Borgere plaget af støj fra kæmpe- vindmøller blev lovet lovgivning

Comments

Transcription

Borgere plaget af støj fra kæmpe- vindmøller blev lovet lovgivning
3. AUGUST 2014
16 I Ekstra Bladet SØNDAG
REDIGERET AF LISBETH POVLSEN
BLÆSER PÅ
VINDMØLLENABOER
MYNDIGHEDER LAVEDE
LOKUMSAFTALE MED INDUSTRIEN:
Borgere plaget af støj fra kæmpevindmøller blev lovet lovgivning, men i
al hemmelighed faldt Miljøstyrelsen på
knæ for den magtfulde vindindustri
MARTIN OLSEN
I årevis har naboer til store
vindmøller klaget over støjgener. For at imødekomme
kritikken besluttede Folketinget i 2011 at lave nye regler for den såkaldt lavfrekvente støj, som er mistænkt for at være sundhedsskadelig og give udsatte
borgere alt fra stress til
søvnløshed.
Ekstra Bladet kan nu afsløre, at Miljøstyrelsen trodsede ekspertadvarsler og
skræddersyede støjreglerne
til vindmøllebranchens behov, selv da styrelsen blev
klar over, at lavfrekvent støj
kan blive et problem for
vindmølle-naboerne.
’Det er mistænkeligt’
Det viser interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i
besiddelse af. Her giver Miljøstyrelsen den magtfulde
vindindustri løfte om, at den
for alt i verden vil undgå at
begrænse industriens muligheder for at sætte møller
op herhjemme.
Lokumsaftalen
mellem
vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen får alarmklokkerne til at ringe hos professor i miljøret på Københavns Universitet Peter
Pagh.
– Det er mistænkeligt. Det
ser ud, som om man i meget
høj grad har villet imødekomme vindmølleindustrien.
Miljøstyrelsen
har
strakt sig meget langt i denne sag, siger han.
Frem til 2011 slog Miljøstyrelsen fast, at der ikke er
problemer med lavfrekvent
støj fra vindmøller, så længe
de øvrige støjgrænser bliver
overholdt. I 2011 besluttede
folketingspolitikerne
på
baggrund af klager fra borgere, at der alligevel skulle
laves bindende grænser for
såkaldt lavfrekvent vindmøllestøj.
Mens borgere blev lovet
Det er et overgreb
bod og bedring, garanterede
Miljøstyrelsen imidlertid på
et møde med vindmølleindustrien 9. marts 2011, at
grænsen for lavfrekvent støj
skal ligge på 20 decibel, og at
støjgrænserne ’ikke må
medføre nye begrænsninger
for vindmøller’.
Tæt parløb
I maj 2011 opdager Miljøstyrelsen på baggrund af egne
beregninger og efter at have
udvekslet fortrolige dokumenter med vindmølleproducenterne, at nogle af vindmøllerne fra Vestas og Siemens vil komme i klemme i
de planlagte støjgrænser,
fordi de vil udsende mere
lavfrekvent støj end tilladt,
selv om de overholder de almindelige støjgrænser. Dermed vil det blive sværere at
opføre de larmende vindmøller tæt på beboelse.
Pludselig indfører Miljøstyrelsen en usikkerhedsmargin ved måling af lavfrekvent støj. Desuden hæver
man flere gange vurderingen af, hvor godt mølle-naboernes huse er lydisoleret.
Så kan vindmøllerne larme
mere, uden at de på papiret
overskrider reglerne.
Sagen bør undersøges
Peter Pagh mener på den
baggrund, at reglerne bør
kigges efter i sømmene.
– Det er mig bekendt ikke
normalt, at man holder fortrolige samtaler med den
branche, man skal regulere.
Sagsbehandlingen
giver
indtryk af, at myndigheden
er filtret lidt for meget sammen med vindmølleindu-
strien, og derfor kunne man
godt ønske, at Folketingets
Ombudsmand ser nærmere
på, hvordan det samarbejde
er foregået.
Det er mig
bekendt ikke
normalt, at man
holder fortrolige
samtaler med den
branche, man skal
regulere
Professor Peter Pagh
– Alt tyder på, at man har
taget en beslutning om, at
man gerne ville udbrede
vindmøller, og så har man
indrettet støjreglerne derefter. Det er imod den afvejning, der er i miljøbeskyttelsesloven, siger Peter Pagh.
Professor i statskundskab
på Aarhus Universitet Peter
Der kommer både en hyletone udenfor og en sagte brummen fra møllerne, når man er indenfor. Begge
dele bliver man træt af i længden, forklarer ægteparret Kent og Henny Nielsen. FOTO: ASTRID DALUM
Munk Christiansen mener,
at det ser ud, som om vindmølleindustrien har vundet
over vindmøllenaboerne:
– Meget kan tyde på, at det
er vindmølleindustrien, der
har fået lov til at tale højest
her, og at man i forbindelse
med det har set mere rundt
på nogle af de vidensmæssige faktorer, herunder støjen
og dens mulige helbredsmæssige effekter.
Magten vinder
– Det er det klassiske spil
mellem viden og magt. Når
der er stærke erhvervsinteresser på spil, er det ikke
usædvanligt, at der er en
tendens til, at magten – i dette tilfælde vindmølleindustrien – vinder, siger Peter
Munk Christiansen, der til
daglig studerer forholdet
mellem interesseorganisationer og politik.
[email protected]
3. AUGUST 2014 ...
Ekstra Bladet SUNDAY I 17
REDIGERET AF LISBETH POVLSEN
SLUT EFTER 38 ÅR PÅ AALBORG UNIVERSITET
SÅ MEGET MÅ DE LARME
Lydisoleringstallet er udtryk for, hvilken isoleringsgrad man
regner med, at de omkringliggende huse har. Dette tal er
opjusteret, da Miljøstyrelsen og vindmølleindustrien opdagede, at det ville blive et problem.
Man indførte en usikkerhedsmargin på to dB, der oven i
beregningsusikkerheden betyder, at vindmøllerne reelt
kan larme op til 24 dB og stadig være lovlige.
Der er to grænser for almindelig vindmøllestøj i åbent land
på 42 og 44 dB ved vindhastigheder på henholdsvis seks
og otte meter i sekundet. Grænsen for lavfrekvent støj er
på 20 dB i beboelse.
Kilder: Aalborg Universitet, Folketinget, dokumenter fra Miljøstyrelsen,
vindmøllebekendtgørelsen
Støjekspert fyret efter kritik
En af de argeste kritikere af
vindmøllebekendtgørelsen
og metoden, den lavfrekvente støj fra møllerne beregnes
på, er professor på Aalborg
Universitet Henrik Møller.
Han er anerkendt som en
af verdens bedste forskere i
akustik og støj, men alligevel valgte Aalborg Universitet at afskedige ham i marts i
år efter 38 års ansættelse.
Vindmølle-boss klager
Ekstra Bladet har fået
indsigt i en række
kritiske e-mail fra
direktør i Vindmølleindustrien
NABOER TRÆTTE AF STØJEN:
Som at have
indbrud i huset
Kent og Henny Nielsen fra
Grindsted i Sydjylland er
godt trætte af støjen fra de tre
140 meter store Vestas-vindmøller, der for halvandet år
siden blev stillet op 667 meter
fra deres landejendom. Støjen fra møllerne er et dagligt
irritationsmoment.
– Vindmøllerne er ret generende. Støjen lyder som et jetfly på afstand, men det lander
bare aldrig, siger 53-årige
Kent Nielsen, der har boet
med sin kone i huset i 30 år.
Ingen fred i egen stue
– De tre møller står lige ude
foran vores stuevindue, og
det betyder, at når vi sidder
der og f.eks. ser fjernsyn samtidig med, at vinduet står på
klem, er vi nødt til at skrue op
for lyden. Selv om lyden fra
vindmøllerne er lav, overdøver den mange andre lyde.
Det er helt galt, når man går
ud i haven, siger Kent Nielsen.
Kent og Henny Nielsen føler, at støjen fra vindmøllerne går ud over deres livskvalitet.
– Det er et overgreb. Det er
ligesom at have indbrud i sit
hus, forklarer familien.
Inden møllerne blev sat op,
gjorde Kent og Henny Nielsen indsigelser mod projektet i høringsfasen, og de har
også efterfølgende klaget til
Natur- og Miljøklagenævnet.
– Vi er overhovedet ikke
blevet hørt. Man ville bare
have de her møller op, siger
Kent Nielsen.
Jan Hylleberg til Aalborg
Universitets dekan for Det
Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Eskild Holm
Nielsen, og daværende rektor Finn Kjærsdam. Her langer Jan Hylleberg ud efter
Henrik Møller, fordi professoren har kritiseret Vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen for at manipulere med
tallene for lavfrekvent støj
fra vindmøller.
Dagen efter fyringen af
Henrik Møller deltog Eskild
Holm Nielsen som hovedtaler på et møde i Vindmølleindustrien. Her talte Henrik
Møllers chef åbent om, at der
var brug for et tættere samarbejde mellem industri og
forskningsinstitutioner. Det
fremgår af et referat af mødet på universitetets hjemmeside.
Eskild Holm Nielsen
har tidligere benægtet, at støjforskerens
fyring
har noget at
MILJØSTYRELSEN:
gøre med Vindmølleindustriens kritik. Den officielle
forklaring lyder, at Henrik
Møller blev fyret på grund af
tvungne nedskæringer.
Henrik Møller stopper på
Aalborg Universitet ved
udgangen af september.
FOTO: TOR BAGGER/AAU
Ikke akut behov
for nye retningslinjer
Vicedirektør i Miljøstyrelsen Claus Torp mener ikke,
at lavfrekvent støj fra vindmøller udgør et alvorligt problem, og ser intet akut behov
for nye retningslinjer.
– Lavfrekvent støj over 20 dB
kan give søvnproblemer og
stresssymptomer som træthed
og hovedpine. I praksis tillades
mere støj. Hvorfor?
– Grænseværdierne har
tendens til at overvurdere
den virkelige støj pga. beregningsmetoden. Støj giver an-
ledning til gene, men vi kan
ikke fjerne alle gener fra
støj. I særlige tilfælde kan
der godt være et støjniveau,
der er højere end beregningerne, men det er ikke et generelt billede.
– I har flere gange hævet lydisolerings-tallene og indført en
buffer på to dB, så der kunne opstilles vindmøller tæt på beboelse. Hvem er det til gavn for?
– Bekendtgørelsen er meget restriktiv, og vindmølleindustrien var utilfreds
med den. Der kan ikke sættes møller tættere på huse
end tidligere.
– Hvorfor går I i 2011 imod eks-
pertadvarsler om støj?
– Udgangspunktet var, at
der ikke skulle laves begrænsninger for udbygningen af vindmøller, men det
endte med at blive en skrappere regulering.
– I holder møder med vindmølleindustrien og udveksler fortrolige oplysninger med en branche,
I regulerer. Hvor almindeligt er
det?
– Vi fik støjtal fra to producenter for at vurdere konsekvenserne. De er fortrolige,
fordi de er konkurrence-følsomme.
SÅDAN GJORDE VI
Professor i miljøret Peter
Pagh og professor i statskundskab Peter Munk Christiansen har gennemgået
en række dokumenter, som
stammer fra en aktindsigt i
forløbet om udformningen
af ’Bekendtgørelse om støj
fra vindmøller’ (vindmøllebekendtgørelsen).

Similar documents