland, men nu bor du i København.
Du har ikke nogen kæreste.
I din fritid rider du. Du har din egen hest.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort 11
Du er 20 år. Du går i gymnasiet, og arbejder i en McDonald´s hver lørdag.
Du kommer fra en lille landsby i Jylland, men nu bor du i København.
Du har en kæreste, som går på København Universitet.
I din fritid mødes du med dine venner. I spiller kort, går på café eller går i
svømmehallen.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort 12
Du er 20 år. Du går i gymnasiet, og arbejder i en McDonald´s hver lørdag.
Du kommer fra Ålborg, men nu bor du i Århus.
Du har haft en kæreste, men I har lige slået op.
I din fritid spiller du elektrisk guitar og det har du gjort i næsten 3 år.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort 13
Du er 17 år. Du går på teknisk skole.
Du kommer fra Ålborg, men nu bor du i Århus.
Du har haft en kæreste, men I har lige slået op.
I din fritid rider du. Du har din egen hest.
Navn
Hvad har vi til fælles?
Rollekort 14
Du er 20 år. Du går i gymnasiet, og arbejder i en McDonald´s hver lørdag.
Du har boet i København hele dit liv.
Du har en kæreste, som bor i Reykjavik i Island
I din fritid spiller du tit computerspil – fx Wold of Warcraft
Navn
Hvad har vi til fælles?
UDTALE
Mange elever har det med at lave en del udtalefejl, som kunne afstedkomme
misforståelser. Fx en alt for distinkt udtale af –nd, -ld og -rd (hendes, kilde,
jord) og udtalen af hv- i begyndelsen af et ord (hvad, hvor etc.)
Ord med –nd
(udtale –n)
(udtale –nn)
begynd
hånd
land
find
forsvind
kend
sund
spand
begynde
hænder
lande
finde
forsvinde
kende
sunde
spande
Ord med –ld
(udtale –l)
(udtale –ll)
fjeld
kold
knald
skyld
vild
fjelde
kolde
knalde
skylde
vilde
Ord med –rd
(udtale –r)
(udtale –r)
bord
fjord
jord
hård
borde
fjorde
jorde
hårde
Fra ’Gå glad i bad’ - af Knud Fisker
Hun skulle komme ud for et hændeligt uheld.
Han ønskede hende ikke alt for mange og hårde lidelser.
Han ville presse hendes hoved ned under vandet.
Politiet skulle tro at hun havde fået et ildebefindende.
Han var påfaldende venlig på det sidste.
Han holdt hende mindst et halvt minut under vandet.
Desværre faldt han og fik en stor bule i panden.
Hun åbnede for begge haner og satte bundproppen fast.
Hendes døde mand stirrede på hende fra bunden af badekarret.
Sæt jer sammen i par og find ud af, hvad teksten som uddragene her ovenfor handler
om. Lav en mundtlig genfortælling af historien.
SELVPORTRÆT
Tove Ditlevsen
Jeg kan ikke:
Lave mad
Gå med hat
Hygge om folk
Bære smykker
Ordne blomster
Huske aftaler
Takke for gaver
Give rigtige drikkepenge
Holde på en mand
Vise interesse ved forældremøder
Jeg kan ikke holde op med:
At ryge
At drikke
At spise chokolade
At stjæle paraplyer
At sove over mig
At glemme at huske fødselsdage
Og rense negle
At snakke folk efter munden
At røbe hemmeligheder
At elske
Underlige steder
Og psykopater
Jeg kan:
Være alene
Vaske op
Læse bøger
Forme sætninger
Lytte
Og være lykkelig
Uden skyldsfølelse
Opgaver
1. Hvad med dig?
Hvad er du dårlig til? (nævn mindst 3 ting)
Jeg kan ikke .....
1.
2.
3.
4.
Dine dårlige vaner? (nævn mindst 3 ting)
Jeg kan ikke holde op med .....
1.
2.
3.
4.
Hvad er du god til? (nævn mindst 3 ting)
Jeg kan ....
1.
2.
3.
4.
2.Skriv et digt om dig selv
Digtet skal have samme form som det her ovenfor.
ROLLESPIL
Mange elever har været eller skal til Danmark, så det var oplagt at træne
situationer, som de kan komme til at stå i under et sådant besøg. Det kan derfor
være en idé at lave et rollespil om et cafébesøg i DGI-byen i København.
Som oplæg til rollespillet kan læreren fortælle lidt om DGI-byen eller eleverne
kan selv gå ind på DGI-byens hjemmeside http://www.dgi-byen.dk/.
Undervejs er det en god idé at præsentere caféens menukort og træne udtale af
diverse mad- og drikkevarer. Eleverne får så til opgave at skabe tre eller fire
aktører og lave og øve et rollespil, som efterfølgende skal opføres for de øvrige i
klassen. Som hjælp kan de få udleveret forslag til en ’drejebog’.
Cafébesøg
Tjener:
Goddag / Godaften / Hej
Hvad kan jeg hjælpe jer med? / Hvad skal I have?
Gæster:
Vi vil gerne have noget at spise
Tjener:
I skal bare finde et bord, så kommer jeg med menukortet
...........
Værsgo, her er er menukortet!
Gæster:
Tak / Tak for det
Gæsterne snakker om, hvad de vil have.
Tjener:
Er I klar til at bestille? / Hvad vil I gerne have? / Har I bestemt jer?
Gæst 1:
Jeg vil gerne have .....
Gæst 2:
Og jeg vil gerne have .....
Tjener:
Hvad vil I gerne have at drikke? / Hvad vil I drikke til?
Gæst 1:
Jeg vil gerne have ......
Tjener:
Tak, jeg kommer med det / OK, det varer lige et øjeblik
........
Værsgo. Jeg håber det smager godt!
Gæsterne spiser og snakker sammen.
Gæsterne: Må vi bede om regningen? / Kan vi få en regning? / Vil du komme
med regningen?
Tjener:
Værsgo ....... Tak.
Farvel og på gensyn. Fortsat god dag / God aften
Cafémenu
DGI-byen, København
Wrap med røget laks
Mexicansk hvedetortilla rullet med røget laks og blandet salat, serveret med frisk
agurke-relish
65 kr.
Wrap med parmaskinke
Mexicansk hvedetortilla rullet med parmaskinke og rucola salat, serveret med relish
af tomat og basilikum
65 kr.
Sandwich ala Club
Stor focaccia sandwich med kyllingebryst, sprødstegt bacon, skivede tomater,
blandet salat samt karrydressing
85 kr.
Sandwich Vegetarian
Ciabatta brød med grillede marinerede grønsager, sprøde grønne salater samt
piment pesto
75 kr.
Burger ala DGI-Byen
200 gram hakket oksekød serveret i lækker chilibolle med syltede agurker, løgringe
og grov tomatsalsa. Serveres med ovnstegte kartofler.
85 kr.
Hvidløgsbrød
4 stk. sprøde hvidløgsbrød gratineret med Gouda ost og tomatsalat
45 kr.
Drikkevarer
Sodand, Cola
25 kr Øl
28 kr Et glas hvidvin/rødvin
35 kr
Cafébesøg
Personer:
En tjener og 2-3 gæster
Opgave:
Start med at beslutte, hvem gæsterne i caféen er - to unge islændinge? En fyr og en
pige på date? Tre ældre damer? To forretningsmænd?
Lav derefter dette rollespil!
___________________________________________________________________
Tjeneren tager imod gæsterne og spørger hvad han/hun kan hjælpe med.
Gæsterne siger, at de gerne vil have noget at spise.
Tjeneren viser dem hen til et bord og giver dem menukortet.
Gæsterne snakker om, hvad de vil have at spise.
Tjeneren kommer og spørger, om de er klar til at bestille.
Gæsterne fortæller, hvad de gerne vil have at spise.
Tjeneren spørger, om de vil have noget at drikke til.
Tjeneren kommer med maden og siger, at han/hun håber at maden smager godt.
Gæsterne spiser og snakker om maden – og om hvad de skal lave bagefter.
Gæsterne beder om at få regningen.
Gæsterne betaler regningen og siger farvel.
Tjeneren siger, at han/hun håber, de får en god dag.
JEG HAR BRUG FOR ET GODT RÅD…
Gruppearbejde (4-5 personer)
Kortene lægges med bagsiden opad. En elev trækker et kort og læser sin situation
op for gruppen. Hver deltager i gruppen giver sit bud på et godt råd. Herefter giver
spørgeren kortet til den elev, der gav det bedste råd.
Den elev, der har flest kort til sidst, har vundet.
Kort
Jeg vil gerne være rig og berømt
Jeg glemte at købe en fødselsdagsgave til min mor i sidste uge.
Jeg vil gerne have en kæreste
Jeg har lånt min vens kamera, men nu er det ødelagt
Jeg keder mig i weekenderne
Jeg skal aflevere en stor opgave i morgen, og jeg er slet ikke begyndt at skrive
den
Jeg vil gerne give min kæreste en gave, men jeg har ingen penge
Jeg er inviteret til middag hos fyr/pige fra klassen, men jeg har ikke lyst til at
komme
Jeg vil gerne blive bedre til at tale dansk
Jeg er varm på en fyr/pige, men jeg er for genert til at kontakte ham/hende
Jeg tror ikke, at min lærer kan lide mig
KORTE MUNDTLIGE AKTIVITETER
Det er en god idé at lave små mundtlige opvarmnings- eller træningsøvelser i danskundervisningen, 10-15 minutter hver gang. På den måde sikrer man, at alle elever får brugt
sproget i hver time, og det er muligt at træne ordforråd og samtale ved hjælp af disse
småopgaver.
Her følger en række forslag til opgaver og aktiviteter. De kan varieres i det uendelige og
tilpasses det emne, klassen ellers er i gang med.
Samtale om hverdagslivet
Indled dansktimen med at tale dansk. Stil spørgsmål om elevernes hverdag. fx Hvad lavede
du i weekenden? Hvilken film har du sidst set? Hvordan skal du holde jul? Hvad synes du om
maden i kantinen? Introducer relevante gloser/vendinger i forbindelse med emnet.
Lad evt. eleverne stille hinanden spørgsmål parvis.
Den varme stol
En elev sidder efter tur i ’den varme stol’ med front mod de andre elever. Eleven skal
fortælle, de andre stille spørgsmål. Fx:
- Fortæl om noget du er interesseret i
- Medbring en ting eller et foto fra du var lille - og fortæl om den/det.
- Medbring en ting, som betyder meget for dig. Fortæl om tingen og hvorfor den betyder
meget.
Hele klassen eller i grupper.
Tal om selvvalgte emner
Hver elev skriver 10 små sedler med emner, som han/hun gerne vil tale om, og lægger
sedlerne i en kuvert. Hver dag trækker eleverne en af deres sedler og taler i to minutter om
det trukne emne.
Par- eller gruppeopgave.
Den hemmelige pose
Læreren eller en elev medbringer en ting til “den hemmelige pose”. De andre skal gætte,
hvad det er ved at stille spørgsmål. Der må kun svares med ja eller nej. Man kan eventuelt
lade eleverne føle på posen.
Par, grupper eller hele klassen.
Den hemmelige person
Læreren eller en elev tænker på en kendt person. De øvrige skal gætte, hvem det er ved at
stille spørgsmål. Der må kun svares med ja eller nej.
Grupper eller hele klassen.
Rækkefølge
Eleverne skal stille sig i rækkefølge efter alder (fødselsdato), højde, i alfabetisk orden eller
lign. De må kun kommunikere på dansk.
Hvor mange ord på et minut?
Tag udgangspunkt i et emne, som klassen arbejder med (medier, København, musik etc.).
Eleverne arbejder i par. Hvor mange danske ord kan du nævne inden for dette emne - i løbet
af et minut? Den ene nævner ordene, den anden tæller. Bagefter kan man skifte emne og
bytte.
Fortæl en løgnehistorie
Medbring forskellige genstande og uddel en ting til hver elev. Eleverne skal fortælle en
løgnehistorie om tingen. Hvem tilhører den? Hvad har den været brugt til? Hvorfor er den
her? Jo mere fantasifuldt, jo bedre!
Par- eller gruppeopgave.
Til te hos kejseren af Kina
Eleverne sidder i en rundkreds. Den første elev siger: “Da jeg var i supermarkedet købte jeg
to liter mælk.” Den næste elev siger: “Da jeg var I supermarkedet købte jeg to liter mælk og
en pose gulerødder.” Den tredje elev siger: “Da jeg var I supermarkedet købte jeg to liter
mælk, en pose gulerødder og en pose lakrids.” Den fjerde elev …..
Mange andre emner vil kunne bruges, fx “Da jeg var på diskotek mødte jeg ……”, “Da jeg
besøgte min mormor …..” Da vi spillede fodbold ......”
Tungebrækkere
Sjove remser, der er gode til udtaletræning.
Ringeren i Ringe ringer ringere end ringeren i Ringsted
Fjorten flade flødeboller på et fladt flødebollefad
Eksempler på tungebrækkere:
Bisp Bissens gibsgebis og bispindens gisp
Bløde, blege bøgeblade
Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde, men de
hvide ville ikke lade de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde.
Da fru Fik fik Fik fik Fik fru Fik.
Der var en gang en konge, der havde tre sønner. Den ene hed Skrat, den anden
Skratskratterat, og den tredie Skratskratteratskratskrirumskrat. Der var også en
anden konge, der havde tre døtre. Den ene hed Sip, den anden Sipsippenip, og den
tredje Sipsippenipsipsirumsip. Da de var blevet voksne, giftede den ene konges
sønner sig med den anden konges døtre. Skrat fik Sip, Skratskratterat fik
Sipsippenip, og Skratskratteratskratskrirumskrat fik Sipsippenipsipsirumsip. Og de
levede lykkeligt til deres dages ende.
Døde røde rødøjede rådne røgede ørreder med fløde.
Efteraberaber aber efter efteraberaber.
En bar barbar bar en bar barbar ud af en bar.
En glat blå gadeplakat.
En rar barbenet araberbarber, plukker rå rabarber i sit arabiske rabarberkvarter.
Far, får får får? Nej, får får ikke får, får får lam.
Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad.
Fisker Frits fisker friske fisk.
Flinke Fisker Flindt fisker friske fladfisk fra fjorden
Frans førte fire franske fruer fra fyn, fruerne frøs, Frans fes - fy for filen.
Frugtplukker Petersen plukker frugt med en brugt frugtplukker.
Hundrede pund hunpuddelhundeuld
Hvad er der i vejen med vejen i Vejen? Der er det i vejen med vejen i Vejen, at folk i
Vejen går i vejen i vejen. Det er det, der er i vejen med vejen i Vejen.
Ibsens gibsgebis gisper bistert.
Ka' køer li' likør? Nej, køer ka' ikke li' likør, køer ka' li' køer!
Købmand Knudsens korte knortekæp knækker kun knebent.
Man plukker frisk frugt med en brugt frugtplukker.
Når bådebygger Både bygge både, bygger bådebygger Både både både til Kongen
og Marinen.
Præstens ged i degnens eng
Ringeren i Ringe ringer ringere end ringeren ringer i Ringsted.
Rødgrød med fløde
Små blåbærblå blommer
Sporvognsskinneskidtskrabersjakformand
Stativ, stakit, kasket
Storstrømsbrosekspropriationskommissionsmedlem
Tante Tove tog tidligt toget til Thisted. Turen tog tid, thi toget tog to timer.
Var det Varde, hva? Var det, hva?
Vilde Villy ville vide, hvad den hvide hval ville vide. Hvad vil du vide, hvide hval? Det
ved jeg ikke, vilde Villy, vi må hvile os på det.
Skibet er ladet med …
Læreren siger: Skibet er ladet med “A” og kaster en bold til en elev! Den elev, der griber
bolden, skal sige et ord, der begynder med A. Eleven kaster bolden videre til en anden elev –
og siger et nyt bogstav.
Man kan aftale et emne til legen. Fx Skibet er ladet med ”Madvarer”, ”Steder i Danmark” ,
”Ting fra et teenageværelse” eller et emne, som man lige har arbejdet med I klassen
Hele klassen eller i grupper.
Ordslangen
Skriv et ord på tavlen, fx EGERN. En elev kommer til tavlen og skriver et ord, som begynder
med det ordets sidste bogstav, altså “N”. Fortsæt i slangeform med at skrive ord, som starter
med foregående ords sidste bogstav!
EGERN
A
TOG
Y
N
G
ELEFANT
Æ
P
P
E
Ordslangen kan laves som en konkurrence. Klassen deles i to hold, som på skift sender en
kammerat op for at fortsætte slangen. Hvilket hold når at skrive flest ord?
Vittigheder
Klip en kort tekst, fx en vittighed i flere dele, som nummereres tilfældigt.
Eleverne arbejder i grupper. Hver elev i gruppen får en del af vittigheden og må ikke vise den
til de andre. Eleverne skal ved at snakke sammen finde frem til, hvad vittigheden går ud på
og i hvilken rækkefølge tekstdelene skal komme . Derefter lægges delene i rigtig rækkefølge
og vitsen læses for resten af klassen.
Instruktion
Hver elev fremstiller en simpel tegning (et rumvæsen, mit værelse etc)
Eleverne arbejder derefter parvis og må ikke vise hinanden deres tegninger. Hver elev skal
uden at vise sin tegning instruere den anden i at lave en tilsvarende tegning.
Gloser
Klassen inddeles i små grupper, som komkurrerer i glosekundskaber. Fx “Skriv alle de
verber, som I kender, for at bevæge sig” eller “Skriv så mange ord som muligt inden for
emnet musik” eller “Hvad har man i et køkken?” .....
Associationskæder
Læreren eller en elev begynder med at nævne eet ord, der kan sætte fantasien i gang. Den
næste elev nævner et nyt ord, der har forbindelse med det første og forklarer samtidig,
hvorfor han/hun valgte netop dette ord. “Jeg kom til at tænke på ....” eller “Jeg har valgt ...
fordi ....” Fortsæt hele klassen rundt.
Afslut evt. med at prøve at rekonstruere kæden.
Tre minutters foredrag
Læreren har skrevet forskellige emner ned på små sedler. Hver elev trækker en seddel og
får tre minutter til at forberede sig på at holde et lille foredrag.. Eleverne holder små foredrag
for hinanden i grupper.
Øvelsen træner fluency. Eleven skal blive ved med at tale uden at tænke for meget på
korrektheden. Elev bedømmer efterfølgende sit foredrag – hvordan det gik, hvordan det
føltes, evt. vanskeligheder.