Nedkastning af våben og materiel

Uddrag fra:
Træk af historien om Hjemmeværnet
på Sydfyn 1949 - 1999.
Udg. af Hjemmeværnsdistrikt
Sydfyns støtteforening 1999.
Nedkastning af våben og
materiel
Ved J. M. L. Schou-Hansen.
I dagene efter fægtningerne
omkring de danske forlægninger
den 29. august 1943 var det med
bitre følelser, borgere i
Svendborg kunne se 'de
skidengrønne'slæbe vort gode,
danske gevær 89 væk. Hver mand
slæbte 3-4 geværer og anden
udrustning. Det føltes som et
stort tab og efterlod et tomrum,
som måtte udfyldes, for at kampen
mod fjenden kunne fortsættes.
I den efterfølgende tid udførtes
en genforsyning med nødvendige
hjælpemidler til modstandskampen.
Under besværlige forhold og med
tab af menneskeliv gennemførtes
opgaven ved nedkastning af
våben, ammunition, sprængstof
m.v.
Disse våbenmodtagelser indtager
et særligt kapitel i
modstandskampen. Efter krigen er
omfanget af våbenleverancerne
anført til en størrelse, så man
kunne bevæbne 30.000-40.000 mand.
Der blev udført mange
modtageaktioner landet over. I
det efterfølgende skal
eksempelvis fortælles om nogle
nedkastninger i Svendborgs
opland.
Bylederen i Svendborg havde
fundet en plads, han mente var
velegnet til nedkastning, i dette
tilfælde et bakket terræn syd
for Skjoldemose. Han gav den
fynske modtageorganisation i
Odense besked. Her slog man op i
andet bind af generalstabskortet,
side 36, og fandt pladsen i det
kvadrat, der dannes af
koordinaterne C-2,
nærmere betegnet 400 meter syd
for 'm' i stednavnet
'Skjoldemose'. Pladsen blev
tildelt et navn fra en liste, man
havde fået
fra nedkastningshovedkvarteret i
London, i dette tilfælde
'Arthur'. Desuden
fik pladsen et tilfældigt bogstav
i dette tilfælde bogstavet 'F'.
Oplysningerne blev telegraferet
til England, og pladsen skulle
derefter være klar til at modtage
forsyninger i løbet af 48 timer.
Bylederen i Svendborg skulle nu
lytte til BBC’s danske
udsendelser, indtil pladsens navn
'Hilsen til Arthur' kom. Det
betød, at der samme nat ville
blive nedkastet forsyninger ved
Skjoldemose.
MODTAGELSEN
Selve modtagelsen, der skulle
gennemføres hurtigst muligt, var
særdeles personelkrævende og der
var ofte op til 50 mand med.
Styrken blev samlet til
lejligheden og sammensat af
grupper fra hele Syd- og Midtfyn.
Af sikkerhedshensyn kendte
mandskabet i de enkelte grupper
ikke medlemmerne i de andre
grupper.
Personellet var opdelt i
modtagehold (4 mand pr 1-2
container), sikringshold (24 mand) og transporthold (2 mand
pr køretøj).
Sikringsholdet blev bevæbnet med
våben, medbragt af
transportholdet, der ankom i en
eller flere lastvogne. Det var
vigtigt, at personellet, der ofte
korn langvejs fra, ikke medførte
våben, idet de ofte blev standset
og kontrolleret af tyskerne.
Modtageholdet holdt sig i skjul i
et skovhjørne. Pejlestationen
(Eureca) blev opstillet og tændt.
Når maskinen kunne høres, løb
fire mand med lygter ud på
pladsen og stillede op. Lygterne
blev rettet mod maskinen og
tændt. En lygte morsede pladsens
kendingsbogstav. Maskinen foretog
ofte en indflyvning over pladsen,
vendte rundt og gennemførte
nedkastningen ved næste indflyvning.
Når faldskærmene kunne ses, løb
resten af modtageholdet ud på
marken, fandt containerne og
transporterede - i løb - disse
til den ventende lastbil.
Sikringsholdet stoppede al
færdsel ind i området og
henstillede til civile om ikke
at omtale det passerede for
nogen.
Når alt var fundet og læsset på
bilen, afleverede alle deres
våben på lastvognen og cyklede
hjem.
Hele aktionen skulle gerne
gennemføres på under 15 minutter
fra det tidspunkt, hvor
faldskærmene blev droppet.
Transportholdet kørte derefter
til depotet, som gerne skulle
ligge mindst fem kilometer fra
nedkastningspladsen, lossede
og kørte hjem.
Hovedkvarteret i Odense og i
London skulle derefter
underrettes om operationens
forløb. De anvendte faldskærme
skulle brændes, men blev ofte
anvendt til fabrikation af
beklædning. Containerne blev
normalt sænket i moser og soen
NEDKASTNINGER
9. februar 1945 — Kodenavn:
Arthur, kendingsbogstav: F.
Den 9. februar blev der ved
særmelding fra BBC i London kl.
1930 og 2130 sendt en 'hilsen til
Gerhardt - Niels - Allan Arthur - Erik - Henriette og
Preben'. Særmeldingen betød
nedkastning på syv pladser:
Brændegård Sø, Østerballe, Hellerup, Skjoldemose, Ørnfeldt,
Fønsvang og Rynkeby.
Kl. 22 satte det ind med dårligt
vejr og ingen af maskinerne nåede
frem til de ventende hold.
Maskinen til Ørnfeldt returnerede
tidligt på grund af maskinskade.
Maskinen til Østerballe vendte
ikke tilbage. Formodentlig er
maskinen identisk med den
maskine, der styrtede ned i
Lillebælt, og hvorfra rester drev
i land i nærheden af Fønsskov.
21.februar 1945 - Kodenavn:
Arthur. Kendingsbogstav: F.
Nedkastningen blev gennemført kl.
2315 og bestod ifølge bogen
'Hilsen til Vera', der refererer
til Frandsens pladsbog for Fyn,
af en 'TIGER sending'. Instruktør
i modstandsbevægelsen Uffe
Clausen var til stede under
modtagelsen. Af hans rapport af
22. februar fremgår, at der er
nedkastet og opsamlet 15 store og
4 små containere, 2 kasser og 15
'spande'.
En sending mærket 'FOX' eller
'TIGER' indeholdt henholdsvis
våben og ammunition eller
sprængstof og bestod normalt af
24 containere, medmindre andet
materiel optog dele af pladsen i
flyet.
Containere blev nedkastet med
store faldskærme af forskellig
farve.
Farven var tilfældig og havde
ifølge Frihedsmuseet ingen
sammenhæng med containernes
indhold.
Pakker blev normalt kastet i små,
brune faldskærme og kunne
indeholde støvler, strømper,
kaffe, tobak, radiostationer m.v.
'Spande' indeholdt genstande, der
ikke kunne anbringes i de
anvendte containere eller pakker.
Indholdet, benævnt 'godset', blev
kørt til Klingstrup i tre små
lastbiler. Man havde 1ånt en ½ t.
af mekaniker Viggo Pedersen i
Stenstrup, en Albaniølbil fra
Løgeskov og en ½ t. af Uffe
Clausen i Ringe. Fra Klingstrup
blev 'godset' flyttet til et
depot i Brændeskov; hvorfra det
senere blev fordelt.
5. marts 1945 - Kodenavn Otto,
Kendingsbogstav D.
Ved denne nedkastning blev der
modtaget en 'FOX sending' på 24
containere,der blev kørt til
depotet i Brændeskov via
Klingstrup Hovedgård.
DATA
Antal nedkastninger i Danmark:
284 engelske, 168 amerikanske,
225 mislykket.
Flytyper:
Liberator (RAF), Stirling (RAF),
Halifax (RAF), B-17 (USAF). I alt
mistede RAF 17 fly og USAF 2
maskiner.
Eureca:
Højfrekvens radiosender/modtager.
Skulle startes en time før
annonceret indflyvning. Maskinen
kunne navigere efter den udsendte
radiobølge, der samtidig morsede
pladsens kendingsbogstav.
Eurecaen skulle sende 30 minutter
efter at nedkastningen var
gennemført. Rækkevidde 100-200 km
afhængig af type.
C-container:
165 cm lang. 35 cm i diameter.
Brun eller grøn. Vægt ca. 100 kg.
H-container:
Fem 'bøtter' koblet sammen.
FOX sending:
24 containere med følgende
indhold
(beregnet til 200 mand):
150 karabiner med 45.000 stk.
ammunition
22 Stenguns med 6.000 stk.
ammunition
8 Brenguns med 14.000 stk.
ammunition,
104 magasiner og 4 vekselpiber
408 Mills håndgranater
40 Gammon håndgranater
22 pistoler med 10.000 stk.
ammunition
4 bazooka med 56 raketter, 4 net
til raketter og 4 par briller
TIGER sending:
24 containere med følgende
indhold:
2.900 pund P. E. nr. 2 (plastisk
sprængstof i stænger à 112 eller
224 gram)
3.800 forladninger (sprængstof)
30.000 fod cordtex
45.000 detonatorer
5.500 fod sortkrudtslunte
640 tågesignaler (tændsats)
80 trækudløsere
20 trykudløsere
20 slipudløsere
4.400 tidsblyanter (rød= ½ time/
hvid= 2 timer / grøn= 5 ½ time!
gul=12 timer/blå=24 timer)
136 æsker stormtændstikker
2.200 kobberhætter
350 ruller isolerbånd
120 balloner
60 yards vandtæt stof
20 tuber vaseline
20 ruller stålwire
60 tuber klæbestof
1.000 strygehoveder
128 'blomstervaser'
124 brandklokker
96 termitbrandbomber
100 lommetidsbrandbomber
20 specialtænger
25 skildpadder (vandtæt
sprængladning med seks magneter
og forsinkelsestændordning:
rød=4 1/2 time / orange= 7½ time
/ gul=15 timer/ grøn=28 timer /
blå= 42 timer / violet= 5½ døgn)
50 'skaller' (sprængbombe med
fire magneter)
100 standardladninger
200 'tyre busters'
LION sending indeholdt
ammunition.
MODTAGELSER
I SVENDBORGOMRÅDET
Nordskov (koordinat 9024):
1/11 1944: 24 containere.
Oplagret i Gl. Klingstrup
(koordinat 0708)og Fredskov
(koordinat 1309).
? / 11 1944: 24 containere.
Oplagret samme sted.
31/12 1944:Aflyst
6/1 1945 Aflyst på grund af
dårligt vejr.
Skjoldemose (koordinat 9407):
9/2 1945: Aflyst pa grund af
dårligt vejr.
21/2 1945: 19 containere (TIGER),
2 kasser og 15 spande
Oplagret i Brændeskov
(koordinat 0210).
5/3 1945: 24 containere (FOX).
Oplagret i Brændeskov
på Langkildegård
(koordinat 9912)
Ovenstående eksempler fortæller
lidt om, hvilket omfang
våbenleverancerne havde. Dertil
må erindres de vanskelige og
farefulde ekspeditioner ved
modtagelserne. Det har kostet
blod, sved, tårer og tab af
menneskeliv at skaffe de
nødvendige midler til at kunne
optage kampen.