Skoleplan 2014 - Hedensted Skole

2014
Hedensted Skole
Skoleplan
Indholdsfortegnelse
Indsatsområder skoleåret 2013-2014 ............................................................................................... 2
Indsatsområde 1: Udvikling af teamsamarbejdet ............................................................................. 2
Indsatsområde 2: DanskPlus/MatematikPlus i udskolingen ............................................................ 2
Indsatsområde 3: PIIF – Projekt innovation i folkeskole ................................................................. 3
Indsatsområder i kommende skoleår ............................................................................................... 3
Indsatsområde 1: Implementering af skolereformen ....................................................................... 3
Indsatsområde 2: Teamets samarbejde om tydelige læringsmål ...................................................... 4
Principper for … ................................................................................................................................ 5
Skole-hjem-samarbejde .................................................................................................................... 5
Elevplaner ........................................................................................................................................ 6
Princip for klassesammenlægning og klassedeling .......................................................................... 7
Princip for pædagogbemanding i indskolingen ............................................................................... 7
Resursecenter ................................................................................................................................... 7
Politikker............................................................................................................................................. 9
Bevægelsespolitik på Hedensted Skole og SFO .............................................................................. 9
Kostpolitik på Hedensted Skole ..................................................................................................... 10
Hedensted Skoles trafikpolitik ....................................................................................................... 10
Læsebånd ....................................................................................................................................... 11
Resultater .......................................................................................................................................... 12
Læseresultat for 1. klasse ............................................................................................................... 12
Læseresultat for 3. klasse ............................................................................................................... 12
Nationale test.................................................................................................................................. 12
Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver ................................................................................... 13
Evaluering af elevernes bløde kompetencer .................................................................................. 13
Trivselsundersøgelse – personale APV.......................................................................................... 13
Trivselsundersøgelse – elever UMV .............................................................................................. 15
Vurdering af skolens læringspotentiale.......................................................................................... 16
Synspunkter ...................................................................................................................................... 17
Synspunkter til politikere og forvaltning ....................................................................................... 17
Værdier og visioner .......................................................................................................................... 17
Værdiregelsæt ................................................................................................................................ 17
1
Indsatsområder skoleåret 2013-2014
Indsatsområde 1: Udvikling af teamsamarbejdet
Aktionslæring – teamets samarbejde om læring
Formål
- At skabe en formaliseret ramme om teamets arbejde med refleksion
- At teamene udvikler pædagogisk praksis, der skaber et godt læringsmiljø
- At teamene bevidstgøres om de forskellige niveauer i teamsamarbejdet (drift og refleksion)
- At refleksion skaber værdi og mening for teamene
Forventet læringsudbytte (tegn)
- At lærere og pædagoger oplever, at arbejdet på det refleksive niveau udvikler praksis
- At det giver mening at mødes i teamet 1 gang om ugen
- Arbejdet med struktureret refleksion giver lyst og energi til arbejdet
- At den strukturerede refleksion udvikler/forbedrer teamsamarbejdet
- At alle deltager og tager ansvar for teamets samarbejde og udvikling
Evaluering:
Teamene har fået værktøjer til at formalisere deres samarbejde i teamet. Der er kommet en højere
grad af refleksion på teammøderne bl.a. i kraft af strukturen på møderne. Det har i høj grad givet
mening for teamene at mødes hver uge, og det har bl.a. givet mulighed for et større
fagteamsamarbejde i årgangsteamet.
Indsatsområde 2: DanskPlus/MatematikPlus i udskolingen
Målsætning for Dansk og matematik PLUS i udskolingen 2013-2014
Status
Vi har elever i udskolingen som har faglige vanskeligheder. Nogle af eleverne har svært ved at være
en del af diverse diskussioner i f.eks. dansk og samfundsfag. For nogle er det svært at overskue
opgaver i fagene.
Målsætning
•
Eleverne får mulighed for at arbejde med udvalgte fokusområder i dansk og/eller matematik
•
Eleverne får indsigt i, hvilke discipliner faget indeholder
•
Eleverne hjælpes til at udvælge fokusområder i faget
•
Eleverne hjælpes til at skabe strukturer for sig selv i opgaveløsning
•
Eleverne vænnes til at lytte til/læse nyheder og debattere disse
•
Elevernes trænes i udvalgte discipliner
Tiltag
•
I samarbejde med faglærere udvælges relevante fokusområder
2
•
•
•
•
•
•
•
I samarbejde med eleverne udvælges relevante fokusområder
Arbejde med forskellige læringsstrategier
Udarbejde huskeregler sammen med eleverne
Sammen med eleverne finde genveje til at løse en opgave
Eleverne lærer at økonomisere deres tid f.eks. i en prøvesituation
Eleverne oplever ro til fordybelse
Eleverne skal have anerkendelse for deres arbejde
Tegn
•
•
•
•
Eleverne kan udvælge opgavetyper i et FSAsæt, som han/hun magter bedst
Kan formulere sig mundtligt
Deltager i højere grad i klassen
Får større selvværd og selvtillid
Evaluering
•
Evalueres med eleverne, der har deltaget i PLUS i marts 2014
•
Evalueres på afdelingsmøde i udskolingen i foråret 2014
•
Evalueres på Stormøde i Broen i foråret 2014
Der er fortsat stor tilfredshed med elevernes udbytte af tilfældet såvel fra elev, forældre som
lærerside. Afgangseleverne har haft stor hjælp af, at blive guidet i forhold til afgangsprøverne. Det
har været uheldigt i de tilfælde, hvor timerne har ramt andre fagtimer. Det er i hvert enkelt tilfælde
sammen med forældrene blevet vurderet, hvorvidt eleven deltage på f.eks. DanskPlus.
Indsatsområde 3: PIIF – Projekt innovation i folkeskole
Projektets overordnede mål er at styrke folkeskolens arbejde med innovation og entreprenørskab i
undervisningen. Målgruppen for indsatsen er folkeskolens 7., 8., 9., og 10. klasser, deres
undervisere og skoleledere i Region Midts 19 kommuner.
Indsatsområder i kommende skoleår
Indsatsområde 1: Implementering af skolereformen
Der arbejdes på forskellige planer med implementeringen af reformen
- Den enkelte lærer/pædagog
- Teamet
- Afdelingen
- Personalemøder
- PUU
- Ledelsen
Skolen har 3 bevægelsesagenter, der støtter kolleger i at indtænke bevægelse i undervisningen.
PUU inddrages i høj grad i implementeringen og den løbende evaluering.
3
Indsatsområde 2: Teamets samarbejde om tydelige læringsmål
Status:
Elevens læring er i centrum i den nye skolereform. Målet er, at eleverne skal blive så dygtige, som
de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret
skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der
løbende følges op på læringsmål.
Det betyder, at arbejdet med tydelige læringsmål bliver en væsentlig del af både forberedelsen og
ledelsen af elevernes læring i praksis. Visionen er, at alle elever ved, hvad de skal lære, kan vurdere
hvad de kan, og kender det nærmeste mål, de skal arbejde med.
Hedensted Skole har tilrettelagt en skoleproces, hvor alle team deltager i fælles oplæg og sparringer
i løbet af skoleåret. Omdrejningspunktet er tydelige læringsmål for og i samarbejde med eleverne.
Mål:
-
Udvikler en evidensinformeret pædagogisk praksis med vægt på synlige læringsmål i
forbindelse med undervisningen.
Får konkrete værktøjer til at arbejde med tydelige mål og feedback i undervisningen.
Beslutter fælles tiltag og afprøver handlinger i praksis.
Arbejder med strukturerede metoder til at samtale om fælles indsatser.
Kvalificerer teamsamarbejdet ved at analysere egne indsatser i relation til elevernes
læringsudbytte.
Tiltag:
En fælles pædagogisk dag, hvor der sættes fokus på muligheder og konkrete værktøjer, der kan
bidrage til arbejdet med læringsmål i praksis.
- Får viden, inspiration og konkrete værktøjer til arbejdet med læringsmål og tydelige
vurderingskriterier for læring.
- Tydeliggør nuværende erfaringer i praksis – hvad gør vi allerede, som er værdifuldt at bygge
videre på.
- Beslutter fælles indsats og planlægger handlinger, der fremmer læring i praksisrummet.
Teamsparringer, der har til formål at støtte teamenes arbejde med læringsmål i praksis. Sparringerne
tager udgangspunkt i aktionslæringsmetoden og tilrettelægges således, at alle teammedlemmer
deltager i en struktureret kommunikation og refleksion omkring
- Teamets erfaringer med de valgte tiltag.
- Læringsudbytte af tiltagene (observationer).
- Vigtige læringspointer ud fra nuværende erfaringer.
- Beslutning og planlægning af nye tiltag i teamet.
Alle teammedlemmer forpligter sig til i de mellemliggende perioder at afprøve konkrete tiltag i
egen praksis.
Tegn:
I klassen
- Det er synligt, hvad det er for et læringsudbytte undervisningen drejer sig om (målene
hænger i klassen eller er tilgængelige for eleverne).
- Kriterierne for at lykkes med opgaverne er tydelige.
4
- Lærerne leder undervisningen efter målene.
- Lærerne giver og modtager løbende feedback.
- Eleverne deltager i refleksion over læring.
- Eleverne ved, hvad de skal og hvorfor. De kan fortælle, hvad de lærer.
På teammøderne
- At teamene arbejder med fælles indsatser, der har fokus på at fremme elevernes
læringsudbytte.
- At teamet reflekterer over, hvilke indsatser, der er med til at fremme elevernes
læringsudbytte.
- At teamene er selvrefleksive vedrørende egne målsætninger, samarbejdet i teamet, relationer
til samarbejdspartnere samt optimering af ressourcer.
Evaluering:
Evalueres på PUU, TUS samt på den afsluttende pædagogiske dag i januar.
Principper for …
Skole-hjem-samarbejde
Vi vurderer samarbejdet mellem skole og hjem så højt, at opgaverne omkring det enkelte barn og
klassefællesskabet kun kan løses tilfredsstillende, hvis der er en åben og konstruktiv dialog mellem
forældre, lærere og pædagoger.
For at alle børn føler sig inkluderet i fællesskabet skal forældre og skole samarbejde om dette.
Inklusionen starter ved én selv, og måden vi taler om og til hinanden på. Inklusion er for alle og er
et menneskesyn.
Samarbejdet baseres på følgende:
Klasseforældremøder
Dagsorden til forældremøderne laves i samarbejde mellem klasselærer og forældreråd med henblik
på at
•
inklusion med fokus på fællesskab og trivsel er et fast punkt på dagsordenen
•
sikre rammerne for klassens trivsel
•
skabe mulighed for holdningsdebatter
•
orientere kort årsplanerne
Skole-hjem-samtaler
Skolen arrangerer skole-hjem-samtaler i hver enkelt klasse med fokus på det enkelte barns trivsel og
læring
•
Eleven deltager naturligt i samtalen. Efter behov kan samtalen indeholde en del, hvori kun
lærer, pædagog og forældre deltager
•
Der kan i særlige situationer arrangeres ekstra samtaler efter behov
•
Det tilstræbes, at så mange fag som muligt bliver repræsenteret i den enkelte afdeling
•
Som udgangspunkt sidder lærere og pædagog sammen i indskolingen.
5
Ud fra den aktuelle faglige og sociale situation, vurderer teamet på 4.-9. årgang, hvorvidt det er
mest hensigtsmæssigt at fagene/lærerne sidder sammen eller hver for sig.
Skolen er åben for deltagelse i undervisningen
Forældrene kan hele året deltage i undervisningen i klasserne med det formål at
•
forældrene får viden om og indblik i barnets skoledag
•
sikre den gensidige tillid og skabe den åbne dialog til styrkelse af skole-hjem-samarbejdet
Hvis forældrene ønsker at deltage i undervisningen, skal dette aftales med læreren senest 2 dage før
for at sikre, at det passer ind i arbejdet med klassen samt at der ikke er andre planer som f.eks. tur
ud af huset.
Kom-godt-fra-start-aftener
I forbindelse med forældremødet gennemføres en kom-godt-i mellem/udskolingen-aften for
forældre og lærere i 4. og 7. klasse.
Klasseforældreråd
For hver enkelt klasse er der et klasseforældreråd. Skolebestyrelsen har udarbejdet en
inspirationsmappe til arbejdet i forældrerådet.
Klasseforældrerådets opgaver / kompetencer:
•
udarbejder dagsorden sammen med klasselæreren til klasseforældremøderne
•
varetager i samarbejde med klasselæreren de praktiske forhold i forbindelse med klassens
sociale arrangementer
•
har fokus på at skabe et fællesskab i forældregruppen
•
er sparringspartner til skolebestyrelsen
•
har fokus på fællesskabet og trivsel
Klasseforældrerådet har ikke kompetence i relation til skolens undervisning og dagligdag.
Elevplaner
Det overordnede mål er, at arbejdet med elevplanerne giver mening, samt at de kan anvendes som et
progressivt og anvendeligt redskab i den professionelle udførelse af arbejdet med elevernes
udvikling og læring.
Den enkelte elevplan er en fortløbende plan, der følger eleven gennem hele skoleforløbet. Dermed
vil planen også være bindeleddet, når barnet ”skifter” afdeling. Alle elevplaner udarbejdes i den
udarbejdede skabelon på personaleintra.
Elevplanerne laves i første halvdel af skoleåret, således at den sendes hjem og anvendes ved skolehjem-samtaler i efteråret. Teamet kan overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at samtaler rykkes
til slutningen af efteråret.
Elevplanen fra efteråret anvendes igen ved forårets samtaler, hvor den evalueres af lærere/pædagog,
forældre og eleven. Større ændringer, tilføjelser, bemærkninger og nye aftaler indskrives i planen
eller indsættes som et bilag. Eventuelle bilag anvendes og tilføjes, når den nye plan udarbejdes i
efteråret i det næste skoleår. På denne måde sikres, at elevplanen bliver såvel bagudrettet som
fremadrettet.
6
Der kan forekomme undtagelser for, hvornår elevplanen udarbejdes
ved skiftene mellem afdelingerne
nye fag
fag der kun ”eksisterer” i et år f.eks. sløjd (ikke gældende 2010-2011)
I disse tilfælde kan det vise sig at være mere ”fornuftigt” at lave elevplane i forbindelse med
samtalerne i foråret. Det enkelte team/den enkelte lærer for et ”lille” fag overvejer det mest
hensigtsmæssige tidspunkt for dem og vender det herefter med nærmeste leder.
Se bekendtgørelse på www.uvm.dk
Princip for klassesammenlægning og klassedeling
Når elevtallet for det kommende skoleår kendes, udsendes brev om klassesammenlægning eller
klassedeling til forældrene i de berørte klasser.
På samme tidspunkt orienteres skolebestyrelsen, MED-udvalget samt lærerne på de berørte årgange
– for Daugård Skoles vedkommende 6. årgang.
Skolelederen beslutter herefter i samråd med lærergruppen, - herunder også lærergruppen på
Daugård Skole for så vidt angår elever til kommende 7. klasser - hvordan sammenlægningen eller
klassedelingen skal foregå, således at der tages videst muligt hensyn til den enkelte elev og den
enkelte klasse både fagligt og socialt.
Når de nye klassers sammensætning er foretaget, orienteres forældre og elever om dette.
Princip for pædagogbemanding i indskolingen
Den forhåndenværende ressource fordeles således,
•
at der er alenepædagogtimer på 0.-2. årgang
•
at tildelingen gradueres, så børnehaveklasseårgangen tildeles flest pædagogressourcer og
3.årgang færrest
•
•
at der kan konverteres timer til en klasse på årgangen fra parallelklasserne, såfremt særlige
behov taler herfor
at pædagogressourcen på 3. årgang tildeles som en pulje til styrkelse af holddannelsen samt
ekskursioner/ture ud af huset
Resursecenter
Den faglige bistand:
Vi arbejder ud fra hensigten "En tidlig indsigt med en tidlig indsats". Det betyder, at der en
graduering af resurseforbruget med flest anvendte resurser i indskolingen, færre
res-urser på mellemtrinnet og få resurser i udskolingen. Mange elever får opnår en så god basis, at
de bliver selvhjulpne, andre elever vil fortsat have et behov for hjælp på mellemtrinnet og
udskolingen.
7
Vi oplever, at læse- og matematikvejlederfunktionen bruges mere og mere, hvilket har betydet, at
timerne til dette er øget gennem årene.
Vejlederne er opsøgende i deres arbejde og tilbyder sig ud fra teamets ønsker og klassens behov.
Rådgivningsforum bruges som et forum for sparring, vej-ledning og rådgivning. Vi går tidligt i
rådgivningsforum for at få kortlagt nye tilgange til elevens videre faglige og sociale udvikling. Via
rådgivningsforum kan eleven evt. indstilles til videre udredning ved PPR.
AKT-bistand:
Også her arbejder vi primært forebyggende, dels ved at AKT-lærerne, eller trivselslærere som vi
kalder dem, går ind i den enkelte klasse, dels ved at der ydes rådgivning/vejledning og sparring til
lærerne, som efterfølgen-de selv arbejder med klassens sociale relationer eller med den enkelte elev.
I det forebyg-gende arbejde vægter vi at være på forkant med mulige problemstillinger. AKTlærerne giver ligeledes ideer til, hvordan man også kan arbejde på forældreniveau med klassens
sociale relationer.
Resursecenterets generelle beredskab:
- det forebyggende arbejde
- afvikling af kurser
- vejledning/rådgivning af lærerne
- undervisning af elever i klassen eller på hold
- undervisning af enkeltelever
- forældresamarbejde
Det forebyggende arbejde er beskrevet ovenfor og kan understøttes af følgende kurser:
1. årgang: lydkurser for elever med særligt behov
2. årgang: læseløft for elever med særligt behov
2. årgang: læsekursus for hele årgangen
3. årgang: matematikkursus for hele årgangen
4. årgang: fagligt læsekursus for hele årgangen
5. årgang: stavekursus for hele årgangen
Resursecenterets lærere kan indgå som en del af årgangens lærerteam i disse kursusfor-løb både
som vejledere og som holdlærere.
Vedr. undervisning af elever i klassen eller på hold indgår resursecenterlæreren som hold-lærer for
elever med særlige behov ud fra teamets ønsker. Når undervisningen foregår på hold, er det enten
med elever fra samme årgang eller med elever med identiske problem-stillinger. Undervisning af
enkeltelever anvendes udelukkende til elever med helt specifik-ke vanskeligheder i korte, intensive
forløb.
Når en elev skal have hjælp fra resursecenteret begynder forløbet med en samtale med faglæreren,
hvor der opstilles mål for forløbet, og hvor det aftales, hvorledes resursecen-ter-læreren kan indgå i
arbejdet, og hvorledes eleven fortsat er en del af klassen og klassens undervisning. Der opstilles mål
for forløbet, og der udarbejdes ved forløbets afslutning en ny status og anbefaling til læreren om det
videre arbejde med eleven.
Forældresamarbejdet om elever, der modtager hjælp i resursecenteret vægtes højt. Når eleven
tilbydes denne undervisning kontaktes forældrene, inden forløbet starter. Vi forventer, at forældrene
8
bakker dette undervisningstilbud op og lægger op til, at forældrene fortsat arbejder godt med efter
endt specialundervisning. Ethvert forløb afsluttes med en forældrekontakt, hvor opnåelsen af de
opstillede mål gennemgås.
Politikker
Bevægelsespolitik på Hedensted Skole og SFO
Vaner og miljø spiller en rolle for, hvor fysisk aktiv man er. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi som
forældre og skole tager ansvar.
Børn, der bevæger sig,
•
er glade børn
•
har flere venner
•
føler sig mere raske
•
lærer mere
Overordnede mål:
Skolen skal være med til at opfylde børns behov for bevægelse hver dag. Der er min. 45 minutters
bevægelse i gennemsnit om dagen.
Det kan vi gøre ved at skabe
•
rammer for bevægelse i timerne
•
rammer for bevægelse i frikvartererne
•
rammer for bevægelse i SFO’en
Forældre opfordres til
•
at børnene i videst muligt omfang er selvtransporterende til og fra skole
•
at børnene også dyrker motion efter skoletid
Tiltag:
•
”pulsen-op-indslag” - det kan være sanglege, løbebanen rundt, kolbøtter på græsset,
pausegymnastik, drama el.
•
motoriske øvelser i løbet af ugen
•
dele af undervisningen kan lægges ud i frisk luft
•
røre-sig-pause
•
legeaftaler
•
legepatrulje
•
cykle til og fra skole
•
fysisk aktivitet i SFO’en
•
introduktion til forskellige idrætsaktiviteter – gerne med hjælp udefra
9
Kostpolitik på Hedensted Skole
Indledning:
Vi ønsker at sikre høj elev-, forældre- og personaleinvolvering, således at fokus på sundhed ikke har
øjeblikskarakter, men grundfæstes i holdninger og handlekompetencer, som bliver en synlig og
implementeret del af skolens hverdag.
Overordnede mål:
at skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen og SFO’en med henblik på at opnå
fysisk, psykisk, social sundhed og velvære
at fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen
at forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt
at give eleverne viden til at træffe sunde valg
at børnene medbringer sunde madpakker
Forældrene opfordres til, at:
eleverne har spist morgenmad hjemmefra
eleverne medbringer en sund madpakke
udarbejde rammer for klassens frugtordning og andre mærkedage/specielle lejligheder
Eleverne opfordres til, at:
træffe sunde valg i forhold til mellemmåltider og madpakker
Skolen tiltag:
adgang til koldt drikkevand
mulighed for frugt- og mælkeordning
mulighed for kold opbevaring af madpakker i indskolingen
madordning
der er afsat tid til spisning
en god og rolig spisesituation i klassen
fra 0. til 9. klasse er der en voksen til stede i spisepausen
Hedensted Skoles trafikpolitik
Hedensted Skoles ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og
skolens ansatte kan færdes sikkert på vej til og fra skole. Skolen vil på enhver måde medvirke til at
forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen og på skolens område. Det samme gælder ved
arrangementer og ekskursioner i skolens regi.
Det er skolens holdning, at det er vigtigt, at børnene lærer at færdes i trafikken ved at cykle eller gå
til skole. Det giver mere rutinerede trafikanter, mindre trafikkaos og dermed mere tryghed for alle.
Såvel forældre, ansatte og større elever skal være bevidste om, at de er rollemodeller for de yngre
elever.
Vi appellerer til forældre om at anvende skolens parkeringsarealer som de er tiltænkt.
Handicappladserne respekteres. Rundkørslen foran Danmarksbygningen benyttes udelukkende som
kys-og-kør (drive-in) og her er al parkering forbudt. Parkering på de øvrige arealer sker i de
opmærkede båse.
10
Hedensted skole anbefaler, at børnene cykler eller går til skole, når de modenheds-mæssigt er
parate. Skolevejen skal være øvet mange gange sammen med en forælder, før børnene kører eller
går vejen på egen hånd.
Vi opfordrer alle ansatte, elever og forældre til at bruge cykelhjelm. Når klasser færdes på cykel
skal alle – såvel elever som ansatte – bruge cykelhjelm og sikkerhedsveste. Der indkøbes hjelme og
veste, så de, der ikke har en sådan, låner dem af skolen. Inden turen instrueres eleverne i, hvilke
regler der gælder, når man kører i flok.
Der er ikke etableret skolepatruljeordning på skolen.
Færdselslære varetages af teamet omkring klassen med udgangspunkt i fælles mål hæfte 20 2009
(uvm.dk). Færdselskontaktlæreren sætter fokus på færdselslære, udvikler området og deltager ved
skolens færdselsarrangementer. Politiet deltager så vidt muligt ved afholdelse af cykelprøven.
Gennem nedenstående tiltag vil skolen sikre et bredt kendskab til skolens trafikpolitik samt løbende
evaluere og udvikle politikken:
-
-
Ledelsen informerer kommende 0.klasse-forældre om parkeringsforhold.
Det undersøges, om skiltningen i kys-og-kør zonen kan tydeliggøres.
Klasselæreren/skolebestyrelsesrepræsentant opfodrer på forældremøder til, at man følger
skolens trafikpolitik og opfordrer forældrene til, at de lærer deres børn at gå eller cykle til
skole.
Ledelsen informerer jævnligt forældrene om trafikpolitikken på forældreintra.
Forældrene opfordres til alternative afleveringssteder f.eks. ved kirken eller biblioteket.
Politiet bruges i færdselsundervisning, når det er muligt og hensigtsmæssigt.
På et afdelingsmøde i skoleåret 2011-2012 er færdselsundervisningen et punkt på
dagsordenen. Her laves en progression i undervisningen. Siden laves der en samlet oversigt
over færdselsundervisningen på Hedensted Skole med fokus på de enkelte afdelinger.
Læsebånd
Læsning er en kompleks færdighed. Derfor er det nødvendigt, at alle fag giver en hånd med. Alle
fag må derfor bidrage til udviklingen af elevernes læsekompetence.
Hvordan står det til med
Læsehastigheden?
Læseglæden?
Ordforråd og begreber?
Nysgerrighed om verden?
Læsebånd:
Indskolingen afvikler morgensang først og læser derefter til kl. 8.30.
Årgangsteamet udarbejder før efterårsferien succeskriterier for Læsebåndet på årgangen.
Formål:
At styrke elevens personlige læsning
11
-
At eleverne får gode læseoplevelser
At fremme læselysten til gavn for alle fag
At øge elevens læsehastighed
At gøre læsning til en naturlig del af dagliglivet
At øge ordforrådet
Forslag til indhold i Læsebåndet:
Læsebarometer til elev, forældre og lærer
Skærmlæsning / avis / medier
Fokusere på fag- og skønlitteratur
Højtlæsning
Evaluering:
Evalueres af PUU i det tidlige forår.
Resultater
Elevernes udbytte i form af:
Læseresultat for 1. klasse
OS 64
2013
2014
Hurtige og sikre læsere
92,4 %
89,8 %
Langsomme og delvis sikre
7,6 %
10,2 %
Usikre læsere
00 %
00 %
SL 60
2013
2014
Hurtige og sikre læsere
91,8 %
88,9 %
Langsomme og delvis sikre
2,7 %
7,8 %
Usikre læsere
5,5 %
3,3 %
Læseresultat for 3. klasse
Nationale test
Efter 2., 4., 6. og 8. klasse
12
Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver
Fag
2013
2014
Dansk, læsning
6,2
6,7
Dansk, retskrivning
7,4
7,2
Dansk, skriftlig fremstilling
5,6
7,7
Dansk, mundtlig
7,3
7,0
Matematik, matematiske færdigheder
7,3
6,8
Matematik, matematisk problemløsning
6,6
6,2
Engelsk, mundtlig
6,3
7,1
Fysik/kemi praktisk/mundtlig
5,3
6,0
Projektopgaven
Aflyst pga. lockout
Evaluering af elevernes bløde kompetencer
Evaluering af elevernes bløde kompetencer sker bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af elevplanen.
Herudover foregår der en evaluering ved elevsamtalen samt ved skole-hjem-samtalen. De bløde
kompetencer man kommer omkring er bl.a.
- kreativitet
- innovation
- problemløsning
- samarbejdsevne
Trivselsundersøgelse – personale APV
Great Place to Work 2012 – handleplan
Status
Målsætning
Min arbejdsplads er et
rart sted at være.
92 % af personalet mener
dette.
Vi vil arbejde for
at fastholde og
selvfølgelig
gerne forbedre
udsagnet.
Handleplan
-
-
-
-
Evaluering
Nye
Midtvejsevaluering
medarbejdere/kolleger i MED efteråret
føler sig taget godt
2013.
imod
Sociale arrangementer.
Vi er ved at oparbejde
en kultur, hvor man på
skift tager initiativ til
et arrangement
Der er en positiv ånd –
ord skaber
virkeligheden
Har en kultur, hvor der
er høj faglighed,
sparring og
samarbejde
13
Status
Målsætning
Handleplan
-
-
-
Alle tager ansvar for at få
tingene gjort.
58 % af personalet mener
dette.
MED forestiller sig, at
der er to vinkler på dette
udsagn
- I forhold til
teamsamarbejde
- I forhold til
generel oprydning
Vi arbejder for at
alle tager ansvar
for at få tingene
gjort med respekt
for folks
forskellighed.
-
-
-
-
-
Vores faciliteter bidrager
til et godt arbejdsmiljø.
48 % af medarbejderne
mener dette.
MED forestiller sig, at
der kan være to vinkler
på dette udsagn
- Ønsker om
renovering/udbyg
ning
- Andet end første
Håndtere de
problemstillinger,
som vi har
mulighed for at
løse på
nuværende
tidspunkt.
-
-
-
Medarbejderne
tilbydes faglig
udvikling
Der er tillid til at alle
gør deres bedste
Hver enkelt har
indflydelse på at forme
sin egen dagligdag
Respekt for hinandens
forskellighed
Åbenhed og ærlighed
Tydeliggøre
dukseordning, så
køkken og
personalerum
fremtræder ryddelig
Positiv opfordring i
forhold til fælles
ansvar
Teampapiret revideres,
så der bliver en pind
om, at teamet skal
forholde sig til,
hvordan de sikrer at
alle tager ansvar
Ledelsen konfronterer
medarbejdere, der ikke
lever op til det fælles
ansvar
Vær nysgerrig på om
kollegaen ikke kan
eller ikke ”vil” tage
ansvar
Lave
medarbejderarbejdspla
dser
Fokus på alternative
læringsmiljøer – f.eks.
indretning af
fællesrum
Være nysgerrig på om
vi har nogle
uudnyttede m2, der
kan bruges på en
Evaluering
Evalueres efteråret
2013i MED.
Evalueres i
efteråret 2013 i
MED.
14
Status
Målsætning
Handleplan
pind
-
Evaluering
anden måde – f.eks.
aulaen
Undersøge mulighed
for at lave et pauserum
i Danmark i skole- og
sfotid
Godkendt af MED den 15. maj 2013
Trivselsundersøgelse – elever UMV
Undervisningsmiljøvurdering
Dato for seneste UMV: Foråret 2013
Næste UMV: Foråret 2016
Der blev i undersøgelsen spurgt ind til følgende områder:
- trivsel
- klassen og fællesskabet
- mobning og alvorligt drilleri
- lærer/elev relationer
- fagligt læringsmiljø
- motivation
- faglig læring
- faglig evaluering og vejledning
- sundhed
- helbred og velbefindende
- fravær og fritid
- fysiske og æstetiske rammer
- indeklima
- sikkerhed
Hver årgang/klasse vælger relevante fokusområder ud fra
undersøgelsen, som der arbejdes med i klasserne.
Fokusområderne handler bl.a. om lærings miljø, toiletforhold
og trivsel.
Det generelle indtryk er:
Eleverne er glade for at gå i skole, og de har venner. Eleverne
er glade for deres lærere og de føler sig retfærdigt behandlet.
15
Omkring mobning giver nogle elever udtryk for, at der er
nogen i klassen eller på skolen, som bliver mobbet, men i
følge undersøgelsen giver meget få udtryk for at de bliver
mobbet.
Eleverne føler, at de har en voksen på skolen, de kan snakke
med.
Eleverne er tilfredse med indearealerne, dog er der nogle
elever, der ikke er tilfredse med toiletforholdene.
Vurdering af skolens læringspotentiale
Strategiske overvejelser om efter- og videreuddannelse
Skolens læringspotentiale
Beskrivelse og status:
Alle lærere og pædagoger har deltaget i en Aktionslæringsproces v. Lise Mayland og Malene
Birgertoft, hvor fokus har været på refleksiv teamudvikling.
Alle lærere har deltaget i et lokalt kursus i Læring anno 2014 med fokus på den didaktiske brug af
IT/smartboards.
11 lærere har læst et PD-modul i inklusion.
2 lærere har påbegyndt PD - læsevejleder.
1 lærer har taget et PD-modul - matematikvejleder.
Kursus- og udviklingsplaner for skoleåret 2014-2015:
Alle lærere og pædagoger deltager i en aktionslæringsproces v. Lise Mayland, hvor fokus er på
teamets samarbejde om tydelige læringsmål.
2 lærere læser et PD-modul – læsevejleder.
De strategiske overvejelser om læremidler og undervisningsmateriel:
Alle lokaler og stort set alle faglokaler fik Smartboards i skoleåret 2011-2012.
Computere udskiftes løbende - dog med fokus på, at eleverne så vidt muligt skal medbringe egne
enheder fra skoleåret 2014-2015. Skolen har et antal iPads og netbooks til udlån.
Enkelte elever har en computer eller iPad til lån i længere tid.
Alle lærere har fået netbook i 2013, og pædagogerne har fået i 2014.
Ajourføring af bøger i takt med ændrede krav og behov i fagene. Der er fokus på, hvordan vi sikrer
et fornuftigt indkøb af bøger/digitale læremidler.
16
Synspunkter
Synspunkter til politikere og forvaltning
Vi har et stort ønske om, at skolens fysiske rammer bliver tidssvarende såvel inde som ude. På
nuværende tidspunkt er lokalerne visse steder på skolen ret nedslidte. Vi er klar over, at skolen er på
listen over forestående renoveringer, men da vi ikke kender en tidshorisont, er vi nødt til at gøre
opmærksom på nogle uhensigtsmæssige ting.
Vi ønsker:
•
Lokaler der giver mulighed for at tage højde for børnenes mange måder at lære på.
•
Rum der er med til at skabe inkluderende læringsmiljøer – f.eks. mindre lokaler til børn, der
har brug for at trække sig eller arbejde på mindre hold. Især i indskolingsbygningen er dette
et meget stort problem, da alle lokaler er i brug og fællesrummet er svært anvendeligt for
børn, der har f.eks. har brug for fysisk aktivitet eller ro.
•
Fællesarealer og grupperum.
•
Faciliteter der fremmer børnenes bevægelse såvel inde som ude.
•
Gode idrætsmuligheder såvel inde som ude. På nuværende tidspunkt har vi ikke mulighed
for, at alle klasser kan have idræt på skolen, hvilket betyder at nogle klasser skal til Daugård
for at få idræt, samt at vores valghold i idræt ikke kan få tider i boldhal/gymnastiksal, men
må finde alternative muligheder, hvilket også kan være meget givende i en vis udstrækning.
De udendørs idrætsfaciliteter trænger til en ”kærlig hånd”- f.eks. er løbebanen meget slidt.
•
Der er mulighed for fysisk udfoldelse og fordybelse i pauserne. På nuværende tidspunkt er
det begrænset, hvad børnene har af muligheder i pausen. Legepladsen er så lille, at der f.eks.
ikke er plads til alle indskolingsbørnene, men de må være der på skift.
•
At musiklokalet lydisoleres, da det på nuværende tidspunkt er til stor gene for de
omkringliggende klasser.
•
Vi har stort behov for flere toiletter i indskolingsbygningen.
Værdier og visioner
Værdiregelsæt
Mål og værdier for Hedensted Skole:
Tradition, fællesskab, udvikling, glæde, faglighed og ansvar
Skolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber og
færdigheder samt udvikle egenskaber som empati, ansvarsfølelse, fleksibilitet og samarbejdsevne.
Skolen må arbejde på at skabe værdifulde relationer, så alle kan udvikle sig og blive accepteret og
respekteret.
17
Det er skolens opgave at give eleverne kompetencer til at kunne orientere sig og handle i en stadig
mere kompleks verden.
Skolens daglige arbejde tager udgangspunkt i den enkelte elevs læringspotentiale samt sociale og
kulturelle baggrunde samtidig med, at der opbygges fællesskaber og traditioner.
Skolens medarbejdere skaber rum, hvor eleverne kan analysere, argumentere, diskutere og indgå
kompromiser. I et fællesskab er det af betydning, at samarbejdet rummer den enkeltes synspunkter
og vurderinger.
Skolen skal være et sted, hvor alle trives og er glade.
Undervisningen skal være præget af faglighed og engagement.
Trivselsplan for Hedensted skole:
Baggrund:
Der er flere medvirkende faktorer til udarbejdelsen af en trivselsplan for Hedensted skole. Af disse
faktorer skal følgende fremhæves:
- Vi ønsker at have fokus på trivslen og fremme denne. Som en naturlig del heraf arbejdes der
bl.a. med emnet mobning.
- Alle børn har ret til værdighed og til ligeværd. Dette betyder for os, at alle børn skal trives
og have det godt.
- Skolens mål- og værdisætning rummer nøgleordet ”glæde”. Det er betydningsfuldt, at denne
værdi ses i vore handlinger.
- At elever bliver mobbet, påvirker ikke kun disse elever. Hele klassen og hele klassens
samspil påvirkes også.
Målsætning:
Skolen og SFO´en er et trygt og godt sted at være, hvor der bliver taget hånd om den enkelte inden
for fællesskabets præmisser.
Det betyder:
- at vi tager hensyn til hinanden
- at vi er tolerante
- at vi hjælper hinanden
- at vi forebygger, så vi undgår, at problemerne opstår
- at vi har medansvarlige forældre
- at vi tør handle og tage ansvar
Værdier:
Trivsel og bekæmpelse af mobning handler om at tage ansvar – ikke om at placere skyld.
Det er værdifuldt:
- når vi fremmer, at børn er glade, trygge og tolerante
- når der er åbenhed om børns forskelligheder, så der kan skabes gensidig forståelse og
respekt herfor
18
-
når alle påtager sig et ansvar (at undlade at sige fra, er at sige ja)
når børn har fortrolige voksne at gå til
Definitioner:
Drilleri:
Er ofte spontant og tilfældigt. Man laver sjov med nogen eller generer nogen, fordi man selv her og
nu synes, at det er sjovt.
Konflikt:
En konflikt foregår mellem to parter, der er nogenlunde lige stærke fysisk og psykisk.
Mobning:
En person mobbes, når han eller hun gentagne gange eller over tid bliver udsat for krænkende
handlinger fra en eller flere og ofte på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig.
Mulige tegn på mistrivsel:
- Står ofte isoleret i frikvartererne eller under leg
- Beder om lov til at være inde i frikvartererne
- Har ofte mavepine eller hovedpine
- Ofte helt eller delvist fraværende
- Er på steder, hvor man ikke må være
- Undgår fællesskabet
- Kaldes øgenavne
- Generel forandret adfærd
- Tilkøber sig opmærksomhed og accept
- En anspændt stemning i klassen eller på holdet
- Dalende faglige præstationer
- Først ind fra en aktivitet og sidst ud til en aktivitet
Tiltag:
Skoleniveau:
- Hurtig indgriben ved mistrivsel og hurtig forældreinddragelse
- ’Trivsel’ er et fast punkt på forældremøderne
- ’Kom-godt-fra-start’
- Et godt samarbejde mellem skole og SFO
- Venskabsårgange
- Et åbent pædagogisk udviklingscenter
- Legepatrulje
Klasseniveau:
- Arrangementer arrangeret af klasseforældrerådet
- Taktil rygmassage i indskolingen
- Invitere ’nye’ klassekammerater med hjem
- Involvere hinanden i klassens sociale liv
- Fælles bekymring om kammerats fravær
- Samtale om at være den gode leder i klassen / i fritidsdelen
- Regelmæssig samtale om trivsel og mobning i klassen og i fritidsdelen
19
Elevniveau:
- Elevsamtalen
- Sociale lege
- Bevidstgørelse af det, at undlade at gribe ind, er at være aktiv medspiller i forhold til
mobning
- Legegrupper
Handleplan:
Handleplanen træder i kraft, når/hvis der mobbes. Der skal være åbenhed om evt. problemstillinger.
Planen er tænkt som et arbejdsredskab, hvor de enkelte punkter anvendes i rækkefølge eller efter
behov.
1. Klasselæreren/pædagogen orienteres, hvis man har mistanke om mobning
2. Klasselæreren/pædagogen orienterer og sparrer med teamet. Herefter taler
klasselæreren/pædagogen med de involverede parter enkeltvis eller samlet, så snart et muligt
problem er konstateret
3. Tidlig orientering til forældrene og inddragelse af forældrene i løsningen. Ledelsen
informeres og kan være en aktiv medspiller
4. AKT på banen i form af rådgivning til teamet eller med tilstedeværelse i skoledelen/ i
fritidsdelen
5. Ledelsen involveres altid, når AKT ønskes til stede i klassen/i fritidsdelen, og kan inddrages
som en aktiv medspiller
6. Der orienteres på afdelingsmøder af hensyn til tilsyn
7. Rådgivningsforum kan bruges i forhold til løsningsmuligheder
8. Ved alvorlig mistrivsel informeres skolelederen, som herefter vurderer, om der skal afsendes
en underretning til Socialforvaltningen
Toppen af isbjerget:
Konstruktiv konflikthåndtering er kun toppen af isbjerget. De tre underliggende lag af kompetencer
(viden, kunnen, holdninger, handlemuligheder) bærer toppen og skaber forudsætningerne for at
kunne praktisere konflikthåndtering.
20
Trivselspolitik for medarbejdere ved Hedensted Skole og SFO
God trivsel – en fælles opgave
Mål:
Medarbejdere og ledere føler tryghed og tilfredshed i det daglige arbejdsliv.
Definition:
Hvad er god trivsel? God trivsel kan ikke defineres entydigt. Mange forhold spiller ind, men
generelt handler det om ”at have en god arbejdsdag”.
Overordnet har følgende forhold betydning for trivsel på arbejdspladsen:
 Samarbejdet mellem ledere og medarbejdere og kollegerne imellem.
 Mulighed for at indfri krav og udfordringer på en tilfredsstillende måde.
 Relevante informationer hurtigst muligt.
Positive midler til at opnå, fastholde målet:
 God omgangstone
 Information, kommunikation og dialog
 Tydelige mål og værdier
 Indflydelse og forpligtende ansvar
 Respekt for hinandens kompetencer, kvalifikationer og forskelligheder
 Teamsamarbejde
 Faglig sparring
 Medarbejderudviklingssamtaler
 Teamsamtaler
 Personalepleje
 Opmærksomhed på udsatte teams (sygdom ol.)
Signaler, der indikerer god trivsel:
 Lavt fravær
 Stabile, hjælpsomme og engagerede medarbejdere
 God og positiv stemning
Kloge greb:
 Personalearrangementer
 Café-møder
 Åbne døre hos ledelsen
 Opmærksomhed på den enkelte
 Teamet giver hjælp og information til nye teammedlemmer
Trivselspolitikken evalueres i forbindelse med TUS og APV.
21
Forventningsfolder
En væsentlig forudsætning for at skolen kan fungere i dagligdagen er, at regler og rammer for vort
samvær er tydelige. Herudover mener vi, at vi skal være tydelige i de krav og forventninger, vi
stiller til hinanden: Elev, forældre, skolens personale og ledelse.
Vi ønsker at styrke det gode fællesskab på Hedensted Skole, så vore børn får de bedste rammer for
trivsel og læring.
Skoleintra er et fælles kommunikationsredskab for elever, forældre og ansatte.
Forældrene
Vi forventer, at
- barnet har fået sund morgenmad og får sund mad i løbet af dagen
- barnet er veludhvilet
- forældrene tager medansvar for fællesskabet ved at støtte op om klassens regler for samvær
- forældrene deltager i forældremøder og skole-hjem-samtaler
- forældrene støtter op om forældrerådets arbejde – deltager i sociale arrangementer
- forældrene omtaler skolen positivt i barnets påhør
- forældrene betragter forskellighed som en ressource
- eventuelle problemer løses i konstruktivt samarbejde med de involverede parter
- forældrene viser interesse for og støtter barnets lektielæsning
Eleven
Vi forventer, at
- eleven møder til tiden
- eleven er veludhvilet
- eleven er forberedt og deltager aktivt i undervisningen
- eleven respekterer, at man er forskellig
- eleven er en god kammerat
- eleven taler pænt til andre
- eleven behandler andres ting med respekt
- eleven deltager i klassens arrangementer
- eleven tager ansvar for sig selv og andre
- eleven er en god ambassadør for skolen
Skolen
Vi forventer, at
- læreren/pædagogen er den gode rollemodel
- læreren/pædagogen ser forskellighed som en ressource
- læreren/pædagogen tager udgangspunkt i elevernes forskellighed
- læreren/pædagogen indgår i konstruktivt samarbejde om eleven
- læreren/pædagogen holder sig fagligt og pædagogisk ajour
- læreren/pædagogen drager omsorg for den enkeltes og for klassens trivsel
- læreren/pædagogen fører en ligeværdig dialog
- læreren/pædagogen har fokus på elevens stærke sider
22
Samværs og ordensregler på Hedensted Skole:
Vis hensyn - tænk dig om
Ud fra dette overordnede princip og ud fra skolens målsætning udarbejdes samværsregler i den
enkelte klasse og i den enkelte afdeling.
-
Det er ikke tilladt at ryge på skolens område
Elever i 8. og 9. klasse må forlade skolens område i pauserne
Rulleskøjter, skateboards, løbehjul må ikke bruges på skolens grund, da der ikke er
forsikringsmæssig dækning
Boldspil med læderbolde foregår på sportspladsen
Snekast foregår på sportspladsen
Ved cykling i skoletiden ved eks. ekskursioner, ture og lignende bør man bruge cykelhjelm
Mobilen må anvendes i undervisningen efter aftale med læreren
Eleverne må downloade på eller via skolens computere/netværk med lærerens tilladelse
Ved særlige lejligheder så som fødselsdag og højtider må slik, chips, sodavand og
sukkerholdige produkter nydes på skolens område
Det er skolens ledelse, der håndhæver reglerne fra cirkulæret om ”God ro og orden” fra
Undervisningsministeriet.
23