Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk4

FLUKmk4 besøger Danfoss/Holip og Søren Lauridsen i Shanghai-området 26. august 2011
Fagbevægelsens Lederuddannelse
for Kvinder og Mænd
FLUKmk4 2010-2011
- En rapport fra et uddannelsesforløb
Februar 2012
Indhold
Side
1
2
3
4
5
6
7
FLUKmk4’s forløb og programindhold
1.1 Indhold i FLUKmk4-uddannelsen
Ledelse i praksis
FLUKmk4’s testamente til de næste FLUK’ere
FLUKmk4’s fagbevægelsessang: Modig åbenhed
Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010
5.1 Det grønlandske landbrug og klimaændringer
af Gunnar Krarup Andersen
5.2 Erhvervsfaglige uddannelser i Grønlands
Af Claus Eskesen
5.3 De sociale forhold i Kalallit Nunaat
af Lajla Heldt
5.4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold
Af Grethe Nielsen, erhvervs- og arbejdsmarkedschef
Uddannelsesrejse til Kina aug-sep 2011
6.1 Den kinesiske mur
af Lajla Heldt
6.2 Ligestilling mellem kvinder og mænd
af Leila Damkjær Pedersen
6.3 Practical Skills Training Center for Rural Women
af Anette Wolthers
6.4 Dansk industri og samhandel Kina-Danmark
6.5 Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder
af Karin Ubbesen
6.6 Besøg i Beijing fagforening – Beijing Municipal Federation of
Trade Unions
af Claus Eskesen
6.7 Besøg på to danske virksomheder
af Anette Wolthers
Personlige portrætter af FLUKmk4’erne
- Annemarie (Rie) Lund
- Mogens Thomsen
- Susanne Juul
- Leila Damkjær Pedersen
- Claus Eskesen
- Heidi Jensen
- Anders Mortensen
- Gunnar Krarup Andersen
- Kirsten Corell
- Jan Mathisen
- Jesper Nielsen
- Carsten Andersen
- Lajla Heldt
- Tonny Schwartz
- Ronny Iversen
- Bill Søndergaard
- Karin Ubbesen
- Peter Basse Jensen
Redaktør: Anette Wolthers, februar 2012:
FLUKmk4 2010-2011
03
04
11
13
14
15
15
15
28
38
41
41
42
47
51
53
54
59
41
Side 2
1. FLUKmk4’s forløb og programindhold
v/ Anette Wolthers februar 2012
FLUKmk4’s uddannelse har bestået af 12 seminarer over to kalenderår: 2010-11, inklusiv to
uddannelsesrejser til Grønland og til Kina. Der var 18 deltagere på holdet og to gennemgående
undervisere: Jesper Christensen & Anette Wolthers.
Ud over at følge seminarerne har deltagerne kunnet melde sig til frivilligt til den afsluttende
eksamen i akademi-merkonomfaget, ”ledelse i praksis”. Det gjorde 14 af holdets 18 deltagere. Alle
bestod og fik meget fine eksamensresultater med 7 i gennemsnit (12-skalaen). En del af de
resterende overvejer at gå til eksamen på et senere tidspunkt.
Hvert af seminarerne indeholdt punkterne:
 Siden sidst: Runder og fortællinger fra hver enkelt deltager. Disse runder har haft til
funktion, at alle på holdet er blevet ajourført med hinandens personlige udviklinger,
begivenheder på arbejde, situationen i fagbevægelsen osv.

Undervisning og fremstilling af oplæg og rapporter mm.: Ud over de gennemgående
kursuslederes tilrettelagte undervisning og øvelser, har holdet mødt en række eksperter fra
mange forskellige sfærer. De nævnes i den oversigt, der bringes senere i dette afsnit.
Alle deltagere har lavet mundtlige oplæg om emner og temaer inden for faget, ”ledelse i
praksis”, som har været det gennemgående tema på seminarerne.
Hver deltager har fået et tilbud og modtaget det om at blive testet med Myers-Briggs
typeindikator, trin1- 2, hvad der har været baggrund for personlige samtaler med en af
kursuslederne om udvikling, refleksioner om sig selv og hinanden, ledelse, kommunikation,
adfærd og refleksioner om menneskelig mangfoldighed osv. Ligeledes har der også været
personlig kontakt med de deltagere, der havde behov herfor mellem seminarerne

Materialefremstilling: Deltagerne på FLUKmk4 har i stort omfang holdt oplæg, skrevet
artikler og opgaver gennem hele det to-årige forløb om flere af de behandlede temaer. Alle
har f.eks. holdt mundtlige oplæg, fundet og skrevet artikler til brug for vore
uddannelsesrejser til Grønland og Kina. Disse er blevet samlet i to gedigne rapporter til eget
brug, og endelig har holdet lavet melodi og tekst til sangen: ’Modig åbenhed’. Materialerne
er først og fremmest beregnet på eget brug for holdet.
o FLUKmk4’s 3. seminar: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. redigeret af Anette
Wolthers juni/juli 2010
o FLUKmk4’s uddannelsesrejse til Kina august-september 2010, redigeret af Anette
Wolthers, november 2011
o FLUKmk4: Modig åbenhed, tekst og melodi af FLUKmk4 i samarbejde med Asger
Steenholdt og Daniel Sommer. CD, indspillet på Focus Rcordings studie under ledelse af
Hans Nielsen, december 2011
FLUKmk4 2010-2011
Side 3
1.1 Indhold i FLUK-uddannelsen
I invitationen til uddannelsen stod der:
”FLUK er en uddannelse for mænd og kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være
fagforeningsledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til at gøre en forskel og
parate til at søge efter nye ligestillede ledelsesformer i fremtidens fagbevægelse.
Uddannelsen henvender sig til yngre faglige sekretærer, fagforeningsformænd, næstformænd, Akasse ledere, konsulenter, ligestillingsudvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og andre
valgte/ansatte i lokale fagforeninger.”
Kompetencemål For FLUK:
Når uddannelsen er slut, kan du mærke en forskel i dit daglige arbejde og organisatoriske virke i
forhold til dine erkendelser og din adfærd. Du vil have fået viden og indsigt, samt udviklet
holdninger og færdigheder til:
 Arbejdsmarkedsforhold og økonomi
 Det politiske system i Danmark og hvordan du kan gøre din indflydelse gældende
 Internationale udfordringer herunder globalisering og EU
 At kommunikere og forhandle i praksis og teoretisk viden herom
 At aktivere netværk i praksis og teoretisk viden om netværksdannelse
 Større personlig gennemslagskraft og personlige og faglige målsætninger
 At udøve indflydelse og sætte dagsordener fra din position
 Ledelsesteorier i et kønsperspektiv samt lederegenskaber på det niveau, hvor du
befinder dig.
 Kultur og ligestilling samt udvikling af din egen organisation ud fra den viden
 Mainstreaming som værktøj
 Aktuelle fagpolitiske udfordringer - også i et kønsperspektiv”
(FIU-Ligestilling 2009)
På FLUKmk4 udmøntede vi alle disse emner i omstående model, der viser fokuspunkterne for
ovenstående gennem de to års arbejde. Se figur 1.
FLUKmk4 2010-2011
Side 4
Figur 1: Forløbsmodel for FLUKmk4
Køn – globalisering - samfund
Fagbevægelse
Metoder til
at
analysere
og handle
ud fra
Ledelse
Etnicitet
Personlig
udvikling
Almen dannelse og oplysning
Figur 2: Oversigt over FLUKmk4’s seminarer 2010-11
Seminar nr. og tidspunkt,
sted
1. seminar, februar 2010
Metalskolen, Jørlunde
Temaer i korte træk
Undervisere/gæster
Introduktion:
 Præsentation af
uddannelsen og planer
frem til afslutning
 Studieteknikker og rammer
for læringsrummet
 Brug af hjemmesiden:
http://grupper.lo.dk
i februar 2011 ændret til:
http://www.minegrupper.dk








FLUKmk4 2010-2011



Musiker Esben Duus,
Human Beat
Ligestillingskonsulent Pia
Knudsen,
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Alle FLUKmk4’erne
Anette og Jesper
Præsentation
Visioner om ledelse og
”mig selv”
Introduktion til Adizes’
ledelsesindustri
Køn og etnicitet
Etnografisk feltarbejde i
Slangerup og Jørlunde om
køn, etnicitet og magt
Hvad kan fagbevægelsen
bruge de statslige
ligestillingskonsulenter til?
Fysisk og musikalsk
udfoldelse på trommer holddannelse
Side 5
Seminar nr. og tidspunkt,
sted
2. seminar marts 2010
Dansk Metal, CabInn,
København
3. seminar juni 2010
Sulisartut Højskoliat,
Qaqortoq
FLUKmk4 har lavet en
særlig rapport om vores
arbejde på
grønlandsseminaret:
FLUKmk4 i Grønland, juni
2010, 92 sdr. med
illustrationer
FLUKmk4 2010-2011
Temaer i korte træk
Undervisere/gæster
8. marts, kvindekamp,
uligeløn, grønlændere i DK,
ledelse, etnicitet og
forberedelse til Grønland:
 Deltagelse i såvel FIU’s
som LO’s 8. martsarrangementer i anledning
af 100-året for
kvindekampdagen
 Besøg på KVINFO om den
danske ligestillingshistorie
siden grundloven 1849
 Opfordring til alle om at
læse: ”Ledelse i praksis”
inden ankomst til Grønland
i juni – herunder fordeling
at oplæg om ledelse på
grønlandsseminaret
 Grønlændere i Danmark og
Grønland
 Udarbejdelse af plan over
deltageroplæg om
Grønland i Grønland
 Planer for
uddannelsesrejsen til
Grønland
Grønland, nationaldag 21.
juni, oplæg om Grønland og
ledelse i praksis, personlig
udvikling
 Mellemlanding i
Kangerlussuaq/Søndre
Strømfjord
 Narsarsuaq: Nordboerne på
Grønland: besøg på
Brattahlið/Qassiarsuk,
 Grønlands historie og
sprog
 Grønlands geologi,
samfund og klima
 Grønlands nationalsang og
andre sange
 Kaffemik hos Petrine
 Erhvervs- og
arbejdsmarkedspolitik i
Kujallq Kommune (fusion
af Qaqortoq, Narsaq og
Nanortalik kommuner)
 Fra ånder til guder v/
Carsten























Rejsescenen
Anne Vang, Borgmester
for Børn- og
Ungeforvaltningen i Kbh.
Lizette Risgaard, LO
Jane Korczak, 3F
Villy Søvndal, SF
Mette Frederiksen, S
Dennis Kristensen, FOA
Mette Kindberg, HK
Jytte Nielsen, KVINFO
Karl Mahler, Dansk
Metal
Alle FLUKmk4’erne
Anette og Jesper
Eigil Kielsen-Davidsen,
Sulisartut Højskoliat
Edda Björnsdottir,
historiefortæller mm.
Brathalið
Forstander Kay Lyberth,
Sulisartut Højskoliat
Jane Duus Sørensen,
seminarielektor, Nuuk
Musiker og komponist
Karl Lynge
Petrine Bertelsen, husmor
og nationaldragt- og
kamiksyerske
Erhvervs- og
arbejdsmarkedschef
Grethe Nielsen
Hendrik Nielsen, SIK
Jeremias, trommedanser
Skipper og assistent på
MB Siniisoq
Køkken- og
rengøringspersonale og
Side 6

















FLUKmk4 2010-2011
Kakaakkisuut – fra
grønlands hverdagsdragt til
nationaldragt i
Vestgrønland v/ Rie
Grønlands holdninger i
klimadebatten v/ Anders
Det grønlandske landbrug
og klimaændringer
v/Gunnar
Minedrift i Grønland v/
Ronny
Grønlands elforsyning v/
Kirsten
Umanak – det
hjerteformede fjeld v/ Jan
Uddannelsessystemet i
Grønland v/ Leila
Erhvervsfaglige
uddannelser i Grønland v/
Claus
NANU v/ Heidi
Børn i Grønland v/ Karin
De sociale forhold i
Kalaallit Nunaat
(Grønland) v/ Lajla
Fremmed arbejdskraft i
Grønland v/ Mogens og
Tonny
Alkohol i Grønland v/
Susanne
En historie om stiftelsen af
Grønlands fagbevægelse v/
Peter
Oplæg om ledelse i praksis
v/alle FLUKmk4
Personlige samtaler om
deltagernes eget
udviklingsforløb med
Jesper og Anette
Besøg og ture:
o Brattahlið
o Qaqartoq i
nationaldagsstemning med bl.a.
Qaqortumi
Erinarsoqatigiit
(byens kor) og
Jane og Shane
o Uppernarviarsuk
o Hvalsøe Kirkeruin
o Indlandsisen
chauffører på Sulisartut
Højskoliat
Alle FLUKmk4’erne
Jesper og Anette
Side 7
Storesøen og
Storefjeldet
o Fiskefabrikken,
Qaqortoq
o SIK/SIB
o Narsaq – erhvervsarbejdsmarkedschefen
o Kaffemik
o Kommunen
o Fisketur
o Greet Greenland
Grønland efter turen, ledelse
i praksis, krop
o Grønland, set i bakspejlet
 Ledelse i praksis – oplæg
og arbejde med emne og
problemformulering til
eksamensopgave
 Arbejdskroppen
 Krop og bevægelse
 Krop og mad
 Krop og vold
Ledelse i praksis: køn og
kommunikation og
indsamling af empiri til
opgave, innovation og
kreativitet, teori U –om egen
ledelse – herunder køn og
ledelse ved direktør
 Køn, kommunikation og
sprog v/Anette
 Ledelse i praksis:
Problemformulering og
empiriindsamling v/Anette:
o spørgeskema
o interviews
o observationer
o dokumenter
 Innovation, kreativitet og
teori U
 Fysiske aktiviteter
 Min ledelse i praksis og
mine teorier bag den.
Hvordan forholder jeg mig
til og forstår køn og
ledelse? v/ Mads Roke
Clausen
 Introduktion til MyersBriggs opfattelse af
personlige præferencer og
typer v/ Anette
o
4. seminar august 2010
Metalskolen, Jørlunde
5. seminar oktober 2010
Metalskolen, Jørlunde
FLUKmk4 2010-2011








Arbejdsmiljøunderviser
Tonny Hulvej Jensen,
Metalskolen
Birgit, Metalskolen
Chefkok Carsten
Hermann, Metalskolen
Cris Poole, konsulent i
voldsforebyggelse og
Daphne-projektet
Alle FLUKmk4 og Jesper
og Anette
Musiker og konsulent
Asger Stenholdt
Direktør Mads Roke
Clausen, Mødrehjælpen
Alle FLUKmk4 og Jesper
og Anette
Side 8
Seminar nr. og tidspunkt,
sted
6. seminar december 2010
Esbjerg Højskole
I perioden oktober 2010 til
januar 2011
7. seminar februar 2011
Esbjerg Højskole
8. seminar marts 2011 3F,
CabInn, København
FLUKmk4 2010-2011
Temaer i korte træk
Undervisere/gæster
Ledelse i praksis.
Opvarmning til Kinarejsen
og socialpolitisk boligarbejde
 At rejse, at lære at udvikle
sig – og introduktion til
Kina v/ Per Eisenreich
 Valg af FLUKMk4’ernes
emner til personlig
forberedelse om Kina
 Undervisning og øvelser i
ledelse i praksis v/ Anette
og Claes O. Jensenen
 Vollsmose – en anden
verden: Socialt
beboerarbejde i en kendt
odenseansk bydel.
Hvordan arbejder vi med
etnicitet og socialt
beboerarbejde, og hvad
kan fagforeningerne måske
gøre her? v/ Karsten Fogde
Personlige samtaler med
samtlige FLUKmk4’ere på
baggrund af MBTI, trin II
(Myers-Briggs typeindikator)
Efterløn, MBTI, Ledelse i
praksis, køn og ledelse –
oplæg ved direktør
 Efterlønsmøde
 Kollektivisering af MBTI
 Ledelse i praksis – teori og
øvelser
 Min vej til direktørposten
v/ Helle Vingolf Larsen
 Kinaforberedelser
Forberedelse Kinarejse,
møde med ledelsen i 3F og
deltagelse i 8. marts
 Ledelse i 3F
 Kina, set gennem en
rejsendes blik v/ Henrik
Kjærgaard
 Kina v/ Mette Holm &
Mogens Lykketoft
 All China Federation of
Trade Unions (ACFTU) v/
Jesper Nielsen
 Filosofier bag udviklingen
I Kina v/ Gu Hui




Konsulent Per Eisenreich,
3F
Claes Overgaard Jensen,
Esbjerg Handelsskole (nu
Rybners)
Teamchef Karsten Fogde,
Vollsmose Fællesdrift
Alle FLUKmk4 og Jesper
og Anette
Alle FLUKmk4 og Anette










Administrerende direktør
Helle Vingolf Larsen,
FiberVisions, Varde
Claes Overgaard Jensen,
Rybners
Alle FLUKmk4 og Jesper
og Anette
Forbundsformand Poul
Erik Skov Christensen,
3F
Forbundsnæstformand
Jane Korczak, 3F
Forbundssekretær Claus
Jørgensen, 3F
Henrik Kjærgaard,
souschef CO-Industri
Forfatter Mette Holm
Tidl. Finansminister
Mogens Lykketoft, S
International rådgiver
Jesper Nielsen, 3F
Side 9





8. marts: Kvindernes
Internationale Kampdag –
nu også for mænd
Kvinder i byggefagene
Dansk Ligestillingshistorie
og mændenes betydning i
den
Mænd i netværk bekæmper
kønsbestemt vold
Kvinder, der forlader
fagbevægelsen
9. seminar maj 2011
Esbjerg Højskole
Ledelse i praksis, velfærd og
statistik, uddannelsesrejse til
Kina
o Den offentlige sektors
velfærdsindretning – dvs.
skatter og velfærdsydelser.
Hvad er fattigdom, og er
det noget, der kan måles og
gøres noget ved? Statistik
over velfærdsydelse – løgn
eller latin?
 De sidste forberedelser
Kinarejsen, plan over de
deltageroplæg, der skal
udarbejdes om Kina
 Ledelse i praksis:
o Øvelser
o Skriftlige
eksamensopgaver
og personlig
vejledning
o Reminder MBTI
og personlig
udvikling
10. seminar august-2011
Kina
Uddannelsesrejse til
Kina/Beijing og Shanghai

Ambassaderåd Gu Hui,
Den kinesiske
Ambassade i Danmark
 8. marts-medvirkende:
 Claus Jørgensen, 3F
 Fagforeningsdelegation
fra Marokko
 Kasper Jensen, mime
 Videohilsen fra Brita
Thomsen,
Europaparlamentet
 Annika Liversage, SFI:
 Teater Guld/Lene
Poulsen og Ninna Milner
 Jytte Larsen, KVINFO
 Michael Toft, LOKK
 Susanne Fast Jensen
Alle FLUKmk4
Anette og Jesper
 Kontorchef Preben Etwil,
Socialpolitisk Forening
 Næstformand FOA/KLSKbh. Yee Mei Yip
(Mimi) Bargejani
 Claes Overgaard Jensen,
Rybners
 Alle FLUKmk4
 Anette og Jesper




FLUKmk4 2010-2011
Guide Li You Qian
Chargé d’affaire Søren
Jacobsen
Forstander ms Luo
Zhaohong
Bestyrelsesformand Ms
Wu Qing
Side 10

Rapporten: FLUKmk4’s
uddannelsesrejse til
Kina, august-september
2011, redigeret af Anette
Wolthers, november
2011, 89 sdr.
11. seminar november 2011
Esbjerg Højskole
12. seminar december 2011
LO-skolen
Eksamen og forberedelse
hertil mm.
o Efterrefleksioner Kina
udlevering af fælles Kinarapport
o Opponance på
eksamensopgaverne
o Præsentationsøvelser
o Kirsten og Mogens
arbejder med indhold til
afslutningsrapport
Afslutningsseminar
 Lave afslutnings CD
 Skrive artikler til
afslutningsrapport
 FLUKmk4’s testamente til
næste hold
 På gensyn
Director mr Wu
Wangxiong
 Professor mr Xu Xiaojun
 Økonom Alexander
Schultz
 Director Roger Ding
 Director Karen Shen
 Deputy Secretar-general
mr Yu Haihua
 Director ms Zhang Yu
 Director mr Zeng Aiguo
 Vice chairman mr Yu Jun
Sheng
 Professor ms Jian Huang
 Shi Zhi.ming
 Ma Song-ge
 Deen Liu
 Zhou Yibin (Richard)
 Direktør Søren Lauridsen
 M.fl.
 Alle FLUKmk4
 Anette og Jesper
Claes Overgaard Jensen og
censor Alex Rive Henriksen
Anette
 Asger Steenholt
 Daniel Sommer
 Hans Nielsen
 Yasmin Elvira Steenholdt
 Jane Korzcak
Alle Flukmk4’erne
Jesper og Anette
2. Ledelse i praksis
Arbejdet med ledelse - såvel ledelse i fagbevægelsen, som ledelse generelt, som ledelsesteori og
som køn og ledelse – har haft et stort fokus i uddannelsen. Faget afsluttede med eksamen, hvor 14
deltagere havde skrevet eksamensopgaver og bestod deres akademimerkonomeksamen med fine
karakter, som nævnt (7 i gennemsnit).
FLUKmk4 2010-2011
Side 11
Opgaverne handlede om følgende:

Om virksomhed x med dens forskellige produktionsledere med hver deres ledelsesform og
ledelseskompetencer, og hvordan dette forhold påvirker kultur og personaletrivsel

Medledelse på virksomhed x, og hvordan denne uddelegering af ledelse påvirker de formelle
lederes lederstil og medarbejdertrivslen

Kønsbestemt ledelse – en beskrivelse af kønsbestemt ledelseskommunikation

En rejse på 100 år, hvor kvindernes internationale kampdag blev indført i 1910, og hvor
langt kvinderne er kommet mht. repræsentation i lederstillinger og som udpegede direktionsog bestyrelsesmedlemmer?

Ledelse uden ledelsesansvar – belysning af It-koordinatorers og topledelsens lederstile og
ansvarsfordeling samt håndtering af forskellighederne i et team

Den perfekte fusion – om ledelsernes manglende inddragelse af medarbejderne, og hvilke
konsekvenser det har fået for kultur og ejerskab blandt disse

Team skal ikke sættes, men sammensættes – hvordan skal en fagforeningsafdeling
imødekomme medlemmernes krav til ekspertviden og højt servideniveau – og hvilke krav
stiller en organisering i teams til personalet?

Udviklingsstrategi for tillidsrepræsentanter – hvilke ledelsesværktøjer kan det være
hensigtsmæssigt at bruge i en fagforeningsafdeling til udvikling af tillidsrepræsentanter?

Ledelse af paritetisk nedsatte udviklingsudvalg – og hvordan man kan lede dem, så
udvalgsmedlemmerne i højere omfang inddrages og aktiveres?

Ledelse på x virksomhed og hvordan bidrager topledelsen til motivation og engagement
blandt medarbejderne med sin ledelsesstil?

X virksomhed og fokus på de lederstile, der har været gennem tiden og deres respektive
betydning for medarbejdernes motivation

Hvad kendetegner en god m/k værkfører på x virksomhed og hvad er forventningerne til
dem og effekterne af deres ledelsesstil på medarbejderne?

En virksomhed i forandring, og hvad betyder den igangværende outsourcing for
medarbejdernes trivsel og mulighed for inddragelse i processen sammen med ledelsen og
tillidsrepræsentanterne?

Fusion i en fagforeningsafdeling og dens indvirkning på organisation og ledelsesform samt
prioritering af indsatsen over for medlemmerne
FLUKmk4 2010-2011
Side 12
3. FLUKmk4’s testamente til de næste FLUK’ere
v/ FLUKmk4
FLUK er mere end en lederuddannelse, det er et personligt udviklingskursus – hvor man bruger
hinanden kollektivt.
Uddannelsen er ikke et almindeligt kursus. Det kræver meget selvdisciplin, at du arbejder imellem
seminarerne, ellers bliver du stresset når du skal til at skrive dit projekt og forberede dig til
eksamen. Det er meget vigtigt at du sætter tid af til uddannelsen ikke kun til seminarerne men også
til forberedelsen og refleksion over et overstået seminar. Du er nød til at have fokus på uddannelsen.
Inden du begynder på den rejse FLUK er, er det vigtigt at du har baglandet i orden. Det drejer sig
især om at du har din families, men også kollegaers forståelse.
Selvom du inden starten af uddannelsen havde en ide om hvad du vil bruge den til, er det ikke
nødvendigvis der du også ender, når uddannelsen slutter. Undervejs i forløbet flytter du dig mentalt.
Vi er alle forskellige så accepter den anden for den person hun/han er. Alle har noget at bidrage
med og alle kan lære af hinanden. For at få det fulde udbytte af uddannelsen og de andre deltageres
input, skal du være ærlig men også turde åbne dig.
Vis de andre respekt ved at være forberedt og deltagende igennem hele processen
Det er vigtigt at I giver hinanden feedback, specielt i skrivegrupperne og at du overholder de aftalte
deadlines.
En stor del af FLUK er vidensdeling. Du vil få meget mere ud af fællesskabet og uddannelsen, hvis
du deler din viden med de andre deltagere.
Vi havde mange diskussioner om fagbevægelsen og dens fremtid og vi var og er ikke enige, men
det skal vi heller ikke være. Det vigtige er at tør tage diskussionen for at udvikle fagbevægelsen og
sig selv.
I forløbet vil dine skyggeklapper forsvinde og din opfattelse af verdenen vil blive forandret. Din
verden vil blive udvidet.
De bedste råd vi kan give dig er:
Hav tillid og vær åben.
Hvis du tør springe griber de andre dig!
FLUKmk4 2010-2011
Side 13
4. FLUKmk4’s afslutningssang
Modig åbenhed
Vi har brug for din viden
Vi har brug for din tro
For kun sammen kan vi bygge fælles bro
Fagbevægelsen
har værdierne
Skaber nye stier vi kan vandre på
Vi har været rundt i verden
Set de nye tider
isen smelter, byer vokser
tiden gir os tab
Udvikling skal genopbygge
bedre fællesskaber
Holdninger skal skabe troen
som vi bygger på
Barn, mand og kvinde
Ulighed forsvinde
Gå med nye vinde
Vi har brug for din viden
Vi har brug for din tro
For kun sammen kan vi bygge fælles bro
Fagbevægelsen
har værdierne
Skaber nye stier vi kan vandre på
Fortid, fremtid, vær i nuet
Kreativitet
Mænd og kvinder samarbejder
For den fælles sag
Arbejdslivet i forandring
Modig åbenhed
Udfordringen er at lede
mod den nye tid
Barn, mand og kvinde
Ulighed forsvinde
Gå med nye vinde
Tanker, drømme kræver handling
Solidaritet
Sammenhold giver styrke
Lad det vær’ dit valg
Viden, læring giver troen
på den fælles vej
Lad os rive med af strømmen
brusende af mod
Barn, mand og kvinde
Ulighed forsvinde
Gå med nye vinde
Vi har brug for din viden
Vi har brug for din tro
For kun sammen kan vi bygge fælles bro
Fagbevægelsen
Har værdierne
Skaber nye stier vi kan vandre på
FLUKmk4 har indsunget sangen
”Modig åbenhed” på en CD i
december 2011. CD’en indeholder
også en ren instrumental udgave, som
man kan bruge som akkompagnement
til egen sang.
Asger Steenholdt og Daniel Sommer
har sammen med holdet udviklet
musikken.
Yasmin Elvira Steenholdt har coachet
FLUKmk4 til korsangen
Hans Nielsen, Focus Recording, har
stået for den tekniske indspilning
Vi har brug for din viden
Vi har brug for din tro
For kun sammen kan vi bygge fælles bro
Fagbevægelsen
Har værdierne
Skaber nye stier vi kan vandre på
FLUKmk4 2010-2011
Side 14
5. Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010
Fra FLUKmk4’s interne rapport om uddannelsesrejsen til Grønland i juni 2010 bringer vi fire
afsnit.
5.1 Det grønlandske landbrug og klimaændringer
Af Gunnar Krarup Andersen
Det grønlandske landbrug daterer sig tilbage til nordboernes landbrug i middelalderen fra ca. år
1000 til år 1500. Klimaet var sandsynligvis ikke meget anderledes end det nuværende klima. Der
blev i middelalderen etableret en del sindige vandingsanlæg ved gårdene, således som påvist af
arkæologen Knud J. Krogh. Denne første landbrugskultur forsvandt i løbet af 1400-tallet, velsagtens
hen mod slutningen af århundredet, i en periode som også kaldtes for "den lille istid". Den
klimatiske forandring til det koldere har været en medvirkende årsag til affolkningen, men andre
faktorer har sandsynligvis også været medvirkende; herunder kulturelle og samfundsmæssige
forhold i et større nordisk perspektiv.
Siden har en blandingskultur, med Inuit og Nordisk oprindelse, drevet landbrug i Sydgrønland siden
1783, hvor nordmanden Anders Olsen og Tuperna fra Nuuk området grundlagde bondebygden
Igaliku. Denne reetablering af landbrugserhvervet skete i en klimatisk svær tid, i slutningen af "den
lille istid", og der blev drevet et landbrug, primært med kvæg og geder og mælkeproduktion, ved
siden af fangererhvervet. Der har været tale om en livsform som nok ikke lå langt fra nordboernes
liv i middelalderen.
I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent
50.000 dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg,
samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en 1.000 hektar og kartofler og grønsager på
samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så
man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen
er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om.
Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver
det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i
gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting.
Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker
centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte,
og det vil også være nødvendigt i fremtiden.
Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til
midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til
slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og
langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode
i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte
med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is.
FLUKmk4 2010-2011
Side 15
Gunnar holder oplæg om grønlandsk landbrug på forsøgsstationen Upernarviarsuk
…og Carsten simultantolker
FLUKmk4 2010-2011
Side 16
I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent
50.000 dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg,
samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en 1.000 hektar og kartofler og grønsager på
samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så
man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen
er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om.
Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver
det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i
gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting.
Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker
centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte,
og det vil også være nødvendigt i fremtiden.
Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til
midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til
slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og
langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode
i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte
med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is.
Et varmere klima med en længere vækstsæson vil, i et område som Sydvestgrønland, betyde en
større planteproduktion, da temperaturen i vækstperioden og vækstperiodens længde er den primære
begrænsende faktor for plantevækst i såvel sub- som lav-arktis. Derfor vil et varmere klima, som
følge af en global opvarmning, betyde en større græsningskapacitet samt større udbytter af ensilage
og hø samt grønsager og kartofler m.m.. Klimaforbedringen fra midten af 1990'erne har været
medvirkende til den etablering af kommerciel dyrkning af kartofler og grønsager, som navnlig efter
år 2000 er blevet udbredt blandt de grønlandske landmænd. Også den nuværende lammeproduktion
er på et højt niveau, således at det første årti i det nye årtusinde er det mest produktive årti i
fåreavlens historie.
Man ser en bedring i de små forsøgsplantager med fremmede træer rundt om i Sydgrønland, hvor
der er en visuel forbedret vækst. Dog ser man også flere skader på træer fra mere kontinentale egne,
som har svært ved at klare det mildere vinterklima. Dette ses i at træer fra kystnære områder af
Alaska, med ustabile vintre, klarer sig bedre end beslægtede træsorter fra det indre kontinentale
Alaska. Der skal således i fremtiden vælges mere maritimt orienteret plantemateriale, fra områder
med omskifteligt vinterklima, til det grønlandske jordbrug. Der tænkes her også på plantevalg til
produktion af grovfoder fra vedvarende græsmarker.
Men et mere ustabilt vinterklima, med mange mildvejrsperioder og regn, hvor jorden dækkes af et
isdække, kan medføre en dårligere græsning; specielt i efterårsmånederne samt i
vintergræsningsperioden; med særlig tanke på tamrenerne. Vintergræsningen for fåreavlen har i dag
kun en begrænset betydning.
Mere hyppige sommertørkeperioder, med højere temperaturer og ingen regn, vil være et problem i
et varmere klima. Således har tørkeperioder i forsomrene i 2007 og 2008 været meget skadelige for
erhvervet, specielt med tanke på dyrkningen af græs til hø og ensilage, samt på græsningen i særligt
tørkeudsatte græsningsområder, herunder græsningsområderne ved Qassiarsuk bygd. Der etableres i
FLUKmk4 2010-2011
Side 17
den forbindelse en del nye vandingsanlæg i disse år på en del af de grønlandske landbrug, for at
gøre grovfoderproduktionen mere stabil.
Fårebestanden i Grønland
I det følgende opdeles fåreavlens historie i hhv. en periode med en ekstensiv driftsform, og en
intensiv driftsform fra 1976 og fremefter. Der er ikke tale om to skarpt adskilte perioder, men
derimod tale om glidende udviklingstendenser, fra en ekstensiv driftsform mod en mere og mere
intensiv driftsform; såvel mht. fodring, pasning som systematisk avl.
Om end fåret blev indført af pastor Jens Chemnitz allerede i 1906, er det først i 1925, at vi har de
første gode registreringer over bestanden i Grønland. Der var tale om får af færøsk oprindelse, som
gradvist blev udbredt i en række mindre bierhvervsbesætninger blandt fisker- og fangerfamilier
samt koloniansatte rundt om i Sydgrønland. Den næste indførsel var fra Island, hvor den danske
koloniadministration indførte dyr til en nyoprettet landbrugsstation i Qaqortoq/Julianehåb. I 1924
var året, hvor den første heltidsfåreavler etablerede sig, således den navnkundige Otto Frederiksen i
Qassiarsuk hvor han slog sig ned med sin familie og en fåreflok af blandet herkomst, primært
islandsk men også af færøsk oprindelse.
Der var i 1925 en bestand på 1.678 dyr, som gradvist steg gennem 1930'erne til 21.120 dyr i 1948 primært som følge af en række gård-etableringer rundt omkring i de indre fjordsystemer. Der var
tale om en fåreavl, som var baseret på græsning ude i fjeldet det meste af året, med kun meget
begrænsede mængder vinterfoder. Denne strategi gjorde erhvervet meget sårbart i hårde vintre, med
store tab af får og lam, men det var videre muligt med store udvidelser af bestanden i milde
klimaperioder. Dog var der tale om et system med lave udbytter per får; grundet store tab af dyr.
Efter den hårde vinter 1948-49 var bestanden svundet ind til blot 10.453 dyr - omtrent en halvering.
I de efterfølgende år steg bestanden gradvist, og nåede igen op på 22.654 dyr i 1956, men faldt igen
til 17.575 dyr i 1957, igen som følge af en hård, lang og sne-rig vinter- uden snesmeltende
føhnvinde.
Der sker derefter en stor stigning i husdyrbestanden fra slutningen af 1950'erne og frem til 1966,
primært som følge af en sekvens af gode somre samt milde vintre, med lidt sne og god
vintergræsning. Bestanden topper i 1966 med 48.000 får, som er det hidtil største antal registrerede
avlsdyr. Men denne bestand skal ses i lyset af at produktionen på slagteriet i rekordåret blot var
højde med hvad der er blevet normen i de seneste år, men i dag med en langt mere begrænset
husdyrbestand. Således var der tidligere tale om en særdeles ekstensiv driftsform, med meget
begrænsede udbytter pr. avlsdyr; selv i de gode år.
Men den efterfølgende skæbnesvangre vinter 1966-67 betød de største tab hidtil - og der var således
kun 19.070 avlsdyr i efteråret 1967. Mere end 60 % af bestanden var døde af sult og udmattelse i
forårsperioden, hvor sne og is fortsat dækkede landet under læmningsperioden. Mange fåreholdere
stoppede i de følgende år, pga. den svære økonomiske situation og som følge af tabet af deres
produktionsgrundlag.
I de efterfølgende år kom en sekvens af uheldige år, med et generelt køligere klima og mere snerige
vintre med katastrofer i såvel vinteren 1971-72 og 1976-77. Erhvervet var ude i en krise i disse år.
FLUKmk4 2010-2011
Side 18
Den intensive driftsform, 1976 og fremefter
Frem til 1975 fortsætter den udprægede ekstensive driftsform, hvor den sidste alvorlige
katastrofevinter indtræffer. Derefter sker der gennem slutningen af 1970'erne samt 1980'erne en
gradvis omlægning til en mere intensiv driftsform, med større indkøb af foder samt en tilpasning af
besætningsstørrelserne til fodermængden, og der sker en stabilisering af bestanden uden de store
udsving fra år til år. Denne stabilisering betød større driftsudgifter i erhvervet, men langt mere
stabile indtægter og bedre muligheder for planlægning. Der skete således en gradvis intensivering af
erhvervet op gennem 1980 og 1990, med mere fodring og større hjemmeproduktion af foder på de
grønlandske marker.
Diagrammerne viser, at der er en tydelig tendens mod en større effektivitet, fra den sidste egentlige
katastrofevinter, 1975-76, og frem til 2008. I det seneste tiår er produktionen af får og lam kommet
på et niveau 20.000-24.000 slagtede dyr på slagteriet i Narsaq, med en stigende tendens.
Bestanden af avlsdyr har i det seneste halvår været stabil, og har holdt sig omkring 21.000 avlsdyr.
De seneste 10 år produktion har således været de mest stabile, og de 9 år efter år 2000 har således
haft den største gennemsnitlige produktion i erhvervets historie, med knapt en stigning på 22% ift.
1990'erne.
FLUKmk4 2010-2011
Side 19
FLUKmk4 2010-2011
Side 20
Mere alt i alt må det konkluderes at et varmere klima vil være en fordel for landbruget i Grønland.
Et koldere klima vil til gengæld gøre erhvervsforholdene langt mere besværlige, og true erhvervets
lønsomhed og i sidste ende eksistensen.
Det grønlandske landbrug arbejder fortsat på tærsklen til den kolde arktiske ørken, som en
landbrugets forpost mod nord. Fremtiden må vise om denne forpost vil forskyde sig nordpå.
5.2 Erhvervsfaglige uddannelser i Grønland
-
Et geografisk og statistisk indblik
Tilgang og afbrydelser i et kønsperspektiv
Af Claus Eskesen
Da Grønlands Hjemmestyre i 1981 overtog erhvervsuddannelsesområdet, blev det politisk besluttet,
at alle erhvervsmæssige grunduddannelser så vidt muligt skulle gennemføres i Grønland. I løbet af
1980’erne foregik der en overførsel af uddannelsespladser inden for alle hovederhvervsområder.
Praktik og skoleuddannelse foregår nu i Grønland. Der er brancheskoler i Qaqortoq, Narsaq,
Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat og et antal regionale skoler på vestkysten. En del
uddannelser skal stadig tages uden for Grønland. Det gælder både for enkelte af de erhvervsfaglige
grunduddannelser og for nogle af de korte og længere videregående uddannelser. Eleven skal indgå
aftale med et lærested om læreplads for at påbegynde en erhvervsfaglig grunduddannelse.
Hovedparten af grunduddannelserne inden for erhvervsuddannelsessystemet fungerer som såkaldte
vekseluddannelser, hvor eleven veksler mellem praktik og teori på de centrale brancheskoler. På
handels- og kontorområdet foregår undervisningen i de to første uddannelsesår både på
handelsskolerne og på de regionale skoler. Endvidere er der sket en udvikling på kursusområdet,
hvor brancheskolerne i stigende omfang gennemfører efteruddannelseskurser, både som
enkeltstående kurser og som modulopbyggede kompetencegivende kurser som fx mine og
entreprenøruddannelsen samt Alloriarneq (HK-efteruddannelse). De erhvervsfaglige
grunduddannelser omfatter uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet, jern- og metalområdet,
handels- og kontorområdet, levnedsmiddelområdet, social- og sundhedsområdet, de grafiske
grunduddannelser, serviceområdet samt de el-tekniske grunduddannelser.
Jern- og Metalskolen, Nuuk
Her uddannes bl.a. til smed, maskinarbejder, skibsmontør, transportmiddelmekaniker,
terminalarbejder, elektriker, elektro-, elektronik-, automatik-, kontormaskine-, radio-, og
datamekanikere. Der efteruddannes og udbyders kurser til smede, automekanikere,
maskin-, skibs-, køl-, el- og automatikteknik.
Bygge- og Anlægsskolen, Sisimiut
herunder Grønlands Tekniske Gymnasium. Her uddannes bl.a. til tømrer/
snedker, Vvs-montør, bygningsmaler og i fag indenfor mine- og entreprenøruddannelsen.
FLUKmk4 2010-2011
Side 21
Claus fortæller om
Erhvervsuddannelser
og køn i Grønland
Der efteruddannes bl.a. inden for forskalling, tagdækning, teknisk isolering,
oliefyrsservice, skorstensfejning, glasfiberarbejde og vedligeholdelse
af småbåde mm.
Grønlands Handelsskole, Nuuk og Qaqortoq
Her kan tages uddannelser som bl.a. HK-assistenter, 1-årige HHX, akademiuddannelser,
International handel og markedsføring, Økonomi- og ressourcestyring,
IT-administrator, juridiske sagsbehandler, finansuddannelsen og vejlederuddannelsen.
Der udbydes efteruddannelse af HK’ere og udbydes kurser for akademimerkonomer
samt en lang række branchespecifikke kurser.
ATI-skolen, Maniitsoq
Uddanner procesteknikere til levnedsmiddelindustrien samt tilbyder 1årige enkeltfagskurser på gymnasialt fællesfagsniveau. Tilbyder efteruddannelses-kurser inden for
produktions-, laboratorie- og miljøområdet.
FLUKmk4 2010-2011
Side 22
Levnedsmiddelskolen INUILI, Narsaq
Her uddannes bl.a. til kok, tjener, receptionist, slagter, bager, køkkenassistent,
cafeteria- og kantineassistenter og hotel- og turismeassistenter.
Der udbydes generel efteruddannelse inden for levnedsmiddelområdet.
Den Maritime Skole, Paamiut
Her uddannes bl.a. til navigatør, fiskeskipper af første og tredje grad samt
kystskipper. Der udbydes en række efteruddannelseskurser for menige søfolk og
uddannede skippere samt undervisning og prøver for lystsejlere og
yachtskippere.
Shippinguddannelser i samarbejde med Royal Arctic Line A/S og
Århus Eksportakademi eller Vejle Handelsskole, Grønland og Danmark.
Her uddannes bl.a. til kontorassistenter, shippingmedarbejder, skibsofficer,
skibsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker og terminalmedarbejder.
Langt de fleste der starter på en kompetencegivende uddannelse starter på en erhvervsuddannelse:
Et udsnit af ungdommen i Qaqortoq før
erhvervsskolealderen
FLUKmk4 2010-2011
Side 23
Kønsfordelingen mellem dem der starter er meget lige fordelt mellem kvinder og mænd
Tabel 2:
Flere og flere grønlændere påbegynder et uddannelsesforløb:
Tabel 3:
Desværre er der også flere og flere der afbryder deres uddannelsesforløb. En særlig stor stigning har
der været for dem på erhvervsuddannelse i 2009
FLUKmk4 2010-2011
Side 24
Tabel 4
Mænd starter og afslutter der erhvervsuddannelse før kvinderne. Mænd starter som 22årige, mens
kvinder starter som 26-årige gennemsnitligt.
Tabel 5:
Det er ”Handel og kontor”, ”Jern og metal” og ”Social og sundhed” der tiltrækker flest elever.
FLUKmk4 2010-2011
Side 25
Tabel 6. Antal påbegyndte uddannelsesforløb 2005-2009 efter uddannelse og begyndelsesår
Det er ca. halvdelen af alle der afbryder deres uddannelse. Det er lige meget hvilken uddannelse de
er startet på, bortset fra Social- og sundhed, som har et noget lavere frafald:
Tabel 7: Afbrudte uddannelser fordelt efter uddannelser og afbrydelsesår
Historisk er der mange flere der har en handel og kontor eller social og sundheds uddannelse bag
sig.
Tabel 8. Antal personer med højest fuldførte uddannelse fordelt efter uddannelse og afslutningsår til og med 2009
Ses der på aktive studerende, kan man se, at der er tale om meget små populationer. Det er svært at
danne faglige miljøer med så få elever, især hvis der er fordelt på flere skoler i Grønland
FLUKmk4 2010-2011
Side 26
Tabel 9
Tabel 10 Flere kvinder end mænd tager de korte og længerevarende videregående uddannelser:
FLUKmk4 2010-2011
Side 27
(Kilder: Grønlands statistik, www.stat.gl)
5.3 De sociale forhold i Kalaallit Nunaat (Grønland)
Af Lajla Heldt
Indtil 1950 havde Grønland en sundhedstilstand som ulandene med høj børnedødelighed og udbredt
tuberkulose. I 1980 overtog det nyetablerede hjemmestyre som en af de første opgaver det sociale
område, og der er gradvist sket en forbedring samtidig med de ændrede sociale og økonomiske
forhold, som medførte bedre boligstandard og udbygning af sundhedsvæsenet. Kommunerne bruger
i dag ca. 45% af deres budget på de sociale ydelser.
I Grønland lever der ca. 56.000 personer. I 2004 var mænds levetid 66 år og kvindernes levetid 71
år og dødeligheden det første år tre gange større end i Danmark (ca. 15 pr. 1000 indbygger)
Børnehaver og vuggestuer:
Der er 8 landsdækkende døgninstitutioner for børn og 7 landsdækkende døgninstitutioner for
personer med vidtgående handicap som er ejet af Grønlands Selvstyre.
Børn fra 0-2 år indskrives på vuggestuer og børn fra 3-6 år indskrives på børnehave. Nogle
dagsinstitutioner er ikke opdelt efter alder, så små børn og de lidt større går på samme stuer. Det
koster noget at have sit barn i vuggestue/børnehave. På enkelte områder bliver prisen beregnet efter
familiens årsindtægt eller fastsættes af kommunalbestyrelsens årlige møde. Hvis du har to børn
FLUKmk4 2010-2011
Side 28
findes der en søskende rabat, som typisk er halv pris. Alternativ pasning af mindre børn er privat
dagpleje, hvilket koster ca. 100-150 kr. pr. dag pr. barn, eller 2.500 – 3.000 på måned.
Skolebørn:
Der findes skolepasningsordninger i Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. Formålet er, at skoleelever
kan opholde sig fra kl. 8 til kl. 16 i disse pasningsordninger. Elever, der har behov for at opholde sig
der i skoletiden, kan gøre det. De bliver passet og aktiveret af enten pædagoger, andre pædagogisk
uddannede eller medhjælpere. Pasningsstederne bliver også brugt i forbindelse med elevernes
"fritimer" fra skolen, hvis en lærer er syg eller af en anden grund ikke er til stede.
Man forsøger altid at skaffe vikarer, men i tilfælde af manglende vikarer bliver børnene passet i
pasningsordningen, indtil de skal undervises igen. Pasningsordningen er gratis.
Derfor er der ingen tilbud om bespisning på pasningsstederne.
Familien:
Familiesammenholdet er stærkt og giver et godt netværk. Generationer bor også ofte sammen, indtil
de store børn er blevet gift. En typisk familie har i dag 4 børn. Grønlænderne er utrolig gæstfrie
mennesker og udviser stor åbenhed overfor gæster. Lønniveauet
i Grønland er væsentlig lavere end i Danmark. En ufaglært medarbejder i fiskeindustrien får en
gennemsnits timeløn på 79,00 kr. dertil kommer der 3,00 kr. i akkord. Har man fast arbejde tjener
de ca. 15.500-16.000 kr. om måneden og de arbejder 8 timer pr. dag.
Der er stor forskel på årslønnen som i gennemsnit ligger fra ca. 220.000 kr. i byen Narsarsuaq til ca.
58.000 kr. i Ammasavik. I Qaqortoq tjener de i gennemsnit ca. 130.000 kr.
Det er derfor nødvendigt med to indtægter for at klare husleje og mad. I de små bygder er fangerne
meget afhængige af de 300,00 kr. som de for når de sælger sæl skinnet.
Der er stor prisforskel på dagligvarer. Men deres madvaner er også anderledes.
Her spiser de masser af protein, kød og fisk som er rimeligt billigt. Udover butikkerne kan man
handle på Brættet - det lokale marked. Priseksempel 1kg. hvalkød som du kan lave nogle pragtfulde
bøffer af koster kun 50 kr. Sæl koster ca. 30 kr. kiloet og fisk er billigere i forhold til danske priser.
Frisk frugt og grønt er rasende dyrt. 1 agurk koster ca. 25 kr. til gengæld kan du købe en kylling til
FLUKmk4 2010-2011
Side 29
35 kr. Frisk mælk koster 45,00 kr. pr. liter. Frisk yoghurt ca. 35,00 kr. pr. liter. Kartofler koster
typisk 20 kr. kiloet.
Lajla fortæller om de sociale forhold
Grønland har desuden ekstra afgifter på sukkervarer, cigaretter, øl og spiritus.
Vi så blandt andet at 24 flasker øl på tilbud koster 265,00 kr. (besparelse 125,00 kr.) 3 l. rødvin i
pap karton koster 439,00 kr. Grønland har ingen moms men skal jo så til gengæld betale fragt på
rigtig mange dagligvarer der importeres - derfor er det temmelig dyrt. Men når det er sagt omkring
priser på madvarer skal der vel også siges at der er en lang tradition for at hjælpe hinanden og også
selv bidrage væsentligt ved fiskeri og fangst. Det er ganske normalt at man lige tager ud og henter
fisk, edderfugle, sæl m.m. og normalt at man deler med familie, venner og naboer.
Boliger:
Man kan købe små ældre traditionelle grønlandske huse til under 100.000 kr. men der er også huse
til flere millioner kroner, alt efter deres beliggenhed os standard. Jorden ejes af staten, og den kan
man leje for mange år. Bor man i en lejebolig er huslejen høj. Skyldes selvfølgelig at de skal have
FLUKmk4 2010-2011
Side 30
stort set alt byggemateriale fragtet herop. Eksempelvis kan en lejebolig på 80 m2 sagtens koste
mellem 4.500 - 5.500 i husleje pr måned i Qaqortoq.
For vand og varme betaler de ca. 1.000 kr. pr. måned, og deres El udgifter koster 2,23kr. pr. kw/t
De har i flere byer lange, lange ventelister til bolig. I Nuuk eksempelvis op til 10 år.
Husene er ofte meget mindre på grund af både tradition fra bopladser hvor man boede tæt sammen
men også på grund af den høje kvadratmeterpris. Man ejer ikke grunden hvor huset er bygget på.
Mange af lejlighederne/husene har elvarme, og man kan godt vente med at betale for huslejen i op
til flere måneder. Der bliver ikke lukket for varmen.
I de små hytter som ligger ude i ødemarken er dørene aldrig låst. Kommer du forbi må du gerne gå
ind og varme dig op. Er der mad i køleskabet må du spise det. Går du igen skal hytten efterlades
ordentligt igen. Hytterne har kun et tørkloset og affaldet bliver smidt ofte bare smidt udenfor og
hundene spiser affaldet eller affaldet bliver brændt på ”Dumpen”
Køber man en bil, er afgiften den samme som i DK men dertil kommer der ca. 25% i fragt. Til
gengæld er afstandene små og kun få har private biler. I Qaqortoq er der eksempelvis kun ca. 14 km
vej - i Narsaq er mindst halvdelen af vejen en grusvej, så behovet for at eje en bil er derfor minimal.
Det er billigt at køre med bybussen. Det koster ca. 13,00 kr. pr time, men grønlænderne er faktisk
også det folkefærd som kører mest i taxa til indkøb etc.
Hvis du skal rundt eller besøge nabobyen er båd langt mere nødvendigt og rigtig mange har derfor
båd eller jolle. Prisen på 1 l. diesel er lige steget 1,00 kr. så den koster nu 4,27 kr.
Personer med dansk kørekort kan på Politistationen i Nuuk få et grønlandsk kørekort. Det kræver
grønlandsk kørekort at køre bil. Det danske kørekort kan af turister benyttes i max. 2 måneder.
FLUKmk4 2010-2011
Side 31
Ældreområdet f. eks i Sisimiut kommune:
Indtægtsgradueret folkepension gives fra det fyldte 63 år. Siden midten at 1990érne har landsstyret
søgt at fremme pensionsopsparingen bl.a. gennem overenskomstbaserede aftaler. I de større byer
findes der alderdomshjem. I Sisimiut kommune er der plads til 32 beboere. På dette alderdomshjem
kan alle borgere og hjemmeboende pensionister spise. Hjemmet prøver at aktivere de ældre til at
hjælpe med i de daglige gøremål f.eks. ved lettere rengøring på egne værelser, hjælpe til i
spisestuen og være med til at servere maden ved bordene. Kommunen har også 2 bosteder for senile
eller demente personer med plads til 7 beboere. 12 aldersrenteboliger og 17 handicapvenlige
boliger.
Kommunen arbejder lige nu på at få etableret en dagcenterfunktion på alderdomshjemmet, da der er
mange ældre med et stort plejebehov som stadig bor i eget hjem og ikke ønsker at flytte på
plejehjem. Disse personer skal have mulighed for at 1-5 gange ugentligt at komme på
alderdomshjemmet hvor der kunne iværksættes vedligeholdelses og genoptræning samt flere
forskellige aktiviteter som den enkelte ældre interesserer sig for.
Kommunen yder et bidrag til buskørsel samt tilskud til taxakørsel til pensionisterne.
De ældre har på nuværende tidspunkt mulighed for at komme i Medborgerhuset 2 gange om ugen
men har et ønske om at få deres eget ældrecenter. Sisimiut har et af landets største rådighedsbeløb
til ældre. Et ægtepar skal have mindst 5.000 kr. til rådighed når udgifterne er betalt. En enlig 3.000
kr.
Hjemmehjælp:
Borgere har mulighed for at opnå hjemmehjælp, både på baggrund af sociale årsager og på
baggrund af helbredsmæssige årsager. Hjemmehjælpen servicerer hjemmeboende pensionister og
giver midlertidig hjælp efter behov til personlig pleje, rengøring, vask og indkøb. Ansøgning om
hjemmehjælp kan i praksis ske ved, at ansatte i sundhedssektoren, for eksempel, ansatte på et
sygehus, der på vegne af borgeren ansøger om hjemmehjælp. Ansatte i kommunens
socialforvaltning kan endvidere af egen drift indstille borgere til hjemmehjælp. Hjemmehjælp kan
også søges af borgeren selv eller dennes familie, hvis borgeren eller familien skønner at der er
behov for bistand til praktisk eller personlig pleje. Borgere der er omfattet af forordningen om hjælp
til personer med vidtgående handicap kan tilbydes varig hjemmehjælp, i det omfang de ikke er i
stand til at udføre opgaverne selv
Institutioner:
Folk, der ikke kan klare sig i eget hjem, kan søge om flytning til kommunal institution. Folk med
behov for pleje og omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på kommunal ældreinstitution, kan
søge om flytning til en institution under sundhedsvæsenet.
Sygehuse:
FLUKmk4 2010-2011
Side 32
På Grønland er der 17 sundhedsdistrikter som alle har et sundhedscenter med senge, operationsstue
og mulighed for diagnostik samt ambulatorium. I de største bygder findes sundhedsstationerne med
sygeplejerske bemandning. I de små med sundhedsmedhjælpere. Sygehusene er åbent 24 timer i
døgnet
På kystsygehusene er sengeplads til 8-10 personer. Sygehusene foretager mindre operationer og
almen medicinsk behandling.
Dronning Ingrid Hospital i Nuuk er det største på Grønland og har siden 1992 fungeret som
landssygehus under hjemmestyret. I dag har de 156 sengepladser.
Det blev under navnet Dronning Ingrids Sanatorium taget i brug i 1954 som tuberkulosesanatorium,
deraf det folkelige navn "Sana". Da tuberkulosen gik tilbage, ændredes funktionen, og i 1956
ansattes den første speciallæge i kirurgi. Herefter blev sygehuset udbygget med stadig flere
specialer. I 1976 kunne man tage en nybygget psykiatrisk afdeling i brug, og de oprindelige
træbygninger er i 1980 erstattet af moderne sygehusbygninger.
Patienter som ikke kan behandles på et sygehus i Grønland bliver fløjet til København. På grund af
personalemangel er der for tiden 900 patienter som venter på at blive behandlet på hospitalet, og
umiddelbart ser det ikke ud til at de snart kommer til. Ventetiden på et nyt knæ er op mod fire år.
Det optimale ville være en ventetid på sådan en operation på en måned.
Der skal søges om flere penge her og nu, så der kan blive ansat flere sygeplejersker. På trods af
jobopslag efter sygeplejersker i Grønland og Danmark, er der stadig alt for mange tomme
sygeplejerske-stillinger. Naja Petersen mener, at hjemmestyret er nødt til at give sygeplejerskerne
mere i løn, hvis problemerne skal løses på længere sigt. Lægehjælp og medicin er gratis, og fås ved
personlig henvendelse til Lægeklinikken
FLUKmk4 2010-2011
Side 33
Tandsundheden i Grønland er ringe. Hvis den skal blive bedre, er det en ubetinget nødvendighed, at
befolkningen ikke blot bliver bevidst om nødvendigheden af at passe på sine tænder, men at den
også gør noget ved det.
Vi siger, at egenomsorg på tandområdet - det vil sige det, at vi selv i det daglige gør en indsats - er
det helt afgørende. Tandplejen vil derfor - i det omfang der overhovedet er kræfter til det - satse på
forebyggelse. Et vigtigt led i denne indsats er nyskabelsen Den Nationale Tandbørstedag, som for
første gang i Grønland - og i øvrigt i verden - blev afholdt den 18. april 2007.
Tandlægehjælp er gratis, og fås ved personlig henvendelse til Tandklinikken. Der tilbydes også
skoletandpleje. Der er stor mangel på fastansatte tandlæger overalt i landet. Kun 6 byer har
fastansatte tandlæger. I resten af byerne må folk nøjes med tandlægevikarer og lokale tandplejere. I
Paamiut og Narsaq må folk med tandpine for egen regning tage til nabobyer med tandlæge, hvis de
vil behandles. Og i Qaqortoq har der ikke været en fast tandlæge siden 2006. Her må den lokale
tandplejer henvise til sygehuset, hvis folk har betændelse, og må ofte foretage tandudtrækninger
med dispensation fra den ledende tandlæge i Nuuk.
Annonce: Kunne du tænke dig at være tandlæge på Grønland - Så har vi alletiders job til
dig
Løn- og ansættelsesvilkår:
Der tilbydes: ved fastansættelse
fri tiltrædelsesrejse og flytning fra bopælen i Danmark eller Grønland også for evt. familie
herunder børn under 18 år



feriefrirejse for dig og din familie hvert andet år
flyttefrirejse retur til bopælen i Danmark eller i Grønland efter 3 års ansættelse
efter hver 12 måneders samlet ansættelse er der optjent 20.000 kr. og op til 14
dages tjenestefrihed med løn til brug for efteruddannelse og beløbet kan anvendes
til dækning af rejse-, kursus- og opholdsudgifter.
Bolig: Der stilles bolig til rådighed (evt. møbleret), hvis størrelse afhænger af
familiestørrelsen. For boligen betales depositum samt husleje efter til enhver tid gældende
regler.
ved vikaransættelse:


fri tiltrædelsesrejse og hjemrejse
der stilles en møbleret bolig til rådighed. For boligen betales husleje efter til enhver
tid gældende regler.
Ansættelsen sker efter overenskomst af 14. september 2006 mellem Grønlands Landsstyre
og Dansk Tandlægeforening.
Chefdistriktstandlæge i Qaqortoq, Narsaq, Paamiut
Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit,
Ilulissat, Qeqertarsuaq og Qaanaaq
FLUKmk4 2010-2011
42.821.07 kr.
Side 34
Chefdistriktstandlæge i Nanortalik, Kangaatsiaq,
Uummannaq, Upernavik og Tasiilaq
distriktstandlæge med jus pract., 1. og 2. år
distriktstandlæge med jus pract., 3. og
efterfølgende år
distriktstandlæge uden jus pract.
43.832,96 kr.
36.765,84 kr.
37.808,53 kr.
28.109,15 kr.
Offentlig hjælp
På Grønland findes der flere forskellige muligheder for at søge om offentlig hjælp.
En person kan modtage mere end en ydelse.
Trangsvurderet hjælp:
Er en ydelse som i 2004 indgik i sociallovgivningen på Grønland.
Trangsvurderet hjælp tildeles når alle andre muligheder for forsørgelse er udtømt.
Trangsvurderet hjælp svarer næsten til bistandshjælpen i Danmark.
De familier der modtager trangsvurderet hjælp skal vælge hvad der er vigtigst: Tøj, mad eller olie.
Olien er til opvarmning af deres bolig.
Dette er et valg der skal tages hver måned.
Udvidet behovsvurderet hjælp.
Hjælpen fastsættes efter skøn over behovet. Hjælpen er mere rummelig en trangsvurderet hjælp.
Hjælpen har til formål at skabe mulighed for at den pågældende kan klare sig selv og sine
forpligtelser f.eks. i forbindelse med familieforøgelse, dødsfald eller andre sociale begivenheder
som supplement til taksmæssig hjælp eller under barsel.
Engangshjælp:
Betingelserne for at få hjælp fra det offentlige skal være opfyldt.
o At der ikke kan anvises relevant arbejde
o At de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede
o At hjælpen helt eller delvis kan afhælpe økonomisk trang eller alvorlige
tilpasningsproblemer og
o At den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension
Taktmæssig hjælp/arbejdsmarkedsydelse ved arbejdsløshed samt sygdom og ulykke:
Retten til taktmæssig hjælp opnås ved 13 ugers sammenhængende beskæftigelse som lønmodtager i
mindst 182 timer. Begge betingelser skal være opfyldt. I dag er satsen 80,00 kr. pr. dag
Dagpenge ved barsel:
Retten til dagpenge er betinget af, at der er tale om indtægtstab under barselsorloven. Retten gælder
for lønmodtagere, selvstændige og deres medhjælpende partnere, herunder fiskere, fangere og
fåreholdere samt nyuddannede og uddannelsessøgende under visse uddannelse. Dagpengesatsener
bruttolønnen pr. Time for en ikke faglært arbejder der har højst 40 timers arbejdsuge.
Fra 1. juli 2006 gælder følgende:
Den gravide har ret til to ugers orlov før forventet fødsel
Moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter
fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn;
Faderen har ret til 3 ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel
Forældrene (forældreorloven) det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt
barselsorlov ret til 17 ugers orlov ved fødsel af det første barn og ret til 21 uger ved fødsel af to
eller flere samtidigt fødte børn.
FLUKmk4 2010-2011
Side 35
Førtidspension:
Tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske/psykiske og eller sociale årsager.
Inden førtidspension kan tilkendes, skal der være forsøgt tilpasning eller gentilpasning til
arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer mellem 1- og 63 år. Førtidspensionens
størrelse afhænger af eventuel anden indkomst.
FLUKmk4 2010-2011
Side 36
Alderspension:
Personer der er fyldt 64 år tilkendes alderspension. Alderspensionen udgør op til 110.000 kr. årligt
for et par, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager nogen form for
pension. For par hvor begge modtager førtidspension udgør det samlede beløb op til 140.000 kr.
årligt. Det er selvstyret som fastsætter regler om indkomstregulering af alderspensionsbeløbet
Pressemeddelelse
Socialstatistik
30. december 2009
Modtagere af sociale ydelser i 2008
Generelt modtog færre personer offentlig hjælp i 2008. Ydelserne trangsvurderet
hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp, engangshjælp, takstmæssig hjælp samt førtidspension
er faldet med i alt 5,7 pct. i antallet af modtagere, mens det er 2,9 pct. for det udbetalte beløb,
Antallet af modtagere af alderspension steg med 2,2 pct., mens det udbetalte beløb steg med
13,8 pct.
Antallet af modtagere af trangsvurderet hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp, engangshjælp,
takstmæssig hjælp samt førtidspension er faldet og dette kan skyldes, at flere personer er i
aktivering, i form af arbejde. Dette kan også skyldes, at personerne er overflyttet til en anden
ydelse, eks. dagpenge ved barsel eller alderspension.
I forhold til 2007 steg antallet af modtagere af dagpenge ved barsel i 2008 med 193 personer.
For modtagere af alderspension var der tale om en stigning af det udbetalte beløb på
13,8 pct. mens stigningen for antallet af modtagere er på 2,2 pct. Dette skyldes, at man pr. 1.
juli 2007 har forhøjet beløbet for alderspension.
Kilder:
www.grønland.dk
www.duda.dk
www.si-folkesundhed.dk
www.nanoq.gl
www.stat.gl.
www.dih.gl
Carl Mahler
Grethe Nielsen
FLUKmk4 2010-2011
Side 37
5.4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold
Af Grethe Nielsen, erhvervs- og arbejdsmarkedschef i Kujalleq Kommune
Kommune Kujallq
Fakta om Kuljalleq-kommune:
o Areal: ca. 53.000 km2
o Indbyggertal: knap 8.000
o 3 byer – 11 bygder
o Fåreholdssteder
Kommunen blev dannet 1. januar 2009 af – som den mindste af Grønlands kommuner:
o Nanortalik Kommune med 5 bygder og 1.450 indbyggere (2007)
o Narsaq Kommune med 3 bygder og 1.691 indbyggere
o Qaqortoq Kommune med 3 bygder med 3.238 indbyggere
Skattepligtige indkomster 2007:
o Gennemsnitligt i kommunen:
112.768
o Qaqortoq:
129.720
o Narsaq:
104.502
o Nanortalik:
100.085
o Narsasuaq:
221.240
o Ammasavik:
58.452
Uddannelsesniveau 2007:
o Ingen uddannelse:
70,1%
o Faglig grunduddannelse:
21,7%
o Kort videregående:
6,8%
o Videregående – længere
1,3%
FLUKmk4 2010-2011
Side 38
Qaqortoq – vækst- og uddannelsesby:
o Gymnasium
o Handelsskole
o Højskole
o Et rigt kulturliv
o Krydstogtsturisme
Narsaq:
o Fiskeri
o Fødevareproduktion
o INULI – Grønlands Levnedsmiddelskole
o Fåreholdere og landbug
o Turisme
o Kvanefjeldet
Nanortalik:
o Guldmine og nye guldfund
o Fiskeri og fangst
o Turisme
Erhverv i kommunen:
o Traditionelle erhverv som fangst og fiskeri
o Offentlig service
o Råstofområdet
o Turisme
o Fødevareproduktion
Udfordringer:
o Høj arbejdsløshed
o Sæsonledighed
o Manglende match mellem kvalifikationskrav på ledige jobs og de lediges kompetencer
Ledighed – hvorfor?
o Mangler helårsarbejdspladser
o Højsæson samme steder og på samme tidspunkt
o Fiskeriet gået til bage
o Kan godt skabe arbejdspladser – men vi taber flere i øjeblikket end vi skaber
o Udefrakommende forhold
o Finanskrise
o EU’s sæl-importstop
o Trafikale forhold
o Manglende kvoter i fiskeriet
o Få midler til anlægsinvesteringer
Politisk prioriterede indsatsområder:
o Fortsat udvikling i de traditionelle erhverv
o Vækstområder:
o Råstofområdet
o Turismen
o Fødevareområdet
o Tiltrække nye erhverv
o Tiltrække nye statslige institutioner
o Initiativ til nye anlægsopgaver
o Beskæftigelsesfremme:
FLUKmk4 2010-2011
Side 39
o Efteruddannelse
o Voksenlærlinge
o Ungeindsats
o Realkompetenceprojekt
o Revalidering
o Aktivering
o Rekruttere højtuddannede
Opgaver i erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen:
o Jobformidling
o Rekruttere og tage vare på udefrakommende arbejdskraft
o Handlingsplaner og opkvalificering for ledige
o Piareersarfiit (kommunale vejlednings- og introduktionskursuscentre)
o Arbejdsmarkedsydelse
o Sygedagpenge
o Barselsdagpenge
o Erhvervsfremme
o Erhvervsprioriterede indsatsområder
o Iværksætteri
o Licenser
o Turisme
o Bygde- og indhandlingssteder
o Ligestilling:
o Ligestillingsdag
o Kun lidt fokus på køn
o Traditionelt kønsrollemønster
o Men pigerne er på vej frem
o Naalakkersuisut, 4 og 5 (Grønlands regering)
o Inatsisartut 6 af 31 (Grønlands lovgivende forsamling)
o Kommunalbestyrelse 4 af 11
FLUKmk4 2010-2011
Side 40
6. Uddannelsesrejse til Kina aug-sep 2011
Fra FLUKmk4’s interne rapport om uddannelsesrejsen til Kina, august-september 2011, bringer vi 7
afsnit.
6.1 Den kinesiske mur
Af Lajla Heldt
En legende fortæller: ”Der fløj engang en Drage henover Nordkina. Den var så træt, at den lagde sig
til at sove på bjergryggen, og der ligger den endnu”
Muren blev oprindeligt anlagt med stor følsomhed over for det omgivende terræn. Den følger
bjergkammens konturer og er anlagt efter feng shui princippet for at forstærke bjergenes effekt og
give Kina held. Drager, der er symbol på bjerge, siges at beskytte de kinesiske byer. Specielt
bjergene i nord fungerer som ly mod onde ånder, og de beskytter rent praktisk mod de kolde vinde.
Men det paradoksale er, at general Meng Tian, som overvågede byggeriet af den allerførste udgave
af muren under Qin-dynastiet, efter sigende begik selvmord efter kejserens død, fordi han mente, at
han havde forrådt landet ved at lade muren skære landets nerver over og dermed forstyrre Yin og
Yang balancen.
Det vides ikke helt med sikkerhed hvor mange der har været med til at bygge muren, men det har
nok været over flere millioner mænd (og kvinder?), som igennem årene er blevet tvunget til at
arbejde på muren. Det var ikke blot kriminelle og slaver, men også hæderlige borgere, som måtte
forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. Mange af dem
vendte aldrig hjem igen.
Her går Lajla på muren sammen med Carsten og Ronny. Foto: LH
FLUKmk4 2010-2011
Side 41
Bill og Lajla foran sten med inskription af et Mao-citat, der siger noget i retning af, at man først har
levet, når man har gået på muren. Foto : PBJ
Det siges at muren er Verdens længste Kirkegård, og over 400.000 mænd er døde under det hårde
slid. Kvinderne skulle også hjælpe til, enten som lastdyr eller ved at væve lærred til teltene, som
arbejderne boede i. Ifølge de overlevendes mundtlige sagn skulle ikke kun de døde, men også syge
og sårede være blevet brugt som byggemateriale.
Næppe noget bygningsværk har imponeret Verdens befolkning som den mur Kina igennem
århundreder byggede for at holde de mongolske fjender på afstand. På engelsk kaldes den The Great
Wall - Den Store Mur - og det er bestemt ingen overdrivelse. Eksperter diskuterer stadig, hvor lang
muren præcis er - eller har været. Et kvalificeret bud er 6.700 kilometer, svarende til, at muren ville
kunne gå fra Danmark og et stykke ned i Afrika. Men jeg har også læst at den skulle være 8.851
km. lang.
Muren består af flere mure, og byggeriet er allerede begyndt i det 7. århundrede, længe før vor
tidsregning. Det var fundamentet for den kinesiske mur i dag, der siden er forstærket og forlænget i
flere omgange. Sidste gang under Ming-dynastiet, der varede fra 1368-1644
Muren skulle beskytte Kina imod plyndringer fra mongolske og tyrkiske stammer. Kinas grænser
har igennem tiderne ofte flyttet sig, og behovet for at bygge mure flyttede i takt hermed. Den
kinesiske mur er således i virkeligheden flere, usammenhængende mursektioner, som blev bygget,
hvor der var behov for dem.
Muren hviler på et fundament af stenplader og har en solidt stampet kerne bestående af kalksten,
sand og knuste sten. Herpå er den beklædt med ensartede sten. Muren er cirka 8 m. høj og 6 m. bred
på flade og almindelig bakkede områder. På stejle stykker er muren 8-10 m høj og 2-4 m bred. På
visse strækninger helt ned til 42 cm i bredden. På toppen er der brystværn forsynet med skydeskår.
Der er indbygget huller til dræning af vand. Visse steder er der opført kampmure på tværs i en
tredjedel af murens bredde.
FLUKmk4 2010-2011
Side 42
Det udseende, den har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644. I den vestlige ende af
dette gigantiske bygningsværk er indgraveret en beskrivelse af muren som ”Den mest krigeriske
spærring under himmelen”, og på den østlige ende af muren står der ”Himmelen har skabt havene
og bjergene”
Flere dele er dog forsvundet igen, og en stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse,
skoler og nye byggerier. Særlige dele af muren er dog i dag fredet.
Fra hvert tårn kunne der sendes signal til næste tårn, med ild, røg og lydsignaler. Der var opfundet
et helt system for, hvad røgsignalerne betød.
Der var langs muren udstationeret små vagthære. Ved udgravninger har man fundet rester af bunker
strå og tørv. De blevet brugt til at signalere med, hvis der var fare på vej.
Røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bringe nyheder om fjende-tropper til Beijing. Røgtårnene
kaldes også for ulve-gødnings røgtårne, da ulvegødning var en del af det materiale, der blev brændt
af, når vagtposten skulle give besked til de omkringliggende tårne, om at der var fjender i sigte.
Røgtårnene er placeret med en indbyrdes afstand på 2,5 - 5 km typisk på en forhøjning uden for
muren. Om dagen blev der signaleret med røg og om aftenen med ild. En røgsøjle betød 100
fjender, to røgsøjler betød 500 fjender, tre røgsøjler betød 3.000 fjender og fem røgsøjler betød
mere end 5.000 fjender i sigte.
Mindst 25.000 tårne og 15.000 militære forposter forsvarede Kina mod nord. Antallet af soldater,
som holdt vagt på muren var enormt. Flere hundredtusinder.
Hvert tårn skulle have været bemandet med 60 mand. På forposterne var der endnu flere mænd. Her
var der også proviant, brændsel osv. Dertil kommer vagter til hest langs muren.
Masser af myter omgærder Den Kinesiske Mur. En af dem er, at det er det eneste menneskeskabte
bygningsværk, som med det blotte øje kan ses fra rummet uden brug at teleskoper og andre
hjælpemidler. Men der er taget en serie billeder af den kinesiske mur fra 600 km højde, som
demonstrerer, at den kinesiske mur IKKE kan ses fra rummet uden optiske hjælpemidler! Det har
bl.a. ført til kinesiske forslag, om at den skal oplyses om natten, så den kan ses fra rummet
En anden myte er, at der under hvert eneste af murens tårne er begravet mindst én kinesisk
byggearbejder. Det sidste er nok stort set rigtigt, da tusindvis gennem årene er døde under arbejdet.
Alt efter lyst kan man gå virkelig langt på Den Store Mur. Men det kræver god kondition. Der er
mange trapper og op- og nedgange.
Peter hviler sig. Foto: PBJ
FLUKmk4 2010-2011
Side 43
Kinesiske rejsende følger stadig forfædrenes skik, når de passerer muren. De kaster en sten op mod
muren, og hvis den slynges tilbage, går rejsen godt – hvis den falder dødt ned, går rejsen dårligt.
Den kinesiske mur har overlevet blandt andet den mongolske invasion, men dens nuværende status
som en af Kinas væsentligste turistattraktion, tærer alvorligt på den. Erosion, sandstorme,
manglende vedligeholdelse samt ikke mindst menneskelig aktivitet, gør den kinesiske mur til en
truet arkitektonisk seværdighed.
Det er da heller ikke småting, det stolte store gamle bygningsværk har skulle finde sig i efter den
mistede sin strategiske betydning som forsvarsværk samt transport og informationsvej.
Foruden de daglige strømninger af turister i stor stil er det populært at blive gift på den kinesiske
mur, der arrangeres årligt maratonløb, firmaer benytter muren til at promovere sig selv og afholde
receptioner, og talrig anden kommercielt brug slider på det fantastiske bygningsværk.
Men nu har den kinesiske mur dog stået i over 2000 år, så mon ikke den ved lidt hensynstagen får
lov til lidt endnu at være et prægtigt minde om menneskets formåen.
(Kilder: www.faktalink.dk og www.kinamuren.dk?
Jesper og Claus havde løbetøjet
med og løb helt til tops. Her er
Ronny på vej ned. Foto: AML
FLUKmk4 2010-2011
Side 44
6.2 Ligestilling mellem kvinder og mænd i Kina
Af Leila Damkjær Pedersen
Traditionelt er kvinder ikke blevet regnet for noget, det er mandens navn der bæres videre, piger
bliver givet bort til mandens familie.
Kinas kvinder har altid været under pres - fra mænd, fra familien og fra arbejdet, dette er ikke blevet
mindre i nutidens Kina, deres eget behov for at bestemme over deres eget liv, få en uddannelse,
skabe sig en karriere og gifte sig af kærlighed, dette pres medføre at der årligt er 150.000 kvinder
der begår selvmord i Kina.
Traditionelt er en mand mere værd end en kvinde i Kina. Sådan er det til dels stadig, men i løbet af
de seneste hundrede års tid har Kinas døtre rørt på sig, og det har bragt en del forandringer med sig.
”Alle, der kender til kinesisk historie ved, at vi i mange tusinde år havde et feudalt
samfundssystem,” udtaler Ms Mu vicegeneraldirektør i All China Women’s Federations
kontaktorgan
Allerede først i det 20. århundrede skete der nemlig noget, først med Xinghai-oprøret i 1911 og med
4.-majbevægelsen i 1919. Tiden var præget af tanker om demokrati og videnskab og håbet om en
lysere fremtid for Kinas kvinder levede i bedste velgående.
Det var dog, ifølge Mu, ikke før grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949, at kvindernes
status for alvor forandredes. Den første lovgivning, det nye styre vedtog, var nye ægteskabsregler.
Den nye lov gjorde blandt andet tvangsgiftermål og flerkoneri ulovligt. Det betød, at kvinder og
mænd fik lige rettigheder – i hvert fald i ægteskabet. I Folkerepublikkens første grundlov fra 1954
blev det så nedfældet sort på hvidt, at kvinder og mænd er lige.
De seneste tredive år, hvor Kina har åbnet sig op overfor omverdenen og i vid udstrækning indført
markedsøkonomi, har rykket kvindesagen endnu et nyk fremad, mener Mu. I denne periode er
reglerne nemlig blevet justeret og kvinder har fået meget mere at skulle have sagt i samfundet. Der
er dog stadig mange ting at kæmpe for, lyder det fra kvindernes organisation.
Udgangspunktet er at man har lige løn for samme arbejde, om man er mand eller kvinde, men
kvinder kan have svært ved at konkurrer med mændene, da kvinder mange gange får en dårligere
uddannelse.
Der er mange kvinder der forsvinder til andre områder hvert år, da de bliver kidnappet.
Der er mange kvinder der begår selvmord, da deres muligheder er små og måske er de blevet
ulykkelig gift med en mand ude på landet. Der er mangel på kvinder i Kina for hver 100 kvinder er
der 120 mænd.
Kinesiske kvinder har meget større ambitioner end danske kvinder. 52% af de kinesiske mænd har
lederambitioner, mod 49% af de kinesiske kvinder. I Danmark er forholdet 25% for mænd og kun
12% for kvinder! De 10 rigeste kvinder i verden gennem egen opstartet virksomhed kommer alle fra
Kina.
Et forbund for det halve folk
Forbundet for Kinas kvinder blev grundlagt et halvt år før udråbelsen af Folkerepublikken. I løbet af
de godt 60 år, der er gået siden da, er det lykkedes foreningen at bygge et stort netværk op.
Kvindeorganisationen har nu folk på regeringskontorerne, i kommunerne og landsbyrådene.
3 områder hvor Kvindeforbundet virkelig sætter stærkt ind.
For det første så arbejder organisationen på at påvirke beslutningstagerne til altid at tage
kvindeperspektivet med i lovgivningen.
Et andet indsatsområde er oplysning og uddannelse af kvinder. Det gælder for eksempel
landsbykvinder, der får styr på den seneste landbrugsteknologi eller får undervisning i, hvordan
man kan afsætte sine varer til den bedste pris.
FLUKmk4 2010-2011
Side 45
For det tredje arbejder kvindeforeningen på grundlæggende at forbedre kvindernes sociale status og
formåen. Det sker blandt andet ved at sørge for rent vand og sundhedstjenester i nogle af landets
fattigste områder. Det har fået spædbørnsdødeligheden til at falde mærkbart.
Før i tiden arbejdede de meget med pigers skolegang. I dag er der dog obligatorisk folkeskole for
både drenge og piger, så fokus har flyttet sig til at hjælpe piger med at komme videre i
uddannelsessystemet og meget gerne på universitetet.
Der er i Kina 9 års obligatorisk undervisning, men pigerne fra landet sendes mange gange ikke i
skole, da de er fattige og selv skal betale transport, bøger, uniformer osv. så det er drengene man
satser på, da pigerne alligevel bliver bortgift til en anden familie.
Nu hvor kvinderne også får uddannelse har de også mulighed for at flytte hjemmefra, førhen blev
de boende hjemme til de blev gift.
Et barnspolitik på godt og ondt
Etbarnspolitikken har reduceret kvindernes byrde og givet dem bedre muligheder for at tage del i
samfundet. Udviklingen i Kina er meget ujævn og derfor er der mange der stadig foretrækker
drenge og diskriminerer piger. Familier vil helst have drenge som senere kan hjælpe med
markarbejdet
Dette er en tavle, der viser hvilke landsbybeboere, der har skrevet under på, at de vil overholde
étbarnspolitikken. Fra den landsby, vi besøgte. Foto: PBJ
Flere kvinder til tops
Kvindernes position er blevet forbedret i Kina. Men der er et stort pres om at unge piger skal se
godt ud. Selv om Kina har en étbarnspolitik er der mange af landets borgere der får flere børn. For
FLUKmk4 2010-2011
Side 46
eksempel etniske mindretal er fritaget for den strenge politik, og andre kan betale sig fra det, hvis de
får mere end et barn.
Historier som denne viser tydeligt, at der stadig er et langt stykke vej til ligestilling mellem kønnene
i Kina. Derfor er der også stadig masser af arbejde for Mu Hong og All China Women's Federation.
Ved at give mikrolån til kvinder og opmuntre dem til at deltage i samfundet, forsøger foreningen at
aktivere dem på græsrodsniveau.
Yngre veluddannede kvinder i storbyerne har på grund af de ændringer og muligheder for
økonomisk selvstændighed, som de sidste to årtiers reformer har skabt, med stormskridt er på vej
mod en livssituation, der ligner deres vestlige medsøstres.
For kvinderne i landdistrikterne er der derimod intet lys at spore i horisonten. MEN: Manden har
stadig det sidste ord, som er lov.
6.3 Practical Skills Training Center for Rural Women
Af Anette Wolthers
Centret startede I 1998, som en non-profit skole, som modtager støtte fra kinesiske og udenlandske
velgørenhedsinstitutioner, offentlige kasse, virksomheder og donationer fra lokale og udenlandske
personer. Her kan unge kvinder i alderen 16-20 år fra fattige familier modtage gratis undervisning,
træning og ophold i en periode på to-tre måneder, hvor de får introduktioner til forskellige fag som
syerske, tjener, frisør og skønhedsbehandling. Vi oplevede ved at følge undervisningen i nogle
klasse, hvordan de lærer at bruge computer og få træning i pædagogisk arbejde med henblik på at
kunne arbejde med børn i børnehaver. Undervisning i at arbejde med børn omfatter f.eks. tegning,
sang og musik
Undervisning i sang og keyboardspil. Foto: AML. Forstander ms Luo Zhaohong. Foto: PBJ
FLUKmk4 2010-2011
Side 47
Deres undervisning i computere bestod i at betjene særlige computere til referatskrivning à la dem
vi ser fra amerikanske retssale i TV-serier. De sidder med tastaturet i skødet og skriver blindskrift
efter et forlæg, hvor de kun skal kigge på skærmen. Fotos: CA
FLUKmk4 2010-2011
Side 48
Fotos: AML
Der var også en gruppe modne kvinder på centret, som modtog træning i at passe syge og ældre
samt gravide og nybagte mødre og deres børn. De øvede sig på hinanden og brugte plasticdrengedukker som erstatningsbabyer i træningen. Barselskvinden i Kina ser ud til at få god hjælp
efter denne træning at dømme. Barselsorloven for kvinder er 4 måneder.
FLUKmk4 2010-2011
Side 49
Foto; AML
De laver også kurser for iværksætterkvinder og kvinder, der ønsker at gå ind i politik. De kan
undervise og træne 1.300 kvinder om året og har indtil nu haft 10.000 igennem på centret.
Kvinderne kommer fra 22 etniske grupper og fra 26 provinser og regioner. Centret har fået mange
priser og påskønnelser for sit arbejde. Det forsøger også at hjælpe andre projekter og institutioner,
når de kan.
Leila og Ms Wu, der er forkvinde for centrets bestyrelse står med vores kuvert med indsamlede
penge. Foto: PBJ
FLUKmk4 2010-2011
Side 50
6.4. Dansk Industri i Kina og samhandel Danmark-Kina
Af Claus Eskesen
Figur 1: Dansk import og eksport fra og til Kina
Aksetitel
Kina Import/eksport
Import
Eksport
Danmarks samhandel med Kina er vokset kraftigt de sidste 23 år. I 1988 importerede vi varer fra
Kina til en værdi af godt 2 mia. kr.. I dag importerer vi varer for 36 mia. kr.. Tilsvarende
eksporterede vi dengang for under 1 mia. kr. hvor det i dag er steget til over 12 mia. kr..
Mange mener at Danmarks eksport til Kina vil være stærkt voksende i de kommende år i takt med
at Kina bliver stadig rigere og vil efterspørge flere vestlige, herunder, danske produkter og ydelser.
Det kan lyde af meget at vi importerer varer for 36 mia. kr. fra Kina, men vi importerer stadig mest
fra europæiske lande. Tyskland er det land vi importerer mest fra.
Figur 2: Dansk import og eksport fra og til Tyskland
Aksetitel
Tyskland Import/eksport
Import
Eksport
I 2010 importerede vi varer for ca. 98 mia. kr. fra Tyskland, altså næsten tre gange så meget som
vores import fra Kina. Til sammenligning eksporterede vi varer for godt 81 mia. kr. til Tyskland
samme år.
FLUKmk4 2010-2011
Side 51
Når der er så meget fokus på Kina, er der fordi mange danske virksomheder oplever enorm
salgsvækst i Kina. Vi taler om procentpoints på mellem 10% og 40%. Et eksempel er Danfoss, som
vi skal besøge, og de har haft salgsvækst på 40 procentpoints det første halvår af 2010.
Men det er ikke kun godt nyt for Danmark. For en meget stor del af det salg, de danske
virksomheder oplever, er salg fra egne kinesiske fabrikker. Der et altså ikke involveret danske
arbejdsplader i salgstallene, i hvert fald kun for en lille del.
Her nogle eksempler på dansk virksomheder i Kina:
Figur 3: Eksempler på danske virksomheder i Kina
Virksomhed
Antal ansatte
AP Møller
9.000
Bestseller
30.000
Carlsberg
8.000
Coloplast
Danfoss
Vestas Wind Systems
800
3.000
3.000
Hovedsæde i Beijing og 250
byer. Mærker som ONLY,
Jack&Jones, Vero Moda og
Selected
19 bryggerier, 32
salgskontorer. Kina er det
hurtigst voksende ølmarked og
vil være det i mange år frem
Har været i Kina i 15 år
I Beijing og 5 byer yderligere.
Omsætning 3.180 mio. kr. pr.
år
GN Store Nord
1.080
Har været i Kina siden 1870,
hvor de etablerede den første
telegrafforbindelse til Kina.
Udnytter den billige
arbejdskraft og nærmarkederne
(Kilde: CE med inspiration fra Berlingske Nyhedsmagasin, 26. marts -8.april 2010)
GN Store Nord – tidligere Det Store Nordiske Telegrafselskab fik i 1869 den russiske zars
tilladelse til at lægge telegrafkabler fra det russiske kontrollerede Manchuriet til Shanghai og
Japan. Men den kinesiske regering var ikke meget for moderne kommunikationsmidler. Så da de
resterende kabler mellem Shanghai og Hongkong (daværende engelsk koloni) skulle lægges i
1870 fik selskabet fregatten Tordenskjold med som beskyttelse – også mod kinesiske sørøvere – og
lagde hemmeligt kabler på kinesisk land, der forbandt de undersøiske kabler. I 1874 skiftede den
kinesiske regering politik og gik ind for at anvende moderne kommunikationsmidler og Store
Nordiske kunne gøre yderligere forretninger i Kina med kabellægninger og oprettelse af
telegrafstationer. AW
Kineserne vil have brands!
Der er imidlertid ikke kun tale om ”outsourcing” – der sker også ”insourcing”. Dvs. at der er
virksomheder, der går den anden vej. Det drejer sig om virksomheder som tidligere har etableret sig
i Kina, men som nu trækker produktionen hjem igen.
Her er LEGO et eksempel. De fandt ud af, at deres produktion er ret kompleks, med 30.000 klodser
i minuttet 24/7/365. 35 mia. klodser, hvoraf 35% bliver solgt de 4 uger op til jul. Det kræver en
FLUKmk4 2010-2011
Side 52
fuldt optimeret fabrik med toptunet logistik. Det kunne de ikke få i Kina, ligesom at en produktion,
placeret i Kina ville give meget transport til markedet, som primært er Europa.
Der er dog også bagdele ved flytningen hjem. ALU Technologies oplever, at det tager lang tid at
gøre det, og imens stjæler andre i Kina den knowhow, man har lagt ud.
Fordelene ved at flytte hjem (fra Kina og andre steder) er ifølge Dansk Industri (DI):
 At komme tættere på nærmarkedet
 Kortere reaktionstid
 Stabilt flow - (strømforsyning og infrastruktur kan give problemer)
 Arbejdskraften i DK er langt mere fleksibel
 Det er sværere at skaffe sig af med medarbejdere i andre lande.
Men man skal kun tage kernekompetencer hjem! Ellers er det meget dyrt.
Virksomheden Power Lynx (solceller) har taget produktion hjem for at sikre bedre leveringsservice
og for at blive involveret i samtlige faser af produktionen. De har forkortet produktionstiden med 25
procentpoints ved at tage det hjem. Kinnarps (kontomøbler) satser også på insourcing og har valgt i
stedet at satse op automatisering.
Men disse eksempler rykker ikke ved, at danske virksomheder er verdensmestre i at udflytte jobs.
Der bliver gennemsnitligt udflyttet over 6.300 jobs om året fra Danmark. Og danske
virksomheders investeringer i udlandet overgår dem i Danmark. Det vil sige, at der jo ikke
bliver etableret tilsvarende nye jobs i DK. En af grundene kan være at der var ”fuld beskæftigelse” i
de år hvor udflytningen gik stærkt. (Hans Skov, tidl. Adm. Direktør, DI)).
Men hvem ved? Nogle flytter hjem - andre outsourcer. Der er også en tendens til at nogle
virksomheder forlader Kina for etablere sig i andre billige lande. Stigende oliepriser og stigende
lønudgifter i Kina kan måske reducere udflytningen. Tilmed svækkes dollaren ift. Yuan, hvilket gør
varer, produceret i Kina dyrere. Men det er nok ikke værd at vente på det.
Måske vi skulle satse på at bliver bedre end kineserne. Vi er jo typisk bedre til nogle ting!?
6.5 Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder
Af Karin Ubbesen
På femtedagen af vores studierejse besøger vi økonom Alexander Schultz i Shanghai. Han
arbejder for advokatfirmaet Bech og Bruun, og hans arbejde består i køb og salg af ejendomme og
virksomheder. Det er benhårdt: dem, der har pengene, har magten. Alexander har inden det
nuværende job i 4 år været leder af den danske ambassadens handelsafdeling, og har derfor et
ganske grundigt indtryk af de kommercielle og politiske, forhold i Kina.
Vi er lige kommet ind med nattoget fra Beijing, så vi er ikke ligefrem nyvaskede da vi møder
Alexander. Jesper præsenterer os og fortæller lidt om hvorfor vi er i Kina. Alexander mener at
hovedbudskabet til vores politikere er, at Danmark står over for så enorme store udfordringer, som
vi ikke har set før. Den kinesiske udfordring og konkurrenceevne har vi svært ved at hamle op med.
En siger, det rammer jo ikke kun Danmark, nej men det rammer bare rigtig hårdt i Danmark, især
vindindustrien er hårdt ramt, Kina har en meget overset produktion af vindmøller. Alexander er
bange for, at en dag vågner Danmark op, og så har vi bare ingen vindindustri. Han bruger et billede
til at tegne situationen, at vi gennem øjenkrogen registrerer, at en baseballkølle er ved at ramme os,
uden at vi kan undvige den.
FLUKmk4 2010-2011
Side 53
Det kinesiske tog kører ikke af sporet. Fakta er, at kommunistpartiet har evnet at lave en udviklings
teknik, der sikre væksten. Kineserne tager chancer og risiko, de arbejder hårdt, 7 dage om ugen, 16
timer om dagen. Kinesere mener at man er sin egen lykkes smed, de er sig selv nærmest. Danske
arbejdere har altså en enorm konkurrence fra kinesiske arbejdere. Kina er i øjeblikket som USA var
i 1920’erne. Vi skal smøge ærmerne op og være gode ved kineserne, så de får lyst til at investerer i
Danmark. Danmark har mange gode værdier at gi’ af - bl.a. inden for uddannelsesområdet,
teknologi, distribution og trendsætning.
Jeg må sige, at det gav noget at tænke over. Alexander var meget klar i sin holdning om, at
Danmark skal vågne op nu og gør noget.
Jesper giver gaver til Alexander Schultz, som er glad for hilsener hjemmefra. Foto: PBJ
6.6 Besøg i Beijing fagforening
Beijing Municipal Federation of Trade Unions
Af Claus Eskesen
Vi mødte: Mr Yu Haihua, Deputy Secretar-General, Ms Zhang Yi, director Women Workers
Department, Mr Zeng Aigu, director, Mr Yu Jun Sheng, vice Chairman
Personlig præsentationsrunde – de var 4 vi var 22.
De repræsenterede sport, det internationale og de kvindelige anliggender. Mr Yu vil fortælle om
faglige aktiviteter i Beijing
Det er en stor ære at møde os, fortalte han. I juli måned have de en medarbejder i Danmark, Ms
Wang Yu Ying, vice Chair. Hun kunne desværre ikke komme i dag og sender sine hilsner.
Beijings fagforening blev grundlagt d. 6. februar 1950 efter kommunisternes befrielse. Den
nuværende formand er mr Yang Vai, og der er 8 viceformænd. Der er 10 mio. mennesker i byen, og
9,8 mio. i arbejde. Der arbejder 5,3 mio. i byen, og 3,75 mio. medlemmer. 22.112 afdelinger og
10.000 fuldtidsledere. Ud fra organisationen er der 8 afdelinger. Hvert kommunedistrikt har deres
fagforening – der er 300 kommunedistrikter. Der er tre hovedopgaver for dem i øjeblikket.
FLUKmk4 2010-2011
Side 54
Den vigtigste er at etablere fagforeninger. Kina er gået fra plan- til markedsøkonomi hurtigt, og der
har givet mange private virksomheder. Det har givet mange nye opgaver. Det sidste år har dette
været opgaven – fagforeninger i den private sektor.
Velkomstskilt til FLUKmk4. Foto: AMJ
Den anden store opgave er, hvordan man skal varetage fagforeningens interesser. Startede med
hvordan man forhandler løn. Et sekskantet samarbejde. 15 mio. betales årligt i advokatbistand.
Sidste par år er de lavtlønnedes lønandel undersøgt, det ser ikke godt ud, og der skal findes en
løsning. De arbejder for uddannelse og god servicering af medlemmerne. Arbejdet er etableret på
gadeplansniveau i tre dimensioner. Fuldtid. De giver retsbistand til de fattige, og prøver at finde
arbejde til medlemmerne samt jobtræning. Telefonnummer: ”12351” er nummeret til en 24 timers
hotline for medlemmerne . De gør medlemmerne klar til ny teknologi og forøger deres
arbejdsmuligheder. De opfordrer de lokale fagforeninger til at lave sportsaktiviteter for deres
medlemmer. Fagforeninger i Kina er ikke som i andre lande. Her er de under ledelse af det
kommunistiske parti. Det gælder jo om at forøge den økonomiske fremgang. Men det skal samtidig
være i et harmonisk samfund. Og det er det sidste, den kinesiske fagforening arbejder mest for. Det
er arbejdernes interesser, det handler om. Hvad der er medlemmernes interesser, arbejder man for, i
samarbejde med myndigheder og parti. Der er brug for handling og snakke - og ikke om strejker.
De vil gerne have gode råd fra os, til at forbedre deres arbejde.
FLUKmk4 2010-2011
Side 55
Vi blev modtaget af: Zeng Aiguo, director, International Department, Mr Yu Haihua, deputy
Secretar-General, International Liaison Department og Ms Zhang Yu, director WomensWorkers
Department – allesammen fra Beijing Municipal Federation of Trade Unions. Foto: PBJ
Ms Zhang Yu om kvindelige aktiviteter
10. Kære veninde og delegationsmedlemmer – jeg vil gerne byde jer velkommen hos os”.
Kvinderne har haft særligt fokus her fra start. I 1949 var der 5.900 kvindelige medlemmer, nu
er der 2,5 mio. kvindelige medlemmer – derfor har vi en kvindekomite. Nu er det den femte
valgrunde. I princippet er fagligt arbejde ikke kønsopdelt, men der er seks andre sider:
1.
En særlig kvindeorganisation er vigtig.
2.
Ligeberettigelse.
3.
Kvindekomiteen har spillet en vigtig rolle, ikke mindst i den 12. femårsplan. De
har også lavet deres fremtidsplan til 2020
4.
Man skal have en lige fordeling i fagforeningen
5.
Det kræver noget særligt med kvindelige rettigheder – f.eks. graviditet ligesom
noget arbejde ikke er egnet for kvinder. Her er der lavet særlige aftaler.
6.
Forhøje kvindelige medarbejderes rettigheder politisk. Der er lavet særligt noget
for svage, enlige kvindelige medarbejdere.
Anette kvitterede for de flotte oplæg. Det er spændende at se de kinesiske udfordringer i Kina fra
Danmark. Vi har set eksempler, også på danske virksomheder i Kina, der ikke har opført sig godt. I
har ret i, at det er to forskellige historier, men alligevel er der nogle fællestræk. F.eks. hørte vi om
jeres kvindekomite, og det stammer helt tilbage fra Marx og Engels 1, Internationale. Det har vi
også haft i DK.
FLUKmk4 2010-2011
Side 56
Foto: PBJ
Men I skal høre lidt om hvorfor vi er her og hvad vi laver. Vi er på toårigt lederkursus for
fagforeningsfolk. Vi er fra LO, som er paraplyorganisationen for en masse fagforbund, der
organiserer medarbejdere på blu-collar-niveau i den private og offentlige sektor. Der findes også
FTF og AC. LO er den ældste. LO lavede en undersøgelse i 1999, undersøgelsen slog fast at de
kvindelige medlemmer var underrepræsenteret i organisationen, selvom der var 50/50 i
medlemskredsen. Derfor startede man dette kursus for at få flere kvinder uddannet til ledere, siden
er også kommet mænd med. Det ligger i denne tanke at også mænd er interesseret i køn. Mænd er jo
også fædre og sætter pris på barselsregler for mænd. ”kønnene er kammerater” og vil det samme,
har samme interesser. Vi har en stor andel kvinder på arbejdsmarkedet, næsten lige så høj som
mænd. Vi anser dialog sammen om køn som meget vigtigt.
Vi arbejder også meget med etnicitet, da vi har mange mennesker fra mange lande i Danmark.
Derfor har vi også et program for dette. Det er også en del af vores uddannelsesprogram. ”man skal
kunne forstå sine medlemmers problematikker” er rationalet bag dette.
En anden grund til at vi er her, er at dele af vores virksomheder flytter til Kina, så vi nu har kolleger
i Kina. Vi skal besøge Danfoss og Cheminova her i Kina. Det har kursisterne organiseret.
Dansk fagforening er udsat for kraftige forandringer i disse år, derfor er der også vægt på dette. EU
har nogle andre samfundsmodeller end Danmark. I mange lande har man love, i DK har vi tradition
for aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om vigtige forhold på arbejdsmarkedet. Staten er også
inddraget på denne måde, at den støtter dette system, som vi kalder flexicurity. Det betyder
beskyttelse af arbejdere. De kan let ansættes og afskediges i virksomhederne, men har så ret til en
relativ høj understøttelse under lediggang, samt uddannelse under ledighed. Modellen er under pres.
FLUKmk4 2010-2011
Side 57
Dels fra EU, dels fra det herskende danske politiske flertal, som ikke støtter den i samme grad som
tidligere.
Derfor er der brug for dygtige ledere i fagbevægelsen, der kan gøre bevægelsen stærk. Og derfor er
det spændende at møde jer, så vi kan lade os inspirere. Vi kan lære af jer, for det handler om dialog
og at finde løsninger. DK’s fagforening har lang tradition for at finde løsninger med regering og
arbejdsgivere. Det gælder både centralt og lokalt. Det har vi erfaret når vi møder andre EU lande. Vi
er knap så aggressive, men mere samarbejdende.
Diskussion
Vi spørger: Hvordan organiserer I medlemmerne? Hvad koster det, og har i kontakt ude på
arbejdspladserne?
De svarer: Man skal være medlem af fagforeningen, når man er en statsvirksomhed. Formanden for
fagforeningen skal være en underchef for virksomheden. I den private sektor er (70% i Beijing) går
det ikke så automatisk. Først skal den etableres - siden skal man finde nogle medlemmer. Det er
stadigvæk et problem, da mange stadig ikke har etableret fagforening på arbejdspladsen. Mange
ejere har en indstilling, der gør, at man bliver konfronteret af faglige krav, hvis man vil stifte en
fagforening på arbejdspladsen. Ifølge loven, skal der etableres fagforening hvis der er 25 ansatte og
derover på virksomheden. Det har været min hovedopgave i to år at etablere nye fagforeninger. Det
kan ikke løse ligelønsproblemet, da man har fastansatte og løst ansatte. De får ikke det samme. Nu
er der markedsøkonomi, og dermed forskellige type ansættelser. Det største problem er
underleverandørarbejde (i gamle dage kaldte vi det ”udsvedning”, AW) – dvs. at virksomheden
lægger arbejdet ud til små foretagender.
Vi spørger: Er der ligeløn mellem mænd og kvinder. Samme løn for lige arbejde. Og forhandler
man løn på den enkelte virksomhed?
De svarer: I princippet skal der være ligeløn ifølge lovgivning mellem kønnene. Alle kvinder har
tegnet en barselsforsikring, der giver ekstra dækning. Er man ikke i job, har man denne forsikring,
ellers hører barselsorloven med arbejdet.
Vi spørger: Skal arbejdsgiveren lave overenskomst med en fagforening (når den er etableret med
min.25)?
De svarer: Mange virksomheder har kun 2-3 eller 10 fagforeningsmedlemmer, - så kan
fagforeningen etableres i fællesskab. Alle fagforeningen har ret til at forhandle, men det kræver
kontakt med forbundene.
Vi spørger: Er barsel en del af overenskomsten?
De svarer: Det er med i overenskomsten, men alle rettigheder er etableret i lovgivningen. Men der
kan forhandles individuelt oveni. Mænd har 30 dages barsel fastsat i lovgivningen.
De spørger: Når man er medlem, hvor meget betaler man så?
Vi svarer: Vi har fire dele i kontingentet: En del til den lokale afdeling, en del til forbundet, en del
til A-kassen og en del til efterløn. Der er indeholdt gruppeulykkesforsikring. Dertil kommer evt.
klubkontingent i virksomheden.
Det udgør ca. 1500 om måneden. Ca. 3-400 til fagforeningsarbejdet. I gamle dage var A-kasse og
fagforening é kontingent. Fra 1969 blev det opdelt. Vi har problemer med gule fagforeninger, der
ikke har tilknytning til bevægelsen m.v.
Vi spørger: Hvad tjener medlemmerne? Hvor mange timer arbejder de? Ferie?
De svarer: Det er forskelligt fra erhverv til erhverv. 15.000 dollars i finanssektoren. En tjener tjener
3-4000 dollar om året. Det officielle timetal er 44 ugentlige timer. 5 dages arbejdsuge. 11 dages
betalte helligdage. Afhængig af anciennitet får man mere ferie. Under 10 år - 1 uge, 10-15 år 10
dage, over 20 år er det to uger med løn.
FLUKmk4 2010-2011
Side 58
Vi spørger: Hvordan skaffer I nye medlemmer og fastholder dem? (vi mister nemlig medlemmer for
tiden)?
De svarer: Der er en høj stigning i Beijing efter, at de har lavet en rekrutteringskampagnet. Mange
andre landes fagforeninger har ikke gjort nok for medlemmerne det, medlemmerne får for lidt ud af
at stå i fagforening, så derfor svigter de fagforeningerne
Vi spørger: Hvordan kan man være virksomhedsleder og fagforeningsformand samtidig?
De svarer: Vi har et andet system. Statsejedes ledelse er altid partiet og begge sider er udpeget.
Formanden er begge siders formand.
6.7 Besøg på to danske virksomheder
Af Anette Wolthers
A. Danfoss/Holip
Ideen om at besøge Danfoss/Holip i Kina kom fra Lajla Heldt, som er TR på Danfoss på Al.
Vi havde fået en aftale med Søren Lauridsen, som kom til i Kina i 2009 for at hjælpe organisationen
med at vokse og lave nye produktions-set-up. Søren har erfaring fra mange år i Danfoss, hvor han
har haft ansvar for produktion af frekvensomformere og styring og udvikling af produktionen. Hans
chef, Ye Meizhen (Jenny) kunne desværre ikke møde os, da hun var ud til et andet arrangement. Vi
sendte vore varme hilsner og tak til hende for, at vi måtte komme.
Danfoss har arbejdet 21 år i Kina og er til stede i 18 byer. Der er i alt 3.000 ansatte i hele Kina.. Den
virksomhed, vi besøgte, er placeret i Poudong-området. (I dette område ligger der mange danske
virksomheder, da der er en aktiv borgmester, der har gjort det attraktivt at lægge sin virksomhed
der, bl.a. god pris for jord og byggeri.). Her ligger også kinesiske fabrik, Holip, som de købte i
2005. De arbejder på en sammensmeltning af Danfoss og Holip-produkter. Holip har tidligere kun
produceret til det kinesiske hjemmemarked. Hele fabrikken i Poudong hedder nu Holip, der er
100% Danfoss-ejet datterselskab, og de kunne fejre en milepæl i maj 2011 På det tidspunkt havde
de produceret en million frekvensomformere, og medarbejderne i Holip-fabrikken fejrede dagen
med både begejstring og stolthed.
”Det er et bemærkelsesværdigt godt resultat, og jeg er meget stolt af mit team. De har arbejdet
hårdt for at leve op til kundernes ønsker i årenes løb”, siger S/C manager Ye Meizhen (Jenny).
Ud over Danfoss frekvensomformere fremstiller Holip fabrikken også et stort antal Holip produkter.
Sidste år producerede Holip mere end 500.000 frekvensomformere, og herudover har de fremstillet
kapslinger for Danfoss Solar Inverters.
FLUKmk4 2010-2011
Side 59
.
Hele FLUKmk4 med Lajla og Søren i midten. Foto: PBJ
”Der er flere produkter på vej, så derfor forventer vi, at milepælen på ”to millioner” er inden for
rækkevidde,” siger Ye Meizhen.
Nu er Holip på tre år blevet den største producent af frekvensomformere i Kina. Man vil også satse
på solar-konvertere til solcelleenergi til netværksstrøm. Her er det største marked dog ikke Kina,
men Tyskland. I det hele tage må man se, at markederne for Holip/Danfoss’ produkter ligger uden
for Danmark, hvorfor det giver mening at placere produktionen i nærheden af eller i de store
markeder. Outsourcing til underleverandører er også vigtig for at kunne skaffe ekstra kapacitet på
hovedproduktionsstederne.
En arbejder (blue collar) hos Holip/Danfoss i Proudon får ca. 1.300 Yan pr. måned – og incl.
forskellige goder og ordninger. Der er i princippet ligeløn. Men vi kunne se, at der som i DK er en
skarp kønsarbejdsdeling i produktionen: Kvindekolonner og mandekolonner. En funktionær får ca.
det dobbelt. Holip/Danfoss har et godt ry, hørte vi på vandrørene. De er de bedst betalende i byen,
og man giver betalt barselsorlov til kvinderne mm.
Søren skulle efter vores møde køre 700 km til et arrangement for personalet, hvor Jenny allerede
var. Det var et arrangement for funktionærerne og organiseret af deres fagforening – en opgave,
som de tager på sig som en velfærdsopgave.
B. Cheminova China Ltd. og Laboratorium
Besøget var kommet i stand på idé fra Gunnar Krarup Andersen, der arbejder som TR på
Cheminova i Thyborøn.
FLUKmk4 2010-2011
Side 60
Her havde vi en aftale med Roger Ding, som er landechef for Kina og Karen Shen, som er den
øverste administrative leder samt et par laboranter.
Virksomheden ligger i Shanghai, men i to forskellige bygninger – ét sted for salgskontoret og et
andet sted for laboratoriet.
Folkene her er i meget tæt kontakt med moderorganisationen hjemme i Thyborøn, som de har
besøgt flere gange og taler og skyper med flere gange i ugen. De føler en tæt sammenhørighed med
den og har masser af fotos fra virksomheden ved Vesthavet hængende på væggen
Deres opgaver at fremme salg af Cheminovas produkter til det kinesiske marked og foretage
laboratoriekontrol af råstoffer og varepartier, så de er sikre på, at de indeholder, hvad de skal og
hvad der er aftalt.
Begge funktioner er ganske små, og fungerer egentlig som en forlæggelse og forlængelse af
moderorganisationen.
Her fortæller Roger Ding, mr X, og Karen Shen står i baggrunden, Jan og Li. Foto: PBJ
FLUKmk4 2010-2011
Side 61
7.Personlige portrætter af FLUKmk4’erne
Uddannet som:
Kontoruddannet, merkonom
enkeltfag, regnskab
Tidligere arbejdet som:
Kontorassistent 8 år, ,
jobkonsulent 2 år, kasserer og
kontorbestyrer hos SID, 15 år
Anne-Marie (Rie) Lund
Født 1960
Arbejde: Faglig sekretær i
3F-Slagelse gennem 7 år
Tillidshverv: TR i afdelingen
Jeg søgte på FLUK, da jeg fik
et tilbud fra ledelsen. Jeg
valgte et hold, hvor begge køn
deltog, da man får et mere
nuanceret syn, når begge køn
er repræsenteret
Fremtidsdrømme: At der
findes et job uden for
fagbevægelsen med mere
ledelses/personaleansvar
Uddannet som:
Folkeskole 9. klasse,
Tagdækkeruddannelsen,
opmåleruddannelsen/byg
FLUKmk4
Fremtidens fagbevægelse:
Det går op ad bakke. Vi skal ud
af kontorerne og have de unge
med. Vi skal vise, at vi er
bedre end de ‘gule’
Mit syn på ledelse i dag:
Alle ledere skulle have et
kursus/kørekort til at have
ansatte
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Vi er alle lige – kvinder/mænd
og sorte/hvide. Det har altid
været mit syn på ligestilling
Fremtidsdrømme:
Et godt helbred og gøre en
forskel
Erhvevserfaring:
30 år som tagdækker mm.
Mogens Thomsen
Født 1965
Arbejde: 3F-afd.
Tillidshverv: SR, TR,
bestyrelsesmedlem, afd.
Opmålerforening,
Tagdækkernes Landsklub
FLUKmk4 2010-2011
Fremtidens fagbevægelse:
Mere fokus på tillidsvalgte og
den danske model
Mit syn på ledelse i dag:
Mere fokus på
ledelsesværktøjer og
uddannelse
Mit syn på ligestilling mellem
mænd og kvinder:
Ligeløn for lige arbejde og job
til den bedst kvalificerede
Jeg søgte på FLUK, da vi her
skulle arbejde med ligestilling.
Det eneste rigtige er at have
begge køn med for at få begge
synspunkter med
Side 62
Uddannet som:
Folkeskole 9. klasse,
Slagter
En lang række FIUuddannelser
FLUKmk4
Tidligere arbejdet på:
Diverse slagterier og fabrikker
Susanne Juul
Født 1969
Arbejde: Medarbejder på PBN
Angictech
Tillidshverv: TR,
afdelingsbestyrelsesmedlem,
næstformand i Industriens
branchebestyrelse (afdelingen),
medlem af afdelingens
ligestillingsudvalg
FLUKmk4 2010-2011
Jeg søgte på FLUK: for at få
en bred uddannelse inden for
ligestilling og ledelse
Fremtidens fagbevægelse:
Det er nødvendigt, at
fagbevægelsen nu sadler om og
bliver mere nutidig; de gamle
dyder er fine nok, men vi skal
igang med nytænkning og være
bevidste om, hvad
medlemmerne søger
Mit syn på ledelse i dag:
Ledelse er en kombination af
evner og uddannelse
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Jeg mener ikke, at der burde
være forskel mellem mænd og
kvinder. Selv er jeg uddannet i
et mandefag og har skullet leve
op til større krav end mænd
skulle. Det giver anledning til
at grunde over, hvad der giver
forskellene og få brudt dem
ned
Fremtidsdrømme:
En tid hvor alle er lige, og
mænd og kvinder kan arbejde
sammen – uden at det ene køn
forfordeles frem for det andet
Side 63
Uddannet som:
Kontoruddannet, dele af
merkonom- og
kommunomuddannelserne, itadministratoruddannelsen
(netværksadministrator),
diplomuddannelse projektledelse,
TR-uddannelsen
Tidligere arbejdet som:
Kontorelev i et metal engros
firma
Kontorvikar
Kontormedarbejder og
konstitueret leder i løn- og
personaleafd. og økonomiafd. På
Svendborg Sygehus
Studiesekretær og it-ansvarlig på
sygeplejerske- og
radiografuddannelserne CVSU
Leila Damkjær Pedersen
Født 1960
Arbejde: it-adm.koordinator,
UCL
Tillidshverv:
TR, Næstformand i HK/Stat/
Midt og medlem af afd. Best.
FLUKmk4 2010-2011
Jeg søgte på FLUK for at få
mere fokus på ligestilling og lære
noget mere om ledelse, da jeg
synes, at det er meget interessant
at arbejde med ledelsesteorier og
udvikling af de enkelte personer
på arbejdspladsen
Læring:
Jeg har fået nogle flere værktøjer
til ledelse samt mere fokus på
ligestilling – ikke kun i forhold til
mænd/kvinder, men bredt i
samfundet. Vi har haft gode
drøftelser om globalisering og
dens betydning for DK
Fremtidens fagbevægelse:
Jeg tror, at vi skal tænke meget
radikalt, hvis vi vil bevare
fagbevægelsens tankegang i DK.
Måske mere en modulopbygning
à la Sygesikringen DK, hvor man
kan forsikre sig til, hvad man
ønsker af dækning. Jeg tror også,
at hele det politiske system
trænger til nytænkning? Skal vi
f.eks. kun have en samlet
fagforening med et hovedkontor,
forsynet med konsulenter rundt
om i landet, der hver dækker et
antal virksomheder?
Mit syn på ledelse i dag:
Ledelse er en vigtig
arbejdsopgave, som mange ledere
har som et venstrehåndsarbejde,
da mange ledere er fyldt op med
driftsopgaver. Derfor oplever
mange medarbejdere mangelende
ledelse og får dårlig trivsel
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Mange gange har mænd det
nemmere end kvinder ifht. bedre
stillinger og løn. Hvornår har vi
ligestilling? Fifty/fiftyrepræsentation i bestyrelser mm?
Jeg er en fagforening med flest
kvindelige medlemmer og
kolleger og plads til dem på
arbejdspladsen. Men alligevel
viser lønstatistikken, at mændene
får mest i løn. Der er forskel på
lønniveauerne i ‘kvindejobs’ og
‘mandejobs’
Fremtidsdrømme:
Måske noget med ledelse, men
ikke hvad og hvor som helst. Jeg
vil gerne have et fuldtidslederjob,
hvor jeg kan opbygge en
velfungerende arbejdsplads med
fokus på kommunikation og
trivsel. Ellers vil jeg finde
udfordringer på min nuværende
arbejdsplads – bl.a. ved at blive
proceskonsulent i forbindelse
med, at vi skal se på
arbejdsprocesser og så vil jeg
uddannes som stresscoach
Side 64
Uddannet som:
Cand. Scient. Soc.
Erhvervserfaring:
Undervisningsministeriet
UNI-C
SID/3F
Claus Eskesen
Født 1971
Arbejde: Konsulent i 3F
Tillidshverv: Formand for en
række udviklingsudvalg under
industriens uddannelser
Medlem af Industriens
uddannelser
FLUKmk4 2010-2011
Jeg søgte på FLUK, da jeg gerne
ville prøve kræfter med ledelse. Jeg
kunne godt tænke mig at finde ud af,
om ledelse i perspektivet
‘personaledelse’ kunne være noget for
mig
Læring:
Jeg har lært rigtig meget af forløbet og
rigtig meget om mig selv. Dels fordi
undervisningsindholdet har sat tanker
igang, men også fordi selve kurset har
givet et frirum, som jeg kun sjældent
finder tid og plads til i mit daglige
arbejde og dagligdag. Jeg har lært, at
3F er et kæmpeforbund, og at det
selvfølgelig er meget større end
forbundet. Jeg har lært mange at
kende og dannet venskaber med TR
og afdelingsfolk
Fremtidens fagbevægelse:
Skal bygge på moderne
solidaritet, nye
samfundsforhold. Økonomisk
understøttende
foranstaltninger, og en
generation, vi ikke har set
endnu
Mit syn på ledelse idag:
Ledelse er i langt højere grad
en profession end jeg tror, at
mange ledere egentlig er klar
over. Det kræver meget mere
end at fordele opgaver og
arbejde. Jeg kunne stadig godt
tænke mig engang at prøve at
have egentlig ledelse. Selv om
jeg nu har læst og bearbejdet
en række værktøjer, er jeg fuld
af ærefrygt
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Har ikke ændret sig. Har aldrig
tvivlet på den, men kun
forundret mig over, at
magt/penge skulle være af en
sådan karakter, at den for alt i
verden skal være ligestillet.
Verden har så mange andre
værdier, og det kan kun være
mandlig dominans, der i den
grad har fremhævet magt og
penge som prestigefyldte
værdier. Jeg anerkender
imidlertid også, at hvis disse
værdier er så attråværdige, som
det lader til. Ja, så er der ikke i
dag kønsmæssig ligestilling i
adgangen til disse værdier.
Hvis vi synes, at de er de
højeste værder, så må kvinder
selvfølgelig have samme
adkomst.
Fremtidsdrømme:
Professionel fodboldspiller...
nej, jeg ved det ikke. Jeg er
virkelig glad for mit arbejde og
ønsker kun at blive ved med at
have et godt arbejdsliv
Side 65
Uddannet som:
Folkeskolen 9. klasse
Udlært maskinarbejder
G1-G5 fagbevægelsens
grunduddannelse
Akademimerkonfaget, Ledelse i
praksis
FLUKmk4
Erhvervserfaring:
Lærling hos Allers Press
Noco/Thiele
Struers
Heidi Jensen
Født 1971
Arbejde: Struers
Tillidshverv: TR,
bestyrelsesmedlem 3F Storkbh.
Bestyrelsesmedlem Industriens
Pensionssikring
FLUKmk4 2010-2011
Jeg søgte på FLUK, fordi jeg
gerne ville udvikle mig selv og få
nogle udfordringer, som jeg ved,
at jeg har svært ved – og jeg blev
opfordret til at søge ind på FLUK.
Jeg kunne ikke forestille mig at
være på et hold med kun kvinder,
begge køn har bidraget her – og
det er godt at høre tingene fra to
sider.
Læring:
Det har været utroligt lærerigt, og
jeg har udviklet mig utroligt
meget, både fagligt og mentalt.
Fremtidens fagbevægelse:
Den er svær! Jeg håber, atfolk får
øjnene op for, hvor vigtigt det er,
at vi står sammen. Uden det bliver
der ikke nogen god fremtid for
fagbevægelsen. Vi skal måske
tænke op, at vi har mange svage i
vores forbund, men vi har også
stærke – hvordan beholder vi
dem? De skal jo være med til at
passe på de svage, ellers smuldrer
det.
Mit syn på ledelse i dag:
Det har nok ikke ændret sig så
meget, men jeg er bevidst om,
hvad det er for nogle ledere, jeg
står over for i dag. Herud fra ved
jeg, hvordan jeg tackler
situationen/personen på.
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
«Kvindekamp», «rødstrømper»,
«kvinderettigheder». Det har
været kvindernes territorium. Vi
har måttet kæmpe os til
ejendomsret, valgret og retten til
uddannelse. Men også i dag
debatteres ligestilling med fokus
på kvinder. Særligt drøftes
kvinders placering i bestyrelser og
lederstillinger. Ligeledes
diskuteres ligeløn og mænds
deltagelse i børneopdragelsen – fx
i forbindelse m. Barselsorlov. Vi
er der ikke endnu. Jeg synes bare
ikke om den måder, vi bliver båret
frem på. Det skal ikke hedde:
‘Deter vores ret, fordi vi er
kvinder’. Det skal hedde: ‘Det er
vores ret, fordi vi er dygtige’.
Fremtidsdrømme:
At vi har et godt og sundt
arbejdsmarked, at arbejdspladsern
forbliver i DK, og at vi kæmper
for den danske model
Side 66
Uddannet som:
Bachelor i historie
Kurser i fagbevægelsen
Erhvervserfaring:
Ufaglært industriarbejder
graver
Anders Mortensen
Født 1975
Arbejde: Faglig sekretær i 3Fafd.
Tillidshverv:
Formand for 3FU-Region
Sjælland
Afdelingsbestyrelsesmedlem
LUU-medlem
Gunnar Krarup Andersen
Født 1965
Arbejde: Cheminova
Tillidshverv: Fælles TR,
næstformand SU, I bestyrelsen for
Brancheudvalg Proces
FLUKmk4 2010-2011
Jeg søgte på FLUK for at få
ledelsesværktøjer. Der manglede
deltagere fra flere forbund – og
specielt nogle fra mindre forbund.
De har måske en anden indgang
til problemerne – lige som mænds
og kvinders tilgang er forskellig
Læring:
Jeg har fået indblik i ledelse, og
hvordan man kan guide og vejlede
medarbejdere
Fremtidens fagbevægelse:
Mere synlige og nærværende i
medlemmernes arbejdsdag og
hverdag, Skabe en forståelse for
vigtigheden af solidaritet
Mit syn på ledelse i dag:
Det er blevet mere nuanceret. Jeg
har fået redskaber til at læse
ledere.
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Det er vigtigt at skabe lige
muligheder. At bruge forskellene
– ikke at udligne forskellene
Fremtidsdrømme:
Ledelsesposter i fagbevægelsen
Uddannet som:
Folkeskole
Kurser i fagbevægelsen
FLUKmk4
Erhvervserfaring:
Fiskeindustrien
Fabrik
Fremtidens fagbevægelse:
Større forbund
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
At der mangler meget
Jeg søgte på FLUK for at lære
noget om ledelse – og det var et
hold for begge køn
Fremtidsdrømme:
Mange
Side 67
Kirsten Corell
Født 1957
Arbejde: PostNord
Tillidshverv: TR
Jan Mathisen
Født 1952
Tillidshverv: Næstformand 3F
Hotel og Restauration
Storkøbenhavn
FLUKmk4 2010-2011
Uddannet som:
Folkeskolens 10. klasse
Erhvervserfaring:
Butik, kontor, rengøring,
lagerarbejde, haft egen forretning
Nu postarbejde med omdeling af
post og pakker
Jeg søgte på FLUK, da jeg
havde hørt rigtig meget fra en
tidligere deltager og kunne godt
lide konceptet med en uddannelse
over to år, så man har tid til
fordybelse. Samtidig passede det
godt til den situation, jeg arbejder
i – med forskellige
ledelsesformer. I forhold til
ligestilling forventede jeg at få en
viden, der kunne bruges i vores
ligestillingsudvalg i 3F
lokalafdelingen. Det er kun
positivt, at begge køn er
repræsenteret på en uddannelse,
der handler om ledelse og
ligestilling. Det er jo bevist, at
mænd og kvinder ikke tænker ens.
På den måde får man alle vinkler
på.
Læring:
De forskellige ledelsesteorier er et
godt værktøj til større forståelse i
bl.a. SU
Fremtidens fagbevægelse:
Tunnelen er lang, men ved
sammenhold og hårdt arbejde er
jeg sikker på, at vi nok skal se
lyset og finde det rette spor
Mit syn på ledelse i dag:
Det er tydeligt, at der er sket en
udvikling på dette punkt, og ade
ledere, der er i dag, har fået en
uddannelse.
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Godt, at der er kommet fokus på
ligestilling, Men det er også
vigtigt at drøfte, om det altid skal
være en vigtig faktor
Fremtidsdrømme:
At fagbevægelsen stadig er en del
af det danske arbejdsmarked i
mange år endnu, så alle har
ordentlige arbejdsforhold og løn,
uanset køn og nationalitet
Uddannet som:
Faglige, arbejdsretlige og
ledelseskurser
Erhvervserfaring:
Industri og fagbevægelse
Fremtidens fagbevægelse:
Gi’ fagbevægelsen tilbage til
medlemmerne og brug
ressourcerne på at genopbygge
den faglige styrke ude på
arbejdspladserne og styrke den
danske model
Mit syn på ledelse i dag:
Dynamisk, udviklende,
involverende
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Nej til diskrimination og
fordomme pga. køn, etnisk
baggrund, religion eller sexuel
baggrund
Fremtidsdrømme:
Socialisme
Jeg søgte på FLUK for at lære
mere om ledelse og
erfaringsudveksle om ledelse i
fagforening
Side 68
Fremtidens fagbevægelse:
Vi skal være i stand til at lytte
mere til medlemmernes behov, i
stedet for at have svarene på
forhånd. Hvis ikke vi finder en
model for ‘betalt’ fagforening,
som alle lønmodtagere – gul eller
ikke-gul – betaler til, er jeg meget
bange for, at fagbevægelsens
nedtur vil pågå i mange år frem.
De nuværende ledelser i de lokale
fagforeninger – og det er her, det
Jeg søgte på FLUK, da jeg
mener generelt, at fagbevægelsens efter min opfattelse går galt – gør
ikke noget ved detledere skal kende til
ledelsesteorier og skal kunne
Mit syn på ledelse i dag:
omsætte dem til praksis. Hvis jeg Ledelse indgår på mange planer,
selv bliver leder af en fagforening, ikke kun mellem chef/ansat. Der
findes ledere af forløb – ex.
skal jeg være forberedt på dette.
Selvfølgelig skal det være et hold medlemsgrupper og projekter.
Fagbevægelsens ledere skal have
med mænd og kvinder, vi
mere fokus på resultater, og det,
supplerer jo hinanden!
der beviseligt virker. De skal være
Læring:
bedre til at inddrage
Jeg har fået teorierne ind under
medarbejderne i de lokale
huden, specielt fordi vi skulle til
fagforeninger og have fokus på
eksamen. Det gjorde – for mig i
hvert fald – at bogen og de teorier, det lokale. Det er jo her, de er
valgt og skal få det til at fungere
jeg havde med i min
så godt som muligt.
eksamensopgave, blev
gennemlæst gang på gang. Hvis
Mit syn på ligestilling mellem
ikke jeg skulle eksamineres, ville
kvinder og mænd:
jeg ALDRIG have gået så meget i Jeg synes desværre tit, at debatten
kører noget af sporet, når der
dybden
snakkes ligestilling. Der er en
lønforskel på mænds og kvinders
løn på 18%, men det er grupperne
som helhed. Der er ikke
Fremtidsdrømme:
nødvendigvis lønforskel ifht.
Jeg ønsker, at fagbevægelsen
vokser sig stor og stærk – og det ‘samme arbejde’. Jeg tror, at man
i denne diskussion skal have
vil jeg gerne være med til
meget fokus på, hvor
løndannelsen finder sted. Det er jo
ikke Christiansborg, men gennem
overenskomsterne og tildels gn.
lokale lønforhandlinger. Hvis
lønforskellene skal væk, skal det
ske med respekt for den danske
model – også i retorikken. Jeg
synes, at man skal sætte mere
fokus på flere kvinder på
lederposter og i bestyrelser.
Uddannet som:
Gymnasium
Erhvervserfaring:
Har arbejdet siden 14 års alderen
ved siden af skolen. Portner i
Føtex, Jensens Bøfhus, hvor jeg
blev faglig vakt
Postbud
Jobcenter Thisted
Jesper Nielsen
Født 1978
Arbejde: Faglig sekretær 3F
Thy/Mors
Tillidshverv:
Tidl. TR PostDanmark ,
Holstebro
Ungdomsformand 3F Ungdom
Midt
Ansat som ungdomskonsulent i
3F
FLUKmk4 2010-2011
Side 69
Carsten Andersen
Født 1969
Tillidshverv:
Gruppeformand 3F Skagerak
(industri og privat service)
Medlem af afdelingsbestyrelsen
Diverse udvalg (Ungdom, Hus,
økonomi o.l.)
Kongresvalgt til
Konsumfiskeindustriens
forhandlingsudvalg
Kongresvalgt til Industriens
overenskomstudvalg
FLUKmk4 2010-2011
Uddannet som:
Folkeskolens afgangseksamen
EFG Basisår
Ledelse i praksis
Lang række FIU-kurser
Erhvervserfaring:
Ungarbejder i træindustrien
Tromlefører i asfaltindustrien
Kranfører og TR i glasindustrien
Faglig sekretær SID Hjørring
Gruppeformand 3F Skagerak
Fremtidens fagbevægelse:
Fagbevægelsen står over for de
største udfordringer i dens over
100 årige levetid. Den danske
model er kraftigt presset, og der
synes ikke at være den fornødne
opbakning til etablerede
fagbevægelse til at kæmpe for den
Mit syn på ledelse i dag:
Det er en lidt broget flok, der er
ledere i DK. Men generelt må
man sige, at der ikke bliver lagt
nok vægt på lederuddannelser.
Derfor er der rigtig mange ledere,
der ikke er klædt på til opgaven
‘ledelse’
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd i dag:
Jeg hader ulighed pga. køn. Jeg
mener, at ingen skal forfordeles
alene af hensyn til kønnet. Vi er
kommet langt i DK med
ligestilling, men desværre også
langt fra målet
Jeg søgte på FLUK, da jeg havde
planer om en lederstilling, og en
uddannelse i ledelse ville derfor
være nødvendig
Fremtidsdrømme:
Der holder jeg lige kortene lidt
ind til kroppen 
Side 70
Lajla Heldt
Arbejde: Medarbejder på
Danfoss
Tillidshverv: TR, i bestyrelsen
for 3F’s Industrigruppe,
Elektronikudvalget for Region
Syd. Ligebehandlingsudvalget i
3F Aabenraa, AOF’s bestyrelse,
Hjælpekassen Danfoss’ bestyrelse
Formand for 3F klubben på
Danfoss Drives
Uddannet som:
Deltaget i mange faglige kurser
gennem årene, da jeg synes, at
uddannelse er vigtigt
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Personligt synes jeg ikke, at der
altid behøver at være ligestilling –
jeg kan godt lide, at mænd viser
omsorg ved at åbne døren, hjælpe
med den tunge kuffert osv. Men
når det gælder løn, så skal
kønnene have ens betaling for det
samme arbejde
Jeg søgte på FLUK, da jeg læste
indholdet i uddannelsen og hørte
fra mange, der havde deltaget i
uddannelsen, at der var meget,
som jeg kunne lære, og som jeg
kunne bruge i min hverdag. Og
det viser sig også, at jeg er blevet
mere bevidst om de forskellige
ledelsesmåder at håndtere de
daglige opgaver på. Jeg mener, at
udbyttet af en sådan uddannelse er
meget bedre, når det er et blandet
hold med mænd og kvinder. Det
giver mange gode diskussioner på
en lidt anden måde, end når der
kun er ét køn.
Fremtidsdrømme:
Jeg håber at få mulighed for at
deltage i flere faglige kurser i
fremtiden og møde andre TR, som
vil være med til at bevare den
danske model og kæmpe for vores
medlemsrettigeder. Sammehold
gør stærk!
Uddannet som:
FLUK
Erhvervserfaring: Arbejdet med
ekspansionsbælge og tagpap
Fremtidens fagbevægelse:
Det bliver op ad bakke, hvis vi
ikke formår at få fat i de unge og
får dem til at forstå
nødvendigheden af en stærk
fagbevægelse
Mit syn på ledelse i dag:
Meget bundliniefikseret, der er
ikke plads til de svage i
samfundet. Man kune ønske sig
mere socialt ansvar fra
virksomhedernes side
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Der er på mange arbejdspladser
en lang vej endnu, inden der er
ligeløn og ligestilling mellem
mænd og kvinder. Det er ikke
rimelig, at vi ikke er kommet
videre
Jeg søgte på FLUK, da jeg gerne
ville vide mere om, hvorfor ledere
indimellem reagerer, som de gør –
og så debatten om ligestilling. Et
hold med både mænd og kvinder,
da det giver en bredere debat og
forståelse
Tonny Schwartz
Født 1956
Arbejder: I et firma, der
fremstiller ekspansionsbælge og
tagpap
Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem
3F Kongeåaaen og tidl. SIDVejen
FLUKmk4 2010-2011
Fremtidsdrømme: Vigtigt ikke
kun at drømme, men også
koncentrere sig om at leve i nuet.
Det er vigtigt, at vi behandler
hinanden godt, med respekt og
tænker på, at en fremmed blot er
en ven, som du ikke har mødt
endnu
Side 71
Fremtidens fagbevægelse:
Krystalkugle ønskes. Jeg vil
indrømme at på baggrund af min
erfaring, tror jeg ikke på, at LOfagbevægelsen kan erobre vores
position i samfundet. Jeg tror, at
fagbevægelsen har en fremtid,
dog vil vores indflydelse som
samfundsbærende bevægelse
blive på et langt mindre niveau.
Mit syn på ledelse i dag:
Mit syn på ledelse i en faglig
organisation har ikke ændret sig
med denne uddannelse. Jeg har
dog fået en teoretisk viden, der
sætter ord på nogle af de
Jeg søgte på FLUK for at få flere problemstillinger, vi bokser med i
hverdagen. Lederne omkring mig
kompetencer i hverdagen på det
kæmper mod uret, men man er
teoretiske plan samt redskaber til
ikke enige om vejen, man skal gå
at brande igennem og skabe
engagemet. Samtidig var det også og træffer ikke de nødvendige
beslutninger
et mål for mig på det personlige
plan at få papir på min viden, også Mit syn på ligestilling mellem
at der var mulighed fr at afprøve
kvinder og mænd:
Min opfattelse er, at ulighed i alle
den ved at gå til eksamen. Min
sammenhænge mellem mennesker
afdeling mangler også viden om
skaber utryghed og frygt. Jeg
ligestillingsområdet.
ønsker et samfund, hvor de
Læring:
stærkeste skal tage hånd om de
Det har været lærerigt med at få
svage og lige muligheder for alle
teori, og jeg er ikke i tvivl om, at
det har givet mig et personligt løft
i denne spændende proces. At
læse teorierne har været en tung
og sej opgave, da jeg ud over
grundbogen i ledelse i praksis
Fremtidsdrømme: Frihed, lighed
også har købt og læst en lang
og broderskab er stadigvæk
række andre bøger om ledelse,
gældende for min hverdag
kommunikation og organisation.
At lære i en meget hektisk
hverdag har været en stor
udfordring, da min ledelse ikke
har udvist engagement i
uddannelsen
Er uddannet som:
Folkeskolens udvidede
afgangsprøve
ËFG Handel og kontor, diverse
AMU- og FIU-kurser
Erhvervserfaring:
Landbrugsmedhjælper,
teglværksungarbejder,
rengøringsassistent,
fabriksarbejder, Akassemedarbejder, faglig sekretær
og næstformand
Ronny Iversen
Født 1964
Arbejde: Faglig konsulent 3F
Nordøstsjælland
Tillidshverv: Tidl. En lang række
faglige poster i SID, startende
med ungdomsarbejde, medlem af
et regionalt arbejdsmarkedsråd ,
TR/SR, udvalgsmedlem,
bestyrelsesmedlem
FLUKmk4 2010-2011
Side 72
Bill Søndergaard
Født 1952
Tillidshverv:
Organisationssekretær, TR,
kongresdelegeret mm.,
næstformand i LBR/Albertslund
FLUKmk4 2010-2011
Er uddannet som:
Mag. Scient.Soc.
Erhvervserfaring:
Holmegaard Kommune
Arbejdsmarkedsnævnssekretariatet Nykøbing Falster
Det offentlige aftalenævn for
Grønland (DOA)
3F
Fremtidens fagbevægelse:
Jeg tror, at der vil dannes ét stort
forbund og LO vil ophøre med at
eksistere
Mit syn på ledelse i dag:
Det samme syn som tidligere, at
der findes gode og dårlige ledere
– og gode og dårlige
ledelsesformer. Man kan nok lære
at lede, men alligevel ikke blive
en god leder. De 6 ugers
lederudddannelse under
FLUKmk4 – over en to-årig
periode har styrket mine
kompetencer i forståelse af ledere
Det giver styrke i forbindelse med
forhandling med ledere og de
allestedsnærværende HRafdelinger på virksomhederne
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Har ikke ændret sig ifbm. med
deltagelse i FLUK-forløbet. Alle
– uanset køn, race, hudfarve
(forskelsbehandlingsloven) skal
have samme muligheder. For at
give folk de samme muligheder,
skal man efter min mening
behandle folk forskelligt
Jeg søgte på FLUK, da det hele
tiden er vigtigt at lære og udvikle
sig. ‘ Hvis man tror, at ma ner
færdiguddannet, så er man mere
færdig end uddannet’. Ligestilling
er en sag for alle. For nogle er det
godt, at kønnene er adskilt i
forbindelse med drøftelse af visse
problemstillinger. For andre ligger
der en styrke i en blanding af
mænd og kvinder. Det er godt, at
der er ret til at vælge. FLUK for
mænd?
Læring: En proces, der vil vare
hele livet og lidt til.
Fremtidsdrømme:
Er utrolig glad for mit nuværende
arbejde som
organisationssekretær/faglig
medarbejder i 3F, Vestegnen,
hvor jeg håber at kunne være en
del år endnu.
Side 73
Karin Ubbesen
Født 1962
Arbejde: Oticon
Tillidshverv: 3F TR
FLUKmk4 2010-2011
Uddanet som:
Folkeskole 9. klasse og 10. klasse
på VUC samt FIU-kurser
Erhvervserfaring:
Kro, restaurant, butik, syfabrik
samt Oticon
Fremtidens fagbevægelse:
Fagbevægelsen har i den grad
brug for fornyelse, det kan godt
være, at der bare skal være ét stort
forbund
Mit syn på ledelse i dag:
Der skal ledelse til, men man kan
godt se, hvem af lederne, der kan
håndtere magten
Mit syn på ligestilling mellem
kvinder og mænd:
Der skal altid arbejdes på
ligestilling; jeg mener, at vi er
nået langt
Jeg søgte på FLUK, fordi der
sker så store forandringer i vores
hverdag, så jeg havde lyst til at
komme lidt bag om de
beslutninger, der bliver taget, at
lære teorierne, så man kan gå ind i
diskussionen på en mere
ligeværdig måde. Det synes jeg er
lykkedes rimelig godt. Ledelsen
lytter mere til os, når der er noget
baggrundsviden. Det er godt med
blandede hold – ellers går der for
meget mandehørm og hønsestrik i
det
Fremtidsdrømme:
Hvis jeg ikke skal være TR, så
kunne jeg godt tænke mig noget
konsulentarbejde af en slags –
noget med at hjælpe og vejlede
Side 74
Fremtidens fagbevægelse:
Står over for kæmpe udfordringer:
medlemmerne vender os ryggen,
og vi er ikke attraktive for de
unge. Derfor tilbage til rødderne,
hvor vi skal møde medlemmer og
potentielle medlemmer på
arbejdspladserne. Den personlige
kontakt skal opprioriteres. Også
på skoler og steder, hvor de unge
er. Vigtigt at diskutere, hvor vi vil
hen – sætte mål og se på vore
arbejdsmetoder.
Mit syn på ledelse i dag:
Jeg søgte på FLUK, da jeg havde Jeg har på FLUK fået en masse
værktøjer både til at analysere
en vision om at blive
ledelse og til praktisk brug – og
organisationssekretær i 3F
Nordøstsjælland. I den forbindelse ikke mindst en forbedret evne til
så jeg FLUK-uddannelsen som en at kommunikere med forskellige
fantastisk mulighed for at lære om typer ledere
ledelse, ligestilling ,personlig
Mit syn på ligestilling mellem
udvikling og stå bedre rustet til
kvinder og mænd
opgaven. Jeg blev ikke valgt. Det Det er stadigt vigtigt at diskutere
er en stor fordel, at begge køn har ligestilling på alle niveauer. Vi
glemmer tit at bruge hinandnens
været repræsenteret på
styrker. Vi er for dårlige til at
uddannelsen. Det har været
interessant at diskutere forskellige definere, hvad vi mener med
ligestilling – er det løn, fair
aspekter med aktive tillidsfolk af
repræsentation – eller behandle
begge køn
hinanden med samme respekt
Læring:
Jeg har fået meget ud af
forskellige de oplæg, opgaver og
diskussioner, som vi har haft
gennem hele uddannelsen. Til
tider har der været rigtig mange
bolde i luften, hvilket kan virke
noget forvirrende, indtil
‘brikkerne’ falder på plads. Jeg
har især fået rigtig meget ud af
Fremtidsdrømme:
vores MBTI-personanalyse. Der
At vi har et samfund, hvor der er
er stof til personlig udvikling i
brug for alle, hvor vi interesserer
mange år fremover, og det
kendskab, jeg har fået til mig selv os for hinanden og er gode ved
hinanden og...
og andre, kan bruges i mange
forskellige situationer fremover.
Uddannet som:
Folkeskole, HF.
Fagbevægelsens grunduddannelse
G1-4. organisationsuddannelse
01-3, arbejdsret og en række FIUkurser
Erhvervserfaring:
Industriarbejder Højbjerg
Maskinfabrik,
Servicearbejder på HH-færgerne
Industriarbejder Sandvik og
Løgstrup
Peter Basse Jensen
Født 1967
Arbejde: Faglig sekretær i Dansk
Metal, Holbæk
Tidligere tillidshverv:
SID Ungdom og Best.medlem
SID Helsingør, TR på Løgstrup
Steel A/S, formand for lokalt
uddannelsesudvalg
Erhvervsakademiet,
Nordjsjælland (AMU) samt
medlem af forskellige udvalg i
afd. og forbund 1990-2011
FLUKmk4 2010-2011
Side 75
FLUKmk4 2010-2011
Side 76