Plancher 5 - Roskilde Universitet

Transcription

Plancher 5 - Roskilde Universitet
Ret & Rigtigt
5
Retskrivning:
Sprogbrugsproblemer mv.
Udvalgte emner med eksempler
Øvelser
Niels Erik Wille
Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag.
Inst. f. Kommunikation, Virksomhed
og Informationsteknologier
Roskilde Universitet
© 2012
1
Ophavsret
© Niels Erik Wille, lektor, cand.mag.
●
●
●
Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne
i kurset Ret&Rigtigt, forår 2012.
Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af
kursusdeltagerne til egen personlige brug
Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål.
E-post: [email protected] Tlf. 4016 9685
2
Oversigt


3
Flere udvalgte emner

Fordoblinger

'de' eller 'dem' m.fl.

Lumske ord

Lumske lån

Syntaktiske forbistringer

”passiv” eller ”aktiv”?

Verbalsubstantiver

”Forvægt” eller ”bagvægt”?
Analyseopgaver
Niels Erik Wille
4
Fordoblinger
Fordoblinger (også kaldet pleonasmer) optræder
når samme indhold udtrykkes flere gange med
forskellige ord:
Han tilslutter sig uden besvær til den gældende
opfattelse.
Alligevel kan jeg dog ikke lade være med at
forsvare hans opfattelse.
Indledningsvis vil jeg først lige præcisere hvordan
jeg forstår begrebet 'samtale'.
Til stede var f.eks. Lykketoft, Helveg Petersen og
Gitte Seeberg og flere andre kendte politikere.
5
Fordoblinger 2
*grunden ... skyldes … -> grunden er … /
det skyldes ...
*årsagen ... skyldes … -> årsagen er … /
det skyldes ...
*grunden til ... er fordi … -> grunden er … /
Det er fordi ...
6
Niels Erik Wille
7
'de' eller 'dem' m.fl.
De personlige pronominer (stedord) har tre
former:



8
Nominativ: jeg, du, De, vi, I, han, hun, de
Akkustativ: mig, dig, Dem, os, jer, ham,
hende, dem
Genitiv: min, din, Deres, vores / vor, jeres,
hans, hendes, deres
'de' eller 'dem' m.fl.
Genitiv-formerne giver kun problemer i forhold
til sin og sine (se Plancher 1).
Brugen af nominativ versus akkusativ giver
derimod ofte problemer. Hovedreglen er:
Nominativ bruges når ordet er subjekt (grundled)
i en sætning (helsætning eller ledsætning).
Akkusativ bruges i alle andre sammenhænge.
NB! De personlige pronominer er de eneste ord på moderne
dansk som findes bøjet i akkusativ, og derfor de eneste ord
der giver de følgende problemer.
9
Sammenligninger
Ved sammenligninger med 'end' og 'som' råder
der stor usikkerhed og uenighed om hvad der er
korrekt – eller ”mest korrekt”.
Han er større end jeg / mig (???)
Hun er lige så hurtig i vendingen som han / ham
(???)
De har boet her lige så længe som vi / os (???)
Tendensen i talesproget er brugen af akkusativ (mig, ham,
os), mens det meget korrekte skriftsprog bruger nominativ
(jeg, han, vi). Det mere afslappede skriftsprog har begge dele.
10
Sammenligninger
Det meget korrekte skriftsprog begrunder sit valg ved at
postulere at der er tale om forkortede sætninger med de
pågældende ord på subjektplads:
Han er større end jeg (er)
Hun er lige så hurtig i vendingen som han (er)
De har boet her lige så længe som vi (har)
Det er og bliver et postulat fordi ingen i praksis siger
eller skriver den uforkortede form. Men altså et minefelt
i sprogrigtighedsdiskussioner.
11
Foran 'som' og 'der'
Når de personlige pronominer kobles med en bestemmende relativsætning med 'som' eller 'der', mødes to
tendenser: Talesproget og det afslappede skriftsprog har
en tendens til at behandle pladsen som en akkusativplads
uden hensyn til den rolle ordet spiller i oversætningen:
Ham der ringede i formiddags, har ringet igen.
← Han har ringet igen. (nominativplads)
Dem der indsender kuponen, vil vi kontakte inden
en uge. ← Vi vil kontakte dem. (akkusativplads)
Det går altid ud over dem der har dårligst råd.
(akkusativplads)
12
Foran 'som' og 'der'
Det meget korrekte skriftsprog insisterer på at følge
hovedreglen om brugen af nominativ og akkusativ
(men det lyder undertiden helt forkert):
Han der ringede i formiddags, har ringet igen.
← Han har ringet igen. (nominativplads)
De vi traf på båden, var et par gamle klassekammerater . ← De var gamle klassekammerater
(nominativplads)
Hun med minkpelsen er min mormor ← Hun er min
mormor (nominativplads)
13
Kombinationer med 'og'
I opremsninger og lignende med 'og' er der i
talesproget en klar tendens til at bruge akkusativformen uden hensyn til den syntaktiske rolle:
Ham og mig er gode venner. (nominativplads)
Peter og hende blev hentet på stationen.
(nominativplads)
Det var Hanne og mig der hentede dem.
(akkusativplads)
Kan du ikke hente Ole og mig på stationen.
(akkusativplads)
14
Kombinationer med 'og'
Skriftsproget anbringer derimod typisk nominativ og
akkusativ på rette plads:
Han og jeg er gode venner.
Hun og Peter blev hentet på stationen.
Men: Peter og hun blev hentet på stationen (??)
Det var Hanne og mig der hentede dem.
Kan du ikke hente Ole og mig på stationen.
I disse forbindelser virker afvigelser fra normen
påfaldende ukorrekte! - Men kun i skriftsproget.
15
Hyperkorrekthed
”Hyperkorrekthed” er betegnelse for det fænomen
at man af lutter angst for at skrive noget forkert,
kommer til at skrive noget forkert:
Farfar kom og hentede min bror og jeg (akkusativplads)
De der indsender kuponen, vil vi kontakte inden en
uge. (akkusativplads)
Det går altid ud over de der har dårligst råd.
(akkusativplads)
Den hyperkorrekte udgave af de 2 sidste modtages af
mange som acceptabel (eller ligefrem fuldt korrekt).
16
Hansen-reglen
Erik Hansen mener at der gælder en konkurrerende
hovedregel som siger at akkusativformen bruges i alle
sammenhænge hvor det personlige pronomen kun kan
være trykstærkt. Hvor det både kan være trykstærkt og
trysvagt bruges formerne efter første hovedregel:
Min bror og mig blev hentet af Farfar. (nominativplads)
Dem der indsender kuponen, vil vi kontakte inden
en uge. Og Vi kontakter dem. (akkusativplads)
Dem vi traf på båden, var et par gamle klassekammerater. Men De var gamle. (nominativplads)
Hende med minkpelsen er min mormor.
Men Hun er min mormor. (nominativplads)
17
Niels Erik Wille
18
Lumske ord
“Lumske ord” er ord med stavemåder som måske
lyder rigtigt i skribentens ører, men ikke er det:
* financiere → finansiere (af finans)
* hieraki / *hierakisk → hierarki / hierarkisk
* standart → 'standard (men stan'dart)
* parantetisk → parentetisk
* intension → intention (= hensigt)
(men intension, med anden betydning)
* reflektion → refleksion (af reflektere)
19
Niels Erik Wille
20
Lumske lån
“Lumske lån” forekommmer når man laver en
direkte fordanskning – typisk fra engelsk – til et
udtryk som allerede har en anden betydning på
dansk. I nogle tilfælde opstår der utilsigtet og
uheldig afsmitning mellem de to betydninger:
[...] hun var en *jordbærfarvet blondine.
[Eng. strawberry blonde : rødblond]
Bilisterne ønsker et *bræk i rejsetiden
[Eng. break: pause. ]
21
Lumske lån - 2
Der har været en meget kraftig *drift væk fra Socialdemokratiet
[Eng. drift: langsom bevægelse; forskydning. Da. (virksomheds)drift; (køns)drift; (frem)drift; en drift kvæg]
Jeg var bare en almindelig medarbejder. Men de
*spottede mig og lagde mærke til at jeg var god til at
organisere.
[Eng. to spot: sætte fokus på; lægge mærke til.]
22
Lumske lån – 3
“Lumske lån” forekommmer desværre også ofte i
fagsproget:
[!] konversationsanalyse [Sprogvidenskab: Eng.
conversation analysis = samtaleanalyse]
[!] karakter [Datalogi: Eng. character = (bogstav)tegn]
[!] koncept [Psykologi: Eng: concept = begreb. På
dansk betyder koncept normalt en kladde eller skitse.
I nyere tid også et design af f.eks. en fjernsynsudsendelse.]
23
Niels Erik Wille
24
Vildfarne bestemmelser
Problemer med placering af bestemmende led:



25
Patienten har brystsmerter, når hun ligger på
venstre side i mere end et år.
Pro Aroma. Den elegante kaffemaskine for kaffeelskere med frontbetjening.
Hans Jørgen havde netop nået at få overdraget sit
livsværk, Richter Hansen Maskinfabrik A/S, til
datteren Margrethe og sønnen Henrik, som han
sammen med sin hustru Kirsten havde bygget op
fra næsten ingenting.
Hvem er 'de'?
Den / det og de henviser normalt til det nærmest
foregående led af rette køn og tal:
[...] Det var kindbenene. Det var dem, der sprang
ud af fjernsynet og ind i øjnene. På trods af, at de
var iført et par stramme, sorte shorts og løb rundt
på en borg, på en ø, langt ude i havet.
26
Niels Erik Wille
27
Syntaktisk inkonsekvens
Konstruktioner skal helst følges konsekvent. En
hyppig fejl er inkonsekvens i parallelle konstruktioner:
Udvalget har svært ved at finde ud af, hvilke helt
konkrete argumenter, der ligger til grund for afgørelsen, men man har en klar fornemmelse af, at
den bygger på dels forkerte oplysninger, dels at
man ikke har taget hensyn til de positive sider ved
mindre afdelingskontorer, og dels heller ikke tager
hensyn til de negative sider, som en nedlæggelse
vil få for en masse forsikrede og arbejdsgivere.
28
Syntaktisk inkonsekvens – 2
En mere konsekvent opbygning:
Udvalget har en klar fornemmelse af:
dels at man bygger på forkerte oplysninger [...]
dels at man ikke har taget hensyn til [...]
dels at man heller ikke har taget hensyn til [...]
Man kunne også markere strukturen med 1), 2) og 3).
Eller med en punkt-opstilling.
29
Niels Erik Wille
30
Totalt sammenbrud
En gang imellem kommer man ud for konstruktioner der ikke kan reddes fordi det ikke er muligt
at få mening i dem:
Implikationen af dette er at en nærmere fokusering
på kulturens systemer af symboler i forhold til at
kunne placere de læse skrive svage i en læringssituation.
31
Niels Erik Wille
32
”Passiv” eller ”aktiv”
På dansk findes der tre forskellige former af verberne: den såkaldt ”aktive” form og 2 ”passive”
former:
Aktiv: går / gik / har/er gået; regner / regnede /
har regnet ; undlader / undlod / har undladt
S-passiv: gås / gikkes; regnes / regnedes;
undlades / undlodes
33
Blive-passiv: bliver gået / blev gået / er blevet
gået; bliver regnet / blev regnet / er blevet
regnet; bliver undladt / blev undladt / er
blevet undladt.
”Grammatisk subjekt” og ”logisk
subjekt” / agens
Det grammatiske subjekt er det der står på subjektets plads
i sætningen, mens det ”logiske subjekt” eller ”agens”
typisk er den person eller lign. som udfører verbets
handling:
Grammatisk subjekt = logisk subjekt:
Kontorchefen underskrev byggetilladelsen på
borgmesterens vegne.
Byggetilladelsen underskrev kontorchefen på
borgmesterens vegne.
Grammatisk subjekt ≠ logisk subjekt:
Byggetilladelsen blev underskrevet af kontorchefen
på borgmesterens vegne.
34
”Passiv” eller ”aktiv”
Sætninger i aktiv form kræver altid et grammatisk
subjekt, men subjektet kan være alment, abstrakt,
ubestemt eller formelt:
Man skriver altid navne med stort.
Man følger sagen med stor alvor.
Man skal hermed henstille at …
Det regner og blæser i et væk.
Det er søndag.
Der kom en soldat marcherende ....
35
”Passiv” eller ”aktiv”
Passivformerne medfører bl.a. at ”agens” kan udelades,
underforstås eller placeres på en anden plads i sætningen
end det grammatiske subjekt. Derved flyttes sætningens
fokus:
Navne skrives altid med stort.
Sagen følges med stor alvor.
Det henstilles hermed at …
Erklæringen blev underskrevet af begge
parter.
Liget blev opdaget næste morgen.
36
”Passiv” eller ”aktiv”
Der danses og spilles til den lyse morgen =
Man danser og spiller til den lyse morgen
Det regnes for god skik at … = Man regner
det for god skik at ...
Hvor der handles der spildes.
Hun skal tilgives meget, thi hun har danset
meget.
Der tales om det i krogene = De taler om det
i krogene.
37
”Passiv” eller ”aktiv”
I instrukser (f.eks. opskrifter), vejledninger, rapporter og
afhandlinger er agens ofte gennemgående – og ikke
sagens ”hovedperson”. Det er derimod normalt sagen
selv eller relevante handlinger:
Den frosne suppe kommes i en gryde og varmes
op. Porrerne tilsættes og koger med ca. 5 min.
Ærterne varmes med et par minutter. Æggeblomme og fløde piskes sammen, og lidt af den
varme suppe piskes i. Blandingen kommes tilbage i
gryden. Suppen varmes igennem, men bør ikke
koge.
38
”Passiv” eller ”aktiv”?
Alternativer (?):
Kom den en frosne suppe i en gryde og varm den
op. Tilsæt porrerne og lad dem koge med ca. 5 min.
Man kommer den en frosne suppe i en gryde og
varmer den op. Man tilsætter porrerne og lader
dem koge med ca. 5 min.
Du kommer den en frosne suppe i en gryde og
varmer den op. Du tilsætter porrerne og lader dem
koge med ca. 5 min.
39
”Passiv” eller ”aktiv”?
Af mange vejledninger om ”godt sprog” eller ”klar tale”
fremgår det at passiv er en uheldig form som man så vidt
muligt skal undgå. F.eks. i Håndbog for Nudansk:
Pas på med passiv
Passivformer gør ofte en tekst upersonlig. Man skal
derfor passe særlig på med at bruge passiv.
Indebyrden af denne og andre vejledninger er reelt at
man altid kan omskrive til aktiv form, og at det normalt
er bedre løsning. Men det er ikke korrekt! (jf. Løj &
Wille, 1985).
40
Myter om passiv
Der verserer mange myter om brugen af ”passiv”:




41
Tekster uden for mange passivformer er
”aktive”. (Blander to betydninger af ”aktiv”)
Tekster skal være ”personlige” – og passiv gør
”upersonlig”. (Blander to betydninger af ”personlig”)
Brugen af passiv slører eller skjuler hvem det er
der handler og bestemmer. (Måske, men sjældent.)
Tekster med mange passiver er mindre læsevenlige. (Underbygges ikke af forskningen.)
”Passiv” eller ”aktiv”?
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for
området. Planen sendes til høring hos alle berørte
parter, før den vedtages endeligt. Den offentliggøres senest en måned efter vedtagelsen.
Kan let omskrives så alle passivformerne forsvinder:
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for området. De sender planen til høring hos alle berørte
parter, før de vedtager den endeligt. De offentliggør den senest en måned efter vedtagelsen.
42
”Passiv” eller ”aktiv”?
Eller måske bedre?
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for området. Kommunalbestyrelsen sender planen til
høring hos alle berørte parter, før kommunalbestyrelsen vedtager den endeligt. Kommunalbestyrelsen offentliggør planen senest en måned
efter vedtagelsen.
Eller hvad med at bevare den oprindelige udgave?
43
”Passiv” eller ”aktiv”?
Hermed fremsendes til nævnets overvejelse et
udkast til kontrakt. Udkastet med eventuelle
bemærkninger bedes returneret snarest muligt.
Både afsender (et firma) og modtager/adressat (et statsligt nævn) fremgår klart af konteksten. Men alternativer
uden passiv kunne være:
Jeg/vi/<firmaets navn> fremsender hermed til
jeres/<nævnets navn>s overvejelse et udkast til
kontrakt. Jeg/vi beder jer returnere udkastet med
eventuelle bemærkninger snarest muligt.
44
”Passiv” eller ”aktiv”?
Og hvis man også vil af med ”papirklicherne” 'fremsender' og 'hermed' samt verbalsubstantivet 'overvejelse',
men ikke vil indlede med 'vi' (regnes for uhøfligt):
Vedlagt sender vi et udkast til kontrakt. Vi beder jer
overveje udkastet og returnere det med eventuelle
bemærkninger snarest muligt.
Det er måske blevet mere talenært. (Har målgruppen
brug for det?) Men afsender og modtager/adressat er
stadig underforstået. Og ”papirklicheen” 'hermed' er
erstattet af ”papirklicheen” 'vedlagt' for at præcisere at
udkastet følger med brevet.
45
Niels Erik Wille
46
Verbalsubstantiver
(”sætningsord”)
Verbalsubstantiver er substantiver (navneord) der
er dannet af et verbum (udsagnsord).
Deltagelse ← tage del i
Uddannelse ← uddanne
Begyndelse ← begynde
Renskrivning ← skrive rent
Produktion ← producere
Forældelse ← forælde
Indplacering ← placere ind i
Empiriindsamling ← indsamle empiriske data
47
Verbalsubstantiver
(”sætningsord”)
Verbalsubstantiver kaldes også for ”sætningsord” fordi
de på en måde kan erstatte en (led)sætning:
I begyndelsen er det vigtigt ikke at tage for hårdt fat
← Når man begynder, er det vigtigt ...
Den næstsidste fase er renskrivningsfasen
← … den fase hvor man skriver afhandlingen
rent ...
48
Verbalsubstantiver
(”sætningsord”)
Næst efter passiver er verbalsubstantiver den grammatiske form der hyppigst lægges for had. Forfatterne til
bogen skrivgodt.dk skriver f.eks.
(!) Undgå verbalsubstantiver og eksemplificerer:
For at sikre at de ledige kan indgå i de nye job, kan
AF og kommunen tilbyde deltagelse i uddannelse
inden ansættelsen i virksomheden.
49
Ordene 'deltagelse', 'uddannelse' og 'ansættelse' er de
eneste eksempler der gives på den form for ord man
absolut skal undgå. Det bliver nok svært at klare sig
uden! Og det jo konstruktionen, ikke ordene det er galt
med i eksemplet.
Niels Erik Wille
50
”Forvægt” eller ”bagvægt”
Danske helsætninger er opbygget over et skema
der ser sådan ud:
Forfelt│
F
Kl. 5
Han
Centralfelt
│ v
s
a
│ Slutfelt
│V
S
A
var han endnu ikke gået hjem fra arbejde
var
endnu ikke
gået hjem kl. 5
Gået hjem var han endnu ikke
kl. 5
Var han endnu ikke gået hjem?
Skemaet tillader ret fri udfyldning og fremflytning til F.
Kun hovedverbets plads (v) ligger fast.
51
Akademisk sprog og ”kancelliesproget” udnytter gerne
alle muligheder:
Efter at frugthandler NN ved Vestre landsrets dom af 5. september 1950 er blevet frifundet for overtrædelse af lov nr. 406 af 28.
august 1945, § 2, og dermed for betaling af det konfiskationsbeløb, stort oprindelig kr. 125.000,00, samt sagskomkostninger,
som han ved Viborg kriminalrets dom af 6. august 1947, jf. Vestre Landsrets dom af 10. august 1948 som ankeinstans, i medfør af nævnte lov blev tilpligtet at udrede til statskassen, har De i
skrivelse af 30. marts 1955 stilet til revisionsudvalget for tyske
betalinger, der ved kendelse afsagt den 25. marts 1953 har tilpligtet Deres klient at udrede kr. 209.027,00 til statskassen med
fradrag af skatterefusion, anmodet om, at der som led i Deres
klients endelige mellemværende med statskassen, der vil være
at foretage ved finansministeriets foranstaltning, må blive udbetalt Deres klient et passende a/cto beløb f.eks. kr. 10.000,00.
52
”Forvægt” eller ”bagvægt”
Talesproget har en klar tendens til korte eller ”lette” Forfelter og foretrækker at placere udfyldende bestemmelser
sidst i helsætningen. Det medfører det som kaldes for
bagvægt.
Skriftsproget – ikke mindst det akademiske skriftsprog –
foretrækker er mere balanceret fordeling med udnyttelse
af samspil mellem flere placeringsmuligheder. Og Forfeltet bruges gerne til forudsætninger, betingelser og
nærmere omstændigheder som ”anbringes” før man
kommer til hovedsagen i Centralfeltet og Slutfeltet.
Det giver hvad der kaldes for forvægt.
53
”Forvægt” eller ”bagvægt”
I alle slags tekster er der en tendens til placere sætningens fokus, hvad enten det er det grammatiske subjekt
eller noget andet, i Forfeltet.
I betingelsessætninger (hvis … så ....) (fordi … er … )
kommer betingelsen naturligt til at stå i Forfeltet.
Et krav om altid at foretrække bagvægt kan derfor
indskrænke mulighederne for en levende, varieret og
logisk fremadskridende fremstilling.
Men sætninger hvor læseren hurtigt kan identificere det
vigtige verbum (v-pladsen) er normalt lettest at læse.
54
Niels Erik Wille
55
Opfølgning
Læs i Erik Hansen: Rigtigt dansk:

”De eller dem, hun eller hende” (s. 57-62)
Læs i Håndbog i Nudansk:
56

”de eller dem, han eller ham mv.?” (s. 124-130)

”Godt sprog” (s. 211-228)
[Jeg er normalt enig med forfatterne, men finder at flere
steder i denne artikel er både overforenklede og delvis
misvisende som generelle råd for alle slags tekster. Det
gælder specielt bemærkningerne om det ”personlige”
sprog (altid eksplicitering og personliggørelse af afsender og addressat), brug af passiv versus aktiv, samt
verbalsubstantiver og brug af forvægt versus bagvægt.
Jeg henviser til de følgende artikler som uddybning af
synspunktet.
Opfølgning
Mogens Løj & Niels Erik Wille: ”Kan vi undvære passiv?
Eller: Kan passiv virkelig undværes? En undersøgelse af
passivformernes grammatik, stilistik og pragmatik.” NyS
15. Kbh.: Akademisk Forlag. 1985, s. 5 – 42.
Niels Erik Wille: ”Analyse af statslige pjecer om ernæring.”
I: Jørgen Højmark Jensen (red.): Værsgo og spis. En bog
om vilkår og mulighed for ernæringsoplysning i Danmark. Kbh.: Statens Levnedmiddelinstitut. 1985, s. 44-63.
Niels Erik Wille: ”Det gode sprog. Nogle tanker om det
forskningsmæssige grundlag for sproglig rådgivning i
faglig formidling.” I: Lars Heltoft & Carol Henriksen
(red.): Den analytiske gejst. Festskrift til Uwe Geist […].
Kbh.: Roskilde Universitetsforlag. 2001, s. 259 – 271.
57
Opfølgning
Forslag til supplerende læsning:
Kirsten Rask: Det gule sprog. København: Grafisk Litteratur. 1993. 112 s. [OBS! Skrevet før kommareformen,
hvorfor rådene om kommaer er forældede! Men advarslerne mod det overdrevent enkle og ”afsnubbede” sprog
(”punktumsproget”) er fortsat gode.]
Søren Brandt: Pas på sproget. En håndbog. København:
Amanda. 1996. 123 s. [Alfabetisk ordnet ”advarselsliste”.
Underholdende og informativ. Henvender sig til ”den
kræsne, men fejlbarlige sprogbruger.”]
58
Niels Erik Wille
Fortsættes
med eksempler til
analyse
(Plancher 5A)
59