Sorgen og savnet er søstre, hvem af de to er størst

Transcription

Sorgen og savnet er søstre, hvem af de to er størst
”Sorgen og savnet er søstre,
hvem af de to er størst?
Sorgen er sviende smerte,
savnet er tomhed og tørst.
Sorgen er vild og voldsom,
den river min sjæl itu.
Savnet – det er din tomme
stol, mit ”jeg”, der mangler et
”du”.
Intet kan erstatte det tabte
og den elskede.
Du føler dig måske alene,
skønt det er sket for mange
andre. Mennesker oplever det
samme på hver sin måde.
Sorgen rummer smerten og
fortvivlelsen og det langsomt
at skulle finde sin vej tilbage til
livet. Sorgen skal også have tid
og plads. For det tager tid - at
komme igennem.
Et godt netværk af familie og
venner er derfor nødvendigt.
Det er ikke altid nok.
Derfor har vi oprettet
Sorggrupper.
Hvad er en Sorggruppe?
Sorggruppen er et tilbud til
dem, som har mistet et
menneske, der stod dem nær.
Det er en gruppe, hvor man
sammen hjælper hinanden til
at sætte ord på sorgen, savnet
og smerten og finde en ny vej
frem.
Man mødes med andre, som
også har oplevet at miste.
Hvem?
Sorggruppen henvender sig til voksne
mennesker, både kvinder og mænd, som
har mistet et nærtstående menneske hvad enten det er sket fornyligt, eller er
sket for år tilbage.
Gruppen består af max.8
deltagere. Enhver der melder
sig til at deltage i sorggruppen
er naturligvis underlagt
tavshedspligt, så enhver
deltager trygt kan fortælle sin
historie og tale om sit tab,
uden at det kommer videre.
Forløbet og indhold
Forløbet strækker sig over 8
gange.
Vi taler om
Sorgen – der kan være så
smertefuld og ikke til at
rumme.
Meningsløshed – hvordan livet
kan være uretfærdigt og
fremtiden ligegyldig.
Tavshed – hvordan andre ikke
ved, hvad de skal sige eller
gøre.
Ensomhed – om at føle sig
alene og lukke sig inde.
Skyld – de ting man ville ønske
man havde fået sagt eller
gjort.
Skam – de ting man ville ønske
man ikke havde gjort.
Vrede – de uforståelige tanker
og følelser, der fylder os.
Glæde – man har lov til igen at
være glad.
Hvor?
Mølholm sognehus, Niels
Skous vej 13b
Hvornår?
Sorggruppen mødes 8 gange
på følgende datoer:
15.jan; 5.feb; 26.feb; 5.marts;
26.marts; 16.april; 7.maj;
28.maj
kl. 15.30 – 17.00
Hvem leder gruppen
Nærmere information og
tilmelding kan ske ved
henvendelse til Sognepræst
Finn Illum (75823428
[email protected]), samt frivillige.
Yderligere oplysninger kan
findes her:
http://sorg.folkekirken.dk/
Hvad her vi elske, ejes kun paa Borg,
Paa uvis Frist, saa er Naturens Orden,
Og vil du være fri for Savn og Sorg,
Da maa du Intet elske her paa Jorden;
Men Sorgen er en Engels dunkle Haand,
Som luttrer, hvad os jordisk kjært er vorden,
Og løfter mod det Evige vor Aand -
Og derfor skal du - elske her paa Jorden.
(Ludvig Bødtcher, 1793-1874)