Livet i indskolingen på Sjælsøskolen

Transcription

Livet i indskolingen på Sjælsøskolen
Livet i indskolingen på Sjælsøskolen
I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet i indskolingen på Sjælsøskolen også kaldet
Blok 1.
Overgangen fra børnehave til indskolingen:
Igennem en årrække har skolen fået etableret et godt samarbejde med de lokale
dagtilbud.
Det betyder, at bh. klasselærerne og kontaktpædagogerne besøger de børnehaver, som
skolen modtager børn fra til kommende skoleår. Under besøget bliver der afholdt en
overleveringssamtale mellem barnets primære pædagog og skolens personale. Denne
samtale er med til at skabe en forståelse af, hvordan vi kan tilpasse rammerne for at øge
det enkelte barns trivsel og dermed understøtte, at det får en god skolestart.
Inden skolestart afholder ledelsen et indskrivningsmøde, hvor forældrene til de kommende
børnehaveklassebørn kan få indsigt i skolens liv. Når børnene er indskrevet afholdes der
et møde, hvor forældrene bliver orienteret om skolens værdier og forventninger og en
generel information omkring 1. maj start.
Skolen afholder, før børnene begynder, et ”Åbent hus”-arrangement, hvor de kommende
børnehaveklassebørn har mulighed for at komme på besøg sammen med deres forældre
og hilse på børnehaveklasselærerne og SFO’ens personale.
Børnene begynder i Mini-SFO den 1. maj. Her har de mulighed for at stifte bekendtskab
med indskolingens liv og vaner, samt danne relationer med deres nye kammerater og de
nye voksne.
Der er oftest afsat timer til, at kommende 1. klasselærerne kommer og deltager i
undervisningen, så børn og voksne får kendskab til hinanden. Disse timer ligger som regel
i foråret. Desuden bliver lærerne ofte præsenteret på et forældremøde.
Derudover afholdes der overleveringsmøder mellem SFO-personalet fra børnehaveklasse
til 1. klasse og fra 2. til 3. klasse og fra 3. klasse til klub.
Inden 3. klasserne skal indkøres i klubben, bliver der afholdt et forældremøde, hvor
dagsordenen er overgangen fra SFO til klub.
I løbet af foråret, vil 3. klasserne komme på besøg i klubben, inden de starter for alvor
1. maj. Da SFK’en samarbejder med kultur- og fritidslivet, vil 3. klasserne blive tilbudt de
forskellige tilbud og aktiviteter, som normalt kun er for 4-5. klasserne. Det gør vi for at
børnene kan lære de andre børn bedre at kende, dette sker allerede i starten af det nye år.
Det skal understreges, at selv om børnene fysisk går i klubben, hører de stadigvæk under
SFO-regi, hvilket betyder, at betalingen er SFO takst, fordi tilsynspligten stadig er
gældende.
Organiseringen:
Sjælsøskolens indskoling ligger i det vi kalder blok 1. Lokalerne i blokken bliver brugt af
både undervisningsdelen og fritidsdelen. Det er altså her, at børnene har deres hverdag
fra de går i børnehaveklassen og frem til og med 3. klasse. Undervisningsdelen og
fritidsdelen har et tæt samarbejde, med øje for at skabe sammenhæng i børnenes
hverdag.
Klasserne er organiseret årgangsvis og hver årgang fungerer som et selvstyrende team
bestående af de lærere, som har timer på årgangen og de pædagoger/medhjælpere, som
er kontaktpædagoger for klasserne. Kontaktpædagogerne har desuden et vist antal
skoletimer, afhængig af hvilken årgang det er, hvilket betyder at denne deltager i
undervisningen, enten nogle faste timer om ugen, eller i forbindelse med tværsuger.
Disse voksne har det primære ansvar for, at børnene på hele årgangen trives og lærer.
Hvert årgangsteam mødes hver anden uge, hvor de drøfter og planlægger samarbejdet i
form af projekter, tværsuger, undervisning og status omkring det enkelte barn og gruppens
trivsel og udvikling. Møderne bliver desuden brugt til at forberede skole/hjem samtaler.
Udover teammøder holder lærerne blokmøder ca. 1 gang pr. måned og pædagogerne
holder personalemøde 1 gang pr. uge. Det tilsigtes, at en repræsentant fra den anden
faggruppe, ofte i form af ledelsen, deltager i henholdsvis det ene og det andet møde.
Fysiske rammer, materialer og faciliteter
I blok 1 har undervisningsdelen og fritidsdelen fælles lokaler. Centralrummet og
fritidsdelens køkken bruges i såvel undervisnings- som fritidstid. Fritidsdelen råder fuldt
over tre lokaler; et computerrum, et spillerum og caféen.
Klasselokalerne bruges i fritidstiden af de børn, som ønsker at lege alene eller i mindre
grupper.
Et af klasselokalerne bliver desuden i fritidstiden brugt til stillerum, som en voksenstyret
aktivitet, hvor børnene kan lave trænings-/hjemmearbejde, læse og tegne i fred og ro.
Centralrummet bliver brugt som udstillingslokale i forbindelse med elevproduceret
materialer. Det er desuden her, at hele indskolingen mødes en gang om ugen til
fællessamling og i forbindelse med afholdelse af vores forskellige traditionsarrangementer
eller teatervisninger.
Skolens faglokaler, såsom idrætshallen, musiklokalet og hjemkundskab bruges i perioder
af fritidsdelen til voksenstyrede aktiviteter.
Vores nyetablerede legeplads og den skønne natur, der omkranser vores skole, bliver
flittigt brugt, både af undervisnings- og fritidsdelen.
Årets organisering:
Alle klasserne har et grundskema, men flere gange om året bliver dette brudt op for at lave
tværsuger. I SFO-tiden vil der være vekslende aktiviteter, både voksen- og børnestyret, og
en del af året vil der være projektuger med fokus på bestemte emner.
I løbet af året afholdes fælles arrangementer i forbindelse med traditioner såsom jul,
fastelavn og sidste skoledag.
SFO’en afholder desuden en sommerfest for børn, søskende og forældre og deltager
desuden i ”HOP&ROCK”.
Dagsstrukturen:
SFO’en åbner kl. 7 om morgenen. Kl. 8.00 starter undervisningstiden med løbe- og
læsestund frem til kl. 8.35. Derefter har man undervisning/læringsaktiviteter frem til kl.
9.40, hvor eleverne har frikvarter. Kl. 10 har eleverne endnu et læringsmodul frem til ca. kl.
11.20, hvor der er spisepause og spisefrikvarter til kl.12.05. Herefter er der nogle årgange,
som har fri og andre som har læringsaktiviteter frem til kl. 12.50 eller 13.45, hvilket vil
fremgå af skemaet. Derefter overtager SFO’en resten af dagen med et udvalg af
aktiviteter, der både kan være kreative og fysiske. Disse aktiviteter kan ses af børnene på
opslagstavlen samme dag, som de finder sted, forældrene vil være informeret om disse i
ugeplanen på forældre-intra.
I hverdagene tager SFO’en på små ture rundt i lokalområdet og i ferierne, hvor de har
børnene hele dage, vægter de at tage på længere ture såsom Frilandsmuseet og Kanal
Rundfart.
I sommerferien samarbejder SFO’en med Høsterkøb skole, hvor de holder åbent på skift,
men der er altid personale til stede i tidsrummet 9-16 fra Fristedet. Mere information om
sommerferien og tilmelding kommer til foråret.
Læringsaktiviteter:
Der er mange måder at lære på og mange måder at organisere læring på. Derfor veksler
undervisningen/aktiviteterne også mellem fælles gennemgang, individuel tid,
værkstedsundervisning, Cooperative Learning(CL) og andre Classroom-management
tilgange.
Endelig kan læringsaktiviteterne også differentieres via holddannelse, hvor der tages
hensyn til fx det faglige niveau, køn, samt børnenes andre individuelle behov.
Det enkelte barns udviklingpotientialer bliver løbende drøftet af lærerne og pædagogerne
på teammøderne. Dette gælder generelt for alle børn, men med ekstra fokus på børn med
særlige forudsætninger og for børn med særlige behov.
Fælles læringstiltag for hele skolen er, at vi ønsker at give eleverne mulighed for at få
læsetræne hver dag. Derfor starter vi hver morgen med 20 minutters læsestund.
I blok 1 har vi desuden løbestund hver dag, idet undersøgelser viser, at det har stor effekt i
forhold til børns læring, at de får rørt sig hver dag.
Hvordan organiseres læringen
På de fire årgange er skoleåret delt op i fagfaglige skemauger, tværsuger og blokuger.
Tværsugerne og blokugerne er planlagt ud fra et emne og/eller med fokus på enkelte
områder indenfor et eller få fag. Eleverne bliver herefter opdelt i grupper på tværs af
klasser og årgange. Fælles for alle ugerne gælder, at der arbejdes med trinmål passende
til årgangene (se undervisningsministeriet).
Skolen holder desuden også Featureuge hvert år i uge 41. Her arbejdes der med et fælles
overordnet emne for hele skolen. Eleverne bliver blandet på kryds og tværs af blokkene ud
fra deres ønsker i forhold til de udbudte aktiviteter. Ugen munder ud i et aftenarrangement,
hvor forældre har mulighed for at komme og se, hvad eleverne har lært.
SFO’ens læringsaktiviteter udspringer af de 6 kerneområder fra ”Den fælles udvikling til
livet” (Skoleområdet Rudersdal kommune).
SFO’en stræber efter, at der hver dag er minimum et kreativt værksted og en
bevægelsesaktivitet. Desuden arbejdes der i projektuger, hvor der er fokus på følgende
kerneområderne:
-Barnets alsidige udvikling
-Sprog og udtryksformer
-Natur, klima og miljø
-Kulturelle udtryksformer
-Krop og bevægelse
-Fritidsliv
Ovenstående er kun et udsnit af de aktiviteter SFO’en laver med børnene, idet der også
lyttes til, hvad der rør sig i børnegruppen og derefter målrettes aktiviteterne efter deres
ønsker.
Evaluering og dokumentation
Der findes flere metoder til at evaluere og dokumentere elevernes læring og det vil være
forskelligt, hvilke metoder de enkelte team vælger.
Alle elever skal dog have en elevplan, hvor lærerne og eleven i fællesskab, og mindst én
gang om året, evaluerer og sætter nye mål for elevens læring i de enkelte fag.
I SFO’en bruger pædagogerne iagtagelsesskemaer til at danne grundlag for det fremtidige
arbejde med det enkelte barn og/eller gruppen.
Elevplanen og iagtagelsesskemaet vil ofte danne udgangspunkt for den efterfølgende
skole/hjem samtale, hvor man i fællesskab med forældrene aftaler det videre
udviklingsforløb for barnet. Der kan f.eks laves aftaler om, at barnet skal have mulighed for
at lave trænings- og hjemmearbejde i fritidstiden med støtte fra en pædagog, skal indstilles
til Reading Recovery eller anden støtte.
Udover elevplanen bruger nogle klasser også portefolio, som er en mappe der indeholder
de produkter, som eleven i samarbejde med læreren har udvalgt til at dokumentere
elevens udvikling.
Desuden bliver eleverne løbende testet i de enkelte fag, dette sker både vha. kommunale
test (1., 2. og 3.klassetrin – Læsetest) og nationale test. Nedenfor ses oversigt over de
nationale test på alle klassetrinnene.
NATIONALE TEST - I HVILKE FAG OG PÅ HVILKE KLASSETRIN?
Der findes ti obligatoriske nationale test i fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk, læsning.
Fag og klassetrin
2.
Dansk, læsning
X
Matematik
Engelsk
3.
4.
X
X
5.
6.
7.
X
8.
X
X
X
Geografi
X
Biologi
X
Fysik/kemi
X
Sjælsøskolens fire vigtigste værdier også kaldet FEFA
Faglighed
Engagement
Fællesskab
Ansvarlighed
Faglighed
Sjælsøskolen har, og arbejder for, at fastholde et højt fagligt niveau i alle aktiviteter.
Alle aktiviteter i Skolen og SFO/SFK tager udgangspunkt i Folkeskolelovens formålsparagraf og i
Fælles Mål og fokuserer på faglighed i bred forstand. Vi tager udgangspunkt i og fokuserer på
faglighed, ikke som et mål i sig selv, men for at skabe et fundament hos den enkelte elev til at
udvikle både faglig viden og kvalifikationer - og personlige og sociale kompetencer. Herved opnår
den enkelte elev den bedste mulighed for at anvende sine kvalifikationer og kompetencer i praksis.
Det gør vi som personale ved:
•
•
•
•
•
•
at vise elever anerkendelse for faglig udvikling,
at udstyre eleverne med redskaber til at tilegne sig ny viden,
at opstille tydelige og klare mål for eleverne,
at arbejde med tværfaglighed,
at stimulere gode relationer imellem elev/elev og elev/voksen med henblik på at optimere
læringsudbyttet og
at reflektere over egen praksis med henblik på at skabe faglig og pædagogisk udvikling.
Det gør vi som elever ved:
•
•
•
at deltage aktivt, lydhør og engageret i undervisningen,
at være undervisningsparate og velforberedte (møde til tiden, læse ugeplan, lave lektier,
pakke taske) og
at tage ansvar for os selv og andre både i forhold til læring og i forhold til det sociale.
Det gør vi som forældre ved
•
•
•
•
at sørge for at børnene møder undervisningsparate med hensyn til mad, søvn, skoletaske og
lektier,
at bakke op om og udvise tillid til personalet, ikke mindst i børnenes påhør,
at være opdateret på forældreintra og at deltage konstruktivt i skole-hjem-samarbejdet og
at støtte op om barnets faglige og sociale udvikling og at indgå aktivt i barnets og klassens
trivsel
Fællesskab
Sjælsøskolen hviler på et lærende og inkluderende fællesskab, hvor mangfoldigheden ses som en
styrke.
På Sjælsøskolen arbejder personale, elever og forældre hele tiden på at gøre en god skole bedre.
Dette betyder, at alle på hver deres måde bidrager til at styrke og støtte op om fællesskabet og dets
opgave, nemlig at sørge for, at der er plads til og mulighed for, at alle elever kan trives og udvikles
på hvert deres niveau.
Det gør vi som personale ved
•
•
•
•
•
at fremhæve mangfoldighed som noget positivt både overfor elever og forældre,
at arbejde målrettet for at alle føler sig som en del af fællesskabet,
at støtte op om fælles beslutninger,
at arbejde med fællesskab på tværs af årgangen, blokken og hele skolen og
at kommunikere med forældrene om elevernes udvikling.
Det gør vi som elever ved
•
•
•
at respektere at vi er forskellige,
at bruge et ordentligt sprog overfor hinanden og
at bidrage med vores input til fællesskabet.
Det gør vi som forældre ved
•
•
•
•
at respektere skolen som et lærende fællesskab,
at se sit barn som del af et fællesskab,
at støtte op om de beslutninger som tages på skolen og
at bakke op om klassens sociale fælles aktiviteter - f.eks ture, fødselsdage, legeaktiviteter
mv.
Ansvarlighed
På Sjælsøskolen er vi bevidste om, at alle har et særligt ansvar i forhold til elevernes læring og
dannelse. Eleverne ved, at de også selv har et ansvar for, at det er godt for alle at være på skolen.
Dette betyder, at eleverne ikke kun klædes på fagligt, men også socialt - til at være
samfundsborgere. Vi tager ansvar overfor os selv og overfor vores medmennesker og omgivelser.
Det gør vi som personale ved
•
•
at være rammesættende og lede fællesskabet så der skabes et trygt læringsmiljø både i skoleog fritidsdelen,
at have og vise tydelige forventninger, give ansvar og stille meningsfyldte og relevante
forventninger til eleverne,
•
•
at vise ansvar for elevens personlige udvikling og trivsel og
at tage ansvar for elevernes læring og trivsel.
Det gør vi som elever ved
•
•
•
at lytte fordomsfrit til hinanden og vise respekt,
at være aktive medspillere på skolen - fagligt og i leg og
at passe på og respektere hinandens og skolens ting.
Det gør vi som forældre ved
•
•
at tage medansvar i vores børns skolegang – fagligt og socialt og
at støtte op om barnets faglige udvikling, f.eks. med læsetræning og lektiehjælp.
Engagement
Engagement fra elever, forældre, personale og ledelse er drivkraften i skolens virke og udvikling.
Engagement og motivation er et personligt indre virkemiddel, som alle skal være opmærksomme på
og stimulere.
Alle arbejder engageret og gør deres indsats for at både undervisningen og det sociale liv på
Sjælsøskolen forløber godt og løbende udvikles, så børnene udvikles personligt såvel som fagligt.
Det vil medføre, at Sjælsøskolen forbliver en interessant og spændende arbejdsplads.
Det gør vi som personale ved
•
•
•
at vise åbenhed og engagement i samarbejdet med børnenes forældre,
at vise interesse for elevernes liv og tanker og
at engagere os i team-arbejdet og den faglige udvikling.
Det gør vi som elever ved
•
•
at have en positiv tilgang til nye situationer, oplevelser og klassekammerater og
at være klar til at udfordre os selv - fagligt og socialt.
Det gør vi som forældre ved
•
•
•
at engagere os i skolens aktiviteter - ikke mindst klassens fællesskab og trivsel,
at deltage positivt i samarbejdet mellem skole og hjem og
at vise interesse for og spørge ind til børnenes sociale og faglige skoleliv.
Samarbejde mellem forældre og skole
Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde mellem forældre og skole, da vi ved, at det har betydning
for barnets trivsel og udvikling. Et godt samarbejde bygger på gensidig tillid og respekt.
Størstedelen af den daglige kontakt/dialog mellem undervisningsdelen og hjemmet, sker vha.
forældreintra. Det er her al information omkring klassen og resten af skolen sendes ud, og det
forventes derfor, at forældrene jævnligt går ind og orienterer sig.
Fritidsdelen bruger også forældreintra til at udsende ugeplan over aktiviteter o.a. Den daglige dialog
vil dog i større grad finde sted i forbindelse med afhentningen.
Der afholdes ca. to skole/hjem samtaler pr. skoleår, hvor man drøfter elevens trivsel generelt, samt
faglige og sociale udvikling. Her deltager klassens hovedlærere og kontaktpædagog. Ved den første
samtale er eleven ikke med, men flere vælger, at eleven deltager på årets anden samtale, idet denne
tager afsæt i elevplanen og den forudgående samtale, der har været mellem eleven og
lærerne/pædagogen.
Umiddelbart efter barnets start i børnehaveklassen afholdes desuden en såkaldt ”omvendt”
forældresamtale, hvor forældrene informerer skolen om netop deres barn. Mødet afholdes med
henblik på at opnå den bedst mulige skolestart for det enkelte barn i samarbejde med forældrene.
Hver klasse holder desuden ca. to forældremøder pr. skoleår, hvor det første møde som regel er
planlagt af klassens lærere og pædagoger og det efterfølgende ofte i fællesskab med klassen
kontaktforældre. I alle klasser vælges et antal kontaktforældre på skoleårets første forældremøde.
Disse forældres opgave er at sikre den gensidige information mellem skole og hjem og være med til
at fremme et positivt og åbent samarbejde.
Konflikthåndtering/AKT
Hvor der er mange mennesker, er der også risiko for konflikter. Enkeltstående konflikter bliver
selvfølgelig løst ad hoc og på bedst mulig måde.
Hvis vi oplever, at der er klasser, hvor der er flere konflikter eller andre problematikker, så har vi
mulighed for at gøre brug af vores AKT-lærere.
AKT står for Adfærd Kontakt Trivsel og på Sjælsøskolen er der 4 lærere, som er uddannet i denne
funktion.
AKT-læreren kommer ind i billedet, når et barn viser tegn på at have det vanskeligt i relationen til
de andre elever, lærere eller forældre.
Udgangspunktet for indsatsen er, at det er de voksne omkring barnet, der er ansvarlige for positivt at
vise vejen for bedre trivsel. Vi leder ikke efter fejl og mangler hos nogen, men søger at styrke og
udvikle de ting, der allerede er velfungerende.
Tiltagene kan være
•
•
•
indsats i klassen,
vejledning af lærerne eller af forældrene,
samtaler med det enkelte barn.
Andre vigtige informationer omkring indskolingen kan findes i:
- Praktiske informationer om indskolingen.
- SFO’ens smittemodeller af de 6 kerneområder.
De voksne der arbejder for at gøre indskolingen til et godt sted at være er:
Anders Kongshøj Breindahl – Bh.klasse A/SFO
Anette Peschcke-Køedt – 2.A/AKT-vejleder
Anna Frandsen – 3.B
Birgit Hinsch – Bh,klasse A.
Bolette Bentzen – 1.B/AKT-vejleder
Camilla Søndergaard – 3.B/SFO
Christina Hviid Andersen – 3.A/Musik- og morgensamling ansvarlig
Daniel Pierre Sterup – 1.årgang/SFO
Lizzie Abildgaard – 1.A/Billedkunst ansvarlig(Barsel – vikar Trine Rasmussen)
Lone Egsgaard Buhl – Bh.klasse B
Lotte Gjaldbæk – 2.B/Danskfaglige ansvarlig
Magnus Petersen – 2.A/SFO
Mette Bonne – 1.A
Mette Bjørn – 1.B/Idræts og løbestunds ansvarlig
Nicole Lucia Høgh – Bh.klasse C/SFO
Nina Ross – 2.A/TIM-lærer
Orhan Sadikovski – 3.A/SFO
Pernille Laage-Thomsen – Reading lærer(RR)
Pernille Hugge Terkelsen – 1.B/Læsevejleder
Rikke Høj Dencker – 3.A/Reading lærer(RR)
Sarolta Somogyi – 2.B/SFO
Laura Bay – SFO
Siv Rikke Schultz – 1.B/SFO
Sussi Jensen – Bh.klasse A og Bh.klasse C/Morgenåbner
Vivi Wagener – 3.B/Billedkunst ansvarlig
På vegne af indskolingen
Michael Hørdum/Afd.leder for SFO/Klub
og
Julia Brabo/Afd.leder for indskolingen og souschef