2005 - Testrupelev.dk

4ESTRUP(’JSKOLE
)NDHOLD
!24)+,%2
&/2/2$*’RGEN#ARLSEN
$%.3)$34%39'%0,%*%3+%$%.&Œ234%"%4*%.4)DA%BBENSGAARD
$2Œ-.52ASMUS-EYER&REDERIKSEN
!5"5#5$5,%84(%'!-%-ARIE3OMMER"OYSENOG!NNE-UNK
$!&*%.$%.29++%$%).$)DA%BBENSGAARD
()2/3()-!*’RGEN#ARLSEN
3+25.%$&/2,!2-%.-IKKEL7OLD
37).').'4%34250/LE4OFTDAHL
4%342503%4).$%&2!*’RGEN#ARLSEN
6)/6%2(/,$%2)++%6/2%3+Œ2%(6),%4)$)DA%BBENSGAARD
&)+4)/.
%.-‰,+%-!.$3%2).$2).'/-"52+!/'")+).)#AMILLA.ICOLE"ITSCH
4!#453-ADS%SLUND
/,&!#453-ADS%SLUND
2%&%2%.#%2
%,%6&/2%.).'%.).6)4%2%2
%,%6&/2%.).'%.3"%3492%,3%
3+/,%+2%$3%.
(Œ*3+/,%.3"%3492%,3%
-%$!2"%*$%2%
¯2%43'!.')34)+/2$
!$2%33%2&/2¯2
!$2%33%2%&4%2¯2
%,%6"),,%$%2
+523%2
Testrup Højskoles Årsskri 2005
Udgivet af Testrup Højskoles Elevforening
Ansv. redaktør: Jørgen Carlsen
Redaktion: Ida Ebbensgaard, Lea Korsgaard, Martin de Thurah, Mikkel Carl, Anders Lihn Jørgensen og Christian Panton
Foto og grafik: Martin de Thurah, Mikkel Carl, Bjarke Buus, Erik L. Underbjerg, Katrine Friis og Lars Mogensen
Repro: Schmidts Grafiske A/S, Viby
Tryk: Uni-­‐‑tryk, Århus
&/2/2$
(%2-¯'%2.%'2).%3
Gang på gang hører man folk – herunder visse næveny ige politikere – beklage sig over, at højskolerne ikke er særlig gode til at forklare, hvad det er, der sker på en højskole. Vi fører et indforstået sprog. Vi taler om ånd, folkelighed, fællesskab, begejstring, munterhed, nærvær, ”den levende vekselvirkning”, kys-­‐‑frøen-­‐‑oplevelser og meget andet af den slags – alt sammen ting, der klinger fælt og mistænkeligt, jo mere vi nærmer os Finansministeriet. Og de e erhånden mange po-­‐‑
litikere, der ikke selv har været på højskole, stiller sig selv spørgsmålet: Er højskolen ret beset andet end en åndelig forlystelsesanstalt? – Er det statens &/2/2$
opgave at stø e institutioner, hvor mennesker ligefrem har det sjovt sammen? At have lyst til noget, at glæde sig og ligefrem have det fornøjeligt kalder på de bekymrede pan-­‐‑
derynker. Lyst og fornøjelse snerper hen i retning af noget usagligt og overfladisk, ikke sandt? Men betyder det omvendt, at jo mere man keder sig, jo mere dybt og alvorligt er det, man beskæ iger sig med? Det kan vist alle se, er en temmelig absurd betragtning.
Tag nu ordet ”studium”. Ordet er latin og betyder faktisk ”iver, interesse, lyst”. De gamle vidste godt, at det inderst inde er lysten, der driver værket. Hvor lysten stivner, indfinder ked-­‐‑
somheden og ligegyldigheden sig, og den fører med statsgaranti ikke de store resultater med sig – heller ikke selv om staten faktisk er garant for uddannelsen. Kendsgerningen er vel kort og godt, at alle store kulturelle præstationer er udsprunget af det modsa e af kedsomhed: lyst, lidenskab, interesse, engagement: Homer, Shakespeare, Bach, van Gogh, H.C. Andersen, Kierkegaard. De har vel ikke ligefrem kedet sig til deres værker?
Bag begreber som lyst, kedsomhed, glæde, alvor og engagement ligger nogle livsfilosofiske synspunkter, som nok er en overvejelse værd. Lad os gå til en af de helt store filosoffer: K. E. Løg-­‐‑
strup, som vi her på Testrup har fejret i anledning af 100-­‐‑årsdagen for hans fødsel. Løgstrup er kendt for sin eminente evne til at stille skarpt på menne-­‐‑
skets eksistensvilkår, herunder ikke mindst vores forhold til glæden. Det er for ham at se bestemt ikke forkert, endsige syndigt at opsøge glæden og munterheden i tilværelsen. Tværtimod, hævder han. Vores livs største og alvorligste forsyndelse er, at vi ikke glæder os. ”Vi går det glædelige forbi, ænser det ikke, er for optagne af de tvungne og kredsende tanke-­‐‑ og følelsesbevægelser ...Vi gider ikke glæde os, og det tror vi gør ingenting. Men det er dødssynd. Måske mere end noget andet spolerer vi vort eget og hinandens liv ved manglende glædesevne. Det glædelige agter vi ikke for glæden værd”.
Løgstrup siger med velberådet hu ”vi” for ikke selv at lyde for frelst. Gang på gang fristes vi til at svigte glæden og vende den ryggen i misforstået selvoptagethed. Vi går glæden forbi og berøver os selv og hinanden livets kostbare ska e. Javist. Og det er trist, når det sker. Men når det er sagt, bør det også siges, at bil-­‐‑
ledet bør nuanceres. For der findes steder, hvor glæden har bedre vilkår end andre steder. Et af de steder, hvor glæden ikke bare findes, men ligefrem stortrives er netop højskolen. Det vidste Løgstrup bedre end de fleste. Han var en af de moderne tænkere, som havde øje for højskolens enestående kvaliteter og forstod at værdsæ e dem. For ham er højskolen et opmærksomheds-­‐‑
rum og besindelsessted. På højskolen samles folk i en fælles glæde over det under, at vi er tilstede i denne verden og har fået livet udleveret til brug. Højskolen er en organiseret protest med glædes-­‐‑
løsheden og ligegyldiggørelsen af livet. Jamen, hvor kommer den glæde så fra?
Det er, hvad man kalder et godt spørgsmål.
Hvad tror du selv?
*Œ2'%.#!2,3%.
&/234!.$%2
&/2/2$
$%.3)$34%39'%0,%*%23+%
$%.&Œ234%"%4*%.4
3+/,%.3"%3492%,3%(!2&/2%4!'%4%4-!2+!.4'%.%2!4)/.33+)&4%)34!24%.
!&/6%2,/$!..%-%44%"/250*%.3%.&/2-!.$30/34%.4),&/2$%,&/2
%3+%2!5%2&2!.+v3%,6&Œ,'%,)'+5..%*%'&92%*Œ2'%.v3)'%2$%..9%&/2
-!.$)$%44%$/""%,4).4%26)%7!&)$!%""%.3'!!2$
Ingrid Kaae var godt kno en den sommerdag i 1969. Forstanderinden for Testrup Højskole troede, hun havde fået ordnet tingene på forhånd, så hendes personlige favorit til Elevforeningens bestyrelse ville vinde valget på generalforsamlin-­‐‑
gen. Men tingene var ikke gået, som hun havde forestillet sig. I stedet for havde 90 gamle elever fra det hold, som lige havde forladt skolen fra for-­‐‑
årsholdet 1969, ro et sig sammen og havde stemt deres kandidat ind. En purung sygeplejerskeelev ved navn Anne Me e Borup Jensen. Ingrid Kaae var mere end skeptisk over for pigen.
Men de to skulle få et rigtigt godt forhold. For Anne Me e Borup Jensen skulle vise sig at være et særdeles stabilt kort for Testrup Højskole. Siden 1969 er hun kommet til samtlige elevmøder – undtagen ét, da hun skulle føde samtidig. I 1979 kom hun også i skolens bestyrelse, og blev valgt til formand i 1990. Det fik en ende i januar 2005. Til det første møde i den nye bestyrelse var punktet ’Konstitu-­‐‑
tion’ skrevet på dagsordenen. Det plejer det ikke at være – det plejer at være givet, hvem der tager formandsposten. Forud havde Anne Me e på et elevmøde givet udtryk for, at hun anså Eske Rauer Frank for at være en passende kronprins til at overtage e er hende. På de e møde gjorde hun alvor af det og trådte tilbage som formand.
Nu er det Eske Rauer Frank (f. 1973), der sidder for bordenden. Han leder mødet og han samler trådene undervejs. Han kommer stadig til elevforeningens arrangementer, for eksempel har han de sidste mange år været en fast bestand-­‐‑
del af augustkurset, hvor han er kendt for at dele opvasketjanser ud – eller stævnemøder med Ken, som han gerne kalder det.
$/""%,4).4%26)%7
$%.'!.'$%26!2%+3!-%.0¯4%34250
Anne Me e Borup Jensen (f. 1949) kommer fra Hørning-­‐‑kanten, kun 12 kilometer fra skolen. Hun kom til Testrup som led i sin uddannelse som sygeplejerske. ”Forskolen i Højskolen”, hed det, og en søndag i 1969 tjekkede den 19-­‐‑årige Anne Me e ind på Testrupvej. Skolen så anderledes ud dengang: Hvor der i dag er dramalokale i Vesterhus, var der dengang demonstrationsstue, hvor de kommende sygeple-­‐‑
jerskeelever lærte at rede senge Også skemaet var anderledes: Der stod fysik, kemi, anatomi og fysiologi på skemaet. Og ele-­‐‑
verne blev testet i deres sundhedsfaglige kom-­‐‑
petencer. Der var altså eksamen på skolen: Om a enen læste eleverne lektier, og hver lørdag blev eleverne testet i deres færdigheder.
”Hverdagen bar præg af, at man vidste, at man skulle præstere noget, inden man kom her-­‐‑
fra”, siger Anne Me e.
Det gjorde weekenderne også: Skolen stod stort set tomt, for ikke alle kom for at holde høj-­‐‑
skole med hinanden. Forskolen var en obligatorisk del af uddannelsen, og derfor forlod folk også skolen igen i fritiden.
”Jeg var nok ikke kommet på højskole, hvis det ikke var fordi, at jeg skulle være sygeplejer-­‐‑
ske”, siger Anne Me e.
Anderledes med Eske, hvis forældre mødte hinanden på Askov Højskole:
”Det har ligget i kortene, at jeg skulle på høj-­‐‑
skole”, siger han.
Han tog af sted inspireret af Testrups ”ånd og tanke”, selv om han indrømmer, at han måske udtrykker det lidt ’jørgensk’ i dag. Inden ophol-­‐‑
det var han en tur i Tyskland for at arbejde med narkomaner, og han var nødhjælpschauffør i det tidligere Jugoslavien. I 1996 startede han som elev på forårsholdet. En vis Elin Vestergaard viste ham på plads nede i Sorgenfri, foreløbig virkede alt godt, for Elin var flink. Men Eske rynkede godt nok panden, da han sa e sig på plads i Foredrags-­‐‑
salen for første gang: Han lagde nemlig mærke til en lærer, som havde sat sig godt til re e i sit lilla Hummel fritidssæt. ”Åh nej, tænkte jeg, det er sådan en idrætslæ-­‐‑
rer, der sidder der”, siger Eske, der senere lærte læreren godt at kende som filosofilæreren Peter Aaboe Sørensen. Eske er politibetjent – og en bedre en af slag-­‐‑
sen, fordi han har gået på højskole, mener han. Det er en respekt for mennesker og et tålmod. Under en aktion på Christiania fik han på en helt anden konkret fremvist, hvad han har lært på højskolen: Et hold tilbageholdte christiani er be-­‐‑
gyndte at synge ”Kringsa av fiender”. Desværre kunne christiani erne kun de første to linjer, og så tog Eske over og fortsa e sangen. Han kunne godt teksten.
”Men det er altså lidt svært at synge med visi-­‐‑
ret nede”, konstaterer Eske.
%2.%336‰2%34%"%3,54.).'
I det daglige er det forstanderen – altså i øjeblikket Jørgen Carlsen – der er øverste mand, når der skal træffes beslutninger.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for økonomien, for undervisningen og for ansæ else af forstanderen. Men det er vigtigt for skolen, at bestyrelsen kan træde i karakter, hvis det bliver nødvendigt. Bestyrelsen er nemlig formelt forstanderens chef, og bestyrelsens vigtigste opgave er at an-­‐‑
sæ e forstandere. Og om nødvendigt også at fyre $/""%,4).4%26)%7
v(6)3)++%-).$!44%2(!6$%6‰2%4')&4
(!6$%*%''%2.%3%4%3+%3/-36)'%23Œ.v
en forstander. Og det er også sket i Anne Me es tid. Midt i 1980’erne må e skolens bestyrelse træde i karakter:
En a en ringede skolens revisor rundt til med-­‐‑
lemmerne af bestyrelsen og fortalte, at han havde fundet uregelmæssigheder i regnskabet. Om Anne Me e vidste det, nej, det gjorde hun så sandelig ikke. Der var tale om finere detaljer i regnskabet, som hun ikke havde en chance for at opdage.
Men dere er rullede bolden. Bestyrelsen må e tage en ekstremt svær beslut-­‐‑
ning. Der blev holdt maratonmøder, som startede klokken 19 og slu ede klokken 2.30. Skolen stod i en svær situation, for samtidig strammede økono-­‐‑
mien, og på få år var elevtallet dykket markant. En a en mødtes bestyrelsen inde i Århus på et advokatkontor. Bage er var konklusionen klar. Bestyrelsen havde vedtaget at afskedige den daværende forstander. Samtidig havde Testrup Højskole nåede et bundpunkt: Det kunne også ses i spisesalen, hvor $/""%,4).4%26)%7
de 12 elever på e erårsskolen 1986 rykkede sam-­‐‑
men i et hjørne af spisesalen. Der var faktisk så god plads, at valgmenig-­‐‑
hedspræst og tidligere forstander Holger Knudsen kunne have sit konfirmationshold boende på sko-­‐‑
len en weekend. Med på turen var konfirmanden Eske Rauer Frank, der faldt og slog sig så meget, at pedellen Jens Kristian må e køre purken en tur på skadestuen. Skolen var på hælene. Lærerne må e selv stå for rengøringen for overhovedet at få tingene til at hænge sammen.
”Det var en svær tid. Men lærerne kæmpede en brav kamp for at holde skuden i vandet”, siger Anne Me e. De økonomiske problemer viste sig at være langt større end først antaget:
”Hvis ikke banken havde givet en kredit på 600.000, så var skolen lukket”, siger hun.
En sejlivet anekdote fortæller, at den daværen-­‐‑
de formand for skolens bestyrelse, Søren Rasmus-­‐‑
sen, må e pantsæ e sine køer for at få overtalt banken til at låne skolen flere penge – den maner Anne Me e dog i jorden. Den næste store opgave for bestyrelsen var at finde en ny daglig leder.
”Vi havde brug for en forstander, der kunne slå i bordet og sige, hvor skabet skal stå”, siger hun.
En af ansøgningerne kom fra institutbesty-­‐‑
reren på Idehistorie på Århus Universitet, en vis Jørgen Carlsen. En fuldstændig enig bestyrelse ansa e ham. And the rest is history, kunne man tilføje. Jørgen Carlsen fik re et op på både elevtal, økonomi og renommé.
"%3492%,3%.35"%(!'%,)'34%/0'!6%
At hyre og fyre forstanderen er altså den ultima-­‐‑
tive opgave for bestyrelsen. Det er beskidt arbejde, fordi det er personspørgsmål. Men her er det nød-­‐‑
vendigt for en bestyrelsesformand at kunne hæve sig over snævre personinteresser og se samlet på skolens bedste. Også selv om det skulle gøre ondt. Det er den nye formand Eske Rauer Frank også klar over:
”Selvfølgelig kunne jeg fyre Jørgen. Men da kun, hvis det var absolut nødvendigt. Og jeg håber aldrig, at jeg kommer i den situation”, siger Eske Rauer Frank, der har den varmeste tiltro til, at Jørgen Carlsen er den helt rigtige mand for Testrup Højskole i dag. ”Men selvfølgelig ville jeg kunne gøre det. Hvis jeg ikke kunne tage det sure med og være bussemand, så skulle jeg ikke være formand”, siger han – men understreger i samme åndedrag, at det er en beslutning, der vedrører hele besty-­‐‑
relsen. Testrups bestyrelse har tradition for meget kollektiv ledelse, og Eske har tænkt sig at følge samme linje som Anne Me e har lagt.
”Hun har været tovholderen. Hun er ikke no-­‐‑
get magtmenneske: Hun har givet plads og givet igen med stor ansvarsfuldhed over for skolen – for eksempel, da hun var med til at ansæ e Jørgen”, siger Eske.
$/""%,4).4%26)%7
v$%4%2!,43¯,)$436‰24!439.'%-%$6)3)2%4.%$%v
Og selv om Testrup i dag kører godt, er der stadig behov for en vågen og visionær bestyrelse, som kan sikre udadtil, at de rigtige overordnede beslutninger bliver truffet.
”Jeg håber, at jeg kan blive ved med at bidrage til, at Testrup fortsæ er som en levende højskole, og at vi kan lave god og a raktiv højskole”, siger Eske. -­‐‑ Hvis du nu fik 20 millioner kroner i hånden, hvad ville du så bruge dem til?
”Jeg kunne godt tænke mig at få ombygget spisesalen, så den bliver større, og så vi får en egentlig elevsamlingsstue. Og så kunne jeg godt tænke mig, at der var lidt flere muligheder for at røre sig fysisk. Og bedre forhold for drama”, siger Eske, der medgiver, at Testrup Højskole i dag ikke ligefrem er en arkitektonisk pryd.
Anne Me e drømmer med: Hun foreslår at sløjfe hvert tredje værelse i Vesterhus for at lave værelser med eget bad og toilet. Det er blandt andet meget e erspurgt på sommerkurserne. medlem.
”Eske har meget stor indsigt i skolen, og så ser jeg ham som en bundsolid ung mand”, siger Anne Me e om, hvorfor hun pegede på ham.
”Hvis ikke min da er havde været gi , havde jeg gerne set Eske som svigersøn”.
Anne Me e er valgt af elevforeningen på et mandat, som skal besæ es af en person, der var elev under sygeplejersketiden, og som stadig er aktivt udøvende sygeplejerske. Og den sort bliver der i sagens natur stadig færre af, her 30 år e er, at Testrup endeligt ski ede fra sygeplejehøjskole til almen højskole i 1975.
”Det mandat, jeg sidder på, burde sle es, for der er jo ikke nogen til at tage over. Vi ville jo ikke kunne finde nogen”, siger hun.
Men det kræver en vedtægtsændring, og det er ikke sådan lige at gøre. Derfor lover hun også at varsle sin afgang fra bestyrelsen i god tid. Og tilføjer:
”Man kan godt sige, at jeg er Testrups sidste sygeplejerske”.
).'%.6),*%4),-!'4
Anne Me e bliver foreløbig i bestyrelsen. Hun ser intet underligt i at sidde der nu som menigt $/""%,4).4%26)%7
/03,!'/03,!'-!24).
(!2$5%4/03,!'4),-)'-!24).
/0'!6%.,Œ$3+2)6%.4%+34/-5,)'(%$+/.+522%#%.
",%65$3+2%6%4!&3/#)!,)34)3+&/,+%0!24)",!.$4
%,%6%2.%0¯3+2)6%,).*%.)./6%-"%202)3%.6!2
0¯+2/.%2&/2-!.$%.&/2$/--%2+/-)4%%.
6!2+)234%.4(/250/'6).$%2%.",%6#!-),,!.)#/,%
")43#((%2%2n-%$!00,!53–(%.$%3")$2!'
%.-‰,+%-!.$3%2).$2).'/"52+(!/'")+).)
Det er først på sommeren – derfor ligger kvinder-­‐‑
ne i haverne på begge sider af villavejen Danmark. Han bor på højre side af Danmark, i et glashus med sin kone. Der er kun en side af Danmark i hans liv. Om lidt skal han levere mælk til den anden side. Der er kun en kvinde i hans liv. Det er hans kone. Om lidt skal han levere mælk til en anden kvinde. Danmark har ved en vejafstemning igen indført idyl på flasker, og selvom han egent-­‐‑
lig er overkvalificeret, tiltaler det ham. Der er no-­‐‑
get hæderligt over det. At gøre noget godt for de andre, det er vigtigt, synes han. I hans ansæ el-­‐‑
sespapirer har han skrevet under på, at ”mælk er en menneskeret”. Også for burkha-­‐‑beboerne. Han ved det, og hans kone ved det, og mens hun bar-­‐‑
berer sig i venstre armhule, siger hun, at det da er forfærdeligt undertrykkende. Skal kvinden pak-­‐‑
kes væk bag en burkha bare for at behage manden – eller for netop ikke at behage manden? Det er da vældig gammeldags. Sådan en kvindeundertryk-­‐‑
kelse har de jo heldigvis gjort op med på denne side af Danmark. Og hun går da ud fra at selv kvinder i burkha ønsker frihed? Hun stopper op og kigger på ham. Er han ikke enig? Hun har lige barberet sine ben og fortsæ er arbejdet i højre armhule. Bøjet frem over vasken, for åben dør, nu de alligevel kender hinanden så godt. Hun tillader sig det, for hun tror, at de elsker hinanden. Hun skyller og tørrer den gla e armhule. Han lægger sig på knæ og kysser hendes gla e ben, fordi han elsker dem, og fordi det i situationen nærmest forventes af ham. Om lidt ligger hun i haven med sine bare bryster, og han ville slå græsset omkring hende, hvis ikke han skulle på arbejde. Så, nu er han kommet på arbejde, mælkemanden, og han klimter på klokken under påskud af, at sådan gør en mælkemand. Han ville gerne have fløjtet, men lærte det aldrig som barn, og nu som voksen er det utæn-­‐‑
keligt at lære noget nyt. Derfor klimter han med klokken i stedet – som kompensation. Det er hans første dag på jobbet og han træder roligt i pedalerne, så mælken ikke skummer. Han har lært hvordan på et kursus i mælkelevering.
Det er en god følelse at cykle med mælk. Han ville ønske, at han havde prøvet det i en tidligere alder. Mens han cykler, glæder han sig over at Danmark er en vej, hvor ingen er bundet af noget, hverken fortid, fremtid, undertrykkelse eller tøj. Selv om vinteren springer kvinderne ud i bart skind på plakaterne bag stoppestedernes plexi-­‐‑
glas. For tiden ligger en kvinde på ryggen med åben mund. Da han cykler forbi, hører han hende -‰,+%-!.$%.3%2).$2).'
stønne, med en cowboyhat på hovedet. Hendes lange livlige hår hænger frit over hendes fyldige bryster. Hun ligger der hele dagen, mens busser og folk kører forbi hende. Burkha-­‐‑beboerne bor på den anden side af vejen Danmark. Han har aldrig været der. Som barn fik han måske aldrig lært at fløjte, men man fortalte ham, at det at krydse en vej kan være en alvorlig affære. Man skal være klædt på til det og i vin-­‐‑
terhalvåret have reflekser på, så andre ser en. Og så er det alligevel farligt, hvis man ikke også har lært at se sig selv for og tage højde for andre. Nu som meget voksen har han glemt formaninger fra fortiden. Nu har man fortalt ham, at ”mælk er en menneskeret”. Før han cykler over vejen, når han lige at overveje, om de mon drikker halalmælk. Det kan blive et problem. Han har kun alminde-­‐‑
lig let og sød. Bare han ikke fornærmer nogen. Han parkerer cyklen på fortovet. Tjekker endnu engang bestillingslisten. Jo, det stemmer. Fire let til Danmark nr. 96. Så ringer han på. Private grund: hans kone har sagt, at han skal gøre noget. Officielle grund: For at sikre sig at mælken ikke står uopdaget og bliver sur på en ellers yndig vej. Han banker og tiden går. Han banker igen. En blå burkha med guldkanter åbner døren. Så er der mælk. Han smiler overbærende. Selvfølelig er hun hjemme. Hun smiler, han kan se det gennem det tynde slør. Det havde han aldrig forestillet sig. Men hendes mand har vel givet hende lov til at lade som om. Der er noget sårbart over hende, synes han. Han får lyst til at bære hende, til at redde hende. Hun har varme øjne, og han smiler igen -­‐‑ et mere ægte smil. Så bærer han de tomme flasker tilbage til cyklen. -‰,+%-!.$%.3%2).$2).'
Derhjemme i glashuset ligger konen klar på sengen med maven trukket ind. Hun lægger op til sex. Han lægger op til at lade være. Sæ er sig i stolen ved siden af. Hun forstår ham, de kender jo hinanden. Hvordan gik dagen mon? Og hvordan var de på den anden side? Han renser sine negle og siger, at han så en kvinde i en burkha smile. Han havde altså forsøgt at gøre noget, men hun havde smilet, som om intet var galt, selvom det selvfølgelig dårligt kunne passe.
O e har de øvet sig foran spejlet sammen, og nu smiler konen også det overbærende smil og siger, at det nu er synd for den kvinde. Og også skammeligt, at hun ikke selv kan se uretfærdighe-­‐‑
den, at hun ikke har lov til at udvikle den selvbe-­‐‑
vidsthed, det kræver. Det er synd og skam, at hun ikke selv kan indrømme det. Det kunne jo være, at det hjalp lidt. Man holder op med at være offer, så snart man ved, at man er det. Så er det til at arbejde sig ud af. Hun har læst om den slags. Men man skal selv ville se det, og ingen kan hjælpe en, hvis man ikke selv vil hjælpes. Og hvorfor de sådan uden videre lader sig undertrykke, ja, det forstår hun ganske simpelt ikke, og imens tænder han ernsynet. Tomme flasker, mælk på dåse. Mælk til damer. Undertryk i dåser, undertryk af damer. Det hele roder sammen, og i tv viser de en besynderlig udsendelse. Om kvindens krop klædt i tøj. Et hidtil uudforsket område. Så falder han i søvn. Det er nemmest sådan.
Han vågner med et tæppe af flæskesteg over sig. ”Værsgo”, siger konen, og stemmen når ham gen-­‐‑
nem den trygge du af mad. Hun har tænkt, og de må gøre noget. Om han ikke er enig? Man kan ikke bare se til, mens den slags forfærdeligheder udspiller sig for øjnene af en. Fordi man selv er for svag til at råbe op, netop fordi man er det, er det vigtigt, at man stadig bliver hørt. Så må andre tale ens sag, til man selv kan tale den. Og som kvinde vil hun ikke acceptere den tendens til stiltiende accept af den kvindeundertrykkelse, som foregår lige på denne vej. Hvis de tror, at de kan slæbe det nedladende kvindesyn ind på deres vej, hvor hen-­‐‑
des børn skal lege og vokse op som selvstændige kvinder. Hun understreger det, ved at gentage det ... men vi kan selvfølgelig ikke forvente, at de andre er lige så bevidste som os. De har jo ikke samme fortid med frigørelse, og det er vigtigt, at det kommer fra dem selv. Men man kan guide. Sagen er ganske klar: Han må tilbyde sin hjælp, gøre noget og velbekomme. Hvis han vil være så sød at stille resterne i køleskabet, hun skal selv ud at løbe? Bikinien bliver jo ikke større.
Og bikinien bliver ikke større, selvom et år er begyndt at gå. Mælkemanden har cyklet længe og gør det stadig, selvom det er koldere. Når han står på den anden side, foran den blå burkhas hus, har han lært at smile ægte. Nogle gange prøver han at fløjte, selvom han ikke plejer at fløjte. På fortovet stiller han sin cykel. På det sidste er han begyndt at låse den. Man ved jo aldrig, hvor lang tid det vil tage at levere mælken. Han ringer på. Hun smiler til ham og siger, at hun har lavet te. Der er noget hun gerne vil snakke med ham om. Vil han have en kop? Han nikker og forstår og får med det -‰,+%-!.$%.3%2).$2).'
samme en højtidelig mine om munden. Øjeblik-­‐‑
ket er kommet, hvor hun åbner sig for ham. Hvor hun har brug for ham. Han får næsten tårer i øjnene over sig selv og bliver så højtidelig, at han tre gange tørrer skoene af, selvom det er som-­‐‑
mer og ganske tørt udenfor. Til sidst bliver han så befippet, at han ender med at tage skoen helt af. Nu sidder han i stuen i strømpesokker. Han venter på, at hun kommer tilbage med en sukker-­‐‑
knald og siger, at nu forlader hun sin mand. Om han kan hjælpe hende ud af sit fangenskab, hun har jo aldrig prøvet sådan at være fri før? Hun er nærmest a ængig af hans hjælp. Udelukkende hans hjælp – han bor jo på den anden side. Og ved noget bedst. Han smiler og piller ved bordbenet og bliver igen bevæget helt ned i underlæben. Hvis hun nu er genert og pinlig berørt over situa-­‐‑
tionen, vil han nikke forstående og give hende tid til at finde formuleringerne frem. Det er vigtigt, at nogen hører på dem, der ellers aldrig har noget at skulle have sagt. Så kommer hun tilbage fra køkkenet, og alt er som han forestillede sig det. Hun har en sukker-­‐‑
knald i den ene hånd, og pludselig ved han med sig selv, at de e øjeblik er stort. Det er større end noget andet stort! For altid vil han huske det! Han vil ... invitere hende til at bo hos dem, hvis hun ikke har andre steder at tage hen. Eller han vil ar-­‐‑
rangere, at hun kan bo i hans søsters sommerhus. Og han føler sig stolt over at være det udvalgte (!.6),,%'%2.%(!6%&,Œ*4%4-%.,‰24%$%4!,$2)'3/-"!2.
/'.53/-6/+3%.%2$%454‰.+%,)'4!4,‰2%./'%4.94
vidne til de e store skridt. Han su er på suk-­‐‑
kerknalden og forsøger at ly e, se afslappet ud, mens han overvejer at skrive et indlæg til avisen med denne solstrålehistorie. Der er håb. Vi kan mødes og finde forståelse for hinanden! Hvis bare flere fra hans egen side af Danmark gjorde som ham... Så siger hun besynderlige ord, og nogle hår rejser sig på hans håndryg. Hun ved, at det er vovet, men der er noget, hun godt vil vise ham. Hun fører sine hænder ind under burkhaen. Han umrer med at få sukkerknalden ned i teen. I en fremmed stue bliver han klar over, at han overvæ-­‐‑
rer en kvindes forvandling. En svaneunge bryder gennem sin skal for øjnene af ham. Han når at tænke, at han ikke vil kigge uhæmmet på hende Hun skal føle, at hun trygt kan forvandle sig, i sit eget tempo. Tillid. Der skal være tid til at vænne sig til det. Nu får han rigtige tårer i øjnene over hans egen medmenneskelighed. Situationen er sær-­‐‑
deles smuk. I et fumlet forsøger på at række ud mod hende, vælter han det tynde te-­‐‑stel. Det klirrer mod marmorbordet. Han kigger ned. Nu ryster hans højre ben. Da han kigger op igen, har hun trukket et stykke papir frem fra burkhaen. Hun kigger forskrækket på ham, så på teen på marmorbordet. Det skal han bestemt ikke tænke på, hun kan hente en klud. Papirerne lægger hun ved siden af ham på sofaen. Han læser teksten. SÅ ryster begge hans ben. Hun har en mening, og hun vil gerne, at han skal skrive under på den. Det er der andre, der har gjort. Hendes mening hedder ”Bevægelsen mod bikini og bare bryster”. Nu står hun i stuen igen og siger, at hun synes, at det er forfærdeligt undertrykkende. Om han ikke er enig? Har han i øvrigt set kvinden ved bus-­‐‑
stoppestedet? ”Bevægelsen mod bikini og bare bryster” har flere gange forsøgt at hjælpe hende, men hun vil ikke fly e sig fra sin plads under ple-­‐‑
xiglasset. Hun har ellers forsøgt at fortælle hende, at kvinder ikke kun er til for at behage manden. Nogle gange har man brug for hjælp til at se sin selvbevidsthed i et andet lys. Sukkeret sæ er sig fast i hans hals, og han får sorte prikker for øjnene. Så styrter han ud af døren.
Udenfor hælder Danmark fælt til siden. Mælke-­‐‑
manden skal tage sig i agt, så han ikke suser over styret og slår fortænder og idyl itu midt i det store kryds på Danmark. Begge hans ben ryster stadig, og han slingrer og overvejer slet ikke længere at træde roligt i pedalerne. Så er det sommer igen og de har bygget hegn igennem Danmark, så ingen nogensinde siden skal skade sig selv i krydset mellem den ene og den anden side. Det er så stille nu, hvor ingen snakker sammen. Man kan høre mælkemandens klimten fra sidste år, og slet ingen forsøger sig med at fløjte ...
-‰,+%-!.$%.3%2).$2).'
%&4%2¯230!4%.40¯3!-&5.$%435$6)+,).'%2(6%2+%.(Œ*
3+/,%%,,%2&!'"%6‰'%,3%.)34!.$4),!4&/2-5,%2%.9%-¯,/'
)$%%22!3-53-%9%20%'%20¯!46)$%.33!-&5.$%4)$!'34),,%2
/3/6%2&/25$&/2$2).'%23/--!.',%2,Œ3.).'%23¯(6/2&/2)
!,6%2$%.')6%2$%4/"%6‰'%,3%2)++%$%2%3"5$-%$0¯6%*%.
$2Œ-.5
Arbejderbevægelsen og højskolebevægelsen har begge sejret af helvede til. Det er et faktum, få betvivler; men den faglige organisering og højskolerne deler mere end sej-­‐‑
ren. De to bevægelser har fra henholdsvis byen og landet formet den skandinaviske velfærdsmodel og i særdeleshed den danske – en model, der førte Danmark ind i det 21. århundrede som et af verdens mest lige, oplyste og demokratiske samfund med noget nær den bedst uddannede befolkning. Fælles for arbejder-­‐‑ og højskolebevæ-­‐‑
gelsen var i sin tid også, at deres samfundsforandrende virke kan betegnes som ’stille revolutioner’ inden for rammerne af nationalstaten – en strategi, der må betegnes som en af historiens mest effektive.
I dag er de to engang så magtfulde bevægelser på randen af opløsning – opløst af egen succes. De to mastodonter har en historisk krise til fælles, og i begge lejre er behovet for at finde, genfinde eller genopfinde et nyt projekt presserende. Fag-­‐‑
bevægelsen mister dag for dag medlemmer, højskolebevægelsen mister år for år elever, og halvårligt må en højskole dreje nøglen om. Fag-­‐‑ og højskolebevægelsen har begge mistet deres projekt – eller re ere er fordums mål og vision i dag indsti et som herskende orden: 3-­‐‑partsforhandlingerne og statsfinansierede højskoleophold, velfærdskommissioner og højskoleudvalg, arbejdsløshedsunderstø else og 9-­‐‑års skolepligt. Samfundsforandringernes mest markante og vedholdende stemmer har smidt ideologierne (og ideologerne) ud og ersta et strategien om ’stille revolutioner’ med høringssvar. Der er behov for et kursski e. Rasmus Meyer (f. 1982) gik på Testrup Højskole i foråret 2004. Han studerer samfundsfag på Roskilde Universitetscenter og er tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Igennem det 20. århundrede var de to be-­‐‑
vægelser båret af en drøm og befolkningens tilslutning. Drømmen var oplysning, lighed og demokrati – befolkningen stø ede op som elever og medlemmer. Men når drømmen forsvinder og opbakningen fader ud, når bevægelserne opløses i egen succes, når samfundsvisionen indsti es som orden – hvor skal bevægelserne så hen? LuKkes ned eller genoplives? Skismaet er ikke overraskende eller nyt. Dis-­‐‑
kussion har været fli igt i gang på højskoler og i fagforeningslokaler. Vi ved, at det rigtige svar på det rigtige spørgsmål giver den rigtige løsning. Spørgsmålet, der giver genlyd i de to bevægelser er rigtigt, og fantasiløse svar er der nok af: Måske skulle man sænke kontingentet? Måske skulle vi satse på eksamen? Måske skulle vi lade os inspi-­‐‑
rere af MTV? Måske er det vores image? Måske er i ring! Bevægelsernes mål stod lysende klart i det 20. århundrede: oplysning, muligheder og demokrati. I dag er det uklart, endda også for os selv, hvad bevægelserne drømmer om. I praksis betyder de e, at både fag-­‐‑ og højskolebevægelsens projekt bliver selvrealiseringen og egoismen, vo-­‐‑
res nye mo o er ’vi danner din succes’, slagordet på plakaten er ’vær solidarisk med dig selv’, vores reklamemand rådede os til at satse på ’vi gør dig stærkere’. Men kritikken er o est le ere at formulere end anvisninger til, hvilket projekt, højskoler og fagforeninger i fællesskab skal arbejde for. Den kække vil spørge om behovet for små og stille revolutioner i dag er udtømt, nu hvor vi trods alt er nået toppen. Men nej, der er brug for et nyt pro-­‐‑
jekt – ikke for bevægelsernes, men for samfundets skyld. Såmænd.
"%6‰'%,3%2$%23‰44%23)'3/--¯,!4!$-).)342%2%$Œ2
det bare ungdommen? Men det rigtige svar ligger begravet et helt an-­‐‑
det sted. Et sted, hvor kun få tør grave. For graver du dér, går det op for dig, at svaret ikke handler om os. Det handler ikke om højskolerne eller den faglige organisering, det handler ikke om MTV el-­‐‑
ler dagens ungdom. Det rigtige svar på det rigtige spørgsmål er, at vi på ny skal lancere drømmen om et bedre og smukkere samfund. Shu-­‐‑bi-­‐‑du-­‐‑a gav i en sang den måske mest præcise betegnelse for de store bevægelser si-­‐‑
tuation: ”Jeg har endelig nået toppen, mor. Hva’ fanden skal jeg egentlig her?”. Har man ikke et mål, kommer man let til at gå i ring. Og vi går $2Œ-.5
Det, som universiteternes konger og erhvervs-­‐‑
livets guruer kalder for ’videnssamfundet’ og ’globaliseringen’, stiller mennesker i hele verden overfor udfordringer, som skriger på svar. Svar som bevægelserne på en og samme tid skal ud-­‐‑
forme og være redskab for.: ▪ Vikararbejdere og projektansa e vinder frem, stadig flere mennesker i vores samfund e erla-­‐‑
des uden sikkerhed og tryghed i hverdagen, den økonomiske ulighed er galoperende i sin vækst: Er borgerløn svaret?
▪ Den fremtidige produktion bliver (i høj grad) vidensbaseret – denne kendsgerning til trods, får kun 75% af en ungdomsårgang en ungdomsud-­‐‑
dannelse: Bør målet ikke være 100%? ▪ Globaliseringen kaster mennesker verden over ud i konkurrence med hinanden, i et ’race to the bo om’. Konkurrencen har tabere – det ses i de enkelte lande med udstødt og marginaliserede, det ses i global optik med hungersnød og uretfær-­‐‑
dighed: Hvorfor er svaret ikke samarbejde om et internationalt velfærdssamfund? ▪ Det danske samfund polariseres, etnisk op-­‐‑
rindelse og social status afgør hvor i landet vi bor, hvordan vi klarer os i skolen og hvem vi er kære-­‐‑
ster med: Burde vi ikke bo, gå i skole og kysse på tværs af klasser og etnicitet?
▪ I ’videnssamfundet’ bliver know-­‐‑how, ideer og kreativitet udgangspunktet for jobskabelse og for den enkeltes jobmuligheder: Hvorfor satser vi ikke massivt på vidensdeling, opensource og gratis uddannelse og e eruddannelse?
▪ Når vores hverdag a ænger af internatio-­‐‑
nale bevægelser i økonomien og beslutninger i EU, må det undre at ingen ved, hvad der sker i Bruxelles. Ingen tvivl om, at økonomiens og politi-­‐‑
kens internationalisering nødvendiggør koordine-­‐‑
ring som EU: Hvorfor er EU ikke indlandsstof?
▪ En reaktionær kulturkamp sigter mod at lukke munden på de anderledestænkende -­‐‑ Christiania, den fri ungdomsuddannelse, statens pædagogiske forsøgscenter: Bør frirummene og de anderledestænkende ikke hyldes som livgivere og inspiratorer? Hvert minut dør 21 børn af sult – det er 30.000 døde børn om dagen. I verden sulter 815 millioner mennesker dagligt. USA bruger 490 milliarder $ om året på militære udgi er, vesten bruger samlet 70 milliarder $ på ulandsbistand: Burde vi ikke kæmpe for det omvendte forhold? Vil bevægelserne, der skabte samfundet af i dag, overleve i morgen, må de diktere retningen igen. Vi må skabe drømmen og troværdigt fremføre den. Vi må lø e blikket, få hænderne op over dynen og gribe ud e er verden. Lad os tage dis-­‐‑
kussionen i den rigtige rækkefølge. Først: Hvad er vores projekt, hvad er vores drøm, hvad er vores ide? Dernæst: Hvordan indre er vi os konkret? Hverken fagbevægelsen eller højskolebevæ-­‐‑
gelsen overlever det 21 århundrede, hvis ikke den nye drøm rækker udover den enkeltes selvrea-­‐‑
lisering. Den nye vej må – i lighed med tidligere visioner – dels sigte mod myndiggørelse af den brede befolkning i det bestående samfund, dels sigte mod at omforme og udfordre det etablerede samfund i Danmark og i verden. Bevægelser, der sæ er sig som mål at administrere, dør. Ligesom Grundtvigs oplysningsprojekt og Louis Pios velfærdsdrøm, så må også det nye projekt være nytænkende og revolutionerende. Måske skal visioner udvikles i samarbejde bevægelserne imellem, måske skal ideerne udvikles hver for sig, men drømmen om oplysning, muligheder og demokrati må hæves fra det nationale plan. De skal introduceres, nytænkes og relanceres i en international og moderne kontekst. Der er masser at tage fat på, så lad os gemme diskussionerne om kontingenter, eksamen og statstilskud – og lad os i stedet diskutere, hvad det er for en verden vi vil forme. Lad os genopfinde idédeba en. Lad os drømme højt. $2Œ-.5
!5"5#5$5,%8
4(%'!-%
,%'$)'4),"!'%4),¯2%43,‰+2%34%"5&&%4).&%2./5+5%,)'%"!$%"53452%34%-.).'3&5,$4
+5,452#!&²+!,!3/'./+%.,9++%,)'/-'!.'')2/-!2)%3/--%2"/93%./'!..%-5.+
4!'%2$)'-%$.%$!$!5'534+523%43-%-/29,!.%n-%$%434)+/2$3,%+3)+/.4),(*‰,0
Marie Sommer Boysen og Anne Munk gik på Testrup Højskole i henholdsvis foråret 2003 og foråret 2004. Marie læser medicin og Anne læser li eraturvidenskab på Københavns Universitet. A-­‐‑nøgle
Brian, sanse-­‐‑, nu med tunnel
CyklISt og fis
Dansk, Gl., gammel, gammel
E er et bogstav / i alfabetet / man bruger det sjældent / men her kan du se det
Farvel – til a) Formand Ida, b) na esøvn og c) hinanden (heldigvis først søndag)
Gi mig, gi mig, gi mig, lidt marihuana (for bekymrede (bedste-­‐‑)forældre: Det var faktisk bare oregano)
Hvis nu hvad-­‐‑højskole
Ingen grænser for -­‐‑ste gøgleri (ond)
Jubilæum, 25-­‐‑års: Tillykke, kære Søs!
Kødet, fest i mellem-­‐‑
Lisbeth Sejersbøl, rimsmedsmasterclass v.
Madrasrummet, skal vi mødes i
Når man er fra Grønland af / får man lyst til okser / det er Eskimonika / hun i kødet bokser. / Hader vegetarerne / de har aldrig svarene / på, hvad man skal spise / sæler, køer og grise
”Oktoku”
Panum, Når de andre går hjem fra ELLER Panton, Alle piger er glade for
Quindelyrik (jeg har taget tre ipren og de virker / ikke / nu mangler jeg bare at hæ
e / og hente citronmåne hos Søs / og portvin / og hindbærroulade / skal du have en med / Anne Munk)
Rulla, rulla, Nikolaj, du kom dog ej til mig
Sysselsat populærpresse (snagede sig uventet ud i en vår)
Tilmelding til næste år: Er startet, henvend dig på kontoret umor, H (nu er det ikke sjovt længere)
Værelsesbelægning, høj (se evt.: Adgangsbegrænsning, ingen alligevel)
Workshopping, power-­‐‑
Xtra nørdet Lego (leg godt)
You’re my baby, yes, sir
Zå ved jeg godt, hvor jeg vil hen, for her er knus og kram og varme, der’ så rart, hjemme i vores kollektiv
Ækstra meget Æske
Ømme røde balder i slidte blå jeans (der fejrer røven)
Åh, vi glæder os til næste år!
!"5#5$5,%8
%,%6&/2%.).'%.).6)4%2%2
!5'534+52353
&/2¯237%%+%.$
!5'534+52353/'%,%6-Œ$%
4),!5'534
30%%$%2%.)"5.$-%$)4)-%.
(¯2%40)3+%.$%4),"!'%¯2%43!5'5+5
-%$3/--%2/'34*%2.%'!2!.4),)''%2
)¯2)!.$%.5'%!&!5'5344),-%,$$)'
3%.%34*5.)n$%2%2%4,/&40¯$%,!
'%2%)%.$%.!&!5'534+523%4,)''%2
%,%6-Œ$%4(6/2%,%6&/2%.).'%.3
'%.%2!,&/23!-,).'6),",)6%(/,$4
!5'534!,,%-%$,%--%2!&%,%6&/2%.).
'%.$%2(!2'¯%40¯%4,!.'4+52353+!.
34%--%3¯4*%+/-$)4-%$,%-3+!"34!$)'
%2'9,$)'4%,,%23%2%.&/2.9%,3%)++%
,‰.'%2%6‰+%.$%4/0+!,$4),3+/,%.3
+/.4/2(!2$5%.)$%$539.%3"Œ2+/-
-%0¯$!'3/2$%.%.n3¯')6%44)04),&/2
-!.$%.&/2%,%6&/2%.).'%.3"%3492%,3%
#(2)34)!.0!.4/.3%.%34!5'534
&/2¯237%%+%.$
4),!02),
%.342!4%.2Œ6%2%.3+)$%2)+/'%.
6!3+%‰'4%+!.!,*%-Œ$!,,%42%4),4/
3+52+!'4)'%$!'%0¯4%342504),
'%.39./'&2%-39.4),'/$-!$/'%.
'%"/--%2,)'&%344),%."),,)'
"53&2%-/'4),"!'%&2!+Œ"%.(!6.
"/4!/-)#(­%,)3&/24‰,,%2/-&),-
3+52+%'!-,%%,%6%2/''!-,%,‰2%2%
5.$%26)3%2)3,9.'%,-53)+/'2Œ6%2()
34/2)%2,)44%2‰2%"Œ,,%2/'0/,)4)3+%
0!-0%2%(Œ2/-$%.34/2%"/'496
3.!+-%$3Œ3/'().!.$%.',‰$*%2
n/'0!30¯$%26),6‰2%3,9.',%2
)&/2¯2%4"%3,!',‰''%2$%.493+%"%3‰44%,3%3-!'44%34250(Œ*3+/,%!&3+9%.%2
34/2-%.493+%2.%6)3%23)'!46‰2%&,9'4.).'%-%$"25'&/2(*‰,0)$!%""%.3'!!2$
&/24‰,,%2/-!4452$%3%3).%&*%.$%2)Œ*.%.%/'-¯3+%/0$!'%./'%456%.4%4
Ida Ebbensgaard (f. 1979) er elev fra foråret 1998 og var formand for Elevforeningen 2002-­‐‑2005. Journalist på Politiken.
$!&*%.$%.29++%$%).$
Kamp skal der til, skal livet gro. Kamp for frihed i tro og ånd. Sådan synger vi stadig her på Testrup. Kampen om alt, der er os dyrebart. I højskole-­‐‑
sange handler det o e om at kæmpe for vort land og folk. Vi synger Skipper Klements morgensang, inden han rejste sig mod Rantzaus sorte hær. Vi synger om bonden, der kæmper med at få pløjet marken. Kampen om frihed er aldrig forbi, får PH os til at synge. Men mener vi det egentlig?
Den generation, som jeg selv og mange i elev-­‐‑
foreningen tilhører, bliver mistænkt for at trække på skulderen. Hvad er der tilbage at kæmpe for? Vi har alt, hvad vi kan ønske os. Brød på bordet. Vi kan være kristne, muslimer eller scientology, hvis det passer os. Ingen lov diskriminerer os for at være homoseksuelle eller kommunister. Det går da meget godt, stik os en iPod i julegave, og vi holder kæ og re er ind.
Vist kan der være ender – det kan være den yderste højrefløj for eksempel. Det kan være den amerikanske præsident George W. Bush. Andre hidser sig op over mangel på social indignation eller ligegyldighed over for den ulighed, vi ser i samfundet.
Men både for os og i højskoleverdenen kan der være en tendens til, at man gemmer sig, at man aldrig kommer til at se enden i øjnene eller ind-­‐‑
går i en reel dialog. At vi aldrig helt kommer ud og ser vores ender i øjnene, men i stedet sidder i enklaver som her på Testrup Højskole og bekræf-­‐‑
ter os selv i vores rigtige meninger.
Og det er synd. For nogen gange sker der no-­‐‑
get helt uventet, når man ser enden i øjnene. Det er sket én gang her på Testrup Højskole, nemlig under den tyske besæ else. Og den er værd at hæ e sig ved her i 60-­‐‑året for befrielsen.
Det var i den tid, hvor skolen var sygeplejehøjsko-­‐‑
le. De første år af besæ elsen havde været strenge. Vinteren 1942-­‐‑1943 frøs det ned til 40 grader om na en. Sygeplejerskeeleverne rystede af kulde, for det var småt med brændsel. De må e først fyre op hen under a en, for at spare på det.
Pigernes tænder klaprede, og pedellen Arne sov dårligt om na en af ren samvi ighedsnag, for pigerne havde det for koldt. Krigen gik nu i først omgang lige forbi skolen. Indtil besæ elsesmagten rykkede ind på Testrup Højskole.
Vinterskolen 1945 var slut 23. februar, og i løbet af foråret beslaglagde tyskerne skolen. Tyske officerer aflagde kontrolbesøg på skolen. De skrid-­‐‑
tede Vesterhus og det daværende Østerhus af for at se, hvor mange senge til tyske flygtninge, der var plads til. Skolen gik modvilligt med til at modtage tyskerne. De havde heller ikke noget valg. Men fra starten var atmosfæren iskold. 15. april 1945 ankom de første af de tyske flygtninge, mest fra Østpreussen, til skolen. I alt skulle der komme 140. Det var enden. Det var repræsentanter for diametralt modsa e indstil-­‐‑
linger og livssyn, der mødtes. Forstanderinde Maren Grosen – der hænger et billede af hende i foredragssalen – skrev i årsskri et 1945: ”Prærievogne og ”huggede” lastbiler [tømte] deres sørgelige last af ude i skole-­‐‑
gården. Og for et syn: gamle, blinde, halte, som helt eller halvvejs må e bæres ind af ledsagende soldater. Sådan så ”her-­‐‑
refolket” ud, der tog Testrup Højskole i besiddelse”.
+!-0
4%34250(Œ*3+/,%&/26!.$,%23)'4),%.+/-").!4)/.!&(Œ*3+/,%/'&,9'4.).'%,%*2
,)'%(%25$%)'¯2$%./00%)6%34%2(53).$%)&/2%$2!'33!,%.
Tyskerne beslaglagde hele skolen på nær forstanderlejligheden. Her rykkede de tilbageblivende sammen: Køkkenchefen Sofie Nielsen, Me e Bak, Ingrid Kaae – der senere skulle afløse Maren Grosen som forstander – og så Maren Grosen selv.
Køkkenet blev overladt til tyskerne – det ville testrupfolkene ikke have noget at gøre med. I det hele taget var tyskerne overho-­‐‑
vedet ikke velkomne.
Alligevel sker der noget, når enden kommer på højskole. Videre skriver Maren Grosen:
”Så kom der en tid, hvor stærkt modstridende følelser brødes i os. Disse mennesker var altså repræsentanter for det folk, der har kunnet udføre så rædselsfulde skænd-­‐‑
selsgerninger, som koncentrationslejrene har afsløret, de har kunnet jage mennesker fra land og hjem, som var de skabede dyr, de har skammeligt overfaldet og pint og plaget og dødet vore landsmænd, kun fordi de var danske. Ja, vi havde ikke tænkt, det kunne være så strengt at skulle have dem i vort hus -­‐‑ -­‐‑ -­‐‑ Og så så vi dem slæbende sig over gården, mærkede af det, der havde drevet dem på flugt. Vi så gamle koner stå og trippe for at få benene lø et op over trappestenene. Dagligt havde vi for øje mennesker, der havde hjælp behov. Og vi ydede den ikke! Som stive i korset gik vi omkring! Underligt at sidde inde i kontoret og høre dem inde fra foredragssalen synge med deres gamle, sprukne røster Paul Gerhards salme: ”Befal du dine veje og al din hjertesorg, til hans trofaste pleje, som bor i himlens borg”. Skulle man vise dem en kold skulder?”
Man kan mærke det dilemma, Maren Grosen står i. Hun kender enden, hun kender krigens rædsler. Nu står enden over for hen-­‐‑
de, men i mellemtiden er enden blevet til hiin enkelte. De gamle koner. De sårede soldater. Så hvordan reagerer en højskole så? Den laver selvfølgelig højskole. Egentlig var sommerskolen aflyst, men 36 af 106 tilmeldte elever går med på at lave tre måneders sommerskole. Og langsomt sker forvandlingen igen: Testrup Højskole forvandler sig til en kombi-­‐‑
nation af højskole og flygtningelejr. Lige her. Ude i gården. Oppe i Vesterhus. Inde i foredragssalen. Nogle af flygtningene begynder at hjælpe til med husholdningen. Andre giver en hånd med, når der ankommer et læs tørv. +!-0
v$!',)'4(!6$%6)&/2Œ*%-%..%3+%2$%2(!6$%(*‰,0"%(/6/'6)9$%$%$%.)++%v
-!2%.'2/3%.
De sidste flygtninge forlader først skolen i starten af 1946. De når at være næsten et helt år på skolen. De fejrer også jul her, og om det skriver Maren Grosen.
”Juledags a en gik vi sammen med vore gæster [bemærk, de er blevet til gæster], den Kaaske familie ned i spisestuen til flygtningene. Olga Kaae spillede violin, en tysk slægtning, Helga Kaae, klaver. E erhånden ledtes musikken over i tyske salmemelodier, som den grå skare stemte i til med deres sprukne røster. E er en salme rejste alle sig og bad i kor: Fadervor. Jeg tror, ingen, der var med hin stund, vil kunne glemme den underlige nærværende følelse af, at der er en magt, som formår at bygge bro over afgrunde. Hvor trænges der til, at vi giver os ind under den.”
+!-0%.&/2$%4&/2$/-3&2)3!-&5.$
Maren Grosens ord klinger som skolens klokke gennem tiden, et ekko fra for 60 år siden. Bygge bro over afgrunde. Højskolen lærer os værdighed og respekt i kampen mod enden. O e er enden knap så skræmmende i virkeligheden. Og nogle gange handler den egentlig kamp om at turde se enden i øjnene. For kampen fortsæ er. Kampen for frihed er aldrig forbi. Frihed kan blive til laissez-­‐‑faire, og der er en risiko for, at vi skaber en ukritisk repro-­‐‑
duktion af det samfund, vi overtager fra vores forældre. Det er en kamp for fordomsfrit at forstå, ud-­‐‑
ny e og udvikle et samfund præget af globalise-­‐‑
ring og ekstreme mængder af information. Mest af alt er vores kamp, min generations kamp, en kamp mod nej-­‐‑sigerne. En kamp for det fordomsfri samfund, en kamp mod dem, der ser spøgelser. Spøgelser kan antage mange former, og de er le e nok at se, når det er modpartens spø-­‐‑
gelser: Der er for eksempel næppe mange i denne sal, som med alvor i stemmen vil mene, at islam er uforeneligt med danskhed. Men der er mange andre spøgelser. Biotekno-­‐‑
logi og de perspektiver, der ligger i genteknologi, for eksempel. Polske håndværkere er et andet bud. Den kamp træner vi os i her på højskolen. Her lærer vi at sige JA, ikke NEJ. Ja til hinanden, ja til nye ideer og sige ”hvad nu hvis ...”.
Vores oprør er et pragmatisk oprør, og enden er de endebilleder, vores hippieforældre og den højre side af Folketingssalen sæ er op.
Kunst og kamp kræver stadig stål. Og det kræ-­‐‑
ver udsyn, nærsyn og forstand. Ånd og viden. Det kan man heldigvis få mange steder i sam-­‐‑
fundet. Men højskolen hører til blandt de bedste.
Kampen mod nej’et, det er en kamp, der er en moderne højskolebevægelse værdig. Teksten er en let redigeret version af første halvdel af formandens beretning ved Elevmødet 2005. Læs resten af beretningen bagerst i årsskri et.
+!-0
()2/3()-!
&/2¯23)$%.5$,Œ34%53!$%.&Œ234%!4/-"/-"%v,)44,%"/9v),5&4%./6%2
$%.*!0!.3+%"9()2/3()-!/'3!44%-%$²43,!'%..9-!'40/,)4)3+6%2$%.3
/2$%.)$!'%2()2/3()-!%.3-),%.$%/',%6%.$%"9$%.34¯23/-39-"/,0¯
!4+2)'/'4%22/2+5.+!.3%*2%)+/24%2%4)$!,$2)'%.$%'9,$)'4
Den 6. august 1945 vågnede indbyggerne i Hi-­‐‑
roshima op til det smukkeste sommervejr. Lu en var klar og frisk. Solen strålende fra en skyfri him-­‐‑
mel. Hvad indbyggerne var lykkeligt uvidende om var, at netop det gode vejr den morgen var et varsel om død og undergang.
Hiroshima, en charmerende japansk kystby med strandpromenade og vajende palmer, var et af de atombombemål, den amerikanske forsvars-­‐‑
kommando havde i kikkerten. I dybeste hemme-­‐‑
lighed havde man i april 45 udpeget hele 17 byer som potentielle bombemål. Siden blev feltet ind-­‐‑
skrænket til 4 byer: Kyoto, Hiroshima, Kokura og Niigata. Ironisk nok blev disse byer forskånet for konventionelle bombekampagner. Byerne skulle holdes intakte for at opnå så klart et billede som muligt af atombombens ødelæggelseskra . Disse kyniske overvejelser peger på et dobbelt motiv for anvendelsen af det nye masseødelæggelsesvåben. Der var ikke bare tale om en operativ militær ind-­‐‑
sats, men om et krigsteknologisk laboratorieforsøg i skala 1:1. Hen på sommeren droppede man Kyoto som bombemål. Man frygtede, at ødelæggelsen af den gamle kejserby med dens mange helligdomme ville være så krænkende og provokerende, at det ville forpurre mulighederne for en japansk kapitulation og en e erfølgende ”normalisering” af forholdet til Japan. Også Niigata blev sle et af listen, men med den modsa e begrundelse. Byen var for lille og ubetydelig. I stedet kom Nagasaki ind i billedet. Na en til den 6. august afgik tre rekognosce-­‐‑
ringsfly fra den amerikanske base på stillehavsøen Tinian med kurs mod de tre udvalgte bombemål: Hiroshima, Nagasaki og Kokura. Nogle timer senere le ede bombeflyet Enola Gay med den fire ()2/3()-!
tons tunge uraniumbombe ”Li le Boy”. Enola Gay blev eskorteret af to andre fly, som havde til opgave at dokumentere ”eksperimentet” med fotos og filmoptagelser. Som ved ethvert klinisk kontrolleret forsøg var det vigtigt at sikre sig de optimale observationsbetingelser. Jo bedre vejr, des bedre billeder! Kl. 7.15 rapporterede et af rekognosceringsflyene om ideelle oversigtsfor-­‐‑
hold over Hiroshima. Dermed var Hiroshimas skæbne beseglet. Kursen for Enola Gay blev lagt fast. En time senere blev ”Li le Boy” kastet over Hiroshima.
3/242%'.&5,'4%+5',%.!&),$
Som et lyn fra en klar himmel detonerede bomben 580 meter over byen. En ildkugle med en kerne på over en million grader celsius viste sig på himlen. Ildstormen og trykbølgen forplantede sig til jorden, og alt i miles omkreds blev lagt øde. Omkring 80.000 mennesker smeltede bort i et blitzsekund. Det skærende lys og den kra ige var-­‐‑
meudvikling foranledigede en fotokemisk proces, der fastholdt konturerne af genstande, herunder menneskekroppe og planter på de mure af sten og beton, som modstod tilintetgørelsen. Senere døde i titusindvis andre af den radioaktive stråling fra bomben og den sorte regn, der apokalyptisk dalede ned for at føje spot til skade. Det samlede tabstal beløb sig til ca. 140.000 personer. Alt orga-­‐‑
nisk liv, al kultur, al civilisation var udraderet. Til-­‐‑
bage var en radioaktiv ødemark. Her kunne livet ikke trives og børn ikke lege mere. Her var intet håb, intet liv, ingen trøst. Her var det ultimative nulpunkt: Ground Zero. Den e erfølgende bombning af Nagasaki tre dage senere kan betragtes som en fortsæ else af ”eksperimentet”. Denne gang brugte man en lidt ()2/3()-!%2)++%%4-/.5-%.4%,,%2'2!6-‰,%-%.%4302‰,,%6%.$%"93!-&5.$&5,$!&%.%2')/'6)2+%,934
større bombe ”Fat Man”, nu til en afveksling med en plutoniumkerne. Om bombningen af Hiroshima og Nagasaki var ”legitim” endsige ”nødvendig” for at gen-­‐‑
nemtvinge japansk kapitulation, kan i høj grad diskuteres. Men at det nye masseødelæggelsesvå-­‐‑
ben rummede store militærstrategiske og magt-­‐‑
politiske fristelser er åbenbart. Magtpolitik og moral har det sjældent med at gå hånd i hånd ud ad historiens brede landevej. Nu da bomben var fabrikeret, var det påtrængende spørgsmål selv-­‐‑
følgelig: hvordan fungerer den i virkeligheden? – hvor effektiv er den? Og her bød den indædte japanske modstand og kampvilje på oplagte stra-­‐‑
tegiske muligheder for at få afprøvet virkningerne af det nye våben in natura. Samtidig var bomben en storpolitisk magtdemonstration, der med sin overlegne styrke kunne foregribe en ny verdens-­‐‑
politisk dagsorden. Udviklingen af bomben var en tophemmelighed mellem England og USA. Sovjet-­‐‑
unionen var ikke med i det gode selskab. Da Japan i juli 1945 nægtede at bøje sig for Potsdamkon-­‐‑
ferencens krav om ubetinget overgivelse, gjorde præsident Truman kort proces. Han beslu ede at fremskynde det atomare angreb på Japan. Det må e ske inden Sovjet blev involveret i opgøret med Japan med deraf følgende indflydelse i det østasiatiske område. Menneskeheden var indtrådt i ”atomalderen”. Paddeha eskyen blev det makabre symbol for den nye verdenssituation med prøvespræng-­‐‑
ninger af stadig mere slagkra ige a-­‐‑bomber, våbenkapløb og terrorbalance. Atombomben blev den nye ”Buddha-­‐‑maskine”, som stillede men-­‐‑
neskeheden et kollektivt Nirvana i sigte. ”We all go together when we go!”, som det hed hos den amerikanske satiriske sangskriver Tom Lehrer. Atombomben var tilsyneladende kommet for at blive. Den udgør ikke bare et sikkerhedspolitisk grundtema. Den har fungeret som fast inventar i randzonen af det moderne menneskes hverdags-­‐‑
bevidsthed. Den reflekteres i kunst, li eratur, film, musik, kultur-­‐‑ og livsanskuelsesdeba en. Mest pågående og intenst i 40’erne, 50’erne og 60’erne. Men med tydelige e erklange helt frem til i dag. U2’́s seneste album bærer titlen ”How to Dis-­‐‑
mantle an Atomic Bomb”.
()2/3()-!3).#)4%2%.$%'!$%,)6
Bombningen af Hiroshima og Nagasaki er velkendt historisk stof. Selv havde jeg de kendte rædselsberetninger i baghovedet, da jeg for to år siden sad i Shinkansen, det japanske højhastig-­‐‑
hedstog, på vej mod Hiroshima. E erhånden som jeg nærmede mig byen, fornemmede jeg en indre uro, utilpashed og forlegenhed. Symptomerne røbede, at jeg var på vej ind i et historisk højspæn-­‐‑
dingsfelt – et af de kortslu ede stærkstrømsom-­‐‑
råder i den moderne civilisation. Jeg kan forestille mig, at folk, der besøger Auschwitz, har det på samme måde. Jeg ved ikke, hvad jeg præcist havde forventet, da jeg steg af toget. Jeg ved bare, at jeg blev for-­‐‑
bavset over, for ikke at sige overvældet af mødet med Hiroshima. Alle mine refleksagtige forhånds-­‐‑
bekymringer blev gjort til skamme. Her var ingen dødsmessestemning eller tung alvor. Tværti-­‐‑
mod. Hiroshima viste sig som en indtagende og smilende by med en stærk puls og et medrivende drive. I bykernen oplevede man et inciterende ()2/3()-!
gadeliv med brogede farvespil, dæmpede lyde og pirrende du e og mennesker i smidig bevægelse. At gå ned ad strøget var nærmest som at tage fol-­‐‑
kebad i et mildt bølgende hav af venlige menne-­‐‑
sker, mange af dem småsnakkende og smilende. Og legende børn manglede der heller ikke. Lad os et øjeblik begive os over i science fiction genren: hvis man kunne pu e nutiden i en tids-­‐‑
maskine og transportere den 60 år tilbage i histori-­‐‑
en, ville den frembyde et forunderligt drømmesyn for de overlevende i 1945: en smilende og opstemt fremtidsby ved navn Hiroshima, som må e forekomme dem fremmed og aldeles usandsynlig. Et utopisk fatamorgana. Ikke desto mindre er det hele skinbarlig virkelighed. Hiroshima er ikke et monument eller gravmæle, men et sprællevende bysamfund fuld af energi og virkelyst. Kan vi lære af historien? Det er det store spørgsmål. Ifølge filosoffen Hegel er det eneste, vi kan lære af historien, at vi ikke kan lære noget af historien. Men hvem siger, han har ret? Vi kan måske drage den lære, at ingen undertrykkelse, udsle else og tilintetgørelse er så total, at der ikke i historiens sprækker indfinder sig nye spirer af liv og håb. ”E er Auschwitz kan der ikke skrives digte mere”, udtalte den tyske filosof Theodor W. Ador-­‐‑
no. Et patetisk udsagn om et historisk traume. Men, som vi alle ved, blev udsagnet dementeret af e ertiden. Ja, der blev tilmed skrevet digte i Auschwitz under rædslerne.
Det er det forunderlige ved historiens gang. Det gælder såvel menneskehedens historie som den enkeltes individuelle livshistorie. Det skete er sket, javel – men livet går videre, og hvor der er liv, er der håb. Tilintetgørelsen bliver selv tilintet-­‐‑
gjort. Det livsødelæggende får ikke det sidste ord. Alt de e forklejner naturligvis ikke de ufat-­‐‑
telige menneskelige lidelser, der har fundet sted. Det fortæller blot, at intet af alt det, der skete, var nødvendigt. Det var heller ikke tilfældigt. Det var bare tilfældet. Men det behøvede ikke at være tilfældet. Det kunne have været anderledes. For til syvende og sidst er historien et resultat af menneskelige beslutninger og handlinger. Derfor er den historiske proces på én gang tragisk og forjæ ende. Der er noget oplø ende ved at tænke på, at historien ikke kan opvise ét eneste eksempel på, at et autoritært tyrannisk voldsregime kan perpe-­‐‑
tuere sig i al fremtid. Voldsudøvelse og terror kan forvolde smerte og ødelæggelse i voldsomt omfang. De kan hærge i forskellige tidsrum og forskellige steder, men ikke sejre endegyldigt. De vil før eller siden selv blive opslugt af historien og e erlade navne, som vil stå tilbage som skamstøt-­‐‑
ter over ugerninger, der vil stemple gerningsmæn-­‐‑
dene: Guernica, Ouradur-­‐‑sur-­‐‑Glane, Auschwitz, Dresden, Sharpeville, My Lai, Phnom Penh, Srebrenica, New York, Madrid, Beslan, London, Sharm el-­‐‑Sheikh ... Og Hiroshima. Her 60 år e er er der stadig overlevende, som husker dagen, som var det i går. Der vil naturligvis blive holdt mindehøjtidelighed på Ground Zero på det skæbnesvangre tidspunkt kl. 8.15 om morgenen. Men en ældre indbygger i Hiroshima har betroet mig, at mange overlevende vil befinde sig et andet sted på det tidspunkt. De stiller sig hver især på det sted, hvor de befandt sig for nøjagtig 60 år siden. De står tavse, ubevægelige, med bøjet hoved og lader tankerne glide tilbage. E er nogen tid re er de sig op, lø er blikket mod himlen og går langsomt videre.
()2/3()-!
3+25.%$&/2,!2-%.
$%&,%34%-%..%3+%2&29'4%234),(%$%.-%.%23/'.%02‰34-)++%,7/,$)
¯2%4302‰$)+%.-%..%4/034),(%$%.+!.6‰2%%.6%*4),!4-‰2+%
!.49$.).'%.!&$%4%6)'%,)6
Mikkel Wold er sogne-­‐‑
præst ved Marmorkir-­‐‑
ken i København. Han holder jævnligt foredrag på Testrup Højskole.
”Troen kommer af det, som høres,” skriver apost-­‐‑
len Paulus. De e udsagn kan forstås på flere planer. For det første betyder det for Paulus, at troen kom-­‐‑
mer af det ord, som Jesus har forkyndt, og af den forkyndelse, som sker ud fra budskabet om Jesu opstandelse og nærvær. Men det er ikke det eneste, der er at sige om denne sætning. At høre noget betyder nemlig i denne sammenhæng ikke blot at registrere noget. Der er forskel på at høre og at ly e. Der er så meget, man kan høre, men ikke alt, der høres, er noget, man ly er til. I det at ly e ligger en intensitet, som ikke er den samme som ved det at høre. For i en ly en, som ikke blot er det at registrere tingene omkring os, er der tale 02‰$)+%.
om en koncentration, der ikke er så ligetil endda. At ly e er at finde ind til noget væsentligt, noget, som ikke ville kunne findes undtagen i denne ly en.
Man kunne godt stille spørgsmålet, om vi er ved at miste evnen til at ly e. At ly e kræver en ro, som ikke er så almindelig. En ro, som står i modsætning til larmen, der e erhånden er blevet en integreret del af den moderne kultur. Ikke blot larmen som støj, men larmen som noget dybere, som et middel til at fortrænge e ertanken eller de store spørgsmål i tilværelsen. Noget man kan gemme sig væk i, ligesom nogen gemmer sig i travlheden som et middel i stedet for et midler-­‐‑
tidigt onde. Larmen er blevet vor tids variant af det antikke begreb om brød og skuespil. De har det tilfælles, at de tjener til at erne opmærksom-­‐‑
heden fra de dybere spørgsmål. Jeg tænker ikke på det med de dybere spørgsmål, som noget, der skulle være forbeholdt de højpandede eller intellektuelle. Men den e ertanke, som kommer i stilheden, kunne gå hen og føles farlig. Og der er måske også noget, der truer. Psykologen Jung ta-­‐‑
ler et sted om, at larmen kompenserer for angsten. ”Man elsker larmen, fordi den ikke lader angsten komme til orde”, skriver han. Og videre: ”Den, der er bange, søger højrøstet selskab og støjende larm, fordi det skræmmer dæmonerne. Larmen besky er os mod pinagtig e ertænksomhed. Vi ville ikke have den larm, dersom vi ikke hem-­‐‑
meligt ønskede den. De fleste mennesker frygter stilheden; derfor vil der altid, når vedvarende støj f.eks. en underholdning, hører op, blive gjort noget, mumlet, fløjtet, sunget, hostet, småsnakket. Det, der virkelig frygtes for, er det, som kommer fra ens eget indre, nemlig alt det, man holdt sig fra livet ved larm.”
Så vidt Jung, som han beskrev fænomenet engang i 50erne. Jeg tror ikke, tiden er løbet fra hans tanker, snarere har den bekræ et dem. For stilheden er nødvendig for den, der ikke vil leve i en illusion eller gemme sig i underholdning. Men det gør ikke stilheden til noget, det nødvendigvis er let at omgås. I den kristne kirkes historie har stilheden altid været et centralt element, om end vi har glemt meget af dens betydning i vores egen folkekirke-­‐‑
lige sammenhæng. Bibelen taler om stilheden som noget, der fordres af den, som vil stole på Gud. I det gamle testamente tales der om, at Guds folk skal frelses ved ”omvendelse og stilhed”. Mange har i kirkens historie forbundet de to begreber med hinanden. Som sagt kan stilheden føre til en form for rastløshed, men netop de e kan vise sig at være en vej videre frem mod en dy-­‐‑
bere forståelse af tingene. Via netop denne stilhed kan mennesket føres frem mod at se, at der inden i mig ikke eksisterer noget, som er det evige liv. Derfor kalder man i den klassiske sjælesorgsteori stilheden for ”nådens port”. .¯2.!44%.",)6%24/4!,'292$!'%.
Den svenske teolog Owe Wikstrøm skriver et sted noget om, at jo mere man ser ind i det mørke, som man kun gives adgang til gennem stilheden, jo mere udleveret bliver man, og netop de e er både farligt og godt. Da er man nemlig nået til den indre tærskel, hvor det ikke bare bliver i en slags religiøs interesse, men i virkeligt alvor at banke på en dør. ”Når jeg begynder at ane afgrundene og na en bliver total – da gryr dagen”, skriver han et sted. For i det øjeblik ser man, at der kun er den rene barmhjertighed at ty til. Det er en dyb erkendelse, som ikke er uden omkostninger, men som fører til det dybest fun-­‐‑
derede liv i kristendommen, nemlig der, hvor vi ser vores totale a ængighed af Gud. Ikke ved at dunke mennesket i hovedet, men ved at vise os, hvor dybt vi har brug for Guds nærvær. ”Du har skabt os til samfund med dig, og vort hjerte er uroligt, til det finder hvile i dig”, siger kirkefade-­‐‑
ren Augustin. At se dybden i de ord kan man bl.a., hvis man tillader stilheden at råde. Og med netop de ord bliver stilheden ikke truende, fordi den giver råderum for erkendelsen af, at Gud ikke møder os med fordømmelse, men med sin nåde og barmhjertighed og en kærlighed, som ikke kender nogen ende eller begrænsning.
02‰$)+%.
+2Œ.)+%
%4-92%30)3%2+523536!2",!.$4$%2!2)4%4%2$%2",%65$"5$4$!&/2¯23(/,$%43!-,%
$%).$4),'25.$46)').34)454%/&.)'%2)!%&4%2¯23(/,$%4-!2+%2%$%3)'6%$!43‰44%
),$4),',‰$%.3(*%-/,%4/&4$!(,&/24‰,,%2$%44%!&3.)4!&3+/,%.3+2Œ.)+%
37).').'4%34250
Ole To dahl (f. 1956) er cand.mag. i musik og historie og underviser på musiklinjen.
Der var engang tid til ungdom. Selv om det lyder som et rigtigt eventyr, så er denne fortælling ganske vist. Og den tog sin begyndelse lige på det tidspunkt, hvor sidste års krønike slu ede. Aktive medborgere kastede sig sammen med overbevisningsivrige retorikere ind i kampen mod fordummelsen og søsa e en bevægelse, der blev til en bølge så stor, at selv landets undervisnings-­‐‑
minister må e undsige sine egne og forgængernes vildfarelser. Måske er det virkelig rigtigt. Man ved det ikke for historien skrives jo af den, der skriver den. Jeg tror det er rigtigt, og det tror jeg, fordi jeg var der, da Bertel Haarder på Højskolernes landsmøde i maj må e give sin accept af mindst tre umreår som både godt og anbefalelsesværdigt. Han ud-­‐‑
talte det hårdt presset af Tid til Ungdoms repræ-­‐‑
sentanter på mødet. Hvem ville ellers have spurgt ham så direkte? Hvem ville ellers have sat fokus på lige det spørgsmål? Og hvem kunne han ikke sno sig uden om med et retorisk angreb? Mine spørgsmål har kun et svar: Tid til Ungdom.
Tid til Ungdom var barn af e erårsholdet 04. Der er ingen, der siger det højt, men vi ved at det er sådan, det er. E 04 bærer om nogen æren for, at det fra nu af er sagt højt, at både et, to og tre års pause i uddannelsesræset er både vigtigt og godt. Måske har de skabt historie, og historien er endnu ikke slut.
Alt de e fandt sted samtidig med, vi havde ”Europa i vore hoveder”, hvor en hel masse kloge mødtes i Testrup for at diskutere Tyrkiet, Europa og Danmarks rolle i det fællesskab, ingen rigtig vil tale om. Og samtidig fik vi samme e erår endnu et besøg. Den nigerianske højskoleforstander Kachi Ozumba gik i 14 døgn rundt imellem os og lyste op i novemberna en, hver gang han smilede. E 04 kvi erede ved at sende ham hjem med to scolarships til hans afrikanske studerende. Det var blot en lille del af de midler, årets auktion til Operation Dagsværk indbragte. E 04 blev kendt også i Nigeria for denne gestus.
&*!0/'+‰0
Pludselig var det hele næsten slut. Selv om både Lundin Overdrive kom forbi, Abbey Road lød fra musikhusets tag,”5 ap og 2 kæp” spillede teater om kap med ”Gæsten” og skrivelinjens reception og alle de andre projekter. Men det hele blev husket og huskes stadig, måske fordi vi tilbragte den sidste søndag a en i e ertænksom stilhed i Mårslet kirke. Det havde Barbara lige så stille stil-­‐‑
let på benene midt i travlheden og opmærksom-­‐‑
hedsøvelsen.
Og pludselig stod Dagmars mor på trappen og betragtede afskedsscenariet. E erårsholdet 2004 var i gang med farvellerne og pågensynerne, for nytårsa en var der arrangeret fest for alle der kunne i et forsamlingshus, der havde mod på at stille lokaler til rådighed.
”Vi har ellers været igennem det en gang før på e erskolen”, siger Dagmars mor, ”men det her er jo næsten endnu værre”. Og slemt er det at sige farvel. Næsten alle elever græder, men ikke alle der græder, er elever. Carsten er en af de store bidragydere i det fælles grædekor, men han er jo også stadig ”ny” i lærerflokken ...
+2Œ.)+%.
Der er nu også god grund til at fælde en tåre. Det har været et begivenhedsrigt e erår. De 73 elever har fyldt det hele. Arrangementernes antal har ind imellem taget pusten fra enhver. Så grædes skulle der, som altid når det hele er veloverstået. Og grædt blev der.
Så blev det jul, nytår og januar, og vinterhøj-­‐‑
skolen indbød igen modne folk til 14 dages ”tidtil-­‐‑
kompetenceudvidelser”. Det er der mange, der finder meget ny igt og nødvendigt. Mon ikke ud-­‐‑
dannelsestænkningens mantra i disse år: ”livslang læring” finder sit konkrete og mest demokratiske udtryk i netop de e kursus. Senere, men stadig i januar, var der filosofisk seminar. Kunst, religion og metafysik var som o e før i fokus, men denne gang var som noget nyt også det politiske indrømmet en plads. En pas-­‐‑
sende cocktail af gengangere og nytilkomne, unge og gamle deltagere var sammen om gode foredrag og herlige koncerter. -!.$3-).$%
Januar var også begyndelsen på forårets fore-­‐‑
dragsrække med Niels Højlund, der i 12 Mands Minde foredrag gav sit bud på historien i DK siden 2. Verdenskrig. Mange fra Storårhus, men også lokale ly ere, fyldte sammen med eleverne i store sal hver fredag e ermiddag. Det vil sige – hvis man skal være helt ærlig – så var der ikke så mange elever tilbage de sidste fredage. Men det havde sine gode grunde, som man kan læse om i det følgende.
Det blev februar og forårsskole 2005, og der var a er engang fyldt. 103 elever kom den 3. februar til den traditionelle velkomst, hvor alle medarbejdere løber frem og tilbage mellem elev-­‐‑
husene og spisesalen, og forsøger at huske, hvem der hører til hvilke navne. Senere til det første måltid, prises det gode testrupvand. Dyner, puder og fotografering annonceres inden Carlsen byder rigtig velkommen i foredragssalen, og alle bliver røde i hovederne, når de skal rejse sig og nævne den by, de kommer fra.
Men genertheden forsvandt hurtigt. Foråret 05 swingede. Der blev danset swing som aldrig før. En gangsterfest, en rød sportsvogn og 50’er kjoler hørte til weekendens orden. Til dagens orden hørte for det meste fordybelse i fagene. Første periode slu ede til påske, hvor teaterholdene bød på ”Tartuffe” af Molière i to meget forskellige fortolkninger og musikholdene gav koncert. Det hele kulminerede tirsdag inden påske, hvore er alle trængte til nogle helligdage uden for megen aktivitet. Første dag e er påske tog køkkenet og lærerne imod eleverne med en morgenmad, der kunne slå selv d’Angleterres. Der var pandekager, bacon, pølser, kakao, bagels, laks og sang, digtoplæsning og andre historier som tilbehør. En passende begyndelse på næste periode, der skulle vise sig at byde på en del andre afvigelser fra hverdagen. Så meget, så vi begyndte at tvivle på om nogen fiflede med tiden. Den gik hurtigere end den plejede. Den 13. april havde vi for eksempel praktisk dag. Vinden i piletræerne havde i januar ændret havens udseende drastisk. De store træer, der må e opgive under januarstormen, havde ligget på jorden frem til nu, men var gjort klar til kløv-­‐‑
ning. En gruppe lavede en rundstak ved siden af shelteret. Et kvashegn voksede frem foran vand-­‐‑
værket, rickshawen blev a er en gang repareret og måske den en dag bliver helt køreklar, have-­‐‑
arbejde med hakkejern og rive blev det også til, mens andre spidstegte et lam. Alle var i gang med noget indtil rundbolden kaldte sidst på e ermid-­‐‑
dagen. -!.)05,!4)/.&/2&Œ2%,3%/'30).
Så blev det forårsweekend med 170 gamle elever på besøg. Kongekabalens mester Niels Krause-­‐‑
Kjær lagde op til debat om spin. Og så var der workshops med Torben, Steen, Jesper, Jørgen, Hans, Pernille, Lea, Ida, Jacob og Steffen. Der blev manipuleret, analyseret, spillet rollespil om at få folket med på en krig mod Muhamedanistan og tryllet med kaniner.
Og så en mægtig fest, hvor Søs må e vækkes ved midnat for at komme til undsætning. E er denne weekend må e vi ”ud af huset” i nogle dage. Forinden havde alle meldt sig til hippietur til Mossø, kanoture på Silkeborgsøerne, sommerhus-­‐‑ølejr på Endelave, rideture i Mols bjerge på islandske heste eller en low budget van-­‐‑
dretur til et nærtliggende sommerhus, for de der sparede særligt sammen til studieturen.
Sparsommelige var der nu ingen, der var, da vi den 9. maj holdt stø eauktion for Grundtvig Institute of Nigeria. Forinden var der udgivet et auktionskatalog med alle de tilbudte ydelser. Blandt de mere eksotiske kan nævnes et myre-­‐‑
spiserkursus tilbudt af Allan. Senere nød alle godt af instruktionen til en morgensamling, hvor specialimporterede myrer fra skovene omkring Ry blev budt rundt frit for alle og enhver.
Auktionen indbragte 18.000 kr. til skolen i Nigeria eller i gennemsnit tæt på 200 kr. pr. elev. Samme a en sti edes foreningen ”Danish Friends of Grundtvignigeria” og i skrivende stund forbe-­‐‑
redes e erårets opfølgende indsamling.
Weekenden e er var der indbudt til foræl-­‐‑
+2Œ.)+%.
$%2",%6$!.3%437).'3/-!,$2)'&Œ2
%.'!.'34%2&%34%.2Œ$30/2436/'./'%2+*/,%2(Œ24%4),7%%+%.$%.3/2$%.
dre-­‐‑ og vennedag, og endnu engang var vi rigtig mange. Og som sædvanlig fik mor og far lov at se, hvor dygtige vi er.
Og lige pludselig var vi fremme ved projekt-­‐‑
perioden. Der blev fiflet med tiden, og eleverne må e tage deres forholdsregler. Flere tog ved lære af Hermione fra Harry Po er bøgerne, og formåede at være flere steder på samme tid. F or eksempel blev der set film, løbet natløb og meget andet på samme a en. Lærerne forstod ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, og forsøgte at dæmpe aktivitetstrangen, men eleverne gjorde det bare alligevel. Projektfasen er vanskelig at fortælle om, når man selv er deltager i den. Det er jo meningen med det hele: at man fordyber sig helt i sit eget og lader resten være. Og sådan gik det for os alle sammen. Og der var rigtig mange, der denne gang valgte deres helt eget. At filosofferne og skriverne gør det, er ikke nyt. Men denne gang var der også blandt teater-­‐‑ og musikfolk tale om flere og min-­‐‑
dre arbejdsgrupper. En meget stor gruppe valgte linjefagene fra for at koncentrere sig om kunst og kunsthåndværk. Det betød bare endnu mere fordybelse og lad resten være. Fernisering, tre forskellige teaterforestillinger og tre musikprojek-­‐‑
ter fyldte meget, da det hele skulle præsenteres, og det var en fordel at kunne være flere steder på samme tid. Ko, En tilfældig irakers død, Til sidste er, Westside Story, Radiohead, originalt kompo-­‐‑
neret musik, filosofiske skri er, kunstværker og digtsamlinger væltede ind over os de sidste dage. Men selvfølgelig nåede vi det hele. Vi nåede også farvellerne, pågensynerne og tårerne. Og bage er nåede vi også at savne, glæde os over det hele og få vished for, at man ville vælge det hele en gang til, hvis man fik chancen.
(6%2$!')'%.
Augustkurset med rekorddeltagelse var en værdig afslutning på sommeren, der med de mange ugekurser holder især køkkenet, oldfrue, pedeller og sekretærer travle, og får dem til at længes e er hverdagen igen. Den kom i år lidt tidligere end den plejer. Allerede den 18. august bød vi velkommen til ef-­‐‑
terårsholdet 2005. E erårskurset er nu på 18 uger, og uden påsken og de skæve helligdage, er det nu af samme længde som forårskurset.
67 elever blev det til. Det var meget tæt på det, vi håbede på, så humøret var højt. Blandt eleverne var en del på studieorlov. Fem af dem var stude-­‐‑
rende fra Beograd, Moskva, Riga og Poznan, alle med nordiske sprog som studium. Men også dan-­‐‑
ske studerende beny er sig af samarbejdet med universitetet, og har taget en pause fra studierne, for at komme på højskole.
Men ikke alle på orlov var elever. Bent, Gi e og Anne-­‐‑Grethe har også orlov, hvilket krævede fornyelser i lærergruppen og i de indgroede vaner. Også e erårsholdet mødte visse traditioner. For eksempel har Gi e gjort det til en tradition på den anden morgensamling at fortælle om reglerne, som de så ud i Testrup i 1880’erne. Vi savnede Git-­‐‑
tes beretning om Carl Jørgensens første dage på højskole, og Mads forsøgte sig som afløser. Det gik vældig fint for ham. Han huskede også advarslen om ”ildløs eller sådant”, der i 1800-­‐‑tallet udgjorde en mere alvorlig trussel end i dag. Men lige meget hjalp det. Et par uger senere var der faktisk ildløs i Glædens Hjem. Stearinlys, blafrende gardiner og housecrawl fik øjeblikkelige konsekvenser, men snarrådige elever fik hurtigt og effektivt grebet ind, så skaderne blev begrænsede. +2Œ.)+%.
Blandt fornyelserne på skemaet var faget ”sport”, som Steffen, der forøger at ersta e alle på orlov, og Steen tager sig af. Foråret 05 har æren for de e tiltag. En velargumenteret morgensamling i juni, var den direkte baggrund. Men også naturfag er nyt på skemaet. Rasmus Vedel er lærer, og alle, der kender ham, vil vide, at så er det sikkert sjovt. Naturfag er et meget prak-­‐‑
tisk fag. ”Hvordan kan det være, at en boomerang kommer tilbage, når man kaster den af sted?” Så-­‐‑
dant et spørgsmål må undersøges i praksis, og der melder sig straks nye spørgsmål som for eksempel: ”Hvorfor kommer min boomerang ikke tilbage, når jeg kaster den?” Senere skal der gensplejses, brygges øl og laves noget, der kan sige bang. Shelterholdet fra foråret 04 får mange taknem-­‐‑
melige tanker. Den usædvanlige sensommer har gjort shelteret til en ny husgruppe. Hver nat siden den 18. august har det været brugt, og fra min matrikel kan man tydeligt høre, at det er hyggeligt at sove der. Som altid flyver tiden af sted. Der er gået syv uger nu. Eleverne er på studietur i Barcelona, mens jeg sidder og tænker tilbage. Det er godt at dvæle. Eleverne har gjort det hver søndag inden filmklubbens forevisning. ”Ugen der gik” med digitale fotos fra alle der fotograferer har indledt søndag a en – en helt ny mulighed og en helt original ide. Første periode er slut nu. Nogle fag glider ud, nye kommer til. Mens solen stadig skinner over e eråret 05, slu er jeg denne fortælling, der som altid vil fortsæ e i næste nummer. 3%.%2%3+!,$%2'%.30,%*3%3"29''%3Œ,/',!6%3./'%4$%2+!.3)'%"!.'
4%342503%4).$%&2!
6!2%4(¯2$4¯2)(Œ*3+/,%6%2$%.%..!"/%.!3+(Œ*3+/,%,5++%$%/'
&/234!.$%2*Œ2'%.#!2,3%.+/.$/,%2%24%34250%2)++%)&!2%:/.%.3+/,%.&/2.923)'+/.34!.4",!.$4
!.$%4%2%&4%2¯23(/,$%4.55$6)$%44),5'%2/'&,%2%4)$,)'%2%%,%6%2%2+/--%4-%$0¯,‰2%2(/,$%4
Selv om de e afsnit handler om os selv set ”indefra”, har jeg lyst til et øjeblik at forlade vores egen matrikel og spejde ud i højskolelandskabet. Medens jeg sidder og skriver de e midt i november 2005 er der blevet rungende tomt hos vores nærmeste højskolenabo. For en uge siden må e Ask Højskole give op. Der er nu lukket og sluk-­‐‑
ket, og eleverne er spredt for alle vinde. Et par af dem er landet her hos os. Med mindre det lykkes at reorganisere skolen e er konkursen, tilhører den nu historien. 136 års ua rudt højskolevirksomhed er endt. Skolens sidste kapitel er trist og sørgeligt. Den bragte sig selv i vanry ved at spekulere i unge kineseres ønske om at komme ind i Schengen-­‐‑land og indkassere deres betaling, selvom de aldrig mødte op på skolen. Det nærmede sig faktisk men-­‐‑
neskesmugling. Det er synd og skam og ærgerligt. Ærgerligt på to måder: ærgerligt for højskolernes almindelige omdømme i befolkningen – men også ærgerligt, fordi de e slutkapitel i mediernes grelle belysning let kan komme til at overskygge det umiskendelige faktum, at der i generationer er blevet lavet god og gedigen højskole på Ask Højskole. Den har i årenes løb gjort dagens dont med spændende og originale personligheder som forstanderpar-­‐‑
ret Ellen og Thorvald Ovesen, Ruth og Svend Uth Ovesen, Gurli og Jesper Moesbøl, Aage Augustinus og lige til det sidste med fremragende lærere som Sofie Pedersen, Ingeborg Juul Frandsen, Inge Kristensen og andre. Da Ask højskole næppe har økonomi og kræ er til at udgive et årsskri for i år, skal de mange ihærdige højskolefolk på Ask Højskole mindes af ”storebror” (vi er trods alt 3 år ældre) med et tak for godt naboskab!
Ask Højskole føjer sig dermed til listen af højskoler, der har må et bukke under i de seneste år. Og intet tyder på, at den bliver den sidste. I midten af 90erne var der ikke mindre end 107 skoler. I skrivende stund er tallet (vist-­‐‑
nok) 80! At der på den måde er krise i højskoleverdenen er åbenbart for enhver. Selvfølgelig er forklaringen på de mange skolelukninger ”mangel på elever”. Denne mangel på elever skyldes imidlertid ikke, at unge i dag er tilbøje-­‐‑
lige til at fravælge højskolen mere end tidligere. Ikke i nævneværdig grad i hvert fald. Hovedforklaringen er ganske enkelt, at der er færre af slagsen. Unge er blevet en mangelvare, simpelt hen. Lad mig illustrere sagen med nogle tørre tal: I 1946 blev der født 96.111 børn i Danmark. Here er er børnetallet jævnt dalende. I 1972 var tallet nede på 75.505. Og så kommer det bra e fald. I 1983 når vi det absolu e lavpunkt med kun 50.822. Ganske langsomt stiger fødselskvoten, således at vi i 2004 når op på 64.397 børn. Den typiske højskolealder for unge på lange kurser er som bekendt 18-­‐‑22 år. Det vil med andre ord sige, at vi i de seneste år har oplevet virkningerne af den befolkningsmæs-­‐‑
sige bølgedal, der blev grundlagt for år tilbage. Og vi må realistisk indstille os på en forholdsvis beskeden stigning i de kommende år. Nogle har påstået, at det især er de klassiske højskoler, der har må et bære tilbagegangen. De er for gammeldags og har ikke fulgt med tiden, hedder det sig. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Tværtimod. Flere af de klassiske skoler, der om jeg så må sige har holdt kursen, har klaret sig flot. Ingen nævnt ingen glemt. Nogle af de mere kinky og populistiske skoler har til gengæld må et indkassere en notabel tilbagegang. Lad os bare opholde os ved den største kommercielle suc-­‐‑
ces blandt højskolerne i nyere tid – i det mindste siden Tvind-­‐‑imperiet – Oure Idrætshøjskole. I 1994/95 havde højskolen ikke mindre en 318 år-­‐‑
selever (1 årselev = 1 elev i 40 uger). Det svarer til mindst 4 fuldvoksne højskoler. Ti år senere, altså i 2004/05 er årselevtallet 160. Det er stadig umaner-­‐‑
ligt mange for en enkelt skole, men taler alligevel sit tydelige sprog: Hvis Oure i sin tid havde været 4 højskoler, var de 2 i mellemtiden gået nedenom og hjem. Ingen højskole – selv den mest tilpas-­‐‑
ningsdygtige – er upåvirket af elevnedgangen. Det gælder selvfølgelig også Testrup Højskole. I midten af 1990erne sa e vi personlig rekord med hele 117 årselever. I 2004/05 var tallet 100! Vi er altså heller ikke hævet over virkeligheden. Men virkeligheden er andet og mere end tal og statistik. Virkeligheden er det, der sker på skolen. Virkeligheden på en højskole er ikke de elever, der ikke kommer, men de elever, der kommer! Her på Testrup Højskole møder vi hvert år ca. 1000 personer på vores kurser. Hovedparten, dvs. godt og vel 800, deltager i vores korte kurser, medens små 200 deltager i de lange kurser forår og e erår – altså (undskyld mig udtrykket) de ”rigtige” højskoleophold. Hvis man spørger dem, hvad de mener om højskolens krise, vil de givetvis ryste på hovedet. De ser sig ikke som deltagere i et 3%4).$%&2!
kriseforløb endsige som patienter i et oppegående dødsleje. Ellers ville de næppe være kommet, eller også ville de have forladt Testrup ganske hurtigt, for når man er her, er det selvfølgelig, fordi man vil det – ingen er her mod sin vilje. Eller sagt på en anden måde: det er lige så meningsfyldt, udvik-­‐‑
lende og berigende at tage på højskole i dag, som det har været tidligere. Mangt og meget foregår i dag på en anden måde end tidligere. Men selve det betydningsbærende i højskolens virksomhed står tilbage med uformindsket styrke. Højskolens bere igelse er aldeles uantastet og usvækket. Ja, man kan tilmed hævde, at højskolen måske aldrig har ha større betydning end netop i dag. I en kultur, der udvikler sig stadig mere turboagtigt med hurtige sceneski , ”fleksibilitet” og ”omstil-­‐‑
lingsparathed” er det mere nødvendigt end nogen sinde tidligere at etablere besindelsessteder, hvor man udvikler opmærksomheden over for det bæ-­‐‑
rende i tilværelsen. Altså det Grundtvig betegnede som livsoplysning. I det stykke tilhører Grundtvig mindst lige så meget det 21. århundrede, som han tilhørte det 19. århundrede. Det er præcis også grunden til, at hans kontrafej præger forsiden af vores brochure for de lange kurser. Lad så andre skoler prale med det, de synes er det afgørende: en svømmehal f.eks.
Og hvad er så ”rigets tilstand” her på Testrup? Den er bestemt værd at skrive hjem om. Økono-­‐‑
misk set går det godt. Der er ingen ugler i mosen. Vi kom ud af 2004 med et pænt overskud på ca. 375.000 kr. – og alt tyder på, at vi også i 2005 kan øge vores egenkapital med et regnskabsmæs-­‐‑
sigt overskud. Overskuddene er ikke så store og prangende, som de var i 1990erne, hvor vi kunne omsæ e dem til mursten i musikbygningen. Men set i forhold til tidernes ugunst er det bestemt %2$%2452"/0¯(Œ*3+/,%,)6%4'‰,$%2$%4)++%)-).$2%'2!$
.¯2-!.3%20¯-%$!2"%*$%234!"%.
tilfredsstillende. Hvis Testrup Højskole var en profitorienteret erhvervsvirksomhed, kunne vi på forskellig måde godt øge overskuddene. Vi kunne spare på lærertimeforbruget, på maden, på fore-­‐‑
dragsholderne, på koncertprogrammerne, studi-­‐‑
eturene og meget mere. Men én ting er sikker: der ville komme mindre god højskole ud af det. Vores holdning er og har altid været, at man ikke skal spare sig til god højskole, men arbejde sig til god højskole. Og vores ambition er at yde vores ypper-­‐‑
ste hele vejen rundt: i undervisningen, køkkenet, rengøringen, på pedelfronten og på kontoret. Det kan man ikke gøre, uden at det koster penge. Vi skal bare sørge for, at der hele tiden er råd til at gøre det, vi gør. Og det er der.
+523%2
Kurserne i januar var som sædvanlig velbesøgte. Vi kunne endda have været endnu flere, hvis vi havde ha større værelseskapacitet. Det gælder i det hele taget de korte kurser generelt. Mange kursister ønsker eneværelse, langt flere end vi kan imødekomme. Man forstår dem godt. Når man har passeret de 50 og er alene af sted på højskole, så vil man foretrække eget værelse frem for at skulle dele værelse sammen med en person, man ikke kender. Det glædelige er, at mange alligevel bider i det sure æble frem for at skulle undvære højskolesamværet, og i de fleste tilfælde viser det sig, at man har gjort et bekendtskab, som måske rækker ud over højskoleopholdet. Men der er altså også dem, der pænt betakker sig og venter til en anden god gang. I begyndelsen af året, dvs. fra januar til ud-­‐‑
gangen af april bød Testrup Højskole på en ekstra oplevelse for såvel kursusdeltagerne som egnens befolkning. Dansk kulturs altmuligmand Niels Højlund holdt hele 12 foredrag, hvor han skil-­‐‑
drede sin personligt oplevede danmarkshistorie fra 1930ernes indremissionske opvækst på gården Julielund på Djursland og frem til den aktuelle politiske situation e er folketingsvalget i februar 2005. Højlunds ”mands minde” foredrag blev holdt sidst om fredagen sidst på e ermiddagen og bød på en perlerække af tænksomme overvejelser set i bagklogskabens ulideligt klare lys, har man lyst til at tilføje. Foredragene var en gentagelse af torsdagens foredrag på Vartov i København og er siden udkommet på forlaget Gyldendal under titlen ”Bedre end fortjent”. Bogen være hermed anbefalet på det varmeste. De i alt 105 elever, der indfandt sig på for-­‐‑
årskurset, havde altså også fornøjelsen af at høre den garvede højskolemand. Vi havde i samdræg-­‐‑
tighed med Højlund gjort det frivilligt at deltage i foredragene. Men selv om deltagerantallet af forårseleverne e erhånden svandt ind, så var der en lille tapper skare, som holdt ud til det sidste. Sådan er det jo. Vi gamle højskolero er ved, at højskolelivet er et sammensurium af netværk-­‐‑
saktiviteter, som indimellem kan gøre eleverne småstressede, så der ikke er megen energi tilbage 3%4).$%&2!
6/2%3(/,$.).'%2/'(!2!,4)$6‰2%4!4-!.)++%3+!,30!2%3)'
4),'/$(Œ*3+/,%-%.!2"%*$%3)'4),'/$(Œ*3+/,%
fredag e ermiddag. I lærergruppen er vi op-­‐‑
mærksomme på det -­‐‑ læseren skulle bare vide, hvor mange musikgrupper, foredragsholdere, stand-­‐‑up-­‐‑artister vi siger pænt nej tak til. Det sjove er, at selv om vi forsøger at træde på bremsen, så der ikke sker alt for meget for at skåne eleverne, så sker der alligevel uhyrligt meget i ugens løb. Så snart der skabes et pusterum en a en eller en e ermiddag eller en weekend, skal eleverne nok sørge for, at der alligevel kommer til at ske noget. De e turboliv på højskolen kan ind imellem være udmarvende. Det tror de fleste tidligere elever kan skrive under på. På den anden side vidner det om et ungdommeligt overskud. Ville man foretrække det modsa e: et stilfærdigt, roligt og adstadigt klosterliv, hvor den meditative ro breder sig over hele skolen? Nej vel? Og dog måske? Ikke som en normaltilstand, men måske bare engang imel-­‐‑
lem…?
Ud over den jævne, muntre og virksomme hverdag var forårsskolen præget af nogle high-­‐‑
lights. Et af dem var det, der i gamle dage blev kaldt ”debatweekenden”, som blev organiseret på en ny måde. Elevforeningens bestyrelse har omdøbt den til ”Forårsweekenden”. Temaet var ”Forførelse, manipulation og spin”. Fredag a en var der forevisning af filmen ”Kongekabale” og lørdag formiddag foredrag ved journalisten Niels Krause Kjær, der har skrevet bogen, som er forlæg til filmen. De e tema blev så udsat for en lang række forskellige workshops – lige fra trylleri til filosofisk fordybelse i Kierkegaard eller Baudril-­‐‑
lard. Samtidig blev forårseleverne langt mere 3%4).$%&2!
profileret i rollen som værter for de gamle elever, hvad der viste sig at være alletiders idé. Der var almindelig enighed om, at det var den hidtil bedste debatweekend. Undskyld: forårsweekend. Desuden rummede foråret en li eraturfestival omfa ende yngre nordiske forfa ere og et filoso-­‐‑
fisk seminar om K.E. Løgstrup. Og så selvfølgelig studieturen, som endnu engang, men måske for sidste gang i nogen tid, gik til Prag og Riesenge-­‐‑
birge. Næste år vil målet være Berlin, som i de senere år har udviklet sig til en kulturel oase med spændende arkitektur og eksperimenterende kunstmiljøer. Sommerens korte kurser har ha særdeles god søgning. Vi har på det nærmeste været fuldt optaget hele sommeren. Ja hvad angår augustkur-­‐‑
set har vi været fyldt til bristepunktet. Antallet af tilmeldte var på næsten 170. Dertil kommer de mange workshoplærere samt elevforeningens bestyrelse m.m. I alt i alt har vi været ca. 200 mennesker på skolen. Den skyldige er først og fremmest mig, fordi jeg ikke kunne bringe over mit hjerte at sige nej til gamle elever. Men e er sammen med elevforeningens bestyrelse at have evalueret kurset, må jeg krybe til korset. Vi var nok for mange. Havde det så bare været varmt solskinsvejr hver dag, var det måske ikke så slemt. Og dog. Hjemme i Sønderhus (forstanderboligen) kunne vi hverken børste tænder eller tage bad om morgenen, fordi vandtrykket var for lavt, fordi eleverne stod og slangede deres luksuslegemer under bruserne på skolen. Vi er blevet enige om at sæ e en grænse på max 150 tilmeldinger e er først til mølle princippet. Nu ved I det til næste år. Og jeg må forhærde mig og højtideligt proklame-­‐‑
re, at det ikke ny er noget at gå i forbøn hos mig. Der vanker ingen kære Carlsen næste gang, som det så råt og brutalt er blevet sagt af en gammel elev. Men når det er sagt, så må man også tilføje: hvilket gyldne tider og hvilke luksusproblemer har vi ikke at trækkes med, når problemet er, at vi ikke kan rumme alle dem, der gerne vil være med. Og hvilken cadeau er det ikke til elevforeningens arbejde? Elevforeningens mange initiativer og store engagement bliver i øvrigt også påskønnet mange andre steder. Flere højskolers elevforenin-­‐‑
ger har brugt medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening som inspiratorer og konsulenter i deres arbejde, f.eks. i udviklingen af kurser a la vores augustkursus. I bestyrelsen af Landsfor-­‐‑
eningen af Højskolernes Elevforeninger (LHE) finder vi også gamle elever fra Testrup. Kort sagt: testrupånden breder sig. Som noget nyt er e erårsskolen på hele 18 uger. Vi begyndte i år den 18. august og fortsæ er frem til den 21. december. Baggrunden for udvi-­‐‑
delsen af e erårsskolen er, at vi simpelt hen gerne vil have mere tid til udfoldelsen af højskolelivet, så e erårsskolen nærmer sig forårsskolen. Målt i effektiv tid er de to kurser nu på det nærmeste sideordnede. Vi skal huske på, at forårsskolen er gennemhullet af påske og pinse og skæve helligdage, så selve omfanget af undervisningen stort set er det samme. Endvidere har det tidligere begyndelsestidspunkt i august gjort, at vi langt bedre kan udny e det festfyrværkeri af kultur-­‐‑
tilbud, som Århus Festuge har at byde på. Vi når her på skolen at få en hverdag op at stå, inden festugen indfinder sig. Og det er en stor fordel – både pædagogisk og socialt. I alt troppede 67 elever op, heraf 7 fra udlandet, men alle i stand til at tale eller forstå dansk. 67 elever er som bekendt ikke fuld skole, men som allerede sagt: vi er ikke hævet over det faktiske forhold i jernindustrien. Så vi tager elevtallet med knusende ro og højt humør. Det er et farverigt, livligt og initiativrigt hold, vi oplever. Der er med andre ord turbo på. I øvrigt ser det ud til, at vi i foråret nærmer os fuldt hus, som vi plejer. I hvert fald strømmer tilmeldin-­‐‑
gerne i øjeblikket ind i en lind strøm. E erårsskolen rummer en nyskabelse på to punkter. Dels har vi indført faget ”naturviden-­‐‑
skab” for at bøde lidt på den slagside af huma-­‐‑
nistiske fag, som præger skolens profil. Dels har vi – ikke mindst af hensyn til de såkaldte ”dren-­‐‑
gerøve” – indført faget ”sport”, som omfa er løb, tennis, volleyball, fodbold m.m. alt e er årstiden og holdets sammensætning. Underviseren i natur-­‐‑
videnskab er Rasmus Vedel, tidligere testrup-­‐‑elev og medlem af elevforeningens bestyrelse. Faget sport deles mellem Steen Larsen, som ellers un-­‐‑
derviser i billedkunst, og Steffen Raastrup. -%$!2"%*$%2%
Og hermed er vi på vej over i medarbejderstaben. Er der turbo på højskolelivet gælder det ikke i mindre grad, når man ser på medarbejderstaben. Allerførst et stort tillykke til Jesper Vognsgaard, som pr. 1. januar blev ansat som forstander på Engelsholm Højskole. Her har han dannet rede sammen med sin kone Birthe (tidligere testrup-­‐‑
elev) og deres to børn. Tak for de gode år, du har lagt på Testrup Højskole, Jesper. Og velkommen i eventyrernes klub. Jeg er sikker på, du nok skal klare skærene i det farefulde farvand. Et af Jespers fag var filmkundskab. Det er nu overtaget af Steffen Raastrup, som på det nærme-­‐‑
3%4).$%&2!
ste gjorde sig uundværlig som prakti-­‐‑
kant i foråret 2004. Steffen har det hele – både fagligheden (uddannet som han er i filmvidenskab) og hjemligheden (som gammel testrup-­‐‑elev ved han , hvad højskole drejer sig om). Velkom-­‐‑
men i medarbejderstaben, Steffen!
En anden ska et lærer har forladt os. Det er Pernille Overø, som i de sidste mange år har varetaget undervisningen i dans. Nu har hun sti et et firma, hvor hun tilbyder danseundervisning som led i udviklingsprojekter inden for virk-­‐‑
somheder og organisationer. Og hun har mere end nok at tage sig til. Tak for dansen, Pernille! Som Pernilles afløser har vi valgt Brian Degn, der er en kendt skikkelse for alle de elever, som har væ-­‐‑
ret på et augustkursus. Brian, som selv er testrup-­‐‑elev (vi elsker hjemmebryg!) har gennemgået en professionel uddan-­‐‑
nelse som danser både her og i udlan-­‐‑
det. Hans speciale er modern dance. Også Carsten Lunding må e vi und-­‐‑
være i det første halvår. Han søgte orlov, men vendte tilbage til os e er sommer-­‐‑
ferien. E er nogle måneders overvejel-­‐‑
ser frem og tilbage har han gjort op med sig selv, at han allerhelst vil udfolde sig som ansat i skolens køkken. På den måde har vi mistet en formidabel lærer men til gengæld fået (endnu) en formi-­‐‑
dabel gastronom i køkkenet. Som vikar for Carsten i ”samfunds-­‐‑
fag” ansa e vi Jakob Nørhøj, som er historiker og er vokset op som højsko-­‐‑
lebarn på Rønde Højskole. Jakob var tidligere landsformand for SFU (partiet SFs ungdomsafdeling), og medens han fungerede på skolen blev han valgt til næstformand for partiet SF, så han har fået nok at se til. Held og lykke, Jakob – og tak for hjælpen! Forårsskolen var i øvrigt præget af et meget stort antal elever på skrivelinjen, nml. 36. De e gjorde det nødvendigt at operere med hele tre skrivehold. Endnu engang havde vi hjælp af forfa eren Kristian Bang Foss, som har sin egen finurligt intense måde at inspirere på.
På teaterlinjen havde vi fornøjelsen af at have Lea Hasselager som praktikant. Lea er ligesom Steffen tidligere testrup-­‐‑
elev og har i årevis været tilkny et som-­‐‑
merkurset ”Kunsten at more sig”. Hun er trods sin unge alder en højskoleper-­‐‑
son, som udviser stor erfaring og døm-­‐‑
mekra , altid parret med en befriende snert af humor. Faktisk er hun blevet hængende i Testrup, ramt af Amors pil og bor nu sammen med køkkenlederen Thomas. Det er vi vældig glade for, for det har givet anledning til et nyt fag på skemaet: salsa. Lea er nemlig en ene-­‐‑
stående dygtig salsa-­‐‑danser, som har hjemført præmier fra salsa-­‐‑turneringer på selveste Cuba. Ellers er hun travlt op-­‐‑
taget af sine teologiske studier på Århus Universitet. E eråret har været præget af hele tre personer på orlov. Gi e Krogsbæk er ansat som gæsteinstruktør på teaterpro-­‐‑
jektet Opgang 2. Anne Grethe Severinsen er ved at færdiggøre sin masteruddan-­‐‑
nelse i pædagogik. Og Bent Mikkelsen har simpelt hen ønsket en periode, hvor han kan fordybe sig i alskens filosofi og li eratur og dermed foretage en åndelig optankning. Vi glæder os til at se alle tre tilbage i manegen næste år og regner med, at de er så fyldte af inspiration og energi, at de automatisk vil indtage plad-­‐‑
serne i førerfeltet. Rent planlægnings-­‐‑
mæssigt har deres orlovsperiode ikke medført særlig store gener. Tværtimod har det betydet, at vi har kunnet tilpasse lærerstaben til det mindre elevtal, vi har ha her i e eråret. Dog helt har vi ikke kunnet dække os ind. Derfor er vi glade for, at Me e Ma-­‐‑
agaard har påtaget sig undervisningen i stemmetræning på musiklinjen. Ellers er hun travlt optaget som underviser på Musikvidenskabeligt Institut på Aarhus Universitet. Én ting er planlagt orlov. En anden ting er sygeorlov. Hans Rubech Christen-­‐‑
sen har i mere end tre år været generet af en voldsomt generende hudsygdom, der i perioder har gjort ham mere eller mindre uarbejdsdygtig. Selv om han har været under en lang række forskellige behandlinger, har intet rigtig hjulpet. Langt om længe har man nu fundet frem til en præcis diagnose. Det har betydet, at man kan give ham en effektiv be-­‐‑
handling. Han er derfor nu sygemeldt, men vil med stor sandsynlighed blive symptomfri og klar til gå på med krum hals e er nytår. I mellemtiden varetager Steffen Raastrup undervisningen i filo-­‐‑
sofi på bedste vis. Nu må vi ikke glemme resten af den gamle garde blandt lærerne, som i årets løb har taget deres tørn og gjort det med både engagement og en solid sejlivet-­‐‑
hed: Pernille Behrendt, Christian Dorph, Mads Eslund, Lars Mogensen, Torben Nielsen, Ole To dahl, Elin Vestergaard og Thomas Zeuthen. (6),+%'9,$.%4)$%2/'(6),+%,5+35302/",%-%2(!26))++%!442‰++%3-%$
.¯202/",%-%4%2!46))++%+!.25--%!,,%$%-$%2'%2.%6),6‰2%-%$
Køkkenet er nok det sted på skolen, der personalemæssigt har undergået de mest drama-­‐‑
tiske forandringer. I løbet af året har en række af de ”gamle” nøglepersoner i køkkenet forladt os. Ulla Rasmussen har må et trække sig på grund af sygdom. Christian de Oliviera (Chris) har ønsket i en periode at opholde sig i sit hjemland Brasilien. Birgi e Brøndum er fly et til Malmø med sin kæreste. Lisbeth Ceran forlod os allerede i februar og er nu mor til en velskabt søn. Tilbage af de gamle i køkkenet er faktisk kun Nicolai Vesterga-­‐‑
ard Jensen. Det kunne næsten lyde, som om der nu er larmende stille i køkkenet. Men nej, hør blot her: Hanne Lyhne, som for mere end ti år siden var køkkenleder her på stedet, er vendt tilbage. Det er mere end nogen anden Hannes fortjeneste, at Testrup Højskoles køkken i sin tid blev lands-­‐‑
kendt for sin overbevisende gastronomiske flyve-­‐‑
højde. Vi har så været så heldige, at Mie Rosenmaj forstod at videre føre linjen. Men som bekendt må e Mie i 2004 melde fra på grund af sygdom. Nu er Hanne tilbage. Lulu is back in town. Og nu er hun sammen med vores fund af en køkkenleder Thomas Egholm Jensen og Carsten Lunding med til at få englene til at synge. Samtidig har vi glæde af alle tiders mest opvakte køkkenelev Nina Lind Andersen. Vi glæder os til at se hende tilbage i køkkenregionerne e er hendes sidste skoleop-­‐‑
hold under uddannelsen og ønsker hende i øvrigt tillykke med gi ermålet i sommer. På det seneste fået hjælp af Thuy Thanh Thi Tran, der udstråler en smi ende stilfærdig vietnamesisk ro, og Bet-­‐‑
tina Bodholt, som bor i Hørning og har køkkener-­‐‑
faring fra bl.a. Kolt Ældreskole. Be ina er ansat i fleksjob. Desuden har vi hen over sommeren ha stor glæde af Kristian Serup (tidligere testrup-­‐‑
elev). Det samme gælder Anne Sofie Velling, som 3%4).$%&2!
på skrømt kalder sig Eskimonika, blot med den forskel, at hun stadig huserer i køkkenet. På pedelfronten er der også sket et og andet i årets løb. Jens Kristian Kånbjerg og Thomas Klas Edqvist har det meste af året ha en solid mak-­‐‑
ker i Hans Bang, som er uddannet blikkenslager og bor i Mårslet. Thomas har imidlertid meddelt, at han holder op med udgangen af året, hvilket betyder, at Hans nu indtræder i hans stilling. På det seneste har vi ydermere fået hjælp af Lars An-­‐‑
dersen, som er tømreruddannet og bor i Hørning. Lars må desværre døje med en kronisk ryglidelse og er derfor ansat i en slags skånejob. På kontoret har Margrethe Poulsen og Ina Bøcher fået enestående assistance af Gi e Ting-­‐‑
strup. Gi e har masser af kontorerfaring og er en levende og opvakt person med et udpræget kom-­‐‑
munikativt talent. Desværre har vi Gi e på lånt tid, da hun fratræder ved udgangen af året. Til at drage omsorg for den digitale kommunikation her på stedet har vi stadig vores
absolut uundværlige computerekspert Mads Hansen (selvfølgelig tidligere testrup-­‐‑elev). Vores opvakte og omsorgsfulde oldfrue Ulla Steffensen har gjort det vældig godt, men føler sig noget overladt til sig selv i det daglige arbejde. Hun har derfor selv foreslået, at hun deler sin stil-­‐‑
ling med en anden person, så hun ikke står alene med ansvaret for rengøring m.m. året igennem. Især i sommerperioden med de mange korte kur-­‐‑
ser kan de e ansvar være noget af en belastning. Vi er derfor blevet enige om, at oldfruefunktionen i det nye år bliver fordelt på to personer, der sam-­‐‑
men skal bære ansvaret og forpligtelserne. Den nye oldfrue bliver Dorthe Jelling, som er Søs og Leos svigerda er og sammen med sin mand Klaus og deres tre børn bor på Enggården lige over for Søs’ købmandsbutik. Vi glæder os til samarbejdet. For nyligt fik skolen en veritabel blækspru e. Niels Christian Hygebjerg har i mange år været lærer på Beder Skole, men har lyst til noget andet. A alen er, at han indgår i de forskellige sam-­‐‑
menhænge, hvor der akut er mest brug for ham. Mange ville måske blive lidt frustreret over denne multifunktionalitet, men ikke Niels Christian. Og han har mange talenter – i køkkenet, i oldfrue-­‐‑
funktionerne, på pedelfronten og på kontoret, hvor han åbenbarer sjældne evner i forhold til opsætning af hjemmeside og den slags. Heller ikke på skolens bibliotek er tingene som de plejer. Inge Lunding og Agnes Hansen har med udgangen af 2004 ønsket at trække sig tilbage til fordel for friske kræ er. De skal have tak for deres trofaste omsorg for skolens bogsamling – et ar-­‐‑
bejde, der o e foregår i en næsten utaknemmelig anonymitet. De nye friske kræ er repræsenteres af Laila Bach Sørensen, som også er bibliotekar og faktisk forinden har ha indirekte forbindelse til skolen som mor til Maria, der var elev her i e eråret 2004. Laila har allerede udvist mange nye initiativer som skolens nye bibliotekar og vi glæder os til at drage ny e af hendes store viden som bibliotekar i de kommende år. Behøver jeg sige, at Laila gør sit arbejde aldeles gratis – ligesom Inge og Agnes i sin tid gjorde det? Behøver jeg sige, at der i det hele taget er en lang række personer, hvis engagement i Testrup Højskoles ve og vel befinder sig hinsides enhver materiel interesse? Behøver jeg sige, at skolen til syvende og sidst står og falder med det åndelige bagland, der udgøres af alle dem, der spontant ønsker at stø e højskoleideen, således som den praktiseres på Testrup? Hermed tænker jeg på alle dem, der sidder i de tre bestyrelser, der udkrystal-­‐‑
liserer sig omkring skolen: Skolens bestyrelse, sko-­‐‑
lekredsens bestyrelse og elevforeningens bestyrel-­‐‑
se. Jeg tænker også på de ildsjæle, der i øjeblikket sidder oppe i skriveværkstedet for at skabe de e årsskri og som nu utålmodigt venter på de e bidrag fra mig. Tak til Ida Ebbensgaard, Lea Kors-­‐‑
gaard, Anders Lihn, Mikkel Carl, Christian Panton og Martin de Thurah. Men jeg tænker også mere anonymt på alle de tidligere elever, som spontant anbefaler skolen til venner og bekendte. Det er i hvert fald en kendsgerning, at mere en 75% af eleverne på de lange kurser kommer på direkte anbefaling fra tidligere elever. Det understreger, at skolen når det kommer til stykket er båret oppe af begejstring. Eller skal vi bruge det gamle udtryk: af ånd.
Indimellem har ånden det med at materiali-­‐‑
sere sig. F. eks. i form af et flygel. I begyndelsen af 2005 blev skolen beriget med endnu et flygel, så vi nu har i alt fem af slagsen. Det er udlånt på ube-­‐‑
stemt tid til Testrup Højskole af en tidligere elev Christian Rindorf, som har arvet det, men ikke har plads til at have det stående. Tak for denne ge-­‐‑
nerøse gestus Christian. Og tak til alle andre, der på den ene og anden måde tænker venligt på os. De er til syvende og sidst disse tanker, der er med til at holde skolen oppe. Det fylder os med både glæde og taknemmelighed. Når jeg tænker på, hvordan det går os her på Testrup kommer jeg til at tænke på titlen på Niels Højlunds bog: ”Bedre end fortjent”.
Tak for det forløbne år. Og mange hilsner til jer alle også fra Anne Margrethe.
Jørgen Carlsen
3%4).$%&2!
¯2%4334Œ234%.93+!"%,3%)%,%6&/2%.).'%.6!2%.2%&/2-!&$%"!47%%+%.
$%.$%2'%./034/$3/-$%.&5.+,%.$%.9%&/2¯237%%+%.$$%4&/24!,4%
$%.!&'¯%.$%&/2-!.$)$!%""%.3'!!2$)3)."%2%4.).'0¯%,%6-Œ$%4
Ida Ebbensgaard (f. 1979) er elev fra foråret 1998 og var formand for Elevforeningen 2002-­‐‑2005. 6)/6%2(/,$%2)++%
6/2%3+Œ2%(6),%4)$
Først kan jeg med glæde meddele, at Elevforenin-­‐‑
gen i år har overskud på kulturbalancen. Vi har nemlig præsteret et gedigent stykke kultureksport ud af Testrup: I løbet af året er Testrup og Kroge-­‐‑
rups elevforeninger blevet uformelle venskabs-­‐‑
elevforeninger. Og i morgen begynder Krogerups Elevforening deres allerførste ’Sensommerkur-­‐‑
sus’, som mere eller mindre er ren copy-­‐‑paste af augustkurset. Krogerup har allerede fra første kursus formået at få 50 tilmeldinger – det er mange flere end det første augustkursus trak – så det er flot. Vi håber meget, at de vil få lige så meget glæde af deres Sensommerkursus, som vi har af vores augustkursus, som jo er elevforeningens motor – eller bankende hjerte.
I bedste venskabs-­‐‑stil har Nanna Kofoed-­‐‑Nor-­‐‑
dento fra Krogerup været med på augustkursus i år. Og når Søren Grimstrup fra F03 tager hjem i morgen, når han lige hjem og vende, inden han i morgen a en stiller på Krogerup til en uges kur-­‐‑
sus. Så hvis nogen skulle have lyst til at tage en uge mere, ja, så går kystbanen til Humlebæk, hvor Krogerup ligger.
Kontakten mellem Testrup-­‐‑folkene og Kroge-­‐‑
rup-­‐‑folkene er kommet i stand gennem det, der hedder LHE, Landssammenslutningen af Højsko-­‐‑
lernes Elevforeninger. Vores lokale elevforening her på matriklen er nemlig kun én af mange elev-­‐‑
foreninger. Og jeg kan hilse og sige, at Testrup har markeret sig meget kra igt i LHE det forløbne år, ikke mindst fordi hele tre testrupelever har siddet i LHE’s bestyrelse. Det er Søren Grimstrup fra F03, Lau Lindqvist fra F99 og Anders Lihn Jørgensen fra E98.
Landssammenslutningen af Højskolernes Elevforeninger har en vigtig politisk rolle at spille, ikke mindst fordi der er ved at blive lavet en ny højskolelov. Derfor vil vi gerne opfordre jer herude i salen til at tænke over, om I måske havde %.$%,4!'%2&2!3)4#/-7/2+3(/00%.&/24!,4%-)'%.!&$%&Œ234%!&4%.%2!4(!.3!--%.,!'4(!6$%(!&4
-).544%23&2)4)$),Œ"%4!&$%.$!'
lyst til at påvirke højskolen mere overordnet ved at arbejde for LHE. Kom hen og spørg Anders Lihn, Søren Grimstrup eller Lau Lindqvist, de ved mere.
¯2%43'!.'
Årsskri et 2004 blev sidste e erår sammensat af Martin de Thurah F95, Lea Korsgaard F00, Chri-­‐‑
stian Panton F04, Mikkel Carl, F98, Anders Lihn E98 og mig selv. En del fik årsskri et tilsendt, men en del tog også i mod opfordringen til at komme og hente deres årsskri til vores julegløgg-­‐‑arran-­‐‑
gement på højskolehøjborgen Vartov i midten af København. Vi vil helt sikkert gentage det og lave et julearrangement en e ermiddag ind under jul i år også, og vi skal nok være bedre til at annoncere det i år. Men der vil helt sikkert komme opslag på hjemmesiden, www.testrupelev.dk
Årets største nyskabelse har helt uden tvivl været den hovedrengøring og brush-­‐‑up, som be-­‐‑
tød, at Debatweekenden blev fyret og Forårsweek-­‐‑
enden blev ansat i stedet. I stedet for at have et enkelt foredrag og noget i bedste fald halvgodt gruppearbejde om formid-­‐‑
dagen, bestod weekenden nu af foredrag Niels Krause-­‐‑Kjær og workshopper, hvor gamle elever og skolens lærere underviste.
Det hele samlet under temaet Manipulation, Forførelse, Spin. Nogle læste om forførelse i filosofien, nogle lærte spindoktorens metoder til at sæ e dagsordenen, og andre igen forsøgte sig ud "%2%4.).'
i trylletricks. En nyskabelse var, at vi kørte busser frem og tilbage mellem Århus og København til rimelige priser – 120 kr. pr. vej.
Vi indlogerede folk rundt omkring i undervis-­‐‑
ningslokalerne, så de slap for at sove i drama og gymnastiksalen. Og sidst, men vigtigst, lykkedes det os for første gang rigtigt at få inddraget de daværende elever positivt i arrangementet. Der er ingen tvivl om, at vi bevarer mange af de ændringer, der er lavet.
!5'5+5)++%"!2%4‰4-%.-%'%44‰4
Året er blevet slu et af med augustkurset. Vi har været rekordmange, knap 200, når man regner bestyrelsen og workshoplærerne med. Vi er natur-­‐‑
ligvis ekstremt stolte af, at så mange har lyst til at bruge en uge heroppe på at lave højskole. Vi kan kun glæde os over, at elevforeningen kan trække mere end fulde huse. Men vi må tygge lidt på tallet i bestyrelsen. Hvad nu hvis der er 220 næste år? Hvad gør vi så?
Augustkurset har været forrygende, tempoet har været i top – en deltager fra sit-­‐‑com work-­‐‑
shoppen fortalte mig en af de første a ener, at han sammenlagt havde ha 17 minu ers fritid i løbet af den dag. Men generelt bliver det svært at finde bare en enkelt augustkursusdeltager, der har overholdt sin køre-­‐‑hviletidsbestemmelser.
På augustkurset lægger mange mennesker en kæmpe indsats for at få kurset til at spille. Og gennem året hjælper mange med at få elevforeningen til at køre, både lærere, praktisk personale og ikke mindst de gamle elever.
Der er dog to, der trækker et ekstra læs: Elevforeningen vil meget gerne takke Ina og Margrethe for den kæmpe indsats, de gør for os. At indkvartering og øllister ligger klar, når vi indfinder os på augustkursus. For at der bliver lavet løbende regnskab, at de holder styr på med-­‐‑
lemmerne og tusind andre ting. Tak for det. Her i salen kan vi gøre en ekstra ting for at hjælpe dem: Husk at melde adresseændring, når I fly er. Hver gang, I fly er.
4/'¯24/",)6%2
Der er som regel to valg på generalforsamlin-­‐‑
gen: Til skolens bestyrelse og til elevforeningens bestyrelse.
Der er i år ikke nogen på valg til de pladser i skolens bestyrelse, som elevforeningen råder over. Et markant ski e er allerede sket i løbet af året: Den tidligere formand for Elevforeningen Anne Me e Borup har overladt roret til Eske Rauer Frank, der er elev fra F96. Det er en milepæl, der er sat med det ski e. Elevforeningen takker hende dybt for hende arbejde, og når jeg siger det, taler jeg ikke bare på vegne af de folk, der i dag tegner foretagende, men på vegne af de mange, mange elever i Testrup Højskoles Elevforening, som er gået forud for os, der er her i dag.
Nu skal vi til at have valg til bestyrelsen. Fire medlemmer er ikke på valg i år. Det er Christian Panton fra F04, Rasmus Vedel fra F94, Mathilde Liljedahl fra F02 og Anders Lihn Jørgensen fra E98.
Fire andre er på valg. Af dem har to valgt at genopstille. Den ene er Thomas Emil Jensen fra F00, vores samvi ighedsfulde kasserer. Thomas er meget a oldt og kompetent. Det samme kan siges om Nanna Knudsen fra E96, som har fået os til at grine mange gange i løbet af året. Det er vigtigt for bestyrelsens arbejde, at der er en vis kontinuitet i de folk, der sidder der, derfor er det kun positivt, at to vælger at genopstille.
Men der skal også være plads til nye kræ er. Alle medlemmer af elevforeningen kan stille op til valget om lidt, I behøver ikke at have meldt jer på forhånd.
To genopstiller, to stopper. Den ene af dem er Jacob de Lichtenberg Jørgensen, der har siddet fire år i bestyrelsen. Jacob er blandt andet manden, der e er fire års pression fik bestyrelsen til at ind-­‐‑
se, at der var noget galt i den måde, vi holdt vores forårsarrangement Debatweekenden på, så den nu er lavet om til den nye og bedre Forårsweekend, som mange af jer allerede kender. Han er også manden, der har stået bag www.testrupelev.dk udover det meget andet arbejde, han har lagt i bestyrelsen. Det skal han have tak for.
Derudover holder jeg også selv op i bestyrel-­‐‑
sen e er fire år, hvoraf jeg har været formand de tre år. Det har været en ære og fornøjelse at være formand. Tak for den tillid, I har vist mig.
Tak for et forrygende augustkursus.
Tak for et godt år.
Formandens beretning blev indledt med en fortælling om skolen under 2. verdenskrig. Denne del findes i let redigeret form andetsteds i årsskri et.
"%2%4.).'
%,%6&/2%.).'%.3"%3492%,3%
Christian Panton (fm) Lavendelstræde 10, 3.th. 1462 København K F04 5190 2245 [email protected]
Anders Lihn Jørgensen (nfm) Ved Amagerport 3, 2.th. E98 2320 3032 [email protected]
2300 København S Thomas Emil Jensen (kss) Farvergade 27 G, 2. 1463 København K F00 Nanna Rørdam Knudsen (sekr) Skernvej 4, 5.th. 8000 Århus C E96 2245 1259 [email protected]
Søren Grimstrup Gl. Kongevej 25, 4.th. 1610 København V F03 2624 6254 [email protected]
Rasmus Vedel Sejrøgade 12, 4.th. 8000 Århus C F94 2338 2299 [email protected]
Mathilde Raad Lilliedal (suppl) Tuborgvej 90, 1., -­‐‑5 2900 Hellerup F02 2213 4944 [email protected]
Lone Nikolajsen (suppl) Carl Johans Gade 2, 5.tv. 2100 København Ø F03 2238 6940 [email protected]
Hans Rubech Christensen Testrupvej 115 8629 2431 [email protected]
%,%6&/2%.).'%.3"%3492%,3%
8320 Mårslet 2679 5112 [email protected]
3+/,%+2%$3%.
"%3492%,3%.3¯23"%2%4.).'
Der var ikke indkommet forslag til generalfor-­‐‑
samlingsbehandling.
Here er fulgte forstander Jørgen Carlsens vedtægtsbestemte orientering om årets gang på højskolen og dennes økonomi. Trer af skolekredsens i alt fem bestyrelses-­‐‑
medlemmer var i år på valg. Resultatet heraf blev genvalg af Vibeke Zoffmann og Kaj Lolholm samt nyvalg af Lise Skjold, der hermed ersta er Ib Skovgaard, der ikke ønskede genvalg. Til sup-­‐‑
pleant genvalgtes Agnete Salomonsen. Valgene gælder for 2 år.
Revisorerne Margrethe Poulsen og Robert Knudsen genvalgtes for det kommende regn-­‐‑
skabsår.
Det foresloges fra salen, at der programsæ es noget, der fylder ud fra generalforsamlingen til ef-­‐‑
termiddagens mere sammenhængende program.
Skolekredsen afviklede lørdag den 13. august 2005 sin ordinære generalforsamling med dagsor-­‐‑
den e er vedtægterne. På skolekredsbestyrelsens vegne bere ede formanden om årets gang med skolens udad-­‐‑
vendte arrangementer og højskolebestyrelses-­‐‑
arbejdet. Skolekredsens repræsentation heri er indtil udgangen af 2006 Vibeke Zoffmann og Lars Berggreen Rasmussen, og til udgangen af 2008 Ove Andersen. Kassereren fremlagde og gennemgik here er kredsens regnskab, der lidt afvigende fra tidligere år prægedes af omkostningen til en ny Skole-­‐‑
kredsbrochure. Here er fastsa es et uændret kontingent, dvs. kr. 100-­‐‑ for første medlem af en husstand, og kr. 10-­‐‑ for evt. e erfølgende medlem-­‐‑
mer af samme husstand. Lars Berggreen Rasmussen (fm) Æblehegnet 5 8320 Mårslet 8627 0914 [email protected]
Ove Andersen (kss) Borrevænget 15 8320 Mårslet 8629 0772 [email protected]
Kaj Lolholm Jegstrupvej 71 8361 Hasselager 8629 9680 [email protected]
Lise Skjold Lundshøjgårdsvej 2 8340 Malling 8693 3461 skjold.holm@ofir.dk
Vibeke Zoffmann Emiliedalsvej 181 8270 Højbjerg 2684 8054 [email protected]
3+/,%+2%$3%.
(Œ*3+/,%.3"%3492%,3%
Eske Rauer Frank (fm), F96 2628 4590
Marstalsgade 47, 4.th. [email protected]
2100 København Ø
Ove Andersen 8629 0772
Borrevænget 15 [email protected]
8320 Mårslet Erling Christiansen 4826 5824
Frederiksværksgade 149 A [email protected]
3400 Hillerød
Anne Me e Borup Jensen, F69 8692 3362
Knudevejen 27 [email protected]
8362 Hørning
Hans Jørgen Jensen 4585 2307
Egholmsvej 15 [email protected]
2830 Virum
Lars Berggreen Rasmussen 8627 0914
Æblehegnet 5 [email protected]
8320 Mårslet Vibeke Zoffmann 2684 8054
Emiliedalsvej 181 [email protected]
8270 Højbjerg -%$!2"%*$%2%
Køkken/på skole Pedel Lærer Køkken Sekretær Forstander Lærer Lærer Lærer Pedel Lærer IT-­‐‑medarbejder Lærer Køkken Køkkenleder Lærer/Orlov Pedel Lærer Lærer Køkken Lærer/Orlov Lærer Lærer Forretningsfører Lærer Køkken Lærer/Orlov Oldfrue Bibliotekar Kontorassistent Lærer Køkken Lærer Køkken Lærer Lærer Nina Lind Andersen Hans Bang Pernille Behrend Be ina Bodholt Ina Billeskov Bøcher Jørgen Carlsen Hans Rubech Christensen Brian Degn Christian Dorph Tomas Klas Edqvist Mads Eslund Mads Hansen Lea Hasselager Nicolai Vestergaard Jensen Thomas Egholm Jensen Gi e Krogsbæk Jens Kristian Kånbjerg Steen Larsen Carsten Lunding Hanne Lyhne Bent Mikkelsen Lars Mogensen Torben Nielsen Margrethe Poulsen Steffen Raastrup Kristian Tue Serup Anne-­‐‑Grethe Severinsen Ulla Steffensen Laila Bach Sørensen Gi e Tingstrup Ole To dahl Thuy Tran Rasmus Vedel Anne Sofie Velling Elin Vestergaard Thomas Zeuthen Tåstrup Byvej 11 Hørretvej 29 A Snabegårdsvej 17 Højgårdsvej 73, 1.tv. Jerichausgade 17, 4.th. Testrupvej 121 Testrupvej 115 Brabrand Skovvej 12 Testrupvej 123 Majsvænget 31 Testrup Højskole Damagervej 12 C, 1., -­‐‑4 Testrupvej 110 Louisevej 2, 3., -­‐‑2 Kildegårdsparken 3, 1.tv. Lystrupvej 26 Testrupvej 110 Rolfsgade 2 Testrupvej 110 Tingskovvej 2 Svalevej 18 Visbjerg Hegn 44 Anes Høj 5, Alken Testrupvej 102 Klostergade 19, 2., -­‐‑9 Mejlgade 55, 3.th. Ny Munkegd 68 B, 3.th. Emiliehøj 15, 3, -­‐‑38 Gl. Hammelvej 55 J.H. Wessels Vej 7 Testrupvej 104 Højgårdsvej 53, 2.tv. Sejrøgade 12, 4.th. Gustav Wieds Vej 31, st., -­‐‑4 Odensegade 39, 4.th. Kærvænget 4 8462 Harlev 8320 Mårslet 8654 Bryrup 8362 Hørning 8000 Århus C 8320 Mårslet 8320 Mårslet 8220 Brabrand 8320 Mårslet 8340 Malling 8320 Mårslet 8260 Viby J 8320 Mårslet 8220 Brabrand 8300 Odder 8240 Risskov 8320 Mårslet 8260 Viby J 8320 Mårslet 8320 Mårslet 8210 Århus V 8320 Mårslet 8660 Skanderborg 8320 Mårslet 8000 Århus C 8000 Århus C 8000 Århus C 8270 Højbjerg 8450 Hammel 8230 Åbyhøj 8320 Mårslet 8362 Hørning 8000 Århus C 8000 Århus C 8000 Århus C 8310 Tranbjerg 8629 1516 7575 7565 8692 4546 8619 2832 8629 3188 8629 2431 8672 1672 8629 3507 8618 1070 3535 0878 8625 5571 3535 0878 8617 5880 8618 0340 8737 0004 3585 4282 8615 3914 8629 8929 8788 5070 8629 3249 8613 9960 8693 3901 8696 1919 8625 1651 8629 5408 8619 7643 8629 9619 2215 9539 3034 3729 4050 7612 6013 4546 2128 0052 4013 0357 2851 7217 2464 9040 2712 0660 2280 9044 3022 0878 2445 5129 8615 3101 2144 9829 2063 1398 2297 9272 2425 5827 2016 7570 2617 7925 2613 1068 2063 6606 2086 4063 2338 2299 2219 1767 3029 9039 3029 9619 [email protected]
jam-­‐‑[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
nvj@ofir.dk
[email protected]
gi [email protected]
mail@steenlarsen-­‐‑maleri.dk
carstenlunding@ofir.dk
[email protected]
[email protected]
buff[email protected]
[email protected]
steff[email protected]
[email protected]
[email protected]
ulla.steff[email protected]
bachfi[email protected]
gi [email protected]
oleto [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
-%$!2"%*$%2%
¯2%43'!.')34)+/2$
./6%-"%2
3. Gav den klassiske, eksperimenterende trio Zoom koncert med ny musik
5. Opførte Torben Nielsen en række Dario Fo mono-­‐‑
loger
9. Var der foredrag med Kachi A. Ozumba fra Grundtvig Institute of Nigeria.
10. Var det tidl. chefredaktør på Information, David Trads, der holdt foredrag om krigen mod terror
12. Fortalte Elin om Eros og Psyke
14. Var der forældre-­‐‑ og vennedag
16. Holdt eleverne brændpunkt om højskoleudval-­‐‑
gets kommende betænkning og Aktiv medborgers planer om aktionsgruppen “Tid til ungdom”
16. E erårseleverne deltagelse i “Operation Dags-­‐‑
værk” var en auktion, der indbragte 12.600 kr. Af dem blev 200 dollars overrakt til Kachi Ozumba, der medbragte dem som stipendier til skolen i Nigeria
17. Jes Stein Petersen holdt foredrag om europæisk li eratur
19. Var der sangtime med Jørgen Carlsen
19.-­‐‑20. Var der seminar om: “Europa i vore hoveder”
23. “Tid til ungdom” dannede aktivgrupper
24. Var der koncert med Lundin Overdrive
25. Musiklinien gav koncert med worldmusic, nye kompositioner og Abbey Road
på taget af musikhuset
25.-­‐‑26. Havde vi besøg af 25 personer fra hele ver-­‐‑
den. De var på kursus i DK indbudt af Danida
$%#%-"%2
1. Testrup Højskoles selvevaluering blandt skolens medarbejdere
3. Julefrokoster i husene
11. Linjefagsafslutninger med bl.a. brydekamp mel-­‐‑
lem filosoffer og skriverkarle
12. Stilhedsgudstjeneste i Mårslet
13. Morgensamling om Kingo – købt på Operation Dagsværkauktionen
14. Afskedsfest
15. Farvel og på gensyn
¯2%43'!.')34)+/2$
*!.5!2
9.-­‐‑22. Vinterhøjskole
14. Foredrag med Niels Højlund: Barn på landet i 30’erne
14. Koncert med Maj-­‐‑Bri Kramer Kvartet
17. Jy e Hilden: Seniorsild ski er spor
19. Lone Frank: Det nye liv – om bioteknik og poli-­‐‑
tisk ansvar
21. Foredrag med Niels Højlund: Besæ elsen, en plet på vor ære?
23.-­‐‑29. Filosofisk seminar
24. Klaverkoncert med Christina Bjørkøe
26. Klaverkoncert med Anne Øland
27. Klaverkoncert med Katrine Gislinge
28. Foredrag med Niels Højlund: Modningsår
&%"25!2
3. Ankommer der 104 forårselever
4. Vælger de fag
4. Foredrag med Niels Højlund: Askov Højskole i 60’erne
5. Brevstemning til folketingsvalget
5. Kulturcafé
6. Fastelavnsfest
6. Filmklub: Sophia Copolla: “Lost in Translation”
8. Jørgen Carlsen: Da Grundtvig blev Grundtvig
9. Jørn Henrik Petersen: Velfærdsstaten
11. Gi e Krogsbæk og Thomas Zeuthen: Sangtime
11. Foredrag med Niels Højlund: Medlem af SF. Hvad ville jeg dog der
13. Filmklub: Martin Scorsese: “Taxidriver”
12. Startfest med musik af “Rejs jer op og dans”
15. Elin Vestergaard: 3 fortællinger af HCA
16. Opgang 2 præsenterede turnéforestillingen “Deadline”
16. Jørgen Carlsen: PH – en moderne Grundtvig
18. Brændpunkt om prostitution
18. Foredrag med Niels Højlund: Grønlandsoplevel-­‐‑
sen og dens betydning 20. Filmklub: Stanley Kubrick: “A Clockwork Orange”
22. Ole To dahl: Amerikansk musik fra Ives til Crumb
23. Makrokosmos. Klaverkoncert med Sven Birch 25. Johannes Møllehave: H.C. Andersen
25. Foredrag med Niels Højlund: Da den kritiske holdning blev mondæn
26. Visionsdag for bestyrelsesmedlemmer og ansa e på Testrup Højskole
27. Filmklub: Quentin Tarantino: “Kill Bill vol. 1 + 2
-!243
2. Koncert med New Jungle Orchestra
4. Jørgen Carlsen: Milan Kundera
4. Foredrag med Niels Højlund: 80’erne – horisont-­‐‑
forskydninger
5. Kulturcafé
6. Filmklub: Emir Kusturica: “Sort kat, hvid kat”
9. Mikkel World: Det meningsfyldte liv
11. Lars Mogensen: “At rejse” 11. Foredrag med Niels Højlund: Nationalstaten og Europa
13. Lars von Trier: “Riget”
14. Debatformiddag med Jan Skøt Pedersen: Men-­‐‑
nesket og teknologien
16. Torben Nielsen: Dario Fo monologer
18. Foredrag med Niels Højlund: Folket og de frem-­‐‑
mede
20. Filmklub: Lars von Trier: “Riget 2”
22. Afslutning af forårsskolens første periode med præsentationer af teater-­‐‑ og musikprojekter. Påske-­‐‑
fest
23. Præsentation og valg af fag til anden periode
24. Påskeferie
29. Morgenmadsservering for alle elever i spisesalen, og spadseretur i foråret
!02),
1. Foredrag med Niels Højlund: 2001: Et system-­‐‑
ski e?
2. Kulturcafé
3 Swingdans – dagskursus for alle elever
3. Filmklub: Orson Welles: “Citizen Kane”
5. Carsten Lunding: “Æbler”
6. Koncert med Thomas Clausen Brazilian Trio
8. Brændpunkt om terror, tortur og menneskeret-­‐‑
tigheder
8. Foredrag med Niels Højlund: Afrunding: Når man på en skikkelig måde kunne gøre Danmark glad
9. Løgstrup 100 år: Løgstrup og Højskolen – tema-­‐‑
dag om K.E. Løgstrups højskolesyn
9. Temafest: Gangsterfest
10. Filmklub: Terry Zwigoff: “Ghostworld”
12. Dan Andersen: Jagten på den perfekte melodi
15. Kristian Foss Bang : “Fiskens Vindue”
13. Forårsrengøring
15.-­‐‑17. Elevforeningens forårsweekend om spin
17. Filmklub: Spike Jonze: “Orkidétyven”
20.-­‐‑21. Ud af huset: Kano, hest, cykel, vandre.....
22.-­‐‑24. Filmklub: David Lynch: “Twin Peaks”
26. Ole To dahl: Musikken, matematikken og myterne 27. Pablo Henrik Llambias: Et ukendt barn
29. Christian Dorph og Gi e Krogsbæk: Revolutio-­‐‑
nær i 80’erne
-!*
1. Filmklub: Francis Ford Coppola: “Apocalypse Now” (redux)
3. Jakob Nørhøj: Sovjetunionen e er murens fald
4. Kulturcafé
5. Filmklub: Woody Allen: “Annie Hall”, “Manhat-­‐‑
tan” og “Hannah og hendes søstre”
8. Filmklub: Flemming Quist Møller: “Bennys Bade-­‐‑
kar” og Aki Kaurismäki: “Manden uden fortid”
9. Sti ende generalforsamling for “Danish Fri-­‐‑
ends of Grundtvignigeria” og auktion til fordel for Grundtvig Institute of Nigeria
10. Lea Hasselager: Lus i skindpelsen
11. Koncert med Another World
13. Brændpunkt om EU-­‐‑forfatningen
14. Forældre-­‐‑ og vennedag
15. Filmklub: Clint Eastwood: “Mystic river”
18. Den grønne søde vår. Sangtime v/Jørgen Carlsen
¯2%43'!.')34)+/2$
19.-­‐‑27. Studietur til Prag
29. Filmklub: Jeunet/Caro: “Delicatessen”
30. Projektstart
*5.)
5.-­‐‑6. Filmklub: Martin Strange Hansen: “Der er et yndigt land” og Sabu: “Postman Blues”
12. David Lynch: “Elefantmanden”
16. Teaterlinien præsenterede to forestillinger: “Ko” og “En tilfældig irakers hændelige død”
17. Præsentation af teaterforestillingen: “Til sidste er”
17. Kunstprojektets fernisering
18. Musiklinjen præsenterede: “West Side Story” 19. Musiklinjen præsenterede: “Radiohead”
19. Skrivelinjens reception
20. “Release” af musikliniens CD
20. Volleyball-­‐‑kamp mellem elever og lærere 21. Afslutningsforedrag og fest
22. Afrejse
*5,)/'!5'534
Sommerkurser
!5'534
18. E erårsskolen 2005 ankommer
19. Eleverne vælger fag 20. Kulturcafé
21. Filmklub: Aki Kaurismäki: “Manden uden fortid”
23. Foredrag med Jørgen Carlsen: Da Grundtvig blev Grundtvig
24. Koncert med FUKT
26. Fællestime: Thomas og Hans holder sangtime
27. Fest
28. Filmklub: Quentin Tarantino: “Kill Bill” 1 & 2
30. Foredrag med Jørgen Carlsen om PH
31. Til Århus Festuge
¯2%43'!.')34)+/2$
3%04%-"%2
2. Fællestime: Besøg af Danida fellowships
3. Festugeteltet: Testrup i Camp Duckling
4. Filmklub: Martin Scorsese: “Taxi Driver”
6. Brændpunkt: “Bør kirken og staten adskilles?”
7. Foredrag med Jørgen Carlsen om Milan Kundera
9. Foredrag med Elin Vestergaard: Eros og Psyke
11. Filmklub: Per Fly: “Bænken” & “Arven “
13. Fællestime: Torben Nielsen med slapstickforestil-­‐‑
lingen: “Brandbil no. fire”
14. Foredrag med Svend Skovmand: Kan man lære af historien?
15. Filmklub: Wayne Wang: “Smoke”
16. Fællestime: Højskolesangbogsudvalget præsen-­‐‑
terer engelske sange
16. Teaterholdet til børneteaterfestival i Horsens
18. DVD -­‐‑ optagelse af Trio Mio in koncert i 20. Foredrag med Steffen om tegneserier
21. Koncert med Clash
23. Fællestime: Pernille om Barcelona
24. Fest med musik leveret af Villa Klovn
25. Filmklub: Jean Pierre Jeanet: “En lang forlovelse”
27. Fællestime om Barcelona
28. Musikholdets koncert 29. Temadag om Barcelona og Spanien
29. Kulturcafé
30. Fællestimen: Foredrag om Barcelona
/+4/"%2
1. Studietur til Barcelona 8. Hjemkomst fra Barcelona
10. Filmklub: Francis Ford Coppola: “Apocalypse Now”
11. Fællestime: Steen Larsen om sine malerier 11. Koncert med Lundin Overdrive
13. Koncert med Marie Frank
14. Fællestime: Brændpunkt om kvinderoller
17. Auktion til fordel for Grundtvignigeria
18. Fællestime: Ina Merete Schmidt sin debutroman “Fra dag et”
!$2%33%2&/2¯2
Bodil Pugholm Andersen Egevej 2 B 8680 Ry 8689 3178 2299 4809 [email protected]
Gry Vind Egholm Andersen Sydkærsvej 94 2650 Hvidovre Louise Elisabeth Andersen Volden 16 A, Skelhøje 7470 Karup 8666 1346 5130 2105 leonidas@ofir.dk
Helena Joy Apel Dr. Margrethes Vej 105 8200 Århus N Ida Arento Refsnæsgade 71, 3.tv. 2200 København N 4495 8809 2330 4240 [email protected]
Kathrine Arentsen Peter Møllers Vej 11 9900 Frederikshavn Nina Bauer Kastanie Allé 39 3520 Farum Bibi Lausen Berg ord Ved Grænsen 86 2000 Frederiksberg 3879 2966 2025 2396 [email protected]
Randi Bjørneboe Dyrehavevej 5E 2930 Klampenborg 3964 5117 2857 0821 [email protected]
Marie Ejgreen Boldsen To edalen 15 8250 Egå 8622 9130 6178 9130 [email protected]
Hazel Louisa Bolton Vissinggade 10, 1.tv. 6400 Sønderborg 2624 7853 [email protected]
Marie Brejnholt Tjørne Allé 15 6000 Kolding 2624 1355 [email protected]
Jakob Brinck Solbakken 13 3520 Farum 4499 1810 2681 1147 [email protected]
Bjarke Brink Buus Ørstedvej 56 4130 Viby Sj 4619 3777 6170 3773 [email protected]
Sofie Bødker Nybrovej 288 2800 Lyngby 4588 9528 2275 7100 sofi[email protected]
Lene Carlskov Ugelrisvej 32, Ugelris 9632 Møldrup 8669 1936 Anders Christensen Jordbrovej 31, 3.tv. 8200 Århus N 3070 8611 [email protected]
Christina Brix Christensen Sønderto 3, st.th. 9000 Ålborg 2011 7939 [email protected]
Di e Ernskov Christensen Ved Lindelund 112 2605 Brøndby 3675 2018 5054 4922 [email protected]
Sofie Daugaard Christensen Gyvelvej 29 7700 Thisted 9792 3153 2074 6866 [email protected]
Louise Christiansen Høgevej 31, 3.th. 8210 Århus V Marie Amalie Langballe Dalegaard Vornæs Skovvej 38 5700 Svendborg 6254 1737 6067 2861 [email protected]
Sofie Sol Danø Nansensgade 43, 2.th. 1366 København K 3315 2840 6018 8986 sofi[email protected]
Marie Kjeldahl Egekvist St. Blichers Vej 5, 1. 8230 Åbyhøj 8625 3816 2289 7508 [email protected]
Mads Kristian Elsøe Langersvej 6 9000 Ålborg 9813 7494 2620 0188 [email protected]
Sofie Vestergaard Eriksen Sølystgade 57, st. 8000 Århus C Nikolaj Erin-­‐‑Madsen Byvangen 149 B 8700 Horsens 7565 5084 6168 5084 [email protected]
Andreas Hartmann Eskesen Åbrinken 129 2830 Virum 4593 9296 2984 9661 [email protected]
Elise Hamilton Ferguson c/o Foged, Husum Vænge 26 2700 Brønshøj 2720 4773 ehf@ofir.dk
Anne Fonslev Ty ebærvej 10 9460 Brovst 2277 3031 [email protected]
Katrine Friis Nansensgade 36, 2. 1366 København K 7581 6241 2229 1837 [email protected]
Sara Aagaard Fu rup Nørregade 59, 3.tv. 6700 Esbjerg 7547 0079 2720 1761 sarafu [email protected]
Julie Nynne Hansen Jægervej 4 4700 Næstved Ronni Godsk Hansen Agtrupvej 74, 1. 6000 Kolding 7552 9966 2747 0689 [email protected]
Tobias Trier Hooge Hansen Julius Bloms Gade 21, 5.-­‐‑56 2200 København N 2970 0741 [email protected]
Jacob B. Heath Søgårdsvej 17 5700 Svendborg 2064 4922 [email protected]
2728 9693 [email protected]
2654 2085 [email protected]
2347 3483 [email protected]
4495 2554 41196054 [email protected]
[email protected]
2684 5982 2667 7683 lunafi[email protected]
4050 1177 [email protected]
%,%6,)34%2&/2¯2
Ida Egedal Henriksson
Åvej 29
5792 Årslev
6599 2220 6127 7570
[email protected]
Katrine Harving Holm
Stenvadpark 16
3520 Farum
4495 7101 5190 5691
[email protected]
Pernille Haarløv-Johnsen
Vejlesøvej 61 A
2840 Holte
4542 0904 4035 4543
[email protected]
Tikkie Oestrich Iversen
Pagteroldvej 9
2650 Hvidovre
3678 4865 2894 4516
[email protected]
Allan Jakobsen
Lille Vangs Vej 8
8680 Ry
8689 8105 2127 9245
[email protected]
Maria Pelle Jart
Agervang 88
2800 Lyngby
4587 3992 2129 9395
[email protected]
Jeppe Schaumburg Jensen
Frederikssundsvej 147 A, 2.tv.
2700 Brønshøj
9879 0289 2148 1982
jeppe@jsjensen@dk
Louise Vang Jensen
Nørrebrogade 161
2200 København N
3324 3436 6178 6139
[email protected]
Sia Engelund Jensen
Refsnæsgade 71,3.tv.
2200 København N
2984 8365 5196 0648
Christian Spangsager Jespersen
Stenhusvej 16 C
4300 Holbæk
Katrine Johnsen
Frank Jægers Vej 14
8600 Silkeborg
Kenneth Kleppe
Savkadasmadii 21
N-9730 Karasjok, Norge +47 7846 7314 / +47 9575 0885 [email protected]
Lise Aagaard Knudsen
Falstersgade 18, st.tv.
8000 Århus C
6166 4868
[email protected]
Mia Louise Knudsen
Krogerupgade 59, 3.tv.
2200 København N
3023 4429
[email protected]
Albert Krarup
Ryesgade 9, 5.
2200 København N
3537 5015 2326 4014
Niklas Krigslund
Boulevarden 8, 3.th.
9000 Ålborg
9811 7734 2298 0910
8210 Århus V
2683 0171
8681 3478 2073 8813
6174 8148
siaengelund@ofir.dk
[email protected]
www.fulle.mulle@ofir.dk
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Louise Kristensen
Holger Danskes Vej 29 B, 2.tv.
2000 Frederiksberg
2891 8212
[email protected]
Morten Aagaard Krogh
“c/o Brorson” Istedgade 108, 4.tv. 1650 København V
2568 2570 2262 2811
[email protected]
Peder Kruse
Bækvej 8, Asp
7600 Struer
9748 7019 2684 7769
Anna Vang Kryger
Venusvej 19
7100 Vejle
7572 4225 2236 1147
Mathilde Kiær Larsen
A. H. Winges Vej 5, 3.th. -2
8200 Århus N
8627 5439 3034 7868
Anne Sofie Lei
Sdr. Landevej 17
6400 Sønderborg
7442 4005 2297 4062
Anna Helsvad Linnet
Nordre Frihavnsgade 16, 1.tv.
2100 København Ø
2013 4744 2013 4994
[email protected]
Mads Peter Macholm
Løngangsgade 31
3400 Hillerød
4825 4064 2063 9262
[email protected]
Lina Krarup Madsen
Københavnsvej 56, 1, -3
4000 Roskilde
Cecilie Holst Markussen
Schlegels Allé 11, 1.th.
1807 Frederiksberg C
Louise Mielke
Bissensgade 17, 4.tv.
8000 Århus C
2068 7806
Ida Krogh Mikkelsen
Bogfinkevej 5, st.th.
2400 København NV
6134 9134
Peter Monk
Kirkehøj 11
2900 Hellerup
3976 3541 2714 3549
[email protected]
Ida Thorborg Monrad
Oluf Bagers Gade 35
5000 Odense C
6614 4194 2814 2194
[email protected]
Mads Lundbye Mygind
Torvet 6, 1.th.
8300 Odder
2225 4808 2980 9047
[email protected]
Mathias Baun Møller
Samsøgade 24, 1.
8000 Århus C
9753 7752 6089 2064
mathiasmoeller@ofir.dk
[email protected]
fi[email protected]
3025 8621
[email protected]
4582 0553 2991 0457
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Aja Matilde Munk
Monica Andrea Odheim Nielsen Overbyes Allé 44, 1. 2500 Valby 2282 2928 Peter Hje ing Nielsen Vibevangen 7 3520 Farum 4495 6694 2085 6762 [email protected]
[email protected]
Anne Rørbæk Olesen Islandsvej 14 8370 Hadsten 8698 2532 6093 0280 [email protected]
Lasse Olsen Castbergsvej 29 2500 Valby Anne Sofie Bruno Pedersen Sundvej 37 8700 Horsens 5155 5058 7560 1949 [email protected]
Bjarke Fredskild Pedersen Hudevad Byvej 28 5792 Årslev 6597 2271 2980 9273 [email protected]
Herdis Warming Pedersen Nansensgade 36, 2. 1366 København K 7542 1152 2464 5834 [email protected]
Line Louise Peters Agerbakken 16 8700 Horsens 8612 8203 3026 8203 [email protected]
Anneme e Aaen Petersen Odinsvej 22 9990 Skagen 9844 6888 2297 3140 anneme [email protected]
Alice Petersen Ballesvej 27 8543 Hornslet 8785 7003 Christian Brixto e Petersen Gento egade 103 2820 Gento e 3968 2712 2652 9507 [email protected]
2921 0106 looa@ofir.dk
[email protected]
Di e Vibe Petersen Grønjordsvej 3-­‐‑15, -­‐‑3210 2300 København S Morten Rishede Philipsen Gl. Åvej 1 6760 Ribe 7542 4481 6070 9720 rishede@e-­‐‑mail.dk
Louise Øhrstrøm Poulsen Poppel Allé 20 3500 Værløse Anna Lanken Rasmussen Ægirsgade 71, 5., -­‐‑27 2200 København N 2534 1044 [email protected]
Laura Stærmose Rasmussen Steenbergsvej 23 2500 Valby 5072 0695 Anne Ravn Ydunsvej 31 8230 Åbyhøj 8675 3485 2280 7419 [email protected]
Di e Ravnild H.C. Ørsteds Vej 73, 3.tv. 1879 Frederiksberg 3860 2411 2926 4042 di [email protected]
Niklas Reyman Hasle Kollegiet, Provstebakken 30 8210 Århus V Pelle Lykke Rørbæk Reventlowsgade 22, 4.th. 1651 København V Marie Ellebæk Sivertsen Alslevvej 9 4653 Karise Kathrine Storm Brumleby 67 2100 København Ø 3526 7213 2521 1581 [email protected]
Julie Boe Sørensen Kirkevej 2, Hornbæk 8900 Randers 8641 6034 2531 9532 [email protected]
Simone Sørensen Middelfartvej 86 5400 Bogense 6481 2500 4062 8816 simone_lns@ofir.dk
Tilde Karoline Sørensen Pileløkke 21 6310 Broager 7444 2140 2946 2594 [email protected]
Esben Alder Thomassen Bethesdavej 67 8200 Århus N 8616 9512 2826 9512 [email protected]
Pia Paarsgaard Thomsen Hirsevænget 110 8464 Galten 8694 5534 2815 9255 [email protected]
Julie Ahlstrøm Tougård Transbjergholt 50 9560 Hadsund 9857 4360 2382 9293 [email protected]
Sofie Trankjær Enghavevej 27 4892 Ke inge 5487 3705 2041 4396 sophie-­‐‑t@ofir.dk
Anne Sophie Hjort Ullner Emmasvej 21 2820 Gento e 3975 1035 2629 2886 fi[email protected]
Erik L. Underbjerg Solvej 1, 2., -­‐‑4 2000 Frederiksberg 6167 7758 [email protected]
Jakob Rabjerg Vang Hasserisgade 8, 2. -­‐‑42 9300 Sæby 2680 7617 [email protected]
Inge Eilrich Vejrup Abildskærvej 3 6510 Gram 7484 5154 2465 6672 [email protected]
Kari Overgaard Winther Tornsangervej 19, Ravnstrup 8800 Viborg 8664 7419 3024 3429 [email protected]
Pernille Palsbo Tø rup Byfogedvej 10 8900 Randers 8640 5155 2860 4268 pernille_to [email protected]
2734 7689 di e_vibe@ofir.dk
2890 2682 [email protected]
4063 6964 [email protected]
5192 1252 [email protected]
5678 8126 6013 1265 [email protected]
%,%6,)34%2&/2¯2
!$2%33%2%&4%2¯2
Maria Aleshkina Proletarskij Prospekt, 3-­‐‑93 Moskva, 115 522, Rusland
Kathrine Godskesen Almbæk Mosebyvej 3, Hornshøj 7500 Holstebro
Ida Birch Andersen Skt. Hans Gade 2 5000 Odense C
Jens Nyboe Andersen Kongstedvej 15 4291 Ruds Vedby
Maria Nielsen Bach Grydstedvej 56 9240 Nibe
Me e Bech Slesvigsgade 25 8800 Viborg
Camilla Nicole Bitsch Ny Munkegade 16, 3.tv. 8000 Århus C
Anna Louise Øgaard Buhelt H.C. Hansens Vej 8 9210 Ålborg SØ
Nikolaj Busk Hveensvej 12, st.th. 2300 København S
Stine Broen Christensen Smedegade 29 5500 Middelfart
Sara Ellesøe Christiansen Hyggevej 18, Kyndby 3630 Jægerspris
Thea Helene Dege Fjordvej 8 4000 Roskilde
Helle Egsgaard Brønsbjergvej 15 7120 Vejle Ø
Cecilie Fester Solvej 16 3220 Tisvildeleje
Kristian Frisk Lindeallé 4 6760 Ribe
Anna Gelius Nandrupsvej 9, 3.th. 2000 Frederiksberg
Troels Græsholt-­‐‑Knudsen Hodalsvej 24 9500 Hobro
Anne Bach Grønbæk Varnæsvej 599 6200 Åbenrå
Marie Louise Hagemeister Julius Bloms Gade 1, 3.th. 2200 København N
Ida Malgaard Hansen Merkurvej 4 9200 Ålborg SV
Tina Lage Hansen Vesterbrogade 8 A, 4. 8000 Århus C
Bjarke Tarpgaard Hartkopf Vildkjærsvej 30 7330 Brande
Thor Riisbjerg Hedegaard Lindenæsvej 7 8200 Århus N
Sofie Henningsen Pile Allé 19 D, 3.th. 2000 Frederiksberg
Niklas Steffensen Hessel Havrevænget 3 7400 Herning
Cecilie Horn Fagerdalen 16 2950 Vedbæk
Bratislav Jelesijevic Mirijevski venac 30 11 000 Beograd, Serbien-­‐‑Montenegro
Louise Rygaard Jensen Lovsøvej 4 4230 Skælskør
Mathilde Jensen Janus la Cours Gade 3, 4.th. 8000 Århus C
Peter Jepsen Vesterbrogade 15, 1. 8000 Århus C
Anne Sofie Mørup Johansen c/o Elbakken 12 7470 Karup J
Astrid Helene Ravn Jørgensen Slotsvej 2 3000 Helsingør
Ole Jørgensen Universitetsparken 4, 1., -­‐‑157 8000 Århus C
Pil Hørlyck Jørgensen Lillemarksvej 24 5750 Ringe
%,%6,)34%2%&4%2¯2
Franciska Kirsebom Anemonevej 48 2820 Gento e
Mads Emil Kjersgaard Odensevej 38 5260 Odense S
Sebastian Krumhausen Nordkrog 26 2900 Hellerup
Baiba Laucina Talivalza 1 B, -­‐‑31 LV-­‐‑1006 Riga, Letland
Camilla Quist Laursen Marstrandsgade 4, 2. 8000 Århus C
Mai-­‐‑Bri Mandrup Sterkelsvej 17 A, st.tv. 4700 Næstved
Thomas Mulvad Krokusvej 1 8381 Tilst
Mikkel Møller Stampesvej 27 7100 Vejle
Johanne Helboe Nielsen Møllevænget 18, Søvind 8700 Horsens
Nana Kofoed Nielsen Grønnegade 19 3730 Nexø
Nanna Nielsen Vildtbaneparken 107 2635 Ishøj
Johannes Martin Nyborg Magnoliavej 8 8260 Viby J
Sophus Overby Rosensgade 107 8300 Odder
Irena Eide Pantovic Dag Hammarskjøldsvei 31 N-­‐‑5147 Fyllingsdalen, Norge
Mai Kordelin Paulsen Vardevej 36, Rousthøje 6818 Årre
Peter Sumborg Poulsen Bøgevej 34 5800 Nyborg
Niels Kjær Pugholm Porshøjvej 11 7800 Skive
Zhanna Rakitina Prospect Vernadskogo, 76, k. 1308 119454 Moskva, Rusland
Mads Friis Rosenberg Møllesvinget 15 8653 Them
Knud E. Rosenkilde Byagervej 184, 1. 8330 Beder
Frej Rosenstjerne N.J. Fjords Alle 18 1957 København
Kasper Tonsberg Schlie Mindegade 3, 2.tv. 8000 Århus C
Ingeborg Sebbelin Smidievej 1 9574 Bælum
Johanne Sjø-­‐‑Rasmussen Dyrhave 140 6200 Åbenrå
Andreas Spro e-­‐‑Hansen Lærkevej 1 3450 Allerød
Joachim Kay Stender Bogøvej 1 4060 Kr. Såby
Anders Peter Sørensen Mejlbyvej 600 8530 Hjortshøj
Me e Skovsgaard Sørensen Tranevej 62, Grindsted 9310 Vodskov
Sara Tanderup Jyllandsgade 47 8700 Horsens
John Thornblad Holmestad Frälsegården 1 S-­‐‑Götene, Sverige
Marie Svane Vestergaard Parcelvej 73 B 2830 Virum
Katarzyna Zysek Ul. Zamiejska 4 PL-­‐‑85-­‐‑356 Bydgoszcz, Polen
Maria Aarup-­‐‑Sørensen Hemmersvej 8 7800 Skive
%,%6,)34%2%&4%2¯2
%,%6"),,%$%2%&4%2¯2
%,%6"),,%$%2&/2¯2
+523%2
3/--%2+523%2
+523%2
Livsfilosofi: Kampen om anerkendelse 25/6-­‐‑1/7
Lars Henrik Schmidt, Jens Gaardbo, H.C. Wind, Katrine Gislinge, Jørgen Carlsen m.fl.
Vinterhøjskole/Vejen til Indien 8/1-­‐‑21/1
Fjorten forrygende højskoledage for voksne. Mød bl.a. Iben Thranholm, Katja Holm, Jan Krag Jacobsen og Jørgen Carlsen.
Kierkegaard – Frihed og Dæmoni 2/7-­‐‑8/7
Joakim Garff, Kjeld Holm, Jacob Dahl Rendtorff, Iben Damgaard, Pia Sølto , Arne Grøn, Kurt V. Andersen, Ole Morsing m.fl.
Musikkursus for hele familien 9/7-­‐‑15/7
Rock, jazz, stomp, hiphop, lydstudie, dans, koncerter, stemmer og stemning. Børn fra 10 år.
Kunsten at more sig 16/7-­‐‑22/7
Emnegrupper for hhv. børn og voksne: Rollespil, teatersport, kostumer, teaterbilleder, ungt teater, gøgl mm. Underholdning med bl.a. Cirkus Skunk, Teatret Slapstick. Børn fra 7 år.
Tag og skriv! I de e rum 70’erne 23/7-­‐‑29/7
Li eraturkursus med værksteder og foredrag. Jørgen Leth, Niels Skousen, Peter Laugesen, Lars Bukdahl, Helle Helle, Jens Blendstrup, Pia Juul, Ina Merete Schmidt, Christian Dorph m.fl.
Højsommerkursus: Livet og kunsten 30/7-­‐‑5/8
En højskoleuge med Mikkel Wold, Nils Malmros, Katrine Gislinge, Iben Thranholm og Jørgen Carlsen.
Augustkursus 5/8-­‐‑13/8
En uges sommerhøjskole e er samme principper som de lange kurser. Arrangeret i samarbejde med Elevforeningen.
+523%2
Filosofisk seminar: 22/1-­‐‑28/1
Tanken mellem Gud og menneske!
Bjørn Nørgaard, Søren Ulrik Thomsen, Hans-­‐‑Jørgen Schanz, Erik A. Nielsen, Ole Jensen, Hans Hauge, Arne Grøn, Jørgen Carlsen, Peter Aaboe Sørensen, Hans Fink, Christina Bjørkøe m.fl.
Forårsskole E erårsskole E erårsskole 2/2-­‐‑21/6
17/8-­‐‑20/12
28/9-­‐‑20/12
+523%2
Vinterhøjskole for dig over 30 Filosofisk seminar Forårsskole E erårsskole E erårsskole 7/1-­‐‑20/1
21/1-­‐‑27/1
1/2-­‐‑20/6
16/8-­‐‑19/12
27/9-­‐‑19/12
)NDHOLD
!24)+,%2
&/2/2$*’RGEN#ARLSEN
$%.3)$34%39'%0,%*%3+%$%.&Œ234%"%4*%.4)DA%BBENSGAARD
$2Œ-.52ASMUS-EYER&REDERIKSEN
!5"5#5$5,%84(%'!-%-ARIE3OMMER"OYSENOG!NNE-UNK
$!&*%.$%.29++%$%).$)DA%BBENSGAARD
()2/3()-!*’RGEN#ARLSEN
3+25.%$&/2,!2-%.-IKKEL7OLD
37).').'4%34250/LE4OFTDAHL
4%342503%4).$%&2!*’RGEN#ARLSEN
6)/6%2(/,$%2)++%6/2%3+Œ2%(6),%4)$)DA%BBENSGAARD
&)+4)/.
%.-‰,+%-!.$3%2).$2).'/-"52+!/'")+).)#AMILLA.ICOLE"ITSCH
4!#453-ADS%SLUND
/,&!#453-ADS%SLUND
2%&%2%.#%2
%,%6&/2%.).'%.).6)4%2%2
%,%6&/2%.).'%.3"%3492%,3%
3+/,%+2%$3%.
(Œ*3+/,%.3"%3492%,3%
-%$!2"%*$%2%
¯2%43'!.')34)+/2$
!$2%33%2&/2¯2
!$2%33%2%&4%2¯2
%,%6"),,%$%2
+523%2
Testrup Højskoles Årsskri 2005
Udgivet af Testrup Højskoles Elevforening
Ansv. redaktør: Jørgen Carlsen
Redaktion: Ida Ebbensgaard, Lea Korsgaard, Martin de Thurah, Mikkel Carl, Anders Lihn Jørgensen og Christian Panton
Foto og grafik: Martin de Thurah, Mikkel Carl, Bjarke Buus, Erik L. Underbjerg, Katrine Friis og Lars Mogensen
Repro: Schmidts Grafiske A/S, Viby
Tryk: Uni-­‐‑tryk, Århus
4ESTRUP(’JSKOLE