3 ÅR MED KUNSTGREB

www.kunstgreb.dk
3 ÅR MED KUNSTGREB
Hvidbog · Februar 2012
Skribent: Lone Nyhuus (dj) med bidrag og input
fra Kunstgrebs ansatte og partnere
Grafisk tilrettelæggelse og illustration:
Lykke Mitchell
Korrektur: Lone Østerlind
Tryk: Chronografisk
© Kunstgreb og skribenten 2012.
Med det formål at fortælle om Kunstgreb, gøre status over opnåede
erfaringer for at kunne sætte fremtidige mål, er hvidbogen udarbejdet
februar 2012.
Hvidbogen præsenteres som en del af konferencen 23. februar 2012
arrangeret af Kunstgreb og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.
Konferencens overordnede emne er, hvordan kunstneriske og kreative
kompetencer skaber innovation, vækst og liv i virksomhederne.
Kunstgreb sekretariatet:
Enghavevej 40, 3 | 1674 København V
Tel: 38 33 40 00 | www.kunstgreb.dk
2
TER
A
T
L
4
REB
G
ESU
ST
R
N
9
KU
BER E
1
M
A
E
O
SK DERN SCAS
T
S
0
ED
HE
N
KU KSOM SOMH SE 2 1
12 RNE
VIR VIRK DSCA
R
E
E
E
OD
C
MH
T
E
N
O
KS
ETE OG M
P
VIR
REB
8
G
N
M
1
NST
KO NELSE
E
25
U
R
K
R
N
D
D
N
HA UDDA 14
EM
ME
A
T
R
S
R
I
F
S
EN
N
FO RAKS
RE
ELL
E
KU
N
D
P
D
A
I
O
K RENS
T
21
U-M
G V T 26
S
K
Ø
O
T
N
?
M
–
R
S
O
KU NOVA
K
B
Ø
T
E
Æ
A
R
IN
OV NSTG E TIL V
N
N
EJ
KU
NI
V
R
A
D
TO
RD R ME
O
O
V
M
H
3 Å SYV
ÅR
MED KUNSTGREB
Hvidbog
Februar 2012
Kunstnere kan noget. De kan skabe nye muligheder. De nye muligheder,
som virksomhederne ofte søger.
Med deres faglighed har innovatører fra Kunstgreb grebet ind i virksomhedernes dagligdag. Gennem deres praksis for indføling, en særlig
parathed for at søge mellemmenneskelige relationer, har de banet nye
veje for virksomhedernes ellers så effektive mennesker. Skabt rum til
eftertanke og ’tøvet’ processer. En nødvendighed i innovationsprocesser
og en forudsætning for at skabe kvalitet.
Virksomhederne, og deres mennesker, er forandrede. Og har fået redskaber
til at fortsætte denne forandring.
Denne rapports mål er at fortælle hvordan.
OM KUNSTGREB
02
28
PRISER
September 2010 vandt Kunstgreb BEST COLLABORATION AWARD 2010, prisen blev givet af det
transnationale projekt Creative City Challenge.
Kunstgreb kobler virksomheders behov for innovation med kunstnernes
kreativitet. Derved skabes vækst og
udvikling.
Kunstgreb-projektet er finansieret af
Den Europæiske Socialfond og har
løbet fra oktober 2009 til februar
2012.
November 2010 var det Nordisk netværk for
voksnes læring og Nationalt center for Kompetenceudvikling, der hædrede Kunstgreb med en
førstepris for projektets succes med at skabe
innovation i krydsfeltet mellem virksomheder,
uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer og foreningsliv.
Kunstgreb er et rum til udvikling af
metoder, hvor kunstnerisk og æstetisk praksis drages ind i organisationer. Det fremmer innovationen.
Fra januar 2010 til november 2011
har Kunstgreb gennemført tre komplette uddannelsesforløb.
Kunstgreb videreu danner professionelle kunstnere til at bruge deres
kreative og skabende kompetencer
i virksomheder. Det giver nye beskæftigelsesmuligheder for kunstnerne.
Kunstgreb er et partnerskab mellem
Dansk Artist Forbund og Wischmann
Innovation. CBS (Center for Kunst og
Lederskab) er partner med et særligt
fokus gennem et ph.d.-studium.
100 kunstnere fra alle kunstarter
har fået grundlæggende viden om
virksomheder og innovation.
60 af dem har videreuddannet sig
inden for proces- og produktinnovation.
38 af dem har færdiggjort uddannelsen.
52 danske virksomheder har deltaget. 25 private og 37 offentlige.
OM KUNSTGREB
KUNSTGREB FORKLARER
Et innovativt projekt starter, selvfølgelig, med en stor vision om at
forandre verden. Kunstgrebs afsæt er et ønske om, at kunstnere og
virksomheder for alvor opdager og afprøver hinanden. Baggrunden er
en vision om, at en bro mellem erhvervslivet og kunstnere kan skabe innovation og udvikle et helt nyt arbejdsfelt. Begge dele til gavn
for virksomheder, kunstnere, medarbejdere og samfundets udvikling
som helhed.
Forudsætningen er, at professionelle kunstnere har unikke kompetencer inden for skabende processer, og at disse kompetencer matcher
et behov for innovation i erhvervslivet. Det har været Kunstgrebs mål
at afprøve mange forskellige, længerevarende typer samarbejder
og lære både virksomheder og kunstnere at arbejde sammen.
03
28
KUNST SKABER RESULTATER
VIRKSOMHEDERNE
Parathed, forberedelse og tid er forudsætningen for et vellykket Kunstgreb-forløb,
når virksomheders behov for innovation
kobles med kunstnernes kreativitet.
Innovatøren fra Kunstgreb kan være med
til at forløse det potentiale og de skjulte
ressourcer, virksomheden og medarbejderne indeholder. Dette gøres gennem
møder, workshops og specialdesignede
processer, som kunstneren har lært på
Kunstgreb-uddannelsen.
04
28
Fra start til slut tager et projektforløb
med Kunstgreb-uddannelsen 12 uger. I
den periode får virksomheden knyttet en
ekstern partner til sig: innovatøren fra
KUNSTGREBS KONSULENTOPGAVER
HAR FORDELT SIG PÅ FØLGENDE
INDSATSOMRÅDER
k
Produkt og serviceudvikling
Brugerdrevet innovation
Effektivisering
Videndeling
Samarbejde på tværs
Markedsføring og branding
Identitet og værdier
13
8
6
3
16
12
4
Kunstgreb – et menneske, som ud over
sin erfaring fra et kunstnerisk felt også
er uddannet og trænet som innovatør. I
fremtiden vil længden af et projektforløb,
dvs. de dage og uger, hvor innovatøren er
til stede i virksomheden, variere fra opgave til opgave.
Før en innovatør fra Kunstgreb kobles
til virksomheden, er der en lang række
forudsætninger, der skal være opfyldt.
Virksomheden skal have et reelt og formuleret ønske om at udvikle sin organisation og sine medarbejdere.
Virksomheden skal afsætte tid og medarbejdere til forløbet. Som en del af et kunstgreb-uddannelsesforløb skal tre-fire af
virksomhedens medarbejdere tilsammen
afsætte mindst 18 timer pr. uge over de
12 uger, som forløbet tager.
Sammen med projektlederen planlægger
innovatøren en proces, hvor projektdeltagerne føres gennem de ni sammenhængende rum i Kunstgrebs innovationsmodel, KU-modellen (se side 15).
VIRKSOMHEDERNE
I dele af innovationsprocessen kan en
bredere kreds af medarbejdere, kunder
og brugere også drages ind.
Et forløb kan indeholde 1 til 10 workshops, diverse aktiviteter, udflugter og
eventuelt internater.
Forløbet afsluttes med en afprøvning af
innovationsløsningerne og præsentation
af resultaterne for virksomhedens beslutningstagere.
Jo klarere virksomheden kan formulere
sit ønskede udviklingsprojekt og ud fra
dette bemande projektet – jo bedre kan
Kunstgreb matche virksomheden med
den innovatør, der er bedst egnet til opgaven.
Der matches efter:
Kunstart
Køn – mand/kvinde
Indstilling – om personerne primært
arbejder struktureret/ustruktureret
Opgavens karakter.
Kunstgreb-forløbene følges tæt af Kunstgrebs seniorkonsulenter. De coacher in-
novatøren. Det er med til at sikre processen kvalitet og effekt.
Rent markedsmæssigt bevæger Kunstgreb
sig i samme område som de mere traditionelle konsulentvirksomheder. Den store
forskel er, at Kunstgreb-uddannede innovatører udfører dette arbejde på baggrund af deres erfaring med skabende
processer – og uddannelsens værktøjer.
Der er mange måder at forstå Kunstgrebs
praksis på. En af dem er et citat fra Aristoteles: ”Intet er i bevidstheden, som
ikke først var i sanserne”.
Kunsten kan vække sanserne; den kan røre
dig: Du får gåsehud eller trækker vejret
anderledes. Ligesom kunstoplevelsen gør
det, involverer kunstnerisk praksis ofte
flere sanser samtidigt. Når kunstnerne
gennem processerne arbejder bevidst
med at åbne deltagernes sanser, skabes
en motorvej ind til sindet. Når kroppen
drages ind i læreprocessen, er det med
til at sikre, at den nye viden og erfaring
forankres hos den enkelte. Kommer til at
ligge tættere rygmarven.
05
28
VIRKSOMHEDERNE
Effekter af Kunstgreb
Produkteffekt
Proceseffekt
Organisationseffekt
06
28
Når mange forskellige kompetencer kommer i spil på samme tid, spændes der
et net ud under læringen. Det, som ikke
høres, kan føles eller danses eller synges.
Læring, hvor hele kroppen og hele mennesket er involveret, sidder bedre fast.
Det har noget at sidde fast i.
Kroppen.
Med deres kunstneriske baggrund – og
deres Kunstgreb-uddannelse – er innovatørerne med til at aktivere et bredere felt
af medarbejdernes ressourcer, viden og
kompetencer. Dermed frisættes nye og
ukendte potentialer for forretningsskabelse og -udvikling.
Efter kun tre år på banen er Kunstgrebs
helt unikke kompetence nået ud til mange
virksomheder – heraf har 52 valgt at afsætte tid og ressourcer til at gennemføre
et eller flere forløb med Kunstgreb.
Kunstgreb har undersøgt, hvilken effekt
disse forløb har haft.
Der skelnes mellem to type effekter:
Proces- og organisationseffekt: påvirkningen af de medarbejdere, der har deltaget
i innovationsprojektet.
Produkteffekten: effekten af det resultat,
som projektet har ført frem til. For eksempel en ny eller ændret metode, ændrede
rutiner i dagligdagen, et nyt servicetiltag.
Ved projektets afslutning er produktet
som oftest nået til en prototype og en
plan. Effekten af produktet er derfor ofte
endnu ikke fuldt realiseret.
Når det gælder effekten af processerne,
tegner der sig et klarere billede.
På kort sigt har koblingen af innovatørens kunstneriske kompetencer, praktiske
intuition og indfølingspraksis og læringen fra uddannelsen givet plads til en mere kreativ og mindre fastlåst tilgang til
problemløsningerne. På den baggrund bliver det lettere at gennemføre og siden fastholde forandringer i virksomheden.
VIRKSOMHEDERNE
Pro
c
effeeskt
07
28
OR
GA
NIS
ef AT
fe IO
kt NS
Produkteffekt
VIRKSOMHEDERNE
08
28
På længere sigt bliver resultaterne af proces- og organisationseffekten endnu tydeligere.
I én virksomhed er en ’værdiforankringsmodel’ blevet videreudviklet og bruges
jævnligt, og 213 idéer, som blev udarbejdet som en del af forløbet med Kunstgreb,
tages løbende op. En anden virksomhed
stod over for store omrokeringer og flytninger af medarbejdere. Her har resultatet dels været en effektiv dataindsamling,
dels en jævnligt tilbagevendende praksis
med deling af viden. Frygten for at miste
viden sammen med flytningen af de
mange medarbejdere er vendt til en ny
og mere effektiv praksis. Fastholdelse af
den indhøstede viden har høj værdi for
virksomheden.
Kunstgrebs effektmåling og opsamlede
erfaringer viser dog igen og igen – som i
alle andre organisationsprojekter – at en
helt grundlæggende forudsætning for en
vellykket forankring af innovationsprojektet er opbakning fra ledelsen. Hvis
ikke den er der, og hvis ikke den er til
stede hele vejen rundt om projektet, vil
de opnåede forandringer ikke fæstne sig
i virksomheden.
Virksomheden skal ville det.
De virksomheder, som har været igennem
et forløb med Kunstgreb, er ikke i tvivl.
Veltilrettelagte og velgennemførte innovationsprocesser, hvor kunst er en aktiv
medspiller, giver resultater. Den viden er
endnu ikke nået ud til den store og brede
offentlighed.
For at få kontakt til nye potentielle samarbejdspartnere arrangerer Kunstgreb
netværksmøder, ligesom de er til stede i
relevante fora. Et samarbejde med Center
for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO)
er også etableret. Som forskningsbaseret
institution kan CKO fortælle, hvorfor der
er store fordele ved at benytte kunstnere
med deres skabende praksis til oplevelsesbaseret forretningsudvikling.
Kunstgreb viser, hvordan det gøres.
VIRKSOMHEDERNE
VIRKSOMHEDSCASE 1
I efteråret 2010 var Henrik Billing (sanger
og sangskriver) tilknyttet Skatteministeriets afdeling Innovation & Videndeling.
SKAT stod over for en stor reduktion i
medarbejderstaben. Det indebar en fare
for, at en masse dyrebar viden – også
dybt specialiseret – skulle gå tabt.
Sammen med workshopdeltagerne fra
SKAT udviklede Henrik Billing metaforen
’flyttekassen’.
Forestil dig en synliggjort vej eller sti
igennem kasser med viden i stabler, på
række, fra gulv til loft og væg til væg. Se
og mærk under fødderne, at vi træder på
låget af for længst afgåede skattemedarbejderes gamle kasser, og at der fra loftet
hænger eller flyver fremtidens uåbnede
kasser. Ukendte fremtidige skattemedarbejderes endnu ikke erhvervede viden.
… Løft et låg. Kig ind i kasserne. Hvad er
der derinde? Kan du få øje på det hele? Er
der viden, som du kan bruge?
09
28
…VI HAR LÆRT NOGET OM AT TURDE ”VÆRE I DET”, ”FINDE
ROEN”, ”LADE SIG FØRE”, ”BRINGE SIG SELV I SPIL” OG IKKE VÆRE
BANGE FOR AT GÅ OMVEJE I STEDET FOR AT TAGE DEN LIGE VEJ
FRA PROBLEM TIL LØSNING. EFFEKTEN AF MØDET MED HENRIK
VIL DERMED RÆKKE UD OVER SELVE PROJEKTET.
Fra SKATs udtalelse til Henrik Billings projektrapport.
VIRKSOMHEDERNE
10
28
VIRKSOMHEDSCASE 2
I efteråret 2010 gennemførte Lotte Munk
(skuespiller) og Iben Claces (forfatter) et
Kunstgreb-forløb hos Coloplast. Virksomheden producerer blandt andet stomiposer og katetre. Coloplast har en lang
tradition for at inddrage slutbrugerne i
produktudviklingen. Den tradition vil de
gerne fastholde og udbygge.
For at finde frem til hvordan man kunne
inddrage brugerne i produktudviklingen,
VI ER GODE, MEN VI KAN ALLIGEVEL FORBEDRE OS. I HAR BIDRAGET
MED NOGET, SOM VI IKKE HAR – OG VED AT HOLDE FOKUS PÅ DET
KREATIVE HAR I VAKT INTERESSE OG TÆNDT EN GNIST I FOLK, SOM
HAR HAFT DEN EFFEKT, AT DE HAR SAGT: ”JEG VIL GERNE BIDRAGE”.
VI SKAL IKKE GØRE DET PÅ SAMME VANEAGTIGE MÅDE, SOM VI ALTID GØR. Michael Holm Hansen, direktør, Front End Innovation
MAN KAN SIGE TING TIL JER, FORDI I ER KUNSTNERE – I HAR VÆRET
MED TIL AT ÅBNE, JEG HAVDE FORVENTET NOGET MERE FLIPPET MED
DE HER KUNSTNERE. Medarbejderne
skrev medarbejderne digte, ’powerwritede’ og spillede rollespil.
Et væld af nye idéer kom til verden. Efter at
have været gennem en valideringsrunde
er 50 af disse mange idéer nu samlet i
et katalog. Dem arbejder Coloplast videre
med.
Processen blev også gjort meget synlig og
tegnet ind på dette kort, Kongedømmet:
– Gevinster for virksomhederne
I 2008, hvor udformningen af Kunstgreb
for alvor tog fart, havde en række tidligere samarbejdsprojekter mellem kunstnere og virksomheder i ind- og udland samtidig peget på, at der potentielt er meget
succesfulde gevinster at hente i denne type samarbejder, både for virksomheder
VIRKSOMHEDERNE
KUNSTGREB FORKLARER
og kunstnere. Erfaringerne fra disse projekter viste, at jo bedre kendskab parterne havde til hinanden forud for samarbejdet, jo bedre resultater var det muligt
at opnå.
Kunstgreb hviler på opfattelsen af innovation som skabelse af nye løsninger og
ny professionel praksis, der skaber værdi
gennem menneskene i organisationen.
11
28
KUNSTGREBS VIRKSOMHEDSPROJEKTER
Kunstgrebs virksomhedsprojekter og innovationer viser gode resultater. Især på proces- og
organisationsplanet er de med til at rykke virksomhederne og deres medarbejdere hen imod
friere og dermed mere produktive arbejdsformer.
Kunstgrebs virksomhedsprojekter bør støttes
op af hele virksomheden – også ledelsen. Hvis
ikke det sker, udløser projekterne og processerne ikke deres fulde potentiale.
k
Kunstgrebs virksomhedsprojekter har endnu
større potentiale for at frisætte menneskers
idéer i proces- og organisationsarbejde. I mange
flere og mere forskelligartede virksomheder.
Kunstgrebs virksomhedsprojekter er en del af
det meget store og meget konkurrenceprægede
marked for konsulentydelser. Som en relativt
lille spiller på dette marked står Kunstgreb i
fare for at drukne.
KUNST HAR KOMPETENCER
UDDANNELSEN OG METODERNE
12
28
Gennem en Kunstgreb-uddannelse til innovatør bliver kunstneren, oven i sin
kunstneriske erfaring og kunnen, klædt
på til at lede processer i virksomheder og
udvikle nye produkter, samarbejdsmønstre, kulturer i tæt samarbejde med medarbejderne. Uddannelsen er ’hands on’ og
meget praktisk.
En komplet Kunstgreb-uddannelse består
af 3 moduler:
Opstart: 4 uger.
Efter de første 3 uger tages der stilling til,
hvem der skal fortsætte i virksomhedsforløbets 20 pladser. Både ud fra kursisternes egne ønsker og ud fra en vurdering af deres kapacitet inden for dette helt
specielle arbejdsfelt.
Virksomhedsforløbet: kursusdel på 4 uger
og innovationsprojekt i en virksomhed
på 12 uger.
JEG VIL LÆRE MINE BØRN MUSIK, FYSIK OG FILOSOFI, MEN ALLERVIGTIGST ER MUSIKKEN, FOR I MUSIKKEN OG ALLE KUNSTARTERNE
LIGGER SELVE NØGLEN TIL LÆRING. Platon
Specialistforløbet: kursusdel på 1 uge og
et virksomhedsprojekt på 12 uger.
Forløbet afsluttes med en eksamen med
karakter efter 12-skalaen.
k
Virksomhedsforståelse, herunder Leavitts organisationsmodel og interessentanalyse.
Kommunikation, herunder at kunne opstille
klare mål og kunne kommunikere med udgangspunkt i virksomheden og andre mennesker.
Kommunikationsværktøjerne er udviklet ud fra
NLP’s teorisæt og terminologi.
Procesfacilitering, herunder at sætte og styre
arbejdsprocesser, som sikrer, at alle kommer i
spil.
Kursisten trænes med udgangspunkt i enkle
procesværktøjer.
Projektledelse, herunder at kunne faseopdele
en plan og overskue de enkelte delaktiviteters
afhængighed af hinanden. Ledelse gennem motivation. Kursisten trænes i projektværktøjer.
Innovation, herunder at forløse andres potentiale og idérigdom og bringe mennesker i en tilstand, hvor man med hele kroppen reelt er åben
for de nye impulser og forslag, man sammen udvikler. Innovatøren skal kunne skabe den tillid,
som dette forudsætter.
I alle processer skal innovatøren fra Kunstgreb
tage udgangspunkt i sin egen kunst og bringe
dens særkender og arbejdsmetoder i spil.
Pædagogik og indlæringsniveauer
Uddannelsen til innovatør bygger på dynamiske
undervisningsmetoder, hvor teori og praksis går
hånd i hånd.
Kunstgreb arbejder med følgende fire indlæringsniveauer:
Kende – man ved, at den pågældende metode
eksisterer, men man har ikke brugt den.
Kunne – man har anvendt metoden i begrænset
omfang.
Beherske – man har udpræget erfaring med
brugen af metoden.
Instruere – man har stor erfaring og har yderligere oplært andre i brugen af den
pågældende metode.
UDDANNELSEN OG METODERNE
UDDANNELSENS BYGGESTEN
13
28
OM KU-MODELLEN
14
28
Kunstgrebs innovationsmodel (KU-modellen) har højeste prioritet af alle uddannelsens værktøjer.
Modellen er blevet til på baggrund af
mange elementer og har været under konstant udvikling under alle tre Kunstgrebforløb. Den afspejler Kunstgrebs praksis
i innovationsprojekter i virksomheder og
organisationer.
KU-modellen kan bruges på mange måder.
Fra et møde på 1 time til en proces med
10 workshops over flere måneder.
KU-modellen er lige velegnet til Kunstgrebs seks innovationsopdelinger:
VI KOM VIRKELIG PÅ BØLGELÆNGDE MED HINANDEN, BÅDE VED DEN
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Produktudvikling
Brugerdrevet innovation
Effektivisering
Videndeling
Samarbejde på tværs
Markedsføring og branding
KU-modellen tager udgangspunkt i kunstens særlige sanselighed og den måde,
kunstnere forholder sig æstetisk, utraditionelt og overraskende på til skabende
processer.
De kunstneriske metoder, der anvendes,
og kunstnernes brug af farve, lyd, bevægelse m.v. stimulerer aktiviteterne i de
forskellige rum.
Herigennem tilføres processen en kunstnerisk dimension, som er med til at åbne
deltagernes sind og ’mind set’. Den understøtter og stimulerer således processen. Dermed også resultatet.
RO, DER VAR OMKRING SAMTALERNE, OG VED DEN KONTAKT, VI FIK
GENNEM STILHEDEN. HAN (KUNSTGREB-INNOVATØREN) GAV OS EN
OPLEVELSE, MAN SJÆLDENT FÅR I SIT LIV ELLER ARBEJDSLIV (…).
Fra Martin Gyllings rapport, udsagn fra en workshopdeltager.
Kunstgrebs erfaring er, at KU-modellen
kan rigtig meget og har et meget stort
potentiale som model og innovationsværktøj. Hver gang den er blevet tygget
igennem af en flok kursister, og hver gang
KU-MODELLEN
1: MÅL-RUMMET
Fastlægge hensigten
9: GENNEMFØRELSES-RUMMET
Føre ud i livet og måle effekten
8: VISUALISERINGS-RUMMET
Gøre synligt (for interessenter)
og udvikle fra feedback
2: VÆRDI-RUMMET
Forstå værdierne
7: VALIDERINGS-RUMMET
Vurdere idé-grupperingerne ud fra kriterier
og vælge
3: FRISÆTTELSES-RUMMET
Respektere det, der er
– gøre sig fri
NUET
De
4: PAUSE-RUMMET
Åbne op, blive parat
t sp
irit
u
ell
e
6: STRUKTUR- OG KRITIKER-RUMMET
Samle, sortere og gruppere idéer
og udbygge dem gennem kritiske
spørgsmål
5: IDÉ-RUMMET
Skabe mangfoldighed
af idéer der afspejler
fremtiden og er fri
af fortiden
Som sangskriver og
musiker kan Anders
Holm Mortensen noget
med en guitar: skabe
stemninger og sætte
en scene. Det brugte
han i forbindelse med
sit specia-listforløb
hos Nokia:
”Jeg har det rigtigt godt
i ’pause’- og ’idé-rummet’.
Vi brugte blandt andet
musikken til at forberede
medarbejderne til et koncentreret arbejdsforløb:
De kom ind i et rum. De
måtte ikke tale til hinanden, og de skulle også
lægge deres mobiltelefoner fra sig. Jeg sad og
lavede lidt fingerspilsguitar, mens forfatteren,
som jeg var ude på Nokia
sammen med, læste digte
op. Enkelte deltagere gik
det meget tæt på. Der var
mange, der blev meget
berørte. Det åbnede op
for nogle følelser.”
15
28
KU-MODELLEN
DET, SOM DENNE REJSEDAG GAV OS, VAR, AT VI FIK DET HER
STORE SUS I MAVEN. VI FANDT, AT DER ER EN STØRRE FORTÆLLING I DEN OPGAVE, SOM VI ELLERS PRØVER AT LØSE. DEN
HAVDE VI LIGESOM IKKE FUNDET SELV.
den er ude at arbejde i en organisation,
bliver den yderligere forfinet, og dens
mange facetter og dimensioner bliver
perspektiveret. Fremadrettet bør disse
erfaringer samles sammen og indgå i
Kunstgrebs samlede pulje af viden om,
hvad KU-modellen kan. Og hvad den kan
bruges til.
Her vil både uddannede innovatører, tidligere deltagere i Kunstgreb-forløb og almindeligt nysgerrige kunne gå ind og
få gavn og glæde af Kunstgrebs arbejde
med at udvikle og udbygge, vende, dreje,
måle og veje KU-modellen.
En sådan platform vil være med til at forankre og udvikle Kunstgreb-miljøet som
fælles metode og innovationskultur.
Sideløbende bør det understreges, at det
fulde udbytte af KU-modellen kun opstår,
når processerne i dens 9 rum køres af en
person, der både har den fulde træning i
redskabet og bidrager med en kunstfaglig ballast.
KU-modellen bør derfor præsenteres i en
brugervenlig og visuelt indbydende elektronisk platform. På den måde kan flere
virksomheder få fuld gavn af den. Den
skal være enkel og klar i både indhold
og struktur, og den skal kunne udbygges
og udvikles løbende, samtidig med at
Og at udkommet af processen selvfølgelig
også afhænger af, hvilken kunstnerisk
praksis innovatøren har med i sin rygsæk.
Helt indlysende medbringer en danser
kompetencer inden for det kinæstetiske,
mens en forfatter kan tilbyde processer
med udgangspunkt i ord.
Fra Martin Gyllings rapport, udsagn fra en workshopdeltager.
16
28
den bevarer sin oprindelige enkle grundform.
KU-MODELLEN
17
28
HAN BRAGTE OS IND I ET FORLØB, HVOR VI SIMPELTHEN FIK ET
STØRRE PERSPEKTIV (…). MED DEN RO, HAN PRAKTISERER, RAMMER HAN ET SYSTEM HOS OS, DER ELLERS KØRER I ET HØJT TEMPO… ET SYSTEM, DER HANDLER OM AT SPRINGE HASTIGT FRA
PROBLEMSTILLING TIL LØSNING. HER TRÆKKER HAN OS NED I
TEMPO, SÅ VI FÅR SANSNINGEN MED I SPIL.
Fra Martin Gyllings rapport, udsagn fra en workshopdeltager.
KUNST KAN FORANDRE
INNOVATØRENS PRAKSIS MED KUNSTGREB
I mødet mellem virksomhed og innovatør
kommer innovatørens praktiske intuition
i spil – sammen med læringen fra uddannelse og de kunstneriske kompetencer.
Det etablerer et effektfuldt møde mellem
kunst og erhvervsliv.
18
28
JEG HAR SET TING FRA HELT NYE VINKLER. DET AT KOMME IGENNEM
SÅDAN EN PROCES HER, SOM SKAL ENDE I NOGET HELT KONKRET,
MEN HVOR MAN IGENNEM PROCESSEN LAVER DE VILDE IDÉER, DE
VILDE TANKER OG BRUGER HELE SIG SELV – OGSÅ FYSISK – DET HAR
GIVET MIG ET HELT NYT PERSPEKTIV PÅ INNOVATION.
Mona El-Sayed, neurobiolog, Københavns Universitet
Mennesker er mange slags. Kunstnere er
mange slags. Således også Kunstgrebs
kunstnere.
Når den enkelte kunstner søger Kunstgreb, er det i første omgang ud fra et ønske om at få tilført nye kompetencer og
dermed også åbne andre og nye perspektiverende jobmuligheder.
Kunstgreb finder kunstnerne dels gennem deres A-kasser, dels gennem deres
netværk. Forudsætningen for at opnå
støtte er, at man er berettiget til en jobplan. For de kursister, som er selvstændige erhvervsdrivende, kan kurset finansieres gennem VEU-godtgørelse.
Kunstgreb har også haft enkelte kursister, som har valgt selv at betale deres uddannelse til innovatør.
Ønsket om at få åbnet andre og nye job-
muligheder opfyldes til dels for de færdiguddannede Kunstgreb-innovatører.
Derudover er det tydeligt, at nogle – ca.
en tredjedel – desuden har kunnet bruge
det, de lærte på uddannelsen, til at sælge
mere af deres egen kunst eller til at arbejde på en anderledes måde. For eksempel
fortæller en musiker, at hun via sine nye
facilitator- og coachingkompetencer er
blevet hurtigere til at skabe resultater
som kapelmester. Andre nævner, at de
blevet modigere og dermed er begyndt at
kaste sig ud i nye projekter og skabe nye
relationer – bedre til at sige ’ja’. Andre
igen nævner, at de har udviklet nye koncepter, karakterer eller metoder inden for
musik, teater og design.
Kunstgreb ønsker at øge de færdiguddannede innovatørers muligheder for at
tjene penge på deres nye færdigheder.
Opstart
på holdet i alt
mænd
kvinder
hold 1
39
18
21
hold 2
37
10
27
hold 3
25
9
16
i alt
101
37
64
uden for dagpengesyst.
i dagpengesystemet
17
22
21
16
11
14
49
52
Kunstarter
musik
dans
billed/design
teater
skribent
formgivning
20
1
8
7
2
1
16
2
7
8
1
3
4
0
6
10
1
4
40
3
21
25
4
8
Virksomhedsforløb
antal kunstnere
19
17
15
51
Specialistforløb
antal kunstnere
15
12
11
38
INNOVATØRENS PRAKSIS
KUNSTNEROVERBLIK
19
28
INNOVATØRENS PRAKSIS
20
28
ER DER PENGE I DET?
Kunstgreb-innovatørernes indtjening efter
endt uddannelse
50 % har udført honorerede opgaver som innovatører. Gennemsnitlig indtjening 40.000 kr.
35 % har haft opgaver, hvor de var underleverandører til enten andre innovatører fra Kunstgreb eller andre konsulenthuse.
10 % har haft egentlige ansættelser i kortere
eller længere tid.
Mersalg af egen kunst
Enkelte kan fortælle om mersalg af deres egen
kunst på op til 100.000 kr.
Det mest almindelige er dog ca. 25.000 kr.
Halvdelen har brugt uddannelsen til at udvikle
deres egen kunst på en ny måde og skabt nye
værker og kunstprodukter. De har i gennemsnit
solgt for ca. 35.000 kr.
De 38 færdiguddannede Kunstgreb-innovatører
har forsigtigt anslået øget deres samlede indtjening med omkring 1 mio. kr. efter endt uddannelse.
Knap halvdelen af denne indtjening kommer fra
decideret innovationsarbejde.
digt
ce
tæn
s
eten
v
p
l
R
e
m
E
s
o
R
g
ser.
nek
RKLA abende o
s ker e proces g
O
e
r
F
e
k
n
B
s
E
t, o
end
nst
skab
kuns tSTGRe arbejder
at ku
e
,
e
N
f
t
v
t
a
ø
U
æ
ns
K
s
en
r
ud
et ku
ttels
g om ig for at
stne
a
d
o
n
f
l
i
u
p
i
K
e, t
nd
ede
på o
til st er nødve ge og øv
viler
e
h
r
b
æ
a
jdstgre
te, v kabe nyt jle, gent
arbe
e
Kuns gangsæt
d
e
e
s
f
i
ggen jdsgiver
til at
øve,
æ
l
r
n
d
p
e
n
e
c
er at
t
a
n
ru
rb
ra
tigt.
pete vnen til
er g kellige a
alt f
lt rig
e
d
e
r
Kom
e
e
h
s
h
æ
r
r
r
fo
dig
rer
te
n v
åe
liges e produk selvstæn r mange , som ka instruktø
a
r
k
n
g
ere
De h
eate
neris bejde o
ere.
gsgiv e over t
n
a
r
t
r
a
s
d
gør
n
p
Sam
kund
edet
or ku se sig o
t
k
f
a
r
r
v
a
i
å
e.
r
s
m
vilk
en p
tilpa
ejds
villig
l
b
.
l
o
i
r
r
t
a
k
a
e
i
k
u
s
b
det
n på
og s ntburea
g ri
lska
nsse
uatio buste o jdsmarke e
t
o
v
i
i
e
s
t
k
t
e
u
re
ska
et ro på arbe
prod tant usik
til at
meg
e
d
p
e
eller
e
s
p
n
n
gru
gen
s ko
tner
t er m
Dere
kuns l en unik elv aktiv t, som in
g
i
ti
id
.
es
ede
samt gør dem
, at d jdsmark me måde
r
o
f
e
t
n
Det
sam
arbe
veje
e” på
aner
er på
h
b
h
c
c
i
g
t
a
o
ny ”n
er m
be en faggrupp
e
andr
HVORDAN INNOVATØR?
Med kunsten som rygrad går innovatørerne fra Kunstgreb ind i virksomhederne; fylder dem og deres medarbejdere
med ’det svangre nu’, ’den fyldte venten’
og ’den tøvende proces’.
Kunstgreb-innovatørerne går forrest. Med
deres indfølingspraksis, en særlig parathed for at søge mellemmenneskelige relationer, en rummelighed, som fordrer
kollektiv tilstedeværelse med krop og
sind.
Fra april 2010 til januar 2011 fulgte ph.d.studerende ved Center for Ledelse, Politik
og Filosofi (LPF) ved Copenhagen Business
School (CBS) Martin Gylling en række
Kunstgreb-studerendes praktikophold.
Gennem en lang række observationer og
interviews kunne han registrere, at noget
af det, som får processer til at lykkes, er,
når innovatøren fra Kunstgreb går foran i
forberedelsen af forandringsprocessen.
Innovatør i Martin Gyllings rapport
Minder din måde at arbejde som innovatør om din måde at arbejde på som
kunstner?
”Ja, nu du nævner det… det har jeg ikke
som sådan tænkt på før. For det, der skal
til som musiker, ud over at øve sig på sit
instrument, er, at man også spiller sammen med sit band. Det er en af forudsætningerne for at give koncerter eller gå i
studiet og indspille og udgive en plade.
En øvning af 5 timers varighed vil i mit
orkester i hvert fald bestå af 2-3 timers
snak og 2-3 timers spil. Ofte vægtet mere
mod snak end spil. For jo flere ting vi har
fået snakket om… generelle problemer og
”hvordan går det derhjemme” osv., jo mere
klarhed vil der være i øvningen. Jo mere præcist og hurtigt kommer vi materialet igennem. Den indføling bringer folk
til stede i det ”nu”, der nu engang er. Det
bringer også en forståelse for, hvor de
Kunstgreb-innovatøren
• Er ærlig og ægte
• Har mod til at ’trække stikket ud’
• Er bevidst om egne motivationsog inspirationskilder
• Kan vise, hvordan man arbejder
med sin inspiration
• Kan praktisere og formidle den
stemthed, der gør sig gældende
under forskellige stadier i
processen
• Kan rumme pausen, stilheden,
før man kan høste reaktionen.
21
28
HVORDAN INNOVATØR?
22
28
andre nu engang er, eller hvorfor de netop
ikke er så meget til stede i deres spil. Eller
også hvordan man kan hjælpe dem ind
i den frihed, det er at spille sammen. Så
kort fortalt så starter vores øvning altid med det, vi kalder at ”lyve og prale”,
small-talk i enormt lang tid, og når vi så
går ind, så spiller vi. Det hænder, at vi kun
spiller 1 time, selv om vi har været i studiet i 7. Men vi har fået indspillet enormt
meget i den ene time. Processen minder
om det at lave wok-mad forstået på den
måde, at ved wok-mad er der lang tids
forberedelse. At skære alle grøntsagerne
i den rigtige facon osv., osv., osv., og så
ned i wokken og så: ”tschhh”…
Så er det færdigt meget hurtigt. Men den
indledende praksis med indføling, det tager lang tid”.
Gælder det samme når du skal i ”spil” med
medarbejderne her i virksomheden?
”Ja, ellers kan jeg og den anden Kunstgreb-innovatør slet ikke komme i gang
med nogen som helst proces … Det handler om indfølingspraksis. At give sig tid
til at stille en masse spørgsmål og tid til
at komme ned i kroppen.”
Ting tager tid. Det tager tid at forberede
den gode proces, det gode kunstværk,
det gode produkt – og den gode mad.
KUNSTEN VIL, PROGNOSTICERER JEG, I NÆSTE ÅRHUNDREDE KOMME
TIL AT SPILLE SAMME ROLLE I SAMFUNDET, SOM VIDENSKABEN HAR
GJORT I DETTE ÅRHUNDREDE. Tor Nørretranders
I Martin Gyllings rapport nævnte flere
procesdeltagere også en særligt trænet
kropslighed hos innovatøren. Den giver
mulighed for at inddrage sanserne aktivt
i arbejdet. En procesdeltager udtalte:
”Her trækker han os ned i tempo, så vi får
At skifte mellem forskellige rum. At skabe ro og stilhed i disse forskellige rum.
Det er noget af det, som en god innovationsproces med Kunstgreb kan. Denne
ro kan være med til at flytte gruppens
fokus til en konkret opgaves problemstilling; skabe et felt for opmærksomhed, som åbner for problemstillingen i et
større perspektiv.
Martin Gylling skriver:
”Som kunstner kan man have en kropslig
og åndelig erfaring med, hvad det vil sige
at være på bølgelængde med sit medie og
sine medspillere. Kan kunstneren overføre denne erfaring til sin praksis med at
etablere opmærksomhedsfelter for ind-
føling, sansning og det at dele og formidle
det, som registreres, da er der tale om at
facilitere en kollektiv kunstnerisk praksis mellem mennesker i et erhvervsfelt.
Kunstneren faciliterer her en oprigtig åndelig bølgelængde mellem medspillerne,
et kunstgreb om forandringsprocessen.”
HVORDAN INNOVATØR?
sansningen med i spil. Den her ro, tror jeg,
kan hænge sammen med at være kunstner, hvor man kan have nogle arbejdsprocesser, der trækker nogle stik ud og
sætter andre i… Jeg tror, det er en måde
at arbejde med inspirationen på, noget
med at skifte mellem forskellige rum.”
23
28
KUNSTGREB-INNOVATØREN
k
Kunstgreb har uddannet 38 innovatører. Mange
af dem har med succes gennemført projekter i
virksomheder, og nogle af dem har rent økonomisk fået et godt supplement til deres virke som
kunstner.
Innovatørens kompetencer og hendes eller hans
frigørende og afklarende metoder kan med
fordel bruges i alle dele af samfundet. Der ligger dermed en stor mulighed for indtjening og
nye arbejdsområder.
Innovatørens succes afhænger ikke kun af uddannelsens kvalitet. Den største garanti for succes ligger i de rent personlige kompetencer. Om
mennesket bag kunstneren, og bag innovatøren,
er ’ærlig og ægte’ og har ’mod til at trække stikket ud’.
Innovatøren er mere end en kunstner og mere
end en konsulent. Innovatøren er uddannet inden for og har erfaring fra begge områder. Der
er en risiko for, at denne dobbelte kompetence
ikke kommer frem. At virksomheder tror, at en
innovatør fra Kunstgreb ‘kun’ er kunstner eller
‘kun’ er konsulent.
HVORDAN INNOVATØR?
MAN KAN STUDERE SIG TIL EN STADIG BEDRE
ARGUMENTATION FOR DET MAN FØLER ER
24
28
RIGTIGT. MEN DET, DER ER AFGØRENDE FOR
RETNINGEN MAN VÆLGER, DET ER HJERTET.
Anker Jørgensen
3 ÅR MED KUNSTGREB
OG VIDERE FREM
Kunstgreb er kommet et langt stykke vej.
Ved at koble virksomheders behov for innovation med kunstnernes kreativitet har projektet skabt vækst og forretningsudvikling.
Kunstgreb har udviklet metoder til at inkludere skabende processer i organisationerne, og en lang række professionelle kunstnere har fået redskaber til at bruge deres kreative kompetencer i offentlige og private danske
virksomheder.
Men Kunstgreb kan komme videre, langt videre.
KREATIVITET OG INNOVATION BØR VÆRE EN DEL AF VORES ALMENE
DANNELSE SOM MODERNE SAMFUNDSBORGERE. VI SKAL HELE TIDEN
SPØRGE: KAN JEG GØRE DET HER PÅ EN ANDEN OG BEDRE MÅDE?
ELLER: HVORFOR GJORDE HUN NU LIGE SÅDAN ELLER SÅDAN?
Bertel Haarder
25
28
SYV MOTORVEJE TIL VÆKST
FREMTIDEN PÅ MARKEDET
For at give innovatørerne fra Kunstgreb
en væsentlig andel af arbejdet med private og offentlige virksomheders innovationsudfordringer anbefales følgende:
26
28
1. Innovatørernes helt særegne kvaliteter
gennem deres forskellige kunstneriske
tilgange (musik, dans, ord, skuespil, billedkunst) bør yderligere undersøges og
præciseres for at afdække, hvilke unikke
kompetencer der med fordel kan tilpasses udvalgte innovationsprocesser.
2. Effekten af innovatørernes arbejde i
virksomheder skal følges; de skabte resultater bør synliggøres og dokumenteres yderligere. Derigennem kan man
motivere og inspirere andre danske virksomheder til at igangsætte nye innovationsprojekter.
3. En elektronisk platform til at opsamle
og præsentere de nyeste erfaringer fra
brugen af KU-modellen bør etableres.
4. Med udgangspunkt i proces-, produkt-,
markedsførings- og organisationsinnovation bør en målrettet og professionel
henvendelse til og markedsføring over
for fremtidige offentlige og private virksomheder struktureres og organiseres.
5. Gennem netværksmøder og konferencer med kunder og interessenter bør en
let og målrettet indgang til markedet udvikles.
KUNSTGREB-INNOVATØRERS
UDDANNELSE, ARBEJDSMULIGHEDER
OG INDTJENING
6. Efter endt uddannelse er der skabt øget
indtjening hos en del af de uddannede
innovatører. Det kan derfor anbefales, at
der etableres en permanent innovatøruddannelse, som tilbydes etablerede kunstnere, der vil arbejde i virksomheder. Det
vil være med til at skabe øgede muligheder for indtjening for kunstnerne og sam-
Med afsæt i Kunstgrebs indhøstede
uddannelseserfaringer undersøges:
7. Hvordan et uddannelseskoncept, der
kan favne andre erhvervsgrupper inden
for de kreative fag, kan udvikles, og hvordan den kunstneriske tværfaglighed samtidig udvikles.
Derudover skal afdækkes
– om fremtidige koncepter skal omfatte
innovationsefteruddannelse af virksomheders medarbejdere
– hvilke fordele der er ved at opbygge og
udvide det nuværende partnerskab med
andre aktører, der tilbyder uddannelse
inden for kunst- og kulturområdet.
KUNSTGREB FORKLARER
Behovet for udvikling drevet af de kreative fag er STØRRE end
nogensinde.
Samtidig med at Kunstgreb blev etableret, ramte den finansielle krise
Danmark. Behovet for innovative processer har derfor ændret sig. I dag
mener de fleste, at vores evne til at skabe ny vækst og velstand i fremtiden beror på, om både private og offentlige virksomheder formår at
indstille sig på en mere gennemgribende innovativ tankegang. Innovationsprocesser er på få år skiftet fra at være inspirerende til at være
helt nødvendige. Der er stor opmærksomhed på kreative fag som kilder
til vækst, innovation og jobskabelse (Erhvervs- og byggestyrelsen/CKO
rapport).
Udfordringerne i Danmark, og resten af verden, anno 2012 har gjort
Kunstgrebs erfaringer endnu mere vigtige.
SYV MOTORVEJE TIL VÆKST
tidig perspektivere udnyttelsesgraden af
den kunstneriske kapacitet.
Et samtidigt øget fokus på forretningsudvikling og markedsføring af Kunstgreb og
KU-modellen vil forstærke denne effekt.
27
28
For kontakt: Kunstgreb
Enghavevej 40, 1674 København V
telefon 3833 4000
BAG KUNSTGREB:
Niels-Erik (Niller) Wischmann
Direktør
Wischmann Innovation
Enghavevej 40
1674 København V
Partner i Kunstgreb
Lena Brostrøm Dideriksen
Formand Dansk Artistforbund
Dronningensgade 68
1420 København K
Partner i Kunstgreb
Ole Fogh Kirkeby, professor Dr. phil.
CBS, Institut for Ledelse, Politik og
Filosofi
Porcelænshaven 18B
2000 Frederiksberg
Partner i Kunstgreb
Skjold Fink
Organisationskonsulent
Landsbyvænget 19 D
8464 Galten
for alvor opdager hinandens kapaciteter og udnytter dem til
forretningsudvikling. Baggrunden er en vision om, at en bro
mellem erhvervslivet og kunstnere kan skabe innovation og
udvikle et helt nyt arbejdsfelt. Begge dele til gavn for virksomheder,
kunstnere, medarbejdere og samfundets udvikling som helhed.
Kunstgreb er støttet af Den Europæiske Socialfond
For kontakt: Kunstgreb
Enghavevej 40, 1674 København V
telefon 3833 4000
Kunstgrebs afsæt er et ønske om, at kunstnere og virksomheder