F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
FORFATTEREN
8·2012
Tema: Kom ud i det store udland
Gode ideer til de sociale medier
Forfatteren får en ny rolle
Tillykke til …
leder
4
Forfatterskolen 25 år
Tænk nyt med
NewPub
10
Kunststøtten på
Christiansborg
11
Debat: Egon Olsen og
Anders Johansen
12
Kæphesten:
Lise Bach Hansen fra
Den Sorte Diamant
14
Kurser
15
Kalender
17
Legater
18
Andrea Hejlskovs liv
med bøger
20
2
AB
Forsiden er skabt af
Annemette Bramsen.
“
… jeg oplevede, at den litteraturverden,
der på afstand lignede en stjernehimmel
i evig forandring og rotation, i virkeligheden
var en fuld­stændig ubevægelig jernmobile boltet
op i loftet. Måske hænger det sammen med, som
det ofte hævdes, at Danmark er for lille til, at
en litterær udveksling for al­vor kan finde sted.
Men for mig at se handler det ikke om størrelse,
om ind­spisthed eller om manglende mod. Det
handler om, at der for den
enkelte forfat­t er ikke
er nogen gevinst ved
at deltage i en udveksling med de
andre forfattere.
en
9
Får du afslag på en ansøgning til Statens Kunstfonds
Litteraturudvalg, har du
krav på en begrundelse.
En forfatter, der havde
fået afslag på et arbejdslegat fra Statens Kunstråds
Litteraturudvalg, klagede
til ombudsmanden over,
at han ikke havde fået en
begrundelse for afslaget. I
en ny udtalelse konkluderer ombudsmanden, at der
skal gives en begrundelse,
der opfylder betingelserne
i forvaltningsloven. Ifølge
reglerne om litteraturstøtte
er den litterære kvalitet af
en indsendt tekstprøve det
afgørende kriterium, når en
ansøgning vurderes. Nu har
ombudsmanden afgjort, at
det ikke er tilstrækkeligt,
hvis litteraturudvalget henviser til manglende ’litterær
kvalitet’, hvis ”litterær kvalitet” er udvalgets væsentligste målestok. Ansøgeren
skal have at vide, hvorfor
kvaliteten er mangelfuld i
udvalgets øjne.
ens
De sociale medier for
begyndere
Forklaring
udbedes!
ke j
7
Foto: Thomas Thorendahl
Annemette er uddannet på
Designskolen Kolding og har i
15 år arbejdet som selvstændig
illustrator med fokus på
skolebøger, børnebøger,
storyboards og bladtegning.
Jo Hermann, formand
2 FORFATTEREN·8·2012
Jussi indtager
Tyskland
ibe
følge kulturministeren lever vi i “en digital mellemtid”. En stadigt
større del af samfundslivet udfolder sig via de digitale medier, men her
i mellemtiden lever vi stadig med mange af strukturerne fra den gamle
verden, mens fx de digitale forretningsmodeller ikke er på plads endnu.
Sagt på almindeligt dansk betyder det, at ingen endnu har fundet opskriften
på, hvad forlag og forfattere, aviser og journalister, musikere og pladeselskaber skal leve af i den digitale fremtid. Forbrugerne har nemlig en forventning
om, at når noget findes på nettet, skal det helst være gratis eller i det mindste
meget billigt.
Bibliotekerne har været tidligt ude med digitale udlån af bøger på eReolen.
dk, lydbøger på netlydbog.dk, musik på bibzoom.dk og film på filmstriben.
dk. Ikke alle kommuner giver borgerne hele viften af tilbud, for den enkelte
kommune skal selv købe sig adgang for et vist beløb pr. borger pr. år. Ikke
desto mindre har 96 af landets 98 kommuner været med i den etårige forsøgsordning med udlån via eReolen.dk. Her har lånerne kunnet hente både nye og
gamle e-bøger til låns i en måned ad gangen, ganske gratis.
Samtidig har Kulturstyrelsen nedsat et udvalg, der skal komme med
forslag til, hvordan der kan indføres biblioteksafgift på digitale bøger, og i den
forbindelse har Forfatterforeningen nedsat et internt udvalg, der skal følge
arbejdet og bidrage med forslag og erfaringer. Det bliver ikke nogen let opgave,
for udviklingen går stærkt.
I slutningen af oktober brød forhandlingerne mellem Forlæggerforeningen
og bibliotekerne om at forny eReol-aftalen sammen, fordi flere af de store forlag mente, det gratis udlån blokerede for, at der blev skabt et marked for salget
af danske e-bøger til private. Adskillige kulturpolitikere, inkl. ministeren, har
kraftigt opfordret forlagene og bibliotekerne til at genoptage forhandlingerne
og finde frem til en ny model, der tager hensyn til, at bibliotekerne ikke må
udkonkurrere privatsalget.
Men i løbet af de få uger siden sammenbruddet i forhandlingerne er der
opstået en ny situation. Der er nu to nye tjenester på vej, ebib.dk og e-bog.
nu, som også tilbyder udlån af e-bøger via bibliotekerne. Det betyder, at der
ikke længere er tale om én aftale mellem biblioteker og forlag, men om fri
konkurrence mellem forskellige tjenester. E-Reolen fortsætter som et tilbud
fra bibliotekerne til forlagene. Samtidig kommer nogle af de store forlag, bl.a.
Gyldendal og L&R, med et tilbud fra forlagene til bibliotekerne, mens e-bog.nu
lanceres af et distributionsselskab, der i øjeblikket forhandler med både forlag
og biblioteker om at blive bindeled. Forvirret? Så læs mere om de tre forskellige modeller på Forfatterforeningens hjemmeside.
Det er nu, de nye forretningsmodeller skal udvikles og afprøves, både hvad
angår salg og udlån af bøger. Så betyder det mindre, at e-bøgerne stadig kun
tegner sig for langt under 10 % af den danske bogbranches samlede omsætning.
3. november 1987 blev Forfatterskolen grundlagt, og skolen
fyldte 25 år i november og må siges at være blevet voksen.
Den startede i en kælder i Nansensgade, nu lever den i lyset i
Peder Skrams Gade, skolen er fremtidssikret med en plads på
finansloven, og eleverne kan modtage SU. Niels Frank, rektor
på forfatterskolen fra 1996-2002, skrev i en kronik i Politiken 24.
november 2012:
l e -v
Illu Lotte Kjöller
Hel
I
Udkom i udlandet
I l lu
E-bøger til låns
indhold
AB
siden sidst
Præmieret
litteratur
Fire nye litterære værker
præmieres af Statens Kunstfonds Litteraturudvalg: Kim
Leines roman ’Profeterne i
Evighedsfjorden’, Klaus Høeck for digtsamlingen ’Live’,
Olga Ravns digtsamling ’Jeg
æder mig selv som lyng’ og
Stine Pilgaards roman ’Min
mor siger’. Udover æren får
de fire hver 75.000 kr.
AB
De to russiske
oversættere
Elena Krasnova og Anatolij
Tjekanskij modtager Den
Danske Oversætterpris
for 2012. Det er Statens
Kunstråds Litteraturudvalg,
der uddeler prisen. De har
begge oversat både klassiske og moderne danske
værker til russisk og spiller
en stor rolle i at promovere
den danske litteratur inden
for det russiske sprogområde. Og sidst, men ikke
mindst, har de medvirket til
udviklingen af nye, vigtige
oversættertalenter. Den
Danske Oversætterpris er
på ca. 15.000 euro.
AB
x nye priser
Børne- og ungdomslitteratur får ny pris
Politikens litteraturpris
Nordisk Råd har besluttet at oprette helt ny pris for børneog ungdomslitteratur. Prisen deles første gang ud i 2013,
og prisen bliver på 350.000 kr. Målet er, at prisen skal være
med til at styrke og løfte kulturen for børn og unge i Norden.
”I Norden har vi en fantastisk tradition for børne- og ungdomslitteratur på et meget højt niveau. Børne- og ungdomslitteraturen er en vigtig del af vores nordiske selvforståelse,
som tilmed nyder stor international anerkendelse. Jeg er
derfor utroligt glad for, at det nu også er lykkedes at samle
bred politisk opbakning til at oprette en nordisk pris for den
del af litteraturen,” udtalte den norske kulturminister Hadia
Tajik.
Dagbladet Politiken vil i marts 2013 for første gang uddele
en litteraturpris på 250.000 kr. Vinderen udvælges via en
læserafstemning. Læserne kan fra lørdag 5. jan på pol.dk
stemme på deres favorit blandt syv værker, som avisens litteraturredaktion nominerer. De nominerede værker skal have
litterær kvalitet og tyngde, men kan være i alle kategorier:
Roman, essaysamling, digtsamling, biografi, kulturkritik eller
lignende. Hensigten med prisen er at øge opmærksomheden på litterær kvalitet. Prisen er en hyldest til den gode
litteratur og et våben i kampen mod ligegyldig underholdning i bogform, skriver Politikens litteraturredaktør Jes Stein
Pedersen i avisen 25. november.
AB
AB
FORFATTEREN·8·2012 3
tema
tema
Danske forfattere med internationale ambitioner
Fra dansk
drøm til fransk
virkelighed
Mon ikke de fleste
forfattere drømmer om at
blive læst inden for et stort
sprogområde? Der er for
eksempel på verdensplan
120 millioner mennesker,
der læser fransk. Men hvad
skal der til for at realisere
drømmen?
Af Regitze Schrøder
D
e fleste forfattere er vant til
at affinde sig med at vente.
At et forlag først bruger
måneder på at overveje,
om de vil antage ens bog. Og så vente
på, at den sælger godt herhjemme,
inden forlaget præsenterer bogen for
udenlandske kolleger. Ellers skal bogen
på forhånd have tydeligt bestseller
potentiale, hvis den allerede fra udgivelsesstart skal sælges til udlandet. Det
kræver altså stor tålmodighed og en god
portion held at være blandt de få danske
forfattere, der udkommer i udland.
4 FORFATTEREN·8·2012
Men det er faktisk muligt at gå direkte til et udenlandsk forlag.
Tag selv første skridt
Først er det dog altafgørende at skabe
sig et netværk og kunne kommunikere
på sproget, når man selv skal finde et
forlag i udlandet. Jeg er i de senere år
ofte taget til bogmessen Salon du livre i
Paris, hvor jeg har fået kontakter inden
for forlagsbranchen. En dag møder
jeg gennem en kontakt i Frankrig en
redaktør, der bliver begejstret for min
historie. Jeg er midt i skriveprocessen
og begynder derfor også at tænke på en
fransk målgruppe af læsere til min bog,
der delvis foregår i Paris. Jeg sender
de første fem kapitler i oversættelse og
som print on demand – en billig måde
at få trykt på i dag. En god veninde,
der er grafiker, laver omslag for mig, så
redaktøren i Frankrig får fem kapitler,
der fuldkommen ligner en færdigtrykt
bog. Jeg vælger at være personligt til
stede i Paris, når jeg får tilbagemelding
på mit fremsendte manus. Redaktøren
er begejstret og giver mig valget: At hun
afleverer de fem kapitler til forlagsdirektøren, eller at jeg sender hele bogen på
fransk. Som hun udtrykker det: ”De har
ét skud i bøssen”.
Fra dansk til fransk
Jeg vælger at satse – en stor og svimlen-
de beslutning – at få oversat hele bogen.
Jeg samarbejder med min oversætter
om oversættelsen, hver en sætning og
hvert et komma bliver vendt. Flere franske litterære bekendte får mulighed for
at læse bogen og komme med kommentarer – og der bliver redigeret endnu
engang. Jeg gør altså et stort forarbejde,
inden jeg afleverer mit endelige manus.
Kort tid efter vil forlagsdirektøren Monsieur Castarède møde mig, og allerede i
første sætning siger han:
”Jeg vil udgive Deres bog”. Han sidder og vifter begejstret med redaktørens
udtalelse. Herefter følger et tæt samarbejde med forlaget - ikke mindst om
kontraktforhandling.
Kontrakt
Selvom jeg forstår alt, har jeg en fransk
advokat og en dansk ophavsretsadvokat
til at gå kontrakten igennem. Heldigvis
er den franske advokat en god ven – så
vennetjenester er guld værd i processen
med at nå i mål: At udkomme i et land
med 65 millioner indbyggere, som stort
set selv køber deres bøger i stedet for at
gå på biblioteket. Det skal hertil siges,
at det er lige så svært at udkomme i
Frankrig som herhjemme. Der udgives
65.000 nye titler om året, og en debutant
sælger sædvanligvis mellem 300 og
1200 bøger. Så ud over flid og stædighed
er det selvfølgelig også et spørgsmål om
held – at være på det rigtige sted og på
det rigtige tidspunkt.
Franske festligheder
I slutningen af sommerferien, kort efter
min bog er udkommet, ringer mit forlag. Det er planlagt, at jeg skal signere
min bog 1. oktober i Paris. Jeg befinder
mig på det tidspunkt i Ardennerne, er
sejlet over Østersøen, ned ad kanalerne i
Tyskland og Holland, så jeg kan ikke nå
at sejle tilbage til Danmark og fortsætter
derfor i båd gennem Ardennerne ind i
Frankrig med kurs mod Paris. I byen
Rethel nord for Reims har vi motorstop
i tre uger. Her opnår jeg at blive interviewet to gange til avisen L’Union (der
udkommer i 108.000 eksemplarer) om
mit ufrivillige ophold. Den ene invitation afløser den anden (vi er i champagnedistriktet!) – sågar en frokost med
borgmesteren og byens kulturdirektør.
Er det ikke den største lykke for en
forfatter? At der er nogen i den anden
ende? At læseren kan identificere sig
med personerne? At man har haft en
betydning for nogen? Og det går pludseligt op for mig, at jeg er sejlet fra Charleville til Paris i digterne Rimbauds og
Paul Verlaines fodspor – uden at ville
det. Men drømmen ville jeg – og den er
nu blevet til virkelighed.
Min erfaring er, at det handler om at
være stædig, holde fokus og ikke mindst
være villig til at investere i sin bog – at
turde satse. At prioritere hele tiden og
spørge sig selv om, hvad der er vigtigt
for bogen.
Den lokale boghandler arrangerer en
signering af min bog i byen, hvor jeg
for første gang møder mine læsere.
Det er svært at løsrive sig fra de lokale
gæstebud, cykelture langs kanalen i
aftensolen og langsommeligheden. Men
den første oktober nærmer sig, og det er
kun tilladt at sejle max 10 km i timen!
Endelig sejler jeg ad Seinen ind i Paris,
hvor vi ankrer op for 14 dage i Port de
L’Arsenal ved Bastillepladsen. Lige som
vikingerne i sin tid ankom til byen – ad
vandvejen.
Forlagets direktør byder på armagnac-cocktails på Boulevard Haussmann
i sin vinkælder (Monsieur Castarède
har sit eget vinslot i Gascogne) og buffet
og koncert på forlaget med champagne
ad libitum. Et eventyr uden lige. Ikke
mindst efterfølgende at få mails og
breve fra læsere, der genkender deres
eget liv i min bog.
·
Regitzes råd:
·
Find en forfattercoach, så dit
manus er så gennembearbejdet som
muligt.
Vær god til sproget i det land,
hvor du skal udkomme. Tag evt. et
sprogkursus.
Skab professionelt netværk i det
land, hvor du gerne vil udkomme.
Få oversat nogle kapitler.
Sørg for at dit manus er så præsentabelt som muligt – fx som print
on demand – og med omslag.
Glem ikke, at venner har kompetencer, du kan trække på. Fx en
grafiker, en advokat, en redaktør, en
oversætter.
·
·
·
·
·
Du skal turde gå fra forlag til
forlag og måske møde arrogante
redaktører.
Kæmp for din bog! Hvis du ikke
tror på den, hvem skal så?
·
Foto: Privatfoto
27. oktober holdt den skønlitterære gruppe
i dansk forfatterforening et seminar om at
udgive i udlandet. Dagens debat inspirerede to
forfattere, der begge med held er udkommet
i udlandet, til at skrive om deres oplevelser
med det store bogmarked uden for Danmarks
grænser.
Regitze Schrøder, f. 1953, uddannet cand.mag. i fransk
og dansk. Studieophold i Frankrig. Har blandt andet
arbejdet som pressechef, journalist og redaktør,
som selvstændig og i forskellige private og halvoffentlige virksomheder. Debuterede i maj 2012 på det
franske forlag France-Empire med romanen ”Quand le
silence parle” – ”Når tavshed taler.” som endnu ikke
er udkommet på dansk. Bogen handler om, at man
skal kende sin historie for at kunne forstå sig selv.
Handlingen er set ud fra tre kvinders synsvinkel og
foregår i Frankrig og Danmark i vor tid med tilbageblik
til forskellige tidsperioder – helt til 40’erne.
FORFATTEREN·8·2012 5

tema
tema
Danske forfattere med
internationale ambitioner
En hilsen til debutanterne fra en indædt fighter.
Af Louise Bugge-Laermann
F
uldt hus i Tordenskjolds
gamle bolig i Strandgade.
Hver en centimeter gulvplads udnyttet til seminar
om udgivelse i udlandet.
Forfatternes interesse for temaet er
enorm og nødvendig. Anne Koldbæk,
DFFs jurist, begyndte med Adam og
Eva, hvilket ikke drejede sig om ”hele
verden”, men om de danske forlag og
deres mindre pæne omgang med sprøde
forfatteres udlandsrettigheder. Det var
en fremragende orientering, og det
samme var hendes svar til et par unge
desperados blandt publikum. Fra dansk til udenlandsk
For mig var det sne fra i går. Det er over
ti år siden, jeg forsøgte at gøre mine
hoser grønne på forlagsredaktionerne,
og kontraktmodulet var en vægtig årsag
til, at jeg åbnede eget forlag, da Elkjaeroghansen, som udgav min første bog,
’Constanze Mozart’, lukkede.
Især ”slaveparagraffen”: Har forfatteren underskrevet en kontrakt, hvor forlaget overtager alle udlandsrettigheder,
så er den livslang! En underparagraf
lemper lidt på lænken, da forfatteren
kan kræve rettighederne tilbage, hvis
forlaget efter tre år ikke har foretaget
sig noget med henblik på udlandet.
Men det er en gummiparagraf, som
kan udnyttes af svage sjæle, eller som
6 FORFATTEREN·8·2012
virkeligheden er … af økonomisk stærkt
pressede forlag. Personligt har jeg haft fire forskellige
oversættere på ’Constanze Mozart’, før
jeg kunne acceptere den engelske tekst.
Den er til gengæld superb. Oversætteren, Iben Philipsen, har også en tid
som teater-skuespiller bag sig og er
derfor sprogvant til at agere forskellige
typer. Det var og er en ekstra bonbon i
samarbejdet. Herhjemme klarer mange forlag sig
med én dygtig oversætter, som de har
tillid til, eller som er god til en enkelt
kendt udenlandsk forfatter, men det er
yderst sjældent, at en oversætter kan
svinge enhver form for litteratur, og slet
ikke skønlitteraturen.
Og forfatteren har ikke et kvidder at skulle have sagt, hvis forlagets
oversætter ifølge forfatteren ikke rammer hendes tone i sproget, går totalt
i selvsving på et kitschet niveau eller
lignende. Det sælger bogen ikke på og
gør ikke ligefrem forfatteren en tjeneste.
”Traduttore/traditore” siger italienerne,
hvilket betyder ”oversætter/forræder”.
Lidt barsk, men det sker! Investering
Så glem dem! Gå ud på markedet, kære
debutant, og brug dit medfødte talent til
at researche den rigtige oversætter.
Ikke råd? Sludder! Gør som enhver
lille håndværker, når han åbner sin første biks. Han tager et lån eller arbejder
det dobbelte antal timer, weekender
mm, og damn it, I nye forfattere er
også sprogets gode håndværkere, ellers
ville I ikke være medlemmer af vores
ærværdige forening. Man må slide i
det, af ingenting kommer som bekendt
ingenting. Karen Westman Hertz, chef for Gyldendal Digital, lagde ud med forlagenes
vanlige skrækvisioner omkring ebøgerne og selvudgivelser på Amazons
Kindle. Derefter advarede hun mod
dobbeltbeskatning, når man udgiver
i udlandet, papirarbejde mm. Særligt
kompliceret er dobbeltbeskatning nu
heller ikke. Og de 30 % skat på salg af
vores bøger på Amazon kan næppe
heller skræmme de mange væk, der
har erfaring med vores hjemlige skatteniveau. Karen Westman Hertz mente
også, at Amazon ikke vil sælge bøger,
som kommer direkte fra forlagene, men
det er direkte i modstrid med hvad der
står i Amazons kontrakter!
Til gengæld kan Amazons Kindle
byde på en global marketing som ingen
andre. Jeg har købt og køber stadig
mange bøger gennem Amazon, de
sidste par år dog kun e-bøger, hvis de er
tilgængelige.
Jeg købte for nylig Philip Roths ’The
Humbling’, og da jeg kender Amazones
layout, scrollede jeg ned til det sted, hvor
der altid vises følgende liste: ”Andre
læsere, der har købt ovenstående bog,
har også været interesseret i …” Så
kommer der en række bøger, der i stil
og emne minder om Philip Roths. Og
sandelig: Den øverste var en af mine
bøger, ’Saltomortale’, bind 2 i ’Ondskabens labyrinth’!
Da jeg klikkede på coveret, åbnede
der sig en ny fane med et forstørret billede af coveret med samt alle tænkelige
oplysninger om bogen, tekster som man
ifølge kontrakten med Amazon har forpligtet sig til at sende. På engelsk naturligvis. Og, big surprise, overskrifter fra
min blog, ’Litterære Horisonter’ samt en
god bid af det første indlægs tekst stod
frit og iøjnefaldende i højre side.
Ubetalelig marketing
Der skal ikke megen fantasi til at fatte
værdien af denne form for marketing.
Også selvom det ufattelige skulle ske,
at man ikke fik solgt en eneste bog via
Amazon, så styrker det selvværdet at
se sine bøger opgraderet til noget, der
nærmer sig Philip Roth, som har fået
stort set alle de største priser, vi kender:
Pulitzerprisen i 1997, National Book
Award hele fire gange, ja, jeg kunne
fortsætte. Tænk engang, han har bl.a.
fået de fine priser for ”blurring the
distinction between reality and fiction”,
som der engang stod i en motivation. Og
det er da det, alle skønlitterære forfattere kan!
·
Foto: Wolfgang Laermann
Dansk litteratur til hele
verdenen – men ikke på dansk
Louise Bugge-Laermann er blogger,
forfatter, foredragsholder og har sit
eget forlag, Forlaget Amadeo. Hun
har skrevet eller bidraget til en lang
række bøger, især romaner, der tager udgangspunkt i
historiske personer. Se mere på forlaget-amadeo.com
Jussis usynlige
ven i det tyske
Krimiforfatteren Jussi
Adler-Olsen har formidabel succes i Tyskland, men
oversætteren er et spøgelse.
Af Lise Bostrup
U
nder bogmessen i Frankfurt hersker der altid travlhed på luksushotellerne i
byens centrum. Der holdes
præsentationer, receptioner og konferencer, og natten igennem drikkes der
tæt på det elegante hotel Frankfurter
Hof. Det hele er meget, meget stort og
flot og dyrt, og invitationerne sendes ud
halve og hele år i forvejen.
Der er også andre slags arrangementer. Nogle finder sted på Frankfurter
Hauptbahnhof. De er ikke så glamourøse, og der er gratis adgang for alle,
også dem, der ikke har købt billet til
bogmessen. Det er her på banegården,
at Deutscher Taschenbuch Verlag (dtv)
har inviteret den danske krimi-konge,
Jussi Adler-Olsen, til at præsentere
sine bestsellere: ’Das Alphabethaus’
(’Alfabethuset’), ’Erbarmen’ (’Kvinden i
buret’), ’Schändung’ (’Fasandræberne’),
’Erlösung’ (’Flaskepost’) og ’Verachtung’
(’Journal 64’).
Her er ingen gratis drinks, og selvom
der er dækket op med tallerkner, knive
og gafler, bestiller mange af Jussis fans
bare en cola og tager til takke med en
af de mange ekstra stole fra baglokalet,
der stilles op mellem bordene. De fleste
i lokalet er yngre mennesker bevæbnet
med bøger, som de håber at få en autograf i, men ved vores bord sidder der en
nydelig ældre herre med hvid skjorte og
mørkt jakkesæt. Han er meget venlig og
snakkesalig, men bliver lidt bleg, da der
kommer et tv-hold og lægger an til optagelse. Først da han finder ud af, at det er
et dansk tv-hold, slapper han af.
”Jeg vil nødig filmes her”, forklarer
han.
”Jeg har læst alle Jussi Adler-Olsens
romaner, men jeg vil ikke så gerne sættes i forbindelse med ”so Krimizeug”,
vel?”
Kendt oplæser
Jussi Adler-Olsen kommer op på podiet
og bliver budt velkommen af en af dtv’s
redaktører, og så kommer den tyske
skuespiller Wolfram Koch, der er landskendt gennem den populære krimiserie
’Tatort’, som siden 1970 har huseret på
NDR. Wolfram Koch har indtalt Jussis
fem romaner som lydbøger, og han skal
også læse op her på banegården.
”Og hvordan var det så at indtale
Jussi Adler Olsens romaner?” spørger
dtv-redaktøren og smiler opmuntrende
til skuespilleren.
”Uendeligt!” udbryder han med
følelse.
”Det ville ingen ende tage! Jeg sad i
en kælder og læste og læste i månedsvis!”
Han klapper demonstrativt på de 5
næsten 600 sider tykke bøger foran sig.
”Det var virkelig hårdt!” Wolfram
Koch smiler stort, og Jussi ser ikke ud
til at blive det mindste fornærmet over
FORFATTEREN·8·2012 7

5
tema
Danske forfattere med
internationale ambitioner
Oversættelsen
Vi kigger i bogen. Der står, at bogen er
oversat af Hannes Thies og Marieke
Heimburger, og når man sammenligner
de danske og de tyske bøger, ser man
let, at bøgerne ikke bare er oversat,
men også bearbejdet. De tyske bøger er
længere, ’Afdeling Q’ bliver f.eks. ikke
oversat til ’Abteilung Q’, men til ’Sonder8 FORFATTEREN·8·2012
dezernat Q’, sådan at der skabes associationer om en anden tysk krimiserie.
Jussi Adler Olsen skriver om ”slavearbejdere”, men i oversættelsen står der
ikke noget om ”Sklavenarbeiter”. Nej, her
er der tale om ”polnischen und sowjetischen Zwangsarbeitern”. Et navn på en
tysk by, der i den danske original ved
en fejl er kommet til at hedde Oschersleben, bliver rettet til det korrekte
Aschersleben, og når Jussi Adler-Olsen
omtaler de amerikanske soldater lige
lovlig muntert som:
”På trods af frosten og den snarligt
forestående begivenhed lå de halvt
udstrakt direkte på den hviddækkede,
frostknoldede jord, som nogen kaldte
for en landingsbane. De fleste småsnakkede, som om de skulle til bal eller lå
hjemme på familiens sofa og hyggede
sig en søndag eftermiddag.”
Så strammer de tyske oversættere op
og fjerner familiehyggen:
”Trotz Frostes und trotz der bevorstehenden Mission lagen sie lässig ausgestreckt direkt auf der gefrorenen Erde, die
jemand eine Landebahn genannt hatte. Die
meisten plauderten entspannt vor sich hin,
fast so, als wollten sie demnächst zu einem
Balle aufbrechen.”
Smukke omskrivninger
Oversættere bliver nogle gange kritiseret for at forfladige de originale tekster,
fordi de ofte må udelade pointer, som
ikke lader sig gengive. Hannes Thies og
Marieke Heimburger kan ikke beskyldes for sådan noget. Når Jussi AdlerOlsen skriver: ”Luftwaffe er ikke en
potte pis værd”, så skriver de ”Die deutsche Luftwaffe taugt doch nicht mal zum
Tontaubenschiessen”, altså luftvåbnet dur
ikke engang til lerdueskydning.
Tiltaleformer bliver ændret, noterne
redigeret, teksten strammet op og
tydeliggjort, - alt sammen håndfast og
professionelt. Hannes Thies og Marieke Heimburger kan godt være deres
arbejde bekendt.
Marieke Heimburger er forholdsvis
ny i oversætterbranchen. Hun bor i
Tønder og har oversat nogle ungdomsromaner fra dansk til tysk, og i forhold
til Jussi Adler-Olsens værker har hun
kun været med til at oversætte ’Alfabethuset’, og mest i den funktion, at hun
har assisteret Hannes Thiess og lavet
den research, der skulle til for at få
den tyske udgave op på det fornemme
niveau, den har fået.
Men der findes ikke en dansk-tysk
oversætter ved navn Hannes Thies.
Hannes Thies er et spøgelse, der dog
også eksisterer uden for bøgernes kolofoner. I et interview i det tyske Revolverblatt, et tidskrift om kriminalromaner,
fortalte han i september i år, at han har
studeret skandinaviske sprog, har oversat mange bøger fra svensk, norsk og
dansk og bor ca. 90 km fra den danske
grænse. Han har altså baggrunden i
orden, forstår man. Men Hannes Thies
vil ikke stå frem og afsløre sin identitet.
Man kan kun gætte på årsagerne, men
det er faktisk synd og skam, for han
har sammen med Marike Heimburger
begået en oversættelse, der er tæt på at
være bedre end originalen, en oversættelse, som de fortjener ros for.
·
Alle taler om sociale medier. Hvad skal man
som forfatter bruge dem til?
Virker man ikke som en opblæst pralhals, hvis man
hele tiden gør verden opmærksom på sin eksistens?
”Nej. Du deler bare talent og viden med andre. En forfatter behøver ikke
nødvendigvis gøre opmærksom på sin eksistens, men på sine bøgers. Den
bedste måde at bruge sociale medier på er ved at være dig selv. Du kommer
langt med personlighed, et oprigtigt ønske om at give og lidt humor. Det kræver kun tid, kreativitet og fornemmelse for at skabe en tone i et lukket univers.
Det burde være nemt for de fleste forfattere.”
Hvor kan jeg finde en guide eller få hjælp, hvis jeg ikke f
orstår mulighederne på fx FaceBook, Twitter eller LinkedIn?
”Der er skrevet meget om sociale medier. Også meget vrøvl. Start med at
studere andres profiler og spørg dit netværk, hvis du har brug for hjælp. Meld
dig ind i grupper. Mange fagforeninger og andre tilbyder kurser i sociale medier,
men mit bedste råd er: Gå i gang med at bruge dem. Og vær ikke bange for at
eksperimentere.”
Har du et eksempel på en elegant bogpromovering
på de sociale medier?
”Fifty shades …” blev diskuteret på FB længe før udgivelsen. Forlaget sendte bogen
ud til bloggere, der omtalte bogen på blogs og sociale medier. Det var elegant. Selv
følger jeg den kommende krimiforfatter Stephanie Garde Caruna, der opdaterer om
de mord, hun skal begå foran computeren. Hun fortæller om sin arbejdsproces fra idé
til redigering. Og det virker.”
Hvad skal man passe på?
Heidi Vesterberg er journalist og arbejder
Lise Bostrup er cand. mag. i dansk og
tysk. Hun har skrevet undervisningsbøger i dansk og er grundlægger og
ejer af Forlaget Bostrup.
skarpe til Heidi Vesterberg
“Det er vigtige platforme for markedsføring, branding og PR. Forlagene
markedsfører en bog i en kort periode. Med en side for dit forfatterskab
på Facebook eller Twitter skaber du dit eget medie - og mulighed for
at dine opdateringer bliver delt. Du kan markedsføre bogen, mens du
skriver den, bruge dit netværk som fokusgruppe, poste tekstbidder samt
fotos og videooptagelser med interviews, foredrag eller oplæsninger. Du
kan få inspiration til plots og figurer, og så er de sociale medier jo et stort
åbent kontorfællesskab. Det sidste er ikke altid en fordel.”
Foto: Morten Andersen
at få sine bøger omtalt på denne måde.
Wolfram Koch snakker tysk, Jussi snakker engelsk, og dtv-redaktøren forsøger
at oversætte fra engelsk til tysk, men
det virker lidt overflødigt, for Jussis
tyske publikum kan sagtens forstå hans
malende introduktion til forholdene på
åndssvageinstitutionen på Sprogø, der
står centralt i hans bøger.
”Det handlede om racehygiejne!”
forklarer Jussi.
”Racehygiejne var ikke bare et
tysk fænomen! Nej, det havde vi også i
Danmark!” Det gibber lidt i tyskerne.
Selvom der ikke er mange i publikum,
der kan have oplevet 2. verdenskrig,
er det stadig provokerende at tale så
direkte om nazismen og dens følger.
Dtv-reddaktøren giver tegn til, at
Wolfram Koch skal begynde at læse.
Det gør han så, og man glemmer næsten tid og sted, indtil han når klimaks,
sænker bogen, ser ud over brillekanten
og råber:
”Und wenn nicht - dann darfst Du mich
Mads nennen!”
Manden ved vores bord virrer på
hovedet. Det udtryk har han vist aldrig
hørt før, og vi må fortælle ham, at det er
sådan noget vi siger i Danmark, når vi
er helt sikre på, at vi har ret.
”Hvad er dog det for en oversættelse?
Komisch!”, siger han og griner.
Foto: Privatfoto

interview
bl.a. med at rådgive firmaer om at
bruge de sociale medier til markedsføring. Nogle forfattere lever hele deres
liv på fx Facebook, andre er novicer.
Her kommer en kort introduktion til de
sociale medier for nybegyndere.
”Journalisten Ditte Okman måtte som bekendt lære, at man ikke kan svine andre til på
sin profil og samtidig være pressemedarbejder for Venstre. (Hun blev fyret, red.) Hun
var bare så god til det, at det endte med at blive en karrierevej. Man skal vide at man
bevæger sig i det offentlige rum. Og hver gang du lægger noget ud på nettet, slipper
du også kontrollen med det. Moderne markedsføring handler meget om at give - og
lade kunderne smage lidt på varen, før de køber. Det gælder også bøger. ”
Tjek følgende Facebookforfatterprofiler: Mads Peter Nordbo, Sara Blædel, Merete Pryds Helle, Keith Thomas Lohse.
Eller forfatteren William Gibson eller Margaret Atwood på Twitter. Twitter fylder ikke meget i danske medielandskab,
men er meget stort i England og USA.
FORFATTEREN·8·2012 9
Skal jeg have
ISBN
artikel
til min e-bog?
å Amazon?
p
g
je
r
e
lg
æ
s
n
Hvorda
i USA?
Hvordan får jeg skattenummer
Hvem kender
Hvilket e-form
en god freelan
at skal jeg vælg
ce redaktør?
e?
H
vem kan hjælpe med..
eolen?
.?
Hvad betyder streaming via e-r
NewPub forfatternetværk
Facebookgruppen om alt det nye i faget er fyldt et år og har
nu 500 medlemmer Af Karsten Pers og Abelone Glahn (F)
G
od viden og dyrbare
erfaringer skal ikke gå til
spilde: Den 8. november
2011 mødtes små hundrede
forfattere - skønlitterære og faglitterære,
nye som garvede - på Frederiksberg til
netværksarrangementet NewPub, støttet af Dansk Forfatterforening og Dansk
Journalistforbunds Jubilæumsfond. Der
var oplæg om de mange nye muligheder og udfordringer, vi forfattere står
med i den digitaliserede tidsalder: At
vælge mellem forlag og selvudgivelse,
producere e-bøger og print on demand,
at sælge via danske og udenlandske
netboghandler, at markedsføre bøger i
sociale medier og meget, meget mere.
For at holde fast i den nye lærdom
blev Facebook-gruppen ”NewPub”
lanceret. Siden skulle den blive platform for kollegial dialog om alle de nye
temaer. To måneder senere blev der
holdt endnu et netværksarrangement
- denne gang i Århus. Den 8. november
i år fejrede netværket så sin første fødselsdag rundt om i landet. Nu med mere
end 500 medlemmer!
Rustet til de nye tider
NewPub er blevet et både livligt og hjerteligt kollegialt forum for at dele viden
og erfaringer om, hvordan forfattere kan
leve bedre og sjovere ved at udnytte de
mange nye udgivelses- og forretningsmuligheder, som nettet og digitaliseringen har åbnet for. Bogbranchen er som
bekendt i en rivende udvikling, hvor
forlag og boghandlere har svært ved at se
positive muligheder, men hvor forfattere
10 FORFATTEREN·8·2012
er friere end nogensinde før til at vælge,
hvordan de vil arbejde, have indflydelse
på og kontrol med, hvor meget de vil
bevare af deres rettigheder og indtægter osv. Ikke at denne frihed er nem at
overskue eller udnytte, men forfattere
kan hjælpe hinanden, og det er derfor
netværket har slået så hurtigt an.
Virtuelt og fysisk samvær
Navnet NewPub er en forkortelse af New
Publishing - for at signalere, at netværket
handler om alle de nye muligheder og
udfordringer og er åbent for alle. Det er
ikke bare et selvudgivernetværk, og det
er ikke i opposition til forlagene, men det
er for dialog, gennemsigtighed og ordentlige samarbejder og aftaler for alle.
NewPubgruppens primære dialoger
foregår på Facebook, men der arrangeres også lokale møder, inviteres til
bogreceptioner og drikkes fredagsvin.
Og mange kollegiale samarbejder etableres gennem netværket.
Udover forfattere og journalister er
der forlæggere, redaktører, grafikere,
trykkere, boghandlere, e-bogseksperter,
programmører og mange andre, som
bidrager til dialogen og til at gøre andre
klogere på og dygtigere til at drive alle
de praktiske og forretningsmæssige
sider af arbejdet med bøger.
Begge stiftere af NewPub er medlemmer af Dansk Forfatterforenings
F-gruppe og i tæt dialog med foreningen
for at sikre et godt og frugtbart samspil.
Brug siden, kom med egne spørgsmål
og tvivl - og giv kollegerne en hånd, hvor
du kan.
·
Sagt af forfattere
om NewPub:
“
“
“
“
Her er lige præcis den
form for gensidig erfaringsudveksling, støtte, information og hjælp, som jeg kun havde
turdet drømme om.
Bogen på Borgen
Bogmarkedet er breaking news.
Af Birgitte Toft-Petersen
F
Gitte Schou Hansen, medlem af DFF siden
1993
Den ene dag har jeg brug
for et råd, og den næste
dag kan jeg give et videre. DET
er tidens løsning.
Alle, også de gamle i branchen, bør følge NewPub
med stor opmærksomhed, fordi
det er her, udviklingen for alvor
rykker de næste år.
Nis Jakob, selvudgiver, tidl. på Borgen og Tiderne
Skifter:
Det kan simpelthen ikke
gøres op i guld, hvor værdifuld den her gruppe er!
Gitte Piil Eriksen, debutant:
Sådan bliver du medlem
af NewPub netværket:
www.facebook.com/groups/newpub/
olketingets Kulturudvalg havde indkaldt bogmarkedets parter til høring om bogmarkedets situation, og
dagen var sat til 7. november. Formand for Kulturudvalget Flemming Møller Mortensen (S) kunne byde
velkommen til en Landstingssal, hvor publikum var
mødt talrigt op, og hvor selv de fleste kulturordførere
havde fundet vej til salen.
På scenen var talspersoner fra alle dele af bogbranchen: Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen, Inge Lise Hornemann fra Danske Skønlitterære Forfattere, Michel Steen-Hansen fra Danmarks
Biblioteksforening, Olaf Winsløw fra Boghandlerforeningen, Jo Hermann fra Dansk Forfatterforening og
Pernille Drost fra Bibliotekarforbundet.
Det store fremmøde var ikke så mærkværdigt, for
denne første onsdag i november var politikernes udstrakte hånd til branchen: Nu skulle bogmarkedets
situation kortlægges og løsninger diskuteres.
Erhvervs- eller kulturpolitik?
Fokus var ikke på indhold, litterære strømninger
eller events som BogForum. Dagens høring fokuserede på bogmarkedets udfordringer og parternes
overlevelse. På bøger som branche. Og i høringsparternes skygger kunne man næsten ane nålestriber
og attachémapper.
Det fik Lars Barfoed (K) på banen, da han spurgte,
hvor de generelle kulturhensyn blev af i debatten. Til
det svarede Dansk Forfatterforenings Jo Hermann:
”Efter min mening har litteratur herhjemme det
rigtig godt i den forstand, at litteraturstøtten virker
[…], og vi har virkelig høj kvalitet i mange forskellige
genrer. Så problemet ligger egentlig ikke hos litteraturen, problemet ligger i branchen og formidlingen
af litteraturen.”
Og det viste sig at være rammende for dagens
fokus: De mange benspænd.
Karen Glistrup, DFF’s faglitterære gruppe
Du skal have en Facebookprofil for at
kunne deltage, og din profil skal vise, at
du skriver eller arbejder med bøger. Søg i
Facebook efter ”NewPub - forfattere med
mod på nye udgivelses- og forretningsmuligheder”, eller skriv web-adressen:
artikel
Birgitte Toft-Petersen
er praktikant i Dansk
Forfatterforening og
læser statskundskab på
Københavns Universitet.
Forretningsmodel søges
Markedsperspektivet greb også daværende kulturminister Uffe Elbæk, som lidt inde i høringen sneg
sig ind på forreste række ved siden af sine politikerkollegaer. Han bød ind med spørgsmålet:
”Er udfordringen ikke, at vi går fra en fysisk økonomi til en digital økonomi?”
Og jo, det var det vist. For det var netop, hvad
dagens største hovedbrud handlede om. Som fællesnævner står, at alle bogmarkedets aktører har et
fælles fokus på den danske konkurrenceevne i en
virkelighed, hvor flere og flere læser engelsk litteratur og køber bøger over nettet. Men værktøjerne til
at sikre det danske bogmarked i en digital verden
kunne de ikke blive enige om. Momsnedsættelse,
faste priser og frie priser var der stærkt divergerende
holdninger til, og debatten bevægede sig bekvemt
mod bevarelse af den danske litteratur og det danske
sprog. Stor enighed her.
Digitaliseringens dna
”Den digitale virkelighed bliver af mange opfattet
som en motorvej fuldstændig uden hastighedsbegrænsninger – bortset fra et lille bump, som så til
gengæld skaber stor irritation visse steder, nemlig
ophavsretten”, sagde Inge Lise Hornemann, Danske
skønlitterære Forfattere.
Og netop det, at den ophavsretlige beskyttelse er
grundlæggende for at sikre bogmarkedet, det kunne
alle mødes omkring. Men det blev ved konstateringen.
Elefanten i rummet, e-reolen, kom her på banen,
da Christine Bødtcher-Hansen, Forlæggerforeningen, understregede, at ”selv alle de bøger, der ligger
på e-reolen, som jo har ligget gratis og stort set frit
tilgængeligt, de bliver også piratkopieret”.
Dagen fortsatte med en opremsning af problemerne på bogmarkedet − dog uden at de forskellige
aktører nærmede sig ”den gode løsning”.
Boghandlerforeningens Olaf Winsløw efterlyste
flere gange en tilbundsgående rapport om bogsalget i
Danmark for at få afdækket problemerne, og måske
sådan en rapport kan bane vejen for et bud på en
løsningsmodel.
Bogen i rampelyset
Høringen fik stor opmærksomhed i medierne de
følgende dage. Flere artikler centrerede sig om
emnet, en del af høringens paneldeltagere blev
inviteret inden for hos TV2 News, og tre dage efter
var overskriften på Politikens leder: ”Noget må gøres
ved udviklingen i bogbranchen”.
Og dette ”noget må gøres” var følelsen, som politikerne kunne gå hjem med denne onsdag eftermiddag. Så på trods af, at løsningerne under høringen
glimrede ved deres fravær, har opmærksomheden
fra både politikere og medier skabt den nødvendige
debat om en bogbranche, som − for at bruge Jo Hermanns beskrivelse − ”ikke har det så godt”.
·
FORFATTEREN·8·2012 11
mening & debat
mening & debat
Bestsellere
hårde mod oversættere
Ander Johansen er uddannet på Nordisk Institut, Aarhus
Universitet. I de senere år har han været oversætter og
fuldtidsforfatter inden for stort set alle genrer. Han er indstillet til Nordisk Børnebogspris 2013 for romanen ’Hullet’.
Af Anders Johansen
D
en 15. november udkom J. K. Rowlings voksenroman ”Den tomme plads” på dansk. Der havde
selvsagt – selvom de interesserede forlag blev spist
af med nogle få linjers resumé – været kamp til
stregen om rettighederne, inden Gyldendal hostede op med
et syvcifret beløb og vandt udbudsrunden. Det engelske forlag
og agentur opretholdt deres nærmest paranoide hemmelighedskræmmeri lige til den engelske release day 27. september.
Først dér modtog den danske oversætter manuskriptet. Hun
kan således max have haft tre uger til at plante den 520 sider
tykke bog om til dansk.
25+ afleveringsklare sider pr dag (inklusive lørdage og søndage). Regn selv ud, hvor mange sider det er pr time og/eller
hvor mange timer pr dag. Uanset hvilken ligning man lander
på, er det en hård nyser uden plads til ubehagelige ubekendte
som fx en banal gang influenza. Men oversætteren klarede
opgaven, og anmelderne havde endda roser til hende.
”Flot,” må man allerførst bare sige og lette på den imaginære hat. Men samtidig et skræmmende eksempel på oversætternes vilkår i den fagre nye bestsellerverden, hvor alle aktører i
udgivelsesprocessen er underlagt et markedskrav om at være
stadigt hurtigere ude, hvor timing går forud for kvalitet – ikke
fordi nogen ønsker det, men når der nu skal vælges – og oversættelsen bliver det led, hvor man forsøger at presse tidscitro-
nen. Igen ikke af ond vilje, men fordi det er dér, der er mest tid
at hente, og tid skal der hentes – der havde nok snart været en
tom plads på redaktionsgangen, hvis ”Den tomme plads” ikke
var blevet klar til julesalget!
Tilfældet Rowling er endnu ekstremt. Men udviklingen i
retning af stadigt stærkere tidspres i oversættelsesleddet er
generel og accelererende, i hvert fald når vi taler bestsellere
(eller bare titler med forlagsformodet bestsellerpotentiale), og
man kan, gysende, spørge sig selv, hvad der mon bliver det næste: flere oversættere på samme bog måske, eller maskinoversat ”råkladde” og så ”en oversætter ind over” til at rette de
værste brølere og give smøren ”et litterært touch” …?
For oversættelserne betyder det dårligere kvalitet – det
ændrer nok så mange roser ikke ved. Hastværk er og bliver
lastværk i den her sammenhæng. Og hastværk er det for
eksempel, når der ikke er tid til at lade en oversættelse hvile et
par dage for så at gå den igennem igen med friske øjne. Eller
når der ikke er tid til at stoppe op nogle gange – mange gange
– undervejs og tænke over en formulering, smage på den,
tygge på den, vende og dreje den, uden at man straks hører
deadline-uret paniktikke.
For oversætteren betyder det for det første, at han/hun ofte
må stå standby i ugevis op til den tit meget omtrentlige og
hyppigt udsatte dato, hvor det forventede guldægsmanuskript
indløber, eller i hvert fald være parat til at smide alt andet fra
sig med dags varsel – nu haster det jo! (Rådighedstid ville det
hedde i andre sammenhænge.) For det andet, at man må være
forberedt på måske at skulle oversætte fra forskellige, et langt
stykke af vejen uredigerede og ikke-korrekturlæste versioner
med det ekstra bøvl, det indebærer. For det tredje, at man
altså kommer under tidspisken, fordi oversættelsen skal være
færdig … ja, helst i forgårs, men i hvert fald til bogmessen og
Bilkas katalog, og det uanset hvor lang bogen er.
Løn: i de fleste tilfælde det fastsatte arkhonorar og nichts
weiter; sekundærrettigheder (flere penge for flere udgaver/
formater af samme titel) er ved at være fortid i de fleste forlagssammenhænge. (At det kan have sin oversætterrimelighed at give afkald på sekundærrettighederne til gengæld for
et højere arkhonorar er en anden sag. I denne sammenhæng
er pointen, at tidligere tiders ”bestsellerbonus”, der kunne ses
som en kompensation for særligt pressede arbejdsvilkår, er
bortfaldet.)
Omkostning: ”Bestsellerslitage”, dvs. stress og fysiske gener som følge af for mange højtrykstimer i træk ved skærmen
og tastaturet – samt frustrationen over at levere en oversættelse, man ved kunne have været bedre. So what? Det er i
den grad oversætterens egen hovedpine, musearm, ryglidelse,
kvababbelse og søvnløshed. (Og det er selvsagt også oversætteren, der får på puklen, hvis anmelderne bemærker, at sproget
også har det så skidt, at det halter.)
Hallo, man kan da bare sige nej til at arbejde på de vilkår,
ikke? Jo, det kan man; det betyder så blot, at man mister jobbet, og det går til en anden, vilkårene forbliver de samme. Det
er ligesom inden for så mange andre fag: Tømrermesteren kan
nemt finde en rask ung svend, som sagtens kan og vil akkordlægge tag 80 timer om ugen – indtil han pludselig ikke er spor
rask og akkordduelig mere.
Men inden for de fleste andre fag har man trods alt sådan
noget som arbejdstidsbestemmelser og arbejdstilsyn til at
beskytte arbejdskraften og dæmme op for de mest grelle urimeligheder. Og arbejdsskadeerstatning, hvis det alligevel går
galt. Og fagforeninger (endnu da – det umoderne skidt!) til at
sætte en vis magt bag ordene, så de ikke går hen og bliver helt
tomme.
Hvad med os oversættere, hvad har vi? Hvad gør vi, hvad
kan vi gøre? Må vi bare bide tænderne sammen og indrette os
efter bedste evne og hver for sig og 110 %, på det utæmmelige
monster kaldet Udviklingen? Eller …?
“
... hastværk er det for eksempel,
når der ikke er tid til at lade en
oversættelse hvile et par dage for
så at gå den igennem igen med
friske øjne.
Min ven direktøren og dansk litteratur
M
in ven direktøren kan ikke
forstå, hvorfor staten støtter
dansk litteratur. For ham er
litteraturstøtten et levn fra
gamle dage, da man mente, at nationalstaten var vigtig, men nu lever vi i
globaliseringens tidsalder, og i dag skal
Danmark drives som en forretning. Det
bør også få konsekvenser for den litteratur, man vil fremme, mener han.
Min ven direktøren er ikke modstander af læsning. Han læser faktisk meget.
Han læser mødereferater, betænkninger,
udvalgsrapporter og politiske analyser.
Han modtager mange sms’er og mails og
følger med i nyhederne på sin Smartphone. Sandheden er, at han læser, fra han
vågner om morgenen, til han går i seng
om aftenen.
12 FORFATTEREN·8·2012
Det er heller ikke fordi, han er modstander af litteratur. Han kender faktisk
flere kvinder, der læser skønlitteratur, og
han kunne ikke drømme om at tage den
glæde fra dem. Selv læser han ikke den
slags. Når han er på vej til en konference
i udlandet, kan det ske, at han snupper
en krimi i lufthavnskiosken. Den er ofte
på engelsk, for det sprog læser han efter
sin egen mening lige så godt som dansk.
Han er i øvrigt også glad for kunst, og
når han har gæster fra udlandet, inviterer han dem gerne til Louisiana. Sammen med dem ser han på malerierne, og
det sker med stor glæde, for her er noget,
han forstår. På Louisiana er det tydeligt,
at kunst er en vare. Det er millioner, der
hænger på væggene, og hvert billede er
på den måde en fortælling om succes.
I weekenderne nyder han at være
sammen med familien. Så handler de
i nærmeste supermarked, og han føler
en dyb tilfredsstillelse ved at gå mellem
hylderne med tusindvis af varer, der kan
sælges. Han ser også store kasser fyldt
med billige tilbud på opvaskemidler,
børster og sutsko ved siden af kasser
med bøger, og så undrer han sig. Han fatter ikke, hvorfor kassen med bøger skal
favoriseres af staten, mens børsterne og
sutskoene må klare sig på markedets
vilkår.
Han forsøger at forstå, hvad meningen
med statsstøtten er og læser derfor også,
hvad forfatterne skriver om kunsten og
kunststøttens nødvendighed, men han
synes, det meste er noget højtravende
sludder, der ikke forholder sig til sagens
kerne, som er den, at kunststøtten er begrundet i det nationale. Dansk litteratur
skal værne om dansk sprog og kultur på
linje med dannebrog, danske sange og
danske sportsfolk. Derfor støtter staten
dansk kunst. Det med det nationale kan
kunstnerne godt nok ikke lide at høre, så
de lader som ingenting, for pengene vil
de jo gerne have.
Hvis man derimod opfatter Danmark som en forretning der skal give
overskud, er der ikke brug for den slags,
men derimod for branding, storytelling,
events og gode historier, der kan øge
omsætningen. Her er der brug for folk,
der kan skrive. Fra erhvervslivet er der
masser af eksempler på, at hvis der kan
knyttes en fængende fortælling til en
vare, er succesen så godt som hjemme,
så litteratur kan skam betyde meget. I
den forbindelse er min ven direktøren
helt enig med tidligere statsminister
Anders Fogh Rasmussen, der har sagt,
at ”jeg mener, vi kan være stolte over
de værdier, som det danske samfund
bygger på, og derfor er det vigtigt at få
fortalt, hvad det danske samfund er,
fordi det ellers bliver svært at sælge
vores produkter.” 1
Min ven direktøren siger, at det er
udfordringen for dansk litteratur. Hvis
den vil bevare sin støtte fra staten, må
den være rede til at stille sig til tjeneste
for det erhvervsliv, vi alle skal leve af.
På den måde kan den såmænd også
fortsætte med at støtte Danmark og alt
det danske og samtidig lade som om,
den ikke gør det.
1. Anders Fogh Rasmussen i dagbladet Børsen
Foto: Egon Clausen
Af Egon Clausen
Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt
medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk
Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans sidste udgivelse er
’Regnebrættet, erindringer fra Ribe’ fra 2011.
31. marts 2001
FORFATTEREN·8·2012 13
mening & debat
fra foreningen
Kæphesten
KURSER
T
Slip teksten – hold et godt foredrag
For godt til kun at stå i en bog!
14 FORFATTEREN·8·2012
“
På vej ind i den
digitale fremtid er den
rejst ud i nye medier med
andre muligheder end
dem, vi forbinder med
litteratur.
grad indtage den klassiske storytellerrolle, hvor man stiller en historie til
rådighed både live og på elektroniske
medier – uden derefter helt at have
kontrol med dens videre liv.
Litteraturen gør sig nu fri af det
traditionelle kommercielle kredsløb
og lever sit eget uafhængige liv, og
parallelt med at der bliver færre bøger
på reolerne, kommer der flere folk i
forsamlings- og kulturhusene for at
lytte, se og opleve litteratur. Her har vi
endelig en indgang ind i litteraturens
verden, som ikke udelukkende har
bogen som adgangskort. Readings,
performance poetry, rap, poetry slam,
talking blues og storytelling giver
ingen mening på tryk, selvom det i høj
grad er litteratur. Niels Lund kalder
litteraturens tilknytning til bogen for
Gutenberg-parantesen. En periode i
verdenshistorien, som bliver en parentes i litteraturens historie.
I et samfund, hvor det er normalt
at blive medicineret for ikke at føle
livets store udsving, er der flere gode
grunde til, at forfatternes grundforskning i eksistensen mødes af så stort og
sultent et publikum. Forfatternes tanker er komposterede – de er fulde af
næring. Et ord- og tankeekstrakt, der
indimellem har taget år at formulere. I
filosofiens verden siger man, at vi kun
ser det, som sproget tillader, vi ser. Vi
ser, hvad vi har begreber for. Forfatterne, der giver os flere begreber, giver
os derfor en større verden. Velviljen
strømmer imod dem, og de mødes med
en kollosal respekt fra publikums side.
Muligvis er det de elektroniske
mediers reducerede sprog-verden, der
forstærker behovet for at opleve det
ærlige, mundtlige sprog live. Forfatterne
får oven i købet lov til at være alt det,
som man ikke ”må” være i medierne:
tænksomme, tavse, tvivlende. De bliver
selve modsproget til politikernes og
journalisternes glathed og mediesprog.
På de 100-vis af litteraturevents, jeg
har skabt, har jeg aldrig hørt en eneste
tilskuer kritisere en forfatter. Når
publikum giver negativ feed-back, er
det konsekvent interviewernes skyld.
Forfatterne er urørlige, ikoner for deres
eget værk.
Bogen er måske et døende dyr, men
i denne digitale mellemtid er forfatterne blevet mere efterspurgte. Litteraturen er nemlig, som Niels Lund kalder
det: ”For god til kun at stå i en bog!”
Denne artikel er bragt i forkortet version i Diamantbladet.
Skriftlig tilmelding senest 23. januar 2013 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 400 kr.
Sidste betalingsfrist 23. januar 2013. Ved afbud efter 23. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Fra filmteknik til litterær teknik
Primært for S
Forfatterforeningen, Strandgade 6
23. marts 2013 kl. 10.00-16.30
Underviser: Jørn Faurschou
Kursus 101051
Det plejer at gå den anden vej - fra bogen til filmen. Men på dette
kursus med filminstruktør Jørn Faurschou vender vi tingene
rundt. Kan vi bruge filmens teknikker mere bevidst, når vi skriver?
Kan vi lære noget om nærbilleder, beskæring og klip, uden det
bliver til en flad udfyldning af berettermodellen?
Vi skal se på indhold og form og undersøge filmens univers
ift. historien, locations, karakterer, klip, scener, dialoger og se på,
hvordan det kan overføres til litteraturen.
Undervejs vil vi se udvalgte filmklip, og arbejde med forskellige øvelser, individuelt eller i mindre grupper.
Vi vil også forsøge at finde ind til hvordan en skuespiller arbejder
med en tekst.
Til kurset bedes deltagerne have omskrevet en allerede eksisterende filmscene, efter eget valg, til en ”bogscene” samt at
have set eller genset filmen ’Good Will Hunting’.
·
Lise Bach Hansen er
kulturproducent ved Det
Kongelige Bibliotek, hvor
hun producerer debatter
og litteraturarrangementer
om højaktuelle emner med
historisk vinkling. Hun
står bag International Forfatterscene i Den Sorte
Diamant og dens danske pendant-scene ”De unge
og de tunge”
Foto: Ida wang
videnskabelige Akademi, hvor lektor
i litteratur og litteraturformidling
Niels Lund har forklaret behovet for
live-litteratur med, at vi i princippet er
tilbage ved den tiltrækningskraft og
den betydning, ord og fortælling havde
før Gutenberg og bogtrykkerteknikken. Bogen har længe været det standardiserede format for litteraturen,
men på vej ind i den digitale fremtid
er den rejst ud i nye medier med andre
muligheder end dem, vi forbinder med
litteratur. Muligheder, der netop ligner
den mundtlige litterære tradition fra
før bogens tid, hvor alle, der hørte
en god historie, kunne digte videre,
når de gengav den. Måske vil forfatternes kernetekster i fremtiden være
i proces på en måde, vi endnu ikke
kan forestille os, og forfatterne i højere
BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN
”The book is a dying animal!” har den amerikanske
forfatter Philip Roth proklameret. Jo, måske, men forfatterne er
lyslevende – og publikum strømmer til
live-arrangementer med samtidsforfattere.
Det ligner et paradoks, at mennesker med et så introvert arbejde skal
på scenen. Ikke blot på bibiblioteker og
hos boghandlere, men nu også i teatre,
på kunstmuseer, på cafeer og festivaler. Et andet paradoks er, at publikum
ikke nødvendigvis har læst de bøger,
de møder op for at høre forfatterne tale
om. Det ved vi bl.a. fra International
Forfatterscene, hvor forfatterne ofte
præsenteres på udgivelsesdagen, hvor
kun meget få dedikerede læsere har
nået at få fingre i romanen. Publikum
oplever åbenbart den samtale, der
foregår på scenen som en interessant
nok tekst i sig selv. En mundtlig tekst,
som forfatterne udvikler på baggrund
af den skrevne tekst og de dialoger,
de har med skiftende interviewere og
publikum. Orhan Pamuk fortalte mig,
efter live-interviewet med Carsten
Jensen på International Forfatterscene,
hvordan han tidligere har hadet at
optræde. Men det var gået op for ham,
hvor meget taletid han fik på verdens
platforme, og fra da af betragtede han
sin sceneoptræden som meget mere
end blot markedsføring af sin bog.
Enkelte forfattere er også helt ophørt
med at tage deres skrevne ’kernetekst’
med på scenen. Jan Guillou frabad sig
fx, at en skuespiller skulle læse op fra
hans romaner i Den Sorte Diamant.
Han ville heller ikke selv læse op. Til
gengæld improviserede han en meget
gribende, historisk tale, som en af karaktererne i hans roman ’Brobyggerne’,
hører i historien.
Selvom skønlitteratur stadig hører
sammen med en læser i en lænestol,
vil lænestolen måske i fremtiden blive
efterladt tom, fordi læseren er gået ud
for at opleve litteratur? Det spørgsmål
arbejder de med på Det Informations-
For alle. Begrænset deltagerantal.
27. februar 2013 kl. 18-21.
Salonen, Godsbanen, Aarhus.
Underviser: Søren Stochholm
Kursus 101049
Målet med kurset: Vil du gerne kunne præsentere din bog/ dit
projekt/ dig selv uden manuskript? Lære hvordan du holder et
godt foredrag, uden at være bundet til et manuskript? Turde
improvisere, uden at være bange for at tabe tråden og miste
overblikket? Dette kursus vil klæde dig på til at blive bedre til at
præsentere dit stof og give dig mod til at eksperimentere med
formen. Kursusholder Søren Stochholm er selvstændig lingvist
og retoriker siden 2006 og har formidlingsbureauet Sprogzonen. Sprogzonens undervisning favner bredt; fra den nytilkomne
afghaner til gymnasieelever over hele landet til kandidatstuderende på Aarhus Universitet, ledere i det offentlige og advokater
bag paragrafferne. Niveauet er forskelligt, budskabet det samme:
Sprog virker!
Skriftlig tilmelding senest 13. februar 2013 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr.
Sidste betalingsfrist 13. februar 2013. Ved afbud efter 13. februar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Stedet
For alle
8. marts kl. 14 - 10. marts kl. 13, 2013
Hald Hovedgaard
Undervisere: Jeppe Brixvold, Dan Ringgard, Louise Fabian,
Jens Frydendal
Kursus 101050
I de senere år er der kommet fornyet interesse for stedet. Hvad
definerer et sted, hvad betyder stedet for os, og findes der ikkesteder?
Også litteraturens forhold til stedet er i fokus, f.eks. i litteraturprofessor Anne Marie Mais store værk: ’Hvor Litteraturen finder
sted’, 2010, ligesom vi ser konkrete projekter som Real Danias
store satsning ’Stedet Tæller’.
På dette kursus vil vi belyse stedet gennem mange forskellige
optikker. Forfatter Jeppe Brixvold vil, under titlen ’Topoi – steder
og skrift’, tale om stederne i sit forfatterskab. Dr.phil. Dan Ringgard, forfatter til bl.a. bogen ’Stedsans’, 2010, vil føre os ind i
sine overvejelser omkring stedet, ikke-stedet og litteraturen. PhD
Louise Fabian, som blandt meget andet forsker i urban kultur og
kulturteori, vil bl.a. sætte fokus på byrummet som sted, og strategier til tilegnelse af dette i krydsfeltet mellem kunst og aktivisme.
Vi skal naturligvis også på vandring på selve stedet – her byder
naturskoleleder Jens Frydendal på en 2 timers vandretur til gode
fortællesteder. Endnu en oplægsholder kommer til; navnet er på
trapperne.
Skriftlig tilmelding senest 23. januar 2013 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2230 kr.
Sidste betalingsfrist 23. januar 2013. Ved afbud efter 23. januar 2013 refunderes
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Om DFF’s kurser:
Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal
være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer:
Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget.
Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på
Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i
foreningen på.
I 2013 afholder Dansk Forfatterforening to kurser på
Hald. Begge kurser er åbne for alle foreningens medlemmer. Nye medlemmer og medlemmer, som ikke
tidligere har været på Hald, vil blive prioriteret.
Frister for ansøgning om manuskriptstøtte
22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november 2012.
Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: [email protected]
AB
FORFATTEREN·8·2012 15
fra foreningen
fra foreningen
KURSER
KALENDER
Book Art
Begrænset plads: 8 x ill. 8 x prosa/lyrik
13.-14. april kl. 9-16.
Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K.
Undervisere: Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius.
Kursus 101052
Book Art handler om at arbejde med bogen som et kunstnerisk udtryk i sig selv. Som et medium hvor ord og billede sammen danner en helt tredje mening. Åse Eg Jørgensen er grafisk
designer, og har modtaget flere udmærkelser og priser for godt
boghåndværk. Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius (der driver
Space Poetry) udgør to af de tre redaktører bag tidsskriftet Pist
Protta, et tidsskrift, der altid skifter format og layout.
I denne to dages workshop vil de undervise i - og inspirere til at arbejde med forholdet mellem billede og tekst, og med bogen
som medie. Vi skal se på billeder, på tegneserier, filmklip og kunst,
på ord, grafik, papir og farver. Der er plads til otte billedmennesker og otte ordmennesker, hvis medbragte bidrag kommer til at
indgå i en fælles pulje, sådan at ingen kommer til at arbejde med
sit eget materiale.
Skriftlig tilmelding senest 6. marts 2013 til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.
Sidste betalingsfrist 6. marts 2013. Ved afbud efter 6. marts refunderes kursusgebyr
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Ophavsret for forfattere
Kurset afholdes i samarbejde mellem
UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk
Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere.
Undervisere: Professor i ophavsret
Morten Rosenmeier, UBVA, og adjunkt
Clement Petersen, Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet
Kurset gentages tre gange
i Forfatterforeningen,
Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K.:
Fredag den 18. januar
(ikke flere pladser for DFF),
fredag den 24. maj,
fredag den 6. september,
fredag den 1. november.
Alle dage fra 9-16.
Kurset afholdes én gang på Godsbanen,
Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C.:
Fredag den 6. september fra 9-16.
Kursusmateriale: En uge før kurset
udsendes program, materiale til udprint
samt deltagerliste. På kurset uddeles
bogen ’Ophavsret for begyndere. En bog
til ikke-jurister’, gratis til kursisterne.
16 FORFATTEREN·8·2012
Fagforfatter møder fagforfatter
på Hald Hovedgård
Af Lykke Strunk, medlem af F-Styrelsen
i Dansk Forfatterforening
Hald Hovedgård summede i weekenden 16. og 17. november af stemmerne fra 30 faglitterære forfattere. Det var
Den faglitterære gruppe, der stod bag seminaret ’Fagforfatter møder fagforfatter’ med to dages fordybelse i
faglitteraturens væsen og mangfoldighed.
I år var oplægsholderne de seks forfattere Thomas
Harder, Karen Glistrup, Knud Vilby, Jørn Martin Steenhold,
Gerd von Buchwald Lütken og Henrik Dahl. Rækken af
oplæg gav indblik i seks meget forskellige forfatterskaber, der rejste emner som blandt andet faglig integritet,
kreativ formidling og fagforfatterens personlige stemme.
Det var også forum for en central debat om fagbogens
form og fremtid; lige fra hvad der kendetegner en fagbog
af sanselig kvalitet til fordele og faldgruber ved digitale
bogudgivelser.
Ud over det faglige udbytte var dagene på Hald Hovedgård som altid en rig lejlighed til godt samvær i omgivelser fuld af historie og mægtig natur. Der er al mulig
grund til allerede nu at begynde at glæde sig til næste års
Fagforfatter møder fagforfatter. Se en video fra seminaret
på YouTube. Søg på: Fagforfatter møder fagforfatter.
Om kurset
Som forfatter har man ophavsretten tæt
inde på livet. Det gælder uanset om man
skriver bøger eller artikler. Det er på
grund af ophavsretten, at forfattere får
betaling for deres arbejde. Uden ophavsretten fik de ingen royalty, og ingen penge
fra Copydan. Det er også ophavsretten,
der er grunden til, at man som forfatter
kan modsætte sig at blive plagieret i bøger og film m.m. Forfatteren har, som man
nogle gange siger, en »åndelig ejendomsret« til sin tekst. Det er ophavsretten, der
sørger for det.
Som forfatter kan man blive stillet over
for en lang række svære ophavsretlige
spørgsmål. Og det er vigtigt, at man er
klædt ordentligt på til at svare på dem.
December
4. F-tirsdagsmøde kl. 19
5. Seniorgruppen kl. 15
7. S, L og BU holder fælles
julefrokost.
11. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand
13. DOF hygger med gløgg
og æbleskiver kl. 16
Januar
8. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand
12. F-nytårskur kl. 11.
Godsbanen, Kedlen,
Skovgaardsgade 3 – 5; Aarhus C
16. DOF fyraftensmøde kl. 17.
Alle er velkomne.
17. Møde med interkulturelle
forfattere kl. 19
Til kurset den 6. september bruges dette link til
tilmelding:
www.ac.dk/om-ac/ubva/forfatterkursus-6-september-2013-i-aarhus
Til kurset den 1. november bruges dette link til
tilmelding:
www.ac.dk/om-ac/ubva/forfatterkursus-1-november-2013
Kursusgebyr for medlemmer, medlemmer af DSF,
medlemmer af en AC organisation og medlemmer af
DJ: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.500 kr.
18. Ophavsret for forfattere kl. 9-16
23. Seniorgruppen kl. 15
26. Temadag for nye og nyere
medlemmer kl. 13-17.30.
Alle er velkomne.
26. Medlemsfest for alle kl. 18
30. Bestyrelsesmøde kl. 12
Februar
9.StORDstrømmen holder års­
møde kl. 14-18.
Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F.
12. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand
22. BU årsmøde
23. KURSUS Fra filmteknik til
litterærteknik. Kl. 9.30-16.
Primært for S
23. StORDstrømmen holder
skriveværksted kl. 9-16.
Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F.
27. Bestyrelsesmøde kl.12
Marts
1. Haiku kl. 17
2. Kvindegruppen kl. 14
8.-10.KURSUS Hald Hovedgård
12. DOF stambordsmøde kl.20.
Café Diamanten, Gl. Strand
16. DOF årsmøde kl. 14
17. Haiku årsmøde kl. 13
18. Seniorgruppen kl. 15
20. Bestyrelsesmøde kl. 12
23. S-årsmøde kl. 15
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.
andre arrangementer
Underskoven
Tilmelding
Til kurset den 24. maj bruges dette link til tilmelding:
www.ac.dk/om-ac/ubva/forfatterkursus-24-maj-2013
Sekretariatet holder julelukket fra 21/12 til og med 6/1. Begge dage inkl.
Underskoven fylder 10 år
Onsdag 9. januar
kl. 17.00-21.00
Husets Café,
Huset i Magstræde
Underskovens litteratursessions holder reception med
oplæsning i anledningen
af, at det litterære forum
Underskoven fylder 10.
Fagbogens
nytårskur
Den 12. januar kl. 11 på
Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5,
8000 Aarhus C
Vi byder på en frokostbuffet for at hædre
årets fagbøger og for at
sætte bogen til debat.
Tag din bog med, og
hils på forfatterkollegaer fra Dansk Forfatterforening og Dansk
Journalistforbund.
Nytårskuren er en
hyldest til fagbogen, og
Fyraftensmøde
i Århus
14. januar kl. 16 – 18.
Godsbanen,
Skovgaardsgade 3 – 5,
8000 Aarhus C.
Iben Claces deler sine
erfaringer om gensidige fordomme mellem kunstnere
og virksomheder. Deltagerne indbydes til individuel
refleksion over, hvad de
henvender sig til alle, som
har udgivet en faglitterær
bog i årets løb. Hver enkelt
får nogle minutter til at fortælle om den aktuelle bog.
Du skal snarest tilmelde dig
og samtidig fortælle, hvilken
bog du ønsker at sige noget
om. Send derfor mail til en af
arrangørerne hurtigst muligt
Arrangører: Dansk Journalistforbund, De faglitterære
Forfattere i Dansk Forfatterforening og Aarhus Litteraturcenter. Meld dig til:
Jens Jessen jens.jessen@
mail.dk eller Birgit Knudsen
[email protected]
som forfattere kan tilbyde
virksomheder.
Tilmelding til Aarhus
forfatter Kirsten Ahlburg
[email protected].
dk senest 10. januar.
Der vil være kaffe og kage
til deltagerne.
Retsskrivningsordbogen på
plakaten
Onsdag 16. januar 2013
kl. 17-19
Strandgade 6
I november 2012 sendte
Dansk Sprognævn sin 4.
udgave af Retskrivningsordbogen på gaden, og som
forventet affødte udgivelsen
reaktioner, såvel positive
som negative. Medlemmerne
af Dansk Forfatterforening
får nu mulighed for at høre
seniorforsker Pia Jarvad
fortælle om baggrunden for
de ændringer i/justeringer
af RSO, der er foretaget,
og stille spørgsmål om selv
samme - alt sammen ved et
fyraftensmøde.
Interkulturelle
medlemmer i
Dansk Forfatterforening
Torsdag 17. januar kl. 19
Strandgade 6
Statens Kunstråd har etableret en pulje til støtte for
initiativer for interkulturelle
forfattere, altså forfattere
med en anden baggrund
end dansk. Det kan være
forfattere af romaner, noveller, digte, drama, børnelitteratur, faglitteratur og
oversættere.
Rådet forestiller sig møder
mellem danske og interkulturelle forfattere og en mentorordning, hvor interkulturelle forfattere kan få hjælp
til fx sproglige spørgsmål af
danskfødte kolleger. DFFs
bestyrelse tager dette som
en anledning til et samarbejde mellem foreningens
interkulturelle forfattere.
Der er max. 500.000 kr. til
rådighed i alt til alle kunstarter, og der er ansøgningsfrist 1. februar.
FORFATTEREN·8·2012 17

fra foreningen
fra foreningen
KALENDER
Alle interesserede inviteres
til møde, danskfødte forfattere og oversættere såvel
som interkulturelle forfattere.
Tilmelding og spørgsmål til
[email protected]
Seniorgruppen
Onsdag 23. januar kl. 15-17
Strandgade 6
Forfatter Lizette Nielsen
kommer og fortæller om sin
bog ’Magt og vilje’, der bygger på autentiske begivenheder i 1200-tallets Europa.
Infomøde og fest
Lørdag 26. januar
kl. 13-17.30
med festmiddag kl. 18
Strandgade 6
Dansk Forfatterforening har
fornøjelsen af at indbyde til
en indholdsrig temadag for
nye og nyere medlemmer
med efterfølgende medlemsfest for alle.
Der er fri bar og buffet,
men tilmelding er
nødvendig til
df@danskforfatterforening.
dk senest 21. januar. F-gruppens
tirsdagsmøde
Tirsdag 5. februar kl. 19
Strandgade
Direktøren for Center for
Kultur og Oplevelses­
økonomi, Rasmus Wiinstedt
Tscherning, holder oplæg
og lægge op til diskussion
om, hvorvidt litteraturen har
en plads i dette nye initiativ
fra Kulturministeriet. Hør
også en mod- og medspiller
fra litteraturens verden.
Tilmelding:
[email protected]
18 FORFATTEREN·8·2012
Fyraftens
-workshop:
Markedsfør din
bog online.
6. februar 2013 kl. 17-19.30,
Sted: Strandgade 6. Du har skrevet en eller flere
bøger, som du gerne vil
have, at rigtig mange køber.
Men hvordan opdager de
bogen? Hvad kan du selv
gøre? Denne workshop tager dig gennem forskellige
onlineplatforme og giver
dig en ide om, hvordan du
kan udnytte Blog, Twitter, YouTube, Facebook og
LinkedIn til at synliggøre din
bog. Workshoppen er rettet
mod dem, der gerne vil tage
sagen i egen hånd, og som
ønsker et overblik.
Underviser: Forfatter og forlægger
Abelone Glahn www.abelone­g lahn.dk.
Begrænset deltagerantal.
Alle medlemmer er velkomne. Deltagelse gratis.
Sandwich og øl/vand: 50 kr.
Tilmelding på billetto.dk, skriv
”Abelone Glahn” i søgefeltet.
LEGATER
Seniorgruppen
Mandag 25. februar
Strandgade kl. 15-17
Forfatter Linda Lassen
kommer og fortæller om sin
bog ’Håbets ø’, der handler
om den grønlandske kvinde
Gertrud Rask.
annonce
Biografier
af alle slags
Heldagskursus om de
mange overvejelser, forlagsredaktør og forfatter
skal igennem for at give
en biografi den helt rigtige
struktur og vinkling.
Onsdag 16. januar 2013
9.00-16.00 i lokaler i Nikolaj Kirke, København K.
Arrangør: Magasinet
BogMarkedet Se mere på
bogmarkedet.dk
og meld dig til på
[email protected]
Pris: 2.450 kr., men
medlemmer af DFF får
1.000 kr. i rabat. annonce
Plotværkstedets forårsprogram
Kom og skriv:
Sytten forfatteraftener med
inspiration, skrivetid og
sparring.
Hver onsdag fra 16. januar.
Værter og kagebagere:
Lea Carlsen Ejsing &
Malene Kirkegaard
Plot 1:
Få grundlæggende værktøjer og metoder til at arbejde
med plottet i din roman.
Fire kursusaftener.
Start 14. januar.
Filmmanuskript for
journalister og forfattere:
Tre intensive påskedage,
specielt tilrettelagt for erfarne skrivefolk, der ikke har
prøvet kræfter med filmmanuskriptets særlige genre.
Læs mere på:
www.plotvaerkstedet.dk/
kursusoversigt
Et kursus kan være
verdens bedste julegave
Legater fra
Statens
Kunstråd
og
Statens
Kunstfond
Se mere på
www.kunst.dk
Følgende legater
har løbende
ansøgningsfrist:
Prøveoversættelser,
mentorordningen for
oversættere til dansk,
det internationale
researchprogram,
litteratur- og personudvekslingspuljen
Følgende puljer
har ansøgningsfrist
1. januar:
NYE MEDLEMMER
Følgende legater
har ansøgningsfrist
5. februar:
Huskunstnerordningen
Honorarstøtte til besøg og
ansættelser af professionelle kunstnere i skoler og
daginstitutioner.
Billedkunst, Litteratur, Musik,
Scenekunst
Følgende legater
har ansøgningsfrist
1. marts:
DIVA – Danish International Visiting Artists
Programme.
Udenlandske kunstnere kan
inviteres til et netværksskabende arbejdsophold i
Danmark.
Oversætterpuljen:
Tilskud til oversætterhonorar for forlag.
Den skønlitterære
pulje:
Arbejdslegater og rejselegater til forfattere af skønlitteratur og udøvere af mundtlig litteratur mv.
Markedsføringspuljen:
Tilskud til markedsføring af
dansk litteratur i udlandet.
Kan søges af udenlandske
forlag, arrangører og biblioteker.
Tegneserie- og
illustrationspuljen:
Arbejdslegater og rejselegater til danske tegneserieskabere og til illustratorer af
dansk litteratur.
Følgende puljer
har ansøgningsfrist
1. februar:
Den faglitterære
pulje:
Arbejdslegater og rejselegater til faglitterære forfattere.
Børnelitteraturpuljen: Arbejdslegater og rejselegater
til forfattere og illustratorer
af børnelitteratur.
Forfattercentrum:
Arrangører af oplæsnings­
arrangementer kan søge om
støtte til forfatterhonorar.
Rejselegater for
skabende kunstnere.
Statens Kunstfonds
Litteraturudvalg.
Arbejdslegater og treårige
arbejdsstipendier for skabende kunstnere.
Oversætterarbejds­
legater:
Arbejdslegater og rejselegater til oversættere i
forbindelse med omfattende
og tidskrævende litterære
oversættelsesarbejder til
eller fra dansk.
Niels Frederik Bredager S
Nørrebred 256
2625 Vallensbæk
Tlf: 40 19 57 03
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
’Spotlights – historien om en
skuespiller’, Mellemgaard 2012
Rachel Röst BU
Tlf.: 50 42 48 75
e-mail: [email protected]
Web: www.rachelrost.dk
Senest udgivne titel:
’Hvad lille Line vidste’, ABC 2007
Annett Caja Scavenius F, Senior
Sundvænget 3
2900 Hellerup
Tlf.: 22 22 33 60
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
‘Elmelundemesteren i Fanøfjord
Kirke’, Vandkunsten 2010
Mette Koors BU
Mellemvangen 72
2700 Brønshøj
Tlf.: 40 62 64 10
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
’Pigen der forsvandt’, Gopubli.
sh 2011
Lise Baltzer F, K
e-mail: [email protected]
www.houseofmindfullness.dk
Senest udgivne titel:
’Spis med mindfullness’,
Borgen 2012
FORFATTEREN
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 8-2012, 71. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 2143 0811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten
Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant), IngeHelene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant),
Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller
Jørgensen (BU), Merlin P. Mann (BU), René Rasmussen (L),
Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik / Pernille Kleinert
Forsideillustration: Bente Bech
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 28. november. Udgivelsesdato 21. december. Materiale til næste nummer, som
udkommer 28. januar 2013, skal være redaktionen i hænde
senest 9. januar 2013.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement
tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450.
Deadlines
Nr. 01 Deadline 9. januar
udgivelse 28. januar
Nr. 02Deadline 27. februar
udgivelse 18. marts
Nr. 03Deadline 10. april
udgivelse 29. april
Nr. 04Deadline 22. maj
udgivelse 10. juni
Nr. 05Deadline 21. august
udgivelse 9. september
Nr. 06Deadline 25. september udgivelse 14. oktober
Nr. 07Deadline 30. oktober
udgivelse 11. november
Nr. 08Deadline 4. decemberudgivelse 16. december
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 3295 5100
Fax: 3254 0115
Tlf. tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected]
Tlf. 2855 3895
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand
[email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.),
Morten Visby (næstform.), Lise
Bidstrup (kasserer),
Frank Egholm Andersen,
Flemming Madsen Poulsen,
Sally Altschuler, Egon Clausen,
Lise Bostrup, Jakob Vedelsby,
Martine Noring og
Karsten Bjarnholt.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Jakob Vedelsby (fmd.),
[email protected],
Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø,
Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen,
Kristian Himmelstrup, Lotte Petri.
Suppleanter: Ide Hejlskov og
Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
BU-gruppen (børne- og
ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.),
[email protected],
Kåre Bluitgen, Birde Poulsen,
Henrik Nilaus, Erik Christiansen,
Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen.
Suppleanter: Irma Clausen og
Michele Simonsen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy
Lynn Brown (næstfmd.),
Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud
Steffen Nielsen, Ole Bundgaard,
Pia Valentin Sørensen,
René Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected].,
Birgit Knudsen (næstfmd. og
kasserer), tlf. 2248 5893.
Pia Deleuran og Kaare Øster
(sekretærer). Lise Bostrup,
Benedikte Exner, Sigurd
Kværndrup. Suppleanter: Lykke
Strunk, Jørn Martin Steenhold.
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd.), tlf. 3311 8781,
[email protected].
Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten
Vesterager (kasserer). Morten
Visby, Louise Ardenfelt Ravnild,
Sanne Bertram, Ulla Lauridsen.
Suppleanter: Rasmus Hastrup
og Susanne Bernstein.
Illustratorgruppen
(sektion i BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
(pt. barsel)
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 3535 8611,
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.),
tlf. 29807711, [email protected],
Henning Kirk (næstfmd.),
tlf. 4448 5380, [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,
[email protected]
FORFATTEREN·8·2012 19
b g
poesibogen
Andrea Hejlskov er 37 år gammel og er flyttet ud i de svenske skove sammen med sin
mand og sine børn. Andrea har skrevet SMS-litteratur, børnebøger og meget andet. Ellers
beskriver hun sig selv som ”Just another forfatter/foredragsholder”. Følg med i livet i skoven på www.andthepioneerlife.wordpress.com.
Den vigtigste beslutning i
dit liv som forfatter er ...?
... at fastholde jeg-positionen. Autobiografien.
Hovedstolen. Ikke at jegpositionen er konstant,
realistisk eller sand. Men
det er vel dét, der er min
pointe. Min vigtigste
beslutning handler om
stædighed og insisteren.
Jeg VIL fiktionalisere
virkeligheden. Jeg VIL
virkeliggøre fiktionen. Mit
udgangspunkt MÅ være
jeg-positionen, for det er
den position, jeg kender
bedst og derfor kan skrive
bedst om.
Den mest irriterende bog,
du nogensinde har læst,
er ?
’Glasklokken’ af Sylvia
Plath. Den er irriterende,
fordi den er så insisterende. Den æder dig. Jeg ville gerne have skrevet ’Walden’ af Thoreau.
Ikke så meget på grund af
Den fiktive person, du
minder mest om, er …?
Andrea Hejlskov i bogen
’Andrea Hejlskov’ (’Andrea Hejlskov ’ en Facebook-biografi, L&R 2009.)
Ikke at jeg på dén måde
ligner hende ... vi har bare
nogle karaktertræk til
fælles. Eller, det havde vi
engang. Alting er anderledes nu.
Den forfatter, du helst vil
gå på bar med, er …?
Lad os sige, det var
Rimbaud. Det var ikke de
dekadente dage. Han dansede ikke på bordene, han
skreg ikke, han råbte ikke,
nej, han sad i et hjørne og
var købmandskedelig, og
jeg spurgte ham ”Hvorfor
skred du fra poesien?” og
så sagde han ”Det ved du jo
godt” og så sagde jeg ”Ja.” Og så sad vi der i et beduintelt i Marokko og talte
om poesien.
Hvis du kun måtte beholde
én bog resten af mit liv,
ville det være …?
Ingen. Bøger er indhold −
ikke materie. Jeg har dem
i hovedet. Dit forhold til e-bøger er?
... at der kommer til at ske
det samme for litteraturen, som der gjorde for
musikken, da håndværket blev demokratiseret
(hjemmestudiet), og distributionen allemandsret (internet). Du kan læse bedre
litteratur på nettet end
nogen som helst steder −
ligesom du kan finde den
fineste musik i obskure
hjørner af nettet. Hvis jeg
nu var typen, der ikke
havde brug for pseudoanerkendelse, kunne jeg
jo bare skrive. Jeg kunne
have den største kunstneriske frihed.
·
Foto: Peer Elmelund-Præstekær
Hvilken bog af en anden
forfatter vil du selv gerne
have skrevet?
bogens litterære kvalitet,
mere på grund af dens
ideologiske. ’Walden’ har
inspireret mange mennesker til at handle. Den
er ikke bare underholdning, og den er ikke bare
intellektuel stimulans.
’Walden’ har sat spor. Jeg
vil også sætte spor.