docPENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening
download 
Report Transcription
PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening
Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 3 · AUGUST 2012 Leder: Skattereform og tilsagnspensioner • SC’s hovedbestyrelsesmøde den 31. maj 2012 • Fremtidssikring af det ældrepolitiske arbejde • Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker • Kronikkonkurrencen: Det er fedt at være gammel • Pensionistrabat – ja tak • Ældremobiliseringen: En engageret organisation • Danske Ældreråd: Fokus på nye udfordringer • Hæderspris 2012 • Udtalelse: Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp • Aktivt ældreliv – også for borgere med behov for hjælp • Seniorforeningen Told•Skat, generalforsamling • Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Øst • Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke Formand: Hans Agerbo Jensen Kasserer: Jens Bragh Andersen Jersie Strandvej 60 Solbærvej 4, 4700 Næstved 2680 Solrød Strand Tlf. 55 72 52 57. [email protected] Tlf. 56 14 05 65 Sekretær: Povl Rasmussen Mobil 21 66 87 53 Backersvej 7, 2300 København S. [email protected] Tlf. 32 58 16 72. [email protected] STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING www.spcf.dk Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademikernes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes Samvirke (PS). Indhold 3 4 5 6 Leder: Skattereform og tilsagnspensioner . . . . . . . . . . . . . . SC’s hovedbestyrelsesmøde den 31. maj 2012. . . . . . . . . . . . Fremtidssikring af det ældrepolitiske arbejde . . . . . . . . . . . . Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker . . . . . . . . . . Kronikkonkurrencen: Det er fedt at være gammel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pensionistrabat – ja tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 10 Ældremobiliseringen: En engageret organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Danske Ældreråd: Fokus på nye udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . Hæderspris 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udtalelse: Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp. . . Aktivt ældreliv – også for borgere med behov for hjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Seniorforeningen Told•Skat, generalforsamling . . . . . . . . . . . Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Øst . . . . Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke . . . . . . . . . . . . Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 Mobil 22 84 79 76 E-mail: [email protected] Ekspedition: Jens Bragh Andersen, Solbærvej 4, 4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57 E-mail: [email protected] Tryk: Grafikom A/S, C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 48/49 2012 12 12 13 14 13 15 16 Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Henning Dam Krag Povl Rasmussen Bladet udkommer i uge 35/36 2012 Oplag: 13.500 Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede foreningers synspunkter. Disse kommer til udtryk i lederen. Forsidefoto: Rabat til pensionister, rabat til alle eller ingen rabat overhovedet. Tilbuddene er mange, og meningerne er delte, men ikke hos frisøren i Østrigsgade på Amager. Læs artiklen Pensionistrabat – ja tak. Foto: Povl Rasmussen. 2 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 Postpensionisternes Landsforening Formand: Henning Dam Krag, Karensvej 11, 7000 Fredericia. Tlf. 40 34 73 36. E-mail: [email protected] Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. E-mail: [email protected] www.politipensionisterne.dk Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Jørn Nicolaisen, Pusterholmen 6, 2730 Herlev. Tlf. 44 98 80 82. E-mail: [email protected] Seniorforeningen Told•Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65. E-mail: [email protected] Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Formand: Sidsel Jacobsen, Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. Tlf. 33 23 26 42. E-mail: [email protected] Uddannelsesforbundets Seniorgruppe Formand: Erik Granau Andersen, Fredensgade 3, 7100 Vejle. Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23. E-mail: [email protected] Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 E-mail: [email protected] Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. Tlf: 86 29 04 92. E-mail: [email protected] Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. E-mail: [email protected] Skattereform og tilsagnspensioner Med ansættelsen i staten følger også et tilsagn om livsvarig pension. Derfor er vi naturligvis særlig opmærksomme på reformforslag, der griber ind i vores pensionsordning. Det meget omtalte forslag til skattereform fremkom umiddelbart før Statspensionisternes Centralforenings seneste hovedbestyrelsesmøde den 31. maj. En enig hovedbestyrelse besluttede derfor, at der måtte reageres på det fremsatte forslag, fordi den foreslåede nedsættelse af folkepensionens grundbeløb ville være særligt mærkbart for os. Der er to grunde hertil. For det første modtager mange statspensionister enten slet ikke pensionstillæg, eller de modtager kun et reduceret tillæg til folkepensionen. En anden årsag – og vel den mest principielle – er, at den gældende lov om tjenestemandspension, vedtaget i juni 1993 og gældende fra 1. januar 1994, fastlægger beregningen af tjenestemandspensionen, ligesom det i samme lov er bestemt, at statspensionisten er berettiget til folkepensionens grundbeløb, når folkepensionsalderen indtræder. Beregningen blev dengang fastsat ud fra, at der ikke skulle betales AM-bidrag af pensionen og ud fra, at man fik det fulde grundbeløb, når den ”rigtige” alder var opnået. Reformforslaget indeholdt også en ændring i reguleringen af folkepensionen og andre sociale pensioner. Derfor var det nødvendigt med en hurtig reaktion: For os er det en ”rigtig dårlig forretning”, hvis der overføres midler fra grundbeløbet til det indkomstafhængige pensionstillæg. Et andet element i det oprindelige forslag var formuleringen om, at den nuværende topskattegrænse skulle fastholdes for alderspensionister. Hvad var nu det? Skal der for fremtiden laves skattereformer for de forskellige aldersgrupper i vores samfund? Vi kender alle resultatet af det politiske forlig, hvor de elementer med forskellig topskattegrænse og nedsættelse af folkepensionens grundbeløb er udgået. Tilbage er en ændring – læs forringelse – af reguleringen af de sociale pensioner. Vi kan konstatere, at blandt andet folkepensionen for fremtiden skal reguleres ud fra pristallet, og ikke med baggrund af lønudviklingen. Om ikke alle, så er en meget stor del af befolkningen sikkert tilfreds med, at topskattegrænsen hæves, og at alle i beskæftigelse får skattenedsættelse i form af et større fradrag, som er gældende uanset alder. Men hvorfor de sociale pensioner skal underkastes en ændret og lavere regulering, er der næppe en logisk forklaring på. Blot det, at der giver en besparelse i de offentlige udgifter. Det er ikke en besparelse, som lå lige for, når talen i øvrigt var om en skattereform. Den nuværende regulering med baggrund i en løn optjent for to år siden, har jævnligt været udsat for kritik. Forslaget i det indgåede forlig gør reguleringen af folkepensionen ringere end det bestående. Det bliver hårdt for den store gruppe pensionister, der alene har deres folkepension og ATP at leve for. Den del af reformen havde vi gerne været foruden. LEDER STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 3 Fra SC’s hovedbestyrelsesmøde den 31. maj 2012 OK13 og skatteforliget Af Povl Rasmussen Hans Agerbo Jensen, formand for Statspensionisternes Centralforening (SC), indledte årets første hovedbestyrelsesmøde med en debat om SC’s ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger, OK13. Som ved OK11 har der på SC’s initiativ været indbudt til en række møder med repræsentanter fra Pensionistgruppen i DJØF, Pensionistgruppen i Centralforeningen af Stampersonel, Fængselsforbundet i Danmark, Frie Skolers Lærerforenings Pensionistgruppe, Danmarks Lærerforenings Fraktion 4 samt Dansk Jernbaneforbunds Pensionistgruppe, for at koordinere indstillingen til de respektive hoved- og centralorganisationer. Ved det sidste møde var der afbud fra Jernbaneforbundet, Centralforenin- 4 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 gen af Stampersonel og Danmarks Lærerforenings Fraktion 4, der således ikke var med til at træffe den endelige beslutning. Danmarks Lærerforenings Fraktion 4 arbejder dog på via deres hovedorganisation at fremsætte tilsvarende forslag som SC’s. Formanden foreslog, at SC begrænser til sig til ét enkelt krav, nemlig at procentreguleringen af tjenestemandspensionerne fastsættes til den del af en given ramme, der afsættes til egentlige lønformål. De øvrige organisationer var enige i at begrænse kravet til det (forhåbentligt) realistiske, og alle i hovedbestyrelsen var enige. Organisatoriske ændringer ”Arbejdsgruppe vedr. beslutningsforslaget”, der blev nedsat efter repræsentantskabsmødet i 2011, har nu sluttet arbejdet. Undervejs i forløbet er konklusionerne blevet drøftet i hovedbestyrelsen, og der foreligger nu et forslag til vedtægtsændring, hvori den væsentligste ændring er nedlæggelse af forretningsudvalget. Forslaget vil blive forelagt til vedtagelse på repræsentantskabsmødet i 2013. Bladudvalgets sammensætning og funktion har også været drøftet. Efter indstilling blev udvalget reduceret til tre personer: Formand (ansvarh.), næstformand og redaktør. Planerne om at udarbejde nyt informationsmateriale er sat i bero indtil der er mere klarhed over, hvilke nye medlemsgrupper, der evt. kan komme på tale til SC. I den forbindelse blev der også opfordret til at overveje en navneændring til SC, såfremt der optages ikke-statspensionister i SC, men fx alle, der har været offentligt ansat (stat og kommune) uanset organisationsforhold. Røde tal Årsregnskabet 2011 viser et underskud på godt 87.000 kr. mod de budgetterede 75.000 kr., hvilket bl.a. skyldes afholdelse af flere møder samt svigtende annonceindtægter. På trods af en beskeden formue er det ikke holdbart i længden at have underskud på driftsbudgettet. Da det er begrænset, hvor meget der kan skæres i udgifterne, er der overvejelser om en mindre kontingentstigning på nogle få kroner årligt. Problematikken vil blive drøftet på et senere hovedbestyrelsesmøde. En kontingentstigning skal i givet fald vedtages på et repræsentantskabsmøde. Blad og hjemmeside Statspensionisten har som et forsøg været tilgængeligt på hjemmesiden det sidste år, i stedet for som tidligere, hvor kun et par udvalgte artikler kunne læses. Ved målinger kan det ses, at ca. halvdelen af de besøgende på SC’s hjemmeside går direkte ind på bladet, og at besøgstallet er væsentligt højere de måneder, hvor bladet udkommer. Der var enighed om, at ordningen skal fortsætte. Der var også enighed om, at bladet fremover også skal udkomme i en trykt Tak for indsatsen Erik Granau Andersen har efter fem år som formand for Uddannelsesforbundets Seniorgruppe valgt at nedlægge sit hverv. Samtidig har han i juni sagt farvel til formandsposten for seniorgruppen i Dansk Teknisk Lærerforbund, der sammen med Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere og Lærerne ved Arbejdsmarkedsuddannelserne udgør Uddannelsesforbundets Seniorgruppe. Erik Granau Andersen har været en meget aktiv fagpolitisk deltager i Statspensionisternes Centralforenings i hovedbestyrelse, i forretningsudvalget og som deltager i forskellige arbejdsgrupper. Valget af ny formand er udskudt til den kommende generalforsamling i oktober. udgave med et nummer på 16 sider i hvert kvartal. Skatteforliget Regeringens udspil til en skattereform var netop fremsat. De politiske forhandlinger var ikke afsluttede, men udspillet vil helt urimeligt rammer pensionisterne, bl.a. ved nedsættelse af folkepensionen, ændret beregningsgrundlag ved pensions-reguleringen og at forhøjelse af topskattegrænsen ikke skal gælde for pensionister. Det blev derfor besluttet at sende et brev til regeringen, v/skatteministeren, samt udsende en pressemeddelelse for at markere SC’s fagpolitiske holdning mod udspillet (brev og pressemeddelelse kan ses på SC’s hjemmeside). Næste hovedbestyrelsesmøde afholdes den 27. november 2012. Repræsentantskabsmødet i 2013 blev fastlagt til tirsdag den 26. februar 2013 og afvikles på Ældrecentret i Odense. Fremtidssikring af det ældrepolitiske arbejde Planerne om fusionering af Pensionisternes Samvirke, Danske Pensionister og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark er p.t. til afstemning. Af Povl Rasmussen Som tidligere fortalt i Statspensionisten er baggrunden for vores paraplyorganisation Pensionisternes Samvirkes fusionstanker at få en bedre udnyttelse af de tre organisationers ressourcer, men især at styrke og samle de ældrepolitiske aktiviteter. Ved en sammenlægning vil den nye organisation have 140.000 medlemmer. I dag har Pensionisternes Samvirke knap 60.000 medlemmer, medens de to øvrige organisationer hver har omkring 40.000 medlemmer. De tre pensionistforeninger udgør i dag sammen LO Faglige Seniorer paraplyorganisationen Ældremobiliseringen. Dette samarbejde skal bevares, dvs. at de aktiviteter, der finder sted i Ældremobiliseringens regi, fortsat skal prioriteres højt. Statspensionisternes Centralforenings hovedbestyrelse har på mødet den 31. maj 2012 besluttet at stemme ja til fusionen. De berørte organisationer skal træffe deres endelige beslutninger i løbet af efteråret. I givet fald vil den nye organisation kunne etableres i foråret 2013. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 5 Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker Af Henning Kirk Hvis man vil bekæmpe myter og fordomme, kan det være nyttigt at provokere for at få budskaber ud. Det er selvfølgelig derfor, at Lone Kühlmann og jeg har givet vores nye bog den provokerende titel ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker”. Der er nemlig stadig i forbavsende grad udbredt mangel på viden om aldring – og tilsvarende udbredte myter og fordomme. Vi har to hovedsigter med bogen. For det første beskriver og diskuterer vi samfundets ofte utilsigtede tendens til at placere ”de ældre” ved siden af voksensamfundet, for eksempel når kommunerne i mange tilfælde opfatter, beskriver og behandler svækkede ældre voksnes behov som noget der primært er forårsaget af alderen i sig selv. Det kommer til udtryk i det sprog, man bruger, ikke mindst i den kommunale jargon. I bogen opregner vi således over 100 ”ældreord” (herunder ”ældreråd”!) som sproget er blevet forurenet med siden 1980’erne. Et sprog, der bidrager til at fastholde opfattelsen af, at alderen i væsentlig grad ligger til grund, når ældre borgere har behov for social og sundhedsmæssig bistand. Ud over opgøret mod dette ”ældresprog” gør vi også op med brugen af aldersgrænser, rabatter og andet, der bidrager til at forstærke ”vi-de-retorikken”. 6 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 I forbindelse med EU’s år for aktiv aldring fik vi et eksempel på, hvordan netop denne retorik ubemærket sniger sig ind, selv når politikere og eksperter har de bedste intentioner om at styrke alderens muligheder. ”Livet slutter ikke ved de 60 – og samfundet påskønner i stigende grad, at de ældre også har noget at byde på”, stod der således i EUoplægget. En utilsløret, men formentlig ubemærket hentydning til, at ”vi” (de midaldrende eksperter og beslutningstagere) taler om ”de” ældre. Det andet sigte med bogen er at give gode råd til, hvordan vi hver især kan styrke de fysiske, mentale/kognitive og sociale muligheder i hele voksenlivet. Ud over opgøret mod dette ”ældresprog” gør vi også op med brugen af aldersgrænser, rabatter og andet, der bidrager til at forstærke ”vi-de-retorikken”. Bemærk at vi taler om voksenlivet. Der er yngre og ældre voksne, men ”de ældre” findes ikke. Der er stor interesse for at holde hjernen i gang, og forskningen peger på mange konkrete råd, som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt formidlet til dem, som kan få glæde af dem. Afskaf ældrerådene Vores påstand er således, at det er vigtigt at afskaffe alderdommen som den forældede konstruktion, den fortsat er i vores bevidsthed. Hvis folk er syge, gangbesværede, ensomme eller fattige, skal de hjælpes ud fra deres behov. Og ikke ud fra forestillinger om, at det nok er alderen, der er ondets rod. Det er fint, hvis politikerne kan få uvildige råd og forslag til, hvordan man hjælper og styrker borgere, der har problemer. Og til, hvordan vi individuelt og kollektivt kan forebygge diverse problemer. Men når man kalder noget et ”ældreråd”, fastholder man den kategoriske opdeling mellem voksne og ”ældre”. Ældrerådene beskæftiger sig for eksempel en del med hjemmehjælp. Men hver syvende hjemmehjælpsmodtager hører slet ikke til kategorien ”ældre”. Derfor er det også vigtigt, at der foretages navneskift i de kommunale forvaltninger. Væk med benævnelser som ældreområde, ældreforvaltning, ældrepleje, ældrechef osv. For slet ikke at nævne det ualmindelig nedladende ord ”ældremad”. Benævn i stedet forvaltningerne efter ”varen”. For eksempel kunne man blive inspireret af den tretrinsraket, som beskriver kommunernes sociale og sundhedsmæssige indsats: Forebyggelse, genoptræning og pleje/omsorg. Det er disse opgaver, der er ”varebetegnelsen” for det, man i dag typisk kalder noget med ”ældre-”. Forebyggelse er den brede indsats. Hvis den ikke er tilstrækkelig, er kommunen forpligtet til at tilbyde genoptræning. Og hvis det ikke er tilstrækkeligt, er der behov for kyndig omsorg og pleje. Uanset om borgeren er 40 eller 80 år. Lad os benævne opgaverne – ikke alderen på dem, der skal hjælpes. Dette har også en god faglig-ideologisk begrundelse. Ingen har brug for hjælp på grund af alder, og flere af de sygdomsproblemer, der tidligere gav anledning til udtryk som ”alderdomssvækkelse” eller ”senilitet”, kan i dag i mange tilfælde forebygges, eller i hvert fald udskydes. Det gælder både hjerte-kar-sygdomme og demenssygdomme. Bilen er et vigtigt redskab til aktiv aldring. Og derfor virker det modsat, hvis man med den nuværende ordning er med til at skræmme nogle af bilisterne til at aflevere kørekortet. For sådan reagerer nogle af bilisterne, af frygt for det at skulle til ”eksamen” hos lægen. Kørekortfornyelse og aldersmobning Kørekortfornyelse hører ikke til det, man traditionelt kalder det kommunale ældreområde. Men det er dog borgerservice, der står for administrationen på vegne af politiet (og lægerne). Jeg vil omtale ordningen her, fordi der faktisk er tale om et konkret eksempel på aldersmobning – og ikke ligefrem noget der fremmer aktiv aldring. I modsætning til i Sverige skal 70+-årige danskere til obligatorisk lægeundersøgelse for at få kørekortet fornyet. Når vi i bogen foreslår ordningen ændret i retning af den svenske (hvor man fornyer kørekortet ved at skrive under på, at man er i stand til at køre bil), er det fordi lægeundersøgelserne ikke kan påvises at forbedre ulykkesstatistikken. Lægerne finder et par enkelte med tegn på demens. Bilister med lettere demens har en lidt øget risiko for at forulykke, men i modsætning til unge bilister er de ikke så farlige for andre trafikanter. De kører forsigtigt, tager ikke chancer, og så undgår de kørsel i mørke, ligesom de ikke taler i mobiltelefon eller kører spirituskørsel. Når jeg bruger udtrykket ”aldersmobning”, er det for at inddrage de psykologiske aspekter ved, at bilister hos lægen skal op til en slags kognitiv eksamen på grund af deres alder. Hvor samfundet forventer, at der er en øget risiko for ulykker – i modsætning til, hvad statistikkerne viser. Faktisk ved vi ikke fra forskningen, hvad en sådan aldersdefineret mistænkeliggørelse betyder for bilisters selvværd og selvtillid. Men at blive udsat for statsautoriseret aldersmobning er næppe noget, der gør en mentalt stærkere. At tale de svages sag Selvfølgelig skal man ikke afskaffe de vigtige opgaver, som ældrerådene har beskæftiget sig med. Der er behov for et talerør for borgere, der har behov for hjælp. Men at sammensætte et brugerråd, hvor voksne borgere under 60 år ikke kan være med, er ude af trit med de generelle bestræbelser for at udfase aldersgrænser i samfundet. Det ændres ikke ved at medlemmerne er demokratisk valgt. Der er stadig tale om en opdeling mellem et voksensamfund og et ældresamfund. Ældre borgere i kommunen udgør ikke en gruppe, der har noget særligt til fælles. Som Poul Borum og Esther Møller plejede at sige: ”Vi fødes som kopier og dør som originaler”. Vi bliver mere og mere forskellige med årene, på godt og ondt. Der er 900.000 måder at være gammel på i Danmark – hvis vi tager udgangspunkt i nuværende folkepensionsalder. Hvis folk er syge, gangbesværede, ensomme eller fattige, skal de hjælpes ud fra deres behov. Og ikke ud fra forestillinger om, at det nok er alderen, der er ondets rod. Voksenlivet varer længe Traditionelt har man sagt, at man indtræder i de voksnes rækker, når man bliver konfirmeret, eller i hvert fald ved 18-års-alderen. I bogen har vi den påstand, at man på mange måder udtræder af de voksnes rækker ved pensionsalderen – hvorefter man hører til gruppen af ”de ældre”. I Storbritannien og USA er der nu tendens til at man i medicinske tidsskrifter udfaser betegnelser som ”the elderly” og ”the old”. I stedet skriver man nu almindeligvis ”older adults”. Herved betones det, at vi alle er voksne, når vi ikke er børn eller unge. Der er ingen skarpe hjørner i naturen – kun i nogle af de købesange, der synges ved runde fødselsdage. I princippet er det nu ikke længere tilladt at afskedige folk på grund af alder. Bortset fra piloter og (herhjemme) biskopper og dommere. Og det er blevet muligt at man individuelt kan udskyde alderen for at begynde at trække på folkepension og atp (som det gælder for arbejdsmarkedspensionerne). Der er generel opblødning med hensyn til brugen af aldersgrænser, bortset fra kørekortfornyelse og aldersrabatter på offentlig transport, museer mv. Men hvis vi skal opnå et forlænget og aktivt voksenliv, er det nødvendigt at vi afskaffer alderdommen, først og fremmest sådan som den kommer til udtryk i sproget, ikke mindst i det kommunale ældresprog. For ord er ikke bare ord. De afspejler, hvad vi tænker og føler. Et af ordene er – ældreråd. Artiklen har været bragt i Danske Ældreråds nyhedsbrev maj 2012. Henning Kirk er speciallæge i samfundsmedicin og dr.med. Han har været leder af Gerontologisk Institut og har siden 1998 haft selvstændigt virke som forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en række bøger om aldring, sundhed og forebyggelse, blandt andet fire bøger om hjernens vedligeholdelse. Den 30. marts 2012 udkom bogen ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker”, som han har skrevet sammen med journalist Lone Kühlmann. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 7 Det er fedt at være gammel… ...hvis du i tide har sat til side i den indre interessebank! Af Karin Bjørkå Det er bevist, at det er sundt at fejre fødselsdag. Statistikken viser, at de mennesker, der fejrer flest fødselsdage, bliver ældst. For ganske nylig hørte jeg i en bus en kvinde fortælle sidemanden om en spændende oplevelse. Hun og hendes mand havde siddet ude en sen aften foran sommerhuset i liggestole med tæpper på og stirret op på planeterne Jupiter og Venus og alle stjernerne. ”Og det har vi da aldrig gjort før!” fastslog hun med forundring i stemmen. At det havde været en dejlig oplevelse var gan- Kronikkonkurrencen: Tak til de mange bidragydere til vores kronikkonkurrence ”Det er fedt at være gammel”. Det var en dejlig og opløftende opgave kronikredaktionen kom på, da vi skulle gennemgå de mange kronikker, læserne har sendt os. Der var mange gode og spændende indlæg - og det var meget opmuntrende at læse, hvordan mange ældre føler, de har det, og hvor rart de synes, de har det som ældre, og ikke mindst det humør og den optimisme, der stråler én i møde. Som vinderbidraget indledes: ”Det er bevist, at det er sundt at fejre fødselsdag. Statistikken viser, at de mennesker, der fejrer flest fødselsdage, bliver ældst.” Eller hvad med følgende mening, man også kan skrive under på ”Det ville være dejligt at være ung igen - med al den livserfaring man er i besiddelse af i dag.” Vinderne Så kom vi til det virkelig svære - nemlig at finde de tre bedste - for mange kandiderede til titlerne. Der er garanteret nogle blandt kronikørerne, der mener, at deres bidrag er lige så godt, som de valgte; men der skulle vælges, og redaktionens valg blev følgende: Førstepræmien på 2.000 kr. går til Karin Bjørkå, Vanløse. Andenpræmien på 1.000 kr. går til Grethe Rasmussen Kujack, Rødovre. Tredjepræmien på 500 kr. går til Erik Stubtoft, Helsingør. Vinderbidraget bringes her. De to øvrige kronikker bringes i de kommende blade. Red. 8 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 ske tydeligt, og jeg vidste uden at vende mig om, at hun var et sted i tresserne. En herlig tid med nye oplevelser og mulighed for at skifte slidte tankemønstre ud. Alt kan ske, alt kan prøves i tresserne, om man selv vil. Nu er det tid til at skrue op for de interesser, man havde FØR arbejdsliv og børn. Og man tænker over livet og spekulerer på, hvad de forrige generationer mon tænkte. Hvordan levede de? Det er som et biologisk ur, der tikker også her. Når man bliver den ældste i flokken, begynder man på slægtsforskning. Computeren er en herlig opfindelse til netop det. Man kan være på Facebook, hvis man vil, og lade være, hvis man synes, livet er for kort til Facebook og al dens (u)væsen. Her bestemmer fødselsåret ikke noget. Man kan også downloade mangt og meget til sin iPhone, fx vejrapplikationen Byvejr. Man kan også bare kigge ud af ruderne og overveje om paraplyen skal med på tur. Det har mennesker klaret sig med før, kan man tænke. Men en GPS er nu en god ting og ”Rejseplanen”. For rejseplaner det har vi, vi der er fyldt 60 eller 70. Vi kan ses med eller uden støttestave eller rollatorer overalt i verden. Rollatoren er en fantastisk opfindelse, for nu kan mennesker, som er længst muligt i eget hjem, opholde sig længst muligt i indkøbscentre, restauranter og feriesteder. For 50 år siden tog min farmor for at adsprede sig lidt med forskellige sporvogne fra den ene endestation til den anden. Så fik hun set lidt nyt på vejen, som hun kom hjem og fortalte om. Da var hun i tresserne. Til en rund fødselsdag sad jeg for nogle år siden ved siden af den gamle mor til festens midtpunkt. Da snakken gik om det arbejde, datteren og flere af gæsterne har, hviskede den gamle dame til mig: ”Jeg ved, jeg kunne være blevet en god postmester!”. Hun havde fået sin uddannelse, men var blevet gift og havde fået børn, som hun ”naturligvis” skulle passe hjemme. Så dybt et hjertesuk gjorde indtryk. En stor sorg ikke at måtte bruge gode evner til at tjene egne penge. Det var en del af hendes historie. En anden historie kom fra en lille nydelig dame på et aktivitetscenter ved et plejehjem, hvor jeg fortalte om Selma Lagerlöf og bogen ”Mårbacka”. Hun sagde: ”Det var fuldstændig som at høre om mig og min far! Bare der var nogen, der ville skrive min historie.” I min taske har jeg et ”værdipapir.” Der står: ”Lykken kommer, når et menneske kan udfolde sine muligheder. Man brænder uden at brænde over eller brænde ud”, fortæller Karin Bjørkå i sin vinderkronik. Somme tider skal man prøve noget nyt, det gjorde jeg den dag ved at love damen at komme og skrive hendes historie. Det er nu blevet til et par hæfter med til sammen 17 livshistorier fra min arbejdskommune lavet i min fritid! Interessant viden om forskellige ”almindelige” liv i den samme kommune. En spændende måde at være besøgsven på. Personalet på plejehjem har ofte ikke tid til at tale om andet end medicin, maden og vejret i forbifarten til de mange beboere. Men fortællinger skal der til, både den enkeltes og de store fortællinger, som man bare skal lytte til. ”Jeg tror virkelig på, at vi føler med hinanden ved at fortælle hinanden historier. Ved at fortælle hinanden, hvem vi er, og hvor vi kommer fra, og hvad vi drømmer om. En stor del af verdens problemer skyldes ikke manglende penge eller konkurrerende idealer, men manglende medfølelse. Der bliver ikke udvekslet nok historier. Samtalen mangler.” Ordene er den unge forfatter Jonathan Safran Foers fra et interview i 2005. Jeg er fuldstændig enig med ham. Den dybe lytten kan man ofte levere, når man er over 60 år. Det er en af grundene til, at bedsteforældre og børnebørn er så god en kombination. Facebook handler om hurtig skriftlig snak, den dybe lytten er noget helt andet. Er man færdig med at arbejde, når man er færdig med sit job? Nej, de fleste finder sig et nyt frivilligt arbejde og skruer op for interesserne. Men kunstnerne bliver ved med at arbejde med det, de har lavet hele livet. Viktor Borge fortalte i en tv-udsendelse, at mange spurgte ham om, hvornår han ville trække sig tilbage fra arbejdslivet. ”Men hvorfor skal jeg da trække mig tilbage?”, spurgte han. Og hvorfor dog trække sig tilbage når det, man laver, er det, man elsker at lave. Kunstnere bliver ikke bare pensionister midt i tresserne, men er ordet ”pensionist” for nogle nærmest et skældsord? I 1990’erne var jeg søndagsvagt på Sophienholms kunstudstillinger. En dag dukkede skuespilleren Ebbe Rode op med en yngre kvindelig ledsager. Han stillede sig et par meter fra skranken, mens hun ordnede købet af billetterne. Hun bad om to billetter. Jeg havde et par dage før læst et avisportræt af skuespilleren i anledning af en rund fødselsdag, og jeg lagde derfor en pensionistbillet og en almindelig voksenbillet frem og nævnte beløbet. Damen blev rasende, hun nærmest råbte: ”Jeg sagde to billetter, ikke noget med pensionist!” Det modsatte kunne man også opleve der på stedet. Ældre herrer sprang som vårharer gennem døren hen til skranken for at købe to billetter. Billetterne blev lagt frem, indigneret lød det nu: ”Det skal være pensionistbilletter!” Lidt efter kunne deres begejstrede teaterhvisken til fruen høres ind til udstillingen: ”Hun troede ikke, jeg var pensionist!”. Sådan kan man forsøde tilværelsen for mange ældre mennesker eller det modsatte. Men folk i billetluger skal ikke sidde ”Når en politiker siger, at vi alle er i samme båd, så pas på! Det betyder, at han vil være kaptajn, og at du skal ro.” Johannes Hohlenberg (1881-1960), forfatter og gætte publikums alder. De er ligeglade med, om vi har rynker eller ej. Smil til billetlugemennesket, tænk ved dig selv, at hjertet har ingen rynker og sig med høj og tydelig røst: ”En pensionist, tak.” For kunst og kultur det skal der til, så er det fedt at være pensionist eller gammel eller ældre, eller hvad det nu hedder. Vi skal synge i kor, male, skrive eller hjælpe andre. I min taske har jeg et ”værdipapir.” Der står: ”Lykken kommer, når et menneske kan udfolde sine muligheder. Man brænder uden at brænde over eller brænde ud.” Så lad os udfolde vores muligheder i den udstrækning, det er muligt. Er man færdig med at arbejde, når man er færdig med sit job? Nej, de fleste finder sig et nyt frivilligt arbejde og skruer op for interesserne. I Birgitte Rahbeks bog om Henny Harald Hansen fortæller HHH: ”Når jeg vågner om morgenen, tænker jeg, at det er jublende pragtfuldt, for det kan kun blive værre, og det er det ikke blevet endnu. Jeg synes hver dag er en gave, også selvom døden kan fremstå som en ønskværdig afslutning. Jeg har fået så meget, og døden er den pris, man betaler for overhovedet at leve.” Se det er taknemmelighed over livet med glæde og sorg og det hele. Så er det fedt at være gammel! STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 9 Pensionistrabat – ja tak Ikke en pligt at benytte sig af forbrugerrabatter. Det er et tilbud. Af Povl Rasmussen Gennem de sidste par måneder har der i forskellige medier været en heftig debat om det rimelige i, at pensionister får rabat – kun fordi de er pensionister. Argumenterne mod aldersrabatten er blandt andet, at hvis der gives rabat på en vare, skal det gælde alle. Det er da et sympatisk synspunkt, men muligt at realisere? Næppe. En søgning på ”pensionistrabat” på Google giver ca. 16.300 resultater på 0,16 sekunder, og tilbuddene dækker stort set hele spektret fra DSB’s 65-billetter, mimrekort til busser, S-tog og metro, entré til museer, biografer og teatre og til rejser, aviser og foreninger. Statspensionisternes Centralforenings egne paraplyorganisationer, Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen, holder sig heller ikke tilbage, da de i lighed med andre organisationer tilbyder rabatter som en del af medlemsplejen. Det er svært at se noget galt i det. Rækken af arbejdspladsrelaterede indkøbsforeninger stiger stadig, og varesortimentet udvides også løbende. Så de mange eksisterende rabatordninger er altså ikke alene aldersrelaterede. Ikke en pligt Nogle af debattørerne mener, at alle pensionister har råd til at betale det, en vare koster. En noget arrogant holdning al den stund, at de, der efter et langt arbejdsliv fx kun har folkepensionen, ikke har for meget at rutte med, og at deres eneste mulighed for i et vist omfang få del i goderne, og dermed at deltage i samfundslivet, er pensionistrabatterne. 10 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 Men naturligvis er der da pensionister, der økonomisk ikke har behov for rabatterne. At benytte sig af rabatordninger er et tilbud – ikke en pligt! Så hvis man er modstander af rabatordninger af den ene eller anden art, kan man jo bare lade være med at bruge dem. Det er jo også bemærkelsesværdigt, at nogle af de stærkeste argumenter mod aldersrabatter er kommet fra enkelte personer, som selv er pensionister, men som har deres på det tørre. Jeg kender ikke de pågældendes selvangivelser, men efter lønniveauet at dømme ud fra deres tidligere offentlige hverv mm., gætter jeg på, at deres pension overstiger folkepensionistens med flere hundrede procent. Og igen, det er tilladt at sige ”nej tak” til rabatterne. Rækken af arbejdspladsrelaterede indkøbsforeninger stiger stadig, og varesortimentet udvides også løbende. Så de mange eksisterende rabatordninger er altså ikke alene aldersrelaterede. Rabat til alle Vil det være mere rimeligt, hvis rabatterne gælder for alle, og ikke kun, fordi man er nået en bestemt alder? At lade varerne koste det, de reelt koster, og så lade rabatmulighederne kun gælde de økonomisk svagest stillede? Måske en fornuftig idé, men hvor skal grænsen i givet fald så være for, hvornår man er ”fattig”? Det vil i øvrigt nok også være tvivlsomt, om det kommercielle marked kan blive enige om at lægge ”fattigdomsgrænsen” et bestemt sted, når politikerne indtil nu ikke har kunnet – eller villet. Og at forestille sig denne gruppe pensionister stå ved billetlugen og vise selvangivelsen, holder vel egentlig heller ikke. Rabat med betingelser Et argument for at afskaffe pensionistrabatterne kunne være begrundet i ønsket om en mere rationel drift, som fx billigere billetter til den offentlige transport på tidspunkter, hvor der er få passagerer, eller til biografernes eftermiddagsforestillinger. Ved at benytte sig af det, vil pensionisterne jo stadig kunne spare, idet de har bedre mulighed for at benytte disse tilbud. Men vil det være rimeligt at regulere pensionisternes adfærd med en økonomiske gulerod? Svaret må være nej. Ved at benytte sig af de generelle pensionistrabatter, der for de flestes vedkommende gælder døgnet rundt, bliver pensionisterne en ligeværdig del af samfundet. Om ældre mennesker er sunde og raske, generelt økonomisk bedre stillede end i tidligere tider, er heller ikke en plausibel grund for at afskaffe pensionistrabatten. Er der noget i vejen for, at der i ”den tredje alder” kan blive råd til noget, som et langt arbejdsliv ikke gav økonomisk mulighed for? Mon ikke pensionistrabatter er kommet for at blive – også i Danmark. Ældremobiliseringen En engageret organisation God stemning og konstruktiv debat prægede Årsmødet 2012 i Ældremobiliseringen. Af Gerda Klemensen, daglig leder i Pensionisternes Samvirke Et godt årsmøde – så kort og godt kunne man nøjes med at omtale Ældremobiliseringens årsmøde, men vi vil ikke ”nøjes”, så her er nogle af de væsentlige emner, man drøftede. Ordførende formand Jørgen Fischer kunne byde velkommen til en veloplagt deltagerkreds. Han beklagede, at LO Faglige Seniorer ikke var med på mødet og sagde, at selv om de p.t. har nulstillet deres aktiviteter i Ældremobiliseringen, er de altid meget velkomne tilbage. Jørgen Fischer rettede en tak til Knud Kingo Christensen for det store arbejde, han har lagt i Ældremobiliseringen gennem de 6½ år, han har været formand. Knud har altid talt pensionisternes sag og har i særdeleshed kæmpet de svage pensionisters sag. Siden Knud Kingo Christensens afgang har Ældremobiliseringen haft en kollektiv ledelse bestående af formændene fra organisationerne for landsorganisationerne Danske Pensionister, Pensionisternes Samvirke og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark. Dette fortsætter, indtil strukturen efter den forventede fusion falder på plads. Dus med Datastuer og digitalisering Et af Ældremobiliseringens kerneområder er datastuerne, hvor arbejdet med at opruste er i fuldt sving. - Vi er i øjeblikket ved at oprette nye datastuer, og vi forventer, at der i 2015 er dobbelt så mange datastuer som de 173, vi har i dag med 9.000 kursister, sagde Jørgen Fischer og fortsatte: - Det er selvfølgeligt afhængigt af, om vi får en ny bevilling. Ældremobiliseringen lægger samtidig stor vægt på, at de ældre, der ikke ønsker at deltage i digitaliseringen, skal have ret til at være fri. Det er uværdigt for mange ældre at skulle bede om hjælp til opgaver, de selv har kunnet klare før. Kommunernes Landsforening (KL) har lovet, at ingen kommer til at gå forgæves til Borgerservice-centrene, og det vil vi i Ældremobiliseringen holde dem op på. Digitaliseringen vil i det hele taget komme til at fylde rigtig meget fremover. Ældremobiliseringen har en satspuljeansøgning inde på omkring 9 mio. kr. til et projekt, der vil hjælpe mange af de svage brugere, og som vil bygge på de erfaringer, man har i datastuerne. Mange tog ordet på årsmødet. Her er det Eddy Marrup fra Nordjylland. - Når det offentlige ønsker at digitalisere, må de også afsætte midler hertil. Noget vi har slået til lyd for mange gange, og som vi vil holde politikerne fast på. Derfor er det heller ikke nok at afsætte 18 mio. kr. over fire år. Det giver en rund 10’er pr. mand pr. år. Et rent coinoffer offer, som man siger på nudansk. Nej, der skal flere penge til, ikke mindst ude i kommunerne. Derfor er vi også glade for, at vi har et godt samarbejde med mange kommuner, medarbejderne i KL, og takket være vores arbejde i Rødovre, nu også med formanden for KL, sagde Jørgen Fischer. På ”hjemmefronten” er den nye hjemmeside kommet op og stå. Her kan man blandt andet se datastuerne og Ældre hjælper Ældre-grupperne rundt omkring i landet. Øget synlighed Gennem årene har det været en tilbagevendende anke, at Ældremobiliseringen ikke er synlig nok i medierne, men en opgørelse viser, at Ældremobiliseringens synlighed er øget. Der bliver skrevet mere om Ældremobiliseringen i pressen, især i de lokale dagblade. Formændenes deltagelse i Fjernsyn for Voksne på dk4 er også med til at øge Ældremobiliseringens synlighed. I løbet af 2011 har de fire formænd optrådt i adskillige programmer, og samarbejdet vil fortsætte i 2012. Ældrepolitikken i centrum Umiddelbart op til årsmødet barslede regeringen med sin skattereform. Indholdet af denne gik naturligvis ikke upåagtet hen. Blandt andet blev konsekvenserne af forslaget om at nedsætte grundbeløbet for alle mod at sætte pensionstillægget tilsvarende op for de økonomisk svageste livligt debatteret. En udtrykte det lakonisk: ”Det svarer til at sætte hunden til at spise sin egen hale”. Igen kom man ind på digitaliseringen. Der skal bruges mange penge på at udvikle brugbare systemer og uddanne borgerne i at bruge de mange muligheder, men vi må ikke glemme de sociale eller menneskelig aspekter. Der er stadig brug for det almindelige ældrearbejde i klubberne og foreningerne eller i Ældre hjælper Ældre. - Vi frygter, at kommunerne kan være fristet til at skære i § 18 og 79-midlerne. Vi ved, at der i Københavns Kommune lægges op til en besparelse på 3,5 mio. kr. i 2013. Det går ikke! - Det er derfor nu, inden kommunerne fastlægger deres budget, vi skal løfte vores røst og fortælle politikerne, at sociale netværk er vigtige, opfordrede Jørgen Fischer. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 11 Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde Fokus på nye udfordringer Af Jørgen Fischer, landsformand for Pensionisternes Samvirke Formanden for Danske Ældreråd, Kirsten Feld, bød de indbudte gæster, pressen og de knap 500 stemmeberettigede repræsentanter hjertelig velkommen til repræsentantskabsmødet på Hotel Nyborg Strand den 14. maj 2012 med håbet om et godt og spændende repræsentantskabsmøde, hvor der skulle tages mange vigtige beslutninger, blandt andet en ny og slankere struktur i Danske Ældreråd, der bedre skal tilpasse sig den økonomiske virkelighed i foreningen. Formanden havde i den skriftlige beretning redegjort for det store arbejde, der havde været i kommunerne med at tilpasse organisationen de økonomiske realiteter, og til de kommende store udfordringer. Fornyelse, ikke forringelser De seneste års økonomiske krise har præget tilværelsen globalt, nationalt og lokalt. For ældre- og seniorråd har det betydet store udfordringer for at sikre de bedste vilkår i hverdagen for ældre borgere. Viljen til velfærd bliver testet over hele linjen, og Danske Ældreråd fastholder sin ”Use it or lose it” Frygtløs formidler modtager Ældrerådenes Hæderspris 2012. Årets prisvinder, Povl Riis, har som formand for ÆldreForum sørget for, at aktuelle ældrepolitiske temaer og spørgsmål behandles og formidles med saglighed, aktualitet – og et glimt i øjet. Dagens prismodtager er en ekvilibristisk sprogfornyer, der også har synliggjort ældrerådenes arbejde blandt andet ved udgivelse af ÆldreForums inspirerende bøger ”Idékatalog– fra ældreråd til ældreråd” I og II. ”Use it or lose it” er et udsagn om hjernens aldringsproces, Povl Riis som snart 87-årig tager alvorligt. Hjernen holdes ung af ny indsigt, og vi skal udveksle viden på tværs af generationer. Fx gjorde Povl Riis i 2011 opmærksom på farerne ved vandpiberygning i en lettilgængelig artikel. Artiklen opfordrer bedsteforældre til at sætte sig ind i emnet, så de kan advare børn og børnebørn om helbredsrisiko ved unges vandpiberygning. Povl Riis er således en varm fortaler for aktiv aldring og solidaritet på tværs af generationer, et tema som i år fejres i hele Europa under titlen: Europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Om Ældrerådenes Hæderspris Ældrerådenes hæderspris blev indstiftet af Danske Ældreråds repræsentantskab i 2007. Prisen gives årligt til én eller flere personer der har synliggjort, at ældre har ressourcer til brug for lokalsamfundet, lokalt eller nationalt, har fremmet brugerinddragelsen lokalt eller nationalt eller har fremmet tanken om ældreråd lokalt eller i forhold til lovgivningen. 12 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 holdning. Der skal fokuseres på fornyelser og ikke forringelserne i fremtidens velfærd. Det er en ledetråd for arbejdet og initiativerne i Danske Ældreråd. Dansk Ældreråd har to kerneområder: At varetage ældre- og seniorråds interesser over for offentlige, private eller halvoffentlige beslutningstagere, og at styrke og videreudvikle ældre- og seniorråd i deres lokale virke. Bestyrelsen varetager især den første kerneopgave, mens sekretariatets medarbejdere gennem en projektbevilling varetager den anden kerneopgave. Hjemmehjælps- og Plejehjælpskommissionerne I sin mundtlige beretning kom formanden ind på de ældres ønske om at leve godt og længe, og det har også vist sig, at de ældre, der har gode sociale kontakter har størst mulighed for at få ønsket opfyldt, og de ligger mindst muligt andre til byrde. - Vi skal have fokus på nye udfordringer med mindst mulige ressourcer, og vi skal efter bedste evne være med til at forme velfærdssamfundet. Forandringerne skal komme nedefra, fra lederne og medarbejderne, sagde Kirsten Feld. Formanden kommenterede Ældrekommissionens rapport og efterlyste flere forslag til regelforenkling og var endvidere overrasket over, at rapporten ikke indeholdte forslag – eller ønsker – om den fysiske indretning af plejehjemsboliger. Nedsættelsen af Hjemmehjælpskommissionen blev hilst velkommen. Kommissionen skal se på plejebehovet for fremtidens ældre. - Det er fint med et aktivt og godt liv på et plejehjem, men hvad med de ældre borgere, der har et liv uden for plejehjemmene? spurgte formanden, - dem skal der nu sættes fokus på. Formanden hilste også nedsættelsen af Plejehjælpskommissionen velkommen, men efterlyste samtidig en ”Fattigdomskommission”, så der også kan komme fokus på den store økonomiske ulighed i Der skal fokuseres på fornyelser og ikke forringelserne i fremtidens velfærd, sagde Kirsten Feld, formand for Danske Ældreråd. Foto: Danske Ældreråd. Danmark, og hvor der især i forholde til de enlige er den største ulighed. Her kan pensionstillægget komme på tale som en regulerende faktor. Under debatten kom man ind på brugerbetaling, og der kunne måske med lidt god vilje spores en vis forståelse for en lempelig form for brugerbetaling, så de, der har råd, måske bør betale for at dem, der ikke har råd, så de kan få udført lidt hjemmehjælp. Væk med negativt ladede ord Socialminister Karen Hækkerup, der var inviteret som gæstetaler, kom med et spændende og inspirerende indlæg om fremtidens ældre. Ministeren ville arbejde for, at de ældre ikke kommer til at fremstå som en svagelig gruppe, der ligger samfundet til byrde. - Væk med alle de negative ladede ord som ”ældrebyrden”, ”ældremad” og ”ældrecheck”, og lad os få en langt mere differentieret holdning til de ældre, der består af såvel rigtig ressourcestærke ældre som af svage – og rigtig svage – ældre, som velfærdssamfundet i langt højere grad bør tages hånd om, og her er Ældrerådene en meget vigtig medspiller, der skal ind og tage ansvar, sagde ministeren. Den demografiske udvikling sætter dansk økonomi under et voldsomt pres, som gør det nødvendigt at prioritere benhårdt – også på ældreområdet, sagde ministeren, og derfor glædede hun sig over beslutningen om, at der skal nedsættes en Hjemmehjælpskommission. - Vi har brug for en ny ældrepolitik, som giver plads til forskelligheder, og som hviler på tryghed og grundlæggende værdier som medbestemmelse, selvhjælpsparathed, tryghed og værdighed. Derfor indgår ældreområdet også som en del af den kommende socialreform, sagde ministeren. Ministeren ville også arbejde på at få fjernet unødvendig bureaukrati, forenkle regler, og omlægge arbejdet såvel på plejehjemmene som i de private hjem så alle, der har et ekstra behov, kan få dette behov dækket, og dermed få et bedre ”ældreliv”. Udtalelse fra repræsentantskabsmødet på Nyborg Strand den 14. maj 2012: Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp – også når flere får behov! Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp skal sikres, ligegyldigt hvor mange borgere, der får behov for den. Det fastslår knap 500 ældrerådsmedlemmer på Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand. De tilstedeværende repræsentanter har opmærksomheden rettet mod situationen for ældre borgere med behov for hjemmehjælp. Holdningen er klar: Hjemmehjælpen skal udvikles og ikke afvikles. Repræsentantskabet fastslår, at Danske Ældreråd er et naturligt medlem af den kommende Hjemmehjælpskommission. Danske Ældreråd ønsker at bidrage aktivt ved at formidle viden og erfaring om ældres forskellige hverdag i landets 98 kommuner. Seniorforeningen i Told•Skat Ordinær generalforsamling afholdes torsdag den 25. oktober 2012 klokken 12.30 i kantinen i Skattecenter Odense, Lerchesgade 35, 5000 Odense. Dagsorden: 1. Åbning af mødet 2. Valg af dirigent 3. Aflæggelse af mundtlig beretning 4. Aflæggelse af regnskab 5. Indkomne forslag 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af formand 8. Valg af kasserer 9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 11. Valg af 2 revisorer 12. Valg af 1 revisorsuppleant 13. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden, Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg, i hænde senest den 25. september 2012. Som sædvanligt arrangeres spisning efter generalforsamlingen. Bemærk at tilmelding til deltagelse i spisningen kun kan ske ved forudbetaling på giro eller ved bankoverførsel. Indbetalingskort vedlægges den skriftlige beretning, der udsendes medio/ultimo september. Sidste frist for betaling/tilmelding er mandag den 8. oktober 2012. Der kan ikke foretages telefonisk tilmelding. I Danmark er vi dygtige til ældreomsorg. Lad os bruge vores erfaringer til at nytænke hjemmehjælpen. Vi skal have holdbare løsninger, der modsvarer fremtidens behov. Deltagerne i generalforsamlingen vil kunne opnå rejsegodtgørelse efter billigste offentlige takst. For at opnå rejsegodtgørelse skal billetten efterfølgende indsendes til kassereren i den kuvert, der udleveres på generalforsamlingen. Henvendelse for uddybning af udtalelsen kan ske til formand for Danske Ældreråd, Kirsten Feld, telefon 46 32 18 86 / 20 49 93 19 / 20 56 70 22. På gensyn Bestyrelsen STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 13 Fremtidens ældre vil ikke bare sidde med hænderne i skødet, når det egentlige arbejdsliv er slut, sagde Kirsten Moesgaard, der er formand for sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune. Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Aktivt ældreliv – også for borgere med behov for hjælp 2012 er udnævnt til Europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer, hvilket er en kærkommen lejlighed til i Danmark og i Europa at sætte ældrepolitik på dagsordenen. Af Jørgen Fischer, landsformand for Pensionisternes Samvirke Med baggrund i EU-årets tema inviterede Danske Ældreråd til en ældrepolitisk konference på Hotel Nyborg Strand den 15. maj. 2012. Konferencen stillede skarpt på, hvad der skal til for at fjerne evt. barrierer for et aktivt ældreliv. De overordnede spørgsmål, der blev drøftet var: - Hvad kan samfundet gøre for, at ældre borgere har mulighed for at leve et aktivt ældreliv? - Kan samfundet stille krav til den enkelte og i så fald hvilke? - Hvordan kan ældrerådet være med til at fremme et aktivt liv for ældre? - Hvad skal ændres i plejeboliger for at fremme det aktive ældreliv? Danske Ældreråd skrev i invitationen til konferencen, der blev afholdt dagen efter det årlige repræsentantskabsmøde: ”Kommunale serviceydelser rammes i disse år af besparelser. Kritiske røster peger på, at ældre bliver ladt i stikken, og at der er skåret ind til benet. Andre hævder, at det økonomiske pres åbner muligheder og smartere måder at løse serviceopgaver på. ”Fredericiamodellen”, ”øget digitalisering” og ”velfærdsteknologi” kan gøre livet lettere for mange borgere og billigere for kommunerne. Det er nye begreber og måder, som den enkelte ældre, kommunalpolitikere, ældreråd og ældreorganisationer 14 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 skal forholde sig til. Konferencen løfter sløret for fremtidens løsninger på ældreområdet inden for f.eks. omsorgsbesøg, kørselsordninger samt ældre- og plejeboliger.” Godt 450 havde tilmeldt sig konferencen, der blev afviklet dels med indlæg i salen og dels med oplæg og diskussioner i ni valgfrie seminarier. På konferencen blev ideer, projekter og erfaringer repræsenteret af rådmænd, projektleder, specialister og andre fagfolk. Etik og dilemmaer Formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, indledte sit oplæg med at konstatere, at der er såvel nedskrevne som uskrevne etiske regler, og begge sæt fungerer bedst, når der ikke er behov for at tale om dem. Den etiske dimension begynder, når ”den anden” kommer ind på scenen. Etik er det, som vi har at rette os efter i forholdet til ”den anden”, forklarede Jacob Birkler, og der kan både være tale om juridiske, praktiske og etiske spørgsmål. Et etisk dilemma er en vanskelig værdikonflikt, hvor der skal træffes et valg blandt flere handlingsalternativer. Et valg, hvis udfald får konsekvenser for andre menneske, fastslog Jacob Berkler og nævnte som eksempel en svag, stærkt dement person, der kræver behandling. Her er der på sin vis tale om ”tvangsbehandling”, idet den pågæl- dende ikke forstår situationen. Her skal man også sikre respekten for det pågældende menneske og samtidig afstemme værdigheden og sagligheden. Der kan således – hvis dette ikke sker – blive tale om en konflikt mellem omsorgspligt og omsorgssvigt. Vi har aldrig haft så megen kommunikation tidligere mellem mennesker/ patienter som nu, men det foregår på afstand. Digitaliseringen fjerner os fra hinanden, så vi skal passe meget på, at der ikke kommer for mange dataer ind i systemet på bekostning af personlig medmenneskelighed. Aldrig systemer og regler højere end mennesket. Etik og prioritering Ifølge Jacob Birkler drejer det sig om at vurderer, hvad der er rigtigt og forkert, før vi prioriterer, og uetisk, hvis vi undlader at prioritere. Hvis vi ikke prioriterer, vil det foregå i det skjulte. Vi skal have større åbenhed om en prioriteringsmodel. Nogle har større krav på behandling end andre. Her kan ”selvforskyldte” sygdomme blive et etisk dilemma. Skal den slags sygdomme vige for ”uforskyldte” sygdomme? Jacob Birkler omtalte endvidere situationer på et plejehjem, hvor en beboer har nogle klare definerede seksuelle behov. Skal disse imødekommes? Eller imødegås? Er der grænser for hjælp? Og i så fald er der tale om den faglige eller personlige grænse? Det kan være meget svære dilemmaer, som også skal løses. Ældre mennesker er ikke ens. De er lige så forskellige som andre voksne mennesker, så hvorfor ikke også have en ældrepolitik, der tager hensyn til forskelligheden? spurgte Erik Stagsted, formand for Vesthimmerlands Ældreråd. Der har også været tale om ”tvangsbehandling” af inhabile demente. Hvem er det vi skal respektere, når de pårørende presser på? Spørgsmålet om overvågning af demente ved chip i skoene er også et spørgsmål om respekt – eller manglende respekt – for det enkelte menneske. Man kan også let komme i et etisk dilemma ved livets afslutning. Derfor er det af stor betydning, at man får talt med den døende. Hvad er meningsløs behandling? Hvad er udsigtsløs behandling? Misforstået respekt, hvis man ikke yder det bedste? Er det respektløs ikke at anvende hjertestartere i alle situationer på et plejehjem?, spurgte Jacob Birkler og nævnte eksempler, hvor der efter hans mening ikke skulle ydes hjælp, idet døden kom som en befrielse for alle, ikke mindst for den dødende. Et meget interessant og lærerigt indlæg i debatten, og indholdet blev da også ivrigt debatteret videre i pausen. Det gode liv som gammel Vesthimmerlands Ældreråd tog i 2011 initiativ til at udforme et politisk udspil til kommunens sundhedsudvalg og forvaltning. En gruppe mænd og kvinder over 60 år diskuterede ønsker, håb og frygt for livet som gammel, og formanden for Vesthimmerlands Ældreråd, Erik Stagsted, og formanden for sundhedsudvalget, Kirsten Moesgaard, fortalte hver især om de initiativer og gode ideer, der havde givet afsættet til en selvstændig ældrepolitik i Vesthimmerland kommune. Erik Stagsted redegjorde på en fornøjelig og humoristisk måde for, hvorledes arbejdet i kommunen, hvor 26% af de i alt ca. 36.000 indbyggere er over 60 år, (landsgennemsnittet er 23,9%) var blevet tilrettelagt. En gruppe ældre (ca. 40 personer) havde drøftet, om det er meningsfyldt at tænke ældrepolitik, eller alene tanken er med til at fastholde ældre i en kategori for sig selv. Flere havde givet udtryk for, at det ikke er alder, men behov, der er væsentligt således, at man i højere grad sørger for, at de, der virkelig har behov for hjælp, får den, og dem, der ikke har behov, de lever så at sige et ”almindeligt liv”. Ældre mennesker er ikke ens. De er lige så forskellige som andre voksne mennesker, som vi opdeler efter køn, alder, uddannelse, erhverv mv, når vi skal forstå, hvor forskelligartede deres liv udfolder sig. Så hvorfor ikke også have en ældrepolitik, der tager hensyn til forskelligheden? Kirsten Moesgaard fulgte op på Erik Stagsteds indlæg og roste det gode samarbejde, kommunens sundhedsudvalg har med ældrerådet. - Fremtidens ældre vil ikke bare sidde med hænderne i skødet, når det egentlige arbejdsliv er slut, sagde Kirsten Moesgaard, - de efterspørger at være en del af samfundet og have et liv med indhold. Fire temaer De fire vigtigste temaer for ”det gode liv som gammel” er ifølge Ældrerådet og sundhedsudvalget i Vesthimmerlands kommune: 1. Livskvalitet 2. Fremtidens seniorbolig 3. De sidste år 4. Dit liv er unikt. Fælles for alle fire temaer er, at fremtidens ældre ønsker at være en del af fællesskabet, at være individer med personlige planer og egen beslutningskraft og beslutningsret. De ældre ønsker at leve i et aldersintegreret samfund med liv, energi og kreative forskelligheder. Ældrerådet i Vesthimmerlands kommune har udgivet en pjece, hvoraf det fremgår, at livskvalitet er ”at være aktiv, uafhængig og have tætte bånd til familie og venner”. Fremtidens seniorboliger er ”velindrettede med mulighed for et individuelt præg, fremtidssikrede og give mulighed for et aktivt seniorliv”. De ældres forestillinger og håb til de sidste år er, ”at forlade livet i tryghed og nærhed med sine kære omkring sig”. Erik Stagsted beskrev Dit liv er unikt med et citat fra Søren Kierkegaard: ”Det store er ikke at være enten det ene eller det andet men at være sig selv – og det formår hvert menneske, hvis det vil”. Det var tydeligt at se, at de to indlæg gav stof til eftertanke hos de mange tilstedeværende ældre- og seniorsrådsmedlemmer. Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Øst Region Øst afholder keglespil torsdag den 4. oktober 2012 fra kl. 11.00 til ca. 14.30 i Grøndals Centret, Hvidkildevej 64, 2400 København NV. Vi starter med eventuelle nyheder fra FCE, som berører os. Derefter er der 3 stykker smørrebrød med 1 øl eller vand, samt 1 snaps til. Når vi har sundet os, begynder vi at spille kegler. Efter spillet indtager vi kaffen med hjemmebagte småkager. Efter kaffen vil vi finde dagens vinder i både dame og herre rækken. Der er præmier til 1., 2. og 3. pladsen, både i dame- og herrerækken. Frank har også lidt om ”sin” vandrepokal, som tilgår vinderen af herrerækken. Prisen for alt dette er stadigvæk kun 160,- kr. pr. deltagere, hvis vi bliver mindst 20 personer, ellers 180,- kr. I april i år var vi 27, der mødte op. Bus 21 går hvert 10. minut fra Flintholm Station og det er kun 4 stoppesteder. Tilmelding pr. mail: [email protected], eller på telefon 58 10 06 42 / 60 13 35 00, senest den 25. september 2012. Alle, som læser denne meddelelse, og som har en mailadresse, der ikke er kendt i foreningen, anmodes om at oplyse mailadressen på [email protected]. Er der ønske om en eller anden aktivitet, som vi kunne deltage i sammen, så tøv ikke med at sende en mail, så vil Preben og jeg se på om det kan lade sig gøre. I og jeres familie ønskes en god sommer og på gensyn til efteråret. Med venlig hilsen Preben og Rudi STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 15 Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke Høstfest i Herfølge 5. oktober kl. 13 - 19.30. Ann Mette Elten underholder, Birkums Danseorkester spiller op til dans. Velkomst ved borgmester Marie Stærke. Kalvestegen med dessert, kaffe, senere boller med pålæg. Køge tilbud: Bus fra Griffenfeldsgade 58, kl. 10.00 med gåtur i det gamle Køge. Pris 270 kr. og 385 kr. med bus fra København. Rejs med Samvirket Tur med fest i Musikhuset i Esbjerg 7.-8. oktober. I forbindelse med Hjertefesten i Esbjerg arrangeres en spændende 2-dages tur fra København med opsamling i Odense og Fredericia. På første dag spiser vi smørrebrød på den smukt beliggende Tvillingegård ved Båring Vig. Indkvartering i Esbjerg på det centralt beliggende hotel Cabinn. Eftermiddagstur til Blåvandshug med ”De hvide Mænd” og Hjerting kirke, om aftenen lækker buffet på Dronning Louises hotel. 2. dag: Koncert i musikhuset, med Capstan koret, Anne Mette Elten (fra På slaget 12), James Rasmussen, Peter Vest, Martin Guldberg og med elever fra Musikkonservatoriet i Esbjerg, derefter frokost musikhuset. Pris med alle måltider, transport, underholdning og ophold 2.095 kr. Medlemspris: 1.795 kr. Sort Sol over marsken 27.-28. september eller 4.5. oktober. Bustur. Første stop er Geografisk Have i Kolding med planter fra alle jordens egne. Nyd jeres medbragte madpakke eller køb frokost på vejen. I Ribe besøger vi den gamle bydel og domkirken, inden turen går til Hotel Ballumhus i Bredebro. Der er næsten garanti for at se de mange hundredetusinder af stære – men naturen kan være lunefuld. På 2. dagen kører vi til Møgeltønder, Schackenborg og til Tyskland for at handle og spise frokost. Pris med bus, guide i Kolding, Ribe, Møgeltønder og Marsken samt delt dobbeltværelse 1.598 kr. Medlemspris: 1.498 kr. Harzen (se billedet øverst på siden) 22.-26. oktober. Harzens smukke natur og hyggelige atmosfære er absolut et besøg værd. Udflugt til den gamle kejserby Goslar, en togtur fra Schierke til Wernigerode, med mange små bindingsværkshuse samt en udflugt med stop i byen Thale og ved vandfaldet Königshütter. Vi bor i ”Brockenblick Ferienpark”, som ligger smukt midt i nationalparken Magasinpost SMP ID-nr.: 42457 ”Hochharz”. Her er rummelige 2-værelses lejligheder med opholdsrum, soveværelse og balkon/ terrasse. Tillæg for enkeltværelse: 500 kr. Bestil specialprogram. Pris med halvpension 3.295 kr. Medlemspris: 2.995 kr. i dobbeltværelse. Juletur til Berlin 27.-30. november. 4 dage med bus fra Valby St. til det juleudsmykkede Berlin. Slentre på Kurfürstendam – besøge KaDeWe, byens største varehus – julemarked på Unter den Linden. Vi skal på 3 timers rundtur med dansktalende guide. Turen slutter i centrum, hvor man på egen hånd kan besøge de forskellige julemarkeder. På vej hjem besøger vi det kendte julemarked i Rostock. I ”Bordershoppen” kan man foretage de sidste indkøb. Pris: 2.875 kr. Medlemspris: 2.575 kr. Tillæg for enkeltværelse 300 kr. Prisen inkluderer overnatning på 3*** hotel, 3 x morgenmad, 3 x aftensmad, rundturen i Berlin samt én-dags frikortet til den kollektive trafik i Berlin. Husk pas! Nytårsophold med Klaus & Servants 31. december 2012 - 1. januar 2013. 2 dage med bus fra Valby St. kl. 12.30. Traditionen tro byder vi igen på nytårsophold, denne gang på det smukke Hotel Nørrevang i Marielyst på Falster. Nytårsaften spiller det landskendte showorkester Klaus & Servants, og der serveres efter en velkomstdrink en udsøgt 4 retters festmiddag med gode vine. Derefter musik og dans med Klaus & Servants, festligt fyrværkeri, fri bar (øl, vand og vin), champagne, kransekage og natmad. Nytårsopholdet slutter med en lækker morgenbuffet 1. nytårsdag. Hjemkomst ca. kl. 14. Der vil være guide med fra Pensionisternes Samvirke under hele opholdet. Pris, alt inkluderet: 2.995 kr. Medlemspris: 2.695 kr. Vil du have nyhedsbreve? Hvis du er på nettet, kan du holde dig orienteret om andre tilbud og nyheder fra Pensionisternes Samvirke på Samvirkets hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig som modtager af vores elektroniske nyhedsbreve. Tilmeld dig på hjemmesidens forside, og nyhedsbrevene kommer lige ind i din ”postkasse”, og det er selvfølgelig gratis at få dem. Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade 58, 2200 København N. Tlf. 35 37 24 22. Mail: [email protected]. Hjemmeside: www.PensionisternesSamvirke.dk Afsender: Statspensionisternes Centralforening Solbærvej 4, 4700 Næstved Adresseændring og lign.: SC’s kasserer Jens Bragh Andersen Solbærvej 4, 4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57 E-mail: [email protected]
