ANALYSEPUNKTER

Gyldendal Analysehjul
Side 1 af 6
ANALYSEPUNKTER
GENREN
Nyheder hører genremæssigt til under ikke-fiktion, altså sagprosa. Nyhedsformidling handler om det, som sker i den
virkelige verden omkring os. Journalisten skal fungere som en skjult fortæller, der lader andre - kilderne - fortælle
historien.
Nyhed
En nyhed er, når der sker noget nyt i et eller andet forhold omkring os. En nyhed skal have nyhedsværdi for
modtageren, dvs. den skal vække modtagerens interesse. Der findes fem kriterier for hvornår en begivenhed har
nyhedsværdi. Se "Nyhedskriterier".
Genretræk
Nyhedsformidling er genremæssigt bestemt ved: 1) den har nyhedsværdi, dvs. den opfylder et eller flere af de fem
nyhedskriterier, 2) historien er baseret på kilder, 3) den anlægger en bestemt vinkel på historien, og 4) den består af
faktuelle informationer, kildecitater og reportageelementer.
Reportage
I en reportage er det journalisten selv, der er den opsøgende part - han/hun er ude i felten og undersøger sagen. I
reportagen er journalisten selv meget fremtrædende som fortæller og benytter sig ofte af litterære virkemidler.
KOMMUNIKATION
Kommunikationssituationen drejer sig om afsender og modtager. Man kan spørge: hvem siger hvad få hvem og
hvordan? Ved at undersøge kommunikationssituationen i nyhedsformidling kan man bedre vurdere om nyhederne bliver
formidlet på en god, væsentlig og relevant måde.
Hovedhistorie
Hvad handler nyhedsartiklenZ-indslaget om helt overordnet? Hvilken begivenhed, hvem er involveret etc? Giv et resume
af artiklen ud fra hv-spørgsmålene: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan. Hvilken konklusion, uddybende forklaring eller
konsekvens fortæller historien?
Afsender
Hvilken avis, tv-station, netavls, radiokanal etc. har produceret nyheden? Hvad ved du om dem og deres profil? Lægger
de fx vægt på saglighed eller vil de også godt underholde i deres nyhedsformidling? Har de nogen bestemt politisk
profil? Prøv evt. at læse om afsenderen på deres hjemmeside.
IVIodtager
Kaldes også målgruppen. Hvem er nyhederne henvendt til? Er det fx hele Danmarks befolkning (dvs. så mange som
muligt) eller personer med en bestemt profil, dvs. bestemte politiske holdninger, en bestemt indkomstgruppe, en bestemt
aldersgruppe?
Mediet
Hvilket medie er nyheden formidlet gennem? Er det en avis, netavis, tv etc?
Sammenhæng
Forholder nyhedsformidlingen sig til andre artikler eller tv-indslag om samme emne? Er der en debat eller måske
opbakning til nogle bestemte personer på færde?
KOMPOSITION
Når du undersøger kompositionen skal du både undersøge den ydre og den indre komposition. Hvad består
nyhedsformidlingen af, og hvordan er den sat sammen? Den ydre komposition er meget afhængig af mediet, mens den
indre komposition meget ofte er ens for al nyhedsformidling.
Tryltte medier og web
Hvor i avisen er artiklen placeret og hvor på siden? Har den fået en central og iøjefaldende placering eller er den 'gemt'
mere væk?
Grafisk opsætning
Hvordan er artiklen sat grafisk op med rubrikker, manchetter, spalter, længde, billeder, faktabokse etc. Hvor meget plads
har de forskellige dele i forhold til hinanden. Hvilket indtryk gør den?
Billedsprog
Hører der billeder med til artiklen, kan det være relevant at analysere dem. Læg mærke til motiv, komposition, farvevalg
og evt. symbolsk billedsprog. Hvilket indtryk gør billedet? Hvordan underbygger billederne vinklen på historien?
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 2 af 6
Tv
Man kan undersøge både det enkelte nyhedsindslag og hele nyhedsudsendelsen. Når man undersøger
nyhedsindslaget, lægger man mærke til filmsproget. Når man undersøger hele nyhedsudsendelsen, undersøger man
hvor mange enkelte indslag, det består af, og hvor i flowet det specifikke indslag er placeret? Hvor meget plads har det
fået i udsendelsen?
Filmsprog
Undersøg det specifikke nyhedsindslag. Læg mærke til klipningen, lyden og billedkompositionen. Hvilket indtryk gør tvindslaget? Hvordan understøtter filmsproget vinklen på historien?
Radio
Hvordan er radioindslaget bygget op? Hvor mange lydklip, hvilke lydeffekter, jingler etc.
Indre komposition
Hvordan er selve nyhedsformidlingen bygget op. Hvilken del af historien fremgår af rubrikker, manchetter og indledning?
Hvilke dele af tv-indslaget svarer til rubrik, manchet og indledning? Hvordan er brødteksten bygget op? Hvilken
rækkefølge får man oplysningerne i?
Nyhedstrekant
Nyhedstrekanten skal fange læserens opmærksomhed. I rubrikken præsenteres det vigtigste, i indledningen uddybes
det, og i brødteksten præsenteres hele historien, men stadig med det mest vigtige/interessante først. Læg mærke til
hvordan nyhedsindslaget bruger nyhedstrekanten. Er det vigtighed, informationer eller det interessante, der er i fokus?
OBJEKTIV/SUBJEKTIV
Det er målet at al nyhedsformidling skal være objektivt formidlet. Helt objektive informationer finder man i et leksikon,
men de kan samtidig være lidt kedelige at læse. Nyhedsformidling 'krydrer' derfor ofte historierne med virkemidler fra
litteraturens univers og gør dermed nyhederne mere subjektive.
Fortæller
Hvilken fortæller er der tale om? Er der en tydelig fortæller, som måske endda optræder som jeg-person, eller er der en
helt neutral fortællerstemme, som blot skal videregive faktuelle oplysninger og lade kilderne komme til orde? Hvordan
med kilderne: Optræder de som 'hele' mennesker eller formidler de blot informationer og fakta?
Sprog
Læg mærke til sproget. Er det beskrivende eller berettende? Hvilken tid er brugt, både fortalt tid og fortælletid? Hvordan
er ordklasserne brugt: Verber, substantiver og adjektiver? Er det korte præcise sætninger, eller er de længere? Er det et
personligt sprog eller et neutralt sprog?
Holdningsmarkører
Er der nogen holdningsmarkører i teksten, dvs. positivt eller negativt ladede ord? Ofte indgår der adjektiver i
holdningsmarkører. Læg fx mærke til forskellen på: mange (neutral), rigtig mange (positiv) og alt for mange (negativ).
Billedsprog
Er der brugt billedsprog? Fx metaforer eller sammenligninger? Er der ord fra en bestemt sammenhæng, der bliver brugt
meget?
Argumentation
Bliver der argumenteret - og hvis ja: Hvordan? Er der tydelige argumenter, dvs. påstand, belæg og hjemmel, eller
argumenteres der mere skjult? Bliver der brugt eksperter, autoriteter, forbilleder eller lign. for at overbevise om noget
bestemt?
NYHEDSKRITERIER
De fem nyhedskriterier er det værktøj, som journalisten anvender til sikre sig at nyheden er relevant for modtageren. Når
man undersøger nyhedskriterierne undersøger man derfor dels hvilke af de forskellige kriterier, der er opfyldt, og
hvordan de er anvendt, og hvilke der har størst vægt. Men man undersøger også hvordan kriterierne er brugt i forhold til
modtageren.
Aktualitet
En aktuel begivenhed, noget som netop er sket og derfor optager mange mennesker.
Væsentlighed
Noget, der har en væsentlig betydning for den enkelte eller en større gruppe. Måske endda betydning for samfundet
som helhed.
Identifikation
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 3 af 6
Om mennesker eller forhold vi kan identificere os med. Det kan fx være personer på vores egen alder, samme køn, bor i
nærheden hvor man selv bor, har oplevet nogenlunde de samme som os selv m.m.
Sensation
Det usædvanlige, det uventede, opsigtsvækkende, dramatiske, stærkt overraskende.
VINKEL
Nyhedsformidling fortæller ikke bare om, men også at... Samme historie kan fortælles på mange måder og fra mange
vinkler. I valget af vinkel afgrænser journalisten sit emne og vælger stof til og fra. En vinkel består af synsvinkel, en
bestemt påstand og en tese. Vær opmærksom på, at en nyhedsartikel eller et indslag godt kan præsentere flere vinkler
på en sag.
Synsvinitel
Hvilken synsvinkel ser man historien fra? Er der evt. flere forskellige synsvinkler præsenteret? Synsvinklen kanfi<være
meget overordnet og formidle informationer og faktuelle oplysninger, eller den kan være mere specifik og se sagen fra
bestemte personers eller organisationers synsvinkel.
Påstand eller konklusion
Hvad er det, nyheden grundlæggende handler om? Hvilken begivenhed, hvilken konflikt eller hvilket fænomen? En
påstand kan fx være; "Sygehusene i Danmark fungerer ikke godt nok", eller "Dobbelt så mange som før vælger en
privatskole".
Tese
Tesen er forklaringen på påstanden, dvs. det, som synsvinklen mener, er årsagen til påstanden. Fx kan en tese bag
påstanden "Dobbelt så mange som før vælger en privatskole" være, at det er fordi folkeskolen er blevet for dårlig. En
anden tese kan så fx være, at det er fordi, der Ikke er så meget fællesskabsfølelse tilbage i samfundet.
Analysespørgsmål
Læg mærke til valg af kilder og hvordan de bliver præsenteret, og også valget af billeder, og hvilke tekstingredienser
som er dominerende. Hvordan er kilderne med til at belyse vinklen på historien? Hvilke tekstingredienser er med til at
underbygge vinklen? Hvordan understøtter billederne vinklen?
KILDETYPER
Der findes tre typer kilder, som optræder i nyhedsformidling. Det er ikke altid, at alle tre kilder er tilstede, men hvis en
historie/indslag skal være troværdigt skal der mindst optræde to uafhængige kilder. Jo flere typer af kilder der bidrager til
indslaget, desto mere nuanceret bliver historien formidlet. Undersøg hvilke af de tre kildetyper, der er brugt ,og hvilken
betydning det har for vores oplevelse af historien.
Erfaringskilden
En erfaringskilde er en person, der er en del af historien, dvs. mennesker som har oplevet det selv eller haft
begivenheden tæt inde på livet. Brug af erfaringskilder skaber nærvær og identifikation hos seeren eller læseren
gennem følelse og genkendelse. Erfaringskilder taler ud fra deres egen oplevelse, og du skal være opmærksom på, at
deres udtalelser er subjektive.
Partskilden
En partskilde er en person, der har interesser i histonen. Partspersoner har ikke hændelsen tæt inde på livet, men de vil
ofte gerne fremme nogle bestemte interesser. Brug af partskilder skaber konflikt og fremdrift i indslaget eller artiklen.
Partskilder er aldrig neutrale. De giver deres udlægning af en historie. Ofte er det en god ide at høre modparten for at få
et nuanceret billede af en historie.
Ekspertkilden
En ekspertkilde er en person, der har w'cfen om histonen. Den ideelle ekspert er upartisk og neutral og ser derfor i
princippet helt objektivt på historien. Man bør dog altid være opmærksom på om eksperten på en eller anden måde kan
siges at være partskilde i sagen.
TEKSTINGREDIENSER
Når man undersøger tekstingredienserne, kan man med fordel inddele artiklen i afsnit, og skrive stikord omkring hvad
man rent faktuelt får oplyst, og hvor journalisten har sine oplysninger fra. Markér de forskellige ingredienser, og find ud
af hvordan de forskellige tekstingredienser vægtes.
Faktuelle oplysninger
De er selve substansen i nyhedsformidlingen. Her er det vigtigt at finde ud af, hvor oplysningerne kommer fra. Kommer
de fra en undersøgelse, en udtalelse, en statistik eller andre skriftlige kilder? Det er også ofte her, at du får
baggrundsviden om historien.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 4 af 6
Udtalelser fra kilder
Kilderne er med til at give kød og blod til historien. Det er kilderne, der "fortæller" historien. Hvilke kilder bliver brugt i
formidlingen; erfarings-, parts- og ekspertkilder? Nogle gange bidrager de mundtlige kilder også til faktuelle oplysninger.
Se mere under analysepunktet "Kildetyper".
Reportage eller reportageelementer
Når der er reportage med i en nyhedsformidling, er det med til at give nærvær og liv til historien. Nogle gange kan
reportage godt minde om fiktionsiæsning, især i skrevne artikler. Du kan kende reportage ved, at den indeholder et livligt
og aktivt sprog, hvor der ofte er fokus på detaljen, så du nærmest kan se det for dig, eller så du får oplevelsen af selv at
være tilstede.
Analysespørgsmål
Hvad betyder journalistens brug af tekstingredienser for vores oplevelse af historien? Hvad betyder vægtningen af
tekstingredienserne for journalistens fortællestil og sprog? Hvor objektivt oplever du historien?
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 5 af 6
FORTOLKNING
I din vurdering sl<al du forsøge at samle dine analysepunkter i en vurdering af, hvordan nyhedsartiklen eller indslaget
fungerer som helhed. Se på dine forskellige konklusioner i forhold til, om nyheden er hensigtsmæssigt formidlet i forhold
til modtageren og målgruppen.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 6 af 6
PERSPEKTIVERING
Perspektivering handler om at se artiklen eller indslaget i sammenhæng med anden nyhedsformidling. Du kan
sammenligne i forhold til nyhedskriterier, kildeanvendelse, vinkling og tekstingredienser. Prøv evt. at sammenligne med
andre artikler om samme emne.
Du kan også perspektivere til dig selv som målgruppe. Er nyheden formidlet på en måde, som er relevant for dig? Hvilke
krav stiller du til nyheder?
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014