docTrade offs Brugskontekst Materialer Produktion Transport Brug
download 
Report Transcription
Trade offs Brugskontekst Materialer Produktion Transport Brug
Hvad gør den? Transporterer varm mad fra skolekøkkenet til klasserne. Bruges som tallerken. Hvordan fungere den? Adskiller maden i to rum. Den kan stables efter Transport Under distributionen er omkostninger en vigtig faktor, da det er en stor del af budgettet for et enkelt produkt. Det er ligeledes vigtigt at være fleksibel i leveringen. opøsning af mad. Låget holder maden lun. Hvor længe/hvor ofte? 20-30 min, 1 gang dagligt Hvor lang tid? 1 dag/gang Folkeskoleelever fra 0-9 klasse i Københavns Kommune. Madkassens bund og låg er lavet af sukkerrørsfiber. 2-rumsindsatsen er lavet af PSM, et materiale der består af 60-70% majsstivelse og 30-40% PP. Sukkerrør antages at komme fra Kina. Majsstivelse antages at komme fra Amerika. PP antages at blive fremstillet i Kina. Miljømæssige hotspots: Da materialerne sælger sig på at være naturligt nedbrydelige, virker det lidt bekymrende med de 30-40% PP Bund og låg er fremstillet ved formstøbning. Indlægget er fremstillet ved vakuumformning, og efterfølgende udstandsning. Omkostninger • Der printes ikke på emballagen, hvor ved miljøskadelige kemikalier undgås. • Materialet er primært sukkerrør og majsstivelse, der er komposterbare og fornyelige ressourcer. • Produkterne kan placeres oven på hinanden da de har et låg. Dette forbedrer arbejdsmiljøet på skolerne. • Emballagen kan stables og bruger dermed mindre lagerplads og transportvolumen. • Der er ingen udstikkere på emballagen, hvilket får dem til at sidde sammen når de er stablet. Dette forværrer arbejdsmiljøet på skolerne. • Emballagen fylder meget i skraldespanden. • Møder Kvalitet Emballage Fleksibilitet Gødning til sukkerrør og majs Materiale Miljø stadie Lille opbevaring Produktions Kvalitet Stål til støbeforme stadie Fleksibilitet Energi Kemikalier Andet Emballage forbrug når EAT låg og bund pakkes i kasser af 400 styk, hvor opdelerene pakkes i kasser af 100 styk. Elektricitet til at høste sukkerrør og majs Kemikalier til rensning af materialet Elektricitet til at forarbejde materialet Overforbrug af vand ved fremstilling af sukkerrør og majsstivelse Miljø specialist designer Diatist Læger Proces energi Overhead energi Kemikalier til indfarvning Rep. Udvalg Økonom Lærer Miljø designer specialist Økonom valg af emnballage etablering af faciliteter Laver kravOplyse Politikere specifikation forældre Fastlægger koncept og budget Afgive ordre Erkender behov Forældre Kan komposteres, men bliver det ikke. Det hele forbrændes, så der er intet deponi. Er ikke beregnet til at kunne vaskes (genbruges). Majsstivelsen og Sukkerrørsmassen er CO2-neutrale, men PP er ikke. PRE Lærer Fastsættelse af Menu Modtager bestillinger Bortskaffelse af skrald Skraldemænd Fleksibilitet Københavns Kommune Risiko Kunder af EAT ordningen Bortskaf- Miljø Københavns Komune Miljøpåvirkninger mPt Central køkkenet Olie til transport felses stadie Afgivelse af energi ved forbrænding (el. dannelse af methan ved kompostering) Omkostninger Der er en trade-off mellem den miljøeffekt EATemballagen har og hvor langt den skal transporteres. Jo længere den skal transporteres jo større er miljøeffekten. materialets påvirkning er forsvindende lille. Ved produktionen af indlægget viser beregningerne desuden at brugen af materialet PP giver en stor miljøpåvirkning. I bortskaffelsesfasen viser beregningerne at særligt forbrændingen af indlægget giver en miljøpåvirkning større end forbrændingen af låget og bunden. I alle grafer måles der i mPt og i forhold til andre produkter må alle tallene siges at være utroligt små. Dog må det påtænkes at disse tal gælder for brugen af én boks i én dag, hvorfor miljøpåvirkningen hurtigt bliver større hvis der bruges en ny boks hver dag. Låg Lifecycle 19 3,25 mPt Kbh madhus Kok 2 stadie Kvalitet Shiping firma Lager Faaborg Opbevaring af emballage i KBH DURING Skolerne Majs USA Amsterdam UCC Pitcher idé til madordning Evaluering af ordning og leverandør Kina producent Emballage leverandør I forhold til miljøeffekten over tid er der også en trade-off. Ved brug af EAT-emballagen vil miljøeffekten stige over tid, som der bliver brugt flere og flere éngangs bakker. Det samme vil ske, dog med en mindre hældning for alm. paptallerkner og madpakker pakket i staniol. Dog vil kurven for porcelain knække når det er blevet produceret, da det herefter kan genbruges og kun har en mindre miljøeffekt fra opvaskemiddel og vand til opvask. Bringes til klasserne Portionsanretter Emballage fragtes til skolerne Skole Forældre og børn Videresende bestillinger Central køkkenet 5,2 0 Grossist Afbrænding af indfarvning Amager forbrænding 6-8 kl. Elever Køkkenpersonale 6-8 kl. elever UCC Produktion Medier PRE Eksterne partnere Customer Activity Cycle Customer Activity Cycle beskriver kunden/brugerens cyklus. På cirklen er hver handling markeret med en prik, og der er indtegnet de aktører som kunden er i kontakt med under handlingen, og på den måde er med til at påvirke handlingen. POST Evaluering af ordning Tilvalg af EAT KBH kommune Brug Bortskaffelse Sukkerrør Thermoformet Transport Bortskaffelse Indlæg skoler Valg af sund frokost Budstikken 0,078 3,25 mPt mPt 1 2,8 Familie DURING 2 Bestilling af EAT Spiser varmt Smider måltid emballage ud Lærer Rengøring 6-8 kl. elever skoler KBH kommune 0,68 Køkkenpersonale Majsstivelse PP Thermoformet Transport 0,11 0,11 Top Bund Indlæg Kvalitet Fleksibilitet Risiko Miljø Omkostninger Kvalitet Optimering af EAT-emballage Produktlivsgalleri Fleksibilitet Risiko Gennemløbstid Effektivitet Miljø Miljømæssige hotspots: Redesign vil kunne spare materiale Stort potentiale for kompostering af bakkerne. Rep. udvalg Underleverandør Uddyber opgaven Laver feltstudier om børn og mad Brugs Omkostninger Effektivitet Bortskaffelse Skoler Transport Ved hjælp af computerprogrammet EcoIt er der lavet beregninger over miljøpåvirkningen af låget, bunden og indlægget til den trapezformede EATboks. Beregningerne viser at ud af hele livsforløbet, er produktionen den del, der har den største påvirkning. Under produktionen høre her både materialeudvinding, produktion og distribution. Produktionen af låget og indlægget i EAT-emballagen er undersøgt nærmere for at vise miljøpåvirkningen af de enkelte dele. Ved produktionen af låget er det især transporten, men også formgivningen af materialet, der giver en stor miljøpåvirkning, mens Pr/medier Entreprenør Rep. Udvalg Rengøring personale Gennemløbstid Miljømæssige hotspots: Coating på bakkerne kan muliggøre genbrug Eleverne er ikke informeret om EAT-emballagens egenskaber og fordele, disse bliver smidt ud med almindeligt affald og bragt til forbrændingen. Håndværker Rep. Udvalg Emballage leverandøre POST Skib fra Kina til Danmark Varevogn fra UCC til skolerne Brug Alt maden transporteres op i klasserne af elever. Økonom Miljø specialist Skoler Madhuset Lastbil fra havn til UCC stadie Effektivitet Maden fyldes op i bakkerne med stor ske og handsker. Porcelain designer Risiko Transport Miljøeffekt Forbrænding EAT står på lager i Faaborg, og fragtes til UCC to gange ugentligt, hvorfra der leveres til skolerne to gange ugentligt. Underleverandør Politikere Olie til transport Plant2Plastic har i deres viderudvikling af EATemballagen lavet et trade-off mellem, hvor tæt emballagen kan pakkes og hvor nemt det er at adskille den fra hinanden. I de første versioner af emballagen havde den udstikkere, der gjorde den lettere at adskille, men de er senere blevet droppet for at øge pakningstætheden. Tid Elever Forældre Omkostninger Én trade-off er mellem brugeroplevelse og prisen på emballagen. Der er en markant forbedring af brugeroplevelsen ved de første par kroner pr. emballage, men kurven vil efterhånden flade ud og brugeroplevelsen kun forbedres marginalt ved en dyrere emballage. Risiko Gennemløbstid Olie til PP Pris Miljøeffekt Tilsyn Effektivitet Pakningstæthed Staniolindpakket Gennemløbstid Madkasserne ankommer til skolerne i adskilt i papkasser og stilles på lager. Der blandes PP i det ellers bionedbrydelige PSM i indsatsen, der gør, at indsatsen ikke kan komposteres. Risiko Transport Miljømæssige hotspots: Der er meget lange transportafstande, og unødvendigt mellemled. Bunden kan ikke tåle væske, hvorfor det er nødvendigt at lægge et ekstra lag materiale i bunden. Miljø Materialer Kvalitet Miljømæssige hotspots: Arbejdsmiljøet ukendt, men kunne tænkes at være usundt. Emballagen køres fra UCC til respektive skoler • Alm. paptallerken Omkostninger Miljø Emballagen køres med lastbil fra Faaborg til UCC Emballagen er lavet af et skrøbeligt materiale, der ikke kan holde til at blive vasket og genbrugt direkte. Adskillelighed Fleksibilitet MEKA Effektivitet Emabllagen køres med lastbil fra Holland til Faaborg • Brugeroplevelse EAT Gennemløbstid Emballagen sejles fra Kina til Holland Negative Effektivitet Produktion Produktionen foregår i Kina. Positive Trade offs Gennemløbstid For hvem/Hvor henne? Materialer Disponeringer Bortskaffelse Funktionel Enhed Bortskaffelse Under bortskaffelsen er det vigtigt at emballagen kan skaffes af vejen billigt, risikofrit, hurtigt og effektivt. Brug Produktion I produktionen er det vigtigt at holde fokus på omkostningerne, da det er et éngangsprodukt. Derudover vil der være konkurrencemæssige fordele i at have nogle fleksible og effektive produktionsfaciliteter, da det er et specialfremstillet produkt. Det er også under produktionen at risikoen for et dårligt arbejdsmiljø er størst, og det er her der bør tages de største miljøhensyn. Brug Under brug er det vigtigt, at emballagen har en kvalitet og er fleksibel, så den kan indeholde den store variation af mad, der bliver serveret i den. Derudover er tidsplanen på skolerne stram, hvorfor gennemløbstiden også er en vigtig faktor. Transport Materialer I materialevalget lægges der vægt på miljøhensyn ved at vælge fornybare ressourcer, men samtidig at holde omkostningerne nede. EAT serveringsboks er en del af en emballageserie, der benyttes til servering af mad til folkeskoleelever i Københavns Kommune. Serveringsboksen er engangsservice, og udsmides sammen med madresterne i de respektive klasser efter frokost. Beholderen består af tre dele, en bund, en opdeler samt et låg. For at lette transporten af maden, fra skolekøkkenet til klasserne, kan beholderne stables og bæres flere ad gangen. Der bruges dagligt omkring 3500 serveringsbokse fordelt på 32 folkeskoler. Produktion Universaldyder Råmaterialer Brugskontekst Efter at have analyseret EAT-emballagen og det system det virker i, står det nu klart hvor de store miljøbelastninger ligger. Majsene produceres i USA, hvorfra de sejles til Kina og indgår i produktionen af EAT-emballagen som efterfølgende sejles til Europa. Brugen af bioplast skaber reelt mulighed for at emballagen komposteres efter brug, og specielt bund og låg der kun er lavet af sukkerrørsmasse. Det er dog kun en enkelt skole hvor der eksperimenteres med dette. Majsstivelse og sukkerrørsmasse er CO2-neutrale materialer, hvorimod PP ikke er. I alt er miljøpårvirkningen fra materialerne dog meget lave, og det meste af emballagens miljøpåvirkning kommer altså fra energiforbrug under fremstillingen og fra transporten. vælge en anden type engangsemballage som er produceret tættere på Danmark, eller har mulighed for at blive vasket og genbrugt, skifte til porcelænsservice, eller finde en fjerde måde at opfylde behovet. I det videre arbejde bør det undersøges hvilket potentiale der ligger i at kompostere emballagen efter brug i forhold til at brænde det af som det sker nu. Et andet aspekt kan være at undersøge om det kan betale sig at Lavet af Asmus Asmussen s103011, Bjørn Petersen s102977, Claes Hammer s102981, Katrine Buur s102989, Kira Lorenzen s101851 og Mette Pedersen s102962
