Familien Fløe

Peter Christian Adolf Martin Pedersen
Marie Pedersen (stedmoder)
Arnold Fløe Pedersen
Elna Fløe Pedersen
Familien Fløe
Januar 2014
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
1
De før
st
e slægtsled
først
ste
Denne tekst er uddrag fra et særtryk af Hardsyssels
Årbog 1938 ved Jørgen Jørgensen, Borup.
Nyredigeret af Palle Fløe 2009:
Slægten hører væsentlig Hammerum Herred til og i
særdeleshed sognene omkring Herning, men den
stammer fra Søndergård i Fløe, Brande Sogn, og
herfra har den bevaret stamnavnet Palle og stednavnet Fløe.
Slægten kan føres tilbage til svenskekrigen 1657-59,
og da krigen havde sin store andel i slægtens start,
må vi have et kort billede fra tiden.
Brande, Skarrild m.fl. sogne var hårdt hjemsøgt af
svenske ryttertropper, der var kommet syd fra og en
tid var indkvarteret i Brande, Borup og Fløe, hvorefter
de drog videre nordpå over Søby, Kølkjær og Ikast.
Målet var Viborg.
Om fjendens hærgning og onde gerninger er bevaret
både mundtlige og skriftlige efterretninger, hvoraf her
bringes nogle udsagn.
På den ukomplette, men dog frie sædegård, Nørre
Karstoft i Skarrild Sogn, boede der fra 1638 til 1673
en forarmet adelsmand ved navn Jakob Ulfeldt, der
nok havde meget gods men små indtægter. Hans
forældre var Mogens (Jakobsen) Ulfeldt til Selsø
(Sjælland) gift med Anne Christensdatter Munk (af
Langeslægten) til Tvis. Forældrene levede i strid,
hvorfor Mogens erhvervede kongens samtykke til at
lade hende indespærre på hendes slægtsgård, Tvis
Kloster. De havde 4 Børn, hvoraf de 3 sønner, Christen, Jakob og Korfits, skal have fået en meget dårlig
opdragelse. De var så forsømte, at kongen måtte give
forældrene en alvorlig tilrettevisning.
Jakob og Korfits overtog fædrenegården Selsø og
ejede desuden Bonderup; siden også mødrenegårdene Tvis og Krogsdal m. fl.
I 1636 købte Kornfits sædegården Nørre Karstoft på
27 tdr. hartkorn. To år senere overlod han denne gård
til broderen Jakob. Det tilliggende gods var i 1661 på
213 tdr. hartkorn. Til godset hørte også Nørgård i
Fløe. Søndergård i Fløe ejedes af selvejer-bonden
Christen Pedersen, hvis datter blev stam-moder til
Fløe-erne.
Fra Jakob Ulfeldt er opbevaret et klagebrev til kongen,
hvori han beskriver den fortræd og de lidelser, de
onde svenskere har forvoldt ham.
Jakob Ulfeldts klagebrev til kongen:
»Til allerunderdanigst erklæring efter Hans Kgl. Majestæts naadigste skriftlige befaling dateret Købnhavn
d. 4. sept. 1660 paa huis jeg udi denne fejdetid
haver udgivet til de svenske allierede eller H. kgl.
Majestæts eget folk, da har jeg udi denne tid ikke
kunnet udgive noget til nogen af dem alle, eftersom
jeg, som bor her paa en almindelig strøg, hvor alle
partier, i hvor de skulde hen udi landet, paa det meste skulde forbi, og jeg desforuden af mange skarns
folk var hos fjenderne og andre udspist og ingen
synderlig til kvarter er bleven assigneret, og derfor
været baade de svenske, kejselige, Brandenburgeres
og Polakkers daglige rov og bytte, hvilke alle har
plyndret og frarøvet mig (foruden hvis de modvilligvis
dagligen for mig fattige mand har ruineret) alt mit bo
og boskab, heste og hopper, kretter og fæ, stort og
smaat, korn og kærne, og intet efterladt uden en bar
øde gaard, ja saaledes at jeg fattige mand paa somme tider længer end 6 eller 8 uger har maat ligge,
med gunst at skrive, udi det bare halm alene saa
godt som nøgen, og sulten, indtil at godtfolk forbarmede sig over mig og sendte mig noget at ligge paa
igen, hvilket dog ikke længe varede, førend andre tog
det med bort, og har jeg end ikke kunnet blive forskaanet for landsens egne indbyggere, bønder og
andre, som baade med ryttere, besynderlig de svenske og uden ryttere dog forklædt udi rytterhabit mig
plyndrede nat og dag lige ved vore fjender, og ikke
levnede mig blot allerringeste, da eftersom jeg udi al
denne tid for armods skyld og stor usikkerhed har
saa godt som ingen folk kunne holde her paa gaarden og de faa, der kunde stjæle sig til imellem plyndringerne lidet at forblive ved gaarden, har dog alle
øjeblik, naar partierne kom, maat løbe, deres kaas at
forstikke udi moser og kiær, saa at ingen mennesker
kunde blive tilstede uden jeg selv alene, som laa syg
og kunde ingen steds komme, og derfor ofte maatte
lide baade slag og alt hvad de vilde gøre ved mig, da
kan jeg ikke egentlig vide al min skade eller alt hvad
jeg har mist, eftersom mig er frarøvet alt det jeg har
ejet og har derfor maat lide og endnu maa lide største armod og elendighed, besynderlig efterdi næsten
halvparten af mit gods er herforuden ganske øde og
mesten nedbrudt af onde mennesker og de andre
saa forarmede, at jeg ingen hjælp hos dem kan bekomme, saa Gud ved min armod og elendighed,
hvorfor og ingen af alle, være sig svenske, kejselige,
Brandenborgere eller Polakker, efterat de har set min
elendighed, har videre anmodet mig om nogen kontribution for min person, mens hver tager, mens der
var noget at tage. Af Hans kgl. Majestæts eget folk
ved jeg for min person ingen skade at være tilføjet
eller om noget anmodet, videre end hvis uret mine
fattige overblevne bønder af rytterne og officerer er
tilføjet, og for kommessarierne klaget, eftersom jeg
intet havde selv at leve af, uden af en officer ved
navn Jørgen Kaas Iversen, hvis hustru med nogle af
hans folk drog til en af mine bøndergaarde og der
imod min vilje med magt tog den bondesvend bort,
som var mig nogle bøder skyldig, til at stille ham for
paa den sidste mønstring til at kompletere hans
kompani med, som der sagdes, og dermed skille mig
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
2
De før
st
e slægtsled
først
ste
til min forrige nød ved samme Bøder, hvilket jeg fattige mand, som af alle andre tilforn er ruineret,
saaledes nu maa forsmerte og med en lang næse
efterse, saa længe saadan gevalt skal gaa for retten.
Dette er saaledes min underdanigste erklæring paa
samme efterskrevne kgl. missive.
Dateret Karstoft d. 20. Okt. 1660.
Jakob Wllfeldt.
En gammel murer, Morten Frandsen (født i Assing
Sogn 1818 men boede som mand i Brandlund,
Brande Sogn), havde adskillige interessante ting
noteret i sin skudsmålsbog. Bl. a. en beskrivelse af
svenskernes indtog og fremfærd i Branduhre.
Beskrivelsen havde han i sine unge dage fundet på
utrykte sider i en gammel bibel, og den lød således:
Ved Bystævnetinget udi Branduhre Sønderby Anno
1658 drøftedes og berettedes om Sendebud fra
Sønderomme, at Landets Fjender af Svenskere under
Opbrud at være mod Nord og drager ud af Sognet
mot Brande.
Oldermand Niels Pedersen beretter at (ulæselig)
sadle øg og rider ved vestre Vadested mot Skjærlundgaarde for hannem Fjendens Adfærd udspejde.
(Herefter følger atter nogle ulæselige Linier; men på
anden side fortsættes):
at Niels Peder(sen) inden Daggry med øvrige Oldermand Søfren Nielsen (mulig fra Nørrebyen) besluttede og stadfæstede Hustruer og Børn af Gaarde
drage ud i Vest og Syd med Høveder og Ungnød for
dennem at beskytte og bevare.
De sidste linier i den gamle bibel var - efter Mortens
udtalelse - også ulæselige.
Sammen med ovenstående havde han noteret
følgende om gåseavlen i nævnte ulykkesår.
Originaloptegnelsen menes forfattet af præsten
Peder Eskildsen Bramming, som var præst i Brande
og omliggende sogne fra 1638 til 1660:
Foraaret 1658 usædvanlig koldt og fugtigen have
været, og et daarligt Aar for Gaaseavlen særlig for
Bymændene udi Branduhre, enten vare Gæslingerne
døde saa saare som de vare af Æggene udkomne
eller af den megen Regn og Slud paa anden Maade
forkomne og yderligere forværre de nedrige og røverske Krigskarles Hoseren og Færd overfor Bygaardenes Gaaseflokke, idet de udved Bydammen i
BrandUhre By indfangede 15 Gæs, der alle slagtedes
og ædtes af de forslugne Svenskere.
I en gammel tingsprotokol og præstens indberetning
(Viborg Landsarkiv) får vi at vide, at svenskerne og
deres hjælpere for frem overalt med hård hånd,
røveri, pinsler og voldtægt, så folk flygtede fra hus og
hjem for dog at redde livet. Værst gik det nok ud over
præsten Peder E. Bramminge, om hvem Morten
Frandsen efter gamle folks udsagn fortalte, at han
var en betydelig præst af høj byrd, en guds tjener
med stor fædrelandskærlighed, der ligesom Kristian
d. 4. hadede svenskerne.
Til gengæld røvede fjenden, hvad der var at røve,
voldtog og bortførte præstens eneste barn, en smuk
datter, som han elskede overalt og aldrig fik at se
mere; selv blev han af svenskerne sat i fængsel i
Viborg.
Ifølge mundtlig overlevering blev han så nedknuget af
sorg, at han hængte sig bag kirkedøren i våbenhuset
i Brande Kirke, og i min drengetid lå der endnu inden
for kirkedøren en stor, flad sten, som efter folks mening dækkede over den ulykkelige præsts jordiske
levninger.
Ved en undersøgelse fandt man under stenen benraden af en mand, så noget må der være om den
gamle folkesnak.
Anderledes fredeligt gik det til i Søndergård i Fløe,
hvor der også var indkvarteret svenske ryttere og
iblandt dem en soldat ved navn Palle. Han blev
forelsket i selvejerbondens datter, som efter gamle
folks udsagn skal have været ualmindelig smuk.
D. E. Rugård fortæller i sin bog „Fremragende danske
Bønder“ ganske kort, at Palle var en svensk rytter,
der blev taget til fange og aldrig frigivet. Siden blev
han gift med Christen Pedersens datter osv. En mere
troværdig overlevering har vi fra gamle Morten Frandsens noteringer. Han fortæller, at han (som ganske
ung) kendte en gammel kone i Branduhre ved navn
Sidsel Dam. Hun var efter den tid meget oplyst,
kunne både læse og skrive, var godt hjemme i historie og geografi og havde en god hukommelse og
fortælleevne. Hun har fortalt Morten (hvad han omhyggelig havde optegnet), at hun i sine unge dage
kendte en gammel kvinde fra byen Fløe, en datterdatter af Palle, der kunne huske følgende udtalelse
af sin bedstefar om hans afrejse fra Fløe 1658.
Denne blev foretaget en tidlig efterårsmorgen i regn
og tåge. Afdelingen, han hørte til, skulle til Viborg,
men inden den nåede Ikast for den vild i den vildsomme og øde egn (Søby-Kølkjær). Palle blev sendt
ud for at lede efter vejen til de nævnte gårde. Men i
den øde egn og i tågen for han vild, og - som Sidsel
sagde: „Vorherre førte ham efter et par dages omflakken tilbage til kæresten i Fløe“.
Han blev senere gift med hende, og parret overtog
Søndergård, som herefter i godt halvandet hundrede
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
3
De før
st
e slægtsled
først
ste
år gik fra far til søn, derefter gik den over på spindesiden, indtil den i midten af det 19. årh. gik ud af
slægtens eje.
Stamnavnene Christen og Palle går igen i slægten og
bruges den dag i dag. skiftevis hed ejerne af Søndergård Christen Pallesen Fløe og Palle Christensen
Fløe, og Fløe-navnet træffer man fremdeles - særlig i
Herning og omegn. Selvfølgelig er der indlemmet
mange andre navne i stammen, såsom Borup,
Dinesen, Donsig, Franck, Pinvig, Nielsen, Sørensen o.
m. flere. Slægten har været særdeles børnerig, og
den kvindelige del har jo for det meste ved giftermål
måttet give afkald på slægtsnavnet.
Noget særpræget er der over Fløerne, siger gamle
Jens Chr. Dinesen (Hardsyssels Årbog 1925).
„De er gennemgående mørkhårede og af et temmelig
varmblodigt temperament“. Derfor drager han også i
tvivl om stamfaderen Palle var svensker; det kan godt
have været en landsknægt, hvis vugge havde stået
under mere sydlige himmelstrøg, men som måske
nok havde været i svensk sold.
En anden karakteristik af Fløerne er, så vidt jeg ved,
givet i et spøgefuldt øjeblik af professor L. V. Birck
(der hørte te æ Slau): „Enten er de idioter eller genier“. (Om han regnede sig selv til den første slags,
vides ikke; men i så fald står det ikke så galt til med
idiotismen, idet han regnedes for at være en meget
klog mand).
Museumsforstander H. P. Hansen, Herning, der er
særlig godt kendt med en stor del af slægten og dens
historie, skriver i Herning Folkeblad 13.-12.-1932:
„Der fandtes og findes hist og her slægter, der i kraft
af medfødte evner rækker op over flertallet af deres
samtidige. Undertiden kan det endog se ud, som
disse folk ogsaa i økonomisk henseende er tidens
favoritter“.
„Blandt Eksempler på ovennævnte folk skal her
nævnes Fløe-slægten i Vestjylland. Denne slægt
tæller saa mange dygtige og intelligente medlemmer,
der på forskellig maade har præget det samfund, de
kom til at leve i, at der nok kan være grund til at
fortælle lidt om dens historie“.
Stamta
vle
Stamtavle
De første slægtled har man kun mundtlige efterretninger om udover nogle oplysninger fra matrikelarkivet, folketællingslister o.l. Brande Sogns ældste
kirkebøger brændte i 1780; men gennem en »Stamtavle over Gårdejeren i Kollund, Palle Christensen
Fløes Efterkommere«, udgivet 1878 af Palle S. Fløe,
kan ejerne af slægtsgåden Søndergård følges i lige
linje ilbage:
Christ
en P
eder
sen, født omkring 1600, nævnes i
Christen
Peder
edersen,
1664 som selvejerbonde. Desuden nævnes i matrikler fra 1668 fire gårde i Fløe, hvoraf Søndergård og
Vestergård var frie bøndergårde, medens Nørgård og
Østergård var fæstegårde under Nr. Karstoft.
Generation 0 (Efter 1664):
Palle Fløe (også kaldet Svensker) gift med
Christ
ensdatt
er
Christensdatt
ensdatter
er.
De havde mindst to børn:
Christ
en P
allesen og Else Dam.
Christen
Pallesen
Generation 1 (ca. 1690):
Christ
en P
allesen gif
giftt med Ane
Ane.
Christen
Pallesen
Det vides ikke hvor mange børn de havde, men
ensen Fløe overtog gården ældste, Palle Christ
Christensen
den.
Generation 2 (Omkring 1728):
Palle Christ
ensen Fløe gif
Christensen
giftt med Else Bjerre
De havde to børn:
Christen Pallesen Fløe og Anne Pallesdatter.
Generation 3
Christ
allesen Fløe, født 1
728
Christen
Pallesen
1728
en P
Gif
er
73
7.
Giftt med Maren Sørensdatt
Sørensdatter
er,, født 1
173
737
Christen Pallesen Fløe var den sidste ejer af
slægtsgården på mandssiden. Hans hustru Maren
Sørensdatter var vistnok fra Vestergård i Fløe, i så
fald hed hendes stamfader Søren Andersen. En
broder til hende, Søren, var på den tid ejer af
nævnte gård; en anden broder, Jens Sørensen,
boede i Kollund i Rind Sogn.
Ef
følgende er mere hist
orisk kkorrekt
orrekt
Eftter
erfølgende
historisk
Christen og Maren havde mindst seks børn:
ensen Fløe, f. 6. A
ugust 1
764
1. Palle Christ
Christensen
August
17
Søren Christensen Fløe, f. 1767.
3. Kirsten Christensdatter, f. 1768.
4. Jens Christensen Fløe, f. 1770.
5. Else Christensdatter, f. 1775.
6. Christen Christensen Fløe, f. 1778.
2.
Her deles stammen og herfra medtages kun persoensen Fløe, (P
alli
ner i lige linje efter: Palle Christ
Christensen
(Palli
Kollund)
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
4
De før
st
e slægtsled
først
ste
Palle Christensen Fløe rejste hjemmefra da han var
18 år og tjente så nogle år hos gårdejer og hosekræmmer Janus Thorning i Høgild, Rind Sogn, hvor
han forblev, indtil hans husbond døde.
Fra Palles Bortrejse fra hjemmet er opbevaret et
meget interessant „Flyttebevis“, der nu gemmes i
Herning Museum:
Underskrevne Christen Palles en Fløe giør vitterlig at
nærværende unge Karl, Palle Christensen der er føed
på mit Gods i bemeldte Fløe Bye i Brande Sogn
Nørvang Herred under Coldinghuus Amt og mig i saa
Maader er tilhørende og min Staun undergiven,
tillades herved af mig som sin Hosbonde at hand paa
et aars tiid fra understående datto af at regne at
maae forsøge sin Lycke paa andre Stæder udenfor
sin Fødestaun og i samme Tiid tage Tieneste, hvor
han bedst veed og kand: dog paa de Velkor, at naar
anmeldte Tiid er udløben haver hand sig saa igien
paa forbemeldte sin Fødestaun at indfinde og begive.
Imidlertid vil ieg have hannem hos alle respedive
forrekommende paa beste Maade recommenderet særdeles hans Kongl. Mayst: Høye og laue Civil og
Millitair Betientere at de hannem i ermeldte Tiid frie
og ubehindret vilde lade passere og repassere. Hans
Skudsmaal i Saligheds Sag betræffende da ombedes
hans Siæle Sørger Velædle Velærværdighed og
Høylærde Hr. Proust Clausson Sogne Præst for
Brande Meenighed ham samme her paategnet ville
behage at medeele. Til Bekræftelse under min
Haand og Seigl.
Dattum Fløe den d 5te Januari 1786.
C. P. Fløe.
Ovenskrevne unge Karl communicerede sidste Gang
Dom. Exaudi a. p. har ellers her opført sig uden al
Forargelse og recommenderes derfor til Kirkens Gode
at nyde. Brande d. 10. Febr. 1786.
N. C. Clausson.
Dokumentet, et folioark, der er stemplet C. 7 til 24
skilling, har følgende senere påtegninger, der viser, at
Palle først rejste hjem til Fløe i 1790, og at han atter
er rejst til Rind i 1799:
Sidste Michaelis Tiid var benævnte Christen (dvs.
Kristen) Palle Christensen Fløe en Giæst ved Herrens
Bord i Rind Kirke og viides intet forargeligt med
hannem.
Rind Prg. d. 7. May 1790.
S. Lasson.
Omskrevne Ungkarl, Palle Christensen Fløe, var
sidste Gang en Giæst ved Herrens Bord i Brande
Kirke Dom. 24 p. Trin. a: p: Ved ham viides intet, uden
hvad der er dydigt og Christeligt i alle Måder.
Det bevidner: Brande Præstegård d. 9. Maji 1799.
Stedets Sognepræst P. C. Møller.
Husbonden Janus Thorning i Høgild var både gårdmand og hosekræmmer, og Palle, som var avlskarl
hos ham, lærte af Janus at handle med uldvarer,
strømper og hjemmegjorte trøjer. Da han havde tjent
nogle år i samme stilling, og husbonden afgik ved
døden, drog Palle på langfart med strikkede uldvarer, som han væsentlig solgte på Fyn. Her opkøbte
han hjemmevævet tøj, dynevår og lærred, som han
så solgte på sin hjemegn. Senere - efter han var
bleven gift og gårdmand, drev han også en betydelig
handel »på København« med uldtøj. Folk leverede
bindtøjet i hans hjem, eller han rejste rundt og samlede de strikkede varer. Det blev over Horsens sendt
til København.
Også på andre områder blev Palle en foregangsmand for sin egn.
Rugård oplyser, at ”Sommermånederne benyttede
han dels til bondearbejde i hjemmet og dels ved at
følge med en tømmermand for at lære så meget af
håndværket, at han selv kunde forfærdige de nødvendige avlsredskaber, som bruges i en bondegård”
I 1799 købte han sin morbroders gård i Kollund i
Rind Sogn. Han giftede sig samme år den 26. maj
med morbroderens plejedatter, Margrethe Christensen, der var født i Gjellerup den 26. september
1779. De fik 12 Børn, 6 sønner og 6 døtre, der alle
levede, til de blev gifte og i gode kår og agtede stillinger.
På det originale skøde, dateret Collundbye d. 14.
Junij 1799, hvorved Jens Sørensen i Kollund sælger
sin gård til »min kiære Søster Søn Palli Christensen«,
underskriver køberen sig blot Palle Christensen; men
i det skøde af 4. februar 1836, ved hvilket han
overdrager gården til sin søn, Christen Pallesen Fløe,
underskriver han sig Palle Christensen Fløe. Begge
skøder findes i Herning Museum.
Straks efter at han havde købt gården, tog han fat på
jordens forbedring, dels ved opdyrkning og en bedre
driftsmåde, dels ved enges og mosers ud-grøftning
og overrisling med vand, hvorved han bragte kreaturbesætningen op fra 2 heste og 15 stude til det
dobbelte. Han deltog personligt i dette indtil han var
over 60 år. På hans gårds marker fandtes noget
egekrat, hvoraf han plejede en del og ryddede, hvad
der var utjenligt. I stedet anlagde han en plantage på
2 tdr. land.
Palle Fløe beskæftigede sig desuden en del med
sognet og byens offentlige sager. Han gav således
stødet til udskiftningen af byens hede og mose. Han
var i mange år medlem af bestyrelsen for skole- og
fattigvæsenet, hvor han gjorde et stort og dygtigt
arbejde.
Den 15. april 1858 døde han, 94 år gammel.
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
5
kommere ef
en P
allesen Fløe (1
728)
Ef
erk
eftter Christ
Christen
Pallesen
(1728)
Eftter
Børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Generation 4: Palle Christ
ensen Fløe
Christensen
Født:
6. august 1764
Død:
5. april 1858
Gårdejer i Kollund
og strømpehandler
Gift
26. maj 1799
med Margrethe Christensdatter
Født:
29. juni 1779
Død:
4. juni 1855
Generation 5
Sidsel P
allesdatt
er Fløe
Pallesdatt
allesdatter
Født:
23. februar 1816 i Kollund
Død:
22.november 1857 i Kirkeby
Gift den 6. oktober. 1843
i Rind Kirke med
Peder Nielsen
Født:
22. februar 1818
Død:
1. august 1910
Jens Pallesen Fløe
Maren Pallesdatter Fløe
Christen Pallesen Fløe
Peder Pallesen Fløe
Marie Pallesdatter Fløe
Christen Pallesen Fløe
Søren Pallesen Fløe
Ane Pallesdatter Fløe
Christian Pallesen Fløe
Sidsel Pallesdatter Fløe
Karen Pallesdatter Fløe
Else Marie Pallesdatter Fløe
Børn:
1. Hanne Pedersen
2. Niels Pedersen
3. Margrethe Pedersen
4. Pale Fløe Pedersen
5. Iver Pedersen
6. Hanne Pedersen
7. Niels Marinus Pedersen
Gårdejer i Gjellerup og Hammerum.
Folketingsmand for Ringkøbing amts 4. valgkred.
Efter Sidsels død blev Peder Nielsen gift med hendes
søster Ane Pallesdatter Fløe
Generation 6
Palle Fløe P
eder
sen (1
850)
Peder
edersen
(1850)
Født:
18. februar 1850 i Kollund
Død:
30. januar 1922 i Funder
Gift med: Sofie Kirstine Brandt
Født:
6. april 1845.
Død:
15. januar 1901
Husmand i Hammerum.
Efter Sofies død blev Palle Fløe Pedersen gift igen, men
det har ikke været muligt at finde ud hvem kvinden var.
Generation 7
Clara Fløe P
eder
sen
Peder
edersen
Født:
12. august 1878 i Hammerum
Død:
3. februar 1909 i Løgten
Gift:
15. april 1906 i St. Petri kirken iRanders
med murer
Peter Christian Adolf Martin Pedersen
Født:
i Stampen v. Sæby 15. maj 1880
Død:
23. oktober 1917
på Holbæk sanatorium
Børn:
1. Sidsel Fløe Pedersen
2. Ane Fløe Pedersen
3. Marie Elise Fløe Pedersen
4. Peder Pedersen
5. Petra Fløe Pedersen
6. Jens Brandt Fløe
7. Clara Fløe Pedersen
9. Betty,
10. Betty,
Børn:
Elna Fløe Pedersen Arnold Fløe Pedersen Ved vielsen var Peter Christian Adolf Martin Pedersen
murer i Randers.
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
6
eder
sen og Peter Christian A
dolf Mar
tin P
eder
sen (1
Ef
kommere ef
878-1
909)
Adolf
Martin
Peder
edersen
Eftter
erk
eftter Clara Fløe P
Peder
edersen
(18
78-1909)
Generation 8
Elna Fløe P
eder
sen
Peder
edersen
Født:
Død:
Gift m:1)
Født:
Død:
Gift m:2)
Født:
21. marts 1907 i Randers
7. april 1960 i København
Tjener Lars Peter Sørensen
7. sep. 1901 i Næstved
17. juni 1949
Ægteskabet opløst februar 1940
Ejnar Skov
3. jan. 1912
Generation 9
Generation 1100
Inga Fløe Jørgensen
Bent Fløe Jørgensen
Født:
Gift med:
Dato:
Født.
Født:
25.dec. 1926 i Lundby
Jørgen Preben Jørgensen
27. april 1946 i København
17. feb. 1924 i København
Døbt
Gift med:
Født:
16. september 1946
i København Ø.
i Luther kirken
9. februar 1947.
Bente Jørgensen (f. Johansen)
i Roskilde domkirke
d. 23. september 1972.
22. juni 1950.
Generation 1111
Nicolai Fløe Jørgensen
Født:
Døbt:
Roskilde 21 juni 1972
i Roskilde Domkirke
d. 23. sept. 1972.
Kasper Fløe Jørgensen
Født:
Døbt:
28 juli 1975 i Taastrup
i Taastrup Nykirke.
Generation 9
Alice Fløe Nielsen
Født:
Gift med:
Dato:
Født.
15. Juni. 1932 i København
John Nielsen
?
?
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
7
Ef
kommere ef
eder
sen og P
eter Christian A
dolf Mar
tin P
eder
sen
Eftter
erk
eftter Clara Fløe P
Peder
edersen
Pe
Adolf
Martin
Peder
edersen
Generation 8
Arnold Fløe P
eder
sen
Peder
edersen
Født:
19. jan. 1909 Skødstrup
Døbt:
12. sep. 1909 Herning Kirke
Død:
17. maj 1985 Sønderborg
Begravet: 21. maj 1985 Christianskirken,
Sønderborg
Gift med: Ellen Agnete Pedersen
Født Lundt
Dato:
29. jan. 1931 Sønderborg
Født:
6. nov. 1907 København
Død:
12. juni 1974 Sønderborg
Børn
1. Klara Fløe Pedersen
2. Mogens Fløe Pedersen (død 9 mdr. gammel)
3. Palle Fløe (Pedersen)
4. Inge Fløe Pedersen
5. Kirsten Fløe Pedersen
6. Flemming Fløe Pedersen
7. Lisbet Fløe (Pedersen)
Arnolds mor døde få uger efter fødslen. Hans far fik en
husbestyrerinde, Marie Pedersen, som han senere
giftede sig med.
lejlighed bød sig. Bl. a. i foreninger, hvor han i forbindelse med foredrag han skulle holde, også læste op af
Halfdan Rasmussens lyrik og Finn Søeborgs historier,
som han satte meget højt.
I de yngre år cyklede Ellen og Arnold sammen med
nogle venner rundt til forsamlingshusene og optrådte
med sange, sketch og oplæsning. Ofte fik de som
betaling kun kaffe og lagkage samt 2 kr. til deling - som
det hed sig „til lappegrej“. Han har dog fortalt at de
under krigen af og til fik en pølse eller en bakke æg. Det
har nok lunet godt i et fattigt hjem.
Arnold har haft en svær opvækst. Bl. a. har han fortalt,
at han og hans søster tilbragte juleaftener alene uden
stedmoderen. Hun havde nok i at passe sit job på
Nykøbing hospital. Han blev som ca. 9-årig fjernet fra
hjemmet af de sociale myndigheder. Han kom til at bo
hos en fjern slægtning i Herning.
Efter 7. klasse kom han i lære som maler hos sin
onkel, Holger Pedersen i Skødstrup ved Århus. Han har
fortalt om sine 4 år her, at han boede på et
loftsværelse uden nogen form for opvarmning. Han
havde en seng, et skab og en gammel kommode. Til
gengæld var der masser af frisk luft og vand fra et
utæt tag - loftet var ikke beklædt på nogen måde, så
der var udsigt til tagsten.
Det var også hårde vilkår på anden måde. Familien var
meget missionsk, hvilket betød at dans, sang, musik
og kortspil var bandlyst. Det kom til at præge han i
hele livet. Han fik aldrig i sin barndom og ungdom
kærlighed og omsorg, hvilket fik den konsekvens at
han som voksen havde meget svært ved at vise
følelser og kærlighed - ikke engang overfor sine børn.
Efterhånden som han fik børnebørn ændrede det sig
noget. Vi ved at han holdt meget af både sine børn,
børne- og oldebørn, men han havde utroligt svært ved
at vise det.
Efter at være pensioneret tog han sin trang til at underholde op igen og var et meget aktivt medlem af den
lokale gruppe „Acteurs“. Han var desuden meget efterspurgt på ældrecentre osv. hvor han mest læste op.
Han var modstandsmand under krigen og gik aktivt ind i
Hjemmeværnet da dette blev oprettet
Øvrige data:
1927 flyttede han til Sønderborg hvor han var ansat hos
malermester Jacob Jacobsen.
1942- 1959 ansat som malermester på
Kamgarnspinderiet.
1948-1959 formand for Sønderborg
Andelsboligforening.
1959-1982 forretningsfører for Sønderborg
Andelsboligforening.
Hans indignation og harme over den barndom han
selv havde haft viste sig i stedet for ved et dybt
engageret arbejde for de svage i samfundet.
Hele sit liv kæmpede han for de „små“ og fattige. Han
lagde alle sine kræfter i at skaffe ordentlige og billige
boliger til alle. Hans arbejde bar frugt, I det lokale
samfund i Sønderborg var drivkraften i bygningen af
over 2000 lejlighed, flere hundrede kollegiværelser og
ungdomsboliger.
På landsplan har han været inspirator for mange
sociale boligselskaber og var direkte impliceret i bygningen af over 25000 boliger.
Arnold havde mange tillidshverv i de kooperative
bygge-organisationer.
Han havde også overskud til at dyrke andre interesser.
Amatørskuespil var en af de store interesser. I de år
han var meget optaget i boligbevægelsen blev det dog
ikke til så meget, men han underholdt gerne når
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
8
Ef
kommere ef
eder
sen
Eftter
erk
eftter Arnold Fløe P
Peder
edersen
Generation 9
Klara Fløe St
orm
Storm
Født:
Gift med:
dato:
Født :
20 april 1933 i Sønderborg
Otto Storm
18. sep. 1954 i Sønderborg
29 Maj 1917 i Verninge
Generation 1
1
11
Generation 1
0
10
Marianne Fløe St
orm
Storm
Født:
Saml. 1
Saml. 2
20. marts 1956 i Verninge
Bent Søby
Jan
Cecilia Søb
orm
Søbyy St
Storm
Født:
14. juni 1978 i Fredericia
Generation 12
Margrethe??+
Steffen Brandenhoff
Født:
Søren Fløe St
orm
Storm
Født:
Gift m.:
14. juni 1960 i Verninge
1
) Lene ???
Ægteskabet opløst: 1993
Gift m.:
Dato:
Født:
) Bente Blindekilde
18. juni 1994
i Verninge Kirke
31. marts 1967
i Asp ved Struer
2
Katrine Storm1)
Ann Storm 2)
Mathilde Storm 2)
Født 19. september 1983
?
??+
Født 28. januar 1993
Født 30. august 1995
Generation 9
Palle Fløe
Født:
31. august 1938 i Sønderborg
Gift m.: 1) Ruth Paulsen Dato: 1. juni 1963.
Ægteskabet opløst i 1977
Født:
19. april 1937 i Aabenraa
Gift m.: 2) Grethe Thiele.
Dato:
21. juni 1995
Født:
27. Juni 1951 i Aarhus
Generation 1
0
10
Generation 1
1
11
Jette Fløe Pedersen
Født:
12. Juli 1965 i Sønderborg
Gift med: Jean-Stéphane Ahijado
dato:
16. Januar 1986
i Annecy, Frankrig
Født:
4. februar 1961
i Annecy, Frankrig
Troels Fløe P
eder
sen
Peder
edersen
Født:
Saml:
Født:
16. september 1968
i Sønderborg
Paloma Andrea Gonzales
Valenzuela
9. sept. 1973 i Chile
Luna Irma Sol Gonzales Fløe
Født:
4. februar 2010 i København
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
9
Ef
kommere ef
eder
sen
Eftter
erk
eftter Arnold Fløe P
Peder
edersen
Generation 9
Inge Fløe Jørgensen
Født:
11. Juni 1941 i Sønderborg
Gift med: Mogens Mygind Jørgensen
dato:
5. februar 1966
Født:
31. marts 1939 i Vejle
Opløst: 1. september 1976
Generation 1
0
10
Vibeke
Vibek
e Fløe Jørgensen
Født:
3. august 1966 i Gentofte
Gift med: Niels-Henrik Hansen
dato:
1. august 1995 på Frederiksberg
Rådhus
Født:
6. juni 1966 i Fredericia
St
een My
gind Jørgensen
Steen
Mygind
Født:
10. Juli 1970 på Østerbro i
København
Gift med: Lotte Simonsen
Dato:
????
Født:
13. september i Ålborg År?
Generation 11
Pernille Fløe Hansen
Født: 9. maj 1995 på Frederiksberg
Fløe Hansen
Jeppe
Født: 7. okt. 1998 på Frederiksberg
Magnus
Generation 9
Kir
st
en Fløe Nielsen
Kirst
sten
Født:
Gift med:
dato:
Født:
Død:
24 okt. 1942 i Sønderborg
Knud Nielsen
20. marts 1965
17. september 1940
????
Generation 1
1
11
Generation 1
0
10
Lar
Larss Fløe Nielsen
Født:
21. september 1969
i København
Gift med: Mette Nielsen
Født:
11. april 1973 i Virum
Rikke Fløe Nielsen
Født:
Gift med:
dato:
Født:
Isabella
Født 4. maj 2008 i Hvidovre
Børn:
1. ?
19. november 1973
Gerard Mc Evan
5. marts i Marmorkirken i København
11. april 1968 i Histon, England
2. ?
Generation 9
Flemming Fløe P
eder
sen
Peder
edersen
Født:
Gift med:
dato:
Født:
6. februar 1948 i Sønderborg
Elisabeth Fløe Pedersen
?
15. december 1950
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
10
Ef
kommere ef
eder
sen
Eftter
erk
eftter Arnold Fløe P
Peder
edersen
Generation 9
Lisbe
Lisbett Fløe
Født:
Gift: 1)
Født:
Gift: 2)
Født:
12 Juni 1949 i Sønderborg
Briand Ivan Robert Bæklund
27. okt. 1945
Allan Skov Larsen
29. juli 1951
Generation 1
0
10
Rune Fløe Bæklund
Født:
Gift
Med:
Født:
8. oktober 1973 i København
Juni 2002??
Tanja
??
Generation 1
1
11
Balder
Født: 15. dec. 2002
Sara Nanna Fløe Bæklund
Daugaar
d
Daugaard
Født:
Gift
med:
Født:
31. Maj 1976 i København
3. sept. 2005
Jørgen Daugaard
20. jan. 1971
Fløe Bæklund Daugaar
d
Daugaard
Signe
Født: 22. dec. 2006
Asger Fløe Bæklund Daugaar
d
Daugaard
Født: 1. april 2009
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
11
Clara Fløe Pedersen
Peter Christian Adolf Martin Pedersen
Nykøbing Sjælland 1928. Ukendt, Elna, Arnold og Marie med Inga.
Mågen 8 i 1947. Inge, Ellen, Klara, Arnold med Kirsten og Palle
Mågen 1984. Arnold fyldte 75 og alle børn var der
Familien Fløe - aner og efterslægt - udarbejdet af Palle Fløe, Sønderborg\Aner\Floee
12