mål og indholdsbeskrivelse SFO - Byvangskolen

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Byvangskolen
for skoleåret 2014 – 2015.
1. Fakta om SFO Byvangskolen.
På Byvangskolen tager vi udgangspunkt i det hele barn. Derfor ser vi skole og sfo, som én
institution, én organisation, der kontinuerligt skal samarbejde med forældrene.
SFO Byvangskolen er en integreret del af indskolingshuset på Byvangskolen i Slangerup, der er en
del af Frederikssund kommune.
SFO´en er en kontrolleret pasningsordning normeret til 184 børn fra børnehaveklasse til og med 3.
klasse.
Der er ansat 8 pædagoger (inklusiv SFOleder) og 6 medhjælpere, der arbejder fra 20 – 37 timer om
ugen. Hovedparten af pædagogerne er ansat 30 timer, og hovedparten af medhjælperne er ansat 20
timer.
På SFO´en har vi rigtig gode fysiske rammer med mange mindre rum, som betyder, at vi kan skabe
nærhed for børnene. Vi har således mulighed for at skabe aktiviteter, som både tilgodeser de ”stille
børn”, og de børn, der har brug for, at der er ”højt til loftet”.
Legen er det bærende element i børnenes fritid, og foregår i såvel formelle som uformelle
aktiviteter. Legen bidrager til trivsel, læring og udvikling og er et vigtigt redskab til udvikling af
personlige, sociale og kulturelle kompetencer.
Vores overordnede pædagogiske praksis tager derfor udgangspunkt i følgende:
 Anerkendelse og respekt for det enkelte barn.
 Et trygt miljø præget af omsorg og tryghed, hvor forskelligheder respekteres.
 Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer med henblik på at stimulere barnets
nysgerrighed, kreativitet/skabertrang og iderigdom, så det får appetit på livet og lyst til at
lære.
 Vi lægger vægt på, at det enkelte barn bliver en betydelig del af et fællesskab.
 Børn skal medinddrages, således at de bliver i stand til at tage del i fællesskabet.
Vores menneskesyn er følgende:
Børn udvikles i sociale relationer. Alle børn har forskellige forudsætninger for udvikling og har
potentialer til at udvikle kompetencer på alle områder. Alle børn har forskellige forudsætninger for
udvikling.Vi mener, det er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, så det
kan udvikle sig mest muligt. I denne proces spiller fællesskabet en stor rolle. Børn kan ikke ses
isoleret, men skal ses i sammenhæng med hele børnegruppen. Vi mener, fællesskabet spiller en
opdragende og dannende rolle omkring børnene. Vi gør derfor meget ud af, i både tale og handling,
at vise vigtigheden af den respekt, der skal være overfor barnet og overfor fællesskabet.
Børn kan heller ikke ses isoleret som skole-/sfobørn, men skal ses i sammenhæng med hele barnets
relationskontekst. Det gør barnets familie- og fritidsliv til meget vigtige parametre i synet på det
hele barn.
Vores læringssyn er følgende:
Helt i overensstemmelse med skoledelen mener vi:






Børn lærer bedst, når de er trygge og når de trives.
Børn lærer på mange måder.
Børn lærer bedst, når de har nogle gode og tætte relationer til de voksne, der omgiver dem.
Børn lærer bedst, når de møder en tilpas udfordring..
Børn lærer bedst, når de får indflydelse på læringsprocesserne..
Børn lærer bedst, når der er et tæt samarbejde mellem skole/sfo og hjem.
Det er efter vores vurdering ikke muligt at opstille en generel teori om læring, og dermed afdække
en generel måde at lære på, som favner alt og alle. Det at lære er summen af mange elementer alt
efter, hvad det er, som skal læres, under hvilke vilkår det foregår, og hvem der skal lære det.
Dermed er læring en kompleks proces under påvirkning af mange faktorer. Hvert menneske har sin
helt egen måde at tilegne sig ny viden og nye færdigheder på. Det er den, som er i en proces, der
lærer noget. Det er derfor en forudsætning, at den enkelte er aktiv i læreprocessen, hvad enten vi
taler om en pædagogisk planlagt proces (indlæring) eller under fri leg (socialisering).
Derudover mener vi, at ethvert barn har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov. Ethvert
barn skal opfattes som et aktivt individ med viden, drømme, meninger og perspektiver for
fremtiden. Det betyder konkret, at de skal involveres og have relevante erfaringer med indflydelse
på egen situation. Derfor respekterer vi, at barnets tid på SFO´en i høj grad er en del af barnets
fritid, som det mest muligt skal være medbestemmende omkring.
Efter vores vurdering er et barns udvikling afhængig af de relationer, som barnet tilbydes. Det er
gennem relationer barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om omverdenen. På
det grundlag udvikler barnet sit eget menings univers, som identitet, som evnen til at blive
socialiseret, som empati samt handlemønstre.
Det er derfor igennem relationer til andre børn og voksne (praksisfællesskaber) at læring opstår, og
barnet får mulighed for at tilegne sig viden, kunnen og erfaringer igennem disse relationer. Lidt
forenklet kan man sige at: man lærer det, man ikke kan, ved at være sammen med dem som kan.
Måden at være sammen på er derfor afgørende for et barns udvikling.
Målsætningen for Skolen og SFO´en er bl.a.:

at undervisning og fritidstilbud tilrettelægges med henblik på at udnytte det enkelte barns
muligheder optimalt


at udvikle elevernes/børnenes ansvarlighed, evne til handling, kreativitet, nysgerrighed og
selvstændighed
at opdrage børnene til at være medansvarlige for, at alle føler sig trygge og trives på skole
og SFO
at give børnene forståelse for andre kulturer og indsigt i egen

at opdrage børnene til at vise ansvarlighed overfor bygninger og inventar.

Vi vil skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor børn, forældre og personale trives og samarbejder.
således at alle føler, at skole og SFO er et rart sted at komme.
Vi vil have et godt forældresamarbejde baseret på tryghed, tillid, respekt og åbenhed. Vi prioriterer
derfor skole-hjemsamarbejdet højt, så forældrene føler sig medansvarlige for deres børns samlede
skolegang – herunder SFO. Vi har brug for et tæt samarbejde med forældrene for, at kunne opnå de
bedste resultater med det enkelte barn. Et godt forældresamarbejde skaber en helhed i børnenes
hverdag. For at styrke forholdet til forældregruppen, vil vi sørge for god information og
kommunikation i forældresamarbejdet. Vi vil bestræbe os på at være imødekommende, ærlige og
lyttende, når forældrene har noget at sige. Vi ønsker at blive mødt på samme måde, når vi har noget
at sige.
Vi vil have en god personalegruppe, hvor vi har respekt for hinandens personligheder,
kompetencer og arbejdsopgaver. Vi skal være gode til at kommunikere, og i samarbejdet skal der
være klare forventninger og krav til den enkelte medarbejder. Vi skal alle have mulighed for at få
indflydelse på vores arbejdsdag. Vi ønsker et arbejdsmiljø, hvor der er engagement og lyst til at
udvikle sig fagligt og personligt. Vi ønsker desuden en hverdag, hvor der er overskud til sjov og
spontanitet for på den måde at formidle et lyst og positivt syn på tilværelsen videre til børnene. For
at kunne opbygge en sådan atmosfære, skal alle føle sig trygge i det indbyrdes samarbejde. Vi
lægger derfor stor vægt på, at være åbne, ærlige og loyale overfor hinanden.
Vi ønsker at styrke børnenes sociale evner, så de fortsat udvikler evnen til, at skabe nære relationer
til andre i børne- og voksenlivet. Børnene skal kende og acceptere de sociale spilleregler. Vi vil
skabe rum for, at de kan udvikle evnen til at føle empati. De skal blive gode til at løse konflikter og
knytte venskaber, og de skal kunne sige til og fra i samspillet med andre. For at udvikle disse
egenskaber hos børnene, støtter vi dem i at tro på sig selv, og på at de har noget godt at tilbyde i
samvær med andre. De opfordres til, at sætte ord på egne følelser og behov, og de støttes i
løsningen af deres indbyrdes konflikter, fordi det ofte er her de lærer, at aflæse andres signaler og at
vise hinanden opmærksomhed og respekt.
At favne bredt.
På SFO Byvangen lægger vi vægt på at være en rummelig institution – en rummelighed der består
af mere, end blot at skabe plads for de børn, der har brug for særlig støtte. Vi kan derfor i perioder
tage særlige hensyn til en bestemt gruppe børn, hvilket betyder, at der kan være en synlig tilsigtet
differentiering i hverdagen (nogen kan noget andre ikke kan). Vi anerkender og arbejder for en
forståelse af de mennesker, vi møder i vores praksis. Vi tror på, at børn gør deres bedste for at gøre
”det rigtige”, hvis de kan. Når de ikke kan, skal vi understøtte dem i læringen af nye færdigheder.
Personalet arbejder bevidst på, at der for visse børn bliver defineret en ramme, der kan skabe
overskuelighed og med tiden forudsigelighed for børnene i forhold til de konsekvenser, deres valg
måtte have, men også at drage børnene til ansvar, når de ikke opfylder de forpligtelser, der er i
forhold til samme valg.
Fællesskabet.
Helt i overensstemmelse med Byvangskolens tanker om dannelse og fællesskab mener vi, at det er
vigtigt, at børnene lærer, at de tilhører et fællesskab. At være en del af et forpligtende fællesskab
betyder, at børnene skal lære, at deres egne behov ikke altid kan tilgodeses og at den enkelte har et
medansvar for fællesskabet og hinanden. Det betyder, at vi indimellem veksler mellem kan og skal
aktiviteter fx en fælles klasseaktivitet. Andre gange er der mulighed for at tilmelde sig aktiviteter
efter eget ønske og interesse fx stikbold i salen eller skovtur. Endelig kan man være forpligtet til at
deltage i en aktivitet, man har tilmeldt sig af lyst. Vi mener, at det er vigtigt at barnet fastholdes i
denne beslutning, således at der tages et ansvar for egne handlinger i forhold til fællesskabet.
Det er gennem deltagelse i fællesskaber at børnene socialiseres og udvikles. Det er i fællesskabet ,at
børnene spejler sig selv i forhold til andre børn og reflekterer over egne handlinger. Igennem denne
spejling lærer børnene egne værdier og grænser at kende samt lærer at forstå andres.
Forældreopgave.
For at børnene skal kunne handle selvstændigt i hverdagen, skal de besidde det vi i SFO´en kalder
hverdags kompetencer. Børnene skal bl.a. kunne vurdere at klæde sig på efter vejret, selv kunne
binde sko, selv kunne gå på toilet, have kendskab til klokken og rydde op efter sig selv. At besidde
disse grundlæggende færdigheder vil være med til ikke at skabe for mange forhindringer i
hverdagen i forhold til egen handlekompetence. Arbejdet omkring tilegnelse af
hverdagskompetencer ser vi folde sig ud i et tæt damspil mellem SFo´ens pædagogiske personale,
børnene og deres forældre. Derudover forventer vi, at forældrene støtter op om og tager medansvar
for de principper, der gør sig gældende i det pædagogiske grundlag, så der skabes tydelighed i
samarbejdet mellem hjemmet og SFO én.
2. Udmøntning af Frederikssund kommunes sammenhængende børnepolitik, jævnfør
servicelovens §19, stk 2.
Frederikssund kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik fra 1. januar 2007 siger
følgende:
”Frederikssund Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik tager afsæt i, at børns stærke
sider er grundlaget for udvikling og læring. Børns forskellighed skaber en dynamik, der skal bygges
på i arbejdet med børnene. Samtidig er børnene en del af et fællesskab, hvor deres sociale
kompetencer udvikles og anvendes. Dette kræver fokus på fleksible løsninger.
Indholdet og rammerne i de offentlige tilbud skal grundlæggende respektere og støtte børns behov
og optimale muligheder for udvikling.
Kommunens dagtilbud og skoler skal tilbyde et rigt og varieret tilbud, som fremmer børnenes
mulighed for udvikling, udfoldelse og oplevelse. Tilbuddet skal tilgodese børnenes behov for
dannelse af identitet, deres intellektuelle, følelsesmæssige og fysiske udvikling, og stimulere deres
fantasi og lyst til at lære”.
Alle medarbejdere har læst Frederikssund kommunes børnepolitik og arbejder for at efterleve den
indenfor den økonomiske ramme, Frederikssund kommune tildeler os.
§ 2, stk 2.
Samspil mellem SFO´ens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet
mellem skole og hjem.
Pædagogiske aktiviteter.
Sfo´ens faglige indsats er især rettet mod det enkelte barns personlige og sociale kompetencer. Børn
skal lære det, man i fagsprog kalder for interaktiv kompetence, hvilket betyder, at de skal have
udviklet evnen til at aflæse forskellige sociale situationer, samt på en gang kunne indgå både aktivt,
afstemt og tilpasset i mange sociale sammenhænge
Udvikling af interaktive kompetencer er udgangspunktet for sfo´ens aktiviteter lige fra kreative
værksteder til trivselsaktiviteter. Men i vores værksteder handler det naturligvis også om at give
børnene en bred faglig indføring i brug af materialer, sammensætningen af materialer og ikke
mindst, i hvilken sammenhæng de kan bruges.
Vores pædagogiske arbejde er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem børnenes egne initiativer
til aktiviteter/leg og aktiviteter struktureret og igangsat af voksne. Vi lægger vægt på at understøtte
børnene i deres egne initiativer for at fremme iderigdom og skabertrang, men samtidig tilbyder vi
dagligt en række aktiviteter der skal fremme børns læring indenfor 6 fokusområder.
Almindeligvis kan børnene selv vælge om de vil deltage i en given aktivitet, men indimellem og i
perioder vil vi skabe aktiviteter, som børnene forventes at deltage i fx temauger, projekter
forbeholdt en bestemt børnegruppe m.v.
Vi arbejder med læreplaner samt læringsmål, og vores pædagogiske aktiviteter bygger på følgende
indholdstemaer, (jævnfør de 6 fokusområder), som folkeskoleloven i øvrigt foreskriver:
 Medansvar og medbestemmelse
 Personlige og sociale kompetencer
 Sproglige udtryksformer
 Kropslige udtryksformer
 Natur og teknologi
 Æstetiske udtryksformer
Medansvar og medbestemmelse:
Handler om at:
 Give børnene mulighed for indflydelse, medbestemmelse, valgfrihed og deltagelse i
forpligtende fællesskaber.
 Børnene skal lære at fremføre egne synspunkter og meninger på en respektfuld facon, og
lære at lytte respektfuldt til andres synspunkter og meninger.
 Børnene skal gøre konkrete erfaringer med begreber som demokrati og medbestemmelse.
 Hvordan: Oprettelse af et børneråd og afholdelse af børnemøder, og at den voksne lytter til
det enkelte barns behov og er særlig opmærksom på de børn, som har svært ved at udtrykke
dem.
Personlige kompetencer:
Børn skal lære at
 Sige til og fra.
 Kunne give udtryk for egne følelser, behov og interesser og lytte til andre med empati,
herunder at kunne aflæse signaler og kropssprog fra andre børn og voksne og blive bevidst
om betydningen af eget kropssprog og sprogets betydning.
 Kunne tage et initiativ, fortage et valg og fastholde det, have lyst til selv at søge oplevelser
og øve sig i, at man selv er med til at sætte dagsordenen.
 Barnet skal endvidere have en realistisk forestilling om sig selv og turde bede om hjælp.
 Barnet skal støttes i at:
 Have en positiv selvopfattelse og have tillid til andre mennesker.
 Udvise udholdenhed, nysgerrighed, selvbeherskelse og opøves i at udvikle evnen til at
motivere sig selv.
 Hvordan: Synlig nærværende voksne, afholdelse af børnesamtaler, rolle og regellege, teater
og drama, hvor der arbejdes med at styrke det enkelte barns personlige kompetencer,
børnemøder, lære konfliktløsning, Trin for Trin, mobbekuffert, diverse udstillinger,
koncentrationsøvelser etc.
Børn med særlige behov:
 Vi skal tage specifikke hensyn til barnet og støtte det i dets videre udvikling.
 Vi skal være tydelig overfor barnet, hjælpe det til at sætte ord på følelser, skabe tryghed og
overskuelighed.
Sociale kompetencer:
Børnene skal lære at:
 Indgå aktivt og afstemt i forskellige sociale sammenhænge.
 Aflæse de sociale spilleregler og opleve at være en del af et større forpligtende fællesskab.
 Give plads til andre, samordne interesser, kunne samarbejde, omgås, etablere og
vedligeholde venskaber.
 Håndtere små konflikter uden konstant at bede om voksenhjælp.
 Hvordan: Det enkelte barn skal igennem vores aktivitets udbud støttes i at indgå i
fællesskaber og støttes i at etablere venskaber med andre børn. Den røde tråd i vores arbejde
er, at styrke børnenes sociale kompetencer og i stort set alle de aktiviteter, vi søsætter, har vi
dette punkt som en overordnet målsætning. Et eksempel kunne være et malerprojekt, hvor
børnene dels skal løse en individuel opgave dels skal skabe et fælles maleri, hvor målet er at
styrke børnene i at arbejde sammen, lytte til hinanden, give plads til hinandens ideer etc. Et
andet eksempel kunne være kidsvolley, hvor vi taler om, hvordan man skal reagere, når en
medspiller begår en fejl på banen. Hvis man reagerer negativt vil risikoen for at en ny fejl
begås være stor. Reagerer vi positivt og opmuntrende er der større chance for, at den enkelte
løfter sit niveau på ny.
Børn med særlige behov:
 Vi skal lytte til børnenes behov og tilrettelægge aktiviteter, der tilgodeser behovene.
 Vi skal skabe tydelige strukturer i hverdagen ved fx at give få valgmuligheder.
Sproglige udtryksformer:
Børnene skal lære at:
 Udtrykke sig mundtligt.
 Tænke over hvilket sprogbrug, der benyttes, når man færdes på skole og SFO.
 Der er forskel på, hvordan man taler sammen i store forsamlinger, og når man er få sammen
(i sidstnævnte forbindelse er det vigtigt, at der er enighed om sprogbruget).
 Alle er forpligtet på at holde den gode respektfulde tone i såvel store som små forsamlinger.
 Løse konflikter og forhandle gennem sproget.
 Opnå en forståelse for at man kan udtrykke sig forskelligt uden at det fx handler om drilleri.
 Hvordan: Lære børn at løse konflikter gennem sproget, benytte mediering, opfordre den
enkelte til at sætte ord på sine følelser, teater, højtlæsning, spil, Trin for Trin og
mobbekuffert.
Børn med særlige behov:
 Vi skal have fokus på barnets måde at udtrykke sig på. Nogle børn har et sprog, der ikke er
særligt udviklet og nuanceret, hvorfor det er nødvendigt at tage særlige hensyn. Det kan
være ved at hjælpe barnet i forskellige sociale sammenhænge, ved gentagelser, gennem brug
af visuelle virkemidler etc.
Krop og bevægelse:
Børnene skal lære at:
 Opleve glæde og velvære ved i dagligdagen at være fysisk aktive.
 Bruge deres krop varieret, kunne benytte redskaber og teknikker, magte at bruge sin fin – og
grovmotorik på en måde, der gør dem i stand til at benytte deres kroppe i forhold til de
aktiviteter, de har lyst til at deltage i.
 Hvordan: voksenstyret aktiviteter som indbyder, inspirerer og skaber glæde ved leg og
bevægelse, benytte de gode rammer vi har såvel inde,(gymnastiksal, indendørs klatrerum),
og ude (boldspil, rammesatte lege, diverse klatrestativer, hoppestolper m.v., som inspirerer
til bevægelse), fortsætte med at inddrage det sportslige foreningsliv i et frugtbart
samarbejde, så interessen og glæden ved fysisk aktivitet fastholdes udover SFO tid.
Børn med særlige behov:
 Vi skal i perioder lave specifik motorisk træning. I det omfang det kan lade sig gøre skal vi
afsætte 2 voksne, så vi kan støtte op om det barn, som har brug for ekstra vejledning.
Natur og naturfænomener:
Børnene skal lære at:
 Færdes i naturen på en respektfuld måde.
 Kende forskel på årstiderne, og udfolde sig i naturen, ved at gå på opdagelse, undre sig og
udforske den og eksperimentere med materialer fra naturen.
 Hvordan: Ved at benytte os af vores store natur udeareal med dyrefold, bålhus, og
Rumlehus, som lægger op til en masse forskellige natur udendørsaktiviteter, ture med skolen
og ture i ferierne, hvor skovområderne i nærmiljøet udforskes fx skovens fauna med dets
insekt og dyreliv, højde og alder på træer bestemmes, vandløb undersøges, mikroorganismer
undersøges i små mikroskoper, små vand- og vindmøller kan bygges m.v.
Børn med særlige behov:
 I uderummet er der ”højere til loftet” og der er ofte mere plads til at udfolde sig kropsligt. I
mange af aktiviteterne er der behov for voksenstyring, for struktur og for fælles regler for,
hvordan børnene skal agere.
 Vi arbejder med værktøj og forskellige materialer og bruge disse som ”et fælles tredje” til at
sætte en dialog i gang.
 I perioder arbejder vi i mindre grupper, hvilket giver gode muligheder til at støtte det enkelte
barn – også til at indgå i sociale relationer.
’
Æstetiske udtryksformer:
Børnene skal lære at:
 Benytte forskellige udtrykformer, fx tegne, male, teater, musik m.v. og være medskaber af
den kultur, de selv er en del af.
 Eksperimentere med og få kendskab til forskellige materialer og teknikker indenfor såvel
grovere værksteds aktiviteter så som træarbejde, rollespilsvåben, ler, stearin støbning m.v.,
som ”finere” kreative aktiviteter så som billedkunst, collager, dåseskulpturer,
skrammelværksted, smykkefremstilling, decupage m.v.
 Hvordan: Skabe voksenstyrede projekter som udfordrer børnene og pirrer deres fantasi og
skabertrang, som giver dem mulighed for at møde nye materialer, de ikke arbejder med i
deres hverdag, samt benytte sig af gamle kendte materialer, der sammensættes på nye
måder, gribe børnenes initiativ m.v.
Børn med særlige behov:
 Vi skal lave få, enkle og klare regler i vores værksteder. Børnene behøver ikke nødvendigvis
at være sociale for at deltage. Der skal være mulighed for at sidde med sit eget og samtidig
være en del af det sociale rum. På den måde er man stadig en del af fællesskabet. Det giver
tryghed, at det er ”en fast kendt voksen”, man sidder sammen med. Børn som har det fagligt
svært, kan ofte opleve succes på det kreative felt, hvorfor vi bestræber os på at holde Kera
og rumle åbent dagligt.
1.
SFO´en daglige tilbud til børnene
Personalet på SFO Byvangskolen er organiseret i følgende interessegrupper: Krop og Bevægelse,
Krea, Natur og teknik, Teater, 3. klasser, Børneråd, Pige/Drengeklub, Udegruppe, Alrum og AKT.
Grupperne er sammensat efter den enkelte medarbejders interesser, kompetencer, engagement,
talent og valg af fokusområder. Arbejdet i disse grupper sikrer en bred og alsidig vifte af
aktivitetsudbud, og personalet vil igennem året planlægge længerevarende forløb indenfor hvert
interesseområde m.h.p. at skabe fordybelse hos børnene.
I SFO´en tilbyder vi forskellige kreative værksteder lige fra Rumlehuset – grovværksted – til Krea,
hvor der laves alt fra billedkunst, skrammelværkssted til smykkeværksted. Desuden tilbydes en
række bevægelsesaktiviteter såvel inde som ude. De daglige aktiviteter kan ses på vores store tavle i
Alrummet.
Andre aktiviteter:
Mobilt Storm P rum/Teknologi:
Vi har oprettet et mobilt Storm P værksted, hvor forskellige teknologier skal prøves af lige fra
skilleværksted, robotbygning, sjove kuglebaner, byggeri af små vindmøller til Lego Mindstorm
Education m.v.
Teater:
Vi benytter os jævnligt af drama, og har planer om at spille 2 teaterforestillinger om året.
Pige/drengeaktiviteter
En gang om ugen laver vi særlige pige og drengeaktiviteter.
Særlige 3 klasse aktiviteter
Vi laver særlige aktiviteter for 3 klasserne og sender et spændende aktivitetsprogram ud en gang om
måneden.
Ture ud af huset
Det kan være svært at tage på større ture ud af huset i hverdagen. De betyder ikke, at det ikke bliver
prioriteret, og vi vil i samarbejde med skolen tage på ture ud af huset ligesom vi vil prioritere ture
ud af huset i skoleferierne.
Dyrefold
Hver fredag medbringer en af medarbejderne – der har et fritidslandbrug – nogle af sine dyr fx
geder, kaniner etc. Dyrene går i en særlig indhegning, indenfor hvilken børnene kan være med til at
passe og pleje dem.
Særlige udviklingsområder for de kommende år:
Se Byvangskolens 4 årige udviklingsplan under SFOdelen.
Skolens undervisning.
På Byvangskolen har vi en lang tradition for lærer-pædagogsamarbejdet. Igennem de sidste 10 år
har pædagogerne/skolepædagogerne været tilknyttet en bestemt klasse, og timerne er blevet brugt til
klassemøder, klassens trivsel, udvikling af personlige og sociale kompetencer, inklusionsopgaver,
natur og teknik ude i naturen samt anden understøttende undervisning udviklet i samarbejde med
lærerne.
I skoleåret 2014-2015 skal pædagogerne varetage den understøttende undervisning i indskolingen,
der bl.a. vil indeholde:
 Lektiecafe
 Krop og bevægelsesaktiviteter
 Trivselsaktivteter
 Natur og teknologi


Inklusionsopgaver
Samt i samarbejde med den enkelte lærer koble teori og praksis i forhold til de
teamer/emner, lærer og pædagogteamet finder relevant.
Hver pædagog/skolepædagog har 7 skemalagte alene lektioner samt 5 lektioner sammen med en
lærer/børnehaveklasseleder.
Der holdes teammøde hver anden uge. Der arbejdes ud fra fælles pædagogiske mål med fokus på
læringsmiljøet og den pædagogiske analyse gennem arbejdet med LP modellen. 1 x årligt har vi
pædagogisk rådsmøde og vi har løbende fælleskurser og temadage. Derudover afholdes 5
indskolingsmøder, hvor indskolingslærerne og skolepædagogerne deltager.
SFO´ens leder er en aktiv del af skoleledelsen. Denne deltager i lærermøder og deler det daglige
ansvar for indskolingen med viceskolelederen..
Pædagogisk udvalg består af skoleledelsen og pædagoger og lærerere fra de forskellige afdelinger,
så alle er repræsenteret. Overordnede pædagogiske tiltag drøftes i SFO og lærersammenhænge, og
beslutninger tages i Pædagogisk udvalg.
Samarbejdet mellem skole og hjem.
Forældresamarbejdet sker i samarbejde mellem skole og SFO. Klassens team – herunder klassens
skolepædagog – varetager arbejdet. Kontakten omkring det enkelte barn foregår i samarbejde med
teamet omkring klassen.
Der er en årlig skole-hjem samtale til alle, og derudover vil der være samtaler efter behov.
Elevplanen, som udarbejdes i teamet, udleveres en gang årligt i forbindelse med skolehjemsamtalen. Derudover vil der være to årlige forældremøder. Udover det formelle
forældresamarbejde vil der være kontakt mellem skole/SFO og hjem via personlig kontakt og via
Skoleintra, ligesom der vil være samarbejde ved diverse arrangementer og traditioner.
Overordnet ramme for samarbejdet med forældrene i SFO´en.
Personalegruppen i SFO´en består af skolepædagoger og pædagogmedhjælpere. Medhjælperne
deltager ikke i det formelle forældresamarbejde med skolen. Medhjælperne oplever primært
børnene i SFO sammenhænge. De oplever derfor børnene i forbindelse med valgfri aktiviteter. Til
SFO afdelingsmøder videndeler vi erfaringer omkring børnene. Vi ser det som en styrke, at der er
forskellige indfaldsvinkler på børnene, som skolepædagogerne kan tage med til deres team og
derved intensivere arbejdet omkring børnene.
Skolepædagogerne er de eneste i personalegruppen som ser børnene i begge miljøer.
Skolepædagogerne følger børnene fra mini-SFO til anden klasse. Skolepædagogerne har ofte
mulighed for at have personlig kontakt til forældrene om eftermiddagen i SFO.
Beslutningskompetencen i forhold til SFO´en ligger hos skolebestyrelsen. Der kan oprettes et
forældreråd, hvis formål er at inspirere SFO’en i forhold til pædagogik og forældresamarbejde. Vi
har haft et forældreråd, men oplevede, at forældrene i stedet lagde deres kræfter i de fælles fora med
skolen. Da vi ser os som en fælles institution, ser vi det som et positivt tegn, at forældrene tænker
denne sammenhæng.
Det daglige samarbejde.
Der er altid tre medarbejdere i vores alrum. Mindst en af dem er uddannet. Det er disse
medarbejdere, der har den overordnede daglige dialog med forældrene. I alrummet har vi en
oversigtstavle, hvor det er visualiseret, hvori huset det øvrige personale befinder sig og kan
kontaktes.
§2.3.1 Lektiestøtte
Der ydes ikke lektiestøtte i SFOtiden. I skoleåret 2014/2015 er lektiehjælp/lektiecafe en del af
skoledagen. Skolepædagogerne varetager denne aktivitet 3 gange om ugen i indskolingen, og til
hver klasse fra 0. til og med 2. klasse er tilknyttet en skolepædagog. 3 klasserne er en del af
mellemtrinet. Her varetages lektiecafeen af lærerne.
§2, stk 3.2 Indsats i forhold til børn med særlige behov.
Børn er forskellige, og på SFO´en arbejder vi ud fra et grundsyn om, at alle skal have lige
muligheder for at være forskellige, og at alle uanset behov har ret til at deltage i fællesskaber.
Deltagelse er en forudsætning for udvikling og læring i en personlig og social kontekst. Børn med
særlige behov har brug for samspil i differentierede fællesskaber med jævnaldrende, og det er vores
opgave at inkludere dem i disse fællesskaber uanset behov.
For hvert af de områder vi arbejder med, udarbejdes didaktiske skemaer, og for hvert tema laves en
plan for, hvordan ”børn med særlige behov og forudsætninger” støttes og inkluderes. (Se under
pædagogiske aktiviteter).
Vi har derudover uddannet en AKT-pædagog (står for adfærd, kontakt og trivsel), som arbejder tæt
sammen med skolens AKT-lærere. Akt-pædagogen arbejder med enkelte børn, i mindre grupper,
eller som observatør i større gruppesammenhænge.
LP modellen.
Vi benytter LP modellen, som er redskab til at systematisere arbejdet med de udfordringer, der
opstår i skole og sfo. Arbejdsmodellen danner grundlag for de løsninger og tiltag skole og sfo
vælger i forhold til de problematikker, der ønskes løst.
LP-modellen er en systemisk analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de
faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds, trivsels- og læringsproblemer i skole og sfo.
Modellen lægger vægt på, at fokus skal rettes mod interaktionen mellem børnene og omgivelserne,
og sammen med dette se kritisk på egen pædagogiske praksis.
§2, stk 3.3
Inddragelse af krop, bevægelse og sundhed i hverdagen – herunder samarbejde med
idrætsforeninger og lignende.
Punktet er beskrevet under § 2 stk 2. Vores mål med idræt, leg og bevægelse er at skabe kompetente
børn, som forstår at indgå i et positivt samvær med andre børn og voksne i deres hverdag. Et andet
mål er at skabe glade og positive børn, som oplever glæde ved at bruge deres krop og tager
udfordringer med et smil og fungerer som en sammentømret gruppe.
Vi tilstræber at tilbyde minimum en times bevægelse hver eneste dag gennem voksenstyrede
aktiviteter. Vi har adgang til Tumlesal samt Slangerup hallen, har gode bevægelsesmuligheder
udenfor til diverse klatre og bevægelsesaktiviteter, har adgang til boldbur til diverse boldaktiviteter
og har indrettet 2 klatrelokaler på SFO´en (Abeburet)
Derudover samarbejder vi med brydeklubben, svømmeklubben, badmintonklubben, skydeklubben
og gymnastikklubben. På sigt arbejder vi på at få kontakt til flere idrætsforeninger i Frederikssund
fx løbeklubber, fægteklub m.v. for at introducere børnene til forskellige idrætsgrene og
især vække de børns interesse for idræt, som ikke benytter sig af de eksisterende idrætstilbud.
Endelig har vi planer om at indgå et samarbejde med det lokale plejehjem, den lokale landmand,
med erhvervslivet, forældre og DTU. Sidstnævte fordi vi ønsker at opprioritere og vække børnene
interesse for teknologi. Se i øvrigt Byvangskolens 4 årige udviklingsplan af hvilken det fremgår,
hvilke områder SFO´en har planer om at udvikle på.
§ 2, stk.4
Balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at
sikre børnenes medindflydelse på, hvad der skal foregå i SFO´en.
Børn lærer væsentlige sociale færdigheder gennem ”den frie leg”(børneorganiserede aktiviteter)
sammen med andre børn men med mulighed for at søge tilbage til en støttende, undrende og
lyttende voksen. Derfor skal vi på SFO’en sikre, at der bliver skabt en god balance mellem
voksenorganiserede og børneorganiserede aktiviteter.
I de voksenstyrede aktiviteter sættes rammerne og spillereglerne af den voksne. Det er igennem
disse aktiviteter, at børnene får større viden omkring brug af materialer, spilleregler omkring
aktiviteten samt de sociale spilleregler i den pågældende aktivitet.
I de børnestyrede aktiviteter er det børnene selv, der sætter rammer og regler for legen. De
erfaringer, den viden og forståelse, børnene har opnået i de voksenstyrede aktiviteter, kan børnene
afprøve og bygge videre på, således at de bliver i stand til selv at organisere, hjælpe yngre børn,
være lydhør over for andre, udvise empati for andre og skabe tryghed og nærvær. Det er i samspillet
mellem voksenstyring og den frie leg, at børnenes indre styring dannes.
Almindeligvis kan børnene selv vælge om de vil deltage i en given aktivitet, men indimellem vil der
være aktiviteter, som børnene forventes at deltage i både af hensyn til fællesskabet og i forhold til
læring, der finder sted, og som kan bruges til inspiration i den frie leg. Derudover kan de ”tvunge”
aktiviteter være med til at give ahaoplevelser og åbne dørene til en verden, man måske aldrig ville
være gået ind i.
§ 2 stk 5
Overgang fra dagtilbud til SFO/skole.
Der er udarbejdet et fælles grundlag for overgangen fra dagtilbud til SFO og for overgangen fra
SFO til klub. Rammerne for de konkrete aftaler, indgås i hvert skoledistrikt mellem skolen og de
institutioner, der har adresse i distriktet
I overensstemmelse med en anerkendende tilgang til arbejdet med børn og unge, som den bl.a.
kommer til udtryk gennem arbejdet efter LP-modellen, er målet med indsatsen, at børn og forældre i
overgangen fra et tilbud til det næste oplever, at barnets erfaringer og historie kommer i spil i
relationerne mellem barnet og den modtagende institutions medarbejdere.
Vi følger de kommunalt udarbejdede planer for overgange Vi viderefører dagtilbuddenes
pædagogiske læreplaner i Mini Byvang
I planlægningen af arbejdet med nye børn har vi lavet et årshjul for møder og andre vigtige
datoer. I året 2014/2015 ser det ud som følger:
Oktober:
Informationsmøde for kommende forældre, det pædagogiske personale til Mini
Byvang udpeges.
November: Planlægning af datoer for besøgsdage for børnehaver.
Januar:
Indskrivning af kommende børn, planlægning af datoer for overleveringssamtaler,
dato for forældremøde i i Mini Byvang, besøg af børnehaver.
Februar:
Besøg af børnehaver.
Marts:
Besøg af børnehaver, forældremøde for de kommende Mini Byvang børn.
April:
Besøg af børnehaver, overleveringssamtaler med distriktets børnehaver.
Maj:
Første skoledag/Mini Byvangdag.
Juni:
Børnehaveklasselederne samt pædagogerne omkring Mini Byvang laver
klassedannelse, forældremøde i børnehaveklasserne.
August:
Nyt skoleår starter.
Overgang fra SFO til Klub:
Vi følger det udarbejdede fælles grundlag for overgangen fra SFO til klub.
Vi har et tæt samarbejde med klubben. Vi har jævnlig kontakt og institutionen deltager i
distriktsrådsarbejdet. Målet er, at børnene introduceres til klubben og dens tilbud. Der planlægges i
fællesskab 4 besøgsdage i perioden fra januar til maj hvert år, hvor 3. klasse børnene tager på besøg
med personalet fra 3. klasse-teamet. Der er derudover planlagt en fælles aktivitetsdag kort tid før 1.
maj, hvor børnene starter i klub. Denne aktivitetsdag slutter med en galla middag i klubben som et
farvel til SFO´en og et goddag til klubben. Såvel klassens pædagoger som klubpersonalet deltager.
§ 2 stk 6
Før SFO
Mini Byvang er betegnelsen for før skoletiden (mini SFO)og starter den 1. maj og slutter 30. juni.
Mini Byvang er en integreret del af indskolingsafdelingen, men det er primært SFO personalet, som
i tæt samarbejde med børnehaveklasselederne, primært varetager opgaven. Børnehaveklasselederne
har de kommende O klassebørn en time om ugen for at øge kendskabet til børnegruppen.
Samarbejdet i Mini Byvangperioden med det øvrige personale øges gradvist og fremover vil der i
højere grad blive tale om lokale fællesskab i indskolingen, således at børnene fra starten af deres
skoleforløb bliver en del af indskolingshuset. For at markere dette er 1 maj første skoledag for de
kommende 0 klasser.
I Mini Byvangperioden ønsker vi:






At børnene lærer skolen og dens rutiner at kende.
At børnene finder ud af, hvad det vil sige at være i en klasse.
At børnene præsenteres for fagligt stof.
At børnene lærer at færdes ud i frikvartererne blandt andre elever.
At børnene lærer SFO´en og dens rutiner at kende.
At børnene udvikler interaktive kompetencer, således at de bedst muligt bliver i stand til at
indgå aktivt og afstemt i forskellige sociale sammenhænge.
Mini Byvang består af 2 spor på ialt 46 børn. Der er tilknyttet 4 voksne fra SFO-personalegruppen
samt 2 børnehaveklasseledere, som tilrettelægger og gennemfører forløbet.
Der arbejdes med et fast dagsprogram, som starter kl. 8:00 og slutter kl. 14:00. Ideen er, at
programmet skal ligne 0. klasses skema. Efter kl. 14:00. og frem til lukketid kl. 17:00 (fredag kl.
16:30) bliver Mini Byvang børnene SFO børn.
Mini Byvangdagen indeholder morgensang med de øvrige skolebørn og faglige aktiviteter
(bogstaver, rim og remser, tal samt skriftlige opgaver baseret på materialet ”Min førskolebog”/fandango).
Derudover indgår leg og bevægelse i de faste rutiner.
Efter spisepausen er der overvejende fri leg, hvor personalet observerer legerelationer og forsøger
forskellige elevsammensætninger. På baggrund af de observationer, vi har gjort os både fagligt og
socialt, sammensætter vi klasserne, som præsenteres på et forældremøde medio juni.
.
§ 3 Hvornår skal skrivelsen tages op til revision
Mål og indholdsskrivelsen er et dynamisk redskab, som tages løbende op til revision.