129 m² flot butikslejemål på Strandvejen i Hellerup

AFRIKA
MONGOLIET
LITTERATUR I SYDØSTASIEN
SHEASMØR
ER GULD
VÆKST I
VERDENSKLASSE
FORFATTERE SØGER
IDENTITET
s.56 /
s.6 /
s.14 /
DANMARKS
GLOBALE MAGASIN
– NR 1 · 2014 · FEB/MAR · 41. ÅRGANG –
Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.
s.35–54/
DER ER EN NY
BETYDNING AF U-LAND
WeThink.dk
DET ER DER UDVIKLINGEN
FINDER STED
Verden er vendt på hovedet. Det er i udviklingslandene,
den økonomiske vækst er høj. Måske kan din virksomhed også udnytte de nye muligheder.
Som Danmarks mest erfarne investor på området
kender vi landene, kulturerne, behovene og vækstmulighederne bedre end nogen andre.
IFU hjælper danske virksomheder med at etablere
bæredygtige selskaber i udviklingslande. Vi investerer
viden og penge i dit selskab og deler den økonomiske
risiko.
Kontakt os, og lad os sammen udvikle den forretningsplan, der skaber resultater.
Læs mere på cases.ifu.dk
VI INVESTERER I DIG, HVIS DU
INVESTERER I UDVIKLINGSLANDE
ifu.dk
Indhold
DANMARKS
GLOBALE MAGASIN
– NR 1 · 2014 · FEB/MAR · 41. ÅRGANG –
Kina indtager
Sydamerika
s.26 /
40 år med
Udvikling
s.35 /
UDVIKLING
ERHVERV
Verdens fattige lande får
bedre handelsvilkår s.10 /
Mongoliet vænner sig til
vækst i verdensklasse s.6 /
Danmarks støtte til Pakistan
bliver fordoblet s.10 /
Kina: Sydamerika er det
store nye marked s.26 /
Udviklingsforskning:
Det graver de kloge i s.19 /
Store ølfirmaer kæmper om
Afrikas middelklasse s.68 /
Sheasmør: godt for huden
og eksporten s.56 /
Kvindelige iværksættere
har nemt til lån s.71 /
Hele Libanon er en
flygtningelejr s.72 /
Coca-Cola tjekker leverandører for jordtyveri s.71 /
POLITIK
KULTUR
Zimbabwe: Bistand uden om
Mugabes stat s.12 /
Værker fra verden:
Mænd i uniformer s.4 /
Forbud har givet Congo nye
bloddiamanter s.20 /
Verdenslitteratur: Sydøstasiens nye forfattere s.14 /
Sydafrikas unge står i
politisk vadested s.34 /
Afrika opruster på moderne
kunst er på vej s.24 /
Fra Foreign Affairs: Derfor
har vi stadig malaria s.62 /
Foto: Mød Nigerias mange
og magtfulde konger s.28 /
Kronik: Da Danmark gik
ombord i slavehandlen s.76 /
Myanmar: Kulturarv fra
kolonotid er truet s.60 /
Vildt vigtige
konger
s.28 /
s.35 /
FYRRE, FIN OG FEDERE END FØR
Udvikling fylder 40 år – tag med på en tidsrejse gennem magasinets fire årtier i udviklingsjournalistikken.
s.72 /
DEN SYRISKE TRAGEDIE
Godt en million syrere har søgt til Libanon,
hvor hver fjerde indbygger nu er en flygtning.
FASTE SIDER
Kulturen kort: Ny rejseguide
til Sydsudan s.25 /
s.6 /
Navne: Danmarks nye handels- og udviklingsminister
s.80 /
Asiatisk Plads: Nyt om
dansk bistand s.81 /
Indvikling: Big Brother
populær i Afrika s.82 /
Fremblik: Kvindernes internationale kampdag s.83 /
MONGOLIET: ULVEN VÅGNER
Minedriften vokser, og økonomien buldrer afsted i
Mongoliet, men væksteventyret har en bagside.
VÆRKER FRA VERDEN
KUNSTNERE FRA NÆR OG FJERN UDSTILLER I UDVIKLING.
MÆND I SILKEUNIFORMER
4/
OFFICIAL
PORTRAIT
Værket er skabt af den
palæstinensiske modedesigner Omarivs
Ioseph Filivs Dinæ og
den libanesiske fotograf
Tarek Moukaddem.
Det er en del af tøjserien The Ceremonial
Uniform, som ikke er en
virkelig tøjserie, men en
forestilling om hvilke
tekstiler, mønstre, former og farver, der vil
indgå i uniformen hos
kommende embedsmænd i fremtidens palæstinensiske stat.
Værket fokuserer på
den maskuline iscenesættelse af den
palæstinensiske mand
og er et forsøg på at
dekonstruere billeder af
magt, nationalsymboler,
nostalgi og kønsbetinget dominans.
Modellerne er syriske
ufaglærte arbejdere,
der bor i Libanon.
Værkerne er blevet udstillet i Ramallah (2012)
og i London (2013).
www.omarivsioseph.com
5/
Minedrift
DEN MONGOLSKE
ULV VÅGNER
Verdens hurtigste vækst og næsten uudtømmelige
naturressourcer. Men Mongoliets økonomiske boom
har en bagside.
AF JOHAN AUGUSTIN, ERDENET OG ULAN BATOR
FOTOS: JONAS GRATZER
6/
ØKONOMIEN BULDRER AFSTED I MONGOLIET, MEN
FRUGTEN AF VÆKSTEN ER FORBEHOLDT DE FÅ.
“Det er minedriften, der har opbygget Erdenet,” siger en ung mand,
der er i gang med at laste 50-kilos
sække med kalk ind i en lastbil.
Lyden i fabrikken i udkanten af
Mongoliets næststørste by, Erdenet,
er øredøvende. Her arbejder manden,
der ikke vil opgive sit navn, 12 timer
om dagen, syv dage om ugen. Skorstenene udspyr en gullig røg, der lugter
af kemikalier, og det meste af området
er dækket af et tykt lag skidt.
Selskabet købte jorden af regeringen og fremstiller kalk af knust kalksten. Det giver arbejde til flere end 20
mennesker, fortæller manden. Han
tjener mere, end han ville have gjort
ved at holde kvæg, og hans historie
er ikke enestående; samme tendens
ses over resten af landet – mennesker
opgiver deres gamle livsstil for i stedet at tage arbejde inden for minedrift
eller i byerne.
For ti år siden var der kun få gers
(nomadetelte) i området, men fordi en
af verdens største kobberminer ligger
i Erdenet, er byen nu vokset til at huse
op imod 100.000 indbyggere, hvoraf
8.000 arbejder i minen, der har været
i drift i 35 år – og som nu ejes af et
russisk-mongolsk firma.
HURTIG URBANISERING
I dag ligger store, nybyggede varehuse side om side med farvestrålende
beboelsesejendomme omgivet af høje
kraner. Ligesom i hovedstaden Ulan
Bator breder slummen sig i udkanten
af Erdenet, udviklingen går for hurtigt. Det er ikke alle, der har råd til
at betale for en lejlighed – de flytter
simpelthen deres gers fra landsbyen
til byernes slumområder.
“
Pengene når jo ikke ud til os.
Det er ganske få, der har råd
til fine biler og dyre lejligheder.
Choindornyam Jargalsaikhan,
20 år
Erdenets kobbermine genererer
en stor del af landets BNP gennem
kobbereksporten til Kina og Rusland,
og det anslås, at man vil kunne udvinde det værdifulde metal på stedet i
mindst 30 år endnu.
Det er imidlertid i hovedstaden
Ulan Bator, at de hurtigste forandrin-
RUSLAND
MONGOLIET
KINA
GANG I VÆKSTEN
• Mongoliet har store naturressourcer i
form af kobber, guld og jordartsmetaller
til tele- og datateknik.
• Regeringen satser på at øge investeringerne inden for minedrift, at udvikle den
forsømte infrastruktur og at gennemføre
yderligere privatiseringer.
• Den kraftige vækst var i 2012 på over 17
procent, hvilket gjorde den til verdens
højeste, men i 2013 var den faldet til 11
procent.
• Den stærke økonomi kaldes populært
“den mongolske ulv” og er stærkt afhængig af landbruget.
• Økonomien er følsom over for klimaforandringer og naturkatastrofer, og begge
dele er almindeligt forekommende.
7/
• Turismen øges i Mongoliet, en halv million turister besøger hvert år landet.
ger finder sted, her går urbaniseringen
så hurtigt, at infrastrukturen og byggeriet ikke kan følge med. Halvdelen
af byens indbyggere bor efter sigende
i slumområderne, der synes at brede
sig i det uendelige på græsstepperne,
der omgiver byens lille centrum med
de moderne skyskrabere.
Det økonomiske boom har betydet hurtige penge for et lille udsnit
af befolkningen. Der er blevet investeret i mineindustrien, og man har
privatiseret, men endnu ikke i ren
energi, og Ulan Bator ligger øverst
på listen over verdens mest forurenede byer.
“Regeringen undersøger mulighederne inden for sol- og vindenergi,
men det går langsomt. Kul er stadig
den primære energikilde, og det mærkes især om vinteren, hvor luften er
møgbeskidt,” siger Anand Nyamdavaa, en konsulent med tilstrækkelig
god økonomi til at betale for en lejlighed til sig selv og familien i “UB“s
(Ulan Bators kælenavn) centrum.
>
>
8/
I 1978 – det år, Anand Nyamdavaa
blev født – var der 600.000 indbyggere i UB, i dag bor der mere end dobbelt så mange i byen.
“Folk fyrer med koksbriketter derhjemme, det er værst i slummen. Vi er
nødt til at finde nye måder at producere energi på,” fortsætter han.
Trafikken igennem UB står næsten
stille, der er trafikpropper overalt, og
de store, sorte firhjulstrækkere, som
udgør hovedparten af bilparken, har
svært ved at komme fremad. Kulkraftværkerne sender ufiltreret røg ud af
skorstenene ikke langt fra den nyasfalterede vej.
Lige uden for centrum, hvor det
24. forstadsområde, der regnes for et
af de værste slumdistrikter, begynder,
henter 20-årige Choindornyam Jargalsaikhan, vand i store plastikdunke
ved en offentlig brønd – det er den
eneste måde, man kan skaffe sig vand
på i slummen.
På spørgsmålet om, hvad han mener om det økonomiske boom, der har
nået Mongoliet, griner han bare.
“Pengene når jo ikke ud til os. Det
er ganske få, der har råd til fine biler
og dyre lejligheder,” konstaterer han.
Choindornyam Jargalsaikhan vil
gerne studere logistik i udlandet,
men vil som de fleste andre mongoler
vende tilbage til hjemlandet.
“Der er brug for arbejdskraften her.
Jeg vil arbejde for en transportvirksomhed og bidrage med det, jeg kan.”
MINEDRIFTSFORBANDELSEN
Den asiatiske udviklingsbank Asian
Development Bank, der har til formål
at bekæmpe fattigdommen i Asien,
har kontor i UB, og her har den tyske
økonom Jan Hansen arbejdet de seneste to år.
Han fortæller om det økonomiske
boom, der nåede landet for ni år siden
på grund af kobberfundene. Kinas
import af naturressourcer har bidraget
til, at Mongoliets BNP stiger støt.
“Andelen af fattige udgjorde 35 procent af befolkningen helt frem til 2010,
men det tal er nu faldet til 26 procent,
i takt med at pengene er nået længere
ud i samfundet,” siger Jan Hansen.
“
Kul er stadig den primære
energikilde, og det mærkes
især om vinteren, hvor luften
er møgbeskidt.
Anand Nyamdavaa,
konsulent
Han mener, at mineindustrien “af
og til tænker kortsigtet”.
“Lande med store naturressourcer
kommer ofte galt af sted, se bare på
visse afrikanske lande.”
Et af de største problemer i Mongoliet er korruptionen. Dette bliver
særlig tydeligt i Ulan Bator, hvor
mange statsansatte embedsmænd og
ansatte inden for mineindustrien har
råd til at købe eksklusive bilmærker.
Ejerne af disse klenodier oplever
meget ofte, at irriterede indbyggere
ridser bilernes lak.
MINEDRIFTEN I MONGOLIET SKABER NYE ARBEJDSPLADSER, MEN ØDELÆGGER MILJØET.
“I Norge, for eksempel, får almindelige mennesker i høj grad del i oliepengene. I Mongoliet får det store flertal
meget mindre,” fortsætter Jan Hansen.
På trods af de store problemer mener han imidlertid, at det er gået den
rigtige vej. Man ser ikke længere de
gadebørn, der plejede at tigge på gaderne i hovedstaden – det er lykkedes
regeringen at mindske den mest åbenlyse fattigdom.
“Man bygger veje til Rusland og
vil øge handlen med Korea, Japan og
Kina,” siger Jan Hansen.
Han lægger vægt på, at der skal findes en fornuftig balance mellem økonomisk vækst og sociale fremskridt.
“Det gælder ganske enkelt for regeringen om at undgå minedriftsforbandelsen.”
DET BESKIDTE, SORTE GULD
Under det kuperede steppelandskab
gemmer sig en anden naturressource,
som samtidig er Mongoliets primære
energikilde, og som i 2011 overhalede
kobber som eksportvare: kul.
Tre timer med en firhjulstrukken
jeep nord for UB ligger minen Sharyn
Gol. Minen har produceret kul i 47 år
og drives nu af private investorer fra
en række lande. Med sine 385 ansatte
mongoler betragtes minen som en af
de vigtigste virksomheder i området.
På det store whiteboard på sikkerhedschef David Mundys kontor
står sikkerhedsreglerne omhyggeligt
noteret. Mundy, der er headhuntet fra
Skotland, har været her i et år og har
mange års erfaring fra mineindustri
i en række forskellige lande. Han har
ansvaret for, at der ikke sker ulykker,
og han fortæller, at de ansatte, der alle
sammen er mongoler, er medlemmer
af fagforeningen og arbejder på internationale vilkår – hvilket blandt andet
betyder en 40 timers arbejdsuge og
en månedsløn på 600 dollars – “som
fortsat vil stige”.
“Mongoliet oplever et stort økonomisk boom takket være naturressourcerne. Vi begynder snart at eksportere
kul til Kina og Rusland – alt dette kræver, at man ved, hvad man laver,” siger
David Mundy.
På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen og de ansvarlige investorer
ved, hvad de laver, bliver han tavs et
øjeblik.
“Det må de lære,” siger han så.
Længst nede i den åbne kulmine
180 meter under jorden er landskabet
raptim network
®
værdi for pengene
personlig service
stor fleksibilitet
ANNONCE
raptim
over 50 års NGO-erfaring
member of
”
Tlf. 8723 1230
Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
www.unitasrejser.dk • [email protected]
sort. Her minder om månens overflade
med åbne kratere – hvor grundvandet
bobler af metangas, der siver frem.
Lastbiler af mærket Komatsu kører i
pendulfart døgnet rundt og forgifter
luften med støvskyer af kulpartikler.
Kolossale russiske gravkøer, fra dengang Sovjetunionen udvandt kullet i
minen, vrister kullet løs fra væggen
med deres slæbegrabber. Sorte gribbe
patruljerer i luften ovenover.
“For nylig faldt en hest om her.
Gribbene åd så meget, at de ikke
kunne komme på vingerne i flere
dage efter,” griner David Mundy.
ØDELAGT NATUR
Mongoliet – der er kendt for sine øde
vidder og sin smukke natur, har på
mange måder fået forandret sit landskab på grund af minedriften. Som for
eksempel her i distriktet Sharyngol
(samme navn som minen har), hvor
gravkøerne har arret terrænet – måske
for tid og evighed.
Landet har indført en lov, der foreskriver, at mineselskaberne har pligt
til at genskabe området efter indgrebene, men hvis den pågældende virksomhed går konkurs, er der ingen, der
9/
“
Længst nede i den åbne kulmine 180 meter under jorden er
landskabet sort. Her minder om
månens overflade med åbne kratere – hvor grundvandet bobler
af metangas, der siver frem.
Lastbiler af mærket Komatsu
kører i pendulfart døgnet rundt
og forgifter luften med støvskyer
af kulpartikler.
“Landet er ikke parat til alternative
energikilder endnu. Her kan blive
minus 40 grader om vinteren, og så er
det ikke nok med solenergi og vindkraft!” •
Oversat af Julie Top-Nørgaard
MONGOLIETS IMPORT
OG EKSPORT
• Rusland investerer stort i Mongoliets
mineindustri, og mere end en tredjedel
af Mongoliets import kommer fra Rusland, men kun cirka tre procent af eksporten går til nabolandet.
overtager dette ansvar. Det er tilfældet
mange steder i landet, blandt andet i
Sharyngol: forladte miner i en skam• Derimod ejer Kina – med 85 procent af
feret natur.
eksporten fra Mongoliet – eksportmarkedet, og det er de kinesiske investeringer
Men mange mener, at der ikke er
i mine- og byggeindustri, der har forårnogen anden vej at gå. Ifølge David
saget den stærke vækst.
Mundy er kul “en nødvendig energikilde for Mongoliet”, og han vurderer,
at der er kul i Sharyn Gol-minen 15-20 • Også forholdet til USA er godt, og Japan
er en vigtig handelspartner. Tekstiler,
år endnu, men allerede nu er man
især kashmir-uld, er en stadig mere efbegyndt at se sig om efter nye steder
terspurgt vare i Europa.
i området at bryde kul. Regeringen
er også begyndt at interessere sig for
• I 2012 øgedes minedriften med ni progrønne energikilder, men der er lang
cent, som dermed udgjorde 89 procent
af den samlede eksport.
vej igen, mener Mundy.
AGENDA
UDVIKLING
Fordobling
af dansk
bistand til
Pakistan
FOTO: ACV/PANOS/POLFOTO
10/
Over de kommende
tre år vil Danmark
gennemføre et udviklingsprogram i Pakistan til 275 millioner
kroner.
Det er næsten en
fordobling af den
danske støtte til Pakistan i forhold til de tre
foregående år.
Millionerne skal
bruges på uddannelse og skoler, især i
grænseområderne til
Afghanistan.
Derudover skal
indsatsen styrke menneskerettigheder,
demokratisering og
ligestilling.
Hensigten med
den øgede støtte er at
fremme stabilisering
og udvikling i landet
og således hjælpe
kræfter, der arbejder
for at trække Pakistan
væk fra militant fundamentalisme.
Den optrappede
danske Pakistanbistand kommer
samtidig med, at
Danmark fra 2013 har
gjort Pakistans naboland Afghanistan
til hovedmodtager af
dansk bistand. • /RH
Mindre bøvl med handel
gavner verdens fattige
Den første internationale handelsaftale i 12 år sikrer u-lande
hjælp til administration, forbedrer deres begunstigede adgang
til varer, men giver også mere plads til national landbrugsstøtte.
AF REGNER HANSEN
De mindst udviklede lande fik nyt håb
om afsætning af deres varer på verdensmarkedet på Verdenshandelsorganisationens
(WTO) ministerkonference, der blev holdt på
Bali i Indonesien tidligt i december 2013.
Således var der enighed blandt de 159
medlemslande i WTO om at mindske det
administrative bøvl i forbindelse med handel.
Det er et bureaukrati, som typisk er størst i ulandene, der fik løfte om finansiel og teknisk
bistand til denne opgave.
Ifølge flere eksperter er der en betydelig
økonomisk gevinst at hente her sammenlignet
med andre handelsfaktorer. Det er blevet anslået, at den samlede værdi af verdenshandlen
vil blive øget med, hvad der svarer til 5.500
milliarder kroner som følge af aftalen.
Desuden fik de mindst udviklede lande
forbedret den begunstigede adgang for deres varer til industrilandene. Og u-landene
generelt fik mere spillerum inden for frihandelsrammen til at øge den indenlandske land-
brugsbistand, men foreløbig kun i en fireårig
prøveperiode.
Mange u-lande udtrykte tilfredshed med
aftalen. Dog mener nogle kritikere, at beskyttelsen af egen landbrugsproduktion bør være
permanent, fordi den ses som vigtig for fødevareforsyningen. De siger, at “dogmet om
frihandel” stadig består efter Bali.
EN GLOBAL RAMME
Den såkaldte Bali-pakke var den første aftale
som led i Doha-handelsrunden, som blev indledt i 2001, og er på den måde bemærkelsesværdig. Flere kommentatorer hæfter sig ved, at der
er pustet nyt liv i ideen om en reguleret global
ramme for handel, efter at der i de mellemliggende år er blevet indgået en stribe aftaler, som
kun er regionale eller bilaterale.
Men det er en smal aftale, og den berører
ikke grundlæggende de altoverskyggende
handelsspørgsmål om told og kvoter på importvarer. •
Bangladeshere
bliver sundere
ger samt familieplanlægning. Bistand udefra
betyder også noget.
En rapport fra en kommission under The
Lancet viser om sundheden globalt, at den
globale ulighed på dette felt kan udjævnes i
løbet af 25 år, hvis verden enes om at yde en
økonomisk håndsrækning på, hvad svarer til
330 milliarder kroner årligt. • /RH
Flere folk, men færre job
Verdens fattigste lande er nødt til at
skabe flere job, og det skal være job med en
ordentlig løn. I modsat fald er der risiko for
voksende social og politisk uro.
Det er en af konklusionerne i 2013-rapporten om de mindst udviklede lande, der er
udarbejdet af FN's organisation om handel og
udvikling (UNCTAD).
Årsagen til advarslen er, at de 49 fattigste
lande tilsammen vil opleve en fordobling
af befolkningen til 1,7 milliarder mennesker
inden 2050. Omkring 60 procent er under
25 år.
Hvis de seneste 10 år lægges til grund,
så bliver det en kæmpemæssig opgave at få
jobvækst til at følge med befolkningstilvækst
i de kommende årtier. Nok er der økonomisk
fremgang, men der skabes ikke arbejdspladser
i samme takt.
Den beskæftigelsesmæssige udfordring
skærpes af, at der også sker en urbanisering i
landene. Folk flytter fra land til by.
Så hvad kan der gøres ifølge UNCTAD? De
mindst udviklede lande skal dels forsøge at
forarbejde flere naturressourcer selv, dels opbygge en industri, som er arbejdsintensiv.
De mindst udviklede lande er nationer med
en årsindkomst per indbygger på kun cirka
5.400 kroner. Næsten tre fjerdedele af dem ligger i Afrika. • /RH
Klimakonf
Klimakonferncen
hovedstad
i polens ho
Warszawa ssidst i
november 2013 (COP
19) var en fiasko, og
det rammer i særdeleshed u-landene.
Det fastslår et samarbejde mellem en
række ngo'er og
sociale bevægelser,
som besluttede at
udvandre fra mødet i
protest.
Organisationerne
anfører i en fælles
erklæring, at der
stort set ikke blev
stillet finansiering til
rådighed til klimatilpasning i fattige
lande. Der blev heller
ikke banet en vej for
en omfattende og fair
aftale på næste konference, som holdes
i Paris i 2015. Det var
ellers planen.
Organisationerne
opfordrer nu til folkelig mobilisering for
at sætte politikerne
under pres.
Blandt deltagerne
i samarbejdet er
Peoples’ Movement
on Climate Change
fra det Filippinerne,
der umiddelbart før
konferencen var udsat
for tyfonen Haiyan,
et ekstremt vejrfænomen. • /RH
11/
FOTOS: SCANPIX (ØV.) & IMAGINECHINA/CORBIS/POLFOTO (MIDT) & FN
Selv om Bangladesh er et meget fattigt
land, og den statslige infrastruktur på sunddhedsområdet er skrøbelig, er befolkningenss
sundhedstilstand blevet overraskende god..
Børnedødeligheden falder, og den forventede
ede
levealder stiger til 68 år.
Det konstaterer det lægevidenskabelige
tidsskrift The Lancet, som også har fundet
nøglen til succesen: Et mangfoldigt sundhedssystem, hvor også ngo’er spiller en væsentlig
rolle, og kvinder er de vigtigste agenter for
fremskridt. Kvinderne hjælper med vaccinationer, vitaminer og vand-sukker-salt-opløsnin-
Kun få
klimapenge
klimap
til u-lan
u-lande
Zimbabwe
TRICKY AT GIVE
BISTAND UDEN
OM STATEN
12/
Danmark har valgt at kanalisere sin bistand til Zimbabwe
uden om den korrupte stat. Men det er en svær måde at
lave udvikling på. Når kredsen af EU-donorer til februar
mødes for at diskutere, hvordan deres fremtidige engagement i landet bliver, kommer Danmark til at spille en
fremtrædende rolle.
FOTO: TSVANGIRAYI MUKWAZHI/POLFOTO
AF SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD
Vognlæs af gaver vil formentlig
tromle ind i Zimbabwes hovedstad,
Harare, når landets præsident, Robert Mugabe, 21. februar fylder 90
år. Men udover de fysiske pakker, vil
fødselaren formentlig også spejde
efter, om der kommer en gave fra
den kreds af EU-lande, der yder
udviklingsbistand til landet. Det
Europæiske Råd vil nemlig i løbet af
februar forhandle EU’s holdning til
Zimbabwe, herunder tage stilling til
de sanktioner, der tidligere er blevet
indført over for landet.
Senest har kritikken haglet ned
over det ramponerede land i forbindelse med præsident- og parlamentsvalget i sommeren 2013. Ifølge flere
internationale observatører, blandt andet den regionale samarbejdsorganisation Southern African Development
Community (SADC), var både valgkampen og selve valghandlingerne
præget af uregelmæssigheder som
intimidering, køb af stemmer, bestikkelse og trusler, hvilket i sidste ende
banede vejen for en sejr til Mugabe,
der har ledet Zimbabwe siden 1980.
Danmark reagerede hurtigt. Små
to uger efter at Mugabe aflagde ed
som præsident på det store sportsstadion i Harare, meldte den daværende
udenrigsminister Villy Søvndal og
ditto udviklingsminister Christian
Friis Bach ud, at Danmark ville straffe
den zimbabwiske stat, men ikke det
zimbabwiske folk.
“
Det er en god måde at signalere
afstandtagen til staten på og
samtidig fortsætte bistanden.
Det kan godt være, at den zimbabwiske regering brokker sig
officielt og højlydt, men der er
intet, den i princippet vil gøre
ved det.
Daniel Molokele,
politisk kommentator
“Uregelmæssighederne ved valget
får os ikke til at droppe udviklingsbistanden, men vi stopper den direkte
bistand til statsinstitutionerne,” sagde
Christian Friis Bach.
“I stedet giver vi penge til internationale og lokale organisationer, der
blandt andet arbejder med kvinders
og børns rettigheder og fremme af
demokratiet. Vi truer ikke med at
stoppe støtten, vi truer med at blive i
Zimbabwe og bakke op om demokrati
og menneskerettigheder.”
EN BALANCEGANG
Beslutningen var mere principiel end
reel, da Danmark sammen med den
brede kreds af OECD-lande, der er
til stede i Zimbabwe, i forvejen førte
hovedparten af bistanden uden om
stats- og regeringsapparatet. Fra
dansk side var der i 2013 således kun
ført en million kroner ad statslige
kanaler – i dette tilfælde den zimbabwiske domstolsstyrelse i forbindelse
med reformer af landets retssystem.
Spørger man den danske chargé
d’affaires i Harare, Erik Brøgger Rasmussen, har man således holdt kursen i længere tid, men det er ikke en
nem måde at føre praktisk bistands-
DANSK STØTTE TIL
ZIMBABWE
For perioden 2013–2015 er der bevilget 525
millioner kroner til Zimbabwe i bilateral
udviklingsbistand. Bistanden går til demokratisering, menneskerettigheder, infrastruktur og privatsektordrevet landbrug.
Den statslige bistand til Zimbabwe i 2013,
som nu afsluttes, er på én million kroner
og går til byggeriet af to retsbygninger.
politik på, siger han til Udvikling. Der
er tale om en balancegang, hvor det
gælder om at sikre bistandens effektivitet, samtidig med at man skal
agere inden for den stat, man med sin
beslutning ønsker at sende et kraftigt
signal til.
“I teorien strider denne strategi
imod alle principper om sund bistand,
hvor regeringerne i modtagerlandet
har det overordnede ansvar og dermed det største ejerskab,” siger han.
“Bistand uden om staten er en
tricky strategi. For det første skal vi
have tilladelsen til at blive i landet.
For det andet skal Zimbabwes regering acceptere, at den bistand, vi
kommer med, kanaliseres uden om
statsapparatet,” siger han.
I Udenrigsministeriet i Danmark
er Birgitte Markussen, chef for
Afrika-kontoret, klar over de dilemmaer, der knytter sig til beslutninger
om at straffe tvivlsomme statsledere
og regeringer ved at føre bistandsmillionerne uden om statsapparatet.
“Styrken er, at vi kan fortsætte en
proaktiv bistandspolitik i lande som
eksempelvis Zimbabwe. Når det er
sagt, så er det ingen hemmelighed,
at mange mindre bevillinger til en
lang række civilsamfundsorganisationer kræver store administrative
ressourcer. Faktisk opfordrer også organisationerne os til at arbejde for at
ophæve sanktionerne, så forholdene
kan normaliseres,” siger hun.
VI HOLDER ZIMBABWE KØRENDE
OECD-landenes strategi undrer ikke
politisk kommentator Daniel Molokele fra Zimbabwe.
“Det er en god måde at signalere
afstandtagen til staten på og samtidig fortsætte bistanden. Det kan godt
være, at den zimbabwiske regering
brokker sig officielt og højlydt, men
der er intet, den i princippet vil gøre
ved det,” siger han.
13/
DR. ROBERT MUGABE, SOM HAR LEDET ZIMBABWE SIDEN 1980, HAR
FORTSAT SINE TROFASTE STØTTER. I FEBRUAR I ÅR FYLDER HAN 90 ÅR.
Erik Brøgger Rasmussen i Harare
er enig.
“Vi taler jævnligt med både ministre og topembedsmænd, der lader
os vide, at de er glade for, at vi er her.
De ved jo godt, hvor vigtige donorer
vi er. Det er de facto os, der holder
landet kørende. Så der er ingen diskussion af de kanaler, vi giver bistand
ad, men derimod af de formål, vores
bistand har,” siger han og fortsætter:
“Både vi og regeringen vil skabe
økonomisk vækst og arbejdspladser,
men samtidig vil vi gerne arbejde
med civilsamfundsorganisationerne
og sikre menneskerettigheder og
demokrati. Og på det punkt er styret
lidt mere skeptisk.”
Han synes, at den zimbabwiske
regering har trukket i arbejdstøjet på
et par centrale og lovende punkter,
blandt andet ved at tale åbent om at
række hånden ud til de vestlige stater
og bede om hjælp til at få normaliseret landet.
“Signalerne er konsistente, men vi
mangler stadig at se dem udmøntet
konkret i form af eksempelvis mediereformer og valgreformer,” siger han
og håber, at bistanden med tiden kan
ændre karakter.
“Vi har valgt denne strategi som
en kritik af uregelmæssighederne i
landet. Den kritik fastholder vi, men
vi må hele tiden forholde os til den
politik, der bliver ført. Det er ikke
planen, at vi i al evighed skal køre
med denne strategi, men i sidste ende
afhænger det af Robert Mugabe og
hans politik,” siger han. •
ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS
14/
LITTERATUR
SYDØSTASIEN
EN JASMINBLOMST
I EN BØFFELLORT
Litteraturen i Sydøstasien er blevet påvirket
af de vestlige kolonimagter, men har sine
helt egne, tydelige rødder.
15/
AF ANNA BRIDGWATER
“En jasminblomst i en bøffellort.”
Sådan lyder det i en novelle af den vietnamesiske forfatter Nguyͥn Huy Thiͧp (se boks
s. 57). Eksotisk og alligevel genkendeligt,
ligesom resten af novellen. Men litteratur fra
Sydøstasien er stort set ukendt i den vestlige
verden. Der findes intet hos boghandlerne
og meget lidt på bibliotekerne. Heller ikke
inden for dette hjørne af verden er regionens
romaner, noveller og digtsamlinger særlig
udbredte:
“I forhold til befolkningstallet er udgivelsesmængden ikke ret stor,” siger Vagn Plenge.
Han er forlægger og har blandt andet udgivet
en antologi med oversatte noveller fra regionen. Han forklarer asiaternes ringe læselyst
med, at det ikke er mange år siden, at uddannelse blev bredt tilgængeligt, og mange steder
stadig ses som en luksus, som ikke må ødsles
bort på fornøjelser.
“Man uddanner sig for at få bedre muligheder i livet og for at få arbejde, ikke for at kunne
læse litteratur.”
MODERNE LYRIK
I stedet for litteratur i bogform har Sydøstasien traditionelt haft en stærk mundtlig fortællertradition, som også omfattede lyrik.
“I hele regionen består den klassiske litteratur mest af poesi i flere forskellige stilarter, fra
UDVIKLING tager
korte aforismeagtige (ordsprogslignende, red.)
i en ny serie
digte til enorme epos. Dertil kommer historiske og religiøse værker,” siger Vagn Plenge.
temperaturen på
Forfatter og oversætter Niels Fink Ebbesen
skønlitteraturen
har rejst i Vietnam og Sydøstasien i mere end
lige nu uden for
20 år. Han pointerer, at lyrik spillede en rolle i
den vestlige
verden.
opdragelse og uddannelse og lærte tilhørerne
noget om den verden, de boede i, dens traditioner og skikke.
Vores litterære
“I den skriftlige tradition var man stærkt
verdensomsejling
inspireret af kinesisk kultur, og kommende
begyndte i
Latinamerika og er embedsmænd lærte at komponere digte i
nu nået til Sydøst- stærkt stiliserede former og ofte med et didakasien.
tisk formål.”
Altså skulle lyrik ikke kun underholde, den
skulle også belære tilhørerne om traditioner,
samfundsforhold og normer.
I dag lever lyrikken stadig i regionen. Martin Platt, lektor og ph.d. ved Institut for Sydøstasiatiske Studier på Københavns Universitet,
forklarer:
“Lyrik er stadig meget stærk i Sydøstasien
og bygger på en lang tradition i hvert enkelt
land. De klassiske former for lyrik bliver stadig
brugt og påvirker moderne lyrik, og der henty>
>
16/
des til og citeres ofte fra de klassiske
værker.”
Vagn Plenge er enig med Martin
Platt i, at lyrik stadig spiller en stor
rolle i Sydøstasien:
“For eksempel er der i Indonesien
den dag i dag store konkurrencer i at
læse digte højt.”
KOLONITID OG UDDANNELSE
Fra 1500-tallet og frem til midten af
det 20. århundrede herskede europæiske kolonimagter i Sydøstasien. De
var undertrykkere, men de medbragte
også uddannelse og nye kulturformer.
Den malaysiske digter Cecil Rajendra
er på nogle måder en typisk sydøstasiatisk forfatter.
“Briterne bragte kultur og religion
med sig. Jeg gik på en kristen skole,
og vi blev undervist i engelsk litteratur. Det påvirkede mig. Jeg læste
mange af de engelske romantiske digtere. Senere læste jeg jura i London,
og der mødte jeg verdenslitteratur,
eksempelvis H.C. Andersen og afrikanske og amerikanske forfattere,”
fortæller han.
Etiketten “en ikke-malaysisk forfatter” har han fået, fordi han skriver på
engelsk. Han er født i 1942 og gik i britisk skole, for sådan var vilkårene, da
han voksede op. Og helt uden litterær
anerkendelse lever Cecil Rajendra dog
ikke, da han var nomineret til Nobelprisen i litteratur i 2005.
Et land, hvis historie og kulturhistorie er typisk for regionen, er
Vietnam. Landet har gennemgået en
transformation fra traditionelt buddhistisk østasiatisk land til koloni efterfulgt af et totalitært regime og nu en
form for kapitalisme. De forvandlinger
har afsat spor i litteraturen. I Vietnam
– som i hele regionen – dukkede skønlitteratur i prosaform først op i løbet af
1900-tallet, inspireret af den europæiske litteratur.
POSTKOLONIAL LITTERATUR
Litteratur fra tidligere koloniserede lande
kaldes tit postkolonial. Navnet bruges
typisk om litteratur, der fokuserer på
forholdet mellem hersker og undersåt, og
på spørgsmål om imperialisme, identitet
samt kulturel og politisk uafhængighed. Ofte vil der være tale om litteratur, der
kritiserer den dominerende kultur, og som
sætter spørgsmålstegn ved etablerede
autoriteter.
ger, mødet mellem traditioner og det
moderne samfund, hierarki og magt,
umyndiggjorte folkeslag og etnisk
diversitet.
Indfaldsvinklerne kan variere i
forhold til de forskellige religioner og
forskellige arv efter kolonitiden, men
det centrale spørgsmål er det samme:
Hvem er jeg i denne forvirrende, foranderlige verden?
“I dag handler samtidslitteraturen
i Vietnam om problemerne med at
finde sig til rette under alle omvæltningerne, og om at forholde sig til
modsætningen mellem modernitet og
tradition og til modernitet i det hele
taget. Der er meget sjældent tale om
direkte politisk indhold, men der er
politisk litteratur, det er bare diskret,”
fortæller Niels Ebbesen.
Vietnams forfattere risikerer stadig
fængselsstraffe, hvis de mistænkes
Briterne bragte kultur og
for at modarbejde regimet, og også i
blandt andet Filippinerne er der forreligion med sig. Jeg gik på
fattere, der er blevet fængslet for deres
en kristen skole, og vi blev
holdninger.
undervist i engelsk litteratur.
Erfaringerne med at være underDet påvirkede mig.
lagt koloniherrerne og leve i et land
Cecil Rajendra,
med store sociale skel betyder, at
malaysisk digter
det for malaysiske Cecil Rajendra er
naturligt at være politisk i sit forfatterskab. Han har skrevet om menneskerettigheder, flygtninge og skovfældDet ændrede sig igen under uafhængighedskrigen og borgerkrigen,
ning i de malaysiske regnskove på en
hvor den nationale litteratur blomdirekte og enkel måde, så man ikke er
strede, og helt frem til senfirsernes
i tvivl om, hvor hans sympatier ligger:
åbning mod Vesten var den litterære
Hos de svage og de undertrykte.
scene domineret af socialistisk reaHan vedkender sig, at han er
lisme og belærende værker med en
politisk, og at han ser det som en
stærk løftet pegefinger.
forfatters pligt at bruge sin stemme
Samme udvikling var også Campolitisk i en region, hvor der er meget
bodja og dets litteratur igennem:
lidt dialog mellem magthavere og beLandet blev en fransk koloni i 1863, og folkning. Men han nægter at lade sig
kategorisere.
i 1908 blev den første bog på khmer
“Min lyrik læses mere af dem, der
trykt i hovedstaden Phnom Penh.
Cambodjansk litteratur blomstrede,
er interesseret i udviklingsstudier end
af dem, der er interesseret i litteraturog i 1954 blev der oprettet en forfatterforening. Men fra 1973 til 1979
studier. Men det er kun interessant for
regerede det kommunistiske Røde
akademikere at kategorisere forfatKhmer-regime i landet og forfulgte og tere. Da jeg boede i London, skrev jeg
mange digte om at være sort, men jeg
henrettede intellektuelle. Litteratur
som udtryksform eksisterede ikke, og var også involveret i anti-apartheidførst nu er en slags litterær scene ved og Vietnambevægelsen, og jeg var
åben over for alle de politiske strømat skyde frem.
ninger, så de ting skrev jeg om.”
FÆLLES EMNER
Tendensen med at bearbejde erfaringerne meget direkte i litteraturen
Martin Platt fortæller, at der er gennemgående emner, som er fælles for
er gennemgående i Sydøstasien.
regionens moderne litteratur – og
Cambodja er stadig mærket af De
det er temaer, der afspejler den voldRøde Khmerers regime fra 1975-79, og
somme fortid. Forfatternes fortællinlandets bedst kendte forfattere, Vatey
ger handler ofte om sociale forandrin- Seng og Navy Phim, har begge skre“Der skete et brud i Vietnams traditionelle litteratur i 1930’erne efter
mødet med den franske kolonimagt,”
fortæller forfatter og oversætter Niels
Ebbesen.
“Jeg’et kom i centrum i litteraturen
på en helt ny måde. Som resultat af
den franske erobring brød vestligt
inspireret stil og tematik igennem i
begyndelsen af 1930’erne, og individet
kom for første gang i centrum i vietnamesisk litteratur. På vietnamesisk er
ordet for “jeg” afhængig af, hvem man
taler med, men i litteraturen begyndte
man i stedet at bruge et neutralt ord
for “jeg” – og det chokerede mange i
det traditionelle hierarkiske samfund,”
siger han.
“
DEM LÆSER DE I SYDØSTASIEN
Seks store forfattere, der er elskede i deres hjemlande,
men mindre kendte uden for kontinentet.
VIETNAM
INDONESIEN
THAILAND
NGUYͤN HUY THIͦPS (f.1950)
forfatterskab kredser om landets
politiske og økonomiske udfordringer. Thiͧps tidlige år var mærket
af fattigdom og det hårde, underudviklede landbrugssamfund,
han levede i. Han har været lærer,
arbejdsmand og sortbørshandler,
inden han tog springet og satsede
på sit forfatterskab. I 1987 vakte
han betydelig opsigt med sin første, samfundskritiske novelle Da
generalen gik på pension, samtidig
med at Vietnam politisk begyndte
at åbne sig mod Vesten.
PRAMOEDYA ANANTA TOER
(1925–2006) skrev romaner, noveller og essays, og hans forfatterskab
dækker kolonitiden, uafhængighedskampen og Sukarnos og Suhartos strenge regimer. Han skrev
om sin egen og landets udvikling,
ofte med en meget politisk vinkel.
Den hollandske kolonimagt fængslede ham fra 1947–49, og under Suhartos 33 års regime var hans bøger
forbudte. I dag huskes han mest for
Buru-kvartetten, fire romaner, som
han skrev, mens han var interneret
på øen Buru, og som udkom på engelsk på forlaget Penguin.
CHART KORBJITTI (f.1954) udgav
som 15-årig sin første novelle i et
skoleblad. Han fik sit gennembrud
i 1981 med romanen Khamphiphaksa (The Judgment), som han
vandt regionens største litterære
pris, Southeast Asian Writers
Award (SEA), for; en pris han vandt
igen i 1994. Hans dystre fiktion fokuserer på mennesker på samfundets bund, flere af hans romaner
er blevet oversat til engelsk, og en
enkelt er blevet filmatiseret, nemlig Khamphiphaksa i 2004. Han
har også skrevet noveller til Si San
magasinet.
SINGAPORE
FILIPPINERNE
LAOS
CATHERINE LIM (f.1942). Den prisvindende forfatter er af kinesisk
afstamning, blev født i Malaysia og
flyttede til Singapore, da hun var i
20’erne. Hun har skrevet romaner,
noveller, lyrik og politiske kommentarer. Et gennemgående tema
i hendes værker er selvstændige
kvinder, der bliver bremset af traditioner. Hun skriver på engelsk, og
hendes politiske kommentarer kan
læses på hendes engelsksprogede
hjemmeside: www.catherinelim.sg
LAKAMBINI SITOY (f.1969) er en
prisvindende kvindelig forfatter
med en dansk forbindelse, da hun
har studeret på Institut for Kultur
og Identitet på Roskilde Universitetscenter. Hun har arbejdet som
livsstilsjournalist og redaktør på
Manila Times i 1990’erne, og i
denne periode skrev hun to roste
novellesamlinger. Hun har udgivet
en børnebog på dansk, nemlig
Nataberne fra 2011, men hun er
mest anerkendt for romanen Sweethaven fra 2008, som er oversat til
flere sprog.
OUTHINE BOUNYAVONG
(1942–2000) er en af Laos’ mest
produktive moderne forfattere.
Hans fokus er det laotiske bondesamfund, og de laotiske værdier
som medfølelse, respekt for ældre
mennesker og det enkle liv er
centrale. Han er ikke interesseret i
ideologi, men i almindelige mennesker, og han blev ved med at
skrive under borgerkrigen og efter
kommunisternes magtovertagelse
i 1975. Novellesamlingen Mother’s
Beloved er oversat til engelsk.
17/
>
FOTOS: P.A.TOER: BRIGITTE FRIEDRICH/SZ PHOTO/SCANPIX, ALLE ØVRIGE POLFOTO.
>
18/
vet romaner, der er bidrag til landets
helingsproces.
En vietnamesisk forfatter, som er
kendt både i Vietnam og uden for landets grænser, er BЅo Ninh, hvis selvbiografiske roman Krigens sorg også
er oversat til dansk. Her er lidelsen og
kritikken af en grum krig beskrevet
meget direkte i en næsten naiv stil.
Denne meget direkte stil kan også beskrives som en “afvæbnende troskyldighed”, som der stod i en anmeldelse
af den indonesiske roman Vejen uden
ende af den nu afdøde Mochtar Lubis.
Han skrev om landets selvstændighedskamp efter Anden Verdenskrig,
og det drama, hans hovedpersoner
gennemspiller, personificerer det
drama, landet gennemlevede.
sine forældre ordentligt. Derudover
har der været sagn og legender,” fortæller Niels Ebbesen. Den danske børnebogsforfatter Sally Altschuler har
været på flere kulturudvekslingsrejser
i Vietnam, hvor han fik at vide:
“Godnatlæsning er ikke så skidesmart her. Hos os lægger vi ikke børnene i seng.”
Efterhånden som landene i Sydøstasien lægger fortidens konflikter og
undertrykkelse bag sig, er der tegn på,
at litteraturen bliver mere mangfoldig.
Som Vagn Plenge siger:
“At læse er en luksus, som kræver
overskud. Mig bekendt skrives der i
dag i alle genrer og stilarter, også i
det enkelte land, fra trivielle, sentimentale eller romantiske romaner, der
oftest først offentliggøres i ugeblade,
FREMTIDENS LÆSERE
til subtile værker, eksempelvis surrealistiske noveller og romaner og
Et land som Vietnam har oplevet en
urimede, “modernistiske” digte, som
rivende udvikling, men landets egen
har et forholdsvist lille publikum. Men
tradition for litterære fortællinger er
forholdsvis spæd, og det betyder, at der foruden ugebladslitteraturen er det
er en mangel på bøger til børn og unge. nok socialrealismen, der dominerer.
“Traditionelt har børnelitteratur for I det hele taget er det også i de lande
markedskræfterne, der for størstedeeksempel handlet om, hvordan man
len er styrende.”
bliver et godt barn, som behandler
Alligevel tror Martin Platt, at regionens litteratur kommer til at bevare
tydelige spor til sin kulturelle fortid:
“Noveller og romaner er meget
populære nu, men de genrer kommer
udefra. Alligevel er de påvirket af de
traditionelle fortælleformer. Men den
måde, man producerer og forbruger
litteraturen på, er helt anderledes end
den måde, regionens fortællinger tidligere blev skabt og distribueret på.”
Niels Ebbesen oplever, at litteraturen bliver både værdsat og læst i
Vietnam:
“Man kan få et meget bredt udvalg
af litteratur i Vietnam, og det bliver
værdsat. Men den mest læsende
gruppe er nok de unge piger, og de
læser romantiske romaner og chicklit,
både oversat og vietnamesisk.” •
LÆS MERE FRA ASIEN PÅ DANSK
F. Sionil José: Daggry (1989)
Mochtar Lubis: Vejen uden ende (2012)
Bào Ninh: Krigens Sorg (1993)
Chairil Anwar: Nattens stemme (digtsamling, 2009)
KAN DU GØRE DANSKERNE KLOGERE
PÅ UDVIKLINGSLANDENE?
Danskerne ved ikke nok om udviklingslandene – her er din chance!
Alle temaer er interessante, også vækst i Afrika eller korruption.
Du kan ansøge om støtte til dit oplysningsprojekt hos Danidas
Oplysningsbevilling. Der er tre ansøgningsrunder årligt.
ANNONCE
Send en ansøgning til Danidas Oplysningsbevilling, hvis du er
god til at kommunikere og ved noget om udviklingslandene.
Støtten går blandt andet til undervisningsmaterialer, udstillinger,
film til landsdækkende tv og rejsestipendier.
Vi støtter de bedste ansøgninger. Se mere på
oplysningsbevillingen.um.dk
Forskning
5 DANSKE FORSKNINGSPROJEKTER OM U-LANDE
Forskere fra Danmark har bedrevet udviklingsforskning
i årevis – få et overblik over aktuelle projekter her.
RÅVARER SKABER POLITIK
I forskningsprojektet Naturlige
goder? Forarbejdning af råvarer i
globale tider analyserer forskere på
Københavns Universitet bestemte råvarer – blandt andet kaffe i Ghana og
te i Indien. Formålet er at undersøge,
hvordan naturens produkter udløser
konflikter og skaber politik, globale
hierarkier og historiske omstændigheder. www.naturalgoods.saxo.ku.dk
KENDIS-DREVET UDVIKLING
Madonna finansierer udviklingsprojekter i Malawi, og kendisser stiller
op til Danmarks Indsamling. Forskernetværket Celebrity and North-South
Relations ser på, hvad de kendte
betyder for udviklingsbistanden. For
eksempel undersøger adjunkt på
Roskilde Universitet Louise Mubanda
Rasmussen, hvordan lokale samarbejdspartnere oplever samarbejdet
med Madonnas fond Raising Malawi.
www.celebnorthsouth.wordpress.com
NYT FORSKNINGSPROJEKT SER PÅ, HVAD DE KENDTES
ENGAGEMENT BETYDER FOR BISTANDEN. HER MADONNA.
PRES PÅ MENNESKERETTIGHEDER
Der er lige nu meget fokus på menneskerettigheder i udviklingsarbejdet,
og faktisk spillede u-lande en helt afgørende rolle, da menneskerettighedernes status i international lov blev
slået fast i 1960’erne.
Det konkluderer historiker Steven
Jensen i sin ph.d.-afhandling om
menneskerettighedernes historie fra
1945-93, der bygger på arkivstudier i
10 lande. Lande som Jamaica, Liberia,
Ghana og Filippinerne var i høj grad
med til at presse de vestlige lande
til at tage menneskerettighederne
alvorligt.
Steven Jensen: Negotiating Universality – The Making of International Human Rights, 1945-1993, Danish
Institute for Human Rights and University of Copenhagen (2013).
MAGTFULDE DONORER I KINA
Kinesiske ngo’er er langtfra uafhængige af staten. Men samtidig har
udenlandske donorer uofficielt stor
magt i organisationerne. Den udenlandske indflydelse er ikke nødvendigvis negativ, men det handler om at
bruge den konstruktivt i stedet for at
lade, som om de udenlandske donorer
ikke er afgørende for ngo’ernes arbejde. Det konkluderer seniorforsker
Cecilia Milwertz fra Nordisk Institut
for Asienstudier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet,
og Wang Fengxian fra Institut for
Sociologi, Akademi for Samfundsvidenskab, Beijing.
www.gtd.sagepub.com/content/15/3/457.full.pdf+html
ENGAGEREDE EGYPTISKE UNGE
Den organisatoriske erfaring og
sociale bevidsthed, som tusindvis af
unge egyptere har fået gennem frivilligt socialt arbejde, blev helt central
for revolutionen i landet. Det konkluderer antropolog Sara Lei Sparre i sin
ph.d.-afhandling. Hun har fulgt en
gruppe unge muslimske frivillige før
og efter oprøret på Tahrir-pladsen og
fundet ud af, at de unges samfundsengagement rustede dem både praktisk og politisk til oprøret.
Sara Lei Sparre: A Generation in
the Making – The Formation of Young
Muslim Volunteers in Cairo, Københavns Universitet (2013). •
REVOLUTIONENS SPYDSPIDS PÅ TAHRIRPLADSEN I KAIRO ER BLEVET ET
FORSKNINGSOBJEKT.
19/
FOTOS: PETER FOLEY/EPA/SCANPIX (ØV.) & CUI XINYU/XINHUA/SCANPIX (NED.)
AF SIGNE KIERKEGAARD CAIN
>
Konfliktmineraler
NÅR GOD VILJE
GØR SKADE
AF ØJVIND KYRØ, GOMA OG BUNIA
FOTO: GUILLEM VALLE/CORBIS/POLFOTO
20/
“Blodmineralet” coltan, der bruges i mobiltelefoner,
har finansieret krig i Congo – og derfor er udlandet
holdt op med at købe det. Men det har ikke stoppet
konflikten. For nu satser militsgrupper og minearbejdere i stedet på et nyt mineral: guld.
Overalt i de aflåste rum ligger
der coltan; selv badeværelser er fyldt
med omhyggeligt mærkede sække.
Det er sælgeren, der har mærket
dem, så han kan få sit, hvis der skulle
komme en køber.
“Her er omkring 40 tons,” siger
Roger Rugwiza, der er leder af lagerbygningen i Goma, den største by i
det østlige DR Congo.
Han låser op ind til et af de mange
rum, hvor de tunge sække opbevares.
“Kiloprisen er normalt på 60 dollar,
men nu er den nede på 20 dollar på
grund af loven,” siger Rugwiza.
Den lov, han henviser til, er den
såkaldte Dodd-Frank-lov, som i 2010
blev vedtaget i USA for at hindre, at
coltan fra Congo kan indgå i mobiltelefoner og andet elektronisk isenkram.
Loven blev indført, fordi menneskeretsgrupper og film som den danske
Blood in the Mobile påviste, at en pæn
del af profitten fra coltan-minerne i
konfliktzonen endte i lommen på den
væbnede gruppe, som kontrollerede
området, hvad enten det var militser
eller regeringsstyrker.
“
På grund af loven er folk gået
fra hus og hjem, og de har end
ikke råd til salt eller en aspirin.
De har måttet tage lån for at få
noget at spise, fordi de er blevet
arbejdsløse.
Jamal Usseni,
koordinator i Save Act Mine
“Dodd-Frank er en katastrofe. Den
lov blev vedtaget, uden man først
havde undersøgt virkeligheden,” siger
Jamal Usseni, som er koordinator for
en privat organisation, som skal sikre,
at handelsmænd kan købe og sælge
coltan, der kommer fra miner uden
militser, børn og gravide kvinder.
Save Act Mine hedder den ngo,
som blev stiftet for et år siden af de
selvsamme handelsmænd, som så interessen for coltan svinde, i takt med
at mobilselskaberne begyndte at rette
ind efter Dodd-Franks forskrifter om,
at de skal kunne redegøre for, hvorfra
deres råvarer stammer.
Jamal Usseni fortsætter:
“På grund af loven er folk gået fra
hus og hjem, og de har end ikke råd
Bunia
Goma
DR CONGO
til salt eller en aspirin. De har måttet
tage lån for at få noget at spise, fordi
de er blevet arbejdsløse. Hensigten
med Dodd-Frank var at svække de
bevæbnede grupper. Men se, hvor
mange der er i dag.”
De seneste opgørelser angiver tal
på henved fyrre militsgrupper.
“Her i Goma ligger der nu 470 tons
coltan på lager, fordi ingen vil købe
det. Kun Rwanda har nydt godt af
loven. Der bliver smuglet coltan over
grænsen, hvor man forsyner den med
tags, hvor der står, at den er Made in
Rwanda,” siger Usseni og henviser til,
at der eksempelvis to dage forinden
var blevet opbragt en smuglerbåd
på vej over Kivu-søen med coltan til
Rwanda.
FRA COLTAN TIL GULD
De arbejdsløse minearbejdere fra de
coltan-rige områder nær Goma har
måttet se sig om efter nyt arbejde, og
takket være Dodd-Frank-loven har de
fundet nyt arbejde i guldminerne.
“Guld er nu det mest vigtige konflikt-mineral i det østlige Congo med
mindst 12 tons til en værdi af 500 millioner dollar, som smugles ud hvert
år,” hedder det i en ny rapport fra den
amerikanske menneskerettighedsgruppe Enough.
Aktivisterne og lovgiverne havde
ikke forudset denne drejning – at militsgrupperne og minearbejderne blot
satser på et andet mineral, når udlandet ikke vil købe et bestemt “konfliktmineral”.
Congo er et geologisk slaraffenland. Congoleserne kunne være nogle
af de rigeste mennesker på kloden,
men de går fortsat på bare fødder
oven på en velsignelse af råstoffer,
som er blevet Congos forbandelse,
fordi alle vil plyndre landet for dets
kostbarheder. Uran til atombomberne
i Hiroshima og Nagasaki kom fra
Congo, de første cykler og biler kørte
på dæk, lavet af gummi fra Congo, og
diamanter, kobber, kobolt, tin og et
21/
>
>
22/
utal af andre sjældne og dyre mineraler findes i Congo.
Især det østlige Congo er et veritabelt skatkammer af mineraler. De uudnyttede naturrigdomme skønnes til at
være 24 billioner dollar værd, hvilket
er højere end det sammenlagte årlige
bruttonationalprodukt for USA og EU.
En håndfuld FN-rapporter har i
mange år peget på, at guld også er et
vigtigt konfliktmineral, og man har
sat navn på de firmaer, der har aftaget
guld fra krigszonen i Congo. Men en
ferm forretningsmand med tæft for
snyd kan omgå internationale sanktioner ved at skifte navn på sit selskab,
og det har mange gjort, så handelen
stort set har været uberørt.
Blandt myriaden af militsgrupper er kun én faldet, nemlig den
Rwanda-støttede M23, der i efteråret
blev elimineret af den congolesiske
regeringshær. Det er nu kommet frem,
at den havde allieret sig med andre
militsgrupper – blandt andet nogle
rivaler – om sammen at smugle guld
ud gennem Uganda og Burundi. Endestationen var smykkefabrikanter i De
Forenede Arabiske Emirater.
FOTO: ØJVIND KYRØ
TONS AF GULD SMUGLES UD
Under den stikkende sol er minearbejdere i gang med at grave guld nær
byen Bunia i det nordøstlige Congo.
Kraftige regnskyl har ødelagt den
dæmning af 3.000 sandsække, de har
bygget for at tørlægge en flodarm,
som de har udgravet til at blive et
stort hul i jorden.
Til daglig ligner guldminen noget
fra Det Gamle Testamente eller Kong
Salomons Miner, fordi alt foregår med
håndkraft. En spand fyldes med jord
og går fra hånd til hånd op til jordens
overflade, indtil minearbejderne kommer ned til malmen. Men i disse dage
høres lyden af maskiner, fordi en halv
snes små elektriske vandpumper snurrer for at fjerne vandet, og de bliver
drevet af en lille el-generator.
Den sjældne lyd af maskiner er
musik i minearbejdernes ører, for, som
én siger:
“Havde vi dog blot fred i vores
land, så turde folk investere i maskiner, og jeg kunne måske blive ansat til
at være kranfører.”
“
Congoleserne kunne være nogle
af de rigeste mennesker på kloden, men de går fortsat på bare
fødder oven på en velsignelse af
råstoffer, som er blevet Congos
forbandelse, fordi alle vil plyndre
landet for dets kostbarheder.
Men dette er blot en drøm hos en
af de tusindvis af svedende minearbejdere, der graver guld i minerne
nær Bunia, og der er ikke udsigt til, at
fantasien bliver til virkelighed. Ganske vist har FN udstationeret verdens
største styrke af blå baretter, men de
har ikke gjort nogen synderlig forskel.
I de 14 år, de har været her, er der blot
kommet endnu flere militsgrupper.
Iga-Barrière hedder området, hvor
denne mine ligger, og dens 61-årige
COLTAN
chef hedder Bura Zozo. Han har købt
koncessionen af staten – prisen vil han
• Er en forkortelse for columbit-tantalit.
ikke ud med – og oplyser, at staten skal
Det er en sort malm, som indeholder de
have en afgift på 30 procent, mens han
sjældne grundstoffer niobium og tantal.
selv får 35 procent, og minearbejderne
I det østlige Congo findes 64 procent af
får de resterende 35 procent.
verdens kendte forekomster af coltan,
“Drengene opdeler sig i sjak, som
som efter bearbejdning bliver til et varselv
fordeler pengene mellem sig. Jeg
mebestandigt pulver, der har enestående
evne til at opbevare elektricitet og andre betaler penge til forskellige væbnede
grupper, for at de skal holde sig væk,”
strømme i mobiltelefoner, høreapparater, computere, fly og meget andet.
siger han.
Bura Zozo er ivrig efter at under• Udvindes ved håndkraft af sjak, der byg- strege, at de kvinder og børn, man kan
ger bassiner i floder, hvor de fjerner mudse, opholder sig uden for minen; de
deret og får coltanen til at bundfælde sig.
står i floden og prøver at vaske guld
Et sjak kan udvinde et kilo på en dag. Før
ud af det vand, der kommer fra pumrestriktionerne kunne en minearbejder
perne, mens de mænd, der står inde i
tjene op til 200 dollar om måneden. En
det store hul og genopbygger terrasnormal indkomst for en congolesisk arserne, alle er over 18 år.
bejder er 10 dollar om måneden.
Her i Iga-Barrière er det regeringshæren, der mestendels har magten,
og den skal ifølge loven beskytte minerne, men tropperne tager sig oftest
også betalt for det for at supplere deres månedsløn. Derfor er det almindeligt at se en højtstående officer bo i en
fornem villa, til trods for at hans løn er
under 700 dollar om måneden.
Kun 10 procent af minerne i det
østlige Congo er indtil videre erklæret
“konfliktfri” – altså uden gravide, børn
og militser – men man skal blot køre
en times tid i den anden retning af
Bunia, før man kommer til krigsherren Cobra Matatas område, hvor der
ligger flere attraktive guldminer, som
han kontrollerer.
Man regner med, at der er henved
150.000 freelance-minearbejdere i
Ituri-distriktet, hvor Bunia er hovedstad, og ifølge de officielle tal producerede de sidste år 16 kilo guld. Dette
mikroskopiske tal antyder, at det er
mere end tvivlsomt, om alt guldstøvet
fra Bura Zozos mine bliver opgivet til
myndighederne, og der bliver betalt
23/
KUN 10 PROCENT AF MINERNE I DET ØSTLIGE CONGO ER ERKLÆRET
“KONFLIKTFRI” UDEN GRAVIDE, BØRN ELLER MILITSER INVOLVERET.
så grusom som militserne, og den
østlige del af Congo er uden lov og
ret, i hvert fald andre end den, den
lokale krigsherre håndhæver. Infrastrukturen ligger i ruiner – der er højst
2.500 kilometer asfalteret vej i et land
på størrelse med Vesteuropa, og siden
1997 har der været krig i landet, som
har medført de største tabstal siden
Anden Verdenskrig, nemlig over seks
millioner dødsofre. Hundredtusindvis
af kvinder er blevet voldtaget, og kun
få gerningsmænd er blevet straffet.
Da den amerikanske præsident
Barack Obama i juli 2010 skrev under
på Dodd-Frank-loven, troede såvel han
EU SNART KLAR MED LOV
som de menneskerettighedsgrupper,
Verdensprisen på guld er firedoblet i
der havde agiteret for den, at den ville
løbet at de seneste ti år, men det kan
medvirke til at stoppe krigen i Congo.
man ikke se på congoleserne. De leHvis man krævede af amerikanske firmaer, at de skulle offentliggøre, hvorfra
ver uden el – i et land, hvis vandkraft
kunne lyse hele Afrika op med elektri- de fik deres råvarer, ville forbrugerne
citet, hvis der ellers var fred og lov og
ikke købe telefoner fra “urene” coltanorden, så investorerne følte sig trygge – miner, og de svindende indtægter ville
og de opnår i snit en levealder på 55 år. få militserne til at pakke sammen.
Men regeringen i Kinshasa er korMen de fattige blev blot endnu
rupt og svag, regeringshæren er lige
mere fattige, fordi de mistede deres
30 procent i afgifter til staten. Man
anslår såvel i regeringen som i menneskeretsgrupper, at der årligt bliver
smuglet mellem 10 og 20 tons over
grænsen til Rwanda og Uganda.
Men hovedparten af dette guld
kommer fra områder, der kontrolleres
af krigsherrer som den korpulente
Cobra Matata – “den onde slange”
– og den lokale general for regeringshæren i Ituri, Sikabwe Fall, siger til
Udvikling, at han ved, at Cobra Matata fra sit hovedkvarter på grænsen
til Uganda sælger guld til ugandiske
officerer.
arbejdsplads, og de måtte flytte derhen, hvor guldminerne var. Konflikten
fortsætter.
Den Europæiske Union sysler nu
med at lave et modstykke til DoddFrank-loven, som skal gælde virksomheder i EU, der importerer råstoffer fra
Congo.
Karel de Gucht, den belgiske EUhandelskommissær, vil hindre “blodmineraler” i at finde vej til europæiske
mobiltelefoner. Han har en helt særlig
forhistorie med Congo: Belgieren var
årsag til en diplomatisk krise mellem
Congo og landets gamle kolonimagt
Belgien, da han i 2008 truede Joseph
Kabila med at stoppe bistand til
Congo, hvis Kabila ikke gjorde noget
drastisk for at blive korruptionen kvit.
Kabila erklærede Karel de Gucht
for persona non grata – uønsket – og
han kan stadig ikke få visum til landet.
Hvordan det europæiske modstykke til Dodd-Frank-loven kommer
til at se ud, vil snart vise sig. Også om
det vil indbefatte guld. •
AGENDA
FOTOS: ZEITZ MUSEUM (ØV.) & WADJA (NED.)
24/
KULTUR
Ældste buddhistiske helligdom
Første
Saudi-film
af kvinde
Lumbini i det sydlige Nepal menes at være
Buddhas fødested, og det er nu fastslået, at
den ældste buddhistiske helligdom i verden
ligger samme sted. Arkæologer har under
Maya Devi Templet i Lumbini netop afdækket
ruiner af en helligdom, som stammer fra 550
før vores tidsregning. Templet er et førende
valfartsmål for buddhister, og hundredtusinder af pilgrimme dukker op hvert år.
egentlig
Fundet tyder på, at Buddha – egentl
lig Siddharta Gautama – blev født 100 år før
Så skete det. Wadjda er den første
saudiarabiske film,
der er instrueret af
en kvinde, nemlig
Haifaa al-Mansour.
Filmen er et morsomt, romantisk
drama om den
10-årige pige Wadjda
i Riyadh, som brændende ønsker at købe
sig en cykel, så hun
kan køre om kap med
sin ven Abdullah.
Der er således masser af symbolik. Pigen
burde ifølge den kvindeundertrykkende tradition i Saudi-Arabien
ikke interessere sig
for cykler, og hun
burde ikke lege med
en dreng.
Filmen er ikke
åbenlyst politisk, og
den blev indstillet
af myndighederne
som landets bidrag
til Oscar-nomineringerne. Den fik premiere i danske biografer 30. januar under
titlen Den grønne
cykel. • /RH
hidtil antaget. Ifølge overleveringen nedkom
dronning Maya Devi med Buddha under et
træ i Lumbini, da hun gjorde holdt på vejen til
sin fars kongerige.
Der er mellem 350 millioner og 550 millioner buddhister på kloden. Der er fire store hellige steder for buddhister, og de ligger alle i
det sydlige Nepal og det nordlige Indien. • /RH
Afrika opruster
på moderne kunst
I løbet af små tre år får Afrika sit første
store museum for moderne afrikansk kunst.
Museet er Zeitz Museum of Contemporary Art
Africa (foto), som får til huse i den historiske
kornsilo i havneområdet V&A Waterfront i
Cape Town, Sydafrika.
Museets hovedelement bliver den anerkendte Zeitz-samling, som ejes af tyskeren
Jochen Zeitz, der er tidligere bestyrelsesformand for sportsudstyrskoncernen Puma. Zeitz
finansierer også driften samt indkøb af værker
til museet, som får et udstillingsareal på, hvad
svarer til halvanden fodboldbane.
Formålet er at samle, bevare, udforske og udstille den bedste moderne kunst fra Afrika og
fra afrikanerne, som lever andre steder i verden.
Den daglige leder af museet bliver Mark
Coetzee, som har været kurator på Zeitz-sam-
lingen og chef for Rubell-familiens samling i
Miami.
V&A Waterfront i Cape Town bidrager med
500 millioner rand (cirka 260 millioner kroner) til det nye museum. Området med restauranter, natklubber og shoppingmuligheder er i
forvejen det mest populære turistmål i Afrika.
Den 57 meter høje kornsilo fra 1921 er et bygningsmæssigt ikon i Sydafrika.
Allerede inden indretningen af det moderne kunstmuseum begynder, er Mark Coetzee i gang med at skaffe nye kunstværker. På
den seneste kunstbiennale i Venedig købte
han 85 værker af afrikanske kunstnere på
vegne af Jochen Zeitz.
Biennalen var i øvrigt en tydelig understregning af, at Afrika er ved at komme på
kunstens verdenskort. • /Regner Hansen
KULTUREN KORT
TRE AKTUELLE UDGIVELSER OM GLOBALE FORHOLD.
Bestseller
på film
En modig
udgivelse
Kurdiske
strenge
FILM: Nigerianske Chimamanda
Ngozi Adichies roman Under en halv
gul sol, som udkom på dansk i 2007,
følger de to tvillingesøstre Olanna og
Kainene i Nigeria/Biafra i tiden op til,
under og efter en af det 20. århundredes blodigste krige, Biafra-krigen.
Nu er bogen, der for alvor satte den
nigerianske forfatter på den globale
litterære dagsorden, blevet filmatiseret med britisk-zimbabwiske Thandie
Newton i rollen som Olanna, og britisk-nigerianske Chiwetel Ejiofor i rollen som Odenigbo. Den nigerianske
guitarist og singer-songwriter Keziah
Jones leverer soundtracket.
Det var ikke en let film at producere, har den nigerianske instruktør
Biyi Bandele forklaret. Fortællingen
spænder over et årti (1963-70), og de
personlige historier er vævet sammen og ind i borgerkrigens hændelser. Filmen er optaget i Nigeria, hvor
planerne hele tiden blev ændret, og
hvor skuespillerne i øvrigt også blev
syge af tyfus og malaria. At det alligevel lykkedes, tilskriver Bandele
sin baggrund fra den nigerianske
underverden og fra at lave teater i
London på små budgetter. • /Pernille
Bærendtsen
REJSEGUIDE: Afrikas nyeste land
har fået sin første rejseguide. Britiske
Bradt Travel Guides har udgivet Sydsudans første rejseguide, som giver
en systematisk og aktuel gennemgang af Sydsudans historie og kultur,
samt konkrete råd til indkvartering,
transport og aktiviteter. Forfatterne
lægger ikke skjul på, at det var en
svær bog at skrive. Ikke fordi Sydsudan mangler seværdigheder ud over
det sædvanlige – som turist kan man
i stor udstrækning “få det for sig
selv” – men Sydsudan er både et dyrt,
farligt og besværligt rejsemål. Mange
områder er præget af konflikt (guiden blev udgivet før den nuværende
konflikt brød ud i december 2013),
og i regntiden er store dele af landet
ufarbart.
Alligevel kaster guidens to forfattere sig ud i detaljerede råd om, hvordan man kan rejse gennem områder,
der kræver, at man eksempelvis hyrer
en flok soldater til beskyttelse, eller
hvordan man skal agere, hvis man
er trådt ind i et minefelt. Denne dobbelttydighed er rejseguidens svage
punkt, fordi det bliver uklart, hvilken
type rejsende bogen helt præcist retter sig mod. • /PB
MUSIK: Iransk-kurdiske Kayan Kalhor fra Teheran og tyrkisk-kurdiske
Erdal Erzincan fra Erzurum i Anatolien benytter sig begge af traditionelle strengeinstrumenter fra den
mellemøstlige kultur: Kalhor spiller
det persiske strengeinstrument kamancheh, og Erzincan det tyrkiske
strengeinstrument baglama.
De to har spillet sammen i flere år
og lavede i 2004 albummet The Wind.
Nu er de to musikere atter aktuelle
med endnu et fælles album med
titlen Kula Kulluk Yakisir Mi, som er
indspillet i byen Bursa i Anatolien i
Tyrkiet.
Titlen på albummet kan oversættes til noget i retning af “hvor usømmeligt det er at følge nogen slavisk”,
og beskriver således også de to musikeres måde at samarbejde på.
Inspirationen til det nye album
hentes i de stærke folkemusikalske
traditioner fra begges hjemkulturer,
men de bliver ikke fulgt slavisk. Musikken væves i stedet sammen i nye
improvisationer, og Kayan Kalhor,
der kommer fra den kurdiske del af
Iran, og Erdal Erzincan fra den kurdiske del af Tyrkiet, skaber således nye
broer mellem øst og vest. • /PB
UNDER EN HALV GUL SOL
SOUTH SUDAN
KULA KULLUK YAKISIR MI
Instruktør: Biyi Bandele
Slate Films, 111 min. Premiere i England
og USA, november 2013.
Forfattere: Max og Sophie Lovell-Hoare
Bradt Travel Guides (2013), 200 s.,
135 kr. (vejl.)
www.bradtguides.com
Musikere: Kayan Kalhor
og Erdal Erzincan
ECM/Universal Music (2013),
160 kr. (vejl.)
www.ecmrecords.com
25/
Geopolitik
KINA INDTAGER
LATINAMERIKA
USA har længe anset Latinamerika som sin “baggård” – men
i det seneste årti er Kina rykket kraftigt ind og vil allerede om
få år være regionens vigtigste handelspartner.
AF EBBE FISCHER
FOTO: ELIZABETH DALZIEL/AP/POLFOTO
26/
VENEZUELA HAR LÆNGE HAFT ET VARMT FORHOLD TIL KINA, OG DEN NU AFDØDE
VENEZULEANSKE PRÆSIDENT HUGO CHAVEZ VAR PÅ FLERE STATSBESØG I KINA.
HER I 2008 FEJRER HAN OG KINAS PRÆSIDENT HU JINTAO EN NY HANDELSAFTALE.
Rejsen var et lille, men et tydeligt tegn – på nordamerikansk frustration over Kinas voksende indflydelse.
Den var også et klokkeklart udtryk for
de nye strategiske alliancer imellem
Latinamerika og Asien.
Venezuelas præsident, Nicolás
Maduro, skulle i september 2013 på
officielt besøg i Kina, og den logiske
flyrute gik hen over den caribiske ø
Puerto Rico. En ø, der rent administrativt er en del af USA. Men USA
nægtede stik imod al diplomatisk
praksis at åbne øens luftrum for præsidentens fly.
De olierige venezuelanere rasede,
men fandt hurtigt en anden rute til
Kina, hvor den sydamerikanske delegation blev modtaget med åbne arme
af præsident Xi Jinping. De to lande
underskrev en række nye handelsaftaler, der skal udbygge deres “strategiske partnerskab”, mens de to præsidenter smilede bredt til fotograferne.
SAMHANDEL TIDOBLET
Kina er for alvor trådt ind på scenen i
Latinamerika. At Venezuela går imod
USA er ikke overraskende – den afdøde
præsident Hugo Chávez (foto) gjorde
alt for at tage afstand fra supermagten,
og hans efterfølger kører i samme spor.
Men tendensen er klar. Og den
er måske bedst illustreret af, at Brasilien siden 2009 har haft Kina som
vigtigste handelspartner. En bilateral
samhandel, der er tidoblet i det seneste årti, og som bare fortsætter med at
vokse, mens Brasilien – Latinamerikas
ubestridte supermagt – samtidig holder et godt forhold til USA. Et land,
der var Brasiliens vigtigste handelspartner i over hundrede år.
Kineserne henter nu råstoffer i Brasilien, og mønstret gentager sig i hele
Sydamerika. Kina benytter simpelthen
kontinentet som strategisk ressourcebase for sin vildt voksende industri,
og i modsætning til Afrika, hvor kineserne ofte flyver deres egne folk ind
og selv henter råstofferne op, er der i
Sydamerika tale om mere traditionelle
handelsrelationer.
Den brasilianske minegigant Vale
er for eksempel blandt verdens største
virksomheder, mens olie- og gasselskabet Petrobras er endnu større
og blandt verdens mest avancerede
innovatører på energiområdet. Det er
virksomheder, kineserne ikke bare kan
gå ind og overtage. Men ifølge et studie fra den regionale FN-organisation
Economic Commission for Latin
America and Caribbean (ECLAC) vil
Kina allerede i 2017 overhale USA som
regionens vigtigste handelspartner.
ENORMT POTENTIALE
Monica Pelligrini er professor i latinamerikansk historie ved Universidad
de Buenos Aires, som er Argentinas
største universitet. Hun ser Kinas indtog som en naturlig udvikling.
“Selvfølgelig udvider Kina sine
handelsforbindelser i Latinamerika,
siden det er en region i hastig fremgang. Vi har brug for avancerede
produkter, som Kina kan tilvejebringe.
Mens kineserne har behov for vores
råstoffer og ikke mindst fødevarer til
sin enorme befolkning,” siger hun.
Argentina og Brasilien er blandt
verdens største fødevareproducenter – dels på grund af den daglige
produktion, men nok så meget fordi
enorme frugtbare områder endnu er
uopdyrkede. Potentialet er uforløst og
gigantisk.
“
At kineserne angiveligt ingen
politiske ambitioner har om
at eksportere deres politiske
system til Latinamerika, giver
dem desuden en fordel over for
USA. Mange latinamerikanere
husker nemlig, hvordan USA
under Den Kolde Krig støttede
en række diktaturer.
At kineserne angiveligt ingen politiske ambitioner har om at eksportere
deres politiske system til Latinamerika, giver dem desuden en fordel over
for USA. Mange latinamerikanere husker nemlig, hvordan USA under Den
Kolde Krig støttede en række diktaturer. Den kommunistiske revolution i
Cuba i 1953 sendte chokbølger igennem efterkrigstidens USA, der gjorde
meget for at forhindre nye kommunistiske magtovertagelser i “baggården”. Den indgangsvinkel førte til en
kontant politik, og mange husker, da
den amerikanske efterretningstjeneste
CIA i 1973 støttede general Augusto
Pinochet, da han afsatte den demokratisk valgte chilenske præsident
Salvador Allende ved et kup i Chiles
hovedstad, Santiago de Chile.
NYE MULIGHEDER
Den dramatiske historie har gjort det
lettere for kineserne. Ofte er det en
politisk vindersag at stå stejlt over
for USA, hvilket Hugo Chávez var en
mester i at udnytte. Men han stod ikke
alene. Mange andre sydamerikanske
statsledere har spillet på modviljen
mod USA's overherredømme, mens
de færreste anser Kina som en trussel,
forklarer Monica Pelligrini.
“Historisk set er alle stormagter
gået ind i Latinamerika for deres egen
skyld. Det er også tilfældet med Kina,
men derfor bliver landet alligevel ikke
anset som en trussel, men snarere
som en ny mulighed, der mindsker
afhængigheden af de “gamle magter”
– særligt USA. Kinas politik lader til at
være konstant at udvide sine aktiviteter i regionen uden de store armbevægelser,” siger professoren.
Hun peger på, at USA siden 2001
har været stærkt optaget af Mellemøsten og Afghanistan, hvilket har
givet kineserne bedre mulighed for at
udvide netværket i Sydamerika.
Kina bruger desuden den uformelle
alliance af de såkaldte BRIKS-lande
– Brasilien, Rusland, Indien, Kina og
Sydafrika – til at fremme deres sag. Et
af målene i BRIKS er nemlig at mindske den amerikanske dollars betydning
som reserve-valuta, og derfor låste
Kina og Brasilien i marts 2013 deres
indbyrdes vekselkurs fast frem til 2016.
Imens kan USA kun se på. Og selv
i USA's nabostat Mexico udvider kineserne deres aktiviteter betragteligt. •
I forbindelse med den mexicanske
præsident Peña Nietos besøg i Kina i
april åbnede den kinesiske ambassadør
Zen Gang for, at Mexico kan få hjælp
til en række infrastrukturelle projekter
via den kinesiske udviklingsbank. Og
han vil købe flere varer i Mexico.
“Kina vil gerne importere flere
mexicanske produkter som olie, siden
over 90 procent af olieproduktionen i
dag går til USA. Vi vil også gerne importere flere fødevarer,” fastslog Zen
Gang. •
MONROE-DOKTRINEN
Det var i den årlige State of the Uniontale i 1823, at præsident James Monroe
erklærede Latinamerika for USA’s interessesfære. Hans ord blev til den såkaldte
Monroe-doktrin, der lige siden har bestemt USA’s politik i Latinamerika.
27/
28/
Nigeria
LANDET MED DE
100 KONGER
FOTO: GEORGE OSODI
BILLEDSERIE
DET ROYALE NIGERIA
Oliepøle, brændt hud og forurenet vand. Igennem fire år dokumenterede den nigerianske fotograf George
Osodi, hvordan den multinationale
olieindustri smadrer mennesker,
natur og livsgrundlag i et af Afrikas
største oliedeltaer, Niger Deltaet (fotoserie bragt i Udvikling nr. 5, 2012).
Da hans projekt var færdigt, var
han frustreret. Han ønskede sig en
anden historie. En, der kunne pege
fremad og minde Nigeria om dets
stolthed og værdighed, dets historie
og traditioner. Derfor begyndte han at
opsøge og fotografere landets konger.
Før briterne koloniserede Nigeria
for 100 år siden og trak landegrænser,
bestod området – kendt for sin store
etniske diversitet og rige kulturarv –
af masser af kongeriger, der strakte
sig langt ud over de nuværende landegrænser. De blev underlagt britisk
styre, og kongerne fik frataget al lovmæssig magt. Men de forsvandt ikke.
I dag lever de i bedste velgående,
nyder enorm respekt i deres lokalsamfund og har stor symbolsk betydning – og er dermed også rygraden i
et samfund, der konstant udfordres
af globalisering og udenlandske interesser.
George Osodi har rejst over hele
Nigeria for at finde konger, og har
fotograferet dem i deres paladser og
på deres troner. 40 konger har indtil
videre inviteret ham indenfor. Målet
er at portrættere landets i alt cirka
100 konger. • /ULM
29/
>
>
30/
HANS KONGELIGE HØJHED PERE DONOKOROMO II
FRA KONGERIGET ISABA.
DET KONGELIGE PALADS
GIDAN KORAU I KATSINA
BLEV BYGGET I 1348 AF
MUHAMMADU KORAU, DER
VAR KATSINAS FØRSTE
MUSLIMSKE KONGE.
31/
HANS KONGELIGE HØJHED OBI JAMES ANYASI II FRA KONGERIGET IDUMUJE UNOR
HAR VÆRET KONGE SIDEN 1946 OG ER AFRIKAS LÆNGST REGERENDE KONGE.
>
>
HANS KONGELIGE HØJHED OG GENERALMAJOR
FELIX MUJAKPERUO FRA KONGERIGET OKPE.
32/
GEORGE
OSODI
Fotograf og fotojournalist født i Lagos,
Nigeria, i 1974. Den
anmelderroste fotoserie
Nigerian Monarchs –
The Custodians of Peace
and Cultural Heritage
har været vist i flere internationale medier og
er senest blevet udstillet
i London i oktober 2013.
DET KONGELIGE HORN MED NAVNET KAKAKI MÅ KUN ANVENDES
AF MÆND OG VED SÆRLIGE LEJLIGHEDER. HER BLÆSES I HORNET
I GÅRDEN VED DET KONGELIGE PALADS I KANO.
33/
HANS KONGELIGE HØJHED BENJAMIN IKENCHUKU
KEAGBOREKUZI I FRA KONGERIGET AGBOR.
AGENDA
POLITIK
Kurdere
i Syrien
vil selv
FOTOS: NIC BOTHMA/SCANPIX (ØV.) & SAFIN HAMED/SCANPIX (NED.)
34/
Kurderne i Syrien
tager skridt mod
selvstændighed i
den kurdisk dominerede nordøstlige
del af landet. Det
største kurdiske parti,
Det Demokratiske
Unionsparti (PYD),
bekendtgør, at det
vil sammensætte en
overgangsregering:
kurderne i Syrien vil
oprette demokratisk
selvstyre med andre
etniske grupper i
landet.
Dette skal ske
uafhængigt af, hvem
der er ved magten i
Damaskus.
De over to millioner kurdere er
det største etniske
mindretal i Syrien, og
de udgør omkring en
tiendedel af den samlede befolkning.
Der er også en stor
kurdisk befolkningsgruppe i Tyrkiet, Iran
og Irak. Den delvist
selvstyrende regering
i det overvejende
etnisk kurdiske Nordirak har godkendt de
syriske
yriske kurderes
kurder
•
plan.
p
/RH
/R
RH
Efter Mandela: Sorte
unge i politisk vadested
Sorte unge sydafrikanere var blandt de
mest aktivt sørgende over den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandelas død,
selv om de ikke har nogen erindring om apartheid. Spørgsmålet er, om de unge udstrækker
sympatien til Den Afrikanske Nationalkongres (ANC) også, eller om deres hengivenhed
primært gælder manden, der stod som et ikon
for frihedskampen?
Steven Friedman, leder af Centret for Studiet af Demokrati på Johannesburg Universitet, og flere andre eksperter kan ikke finde
bevis på, at de sorte unge anskuer Sydafrikas
politiske udvikling anderledes end deres forældre.
Vurderingen flugter med den årlige undersøgelse fra Instituttet for Retfærdighed og
Forsoning i Sydafrika, som viser, at de politi-
ske skillelinjer følger race i højere grad end
generation.
Ebrahim Fakir fra Valginstituttet for Demokratis Bæredygtighed i Afrika påpeger over for
avisen The Guardian, at selv om der er kommet en sort middelklasse, kniber det stadig
med den sociale mobilitet for sorte. Arbejdsløsheden er lige så høj, som da Mandela blev
landets første demokratiske præsident i 1994.
I løbet af første halvår 2014 er der parlamentsvalg i Sydafrika, og der er i den forbindelse stor opmærksomhed på de unges
politiske ståsted. Korruptionsbeskyldninger
mod den nuværende ANC-præsident kan få
betydning for resultatet.
Og uanset hvad, kan ANC næppe gentage
tilslutningen fra seneste valg i 2009, som var
på 65,9 procent • /Regner Hansen
Afghanistan blandt mest korrupte
Afghanistan er sammen med Somalia og
Nordkorea de mest korrupte lande i verden.
Det fremgår af det seneste indeks fra organisationen Transparency International, der
omfatter 177 lande.
60 procent af de adspurgte afghanere siger
i undersøgelsen, at de opfatter det afghanske
retsvæsen sm yderst korrupt. Mistilliden er
også særlig stor til afghanske politikere og offentlige embedsmænd.
Skal man tro undersøgelsen, så er korruptionen vokset de seneste år – og dette på trods
af det internationale samfunds bestræbelser
på at bremse uvæsnet. Danmark forsøger at
fremme god regeringsførelse som led i den
civile indsats i landet. Den samlede danske
bistand til Afghanistan er i gennemsnit på 530
millioner kroner årligt frem til 2017.
Præsident Hamid Karzai siger, at korruptionsproblemet kom med udlændingene efter
interventionen i 2001. • /RH
SÅDAN SÅ
TIDSSKRIFTET UD
DER ER MANGE
FORTÆLLINGER NU
AT MALE MED
DEN BREDE, GLOBALE PENSELEL
Fede forsider
gennem 40 år
s.42 /
Udviklingslandene
i mediebilledet
s.48 /
2014: Interview med
Udviklings 6. redaktør
s.36 /
Glimt af dansk u-landsjournalistik
fra farvebånd til facebook
s.6 /
Jubilæum
FYRRE, FEDERE,
MEN STADIG FATTIGDOMSORIENTERET
Velkommen til et lille bitte stykke
dansk pressehistorie: 40 år om dansk
udviklingsbistand og de varme lande.
IKON: NOUN PROJECT/JOSÉ CAMPOS
36/
I år er det 40 år siden, tidsskriftet
Udvikling så dagens lys. Det fejrer vi på de
næste sider ved at gå ned ad nostalgiens vej og
se på, hvordan historien om udviklingslandene
og Danmarks bistand er blevet fortalt siden
1974.
Slående er det, at nogle af tidens varme
emner helt er gledet ud i glemslen. Det gælder teknologioverførsel og ny økonomisk
verdensorden, der var tidens trend i 1980’erne.
Andre emner, der blev skrevet om i Udvikling i
70’erne – såsom korruption, køn og formidling
af udviklingsbistanden – er stadig til debat.
Endelig er der kommet helt nye emner til.
Klima og terror, for blot at nævne to.
Mediebilledet har ændret sig markant
gennem de seneste 40 år. Da Udvikling så
dagens lys i 1974, var printmediet enerådende.
Internettet lå mere end 20 år ud i fremtiden.
Ville man vide noget om Danmarks (statslige)
bistand, var Udvikling stedet. I dag er der adskillige aktører, der belyser og debatter dansk
udviklingsbistand, og det er godt.
DE GLEMTE FOTOS
Da teksterne til disse sider var ved at falde på
plads, startede jagten på gode fotos af danske journalister på reportage i Latinamerika,
Afrika, Mellemøsten og Asien. Udbyttet var
magert. Reporterne har åbenbart været så opslugt at det, de oplevede, at de helt har glemt
REDAKTØRER
1974–2014
1974–1980
Kika Mølgaard
1980–1984
Uffe Torm
1984–1992
Lis Garval
1992–2002
Jesper Søe
2002
Inge Estvad
2002–
Stefan Katić med
Ulrikke Moustgaard
som gæsteredaktør
at skyde bare et enkelt billedet af sig selv på
job i marken. Der findes i al fald stort set intet
i fotoarkiverne. Et fingerpeg om, at det er vigtigt at bruge tid på at fortælle fagets historie,
når nu en anledning som denne dukker op.
At give et dækkende referat af 40 års
u-landsjournalistik lader sig ikke gøre, så i
stedet har vi valgt en håndfuld små temaer
fra bladets historie og at give plads til alle de
mange forsider, som har prydet bladet. De er
tidstypiske i layoutet og fortæller samtidig,
hvilke historier, der er blevet fortalt gennem
årene. Nyd dem!
ET LILLE STYKKE PRESSEHISTORIE
Nok har form og indhold ændret sig, men det
er stadigvæk fattigdomsbekæmpelse og kampen for menneskelig værdighed, som er den
røde tråd i det, vi vælger at trykke.
Vi håber, at ældre, trofaste læsere vil genopleve gode stunder med Udvikling og nye læsere vil finde det ligeså fascinerende som os at
dykke ned i vores lille niche af pressehistorien
om “Danmark og u-landene”, som undertitlen
på tidsskriftet var frem til 2004. •
God læselyst!
Redaktionen
ET U-LANDSBLAD
BLIVER FØDT
Efter et svangerskab
på noget mere end ni
måneder, så Udvikling
dagens lys i 1974. Fadder
til ideen var Kjeld Philip,
tidligere økonomi- og
handelsminister og daværende formand for
U-landsstyrelsen.
TIL BRUG FOR
UNDERVISNING
Der blev henvist til gode
erfaringer med et særligt orienteringsblad
fra Danida, Udviklingsbistand, som udkom i
1968-1969. Desuden hed
det, at det ikke var lykkedes at få Mellemfolkeligt Samvirkes magasin
Kontakt til at bringe
orientering om bistandsprojekter. Samtidig
var der “fremkommet
gentagne anmodninger”
fra undervisningssektoren om materiale om
u-landsbistand.
MÅLET
På et møde i Danidas
oplysningsudvalg den
28. juni 1974 blev hensigten med den nye
skabning præciseret.
Udvikling skulle “oplyse
om Danmarks samarbejde med udviklingslandene, sådan som det
gennemføres i henhold
til bistandsloven”.
FØRSTE FORSIDE, 1974: UNDERVISNING – HER I INDIEN. DE FLESTE AF
SKOLEELEVERNE PÅ DETTE BILLEDE HAR UDEN TVIVL SELV BØRN, DER
GÅR I SKOLE IDAG – NU I ET VÆSENTLIGT MERE VELSTÅENDE INDIEN.
LÆSERNE
Om målgruppen hed
det, at tidsskriftet burde
holdes i et sprog, så
“også relativt eller helt
forudsætningsløse kan
have udbytte af at læse
det. Det er dermed ikke
sagt, at popularisering i
form af forfladigelse er
målet”.
LINJEN
Den redaktionelle linje
gav plads til kritik, som
var “relevant og kvalificeret og af principiel
karakter”, forudsat at
politikere og embedsmænd fik mulighed for
at “forklare baggrund og
overvejelser”. /RH
37/
Interview
38/
AT MALE MED
DEN BREDE,
GLOBALE PENSEL
Udviklings redaktion (foto) lægger nu mindre vægt
på den klassiske bistandshistorie, men søger i stedet at
fortælle om globale forhold, siger redaktør Stefan Katić
i et interview om Udvikling lige nu.
39/
AF JEPPE VILLADSEN FOTOS: ULRIK JANTZEN
— I HAR ØGET OPLAGET fra 5.500 i 2004 til
knap 18.000 eksemplarer – hvad er målet for
fremtiden?
“Det er ikke oplaget i sig selv, der er målestokken, men at nå ud til de interesserede. Næste
ambition er at komme ud til folk, der måske
ikke på forhånd synes, at udviklingsspørgsmål
er det mest spændende.”
— Udvikling har forandret sig meget de
seneste år. Har I flere tiltag i ærmet?
“Vi vil justere de faste formater, så vi opfinder
løbende nye indslag og udfaser andre. Men
læserne skal ikke forvente grundlæggende forandringer i den nærmeste fremtid. De vigtigste nyheder bliver en ny app og et elektronisk
nyhedsbrev, som vi lancerer som en konsekvens af, at folk lægger mere og mere af deres
læsning på nettet og på tablets. Det er også en
måde at holde tættere kontakt til læserne mellem vores seks årlige numre.”
— Størstedelen af magasinet betales af
Danida. Er det så muligt at skrive rigtig
kritisk om bistanden?
“Vi arbejder ud fra et armslængdeprincip, der
indebærer, at redaktionen frit beslutter, hvilke
emner vi vil skrive om og hvordan. Og så er
vi et journalistisk magasin, der går efter de
>
>
SÅDAN LAVES
MAGASINET
“
Næste ambition
er at komme
ud til folk, der
ikke på forhånd
synes, at udviklingsspørgsmål
er det mest
spændende.”
INDBAKKEN
Der går ikke en dag
uden mindst ét artikelforslag i redaktionens
indbakke. En privilegeret
situation, for mange artikelforslag er rigtig gode.
IDEER
De fleste artikler, du
ser i magasinet, er dukket op som forslag fra
freelance-journalister på
vej ud i verden. Men en
del artikler – typisk analyserne, navnestof plus
den sjove side Indvikling
– sættes i gang og bestilles af redaktionen.
TEKSTEN
Teksterne redigeres for
sproglige uklarheder og
evt. ekstra materiale i
form af faktabokse og
andre supplerende informationer indhentes. Det
korrekturlæses.
40/
FOTOS
Billeder til artikler kommer dels fra skribenter/
fotografer, der sammen
har leveret artikel, eller
findes i fotodatabaser
som Polfoto og Scanpix.
LAYOUT
Den grafiske opsætning
af magasinet står bureauet E-types Daily for,
herunder at sætte virkeligheden i u-landene
på grafer og tabeller.
Seneste ambition er at
fortælle hele historier
med informationsgrafik
frem for med ord. Efter
3.-4.korrekturgange går
bladet til tryk og lægges på nettet samme
dag, som det kommer
fra tryk. Det trykkes hos
ARCO–Rounborg A/S i
Skive.
UDGIVELSE
Udvikling udkommer
seks gange om året – i
et oplag på godt 18.000
eksemplarer – heraf
13.000 til faste abonnenter. Af dem bor knap
1.000 i udlandet.
REDAKTIONEN DRØFTER RÆKKEFØLGEN AF HISTORIERNE I DET KOMMENDE
NUMMER AF UDVIKLING. FRA VENSTRE: STEFAN KATIC, ULRIKKE MOUSTGAARD
OG SARA LETH.
gængse nyhedskriterier for den gode historie.
Uanset hvordan man vender og drejer det,
er vi selvfølgelig en del af Danida. Men vi er
ikke bange for at stille kritiske spørgsmål, om
dansk udviklingsbistand gør det godt nok. For
eksempel om Danida i fremtiden skal nedlægges og al dansk bistand gå via EU og FN. Eller
om pengene hellere skulle foræres direkte til
de fattige i stedet for via bistandsinstitutionerne.”
EN GRUMSET, GLOBAL SUPPE
– I lægger vægt på, at I ikke længere er et
u-landstidsskrift, men et magasin om globale
forhold? Er det ikke en strid om ord?
“Der er to ting i det, og det ene handler faktisk om ord. Ordet ”u-land” planter med det
samme bestemte billeder i folks hoveder af
sult og nød og kvinder med bylter på hovedet.
Det vil vi gerne væk fra. Og så har hele problemstillingen ændret sig fra for 30 år siden,
hvor der var en skarp opdeling mellem u- og
i-lande, til nutidens mere grumsede globale
suppe. For eksempel lever flertallet af verdens
fattige i dag ikke i traditionelle u-lande, men i
mellemindkomstlande, der er for rige til at få
Danida-støtte. Når Udvikling er gået fra at fortælle om det enkelte Danida-projekt til at male
med den brede, globale pensel, så afspejler det
i øvrigt den rejse, dansk bistand har taget de
seneste årtier.”
– Er der ikke i forvejen mange medier, som
beskæftiger sig med globale forhold, men kun
få, der dækker det bistandsfaglige kernestof?
“Det kan du have ret i, men vi dækker fortsat
også det bistandsfaglige kernestof, bare mere
som led i nogle overordnede temaer. Vi beskri-
ver ikke længere de enkelte Danida-projekter
case efter case. Og så er der måden: Noget
af det vi kan som magasin, er, at vi har plads
både til de lange og kloge formater, til flotte
billeder og til de mere skæve og humoristiske
indslag.”
OGSÅ NOGET FOR BISTANDSNØRDERNE
– Men hvorfor er der ikke flere artikler om konkrete resultater af dansk udviklingsbistand?
“Det bunder i, at vi har truffet en principbeslutning om, at magasinet ikke længere skal
være afsender-, men modtagerorienteret. Så
bliver der mindre plads til institutionspromovering, men mere vægt på den gode historie.
Nutidens medievante brugere flygter, hvis de
lugter selvpromovering.”
– Størstedelen af Udviklings læsere er givetvis
allerede varme tilhængere af udviklingsbistand. Prædiker I ikke for de allerede frelste?
“Sådan kan man godt sige det, men omvendt
er det vigtigt, at der findes et forum for en
faglig debat af en vis tyngde, og her er Udvikling en af de vigtige platforme. Danidas
oplysningsindsats retter sig mod mange forskellige målgrupper: Undervisningsmaterialer
som u-web for de unge, u-landskalenderen for
børnene og så videre. Vi sigter ganske rigtigt
på dem, der allerede har et forhold til stoffet,
for dem skal der også være noget for. Men vi
laver i høj grad også journalistik for de “ikkefrelste”, der bare er interesserede i globale
spørgsmål og nye tendenser. •
Jeppe Villadsen var i efteråret 2012 medlem af
UDVIKLINGs redaktion.
FEM MENINGER
OM UDVIKLING
KNUD VILBY
Her er fem personer, som gennem flere
årtier har beskæftiget sig professionelt med
u-landstoffet. Hvad siger Knud, Poul, Linda,
Flemming og Jesper om Udvikling?
POUL NIELSON
LINDA N. JAKOBSEN FLEMMING YTZEN JESPER SØE
REDAKTØR, FORMAND FOR MS
1991–1996 SAMT SKRIBENT OG
FORFATTER OM UDVIKLINGSEMNER, NAVNLIG AFRIKA GENNEM EN ÅRRÆKKE.
UDVIKLINGSMINISTER 1994-1999
OG EU'S UDVIKLINGSKOMMISSÆR 2000-2004. DESUDEN
ENERGIMINISTER 1979-82 OG MF
FOR SOCIALDEMOKRATIET.
FHV.
V JOURNALIST PÅ KD, DR
OG RITZAUS BUREAU. SPECIALE
LATINAMERIKA. SIDEN 2001 PRESSEMEDARBEJDER OG REDAKTØR
I FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP.
REDAKTØR, SIDEN 1994 ANSAT
PÅ POLITIKEN, ASIEN-EKSPERT
OG HYPPIG ANVENDT KOMMENTATOR, TIDLIGERE FORMAND
FOR NAIROBIKLUBBEN.
REDAKTØR FOR UDVIKLING
1992-2002, STIFTER AF NYHEDSSITET U-LANDSNYT.DK 2003,
OG TIDLIGGERE JOURNALIST PÅ
KRISTELIGT DAGBLAD.
“Udvikling var med
til at give en fornemmelse af, hvad der var
vigtigt på området.
Udvikling af i dag
er velredigeret og
indbydende, men internationalt findes der
lignende magasiner.
Bladet mangler
det specielle, blandt
andet debatter om
udviklingsbistand,
her hvor bistanden er
inde i en brydningstid.
d.
Udvikling kan heller
ikke bruges som oplysningsmateriale om
m
udviklingslande og
-emner i undervisningen på samme måde
som tidligere.”
“Når alt for mange
af artiklerne i Udvikling er lavet på en
måde, som om man
begynder forfra på
præsentationen af
udviklingspoliti
olitikken
og -aktivitet
teterne, så
er der en risiko for,
at det
et hele komme
kommer
til at virke som een ret
defensiv præse
præsentation af, hvad
d Danida
foretager si
sig. Og dette
er i sig selv
lv en svæksvæk
kelse af lødigheden af
bladet.
Men det er nok
nærmest umuligt at
lave noget, der både
rækker ud til folk, der
kun tilfældigt kommer
til at læse noget om
udvikling, og til dem,
udv
der i forvejen
for
følg er
med i ‘faget’.”
get’ ”
“Udvikling har bevæget sig fra 'nu skal vi
fortælle jer, hvordan
det her foregår' til et
blad, de
der afspejler en
mere
ere kompleks verden og taler ind i en
de
kontekst om globalisering. I den forstand
er det indforstået,
men det er også et
spændende blad me
med
en klar prioritering
ng.
Dog måtte der ge
gerne
være mere perspektiv
persp
på
å bistandspolitiske
bistandspoli
temaer,
aer, for ekse
eksempel
på evalueringen
alueringe af
Danmarks
arks civilsamcivi
fundsstrategi,
rategi, som
s
kun blevv omtalt i en
kort not
ote.”
“Udvikling skulle
de første mange år
formidle den ministerielle selvforståelse
om bistand, og
g det
var gab-gab!
ab! S
Siden
blev blad
adet mere
journalistisk.
rnalistisk. Blad
Bladets
nuværende kon
koncept
afspejler, at verden
v
har forand
ndret sig.
Det er fremragende
fr
med stort
st F.
Der måtte gerne
De
blive
ve plads til en
målsætningsdiskussion i Udvikling om
bistanden: Skal den
også favne erhvervsliv og klima? Der
måtte også gerne
være mere debat
om de kroniske bistandsmodtagere.
Tanzania har fået,
hvad
ad svarer til 20
2 storebæltsbroer, uden at
det har givet noget
markant løft.”
“Som redaktør gik
man en balancegang.
Det var gode viljer
og ideale intentioner,
o
som var stillet over
so
for karrierehensyn og
diplomatiets forsigtighed og konservatisme.
Det var meget personafhængigt. Læg hertil
et godt stænk skepsis
over for journaliststanden generelt.
Danida yder
støtte til at fremme
pressefrihed i udviklingslande. Skal man
sså også have samme
frrihed internt?
Det ville være
godt, om Udvikling
go
fik et frihedsbrev til
fi
at udfylde en vigtig
korrigerende opgave
på udviklingsområdet,
som Danmark bruger
miliarder af statskroner på hvert år.”
RØDE LANDE GIVER BALLADE
De fleste mails til redaktionen indeholder ros. Men det sker, at der kommer mails fra utilfredse abonnenter,
som ikke kan genkende beskrivelsen i
bladet af et land og dets befolkning.
Kritik af Cuba og Venezuela plejer
at udløse protest. En artikel om Chá-
vez-styret, hentet fra det amerikanske
tidsskrift Foreign Affairs, udløste en
klage, som læseren valgte at sende
op på ministerniveau til daværende
udenrigsminister Villy Søvndal.
Omvendt kan portrættet af et land
også blive for smukt i nogles øjne.
En billedreportage om dagligliv i det
lukkede Nordkorea udløste en officiel
klage fra et mindre politisk parti over
Udvikling for at male et rosenrødt billedet af styret i Pyongyang. For hvor
var billederne af fangelejrene? •
41/
1
Udviklings forsider
GRAFIK GENNEM FIRE ÅRTIER
Hakker blev svinget, brønde blev gravet og skolebørn undervist. Sådan
præsenterede tidsskriftet Udvikling sig – navnlig i de første to årtier.
42/
NR. 3 / 1975
NR. 3 / 1976
NR. 4 / 1987
NR, 7 / 1985
43/
NR. 1 / 1984
>
>
44/
NR 8 / 1992
NR. 6 / 2003
NR. 7 / 2004
45/
FRA TIDSSKRIFT
TIL TABLOID-AVIS
TIL MAGASIN
NR. 5 / 2013
NR. 5 / 2006
“Vi laver Udvikling som
avis”, siger redaktionen.
Nyheds- og debatpræget, åben, folkelig og
uformel. Og i 2004 ser
avisen udvikling dagens
lys. Avisen, der er i
tabloid-format, kommer
otte gange om året.
FLADE FARVEFOTOS
I det lange løb viser det
sig dog, at det er svært
at lave papir-nyheder,
når nettet bare er hurtigere. Og de smukke
farvefotos fra den store
verden kommer ikke til
deres ret på avispapir.
RELANCERING
I 2011 relanceres Udvikling derfor igen, nu som
magasin i et væsentligt
smukkere tryk. Prisen for
kvalitetsløftet er dog, at
udgivelsen reduceres fra
otte til seks gange om
året. /sk
ET SPEJL
AF TIDEN
Selvom det hele tiden har
handlet om fattigdom i verden,
har både emnerne skiftet en
del over de fire årtier. Her er
seks emner, vi tit skrev om.
AF REGNER HANSEN
KVINDER I
U-LANDENE
Kvinders vilkår har også været et gennemgående tema i Udvikling i næsten samtlige 40 år. Emnet blev længe næret af jævnlige
FN-kvindekonferencer. Beijing-konferencen
i 1995 blev genstand for et særnummer af
Udvikling. Ikke desto mindre kneb det med at
få kvinders bidrag tænkt med i udviklingsprocesser – og i bladets artikler!
Udvikling kunne så sent som i nr. 6, 2002,
rapportere, at Danidas nye strategi var at
inkorporere ligestilling i programmer og
projekter fra starten. Men bistand til kvinder
var tilsyneladende ikke uproblematisk. I en
beretning fra Kenya i nr. 6, 2004, hed det om
et danskstøttet kvindeprojekt, at det havde
gjort “mænd til små-aggressive alkoholvrag
og kvinder til hårdhjertede pengemaskiner”.
Uha!•
IKON: BAOBABTRÆ/CAN STOCK FOTO
46/
NY ØKONOMISK
VERDENSORDEN
LANDETEMAER
I 90´ERNE
Der var ikke kun en Den Kolde Krig
mellem Øst og Vest. Der var også en afgrund
mellem Nord og Syd, hvilket fik udviklingslande til at gøre krav på en Ny Økonomisk
Verdensorden. Bekymringen blev forstærket
af oliekrisen, som gjorde det smerteligt klart,
at der var andre deltagere i det internationale
magtspil end Vesten. Snakken om Nord-Sydkonflikten varede ved til og med den såkaldte
Brandt-kommissions rapport i 1980 om en
mere ligelig fordeling af verdens goder.
Derefter forstummede den – også i bladet – i takt med, at flere og flere af landene i
Den tredje Verden, som det hed, rykkede op
i den globale middelklasse. Derimod vendte
emner om befolkningstilvækst og fødevareknaphed tilbage til Udviklings sider, om end
kun i bidder. Ole Mølgård Andersen, senere
topembedsmand i Danida, konstaterede i
Udvikling, at fortsat økonomisk vækst ikke
kunne indgå i noget stabilt parforhold med
“himmelråbende ulighed”. •
Det begyndte
i 1985 med Kina og
Sri Lanka. Derefter
fortsatte Udvikling i
1990’erne en række
landetemaer, der på
tur gik i dybden med
samtlige af Danmarks
såkaldte programsamarbejdslande,
altså udviklingslande,
som Danmark gav
særlig meget bistand
til: Tanzania, Uganda,
Kenya, Ghana, Bangladesh, Nepal, Bolivia
og så videre… •
MILJØ OG
FORURENING
Grænser for vækst-rapporten (1972) fra
tænketanken Romklubben advarede også om
forurening af luft og vand på kloden. Begrebet
miljø blev gradvist udvidet til blandt andet
ødelæggelse af regnskov, ørkenspredning og
langt senere klima, og det vandt indpas i bistandsarbejdet. I nr. 2, 1986, fastslog Danidas
daværende chef, Bjørn Olsen, i et interview i
Udvikling, at miljøbevarelse og genoprettelse
af miljøet ville få en mere fremtrædende plads
i bistandsarbejdet. Og hurtigt skete der noget!
Udvikling oplyste i nr. 4, 1987, at Sudan og
Sahel-bæltet syd for Sahara ville få næsten
to milliarder kroner i bistand i de kommende
fire år, og “der står miljø" på næsten alle bistandsmilliarderne.
Siden fulgte FN-konferencen om miljø
og udvikling i Rio de Janeiro i 1992, der som
optakt udløste to særnumre af Udvikling. Det
ene om Himalaya-kongedømmet Bhutan, der
ragede op over andre ved at forsøge at skabe
en helt igennem bæredygtig udvikling som
det første land i verden. Dobbeltnummeret nr.
3–4, 1996, var en frontberetning fra kampen
for regnskoven – en tyk sag, som med sine 116
sider har krævet sin andel af fældede træer til
papir… •
TILPASSET
TEKNOLOGI
OVERBEFOLKNING
En sand børnevrimmel. Dette var
indtrykket, som blev
formidlet med forsiden på det første
nummer af Udvikling
i efteråret 1974. Billedet var fra en indisk
skole (se side 37).
Overbefolkning
var
sat på den internationale dagsorden
af den førnævnte
Grænser for
Vækst-rapport,
som også påpegede,
at der kunne opstå
mangel på fødevarer
til de mange munde.
Der var dybe
panderynker på FNbefolkningskonferencen og FN-fødevarekonferencen, begge
i 1974. Ellers var
overbefolkning noget
af en varm kartoffel,
fordi – som kritikerne
sagde – der var ikke
for mange munde at
mætte, det var ”blot”
ressourcer, der var
ulige fordelt. •
47//
Teknologioverførsel er et emne, som i
Udviklings første år beskrives positivt, men
hurtigt melder en skepsis sig.
“Overførsel af teknologi på det industrielle
område kan gøre u-landene yderligere afhængige af i-landene,” skrev Michael Yhdego,
civilingeniør i Dar es Salaam, i Udvikling nr. 5,
1986, der havde teknologi som tema.
It-teknologiens velsignelser har der dog
aldrig været nagende tvivl om:
Udvikling spåede allerede i nr. 2, 2001, mens
de fleste herhjemme kun ejede en første generations mobil, at mobiltelefoner ville blive en
udviklingsfaktor i udviklingslande. En korrekt
forudsigelse. •
Mediebilledet
48/
ALT ÆNDRET EFTER
DEN KOLDE KRIG
FOTO: SCANPIX IKON: NOUN PROJECT/SRI KADIMISETTY
AF REGNER HANSEN
PÅ PLETTEN. DRJOURNALIST JENS
NAUNTOFTE BAG
NORDVIETNAMESISK
SOLDAT I SYDVIETNAMS HOVEDSTAD
SAIGON DEN 30.APRIL –
SAMME DAG, SOM BYEN
FALDER OG MARKERER
AFSLUTNINGEN PÅ
VIETNAM-KRIGEN.
18 ÅR SENERE, I 1993,
BLIVER VIETNAM
DANSK PROGRAMSAMARBEJDSLAND.
Når danskerne åbner for tv’et eller
avisen, er der med jævne mellemrum historier
om forholdene i udviklingslandene. Men hvordan har mediedækningen af netop dette stofområde udviklet sig gennem de seneste 40 år?
Hans-Henrik Holm, professor i international politik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har været med hele vejen. Han
mener, at den klassiske bistandsjournalistik
er skrumpet i mediebilledet, og måden at
fortælle historier om udviklingslande på er
blevet mere diffus. Det er en naturlig konsekvens af både globaliseringen og bistandens
ændrede rolle, siger han.
VIRKER DET?
“I 1970'erne handlede det meget om, hvad vi
kunne gøre. Der var en tro på, at hvis bare vo-
res eksperter var dygtige teknikere, så blev alt
bedre. Dengang kunne man tage journalister
i hånden og vise dem de fattige,” siger HansHenrik Holm.
Fokus skiftede i 1990'erne efter Den Kolde
Krigs ophør, hvor især demokrati og god regeringsførelse kom på dagsordenen. Så blev
bistanden opsplittet i enkeltelementer, samfundene kom med globaliseringen tættere på
hinanden, og folk blev individ-orienterede.
Og i dag er det for eksempel emner som
manglende rettigheder og korruption, der ses
som vigtige. Også i medierne.
“Vi vil stadig gerne hjælpe, men vi tvivler
på, at det virker,” siger han. “Medierne behandler heller ikke længere udviklingslande som en
særlig kategori. Der er mange fortællinger nu,
og der er kommet en skov af platforme.”
Mediebilledet
“Vi vil stadig
gerne hjælpe, men
vi tvivler på, at
det virker.”
NU ER FOKUS PÅ DANSK
EKSPORT – OG PÅ
MILITANTE MUSLIMER
AF REGNER HANSEN
49/
1970. JOURNALISTELEV
JØRGEN HARBOE,
KRISTELIGT DAGBLAD,
PÅ VEJ PÅ REPORTAGEREJSE TIL ET JORDSKÆLVSRAMT PERU I
EN DC-6’ER FYLDT MED
NØDHJÆLP.
“DEN HAVDE ENDNU
SKUDHULLER, OG VAR
INDVENDIGT BEMALET
MED SPRITFARVER,
FORDI DEN HAVDE
VÆRET BRUGT TIL EN
LUFTBÅREN VIELSE
OVER ÆKVATOR. JEG OG
EN FLYMEKANIKER VAR
ENESTE PASSAGERER
SAMMEN MED DEN TRE
MAND STORE ISLANDSKE
BESÆTNING”, FORTÆLLER JØRGEN HARBOE.
REJSEN VAREDE FEM
DØGN MED MELLEMLANDINGER I KEFLAVIK,
NOVA SCOTIA, MIAMI OG
PANAMA. FOTO: CASPER THORSØ
MINDRE PLADS
Mediedækningen afspejler også en ændring
hos seerne og læserne, mener Hans-Henrik
Holm.
Der er sket en informationseksplosion, og
folk er blevet mere alsidige i deres interesser.
Pladsen til udviklingsspørgsmål er simpelthen blevet mindre i den generelle politiske
dagsorden.
Man kan så tilføje at u-landene stadig er
der, blot nu oftere som kulisse:
På tv-siden er en helt bestemt fortælleform
kommet til at fylde mere og mere: Besøg i et
udviklingsland, hvor seeren oplever landet
gennem en mere eller mindre kendt dansker,
der ofte udsættes for diverse udfordringer.
Men det er en anden snak. •
God journalistik om udviklingslande er
en mangelvare og bør genopfindes.
Det mener journalist Jørgen Harboe, som
har dækket området gennem årtier. Verden
ændrer sig, og det gør journalistik også. Men
den garvede journalist mener, at der er for lidt
dækning af udviklingsspørgsmål – og at medierne har et medansvar,
“Regeringen, politikerne, befolkningen og
medierne har flyttet fokus. De ser ikke længere
primært u-landene og deres befolkninger som
udviklingslande og fattige mennesker i nød,
men mere som militante muslimer, potentielle
terrorister, ustabile stater, der truer vores sikkerhed, og – modsat – som nye markeder for
dansk eksport,” siger han.
“Der er kommet mange dagsordener for
bistanden, hvoraf nogle er kontroversielle eller
uforståelige i den brede befolkning,” siger Jørgen Harboe.
Han mener, at Danida og ngo'er kan spille
en rolle i at skabe bedre journalisk på området.
Selv har Jørgen Harboe bidraget ved i 2008 at
indstifte Timbuktu-prisen for kritisk u-landsjournalistik. Den er på 100.000 kr. •
Journalist i marken
FILMEN BLEV SENDT
HJEM MED FLY
AF REGNER HANSEN
“Vi heller ikke så
presset på tid,
og det er en stor
forskel til i dag,
hvor man næsten
konstant skal
levere til forskellige nyhedsplatforme derhjemme,
mens man er ude.”
50/
FOTO: LARS HANSEN/POLFOTO IKON: NOUNPROJECT/ SIMON CHILD
NÅR INDSLAGET VAR
KLART, SKULLE DET
– GODT EMBALLERET
I ET ORANGE PLASTIKNET – SENDES HJEM
TIL DANMARK MED FLY,
FORTÆLLER STEFFEN
GRAM, DER I DAG ER
VÆRT PÅ DR’S MAGASIN
HORISONT.
Det var før internettet. Før mobiltelefonen.
Og i årene omkring 1980. Dengang rejste Steffen Gram, international korrespondent i DR,
flere gange til Sydøstasien, hvor der var væbnet konflikt adskillige steder.
Arbejdsvilkårene for en udsendt reporter i
udviklingslandene var noget anderledes end
i dag.
For eksempel skrev Steffen Gram sit manus
til indslagene på en rejseskrivemaskine – “en
rød Hermes, vistnok” – ofte i grøftekant.
Han oplevede også at være afskåret fra kommunikation med omverdenen i 14 dage, da han i
1979 rejste fra Vietnam ind i Kampuchea (Cambodja), hvor Pol Pots rædselsregime herskede.
AT TALE MED FOLK PÅ STEDET
“Vi havde ikke en masse telegrammer fra
nyhedsbureauerne eller friske avisartikler at
støtte os til,” fortæller han.
“Vi var tvunget til at tale med folk på stedet,
for vi havde ikke en computer fuld af andres informationer med. Vi skulle tale med så mange
mennesker som muligt for at danne os et dækkende billede af situationen. Det var mere
autentisk på den måde,” fortæller han.
I dag kan Steffen Gram sende reportager
hjem digitalt. Men dengang var det en del
mere omstændigt. Når et indslag var klart,
blev filmen sendt til landets hovedstad,
emballeret i et orange plastiknet med store
papskilte. Herefter rejste indslaget videre med
et speditionsfirma eller med passagerer eller
besætningsmedlemmer på rutefly til
København.
“Og så var vi heller ikke så presset på tid, og
det er en stor forskel til i dag, hvor man næsten
konstant skal levere til forskellige nyhedsplatforme derhjemme, mens man er ude.” •
Journalist i marken
DET ER EN JUNGLE
AF REGNER HANSEN
Landskabet er fremmed, og mennesker
har en anden kultur og et andet sprog – det er
krævende for en journalist helt udefra.
Journalisten vil ofte være afhængig af
lokale myndigheder og hjælpere, herunder
måske en såkaldt fixer, som arrangerer aftaler,
chauffør og tolk. Ngo'er bliver i visse tilfælde
“mellemmænd” i forhold til kilder.
“Det er meget vigtigt, at hjælperne er loyale
mod én – især i en krigszone,” siger journalist
Øjvind Kyrø, som gennem årtier har rapporteret fra Afrika og Latinamerika.
Om ngo'er siger han, at det er afgørende,
at journalisten er opmærksom på, hvorvidt
de har skjulte motiver. “Det vil formentlig
være sjældent, at de fører journalisten hen til
et fejlslagent projekt,” ræsonnerer Kyrø. Han
understreger, at han generelt møder en imponerende venlighed fra ngo'er og kilder.
Mediedækningen af forholdene i udviklingslande er bedst tjent med, at journalisterne
har stor erfaring med de pågældende lande,
siger Kyrø og Tygesen.
“Det er vigtigt at komme på besøg gentagne
gange, så man opnår kendskab til stederne,
menneskene og problematikkerne,“ siger Øjvind Kyrø. På den måde opdager man også
lokale forandringer, tilføjer han.
Endnu bedre er det med faste korrespondenter, som bor fast i et land, mener begge.
Peter Tygesen forsøgte på et tidspunkt at
overtale Danida til at afsætte penge til et antal
danske korrespondenter i Afrika (i øjeblikket
har dagbladene nul, red.), dog uden held.
Danida har rejselegater til journalister. Men
man får ikke en ansvarlig dækning ud af kombinationen af rejselegater, invitationsrejser
samt såkaldt faldskærmsjournalistik i forbindelse katastrofer og kongelige besøg.
“Dækningen har kun lidt at gøre med dagligdagen i Afrika, og hvordan kontinentet fungerer,” vurderer Peter Tygesen. •
ALLEREDE I 1985 VIDSTE MAN, AT KOMMUNIKATION ER NØGLEN TIL VELLYKKET BISTAND. TIL VENSTRE
TEGNING AF KARSTEN GRAABÆK, HVIS STREG I MANGE ÅR VAR EN KLAR SIGNATUR I TIDSSKRIFTET.
PRISEN
I 1974 koster et årsabonnement 30 kroner.
Udvikling var indtil 2004
et betalingsmagasin;
primært for at sikre, at
Danmarks andet store
u-landstidsskrift Kontakt,
som blev udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke,
ikke blev udsat for ublu
konkurrence.
Med relanceringen som
avis i 2004 bliver Udvikling gratis.
51/
Verdensbegivenheder 1974-2014 – og Udviklings eget mikrokosmos.
1974
>
1984
>
1994
>
’94
’10
Udvikling nr. 1 udkommer
Folkemord i Rwanda
’75
’95
Mozambique bliver
uafhængigt. Vietnamkrigen slutter, Nord- og
Sydvietnam forenes.
Folkemord i Kampuchea
(Cambodja)
Beijing-Erkæringen om
kvinders rettigheder
vedtages på FN’s 4.
Verdenskonference om
kvinder
Demonstrationer i
Tunesien udløser Det
Arabiske Forår med en
række demonstrationer,
oprør og revolutioner i
den arabiske verden
’84
97
’
Hongkong bliver atter
en del af Kina
’99
’79
Nicaraguas diktator
Somoza styrtes af
sandinisterne (FSLN),
hvis leder Daniel Ortega
bliver ny præsident
’80
Det hvide styre i
Rhodesia falder, og landet bliver til Zimbabwe
’85
Første landetema – det
handler om Kina. I de
følgende år kommer
en række særnumre
om primært programsamarbejdslande
’88
Billederne skifter fra
sort-hvid til farve
’90
Nelson Mandela løsladt
i Sydafrika
Hugo Chávez bliver
præsident i Venezuela
’00
Danida og MS
undersøger muligheden
for nyt, fælles
u-landsmagasin. Ideen
skrinlægges
’00
Dansk udviklingsbistand
topper med 1,06 procent
af BNP til u-landene
Den første Golfkrig
i Kuwait og Irak
(Operation Desert
Storm
’81
’01
Egyptens præsident
Sadat myrdes i Cairo
Danidavisen og
tidsskriftet Udvikling
fusioneres og relanceres
som avis i tabloidformat under navnet
Udvikling
’05
2005: Danmarks andet
u-landsblad, MS’s
tidsskrift Kontakt, lukker
’81
Danmark indleder sit
militære engagement
i Afghanistan med et
bidrag på 290 mand til
NATO’s ISAF-styrke
I Pakistan erklærer
præsident Pervez
Musharraf landet i
undtagelsestilstand, og
knap to måneder senere
myrdes den tidligere
premierminister Benazir
Bhutto
Udvikling får en
hjemmeside – på nettet!
’03
’91-94
Apartheid afskaffes,
og Mandela bliver
præsident (1994)
Udvikling relanceres
som Danmarks globale
magasin med fokus
på udvikling i bred
forstand – også inden
for erhvervsliv, politik
og kultur
’11
Uro og opstand i Syrien
mod Assads regime
Amerikansk ledet
invasion af Irak
’12
Magasinet modtager
årets Bording-pris for
visuel kommunikation
’13
’02
’83
’11
’06
Terrorangreb med
kaprede fly mod Twin
Towers og Pentagon
Sygdom hiv/aids
identificeres
Sri Lanka: Borgerkrig
mellem regeringen
og oprørsgruppen De
Tamilske Tigre.
USA invaderer den lille
østat Granada i Caribien
’04
’07
’91
TEKST: REGNER HANSEN FOTOS: POLFOTO
>
’74
Temanumre dukker
op – startende med
et specialnummer
om “vand-projekter i
u-landene”
52/
2004 > 2014
’09
FN’s klimakonference
COP15 ender med det,
de fleste betegner som
et magert resultat
Flere end 700
arbejdere omkommer,
da en tekstilfabrik i
Bangladesh styrter
sammen
’14
Udvikling får en app
Kunsten at skrive om andre
ET FOTO-OPSLAG
SOM I SE & HØR
AF REGNER HANSEN
Da UDVIKLING ser dagens lys i 1974, har
Portugal stadig store kolonier i Afrika, hvide
apartheid-regimer styrer Sydafrika og Rhodesia, og Vietnam-krigen går ind i sin sidste,
afgørende fase.
Man kunne derfor måske forvente, at bladets
tone i de første år i 1970'erne, var præget af
den hvide mands skyldfølelse og en ukritisk
tilgang til den tredje verdens statsledere. Det
er dog generelt ikke tilfældet – men med undtagelser.
Præsident Julius Nyerere fra Tanzania, hovedmodtager af dansk bistand, blev fejret som
en rockstjerne, da han i 1976 var på officielt
besøg i Danmark. Hans tale i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde blev bragt
uforkortet i Udvikling nr. 3, 1976. Umiddelbart
efter fulgte et fotoopslag om Nyerere (herover), der var Se & Hør værdigt – antydningen
af skandale fraset.
ALLIANCEFRIE U-LANDE
20 år senere var begejstringen uforandret
trods løbende debat i Udvikling om det nyttige
i at fortsætte den danske støtte til Tanzania.
Nummer 10, 1996-1997, var et særnummer om
Tanzania, Julius Nyerere var atter på Danmarks-besøg, og i bladet blev han hyldet som
“en af verdens førende statsmænd”.
Det var årene, hvor verden var delt i to
blokke, så der var brug for personligheder,
ikke mindst fra alliancefrie udviklingslande,
der kunne vise nye veje for verden. •
“DET ER BARE
DERES MÅDE”
Forståelsen for
fremmede lande
kunne til tider føre
til kulturrelativisme
i bladets første 10 år.
Det vil sige en accept
af lokale kulturelle
normer, selv hvis de
var i konflikt med
internationalt anerkendte standarder. Et
eksempel:
En artikel om omskæring af kvinder i
nr. 1, 1979 (se forsiden
nederst), var blottet
for kritik af indgrebet.
Artiklen var skrevet af
en norsk socialantropolog, som berettede
i detaljer om en omskæring i en masaifamilie i Kenya.
“For mig, som savnede den kulturelle
baggrund og erfaring,
som kræves for at forstå og acceptere, blev
det fysiske overgreb
det dominerende,”
skrev hun.
I Udviklings nyere
historie er holdningen til kvindelige
omskæring skiftet.
En ekstern Danidarådgiver fastslog i nr.
7, 1995, at denne praksis er en krænkelse
af menneskerettighederne. • /RH
53/
54/
FOTO: JAN KJÆR
“Sic transit gloria mundi”
(således forgår verdens herlighed)
RANUM
EFTERSKOLE COLLEGE
Ranum Efterskole kombinerer efterskole med
international uddannelse for 14-18-årige.
Vi giver dig mulighed for at kombinere vores
mange internationale fag på IGCSE og Cambridge
Advanced Level med mere end 50 forskellige
TVS½PJEKZEPKJEKSKOPYFJEKHIXIVEPXWEQQIRHMX
valg. Du får et år på en international efterskole,
350 nye studiekammerater og en unik chance for
at udvikle og dyrke netop dine kompetencer og
interesser.
Vi tilbyder et enestående år i Danmark med høj
faglighed, dansk sprog og kultur, nye venner og
oplevelser for livet.
www.ranumefterskolecollege.dk
E: [email protected]
T: +45 9666 4400
Kærvej 6-8, DK-9681 Ranum
Eksport
FOTO: LIONEL BONAVENTURE/AFP/SCANPIX
56/
SMUK
MED
SMØR
Kvinders jagt på skønhed og ungdom har gjort
Afrikas sheasmør til et hit for verdens kosmetikindustri. Styrken ligger i en kombination af sheasmørrets skønhedsbevarende egenskaber og
den gode, bæredygtige historie.
AF VIBEKE QUAADE, OTUKE
SHEA – GODT FOR HUDEN, GODT FOR PRODUCENTEN.
På gårdspladsen ved familiens stråtækte
hytte i Otuke i Norduganda sidder Bitoreci
Omara under et af de sheatræer, som netop
denne egn er rig på. Hun holder en hånd frem
med tørrede sheanødder.
”Man bliver smuk og stærk af dem,” siger
hun og slår en høj latter op.
Bitoreci Omara er 70 år. Siden hun var en
lille pige, har hun samlet sheanødder, når
de var modne og faldt af træerne i juni-juli.
Sammen med egnens andre kvinder har hun
udvundet sheasmør fra nødderne. Smørret har
hun brugt i madlavningen og til at komme på
huden for at holde den smidig, sund og smuk.
GULD HÆNGER PÅ TRÆERNE
De senere år er efterspørgslen efter sheanødder steget og har givet hende en ny årlig
indtægt på 500.000 shillings, det vil sige godt
1.000 kroner. Familien er fattig, og pengene
falder på et tørt sted.
”Pengene fra sheanødderne går til mad,
tøj og skolepenge til børnebørnene,” fortæller
hun.
Bitoreci Omara er ikke den eneste afrikanske kvinde, som tjener på sheatræernes
nødder.
Sheatræer findes kun i Afrika, hvor de
vokser vildt i 19 lande i et bælte, som strækker sig tværs over kontinentet fra vest til øst.
I årtusinder – rapporter siger så langt tilbage
som det 14. århundrede – har Afrikas kvinder
udvundet sheasmør af sheatræernes nødder
og kaldt det deres guld. Ikke kun på grund af
smørrets gyldne farve, men også fordi det har
givet dem en indkomst.
Ifølge FN’s udviklingsorganisation (UNDP)
arbejder omkring tre millioner afrikanske
kvinder direkte eller indirekte med shea. Med
at samle nødderne, tørre, flække, rense og
kværne dem til pulver, udvinde det dyrebare
smør, pakke og sælge det. På lokale markeder,
men i stigende grad også til eksport.
57/
>
>
SHEATRÆET
• Sheatræet vokser kun i Afrika i et bælte
på 3,7 millioner km2 fra Vest- til Østafrika.
• Findes i Benin, Burkina Faso, Cameroun,
Den Centralafrikanske Republik, Tchad,
Ethiopien, Ghana, Guinea Bissau, Elfenbenskysten, Mali (se frimærke), Niger,
Nigeria, Senegal, Sierra Leone, Sudan,
Togo, Uganda, DR Congo og Guinea.
• Der er to hovedsorter af sheatræer. Vitellaria paradoxa, som vokser i Vestafrika
og Vitellaria nilotica, der vokser i Sydsudan og Norduganda.
58/
FOTOS:
VIBEKE QUAADE (TV.) & COLOURBOX (TH.)
STIGENDE EFTERSPØRGSEL PÅ SHEANØDDER HAR GIVET BITORECI OMARA
FRA NORDUGANDA EKSTRA INDTÆGTER, SOM GÅR TIL MAD, TØJ OG SKOLE.
ANTI-RYNKECREME SÆLGER
For efterspørgslen efter sheasmør
vokser i disse år. Især fra fødevareindustrien, som bruger sheasmør til
margarine- og chokoladefremstilling.
Men også fra kosmetikbranchen, som
anvender det i alt fra lotions og sæber
til shampoo, balsam og cremer.
Faktisk har shea vist sig at være et
stort hit for kosmetikindustrien. For
shea indeholder nærende fedtsyrer,
er sårhelende, uv-beskyttende og rig
på vitamin A og E. Dertil kommer,
at shea giver fugt til huden, har antiældende effekter og forarbejdes uden
brug af kemiske tilsætningsstoffer.
I en tid, hvor skønhedsidealet er
et ungt og naturligt look, har shea alt
det, som kvinder verden over går efter
i deres valg af kosmetik. Det fortæller
de rå tal.
Segmentet af hudnærende og antiældnings-produkter er det hurtigst
voksende overhovedet på verdens
kosmetikmarked. Ifølge Euromonitor,
som analyserer globale forbrugsmarkeder, tegnede hudnærende og antiældnings-produkter sig for et salgstal
• Sheatræer bliver 10-15 meter høje, over
200 år gamle og begynder at give nødder efter 15-25 år.
“
For kosmetikindustrien giver
det brandmæssigt god mening
at bygge videre på de forarbejdningsmetoder, der har været
kendt og brugt i årtusinder og
sørge for at indgå partnerskaber,
hvor de afrikanske kvinder får
noget ud af det. Det er simpelthen
en god og efterspurgt historie.
Peter Lovett,
forsker
på 17,7 milliarder dollars og dermed
for 23 procent af verdens samlede
kosmetik-detailsalg i 2008. Det tal
forventes at vokse til 22,1 milliarder
dollars her i 2013.
En lignende tendens gælder for
segmentet af naturkosmetik. Det
globale salg forventes at stige med 20
procent om året ifølge Euromonitor.
”Naturkosmetik er topmoderne,
og intet tyder på, at den trend ændrer
sig foreløbig,” siger Sarah Piraz, som
• Blomstrer i december, bærer frugter
med nødder i juni-juli. Sheanødderne er
modne i august-september.
er marketingmanager for L’Occitane,
en af naturkosmetikkens pionerer, der
sidste år opnåede en rekordomsætning på en milliard dollar.
Siden 1987 har L’Occitane anvendt
sheasmør fra Burkina Faso, og i dag
indeholder næsten 100 af L'Occitanes produkter shea. Firmaets mest
eftertragtede produkt er sheasmørhåndcreme, som ifølge Sarah Piraz
sælges hvert tredje sekund i butikker
verden over.
L’ORÉALS FLAGSKIB
Men shea-succesen er på ingen måde
L’Occitanes solo-historie.
Listen af mærker med shea i er
lang og tæller internationale giganter
som Clarins, Yves Rocher, Jergens og
sværvægteren L’Oréal, som er verdens
største kosmetikfirma.
L’Oréal bruger nøddesmørret i
næsten 1.200 produkter og går på
firmaets hjemmeside så langt som
til at kalde shea for et flagskib blandt
ingredienserne i produktporteføljen. I
2006 opkøbte L’Oréal Body Shop, som
er kendt for sin brug af naturlige produkter fra hele verden og støtte til bæredygtig produktion. Mange frygtede,
at købet ville afspore Body Shops traditionelle linje. Men det virker snarere,
som om opkøbet har smittet af på
L’Oréal, der netop har lavet en aftale
med Burkina Fasos regering om at
hjælpe med en bæredygtig udvikling
af sheaforarbejdningen i landet.
EN GOD HISTORIE
Sheaforarbejdningen på kontinentet
er i det hele taget vokset støt de senere år.
Indtil videre står Vestafrika for den
største del af kontinentets sheaeksport, og hvor 90 procent af den samlede sheaeksport fra Vestafrika indtil
for få år siden var rå sheanødder, der
efterfølgende blev forarbejdet uden
for kontinentet, så er den i dag på 50
procent.
Hovedansvaret for den udvikling
ligger hos fødevareindustrien, som
har indgået samarbejdsaftaler med de
vestafrikanske shealande og investeret i effektivisering og standardisering
af sheasmørproduktionen, så den kan
foregå i Afrika.
Men kosmetikindustrien har også
spillet en afgørende rolle – især for at
presse på for at skabe bæredygtig udvikling og indgå partnerskaber med
kvinderne, som traditionelt har arbejdet med shea.
Det fortæller Dr. Peter Lovett, som
de sidste 20 år har forsket og rådgivet
i bæredygtig sheaproduktion i Afrika,
blandt andet for den amerikanske bistandsorganisation (USAID).
”For kosmetikindustrien giver det
brandmæssigt god mening at bygge
videre på de forarbejdningsmetoder,
der har været kendt og brugt i årtusinder, og sørge for at indgå partnerskaber, hvor de afrikanske kvinder
får noget ud af det. Det er simpelthen
en god og efterspurgt historie,” siger
Peter Lovett.
En historie, som langtfra har set
sin afslutning. For selvom der er sket
store forbedringer, og salgsprisen
for nødder i Vestafrika er steget med
100 procent – fra en til to kroner per
kilo – siden midten af 1990’erne, så er
de afrikanske producenter højlydt begyndt at påkalde sig bedre forhold.
I maj måned i 2013 husede New
York den første industri- og handelskonference for shea i Nordamerika
nogensinde. Konferencen, som var arrangeret af the Global Shea Alliance,
en brancheforening etableret i 2011,
gav afrikanske producenter mulighed
for at blande sig med kosmetikindustriens giganter som L'Oréal og Body
Shop. Hensigten var, at interessenter
fra hele branchen sammen skulle
skabe standarder for at drive en konkurrencedygtig og bæredygtig sheaindustri på verdensplan og samtidig
forbedre levevilkårene i landdistrikterne for afrikanske kvinder og deres
lokalsamfund.
Om det lykkes, og Bitoreci Omara
vil kunne tilføje ”rig” til ”smuk og
stærk”, når hun skal beskrive, hvad
hun som sheabonde får ud af det
gyldne nøddesmør, vil tiden vise. •
59/
VERDEN SKAL EROBRES!
9LJO GHURVWLODWXGIRUGUHGLJ
M
MARGINAL.DK
SKALsKDUHWVS QGHQGHWLOEXGWLOGLJGHU
¡QVNHUDWI UGLJJ¡UHKHOHGLQLQWHUQDWLRQDOH
JUXQGXGGDQQHOVHL'DQPDUN
&DPEULGJH,*&6(Sn6.$/V,QWHUQDWLRQDO%DFFDODXUHDWH,%
HOOHUVWXGHQWHUHNVDPHQPHGNROOHJLHSODGVSnHWDIGHNRVWJ\PQDVLHU
YLVDPDUEHMGHUPHG
SKALS EFTERSKOLE
TERSKOLE · KÆRVEJ 11
11, 8832 SKALS · TLF.: +45 8669 5011
BESØG OS OGSÅ PÅ: WWW.SKALS-EFTERSKOLE.DK
ANNONCE
VI HAR FOKUS PÅ DIG, DIN PERSONLIGE O
OG BOGLIGE UDVIKLING
Kulturarv
RANGOON KAN
STADIG REDDES
Sydøstasiens største masse af kolonitidsarkitektur
findes i Rangoon, eller Yangon. Men kulturarven er i
fare for at blive bulldozet, når Myanmar (Burma) om
lidt tager et rekordsprint ind i det 21. århundrede.
60/
FOTOS: CHRISTINA LUND SØRENSEN
AF CHRISTINA LUND SØRENSEN, YANGON
Når solen begynder at give slip på
sit stædige tag i dagen, falder der et
gyldent lys på tagrygge og mure på
Yangons bygninger.
Den sene eftermiddag er perfekt til
at vandre rundt i byen, der i langt højere grad end andre byer har indkapslet historien. Og der findes bygninger,
som rutinerede Myanmarrejsende,
som jeg selv, aldrig bliver træt af at
betragte i eftermiddagslyset. En af de
bygninger er Sekretariatet.
Historien om Sekretariatet er nærmest mytologisk. Bygningen binder
hele fortællingen om et forpint folk og
land sammen. Det var her, briterne styrede det annekterede Burma (nu Myanmar) fra. Og her folkehelten Aung San –
far til politikeren og frihedsikonet Aung
San Suu Kyi – havde samlet sin overgangsregering, da han benhårdt havde
forhandlet Burma ud af kolonimagtens
kløer efter Anden Verdenskrig. Og det
var den bygning, han og seks af hans
ministre blev likvideret i – et halvt år før
Burma formelt blev selvstændigt.
Efter selvstændigheden blev
den rødmalede bygning med den
enorme kuppel i midten brugt som
regeringsbygning. Det varede indtil
1962, hvor en militærjunta kuppede
sig til magten. Juntaen låste døren til
Sekretariatet, smed nøglen væk og
barrikaderede bygningen fra resten
af verden. Det samme gjorde de i
bogstaveligste forstand med landet
de efterfølgende 50 år.
“
Vi nok mistet over 1.000
kolonitidsbygninger over
de seneste par år.
Thant Myint-U,
historiker
FRA DIKTATUR TIL
SPIRENDE DEMOKRATI
I slutningen af 2011 begyndte noget
at ske i Myanmar, som kun få havde
gættet på nogensinde ville kunne
finde sted. En mindre lavine af demokratiserende reformer, løsladelser
af politiske fanger og andre tiltag til
mere frihed fik landet til at åbne sig
op. 50 års isolation var brudt, og som
mange andre eksilerede vendte Thant
Myint-U, historiker og barnebarn af
den tidligere FN-generalsekretær U
Thant, tilbage til Myanmar. Han så, at
juntaen havde været flittige til at rive
så mange historiske bygninger ned,
de kunne slippe af sted med i løbet af
de 50 år, men at et forbavsende stort
antal stod tilbage. De måtte reddes,
tænkte han, og grundlagde organisationen Yangon Heritage Trust, der
kæmper for at få de historiske bygninger bevaret og fredet.
”På grund af nye penge, der strømmer ind i landet, og tendensen, hvor
man river gammelt ned for at bygge
nyt og billigt, har vi nok mistet over
1.000 kolonitidsbygninger over de seneste par år,” fortæller Thant Myint-U,
da vi sidder på hans kontor i en af de
bygninger, organisationen har kæmpet for at få anerkendt som kulturarv
– en bygning fra kolonitiden.
Det er langsomt begyndt at gå op
for den burmesiske regering, at de
selvsamme bygninger, som de for-
søgte at rive ned, da landet stadig var
et diktatur, er værd at bevare.
”De tidligere regeringer (militærjuntaer, red.) forsøgte aktivt at rive
så mange gamle bygninger ned som
overhovedet muligt, når de havde lidt
penge til at gøre det for. Og på den
konto er mange ikoniske bygninger
gået tabt,” siger Thant Myint-U og
fortsætter:
”Men hvis vi kan få bevaret gamle
bygninger, og de kan stå side om side
med de nye, moderne, så tror jeg, Yangon kan blive en af de smukkeste byer
i regionen.”
“
Det er ikke kun pengestærke investorer, der truer bygningerne,
men også myndighederne.
RANGOONS GAMLE RÅDHUS.
Aung Soe Min,
galleriejer og kunstner
KAMPAGNE PÅ FACEBOOK
Thant Myint-U og Yangon Heritage
Trust er ikke de eneste, der forsøger
at redde Yangons kulturarv. Efter
mit møde med historikeren går jeg
lidt længere op ad Pansodan Street.
På begge sider står storslåede, men
faldefærdige bygninger, dekoreret af
tropisk råd. Selvom den tidligere junta
forsøgte at bulldoze historien ned og
fjerne bygninger, er der stadig et stort
antal tilbage. Og dem har galleriejer
og kunstner Aung Soe Min, som jeg
møder i Pansodan Gallery, også kastet
sig ind i kampen om at redde. Vi står
på balkonen i hans galleri og kigger
direkte over på en stor byggeplads.
”Se derovre bag den blå afskærmning. Der var engang en smuk, gammel bygning, men den er revet ned nu.
Der er kun få gamle bygninger tilbage
i den her del af Pansodan Street. Og
de bygninger, der erstatter de gamle,
er grimme. De ligner bare kasser,” siger Aung Soe Min.
En dag blev den ellers godmodige
galleriejer så vred over, at endnu en
historisk bygning var blevet revet ned,
at han satte en kampagne i gang via
Facebook.
ET MUSEUM FOR FOLKET
Kampagnen blev enormt populær og
reddede adskillige bygninger fra at
blive jævnet med jorden. For Aung
61/
DET MYTOLOGISKE SEKRETARIAT – HER SET GENNEM TRÅDHEGN.
Soe Min og andre aktivister var det
en stor sejr. Blandt andet fordi det var
et tegn på, at myndighederne er begyndt at respektere folkets røst. Men
han er godt klar over, at hans egen
kampagne ikke kan redde alle truede
bygninger, siger han:
”Jeg håber, at alle får en interesse
i at bevare de her bygninger – også
regeringen. Det er ikke kun pengestærke investorer, der truer bygningerne, men også myndighederne, som
skal give tilladelserne til nedrivning,
og som arbejder sammen med byggebranchen og investorerne. Og efter
min mening truer det hele Yangons
identitet som by.”
En af de bygninger, der mere end
nogen anden har været identitetsskabende for Yangon, er utvivlsomt Sekretariatet. Efter mit møde med Aung
Soe Min vandrer jeg gennem byen og
stopper op ved bygningen. Den rustne
pigtråd, som danner et fjendtligt hegn
omkring området, er der stadig. Men
noget er forandret. Der er stillet bambusstilladser op, og en renovation af
bygningen skal til at gå i gang. Det
gamle Sekretariat skal være et museum. Et museum for folket. •
FOREIGN AFFAIRS
VERDENS FØRENDE MENINGSDANNERE OG BESLUTNINGSTAGERE ANALYSERER GLOBALE FORHOLD.
Sundhed
Udvikling er en forudsætningen for at udrydde
tropesygdommen, skriver videnskabsjournalist
og malariaekspert Sonia Shah.
FOTO: ROBIN HAMMOND/PANOS7POLFOTO
62/
SAMARBEJDE MED
FOREIGN AFFAIRS
Udvikling samarbejder
redaktionelt med det
anerkendte tidsskrift
Where to Bet Now
Foreign Affairs, som udgives af den amerikanske
tænketank Council on
Foreign Relations. Samarbejdet betyder, at
Udvikling bringer artikler fra Foreign
Affairs i dansk oversættelse.
AMERICA'S SOCIAL DEMOCRATIC FUTURE
JANUARY/F E BRUARY 2014
Six Markets to Watch
How China Is Ruled
Running the Pentagon Right
Talks With Enrique Peña Nieto
and Ólafur Ragnar Grímsson
NAFTA at 20
F O R E I G N A F F A I R S .C O M
I menneskehedens lange historie har ingen smitsom sygdom slået
flere mennesker ihjel end malaria.
De gamle kinesere kaldte malaria for
“alle febres moder”, og sygdommen
har plaget os, siden vi udviklede os
videre fra aberne – engang var sygdommen udbredt over det meste af
kloden. I begyndelsen af det tyvende
århundrede var malaria takket være
en kombination af industrialisering,
urbanisering og landbrugsmæssig
udvikling i den del af verden, der har
tempereret klima, blevet begrænset
til fattige områder med tropisk klima.
I lande med tropisk klima smittes
der stadig hvert år omkring 300 millioner mennesker med den myggebårne sygdom, og malaria forårsager
over en halv million dødsfald, heraf
flertallet børn og gravide – og det på
trods af at man verden over bruger
to trillioner dollars om året på at bekæmpe sygdommen.
Malariaens historie er umulig at
adskille fra fattigdommens historie.
At leve i fattigdom øger risikoen for
at blive smittet med malaria; og ifølge
en analyse af udviklingsøkonomen
Jeffrey Sachs nedsætter sygdommen BNP-væksten i de berørte lande
med 1,3 procent hvert år. At udrydde
malaria ville både betyde en kraftig
nedgang i dødeligheden og sætte en
stopper for den kraftige udhuling
af økonomisk vækst. Det er derfor,
at indsatsen for at udrydde malaria
har optaget udviklingseksperter i
årevis. Det kan ligne nemme points
at indkassere, eftersom videnskaben
har vidst, hvordan malaria forebygges
siden 1897, og hvordan man kurerer
63/
>
>
64/
MALARIA BEKÆMPES VED AT FJERNE MYGGELARVENS LEVESTEDER
I STILLESTÅENDE VAND, MED FÆLDER TIL MYG ELLER VED, SOM HER,
AT SPRØJTE MED INSEKTBEKÆMPELSESMIDLER.
FOTO: EUGENE HOSHIKO/AP/POLFOTO
sygdommen siden 1600-tallet. Men
malaria er alt andet end nem at få
bugt med, og det skyldes en kompleks
sammenhæng mellem politiske, biologiske og kulturelle faktorer.
malaria igen og igen, men takket være
det immunforsvar, man opbygger via
gentagen smitte, vil barnet have meget
mindre risiko for at dø af sygdommen. For dette barn og for millioner af
voksne i malariaens højborg syd for Sahara i Afrika, bliver sygdommen noget,
“RELATIVT UFARLIG”
Den største udfordring er at få mobider kommer og går igennem livet.
liseret fælles politisk vilje til at løse
Derfor opstår en stor del af verdens
opgaven. På trods af sygdommens
malariatilfælde hos mennesker, der er
enorme belastning af de berørte
mere eller mindre immune og aldrig
samfund bliver malaria i de hårdest
bliver hverken diagnosticeret eller
ramte områder af verdenssundhedsbehandlet – eller bare folkeregistreret.
organisationen WHO betragtet som
Disse tilfælde bliver tolereret og ignoreret på samme måde som forkølelser
en “relativt ufarlig sygdom”. Det kan
virke ulogisk, men det er et spørgsmål og influenzaer i Vesten. Den politiske
konsekvens er, at de mennesker, der
om simpel risikovurdering. I lande
lider mest under malariaen, for eksemsom Malawi, hvor en gennemsnitlig
landsbybeboer bliver bidt hundredvis pel dem syd for Sahara i Afrika, har
af gange af malariasmittede myg hvert tendens til at være mindst motiveret
år, har et barn måske haft 12 tilfælde af for at bekæmpe sygdommen. De
malaria, før det fylder to år. Hvis barnet skynder sig ikke til lægen for at blive
diagnosticeret og behandlet, så snart
overlever, vil det blive ved med at få
“
En stor del af verdens malariatilfælde opstår hos mennesker,
der er mere eller mindre immune og aldrig bliver hverken
diagnosticeret eller behandlet
– eller bare folkeregistreret.
Disse tilfælde bliver tolereret
og ignoreret på samme måde
som forkølelser og influenzaer i
Vesten.
de bliver syge. De sørger ikke for altid
at sove under myggenet.
Og vigtigst af alt, de lægger ikke
pres på deres politiske ledere eller
demonstrerer på gader og stræder
imod den konstante plage, malaria er.
På grund af manglende økonomisk
udvikling i de lande, der er ramt af
lever (som malariaparasitter plejer at
gøre), og indeni hver eneste myg, uddør. Men hvor længe insektgiftene er
virksomme, er direkte afhængigt af,
hvor ofte de anvendes: Jo flere medikamenter og kemikalier, man sætter
ind i kampen mod sygdommen, jo
hurtigere udvikler myggene og parasitterne resistens. Problemet er ikke
uovervindeligt; nye medikamenter
og insektgifte, eller kombinationer af
dem, kan tages i brug. Men at holde
resistensen i skak er tidskrævende og
dyrt, og hvis det skal fungere, skal det
være gennemtænkt og koordineret.
Ellers kan det vise sig at give bagslag.
DYR, LANG KAMP
Historisk set har donorfinansierede
fremstød mod malaria ikke været
i stand til at overkomme denne
afgørende hurdle. I 1950’erne finansierede USA – som et led i en større
koldkrigs-charmeoffensiv over for
de ikke-allierede lande – en international indsats, der skulle udrydde
malaria ved hjælp af den første
moderne, syntetiske insektgift DDT
(diclordiphenyltricholrethan). Selv
om man i første omgang havde held
med at reducere antallet af malariatilfælde drastisk, udløste projektet
uundgåeligt en øget resistens over for
medikamenter og insektgifte, hvilket
undergravede den politiske vilje til at
støtte udenlandske bevillinger. For at
sikre sig den oprindelige finansiering
havde fortalerne lovet, at projektet
hurtigt ville lykkes. Men kampen mod
malaria, er der kun ringe politisk vilje malaria viste sig snart at være lang,
til at bekæmpe sygdommen.
problematisk og dyr.
Dette politiske paradoks resulterer
Udsigten til at udrydde malaria forsvandt hurtigt ud af syne. Den brede
i et økonomisk paradoks. På grund af
opbakning til DDT forsvandt som dug
den manglende nationale politiske
vilje har de fleste koordinerede forsøg for solen efter offentliggørelsen af
Rachel Carsons Det tavse forår, som
på at komme malaria til livs været
finansieret af udenlandske donorer fra afslørede risikoen ved at overforbruge
DDT og tilsvarende produkter, og efter
lande, der ikke er plaget af sygdommen, som led i bistands- og velgøren- at den kemiske industri opgav det ikke
hedsprojekter. Disse indsatser, der
patentbeskyttede DDT til fordel for
blandt andet inkluderer distribuering mere lukrative, varemærkeregistrerede
af insektmidler, der kan afskrække
kemikalier. Og således lod man – i
og forgifte myg, og uddeling af antistedet for at nytænke og intensivere
malariamedicin, er ikke teknisk komkampen, indtil man vandt den – den
plicerede og kan reducere malariaen
amerikanske, kongresvedtagne finansiering standse i 1963, og med den
drastisk, i det mindste i en periode.
hele kampen mod malaria. Malaria
Men at stabilisere disse fremskridt
var blevet udryddet de steder i verover tid er noget ganske andet. Den
den, hvor sygdommen havde mindst
egentlige udfordring består i at nedbringe antallet af malaria til nul og be- fat, nemlig i velstående lande og øvare det der, indtil den allersidste panationer. Men malariaen forblev dybt
rasit, der gemmer sig i en eller andens forankret i sin højborg i Afrika syd for
ET FARLIGT STIK
• Malaria skyldes parasitten Plasmodium,
som er en lille encellet organisme, der
lever som parasit i menneskers røde
blodlegemer, samt en bestemt myggeart
(Anopheles).
• Malaria smitter ved, at myggen Anopheles stikker et menneske, som har
malariaparasitter i blodet. Parasitterne
videreudvikles i myggens mavesæk og
spytkirtler og kan overføres til nye mennesker efter et par uger, når myggen
stikker igen.
• Især gravide og børn under fem år er
sårbare over for malaria.
Sahara, i Asien og i Latinamerika, hvor
den bevarede sin evne til at tilpasse
sig, og det ofte i former, der var endnu
sværere at kontrollere. En ekspert fra
WHO har senere kaldt den mislykkede
kamp mod malaria for “en af de største
fejltagelser, der nogensinde er blevet
begået inden for folkesundhed”.
KUN EN DRÅBE I HAVET
Men i 1998 lancerede WHO, støttet af
indflydelsesrige kræfter som Microsofts grundlægger Bill Gates og Jeffrey Sachs, en ny international indsats
mod malaria. Donorerne talte entusiastisk om at bekæmpe sygdommen
land for land og med tiden at udrydde
den fuldstændig i løbet af deres egen
generations levetid. Udenlandsk finansiering, primært fra det offentligeprivate partnerskab Den globale fond
for bekæmpelse af aids, tuberkulose
og malaria (som Danmark også bidrager til, red.), steg fra mindre end
100 millioner dollar til 1,84 trillioner
dollar i 2012. I de seneste år har man
distribueret hundredvis af millioner
af anti-malaria-myggenet i den malariaplagede verden sammen med læssevis af malariavaccine og -medicin
samt diagnosticeringsudstyr.
Som følge deraf er malariadødeligheden faldet med 25 procent siden år
2000. Men, på samme måde som med
den tidligere indsats, er nedgangen
hovedsagelig sket i periferien af de
hårdest ramte områder. 50 lande har
reduceret deres malariatilfælde med
75 procent, men disse lande udgør i
alt kun tre procent af det globale antal
malariatilfælde. I eksempelvis Malawi
har antallet af smittede ikke rokket sig
ud af stedet på trods af den øgede do-
65/
>
>
FOTO: SEAN MCCORMICK/GLASSHOUSE IMAGES/POLFOTO
66/
I de seneste år har Den globale
Fond støttet Sri Lankas indsats mod
malaria med dusinvis af millioner dollars hvert år. Men landet kan hurtigt
miste den støtte. Den globale Fond
bedømmer indsatsen hos de lande,
fonden støtter, på en skala med fire
niveauer, hvoraf det laveste er “uacceptabel”. Adskillige af Sri Lankas
bedømmelser er nu faldet til det tredje
niveau, kun ét niveau over det, som
Den globale Fond vurderer som uacceptabelt – også at støtte. Sri Lankas
aktuelle bevillinger fra fonden udløber ved udgangen af 2014.
MALARIA OG UDVIKLING
For et par uger siden udsendte Roll
Back Malaria-partnerskabet – et samarbejde, der inkluderer WHO, Den globale fond og mere end 500 partnere,
og som koordinerer den internationale
indsats mod malaria – en rapport, der
øjensynlig erkendte formålsløsheden
i at bekæmpe malaria på denne måde.
“Aktuelle strategier mod malaria må
videreføres,” stod der i rapporten, men
“uden andre tiltag er det usandsynligt,
at de vil føre til en vedvarende kontrol
og udryddelse i de lande, der er mest
plaget af malaria.” Der er derimod
brug for samme indsats, som fik bugt
JO FLERE MEDIKAMENTER, DER BRUGES TIL AT BEKÆMPE
med malariaen i lande med tempeMALARIA, DESTO HURTIGERE BLIVER MYGGENE RESISTENTE.
HER EN HEL SPANDFULD MALARIA-INFICEREDE MYG.
reret klima for mange år siden: at en
større andel af befolkningen bor på en
norfinansierede indsats mod malaria.
måde, der bestandigt beskytter dem
forventes at falde. Selv da det lykSamtidig rapporteres der om resistens kedes at rejse allerflest penge for den mod myggestik, nemlig i velbyggede,
internationale indsats, rejste man kun aflukkede boliger med adgang til elekmod den medicin, man anvender i
tricitet og ordentlige veje. Kort sagt:
øjeblikket, i mindst fire lande i Sydøst- 2,3 trillioner dollar – lidt over halvasien, og der meldes om resistens over delen af de 5,1 trillioner dollar, som
økonomisk fremgang.
WHO anslår, at der er behov for.
for insektgifte i 64 lande. Endnu en
Der er en bitter ironi i, at man
Historien er ved at gentage sig
gang går kampen ind i sin afgørende
således vender kikkerten den anden
vej i kampen mod malaria. Den donorselv. Et eksempel er Sri Lanka. I 1953
fase: At slå sygdommen ned i de hårdest ramte lande, blandt andet Congo, registrerede man 91.990 tilfælde af
afhængige indsats mod sygdommen
Malawi og Nigeria, samtidig med at
fik medvind ved, at man hævdede, at
malaria. Den amerikansk ledede maman fastholder de fremskridt, man har lariabekæmpelse reducerede det tal
malariabekæmpelse var en forudsætning for udvikling. Nu siger man, at
gjort andre steder på trods af resistens til kun 17 i 1963. Men så afsluttedes
det omvendte er tilfældet: Udvikling
over for medikamenter og insektgifte. indsatsen. I løbet af fire år brød en
voldsom malariaepidemi ud, og i løbet er en forudsætning for malariabekæmpelse. •
HISTORIEN GENTAGES
af 1967 og 1968 blev 1,5 millioner sriVil midlerne fra udlandet være tillankanere smittet. Den seneste indsats
strækkelige til at kæmpe kampen til
Oversat af Julie Top-Nørgaard
mod malaria har betydet en lignende
ende denne gang? Siden 2008 har
dramatisk forbedring i Sri Lanka. Takket være ekstern finansiering fra Den Reprinted by permission of Foreign Affairs,
situationen ændret sig dramatisk for
January/February 2014, Copyright 2014 by
globale Fond har landet nedbragt anudenlandske donorer i kølvandet på
tallet af smittede fra mere end 250.000 the Council on Foreign Relations, Inc.
den globale økonomiske recession.
Med underskud på budgetterne med- bekræftede tilfælde i 1999 til kun 175 i
delte Den globale fond i 2011, at man
2011. En så markant nedgang er imidSonia Shah
lertid umådelig skrøbelig. Uden en
annullerede en hel runde bevillinger.
er videnskabsjournalist
og forfatter til THE FEVER:
fortsat støtte fra donorer vil Sri Lanka
Verden over har statsledelser skåret
HOW MALARIA HAS RULED
ganske givet stå over for en genopned på deres rundhåndethed over for
blussen af sygdommen.
HUMANKIND FOR 500,000 YEARS.
u-landene. Privat donorfinansiering
Ryslinge Efterskole skaber Ja-power!
Et år på efterskole i Danmark:
Fyns smukkeste efterskole
– med et internationalt snit og et højt fagligt niveau
Vi vil lidt
mere...
Få øjenkontakt
10. klasse
Projektledelse
Cambridge esol certificeret exam.
Science
Kunst og design
Adventure
Teater
Musik
Journalistik
Højskolen 1 · 5856 Ryslinge · 6267 1020 · [email protected] · www.ryslinge-efterskole.dk
ØLKRIGEN
RASER
Forbrug
68/
Afrika er ved at blive verdens mest attraktive ølmarked – men internationale bryggerier har svært ved at
konkurrere mod billig og hjemmebrygget øl. Derfor
tager de nu kvægfoder og rodfrugter i brug.
AF JEPPE HEDEGAARD, NAIROBI
Væsken er cremefarvet, og man
kan ikke se bunden af den halvliters
konservesdåse, som øllet serveres i.
Væsken kradser i halsen som stærk
alkohol og er varm som hedvin, men
alligevel svinder øllet lynhurtigt hos
vennerne Dennis, Bob og Michael.
Mens mange andre kenyanere er i
kirke, drikker de tre venner søndagsøl
på deres stambar Tine To Let, der betyder “lille, men ren” på luo – det dominerende stammesprog i Kenyas hovedstad Nairobis enorme Kibera-slum.
Tine To Let ligger i en af Kiberas mest
populære bargader, hvor kommercielle barer lokker med internationale
ølmærker på den anden side af vejen.
For Dennis, Bob og Michael er den
hjemmebryggede kenyanske øl busaa
dog en klar vinder.
“Det her er det bedste. Det er ligesom grød. Du bliver også mæt af det,”
forklarer Michael, før han tager endnu
en tår.
Prisen er en anden grund til, at de
tre venner og mange andre kenyanske
øldrikkere foretrækker den uklare
lokale busaa-øl frem for smarte internationale ølmærker. Et halvliters konserveskrus med den hjemmebryggede
øl koster kun 20 kenya shillings (cirka
1,25 kroner), og for de tre venner, som
alle har en meget begrænset daglig
indtjening, er busaa derfor blevet vejen til en billig brandert.
“Hvis jeg tjener 800 kenya shillings
om dagen, men en øl koster 120 eller
150, hvordan kan jeg så have råd til
mange øl? Det er derfor, jeg drikker
det her i stedet,” siger Michael.
VERDENS NYE ØLMARKED
På trods af at Michael og kunderne
ved nabobordene ikke har mange
penge at bruge på øl, er de i de senere
år blevet en vigtig målgruppe for internationale bryggerier.
For selvom de fleste afrikanske øldrikkere er prisbevidste, peger mange
eksperter på, at de afrikanske ølmarkeder besidder et enormt potentiale.
I en nylig rapport fra analysefirmaet
Bernstein Research blev Afrika døbt
“verdens mest attraktive ølmarked”.
I verdens mest anerkendte økonomiske tidsskrift, The Economist, anslår
eksperter, at det afrikanske ølmarked
vil vokse med 50 procent inden for de
kommende ti år.
Men hvorfor er det afrikanske ølmarked så attraktivt? Afrikanere drikker ikke nær så mange øl som eksem-
pelvis danskere. Men det billede vil
ifølge Eric Musau, der er analytiker for
Standard Investment Bank i Kenya,
ændre sig markant i fremtiden:
“Hvis du kigger på alkoholforbruget per afrikaner, så er forventningerne, at det vil blive mange gange
højere, end det er i dag. Det er en af
de største grunde til, at Afrika er et attraktivt ølmarked,” siger han.
Afrika er en region med en hastigt voksende middelklasse – en
middelklasse, der både bliver større
antalsmæssigt og har fået flere penge
mellem hænderne, og en middelklasse,
der derudover er blevet yderst mærkebevidst. Også når det gælder ølforbrug.
IMPALA CERVEJAS (SABMILLER): SÆLGES I
MOZAMBIQUE OG ER BRYGGET PÅ KASSAVA.
“
Afrika er en region med en hastigt voksende middelklasse – en
middelklasse, der både bliver
større antalsmæssigt og har fået
flere penge mellem hænderne, og
en middelklasse, der derudover
er blevet yderst mærkebevidst.
Også når det gælder ølforbrug.
I Nigeria er ølforbruget vokset støt
med 10 procent årligt gennem det
seneste årti, lyder det i en artikel i avisen Financial Times, hvorfor internationale bryggerier som Heineken eller
Guinness nu opruster og går målrettet
efter den øldrikkende nigerianske
middelklasse. Med stor succes: Irske
Guinness sælger ifølge avisen lige
nu mere øl i Nigeria end nogen andre
steder, herunder Irland.
Hollandske Heineken vil være med
på vognen og har opkøbt flere bryggerier i Afrika, blandt andet i Etiopien.
Samtidig forsøger bryggeriet at sælge
øl til en – i afrikansk sammenhæng
– helt ny målgruppe: kvinderne. Det
gør bryggeriet med en nyudviklet øl,
Rader, der er sødere, har en mindre alkoholprocent og skal sælges i Congo
som pilotprojekt.
En idé, der i øvrigt allerede er testet
af danske Carlsberg, som har solgt
særlige “kvinde-øl” af navnet Eve på
det russiske ølmarked.
LOKALE RÅVARER
De internationale bryggerier ser altså
en gylden fremtid i Afrika. Og med
god grund. For øl er på ingen måde
EAGLE LAGER (SABMILLER): SÆLGES I
UGANDA OG ER BRYGGET PÅ SORGHUM.
69/
STAR LAGER (HEINEKEN): SÆLGES I VESTAFRIKA OG ER BRYGGET PÅ SORGHUM.
ukendt i regionen. Det er bare ikke internationale eller kommercielle mærker, der drikkes. I de fleste afrikanske
lande er forbruget af billig, hjemmebrygget øl allerede højt.
Derfor er den store udfordring nu
ikke at overbevise afrikanerne om, at
de skal drikke øl, men at overbevise
dem om, at de skal købe deres øl på
en anden måde. De skal forsøge at
omvende de mange afrikanere, der
drikker øl hos hjemmebryggerierne:
“I Kenya tegner den hjemmebryggede alkohol sig for næsten 50
procent af al den alkohol, der bliver
>
>
FOTOS: GIDEON MENDEL/ACTION AID/CORBIS/POLFOTO (TV.) & COLOURBOX (TH.)
70/
drukket. Selv hvis man ikke formår at
få folk til at drikke mere alkohol, men
man bare får forbrugerne til at gå fra
hjemmebrygget alkohol og over til de
kommercielle mærker, så giver det
store indtjeningsmuligheder,” siger
Eric Musau.
I Kenyas naboland Uganda er den
hjemmebryggede alkohol endnu mere
populær. Her vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at 94
procent af al den alkohol, der bliver
drukket, er hjemmebrygget.
Men kampen står om penge. Hjemmebrygget og lokal, billig øl er svært
at slå. Derfor er de internationale
bryggerier nu begyndt at eksperimentere med deres egne afrikanske hjemmebryg. For hvis de kommercielle
ølmærker skal kunne konkurrere med
prisen på busaa, har bryggerierne ikke
længere råd til at brygge øl på afgrøder importeret fra andre kontinenter.
Som humle. I stedet må bryggerierne
klare sig med de afgrøder, som de afrikanske landmænd allerede dyrker.
I 2004 lancerede Kenyas største
bryggeri, East African Brewery, ejet af
det britiske bryggeri Diageo, Kenyas
hidtil billigste kommercielle øl, Senator Keg, der skulle konkurrere med
hjemmebryggeriernes lave priser.
For at lykkes med missionen blev
bryggeriet dog nødt til at ændre de
fleste af sine normale procedurer. Der
var ikke længere råd til at brygge øl
på humle. I stedet skulle den nye øl
brygges på byg dyrket af kenyanske
landmænd. Og for at få prisen helt i
bund blev ølflasken også sparet væk.
I stedet skænkes Senator Keg direkte
fra en fustage.
batterisyre og andre giftige kemikalier, og fra tid til anden bringer lokale
medier historier om kenyanske øldrikkere, der har mistet synet eller er faldet døde om efter at have drukket en
giftig blanding.
“Det er farligt. De her mennesker er
ude efter penge. De ved ikke, hvad der
vil ske med dig. De er bare ude efter
penge,” siger Michael om de kogekoner, der brygger busaa-øl i Kibera.
Han mener ikke altid, at øllet får
lov til at stå og gære så længe, som
det burde, og desuden frygter han for,
at kogekonen har puttet kemikalier
i gryden. Alligevel får den lave pris
ham til at drikke videre.
Men kampen står om penge.
De store sundhedsproblemer, som
er forbundet med busaa-øllet, fik i
Hjemmebrygget og lokal, billig
2004 Kenyas regering til at fritage
øl er svært at slå. Derfor er de
øllet Senator Keg fra skat ud fra deinternationale bryggerier nu bevisen om, at lanceringen af en billig
gyndt at eksperimentere med dekommerciel øl ville lokke folk væk fra
res egne afrikanske hjemmebryg.
det farlige kenyanske hjemmebryg.
Skattefritagelsen satte prisen på Senator Keg yderligere ned og var med
Heineken er også begyndt at tænke til at gøre den til en meget populær
øl blandt Kenyas prisbevidste forbrulokalt og prisbilligt og brygger nu
også afrikansk øl på sorghum. Og det gere.
Nu er skatten blevet genindført, og
kan vise sig at give gevinst.
det blev enden på Senator Kegs popularitet. For få måneder siden kostede
FARLIGE KEMIKALIER
Sorghum er en af hovedingredienet glas Senator Keg 25 kenya shillings,
serne i den hjemmebryggede kenmen den nye skat har betydet, at de
yanske busaa. Men mens de internafleste barejere har været nødt til at
tionale bryggerier kan garantere, at
sætte prisen op til 35 kenya shillings.
deres afrikanske hjemmebryg er hygi“Nu drikker vi i stedet Meakins,”
ejnisk fremstillet og ganske ufarlig at siger en kunde, der har trukket et
drikke, frygter kunderne i Kibera for
forhæng til side og er kommet ud af
den lokale øl, som de hælder i sig.
en af de kommercielle barer i Kibera
Sundhedseksperter har flere gange – med reference til en billig asiatiskadvaret om, at busaa kan indeholde
produceret vodka. •
Det er ikke kun i Kenya, at bryggerierne har udviklet billige lokale
ølmærker for at kunne konkurrere
med de afrikanske hjemmebryggerier.
I Mozambique lancerede et andet af
verdens største bryggerier, sydafrikanske SABMiller, i 2011 verdens første
øl brygget på rodfrugten kassava,
og i Uganda har det sydafrikanske
bryggeri haft succes med øllen Eagle
Lager, som er brygget på sorghum, en
afrikansk græsart, der normalt bliver
brugt som kvægfoder.
“
HJEMMEBRYGGET ØL ER POPULÆRT I AFRIKA, OGSÅ HER I KAPCHORWA I UGANDA
HVOR VERDENSSITUATIONEN VENDES, MENS DER SUGES LØS AF DEN FÆLLES ØL.
SORGHUMPLANTEN ER EN KLASSISK HOVEDINGREDIENS I AFRIKANSK ØL.
ERHVERV
Kvinder får lettere lån
Der er relativt få kvindelige iværksættere
i Afrika, men de, der findes, har lettere ved
at få lån til at etablere sig som selvstændige
end mandlige iværksættere.
Og dette på trods af at småvirksomheder,
som er drevet af kvinder, ikke er mere profitable end småvirksomheder, som er drevet af
mænd.
Det kan risikere at hæmme væksten i den
En stor del af verprivate sektor i Afrika, konkluderer forskere
dens sukkerrør dyrkes fra Københavns Universitet i en ny undersøi store plantager, hvor
lokale bønder har
måttet afgive deres
jord under tvangslignende omstændigheder.
Det fastslår den
internationale udviklingsorganisation
Oxfam i rapporten
Nothing Sweet
About It.
Og efter massivt
pres fra samme Oxfam har foreløbig
Coca-Cola-koncernen
lovet at oplyse detaljer om, hvor og
hvordan koncernen
får sukker til sin
brune drik. CocaCola vil iværksætte
en uafhængig undersøgelse af sine
leverandører ud fra
en “nultolerance
over for jordtyveri”politik. Plantagerne
skal godtgøre, at jord,
som tilhørte bønder
Der er udsigt til, at klunserne fra det fatog lokalsamfund, er
købt efter “frit, forud- tige kristne mindretal Zabaleen i Kairo bliver
gående
g
en og inforofficielt ophøjet til lønnede renovationsarmeret
bejdere. En drivende kraft er miljøministeren
mer
ret samtykke”,
s
hedder
i den egyptiske regering, som i juli sidste år
hed
dde det.
Oxfam forafløste præsident Mohammed Morsi og Det
Ox
søger
sø
øge at få
Muslimske Broderskab. Ministeren, Leila
PepsiCo og
Pep
Pe
Iskandar, har en fortid som aktivist i lokale
andre store
aan
organisationer i storbyen, som rummer 17 millioner indbyggere.
læskedrikllæ
producenter
pr
p
Foreløbig har miljøministeriet i Egypten
ttil at afgive
indgået en aftale med Zabaleens repræsentanlignende
løf- ter om at lade over 40 lokale affaldsgrupper
li
ig
ter. • /RH
tte
stå for renovationen i den sydlige del af byen.
Aftalen, som med tiden kan udvides, betyder
Etisk
sukker i
colaen
gelse, som omfatter næsten 5.000 banker i 16
afrikanske lande.
Forskerne vurderer, at politikere og udenlandske bistandsorganisationer er med til at
fremme skævvridningen, fordi de sætter fokus
på banklån til kvinder.
Forskningen er ledet af professorerne
Henrik Hansen og John Rand, og resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Development
Studies. • /RH
71/
Accept af Kairos klunsere
den første anerkendelse af Zabaleens virke
gennem årtier. Den kristne, overvejende koptiske gruppe tager sig af næsten to tredjedele af
de 15.000 ton dagligt affald i Kairo.
Zabaleen kom i 1940’erne til Kairo fra Øvre
Egypten. De overlevede som klunsere og
forfinede efterhånden affaldsbehandlingen,
så de nu genbruger op mod 90 procent af det
indsamlede skrald, herunder papir, metal og
plastik. De anvender organisk affald som foder
til de svin, de holder i baghaven. Miljøminister
Iskandar fastslår, at Zabaleens borgernære
system passer meget bedre til bystrukturen i
byen end hidtidige, dyre eksperimenter med
store renovationsfirmaer. • /Regner Hansen
FOTOS: CARLOS CAZALIS/POLFOTO. (TH.) & POLFOTO ( TV.)
AGENDA
Borgerkrig
HELE LIBANON ER
EN FLYGTNINGELEJR
Godt en million syriske flygtninge har siden borgerkrigens
begyndelse krydset grænsen ind i nabolandet Libanon.
Rundt regnet hver fjerde indbygger i det lille land er nu
en flygtning. De bor i alle samfundets huller og revner.
AF RASMUS THIRUP BECK, KAMSA OG KA’BIYE
FOTOS: MIE BRINKMANN
72/
Poolen omkring springvandet
er tørlagt og beskidt – og selve
springvandet har åbenlyst ikke fungeret meget længe. I stedet hænger
vasketøj til tørre på dets sider, mens
beskidte børn leger på pladsen omkring det. Fire etager længere oppe,
på en tagterrasse med smuk udsigt
over Middelhavet, vidner et gammelt
neonskilt om, at her engang har været
en restaurant ved navn Gloria. Nu står
her blot nogle skæve plastikstole.
Vi er i et lukket shoppingcenter
nær landsbyen Kamsa cirka tyve minutters kørsel fra Tripoli i det nordlige
Libanon. På trods af at shoppingcenteret er lukket, er her dog langtfra
livløst. Omkring 1.000 flygtninge fra
borgerkrigen i Syrien har nemlig gjort
centeret til deres hjem.
Med hjælp fra blandt andet Dansk
Flygtningehjælp har de fået opdelt
de gamle lagerrum og butikker til
lejligheder, hvor de bor under mere
eller mindre ordentlige forhold. Værst
står det til på nederste etage, hvor
de gamle lagerrum ikke har vinduer,
og hvor vandet står højt, når det har
regnet. Bedst er lejlighederne på de to
øverste etager, hvor der er både lyst
og tørt – og i nogle tilfælde altaner
med havudsigt.
Men ligegyldigt om man bor dårligt eller mindre dårligt, er situationen
uholdbar, fortæller Hajj Moussa, der er
den uofficielle leder af flygtningene i
shoppingcenteret.
73/
>
>
74/
“Vores børn går ikke i skole, vores
unge kan ikke finde arbejde. De fleste
familier her ankom med alle deres opsparinger, og de er ved at være brugt
op på mad, fornyelse af visum og så
videre. Hvad så?” spørger han.
Disse 1.000 flygtninges situation
er langtfra enestående her i Libanon.
Siden konflikten blussede op i Syrien
i marts 2011, har rundt regnet en million syrere krydset grænsen, og da de
libanesiske myndigheder har modsat
sig oprettelsen af deciderede flygtningelejre som i Jordan og Syrien,
så bosætter flygtningene sig, hvor
de kan.
“Folk bor i stalde, i garager, i lejligheder, i ufærdige fabriksbygninger, i
telte og på gaden. De er overalt,” forklarer Fadila Tossyeh, der er socialarbejder for organisationen Læger uden
Grænser i Tripoli, og som ledsager os
på besøget i shoppingcenteret.
Situationen bliver ikke bedre, i takt
med at endnu flere syrere flygter fra
de voldsomme kampe. Alene i ugen
fra den 15. til den 22. november strømmede 18.000 syrere ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) ind i
Bekaa-dalen.
VINTEREN KOMMER
Netop i Bekaa-dalen har de libanesiske myndigheders modstand over
for egentlige flygtningelejre ført til
uorganiserede teltlejre bygget op
omkring de såkaldte sigøjnerlejre,
der traditionelt har været bolig for
lige præcis syriske sæsonarbejdere i
landbruget.
Udstyret med træstolper og presenninger uddelt af UNHCR suppleret
med selvindkøbte lastbilspresenninger, bildæk til at holde dem på plads
i vinden og, for de heldige, selvstøbte
gulve, søger de titusinder af flygtninge
i disse beskidte lejre nu at komme
igennem den libanesiske vinter, der
både er kold og våd – ofte med sne.
“
Familierne er i en ond spiral, der
gør dem stadig mere forgældede,
mens de lever på ganske lidt,
overfyldt plads med få udsigter
til at finde et arbejde.
STØTTE TIL SYRIENS CIVILE
• Verden: I 2012 blev der globalt set
doneret 2,1 mia. kroner i nødhjælp og
humanitær bistand til ofrene i konflikten
i Syrien. I 2013 steg beløbet til 8,3 mia.
kroner. I alt har det samlede verdenssamfund altså støttet de syriske ofre med
10.4 mia. kroner gennem de seneste to år.
• Danmark: Siden konfliktens begyndelse
har Danmark støttet konfliktens ofre
både i Syrien og nabolandene med 461
mio. kroner.
• FN: I december 2013 udsendte FN en
ny appel for økonomisk støtte i 2014, på
alt 70 mia. kroner, hvoraf halvdelen er
tiltænkt Syrienskonflikten. Det er den
største appel til en enkeltstående krise i
FN’s historie.
Kilde: Udenrigsministeriet og FN’s koordinerende kontor
for humanitære anliggender (UNOCHA).
Rapport,
Oxfam
Lige uden for landsbyen Ka’biye
nær Zahle møder vi således familiefaderen Ali, der bor med sin hustru
Amina og deres otte børn i et telt på
cirka fem gange otte meter. Deres er
det andet af en lang række telte, der
har klemt sig ind langs en markvej
mellem to pløjede kartoffelmarker.
“Så snart det regner, bliver vejen
her til dyb mudder, og regner det meget, har vi også vandet inde i teltene,”
forklarer han.
BRÆNDSEL ER EN MANGELVARE I FLYGTNINGELEJRENE, SÅ DER MÅ
FYRES OP MED AFFALD OG PLASTIK, NÅR DER SKAL LAVES MED.
Ironisk nok er mangel på vand faktisk det største problem. FN uddeler
enten tanke med vand eller vouchere
til at købe det i supermarkeder, men
de kommer for sjældent. I stedet må
flygtningene koge vandet fra den
vandingskanal, der løber langs deres
huse – lige bag de interimistiske toiletter.
For at gøre ondt værre er brændsel
også en mangelvare, så de må bruge
deres affald. Af samme grund river
røgen fra brændende plastik konstant
i halsen.
EN TABT GENERATION
Fælles for stort set alle flygtninge –
kun meget få har arbejde eller går i
skole – er frustrationen over at sidde
fast.
“Vi venter bare på, at dagene går.
Vi kan ikke tænke fremad. I Syrien
kunne jeg bygge på min fremtid –
spare op til hus og bil. Her kan jeg
bare sidde og vente,” siger en af Alis
naboer, 28-årige Muhamed Marhuan,
der før var landmand uden for den i
dag totalt smadrede by Homs.
Udsagn som dem hører vi igen og
igen.
Mange eksperter taler om en tabt
syrisk generation, fordi så mange af
flygtningebørnene, også de mange,
der er internt fordrevne i Syrien, ikke
kommer i skole. Børnene selv savner
skolen – i shoppingcenteret afbrydes
vi for eksempel af nogle piger, der
leger skole.
Alis 11-årige søn Haman i Bekaa
vil også rigtigt gerne lære noget, men
familien har ikke råd til transporten, og
FN har endnu ikke fået etableret en lovet skole nær den improviserede teltlejr.
“Jeg bruger dagene her i lejren.
Her omkring. Jeg hænger ud med alle
de andre børn,” forklarer han efter en
genert pause.
Der er masser af selskab. De syriske flygtningefamilier har i gennemsnit fem børn.
BRISTEPUNKTET NÆR?
Mens dagene går, etablerer de fleste
af flygtningene gæld for at få enderne
til at mødes. Ifølge en helt ny undersøgelse af organisationen Oxfam bruger
familier i gennemsnit mere end dobbelt så meget, som de tjener i form af
finansiel støtte og forefaldende arbejde.
“Familierne er i en ond spiral, der
gør dem stadig mere forgældede, mens
de lever på ganske lidt, overfyldt plads
med få udsigter til at finde et arbejde,”
konstateres det i rapporten, der er baseret på interview med 1.500 familier.
Situationen er endnu værre for de
familier, der først tager flugten over
grænsen nu. På trods af boligkreativiteten og en forbløffende libanesisk
gæstfrihed er det lille land med 4,5
millioner indbyggere nemlig ved at
løbe tør for både plads, ressourcer og
tålmodighed.
Dansk Flygtningehjælp er en af de
største hjælpeorganisationer i Libanon og hjælper cirka 350.000 flygtninge om måneden. De er også typisk
de første, de nyankomne flygtninge
møder efter at have krydset grænsen.
Ifølge deres regionale shelter-rådgiver, danske Jens-Christian Christensen, er den største udfordring at skaffe
dem mad, madrasser, køkkenudstyr og
anden nødhjælp – dernæst at hjælpe
dem med at finde boligløsninger.
Han peger også på, hvor fantastisk
imødekommende libaneserne har
været – og hvor meget lettere det har
gjort hjælpearbejdet – men han frygter
også, at imødekommenheden snart er
udtømt.
“Det burde den ifølge traditionel
tankegang have været for længe siden. Tænk, hvordan danskerne ville
reagere, hvis der kom en million
norske flygtninge til landet, eller omvendt. Vi hører om flere trodsreaktioner og mere brok. Bryder utilfredsheden ud i lys lue, kan det hurtigt blive
katastrofalt,” spår han. •
HER ER DE SYRISKE
FLYGTNINGE
2.386.000* syriske kvinder, mænd
og børn er flygtet fra deres hjemland.
Størstdelen er flygtet til nabolande.
Mindre mængder flygtninge har
fundet vej til en række andre lande,
mest bemærkelsesværdigt
Algeriet, Sverige og Tyskland.
520.000
TYR KI ET
Registrerede flygtninge
i Tyrkiet
830.000
Registrerede flygtninge
i Libanon
SYR I E N
LI BANON
I R AK
JOR
130.000
DAN
550.000
210.000
Registrerede flygtninge
i Irak
Registrerede flygtninge
i Jordan
Registrerede flygtninge
i Egypten
EGY P T E N
*Det reelle tal kan være adskillige
hundredtusinde højere. Dertil kommer
de internt fordrevne i Syrien, som tæller
mere end 5 mio. mennesker.
Kilde: UNHCR, januar 2014
75/
Kronik
SLAVERNE UD AF
SKAMMEKROGEN
AF ALEX FRANK LARSEN
JOURNALIST, TV-PRODUCENT
OG FORFATTER
Få danske slaver har fået chancen for at indskrive
sig i historien som selvstændigt tænkende og
handlende individer. Den danske slave Denmark
Vesey er en af de få. Nu får han sin egen statue.
FOTO: BRIDGEMAN ART LIBRARY/SCANPIX
76/
DANMARK VAR EN STOR SLAVEHANDLER OG SENDTE CIRKA 100.000
AFRIKANERE OVER ATLANTEN MELLEM 1672-1803. HER ET GRAVERET
BILLEDE FRA DET 19. ÅRHUNDREDE AF ET AMERIKANSK SLAVESKIB.
Om et par uger rejses den første
statue nogensinde over en danskafrikansk slave. Det sker i Charleston,
South Carolina, USA's største indfaldsport for slavelaster fra Afrika.
Denne sydstatsby med de smukke
kolonihuse og magnoliatræer i blomst
er i forvejen rig på minder over den
danske slave. Der er malerier, relieffer
og plaketter på bygninger, som har
forbindelse til hans historie, og sågar
guidede ture til de steder, hvor han
færdedes. Næsten 200 år efter sin død
i 1822 hyldes den danske slave som en
af de mest betydende slaver i Amerikas historie.
Hans navn var Denmark. En legende i USA, men ukendt herhjemme.
NYE KRAV TIL DANMARK
Samtidig udsættes den danske nation
for en knap så ærefuld opmærksomhed fra de 15 caribiske østater
samlet i organisationen Caribbean
Community and Common Market
(CARICOM). Herfra lyder kravet, at
Danmark og andre slavehandlere fra
Europa skal rette op på følgerne af
den historiske deportation og udnyttelsen af afrikanske fanger i Caribien
og Amerika.
Fra hovedsædet i tidligere britisk
Guyana har organisationen hyret et
advokatfirma i London, som for nylig
skaffede erstatning til godt 5.000
overlevende torturofre fra det såkaldte
Mau Mau-oprør frem mod Kenyas
selvstændighed i 1964.
Nu kræver de samme jurister
reparations – ikke for selve slavehandelen, men som et plaster på de sår,
slavetiden har efterladt. Det handler
om støtte til sundhed, uddannelse,
teknologi og de mentale skygger fra
fortiden – en kolonial arv, som ifølge
CARICOM har hæmmet de gamle
slavekoloniers socio-økonomiske udvikling.
Kravene blev først adresseret til
Storbritannien, Frankrig og Holland,
men rammer nu også Portugal, Spanien, Danmark, Sverige og Norge.
Kun Sverige har via sin caribiske ambassadør ytret en vis åbenhed – svenskerne havde frem til 1878 den lille
caribiske slaveø Sankt Bartholomæus
(nu St. Barts).
Presset på Danmark kommer også
fra efterkommere i det tidligere Dansk
Vestindien. De vil bruge tiden frem
mod 100-året for salget af øerne til
USA i 2017 til at sætte kritisk lys på
39 MÆND, 15 DRENGE, 24 KVINDER OG 16
PIGER FRA SIERRA LEONE ER SAT TIL SALG I
1769 I DET LOKALE DAGBLAD I CHARLESTON I
SOUTH CAROLINA.
forholdet til Danmark. Det har inspireret stemmer på den danske venstrefløj
til at efterlyse en officiel dansk undskyldning.
Meget tyder på, at Danmark vil
blive udfordret på forfædrenes ugerninger i Afrika og den nye verden. Det
er tiltrængt, men selvransagelsen bør
ikke begrænses til fortiden alene.
77/
DEN KOLONIALE ARV
Dronningeriget er beriget med en
alsidig arv fra slaveriet, herunder
hundredvis af nulevende efterkommere med afrikanske rødder. Vi har
også pakhuse, slotte, landsteder, tidligere fabrikker og hele bydele, der blev
opført til at tjene slaveriet eller som
fortjeneste fra slavernes sved.
Rigsarkivet har verdens bedste slavearkivalier – nogle af dem er på FN’s
kulturorganisations (UNESCO) liste
over klodens kulturarv. Vi har fremragende historikere, der arbejder med at
digitalisere de danske arkivalier, så de
er tilgængelige på nettet i år 2017.
Det er ikke den materielle arv, det
skorter på.
Når slavetiden alligevel er så usynlig i den gængse bevidsthed, har det
noget at gøre med opfattelsen af de
slavegjorte afrikanere. Samtiden så
dem som en svedende sort og anonym masse uden kultur eller sjæl.
Unge, stærke afrikanere blev brutalt
revet bort fra deres familier og berøvet alt – sprog, religion, personlighed.
Kun deres værdi som hårdfør arbejdskraft talte.
Siden røg de i glemmebogen eller
blev udsat for hån og spot, sågar i politisk øjemed.
>
>
78/
FOTOS: THE GRANGER COLLECTION/POLFOTO (ØV.)
ROMANEN ONKEL TOMS HYTTE FRA 1852 AF DEN AMERIKANSKE FORFATTER
HARRIET BEECHER STOWE VAKTE VOLDSOM OFFENTLIG DEBAT OG BIDROG
OPHÆVELSEN AF SLAVERIET I NORDAMERIKA 11 ÅR SENERE.
DENMARK VESEY VAR FRIHEDSHELT I USA, MEN ER UKENDT I DANMARK. HAN ER MALET
MED RYGGEN TIL PÅ ET AF DE ENESTE ILLUSTRATIONER, DER FINDES AF HAM.
FOGHS SLAVEBEGREB
Under sin bjergsomme klatring mod
de politiske tinder åbnede Anders
Fogh Rasmussen i 1993 sin ideologiske rygsæk og fremdrog bogen Fra socialstat til minimalstat. En liberal strategi. Her gjorde Venstres daværende
næstformand begrebet “slave” til
feltråbet i sit frontalangreb mod den
væmmelige stat og alt dens væsen.
“Denne ynkelige slavenatur gennemsyrer hele det danske samfund,”
vrissede han.
Allerede det første kapitel, Socialstat og slavesind, kørte på denne
melodunte, og refrænet blev gentaget
bogen igennem:
“Danskerens liv er blevet statsliggjort. Der er skabt et herre-slaveforhold, hvor en stor del af samfundets
medlemmer spiser nådsensbrød af
statens hånd.”
For Fogh var begrebet “slave” åbenbart synonymt med den mest usle
menneskelige karakter og slaveriet et
udslag af slavens “natur”: hans underkastelse og mangel på frihedstrang.
Som om den slavegjorte selv rækker
ud efter sine lænker.
Mens Fogh således luftede sine fordomme, fik den militante forsvarer af
vestlige værdier i forbifarten hånet de
mange millioner afrikanere og efterkommere, som under slaveriets åg bidrog til Vestens udvikling. Herunder
de 100.000 afrikanere, der i 1672-1803
blev sendt over Atlanten i dansk regi
og satte Danmark på syvendepladsen
i denne gesjæft, efter USA som nummer seks.
Slaveriet er omgærdet af myter.
Generationer af danskere har forladt
skolen med slaverne i skammekrogen
og en uvidenhed uden huller – bortset
fra løgnen om, at danskerne som de
første ophævede slaveriet.
FRIHEDSTRANG
Under mit arbejde med tv-serier og
bøger om slavetiden har det vist sig
muligt at gengive slavers dramatiske liv og virke langt tilbage i 17- og
1800-tallet. Ikke bare navne på en
plantages slaveliste, men detaljerede
levnedsforløb, der skildrer glemte
slaver som handlekraftige og modige
mennesker med en stærk frihedstrang.
De hvide ejere så netop viljen til
frihed som slavernes værste egenskab,
og ve den slave, der ikke bøjede sig for
pisken eller forsøgte at løbe ud til en
DENMARKS SKÆBNE
Denmark med efternavnet Vesey blev
som 14-årig solgt som slave fra den
danskvestindiske ø Sankt Thomas. Han
blev sejlet til Haiti i 1781, men viste sig
uduelig i marken og havnede som kahytsdreng på et amerikansk slaveskib.
“
Meget tyder på, at Danmark vil
blive udfordret på forfædrenes
ugerninger i Afrika og den nye
verden.
Han fulgte med, da ejeren Joseph
Vesey slog sig ned i South Carolina,
hvor Denmark Vesey blev tømrer i
Charleston og ved et lykketræf vandt
sin frihed. Som såkaldt frikulørt forblev han ven med byens slaver. Han
var karismatisk, vellidt og åbenmundet i sin kritik af slaveriet.
I 1822 blev den 55-årige Denmark
pludselig anklaget for at stå bag det
største slaveoprør i USA's historie og
blev hængt.
En international uddannelse
Herlufsholm Skole er en traditionsrig og tidssvarende, dansk skole med
mange elever, der har forældre bosiddende i udlandet.
Kostskolen har et hjemligt miljø. De smukke omgivelser, historiske
traditioner og stærke værdier er med til at skabe rammen omkring en
uddannelse med et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på både personlig
og faglig udvikling.
Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm Allé 170
4700 Næstved
Tlf. 55 75 35 00
6.-10. KLASSE
STX
PREP-IB
IB
Siden da har hans navn været forbundet med de konflikter, der har delt
det amerikanske samfund. Først i striden om slaveriet under borgerkrigen
1861-65, hvor sorte soldater brugte
kampråbet Husk Denmark!, siden
under USA's langvarige spændinger
mellem sorte og hvide.
For nogle amerikanere var Denmark Vesey en frihedskæmper og helt,
for andre et skræmmeeksempel på
følgerne af at frigive slaverne og skabe
ligestilling mellem racerne. Derfor
kunne begge sider bruge hans historie.
Endnu i dag deler legenden om
Denmark gemytterne i hjembyen
Charleston. Derfor placeres hans statue ikke som tænkt i bymidten, men
mere diskret ved den tidligere galopbane i Charlestons udkant.
Så langt er Danmark dog aldrig
nået. Arven fra 175 års slaveri har
efterladt en perlerække af fornemme
bygninger fra Amalienborg til Marienborg, et utal af spørgsmål, fordomme
og ufortalte historier, men ikke ét monument eller mindesmærke. •
Læs mere: Legenden
om Denmark, Gyldendal (2013).
79/
Herlufsholm Sommerskole 2014
Sommerskolen tilbyder et fagligt program med fokus på det
danske sprog, et spændende fritidsprogram med udgangspunkt
i sportslige og kreative aktiviteter samt kulturelle og sociale
oplevelser.
For børn og unge i alderen 13-15 år.
19. juli - 2. august 2014
www.herlufsholm.dk
ANNONCE
stakket frihed i regnskoven. Han blev
straffet med liv eller lemlæstelse efter
de grummeste forskrifter.
To af de danske slaver skal nævnes
her. Hans Jonathan fødtes på Sankt
Croix og voksede op som slave hos
den stenrige familie Schimmelmann
i København og Skodsborg. Som 17årig stak han af og meldte sig i 1801
til Slaget på Reden mod den britiske
flåde under Lord Nelson. Han var en
af to danske slaver, der aflagde ed på
at ville ofre “Gods, Liv og Blod” for at
kæmpe for Danmarks sag.
Hans Jonathan blev indrulleret i
frontlinjen på blokskibet Charlotte
Amalie. Han slap mirakuløst fra søslaget og blev erklæret fri af kronprinsen,
den senere Frederik den Sjette.
Men enkefru Schimmelmann krævede sin slave tilbage og fik medhold
af Hof- og Stadsretten. Slaven var
hendes ejendom, bestemte retten
med en ung A.S. Ørsted som dommer. Et par år efter stak Hans Jonathan af igen, denne gang til friheden
i Island, hvor han blev gift, far til to
og stamfader i en stor islandsk familie, der med stolthed holder hans
historie i hævd.
NAVNE
5 der rykker
GERD MÜLLER, 58, – ikke
at forveksle med tysk fodbolds 70’er-målkonge – bliver ny udviklingsminister
i Angela Merkels regering. Müller
kommer fra posten som landbrugsminister. Han har siden 1994 siddet i Forbundsdagen i Berlin for det bayerske
parti CSU.
80/
Inden udnævnelsen til handels- og
udviklingsminister var socialdemokraten Mogens Jensen
nsen nok mest
kendt for sit kulturpolitiske
rpolitiske
n han har
engagement, men
e med
et
i mange år arbejdet
tik
k og
international politik
udviklingspolitik.
JANE HOLL LUTE, 57, er
af FN’s generalsekretær
Ban Ki-moon udnævnt
til særlig rådgiver for repatriering af iranske flygtninge, som
siden 1980’erne har opholdt sig i Irak.
Jane Holl Lute kommer fra posten
som viceminister for Homeland Security, USA.
FLEMMING BESENBACHER, 62, professor og
direktør for Nanoscience
Center (iNANO) ved Aarhus Universitet, indtræder nu i det
Kinesiske Videnskabernes Akademi
(CAS), som bl.a. rådgiver regeringen i
Beijing. Besenbachers primære forskningsområde er overfladefysik.
FOTOS: TONY KARUMBA/APF/SCANPIX & FKN & ACTION AID
Ministeren,
der kom ind fra
kulturkampen
AF SIMON KRATHOLM
ANKJÆRGAARD
Kun lidt over to måneder
å
fik
den radikale Rasmus Helveg Petersen
på posten som udviklingsminister.
3. februar blev han afløst af 50-årige
Mogens Jensen (S). Og det er ikke det
eneste nye – Mogens Jensen er også
ADRIANO CAMPOLINA
blevet minister for handel.
44, bliver ny chef for den
Den socialdemokratiske næstforinternationale ngo Action- mand og tidligere gruppeformand er
formentlig mest kendt for sit kulturAid, der bl.a. tæller Melpolitiske i sin egenskab af kultur- og
lemfolkeligt Samvirke som medlem.
medieordfører. Mindre kendt er det
Brasilianske Campolina, som er uddannet agronom, tiltræder den 1. april formentlig, at han også har siddet i
posten ved ActionAids hovedsæde i
udenrigspolitisk nævn, i udenrigsudvalget, i Grønlandsudvalget og i
Johannesburg, Sydafrika.
Færøudvalget.
JONAS VEJSAGER NØDMogens Jensen startede sin karriere som uddannelsessekretær i DanDEKÆR 40, er ny udviklingschef for Folkekirkens marks Socialdemokratiske Ungdom i
Nødhjælp (FKN). Han har 1982, inden han i 1985 fik ansættelse
i Arbejdernes Oplysningsforbund –
tidligere været udsendt for FKN og
har senest været chef for FKN’s enhed først som kulturkonsulent, siden som
u-landskonsulent. I 1987 blev han
for programpolitik og advocacy.
ansat som k
konsulent
l
i LO
LO, h
hvor h
han
var ansat frem til 2005, hvor han blev
valgt ind i Folketinget. Fra 1997 til
1999 gennemførte han Fagbevægelsens Lederuddannelse.
Da han 31. oktober sidste år blev
50 år, blev han spurgt af Kristeligt
Dagblad, hvad han så som sin største
politiske sejr. Han svarede:
”Det, jeg er mest stolt af at have
været med til at gennemføre, er de forbedringer, vi har skabt for homoseksuelle. For mig, som selv er homoseksuel,
har det stor betydning, at jeg kan være
med til at bekæmpe diskrimination af
homoseksuelle, ikke kun herhjemme,
men også andre steder i verden.”
Som handels- og udviklingsminister kommer han til at arbejde i og
med lande, der den seneste tid og
under stor international kritik har kriminaliseret homoseksualitet, eksempelvis Uganda og Nigeria. •
ASIATISK PLADS
KORT NYT
OM DANIDA
AKTUELT
• Besøg i Myanmar: H.K.H. Kronprinsessen og udviklingsminister
Rasmus Helveg Petersen besøgte
Myanmar (Burma) fra den 9. til 12.
januar 2014. Besøget havde fokus på
kvinders svære forhold i det fattige
sydøstasiatiske land.
• Nye ambassader: Danmark åbner
nye ambassader i de fire vækstmarkeder Colombia, Nigeria, Filippinerne og Myanmar (Burma).
• U-landskalender: Danida og Danmarks Radios u-landskalender slog
rekord i 2013. Over 60.000 skolebørn
brugte u-landskalenderen og det
medfølgende undervisningsmateriale.
• Sudan og Sydsudan: Danmark
• Oplysnings- og undervisnings-
• Mali: Private Sector Programme –
delen af Operation Dagsværk: Et
300 mio. kr.
evalueringshold følger, på Operation
• Dansk-arabisk samarbejde: DaDagsværks egen opfordring, forbenish-Arab Partnership Programme
redelsen og gennemførelsen af årets
(DAPP), 2014 – 265 mio. kr.
oplysnings- og undervisningskampagne. Dette for at samle evidens for,
• Afrika: Capital Injection into the
hvilke redskaber der virker bedst til
African Guarantee Fund (AGF) – 100
at vække de unges engagement for
mio. kr.
udviklingssagen.
• Uddannelse: Building Stronger Uni-
• Erfaringsopsamling af viden om
versities in Developing Countries,
lighed mellem køn: Som led i forbePhase Two – 100 mio. kr.
redelsen af en opdatering af Danidas
ligestillingsstrategi opsamler studiet • Klima: Climate Envelope 2013: KIF,
maritime facility – 50 mio. kr.
erfaringer og anbefalinger fra tidligere evalueringer på dette område.
• Mellemamerika: Environmental Management – 20 mio. kr.
www.evaluering.um.dk
• Handel: Fair trade for all: Contribution to a fivefold increase in the
har bevilget 60 millioner kroner til
Fairtrade consumption in Denmark
flygtninge og mennesker i akut nød i STIPENDIER
Danidas Oplysningsbevilling
by 2020 – 2,5 mio. kr.
Sudan og Sydsudan.
Fristen for ansøgninger til 2. fordelingsrunde 2014 til oplysningsprojekwww.danida.dk
ter og u-lands-tv-puljen er mandag den
EVALUERINGER
3. marts 2014. Fristen for ansøgninger
I disse måneder offentliggøres tre
RETTELSE
til rejsestipendier og omvendte rejseevalueringsstudier:
stipendier er mandag den 17. marts.
I artiklen “Tigerlande laver fælSe også annonce side 18.
lesmarked” hedder det på side 16
• Evaluering af støtte til bekæmpelse af hiv-aids i Uganda: Denne
(1.spalte), at der i det ny AEC-marwww.oplysningsbevillingen.dk
ked “ligger nogle af verdens fatfællesevaluering med Irland og USA
tigste lande, som Cambodja, Laos,
undersøger, hvilke fælles støttede
Myanmar (Burma) og Brunei, hvor
initiativer der har virket og ikke
NYE BEVILLINGER
store dele af befolkningen lever
virket i bekæmpelsen af hiv-aids i
Danidas eksterne bevillingskomité –
under fattigdomsgrænsen.”
Uganda.
som behandler bevillingsforslag på
• Synergier mellem bistand og kom- over 35 mio. kr. – har på sit møde den
Brunei er et lille, og ganske velstående sultanat. Der skulle have stået
mercielle instrumenter: I forbin13. november indstillet følgende prodelse med udfasningen af bistand til grammer og aktiviteter til støtte:
navnet på et andet asiatisk land
Vietnam og med henblik på at høste
med B på seks bogstaver, nemlig
• Tanzania: Business Sector Proerfaringer til brug i andre sammenBhutan.
gramme Support Phase IV (BSPS IV)
hænge, undersøger studiet, om og
– 600 mio. kr.
hvordan bistanden kan bane vejen
Vi beklager fejlen.
for dansk erhvervsliv.
Redaktionen.
81/
IndVikling
PANAFRIKANSK
POPKULTUR
Til foråret sendes niende udgave af det populære Big
Brother Africa, men meningerne er delte. Er det vestlig
kulturimperialisme eller ny måde at være afrikansk på?
AF SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD
FOTO: PRODUKTIONSSELSKABET ENDEMOL
82/
anske Karen Igho og zimbabweren
Wendall Robert Parson. Det var i øvrigt samme år, som den zimbabwiske
skuespiller, model og tv-personlighed
Vimbai Mutinhiri flyttede ind i huset
sammen med deltagerne. Et andet år
kørte man all star-tema og lod tidligere Big Brother-vindere deltage.
MILLIONER AF SEERE
De unge beboere i Big Brother-huset
i sydafrikanske Johannesburg gør
nøjagtig, som alle andre unge gør i
Big Brother-huse over hele verden; de
griner, græder, fester, drikker, har sex,
og de bagtaler hinanden. Og det ser
ud til at falde i god jord, for showet
har seertal på op imod 40 millioner
BIG BROTHER DELTAGERNE BETTY OG BOLT VAKTE OPSIGT,
fra hele kontinentet. Og så mange
DA DE HAVDE SEX FOR RULLENDE KAMERAER.
kan da ikke tage fejl. Eller kan de?
Jo, det kan de godt, mener Noel
Cherise Makubale fra Zambia
mennesker isolerer sig i et hus og
Chigome, psykolog ved Buckingvar den første. Dillish Matheus fra
stemmes ud én efter én, til kun vinde- hamshire New University. Det liv, de
ren er tilbage. Alligevel er der noget
lever i huset, har intet at gøre med
Namibia den seneste. Og imellem
helt særligt ved den afrikanske udden afrikanske måde at leve på, lyder
dem var der zimbabweren Wendall
gave. Ingen andre steder i verden har hans kritik. Den bygger på antiRobert Parson, angoleseren Ricardo
man samlet unge mennesker fra flere afrikanske værdier og leder væk fra
Venancio, tanzanieren Richard Dyle
reality til falskhed.
Bezuidenhout, sydafrikaneren Keagan lande. Der er i sandhed panafrikaRo på, lyder svaret fra Rosemary
Pietersen og nigerianerne Kevin Chu- nisme i popkulturen. Da programmet
wang, Uti Nwachukwu og Karen Igho. startede, var der deltagere fra Angola, Chikafa fra det engelske institut ved
Fælles for disse unge afrikanere
Botswana, Ghana, Kenya, Malawi, Na- University of Zimbabwe. Der er ikke
mibia, Nigeria, Sydafrika, Tanzania,
er, at de har vundet det store realitytale om vestlig kulturimperialisme.
show Big Brother Africa. Det er løbet Uganda, Zambia og Zimbabwe. Siden Big Brother Africa redefinerer i stedet
er også Etiopien, Mozambique, Libeover skærmen hele otte gange – det
de afrikanske værdier og er udtryk
første i 2003 og de resterende mellem ria og Sierra Leone kommet med.
for det moderne Afrika.
Og som om dét ikke skaber dyna2007 og 2013. Og i løbet af foråret vil
De unge afrikanere synes imidlertid ligeglade. Hundredtusindvis
mik nok, har producerne konstant
sæson ni løbe over skærmen.
redefineret showet. Det ene år kårede ansøger i øjeblikket om at få lov til at
Konceptet er det velkendte fra
deltage i sæson ni. •
man eksempelvis to vindere, nigeriresten af verden. En gruppe unge
FREMBLIK
FR
REMBLIK
AF ULRIKKE MOUSTGAARD
1. NOVEMBER–20.
NOV
APRIL
SKRIG
AFRIKANERE I VERDENSKRIG
I 2014 er det 100 år siden, at Den
Første Verdenskrig (1914–18) brød ud.
Det markeres mange steder i verden,
Storbritannien, på
herunder i London, Storbritann
det berømte Royal Air Force Museum.
Museet har een særudstilling om sorte
ffra Afrika og Caribien, der var frivillige i det britiske luftvåben under
krigen og kæmpede og døde
øde for kolonimagten.
8. MARTS
INTERNATIO
INTERNATIONAL KVINDEDAG
For 39. g
gang markerer FN kampen
pen
for kvinders økonomiske, sociale
ociale og
politiske rettigheder. I år er det ofmpelse af vold mod
ficielle tema bekæmpelse
kvinder. Ifølge
procent af
ge FN bliver 70 procen
verdens kvinder udsat for vold i løbet
aff deres levetid.
www.unwomen.org
www.unwome
www.rafmuseum.org.uk
1 JANUAR–31. DECEMBER
1.
MYANMAR I SPIDSEN FOR ASIEN
Sydøstasiens svar på EU, ASEAN,
skifter formand hvert
vert år, og i 2014 er
det Myanmar (Burma), der indtager
formandsstolen. Landet skulle have
indtaget den vigtige post i 2006,
men mistede den efter pres fra EU og
USA – før de demokratiske reformer.
Nu glæder landet sig til at sidde i førersædet og være vært ved
ed det årlige
ASEAN-topmøde
pmøde 2014, der tiltrækker
tusinder af regeringsfolk og
g medier
fra hele verden.
www.asean.org
www
ww
w.as
asea
ean
n.org
g
9. MARTS
VALG I COLOMBIA
V
Både de 102 medlemmer af Senatet
og de 166 sæder i Repræsentanternes
Hus kan blive skiftet ud, når colombianerne går til det nationale parlamentsvalg, der afholdes hvert fjerde
år, og som er forløber for præsidentvalget to og en halv måned senere. De
politiske emner står i kø: Landet har
et af verdens største antal internt fordrevne på grund af mange års væbnet
konflikt, og en fredsaftale med en af
parterne, guerillabevægelsen FARC,
C,,
har været længe undervejs.
www.cne.gov.co
22.
2
22
2. MARTS
S
VERDENS
VERDE
ERDENS VIGTIGE VAND
D
Mennesker er afhængige
æng
gige
g af att k
kunne
un
drikke vand fo
for
leve.
or at kunnee le
lev
ve.
ve M
Men
en
vand
landbrug
og
nd er og
også
så kernen i la
brug
rug o
fødevareproduktionen.
fødevareprodukt
fødeva
varreproduk
produktion Men
Meen meget
vand går til spilde og er fo
va
fforurenet. I
internationale
vandår sætter
s
FN’ss inte
int
terna
på temaet “vand og
dag
g derfor
derf
rfo
or fokus
kuss p
energi”
på, hvordan vi skaber et
en
ner
ergi”” og på
bæredygtigt vandforbrug.
mere bæ
www.unwater.org
ABONNEMENT
Udvikling er gratis og udkommer 6 gange pr. år.
Tegn abonnement/adresseændring:
www.udvikling.dk
w
Bestilling af tidligere numre:
Be
ww
www.danida-publikationer.dk
Abonnementsservice:
A
[email protected]
Næste nummer udkommer 3. april 2014
REDAKTION
an Katić (SK) – [email protected]
Redaktør: Stefan
ikk Moustgaard (ULM)
Journalist: Ulrikke
m.dk
– [email protected]
Events og marked
markedsføring: Sara Leth
@um.dk
– [email protected]
varshavende ifølge medieansvarsloven:
Ansvarshavende
Jesper Fersløv Andersen, kontorchef,
Udenrigsm
Udenrigsministeriets Presseenhed
Korrekt
Korrektur: Lisbeth Rindholdt
Grundd
G
Gru
Grunddesign: Esben Niklasson
Layout: e-Types Daily
D
Tryk: Arco-Rounborg A
A/S.
Papir: 1155 g MultiArt Matt &
re Rough
90 g Munken Pure
DETTE NUMMER
m
Nr – 1 – 2014 – Februar/marts
– 41. Årgang
Udgivelsesdato: 19. februar 2014
Redaktionen afsluttet 6. februar 2014
Trykoplag: 17.800
ISBN 978-87-7
978-87-7087-778-7 (tryk)
ISBN 978-87-7087-7
978-87-7087-779-4 (elektronisk)
ISSN 0106-0570
Forside: e-Types Daily
Fotos sidee 3: George Osodi
& Jonas Gratzer &
O
n & Colo
lo
o
Mie Brinkmann
Colourbox
& Udvikling
ANNONCESALG
G
Rosendahls Medias
Mediaservice,
[email protected], tlf. 2933 6606
Niels Hass
sss – nh@
UDGIVE
UD
ER
UDGIVER
Danida,
Danida
da,
a, Udenrigsministeriet
Ude
Asiatisk Plads
Asia
Pla 2, 1448 København K
Artikler
iklerr i Udvikling udtrykker ikke
nødvendigvis
Udenrigsministeriets
dv
ven
ve
synspunkter.
syns
nsp
Medlem af
Al henvendelse: Rosendahl-Schultz Distribution, Herstedvang 10, DK-2620 Albertslund, id-nr.: 42328