Niveau C - SOSU

Transcription

Niveau C - SOSU

NIVEAU C
© Munksgaard Danmark 2010
Indhold
Krop ....................................................................................................................................3
Væskebalance .................................................................................................................3
Transport i kroppen ..........................................................................................................6
Medicin...........................................................................................................................10
Nervesystemet ...............................................................................................................14
Øret og øjet ....................................................................................................................18
Syre/Base.......................................................................................................................21
Kost...................................................................................................................................24
Næringsstoffer................................................................................................................24
Hygiejne............................................................................................................................35
Epidemier .......................................................................................................................35
Resistens .......................................................................................................................38
Arbejdsmiljø .....................................................................................................................42
Sikkerhed og arbejdsmiljø på hospitalet.........................................................................42
2
Korridoren>C>Krop>Væskebalance
Krop
Væskebalance
Intracellulær væske
Kroppens væske er fordelt på flere forskellige væskerum. Størstedelen, ca. 2/3 findes inde i cellerne
og kaldes intracellulær væske. Den resterende del, ca.1 /3 findes uden for cellerne. Væske
udveksles frit mellem de forskellige områder i kroppen.
Vands vandring
Cellemembranen er semipermeabel for mange stoffer. Men for stoffet vand er cellemembranen
permeabel. Det vil sige, at vand frit kan vandre fra den ene side af cellemembranen til den anden.
Vand vil altid forsøge at fordele sige således, at mængden af vand intracellulært er identisk med
mængden af vand uden for cellen, dvs. ekstracellulært. Vandets vandring ind og ud af cellerne
styres altså af vandmængden på begge sider af en membran.
Osmose
Vandets vandring kan også skyldes mængden af stoffer på begge sider af membranen. Glukose,
elektrolytter (elektrisk ladede stoffer som fx Na+) og andre stoffer kan ikke altid vandre igennem den
semipermeable cellemembran. Er der en stor koncentration af stoffer uden for cellen, vil en del af
det intracellulære vand vandre ud af cellen for at fortynde koncentrationen af stoffer. Når vand
vandrer, betegnes det osmose.
Vand er et af de stoffer i kroppen, der vandrer hurtigst.
Cellers dehydrering
Hvis der i en væske er en stor mængde af stof i forhold til vandmængden, kaldes denne opløsning
for hyperton.
Hvis en celle er omgivet af en hyperton væske, hvilket vil sige, at der er mere stof og mindre vand
uden for cellen end inden i, vil vandet intracellulært begynde at vandre ud for at udligne den store
koncentrationen af stof uden for cellen. Mængden af vand intracellulært vil så falde. Cellen er nu ved
at dehydrere.
3
Cellers overhydrering
Hvis der i en væske kun er lidt stof i forhold til vandmængden, kaldes denne opløsning for hypoton.
Hvis en celle opholder sig i et hypotont miljø, hvilket vil sige, at der er mindre stof og mere vand
uden for cellen end inden i, vil vandet uden for cellen begynde at vandre ind i cellen, så mængden
af vand intracellulært vil stige. Cellen er nu ved at overhydrere.
Hvis der er den samme mængde vand og stof intracellulært som uden for cellen, opholder cellen sig
i et isotonisk miljø.
Osmotisk tryk
Hvis man blæser en ballon op, vil der opstå et lufttryk på ballonvæggen. På samme måde yder
vandet intracellulært et tryk mod cellemembranen indefra. Dette vandtryk kaldes det osmotiske tryk.
Sker der ændringer af vandmængden intracellulært, så det osmotiske tryk falder, vil disse ændringer
blive registreret i hypothalamus.
C1
Væsketrykket inde i en celle kaldes det osmotiske tryk og kan måles. Hvis cellen dehydreres (mangler væske),
skrumper den ind. Hvis cellen overhydreres, svulmer den op. I værste fald kan cellen i begge tilfælde dø.
Væskebalanceregulerende center
I hypothalamus sider et væskebalanceregulerende center, også kaldet tørstcenteret.
4
Hvis
væskemængde
i
kroppen
falder
med
1-2
%,
vil
det
udløse
en
kraftig
tørstfornemmelse. Samtidig vil det væskebalanceregulerende center give besked til celler i
hypofysen, som producerer hormonet ADH (antidiuretisk hormon). ADH sendes via kredsløbet til
nyrerne, der så vil øge genoptagelsen af vand. Det vil sige, at der suges vand ud af urinen, hvorved
urinen bliver mere koncentreret og diuresemængden falder.
Ekstracellulær væske
Væsken uden for cellerne kaldes ekstracellulær væske. Ekstracellulær væske er fordelt i flere
forskellige væskerum.
 Der findes væske mellem cellerne (vævsvæske), som kaldes for intercellulær væske eller
interstitiel væske.
 En del væske findes som blodplasma i blodkarene og i lymfesystemet. Denne væske kaldes
intravaskulær væske.
 En lille del af væsken findes i hulrum og mellem bindevæv og kaldes transcellulær væske.
Der foregår konstant en vandring af væske mellem de forskellige væskeområder i kroppen.
Væsken i kroppen er fordelt på forskellige områder. Der sker konstant udveksling af væske via semipermeable
membraner mellem de nævnte områder
5
Korridoren>C>Kost>Transport i kroppen
Transport i kroppen
Udveksling af stoffer i kapillærerne
I kredsløbet sker udvekslingen af næringsstoffer, ilt, salte og affaldsstoffer i kapillærerne.
Kapillærerne er et netværk af små blodkar, der har forbindelse til cellerne i kroppen. Væggene i
kapillærerne er et cellelag tykt og indeholder små porer, hvor væske med indholdsstoffer kan
strømme igennem og selve kapillæret er 8 µm i diameter.
Strømmen af væske ud og ind af kapillærerne skabes ved 2 modsatrettede tryk: det hydrostatiske
tryk (blodtrykket), der presser væsken ud af kapillærerne til vævsvæsken, og det kolloidosmotiske
tryk, som suger væsken ind i kapillærerne. Væsken presses i den retning, hvor trykket er lavest.
Kolloidosmotisk tryk
Det kolloidosmotiske tryk opstår pga. plasmaproteinerne i blodet. Plasmaproteinerne er for store til
at trænge igennem kapillærvæggen og holdes tilbage i blodbanen. Da der ingen plasmaproteiner er
i vævsvæsken, vil væsken herfra strømme ind i kapillærerne. Plasmaproteinerne virker ligesom en
svamp, der suger væske til sig. At væske strømmer gennem en membran til det område, hvor
stofkoncentrationen er højest, kaldes osmose. Plasmaproteiner kaldes kolloider, derved opstår
navnet kolloidosmotisk tryk. Der findes flere forskellige plasmaproteiner, som har forskellige
funktioner. Albumin, som udgør 50 % af plasmaproteinerne, har størst betydning for det
kolloidosmotiske tryk.
Ødemer
Ødemer opstår, når vævsvæske ophobes mellem cellerne og ikke kan bortledes ved normel
regulering. Er der ubalance mellem de to tryk i kapillærene, kan væskebalancen forrykkes. Det kan
ske, når mængden af plasmaproteiner falder. Nedsat mængde af plasmaproteiner kan forekomme
ved for lidt tilførsel af proteiner gennem kosten eller ved leverlidelser, hvor proteindannelsen i
leveren nedsættes. Forhøjet blodtryk kan også være årsag til, at der opstår ødemer. Forhøjet
blodtryk opstår ofte ved åreforkalkning. Der kan være flere andre årsager til ødemdannelse.
Transport over cellemembranen
Alle celler er omgivet af en cellemembran, som afgrænser cellen til omgivelserne. Cellemembranen
kontrollerer optagelse og udskillelse af stoffer til og fra cellen. Den er semipermeabel
6
(halvgennemtrængelig), hvilket betyder, at nogle stoffer kan passere uhindret, hvor andre passerer
ved forskellige transportformer.
Cellemembranen er opbygget af et dobbeltlag fedtmolekyler bestående af fosforlipider. Fosforlipidet består af
glycerol, hvortil en fosfatgruppe og to fedtsyremolekyler er bundet. Fosforlipider har en hydrofob (vandskyende
ende) og en hydrofil (vandopløselig ende). Fedtsyrerne udgør den hydrofobe del og vender enderne ind mod
hinanden i dobbeltlaget. Fosfatgrupperne udgør den hydrofile del og vender mod henholdsvis cytoplasma og
intercellulærvæsken. Opbygningen er afgørende for, hvorledes stoffer transporteres ind og ud af cellen.
Cellemembranens opbygning
Det er let for fedtstoffer, kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ) at trænge gennem membranen, hvorimod
gennemtrængeligheden for ioner og store vandopløselige molekyler er vanskelig. De skal hjælpes
igennem.
I membranen er indlejret proteinmolekyler.
 Nogle af disse danner porer eller er transportproteiner, som regulerer transporten af ioner og
vandopløselige molekyler gennem cellemembranen.
 Nogle udgør receptorer for hormoner og andre kemiske stoffer.
 Nogle er vævstypeantigener, som har betydning for immunsystemets genkendelse af
kroppens egne celler.
7
Diffusion
Diffusion er transport af molekyler fra et område med en høj koncentration af stoffer til et område
med en lav koncentration. Diffusion er passiv. Det vil sige, at den ikke er energikrævende.
Hvis der er en koncentrationsforskel, hvilket vil sige, at mange molekyler befinder sig på et sted og
få på et andet sted, vil molekylerne spredes, så koncentrationsforskellen udlignes.
Molekyler, som krydser cellemembranen ved diffusion, er fedtstoffer, kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ). De
kan trænge gennem membranen uden hindring.
Alle molekyler har en egenbevægelse, som er afhængig af temperaturen. Jo højere temperatur, des
hurtigere bevægelse.
Osmose
Osmose er en passiv transport af vand gennem en semipermeabel membran.
I og uden for cellen findes stoffer opløst i væske. Nogle af stofferne, fx glukose eller natriumioner
(Na+) kan ikke trænge direkte gennem cellemembranen. Hvis stofkoncentrationen er forskellig på
den ene side af cellemembranen i forhold til den anden, kan den derfor ikke udlignes ved diffusion.
Vand trænger gennem membranen uden hindring, derfor vil vandet diffundere gennem membranen
til det område, hvor stofkoncentrationen er højest.
Osmose
har
stor
betydning
for
vandtransporten
gennem
cellemembraner
og
dermed
væskereguleringen i kroppen.
Faciliteret transport
En del molekyler kan ikke transporteres gennem cellemembranen ved simpel diffusion. Eksempler
er glukose og aminosyrer. De transporteres ved faciliteret transport, der sker ved hjælp af
transportproteiner i cellemembranen. Transporten er passiv og foregår kun fra en højere
koncentration mod en lav.
Ved faciliteret transport bindes molekylet, fx glukose til et transportprotein og frigives inde i cellen.
Transportproteinerne virker ligesom små svingdøre, der åbner for passage af bestemte stoffer.
Aktiv transport
Aktiv transport sker, når stoffer skal transporteres fra et sted med lav koncentration til et sted med
høj koncentration. Det sker ikke af sig selv og kræver derfor energi i form af ATP. Ioner som kalium
8
(K+), natrium (Na+), calcium (Ca++) og hydrogen (H+) er stoffer, der transporteres ved aktiv transport.
Natrium-kalium-pumpen er et eksempel på, hvordan aktiv transport foregår.
Endocytose
Endocytose er transport af stofferne ind i cellen. Stoffer, der er for store til at blive transporteret på
anden måde, bindes til en receptor i membranens overflade. Dette medfører, at der dannes en
indbugtning af cellemembranen ind i cellen.
Cellemembranen vil omkapsle stoffet og danne en vesikel, en lille blære. Vesiklen vil transportere
stoffet hen, hvor det skal bruges i cellen. Kolesterol er et eksempel på et stof, der optages ved
endocytose.
Exocytose
Exocytose er transport af stoffer, der skal transporteres ud af cellen. Stoffer dannet i cellen, fx
enzymer eller hormoner transporteres til cellemembranen i vesikler. Vesiklen smelter sammen med
cellemembranen, og stoffet frigives på cellens yderside.
9
Korridoren>C>Kost>Medicin
Medicin
Vægtprocent og volumenprocent
Mange af de medicinprodukter, der anvendes på hospitalet, er sammensat af flere forskellige stoffer.
Når de anvendes i dagligdagen på hospitalet, er det nødvendigt at kende stofkoncentrationerne. Det
står almindeligvis på præparaterne, men du skal kende til, hvad koncentrationsangivelserne betyder.
Der findes 3 forskellige måder at beskrive stofkoncentrationer på, og der anvendes følgende
forkortelser:
 w = weight (engelsk for vægt)
 v = volumen
Vægtprocent (w/w %)
Vægtprocent beskriver, hvor mange gram aktivt stof, der findes i 100 g af blandingen.
Du kan beregne vægtprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde:
Vægtprocent % = vægten af stoffet/vægten af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 g / 100 g
Volumenprocent (v/v %)
Volumenprocent beskriver, hvor mange milliliter aktivt stof der findes i 100 ml af blandingen.
Du kan beregne volumenprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde:
Volumenprocent % = volumen af stoffet/volumen af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 ml / 100 ml
Vægt/volumenprocent (w/v %)
Vægt/volumenprocent beskriver, hvor mange gram aktivt stof der findes i 100 ml af blandingen.
Du kan beregne volumenprocenten for et bestemt stof i en blanding på denne måde:
Vægt/volumenprocent % = vægten af stoffet/volumen af blandingen x 100%, dvs. at 1% = 1 g / 100
ml
10
Ofte regnes der i vægtenheden milligram, og det ser således ud:
1% = 1 g / 100 ml = 1000 mg / 100 ml = 10 mg / ml
Vækst og forandringer
I din hverdag som sosu-assistent er der mange sammenhænge, hvor forskellige ændringer er
beskrevet ved hjælp af vækst.
For at kunne beskrive disse ændringer må du bruge matematik. Det handler om det, der hedder
funktioner. Med funktioner kan man hurtigt og visuelt vise sammenhænge mellem forskellige tal og
deres indbyrdes vækstforhold i et koordinatsystem.
Der findes 2 typer vækst, lineær og eksponentiel.
Lineær vækst
Man kan tale om lineær vækst, der har den egenskab, at væksten er konstant voksende. I et
koordinatsystem på mm-papir vil den lineære vækst fremtræde som en ret linje.
Eksempel: Medarbejderstaben på en afdeling øges med 2 medarbejdere hvert år.
Eksponentiel vækst
Herudover taler man om eksponentiel vækst, der har den egenskab, at den procentvise stigning er
konstant. I et koordinatsystem på mm-papir vil den ekspotentielle vækst fremtræde som en krum
linje.
Ekspotentiel vækst kaldes også logaritmisk vækst.
Eksempel: bakterievækst, hvor væksten er en fordobling, altså 100% pr. tyvende minut. Andre
eksempler på eksponentiel eller logaritmisk vækst er medicins halveringstid og pH-begrebet.
Desuden bruges det i forbindelse med statistik, hvor man fx prøver at forudsige, hvordan antallet af
sygdomstilfælde af forskellige sygdomme vil udvikle sig fremover.
11
Ved lineær vækst er væksten konstant, og derfor er linjen en ret linje. Ved eksponentiel vækst er den procentvise
vækst konstant, og derfor krummer linjen.
Grafen for en eksponentiel vækst kan være vanskelig at afbilde på mm-papir, da tallet hurtigt bliver meget stort.
Dette kan man løse ved at tegne på enkelt logaritmisk papir, der er kendetegnet ved, at der bliver kortere og kortere
afstande imellem tallene på den lodrette akse.
Mol
Mol er en mængdebetegnelse for kemiske stoffer. 1 mol er 6,022×1023 atomer af det kemiske stof.
Denne mængde atomer er valgt ud fra vægten på en proton eller neutron, da for eksempel
6,022×1023 protoner vejer netop 1 g. Det samme gælder for neutroner.
Hvis en opløsning har koncentrationen 1 mol, er der opløst nøjagtigt 1 mol stof pr. liter opløsning.
12
Normalt er molvægt en tabelværdi, man slår op, men det kan det også beregnes ud fra
atombeskrivelserne i det periodiske system.
Atommassen angiver den samlede vægt for atomets protoner og neutroner. Dvs. at Na har atommassen 22,99, og
Cl har atommassen 35,453. Et stofs molmasse er summen af grundstoffernes atommasser, dvs. at NaCl's
molmasse er (22,99 + 35,453 =) 58,44 m/mol. Da et stofs molmasse defineres som det antal gram, et mol af stoffet
vejer, betyder det, at man skal opløse 58,44 g. NaCl i 1 liter vand for at få en koncentration på 1 mol/l.
Mol i hverdagen
Du kan møde enheden mol som en koncentrationsenhed i forbindelse med medicingivning, her ofte
som millimol eller mmol, altså tusindedel mol.
Du møder også enheden mol i forbindelse med blodprøver, fx måling af blodglukose, der skal ligge i
intervallet mellem 4-8 mmol/l.
Der regnes med mol på følgende måde.
 Molmasse = gram/mol
 Antal mol = stoffets vægt i gram/ molmasse i (gram/mol)
 Molær koncentration = antal mol målt i mol/rumfang målt i liter.
13
Korridoren>C>Krop>Nervesystemet
Nervesystemet
Nervecellens opbygning og funktion
Nervecellerne, der også kaldes neuroner, er specialiseret til at kunne modtage og sende impulser
fra et sted i kroppen til et andet.
Nervecellens ”sprog” er elektriske signaler, som dannes over cellemembranen ved hjælp af natriumkaliumpumpen. Signalet afsendes fra aksonet, der er nervecellens transmitterende enhed, som skal
sørge for, at nerveimpulserne når frem til aksonets endeknop uden tab af størrelsen i den elektriske
impuls.
Dendritten er nervecellens modtagerområde, der modtager og bearbejder informationerne fra andre
nerveceller.
Synapser
Stedet, hvor to nerveceller møder hinanden, kaldes en synapse. Imellem cellerne dannes en lille
kløft kaldet en synapsespalte.
En synapse kan findes mellem en endeknop og en dendrit, men ses også nogle steder mellem
endeknop og cellekrop.
I hjernen vil nervecellen gennem dendritter være i forbindelse med op til 10.000 andre
nerveceller.
Gliaceller ved aksoner
Omkring de lange udløbere, aksonerne, ligger specielle støtteceller, der også kaldes gliaceller.
Nogle af gliacellerne, de Schwannske celler, danner et beskyttende lag, der benævnes
myelinskeder. Myelinskederne, der består af fedt, giver nervecellerne det hvide udseende.
Myelinskedens opgave er at holde neuronerne adskilt, så der ikke sker en kortslutning, samt øge
impulshastigheden i nerverne. Myelinskeden afgrænses med 1-2 mm mellemrum af uisolerede
områder. Disse uisolerende områder benævnes Ranvierske indsnøringer.
14
Nervecelle med Schwanske celler og Ranvierske indsnøringer.
Gliaceller i hjernen
Andre gliaceller udgør hjernens støttevæv og adskilller grupper af nerveceller fra hinanden.
Gliacellerne har også til opgave at fjerne døde eller tilskadekomne celler ved fagocytose og er med
til at danne blod-hjerne-barrieren, som forhindrer mikroorganismer og giftstoffer i at trænge fra
hjernens kapillærer ud i vævsvæsken mellem nervecellerne.
Natrium-kaliumpumpen
I cellernes membran er der proteinstoffer, kaldet transportproteiner, som har til opgave at flytte ioner
eller mindre molekyler ud og ind af cellen. Disse kanaler eller pumper, som transportproteinerne
kaldes, kan åbnes og lukkes. I åben tilstand tillades ioner og molekyler at bevæge sig igennem
cellemembranen. Pumperne navngives ofte efter, hvilke stoffer, der kan bevæge sig igennem, fx
Na+-pumper, Ca+-pumper og K+-pumper.
Natrium- og kaliumioner
Natrium og kalium findes i kroppens væske som ioner, henholdsvis Na+ og K+. Begge atomer har
afleveret en elektron og er blevet positivt elektrisk ladet. Mængden af Na+ i kroppen er i gennemsnit
138 mmol/l og mængden af K+ er i gennemsnit 4 mmol/l.
Natrium-kaliumpumpen har en meget stor betydning for vores liv. Den kan sammenlignes med et
kraftværk, som skaber strøm til nerveforbindelserne i form af små elektriske impulser i
nervebanerne, så fx hjertet slår og musklerne kontraherer sig. Natrium-kaliumpumpen er også med
15
til at sørge for, at vi kan optage en lang række næringsstoffer, udskille affaldsstoffer fra nyrerne og
opretholde cellernes væskebalance.
Spændingsforskel
Proteinstofferne i cellemembranen pumper hele tiden natriumioner ud af cellen og kaliumioner ind i
cellen, så der bliver forskel på antallet af ioner inde i cellen og uden for cellen.
Koncentrationsforskellen medfører, at der opstår en spændingsforskel hen over cellemembranen,
og denne spændingsforskel skaber en elektrisk impuls/strøm over cellemembranen.
Impulsledning
En nervecelle kan modtage signaler fra op til 1.000 andre nerveceller. Nervesignalet er i første
omgang en elektrisk impuls, som løber langs aksonet, nervecellemembranen, indtil det når aksonets
endeknop. Endeknoppen ligger tæt op ad en anden nervecelles dendrit eller cellekrop, kun adskilt af
en kløft, en synapsespalte.
Synapsespalte
Synapsespalten er 20-40 nm (nanometer), og denne afstand gør, at det er umuligt at overføre
signalet via den elektriske impuls. Signalet ændres derfor til et kemisk signal. Et kemisk signal vil
sige, at nogle stoffer, transmitterstoffer, flyttes fra afsendercellen gennem kløften og over til
modtagercellen. Når signalet er overført til modtagercellen, omdannes det igen til en elektrisk
impuls, som løber videre langs næste celles akson til endnu en kløft. Her omdannes det igen til et
kemisk signal osv.
Transmitterstofferne er produceret på forhånd og ligger oplagret i små blærer, vesikler, i aksonets
endeknopper. Eksempler på transmitterstoffer er dopamin, acetylcholin og nordadrenalin, men der
findes flere andre.
Reaktionstid
Ledningshastigheden varierer meget i forskellige neurontyper. Jo tykkere og mere myeliseret en
neuron er, jo højere er ledningshastigheden, også kaldet reaktionstiden.
Temperaturen påvirker også hastigheden, således at den bliver højere, jo højere temperaturen er.
Ophold i iskoldt vand eller anden form for nedkøling kan være farligt, da neuronernes
ledningshastighed nedsættes meget.
16
Myelinskedernes betydning
De neuroner, der styrer skeletmuskulaturen, er de største myeliniserede axoner mennesket har. De
bringer informationer fra skeletmuskulaturen og ind til centralnervesystemet. Disse neuroners
ledningshastighed er omkring 70 til 120 m pr. sekund. Det svarer til en hastighed på 250 til 430 km i
timen.
Umyeliniserede axoner har en hastighed ned til 0,5 m pr. sekund svarende til 1,8 km i timen.
Da ledningshastigheden ikke er særlig energikrævende, er den ikke så afhængig af mængden af ilt
og næringsstoffer.
17
Korridoren>C>Krop>Øret og øjet
Øret og øjet
Forandringer i øret
Lyd rammer øret som trykbølger. Trykbølger laver en mekanisk påvirkning af de forskellige dele af
det indre øre.
Styrken af trykbølgen angives i måleenheden decibel (dB).
Arbejdstilsynet har opstillet nogle regler for, hvor kraftig lyd må være i vore omgivelser:
 Støjgrænsen: Ingen må udsættes for en støjbelastning over 85 dB
 Unødig støj: Unødig støjbelastning skal undgås, også hvis støjbelastningen er under 85 dB. I
praksis vurderes støj som unødig, hvis den er generende og kan dæmpes med rimelige og
almindeligt anerkendte foranstaltninger.
 Akustik: Arbejdsrum skal være indrettet, så støjen dæmpes. Akustikken skal være
tilfredsstillende - det må ikke runge. Der findes præcise regler, således at støjkyndige kan
vurdere, om et arbejdsrum er lovligt.
Decibel-skalaen er opbygget logaritmisk, og den oversættes traditionelt som ovenstående billede af skalalen. Den er
indrettet sådan, at lydstyrken fordobles hver gang, man går 6 dB op ad skalaen. Afstanden til lydkilden har også
betydning for, hvordan vi påvirkes af lyden. En fordobling af afstanden vil betyde et fald i lydstyrken på 6dB, altså en
halvering.
18
Forandringer i øret
Når vi gennem mange år påvirkes af lydbølger, sker der en nedslidning af sansecellerne i sneglen i
det indre øre, der skal opfange lyden og sende signaler videre til hjernen via hørenerven.
Der kan være tale om almindelig nedslidning, så vi ikke længere kan høre lyde inden for det normale
frekvensområde på 20-20.000 Hz. Måske er der brug for, at lydstyrken bliver større.
Høreskade
Det kan også være, at man gennem sit arbejde har været udsat for en lydpåvirkning i en bestemt
frekvens, så man præcis er blevet døv over for denne frekvens. Man kan også have være udsat for
meget høj lyd, fx fyrværkeri eller rockkoncerter med skader på øret til følge.
Høreapparat
Høreskaden kan ikke ændres, men med et høreapparat kan man genvinde meget af hørelsen.
Høreapparatet forstærker lyde fra omgivelserne på vejen ind i øret. Det består af en mikrofon, der
opfanger lydbølgerne og omdanner dem til elektriske signaler, der igen bliver omsat til forstærket
lyd, der sendes ind i øret.
Forandringer i øjet
Mange mennesker bruger briller. Det kan fx skyldes, at deres øje aldrig har været dannet, så lyset
gennem linsen har kunnet samles i ét punkt på nethinden (bygningsfejl). Det kan også skyldes, at
linsen med alderen ikke længere er så smidig, at lyset kan afbøjes tilstrækkeligt til at samle det i den
gule plet på nethinden (aldersforandringer).
Resultatet er i begge tilfælde, at man har brug for hjælp af for eksempel briller.
Når man er langsynet eller nærsynet, kan briller eller kontaktlinser hjælpe ved at ændre på lysets
brydning.
19
Langsynethed
Hvis man er langsynet, samles lysets stråler i et brændpunkt (samlingspunkt) bag nethinden. Det er svært at se det,
der er tæt på, hvorimod det ikke noget problem at se langt. En samlelinse (konveks linse) samler lysstrålerne, så de
rammer nethinden.
Nærsynethed
Hvis man er nærsynet, samles lysets stråler i et brændpunkt før nethinden. Det er svært at se det, der er langt væk.
En spredelinse (konkav linse) spreder lysstrålerne og forlænger afstanden fra linsen til brændpunktet, så lysstrålerne
samles på netinden
20
Korridoren>C>Krop>Syre/Base
Syre/Base
pH-skalaen
pH-skalaen er en måleskala fra 0-14, der bruges til at angive syrers og basers styrke.
Syrer er kendetegnet ved, at de kan fraspalte H+-ioner, og baser er kendetegnet ved, at de kan
fraspalte OH--ioner. Styrken på syrer og baser afgøres af, hvor mange af disse ioner der findes som
frie ioner i for eksempel en væske. Dette måles med en indikator. Den mest almindelige hedder
lakmus, der giver en rød/blå farveindikation.
I en væske er der altid både H-ioner og OH-ioner til stede. Hvis der er en overvægt af H-ioner, er stoffet surt, og hvis
der er en overvægt af OH-ioner, er stoffet basisk. Hvis der er lige mange H-ioner og OH-ioner, er stoffet neutralt. Det
er altså det indbyrdes mængdeforhold mellem H-ioner og OH-ioner, der gør et stof surt eller basisk.
Syrer og baser
En vandig opløsning af en syre har overskud af H+-ioner, mens en vandig opløsning af en base har
overskud af OH--ioner. Det indbyrdes forhold mellem pH-værdierne og mol-koncentrationen af H+og OH--ioner kan vises ved at se på figuren ovenfor.
Eksempel på neutralisering af syrer og baser
En syre med en pH på 6, som har en H+-koncentration på 1x10-6 mol, blandes med samme mængde
base med pH på 8 med en H+-koncentration på 1x10-8 mol.
Hvis 1x10-6 ganges med 1x10-8, fås 1x10-14. Divideret med 2 giver det en H+-koncentration svarende
til 1x10-7 = pH 7. Lige mængder H+ og OH- danner H 2 0 med en pH på 7.
Læg mærke til, at resultatet altid er 1x10-14, hvis man ganger tallene, der står lige over for hinanden
på skalaen, med hinanden. Det er derfor, lige stærke syrer og baser i samme mængde kan
neutralisere hinanden.
pH-skalaen er logaritmisk
21
pH-skalaen er logaritmisk. Det betyder, at hvis pH værdien falder fra pH 2 til pH 1, er H+
koncentrationen blevet 10 gange større. H+-koncentrationen 10-1 (1/10) er 10 gange så stor som H+koncentrationen 10-2 (1/100).
Blodets syre/base
Syre-basebalancen i kroppen
De fleste kemiske reaktioner i vores krop foregår ved hjælp af enzymer. For at enzymerne kan
fungere optimalt, kræver det, at der er en bestemt pH-værdi. Der skal altså være en passende
balance mellem syrer og baser eller en konstant koncentration af frie hydrogen-ioner (H+) pr. liter
væske i kroppen.
I blodet er pH-værdien 7,4. Den kan svinge i intervallet 6,8-7,8, men pH-værdier uden for dette
interval hæmmer enzymernes arbejde, og vi risikerer at dø.
Ved cellernes stofskifte dannes syrer og baser. De skal udskilles for at undgå, at pH ændrer sig for
meget. Syrer og baser tilføres også gennem kosten. For at opretholde en konstant pH reguleres
koncentrationen af hydrogen-ioner (H+) ved buffersystemer.
Kroppens buffersystemer
Buffere fungerer ligesom en varmetermostat. Hvis H+-koncentrationen bliver for høj, sørger
buffersystemerne for, at den sænkes og omvendt. Respirationen og nyrerne virker som
buffersystemer, og blodet indeholder også en række buffersystemer. Nyrerne er den vigtigste
regulator af pH i kroppen, men de er langsomme. Respirationen kan ændre pH i løbet af kort tid.
Syrer
Forskellige processer øger syreindholdet i kroppen.
 Den største produktion af syrer sker ud fra kuldioxid (CO 2 ), der dannes under cellernes
respiration. Den transporteres til lungerne og udskilles.
 Mælkesyre dannes, når cellerne mangler ilt.
 Ketonstoffer dannes ved nedbrydning af fedtsyrer ved mangel på glukose i cellerne. Det sker,
hvis fx en sukkersygepatient mangler insulin.
 Når svovlholdige aminosyrer nedbrydes, dannes der svovlsyre (H 2 SO 4 ).
22
Alle disse processer øger syreindholdet i kroppen. Overskydende mængder syre vil hovedsageligt
blive udskilt gennem nyrerne.
Baser
Ammoniak (NH 3 ) er et eksempel på en base, der dannes, når aminosyrer nedbrydes. Den
omdannes til urinsyre i leveren og udskilles gennem nyrerne.
Blodet har et højt indhold af bicarbonat (HCO 3 -), 21-26 mmol pr. liter. Bicarbonat er en base, som
indgår i et af blodets buffersystemer og kan optage store mængder af H+.
Acidose og baseose
Forstyrrelser i syre-base-reguleringen kan give syreforgiftning, acidose eller baseforgiftning,
baseose. Respiratorisk acidose/baseose kan opstå, hvis fx den normale respiration ændrer sig på
grund af sygdom. Er syre-base-reguleringen ændret ved nedsat nyrefunktion, indtagelse af syre
eller base eller forstyrrelser i stofskiftet, kaldes det metabolisk acidose/baseose.
Respirationsprocesser i kroppen
Regulering af pH i blodet
Blodet indeholder en række buffere, hvoraf kulsyre/bicarbonat er den vigtigste, da den reguleres
gennem respirationen. Respirationen ændres, når sanseceller registrerer et for lavt eller højt indhold
af kuldioxid (CO 2 ) og H+ i blodet.
Bufferreguleringen af pH forgår ved en kemisk proces, som samlet kan beskrives ved følgende
reaktionsproces:
CO 2 + H 2 O <-> H 2 CO 3 <-> HCO 3 - + H+
Kuldioxid + vand <-> kulsyre <-> bicarbonat + hydrogen-ioner
Når processen går mod højre, fjernes kuldioxid, og der dannes hydrogen-ioner. Går processen mod
venstre, sker det omvendte. Hvis der fjernes den samme mængde kuldioxid i lungerne, som der
dannes ved cellerne, vil pH i blodet være stabil. Deri ligger bufferfunktionen.
23
Korridoren>C>Kost>Næringsstoffer
Kost
Næringsstoffer
Kulhydraters kemiske struktur
Kulhydrater
Sammensatte
kulhydrater
som
fx
stivelse
skal
nedbrydes
til
monosakkarider i
vores
fordøjelsessystem, inden det kan optages i blodet.
Alle kulhydrater skal omdannes til glukose for at være tilgængelige for cellerne. Glukosen er også
det, der kaldes blodsukker.
Her vises, hvordan polysakkariden stivelse bliver nedbrudt. Det sker i to omgange: Først bliver det lange
stivelsesmolekyle nedbrudt af enzymet amylase til disakkariden maltose. Herefter står andre enzymer for
nedbrydningen af maltose til to glukosemolekyler. Nedbrydningen kræver vand.
24
Optagelseshastighed af kulhydrater
Man er i de senere år blevet opmærksom på, at der er forskel på, hvor hurtigt de forskellige
monosakkarider bliver optaget over tarmvæggen. Glukose og galaktose optages hurtigt ved hjælp af
aktiv transport, mens fruktose optages noget langsommere ved hjælp af faciliteret transport.
Glukose kan direkte bruges som blodsukker, mens fruktose og galaktose først skal omdannes til
glukose i leveren. Derfor giver fødevarer med forarbejdede kulhydrater, som består af glukose,
generelt en hurtig blodsukkerstigning, mens kulhydratrige fødevarer, som er grove/kompakte eller
består af galaktose og især fruktose, giver en langsom blodsukkerstigning.
Eksempel på optagelseshastighed
Det har vist sig, at hvidt brød faktisk giver en hurtigere blodsukkerstigning end hvidt sukker.
Forklaringen er, at hvidt brød består af forarbejdet stivelse, så det er let for enzymerne at komme til
at nedbryde stivelsen. Stivelsen består af glukose-enheder, som hurtigt og direkte er tilgængeligt i
blodet. Hvidt sukker er forarbejdet sakkarose (di-sakkarid), som er let at nedbryde. Men det består af
en glukose-enhed og en fruktose-enhed. Da fruktosen langsomt bliver til blodsukker, bliver den
samlede blodsukkerstigning lavere, end man umiddelbart ville tro.
Glykæmisk Indeks
Man har ved forsøg også kunnet se denne forskel, og ud fra dette har man udarbejdet det
Glykæmiske Indeks (GI). Det Glykæmiske Indeks fortæller, hvor stor en blodsukkerstigning
forskellige kulhydratrige madvarer giver ved indtagelse.
25
Oversigt over udvalgte madvarers Glykæmiske Indeks.
Glykæmisk Load
Fødevarer kan indeholde meget andet end kulhydrat, fx vand. Derfor er der en stor forskel på den
mængde mad, der skal indtages for at spise fx 50 g rent kulhydrat.
Der er fx 50 g kulhydrat i 50 g alm. hvidt sukker, mens der skal 570 g gulerødder til for at opnå den
samme mængde kulhydrat.
Derfor har man indført Glykæmisk Load, som tager højde for portionsstørrelsen i normale måltider.
26
Her er vist madvarer med forskelligt Glykæmisk Load (GL) Glykæmisk Load er et udtryk for, hvor meget en
almindelig portion af madvaren påvirker blodsukkeret.
Sundhed og kulhydrater
Omsætning af kulhydrater i kroppen
Kroppens celler har hele døgnet brug for energi. Derfor veksler kroppen mellem at lagre kulhydrat,
når vi spiser, og der er rigeligt af tage af, og tære på kroppens kulhydratreserver mellem måltiderne.
Kroppens kulhydratlagre findes i leveren og i musklerne, hvor kulhydrat oplagres som
polysakkariden glykogen. Reguleringen af oplagringen og afgivelsen af kulhydrater fra depoter
foregår ved hjælp af hormonerne insulin og glukagon.
Insulin
Insulin spiller en vigtig rolle i at få glukosen optaget i cellerne. Glukose optages i cellerne ved
faciliteret transport ved hjælp af transportproteiner i cellemembranen. Tilstedeværelsen af insulin
øger antallet af transportproteiner i cellemembranen, og glukosen kommer således hurtigere over i
cellerne.
Over- eller underskud af kulhydrat
Ved mangel på kulhydrater tærer kroppen først på sine kulhydratlagre, og siden kan den i små
mængder omdanne protein og fedt til kulhydrat.
Ved overskud af kulhydrat fylder kroppen først sine kulhydratlagre op. Er der stadig overskud af
kulhydrat, kan forbrændingen af det øges på bekostning af en nedsat fedtforbrænding.
Kulhydrat kan også blive omdannet til fedt og blive lagret i fedtdepoterne. Dette sker dog kun i
situationer, hvor fedtindtaget er lavt og kulhydratindtaget højt, og kun når energiindtaget overstiger
energiforbruget.
27
Fedts kemiske struktur
Fedt
Fedt skal nedbrydes i vores mave-tarmkanal, inden det kan optages i blodet. Nedbrydningen
kræver, at fedtet bliver afskilt til små dråber ved hjælp af galde, så enzymerne kan komme til og
spalte fedtet.
Her ses, hvordan fedt (et triglycerid) bliver nedbrudt til 2 frie fedtsyrer og 1 monoglycerid. Enzymet lipase står for
nedbrydningen i vores mave-tarmsystem, og nedbrydningen kræver vand.
Flydende og fast fedt
Fedtet i forskellige fødevarer kan enten være flydende eller fast. Dette hænger sammen med
andelen af mættede og umættede fedtsyrer i fedtet. Dobbeltbindingerne i umættet fedtsyrer får
fedtsyrekæden til at lave et knæk. Dette knæk findes ikke i mættet fedtsyrer, og derfor kan mættet
fedt pakkes mere kompakt. Den kompakte pakning gør, at mættet fedt har et højere smeltepunkt.
Ved stuetemperatur kan man således se, at mættet fedt fra fx kød er fast, mens umættet fedt fra fx
oliven er flydende. Så når du skal finde sundt fedt, så se efter det flydende!
28
Et triglycerid med 3 mættede fedtsyrer er meget kompakt, da alle fedtsyrerne er lige rækker. Et triglycerid med en
eller flere umættede fedtsyrer fylder mere, da fedtsyrerne laver et knæk ved hver dobbeltbinding. Disse knæk gør, at
de enkelte fedtmolekylder ikke kan lægge sig så tæt, og derfor er umættet fedt ikke helt så kompakt.
Over- eller underskud af fedt
Ved mangel på tilgængeligt fedt for cellerne tærer kroppen på sine fedtlagre. Normalt har vi et stort
fedtlager i vores krop, så der er masser at tære af. Dog vil du som sosu-assistent møde
undervægtige patienter/borgere, hvor fedtlagrene er meget små.
Ved overskud af fedt fylder kroppen sine fedtlagre op. Fedt er kroppens største energilager.
Generelt kan man sige, at hvis vi indtager mere energi, end vi bruger, så omdannes den
overskydende energi til fedt og sætter sig i vores fedtdepoter.
Fedt er oplagt at bruge som energilager, da det er dobbelt så energiholdigt som kulhydrat og
protein. Da vi skal bevæge os rundt, er det smart at vores energilagre fylder så lidt som muligt.
29
Sundhed og fedt
Omega 3 og 6 fedtsyrer
Du har sikkert hørt om omega 3 og 6 fedtsyrer og ved at de er sunde, men hvad er det egentligt
omega 3 og 6 står for?
For at få svar på dette må vi se på strukturen for fedtsyrerne. Både omega 3 og 6 fedtsyrer
er polyumættede fedtsyrer, og vi skal finde forklaringen i placeringen af dobbelbindingerne.
Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet, det henviser til, at man skal tælle fra enden af
fedtsyrekæden. Hvis den første dobbeltbinding, talt fra enden af, er ved det tredje C-atom i kæden,
så er det en omega 3 fedtsyre. Hvis den første dobbeltbinding først er ved det sjette C-atom, er det
en omega 6 fedtsyre.
Den afgørende forskel er altså placeringen af den første dobbeltbinding talt fra enden af
fedtsyrekæden.
Man kalder også omega 3 og 6 fedtsyrer for n-3 og n-6 fedtsyrer.
Molekylestruktur af fedtsyren linolensyre. Kulstofatomerne (C) er nummereret fra enden af fedtsyrekæden. Herved
kan man se, at det er en omega 3 fedtsyre (n-3), da den første dobbeltbinding talt fra enden af fedtsyrekæden sidder
ved det tredje C-atom.
Omegafedtsyrernes påvirkning af kroppen
Omega 6 fedtsyrerne er de mest udbredte og findes i de fleste olier. Omega 3 fedtsyrerne findes i
fede fisk og olier som fx raps-, soja- og valnøddeolie.
Begge omega-fedtsyrer er flerumættede og menes derfor at påvirke blodets kolesterolindhold
positivt og dermed formindske risikoen for hjerte-karsygdomme. Derudover er en del af fedtsyrerne i
disse to grupper essentielle fedtsyrer.
30
Der er dog en del modstridende undersøgelser og meninger på dette område. Det er meget
komplekst at undersøge, og fx mener man også, at forholdet mellem de 2 grupper (n-3/n-6) er vigtigt
i forhold til, hvordan det påvirker vores krop.
Fedt og kolesteroltal
Ud over triglycerider spiller fedtstoffet kolesterol også en vigtig rolle for vores sundhed.
Fedtstoffer er uopløselige i vand, så derfor bliver de transporteret rundt i vores blod sammen med
protein i nogle partikler kaldet lipoproteiner.
Der findes forskellige lipoproteiner. De indeholder forskellige mængder af protein, triglycerider og
kolesterol. De to vigtigste lipoproteiner er lav-densitets lipoprotein (LDL) også kaldet "det lede
kolesterol" og høj-densitets-lipoprotein (HDL) kaldet "det herlige kolesterol".
LDL
LDL forsyner kroppens celler med kolesterol. Usund livsstil, arvelige faktorer og kost med højt
indhold af mættet fedt kan forhøje koncentratioen af LDL i blodet. Ved høj koncentration af LDL
bliver kolestrerol aflejret i blodårerne og giver åreforkalkning.
HDL
HDL transporterer overskuds-kolesterol fra kroppen til leveren, hvor det kan omdannes til galde.
Sund livstil og kost med højt indhold af umættet fedt kan forhøje koncentrationen af HDL i blodet. Da
HDL fjerner kolesterol, nedsættes risikoen for åreforkalkninger.
Kolesterols øvrige opgaver
Kroppen har brug for kolesterol. Kolesterol er vigtigt for opbygningen af kroppens celler og udgør en
del af D-vitamin og visse hormoner. Men kroppen har kun behov for kolesterol i relativt begrænsede
mængder. Kolesterol får vi via kosten, og kroppen danner også noget selv.
Proteins kemiske struktur
Protein
Proteiner skal nedbrydes i mave-tarmkanalen, inden de kan optages i blodet. Nedbrydningen
kræver, at der er enzymer og vand til stede i mave-tarmkanalen.
31
Her er øverst vist et lille udsnit af et protein, som består af en lang kæde af aminosyrer. I udsnittet ses 3 aminosyrer.
De bliver spaltet af enzymer i flere omgange i vores fordøjelse, fx pepsin i mavesaften, og bliver herved til frie
aminosyrer. Nedbrydningen kræver vand.
Omsætning af protein i kroppen
Proteinerne nedbrydes til aminosyrer og optages i blodbanen. Aminosyrerne bliver enten brugt i
leveren eller sendt videre ud til cellerne i resten af kroppen.
Ud fra aminosyrerne danner leveren nye proteiner, hvoraf de vigtigste er plasmaproteiner.
Plasmaproteinerne sendes ud i blodbanen igen, hvor de er med til stabilisere blodets pH, opretholde
det osmotiske forhold mellem blodet og vævsvæsken og transportere fx fedt og hormoner.
I kroppens celler indgår aminosyrerne i opbygningen af nye proteiner til fx hud, væv, muskler,
hormoner og enzymer.
Over- eller underskud af protein
Hvis der er overskud af protein i kroppen, omdannes det til fedt.
Kroppen har ingen proteinlagre at tage aminosyrer fra. Hvis der er underskud af protein i kroppen, fx
ved faste, må kroppen derfor nedbryde musklerne for at få aminosyrer til livsvigtigt vedligehold af
kroppen.
32
Alkohols kemiske struktur
Alkohol
Alkohol skal ikke nedbrydes i, men kan optages direkte fra mave-tarmkanalen til blodet. Alkohol
omdannes i leveren til ethansyre, også kaldet eddikesyre, som efterfølgende kan forbrændes af
kroppens celler.
Alkohol (ethanol) omdannes først til ethanal og derefter til eddikesyre (ethansyre). Begge omdannelser sker ved
hjælp af enzymer, og den sidste omdannelse kræver vand. Ethansyren kan herefter forbrændes i kroppen.
Antabus
Viden om omdannelsen af alkohol ved hjælp af 2 forskellige enzymer kan bruges til at forstå
virkemåden for lægemidlet Antabus, som anvendes ved alkoholmisbrug. Antabus hæmmer det
enzym, der omdanner ethanal til eddikesyre. Hermed ophobes ethanal i kroppen, og man får
forgiftningssymptomer som hovedpine, ansigtsrødme og kvalme.
Alkohol og blodsukker
Da alkohol som nævnt hovedsageligt omdannes i leveren, kan omdannelsen af alkohol medføre, at
andre processer i leveren må sættes i stå. Det kan fx være nedbrydningen af medicin og
omdannelsen af kulhydrat.
Leveren vil normalt omdanne glykogen til glukose, når blodsukkeret bliver lavt mellem måltiderne.
Herved kan blodsukkerniveauet holdes jævnt. Ved indtag af alkohol får leveren travlt med at
omsætte alkoholen, og udskillelsen af glukose til blodet nedsættes.
Indtag af alkohol kan således sænke blodsukkeret.
Dette skal du være særlig opmærksom på hos diabetespatienter, da balancen mellem deres
kostindtag og evt. diabetesmedicin forrykkes. Her kan det hjælpe med ekstra indtag af mad.
33
Nedbrydningshastighed af alkohol
Nedbrydning af giftstoffer og medicin i kroppen sker normalt eksponentielt, hvilket betyder, at
samme del nedbrydes pr. tidsenhed.
Undtagelsen fra denne regel er alkohol, der nedbrydes ligefrem proportionalt, altså pr. tidsenhed.
Under normale omstændigheder drejer det sig om ca. 0,1 g alkohol pr. time pr. kg legemsvægt. Eller
sagt på en anden måde: Man forbrænder ca. 1 g alkohol pr. 10 kg legemsvægt i timen.
Her ses 2 grafer, som begge viser koncentrationen af et rusmiddel som funktion af tiden. Den ene linje viser,
hvordan giftstoffer normalt nedbrydes i vores krop, hvilket sker eksponentielt, altså ved at samme del nedbrydes pr.
tidsenhed. I dette eksempel nedbrydes halvdelen for hver gang, der går 2 timer. Den anden linje viser, hvorledes
alkohol bliver nedbrudt ligefrem proportionalt, altså samme mængde pr. tidsenhed.
Alkohol fordeler sig ud i den del af kroppen, der er vandig, det vil sige blodet og væsken i og
omkring cellerne. Kvinder har generelt en lavere kropsvægt og en højere fedtandel i kroppen end
mænd. Derfor får kvinder generelt en højere koncentration af alkohol i kroppen end mænd, hvis de
indtager den samme mængde alkohol.
34
Korridoren>C>Hygiejne>Epidemier
Hygiejne
Epidemier
Bakterievækst
Bakteriers vækstforløb
Bakteriers vækstforløb kan observeres, hvis man lader bakterier leve under optimale
vækstbetingelser i et laboratorium. Her vil man kunne følge udviklingen i antallet af bakterier.
Her ses en kurve for, hvordan bakterier formerer sig ved dyrkning i petriskåle
Væksten følger fire faser.
 I starten, der hedder lagfasen eller nølefasen, skal bakterierne vænne sig til nye
vækstbetingelser og vokse inden de deler sig. Antallet af bakterier er derfor næsten
konstant.
 I den eksponentielle fase fordobler bakterierne deres antal i løbet af en generationstid. Er
generationstiden fx 20 minutter betyder det, at én celle efter 20 minutter bliver til 2 celler,
efter 40 minutter til 4 osv. Det er i denne fase at bakterieantallet i princippet kan blive
astronomisk højt. Matematisk kan fasen beskrives ved følgende ligning y = 2x, hvor x er
antallet af generationer og y er antallet af celler efter x generationer. Antallet kan afbildes på
en logaritmisk skala som funktion af tiden.
35
 I stationærfasen er antallet af bakterier mere eller mindre konstant. Vækstbetingelserne er
dårligere. Nogle bakterier dør, nedbrydes og bliver til næring for andre. Man ser også nogle
bakterier danne sporer i stedet for almindelige celler, og mange celler vil danne
forsvarsstoffer for at øge deres modstandskraft.
 I dødsfasen er vækstbetingelserne yderligere forringet, affaldsstoffer fra bakteriernes stofskifte
stiger. Antallet af bakterier er eksponentielt aftagende. Det vil sige at antallet bliver halveret
pr. tidsenhed. Det kan beskrives ved ligningen y = 0,5x,, hvor x nu er halveringstiden og y er
antallet af bakterier efter x antal halveringer.
Infektion
Bakterier har et tilsvarende vækstforløb, når de trænger ind i en anden organisme f.eks. et
menneske, hvis de ikke bliver bekæmpet. Indtrængen af mikroorganismer kaldes infektion. Ved
infektion er det vigtigt at bakterierne bekæmpes tidligt i den eksponentielle fase. Hvis de når den
stationære fase vil der være et meget stort antal bakterier og deres modstandskraft mod antistoffer
og antibiotika vil være øget. Det vil svække værtsorganismen yderligere og eventuelt forårsage dens
død.
Epidemiers udbredelse
Ordet epidemi bruges i forbindelse med sygdommes udbredning. Smitsomme sygdomme kan
udbredes forskelligt.
 Findes de inden for et afgrænset område, kaldes det endemi.
 Sker der en pludselig forøgelse af antallet af smittede i en befolkningsgruppe, er der opstået
en epidemi.
 En pandemi er spredning af en epidemisk sygdom over store dele af verden.
Vaccine
Den bedste måde at undgå udbredelse af smitsomme sygdomme er ved at udvikle vacciner. En
vaccine er svækkede mikroorganismer eller antigener, som immunforsvaret reagerer på, uden at vi
bliver syge. Hvis vi inficeres af en smitsom mikroorganisme, vi er vaccineret imod, vil vi være
immune og undgå sygdom. Vi er kun immune over for typer af virus, vi har været inficeret med før
eller er vaccineret imod.
36
Mange infektionssygdomme har med succes kunnet bekæmpes. Det gælder fx kopper, der blev
udryddet takket være en intensiv global vaccinationskampagne.
Epidemier
Smitsomme sygdomme opstår hele tiden. Hyppigt sker det ved, at kendte mikroorganismer ændrer
sig og bliver patogene (sygdomsfremkaldende). Eksempler er HIV-virus og mikroorganismer, der
bliver resistente.
Smitsomme sygdomme, der udvikler sig til epidemier, skyldes mikroorganismer, som formerer sig
hurtigt og har en god spredningsevne, men befolkningens immunitet skal også være lav, så de er
modtagelige for infektion. Influenzavirus er fx hurtig til at sprede sig, smitten overføres ved
dråbeinfektion eller direkte kontakt. Influenzavirus har den egenskab, at den ændrer sig hele tiden
ved at udvikle nye antigener. Derfor reagerer immunforsvaret, som om virus er en ny infektion.
Pandemier
Smitsomme sygdomme, som kan udvikle sig til pandemier, overvåges af WHO (World Health
Organization). Laboratorier fra hele verden indberetter, hvordan smitsomme sygdomme udvikler sig i
forskellige verdensdele.
Influenza er en af de smitsomme sygdomme, der indberettes. Indberetninger giver mulighed for at
fastlægge, hvilke virustyper, der er årsag til influenzaen. På den baggrund kan der fremstilles
vaccine mod bestemte virustyper, så man kan forhindre, at der opstår influenzaepidemier i
befolkningen.
I Danmark bliver udviklingen af influenzainfektioner overvåget af Statens Serum Institut.
Oplysningerne offentliggøres på www.ssi.dk og opdateres hver uge.
Kurven viser udviklingen af influenza fra 2006 til 2008. Influenzaudviklingen følges ved at opgøre, hvor mange
konsulationer hos 120 læger i DK der har været influenzakonsultationer.
37
Korridoren>C>Hygiejne>Resistens
Resistens
Hvordan opstår resistens?
Hvordan opstår resistente bakterier?
Hvis en bakterie bliver resistent, har den udviklet modstandsdygtighed over for antibiotika. Når
bakterier behandles med et bestemt antibiotikum gentagne gange, kan resistensen opstå ved, at der
i enkelte bakterier sker en ændring i arvematerialet. Resistensen kan fx bestå i, at bakterien kan
producere et enzym, som gør antibiotikummet virkningsløst.
Når de bakterier, som stadig er følsomme over for antibiotika, dør, bliver vækstbetingelserne for de
resistente bakterier bedre, og infektioner bliver ikke bekæmpet.
Antibiotika
Et højt forbrug af antibiotika fremmer udviklingen af resistens.
På sygehuse er der et højt forbrug af antibiotika, så det kan forklare, hvorfor der netop her er
problemer
med
resistente
bakterier.
Også
i
landbruget
er
der
store
problemer
med
resistensudvikling på grund af et højt forbrug af antibiotika i husdyrproduktionen. Det kan give
infektioner med fx resistente salmonellabakterier gennem fødevarer.
Overførsel af resistens
En bakterie kan overføre resistens mod antibiotika til andre bakterier, både inden for samme art og
til andre arter. Når bakterierne formerer sig, vil resistensen videreføres i de nye bakterier.
Overførsel af resistens kan ske ved, at et resistensgen, som findes i et plasmid, gives videre til en
ikke-resistent bakterie.
38
Figuren viser to bakterier, hvor den ene indeholder et plasmid med et resistensgen. Genet overføres via plasmidet til
den anden bakterie, så den også bliver resistent.
Staphylococcus aureus
Staphylococcus aureus (S. aureus) er et eksempel på en bakterie, der har udviklet resistens mod
antibiotika. Bakterien er normalt ikke patogen. Den lever især i næse og svælg på mennesker. Den
kan dog være årsag til lette eller alvorlige infektioner, blandt andet til infektioner i sår, bylder,
børnesår, toksisk chok-syndrom og blodforgiftning. I mad, der ikke køles ned, kan bakterien
producere giftstoffer, som giver diarre og opkastninger. Den overføres til maden fra personer, som
har rørt maden efter tilberedningen.
85 % af alle S. aureus i Danmark er resistente over for penicillin.
Multiresistens
Bakterien er ved at udvikle resistens mod andre antibiotikapræparater. En bakterie, der er resistent
over for mange forskellige typer antibiotika, kaldes multiresistent. På sygehusene har man store
problemer med patienter, der smittes med S. aureus. Infektionerne, der opstår, kan være vanskelige
at behandle.
Hvis resistensudviklingen fortsætter, kan man på længere sigt være bekymret for, om der findes
antibiotikabehandling mod alle infektioner.
39
Beskyttelse og forebyggelse
Beskyttelse og forebyggelse mod resistente bakterier
Skal man hæmme resistensudvikling, er det vigtigt at begrænse anvendelsen af antibiotika og kun
bruge det, når det er nødvendigt. Det gælder ved behandlingen af mennesker, men også i
landbrugsproduktionen. Forbruget i landbruget er faldet med 50 %, men det er stadig højt.
På sygehusene ses i øjeblikket en forøgelse af resistente Staphylococcus epidermis, der kan
forårsage infektioner, på steder, hvor der er indført fremmedlegemer. Den ikke resistente bakterie
findes normalt blandt mikrofloraen på huden, hvor den er harmløs. Stafylokokker smitter hyppigst
ved indirekte kontaktsmitte.
Smitteforebyggende handlinger bliver meget vigtige, når plejepersonale har med resistente bakterier
at gøre. Patienters liv bliver i større udstrækning truet, især hvis de har et svækket immunforsvar,
fordi behandlingsmulighederne over for resistente bakterier er begrænsede.
Antibiotika
Normalt vil vores eget immunforsvar bekæmpe infektionssygdomme, men vi kan komme i
situationer, hvor det er nødvendigt at bruge antibiotika for at blive rask. Anvendelsen af antibiotika
startede først under anden verdenskrig. Før den tid fandtes ingen effektive midler mod
infektionssygdomme, som var en af de hyppigste dødsårsager på det tidspunkt.
Antibiotika er en lang række af præparater, som anvendes til behandling af infektioner. Antibiotika
påvirker kun bakterier og kan ikke anvendes ved infektioner med virus eller andre mikroorganismer.
Typer af antibiotika
Antibiotika grupperes efter, om de hæmmer bakteriers vækst eller dræber dem. De inddeles også
efter, om de er bredspektrede eller smalspektrede.
De bredspektrede antibiotika virker på mange forskellige slags bakterier. Et eksempel er tetracyklin,
der rammer både gram positive og gram negative bakterier. De smalspektrede præparater påvirker
kun få typer bakterier. Et eksempel er penicillin, der kun påvirker gram positive bakterier.
Præparaterne påvirker bakterier på forskellig vis.
40
Antibiotikas virkemåde på bakterier og eksempler på antibiotiske præparater
Bivirkninger
Antibiotika kan have bivirkninger i større eller mindre grad. De kan blandt andet slå mikrofloraen i
tarmen ihjel, hvilket giver plads til, at patogene mikroorganismer kan etablere sig på slimhinden, så
vi bliver syge. Ved behandling med antibiotika prøver man at anvende smalspektrede præparater,
som rammer sygdomsbakterien mere specifikt.
41
Korridoren>C>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og arbejdsmiljø på hospitalet
Arbejdsmiljø
Sikkerhed og arbejdsmiljø på hospitalet
I dit arbejde som sosu-assistent skal du handle så miljø- og sundhedsbevidst som muligt for din
egen og dine omgivelsers skyld.
Det er vigtigt, at du læser de brugs- og risikovejledninger, der er på et produkt, både når du skal
anvende det og bortskaffe det.
Du skal være særligt opmærksom på overførsel af smitte. Der er i princippet 4 måder, hvorpå smitte
med mikroorganismer kan overføres ved håndtering af affald og vasketøj:
 Gennem huden ved nålestik eller med skarp genstand
 Gennem slimhindeoverflader via sprøjt
 Gennem luftveje ved inhalation
 Gennem mave/tarmkanalen ved indtagelse af smitteholdigt materiale.
Håndhygiejne
Det er vigtigt, at du husker den grundlæggende håndhygiejne med hånddesinfektion eller håndvask:
 Før og efter patientkontakt
 Før rene opgaver
 Efter urene opgaver
 Efter brug/skift af handsker.
Affald
På hospitalet opererer man med 4 affaldstyper:
 Dagrenovation, omfatter almindeligt affald fra sengeafdelinger, herunder fra patientpleje,
kontoraffald og køkkenaffald.
 Klinisk risikoaffald omfatter skærende og stikkende genstande eller genstande med blod samt
øvrigt smitteoverførende affald, som kan indeholde mikroorganismer. Klinisk affald bør ikke
trykkes eller sammenpresses i emballagen, så der opstår risiko for at emballagen går i
stykker, så man kan stikke eller skære sig.
 Vævsaffald, omfatter vævs- og legemsdele. Ved risiko for forurening af hænderne med blod,
sekret, ekskret eller vævsvæsker skal der anvendes handsker.
 Andet farligt affald, der blandt andet omfatter medicinrester og kemikalieaffald.
42
Korridoren>C>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og arbejdsmiljø på hospitalet
Håndtering af affald
Hver dag skal du være med til at håndtere affald. Der er lavet retningslinjer for affaldshåndtering, der
skal sikre, at affaldet håndteres forsvarligt.
Du skal sørge for:
 At sortere og bortskaffe affaldet så tæt på det sted, hvor du er med til at producere det
 At have mindst mulig direkte kontakt med affaldet
 At du mest muligt anvender tekniske hjælpemidler til at håndtere affaldet
 At du hurtigst muligt får affaldet emballeret
 At affaldet ikke skal ompakkes, før det kan bortskaffes
 At affaldet opbevares forsvarligt og hygiejnisk
 At affaldet transporteres og bortskaffes i godkendt og mærket emballage.
Du kender til affald fra almindelig dagrenovation. De 3 andre kategorier er sikkert nye for dig. Giv dig
tid til at lære dem at kende og spørg, hvis du er i tvivl om, hvorledes disse affaldstyper håndteres på
den afdeling, du kommer til at arbejde på. Alle afdelinger har konkrete vejledninger og procedurer
for håndtering af affald.
Snavsetøj
I dit daglige arbejde får du kontakt med snavset tøj og linned. Det skal sorteres og lægges i
vasketøjsposer så tæt på brugsstedet som muligt. Herudover er der følgende retningslinjer du bør
følge:
 Snavsetøj håndteres så lidt som muligt og lægges i vasketøjsposer der, hvor det samles
 Tøj, der er stærkt blodigt eller forurenet med fx afføring eller urin, lægges i en opløselig
plastpose, inden det sendes til vaskeriet
 Af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed er det afgørende, at vasketøjet er frit for skarpe og
spidse genstande.
43

Niveau C - SOSU

Transcription

Similar documents

Invitation - Business Lolland

Årsrapport 2012.pdf

Bilag A

Seraclone Anti-A1 (ABO4) Seraclone Anti

Minimumskrav til svømmehaller

Bjørnedyret – en ekstrem organisme!

Kemi-arbejdsark 3.2 Beregningsskemaet - Isis Kemi C

Variable - Matematrix.dk

Ernæring - fordi muskelmasse og præstation kræver

SDS-PAGE SDS-‐PAGE (sodium dodecyl sulfate polyacrylamidegel

ÅRSREGNSKAB 2013 FINANCIAL STATEMENTS FOR 2013 CVR

brugermanual

Mol og molberegninger - Nørre Åby Efterskole

Mad, vægt og fysisk aktivitet

TEST DIN EGEN MEDICIN!

Præstationsfremmende kost

Se en gennemgang af de tre kriterier og sammenligning af

Brugervejledning og sikkerhedsdatablad

omega 3 hest dk kopi.pdf

simplewins magasin 1/2013

ERCP skema

MelleM bakkedrag og dalstrøg