Well, jeg har levet i USA for 40 år

Tirsdag 10. juni 2014 POLITIKEN
Kultur 3
Siden er redigeret/layoutet af:
Charlotte Sejer/Christine Vierø Larsen
Well, jeg har levet i USA for 40 år
Projektet ’Danske stemmer i USA og Argentina’ skal nu lede efter ligheder og forskelle mellem det dansk, der tales i Danmark, og det dansk, der tales og taltes i
Syd- og Nordamerika.
USA og Argentina har været de primære
mål for dansk udvandring. I kælderen under Københavns Universitet ligger der allerede spolebånd med optagelser af danske udvandrere i USA fra 1960’erne og
1970’erne. Dem bliver der nu råd til at digitalisere, og de vil sammen med optagelser fra år 2000 danne grundlag for at undersøge såkaldt amerikadansk.
Men i Argentina skal forskerne som de
første nogensinde optage dansktalende
efterkommere af de 13.000 danskere, der
udvandrede til Argentina omkring 1920.
Målet er at finde ud af, hvordan dansk har
udviklet sig under indflydelse af spansk,
og hvordan argentinadansk lyder.
»Ingen har nogensinde interesseret sig
for deres sprog, men der plejer at udvikle
sig et andet dansk, når folk bliver isoleret
fra udviklingen i sproget i hjemlandet og
kommer under indflydelse af det sprog,
der nu omgiver dem«, siger sprogforsker
Karoline Kühl, der er daglig leder af ’Danske stemmer i USA og Argentina’.
Og det er i sidste øjeblik. For det er ikke
længere nogen selvfølge, at dansk bliver
videregivet til de nye generationer, selv
om dansk har haft bedre vilkår i Argentina end i Nordamerika.
»Vi håber at kunne gøre det, inden det
er for sent. Det skønnes, at der i dag er cirka 50.000 danske efterkommere i Argentina. I modsætning til dem, der udvandrede til Nordamerika, slog danskere i Ar-
Sprogforskere har fået
knap 12 millioner kroner
til at undersøge det danske
sprog blandt udvandrere
i Argentina og USA. Dansk
lyder nemlig anderledes,
når det tales uden for
landets grænser.
sprogforskning
D
ansk lyder anderledes, når det tales af folk, der er emigreret til Argentina eller USA, end når det tales i Danmark. Men hvor der både i Sverige og Norge er skrevet tykke bøger om,
hvordan svensk og norsk har udviklet sig,
når det er flyttet til udlandet, har der aldrig i Danmark været tradition for at forske i dansk blandt udvandrere. Derfor ved
sprogforskerne
kun
lidt om, hvordan det
danske sprog har udviklet sig uden for
grænserne.
Men nu har 5 forskeLOTTE
re
fra SprogforanTHORSEN
dringscentret ved Københavns Universitet
fået knap 12 millioner kroner til at forske i
dansk, som det tales blandt udvandrere i
USA og Argentina. Pengene kommer primært fra Carlsbergfondet og A.P. Møllerfonden.
Fonde ...
gentina sig i vid udstrækning ned i kolonier i den såkaldte danskertrekant syd for
Buenos Aires. Og derfor er vores formodning, at de taler mere dansk der end i USA.
Der er tre byer, som har haft et intenst
dansk liv med danske håndboldforeninger, folkedanserforeninger, en lurblæserforening, danske menigheder og dansk
radio«, siger Karoline Kühl.
I Argentina er dansk derfor blevet opretholdt til i dag, men de unge er begyndt
at fravælge det til fordel for spansk.
»Det er mest de ældre, der taler dansk
nu, så det er sidste udkald, hvis vi skal dokumentere det oprindelige dansk, der er
blevet overleveret i de danske samfund i
Argentina«, siger hun.
Det er sidste
udkald, hvis
vi skal
dokumentere
det dansk, der
stadig tales
i Argentina
Karoline Kühl
flyttet de engelske
verber over i deres
modersmål. De siger typisk, at ’de
har levet i Chicago
for 20 år’, ’at de lider at tale dansk’
efter det engelske
like og bruger også
det engelske bevægelsesverbum to
go, når de taler
dansk, og derfor
går de, uanset hvor
i verden de skal hen.
»De ’går’ til Danmark, når de rejser
hjem, og de ’gik’ til Amerika, da de udvandrede, det er meget systematisk. Og så har
de overtaget den engelske ordstilling og
siger ’i går jeg skulle til lægen’, og starter
ofte en rent dansk sætning med well eller
you know«, siger Karoline Kühl.
Men trods den amerikanske indflydelse kan man også stadig høre, at en del af
udvandrerne eksempelvis kommer fra
Thy og har bevaret noget af deres dialekt.
»Og man kan mærke, at det danske betyder noget for dem. De taler om Danmark som »det gamle land« eller »det lille
hjem« og har typisk været tilbage i Danmark på besøg 1-2 gange i løbet af livet. Ud
over det rent sproglige ligger der også
fantastiske fortællinger på de her spolebånd om at komme fra Jylland og rejse til
New York uden at kunne et ord engelsk og
så at skulle finde sin forlovede, som man
ikke har set i tre år«, siger Karoline Kühl.
Når man i Norge og Sverige har fulgt
udvandrernes sprog siden 1950’erne, er
ikke stå på mål for de andre fonde, men vi
er meget opmærksomme på at støtte
vækstlaget i dansk kultur«, siger han.
Fonden giver blandt andet en mindre
pulje på 4 millioner kroner til eksperimenterende scenekunst, understreger
han. Og i underetagen af den røde murstensbygning, hvor fonden holder til, er
man i gang med at bygge et atelier, hvor
nyuddannede kunstnere modtager rådgivning af en gallerist. Det har man sat 1,9
millioner kroner af til over de næste 3 år.
Tænker I over at give fondsstøtte til projekter og institutioner uden for de store byer?
»Vores strategi går på hele landet. Vi har
for eksempel lige givet til Greve Museum.
Men det er klart, at der er en overvægt i
hovedstadsområdet«, siger Søren KaareAndersen.
Men hvad med at sikre bredden?
»Det er ikke inde i vores overvejelser. Vi
satser mere på det nye og vækstlaget. For
os er det meget vigtigt, at det, vi kigger på,
har en kvalitet. Så er det ikke afgørende,
om det er Odsherred, Skagen eller København«, siger Søren Kaare-Andersen.
Og kritikken fra det danske kulturlandskab er ikke entydig. Ude i landet findes
også kulturledere, der i den grad betoner
de private fondes positive betydning.
Vikingetid
ANNE BECH-DANIELSEN
F
ROSENBORG SLOT. Institutionerne under Styrelsen for Slotte og Kultur-
Sådan bør det ikke være, mener kultursociolog Peter Duelund, der er lektor på
Københavns Universitet og leder af Nordisk Kulturinstitut. Det manglende overblik over fondenes donationer giver ifølge Duelund et demokratisk underskud,
fordi vi ingen diskussion har om kunstens rolle i samfundet.
»Der er et kæmpe behov for at skabe en
kulturpolitisk diskussion om det her«, siger forskeren, der foreslår, at Folketinget
undersøger, hvad fondene støtter, hvad
der ikke får støtte, og hvad det betyder for
kulturlivet.
»I Tyskland skal fonde lave mere præcise handlingsplaner over deres støtte for
at få lov at trække penge fra i skat. Dermed kan de ikke unddrage sig offentlig
diskussion, og kulturpolitikerne kan se,
hvad der får støtte, og hvad der ikke får.
Den model kunne man indføre i Danmark«, foreslår Peter Duelund.
Også på Mors mener teaterdirektør og
formand for Teatrenes Interesseorganisation, Gitta Malling, at der fra politisk hold
bør være en forpligtelse til at holde opsyn
med, hvordan fondsmillionerne fordeles.
Ellers kan de små teatre risikere at forsvinde, siger hun.
»Jeg kan godt forstå, at fondene giver til
de store velsmurte institutioner. Men kulturministeren har en national forpligtelse til at sikre bredden over hele landet, så
der er noget til enhver dansker«.
ejendomme modtog sidste år 62,8 millioner kroner fra private fonde. Foto: Simon Fals
[email protected]
[email protected]
De lever, lider og går
Karoline Kühl har i de seneste år forsket i
det dansk, der taltes af danske udvandrere i USA i 1970’erne og haft adgang til
udskrifter af optagelserne
»Omkring en halv million danskere er
udvandret siden 1870. Men i modsætning
til norske og svenske udvandrere bosatte
danskerne sig ikke i større kolonier, men
flyttede rundt efter jord og arbejde. Mange af dem var enlige unge mænd, som giftede sig med andre nordeuropæiske udvandrere, og derfor har betingelserne for
at holde fast i det danske sprog været dårlige. Men optagelserne viser, at deres
dansk ikke er forsvundet. Det har til gengæld udviklet sig på en ret systematisk
måde, så man kan godt tale om et særligt
amerikadansk«, siger hun.
Danske udvandrere i USA både lever, lider og går, når de taler dansk, fordi de har
En lukket proces
I virkeligheden er det svært at finde ud af,
hvordan den samlede danske fondsstøtte
til kultur præcis fordeler sig og hvorfor.
De danske fonde har oplysningspligt i
forhold til skat, men de har ingen oplysningspligt om deres konkrete uddelinger
til andre myndigheder.
»Beslutningsprocessen er som regel
lukket. Og det er langtfra altid, at ansøgere får begrundelser på afslag«, siger professor ved CBS Anker Brink Lund, der beskæftiger sig med fonde i krydsfeltet mellem stat og marked.
Nyfundet gammelt håndskrift vidner om det hidtil
største kendte vikingeskib.
or over 900 år siden sejlede et stolt
skib op ad Themsen. Billedvævede
sejl i purpur, ædelstensbesat vindfløj i mastetoppen og 120 krigere om bord
– sådan hedder det i et digt, man troede
bortkommet i 1500-tallet. Nu er digtet
genfundet, og hvis der ikke er tale om
kunstnerisk frihed og digterisk overdrivelse, handler det om om verdens største
vikingeskib.
Det konkluderer museumsinspektør
og ph.d. Peter Pentz fra Nationalmuseet i
det nyeste nummer af Skalk.
Håndskriftet med det gamle digt har
været forsvundet i 500 år, men for få år siden dukkede det op igen i England. Digtet, der er skrevet på latin, besynger »... et
mægtigt skib med buede langsider trukket op til de to høje stævne, ridende på
den vindrige Thems, med talrige roerbænke i rækker«.
Og herefter præciserer digteren antallet af mand om bord:
»Hundrede og to gange ti frygtindgydende helte«.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Peter Pentz, men ifølge hans artikel
i Skalk har det i gamle sagaer været almindeligt at opgøre et skibs størrelse ud fra
antallet af roere. Og står de 120 mand til
troende, har man ikke før eller siden hørt
om større vikingeskibe.
Det største kendte skib, arkæologer har
fundet, det såkaldte Roskilde 6, havde
plads til 78 rorsmænd samt styrmand og
besætning i øvrigt, i alt omkring 100
mand. Skibet måler knap 37 meter, mens
Skuldelev-skibet, der for ti år siden blev rekonstrueret og sejlede rundt som ’Havhingsten fra Glendalough’, måler 30 meter. Dimensionerne på det berømte skib
’Ormen den Lange’ kendes ikke.
Udsmykningen af hyldestdigtets store
langskib har været usædvanlig: Digteren
beskriver et krigsskib med gylden løve agter, udskårne drager og andre figurer i
stævnen og et sejl indvævet med »belærende billeder af forfædres forfædre og
ædle kongers krige på oprørte bølger«.
Øverst i masten sad en forgyldt fugl med
øjne af ædelsten, formentlig en såkaldt
vindfløj til at angive vindretningen.
Skibet, som derudover var lastet med
rigdomme »fra verdens ende«, var en gave
fra danske Knud den Stores hærfører,
Godwin Jarl, til kongens stedsøn, Edward
Bekenderen.
Edward blev enekonge over England i
1042, da hans medregent – Knud den Stores egen søn Hardeknud – døde og satte
punktum for et kapitel med direkte
dansk kongemagt over England.
Claus Lynge, der er direktør for egnsteateret Hedeland, siger:
»I mit eget tilfælde som direktør for et
egnsteater siden 2003 kan jeg sige, at
uden de godt 10 millioner kroner, vi har
fået via private fonde, ville vores fysiske
rammer og kvaliteten af vores produktioner ikke være på det niveau, de er«.
Teaterdirektøren giver kritikerne ret i,
at byerne sikkert modtager flest fondsmidler – »al den stund at størstedelen af
befolkningen og tilbuddene befinder sig
her«. Men, siger han:
»Nogle af de tunge spillere blandt fondene har jo investeret massivt i fortrinsvis
byggeprojekter i provinsen. Og de såkaldt
elitære projekter er jo for langt størstedelens vedkommende af almendannende
karakter – hvis nogen kan huske betydningen af ordet dannelse«.
Fortsat fra forsiden
det ifølge Karoline Kühl, fordi både den
svenske og den norske udvandring har
været langt større end den danske.
»Hele Småland blev nærmest affolket
under den transatlantiske udvandring.
Og der har været en stærk og vedholdende interesse for at forske i amerikasvensk
og amerikanorsk. Den interesse har der
ikke været i Danmark«, siger hun.
Forskerne planlægger også at lave et interaktivt verdenskort, hvor man kan klikke sig ind på forskellige områder i verden
og høre eksempler på, hvordan man taler
dansk uden for Danmark. Det kan eksempelvis være Færøerne, Sydslesvig, Argentina og USA.
Verdens
største
vikingeskib
[email protected]
q
q
FAKTA
4-ÅRIGT PROJEKT
’Danske stemmer i USA og
Argentina’ har fået næsten 12
millioner kroner til at undersøge,
hvordan dansk tales blandt
efterkommere af udvandrere i USA
og Argentina.
A.P. Møller-fonden har givet
6 millioner, Carlsbergfondet 4,5
millioner og Københavns Universitet
1,3 millioner.
Det gør det muligt at køre projektet
i 4 år.
Projektet er forankret på
Sprogforandringscentret ved
Københavns Universitet.
POLITISK SOMMERFESTIVAL 12.-14. JUNI
Mød den danske yogi
Satsang
samtaler og
meditation
entré 50 kr.
Information
www.yoga.dk
Onsdag 11. juni kl. 20.30
med Swami Janakananda
Købmagergade
2014
nale
DM i debat - semifi
Fredag kl. 15
HAPPENINGS
DUELLER
DEBATTER
MUSIK
DAGSTURE
GRILL
TOPPOLITIKERE
KUNST
eret
Casper Colling/Cab
.30
20
kl.
ag
Torsd
Tudsegammelt
Fredag 21.30
iksen
Claus Hjort Freder
16
kl.
ag
Lørd
FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM POLITIKENS SCENE
, 45 ELLER 46
AVIS I UGE 43, 44
EB
W
R
LE
EL
IS
LAV AV
6.-10. KLASSE
KONKURRENCE FOR
r
n senest 15. se
ptembe
www.aiu.dk
VIND
25.000
hmidt
AVISEN I UNDERVISNINGEN
DANMARKS SKOLEBIBLIOTEKARER
DANSKLÆRERFORENINGEN
Helle Thorning-Sc
Fredag kl. 16
Søren Pind
Torsdag kl. 17.45
ATS
Lørdag kl. 19
Forbehold for programændring
Tilmeld klasse
Igen i år inviterer Politiken til Politisk fest på Gæstgiveren i Allinge under
Folkemødet 12-14. juni. Kom og mød ministre, toppolitikere, musikere og
kunstnere i et tæt pakket program med debat og happenings, alvor og humor.
Mød forskellige gæster på scenen, som f.eks. The Savage Rose, Tue Track
og Mavelous Mosell, ATS, Helle Thorning-Schmidt, DM i debat, Bjarne
Corydon, Christine Antorini, Hannah Sneider og Preben Wilhjelm.
Politiken arrangerer en række politiske dueller og debatter.
Alle arrangementerne er gratis.
Gæstgiverens Grillbuffet er åben hver aften fra kl. 17.
Se hele programmet på politiken.dk/folkemødet