Så englene synger... 2011

Så englene synger...
Et salmesangsprojekt for 1. til 3. klassetrin
2011
Et undervisningsmateriale fra
Salmesangsprojekt 2011
Jytte Lundbak og Hanne Nebeling (organister ved Skt. Nikolai
Undervisningsmaterialet er udarbejdet af KOST - Kirkerne i
dirigent ved cd-indspilningen.
Odsherreds SkoleTjeneste ved religionspædagogisk konsulent
Alle pigerne og drengene i Skt. Nikolai Kirkes Storekor som
Jesper Arnmark. Der tages udgangspunkt i Frederikssunds
skoletjenestes projekt: Et møde med den danske salme 2008
og Hillerøds, Fredensborgs, Helsingørs, Københavns og Frederiksbergs skoletjenestes projekt: Et møde med den danske
salme 2009.
Materialet kan vederlagsfrit rekvireres af alle skoler og lærere
i Odsherred Kommune. Det er tilladt at kopiere materialet både helt og delvist. Materialets tegninger må kun benyttes i
Kirke i Holbæk) for deres store indsats ved klaveret og som
med flid og dygtighed har lagt stemmer til de fem udvalgte
salmer.
Morten Mogensen, som har været lydtekniker i forbindelse
med
cd-indspilningen.
Birgithe Crista for sin pædagogiske assistance, blik for detaljer og indsigt i skolernes hverdag.
sammenhæng med materialet, og tegner (Julie Norn Ham-
De førnævnte skoletjenester for deres velvillighed til at dele
men og Torkil Skov) skal altid krediteres.
deres inspirerende projekter og diskutere projekt.
KOST er et tilbud fra alle kirkerne i Odsherred Kommune til
alle skolerne i Odsherred Kommune.
Skoletjenestens primære formål er at styrke og inspirere skolernes kristendomsundervisning ved at udvikle og udbyde undervisningsprojekter. Således ønsker KOST at kvalificere det
allerede eksisterende lokale samarbejde mellem skoler og
kirker.
En stor tak skal lyde til alle, der har bidraget til materialet:
Julie Norn Hammen der har kreeret de fine og illustrative tegninger til spillekortene.
Torkil Skov for sin flotte forsidetegning.
KOST, Vesterbro 4, 4500 Nyk. Sj., Tlf.: 25 71 02 15
Email: [email protected]
Hjemmeside: www.skolekirke-odsherred.dk
2
Indholdsfortegnelse
5. kapitel: Engle i salmerne
side 33
5.1. Salmer, hvad er det?
side 33
Indledning
5.2. Nu kom der bud fra englekor
side 37
5.3. Velkommen igen, Guds engle små
side 41
5.4. Opstanden er den Herre Krist
side 47
5.5. Sov sødt, barnlille
side 51
5.6. Lysets engel
side 56
6. kapitel: Undervisningsforslag
side 60
6.1. Forslag til et undervisningsforløb
side 60
6.2. Besøg i den lokale kirke
side 63
6.3. Englekort
side 63
Indledning
side 4
Struktur
side 5
Fælles mål
side 6
1. kapitel: Engle - hvor kender vi dem fra?
side 7
1.1. Engle alle vegne
side 7
1.2. Engles oprindelse
side 8
2. kapitel: Engle i kristendommen
side 11
6.4. Englebrød
side 65
2.1. Engle i Bibelen
side 12
6.5. Perleengle
side 66
2.2. Biblens fortællinger om engle
side 13
6.6. Påklædningsengle
side 67
2.3. Det himmelske hierarki
side 17
2.4. Englenes funktion
side 22
Litteraturliste
side 70
Hjemmesider
side 71
3. kapitel: Engle i islam
side 25
3.1. Engle i Koranen og haditherne
side 25
Bilag
4. kapitel: Engle i kunsten
side 27
4.1. Hvordan ser engle ud?
side 27
4.2. Domsenglen i Højby kirke
side 31
Elevark 1: Engle i sproget
side 72
Elevark 2: Engleordner og opgaver
side 73
Cd’en med de fem salmer
Cd’en
3
Indledning
Materialet er i sin helhed en lærervejledning, men i bilagene
Så englene synger... er et undervisningsprojekt, hvis
udleveres til eleverne. Ligeledes kan enkelte andre sider med
primære formål er, at eleverne gennem sang, leg,
fordel kopieres. Det drejer sig primært om siderne med
fortællinger, billeder og kreative aktiviteter opnår kendskab
salmeteksterne og elevopgaver. Endelig ligger der på KOSTs
til centrale salmer og bibelfortællinger, som alle belyser
hjemmeside en billedfil af Højby Kirkes kalkmaleri af Skt.
forskellige sider af det mangfoldige englebegreb.
Michael, som kan downloades og benyttes i undervisningen.
Projektet tager afsæt i den kristne forståelse af engle og er
Til projektet hører en cd, hvor de fem salmer er indspillet
tænkt som et inspirationsoplæg til faget
med og uden korsang. Denne cd er tænkt som støtte i
kristendomskundskab. Oplægget kan enten benyttes til et
undervisningen.
selvstændigt forløb om engle eller kan tænkes sammen med
Projektet lægger op til, at der arbejdes med forskellige
et forløb om julen eller endnu bredere et forløb om kirkeårets
højtider. Kirkeårets øvrige højtider vil i øvrigt blive behandlet
i kommende projekter fra KOST.
forefindes enkelte elevark, som med fordel kan kopieres og
metoder og indgangsvinkler til stoffet. Projektet tilsigter både
en formidling af generel baggrundsviden om kristendommen,
specifik viden om engle og indøvelse af salmer. Derudover er
Der lægges der op til et tværfagligt samarbejde med musik,
der løbende forslag til kreative aktiviteter, hvilket giver rig
hvor eleverne indøver salmerne. Disse salmer indgår i
mulighed for at arbejde både narrativt, hermeneutisk og
undervisningsforløbets sidste fase, besøget i den lokale kirke.
æstetisk med stoffet, men hvorledes og i hvilket omfang
Projektet er udbudt til alle 1. til 3. klasser i Odsherred
afgøres af den enkelte lærer.
Kommune. Da der naturligvis er stor forskel på klassernes
faglige niveau, på kristendomsfagets timenormering og på de
økonomiske rammer, må de enkelte lærere vurdere, hvilke
undervisningsforslag, elevopgaver mv. der egner sig til netop
deres klasse, og hvordan stoffet skal formidles. I afsnit 6.1.
gives et konkret forslag til et undervisningsforløb, som kan
bruges som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af
undervisningen.
4
Struktur
Projektet er opdelt i seks overordnede kapitler.
Projektet indledes med et baggrundskapitel om engles oprindelse. Herefter følger det centrale kapitel 2 om engle i Bibelen. Kapitel 3 og 4 er udblik til engle i islam og kunsthistorien. Kapitel 5 er projektets omdrejningspunkt, hvor fem udvalgte salmer gennemarbejdes. I kapitel 6 samles trådene fra
Fjerde kapitel ridser op, hvordan engle gennem kunsthistorien er blevet portrætteret, hvilket afspejler det vekslende syn
på engle.
Både kapitel 3 og 4 er tænkt som et redskab til at trække en
rød tråd gennem hele elevernes skoleforløb, således at man
på et senere klassetrin kan vende tilbage til temaet engle og
arbejde mere i dybden med disse emner.
de foregående kapitler, idet der her gives en række forslag til
Femte kapitel er projektets omdrejningspunkt. Kapitlet indle-
kreative aktiviteter samt et konkret forslag til et undervis-
des med en kort redegørelse for salmegenren og mere speci-
ningsforløb. I undervisningsforslaget lægges der ligesom i re-
fikt om engle i salmerne. Derefter bliver de fem udvalgte
sten af projektet op til, at undervisningsforløbet afsluttes
sange og salmer gennemgået, og der trækkes tråde til pro-
med et besøg i den lokale kirke.
jektets øvrige kapitler gennem bl.a. forslag til elevopgaver.
Første kapitel er en generel indføring i begrebet engle samt
Sjette og sidste kapitel indledes med et konkret forslag til et
et oprids af udviklingen i begrebet fra den ægyptiske og græ-
undervisningsforløb over 8-9 lektioner og inddrager forskelli-
ske gudeverden til en kristen kontekst.
ge læringsstile. Forløbet afrundes med et besøg i den lokale
Andet kapitel er centralt i projektet, idet tråden her føres vi-
kirke.
dere i en kristen og specifik bibelsk sammenhæng. Der gives
Bagest i projektet findes bilag til udlevering i klassen. Derud-
en indføring i den mangfoldige skare af engle, som optræder i
over er læreren velkommen til at kopiere projektets øvrige
Bibelen. Dette underbygges ud fra seks bibelfortællinger. Sid-
kapitler - helt eller delvist. Tekstbokse forklarer udvalgte be-
ste del af kapitlet opridser to måder at gruppere engle på -
greber og uddyber særlige temaer i projektets baggrundska-
den traditionelle hierarkiske model ud fra englenes formode-
pitler. De kan bruges som inspiration i undervisningen.
de placering i himlen og en mere dynamisk model, der fokuser mere på englenes opgaver og funktioner, end på hvilken
type engel der er tale om.
Tredje kapitel giver et oprids af opfattelsen af engle i islam.
5
Fælles Mål
Den danske salmetradition er unik - både i omfang og i dybde. Salmerne giver et indblik i kristentroens udvikling i Danmark. Samtidig har salmerne præget kunsten - lige fra pop-
Kristendommen og dens forskellige udtryk i
historisk og nutidig sammenhæng
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bl.a. har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand
musik til ”finkultur”. Temaet med engle er valgt for at åbne
til at:
salmerne - både bagud, så de funderes i de bibelske fortæl-

samtale om, hvad kirke og kristendom er

samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen

synge og samtale om salmer og sange.
linger og fremad i elevernes hverdag, sprog og forestillinger.
Engle dukker op alle vegne i film, musik og i sproget.
Så englene synger... er målrettet 1. til 3. klassetrin og har
fokus på følgende elementer af trinmålene for kristendoms-
Derudover er det oplagt at samarbejde med musik, hvor sal-
kundskab efter 3. klassetrin:
merne kan indøves.
Bibelske fortællinger
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bl.a. har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand
til at:

kende til centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente

tale med om indholdet af bibelske fortællinger

gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis

sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden
6
1. Engle - hvor kender vi
fjernt fra det jordiske. Jo fjernere den enevældige gud er, des
dem fra?
og mennesker.
Det er en grundlæggende forestilling i de
Undervisningstip
1.1. Engle alle vegne
tre religioner, at det guddommelige er
Som indledning på
Om ordet engle
der er ”nede”. Når engle er budbringere
Ordet ”engel” betyder sendebud eller budbringer og kommer
af det græske ord ”angelos”. På latin blev det til ”angelus”,
og derfra er ordet kommet til at indgå i de forskellige europæiske sprog som fx ”angelo” på italiensk, ”angel” på engelsk
og ”engel” på dansk.
Oprindeligt var ordet ”angelos” ikke kun en betegnelse for et
himmelsk væsen. Det var snarere en titel på enhver
(menneske eller himmelsk væsen), der overrakte et budskab.
flere mellemvæsener må der til for at slå bro mellem guden
”oppe” i forholdet til det menneskelige,
fra en afsender, der er ”højere” end
mennesker, er det logisk, at engle kommer til at høre til i luftrummet mellem
oppe og nede, himmel og jord.
projektet kan eleverne tale om, hvor
de kender engle
fra. Hvilke situationer og steder støder de på engle?
Engle i hverdagen
I dag er engle ikke kun ”i det høje”, men findes alle vegne - i
religiøse og ikke religiøse sammenhænge.
På dansk er ordet primært en betegnelse for et himmelsk
Mange butikker pynter op med engle, når vi nærmer os jul,
væsen, og bruges det om mennesker, så er det ikke budbrin-
men der er også butikker, der har engle i vinduerne hele
gerfunktionen, der er tale om, men englenes øvrige kvalite-
året. Fx laver mange lokale kunstnere malerier med engle,
ter, der hentydes til, for engle er meget mere end blot bud-
smykker med engle eller glasengle til pynt. Måske har elever-
bringere.
ne en engel hængende derhjemme?
I religiøse sammenhænge bruges begrebet engle ofte som
Til jul vil de fleste sikkert have en engel som pynt i huset el-
betegnelse for en bestemt kategori af Guds skabninger –
ler på juletræet. Hvad med de ikke-kristne elever, har de
nemlig dem der bringer bud mellem mennesker på jorden og
engle som pynt?
(i monoteistiske religioner) den ene almægtige Gud, der tro-
Det kan også være, at eleverne er blevet kaldt ”engle” af de-
ner i himlen. I de monoteistiske religioner (jødedommen, kristendommen og islam) opstår behovet for mellemvæsener
som engle, når den guddommelige magt hæves til en position
res forældre eller bedsteforældre. Det gør man som regel,
når man har opført sig eksemplarisk. I den modsatte ende af
7
spektret har vi Hells Angels, som de fleste elever sikkert også
kender.
1.2. Engles oprindelse
Og når vi er ude på landevejene, har vi nær Grevinge en vej,
Mellemvæsner
som hedder Englestrupvej. Måske kender eleverne andre
Ligeså længe mennesket har haft religiøse forestillinger om
navne, hvor engle optræder? Den tyske kansler Angela Mer-
en kraft større end os, en kraft uden for os, ligeså længe har
kel er der måske nogle elever, der har hørt om?
mennesket haft forestillinger om ”mellemvæsner”, væsner
Det kan også være, at eleverne kender de økologiske produkter med mærket Änglemark.
Jo engle er alle vegne
At tro på engle
En ting er at støde på engle i alle mulige hverdagssituationer,
noget andet er at tro på engle, på engles eksistens som
”højere væsner”. Kristeligt Dagblad foretog for fire år siden
en undersøgelse af danskernes tro på engle. Artiklen kan
man læse her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/261033:Kirke---tro
som forbandt denne verden og det, der lå hinsides, væsner
som forbandt det guddommelige og mennesket selv.
Disse mellemvæsner har man forestillet sig meget forskelligt i
de forskellige religioner - både hvad angår udseende og funktion, men der er ingen tvivl om, at forestillingerne har præget
hinanden gennem tiden. Og med tiden fik mellemvæsnerne
det navn, som de fleste bruger i dag: engle.
Sfinksen
De ældste mellemvæsner man kender til, kender de fleste i
dag uden at forbinde dem med engle, men de har haft stor
betydning for forestillingen om engle i Det Gamle Testamente. Det drejer sig om den ægyptiske sfinks, som senere præ-
Undersøgelsen viser, at 43% af alle danskere i en eller anden
gede både den babylonske og den assyriske religion og siden
grad tror på engle, så man må sige, at disse mystiske og
jødedommen og den græske mytologi.
magtfulde væsner langt fra er ved at forsvinde fra vores forestillingsverden. De er en del af vores kulturelle og religiøse
arv. Men hvilken arv er der tale om? Først og fremmest den
kristne arv, men kristendommen har selv ”arvet” forestillingen om engle fra langt ældre religioner.
De ældste spor af sfinksen er omkring 5000 år gamle. Sfinksen var et magtfuldt og frygtet væsen med en dyrekrop
(oftest en løve) og et menneskehoved og ofte vinger.
Nogle opfattede sfinksen som et frygtindgydende monster,
andre som et væsen man kunne bede om beskyttelse mod
8
det onde. Med tiden vandt den sidste forestilling indpas, og
Vi har også sfinkser herhjemme. Der står fx seks og vogter
sfinksen blev en form for vogtervæsen, som beskyttede gra-
Eremitageslottet i Dyrehaven.
ve, paladser og hellige steder. Den mest kendte sfinks er netop vogter af de kongelige grave i den store pyramide i Gizeh.
Sfinksen på Eremitagen i Dyrehaven
i Gizeh
Sfinksen
I den græske mytologi støder Ødipus på en sfinks, der vogter
indgangen til den frodige by Theben. Denne sfinks er kendt
for sin gåde, den stiller alle fremmede, der søger adgang til
Sfinksens gåde
Hvis klassen skal høre lidt om sfinksen, som er forløberen
for engle, så kan det være et sjovt indslag, at eleverne skal
byen. Svarer de forkert, flænses de af sfinksens klør! Heldigvis for Ødipus har han et godt hoved og svarer rigtigt, og
sfinksen falder død om.
gætte sfinksen gåde. Den lyder således:
"Hvad har én stemme, fire fødder, siden to fødder, til sidst
tre fødder og er stærkest på færrest fødder?".
Svaret er mennesket, da mennesket kravler på alle fire fra
fødslen, går på to ben midtvejs i livet og tre ben ved livets
ende (stokken er det tredje ben).
9
De græske ”gudeengle”
For guden Hermes er det mere hans funktion end hans ud-
Den største indflydelse fra den græske mytologi på forestillin-
seende, der har præget forestillingen om engle - eller er det
gen om engle kommer dog ikke fra fortællingen om sfinksen,
engleforestillingerne, der har præget Hermes? Det er svært
men fra nogle af de græske guder.
at sige.
Det drejer sig især om tre guder, der har præget forestillin-
Hermes er gud for veje og rejser og bliver derfor både guder-
gen om engle, nemlig: Nike, Hermes og Eros. Sidstnævntes
indflydelse er dog først at spore i Renæssancen i det 15. århundrede. Derfor bliver Eros først inddraget i projektets 4.
kapitel: Engle i kunsten.
nes sendebud, de vejfarendes beskytter og den, der leder døde til dødsriget. Alle tre funktioner er helt centrale for de senere forestillinger om engle. I øvrigt har Hermes også små
vinger, men hans sidder på støvlerne eller ved anklerne.
Nike er den græske gudinde for sejr (ordet Niké betyder
sejr). Af samme årsag har det kendte skomærke fået sit
navn. Nike er personificeringen af kamp, kraft og styrke - tre
ting, som også bliver kendetegnende for nogle typer af engle.
Men Nikes største indflydelse på forestillingen om engle er
hendes udseende - et kraftfuldt bevinget menneske.
Hermes
Forestillingerne om engle er altså ikke pludseligt dumpet ned
fra himlen, men er blevet til over flere årtusinder, men først
Den hovedløse statue af Nike fra øen Samothrake
med jødedommen og kristendommen slår englene igennem,
som er en særlig slags mellemvæsner.
10
2. Engle i kristendommen
Hvad mener kristne om engle? Ja det er næsten ligeså svært
”En engel er et åndeligt væsen uden krop, skabt af
Gud for at tjene kristenheden og kirken.”
Det er meget beskrivende for engle, men der kan siges meget mere end det...
at svare på som: hvad mener børn om fodbold? Ethvert menneske har sin tro. Alligevel er der inden for de forskellige
kristne kirker nogle betragtninger om engle og deres natur,
som præger mange kristne i dag. De fleste af de betragtninger har deres afsæt i Bibelens fortællinger, men læser man
Bibelens fortællinger om engle, så finder man hurtigt ud af,
at engle ikke bare er engle. Der findes mange forskellige
slags engle med forskellige kræfter og opgaver. Og hvad et
menneske eller en kirke lægger vægt på, er ikke nødvendigvis vigtigt for andre mennesker og kirker.
Den katolske kirke taler om mange forskellige typer engle:
skytsengle, ærkeengle mm. I mange protestantiske kirker
(heriblandt Den danske Folkekirke) er man mere skeptisk,
når talen falder på engle - ikke at man benægter deres eksistens, men man anerkender, at Bibelens tale om engle er
temmelig diffus. Martin Luther, der er en af kirkens grundlæggere, har skrevet mangt og meget om den kristne tro,
men når talen falder på engle, er han bemærkelsesværdig
tavs. Han skriver et sted:
11
2.1. Engle i Bibelen
I Bibelen er der over 300 steder, hvor der optræder engle.
Ikke alle de steder bruges betegnelsen engel, men man kan
læse det ud af konteksten.
Oftest bruges betegnelsen ”Herrens engel” eller ”Guds engel”, og meget markant er det, at engle i Bibelen ikke har noget navn og ikke anses for at være individuelle skabninger,
men mere er skabninger af en samlet Guds kraft - lidt a la
myrer i en myretue. Der er dog to undtagelser: to engle, som
bærer navn, og som skiller sig markant ud fra ”myretuen”:
englen Michael og englen Gabriel (Se afsnit 2.4.).
knuser 70.000 soldater med i 2. Sam 24,15-17. Det er i Det
Gamle Testamente vanskeligt at se, hvornår Guds kraft hører
op, og englemagten begynder.
Engle i Det Nye Testamente
Anderledes forholder det sig i det Nye Testamente, fordi Gud
her vælger at afgrænse sig selv ved at blive menneske i
Jesus Kristus. Dermed bliver englene også lettere at adskille
fra Gud selv. Englene bliver mere menneskelige og mere
personlige, ja de ligner ofte mennesker til forveksling og
bærer hvide klæder. Det er den udvikling, der fortsætter op
gennem historien. I dag vil de fleste børn og voksne tegne en
Så på trods af de utallige steder i Bibelen, hvor der optræder
menneskelignende skabning, hvis de bliver bedt om at tegne
engle, er det meget svært at få ”styr” på englene.
en engel - og måske endda med hvide klæder, men sådan
har det ikke altid været.
Engle i Det Gamle Testamente
Der er langt fra den egyptiske sfinks til englene, der sang for
Læser man Bibelen, kan man se en tydelig udvikling i
hyrderne julenat.
begrebet engle. Fra begyndelsen og gennem Det Gamle Testamente er englene ofte næsten identisk med Gud.
I 1. Mos 32,23-30 hører vi om Jakobs kamp med en fremmed
mand. Den mand præsenterer sig som Gud, men da det
ifølge jøderne er utænkeligt, at Gud skulle vise sig som et
menneske, er tanken nok nærmere, at der er tale om en
Herrens engel.
Eller når Gud i 2. Mos 12 fortæller Moses, at han (Gud) som
en tiende plage vil gå gennem Egypten og dræbe alle
førstefødte, så minder det meget om den kraft Herrens engel
12
2.2. Biblens fortællinger om engle
Da englebegrebet er temmelig diffust i Bibelen, er det godt at
tage udgangspunkt i nogle konkrete bibelfortællinger, som
på hinanden. Adam sagde: Det var Eva, der fik mig til det!
Og Eva sagde: ”Det var slangen, der lokkede mig!” Men
slangen sagde ingenting. Den hvislede blot.
kan vise englenes mangfoldighed. Dermed får eleverne et
Og Gud blev vred og straffede dem og sagde:
fundament for det videre arbejde med engle.
”Mennesker skal fra i dag hade slanger og knuse deres
I det følgende har jeg udvalgt seks bibelfortællinger, hvor
engle på forskellig vis optræder. Fortællingerne er her kort
genfortalt. I undervisningen kan fortællingerne enten læses
op eller genfortælles.
hoveder.
Kvinder skal føde børn i smerte, og mænd skal arbejde hårdt
for at skaffe mad. Og når jeres tid kommer, skal I alle dø.”
Og derefter sendte Gud dem
ud af paradisets have, ud i
Uddrivelsen af paradis (1. Mos 3)
Adam og Eva var godt flove. De have gjort det eneste, Gud
havde sagt, de ikke måtte. De havde spist af Kundskabens
træ, og pludseligt forstod de og så en masse, de ikke havde
set og forstået før. De lagde mærke til, at de var nøgne, og
at der var forskel på Adam og Eva, på mand og kvinde. Det
var bare dødpinligt, og de tænkte: ”Vi må lave noget tøj, så
vi kan dække vores nøgne kroppe.”
verden, og han satte en kerub,
en vogterengel til at vogte
indgangen til paradis, så ingen
ved egen kraft kunne komme
derind. Og Guds mægtige
kerub stod med sit
flammesværd og så Adam og
Eva drage ud i verden.
Mens de stod der, dukkede Gud op og de skyndte at gemme
sig bag nogle buske, for de var bange og flove.
Gud kaldte: ”Hvor er du, Adam?”. Stilhed. Gud kaldte igen og
igen, og til sidst turde Adam ikke andet end at svare: ”Jeg
skjuler mig, for jeg er bange for din straf og flov over at være
nøgen”.
”Bange, flov, nøgen! Har du spist af Kundskabens træ?”
spurgte Gud, og så begyndte Adam og Eva at skyde skylden
13
Assyrernes belejring af Jerusalem (2. Kong 19)
Jeg beskytter min by, Jerusalem.
Den store kong Hizkija regerede over landet Judæa. Han sad
Her kommer du ikke ind!”
på sin trone i byen Jerusalem og ledte landet til stor rigdom.
Men assyrerne blev, hvor de var,
Nabolandet mod øst hed Assyrien. Da assyrernes konge,
og om natten gik Herrens engel ud
kong Sankerib, så, hvor godt det gik i nabolandet, blev han
i deres lejr og dræbte 185.000
jaloux og sendte sin mægtige hær af sted for at plyndre
mænd, og næste dag flygtede de
riget.
overlevende ad den vej, de var
Og det gjorde hæren. De stjal alt, hvad de fandt på vej
kommet.
gennem landet, indtil de nåede Jerusalem og omringede
byen. Udenfor stillede assyrernes største general sig og råbte
op til soldaterne på muren: ”Overgiv jer, og jeres liv vil blive
skånet! Alle jeres venner er blevet besejret. Deres guder
kunne ikke hjælpe dem mod den mægtige Sankerib, og jeres
Bileam og æslet (4. Mos 22)
Gud, Jahve, er ligeså magtesløs!”
En gang var der i landet Moab en konge, Balak, der var vant
Hizkija gik ind i Herrens tempel og bad: ”Hør, hvordan
mere blev han bange for at miste alting.
assyrerne håner dig. Frels os fra assyrerkongen, så han kan
til at få alt, hvad han pegede på. Men jo mere han fik, desto
se, hvem du er.”
En dag hørte kongen, at en kæmpe gruppe mennesker havde
Svaret kom til profeten Esajas samme dag, og han gik først
og var kommet som slaver af Egypten. De søgte sammen
til kong Hizkija og siden til assyrerne med budskabet:
”Assyrerkonge, nu gik du for vidt.
Du brøler som en tyr
Jeg skal give dig ring i næsen
og trække dig hjem
slået sig ned ved landets grænser. De kaldte sig israelittere
med deres leder Moses efter et sted, de kunne slå sig ned.
Men Balak var bange for, at de skulle tage hans land, og han
var bange for at sende sin hær imod israelitterne, for han
havde hørt, hvordan det var gået faraoen i Egypten. Derfor
sendte han bud efter en spåmand ved navn Bileam.
ad den vej du kom.
14
Balaks folk red til Bileam og sagde: ”Kongen har befalet, at
på vejen. Bileam blev rasende og slog det med kæppen og
du skal forbande israelitterne, så vores hær kan slå dem i
sagde: ”Op, dit dovne æsel!”.
kamp. Følg med os til kongen”.
Bileam bad Gud om råd, og Gud svarede ham om natten.
Først sagde han: ”Nej. Israelitterne er mit folk. Det er
velsignet. Det var mig, der førte dem ud af Egypten.” Siden
sagde han dog: ja til at Bileam måtte tage med til kongen,
men han måtte ikke forbande israelitterne. Og så red
kongens mænd og Bileam af sted på sit gamle æsel.
Men Gud blev bange for, at Bileam alligevel skulle blive
lokket til at forbande israelitterne og besluttede derfor at
stoppe ham på rejsen.
Men så åbnede Gud æslets mund og sagde: ”Hvorfor slår du
mig?”
Og Bileam svarede rasende: ”Havde jeg haft et sværd, havde
jeg slået dig ihjel!” I det samme åbnede Gud Bileams øjne,
og pludselig så han Herrens engel i skinnende rustning og
hævet sværd, og englen sagde: ”Dit æsel har reddet dig tre
gange. Ellers havde jeg slået dig ihjel.”
Og fra den dag slog Bileam aldrig æslet igen. Og Bileam
fortalte kun kong Balak, hvad Gud befalede - også selvom
det var ilde hørt.
Gud sendte en mægtig engel med skinnende rustning og
sværd, og englen stillede sig på vejen foran Bileam. Men
ingen kunne se englen - undtagen det gamle æsel. Og da
æslet så det mægtige sværd, red det ud på marken og uden
om englen. Bileam troede, den var ved at stikke af, så han
slog den med kæppen og fik den ind på vejen igen.
Englen stillede sig en gang til på vejen længere fremme.
Denne gang på et smallere sted uden marker omkring. Men
igen var det kun æslet, der så englen, og det klemte sig
mellem englen og en klippe og kom forbi. Og igen slog
Bileam det ulydige æsel, for han kunne jo ikke se englen.
En tredje gang stillede englen sig på vejen. Nu et sted der
Bileam møder englen
var så smalt, at man ikke kunne komme udenom. Denne
gang kunne æslet ikke komme forbi, og derfor lagde det sig
15
Mariæ bebudelse (Luk 1,26-38)
Hyrderne på marken julenat (Luk 2,8-15)
Engang blev englen Gabriel af Gud sendt til en by i Galilæa,
Det var den første julenat. Ikke langt fra byen Betlehem lå
der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en
der hyrder ude på marken og holdt nattevagt over deres får.
mand, som hed Josef. Jomfruens navn var Maria. Og Gabriel
Da viste Herrens engel sig for dem, og Guds herlighed
kom ind til hende og hilste hende med ordene: ”Gud er med
strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen
dig!” Maria blev bange over at se englen og forstod ikke
sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg er kommet for at fortælle
ordene og spurgte sig selv: ”Hvad skal det betyde?”
jer om en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er
Da sagde Gabriel til hende: ”Frygt ikke, Maria! For du har
fundet nåde for Gud. Se, du skal føde en søn, og du skal give
der født jer en frelser. Og her er tegnet, I får: I skal finde et
barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”
ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes
Og med ét var der sammen med englen en himmelsk
søn, og Gud skal give ham den gamle kong Davids trone.
hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Jesus skal være konge til evig tid, og der skal ikke være ende
”Ære være Gud i det højeste og på jorden!
på hans rige.”
Fred til mennesker med Guds velbehag!”
Maria sagde til englen: ”Hvordan skal det gå til? Jeg har jo
Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til
aldrig været sammen med en mand.” Englen svarede hende:
himlen, sagde hyrderne til hinanden: ”Lad os gå ind til
”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal
Betlehem og se det, som er sket, og som Gud har fortalt os.”
overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også
kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har
undfanget en søn i sin alderdom.
Hende, man kalder ufrugtbar, er
gravid i sjette måned, for intet er
umuligt for Gud.”
Da sagde Maria: ”Se, jeg er
Herrens tjenerinde. Lad det ske
mig efter din vilje”, og så forlod
englen hende.
Hyrderne på marken julenat
16
Jesu opstandelse påskemorgen (Matt 28,1-8)
2.3. Det himmelske hierarki
Det var søndag morgen, tre dage efter Jesus var blevet
Som det fremgår af forrige afsnit rummer Bibelen et utal af
korsfæstet, døde og blev begravet. Nogle kvinder gik ud til
beretninger om engle. Englene i Bibelen er ikke en homogen
graven for at sørge, men da de kom derud, mærkede de et
masse, for der findes typer engle med vidt forskellige evner,
kraftigt jordskælv, fordi Herrens engel steg ned fra himlen og
opgaver og udseende.
trådte hen og væltede en stor sten fra graven og satte sig på
den. Englens udseende var som lynild og hans klæder hvide
som sne.
I de første århundreder af kirkens historie blev der fortalt
videre på Bibelens beretninger og føjet nye historier om
engle til, og flere af disse engle fik med tiden navne og
De, der holdt vagt ved graven, skælvede af frygt for ham og
personlige attributter. På et tidspunkt ville man gerne have
blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: ”Frygt ikke!
lidt ”styr” på englene, og man begyndte at kategorisere dem
Jeg ved, I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke
og placere dem i et himmelsk hierarki. Det blev med tiden til
her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet,
en decideret englelære, en såkaldt angelogi. Grundlæggeren
hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han
af dette arbejde var en mand, der kaldes Dionysios
er opstået fra de døde. Og at han skal møde jer i Galilæa.”
Areopagites. Han skrev omkring år 500 sit store værk: Om
Og kvinderne skyndte sig væk fra graven med frygt og stor
det himmelske hierarki.
glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.
Om det himmelske hierarki
Dionysios tog udgangspunkt i Bibelens mange beretninger
om engle og forsøgte at placere dem i et himmelsk hierarki,
alt efter hvilken type engel der var tale om, og hvor tæt på
Gud de var. Tanken var, at jo tættere på Gud englene var
placeret i himlen, desto mere hellige og magtfulde var de.
Dionysios inddelte englene i tre overordnede grupper: de
engle, der stod Gud nærmest. De engle, der tilhørte
mellemgruppen. Og endelig de lavest rangerende engle. Jo
højere placeret englene var i hierarkiet, desto mindre havde
de med mennesker og verden at gøre.
17
Hver af de tre overordnede grupper blev efterfølgende
De ni englekor
underinddelt i tre typer, således at der i alt var ni englekor -
Biblen fortæller kun sparsomt om englenes udseende. Derfor
ni typer engle.
er måden de er afbilledet på i høj grad præget af
Dionysios oprindelige inddeling så således ud:
1)
De højeste engle: Tronengle, Keruber og Serafer
2)
Midtergruppen: Myndigheder, Herskere og Kræfter
3)
De laveste engle: Engle, Ærkeengle og Magter
Der er blevet byttet lidt rundt på rækkefølgen op gennem
kirkens historie, men ganske hurtigt blev der bred enighed
om nedenstående rangorden, som også kan ses på elevark 2:
kirkekunsten og kunstnernes mere eller mindre frie fantasi
(se kap. 4.).
Det er heller ikke alle typer engle, der har spillet en lige stor
rolle. Faktisk er det sådan, at de ”laveste” engle har spillet
den største rolle i kirkekunsten, fordi de ”høje” engle, fordi
disse ifølge traditionen ikke involverede sig i menneskers
verden.
Serafer
Serafer
Serafer er seksvingede væsner, der omgiver Guds himmelske
Keruber
trone.
Tronengle
Serafernes farve er rød, og de hører sammen med ilden og
Herskere
det brændende. På hebraisk betyder ”seraf” at brænde. Sam-
Magter
me grundord bruges også som
Myndigheder
betegnelse for slanger (serafim),
Kræfter
hvilket angiver en oprindelig for-
Ærkeengle
bindelse mellem slangevæsener
Engle
og serafengle. I det hele taget er
Selvom der i dag tales væsentlig mere om engle i den
katolske kirke, så er englene blevet en fast del af den kristne
forestillingsverden, som er grundlaget også for Den danske
serafer blandingsvæsner, der ligesom keruberne ligner både mennesker og dyr.
Folkekirke.
18
Bedst kender vi seraferne fra profeten Esajas vision:
Eva (1 Mos 3). Efter syndefaldet måtte
”I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet
menneskerne ikke vende tilbage til det
trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring
hellige Livets træ og på den måde blive
ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansig-
udødelige igen.
tet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De
råbte til hinanden: Hellig, hellig, hellig er Hærskarernes Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed” (Esajas 6, 2-3).
Som vogterengle er det naturligt, at det
er to keruber af guld, der lå over Pagtens ark, israelitternes ældste helligdom, da arken stod i Sa-
Denne råben er også blevet opfattet som sang, og seraferne
lomos tempel, indtil det blev ødelagt i 587 f.Kr. Derefter blev
er derfor førstesangere i englekoret. Undertiden ses de afbil-
yderligere to Keruber sat til at vogte arken. (2 Mos. 25,17-
det med harper.
22).
I Esajas bog fortælles det endvidere at seraferne flyver med
Beskrivelserne af, hvordan Keruber ser ud, går tilbage til pro-
glødende kul, der kan rense for synd og skyld. Af kærlighed
feten Ezekiel. Han skuer i et syn fra Gud (Ez. 1,5-22) en
til Gud står seraferne i evig brand, og de er flammeskæret
hvirvlende ild med fire væsener i midten. De har menneskelig
om Guds trone. Derudover symboliseres de undertiden ved et
skikkelse, fødder som en kalv, fire vinger og fire ansigter: et
hjerte i flammer.
menneskeansigt, et løveansigt, et okseansigt og et ørnean-
Deres størrelse er af kosmiske dimensioner. De er syv himle
høje og med et vingefang, der er det dobbelte. I øvrigt blan-
sigt. Keruberne bevæger sig ved hjælp af hjul, og deres legemer og vinger er oversået med øjne.
des serafer og keruber ofte sammen. Begge typer afbildes fx
Det er sandsynligvis kirkefaderen Ire-
ofte oversået med øjne, selvom det egentlig er et Kerubken-
næus (ca. år 130 – 202), der har fun-
detegn.
det på at forbinde Ezekiels fire Kerubansigter med de fire evangelister, så
Keruber
de passede på indhold og detaljer i de
Sprogligt er ordet ”Kerub” formentligt beslægtet med andre
fire evangelier. Senere byttede kirke-
ord for vogtende fabelvæsener af mange forskellige slags
faderen Hieronimus (340 – 420) lidt
(griffer, sfinxer o.a.). Keruberne er de første engle, der op-
rundt på symboler, så Matthæus fik
træder i Bibelen. Vi hører om to keruber med flammesværd,
menneskeansigtet som symbol, Mar-
Indiana Jones
Eleverne kender måske filmen: Indiana
Jones og jagten på
den forsvundne
skat, hvor Pagtens
ark optræder. Her
kan man se, hvilken
kraft det er, keruberne vogter.
der skal vogte indgangen til paradis, da Gud fordrev Adam og
19
kus løveansigtet, Lukas okseansigtet og Johannes ørneansig-
keengel. Senere er Raguel, Sarakael og Remiel også nævnt,
tet.
men har aldrig fået helt den samme status.
Kerubernes farve er blå som himlen, og deres attributter i
Ærkeenglene har forskellige opgaver og har lagt grunden til
kristen kunst er især øjne og hjul eller en bog.
den senere tro på skytsengle (se afsnit 2.5.), der er kendetegnende for den katolske kirke, men afvises i den protestan-
Tronengle
tiske (heriblandt Den danske Folkekirke).
Tronengle afbildes som regel siddende eller placeret under en
Mikael betyder ”Hvem ser Gud?”. Han regnes som overærke-
baldakin. Deres farve er gul eller grøn. Deres attributter er
ofte krone, scepter og rigsæble eller glorie.
Herskere, Magter, Myndigheder og Kræfter
englen. Mikaels attributter er sværd og vægt. Sværdet har
han, fordi det var ham, der kæmpede mod dragen i Johannes
Åbenbaring (Åb 12 og 20), og fordi han ofte omtales som
”den store fyrste”, idet han regnes som leder af den himmel-
Sammen med tronenglene går disse englekor tilbage til Pau-
ske hærskare. Vægten har han, fordi det er ham, der vejer
lus, der opregner dem i brevet til kolossenserne (Kol 1). De
sjælene på Dommens dag. (se mere i afsnit 4.2.).
omfatter, som navnene siger, en rækker kræfter og magter,
der tjener og hjælper mennesker i forskellige situationer.
Netop fordi de mest af alt er kræfter, er de en meget diffus
størrelse og har ikke spillet så stor en rolle i de kristne fortællinger eller i kunsthistorien. Når engle afbilledes, afbilledes
de med en lang række forskellige symboler og attributter,
som gør dem svære at afgrænse.
Gabriel betyder ”Gud er min styrke”. Ligesom Michael er Gabriel også en engel, der drager i krig. Mest kendt er Gabriel
dog som budbringeren fra Gud. Gabriels attributter er ofte en
lilje og en stav samt et skriftbånd med ordene til Maria: ”Ave
Maria, Gratia Plena” (Vær hilset Maria, du benådede).
Rafael betyder ”Gud læger”. Derfor forbindes Rafael ofte med
helbredelse og hjælp til de syge og sårede. Oftest er Rafael
Ærkeengle
dog fremstillet som de rejsendes engel. Derfor fremstilles han
Der er uenighed om, hvor mange ærkeengle der er. I Bibelen
ofte med rejseklæder, sandaler og en vandrestav. Han ses
er de to eneste, der nævnes ved navn: Gabriel og Michael.
også med en fisk, fordi han reddede Tobit fra en fisk i floden
Andre jødiske og kristne tekster regner dog med fire eller syv
Tigris (Tobits bog 12).
ærkeengle. Ud over Mikael og Gabriel nævnes ærkeenglen
Rafael i Tobits Bog, som er et af de skrifter, der ikke kom
med i Bibelen. I Enoks bog opregnes Uriel som en fjerde ær20
Uriel betyder ”Guds lys”, og han hersker over stjernerne og
nen til at omstille sig med omgivelserne, hvilket er muligt,
åbner dødsrigets porte på Dommens dag. Ofte er han om-
fordi de ikke har navn eller særlige kendetegn, men forbindes
kranset af lys og regnes nogle gange for den kerub, der vog-
med luftighed, løse gevandter, store vinger, mildhed og lys.
ter paradisets port.
Raguel betyder ”Guds ven”. Raguel er en knapt så rar engel.
Han er den, der udfører Guds straf over mennesker, der har
begået uret. Raguel er beslægtet med dødsenglene (se afsnit
2.4.).
Sarakael betyder ”en fyrste som ser Gud”. Sarakael holder
sammen med Michael regnskab over menneskers gerninger.
Remiel betyder ”min Gud er ophøjet”. Remiel er først og
fremmest en dødsengel, der fører de døde til Gud.
Engle
De mest almindelige engle er dem, der bringer bud fra Gud til
mennesker. De ses derfor ofte afbildet som budbringere med
skriftruller og i øvrigt med ting og symboler, som hører med
til deres forskellige funktioner og opgaver.
Når de fleste i dag bruger betegnelsen engle, så tænker de
ikke på serafer, keruber og tronengle eller på navngivne ærkeengle men på denne gruppe af engel, der også har præget
langt det meste af kunsthistorien.
Billeder af disse engle er populære på alt fra glansbilleder til
kirkehvælvinger og filmlærreder, og der er rig mulighed for at
gå på jagt efter dem alle mulige steder. Når de har vist sig så
langtidsholdbare, skyldes det formentligt, at de har haft ev21
2.4. Englenes funktion
Dionysios inddeling i de ni englekor er meget abstrakt, og da
flere af engletyperne kun er omtalt enkelte gange i Bibelen,
kan man tilføje spekulativ - selv ud fra et kristent synspunkt.
På trods af det, støder man på flere af disse typer engle i Bi-
1. Engle som budbringere
Som tidligere nævnt betyder ordet engel ”en budbringer”.
Derfor er langt de fleste engle skildret som budbringere. De
bringer budskab og vejledninger fra Gud til mennesker - forbinder himmel og jord.
belen, på billeder, film og musik, så er det ikke uvæsentligt,
I Lukasevangeliet hører man om Mariæ bebudelse (Luk 1,26-
at eleverne ved, hvad en seraf og en kerub er. Men når ele-
38), hvor englen Gabriel fortæller Maria, at hun er gravid og
verne skal arbejde med engle, bør fokus ligge et andet sted.
skal føde Guds søn. Senere vejleder Gabriel også Josef, der
Det er langt mere tilgængeligt og givende at inddele englene
tror, Maria har været ham utro (Matt 1,19-25). Og da Maria
efter deres funktion end deres type.
skal til at føde, drager familien til Betlehem. Julenat hører og
På elevark 2 er denne model også opregnet. I modsætning til
den klassiske inddeling ligger vægten i denne model på, at
alle engle er sendt af Gud for at løse forskellige opgaver. Fokus flytter altså fra hvad engle er til hvad de gør.
ser nogle hyrder på marken et himmelsk kor, der synger deres glæde ud og fortæller om det nyfødte barn (Luk 2,8-20).
Sangen er også central, når engle overdrager deres budskab
til mennesker.
Det er også engle, der påskemorgen fortæller kvinderne ved
En alternativ inddeling af englene
Jesu grav, at Jesus har overvundet døden og vil møde dem
Man kan overordnet inddele englene i fem grupper alt efter,
igen (Matt 28,1-8).
hvilke opgaver de ifølge Bibelen løser for Gud: engle som
budbringere, engle som hjælpere, engle som vogtere, engle,
2. Engle som hjælpere
der kæmper og endelig engle, der hjælper det onde, de så-
Nogle gange berettes det, hvordan engle meget direkte gri-
kaldte ”faldne engle.”
ber ind i menneskers liv og hjælper dem med mere end blot
Mest udbredt er utvivlsomt de to første typer opgaver. Det er
at overbringe et budskab eller vejlede dem.
dem, der definerer, hvad en engel er for de fleste mennesker
I fortællingen om Beliam og æslet søger en engel at stoppe
i dag.
Bileam, der er i færd med at hjælpe Kong Balak med at udrydde israelitterne (4. Mos 22).
22
En anden hjælpefunktion, som engle har, er at bringe de dø-
umiddelbare trøst i et svært øjeblik. Fra gammel tid fortælles
de til Gud. Det er en forestilling, der i dag er meget udbredt.
det, at når et barn smiler i søvne, er det fordi, englene taler
Går man en tur på kirkegården, vil man kunne se mange
med det. Måske har det inspireret Grundtvig til salmen: Vel-
engle rundt omkring på gravstenene. Denne forestilling har
kommen igen, Guds engle små?
ikke fyldt meget tidligere, men der er dog enkelte eksemplar
Troen på skytsengle er i modsætning til den katolske kirke
på det i Bibelen (Fx Luk 16,22).
ikke en del af Den danske Folkekirkes officielle lære, men alli-
En anden hjælpefunktion, som kun delvist er beskrevet i Bi-
gevel er der mange af kirkens medlemmer, der tror på skyts-
belen, men som senere har haft stor indflydelse på den folkelige opfattelse af engle, er begrebet skytsengle.
I 1600-tallet opstod ideen om, at der findes personlige skytsengle, der våger over og holder øje med den enkelte. Tanken
går tilbage til Jesu ord om børnene i Matt. 18,10, hvor der
står:
engle.
3. Engle som vogtere
Flere af de føromtalte engle beskytter og vogter mennesker,
men der er også engle, hvis opgave det er at beskytte Gud,
eller rettere Guds hellighed. Disse engle har til opgave at holde orden, at adskille det guddommelige og det jordiske. Tanken bag er den, at det guddommelige kan blive ”besmittet” af
”Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg
det jordiske, og omvendt vil det jordiske gå til grunde i Guds
siger jer: Deres engle i himlene ser altid min him-
renhed.
melske faders ansigt.”
Således sætter Gud en kerub med flammesværd til at vogte
indgangen til paradiset, efter mennesket er blevet vist bort
I den folkelige tradition er skytsenglene blandt de mest populære engle. Især i 1800-tallet var billeder af skytsengle udbredte. De forestillede engle, der gik bag barnet ved kanten
af afgrunden for at passe på det eller stod bag sengen om
natten og passede på det.
derfra (1. Mos 3).
På samme måde med Pagtens ark, hvori de to stentavler med
de ti bud var placeret. Arken var udsmykket med keruber for
at vise, at den var særlig hellig og vogtet af englene selv (fx
2. Mos 25,18).
Skytsenglene repræsenterer det, der for mange er forbundet
med begrebet engel, den uventede advarsel eller indskydelse, man kan opleve i vågen tilstand eller i drømme, eller den
23
4. Engle der kæmper
”Tænk, at du faldt fra himlen,
De engle, der vogter, har en passiv funktion, men der er også
du strålende morgenstjerne!
engle, som får til opgave at drage i krig. De kæmper for Guds
Du er slynget til jorden,
sag og bekæmper Guds modstandere - om det er mennesket
du som besejrede folkene.
eller det onde selv.
Du sagde ved dig selv:
Således fortælles det, at den assyriske konge Hizkija var ved
at erobre Jerusalem, men at Gud en nat sendte sin engel, der
gik gennem deres lejr og dræbte 185.000 mand (2. Sam
24,15).
Det er også en udbredt kristen forestilling, at på den sidste
dag skal Gud sende sin englehær, som en gang for alle skal
»Jeg vil stige op til himlen,
højt over Guds stjerner
rejser jeg min trone.”
Ikke nok med at Djævlen - om ikke direkte så indirekte - kaldes en engel, men det fortælles også, at han selv har engle,
der tjener hans sag (Matt 25,41).
overvinde det onde og gennemtrumfe Guds retfærdighed (fx
Englene fremstår altså meget tvetydige i Bibelen. Det er ikke
Matt 16,27).
bare søde og venlige væsner. De kan gribe til våben og kæmpe uden nåde - nogle endda for det onde!
5. Engle der hjælper det onde
I Bibelen hører man ikke kun om de engle, der kæmper Guds
sag, men også om engle, der er Guds modstandere. Særligt
en modstander hentydes der flere gange til skulle være en
Det er ikke uden grund, at den hyppigste reaktion på englenes tilsynekomst er frygt. Og derfor indleder de ofte deres
tale med ordene ”frygt ikke”.
falden engel, nemlig Satan (ordet betyder modstanderen). I
Jobs bog kaldes Satan for en gudesøn (Job 2,1). Han kaldes
også Lucifer, der betyder lysbringeren - et ord, der ellers forbindes med engle. Og i Esajas bog benævnes han som Morgenstjernen i de kendte vers:
24
3. kapitel: Engle i islam
Man skal ikke lede længe efter engle i Koranen, før man opdager slægtskabet mellem islam og kristendom. Flere af fortællingerne i Det Gamle Testamente og Koranen er de samme, og det er englene også. Det gælder fx fortællingerne om
englenes besøg hos Abraham i Mamre, hvor han og Sara loves et barn i deres høje alder; og ærkeenglen Gabriels besked til Zakarias om Johannes Døbers fødsel og bebudelsen
til Maria.
Også sprogligt er der sammenfald. En engel hedder det samme på hebraisk og arabisk, nemlig ”malak” - budbringer.
Generelt fylder engle dog ikke helt ligeså meget i Koranen
som i Bibelen, men ligesom de kristne fortællinger om engle
med tiden blev flere og flere, blev også de muslimske det.
Man finder på samme måde som i den kristne tradition en
masse fortællinger og videredigtninger i såvel haditherne
(tillæg til Koranen) som i det folkelige historier, og ligesom i
den kristne tradition blev englene med tiden personificeret.
De fik navne og personlige attributter.
3.1. Engle i Koranen og haditherne
I Koranen er englenes opgave overordnet at være tjenere for
Gud/Allah. De handler kun på Allahs befaling og overbringer
hans vilje til udvalgte mennesker, men har også den generelle opgave at beskytte retskafne og troende muslimer. Derudover kan de blive sat til at straffe de vantro.
Her er et lille udpluk af de vigtigste engle i islam:
Jibrîl (Gabriel)
Gabriel er den vigtigste engel i islam. Han er den muslimske
arketype på en engel, idet han fungerer som budbringer.
Særligt en fortælling er central.
Gabriel var i følge traditionen den engel, der åbenbarede hele
Koranen for profeten Muhammed, så han efterfølgende kunne
genfortælle den til sine venner og bekendte, der derefter
skrev den ned. Det blev til den hellige Koran. Denne fortælling kan sammenlignes med
Gabriels rolle i forhold til Maria, da det barn, som Maria
føder, Jesus, har samme
En forskel var dog, at mens de kristne forsøgte at få ”styr” på
funktion i kristendommen,
den himmelske hærskare ved at opbygge et hierarkisk sy-
som Koranen har i islam,
stem og udfolde en egentlig lære om englene (angelogi), så
nemlig at fortælle om Gud og
fokuserede man i islam mere på de enkelte engles funktioner
frelse mennesker. At midler-
og opgaver, som i øvrigt minder meget om englenes funktion
ne er vidt forskellige er så en
i kristendommen (se afsnit 2.4.).
anden snak.
25
Mikaaiyl (Michael)
Harut og Marut
Efter Gabriel er englen Michael
Harut og Marut er et kendt engle-
den vigtigste i islam. Michael viser
par inden for islam. Deres opgave
endnu en vigtig side af englenes
er lidt ligesom Michaels i kristen-
opgaver. Han er nemlig primært
dommen (se afsnit 4.2.). De skal
en vogterengel med den særlige
fører regnskab med ethvert men-
opgave at passe på de muslimske
neskes liv frem mod Dommens
helligsteder, grave og moskéer.
dag, hvor de aflægger regnskab
overfor Allah, som på den baggrund fælder dom over den enkel-
Isrâfîl (Rafael)
Rafael er en tredje vigtigste engel i islam. Han har mest karakter af at være en hjælpende engel. Rafael skal indvarsle
Dommens dag og føre de døde til Gud.
te og udmåler tiden i Helvede. Den ene skriver alle de gode
gerninger ned og den anden alle de onde. Harut og Marut er
optaget af retfærdighed, mens den kristne domsengel Michael i højere grad er optaget af nåde.
Iblïs (Satan)
Muslimer kender altså både til engle som budbringere, hjæl-
Iblïs er en meget atypisk engel i
pere og vogtere. Der er beretninger om engle, der kæmper
islam, ja faktisk er der uenighed
for det gode såvel som det onde. Kort sagt er engleuniverset
om, hvorvidt han egentlig er en
i de to religioner ikke så forskelligt endda.
engel. Navnet Iblïs betyder ”den
ulydige”, og Iblïs kaldes netop også for den ulydige engel i kilderne
(ikke Koranen). Iblïs er en parallelfigur til den kristne Satan og er
altså en engel, der kæmper for det
onde - mod Allah.
26
4. kapitel: Engle i kun-
Den bibelske gengivelse
sten
lukkende mænd. Der findes ingen kvindelige engle i Bibelen.
4.1. Hvordan ser engle ud?
vinger, men med en frygtindgydende fremtoning. Derfor er
Hvordan ser engle ud? Ja det kan være svært at svare på, for
første englene ofte siger: ”frygt ikke”.
der findes ingen fotografier af engle. Engle er afbilledet ud fra
menneskelige forestillinger og beskrivelser af møder med
engle.
De mest udbredte beskrivelser findes i de religiøse skrifter:
Bibelen, Koranen mm, men som det fremgår af de forrige
kapitler, dækker betegnelsen ”engle” i disse skrifter over
De menneskelignende engle i de bibelske fortællinger er udeEngle beskrives som lignende almindelige mænd - uden
reaktionen på mødet med engle ofte frygt, og derfor er det
Ganske tidligt i den kristne
kunsthistorie fokuserede man på
englene som lysvæsner. De blev
Ordet glorie betyder
”ære”. Både engle og
særlige mennesker blev
enten afbilledet omgivet af lys eller afbilledet med glorier,
fik en krone af lys, en såkaldt
som skulle markere, at
glorie, om hovedet.
de var særligt rene,
til hjul med øjne og menneskeskikkelser badet i lys.
Man ville også gerne markere, at
ærefulde og hellige. De
første malerier med
Med tiden blev betegnelsen ”engle” dog primært brugt om
engle var luftige og himmelske
væsner, der forbandt himmel og
mange forskellige væsner lige fra sfinkslignende dyrevæsner
menneskelignende skikkelser - ikke mindst takket være
billedkunsten, der i høj grad kom til at præge opfattelsen af,
hvordan en engel ser ud.
jord. Derfor begyndte man tidligt
glorier stammer fra ca.
350 e. Kr.
at gengive engle med vinger.
Kirkefaderen Tertullian skrev omkring år 200 således: ”Alle
Alligevel har engle ændret udseende op gennem
ånder har vinger, både engle og dæmoner”. Alligevel gik der
kunsthistorien, fordi man ville fremhæve forskellige sider af
flere hundrede år, før det blev almindeligt at portrættere
dem gennem tiden. På samme måde har de enkelte engle
engle med vinger.
fået faste attributter, som karakteriserer dem: sværd,
rustninger, liljer, vægtskåle osv.
Engle uden vinger, ca. år 547, San Vitale Ravenna
27
Engle i Middelalderen
I Martini Sieneses gengivelse af bebudelsen har ærkeenglen
Op gennem Middelalderen blev der gjort flere forsøg fra
Gabriel fået vinger. Gabriel er afbilledet som en ung mand i
kirkens side på at nedtone englenes betydning, men englene
var meget populære i folkereligiøsiteten. For at forhindre, at
englene ikke blev tilbedt som selvstændige guddommelige
væsner, begyndte man fra kirkens side at kategorisere englene og standardisere den måde, de blev afbilledet på. Dermed
hvide klæder. Han træder frem for Maria, der viger lidt
tilbage, usikker på englens budskab og overvældet af hans
tilstedeværelse, som det også fremgår af Lukas’ beretning
(Luk 1,26-38). Mellem englen og Jomfru Maria står en vase
med liljer – liljer symboliserer renhed og er en typisk attribut
ville man sikre, at engle for blev engle og Gud Gud. Fra
for både Maria og engle.
omkring år 800 blev engle stort set illustreret på samme
De ældste gengivelser af engle i Danmark har vi også fra
måde: en magtfuld mandsskikkelse med skinnende glorie og
vinger. Englen var enten klædt i løse hvide klæder eller en
rustning.
Middelalderen. Mange af de danske middelalderkirker er
udsmykket med træudskæringer og kalkmalerier af engle.
Breninge Kirke, ca. år 1400. Ærkeenglen Michael bekæmper den onde drage
I Odsherred er flere af kirkerne også udsmykket med engle,
Bebudelsen af Martini Sienese, o. år 1300, Siena
men ikke alle stammer fra Middelalderen. Et af kalkmalerierne er danmarkskendt. Det drejer sig om kalkmaleriet i Højby
28
Kirke, som forestiller ærkeenglen Michael, der vejer
menneskers gerninger på Dommens dag (se afsnit 4.2.)
Engle i Renæssancen
Denne udvikling fortsatte op gennem Renæssancen (14001600). Indenfor kirkekunsten blev lagt mere og mere vægt
Engle i Gotikken
I Gotikken (ca. 1200-1500) blev portrætteringen af engle
præget af tiggermunkenes idealer. Englene blev mindre
magtfulde og prangende. I stedet lagde man vægt på at
fremstille englene mere ydmyge, fromme, rene og kyske.
Faktisk mistede englene op gennem gotikken deres
maskulinitet og blev ofte fremstillet som kønsløse væsner.
Tabet af englenes maskulinitet førte til, at kvindelige engle
gjorde deres indtog i kirkekunsten fra 1400-tallet.
på engles uskyld og renhed. Det tydeligste tegn på denne
udvikling er fremkomsten af børneengle, de såkaldte putti
(flertal af putto). Disse putti optræder i kunsten og i
kirkerummet som uskyldige tjenere. De peger på noget
betydningsfuldt i billedet, ler eller græder.
Disse putti er præget af den græske kærlighedsgud Eros, der
netop ofte blev portrætteret som en lille buttet dreng med
vinger.
Nogle putti mister helt deres krop og bliver bevingede
børnehoveder. Englebørnenes fremkomst er den væsentligste
fornyelse i det kristne englebillede, og de har som bekendt
bevaret deres plads i kunsten helt frem til nutidens
reklameindustri, og vi kender udtrykket ”han/hun er en
engel” om søde, artige og hjælpsomme børn.
Mest kendt af alle putti er nok Rafaels i Det Sixtinske Kapel.
Gravide engle, Sankt Mary’s Church, ca. 1636.
Rafaels putti fra Det Sixtinske Kapel, år 1513-14.
29
Engle i dag
stillinger om engle. Tydeligst fremstår superhelten Super-
Fremstillingen af engle er i dag gået i to ret-
man. Han er kommet til jorden ”udefra”. Han kæmper indædt
ninger. De uskyldsrene blide engle har gjort
deres indtog i reklameverden. Overalt bruges de små engle i kommercielt øjemed ikke mindst op til jul.
mod det onde, flyver omkring og har andre superheltekræfter. Endelig er der hans rigtige navn: Kal-El. På hebræisk betyder det ”Guds stemme”, og suffikset El indgår også i de
kendte englenavne: Gabriel, Michael, Rafael osv.
Forestillingerne om engle har altså ændret sig gennem
kunsthistorien - præget af de egenskaber hos englene, som
man lagde vægt på. I dag synes der igen at være plads til en
mangfoldighed af engle - både i film og reklamer, i kirke og
Omvendt er de mere hårdtslående engle
vendt tilbage i filmens verden, hvor de
kommercielle sammenhænge. Engle er kommet for at blive hvad enten man tror på dem eller ej!
ofte hjælper helten i kampen mod det
onde.
Denne udvikling af englefiguren
har fået sit helt eget udtryk - løsrevet fra sin religiøse kontekst indenfor de meget populære skikkelser: superhelte. Det gælder
film, tegnefilm, tegneserier og bøger. Superhelte er selvfølgelig
rent fiktive figurer, og en stor del
af dem er endda mennesker, men
man kan ikke komme udenom, at
genren trækker på de gamle fore30
4.2. Domsenglen i Højby Kirke
Et billede af kalkmaleriet kan hentes til undervisningsbrug på
Kalkmalerier
kalkmalerier kan ses på Højby Kirkes hjemmeside:
Mange danske kirker er fyldt med kalkmalerier og andre
http://www.hoejby-sj-kirke.dk/hjby_kirke/kalkmalerier.html
KOSTs hjemmeside under ”projekter”. Kirkens øvrige
fremstillinger af livet på jorden, i himlen og ikke mindst i helvede. I modsætning til mange andre lande overlevede
kalkmalerierne Reformationen i Danmark i 1536, men i 1700tallet begyndte man at kalke malerierne over med hvid, fordi
man mente, de var gammeldags og ikke længere beskrev
tidens kristendomssyn - præget af Oplysningstidens idealer.
Men de sidste hundrede år har man fået fornyet interesse for
denne kulturhistoriske skat, og man har afdækket mange af
de gamle kalkmalerier. Under det hvide lag kalk kom en
broget verden af kristne fortællinger frem.
Kalkmalerierne var en slags tegneserier for folk, der dengang
sjældent kunne læse, men som gennem malerierne fik et
klart indtryk af, hvad kristendommen gik ud på.
De fleste kalkmalerier i Danmark stammer fra 1100-1600.
Kalkmalerierne i Højby Kirke
Ærkeenglen Michael vejer sjæle på Dommens dag, Højby Kirke, o. 1380.
Domsenglen Michael
Kalkmaleriet er at finde i kirkens kor. Motivet forestiller ærkeenglen Michael. Michael er en rank, ung mand med rødt
krøllet hår og to store vinger på ryggen. Vingerne er spinkle
Højby kirke er bl.a. kendt for sine mange kalkmalerier.
helt inde ved hans skuldre, men folder sig ud som en svanes
Heriblandt er flere, hvor engle spiller en central rolle. Man
store vinger.
kan fx se Gabriel blæse i sin basun på Dommens dag og
vække de døde til live. Mest kendt af alle kalkmalerierne i
kirken er dog maleriet af domsenglen Michael. Dette
kalkmaleri stammer fra omkring år 1380.
I sin højre hånd hæver Michael en gammeldags købmandsvægt med to skåle. I den ene skål sidder en lille bange sjæl
og river sig fortvivlet i håret. Han er tydeligvis bekymret for
udfaldet af vejningen, for i den modsatte skål sidder en djæ31
vel og tynger skålen ned, og djævlen får oven i købet hjælp
af Fanden selv, der sidder på stangen og presser den syndige
side ned. Sjælen er tydeligvis ved at blive vejet - og fundet
for let.
Ebbe Kløvedal Reich skrev i 1990 en
historisk roman, En engels vinger. I
romanen forsøger Ebbe Kløvedal Reich
Dette motiv med sjælevejningen er et klassisk motiv - både
at indkredse maleren, der i 1380 ma-
fra Bibelen og fra kalkmalerierne, ja også i islam. På Dom-
lede kalkmaleriet af domsenglen Mi-
mens dag skal ethvert menneskes gode og onde gerninger
chael. Bogen egner sig ikke til under-
vejes. Denne afvejning afgør om mennesket havner i himlen
visningsbrug, men kan være inspirati-
eller i helvede. Men i Højby Kirke er der en særlig og meget
onslæsning for læreren.
vigtig detalje, som ændrer hele betydningen af kalkmaleriet.
Nådens faste greb
Ærkeenglen Michael holder vægtens stropper med sin højre
hånd, så den er i balance. Man skulle dermed tro, at det blev
en retfærdig dom, manden i skålen ville få, men Michaels
venstre hånd griber fat om vægtens ene arm, den arm, der
er ved at vippe op og veje mandens gode gerninger for lette.
Dermed påvirker Michael dommens afgørelse i mandens favør.
Selv om de to djævle anstrenger sig for at overtage sjælen,
frelses den af englen. Michael er Guds forlængede arm, og
kalkmaleriet illustrerer fint den kristne pointe: at et menneske ikke frelses ved egen hjælp, ved egne gerninger men ved
Guds nåde og barmhjertighed.
32
5. kapitel: Engle i sal-
Religiøse sange og salmer - en genredefinition
merne
mer fra det græske ord psalmós og betyder noget i retning af
5.1. Salmer, hvad er det?
strengespil.
Salmer er en vigtig del af den danske kulturarv. De synges i
De fleste vil i dag definere en salme som en sang, der hand-
kirken, men også i skolen. De synges ved møder, højtider og
ved familiefester. De fleste salmer er stort set ukendte uden
for kirkerummet, men nogle salmer er blevet en del af vores
fælles historie og tradition. Salmen: Altid frejdig, når du går
hænger for mange ældre eksempelvis sammen med 2.
verdenskrig, fordi salmen blev brugt til sangmøder under
krigen, og fordi dødsdømte frihedskæmpere sang den, inden
Hvad er det, der er særligt ved en salme? Ordet salme stamat sitre og bæve. Oprindeligt betegner det en sang til et
ler om Gud. Salmen kan være en bøn, hvor mennesket henvender sig til Gud. Det kan være en klagesang, hvor man
synger sine følelser ud, hvis man er ked af det eller bange.
Det kan være en lovprisning, hvor man takker Gud for noget
dejligt, man har oplevet. Og det kan være en forklaring på
noget i kristendommen - fx en lille del af Bibelen. En salme
kan altså være mange forskellige ting, men den er altid poe-
de blev henrettet. På den måde blev salmen et symbol på
tisk og kan synges.
modstanden mod tyskerne. I østen stiger solen op er endnu
Under gudstjenester har salmerne en vigtig funktion. De ind-
et eksempel på en salme, der bruges udenfor kirkerummet.
drager menigheden i gudstjenesten. Når salmerne synges, er
Som fast tradition til jul danser mange familier om juletræet
det ikke kun præsten, der fortæller om Gud og kristendom-
og synger julesalmer. Mange nyere sangere bruger også
men, men menigheden - både børn og voksne - ”fortæller”
sprog og billeder fra de gamle salmer. Det kendte rockband
med. Med salmesangen kan menigheden så at sige selv få lov
Nephew udgav i 2009 cd’en: Danmark/Denmark. På den cd
til at svare på det, man hører i kirken.
er nummeret New Year’s Morning, og det er faktisk et af
Grundtvigs digte, de har oversat til engelsk.
Ud over at fortælle noget om den kristne tro - før og nu,
bærer flere af salmerne også præg af vores fælles historie og
kulturarv. Derfor er mange gode grunde til at kende de
gamle salmer, også selvom de virker lidt mærkelige!
Mange af de kendte pophits kan kaldes religiøse sange, men
ikke salmer. Det gælder fx REMs sange eller flere af Michael
Jacksons og Madonnas sange, men også Jokeren og Nick og
Jay har skrevet sange med religiøst indhold.
33
Det kan være svært at trække en præcis grænse mellem reli-
det ud fra den tid, de er skrevet på. De salmer, der bliver
giøse sange og salmer. Det er naturligvis salmer, der står i
skrevet i dag, skal bruge det sprog og de ord, vi bruger i
salmebogen, men omvendt har Den danske Salmebog (DDS)
dag eller måske ligefrem være med til at opfinde nye ord.
ikke patent på salmerne. Moderne salmedigtere skriver salmer på livet løs, og deres salmer vil tidligst komme med i
DDSs næste udgave, og der kan typisk gå 50 år, før en sådan
udgives. Den nuværende salmebog er fra 2003.
Grænsen mellem salmer og religiøse sange er flydende, men
man kan opsætte en række krav til salmer, der vil gøre sig
gældende i Den danske Folkekirke. Fire krav er særlig centra-
En salme skal handle om Gud og fortælle om Gud på en
måde, der passer med kirkens vigtigste skrifter. En sang,
der handler om reinkarnation eller om evig fortabelse for
rødhårede, vil derfor aldrig blive en salme.


Endelig skal en salme passe ind i en gudstjeneste. Når
salmerne vælges til en udgave af salmebogen, lægges
der vægt på, at der er salmer til alle dele af en gudstjeneste. Der skal være salmer til: dåb og altergang, bryllupper, begravelser, jul, påske, morgen og aften osv.
Salmernes historie
Allerede de første kristne brugte sange til at styrke deres fæl-
le:


lesskab og tro. Disse sange blev enten kaldt for salmer, hymner eller åndelige sange. Man ved de første kristne sang, fordi det står nævnt flere steder, men man ved ikke præcist,
hvad de sang. Måske sang de salmerne fra Bibelen, for der er
nemlig salmer i Bibelen. I Det Gamle Testamente er der en
En salme skal være poetisk, smuk og nærværende for al-
bog, der hedder: Salmernes bog, og den skal ikke forveksles
le, der synger den. En salme kan godt digtes med en helt
med DDS, som er den bog, man synger efter i kirken i dag.
konkret eller personlig situation i tankerne, men den må
Salmernes bog består af 150 meget gamle salmer. De ældste
ikke blive så konkret, at kun dem, der kender salmedigte-
er måske 3000 år gamle. Man ved, at jøderne sang disse sal-
ren, føler sig inddraget i salmens budskab. En salme kan
mer i deres tempel til deres offerfester, længe inden Jesus
altså ikke handle om den dag, Grundtvig blev mobbet i
blev født. Salmerne i Salmernes bog er endnu sværere at for-
skolen, men den kan handle om at føle sig udenfor og
stå end salmerne i Den danske Salmebog , og vi kender hel-
alene. Det kender vi alle.
ler ikke de melodier, jøderne brugte til salmerne, men man
En salme skal være folkelig. Den skal kunne forstås og
kan stadig læse dem i Bibelen og se, hvad de sang om den-
opleves af alle – også selvom ikke alle har en lang uddannelse bag sig. Det er straks lidt sværere, fordi der er så
mange svære ord i de gamle salmer, men man skal se
gang. Underligt nok er det mange af de samme ting, som vi
synger om i dag: at være ked af det eller glad, at være bange, ikke at kunne forstå eller at være forfulgt. Mange af nye34
re salmer har hentet inspiration både i Salmernes bog og i
lovsang” (Nadverritual c), og yderligere ved at hele salmebo-
den øvrige Bibel.
gen intoneres netop af engle fra første salme:
Englesang i salmerne
”Guds menighed syng for vor skaber i løn!
Ifølge Lukasevangeliet er englenes himmelske lovsang: ”ære
Engle synge med” (DDS 1,1)
være Gud i det højeste” svaret på juleevangeliet: budskabet
om Jesu fødsel. Englenes lovsang, der ledsager Jesu fødsel,
er derfor naturligt nok et yndet tema i julesalmerne i DDS.
At netop engle er temaet for et salmesangsprojekt, hænger
således sammen med den rolle, engle spiller i forhold til selve
salmesangen.
Ligesom englenes himmelske lovsang er svaret på juleevan-
Men salmerne går et skridt videre: som et svar på, eller som
geliet: budskabet om Jesus som verdens Frelser, skal menig-
en følge af englenes himmelske lovsang opfordres også den
heden være det kor, der besvarer englenes lovsang ved at
syngende menighed til at bruge sangen som et svar på Jesu
synge med og videre på den.
fødsel: Således lyder Et barn er født i Betlehem:
Udover at være ”forsangere” og ”medsyngere” bringer engle-
”Guds engle der os lære brat
at synge som de sang i nat”
Eller i Dejlig er jorden:
ne i salmebogen også budskaber fra Gud - helt i lighed med
Bibelens fortællinger om engle.
Engle er således til stede lige fra Gabriels bebudelse hos Maria i Nu kom der Bud fra englekor til englene ved graven påskemorgen i opstanden er den Herre Krist. I Velkommen igen
”Englene sang den
Guds engle små træder englene endda ud af det bibelske uni-
først for markens hyrder
vers og kommer på besøg i et for Grundtvig nutidigt dansk
skønt fra sjæl til sjæl det lød.”
hjem, i en fattig hytte.
Fra englene lærer menigheden altså, at sangen er de troendes svar på alt det, de får fortalt i løbet af en gudstjeneste.
Dette understreges i forbindelse med nadverens begyndelse,
hvor det lyder: ”Derfor vil vi med hele din menighed, på jorden og i himlen, i kor med alle engle, synge din herligheds
35
Det vrimler med skytsengle i salmerne. Et eksempel er englevagten i Grundtvigs salme Sov sødt barnlille:
”Gud fader har sagt
Stå engle på vagt
når mine de små er i senge.”
Børn og engle har et særligt forhold til hinanden i salmerne. I
Lysets engel går med glans kysser englen barnet, som ligger
i vuggen. I ”Sov sødt barnlille er det netop børnene, der
modtager den himmelske mad, mannaen, fra englenes bord,
og i Velkommen igen, Guds engle små er børnene og englene
samtidige med hinanden i en sådan grad, at de i drømme leger jul med hinanden.
I de følgende afsnit gennemgås fem udvalgte salmer, som
alle har det tilfælles, at engle og deres forskellige funktioner
indgår.
Disse fem salmer er alle at finde på den medfølgende cd - i
en vokal- og instrumentaludgave.
Cd’en er indspillet i samarbejde med Sankt Nicolai Kirke i
Holbæk. Kirkens to organister, Jytte Lundbak og Hanne Nebeling, medvirker på klaver og som dirigent. Koret er Skt. Nikolai Kirkes Storekor og består af børn i aldersgruppen 3. til
6. klasse.
36
5.2. Nu kom der bud fra englekor
1. Nu kom der bud fra englekor,
at Gud herned vil stige;
hans Søn, som i det høje bor
og ejer ærens rige,
han sig vort kød vil tage på
og blandt os gå;
det nyt er uden lige.
2. Til Nazaret det budskab går,
som Gud sin engel byder,
Maria dér en hilsen får,
vidunderlig den lyder;
som lyn indtræder Gabriel
med et hilsæl,
som skrækker, skønt det fryder.
3. Livsaligste blandt Evas køn!
Gud så til dig i nåde,
du føde skal Guds egen Søn,
som haver alt at råde,
som strækker ud sin kongestav
fra hav til hav,
til alle slægters både.
4. Guds kraft dig overskygge skal,
og Ånden fra det høje
med nåde uden mål og tal
sig over dig skal bøje;
og Jesus er hans søde navn,
som du i favn
skal se med moderøje!
5. O Herre Jesus, lad din Ånd
mig kraftig overskygge,
bered mit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
at også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke!
6. Så skal din Himmel i mig her
ved Åndens kraft begynde,
mit hjerte, sjæl og al begær
sig op til Gud skal skynde,
indtil jeg bliver engle lig
i Himmerig
og aldrig mer skal synde!
Thomas Kingo 1689. N.F.S.
Grundtvig 1837.
Frederik Hammerich 1852.
37
Ordforklaringer til Nu kom der bud fra englekor
Gud tager kød på
Vers 2: Et hilsæl betyder ”en hilsen”.
Salmens opbygning er enkel: Jesu fødsel betyder, at Gud sti-
Skrækker betyder ”forskrækker”.
Fryder betyder ”glæder”.
Vers 3: Livsagligste betyder ”som gør en mest glad”, og ordet peger tilbage på salmedigteren selv og dem, som synger
salmen.
ger ned til mennesker og tager vores kød på, altså at Gud bliver menneske. Denne hændelse fremsættes med nutidig gyldighed (vers 1). Det er et englekor, der overbringer budskabet. Her tænkes på fortællingen om den himmelske hærskare, der viser sig for hyrderne på marken julenat (se afsnit
2.2.). Englene lovpriser Gud og fortæller hyrderne om den
store glæde, der skal være for hele folket: at en frelser er
Evas køn betyder ”kvinder”.
født I Davids by. Beskrivelsen af englekoret spiller også på
Som haver alt at råde betyder ”som bestemmer over alt”
forestillingen om det himmelske hierarki bestående af sera-
Både betyder ”fordel”.
der meddeler, at Gud er blevet menneske, at Jesus er født.
fer, keruber, ærkeengle m.m. Det er nu dette himmelske kor,
Lærerens noter
Bebudelsen
Salmen er Grundtvigs bearbejdning af Thomas Kingos salme
I de næste tre vers (v. 2, 3 og 4) genfortælles selve bebudel-
fra 1689. Den oprindelige salme består af flere vers, hvori
sesscenen. Englen Gabriel kommer med sit budskab til den
særligt undfangelsen ved Guds Ånd er beskrevet indgående.
unge Maria i Nazareth. Gabriels ankomst beskrives som et
Salmen var således oprindeligt en salme til Mariæ bebudelses
lyn. Denne lynglans forekommer ikke i Lukasevangeliets be-
dag, og netop bebudelsesscenen fra Lukasevangeliet 1,26-38
budelsesberetning, men er hentet i opstandelsesberetninger-
(se fortællingen i afsnit 2.2.) er da også salmens omdrej-
ne i Det Nye Testamente, hvor englen ved den tomme grav
ningspunkt. I dag bruges salmen mest i forbindelse med jul.
har udseende af ”lynild” eller i beretningen om Daniels møde
med englen, hvis ansigt strålede som lynet (Matt 28, Dan
10,6).
Gabriel er altså ikke en af de hyggelige småbuttede børneengle, vi kender fra Renæssancen. Englen, der ser ud som
lynild, er en udsending fra det hinsidige, fra himlen. Til mødet
38
med det hinsidige knytter der sig fra gammel tid en frygt:
og folkelig forestilling om, at mennesker bliver til engle, når
Frygten for at stå ansigt til ansigt med det hellige, med Gud.
de dør (Luk 20,34-37).
Derfor er mødet med englen skræmmende, så selv om englens hilsen (hilsæl) fryder Maria, forskrækker den hende også, og englen må berolige hende med et: ”frygt ikke”.
Jesus, Guds søn, er forsynet med en kongestav, som han
strækker ud fra hav til hav. Ifølge Lukasevangeliet skal Jesus
nemlig ”være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal
ikke være ende på hans rige”. Kongestaven leder også tankerne hen på Moses, der ifølge 2 Mosebog 14,16 med sin
stav, delte Det Røde Hav og førte israelitterne frelst igennem.
På samme måde skal Jesus strække sin stav ud ”til alle slæg-
Elevopgaver
1. Tal om udtrykket ”at Gud herned vil stige” (vers 1). Hvad
menes der med det? Spørg om nogle af eleverne kan kæde
det sammen med en højtid - og hvordan (julen med Jesu
ters både” (gavn).
fødsel).
I vers 4 forudsiges undfangelsen af Jesus på den måde at
2. Kan eleverne kæde salmen sammen med nogle af bibelhi-
Guds kraft skal overskygge Maria eller bøje sig over hende. I
storierne, I har gennemgået? (Bebudelsen).
Kingos oprindelige salme er bebudelsen og undfangelsen be-
3. Hvordan kan noget både forskrække og fryde? Kender ele-
skrevet med seks vers. Nogle af beskrivelserne var så
”dristige”, at allerede samtiden forsøgte at censurere dem.
Engle-lig
verne det? (fx en tur i rutschebanen)
4. Hvordan bliver Gabriel beskrevet? Stemmer det overens
med Bibelens beskrivelse af bebudelsen?
I vers 5 er det nu salmedigteren, der taler: Kingo beder om
5. Diskuter hvad ordet nåde betyder. Nåde betyder ”gratis”
at måtte modtage Gud. Ligesom Maria ved Guds hjælp und-
og har med tilgivelse at gøre. Kender eleverne nogle situatio-
fangede Jesus, vil Kingo også gerne undfange Jesus, men
ner, hvor det kunne være rart med tilgivelse?
som en åndelig undfangelse. Den åndelige undfangelse af
Gud betyder, at Guds himmel (det gode) kan tage sin begyndelse i ham, indtil Kingo skal bliver en engel i himlen. Kingos
forestilling om at blive ”engle-lig” spiller på en både bibelsk
6. ”Så skal din himmel i mig her ved Åndens kraft begynde”
handler om, at vi skal gøre verden mere ”himmelsk”. Hvad
kan der menes med det, og kan eleverne give nogle konkrete
bud på hvordan?
39
Melodien og komponisten
Nu kom der bud fra englekor
Melodi: H. O. C. Zinck 1801
Alle 6 vers
Kingo skrev oprindelig salmen til
melodien Maria hun er en jomfru
reen, men siden 1801 har Zincks
melodi stort set været den eneste brugte.
Tips til indstuderingen:

Prøv at fange melodiens lette og glædelige stemning.
40
5.3. Velkommen igen, Guds engle små
1. Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje Himmel-sale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale.
2. Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide!
Udbære vor jul ej nænner I,
derpå tør nok vi lide;
o, ganger dog ej vor dør forbi,
os volder ej den kvide!
3. Vor hytte er lav og så vor dør,
kun armod er derinde,
men gæstet I har en hytte før,
det drages vi til minde;
er kruset af ler og kagen tør,
deri sig engle finde.
4. Med venlige øjne himmelblå,
i vugger og i senge,
vi puslinger har i hver en vrå,
o, synger for dem, som lærker slå,
som hørt de har ej længe!
5. Så drømme de sødt om Betlehem,
og er det end forblommet,
de drømme dog sandt om barnets hjem,
som lå i krybberummet,
de drømme, de lege jul med dem,
hvis sang de har fornummet.
6. Da vågne de mildt i morgengry
og tælle mer ej timer,
da høre vi julesang på ny,
som sig med hjertet rimer,
da klinger det sødt i højen sky,
når juleklokken kimer.
7. Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige,
da byder vor Herre selv Guds fred
til dem, den efterhige;
da åbner sig Himlens borgeled,
da kommer ret Guds rige.
N.F.S. Grundtvig 1824.
som blomster gro i enge;
41
Ordforklaringer til Velkommen igen, Guds engle
Lærerens noter
små
Det ligger fast, at denne salme blev skrevet julenat 1824,
Vers 1: Sæd i dvale henviser til det såede korn, der sover
mens Grundtvig sad i sit studereværelse i Prinsessegade 52 i
vintersøvn i jorden.
København og kæmpede med at få skrevet den prædiken,
Vers 2: Udbære vor jul henviser til den gamle skik, at gæster
ikke måtte gå uden at have smagt på hjemmets julebag.
Derpå tør nok vi lide betyder ”det tør vi godt stole på”.
Ganger betyder ”gå!”.
Kvide: betyder ”sorg”.
han skulle holde juledags morgen kl. 8 i Vor Frelsers Kirke i
København, hvor han var præst. Man kan tænke sig, at salmen er blevet til på følgende måde: Grundtvig falder i staver.
Hans barndomsminder bliver levende. Han husker sin barndoms jul og ser vinterlandskabet for sig. I salmen er vi netop
ikke i byen, men på landet. Han tænker måske på sine to
små børn, der ligger i værelset ved siden af og sover, og så
Vers 3: Og så vor dør betyder her ”ligesom vor dør (også er
griber han pennen og skriver Velkommen igen, Guds engle
lav).
små.
Armod betyder ”fattigdom”.
Engle på besøg
En hytte før henviser til stalden i Betlehem julenat.
I salmen hilses englene straks velkommen. Nu skal det igen
Vers 4: Puslinger betyder ”småbørn” og henviser særligt til
være som den første julenat, hvor englene besøgte jorden.
Grundtvigs to små drenge, Johan og Svend.
De kommer med bud om lyset og har derfor selv dejlige sol-
Vrå betyder ”hjørne” eller ”krog”.
mennesker i skyggedalene på jorden, hvor død og mørke er.
Vers 5: Forblommet betyder ”dunkelt” eller ”uklart”
Fornummet betyder ”fornemmet”.
Vers 7: Efterhige betyder ”længes efter”.
Borgeled betyder ”indgangsport”.
skinsklæder på. De kommer fra den lyse himmel og ned til
Grundtvig møder endda englene på vej op til kirken, på kirkestien, hvor de trodser vinterens sne og kulde. Han sætter
sin lid til, at de ikke vil gå vores dør forbi, og at de ikke vil
bære julen ud, men tage for sig af retterne. I ældre folkelig
overlevering betød det ulykke, at ens gæster bar julen ud dvs. ikke lod sig nøde til at tage for sig af alle herlighederne,
af bagværk og juleøl. Denne overlevering har Grundtvig med
42
sig samtidig med, at han trækker en linje tilbage til den gam-
rummer dog sandheden om Jesusbarnet i krybben. Den tager
meltestamentlige beretning om, hvordan Abraham og Sara i
børnene nemlig til sig via englenes sang. Børnene og englene
sin tid fik englebesøg med bud om, at Sara i sin høje alder
er samtidige med hinanden i en sådan grad, at de i drømme
mod alle odds skulle blive gravid og føde dem en søn, hvilket
leger jul med hinanden (vers 5).
var højest usædvanligt, eftersom Abraham var 100 og Sara
90 år. (1. Mos 18). Englene har med andre ord tidligere væ-
Vi vågner alle op til julen
ret på besøg i det jordiske og ”gæstet en hytte før”, hvor de
Efter at have drømt, da vågner børnene tidligt julemorgen, og
måtte tage til takke med, hvad man der kunne byde dem.
da bliver det jul – for alle de voksne også, v. 6. Vi vågner alle
Sådan vil det også være nu. Englene bliver nødt til at tage
op til julen. Nu tælles der ikke længere timer og regnes på,
til takke med, at kruset er af ler og kagen tør! Nogle har tol-
hvornår det er, for det er nu. Øjeblikket er inde. I det samme
ket det således, at Grundtvig her har en understrøm af de
sker der et skifte, idet Grundtvig ikke længere bruger ordet
gamle nordiske juletraditioner med sig, idet den nordiske my-
”de”, men skifter til ”vi”. Vi er i denne sammenhæng de voks-
tologi spillede en stor rolle for ham. I det gamle Norden stod
ne, men i videre betydning også den menighed, som han fore-
den ved juletide på kager og øl i kruset. Andre vil derimod
stiller sig længes efter, at det skal blive jul igen. Ikke på den
vide, at han tænker på nadveren med oblaten som det tørre
kedelige og rationalistiske måde, men på en måde, så poesien
brød og kruset som et udtryk for kalken med vinen.
og evangeliets fortællekraft folder sig fuldt ud, ”som sig med
hjertet rimer”. I genoplevelsen og gentagelsen bliver vi alle
Englesang og puslingedrømme
I vers 4 går tankerne til de puslinger, som Grundtvig selv
havde liggende sovende inde ved siden af, drengene Johan
og Svend. Så dukker tanken om lærken og dens lyse sommersang op. I vers 1 bemærker Grundtvig, at fugl og sæd
ifølge den folkelige overlevering gik i dvale om vinteren. Derfor var der ingen fugle til at synge om vinteren. Men nu går
som børn på ny.
Dette er et helt afgørende punkt for Grundtvig: Det er kun i
barnligheden, at den voksne kan høre og modtage evangeliet: fortællingen om Jesus. Det er netop denne barnlighed,
den voksne skal vokse imod. Det sker, når julens sang lyder,
og kirkeklokken kimer.
tankerne tilbage til, hvordan han selv har hørt lærkerne syn-
At høre den store glæde er i sagens natur først og fremmest
ge på de lyse sommerdage. Englene må gerne synge som
en hjertesag. Hvordan det skal gå for sig, ser Grundtvig for sig i
lærker for de små, mens disse drømmer om Betlehem og ju-
salmens vers 7.
len. Deres drømme er ganske vist utydelige og dunkle, men
43
Op og ned ad salmens tonestige
hvad Guds fred betyder. Ordet (sangen) skaber så at sige,
Englene – Guds engle! – vandrer da op og ned på salmens
hvad det nævner.
tonestige, og der kommer bud om Guds fred, mens indgan-
Grundtvig har tillid til, at det nok alt sammen skal gå, når ba-
gen til himlen og dermed Guds rige er åbnet. Grundtvig griber her tilbage til både bibelhistorien og sine erindringer fra
barndommen. I Det Gamle Testamente fortælles om, hvordan
Jakob drog hjemmefra og undervejs i det fremmede havde en
mærkelig drøm. I drømmen så han en stige, der nåede helt
op i himlen, mens Guds engle gik op og ned ad den. Gud selv
talte til Jakob, og han forstod da, at hvor han end bevægede
sig hen, var Gud med Jakob. (1 Mos 28,10-22). Himlen havde
åbnet sig over ham og for ham. Grundtvig indoptager denne
fortælling i sin barndoms erindringer, mens han så forestiller
sig, at når himlen åbnes, så er det ligesom med et led ind til
de sydsjællandske gårde, som han kendte hjemme fra Udby.
For enden af stigen er der en låge, et led, der åbnes, ligesom
ind til gårdene. Gud står selv inden for lågen og byder velkommen med sit ”Guds fred”, når han hører salmesangen.
Når man synger i kirken, forsvinder lyden op under hvælvingerne. Dermed bliver salmesangen den tonestige, englene
med deres budskab kan bevæge sig op og ned ad mellem
himmel og jord.
re englene vil synge evangeliet ind i børnene, mens de drømmer. På den måde kommer evangeliet igen til orde, for børnene drømmer nemlig ikke blot dunkelt, men sandt. Kun den,
der tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer ind i
det, siger Jesus i Bibelen. Når børnene så vågner og synger
om julen, da bliver det jul for enhver, der vil høre. Da kommer ret Guds rige.
Julemorgen i Vor Frelsers Kirke
Juledags morgen 1824 hang der rim i træerne. Fra Vor Frelsers Kirkes store vinduer skinnede en svag glans fra de mange lys. Kirken var fyldt med mennesker. Sangen lød, og endelig kom Grundtvig på prædikestolen for at holde sin juleprædiken. Det fortaltes efterfølgende af kirkegængere, at der
var en forklaret glans over hans ansigt. Han så lys og glad
ud. Han sluttede med at sige, at han i denne julenat havde
fået en ny sang, som han nu ville meddele. Og så fremsagde
han med mild og glad røst: Velkommen igen, Guds engle
små....
Forbindelsen mellem himmel og jord beskrives ofte I Grundtvigs univers med en stige: på stigen sker der en dobbelt bevægelse: salmesangen stiger op, mens Guds ord stiger ned.
Stigemotivet understreger endvidere, at der sker noget med
den, der synger, for mennesket oplever gennem sangen,
44
Melodien og komponisten
Elevopgaver
Velkommen igen, Guds engle små
1. Tal om englene. Hvordan ser solskinsklæder fx ud? Kan
Melodi: A.P. Berggren
eleverne huske andre former for engelbeklædning?
2. I salmen fortælles der om besøg af engle - både i fortid og
nutid. Kan eleverne huske nogle af de andre englebesøg, der
nævnes i Bibelen (fx bibelfortællingerne i afsnit 2.2.)
3. ”Udbære vor jul ej nænner I” handler som nævnt om, at
gæsterne skal have rigeligt med mad og drikke. Har eleverne
gæster til jul? Hvilke? Er der nogle, de kommer til at savne til
jul? Og hvad spiser eleverne i julen?
4. Børnene i salmen har talt timer til jul (v.6). Snak om hvordan man tæller timer til jul: kalenderlys, julekalender, ad-
Vers 1-7
Der er 2 melodier til denne salme – Berggrens og Weyses.
Traditionelt synges Berggrens som fællessang, hvor Weyses
melodi ofte høres som korsats til jul.
Tips til indstuderingen:

Prøv at få den dansende fornemmelse ind i salmen –
syng let på tonerne i et friskt tempo for det er en lang
sang
ventskrans. m.m.
45
46
5.4. Opstanden er den Herre Krist
1. Opstanden er den Herre Krist,
halleluja, halleluja!
til alle slægters trøst for vist.
Halleluja!
2. På graven lå en kæmpesten,
halleluja, halleluja!
den vælted bort en engel ren.
Halleluja!
3. Der kom til graven kvinder tre,
halleluja, halleluja!
Guds engel klar de fik at se.
Halleluja!
4. Som morgenlærkens var hans røst,
halleluja, halleluja!
og hvert hans ord en himmelsk trøst.
Halleluja!
6. Men han stod op i stråledragt,
halleluja, halleluja!
lyslevende, som han har sagt.
Halleluja!
7. Som solen klar og morgenrød,
halleluja, halleluja!
stod Jesus op af jordens skød.
Halleluja!
8. Som han opstod, skal vi opstå,
halleluja, halleluja!
og fare til ham i det blå.
Halleluja!
Latin 14. årh. Dansk omkr. 1620.
N.F.S. Grundtvig 1815 og 1845.
Ordforklaringer til Opstanden er den Herre krist
Vers 1: For vist betyder ”helt sikkert”.
Hallelujah er et glædesråb, der betyder ”tak, Herre Gud!”
5. I kvinder, som så bange stå,
halleluja, halleluja!
i denne grav vor frelser lå.
Halleluja!
Vers 4: Røst betyder ”stemme”.
Vers 7: Morgenrød hentyder til solens røde farve om morgenen.
Vers 8: Fare betyder ”rejse”.
47
Lærerens noter
Solen eller solopgangen har fra den tidlige kirkes tid været
kendt som et Kristussymbol og findes i mange af de danske
Ophavsmanden til denne gamle påskesang er ukendt. Den er
salmer. Associationen mellem Kristus og solen spiller på fore-
oprindeligt skrevet på latin og stammer sandsynligvis fra
stillinger fra Det Nye Testamente om Jesus som solopgangen
1300-tallet. Sangen blev oversat til dansk allerede i 1500-
fra det høje (Luk 1,78), et lys til åbenbaring for hedninger
tallet, men den tidligst bevarede danske gengivelse er fra
(Luk 2,32) og Jesus som det sande lys (Joh 1) og verdens lys
1632. Som sådan blev den optaget i Kingos salmebog i 1699.
(Joh 8).
I 1815 og 1845 bearbejdede Grundtvig salmen og føjede op
til 14 vers til. Det endte dog med, at den kom med i salme-
Som han opstod, skal vi opstå
bogen fra 1855 med 8 vers.
Opstandelsen beskrives af Grundtvig som en slags fødsel,
Han stod op i stråledragt
hvor jorden sammenlignes med et moder-skød, hvoraf det
nye liv kommer (vers 7). Måske spiller Grundtvig også på et
Salmen er en gendigtning af påskemorgen ved Jesu grav.
andet kendt Kristusbillede – nemlig Kristus som frøet, der
Den begynder i nutid: Kristus er opstanden nu (vers 1). Der-
lægges i jorden og går til grunde for at vokse op og blive til
efter genfortælles opstandelsesberetningen (Vers 2-7). Der
nyt liv.
kommer tre kvinder til graven (Mark 16). Guds engel viser
sig for dem og forklarer dem, at Kristus er opstået. Englen
beskrives som ”ren”. Her tænkes der ikke på ren i hygiejnisk
eller moralsk forstand. Ren er en synsbeskrivelse, der hentyder til englens klædning af lynild, jvf. Matt 28,3.
I vers 8 skifter salmen igen til nutid, og der tales nu direkte
til den, der synger eller hører salmen. Den første linje sammenfatter hele salmens budskab: Kristus er opstået; ligesom
han opstod, skal vi også opstå. Overordnet betragtet er salmen således en proklamation af Jesu opstandelse, men også
Englens stemme er som lærkens. Det er ikke tilfældigt, at
af det kristne opstandelseshåb. Håbet om, at mennesker lige-
Grundtvig netop beskriver englens stemme som en lærke-
som Kristus skal opstå fra de døde.
røst. Lærken er jo forårets bebuder, og fra tidlig tid er kirkens påske blevet kædet sammen med foråret i naturen. Ligesom foråret og lyset vinder over vinteren og mørket, vinder Jesus over døden. Derfor er Jesu opstandelse i det hele
taget associeret med lys. Han stod op i stråledragt (Vers 6).
Han er lyslevende, og endelig i vers 7 sammenlignes opstandelsen med solopgangen.
48
Melodien og komponisten
Elevopgaver
Opstanden er den Herre Krist
1. Salmen handler om påsken og Jesu opstandelse. Genfor-
Melodi: Weisse 1531
tæl bibelfortællingen i afsnit 2.2. om opstandelsen og sammenlign med salmen.
2. Hvad siger englen? (vers 4-7)
3. Hvorfor bliver kvinderne bange, når de ser englen? Relater
Vers 1-8
Tips til indstuderingen:

vekselsang. Således synger pigerne første linje og
til nogle af de mere dystre engletyper (fx kampengle, døds-
drengene tredje linje og alle: ”Halleluja”.
engle og faldne engle).
4. Tal om sammenhængen mellem påske og forår. Hvad sker
der om foråret? Hvad sker der i påsken? Tingene spirer frem.
Lyset vender tilbage osv.
5. Tal om, hvad vers 8 betyder. Hvad menes der med, at vi
skal ”fare til ham i det blå”? Fortæl om forskellige måder at
se døden på: søvn, intethed, et evigt liv, osv.
Denne salme kan for variationens skyld synges som

Salmen kan også danses for at stimulere flere sanser
og få føling med den lidt valsende melodi.
Opstilling: to kredse inde i hinanden. Ansigterne i de to
kredse vender mod hinanden, således at den inderste
kreds har ryggen mod midten, dvs. at de to kredse
ser på hinanden, mens de går rundt.
Bevægelse:
1. linje: 4 langsomme gangtrin mod højre. (begge
kredse begynder mod højre, således at de kommer til
at gå hver sin vej.)
2. linje: Hils på højre sidemand (buk/nej), mens
stre fod sættes til – gentages til venstre sidemand.
ven(Man
vender ganske let front mod hinanden.)
3. linje: Som 1. linje
4. linje: Som 2. linje
49
50
5.5. Sov sødt, barnlille
Ordforklaringer til Sov sødt, barnlille
1. Sov sødt, barnlille!
3. Læg hænderne sammen,
Lig rolig og stille,
da lægger sig amen
så sødelig sov
til Frelserens bøn,
som fuglen i skov,
som stiger i løn
Guds Enbårnes røst betyder her ”i Jesu navn” - egentlig
som blomsterne blunde i enge!
og lyder, hvor englene kvæde;
”Guds eneste barns stemme”.
Gud Fader har sagt:
i Himmerigs kor
Thi betyder her ”så”.
Stå, engle, på vagt,
det lille Guds-ord
hvor mine de små er i senge!
omfavne Guds engle med glæde.
Vers 1: blunde betyder ”sover”.
Vers 2: Grande betyder ”fine”.
Vers 3: Amen betyder ”sandelig!” eller ”det skal ske!”.
Frelsens bøn er den bøn, det i Bibelen fortælles, at Je-
2. Gudsfingrene grande
6. Da drypper som duggen
sus lærte disciplene, nemlig Fadervor.
slog kors for din pande,
der manna på vuggen
Løn betyder ”i det skjulte”.
Guds Enbårnes røst
til barnet på jord
slog kors for dit bryst,
fra englenes bord,
thi skal ingen djævel dig skade;
du finder med smil det i morgen;
nu kan i din dåb
og klarøjet brat
med saligheds håb
du siger godnat
Vers 6: Man ved ikke præcist, hvilken spise manna
din sjæl og dit hjerte du bade.
til tvivlen og frygten og sorgen.
hentyder til, men det er utvivlsomt noget sødt og dej-
så favr og så fin,
ligt. Tanken om at det drypper med manna har Grundt-
min Jesus er lyset og livet!
Kvæde betyder ”synge”.
Det lille Guds ord er Grundtvigs egen betegnelse for Fadervor.
vig fra 4. Mos 11.
Brat betyder ”hurtigt”.
N.F.S. Grundtvig 1844, 1850 og
1864.
Bearbejdet 1872.
51
Lærerens noter
kærlighed. I Bibelen findes den kristelige treklang hos Paulus:
Efter en periode med svære depressioner i foråret 1844 skrev
Grundtvig denne salme under en rekreationsrejse. Vugge-
"Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men
Visen for Guds-Barnet kaldte Grundtvig den. Selvom Grundt-
størst af dem er kærligheden"
vig kaldte salmen for en vuggevise, er det ofte blevet anført,
(1. Kor 13,13)
at den ikke blot er en vuggevise eller en aftensang for børn,
men derimod en salme til beroligelse for det anfægtede og
fortvivlede menneske, hvilket Grundtvig jo netop selv var, da
han skrev salmen. Andre mener, at den helt bestemt er ment
som en dåbssalme.
Barneværelset
Hvad enten salmen er en vuggesang eller ej, så udfolder hele
salmen sig i hvert fald med et billede fra barneværelset. Barnet er lagt i seng, og nu skal det synges til ro. Barnet kan
Hvad enten salmen er ment som en dåbssalme, en vuggevise
være roligt og ubekymret ligesom markens liljer, et nytesta-
eller noget helt tredje, er den i mange kirker blevet et fast
mentligt motiv Grundtvig bruger igen og igen.
element ved barnedåb, ligesom mange forældre bruger den
som godnatsang for deres børn.
Ved at lade barneværelset og ”putte-situationen” være rammen om salmen, bliver barnet og barneværelset stedet for
Begreberne tro, håb og kærlighed udgør salmens grundstruk-
bøn og tillid til Gud, hvilket er et centralt tema hos Grundtvig
tur. Troen repræsenteres ved henvisningen til dåben (v. 2)
og helt i forlængelse af Det Nye Testamentes tale om at
Håbet kommer til udtryk i bønnen, Fadervor (v. 4 som er
modtage Guds rige som et lille barn (se fx Mark 10,15. og af-
udeladt i projektet), og kærlighed repræsenteres ved nadve-
snit 5.2.).
ren, således at mannaen er at forstå som et billede på den
kristne nadver (v. 6).
Begreberne tro, håb og kærlighed kaldes også for ”den kri-
Barnet kan være roligt, fordi der står englevagt ved dets
seng. Her tænker Grundtvig på noget, han har læst i Bibelen,
nemlig at englene i himlen våger over ”de små” (Matt 18,10).
stelige treklang”. Hvorfor? Fordi kristne tror på Jesus, som
døde på et kors, og derfor er korset et symbol på troen. Hå-
Dåben
bet på Gud er det anker, der holder den kristne fast i troen,
I vers 2 mindes barnet og alle der synger eller hører salmen
når det hele er svært. Hjertet er det klassiske symbol for
om dåben. Korstegnelsen finder jo sted ved dåben og betyder, at det døbte barn nu tilhører Gud, og at Djævelen ikke
52
kan skade det. Grundtvig tvivlede ikke på Djævelens eksi-
Manna på vuggen
stens. For ham var betydningen af korstegnelsen sammen
Guds svar på menneskers lovsang og bøn er mannaen, ma-
med forsagelsen (trosbekendelsens: ”Vi forsager Djævelen og
den fra englenes bord det såkaldte panis angelicus, englebrø-
alle hans gerninger…”) netop en uddrivelse af djævelen. Det
det. Ved at lade vuggen være stedet for modtagelse af ma-
skyldes således ikke mindst Grundtvig og hans indsats, at vi
den fra englenes bord, fremhæver Grundtvig igen barnet og
netop i Danmark har bevaret forsagelsen - både når trosbe-
det barnlige som stedet for tillid til Gud.
kendelsen anvendes som et led i gudstjenesten, og når den
lyder som tilspørgelse ved dåben.
Ifølge 2 Mos 16 var manna den mad, som israelitterne fik af
Gud, da de vandrede 40 år i ørkenen for at nå frem til det
I kraft af dåben kan mennesket nu ved at bede Fadervor
forjættede land. Fra gammel tid har mannaen været set som
(”salighedshåb” var for Grundtvig synonymt med Fadervor)
et billede på den kristne nadver (se Joh 6,22-59). Nadveren
gentage og forny korstegnelsen ved dåben.
er et af den kristne kirkes vigtigste udtryk for Guds omsorg
og kærlighed. Det er derfor Grundtvig kan sige, at nadveren
Frelserens bøn
slukker al den sorg og tvivl, der måtte være på jorden. Bar-
I vers 3 forestiller Grundtvig sig et menneske (måske barnet i
net (mennesket) kan nu sove trygt, idet det nynner (husker)
sengen?), der lægger hænderne sammen for at bede Fader-
på det navn (Jesu navn), som det fik i dåben.
vor, ”Frelserens bøn”, som Grundtvig kaldte den. Fadervor er
den bøn, som Jesus ifølge Det Nye Testamente lærte sine disciple: ”Et ord af Guds søn er blevet til bøn”. Grundtvig mente, at når den døbte som voksen beder bønnen, vil han eller
hun blive som barn på ny sammen med Jesus, og bønnen vil
åbne Guds favn. Fadervor fremkalder eller genkalder altså
dåben og minder derved den døbte om Guds omsorg (det
samme som saligheds- eller herlighedshåbet).
Grundtvig forestiller sig nu, hvordan bønnen stiger op til himlen, og istemmer englenes sang. Englene tager imod Fadervor, ”det lille Guds ord” og anråber Gud, om at han skal tage
imod den bøn, som klinger fra jorden (v.4 - udeladt i dette
projekt).
53
Elevopgaver:
Melodien og komponisten
1. Tal om engle, der passer på børn. Er det vigtigt med nogle til
at holde vagt, når man sover? Tal om at være bange om aftenen,
Sov sødt, barnlille
når man skal sove. Hvem passer på en, når man sover? Foræl-
Melodi: Th. Laub 1915
dre, søskende, eller...?
2. Grundtvig kaldte salmen for En vugge-vise for Guds-Barnet.
Tal om, hvordan det kan være, at nogle forældre bruger salmen
som godnatsang.
Hvilke sange fik eleverne selv sunget som små?
Gå eventuelt ind på http://www.danskevuggeviser.dk/ og hør
melodierne.
3. Som hjemmeopgave kan eleverne spørge deres forældre, om
der var nogle ”ritualer”, de gjorde, da deres børn var små. Dåb,
omskærelse, holde familiefest, hænge sutter på et træ osv. Næste gang kan de enkelte elever fortælle om det i klassen.
4. Tal om korsets tegn. Fortæl historien om, hvordan Jesus blev
slået ihjel på et kors. Tal om, hvorfor man mon bruger korset i
kirken.
Tal om det at betale med sit liv for andres skyld. Kender eleverne
andre historier, hvor en person ofrer sit liv, for at andre skal leve
eller have det godt (fx Aslan i C.S. Lewis´ Løven, heksen og garderobeskabet, eller Jonathan i Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte).
Vers 1-3 og 6
Det var meget vigtigt for komponisten Th. Laub, at de melodier, han skrev, ikke overdøvede salmernes ord, så de, der
sang, tænkte mere på melodien end på ordene. Salmesangen skulle først og fremmest være et udtryk for de syngendes tro på det kristne budskab. Laub ville ikke skrive melodier, der rev folk med i en bestemt stemning uden tanke for
indholdet, og han ville skrive melodier, der var lette at synge, så folk i kirken ikke følte, de var til koncert, men selv
kunne synge med.
Laubs melodi til Sov sødt, barnlille fra 1915 regnes for et af
hans mesterværker på grund af dens ro og dens vuggende
karakter og enkle melodiføring, der passer fint til tekstens
indhold.
Tips til indstuderingen:
 Læg trykket på 1-slaget i hver takt og ikke på alle slag.
Derved bliver melodien mere dansende og let. Ved at lægge lige meget tryk på alle slag kan salmen blive lidt gumpetung.
5. Læs Fadervor. Diskuter forskellen på a) en bøn b) en ønskeseddel c) en ordreseddel.
54
55
5.6. Lysets engel går med glans
1. Lysets engel går med glans
5. Os han også favne vil,
gennem himmelporte.
englen i det høje,
For Guds engels strålekrans
os han også smiler til,
flygte alle nattens skygger sorte.
englen med Guds himmelglans i øje.
2. Sol går over verden ud
6. Os har og Vorherre kær:
med Guds lys i øje:
ingen sjæl han glemmer.
se! Vorherres sendebud
I hvert solglimt Gud er nær
går på gyldne skyer i det høje.
og vor glade morgensang fornemmer.
3. Englen spreder over jord
B.S. Ingemann 1837.
glansen fra Guds himmel,
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.
4. Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.
Ordforklaringer til Lysets engel går med glans
Vers 1: Udtrykket lysets engel spiller i salmen på såvel solen
som en udsending fra Gud.
Vers 2: Sol går over verden ud henviser til solens vandring
hen over himlen i løbet af dagen.
Vers 3: stråleflor er et ordbillede på noget, der skinner og
blomstrer.
Vrimmel betyder ”flok” eller ”mængde”.
Vers 4: Vrå betyder ”en lille krog”. Her som modbillede til et
slot, altså en ussel hytte.
Drot betyder ”konge”.
56
Lærerens noter
En salme til hver dag i ugen
I 1837 udgav B. S. Ingemann et lille hæfte med Morgensange
for børn. De syv sange heri – en til hver dag i ugen – var
først og fremmest skrevet til brug i de dengang nyoprettede
børneasyler for samfundets dårligst stillede børn.
Dan Turèll
Digteren Dan Turèll fortæller, hvordan han som elev på Bakkegårdsskolen i Vangede en dag til morgensang for første
gang hørte Lysets engel går med glans:
”Da jeg hørte det første vers…besvimede jeg, for
første gang i mit liv. Jeg faldt sammen og blev båret ind i et klasseværelse, hvor jeg vågnede nogle
Søndagssangen var Nu ringer alle klokker mod sky, man-
minutter senere, stadig mumlende – sagde de - om
dagssangen Lysets engel går med glans,
Lysets engel. Dette billede var så stærkt og rent, at
tirsdagssangen Nu vågne alle Guds fugle små,
det kunne ramme selv en 10-årig gadedreng i hjer-
onsdagssangen I østen stiger solen op,
tet eller livet, under en morgensang man, barn og
torsdagssangen Gud ske tak og lov,
barn imellem, ellers kun opfattede som en lejlighed
fredagssangen Morgenstund har guld i mund,
til at parodiere og gøre nar… Men ikke denne dag.
og lørdagssangen Nu titte til hinanden.
Lysets Engel væltede mig bogstaveligt. Lysets Engel gik igennem skolens mure.”
Solen er Guds sendebud
(fra ”B .S. Ingemann: ”Lysets Engel. Udvalgte digte
Ingemann spiller i salmen på forestillingen om, at morgenso-
ved Dan Turèll”, 1989)
len er Guds sendebud, en lysengel, der kommer fra selve
Guds himmelske bolig. Ingemann er i salmen inspireret af Johannes Åbenbaring (Åb 21,25). Her kaldes Guds bolig for Det
nye Jerusalem, og denne himmelske bys porte står åbne om
dagen, så lyset kan komme ud i verden.
Solen er et billede både på Guds skaberevne og Guds nærvær og omsorg for den enkelte uanset position. Lyset falder
på alle og gør ikke forskel på høj og lav, stor eller lille, konge
eller tigger. I vers 5 og 6 falder lyset på dem, der sidder og
synger salmen.
57
Melodien og komponisten
Elevopgaver:
Lysets engel går med glans
1. Lad eleverne arbejde sammen i grupper på seks. Hver
Melodi: C. E. F. Weyse 1837
gruppe skal fremstille en tegneserie ved, at hver elev vælger
Alle vers
et af salmens seks vers og illustrerer det. Til sidst sættes
gruppens seks billeder sammen på en plakat.
Weyses melodi til Lysets engel går med glans understøtter
på flere måder teksten. Den punkterede rytme signalerer
2. Salmen består af en række lysmetaforer. Lad eleverne
energi og bevægelse, der svarer til ord som: går, flygter og
opremse dem og tal om, hvad eleverne forbinder med orde-
spreder. Den første meloditone er ikke grundtonen f, men
ne og lys i det hele taget. Diskutér endelig, hvordan lyset
den lysende dur-terts a. Verset ”For Guds engels stråle-
kan bruges som billede på Guds kraft i verden (fx lyset som
krans” illustreres med et brat og energiladet opsving over
livbringer, nærhed, omsorg, varme, men også som noget
en oktav (fra c til c).
farligt, brændende og blindende).
Tips til indstuderingen:
 være opmærksom på punkteringer og tritonusspringet i
takt 1 (bb - e). Punkteringerne giver en fin dansende fornemmelse og tritonusspringet er et flot tonespring, som
isoleret lyder lidt ”krads” i mange ører, men virker helt
naturlig i Weyses melodi.
58
59
6. Undervisningsforslag
Inden undervisningen:
6.1. Forslag til et undervisningsforløb
for besøget, og om der er et tema, der skal være særligt fo-
Så englene synger... kan tilrettelægges på flere måder og
med varierende omfang. Dette undervisningsforslag er blot et
oplæg, som kan følges eller bruges som inspiration, når forløbet tilrettelægges.
Det er forsøgt at tilgodese forskellige læringsstile - ved bl.a.
at veksle mellem traditionelle boglige og mere kreative aktiviteter og ved at variere arbejdsform og metode, således at
der arbejdes både selvstændigt, i grupper og plenum. Ligeledes arbejdes der med forskellige sanser, således at kropslige
erfaringer inddrages.
Projektet er tænkt i to faser, der strækker sig over 8-9 un-
Læreren kontakter den lokale præst og aftaler et tidspunkt
kus på.
Det aftales ligeledes, hvilke salmer, der skal synges, så eleverne kan forberede sig. Det kan også aftales, at læreren på
forhånd sender de spørgsmål, som måtte dukke op undervejs
i forløbet, så præsten har mulighed for at forberede sig og
eventuelt inddrage elevernes spørgsmål undervejs.
1. Undervisningslektion (Introduktion til engle):
Med udgangspunkt i projektets første kapitel introduceres
projektforløbet.

engle. Hvad er en engel? Hvordan er de? Hvordan ser de
dervisningslektioner.
Første del af projektet foregår på skolerne og strækker sig
over 7 undervisningslektioner.
ud? osv.

tænkt som en slags opsummering af projektforløbet, hvor
projektet får krop, idet eleverne går på opdagelse i kirkerummet, synger salmerne med orgelledsagelse m.v. Besøget tje-
Fold englebegrebet ud i tid med udgangspunkt i projektets første kapitel. Lad evt. eleverne svare på sfinksens
Anden del af projektet består i et besøg i den lokale kirke og
strækker sig over 1-2 undervisningslektioner. Besøget er
Begynd med elevernes umiddelbare forestillinger om
gåde.

Slut af med at udlevere elevark 1 og lad eleverne arbejde med opgaverne enkeltvis eller i grupper og saml op i
plenum.
ner også det formål at rykke eleverne ud af deres vante undervisningssammenhænge og se, hvordan ”virkeligheden” ser
ud. Undervejs får eleverne lejlighed til at stille deres egne
spørgsmål til kirkens repræsentant - præsten.
60
2. Undervisningslektion (Om engles mangfoldig-

hed):

1. Hør melodien i sin helhed (læreren synger/spiller eller afspiller cd’en)
2. Indstuder salmen i passende bidder efter
”Papegøjemetoden”: læreren synger for alene, og
eleverne kopierer (som papegøjer!). Læreren vurderer, om nogle bidder skal synges flere gange. Nogle
af ordene skal forklares undervejs.
3. Giv eleverne baggrundsinformation om salmen ud fra
”lærerens noter”.
4. Lad eleverne arbejde med nogle af de elevopgaver,
der er beskrevet i de enkelte salmer.
5. Slut af med at synge salmen igen.
Udlever elevark 2 og gennemgå kort de to måder at
gruppere englene på med udgangspunkt i afsnit 2.3. og
2.4.

Forklar eleverne reglerne til englekortspillet og inddel
dem i grupper på fire og lad dem spille spillet, mens læreren går rundt og fortæller lidt om de enkelte kort ud
fra teksten nederst på kortene.

Slut evt. timen af med fortællingen om uddrivelsen af
paradis fra afsnit 2.2.
Eleverne kan evt. finde nogle af de spillekort, som passer på englen i fortællingen.
6. Undervisningslektion (Engle i kunsten):

3. Undervisningslektion (Bibelfortællingerne):

Indøv og arbejd med salmerne ud fra følgende 5 trin:
Oprids ganske kort udviklingen i den måde engle er
fremstillet på gennem kunsthistorien med udgangspunkt
Genfortæl de resterende bibelfortællinger i afsnit 2.2.,
i afsnit 4.1. Der kan med fordel suppleres med billeder
og lad eleverne relatere til engletyperne ud fra elevark 2
fra en af følgende tre internetadresser:
og/eller englekortene.
4. og 5. Undervisningslektion (Salmerne):
http://www.artsales.com/ARTistory/angelic_journey/
index.html
Disse lektioner kan med fordel afvikles i samarbejde med
musiklæreren.

Introducer salmebegrebet med udgangspunkt i kapitel
http://www.antikogauktion.dk/KUNST/KLASSISK-KUNST/
Engle-til-tiden.aspx
5.1.
http://www.religion.dk/artikel/368055:Guide--Saadanskildres-engle-i-kunsten
61



Læreren kan evt. give et udblik til engle i islam ud fra
8. (og evt. 9.) Undervisningslektion (Besøg i den
kapitel 3.
lokale kirke):
Fortæl mere indgående om kalkmalerierne i Danmark
Den lokale kirke besøges efter aftale med den lokale præst.
med udgangspunkt i afsnit 4.2.
Besøget er tilrettelagt, så det varer 1-2 lektioner. Aftal den
Vis eleverne billedet af Domsenglen i Højby Kirke
(Ærkeenglen Michael). Giv dem lidt baggrundsinformation og gå ellers på opdagelse i motivet sammen med eleverne, således at de gør nogle iagttagelser og relaterer
til engletyperne, og endelig får forklaret kalkmaleriets
nøjagtige længde af besøget med præsten. Et forslag til besøgets forløb er sendt til jeres lokale præst, men er der noget
I særligt gerne vil høre om eller nogle vigtige spørgsmål, så
vend det med præsten.
Husk at I lærere selv skal kontakte jeres lokale præst.
evangeliske pointe om ”nådens greb”.
Kalkmaleriet af Michael er at finde i en fil på KOSTs
hjemmeside under projektet. Denne fil må kun benyttes
til undervisningsbrug.
7. Undervisningslektion (Det kreative indslag):

Eleverne arbejder mere kreativt med engle i denne lektion. Læreren vælger en af følgende tre kreative aktiviteter:

1.
Englebrød (se afsnit 6.4.)
2.
Perleenge (se afsnit 6.5.)
3.
Påklædningsengle (se afsnit 6.6.)
Lektionen rundes af med at forberede besøget i kirken.
Har eleverne fx nogle spørgsmål? osv.
62
6.2. Besøg i den lokale kirke
6.3. Englekort
Besøget er tænkt som en slags opsummering af projektforlø-
Spillet består af 28 forskellige englekort. Hvert kort har et
bet, hvor engleprojektet får krop, idet eleverne går på opda-
nummer og et navn foroven. Nedenunder er der en tegning
gelse i kirkerummet, leger englelege, synger salmerne med
af englen. Under tegningen er de vigtige evner for englene.
orgelledsagelse mv. Besøget tjener også det formål at rykke
Der er følgende fem evner, som kan bruges i spillet:
eleverne ud af de vante undervisningssammenhænge og give
dem en sjov og lærerig oplevelse.
Et konkret forslag til besøget bliver sendt til præsterne og tager udgangspunkt i, at eleverne har fulgt det foreslåede undervisningsforløb (se afsnit 6.1.), at de har øvet de aftalte
Kendt i: relaterer til hvor gamle de skriftlige og mundlige kilder til englen er. Jo højere et tal desto bedre.
Tale og sang: relaterer til englens kommunikative færdigheder. Jo højere et tal desto bedre.
salmer og medbringer deres egne spørgsmål, og der er afsat
Vingefang: relaterer til englens vingefang. Jo højere et tal
1-2 lektioner til besøget. For de fleste klasser betyder det, at
desto bedre.
der er ca. 60 minutter i kirken, idet der skal påregnes trans-
Styrke: relaterer til englens fysiske færdigheder og kampev-
port til og fra kirke.
Lærerne skal selv kontakte den lokale præst og aftale besøget og gøre opmærksom på, hvis der ønskes et særligt fokus.
ner. Jo højere et tal desto bedre.
Engleorden: relaterer til Dionysios værk Om det himmelske
hierarki og indplacerer de bibelske engle i 9 kor. Ikke-kristne
Besøget er tænkt til en klasse af gangen. Bliver I flere
engle og engle, som ikke er at finde i det bibelske univers (fx
(hvilket i forhold til salmesangen er en god ide), så skal I gø-
Grundtvigs børneengle) har betegnelsen ”Udenfor orden”.
re opmærksom på dette, så præsten evt. kan få nogle hjæl-
Det er den laveste værdi i spillet, men ellers gælder det, at jo
pere i kirken til de øvrige aktiviteter og lege.
lavere et nummer kor englen tilhører desto bedre. Således er
det bedste kort 1. kor og det næstdårligste 9. kor og det dårligste ”udenfor orden”.
Derudover står der nederst på kortet Kendt fra. Dette er en
forklaring til eleverne om de enkelte kort, og kan ikke bruges
i selve spillet. Teksten er nok for vanskelig for de fleste ele-
63
ver, men læreren kan forklare lidt om
Spilleren med det bedste kort vinder alle de trukne kort og
kortet, når vedkommende går rundt
lægger dem nederst i sin egen bunke.
og hjælper med spillet.
At give englene evner og talværdier er
selvfølgelig dybt uvidenskabeligt. Alligevel har jeg forsøgt at afspejle traditionens syn på englene i deres værdier, men det primære fokus har været
at få et underholdende og pædagogisk
spil ud af det. Det skal måske tydeliggøres, at tallene er fiktion.
Spilleren der vandt runden trækker nu det øverste kort fra
sin bunke og vælger, hvilken evne, han/hun vil spille ud osv.
Valgfri regel: Når en spiller kun har tre kort tilbage på hånden, må spilleren se alle sine kort og selv vælge, hvilket af de
tre, vedkommende vil spille ud - efter det er meldt hvilken
evne, der udspilles i denne runde, men før kortene og værdierne vises.
Afslutning: Når en spiller har
mistet sit sidste kort, er ved-
Spillets gang
Eleverne inddeles i grupper på fire (spillet fungerer ikke med
mere end fire spillere per sæt, men færre er fint).
kommende ude af spillet.
Spillet afsluttes ved, at en
spiller har alle kortene. Der-
Hver gruppe får et sæt spillekort. Bunken blandes og kortene
med har vedkommende vun-
fordeles ligeligt blandt spillerne. Den yngste elev får første
det spillet.
udspil. Spillerne lægger deres kort i en bunke med billedsiden
nedad foran sig.
God fornøjelse!
BEMÆRK!!!
Kortspillet er dyrt at fremstille. Derfor har hver tilmeldt
klasse ikke nødvendigvis fået
spil nok til, at alle elever kan
spille spillet på samme tid. I
stedet har skoletjenesten
sikret, at alle skoler har
kortsæt nok til, at en hel
klasse kan spille på samme
tid. Kontakt derfor de øvrige
Hver spiller trækker det øverste kort fra sin bunke, og spille-
lærere på din skole, som del-
ren, der har udspillet, vælger en evne, hvor spilleren regner
tager i projektet, hvis du
med, at kortet er stærkest (fx "Kendt í 2500 år"). Med undta-
mangler kortsæt.
gelse af sidste evne (engleorden) er et højt tal bedre end et
lavt.
Det vil fremgå af følgebrevet
til projektet, hvis der er flere
Når spilleren har valgt en evne siges denne højt og alle spille-
lærere tilmeldt fra samme
re viser nu deres eget korts værdi og siger denne højt.
skole.
64
Englebrød
6.4. Englebrød
Den manna, som Gud ifølge 3. Mosebog lod falde ned til isra-
Der skal bruges:
elitterne, da de vandrede 40 år i ørkenen, er fra tidlig tid ble-
100gr smør el. margarine
vet set som et billede på den kristne nadver (jvf. Joh 6). I
2 ½ dl. mælk
1300-tallet skrev teologen Thomas Aquinas en hymne til Kri-
25g gær
sti Legemes og Blods Fest, som er en liturgisk fest for Alte-
50g sukker
rets Sakramente.
Omkvædet på den latinske tekst kan gengives på følgende
1 tsk salt
250g durummel (pizzamel)
måde:
225g alm. mel
1 æg, sammen pisket
”Englenes brød bliver til brød for mennesker.
½ dl rosiner (evt)
Det himmelske brød giver evigt liv.
1 æg til pensling.
O herlige under, Herren mætter os, vi arme fattige,
elendige, små.”
Teksten blev sat i musik i 1872 af César Franck (1822-90) og
var oprindelig komponeret for tenor, orgel, harpe, cello og
kontrabas. Den lille sang blev senere af Franck selv indføjet i
den flere år tidligere komponerede Messe à trois voix (Messe
for tre stemmer).
Prøv at lytte til denne udgave, hvor Sting og Pavarotti synger
sammen:
http://www.youtube.com/watch?v=gUh1SlrtEG0
Englenes brød eller Panis Angelicus, som det hedder på latin,
Fremgangsmåde:
Fedtstoffet smeltes i en gryde. Mælken tilsættes, og gæren
kommes i, når væsken er fingervarm.
Derefter puttes de øvrige ingredienser i, og dejen æltes til
den er blank og smidig. Skal hæve ca. ½ time.
Ælt dejen igen og del den i mindre portioner. Hver portion
deles i små stykker som rulles tyndt ud og formes til kringler,
snoede s’er, kranse, eller hvad fantasien inspirerer til. Dejen
efterhæver i 20 min. på bagepladen.
Pensl med sammenpisket æg og bag dem ved 225 grader i
10 - 20 min. efter størrelse.
har også lagt navn til disse små brød, som eleverne kan bage, men det kræver to lektioner.
65
6.5. Perleengle
Figur 1
Figur 2
Perletypen og farverne kan selvfølgelig varieres.
Her er et link til billige Pony Bead-perler - købt i udlandet, og
ellers er det en mulighed at gå i den lokale hobbyforretning
og købe nogle gode store perler.
http://www.squidoo.com/what-is-a-pony-bead
Du skal bruge:
4 guld pony beads
7 orange pony beads
5 elfenbensfarvede pony beads
28 hvide pony beads
20 gennemsigtige pony beads
2 meter kinesertråd
1 krog/ophæng
Sådan gør du:
Figur 3
Gul
Orange
Find midten af kinesertråden (fold den halvt sammen). Bind
den fast til krogen med et halvstik (se figur 1). Sæt perlerne
på snorene som vist på mønsteret til højre (figur 2). Vingerne
Elfenben
skal laves til sidst. Når du er færdig med englens dragt, føres
snorene tilbage til armene, og vingerne laves som vist på
mønsteret nederst til højre (figur 3). Afslut med en dobbelt-
Hvid
knude bag på englen.
Klar
66
6.6. Påklædningsengle
Eleverne kan lave deres egne putti (børneengle).
Eleverne kan evt. få til opgave at farvelægge deres påklædningsdukker ud fra en af salmerne. Her kan inddrages noget
basal farvelære og tales lidt om farvernes symbolik.
Fremgangsmåde:
Kopier de to sider på et så stift stykke karton som muligt alternativ kan laves skabeloner, som eleverne selv skal overføre på karton.
Derefter farvelægges englene, deres tøj og attributter.
Alternativt kan eleverne selv tegne nye ting til englene, hvis
nogle fx vil lave en vogterengel med rustning og sværd.
Endelig klippes det hele ud og tøjet klistres på englene.
67
68
69
Litteraturliste
Engle - Guds hemmelige sendebude
Salmehåndbog I - II
Lohses Forlag 1996
Jørgen Kjærgaard
Engle alle steder
Det Kgl. Vajsenhus´ Forlag 2003
Billy Graham
Kirsten Hansen
Et møde med den danske salme 2008 - I kor med alle
Forlaget Malling Beck 2005
engle
Hvad siger Koranen?
Et undervisningsmateriale fra Folkekirkens Skoletjeneste i
Frederikssund provsti
Et møde med den danske salme 2009 - Engle
Et undervisningsmateriale fra Folkekirkens Skoletjeneste i
Hillerød, Fredensborg - Helsingør og København - Frederiksberg
Den Danske Salmebog
Det Kgl. Vajsenhus Forlag 2003
Koralbog til Den Danske Salmebog
Kroghs Forlag 2003
Biblen
Det Danske Bibelselskab 2004
Gyldendals bog om engle
Finn O. Hvidberg-Hansen
Rosinante 2006
Englebogen - For voksne og børn
Elisabeth Uldall, Aschehoug Fakta 1993
Liv og religion 1. grundbog
Carsten Bo Mortensen, Gyldendal 2000
Engler og demoner
M. Basilea Schlink
Luther Forlag 1976
Under samme himmel 2 - kristendom og andre religioner
Rebekka Bærnholdt
Alinea 2010
Charlotte Christensen
Gyldendal 2005
Engleskrift - om engle i litteraturen
Annegret Friedrichsen (red.)
Multivers 2006
70
Hjemmesider
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/261033:Kirke---tro
http://www.religion.dk/undervisning
bl.a. engletro som tema. En god indføring.
Kristeligt Dagblads omfattende og overskuelige side vedr. re-
http://www.islamstudie.dk/islam_trosartikler.engle.htm
ligion og religionsundervisning.
http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm
Biblen på Internettet. Med gode søge- og opslagsfunktioner.
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/
Den Danske Salmebog online, med praktiske søgemuligheder. Find teksten og hør melodien!
http://www.kristendom.dk/salmer
Salmetema på kristendom.dk
http://www.folkekirken.dk
Kristeligt Dagblads tematisk opbyggede artikeldatabase med
Islam engel
Tematisk opbygget hjemmeside om islam med bl.a. engletro
http://www.kalkmalerier.dk/
En meget grundig landsdækkende hjemmeside med baggrundsinformation og billeder af mange af Danmarks kirkers
kalkmalerier.
http://www.hoejby-sj-kirke.dk/hjby_kirke/kalkmalerier.html
Højby Kirke hjemmeside med information om kirkens kalkmelerier.
Folkekirkens officielle hjemmeside.
http://www.undervisning.folkekirken.dk
Den danske Folkekirkes informationsside målrettet børn og
unge.
http://www.emu.dk
Undervisningsportal udviklet af Danmarks IT-center for ud-
Tre hjemmesider om portræteringen af engle gennem kunsthistorien:
http://www.artsales.com/ARTistory/angelic_journey/
index.html
http://www.antikogauktion.dk/KUNST/KLASSISK-KUNST/
dannelse og forskning.
Engle-til-tiden.aspx
Salmetema med utallige og gode links til arbejdet med sal-
http://www.religion.dk/artikel/368055:Guide--Saadan-
mer i folkeskolen.
skildres-engle-i-kunsten
http://www.denstoredanske.dk
Gyldendals store og grundige leksikon.
71
ELEVARK 1
Engle i sproget
Der findes mange udtryk på dansk, hvor ordet engel
indgår.
Opgave:
Hvad tror du de seks udtryk betyder?
Sæt ring om a eller b.
Du er en engel!
A. Du er fantastisk!
B. Du ligner et spøgelse
Der gik en engel gennem stuen
A. Det blæste ind gennem vinduet
B. Al snak i stuen stoppede på én gang!
Hun er en falden engel
A. Et gammelt udtryk for en ugift kvinde, der har
fået barn.
B. Hun er indlagt på hospitalet med benet i gips.
En frelsende engel
A. Navnet på en sommerfugl
B. En person som kommer til hjælp i rette øjeblik.
Hun har en engels tålmodighed
A. Hun er ikke særlig tålmodig.
B. Hun er meget tålmodig.
Hun synger som en engel
A. Hun synger falsk.
B. Hun synger smukt.
72
ELEVARK 2
Engle opdelt efter opgaver:
Engleordner og opgaver
Tegning af englehierarki
Gud
Budbringere
Vogtere
|
Serafer (1. kor)
|
Gud
Keruber (2. kor)
|
Tronengle (3. kor)
|
Herskere (4. kor)
|
Magter (5. kor)
|
Hjælpere
Kæmpende
?
Myndigheder (6. kor)
|
Kræfter (7. kor)
|
Engle der hjælper det onde
Ærkeengle (8. kor)
|
Engle (9. kor)
|
Mennesker
73