Undervisningsforløb i Jørgen Stein/Nordkraft i 9

Transcription

Undervisningsforløb i Jørgen Stein/Nordkraft i 9
Info fra skolelederen
INFO NR. 5
Juni 2012
Et skoleår, som i perioder næsten så ud til aldrig at ville ende, er nu afsluttet. Jeg har tidligere
ikke lagt skjul på, at vi i administrationen har været væsentligt hårdere presset med hensyn til
arbejdsopgaver, end vi tidligere har været, fordi vi i høj grad har været underbemandede. Vi
har i forløbne år sagt farvel til en leder, en afdelingsleder og to lærere, og sagt på gensyn til
yderligere to lærere, som er gået på barsel. Og det har naturligvis medført en vis turbulens.
Vi håber, at vi i forbindelse med ansættelsen af vores nye skoleleder, Merete Bliddal Hytting,
kan få skabt en ny ledelsesstruktur, som stadig kan tilgodese de intentioner, som lå i vores
tidligere afdelingsledelse. Det vil blandt andet ske ved, at vi lægger flere opgaver ud til årgangskoordinatorer, end vi tidligere har gjort. Samtidig vil vi i ledelsen bestræbe os på at få
etableret en arbejdsfordeling, som vil give mulighed for hurtigere sagsbehandling, end det til
tider har været tilfældet i det forgangne halvår.
Foråret har imidlertid også budt på en nyskabelse, som vi håber, kan komme Mosedeskolens
børn til gode fremover. Vi har etableret ResurseCenterMosedeskolen, som er en slags paraply,
hvorunder alle de kompetencer, som ikke hører under normalundervisningen, er samlet. Og
listen er lang og indeholder lærere og pædagoger med kompetencer indenfor …
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
specialundervisningen
TLH - tidlig læsehjælp
TIM - tidlig indsats i matematik
AKT/LKT – Adfærd-Kontakt -Trivsel / Læring-Kontakt-Trivsel
2-sprogsundervisning – DA2
KFI – Kriminalitetsforebyggende indsats
ITY – for elever som ikke har tysk
styrkelse af sociale kompetencer
aktionslæring
VAKS - Vælg AfKodningsStrategi
turbodansk
individuel prøvetagning
læsevejledning
En sådan ”paraply” burde – ud over de tidligere kendte indsatser – også give os mulighed for
at tilgodese de nye behov for de nødvendige indsatser, som bl.a. inklusionen kræver. Vi vil i
langt højere grad end tidligere kunne målrette indsatser af både social og faglig karakter på
baggrund af en løbende fokus på de udfordringer, som måtte opstå i børnegruppen. Et meget
tættere samarbejde med SFO’en, end vi tidligere har praktiseret, er derfor helt nødvendig for
at indsatserne kan få den ønskede effekt.
Så mange var ordene her på kanten af sommerferien. Den næste ”INFO fra skolelederen” vil
naturligvis komme fra vores nye skoleleder.
Med venlig hilsen
og ønsket om en god sommer til alle
pva. af Mosedeskolens administration og lærere
Allan Lund
Viceskoleleder