Afrapportering af konferencen af Tariq Osman Andersen

Transcription

Afrapportering af konferencen af Tariq Osman Andersen
Resumé af FMK konference 2014 - af Tariq Andersen d. 12. juni 2014
Status i 2014
Helle Balle, projektleder i NSI, indledte konferencen med at genopfriske at FMK er
en central database hvor lægen kan skrive hvad han/hun finder relevant:
 Lægemiddelordination (oplysninger om lægemiddelnavn, styrke, dosering,
indikation etc.)
 Recept (svarer til udstedelse af bestilling)
 Effektuering (udlevering fra sygehus, vagtlæge og lign. eller fra apotek)
I dag er FMK udrullet til 85% af almen praksisser og 65% af speciallæger på
landsplan og regionerne er i gang med piloter og re-implementeringer og
patienter kan se med hjemmefra med NemID.
I økonomiaftalen mellem KL og Regeringen skal den tekniske implementering
slutte inden ultimo 2014 og den organisatoriske implementering skal være færdig
inden 2015. KL er overordnet projektleder og Medcom er projektleder på
implementeringsdelen.
Nuværende barrierer
Udfordring er nu, at få folk til at bruge det som
tilsigtet så det bliver et værktøj, der kan forbedre
samarbejde på konstruktiv vis. Helle Balle brugte
delebil-metaforen til at forklare om udfordringen i
at samkøre forventninger til hvem skal gøre hvad,
hvornår og hvorfor og at FMK ikke løser alle ting –
men løser mange ting bl.a. ved at gøre ting synlige
og skabe transparens i medicinering.
Annemarie Hvidberg Hellebek, enhedschef og
overlæge i Region H’s Enhed for Patientsikkerhed
beskrev erfaringer med patientsikkerhed. Hun lagde
vægt på at de fordele som følger standardisering, bedre beslutningsstøtte og det
at kunne få patienten med i dialogen. Ulemperne er, at fejl påvirker mange og at
det går stærkt samt at ændringer er svære at kommunikere fx mg-tabletter
versus stk.
Karina Reimer Hansen, projektleder for FMK i Region Sjælland, beskrev deres
proaktive tilgang til at få praktiserende læger med og at de havde gode erfaringer
med at lave workshops hvor læger kan arbejde med eget system og FMK. Hun
lagde vægt på at det svære var de nye arbejdsgange og nye begreber, som man
siden 2011 har skulle lære og aflære.
At sikre ”korrekt anvendelse” resonerer med Alice
Kristensens oplæg, konsulent i MedCom, som lagde
vægt på at kurser og undervisning er en nøgle til at
sikre god implementering. Hun forklarede at
problemerne bliver tydeligere specielt nu hvor
kommunerne kommer med da FMK så bliver
nærmere sin færdige implementering. Faren er at
gøre som ”vi plejer” og at fortsætte med at gøre
som det gøres i dag.
Medicinafstemining
Et af hovedbegreberne, som blev diskuteret på
konferencen var ”medicinafstemning”. Det er selve opgaven om at gå ind og
godkende at medicinlisten er ajour ofte i forbindelse med indlæggelse eller
Resumé af FMK konference 2014 - af Tariq Andersen d. 12. juni 2014
konsultation. Det har skabt usikkerhed blandt både praktiserende læger og på
hospitalet om hvornår man gør det og hvad det betyder.
Lars Kristian Munck, overlæge på Køge Sygehus, forklarede at manglende viden
og kompetence skabte en form for angst for, om man nu kan finde ud af at bruge
det rigtigt. Han mente også, at uddannelse er vejen frem, da det er det svageste
led, der definerer kvaliteten. Konflikten mellem organisationsstruktur, kultur og
rutiner er ikke så stort et problem, som man kunne tro.
Hvilke udfordringer udestår i forhold til at sikre, at patienternes
medicinafstemning er aktuel?
Det er specielt udfordringerne om at få afstemt medicinkortet, der ligger
uafklarede. Hvem skal gøre det, hvornår, hvor ofte og hvem betaler. Janni
Bøgsted Kjærgaard, IT-konsulent Aalborg Kommune, forklarede, at det er vigtigt
at vælge, om det skal eller ikke skal være afstemt. Det skal være klart, også
teknisk, hvornår vi f.eks. skal bruge datostemplet til noget, og hvornår vi skal
forholde os til det. Der mangler regler på området, som tager tid at lave, og
derfor afventes udspil fra Sundhedsstyrelsen.
FMK’s fremtidige anvendelsesmuligheder – nye funktionaliteter
Til sidst diskuterede oplægsholdere og et panel, hvordan fremtidige
anvendelsesmuligheder ser ud. Jens Andersen fra National Sundheds-IT viste,
hvordan en udvidelse med et beslutningsstøtte modul kunne spare 315 mio. kr.
over 8 år. Helle Balle beskrev et påtænkt Dosisdispensering system på tværs af
sektorer og overlæge Klaus Roelsgaard forklarede om, hvordan et nyt modul til
antikoagulationsbehandling vil fjerne op til 33% utilsigtede hændelser på en
sådan højrisiko medicinering.
Helle Balle gjorde det klart, at det ikke var nu, at
FMK skulle udvides til f.eks. at lade patienter gøre
noget aktivt, men at projektgruppen tænker netop i,
hvordan man i fremtiden kan inddrage borgere til at
øge troværdighed. Hun sagde, at man skal passe på
ikke at mikse formål. Folk har svært ved at forstå,
hvad det handler om. Det handler om modenhed til
at flytte sig og tage mere ind. Vi skal overveje
konsekvenserne. Fordi det er dem, der ved, hvad det
er de tager og hvad de gør – men vi har også nogle
klinikere, der skal kunne forstå og bruge FMK. Lars
Kristian Munck var enig i at udvide aktørgruppen og
forklarede, at patienten skal være aktiv, og at det ville være rart hvis patienten
kunne skrive simple ting som ”jeg har ikke taget dette præparat i en uge”. Det er
en væsentlige oplysning, som gør, at læger er bedre forberedt. For ham var det
åbenlyst, at der skal åbnes for flere aktører.