9. del som PDF-fil

BEVARINGSVURDERING
I FØLGENDE AFSNIT GIVES EN BEVARINGSVURDERING AF HØRHAVEGÅRDEN MED UDGANGSPUNKT I SAVE-METODEN, DA DET ER DENNE METODE, DER ANVENDES AF KULTURARVSSTYRELSEN. BEVARINGSVURDERINGEN SKAL SES SOM ET REDSKAB TIL AT PASSE
PÅ VORES BYGNINGSKULTUR.
SAVE METODEN
SAVE metoden (Survey and Architectural Values in the Environment) er et redskab til at vurdere en bygnings bevaringsværdi ved at fokusere på fem forskellige parametre; bygningens arkitektoniske værdi, bygningens kulturhistoriske værdi, bygningens miljømæssige værdi, bygningens originalitet og bygningens tekniske tilstand.
De fem parametre tillægges hver en værdi på en karakter-skala fra et til ni, hvor et er højest. Tilsammen resulterer værdierne i én bevaringsværdi. Det er dog ikke altid de fem parametre vægtes lige højt, for eksempel vejer den arkitektoniske og den kultur-historiske værdi ofte tungere end de øvrige.
SAVE metoden er udfærdiget af kulturarvsstyrelsen og er oprindelig tænkt som et redskab til alle kommunerne, der idag har ansvaret for landets bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Metoden danner desuden
grundlag for FBB, Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.
ARKITEKTONISK VÆRDI
Herunder vurderes bygningens proportioner, faca-derytme, den arkitektoniske bearbejdningsgrad og sammenspillet mellem form, materialevirkning og funktion.
Den tidligste del af Hørhavegården, der er bygget i 1777, fremstår som typisk østjysk bindingsværk med én
øvre og to nedre dokker i hvert fag. Denne del af bygningen har en taktfast rytme, og der er symmetri i bindingsværket.
Hørhavegården har gennem årene gennemgået en del til- og ombygninger, og derfor findes der spor af forskellige tidsperioder og stilarter. I forbindelse med gårdens ombygninger er den arkitektoniske værdi forringet, da meget er ændret uden omtanke for bygningens oprindelige udtryk. Dette resulterer flere steder i et
arkitektonisk rodet udtryk bestående af forskellige materialer, byggemetoder og stilarter.
ARKITEKTONISK VÆRDI: 5
KULTURHISTORISK VÆRDI
Herunder tages højde for, om bygningen for eksempel er en repræsentant for den lokale egns byggeskik eller
for en særlig stilperiode. Ligedan vægtes det, om den er et udtryk for særlig håndværksmæssig formåen,
eller om bygningen er et “fortælle-eksempel” for en bestemt samfundsgruppe.
Hørhavegårdens facader fremstår som typisk østjysk bindingsværk, hvor man både ser fag med én øvre og to
nedre dokke og fag med én øvre og én nedre dok. Samtidig er gården et godt eksempel på den uddøende
byggeskik indenfor ældre dansk bygningskultur. Gården formidler idag en fortælling om skovfogedens kår i
1700- og 1800-tallet og om Marselisborgskovenes historie.
Hørhavegårdens højeste bevaringsværdi findes dog i det faktum, at gården, ud over at være den ældste bygning i Marselisborgskovene, er den ældste tilbageværende bygning fra det tidligere Marselisborg Gods, og
dermed det tidligste synlige bevis på den gamle kongelige hovedgård.
KULTURHISTORISK VÆRDI: 1
BYGNINGENS MILJØMÆSSIGE VÆRDI
Herunder vurderes bygningens betydning eller “støtte-værdi” for det miljø, den er en del af.
Hørhavegårdens placering i Marselisborgskoven har ikke bare betydning for selve gården, men i høj grad
også for dens omgivelser. Hørhaven, med de store bakkede græsarealer, fungerede tidligere som marker til
Hørhavegårdens landbrug. Gårdens alder taget i betragtning kan man sige, at det nærliggende miljø er vokset op omkring gården og dermed indordnet dens præmisser. For Højbjergs indbyggere markerer Hørhavegården idag skellet mellem by og skov.
MILJØMÆSSIG VÆRDI: 3
ORIGINALITET
Herunder vurderes det i hvor høj grad bygningens oprindelige udtryk er bevaret.
Hørhavegårdens mange om- og tilbygninger, samt mang-len på tømmermærker på tømmerværket, gør det
svært at vurdere, hvor stor en del af konstruktionen, der udgøres af originale elementer.
Døre og vinduer er blevet udskiftet gennem tiden, ligesom en del materiale, bl.a. gårdens plankegulv, er erstattet af nyt.
Stuehusets grundplan er indenfor de sidste 27 år blevet ændret en del, hvorved den originale rumstruktur
med de få rum, der strækker sig over bygningens fulde bredde, sløres. Rummenes skillevægge er beklædt
med gips, men vi formoder, at man inde i nogle af de tykkeste af væggene kan finde dele eller spor af de
oprindelige bindingsværksvægge.
Laden og stalden er til gengæld holdt i mere original stand. Funktionerne er ændrede, men en del af det oprindelige inventar findes endnu, ligesom størstedelen af materialerne synes oprindelige.
ORIGINALVÆRDI: 5
Herunder vurderes det om bygningen er ordentligt vedligeholdt.
Vores undersøgelse viser, at gården generelt står i teknisk dårlig stand, hvorfor den kræver en omfattende
istandsættelse. Bindingsværket er flere steder helt eller delvist rådnet væk, og ændringer i terrænethar betydet, at store dele af fodremmen enten ligger under jordniveau eller er erstattet af beton. Af samme grund er
stolperne flere steder skredet ud, specielt hælder staldens vestfacade voldsomt indad, i takt med at fugten
trænger op nedefra.
Bindingsværket i nordgavlen er allerede delvist udskiftet, men stadig er flere af tavlene på grund af store
rådproblemer i tømmeret på vej til at falde ud.
Tagkonstruktionen over tværlængen er så småt begyndt at skride, dette ses især i mødet mellem de to længer, hvor man mod nord har forstærket samlingen med en aluminiumsskinne. Tømmeret er dog stadig i god
stand, og kun stråtaget over beboelsesdelen trænger til at blive skiftet.
TILSTANDSVÆRDI: 6
SAMLET BEVARINGSVÆRDI
Hørhavegårdens største værdier findes idag i dens kulturhistorie og betydning i forhold til konteksten. Bevaring af gården er vigtig for skovens historie og fortællingen om Marselisborg Gods.
Men henblik på især gårdens nordgavl og stalddelens vestfacade er en istandsættelse af bindingsværket dog
nødvendig, hvis Hørhavegården skal bevares for fremtiden. For at stabilisere gårdens konstruktion må facaderne tages ned for derefter at blive genopbygget med, såvidt muligt, de originale materialer. Nye materialer
må nødvendigvis tilføjes, her anbefaler vi, at man rådfører sig med eksperter, således at både materialer og
byggemetode forholder sig til den daværende byggeskik.
På samme tid bør syldsten og fodrem reetableres.Et så stort indgreb vil naturligvis have betydning for værdien af bygningens originalitet, til gengæld opnås en højere tilstandsvurdering, ligesom det betyder, at gården vil være at finde i mange år fremover.
BEVARINGSVÆRDI: 3
Ifølge FBB er bygninger i værdiklasse to til fire “de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie
og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags.”63
I 1996 vurderede kulturarvsstyrelsen ved anvendelse af SAVE metoden Hørhavegården til at have en bevaringsværdi på tre. Gården scorer højest i den kulturhistoriske værdi, hvor den får toppoint. Miljømæssigt har
den også fået en høj bevaringsværdi, mens den scorer lavest i teknisk tilstand og arkitektonisk værdi, hvor
den vurderes til en femmer.
Der er efterhånden gået 16 år siden kulturarvsstyrelsen bevaringsvurderede Hørhavegården. Siden har gården både været underlagt ombygninger og reparationer, samtidig med at tilstanden visse steder er forringet.
Derfor stemmer vores vurdering ikke helt overens med kulturarvsstyrelsens. Dog har gårdens vigtigste værdi, den kulturhistoriske, ikke forandret sig, hvorfor vi alligevel ender med samme samlede bevaringsværdi.
KILDE
FORTEGNELSE
Aarhus Kommune. 2012.
[Internet] BYGNINGER OG MILJØER I
AARHUS KOMMUNE.
Tilgængelig fra: http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas (søgeord: Ørnerede 25) [06.01.2012]
Benzon, G. 1984.
GAMMELT DANSK BINDINGSVÆRK.
København, Det Benzonske Forlag.
Benzon, G. 1981.
GAMLE DANSKE VINDUER.
Det Benzonske Forlag.
Benzon, G. 1985.
BINDINGSVÆRK I MELLEMJYLLAND.
Det Benzonske Forlag.
Brogaard, P., Lund, H. og Nørregård-Nielsen, H.E. 1980.
DANMARKS ARKITEKTUR, LANDBRUGETS HUSE. København, Nordisk Forlag A/S.
Friis Olsen, L. 2011.
GENNEM SKOVENE SYD FOR ÅRHUS, 1. udg. Forlaget Klim.
Frilandsmuseet. 2012.
[Internet] GÅRDE OG HUSE PÅ FRILANDSMUSEET. Tilgængelig fra:
http://www.natmus.dk/sw4622.asp [18.01.2012]
Fæsteprotokol for Marselisborg Gods 1724-95. S. 306.
Hansen, W. 1945.
DØRE OG VINDUER.
Egmont H. Petersen KGL.
Hjerl hede. 2012.
[Internet] HJERL HEDE.
Tilgængelig fra: http://www.hjerlhede.dk/dacontent/skyttegaarden [18.01.2012]
I Stoklund, B. 1972.
BONDEGÅRD OG BYGGESKIK FØR 1850, 2. oplag.
København, Dansk Historisk Fællesforening.
II Stoklund, B. 1965.
BONDEGÅRDEN I NYERE TID,
TURISTÅRBOGEN 1965: DEN DANSKE BONDEGÅRD samlet af Hvidtfeldt, J.
Odense, Fyns Stoftsbogtrykkeri.
Jensen, B. og P. 1974.
MARSELISBORGSKOVENE.
Universitetsforlaget i Aarhus.
Bogen bygger på Århusgård og Åkær Lens Jordebog fra 1544.
Kompendium III. 1998.
KOMPENDIUM III : Snedkerværk,
Afdeling for restaurering by- og bygningspleje AAA.
Kulturarvsstyrelsen. 2005.
SAVE - VURDERING AF BYGNINGER.
København, Kulturarvsstyrelse.
Kulturarvsstyrelsen. 2012.
[Internet] BYGNING: ØRNEREDEVEJ 25Tilgængelig fra:
https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1182361
[06.01.2012]
Landhuset. 1975.
LANDHUSET: BYGGESKIK OG EGNSPRÆG, 3. udg.
Danmark, Nordisk Forlag A/S.
Laursen, J. 1982.
FORTIDENS SPOR I ÅRHUSSKOVENE.
Jysk Arkæologisk Selskab - Forhistorisk Museum Moesgård.
Mønter og sedler. 2012.
[Internet] MØNTER OG SEDLER. Tilgængelig fra:
http://www.thorshoj.dk/moenter_og_sedler.htm [05.01.2012]
Pries, A. 1909.
DRIFTSPLAN FOR MARSELISBORG SKOVE,
gældende for tidsrummet 1/4 1909 - 31/3 1924, Aarhus Stiftsbogstrykkeri.
Sørensen, J.H. 2012.
[Internet] HØRHAVEGÅRDEN. 2012.
Tilgængelig fra: http://www.jenshenriksoerensen.dk/side7.html [Dato: 05.01.2012]
Vadstrup, S. 2004.
HUSE MED SJÆL, 1. udg., 1. opl.
København K, Gyldendal.
Zangenberg, H. 1925.
DANSKE BØNDERGAARDE.
København, Det Schønbergske Forlag.132