Bladet Kriminalforsorgen

Transcription

Bladet Kriminalforsorgen
NR 8 Juni 2011
Temaet
I varetægt
En straf, før man er dømt
Tidligere fængselsinspektør ønsker
fokus på varetægtsfængslingernes
barske karakter
09
Et puslespil
Det er et krævende arbejde at forhindre bande- og rockerkonflikten
i at fortsætte i arresthusene.
15
For syg til cellen
Skizofrene hører ikke hjemme i
arresthusene, men de havner der
alligevel
16
Den ideelle indsættelse
Lyt, giv hånd, og giv tid! Erfarne
folk giver gode råd til gode indsættelser.
18
Et kulturchok på
syv kvadratmeter
Det er voldsomt at blive varetægtsfængslet, men arrestforvareren,
sygeplejersken og præsten er klar til at tage imod 20
Leder
Trivslen rykker i den rigtige retning
Udgiver: Direktoratet for
Kriminalforsorgen
Strandgade 100
1401 København K
I februar og marts måned deltog rigtig mange af os i Kriminalforsorgens trivselsundersøgelse. Det viser et stort engagement og peger på, at trivslen er et vigtigt emne, som
vi skal blive ved med at have fokus på.
Telefon 72 55 55 55
E-mail: [email protected]
Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør
Annette Esdorf
Redaktør: Kommunikationskonsulent
Når jeg kigger på resultatet, lægger jeg særligt mærke til, at hele 87 % er tilfredse med
deres arbejde i Kriminalforsorgen. Ved vores sidste trivselsundersøgelse var det 85 %.
Det er dejligt, at vi har så mange medarbejdere, der til stadighed er glade for arbejdet.
Via Christensen
Redaktion: Annette Esdorf (ansv.),
Ole Hansen, Via Christensen, Lars Erik
Siegumfeldt, Trine Smistrup, Ina Eliasen,
Marianne Wodstrup.
Skribenter i dette nummer: Gunnar
Overordnet set er trivslen blevet bedre. Allerede på de to år, der er gået siden sidst, har
vi rykket os på de områder, som vi har valgt at fokusere på. Det er tillid og troværdighed, ledelseskvalitet, rolleklarhed, konflikthåndtering og mobning. På de områder har
vi generelt bevæget os små nøk i den rigtige retning.
Lomborg, Trine Smistrup, Jari Kickbusch,
Johan Rasmussen, Line Juel Jensen, Via
Christensen, Lars Erik Siegumfeldt.
Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed
Tryk: Statsfængslet i Nyborg
Man kunne ellers godt have været nervøs for, at de seneste års ekstraordinært store
pres – med overfyldte fængsler og arresthuse og rekordmange personer i fodlænke
og tilsyn – ville have givet negativt udslag på trivslen. Med de udfordringer i tankerne
kan vi være stolte af resultatet!
Oplag: 5.000 eksemplarer
Bladet kan også læses på
www.kriminalforsorgen.dk
Eftertryk er tilladt, når kilden angives
Men det er også vigtigt at huske på, at arbejdet med trivslen er et langt, sejt træk.
Vi har fortsat områder, hvor vores trivsel ligger lavere end på andre arbejdspladser i
Forsidefoto af portrætter: Michael
Svendsgaard, Anja Mahon og Lorens
Petersen
ISSN 1904-0865
SAGT OM kriminalforsorg
”Paradokset er,
at man principielt
er uskyldig, indtil
man får sin dom.
10
Ikke desto mindre
er forholdene for varetægtsfængslede
typisk mere belastende end forholdene
for fængslede, der
17
allerede har modtaget
deres dom.”
Peter Scharff Smith, Institut for
Menneskerettigheder
2 Bladet Kriminalforsorgen
28
27
Danmark. Det er ambitiøst, at vi sammenligner os med almindelige arbejdspladser.
Når vi tænker på det, giver det god mening, for vi ligger netop lavere på de områder,
hvor vores arbejde er særligt udfordrende. Det skal vi være opmærksomme på, når vi
arbejder videre med trivslen – og særligt på de områder skal vi være gode til at tage
vare på hinanden.
I de kommende måneder vil vi også bruge trivselsundersøgelsen i arbejdet med at
forhandle en ny flerårsaftale på plads. Resultaterne viser jo, at vi er på vej i den rigtige
retning. Derfor skal vi også fremover kæmpe for gode rammer for at sikre, at Kriminalforsorgen er en kompetent og attraktiv arbejdsplads.
Det er vigtigt at huske, at trivselsundersøgelsen kun er det første skridt. Det næste
vigtige skridt er opfølgningen. Nu skal vi alle arbejde målrettet videre med at skabe
fortsat fremgang i trivslen. Det stade, vi står på i Kriminalforsorgen, er et godt fundament for at fortsætte den gode indsats. Hver dag løser vi en krævende og udfordrende
samfundsopgave, og for at kunne løse opgaven bedst muligt er det nødvendigt, at vi
trives undervejs.
04
William Rentzmann
Vias ord og Siden sidst
I varetægt
09
Varetægt er en straf, før man er dømt
10
Et godt samarbejde på trods
12
Døgnrapporten i øst og vest
15
Et puslespil
16
For syg til cellen
18
20
Et kulturchok på syv kvadratmeter
23
Info fra ledelsen
24
Her taler vi med fangerne
26
Et løft til alle
28
Sang og dans i Ellebæk
30
Kriminalforsorgen i Marokko
31
Medarbejderens ord: Janne Poulsen
32
Grafisk set
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 3
Vias ord
Siden sidst
Bliv klogere på
varetægt
I skrivende stund sidder mere end 1400 mennesker
varetægtsfængslet i et arresthus eller fængsel. Det er
over en tredjedel af alle indsatte i Danmark – en langt
større andel end i de andre nordiske lande. For tre
år siden var antallet af varetægtsarrestanter 1000.
Stigningen skyldes dels, at politiet varetægtsfængsler flere end tidligere, og dels at varetægtsfængslede
opholder sig næsten en halv gang længere i arresthus eller fængsel, end de gjorde for ti år siden.
Det er en af grundene til, at vi har valgt i dette nummer af bladet at vende blikket mod de varetægtsfængslede. Hvem er de? Hvordan foregår indsættelsen og opholdet i arresthuset? Og kan vi blive bedre
til at tage os af arrestanterne?
Una Jensen har overtaget
posten som fængselsinspektør
Det kan være barskt at sidde varetægtsfængslet, påpeger tidligere fængselsinspektør Ole Hansen, som
vi har interviewet på side 9. I artiklen Døgnrapporten på side 12 følger vi indsættelserne time for time
både i det store Vestre Fængsel i København og i det
lille arresthus i Ringkøbing i Vestjylland.
Vi ser også på udfordringerne med at anbringe dømte, som af forskellige grunde ikke må sidde sammen,
i forskellige arresthuse – det er lidt af et puslespil,
som man kan læse på side 15.
Bladet handler også om andet end varetægt. På side
24 rapporterer vi fra behandlingsafdelingen i Statsfængslet Midtjylland, hvor unge betjente får meget
ud af at arbejde med narkomaner, og på side 26
handler det om, hvordan et edderkoppespind hjælper medarbejdere til at få overblik over styrker og
svagheder …
God læselyst!
Via Christensen, redaktør
4 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011
i Renbæk.
Ny inspektør i Renbæk
Statsfængslet i Renbæk fik ny inspektør i april. Una Jensen afløser
Erik Pedersen, som gik på pension
den 1. marts efter 21 år som leder af
det sønderjyske fængsel.
Una Jensen er 38 år og blev
cand.jur. fra Københavns Universitet i 2000. Hendes første job var i
Udlændingestyrelsen (nu Udlændingeservice), men allerede den
1. september 2001 blev hun ansat
i Kriminalforsorgen i direktoratets
Klientkontor. Siden da har Una væ-
ret ansat i Statsfængslet i Horsens,
Statsfængslet Østjylland og senest
som vicefængselsinspektør i Statsfængslet i Nyborg.
”Jeg har holdt af at være i de store lukkede fængsler, men synes, det
er spændende at skulle prøve noget
nyt, som kan udfordre mig, og er
spændt på at se, hvad jeg kan skabe
sammen med alle i Renbæk,” siger
Una Jensen, der netop har afsluttet
en diplomuddannelse i ledelse.
Sikre pc-netværk
De sikrede pc-netværk for indsatte i
lukkede fængsler og arresthuse gik i
drift ved årsskiftet 2010/11, og flere
fængsler er gået til opgaven med at
afprøve og lære det nye system at
kende med krum hals.
Interessen fra indsatte, der
ønsker at benytte netværket, er
stor og stigende. Det strømmer ind
til arbejdsgruppen med forslag til
nye links og hjemmesider, der kan
være relevante for skolesøgende
indsatte. Direktoratet arbejder på
højtryk for at gennemgå, godkende
og åbne nye sider, og alle de gode
forslag og det store engagement er
meget værdsat. Næste skridt er at
gennemføre de første eksamener
på fængselsskolerne på den nye
platform, hvilket er særligt vigtigt
nu, hvor indsatte i de lukkede
fængsler og arresthusene kun
kan benytte internetadgangen på
de sikrede pc-netværk. I foråret
holdt direktoratet kurser i afvikling
af eksamen og ser nu frem til
vellykkede eksamensforløb på en
spændende og tidssvarende facon.
Bøger
Få hjælp til Captia
Det nye elektroniske sagsbehandlingssystem Captia volder mange besvær.
Derfor har It-kontoret i direktoratet oprettet et Captia-kompetencecenter, hvis
medarbejdere altid er klar ved telefonen.
Måske har du glemt, hvordan du gemmer en mail i Captia, eller hvordan
man finder en sag eller et dokument. Det kan du få hjælp til hos Captia-kompetencecentret.
Kompetencecenteret er åbent for alle henvendelser hverdage mellem 8 og
16. Du kan komme i kontakt med Kompetencecenterets medarbejdere på telefon 4444 eller via mail [email protected].
Kort om Captia
• Captia bruges til den generelle sagsbehandling i Kriminalforsorgen
• Captia indeholder mere end 7000 unikke sager
• Kriminalforsorgen har over 30 Captia-superbrugere
• Captia blev indført november 2009 med 40 brugere
• Captia har 700 brugere (april 2011) – halvdelen af dem bruger Captia hver
dag
• Alle fængsler, arrestinspektører, KiF-afdelinger og direktoratet skal bruge
Captia.
Få papir på dine
it-kompetencer
William Rentzmann
udgiver bog
I løbet af 2011 tilbyder Kriminalforsorgens Uddannelsescenter alle
administrative medarbejdere i Kriminalforsorgen udannelse og certificering på it-området.
Først bliver deltagernes nuværende kompetencer afklaret. På den
måde får man overblik over, hvilke
områder man kan blive bedre til.
Herefter tilrettelægges et individuelt uddannelsesforløb, der består af
både traditionelle kursusdage og elæring.
Til sidst deltager man i en test og
får bevis for sine it-kompetencer.
Hør mere hos John Navntoft,
102jna.
Sku’ det være en
anden gang er titlen på bogen, hvor
William Rentzmann
fortæller om sin
barndom nord for
København og på
landet, men først og fremmest om
et langt liv med den danske kriminalforsorg.
Som der står i forordet, er bogen
ikke en lærebog og heller ikke en
erindringsbog, men et uhøjtideligt
forsøg på at forklare, hvorfor Kriminalforsorgen blev hans faglige livsbane, og hvilke ideer og anskuelser
der ligger bag den måde, Kriminalforsorgen fungerer på i dag.
Bogen er udgivet af Nyt Juridisk Forlag og kan købes hos boghandleren eller på DJØF’s forlag –
www.djoef-forlag.dk. Vejledende
pris er 240 kr.
orældregrupper for
Alex Tran
Lunde Kursuscenter kan danne ramme om kurser og efteruddannelse
i Kriminalforsorgen. Her er det et
kursus i selvmordsforebyggelse.
Husk Lunde Kursuscenter!
Som de fleste ved, råder Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC)
over to kursuscentre – ét i Birkerød,
og ét i Lunde på Sydfyn.
Lunde Kursuscenter bliver primært brugt til efteruddannelseskurser, og da forskellige omstændigheder har gjort, at der er ledige uger
hen over året, vil KUC gerne opfordre
til, at vi bruger Lunde Kursuscenter.
Lunde Kursuscenter ligger på
det smukke Sydfyn – ca. 10 km. fra
Svendborg. Der er gode togforbindelser med Odense-Svendborgbanen.
Kursuscentret råder over 46 enkeltværelser – alle med bad og toilet.
Hør om priser og ledige uger hos
kursuscenteret på telefon 72 55 39
80.
Mobiltelefoner
Forsøgsordningen i Møgelkær
og Søbysøgård, hvor de indsatte
har haft en mobiltelefon med
eget simkort fastlænket på deres
celle, er forløbet rigtig godt.
Justitsministeren har nu besluttet at
udvide ordningen, så den kommer
til at indbefatte alle de åbne
fængsler.
Af økonomiske grunde vil ordningen dog blive indført i to tempi, med
Kragskovhede, Jyderup og Midtjylland i år og resten af de åbne fængsler i begyndelsen af næste år.
Siden sidst
Musiktribune og udendørs skakspil er nogle
af mulighederne på udeområdet i Ringe, der
stod færdigt i sommeren 2009.
Nyt udeområde
i Ringe får fine karakterer
For halvandet år siden blev udeområdet i det lukkede Statsfængsel i
Ringe revitaliseret. Nu viser en rapport, at det attraktive udeområde får
flere indsatte til at komme udenfor.
Det giver også en bedre stemning
med mindre uvenskab og vold, fordi
motion og samvær fordrer en god og
Fængsels-museum
i cyberspace
konstruktiv kontakt mellem medarbejdere og indsatte.
Med økonomiske midler fra Egmont Fonden er udeområdet forvandlet fra en græsplæne på størrelse med to fodboldbaner til en oase
af planter, høje træer og mulighed
for forskellige former for idræt kom-
bineret med stille pletter, hvor man
kan være i ro og fred.
Evalueringen, der er lavet af kultursociolog Benny Schytte, viser, at
man godt kan bevare en høj grad af
sikkerhed og samtidig skabe et rigt
udeliv med mange tilbud for både
medarbejdere og indsatte.
Siden Statsfængslet i Horsens lukkede i 2006, har Horsens Museum
arbejdet for at formidle fængslets
historie. Det er nu blevet til det virtuelle fængsel ”Fængslet 2.0”, og via
hjemmesiden www.faengslet2.dk
kan man nu selv gå på virtuelt besøg
i det nedlagte statsfængsel.
På hjemmesiden kan man bl.a. se
fotografier og filmstumper og læse
og høre fortællinger om fængslet og
fangerne.
Rettelse
garantien udvides
indsatte med børn
It får nye lokaler
I sidste nummer viste vi på side
15 et billede af en reol produceret
til Landbrugsmuseet på Gl. Estrup
Herregaard. Reolen er ikke, som vi
skrev, produceret i Møgelkær, men
derimod i Statsfængslet på Kragskovhede.
Redaktionen beklager fejlen.
Behandlingsgarantien er blevet udvidet til at omfatte alle afsonere
– også de korttidsdømte og varetægtsarrestanterne. Behandlingsgarantien betyder, at den indsatte skal
have et tilbud om behandling, inden
for 14 dage efter at han har bedt om
det.
Materiale om forældregrupper kan
findes på Kriminalforsorgens intranet under ’Indsatte og klienter’. Materialet er især til de børneansvarlige
i fængsler og arresthuse – men alle
er velkomne til at kigge og lade sig
inspirere.
Materialet er lavet af Rikke Betak
fra Pensionen Engelsborg og Janne
Jakobsen fra Institut for Menneskerettigheder.
En del af direktoratets It-kontor flytter ud af Strandgade 100 og til bygningen i nr. 108 inden sommerferien.
Nyt personalehus i Nyborg
Gamle og nye medarbejdere samlet til reception i
Nyborgs nye personalehus i marts.
Ny departementschef i Justits
ministeriet
Anne Kristine Axelsson tiltrådte
som ny departementschef i Justitsministeriet den 1. april 2011.
Anne Kristine Axelsson, der
i 1994 blev juridisk kandidat fra
Århus Universitet, kommer fra
en stilling som afdelingschef i
Justitsministeriet og har tidligere
bl.a. været kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet.
Anne Kristine Axelsson er 42
år og har tre børn i alderen 5, 11
og 13 år.
Vindmølle-aftale
underskrives
I april underskrev Kriminalforsorgen en aftale med selskabet
European Wind Investment A/S
om opstilling af vindmøller på
Statsfængslet ved Sdr. Ommes
jord. I alt ni selskaber havde budt
på opgaven.
Fængslet vil arbejde på, at de
indsatte kan indgå i arbejdet med
at opstille og drive de omkring 10
møller, som tilsammen skal producere nok elektricitet til at dække
12.000 husstandes årlige forbrug.
I 2008 brændte det gamle personalehus ved Statsfængslet i Nyborg ned til grunden. Men i dag står et funklende
nyt hus klar til brug.
Det nye hus byder på overnatningsrum og tekøkken
for personalet, motionsrum og et stort lyst fællesrum –
men ikke kun til glæde for nuværende og tidligere ansatte ved fængslet. Med en placering i smukke omgivelser
og midt i landet håber statsfængslet, at udefrakommende i fremtiden vil bruge de gode faciliteter til møder og
arrangementer. Noget, ikke mindst Kriminalforsorgens
egne tjenestesteder vil kunne få glæde af.
William Rentzmann klipper det røde bånd over og erklærer
Statsfængslet Nyborgs nye personalehus for åbent.
Peberspray og
personsøg
Ordningen med brug af peberspray er nu vedtaget og træder i
kraft den 1. juni. Betjentene skal
ikke gå rundt med pebersprayen
på sig, men skal hente den et
centralt sted, når de skønner, at
der kan blive brug for den.
Samtidig bliver det nu tilladt
at bruge hunde til at undersøge
besøgende og indsatte for narkotika – noget, der allerede praktiseres i Norge og Sverige.
Ved samme lejlighed gives
der officielt hjemmel til, at Kriminalforsorgen kan lave ransagninger efter narkotika og andre
ulovlige effekter i både fængsler
og arresthuse.
50.000 kr. står der på den
store check, som gik til Egedal
Kommune for deres indsats mod
digital mobning.
Kriminalforsorgen på ”Den kriminalpræventive dag
I slutningen af marts holdt Det Kriminalpræventive Råd
”Den kriminalpræventive dag” i Esbjerg Musikhus.
Kriminalforsorgen deltog med en workshop om God
Løsladelse og var medarrangør af en anden workshop om
ungesamråd.
På dagen uddeltes også Den Kriminalpræventive Pris.
Institut for Menneskerettigheder var en af de fem nominerede til prisen for deres projekt for børn af fængslede,
herunder projektet om børneansvarlige, som for øjeblikket kører i to arresthuse og to fængsler.
Det blev dog Egedal Kommune, der løb af med prisen
for et projekt om forebyggelse af digital mobning.
I varetægt I varetægt
Bag de tunge døre i landets 37 arresthuse sidder omkring 1400 mennesker i
varetægt. De venter på den dom, som skal
afgøre, hvor og hvordan de skal tilbringe de
næste måneder – eller år – af deres liv.
For de fleste er det en tid fuld af stress og uro.
Vi retter spotlyset mod arresthusene og
følger det vanskelige arbejde med at få hverdagen her til at løbe trygt og
meningsfuldt rundt.
Tekst Via Christensen Varetægt er en straf, før man er dømt
I Danmark varetægtsfængsler vi flere og i længere tid, end man gør i andre lande.
Det stiller høje krav til, hvordan Kriminalforsorgen behandler de
varetægtsfængslede. Og det vi kan blive meget bedre til, mener tidligere
fængselsinspektør Ole Hansen.
Vi varetægtsfængsler for mange og i for lang tid,
synes Ole Hansen, mangeårig fængselsinspektør på
både Vridsløselille og Københavns Fængsler. Problemet er, at de varetægtsfængslede ofte har langt dårligere vilkår end afsonere i fængslerne. De har langt
mindre omgang med andre indsatte og dårligere mulighed for at holde kontakt med deres pårørende.
”Et varetægtsophold er et stort indgreb i et menneskes liv, og vi kan slet ikke sætte os ind i, hvor ydmygende det er. Man skal bede om alting, selv om at
få lov at gå ud at tisse. Vi bør spørge os selv, om vi i
Kriminalforsorgen har været gode nok til at fortælle
omverden – ikke mindst politiet, anklagemyndigheden
og domstolene – hvor barsk et varetægtsophold er,”
siger Ole Hansen.
Ikke mindst ser han den udstrakte brug af brev- og
besøgskontrol som et stort problem.
”Det er selvfølgelig værre at være isoleret, men
brev- og besøgskontrol er et stort indgreb. Politiet læser al din100
private post, og alle dine besøg bliver over-
80
60
våget af en betjent. Det kommer til at virke som en
straf – før man overhovedet er dømt,” siger Ole Hansen, der gennem hele sin karriere i Kriminalforsorgen
har kæmpet imod, at man satte så mange i varetægt,
og at så mange sad i isolation. Det sidste er lykkedes,
for i dag sidder langt færre indsatte i isolation end tidligere. Til gengæld er mange flere indsatte så underlagt
brev- og besøgskontrol.
”Når man sidder i fængsel, har man ret til fire timers besøg om ugen, man kan skrive alle de breve,
man har lyst til, og man kan selv bestemme, om man
vil opholde sig i fællesskab med andre indsatte. Det er
noget helt andet end at sidde i varetægt. Der er ingen
sammenhæng!” siger Ole Hansen.
Ole Hansen er forhenværende fængselsinspektør, først
ved Statsfængslet i
Vridsløselille og siden ved Københavns
Fængsler, og har også
Fangerne ud af cellerne – eller arbejdet ind!
Det er også et stort problem, at mange simpelthen
ikke har noget at tage sig til i arresten, men sidder
store dele af døgnet på cellen, mener Ole Hansen. Varetægtsfængslede har ikke arbejdspligt som afsonere
har det i fængslerne, men til gengæld har de ret til arbejde. Hvis arresthuset så ikke kan skaffe arbejde, får
de indsatte i stedet udbetalt et beløb. Men de sidder
stadig og kukkelurer på cellen. Hvis de derimod havde
pligt til at arbejde, ville Kriminalforsorgen være tvunget til at finde dem noget at lave og dermed give dem
et mere meningsfuldt ophold.
”Det er for resten også meget nemmere at gå ind
og tale med en, der sidder og laver dimser på cellen,
end med en, der ser fjernsyn,” siger Ole Hansen.
været sikkerhedschef i
Direktoratet for Kriminalforsorgen. I dag er
han pensioneret, men
fungerer stadig som
konsulent og sidder i
en række bestyrelser,
bl.a. for Café Exit.
Varetægtsarrestanter i % af samlet antal indsatte
40
20
32
0
16
9
21
21
Kilde Nordisk
Danmark
Finland
Island
Norge
Sverige
statistik 2004-2008
I varetægt Et godt samarbejde på trods
Forholdet til de lokale politibetjente står sin prøve, når personalet i
arresthusene må henvise varetægtsfængslede til en anden landsdel,
men frustrationerne over pladsmanglen er ikke gået ud over det tætte
samarbejde med politiet.
Fra sit kontor på politistationen i Roskilde kan leder
af efterforskningen ved Midt- og Vestsjællands politi,
Klaus Munk, se over til det lokale arresthus. Men som i
mange andre af landets politikredse er arresthuset så
fyldt, at Klaus Munk og hans kollegaer ofte må køre
til et arresthus i en anden politikreds, når en arrestant
bliver varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør.
”Det betyder jo, at vi må bruge en masse tid på landevejene. Det er da frygtelig irriterende, at vi må køre
til både Fyn og Jylland, for vi ville hellere bruge tiden
på at efterforske,” siger Klaus Munk og påpeger, at det
ikke kun handler om transporten af arrestanten til og
fra arresthuset. Under en varetægtsfængsling besøger
betjentene typisk den fængslede flere gange, hvilket
forårsager endnu mere rejseaktivitet.
Svær kabale
I de første måneder af 2011 har landets arresthuse
haft et gennemsnitligt belæg på over 100 procent,
hvilket helt konkret betyder, at arrestanter må bo i be-
Tekst Jari Kickbusch Foto Ricky Molloy
Det er ikke ualmindeligt, at politiet må
Det er ikke sjovt for ar-
køre til en anden landsdel med de vare-
resthusets personale,
tægtsfængslede.
når de gang på gang
Belægget i arresthusene
xxxxxxxxAntallet af varetægtsfængslede i de
danske arresthuse er historisk højt. Det skyldes, at
flere personer bliver varetægtsfængslet, men også
at disse personer typisk sidder i varetægt i længere
tid.xxxxxxxx
Gennemsnitligt belæg 2006 til 2011
2006: 94,2 %
2007: 85,8 %
2008: 93,3 %
2009: 94,3 %
2010: 97,3 %
2011: 1,0 %
Kampen mod det høje
belæg
Det høje belæg i fængsler og arresthuse er en af Kriminalforsorgens
største udfordringer. Det fastslår
rapporten Analyse af Kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og
sikkerhedsbehov, som i øjeblikket
bliver studeret flittigt i Direktoratet
for Kriminalforsorgen. Sikkerhedschef Michael Gjørup hæfter sig især
ved et af rapportens forslag, som
handler om at konvertere nogle
åbne fængselspladser til lukkede.
Det håber han i sidste ende vil kunne give mere plads i arresthusene.
søgsrum, lægeværelser, bibliotekslokaler og værksteder. Det bekymrer Kriminalforsorgens sikkerhedschef,
Michael Gjørup, og ikke kun fordi man derved er nødsaget til gå på kompromis med sikkerheden:
”Det slider også på vores personale, som – hver
gang telefon ringer – tænker ’Åh nej, nu ringer politiet.
Så skal vi til at ringe rundt og finde ud af, hvem der har
plads.’ Det er ikke særlig sjovt for personalet i et arresthus på Sjælland at skulle henvise til Fyn, og når jeg
taler med dem ude i arresthusene, så siger de, at det
må henvise politiet til
arresthuse, som ligger
hundredvis af kilometer
væk.
er en af de ting, der virkelig rider dem som en mare,”
siger han og tilføjer, at der i øjeblikket er et stigende
antal store sager med mange varetægtsfængslede,
som skal adskilles under fængslingen, hvilket gør det
endnu sværere at få belægskabalen til at gå op.
Et stærkt samarbejde
Det er imidlertid ikke kun problemet med at finde
plads, som politiet mærker i samarbejdet med arresthusene. I det lokale arresthus kender Klaus Munk og
kollegerne en stor del af personalet, hvilket får tingene
til at glide lettere, når de skal arrangere besøg, hvis en
varetægtsfængslet sidder på særlige vilkår, eller hvis
der bliver smuglet effekter som f.eks. mobiltelefoner
ind.
”Det er lettere at have et tæt samarbejde i nærmiljøet end med institutioner, hvor man ikke kender
nogen. Altså, det er klart, at jeg ikke har noget lokalt
kendskab til et arresthus i Svendborg … På det lokale
arresthus drøner vi jo også over og hjælper, hvis der er
ballade, så dem kender vi,” siger han, men påpeger, at
han oplever et meget professionelt personale overalt
i Kriminalforsorgen, og alle parter er gode til at klare
pladsproblemerne i en god tone.
”Helt grundlæggende er det et positivt problem, vi
står over for. Vi fanger, fremstiller og får fængslet langt
flere forbrydere, end vi gjorde tidligere, og det skaber
høje belæg i institutionerne. Det er jo ikke Kriminalforsorgens skyld … Medarbejderne i Kriminalforsorgen
kan godt se, at det er åndssvagt at køre en fange fra
Roskilde til Fyn. Alle kan godt se, at det er skidt, det
her, så man gør virkelig, hvad man kan for at få det til
at hænge sammen,” siger han og bliver suppleret af
Michael Gjørup:
”Der er ingen tvivl om, at alle parter strækker sig
langt, og det også vores opfattelse, at vi har et kanon
samarbejde. Det er jo frustrerende for alle parter,” siger han.
I varetægt Døgnrapporten i øst og vest
Fra Danmarks største arresthus midt i København til et af de mindste, tæt
ved Ringkøbing Fjord. Omkring 6000 årlige indsættelser det ene sted, 200
det andet. Få minutters eller flere måneders kontakt med de indsatte. To
dele af det samme system, men med en vidt forskellig hverdag for dem, der
bemander grænsen mellem ”inde” og ”ude”.
Trine smistrup
Skranken på Vestre Fængsel
”En ordentlig tone er
afgørende for hverdagen
i arresthuset,” siger
fængselsbetjent Kurt
Kristensen, Arresthuset i
Ringkøbing.
Pia Backman og Pia Pedersen er på dobbeltvagt
ved skranken. Ved bordet bagved er overvagtmester
Bjarne Hjort blevet afløst af Bo Fischer. Inde ved siden af holder to fængselsbetjente øje med en væg af
overvågningsskærme. Det er her, de fleste møder Københavns Fængsler. Den Centrale Afdeling, DCA, sidder
ved skranken, kører transporterne og har overblikket
over, hvem der er hvor.
13:45
Mand, født 1989, bringes tilbage af
politiet efter domsafsigelse.
Han læner sig op ad skranken og prøver at se kæk ud.
Pia Backman skæver til papiret fra Retten i Glostrup. To
år og seks måneder.
”De ved godt, at der er forskel på os og politiet. De kan
svine politiet til – og så går gassen af ballonen her. Man
når lige at forberede sig på ballade, og så sker der ingenting. Men når de har fået en hård dom, kan øjnene
godt være lidt blanke.”
14:01
Kvinde, født 1976 i Ghana, bringes tilbage fra afhøring. Overtrædelse af indrejseforbud.
Hun skal bare tilbage til den rigtige celle. Lige nu er der
413 mænd og 36 kvinder i arresthuset, og det kræver
overblik.
14:22
Mand, født 1986, overflyttes fra
Næstved arresthus pga. disciplinære problemer.
Modtagelsesholdet henter den store, tatoverede fyr
fra skranken. Han skal kropsvisiteres, og hans ting gås
igennem og registreres. Fængselsbetjentene spørger:
”Vil du købe 20 Prince? – butikken kommer ikke før på
torsdag.”
Bjarne Hjort: ”Vi gider ikke have konflikter på grund af
de basale behov. Hvis de ryger, tilbyder vi dem at købe
cigaretter. Hvis de er sultne, har vi lidt mad og drikke.
Og så får de tandpasta, barberskum og den slags – de
kan ikke få deres egne sager med, for vi vil have styr
på det.”
14:55
Mand, født 1988, indsættes, mistænkt for narkohandel.
Den unge mand hænger med hovedet på bænken foran skranken. Han er blevet anholdt i forbindelse med
politiets bandeindsats på Nørrebro. Modtagelsesholdet går i gang igen: ”Hvis du lige tømmer lommerne
og hænger jakken dér ...”
”Som regel går det hele stille og roligt – der er måske
problemer med én ud af 25. Det er jo almindelig pædagogik, at hvis man taler ordentligt til dem, taler de
også ordentligt tilbage.”
15:00
Planen for morgendagens kørsel er
færdig. Pia Pedersen gør papirerne klar til at blive faxet
omkring.
”På en almindelig dag kan vi godt have 70 transporter
rundt til retsmøder, tandlægebesøg eller andre arresthuse, hvor folk er anbragt. Især nu med overbelægning bruger vi rigtig mange kræfter på det.”
15:45
Mand, født 1987, bringes tilbage fra
retsmøde.
15:55
Mand, født 1990, bringes tilbage fra
retsmøde.
Der er 14 celler tilbage til resten af døgnet. Bo Fischer
slås for at finde folk til en nattevagt på sygehuset.
16:28
Midaldrende kvinde, født i Rumænien, indsættes efter forhør.
Kvinden opgiver sit navn, men forstår hverken ’birthday’ eller ’Geburtstag’. Hun ser træt og grå ud. Hendes
ting er i en sort plasticsæk og en krøllet Ikea-pose. Nu
er hun tilbageholdt i tre gange 24 timer.
Tekst Trine Smistrup Foto Ricky Molloy
Et stort team holder
overblikket ved skranken
i Københavns Fængsler,
Danmarks største arresthus.
16:45
Kvinde, født 1987 på Philippinerne,
ankommer fra Hillerød Arresthus.
Kvinden er gravid i sjette måned og bliver flyttet for at
være tættere på sygeafdelingen. Eller skal hun sendes
til Philippinerne? Hun græder og spørger, hvad der skal
ske med hende, men personalet ved det ikke. Hun må
spørge til morgenmaden, siger de.
Vagten i Ringkøbing Arresthus
I Ringkøbing Arresthus er vagten også køkken, opholdsstue og overvågningscentral. Fra det lange skrivebord klarer overvagtmester Charlotte Schmidt og
fængselsbetjent Kurt Kristensen alle opgaverne på
denne 24-timersvagt – fra medicinuddeling til kundekontakt. Som regel vil arrestforvarer Niels Hvorslev
være i kontoret inde bagved, men han har ferie. Altså
ikke mere, end at han dukker op i civil sidst på formiddagen.
16:57
Mand, født 1988, indsættes efter
grundlovsforhør, anklaget for røveri.
Modtagelsesholdet afhenter.
”Har du været her før?”
”Nej.”
”Nå, men først skal vi altså visitere dig. Er der nogen
numre, du skal have ud af telefonen, før vi tager den?”
”Nej, jeg kan min fars og mors nummer udenad.”
”Man kommer let til at tage for givet, at de har været
her før. Det gælder jo sådan noget som 80 procent af
dem.”
11:20
Snakke med gangmanden
Kurt Kristensen tager en snak med gangmanden,
mens frokosten stilles frem. Frikadeller med rissalat,
mælk at drikke. Der er godt fyldt op for tiden. 18 indsatte til de 16 celler – mange har fået dom og burde
komme videre til et fængsel, men der er ingen pladser.
Den seneste indsættelse var i går, og vedkommende
er lige nu til afhøring. Charlotte Schmidt:
”Vi må være smidige for at klare overbelægningen.
Men det er vi så, i stedet for at gøre det til et problem.”
18:24
To indsatte skal løslades til udvisning
til Rumænien og hentes af lufthavnspolitiet.
Der bliver ro i skranken. Madpakkerne er spist, endnu
en kande kaffe sat over. En rolig dag – endnu da. Måske
er der celler nok – ellers må der redes op i besøgsafdelingen, til folk kan blive flyttet rundt i morgen. Det er
aldrig til at vide …
11:30
Låse op til frokost
De indsatte dukker op fra værkstederne for at tage
maden med ind på cellen. Kurt Kristensen åbner til
I varetægt ...Døgnrapporten i øst og vest
dentligt,” er udgangspunktet for arrestfor-
Trine smistrup
”De fleste har det jo
i sig at opføre sig or-
”De indsatte ved godt, at der er forskel på
os og politiet. Her går gassen som regel af
ballonen,” siger Pia Backman ved skranken på Københavns Fængsler.
varer Niels Hvorslev,
Ringkøbing.
dem, der ikke har været på arbejde. Nu skal der være
en times madro.
”Der er som regel ro og fred, og hvis nogen vil provokere, får de lov at vente og hente mad til sidst, når alle
andre er væk. Det bliver de jo hurtigt trætte af.”
11:35
Hjælpe en indsat med at forstå et
brev. ”Kurt, jeg skal lige vise dig noget.” En indsat beder om hjælp – det er anklageskriftet, der er svært at
forstå. På vej ned ad trappen passerer Kurt Kristensen
de sidste to, der har hentet frokost. Han behøver ikke
gå efter for at låse bag dem – ”de smækker selv efter
sig”.
11:45
Ringe til en kunde i produktionen
Der er sket en fejl med en regning, og Charlotte
Schmidt ringer kunden op for at forklare, hvorfor der
kommer en kreditnota.
”Vi stoler meget på de indsatte i produktionen – i hvert
fald til det modsatte bliver bevist. Men her er der altså
opgivet et forkert antal varer, så nu skal jeg orientere
kunden og checke fangens løn.
Vi går meget op i arbejdsdriften her i huset, og alle
ansatte er med til at skaffe opgaver. Arbejdet betyder
også, at vi bruger rigtig meget tid inde hos fangerne,
og det er vores bedste værnemiddel.”
12:30
Låse op efter frokost
Arbejdet kalder. Der pakkes sparegrise og samles beslag til nedløbsrør. De indsatte kan tjene 350-700 kr.
om ugen til stort og småt. Arresthuset tjener også på
det, men det er ikke hovedpointen, synes Niels Hvorslev:
”Driften er nøglen til rigtig meget godt. Mange af dem
har jo aldrig prøvet at have et arbejde, så de får lidt fornemmelse af, at de kan klare det. Og jo mere arbejde,
jo mere får vi snakket med de indsatte.”
12:37
Kontrollere uventet gæst
Politiet kommer med en gæst – søsteren til en indsat, der har besøgskontrol. Der visiteres, og Charlotte
chmidt får fat på den indsatte i værkstedet.
S
“Før var politistationen her i huset døgnet rundt, men
efter politireformen er kontakten ikke så tæt, og de
glemmer måske at give besked om sådan et besøg.
Det er synd for den indsatte – bare det, at hun sikkert gerne ville have gjort sig i stand, når hun nu fik
gæster.”
13:00
13:10
13:34
14:10
Lukke præsten ind
Lukke to advokater ind
Lukke bibliotekaren ind
Sætte tonen
Charlotte Schmidt hæver stemmen en smule og fortæller et par indsatte, hvordan man kommunikerer på
civiliseret vis.
Niels Hvorslev: ”Vi vil have en ordentlig tone, hvor man
taler pænt og siger ’tak for hjælpen’, når nogen har
gjort noget for én. Personalet giver også hinanden
hånden og smiler, når de møder. Vi accepterer ikke,
at en fange er tvær i mere end 14 dage – så får han
en ’pædagogisk korrigerende samtale’ med mig. Men
tonen og reglerne breder sig efterhånden af sig selv
derinde. Mange af dem har det jo i sig at opføre sig
ordentligt.”
15:05
Tage mod besked fra politiet
Den kvinde, der blev indsat i går, er efter afhøring flyttet til arresthuset i Herning, lyder beskeden. Det letter
lidt på overbelægningen. Denne indsatte blev et kort
bekendtskab.
Tekst Lars Erik Siegumfelt Foto Via Christensen
Et puslespil
Som at lægge et puslespil, hvor motivet hele tiden ændrer sig.
Nogenlunde sådan beskriver sikkerhedschef i Kriminalforsorgen
Michael Gjørup den daglige udfordring med at placere arresterede
rocker- eller bandemedlemmer i landets arresthuse.
Der skal en tre-fire meter lang tavle med farvede
brikker til for at kunne overskue, hvilke bandegrupperinger der sidder i hvilket arresthus. I skrivende stund
har politiet registreret ikke mindre end 112 forskellige
rockerklubber og bandegrupperinger, og hvem der er
i krig eller måske i krig med hinanden, er et meget
komplekst billede, der hele tiden ændrer sig.
”Man skal have tungen lige i munden. Det er jo vores ansvar, at konflikterne ude i samfundet ikke fortsætter i vores arresthuse og fængsler. Det kan af og til
godt give lidt sved på panden,” siger Michael Gjørup.
Oplysningerne om, hvilke alliancer der fungerer, og
hvilke enkeltpersoner der kan være i stue sammen,
får Kriminalforsorgen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, også kaldet NEC. Siden bandekonflikten for alvor begyndte med et banderelateret
drab i Tingbjerg i 2008, har Kriminalforsorgens sikkerhedsenhed haft et tæt samarbejde med politiet.
”Den viden, vi har om banderne, prøver vi at formidle videre til arresthusene, men når politiet kommer
med en arrestant, er det arresthusene selv, der ofte
skal undersøge, om vedkommende har et bandetilhørsforhold, og i så fald til hvilken bande. Vi er selvfølgelig klar til at hjælpe med den viden, vi har,” forklarer
Michael Gjørup.
”Når vi ikke har nogen fleksibilitet i vores system,
giver det selvfølgelig en ekstra udfordring. Dels er
der problemet med transporter, hvor de indsatte ofte
komme til at sidde i et arresthus langt fra den efterforskende politikreds, og dels er der hensynet til såkaldte
almindelige indsatte i arresterne. En af de helt store
udfordringer er at sørge for, at banderne ikke fylder
mere end nødvendigt i arresthusenes forskellige måder at få en hverdag til at fungere på,” forklarer Michael Gjørup.
På spørgsmålet om, hvad der skal til for at løse op
for den nuværende situation, har Michael Gjørup et
klart svar.
”Bander må holde op med at bekrige hinanden, og
vi skal have mere luft i vores system, men jeg ved jo
godt, at så enkelt er det ikke.”
Intet albuerum
Det ekstremt høje belæg, der i lang tid har belastet
både arresthuse og fængsler, gør det ekstra svært at
få puslespillet til at falde på plads. Overalt i landet har
der længe været fulde huse. F.eks. har de sjællandske
arresthuse haft 100 % belæg siden nytår.
Kriminalforsorgens sikkerhedschef Michael
Gjørup sætter endnu en brik på plads i det
store puslespil om, hvor banderelaterede
indsatte skal anbringes.
I varetægt De psykisk syge i Kriminalforsorgen
Straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen er ansvarlig for
indberetningsordningen for overførsler til
psykiatrien. Arresthuse og fængsler skal
hver måned udfylde et elektronisk skema,
også selv om ingen indsatte venter på en
plads i psykiatrien.
Screening af psykisk syge
Et projekt under Kriminalforsorgen skal
udvikle et screeningsværktøj til hurtigere
og nemmere at spotte psykisk syge blandt
de indsatte. Værktøjet kan f.eks. være forskellige spørgsmål, som sygeplejersker
kan stille de indsatte. Projektet, som foregår i Københavns Fængsler, er finansieret
af satspuljemidlerne. Projektet forventes
at vare indtil marts 2012, hvorefter der
skal udarbejdes en rapport om resultaterne.
For syg til cellen
Presset på psykiatrien mærkes også i landets arrester.
Arrestforvarere advarer om, at det kan gå galt, når
skizofrene og andre psykotiske mennesker sidder
varetægtsfængslet. Kriminalforsorgen har forbedret
indberetningssystemet, som skal kortlægge problemets
omfang og dermed gøre noget ved det.
En indsat går rundt og siger til de andre indsatte, at
de har brug for våben, så de kan forsvare sig mod noget udefra. En anden indsat er sikker på, at personalet
har været inde i hans celle om natten og har efterladt
et par gummistøvler!
De to eksempler er fortalt af arrestforvarer i Arresthuset i Nykøbing Mors Hans Peter Geip. De to indsatte
var skizofrene, og Hans Peter Geip mener, det er helt
forkert, at de sidder varetægtsfængslet i arresthuse.
”Vi får indsatte, som vi finder ud af, har fået en behandlingsdom i en anden verserende sag. Vi fik f.eks.
en skizofren ind, som var i behandling af sin egen læge.
Når vi lukker skizofrene ind i et rum på syv til otte kvadratmeter, risikerer vi, at deres sygdom blusser op, og
at de får det meget dårligt,” siger Hans Peter Geip.
Han advarer om, at det kan få katastrofale følger,
hvis mennesker med en psykose sidder varetægtsfængslet.
”Det kan være livsfarligt, fordi de kan fantasere
om de mærkeligste ting og ikke ved, hvad de selv gør.
Vi oplever også, at de andre indsatte kan blive hunderædde, når en indsat går rundt og siger mærkelige
ting,” siger han.
Ikke usædvanligt
Hans Peter Geip og personalet forsøger i samarbejde
med arresthuslægen at få en varetægtsfængslet flyt-
tet, når der er mistanke om, at han har en psykotisk
lidelse. Det er dog ofte svært.
”I et tilfælde fik vi en indsat indlagt; fire dage efter kom han tilbage, selv om en mentalundersøgelse
fra en tidligere sag viste, at han var skizofren,” siger
Hans Peter Geip, som siger, at det ikke er usædvanligt,
at personer med skizofreni eller en anden psykotisk
lidelse sidder i arresthuset i tre til fire måneder.
I et andet tilfælde sad en anden indsat varetægtsfængslet i arresten fem måneder, på trods af at en
mentalundersøgelse havde fundet hende uegnet til
fængselsstraf. Hun fik en behandlingsdom, men blev
alligevel derefter sendt tilbage til arresthuset i Nykøbing Mors, hvor hun sad i 36 dage, inden hun blev
overført til en psykiatrisk afdeling.
Også arrestforvarer i Arresthuset i Odense Frits
Christensen mener, det er et stort problem at psykotiske – f.eks. skizofrene – varetægtsfængsles.
”Vi oplever det som et stigende problem, at antallet af psykisk ustabile indsatte er steget i de seneste
år. Det er ikke sikkert, at de alle har en diagnose, men
mange af dem har papirer på, at de er syge – men vi
skal tage dem alligevel. Det grundlæggende problem
er, at der ikke er sengepladser nok i psykiatrien, mens
vi altid skal have plads, selv om det betyder, at vi må
sætte to indsatte ind i en celle på otte kvadratmeter,”
siger Frits Christensen.
Han mener, det går ud over personalet og de andre
indsatte.
”Det er belastende for personalet, fordi de ved, at
det værste, man kan gøre ved en psykotisk, er at låse
ham inde – og det er det, vi gør det meste af tiden.
Tekst Johan Rasmussen Illustration Kresten Ivar
Samtidig betyder det også, at der bliver mindre tid til
de andre indsatte, og der opstår flere konflikter,” siger
Frits Christensen.
Kan ikke undgås helt
I august sidste år etablerede Kriminalforsorgen en ny
indberetningsordning om overførsler til psykiatrien.
Hver måned skal arresthusene og fængslerne via et
elektronisk skema indberette, om de har indsatte, som
venter på at blive overført til en psykiatrisk afdeling,
og hvor længe de har ventet. På den måde bliver det
muligt at få en konkret viden om problemets omfang.
”Vi hører fra personalet i arresthusene, at de indsatte bliver mere og mere belastede, og det er formentligt rigtigt, men det er ikke sikkert, de er psyko-
tiske og skal være på en psykiatrisk afdeling,” siger
souschef i Straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen Tove Brøchner.
Indberetningsordningen og den viden, Kriminalforsorgen indhenter, skal være med til at begrænse antallet af psykotiske indsatte i arresthusene og nedbringe
ventetiden til de psykiatriske afdelinger.
”Det er illusorisk at tro, at vi kan undgå, at der er en
ventetid til de psykiatriske afdelinger, men vi skal gøre,
hvad vi kan for at nedbringe ventetiden,” siger hun.
Kriminalforsorgen har holdt møder med Region
Hovedstaden for at få gjort noget ved problemet, og
på baggrund af tallene fra indberetningerne skal det
vurderes, om der også er behov for at holde møder
med landets andre regioner.
I varetægt Uanset om man har begået en forbrydelse eller er uskyldig, kan det være en
traumatisk oplevelse fra det ene øjeblik til det andet at være ude af kontakt
med familie, job og hverdag. Det kan føre til utryghed og voldsom adfærd.
Her giver overvagtmester Steffen Vang Jørgensen og uddannelseskonsulent
Bettina Strube nogle gode råd til, hvordan Kriminalforsorgen kan skabe
tryghed og sikkerhed i indsættelsessituationen.
’ ’
’ ’
Det første møde
Tag hånd om det akutte
Det første møde med arresthuset betyder meget for,
hvordan opholdet i arresten bliver. Vær professionel på
en venlig måde. Forklar, hvad der skal ske.
Når et menneske er blevet varetægtsfængslet, kan der
være helt akutte ting, der skal tages hånd om. Spørg
den indsatte, om der er pårørende, der skal kontaktes?
Er der en arbejdsgiver, der venter på, at den indsatte
møder på arbejde? Er der husdyr, der skal passes, eller
måske børn, der er alene hjemme? Er lejligheden låst?
Kontakt politiet og de sociale myndigheder, som
tager sig af at få disse ting på plads.
Arrestforvareren kom og gav hånden og
præsenterede sig – det var rigtig godt
Christian, indsat i Ringsted Arrest
Hvis en indsat hellere vil stå op under
samtalen, så lad være med at bruge energi
på at få ham til at sætte sig ned. Han skal
nok sætte sig ned af sig selv senere
Indsættelsessamtalen
Selve indsættelsessamtalen, hvor man taler om, hvordan opholdet i arresten skal foregå, tager man normalt
først efter nogle timer eller den følgende dag, når den
indsatte er faldet lidt til ro. Her følger man Klientsystemet faneblad for faneblad, fra oplysninger om adresse
til misbrug. Man spørger også til økonomiske forpligtelser som husleje, der skal betales. Og man fortæller om mulighederne for forbehandling til narko- eller
alkoholafvænning og om behandlingsgarantien. Det
er en god ide at give en rundvisning i arresten, hvor
den indsatte ser toiletter og baderum, får vist klokken,
hvor han kan tilkalde personale, og får et eksemplar af
husordenen.
Uddannelseskonsulent Bettina Strube,
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter
Medicin og misbrug
Spørg den indsatte, om han eller hun har brug for medicin, f.eks. for astma eller sukkersyge. Hvis det er en
narkoman, der er blevet indsat, er der ofte brug for,
at vagtlægen kommer og ordinerer metadon. Tag fat i
det misbrugscenter, den indsatte er knyttet til, for at få
oplysninger om medicin og behandling.
Når folk lige kommer ind, kan de ikke
rumme alle de informationer. Vent, til folk
er faldet lidt ned
Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen, Ringsted Arrest
Narkomaner er ofte bevidste om deres
misbrug og om, hvad de har brug for. Det
er alkoholikere ikke – derfor skal man
være på vagt over for faren for delirium
Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen fra Ringsted Arrest
Kriminalforsorgen i Frihed hjælper
Socialrådgiverne fra Kriminalforsorgen i Frihed (KiF)
kommer jævnligt i arresthusene og kan hjælpe med
at løse nogle af de problemer, der opstår, når man
bliver varetægtsfængslet. Alle varetægtsfængslede
skal have besøg af en socialrådgiver fra KiF inden for
de første to uger efter indsættelsen. Socialrådgiveren
kan f.eks. hjælpe med at skabe kontakt til den indsattes socialforvaltning, arbejdsplads eller familie. Danmarks største arresthus, Københavns Fængsler, har
sine egne socialrådgivere ansat.
Tekst Via
Christensen Tekst Via
Christensen Med tegnsprog
og tolk
Frustration
Den indsatte er ofte meget ulykkelig, når han kommer
ind i arresten. Måske er dette det første møde med fængselssystemet. Måske er der sket noget voldsomt kort tid
forinden. Mange trænger til en cigaret, så hav nogle liggende. Nogle er sultne, så sørg for, at der er lidt mad, de
kan få.
’
’
En stor del af den ideelle indsættelse
handler om at lytte og om at kunne
sætte sig ind i forskellige situationer.
Bagved en opskruet indsat er der ofte en
blød dreng, som måske er skræmt
Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen fra Ringsted Arrest
Krise og selvmord
Mennesker der varetægtsfængsles, er ofte i en situation,
der kan udvikle sig til en krise, og en krisetilstand kan
i værste fald udløse psykoser eller depressive tilstande,
der kan føre til selvmord. Ideelt bør politiet informere
om, om den indsatte f.eks. tidligere har været indlagt på
retspsykiatrisk afdeling, så arresthuspersonalet ved, at de
skal være på vagt. I virkeligheden sker det ikke altid, og
så er det vigtigt, at man selv støtter sig til sin egen viden
om, hvordan man møder mennesker i krise.
Se på det enkelte individ. Hvad har han
været udsat for, hvad har han behov for,
og hvordan kan jeg som fængselsbetjent
gøre noget?
Uddannelseskonsulent Bettina Strube,
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter.
Udlændinge
Udlændinge, der ikke kender det danske retssystem, er
ofte bange, fordi de kender til meget ubehagelige fængselsforhold fra deres eget land. Politiet kan stille en tolk til
rådighed, men sommetider er der måske andre indsatte
i arresten, der kan tolke. Hvis det er umuligt at kommunikere, kan det måske hjælpe at prøve at tegne, hvad der
skal ske.
Et smil og et rart toneleje sender et signal til
den indsatte om, at tingene nok skal løse sig.
Husk også Kriminalforsorgens informationspjece om anholdelse og varetægtsfængsling.
Den kan hentes på www.kriminalforsorgen.dk og
findes på 20 forskellige sprog.
Når morgentoget ruller over grænsen ved Padborg, anholder politiet rejsende, som ikke har indrejsetilladelse til
Danmark. Ofte har de har rejst langt – fra Balkan eller helt
fra Afghanistan, og mange har hele familien med. Nogle har
været længe på flugt, og nogle har måske været udsat for
vold, drab eller forfølgelse.
De kan ikke tale dansk, og i mange tilfælde heller ikke
engelsk.
Mange af dem bliver indsat i Arresthuset i Åbenrå. Her
er der – ud over 18 pladser til almindelige varetægtsfanger –
også en asylafdeling med plads til 10. Det stiller helt særlige
krav til personalet i arresten.
”Mange af de indsatte i vores asylafdeling ved fra hjemlandet, at fængsler er lig med vold og tortur,” siger fængselsbetjent John Iversen fra Åbenrå Arrest. Mange er bange,
vrede eller ulykkelige, når de kommer, men falder ofte til ro,
når de har talt med nogen, der har kunnet forklare dem om
forholdene i arresten, og om hvad der skal ske.
”Vi klarer os ret langt med tegnsprog. Og ofte er der faktisk en anden indsat i arresten, der kan tolke,” forklarer John
Iversen.
Ikke kun i asylafdelingen
Ud over udfordringerne med asylafdelingen kender Åbenrå
Arrest selvfølgelig ligesom alle andre arresthuse til ”almindelige” indsatte, der ikke kan tale dansk eller engelsk.
”Hvis vi slet ikke kan snakke med en indsat, må vi vente, til
politiet kommer med en tolk. Somme tider har vi også ringet
til den pågældendes ambassade, som så har sendt en person
over, der kan forklare sammenhængen for den indsatte. Men
normalt klarer vi det selv,” siger John Iversen. Udlændinge i arresten betyder også andre udfordringer end de rent sproglige.
”Vi ved ikke, hvad de har med i rygsækken. De kan være
eftersøgt af Interpol og potentielt farlige,” siger John Iversen,
men tilføjer, at det kun er i de færreste tilfælde, at der er problemer med de indsatte – f.eks. har de udenlandske indsatte
sjældent noget med bandemiljøet at gøre.
”Vi er gode til at læse folk. Vi kan som regel se, hvis nogen er utryg eller psykisk ustabil. Vi kan også se på folks attitude, om de f.eks. har siddet i fængsel før og oplevet grimme
ting,” siger John Iversen.
Kriminalforsorgen har udgivet en grøn og
hvid folder med titlen ”Information om anholdelse og varetægtsfængsling”. Her kan
varetægtsarrestanter læse om deres rettigheder og pligter. Folderen trykkes på dansk
og engelsk, og herudover findes den på en
lang række fremmedsprog på Kriminalforsorgens hjemmeside, hvorfra man kan
printe den.
Michel Svendsgaard
Et kulturchok på syv kvadratmeter
I varetægt Det første møde med
arresthuset er voldsomt for
de fleste. Uanset hvorfor
de kommer derind, går der
stress og konflikt forud.
Måske vold, måske angst,
måske indbrud. I hvert fald
anholdelse, grundlovsforhør
og indsættelse – ophidselse,
vrede, ærgrelse. Så lukker
døren, og man er alene
Arrestforvarer Karsten Vestergaard
på sine syv kvadratmeter.
Arresthuset i Assens
Hver indsat kommer med
Efter et par dage
er der ro på
sin særlige baggrund og
historie. Men der er også
mange fælles træk, som de
ansatte ved arresthusene
kender. Arrestforvareren,
sygeplejersken og præsten
møder hver sine sider af
de varetægtsfængslede og
fortæller om, hvad de ser og
hører.
”For førstegangs-indsatte kan det være et kæmpestort kulturchok pludselig at være låst inde på syv
kvadratmeter. De er chokerede efter anholdelse og
indsættelse og over pludselig ikke at kunne bestemme noget selv – ikke engang, hvad de skal have at
spise.
Det kræver meget af personalet at være i et arresthus, for de skal være forberedt på lidt af hvert. Vi er altid særligt opmærksomme på de førstegangs-indsatte,
især i forhold til om de kan finde på at gøre skade på
sig selv. Det kan være svært at vurdere, men så kan vi
trække på lægen og den psykiatriske skadestue.
De første dage spekulerer de indsatte meget over
det, de har efterladt udenfor – familien, lejligheden,
hunden osv. En del af dem mangler redskaber til at
håndtere situationen. De er tabt midtvejs i skolesystemet og har svært ved at se virkeligheden i øjnene. Vi
henviser ofte til arresthusets socialrådgiver, som så
kan hjælpe med de praktiske ting.
Efter et par dage falder den indsatte mere til ro,
Tekst Trine Smistrup Sygeplejerske Tanja Søe Nielsen
Arresthuset i Esbjerg
De aner ikke, hvad der er normalt
”Jeg har været her i et halvt år, og det har virkelig slået
mig, hvor forskellige verdener vi lever i. For eksempel
var der en af de indsatte, der beskrev sin hovedpine
med, at ’det stikker, ligesom når man er blevet slået
bevidstløs’. Det mente han måske, at alle kendte …
Mange er misbrugere og vil have piller, men det
kan jeg jo ikke bare give dem. Vi har i en periode ikke
haft nogen læge tilknyttet, så jeg bruger oceaner af
tid på at ringe rundt til de praktiserende læger for at
finde ud af, hvad de plejer at få. De skifter læge tit, så
de kan ikke huske, hvem lægen er – og lægen kender
ikke dem.
Misbrugerne er tynde og forhutlede, når de bliver
indsat – de lever af stoffer og øl. Nogle har abstinenser,
så de ryster og sveder og ikke kan holde benene i ro.
Faktisk bliver mange af dem mere klare i hovedet af at
være her, hvor de får mad tre gange om dagen og får
hvilet ud. Nogle af dem med ADHD kan helt undvære
medicinen her, fordi hverdagen er så forudsigelig.
De indsatte aner ikke, hvad der er normalt for os
andre. Når de er kede af det og klager over, at det hele
kører rundt i hovedet på dem, vil de have noget beroligende. Jeg må fortælle dem, at det er helt normalt at
have sådan en stressreaktion efter indsættelsen, og at
det ikke er noget, man skal have medicin imod.
Der er heller ingen sovepiller at få her – men hjælp
til at sove, det kan jeg give. Jeg kan rigtig mange øvelser, man kan lave i en celle! Men de skal også lære,
at der er noget, der hedder normal døgnrytme, hvor
man står op om morgenen, er med til gårdtur og træning og går i seng om aftenen.
Jeg undgår at vide, hvad de har lavet af kriminalitet – det gør det lettere
for mig at se på dem som mennesker.
Jeg skal sørge for, at de har det bedre,
mens de er her, og kan godt give nogle
råd, der er mere fremadrettede. Men
jeg skal ikke redde dem.”
Anja Mahon
og så kommer en tid, hvor hverdagen er mere forudsigelig. I den tid får de indsatte også et mere realistisk
syn på tingene. Når de kommer ind, er de måske høje
i hatten og siger ’ha, jeg er ude igen om 14 dage’. Men
efterhånden som afhøringer og samtaler med politiet skrider frem, begynder de at se virkeligheden i
øjnene og tænke på dommen. Her oplever vi, at de
indsatte har brug for de daglige rutiner som træning i
kondirummet, gårdtur og lignende. Men de kan godt
tænde af på en lille ting, f.eks. at deres træningstid
bliver flyttet.
Vi gør meget ud af at beskæftige de indsatte med
undervisning eller arbejde i værkstederne. For tiden
er det svært at skaffe arbejde, så vi har sat andre projekter i gang – kunst, madlavning og træning. Der skal
ikke være for mange timer, hvor man bare sidder låst
inde uden noget at beskæftige sig med. Det er særlig
svært for dem, der har børn, og det er vi opmærksomme på. De er måske nok selv skyld i, at de sidder
der, men derfor kan vi jo godt forstå dem.”
I varetægt Tilknyttet Arresthuset i Åbenrå
Jeg har fast træffetid i arresthuset, men det sker også,
at jeg bliver tilkaldt. Det er især, hvis nogen er rigtig
ked af det og slet ikke kan se, hvordan det hele skal
gå. Som regel bliver de mere rolige efterhånden, når
det første chok over fængslingen har lagt sig.
Man bliver jo ikke pludselig religiøs af at blive varetægtsfængslet. Folk bliver ikke ens af at komme i
fængsel, og jeg taler med dem, der beder om at komme til at tale med mig.
Jeg kan godt banke på og præsentere mig som
præst, men jeg maser ikke på med et ’Kender du Jesus?’. Men jeg har tavshedspligt, og det ved de indsatte. Ofte trænger de bare til at snakke med én, der
ikke er en del af systemet. Min fornemste opgave er
tit blot at holde mund og lytte.
Der er en vigtig sammenhæng mellem skyld og
værdighed – hvis man tager skylden fra et menneske,
tager man også værdigheden. En svær baggrund kan
være medvirkende til, at det er gået galt – men det fritager ikke for ansvar. Mange ser deres skyld i øjnene,
mens de er varetægtsfængslet. Når retssagen så kommer, er de måske nok rastløse og usikre, men de har
også en erkendelse af, at ’jeg ligger, som jeg har redt’.
Det eneste fælles træk ved de indsatte er, at de
ærgrer sig over at sidde der. Man kan jo tænke på,
Lorens Petersen
Man skal ikke
tage skylden fra
mennesket
hvordan man selv ville have det – med angsten for
dommen og for, om familien vil være der bagefter.
Jeg holder altid julegudstjeneste – da deltager næsten alle, også de muslimske indsatte. Men det er måske også, fordi der er et pigekor.
I et af de arresthuse, hvor jeg har været tidligere,
opdagede vi, at nogle indsatte skrev julekort til sig
selv for overhovedet at modtage noget til jul. Her i
Åbenrå giver menighedsrådet penge, så hver indsat
kan få en lille julegave af slik og cigaretter. Jeg skriver
et kort og lægger ved. Det er jo underskrevet med mit
navn, Jens Kvist, men der var engang en indsat, der
kom og spurgte ”Hvad er det, der står? Er det fra Jesus
Krist?”
... Et kulturchok på syv kvadratmeter
Sognepræst Jens Kvist
Info fra ledelsen
Tekst Ole Hansen
Vi trives lidt bedre
– men hvad stiller vi op med trivselsundersøgelsen?
Trivselsundersøgelsen er gennemført, og rapporterne er
fordelt til ledere og medarbejdere. Igen i 2011 viste en stor
andel af Kriminalforsorgens personale, at de ønsker at påvirke
trivslen på vores arbejdsplads. Svarprocenten var flot sidst og
endnu bedre denne gang – 79 %.
Undersøgelsen viser, at de fleste områder er forbedret –
ikke mindst de områder, der blev udpeget som særlige udfordringer: ”tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere”, ”rolleklarhed”, ”ledelseskvalitet” og ”mobning”. Det er en
bekræftelse af, at meget af det arbejde, der er gennemført på
tjenestestederne, har været nyttigt.
Men selv om det går fremad med trivslen, bliver vi aldrig
færdige med at gøre Kriminalforsorgen til en bedre arbejdsplads. For de tjenestesteder, der har de flotteste resultater, er
der grund til at holde fast og arbejde for at gøre trivslen endnu
bedre, og for de tjenestesteder, der har mange ”røde” områder, er der behov for at styrke indsatsen. Der er altså god
grund til at tage trivselsundersøgelsen alvorligt og investere
i at følge op.
Både ledere og medarbejdere skal gøre en indsats. Triv-
selsundersøgelsen er kun en pejling på, hvordan situationen
er. Den kommer først rigtigt til live, når den er blevet drøftet
mellem ledere og medarbejdere, og ledelsen derpå definerer
de relevante udviklingspunkter. Dem skal der ikke være for
mange af, for det er vigtigt, at der også er ressourcer og evne
til at gennemføre en troværdig og reel indsats. Uanset farve
(rød, gul eller grøn) på de forskellige dimensioner i trivselsundersøgelsen skal tjenestestedet udvælge de områder, som det
giver mest mening at arbejde med.
Medarbejderne har allerede med den høje svarprocent
vist, at de gerne vil påvirke trivslen. Men trivselsundersøgelser
skal følges op af handling. Medarbejderne har ligesom lederne
et stort ansvar for at sikre, at de aftaler, der er indgået, føres
ud i livet, og at der arbejdes troværdigt og vedholdende med
dem. Uden medarbejdernes engagement i hverdagen vil det
ikke lykkes os at gøre Kriminalforsorgen til en bedre arbejdsplads.
Direktoratet vil selvfølgelig stå til rådighed for tjenestestederne med rådgivning og sparring i opfølgningsfasen.
bedre trivsel i Kriminalforsorgen.
MICHAEL KOEFOED
Trivselsundersøgelsen er slut, og nu skal
kursen sættes for, hvordan vi får en endnu
Ændring i 2011
Tillid og troværdighed
Ledelseskvalitet
Rolleklarhed
Mobning
I 2009 blev disse fire områder valgt som særlige udfordringer. Pilene viser fremgangen siden trivselsundersøgelsen i 2009. Særligt områderne ledelseskvalitet
og mobning er tydeligt forbedret, mens vi på områderne rolleklarhed og tillid og
troværdighed bevæger os stille og roligt i den rigtige retning.
Her taler vi med fangerne
På behandlingsafdelingen
”Mælkebøtten” på
Statsfængslet Midtjylland
arbejder der ikke kun
erfarne betjente med
mange års tjeneste
bag sig. Maria og René
er begge i gang med
deres uddannelse til
fængselsbetjent, og
de lærer meget af den
tætte kontakt med
denne særlige, belastede
gruppe indsatte. Til
gengæld bidrager de
med en åben, fordomsfri
tilgang.
På behandlingsafdeling HI i Statsfængslet Midtjylland er der en åbenhed og en tæt kontakt til
de indsatte, som passer Maria Therese Bundgaard Nielsen og René Keller godt.
Tekst og foto Via Christensen
Boller i karry, spejlæg eller rugbrød med rullepølse?
Frokosten er serveret i fælleskøkkenet på Afdeling H i
Statsfængslet Midtjylland – fængslet ved Nørre Snede.
Som sædvanlig spiser både indsatte, misbrugsbehandlere og fængselsbetjente sammen. Alle forsyner sig fra
gryderne på komfuret og sætter sig mellem hinanden
ved langbordet. Og så går snakken ellers på kryds og
tværs. Peter, som er kok i dag, har samme morgen været til bandagist og fået taget mål til et par ortopædiske sko. Han har mistet fire tæer på højre fod pga. et
fejl-fix i lysken, forklarer han. En anden indsat har været til optiker for at se på briller, og der bliver også talt
om fodbold og drøftet, om det er i orden at have sin
hund sovende i sengen. Og så er Dennis netop vendt
tilbage til fængslet for tredje gang.
”Den første, jeg mødte, da jeg kom, var dig, René,”
siger han til en af betjentene.
”Det var mig selv, der løslod dig. Kan du ikke huske, vi havde en lang samtale om, at nu skulle du ikke
her tilbage mere, at nu var det slut med det pjat?” ler
René, men der er alvor bag ordene.
Da måltidet er forbi, bliver nogle af de indsatte siddende for at snakke med personalet, mens andre lige
så stille forsvinder ned ad gangen til deres celler. For
nogle er det overvældende med al den sociale kontakt, der er her på afdelingen. Men de fælles måltider er et helt centralt element i behandlingstanken: at
spise ordentlig mad på faste tidspunkter og at kunne
indgå i naturlige sociale relationer til hinanden.
Fællesskab
De fælles måltider er samtidig noget af det, der adskiller arbejdet på Afdeling H – der sammen med Afdeling
I udgør behandlingsafdelingen ”Mælkebøtten”. Og noget, der måske skræmmer nogle betjente fra at søge
hertil.
Det har ikke skræmt René Keller og Maria Therese
Bundgaard Nielsen; de er begge fængselsbetjente på
prøve og har været ansat omkring to år i Kriminalforsorgen.
”I det arresthus, hvor jeg startede, fik jeg at vide, at
jeg ikke skulle tale så meget med de indsatte. Men det
gør jeg helt naturligt. Derfor passer jeg godt ind her,”
siger René.
”Man knytter sig mere til de indsatte her. Mange er
snakkesalige. Det gør, at man har fingeren på pulsen –
man ved, hvad der skal til, for at de kommer op i det
røde felt,” supplerer Maria, der også bruger megen tid
på at hjælpe de indsatte med at lave mad.
”Jeg vil gerne vise dem, at man godt kan tage på
og samtidig spise sundt.” Hun bager nu også ofte sammen med de indsatte. Det er en god måde at være
sammen på.
Tæt samarbejde
Det uniformerede personale på ”Mælkebøtten” arbejder tæt sammen med misbrugsbehandlerne. De
holder daglige møder, når behandlerne møder om
morgenen, og før de går hjem om eftermiddagen. Her
fortæller man hinanden, hvordan vagten har været,
og om der er særlige vanskeligheder med nogle af de
indsatte. Men punkt 1 på møderne er altid, om der er
en god historie.
I dag er det Peters oplevelse hos bandagisten. Peter har været hos talløse behandlere i tidens løb og
har mange misbrugeres modvilje mod autoriteter og
eksperter – men bandagisten havde været venlig og
forstående, og Peter var gået begejstret derfra.
René Keller og Maria
Therese Bundgaard
Nielsen tager et krus
kaffe med behandler
Kirsten Drejer Larsen
Meningsfuld kontakt
”Vi lærer meget af behandlerne. Vi kan spørge dem til
råds, og de indsatte er ofte mere åbne over for dem,
end de er over for os. Den viden, det giver behandlerne, giver de videre til os,” siger René og Maria samstemmende.
Den tætte kontakt med de indsatte kan give glæde og varme oplevelser, men den betyder også, at de
dårlige oplevelser gør stærkere indtryk. Afdelingsleder
Vagn Hougaard har gennem tiden oplevet flere kolleger
knække halsen netop på behandlingsafdelingerne. Men
han er ikke bekymret over at lade betjentene arbejde
her, selv om de endnu ”kun” er under uddannelse.
”Det, de ikke har i erfaring, har de så måske i personlighed. Og modsat ældre betjente møder de behandlingsafdelingen fordomsfrit,” siger han og hentyder til, at det stadig blandt nogle betjente opfattes som
lidt lala-agtigt at arbejde på en behandlingsafdeling –
ikke mindst fordi ”man taler jo ikke med fangerne.”
og drøfter, hvordan
formiddagen på behandlingsafdelingen er
forløbet.
”Man knytter sig mere til de indsatte her.
Mange er snakkesalige. Det gør, at man har
fingeren på pulsen – man ved, hvad der skal
til, for at de kommer op i det røde felt”
Dét rører ikke Maria og René. For dem er det netop
den tætte kontakt, som gør arbejdet meningsfuldt. Og
det at gøre en forskel for et andet menneske.
”Jeg har søgt det her job, fordi jeg gerne vil have
med mennesker at gøre. Vi præger de indsattes fremtid. Det kan jeg godt lide. Og når jeg kommer et nyt
sted hen, vil jeg fortsætte, sådan som jeg har lært her,”
siger Maria.
René er enig: ”Det menneskelige er alfa og omega.
Jeg bliver personligt glad, hvis Dennis ikke kommer tilbage igen. Simpelthen bare glad.”
Læs mere på Mælkebøttens hjemmeside
www.omsorgogmotivation.dk
Et løft til alle
Kriminalforsorgens otte medarbejderkrav
danner basis for en betydelig indsats i
arbejdet med at styrke kompetencer hos
både ledere og medarbejdere.
Dialog og trivsel hænger
tæt sammen. Her er
ansatte fra landbruget
Arbejdet i Kriminalforsorgen udvikler sig hele tiden.
Derfor skal medarbejderne også hele tiden udvikle
deres viden og kompetencer. Det er også, hvad medarbejderne giver udtryk for i trivselsundersøgelserne.
Kriminalforsorgen har, for at sætte kompetenceudviklingen i system, opstillet otte medarbejderkrav, som
danner udgangspunkt for udvikling på både ledelsesog medarbejderplan. Således har man senest gennemført en lang række udviklingsprojekter støttet af
Statens Center for Kompetenceudvikling – SCK.
på Sdr. Omme i samtale
med hinanden.
De otte krav er udgangspunktet
”De otte medarbejderkrav er det helt centrale i kompetenceudviklingen. Kravene – bl.a. at medarbejderen
skal være engageret, skal mestre sit fag og skal kunne
kommunikere ordentligt – bruges som udgangspunkt
ved medarbejderudviklingssamtalerne (MUS), og der
bliver holdt seminarer og udgivet et inspirationskatalog over, hvordan man kan bruge de otte krav til at
udvikle medarbejderne ude i de enkelte institutioner,”
siger Anne Larsen fra HR-Udviklingsenheden i Kriminalforsorgen.
Kompetence-spind sikrer dialogen
Som et led i kompetenceudviklingen bruger Statsfængslet ved Sdr. Omme et såkaldt kompetencespind
ved MUS-samtalerne. Det sikrer, at leder og medarbejder får en god dialog med udgangspunkt i de otte
medarbejderkrav.
”Det er en måde at komme rundt om både lederens og medarbejderens forventninger og oplevelser
af sig selv på jobbet. Spindet sikrer, at vi snakker om
de vigtige ting, og der er blevet taget rigtigt godt imod
det blandt medarbejderne her på arbejdspladsen,”
fortæller personale- og sikkerhedskonsulent Preben
Jensen.
Kompetencespindet indeholder otte kategorier af
spørgsmål med 3-8 spørgsmål i hver kategori. Ud fra
hvert spørgsmål skal både leder og medarbejder svare
på, hvordan de opfatter vedkommende i jobbet. Eksempelvis om man føler, at man klarer bestemte ar-
bejdsopgaver godt eller mindre godt – og derfor måske skal sætte ind med støtte og opkvalificering.
”Spindet er et godt redskab til at skærpe dialogen.
Det skal bruges positivt, så vi eksempelvis kommer til
at snakke om, hvorfor vi kan have en forskellig opfattelse af, hvordan en medarbejder fungerer i jobbet, og
så finde ud af, hvad der skal til for at få en større overensstemmelse. Det handler om at skabe den størst
mulige trivsel,” siger Preben Jensen.
Godt for leder og medarbejder
En af dem, der har været til MUS-samtale efter indførelsen af kompetencespindet, er fængselsbetjent Bettina Vikkelsø. Selv om det for hende var svært at skulle
vurdere sig selv på alle de mange punkter, er hun godt
tilfreds med den måde, samtalen forløb på.
”Man skal jo tage stilling til alle sine funktioner, og
hvordan man selv synes man fungerer i dem, og det
kan godt være svært. Men til samtalen var det godt for
både min leder og mig, at vi havde skemaet at snakke
ud fra. Det tager jo udgangspunkt i de otte medarbejderkrav, og gennem punkterne kom vi igennem både
det nemme og det svære,” fortæller Bettina Vikkelsø.
Hun oplevede at få ros for sit arbejde, og det er
noget, hun ellers har lidt svært ved at tage imod. Men
fordi der også i skemaet og samtalen blev klarlagt
udviklingspunkter, hvor der kunne sættes ind og forbedres nogle ting, var det lettere også at modtage de
positive ord.
”Man skal jo tage stilling til alle
sine funktioner, og hvordan man
selv synes man fungerer i dem, og
det kan godt være svært.“
”Det er en god form, også for lederen. Og så er
det godt at vide, at samtlige medarbejdere kommer
igennem samme forløb. Det betyder en mere ligelig
vurdering af alle medarbejdere, deres kompetencer og
deres udviklingsmuligheder,” siger Bettina Vikkelsø.
KiF er kommet langt
Også KiF – Krimin alforsorgen i Frihed – har været igennem et kompetenceløft, og det fortsætter løbende. KiF
har bl.a. gennemført et todages forløb, hvor en gruppe
ledere og medarbejdere arbejdede med at udvikle en
Tekst Gunnar Lomborg Foto Gettyimages
Kompetencespindet
er en model til samtale ud fra de otte
Du skal mestre
dit fag
Du skal tænke på tværs af
hele Kriminalforsorgen
medarbejderkrav.
Du skal være engageret
Det har fået sit navn,
fordi det ligner et
edderkoppespind.
Du skal kommunikere
ordentligt
Du skal tage ansvar
Du skal respektere beslutninger
Du skal samarbejde
Du skal kunne
sætte dig i andres sted
Medarbejderudsagn
model for målstyringen – altså for hvilke mål afdelingen har, hvordan de når derhen, hvem der gør hvad
hvornår, og hvem der sikrer, at målene nås. Senere har
der med assistance fra SCK været lokale opfølgninger
på lederudviklingen, og sammen med målstyringen
har det båret frugt.
”KiF har arbejdet meget med det, og de har fået
et godt ledelsesværktøj i målstyringen. Det har bety-
Lederudsagn
det, at der er blevet mere plads til at fokusere på det
faglige, og man har et andet og mere målrettet fokus
i dag,” fortæller Laura Schmidt-Hansen fra HR-Udviklingsafdelingen.
Rækken af initiativer til kompetenceudvikling i
Kriminalforsorgen fortsætter, og de gode erfaringer,
ideer og initiativer, de resulterer i, vil blive samlet i HRUdviklingsenheden og brugt i fremtidens udvikling.
Indsatte i Kriminalforsorgens institution Ellebæk øver høje benspark, mens capoeirainstruktør Rune Utzon-Frank kommer med
opmuntrende tilråb.
Sang og dans i Ellebæk
I institutionen Ellebæk sidder indsatte fra mange lande langt fra venner og familie
og venter på, at deres sag bliver afgjort – for manges vedkommende på at blive
sendt ud af Danmark. Sociale arrangementer er med til at hjælpe dem igennem
opholdet i Kriminalforsorgen og er samtidig dynamisk sikkerhed, der batter.
Skråt vinterlys strømmer ind i idrætshallen i Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylansøgere, Ellebæk, en kold eftermiddag i det tidlige forår.
Udenfor må man knappe frakken til, men her i salen er
folk barfodede og kun iført t-shirt og træningsbukser.
Klar til at lære kampdansen capoeira.
Fængselsbetjent Henrik Ladefoged træder frem
foran de omkring 15 indsatte, der skal deltage i arrangementet. Det er mænd fra Tunesien, Indien, Libanon
og Guinea Bissau, og Henrik Ladefoged har med vilje
udvalgt indsatte, der har siddet i Ellebæk længe. Det er
dem, der især har brug for adspredelse.
På fortrinligt engelsk introducerer han dagens
gæster, Rune Utzon-Frank og Jose Rink fra capoeiragruppen Malungos, to smilende unge mænd med bare
fødder og mærkelige instrumenter. Henrik siger også
et par ord på tysk til en af de indsatte, og tjekker, at en
anden kan oversætte det, der bliver sagt, til fransk, så
alle i gruppen forstår.
Henrik, der også er timelærer og dermed står for
mange forskelligartede aktiviteter i Ellebæk, er selv i
træningstøj:
”Vi deltager altid i arrangementerne sammen med
de indsatte. På den måde viser vi dem respekt, og det
øger den dynamiske sikkerhed.”
Arrangementer prøver han og kollegerne at lave så
mange af som muligt.
De indsatte i Ellebæk er i en anderledes situation
end indsatte i klassiske fængsler. De skal sandsynligvis
ikke blive i Danmark og har ikke brug for at lære dansk
eller andre fag, som tilbydes indsatte i andre fængsler.
De får sjældent besøg.
”Alt hvad der kan bringe dem uden for cellens fire
vægge, er de glade for,” siger Henrik Ladefoged. Men
arrangementer kræver både tid og penge. Og med høj
belægning – Ellebæk har ligesom resten af Kriminalforsorgen ikke mange tomme celler i øjeblikket – har betjentene ikke megen tid til aktiviteter med de indsatte.
Tekst og foto Via Christensen
På tværs af kultur og sprog
Capoeira er en afrobrasiliansk kampdans, som
blander musik, akrobatik, kamp, dans og leg.
Ifølge Rune Utzon-Frank er capoeira ikke en sport,
men en livsstil. Hvor end i verden man kommer
frem, kan man finde andre, der kan capoeira.
”Hvis man rejser ud i verden, har man et redskab
til at komme i kontakt med mennesker på tværs
af sprog,” siger Rune Utzon-Frank.
Rune har også undervist i capoeira i engelske
fængsler, og evalueringer her viste, at capoeira
var med til at nedsætte tegn på psykiske lidelser
hos de indsatte og til at øge deres evner til at kommunikere.
Se www.thegungaproject.dk
Ellebæks indsatte
De indsatte på Institutionen Ellebæk adskiller sig
markant fra indsatte i Kriminalforsorgens andre
institutioner. De fleste af dem er asylansøgere,
som er frihedsberøvet ifølge udlændingeloven,
for at de ikke skal gå under jorden, mens de venter på, at deres sag behandles, eller de skal udsendes. Deres eneste forbrydelse består i, at de
opholder sig i Danmark uden tilladelse.
De har helt andre problemer end andre indsatte,
som ofte kæmper med stofmisbrug, psykiske problemer og mangelfuld uddannelse. De indsatte i
Ellebæk taler ikke dansk, er langt fra deres hjemland og familie og ved ikke, hvor længe de skal
sidde inde. Nogle er flygtet fra forfølgelse og tortur.
Capoeira-instruktør Jose Rink lærer indsatte at synge på brasiliansk.
”De indsatte er ligeglade med, hvad det er, når
bare der sker noget. Så kan de slippe de bekymringer,
de ellers går og grubler over,” supplerer fængselslærer
Angela Mungal Nørskov.
”Jeg laver f.eks. banko med dem, så tit jeg kan. Det
behøver ikke koste penge. Præmien er måske en dåse
tun eller ananas. En dag lavede jeg mad sammen med
dem, hvor hver fik to æg og et pitabrød. Det syntes
de, var det bedste måltid den uge. Det var rigtig mad i
stedet for den opvarmede frysekost fra Jyderup, de får
til daglig,” fortæller hun.
God energi
Henrik og de indsatte har taget opstilling i en cirkel –
og undervisningen går i gang. Først er der opvarmning.
Mændene løber rundt, slår vejrmøller, går i knæ, drejer
rundt og sparker ud.
Rune og Jose lærer dem også at synge enkle sætninger på brasiliansk, og salen fyldes af den dumpe
rytmiske musik fra berimbauen – et oprindeligt afrikansk instrument, der består af en bue med en kalabas. De udenlandske indsatte er mere vant end danskere til fælles sang og musik, og alle synger med, så
det klinger flot.
Bagefter skal de sætte øvelserne sammen til en
rigtig opvisning. To ad gangen skiftes de til at kæmpe
med hinanden, mens alle de andre danner kreds om
dem og klapper i takt til musikken. De to kæmpende
rører ikke ved hinanden – som koreograferet dukker
den ene sig, når den anden sparker ud. Der grines meget, og mændene i cirklen klapper begejstret, når de
to i midten har udført en særlig flot manøvre.
Rune Utzon-Frank roser sine elever: ”This is what
it is all about: the smiling and the good energy. Easy!”
Den gode energi fortsætter resten af dagen, også
efter at de indsatte har sagt farvel til deres lærere
ved at synge ”Boa viagem” (god rejse) i kor højere og
højere og klappe og trampe med fødderne. Sammen
med Henrik og Angela går de nu over i skolestuen,
hvor endnu en betjent, Refik Gülsever, har lavet middag bestående af kylling i tomat med ris til. Skolebordene skubbes sammen til et stort spisebord, og snart
går snakken på engelsk, fransk, hindi og arabisk. Flere
af de indsatte mindes dansene i deres hjemland og
fortæller, at dér danser man jo, når man er glad.
Efter middagen tager de den gode stemning med
tilbage på afdelingerne. Capoeira og fællesskabet har
jaget fængselsrytmen og de tunge tanker på flugt for
en stund.
Siden sidst
Tekst Line Juel Jensen Foto Samer Abdul Rahman
Vicedirektør Annette Esdorf fortæller 60 marokanske dommere om de danske erfaringer med samfundstjeneste, elektronisk fodlænke og andre alternativer til frihedsstraf.
Kriminalforsorgen i Marokko
I april rejste vicedirektør Annette Esdorf, tidligere kriminalforsorgsleder Lisbet Heine og fuldmægtig Anne Bunimowicz til Marokko for at fortælle de
marokkanske justitsmyndigheder om alternativer til
fængselsstraf. Delegationen bestod endvidere af chef
anklager Gyrithe Ulrich og dommer Linda Lauritsen.
De fortalte om de alternativer, vi har i Danmark, om
hvilke erfaringer vi har gjort os, og hvorfor det er en
god ide at fokusere på alternativer. Så der var nok at
tage fat på for de udsendte. Der blev holdt et seminarer i Marrakesh og et i Casablanca.
”Deltagerne på begge seminarer var meget inter
esserede i at høre, hvad vi fortalte om alternativer til
fængselsstraf,” fortæller Anne Bunimowicz. ”De var
meget spørgelystne, og vi fik hurtigt gang i en god
dialog. Marokkanerne lærte meget om vores system, men man lærer jo også selv meget, når man får
spørgsmål og reflekterer over det system, man selv
kommer fra.”
Det var dog ikke altid lige nemt at forklare om de
danske alternativer.
”Det gik hurtigt op for os, hvor forskellige vores
retssystemer er. Det betød, at vi havde en ret stejl indlæringskurve og måtte justere vores oplæg løbende.
F.eks. forstod marokkanerne ikke med det samme, at
dommeren i Danmark ikke bestemmer, hvordan en
straf skal fuldbyrdes, men heldigvis var de interesserede og stillede mange spørgsmål, så misforståelserne
blev hurtigt afklaret,” siger Anne Bunimowicz.
Besøget i Marokko er et led i Udenrigsministeriets
projekt Partnerskab for dialog og reform, hvor Kriminalforsorgen samarbejder med det marokkanske justitsministerium. Marokko er i gang med en reform
af retssystemet og arbejder allerede med forslag om
samfundstjeneste og husarrest for at aflaste landets
fyldte fængsler. Til oktober skal delegationen fra Danmark holde endnu to seminarer om alternativer til
fængselsstraf andre steder i Marokko, og dermed vil
alle marokkanske dommere have haft mulighed for at
deltage. Senere skal medarbejdere fra de marokkanske justitsmyndigheder på studietur til Danmark, hvor
de skal se, hvordan de danske alternativer fungerer i
praksis.
Medarbejderens ord
Foto Jasper Carlberg
»Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde«
Tekst Xxxxxxxxxxxxxxx Foto Xxxxxxxxxxx
Rammer er nødvendige
I min hverdag på en pension består det
hårde bl.a. af straffuldbyrdelsesloven, husets
egne regler og urinprøverne. Inden for denne
kontekst skal vi udføre vores arbejde med udslusning og resocialisering – det bløde.
Men man kan ikke sige, at det hårde er dårligt og det bløde godt. Rammer er nødvendige, når man skal udføre et stykke arbejde. Det
handler så om, hvordan man forvalter de rammer. Somme tider fører en faglig vurdering til,
at man bøjer reglerne.
Vi havde f.eks. en 17-årig knægt i vores ungeprojekt for et par år siden. Han skulle egentlig kun være hos os i 2½ måned, men vi beholdt
ham i et år. Hans familieforhold var så problematiske, at vi var bange for, at det ville gå galt
for ham igen, hvis han flyttede hjem. Så aftalte
vi med kommunen, at han kunne blive boende
hos os. På det år han var her, lykkedes det os at
få ham igennem 9. klasse på en skole i nærheden, og for nylig han jeg hørt, at det stadig går
godt med ham.
Selvfølgelig skal beboerne som udgangspunkt flytte ved løsladelsen, men vi skubber
ikke nogen ud.
Et kærligt spark
Vi har nogle faste regler. F.eks. lukker pensionen klokken 23. Så låser vi dørene, og hvis man
ikke er tilbage, bliver man efterlyst hos politiet.
En beboer kan godt ringe og fortælle, at han er
kommet for sent til bussen, men hvis det sker
gentagne gange, tager vi en alvorlig samtale –
så må beboeren lære at tage en bus før.
De fleste beboere ved godt, at det at komme på en pension er en chance, de har fået, og
at de ryger tilbage i fængsel, hvis ikke de kan
overholde vores regler; men generelt har vi få
disciplinærsager.
Det ligger netop i pensionens rammer, at vi
kan møde folk på en anden måde, end man kan
i fængslet. Vi gør meget ud af at skabe gode,
tætte relationer til hver enkelt beboer. Nogle
er selvkørende og passer et arbejde. Andre
skal have meget hjælp, f.eks. til at finde ud af
at købe ind i Netto og lave mad – almindelig,
daglig livsførelse. Dem giver vi et kærligt spark!
Socialrådgiver Janne Poulsen
fra Pensionen Engelsborg.
Hold balancen!
For at sætte fokus på Kriminalforsorgens værdi – ”Kunsten
at balancere mellem det hårde og det bløde” – viser
vi i hvert nummer eksempler på, hvordan ansatte i
K riminalforsorgen bruger værdien i det daglige arbejde.
Skriv til Via på redaktionen (101vlc), hvis du selv har lyst til
at fortælle om, hvordan du klarer den svære balancegang!
Grafisk set
Tekst Via Christensen Foto H.Hank
Færre unge i fængsel
Antallet af sager, hvor børn og unge er registreret
som sigtet eller mistænkt for overtrædelser af straffeloven, er faldet. Det meddelte Justitsministeriets
Forskningskontor i marts. Faldet gælder både alvorlige
lovovertrædelser som f.eks. røveri og vold, og de mindre alvorlige lovovertrædelser, eksempelvis butikstyverier.
Den faldende ungdomskriminalitet betyder også
færre indsatte under 18 år i fængslerne og arresthusene. Tendensen begyndte i andet kvartal af 2010 og
er fortsat ind i 2011. I første kvartal af 2011 sad der i
gennemsnit 13 unge under 18 år i fængsel eller arresthus – og man skal helt tilbage til 3. kvartal 2008 for at
finde et lavere antal unge indsatte.
Det faldende belæg af unge indsatte hænger sandsynligvis sammen med, at færre unge under 18 år sigtes for røveri- og voldskriminalitet.
Samtidig er der i øjeblikket god plads i de sikrede
institutioner, hvor unge på 14-17 år varetægtsfængsles, således at de unge ikke ender i Kriminalforsorgens
institutioner.
Gennemsnitligt antal indsatte under 18 år i fængsler og arresthuse
35
30
25
20
15
10
5
Dømte
Arrestanter
1. kvartal 11
4. kvartal 10
3. kvartal 10
2. kvartal 10
1. kvartal 10
4. kvartal 09
3. kvartal 09
2. kvartal 09
1. kvartal 09
4. kvartal 08
3. kvartal 08
2. kvartal 08
1. kvartal 08
4. kvartal 07
3. kvartal 07
2. kvartal 07
1. kvartal 07
0
I alt
Udviklingen i antallet af unge indsatte under 18 år kan følges på Kriminalforsorgens hjemmeside –
www.kriminalforsorgen.dk – hvor tallene opdateres en gang i kvartalet.

Bladet Kriminalforsorgen

Transcription

Similar documents

Fængselsfunktionæren

Download: Vejledning om besøg her.

Fængselsfunktionæren

Læs hele bladet her

Læs hele bladet her

Fængselsfunktionæren

Bladet Kriminalforsorgen

nr 3 - Fængselsforbundet

Produkter til salg fra Statsfængslet i Ringe

Årsrapport 2013 - Ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen

REFERAT Forhåndsdialogmøder i Nuuk den 20. august

Langtidsafsoning og menneskerettigheder

Kirken er ikke for Guds bedste børn!

Indstilling fra arbejdsgruppen vedrørende indsattes børn.

KRIMINALFORSORGEN STATISTIK

Jedox Stat brochure.

Endelig besvarelse REU 984

Pdf-version - Folketingets Ombudsmand

Produktløsblad - Stjernholm A/S

Min far er på en lille bitte smule måde kriminel

Livshistorier og kriminalitet

Screeningsprojektet for psykisk sygdom, Kriminalforsorgen (2013)