Spinlock Deckvest LITE

Transcription

Naturen
i kommunerne
Siden 2007 har Danmarks kommuner sørget for at pleje
og beskytte naturen. Med denne udgivelse vil KTC vise
eksempler på, hvordan kommunerne værner om naturen,
og får borgerne med ud i det grønne
Naturen i kommunerne
april 2012
Redaktør
Jan Skriver
[email protected]
Indhold
Redaktion
Ane Marie Clausen, KTC.
Aase Østergaard, Aabenraa.
Søren Brandt, Herning.
Morten Horsfeldt Jespersen, Silkeborg.
Bidragydere
Ida Søkilde Jelnes, Assens.
Ole Hertz, Bornholm.
Louise Lyng Bojesen, Bornholm.
Mads A. Sørensen, Esbjerg.
Marianne S. Kristiansen, Frederikshavn.
Elisabeth Holst, Furesø.
Anita Pedersen, Guldborgsund.
Jakob Christian Lausen, Halsnæs.
Hans Lassen, Gribskov.
Kristian Søgaard og Jeff Rasmussen, Hillerød.
Lise Kjær Poulsen, Herning.
Laus Gro-Nielsen, Hjørring.
Margrethe Hejlskov, Hjørring.
Bente Meehan, Holbæk.
Jakob Larsen, Holstebro.
Nanna Winbladh, Kolding.
Jens Peter Neergaard Rasmussen, Mariagerfjord.
Palle P. Myssen, Næstved.
Søren Madsen, Næstved.
Birgit Bjerre Laursen, Odense.
John Mønsted Jensen, Rebild.
Per Søby Jensen, Ringkøbing-Skjern.
Klaus Kevin Kristensen, Ringkøbing-Skjern.
Michael Wessing, Rudersdal.
Bente Sørensen, Silkeborg.
Peer Ravn, Slagelse, Rana-Consult.
Steen Roed, Stevns.
Henriette Mørck, Svendborg.
Dorit Fruergård, Svendborg.
Arne Bruun, Svendborg.
Sally Huntingford, Vejen.
Stefan Skov, Vordingborg.
Carsten Horup Bille, Vordingborg.
Flemming Kruse, Vordingborg.
Hella Klindt Hünersen, Aabenraa.
Hans Harald Hansen, Aabenraa.
Gitte Ramhøj, Aalborg.
Keld Henriksen, Aarhus.
Poul Rasmussen, foto.
Susanne Kierstein, foto.
Erik A. Thomsen, foto.
Helge Sørensen, foto.
Christoph Herden, foto.
Carsten Hunding, foto.
Jan Skriver, foto.
06
16
22
30
Forsidefoto
Bo Bojsen Larsen.
Layout
Jørn Rasmussen
www.grafiskdesign.nu
Tryk
KLS Grafisk Hus A/S
Udgiver
Kommunalteknisk Chefforening, KTC
Papirfabrikken 24
8600 Silkeborg
T. 7228 2804
[email protected]
Oplag
4500 eksemplarer
ISBN: 978-87-985987-1-8
38
44
Forord�� 03
Oprustning i det grønne��04
Sund fornuft i det fri��04
Overblik over nære naturværdier�� 05
Flammehav baner vejen for heden��06
Klipning af Hovedet på Knudshoved Odde��08
Leg med og i naturen��10
Gratis fiskeri fra handicapvenlige fiskeplatforme�� 11
Borgerhjælp til betrængte fiskebestande�� 12
Øget sikkerhed for oddere��14
Hjælp til havørnens privatliv �� 15
Pas-på – kort sikrer sjældne arter�� 15
Kløverstier skal spire landet over��16
Mere natur, bedre bøffer og større sundhed��18
Pleje af den lille privatejede natur�� 20
Natur sikrer byens drikkevand�� 21
Bierne på Bornholm får bidrag fra kommunen�� 22
Rørdrummen pauker på ny�� 24
Mødre i det fri�� 26
De tusind orkideers brakmark��27
Liljen der blev et våben�� 28
Guldborgsunds enge er guld værd�� 30
Skov med sjældne svampe fredet�� 31
Samarbejde sikrer sjældne overdrev�� 32
Kommunalt samarbejde sikrer truet padde�� 34
På opdagelse under åens overflade�� 35
Laksen tilbage i Storå�� 36
Lyset tilbage over soldug og rosmarinlyng�� 38
Til kamp mod bjørneklo og gyldenris �� 39
Knudepunkt på kanten��40
Fårene er fri på heden��41
Vingesus fra vikingernes historie og fra fuglene�� 42
Klokkefrøen skal ringe over landet igen�� 43
Kongelige udsigter åbnes langs Kongeåen��44
Ny natur på kanten��46
På sporet af naturen og sundheden�� 47
Grå okser til naturpleje��48
Sjællands sjældne ørreder��49
Tjek på tilsynet�� 50
Mini-varanen på kanten af klinten�� 51
Naturbeskyttelse
bygger på engagement,
interesse, oplevelser
og natursyn
J
eg sidder i mit fritidshus i Fyrpasserboligen ved
Møns Klint og skal skrive en leder om, hvorfor det
er vigtigt, at kommunerne fortsat har ansvaret
for natur og miljøområdet.
Det handler om politikere, interesseorganisationer
og miljømedarbejdere. Det handler om engagement.
Og dybest set handler det om forholdet mellem natur
og menneske.
Hvorfor har vi overhovedet en naturbeskyttelseslovgivning? Fordi vi har brug for den som mennesker.
Vi har brug for en tur i skoven; vi synes det er spændende at finde fossiler på stranden; vi ser efter de
første anemoner; nogle fisker, andre går på jagt; en
fiskehejre kommer forbi; måske man i kajak kan komme tæt på en sæl.
God naturbeskyttelse handler dybest set om engagement, interesse, oplevelser og natursyn. Det er
ikke en videnskab, eller noget for specialister. Derfor
er det vigtigt med de tre parter: politikere, interesseorganisationer og naturog miljømedarbejdere. Og jo
flere der er om at passe på naturen desto bedre bliver
beskyttelsen. Derfor er 98 enheder bedre end 5.
Kommunalpolitikerne er vigtige, fordi de
med deres mangfoldighed repræsenterer
befolkningen i almindelighed. Det er ikke
alle kommuner, der har lige aktive politi-
kere, men ofte er der lokale ildsjæle, der er gået ind i
politik, fordi de brænder for det.
Interesseorganisationerne er både grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening
(DN), sportsfiskerne, jægerne, Dansk Ornitologisk
Forening (DOF), Friluftsrådet, kano- og kajaksejlerne
samt landbrugs- og skovbrugsorganisationerne. De
er uvurderlige parter i det lokale naturarbejde. Der
foregår både en daglig kontakt til forvaltningerne,
og der er mere organiserede møder i de Grønne Råd,
hvor politikere, naturog miljømedarbejdere og interesseorganisationer mødes og står sammen om lokale naturog miljøopgaver. Her er der dialog, og der
sker en gensidig påvirkning af hinanden.
Miljømedarbejderne er et af de største aktiver
i den kommunale verden. Vi fik fra amterne mange
dygtige medarbejdere, og i dag er naturog miljøforvaltningerne i kommunerne bemandet med mange
specialiserede og kompetente naturog miljømedarbejdere, der både kan det faglige og forvaltningsmæssige. De har også lært at begå sig i politisk styrede organisationer. Som chef er det en fornøjelse at
arbejde sammen med denne type medarbejdere.
På min væg hænger en opsats af en råbuk, min oldefar nedlagde, da han var skovfoged i Klinteskoven
her på Møn. Jeg selv er født og opvokset i storbyen,
men har altid haft drømmen om engang selv at blive
skytte. Jeg tog jagttegn sidste år. Ringen er sluttet.
Vi har alle en historie, der er begyndt på landet, og vi
har et behov for at kende til og mærke naturen.
Kommunalpolitikerne, interesseorganisationerne
og vore naturog miljømedarbejdere er de vigtigste
spillere. Men også de tekniske chefer er vigtige parter, og derfor er KTC gået aktivt ind i tilrettelæggelsen af dette skrift.
Torben Nøhr
Formand for KTC
Teknik- og Miljødirektør i Køge
Naturen i kommunerne |
03
Oprustning
i det grønne
Kommunerne har økonomisk set de seneste
3-4 år øget deres indsats på naturfronten
med 40 procent. I dag bruger Danmarks 98
kommuner til sammen mere end 100 millioner kroner årligt på at forbedre naturen til
glæde for både fauna, flora og folk
V
ed kommunalreformen i 2007, der nedlagde
amterne og gjorde kommunerne til naturmyndigheder, blev der fra staten overført 62,9 millioner kroner i naturforvaltningsmidler pr. år til naturpleje og projekter.
I 2009 var det beløb, som de danske kommuner
hvert år afsatte til brug for naturens bedste, vokset
til 84,2 millioner kroner.
Og i 2010 lød det samlede beløb til gode gerninger i
det grønne på knap 104 millioner kroner.
Trods krisetider har de danske kommuner valgt at
opprioritere indsatsen for at forbedre deres natur-
Kommunernes samlede udgifter til naturområdet
Mio. kr
2008 2009 2010
Konkrete projekter:
Naturbeskyttelse 80,4 84,2
102
Natura 2000
3,8
4,1
3,8
I alt
84,2 88,3 105,8
Anden naturbeskyttelse:
Fredningserstatninger
0,3
4,3
0,6
Skove
70,5 73,3
55
Sandflugt
10,2 13,9
9,1
Administration vedr. naturbeskyttelse
72,9 96,9 112,7
I alt
153,9 188,4 177,5
Kilde: Danmarks statistik. Udtræk fra de kommunale regnskaber 2008 - 2010
Oplysninger for 2011 forelå ikke ved redaktionens slutning. 1
Excl. udgifter til lokale naturfredningsnævn.
områder og give befolkningen øgede muligheder for
at opleve værdierne i det fri.
Pengene til naturen kommer fra det statslige
bloktilskud, som er frie midler. Det vil sige, at kommunerne selv vælger at fordele disse penge på deres
mangfoldige opgaver.
Her har de danske kommuner så valgt at opprioritere kraftigt, når det handler om at sætte penge af
til pleje af sårbar, sjælden natur, genopretning af tabt
natur og formidling samt etablering af rekreative faciliteter til glæde for hele befolkningen.
n
i det fri
Investeringer i mere natur og bedre adgang for borgerne
kaster renter af sig i form af øget folkesundhed
D
04 | Naturen i kommunerne
over nære
naturværdier
Naturbeskyttelse i alt incl. administration1 283,1 276,6 283,3
Sund fornuft
et er sund fornuft at bruge kommunale penge på
at forbedre naturen og borgernes adgang til den.
Pengene og indsatsen gavner ikke kun dyr,
planter, padder og fisk, der er også en god chance for,
at befolkningen får større sundhed i kraft af naturen.
Det fastslår Martin Damm (V), der er formand for
Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Kalundborg.
– Der går en sundhedstrend over landet, og den falder fint i tråd med, at vi i kommunerne har øget vores
naturindsats i kroner og ører med 40 procent i løbet
af få år, siger Martin Damm.
Overblik
– Landet over er der skabt en lang række faciliteter i naturen for borgerne, og de penge, som kommunerne har investeret på dén konto, kan komme
tilbage i form af større folkesundhed. Jeg oplever i
det hele taget, at interessen for at færdes i naturen
og bruge den, er vokset ganske betydeligt. For mig at
se hænger det sammen med den kendsgerning, at det
er blevet lettere at få indflydelse på naturindsatsen
i kommunerne for den almindelige borger. Naturbeskyttelsen er blevet mere folkelig og ikke bare en
debat for specialister og elite, siger Martin Damm.n
Kommunerne giver sammenhæng i
naturforvaltningen og bidrager til
borgernes fornemmelse for medejerskab til naturen
I
Holstebro Kommune skulle et område byggemodnes, så der kunne etableres et biogasanlæg.
Men i dele af det planlagte område levede den
store vandsalamander, der er en såkaldt bilag IV art,
som kræver en særlig beskyttelse, fordi den er sjælden på EU-niveau og sårbar.
Historien endte med, at der både blev plads til biogassen og salamanderen, ja den lille padde fik oven
i købet flere nye vandhuller som følge af byggeriet.
– Eksemplet er med til at sætte en streg under fordelene ved kommunerne som naturmyndighed, siger
Flemming Lehbert Sørensen, der er naturog miljøchef i Holstebro Kommune og formand for KTC’s faggruppe Natur- og Overfladevand.
– Det at vi så at sige havde byggesagsbehandlingen
og naturforvaltningen i samme hus betød, at vi kunne
lave en smidig og hurtig planlægning og beslutningsproces, der endte med, at alle parter blev tilgodeset
og tilfredse. Vi etablerede biogasprojektet, så det
tog det fulde hensyn til salamanderne, som efter den
ekstra fokus fik en halv snes flere gravede små vandhuller at leve i. Biogasprojektet betalte så at sige for
bedre forhold til salamanderne. Et lokalt kendskab til
naturværdierne og et godt overblik i forvaltningen
resulterede i en god løsning, siger Flemming Lehbert
Sørensen.
Det er naturchefens erfaring, at naturbeskyttelsen
med kommunerne som myndighed er integreret i den
fysiske planlægning bedre end tidligere.
Det medfører en større sammenhæng mellem
hensynet til naturen og ønsket om en fortsat vækst
i kommunerne.
– Jeg oplever, at kommunerne har et solidt overblik over deres naturværdier, enten det er vandløb,
moser, småsøer eller grønne enge, vi snakker om. Der
er kommet godt styr på den lille natur, der er juridisk
beskyttet af paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven.
Mange kommuner har en formuleret naturpolitik,
fordi vi i dag er bevidste om, at det betyder noget for
borgerne, at de har naturværdier i nærområdet. Vil
kommunerne have flere og engagerede tilflyttere, må
de også gøre noget ekstra for naturværdierne i deres
område, siger Flemming Lehbert Sørensen.
Faggruppeformanden i KTC finder, at kommunerne
er blevet mere tilbøjelige til at tænke naturen ind i
deres planlægning.
Og borgerne kvitterer ved at deltage i den lokale
debat.
– Det er min erfaring, at borgerne de senere år har
fået en større fornemmelse af medejerskab over
mange naturområder. Vi oplever, at flere og flere sender os forslag om stort og småt på naturfronten. Der
er kommet mere sammenhæng mellem by og land, siger Flemming Lehbert Sørensen.
n
05
Flammehav
Silkeborg
Herning
baner vejen
for heden
Hedens natur kræver tørre tærsk
og udpining, og i Silkeborg sætter
man ild til store hedearealer for
at sikre dem for eftertiden
N
år foråret kommer, stiger store røgskyer til
vejrs, og for nogle signalerer det måske ulykke,
men flammer må der til, hvis hedenaturen skal
sikres. Afbrændingen giver hedelyngen mulighed for
at forynge sig, så hederne bevarer deres karakteristiske plante- og dyreliv.
Naturpleje handler i bund og grund om at efterligne de gamle driftsformer i landbruget, som har skabt
vores åbne, beskyttede naturtyper som overdrev,
enge, strandenge og heder.
Græsning og høslæt er de gængse plejemetoder på
overdrev, enge og strandenge, mens det forholder sig
lidt anderledes med hederne. Her kan græsning også
fint bruges som vedligeholdende metode, så uønsket
tilgroning med træer og buske undgås, men i det lange løb er det ikke nok.
Heden er i særlig grad afhængig af, at der med års
mellemrum fjernes større mængder af næringsstoffer, som ellers bliver ophobet i lyngtørven og danner
grobund for mere næringskrævende arter end de
egentlige hedeplanter.
Hedebonden høstede den unge lyng til vinterfoder
og brændte den gamle, træagtige lyng, når den skulle
forynges. På den måde udpinte han jorden og bevarede heden.
I sensommeren 2009 blev store dele af de jyske
heder angrebet af lyngens bladbille, som afløvede
lyngen med det resultat, at lyngen den følgende sommer stod askegrå og død på den ene hektar efter den
anden. Det fik Silkeborg Kommune til at fremskynde
planerne om foryngelse af hedelyngen. Derfor var
det om at slå til med afbrænding, da de rette vejrforhold viste sig i foråret 2010.
Rotationsafbrænding kalder man det, når man med
jævne mellemrum afbrænder mindre dele af et areal,
så man i løbet af for eksempel 20 år har brændt hele
det samlede areal. Arealstørrelsen kan variere fra et
par tusind kvadratmeter til cirka tre hektar. Metoden
har flere fordele end ulemper.
Fordelene er, at 5-7 personer med branddaskere
samt traktor og tågesprøjte kan styre afbrændingen
uden at blande brandvæsnet eller Beredskabsstyrelsen
ind i det. Færre dyr, planter, svampe og laver går tabt og
de kan lettere genindvandre over korte afstande.
Ulempen er, at det tager længere tid at brænde en
hektar.
I 2010-11 lykkedes det at brænde 30 hektar. Med
lang vej igen har Silkeborg Kommune fremover sat
hedeafbrænding på programmet og har på forhånd
gjort et antal arealer klar med slåning af brandbælter og indhentet de fornødne tilladelser hos Brand og
Redning, så det blot er at stryge tændstikken, når de
rette forhold byder sig
Hedeafbrænding må foretages i perioden 1. november – 31. marts. Vejret skal være tørt og det samme
skal den vegetation, som skal brændes. Til gengæld
skal lyngtørven være fugtig. Er den for tør, brænder
alle de gamle, men endnu spiredygtige frø. Vinden
skal være jævn til frisk, hverken mere eller mindre.n
.............................
Læs mere:
www.naturstyrelsen.dk
Fårene er fri på heden
250 får skal gumle sig igennem 60 hektar hede i Herning Kommune.
Fårene færdes frit under opsyn af en fårehyrde og hendes hunde
I
Herning Kommune skal en ny metode til pleje af
hedearealer prøves af. Bevæbnet med stok og
hunde leder den vandrende hyrde Berit Kiilerich sin
fåreflok over heden. Resultatet skal gerne være et
velplejet hedeareal uden opvækst af træer og andre
uønskede arter, og med et tæppe af lyng så nedbidt,
at nye friske skud kan skyde på ny.
Der er ikke noget nyt i at pleje naturen med får.
Men det er nyt, at arealerne ikke bliver hegnet ind.
Fårene skal gå frit, dog vil de være under konstant
opsyn af den uddannede hyrde og hendes hunde, så
plejen foregår kontrolleret på de arealer, der er udpeget til projektet. Der er tale om et forsøg, der i første omgang skal fungere i 2012. Viser det sig at være
en succes, vil projektet fortsætte.
Herning Kommune prøver metoden af for at få afgræsset områder, som er uegnede til maskinel pleje
eller for små og upraktiske til at blive indhegnet.
Projektet omfatter cirka 60 hektar hedearealer
i den nordvestlige del af kommunen. Der er afsat
120.000 kroner til projektet i 2012, og plejen forventes at foregå over et par måneder. n
07
Klipning af
knudshoved odde
Hovedet
på Knudshoved Odde
Uden rydninger og pleje ville Knudshoved Odde gro til i tætte krat, så
sjældne planter og dyr ville forsvinde. Vordingborg Kommune har med
et rydningsprojekt sørget for at bevare de mangfoldige naturværdier
på den fredede og naturbeskyttede odde
K
nudshoved Odde strækker sig fra Sjælland 14
kilometer vestpå ud i Smålandsfarvandet. Den
yderste del af odden kaldes ”Hovedet”, og landskabet her er et af de få næsten uberørte naturområder i Danmark.
Naturen på ”Hovedet” er unik. Det er store uopdyrkede græsningsoverdrev, rene vandhuller med klokkefrøer, vådområder, strandenge, gamle partier med
løvskov og kystklinter, der veksler imellem hinanden.
Området er udpeget som habitat-, ramsar- og fuglebeskyttelsesområde, og det indgår i det samlede
Natura 2000-område nr. 169: Havet og kysten mellem
Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde.
”Hovedet” er omfattet af en fredning fra 1952. Formålet med fredningen er at bevare et overdrevslandskab og de biologiske værdier. Med fredningen blev
et af de sidste større græsningsoverdrev i Østdanmark bevaret.
”Hovedet” på Knudshoved Odde har gennem en lang
årrække været afgræsset af dyr. Trods det har opvækst af træer og buske bredt sig på bekostning af
lysåbne naturtyper som enge og overdrev. Kort efter
kommunalreformen i 2007 tog Vordingborg Kommune
kontakt til ejeren af området, Rosenfeldt Gods. Det
resulterede i en aftale om en omfattende rydning, der
genskabte 40 hektar med lysåbne naturtyper.
Med udgangspunkt i luftfotos fra 1950’erne blev
områder, der i 2008 fremstod tilgroet, udpeget og
efterfølgende ryddet maskinelt. I de efterfølgende
år er genvæksten holdt nede gennem årlige afpudsninger.
Indsatsen, der udelukkende har været bekostet
af kommunale naturforvaltnings-midler, har sikret,
at arealet lever op til fredningsbestemmelserne fra
1952 og kravene i Natura 2000-planen om sikring af
gunstig bevaringsstatus for lysåbne naturtyper.
Den øvrige del af Knudshoved Odde rummer også
store naturværdier. 450 hektar er omfattet af en
trepartsaftale mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN), Rosenfeldt Gods og Vordingborg Kommune. Aftalen har til hensigt at bevare, forbedre og
pleje de landskabelige værdier i området. Aftalen har
blandt andet udmøntet sig i kommunal iværksættelse af stævning af ellesump, nyetablering og forbedring af klokkefrø-vandhuller samt et partnerskabsprojekt om skovgræsning og formidling. Derudover
har Vordingborg Kommune engageret sig i Knudsskov
Græsningsforening og i 2012 forbedrer kommunen
formidlingen af seværdige fortidsminder i området
ved opsætning af nye informationsskilte.
n
.............................
Læs mere:
www.vordingborg.dk under ”Natur, vandløb,
grønne områder”
www.fortidsmindeguide.dk
www.dn.dk/vordingborg
www.knudsskov-graesningsforening.dk
www.rosenfeldt.dk
09
Leg med og
i naturen
odense
Gratis fiskeri
assens
fra handicapvenlige
fiskeplatforme
I Assens Kommune er fiskeretten i fire af kommunens søer blevet frigivet til glæde for borgere og besøgende. Handicapvenlige fiskeplatforme
giver også gangbesværede og handicappede mulighed for at fiske gratis
E
Odense har en lang tradition for at integrere by og natur. Byens borgere
bliver inviteret ud i naturen af mange stier og udflugtsmål. Aktiviteter i
det grønne giver velvære til både krop og sjæl
D
et nyeste initiativ i Odense Kommune er et tilbud til virksomheder om at igangsætte aktiviteter i byens grønne områder. Politikerne ønsker at give et økonomisk tilskud til nytænkning, der
kan få flere mennesker ud i naturen. Og i foråret 2012
bliver projektet ”Let’s play outdoors” sluppet fri under
åben himmel.
Et af de vigtigste aktiver i Odense til sikring af
borgernes sundhed er de mange stier og specielt de
stier der går i naturområder. Byen er privilegeret med
mange ådale, hvor man kan løbe eller gå og opleve
vandets foranderlighed i åen, høre fuglene og følge
træer og urters årlige forvandling. En fredelig naturoplevelse midt i en storby. De fleste mennesker i
Odense har under 300 meter til et grønt område. Det
er et mål i miljøpolitikken, at dette skal forbedres, så
alle har under 300 meter.
Cykling på mountainbike bliver mere og mere populært. På Stige Ø, som er en gammel losseplads,
hvor affald fra 1967 til 1994 blev hældt direkte i
Odense Fjord, er der etableret ny natur ved at dække affaldet med en meter jord. Øen er omdannet til
rekreativt område, hvor mountainbikerne har fået
mere eller mindre frit spil. I dialog med brugerne er
der afmærket et spor, men det var ikke svært nok
for alle, så de har selv kørt et spor, som de ønsker at
afmærke. Stige Ø er et eksempel på, at en skamplet
kan blive til en perle. Råjorden på bakkerne på Stige Ø
får lov til at ligge, og der vokser en mangfoldighed af
planter, som giver livsgrundlag for mange fugle og insekter. Samtidig er der plads til, at mountainbikerne
og andre aktiviteter kan udfolde sig. Odense Byråd
bevilgede 15 millioner kroner over fire år fra 2007 til
udvikling af området. Odense Renovation er en vigtig
samarbejdspartner og bidrager aktivt til formidling
af øen. Fonden Fyns Egergi og Friluftsrådet har givet
tilskud til formidling af energi og natur på Stige Ø.
I Odense er en række andre særlige legepladser udviklet specielt til det konkrete sted. I byens hjerte er
der en meget populær legeplads udformet som en sø,
hvor en af de mest brugte aktiviteter er fangeleg på
åkandeblade, hvoraf nogle kan vippe. Elementer fra
naturen er forstørret op og blevet til legeting. Ligeledes ligger der i en forstad til Odense store pollen
som har en forunderlig form og samtidig kan klatres
på. Ved siden af er der en musiklegeplads, hvor børn
og voksne kan forsøge sig med alle mulige lyde.
Temalegepladserne fungerer som mål for en udflugt ligesom de gode naturog parkområder. Når
der ligger en særlig legeplads i Fruens Bøge, som i sig
selv er et populært sted til udflugten, er det særdeles attraktivt at komme på besøg med familien, klassen med forældre eller institutionen. Her smelter leg
og naturoplevelser sammen. n
r det tilladt at fiske her? Hvad koster det? Det
er nu slut med at stille den slags spørgsmål ved
fire søer i Assens Kommune, hvor fiskeretten
er blevet frigivet. Det er blevet gratis at fiske ved
de fire søer ”Afgrunden” ved Vissenbjerg, søen ved
Trunderup-skoven, bredarealer langs dele af Assens
Mølledam og bredarealer langs dele af Haarby Mølledam. Ved at frigive fiskeretten i søerne, sendes der et
positivt signal til såvel borgere som besøgende om,
at Assens Kommune ønsker at fremme mulighederne
for aktive friluftsoplevelser.
Ved udpegningen af søerne med gratis fiskeri blev
der taget højde for, at der skulle være gode adgangsmuligheder for handicappede samt gode parkeringsmuligheder.
Indtil videre har Assens Kommune etableret to
handicapvenlige fiskeplatforme. Platformene findes
ved Mølledammen i Haarby og ved Møllesøen ovenfor
”Afgrunden” i Vissenbjerg. En tredje fiskeplatform er
sat op ved søen i Trunderup-skoven, men der mangler
endnu en rampe ned til platformen, så adgangen til
kørestolsbrugere sikres.
Platformene er etableret for at blive brugt af borgere og besøgende samt institutioner, skoler og børnehaver. I forbindelse med etablering af platformene
er der i særlig grad tænkt på, at de også skal kunne
anvendes af kørestolsbrugere. Platformene er derfor
udformet med et forsænket gelænder ud mod vandet, så også kørestolsbrugere kan fiske fra platformen med fiskestang. På hver platform er der desuden
lavet to mindre bord-bænke-sæt, hvor madpakken
kan nydes eller hvor man bare kan sidde og betragte
udsigten. Der er plads til én kørestol for enden af
hvert bord-bænke-sæt.
Ved de fire søer er der opsat informationstavler
med angivelse af, hvor fiskeretten er blevet frigivet
– dog skal alle mellem 18-65 år huske at have det obligatoriske fisketegn. Fisketegnet kan blandt andet
købes på posthuset og på www.fisketegn.dk.
n
.............................
Læs mere:
www.assens.dk
11
Borgerhjælp
næstved
til betrængte fiskebestande
Kommune og borgere samarbejder om at tælle og
forbedre gydebanker og høste renter i form af flere fisk
S
iden 2008 har Næstved Kommune i et tæt samarbejde med aktive borgere og Ringsted Produktionshøjskole skaffet ny afgørende viden
om ørredernes liv i 14 større vandløb. Målet er at mangedoble antallet af ørreder.
Systematiske undersøgelser viser, at antallet af
ørreder i de kommunale vandløb ikke er så stort som
ventet, og for at hjælpe de betrængte ørredbestande
har kommunen de seneste år nedlagt fiskespærringer, gennemført genslyngninger og genåbnet rørlagte vandløb. Mange steder er der udlagt gydegrus
og sten, som skal øge overlevelsen af ørredyngel og
unge ørreder i de bedst egnede vandløb.
De frivillige borgere er fundet gennem kontakt til
lokale lystfiskerforeninger og annoncering i lokalaviser. De frivillige inviteres årligt til et arrangement
med inspirerende oplæg og dialog om de indsamlede
resultater og om kommende aktiviteter.
Den aktuelle borgerindsats fra specielt lystfiskere
betyder, at kommunen fører en direkte dialog til en
del af befolkningen, som interesserer sig meget for
deres omgivende miljø. Borgernes lokale kendskab
gør, at fejl og mangler hurtig kan udbedres.
Samarbejdet kaster også uvurderlige data af sig,
så der kan høstes erfaring til senere brug i forbindelse med samarbejdet. Erfaringer og ny viden giver
et solidt grundlag for yderligere indsatser, som kan
blive et krav i statens kommende vandplaner, når fisk
tages ind som miljøparameter.
Hver vinter siden 2008 er der som et led i samarbejdet mellem borgere, produktionshøjskole og
kommune registreret gydegravninger i en lang række
vandløb. De frivillige har gået langs åer og bække
i december og januar og spottet de lyse steder på
stenbunden, hvor stenene er samlet i en bunke. Heri
har ørrederne netop lagt deres æg. Ved at tælle gydebanker kan man udregne antallet af havørreder,
der gyder. På den måde kan man følge udviklingen af
ørredbestanden.
De frivillige borgere bliver løbende ”uddannet” til
at kunne registrere og kortlægge havørreders gydning. De tager ud i naturen to og to til på forhånd tildelte vandløb.
Hjælp fra frivillige er også helt nødvendig, når
Næstved Kommune sætter en fiskefælde op for at
registrere antallet af unge ørreder, der trækker ud i
havet igen.
Fra starten af april og frem til starten af juni har
der de seneste to år været sat fælder op i udvalgte
vandløb. Disse fælder fanger alle slags fisk, der prøver at svømme ned igennem de nedre dele af vandløbene. Fælderne tømmes dagligt på skift af aktive
borgere herunder lystfiskere, Produktionshøjskolen i
Ringsted og kommunens åmænd. Alle fiskearter tælles og måles, for efterfølgende igen at blive sat ud i
vandløbet nedenfor fælden. Tømningen koordineres
af kommunens konsulent.
Formålet med undersøgelserne er først og fremmest at fastslå, hvor mange unge havørreder, smolt,
der vandrer til havet det pågældende forår. n
13
Øget sikkerhed for
oddere
Aabenraa Kommune har de senere år i et samarbejde med Danmarks
Naturfredningsforening (DN) og vinfirmaet Banrock Station etableret
22 faunapassager for oddere og andre smådyr ved vejbroer, så færre dyr
omkommer på landevejen
A
abenraa Kommune har som én af de sydligste
kommuner med fælles grænse til Tyskland været interessant i relation til odderens spredning og generobring af tabt land.
Det gælder ikke mindst i et internationalt perspektiv, hvor den voksende danske bestand af oddere har
næret håbet om, at den vesteuropæiske bestand
af oddere kan få nyt blod. Syd for den dansk-tyske
grænse har man med interesse fulgt odderens voksende udbredelse nordfra gennem de seneste par
årtier.
I 1980’erne så det ellers skidt ud, da formentlig kun
et par hundrede dyr var tilbage af en bestand, der en-
gang var vidt udbredt i hele Danmark. Fra midten af
1990’erne begyndte man at registrere oddere uden
for det nordvestjyske Limfjordsområde, der var artens sidste kerneområde, og siden er det bare gået
fremad.
På grund af Sønderjyllands store potentiale i form
af god natur samt en beliggenhed længst væk fra den
engang så lille kernebestand af danske oddere, er
der i to tilfælde sat opfostrede odderunger ud i den
sønderjyske natur. Sammen med indvandrede oddere
nordfra er der nu registreret oddere mange steder i
Sønderjylland. Med sikre fund af odderspor i Krusåen
kan man nu med næsten 100 procent sikkerhed sige,
at den gamle drøm om, at odderne ville brede sig sydpå til Tyskland, er gået i opfyldelse.
I 2007 fik Aabenraa Kommune en henvendelse fra
Danmarks Naturfredningsforening, som havde en
sponsor, der gerne ville gøre en ekstra indsats for
odderen. Sponsoren viste sig at være den australske
vinproducent Banrock Station, som har sponsoreret
naturprojekter over hele kloden.
Når Aabenraa Kommune blev valgt, var det netop
for at hjælpe odderen i denne yderste bastion mod
syd.
Resultatet af sponsoraftalen blev etableringen af
14 faunapassager under broer med de mest trafikerede veje. Opgaven blev planlagt og udført af Aabenraa
Kommune med økonomisk støtte til forundersøgelser og anlæg fra DN’s sponsor, der har betalt 153.000
kroner til projektet.
Senere har Aabenraa Kommune fortsat arbejdet,
og i 2010 blev der etableret yderligere 8 faunapassager, og brugt 24.000 kroner til odderens bedste. n
Hjælp til havørnens
aabenraa
skjern
privatliv
Et samarbejde mellem en skovejer, fuglekiggere
og kommunen giver havørne ved Skjern Enge
sikkerhed mod forstyrrelser i deres redeområde
D
anmarks største naturgenopretningsprojekt ved
Skjern Enge i Ringkøbing-Skjern Kommune har
bidraget til fine naturområder med et stort potentiale for et rigt fugleliv. Området har tilmed fået fornemt besøg af den sjældne havørn, som de seneste to år
har ynglet i en lokal skov. Havørnen er Europas største
rovfugl med et vingefang på op til to en halv meter.
I kommunen er man sit ansvar over for havørnen
bevidst. Arten er vigtig at passe på. Problemet er, at
havørnen er meget sky på sin yngleplads, hvor den ikke
tåler forstyrrelse omkring reden. Derfor er det afgørende, at de ynglende havørne får ro både før og efter
æglægningen, og indtil ungerne er fløjet fra reden.
På det tidspunkt, da havørnene havde påbegyndt
deres redebygning i skoven, blev der hurtigt etableret
et tæt samarbejde mellem kommunen, lokale fuglekiggere og den private skovejer. Det skete allerede i
foråret 2010. Skovejeren var begejstret og ville gerne
indstille al skovningsarbejde og jagt indtil yngleperioden var slut. I fællesskab fik man derfor sat skilte op
med færdsel forbudt ved indfaldsvejene til en del af
skoven. Forbuddet blev tilmed annonceret i de lokale
aviser. Ørnene skulle have absolut fred og ro.
De første vestjyske havørneunger kom på vingerne
i sommeren 2010 til stor begejstring for mange naturinteresserede. Så godt gik det desværre ikke i 2011, da
reden blæste ned i forbindelse med et kraftigt blæsevejr. Æggene var knust. Desværre havde fuglene
ikke valgt at benytte en kunstig redeplads, som kommunen og ejeren havde etableret. Nu håber alle så, at
n
ynglesæsonen 2012 på ny vil blive succesfuld.
.............................
Læs mere:
www.dofbasen.dk
Pas-på – kort
frederikshavn
sikrer sjældne arter
P
lot ind og pas på. Sådan lyder mottoet for de
såkaldte pas-på-kort, som Frederikshavn Kommune benytter i bestræbelserne på at beskytte
sjældne planter, padder, pattedyr og fugle.
For hver af de arter, som kommunen skal passe
særligt godt på, findes der et elektronisk kort, der
med små symboler viser, hvor den pågældende art er
registreret i kommunen.
Naturgruppens medarbejdere har ansvaret for at
vedligeholde kommunens pas-på -kort i samarbejde
med interesseorganisationer, park- & vej- folkene og
de øvrige medarbejdere i forvaltningen.
Projektet begyndte i 2010, og der kommer løbende
nye oplysninger til.
Medarbejderne i forvaltningen finder for eksempel
orkideer ved besigtigelser af paragraf 3 beskyttet
natur, tilsyn med bekæmpelse af kæmpebjørneklo,
tilsyn med vandløbene eller med plejen af de fredede
arealer. Fund af særlige arter registreres så efterfølgende på kortene.
Interesseorganisationer og mindre grupper af
særligt interesserede borgere bidrager også med
værdifulde registreringer af blandt andet orkideer
og flagermus med oplysninger om fundsted, arter og
antal.
Kommunen behandler sager hele året rundt, medens orkideerne visner væk om vinteren, og flagermus kan have vinterhi et andet sted end der, hvor de
opholder sig om sommeren. Derfor er konkret viden
om forekomsten af sjældne arter vigtig for fremtidige afgørelser og forvaltning af kommunens naturarealer. Samtidig giver det et overblik over udviklingen
i bestandene og pas-på-kortenes betydning vil kun
vokse i takt med antallet af oplysninger.
n
15
Kløverstier
aabenraa
skal spire landet over
Med firkløveren som symbol står danske kommuner sammen
om at få borgere ud under åben himmel på ture i by og land
A
abenraa er blandt de første 10 kommuner i
landet, der har etableret en kløversti. Kløverstien skal skabe gode muligheder for, at lokale
borgere og turister let kan forene motion, frisk luft og
naturoplevelser.
En kløversti består af fire stiruter – bundet sammen af et let genkendeligt firkløver. I Aabenraa udspringer de fire ruter fra Storetorv midt i byen. Ruterne i projektet har fire længder og hver sin farvekode
som en skiløjpe. Grøn er i reglen 2,5 kilometer, blå er
5 kilometer og rød 7,5 kilometer, mens den sorte er
på mindst 10 kilometer, der passer til den lokale by og
oplandets indhold af natur, kulturmiljø og friluftsoplevelser. I Aabenraa har hver rute deres eget tema.
Den grønne by- og kulturrute viser rundt i den
gamle bydel med de mange historiske bygninger heriblandt Sct. Nicolai Kirke fra omkring 1225.
Den blå kunstrute går forbi byens kulturseværdigheder og skulpturer, der pryder byens gader og pladser. En tur i det fri kan for eksempel kombineres med
et besøg på kunstmuseet Brundlund Slot.
Den røde naturog biologirute er især for de naturinteresserede. Undervejs kan man opleve morænelandskabet med fjorden, stejle skrænter, tunneldalen
og naturoplevelser med skønne skovområder, rislende bække og blomstrende overdrev. I fjorden kan man
være heldig at se marsvin og sæler.
Den sorte sundheds- og motionsrute er for de seje.
Det kuperede landskab giver store udfordringer for
motionisterne og vejen går forbi udendørs fitnessredskaber for voksne og en legeplads for børn.
Ruterne forløber mest på allerede eksisterende
veje og stier, og de er tilrettelagt, så man som lokal
bruger, borger og turist kan opleve den stille natur,
flotte udsigtspunkter, kunst og kultur og de spændende faciliteter, som området har at byde på.
Aabenraa Kommune har deltaget i projektet, fordi
den ønsker at bidrage til at styrke borgernes og turisternes muligheder for at opleve rigdom af kultur og
natur i byen og dens nabolag. Ambitionen er at få folk
ud i den friske luft og få naturoplevelser.
Formidling er et bærende element for kløverstierne, og den skal foregå via kommunens hjemmeside,
trykte foldere og via en applikation til smartphones.
Planlægning af Kløverstien er sket på baggrund af
borgerinddragelse, hvor lokale organisationer, foreninger og ildsjæle har givet deres besyv med.
n
.............................
Læs mere:
www.kløversti.dk
www.aabenraa.dk
Kommunerne Aabenraa, Brøndby, Høje-Tåstrup, Kolding,
Middelfart, Norddjurs, Odsherred, Rebild, RingkøbingSkjern og Vejle er pilotkommuner i Kløversti-projektet.
De første stiforløb blev indviet i efteråret 2011.
Kløverstierne i Danmark er blevet til i et samarbejde mellem
Danmarks Idræts-forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbundet, Friluftsrådet og
de 10 pilotkommuner. Udvikling af stierne er finansieret af
Nordea-fonden, Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv.
Partnerskabet håber, at alle landets kommuner vil være
interesseret i at etablere Kløverstier de næste år.
Projektet er finansieret af Nordeafonden og Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv med 6,5 millioner kroner.
Alle kommuner, der etablerer en kløversti, kan få et tilskud
på 25.000 kroner til skilte og stolper samt økonomisk tilskud til indvielsesarrangementer og foldere.
Aabenraa har brugt godt 200.000 kroner til sin kløversti.
17
Mere natur,
bedre bøffer og
større sundhed
På Orø er stejle, tilgroede skrænter blevet ryddet, så vejen nu er
banet for græssende dyr og en bæredygtig pleje af overdrevets
sårbare natur. Kommunen har været katalysator for projektet
orø
E
nhver, der har arbejdet med naturplejeprojekter,
har nok oplevet det: Et rydnings/græsningsprojekt, der tegnede lyst og lovende, går i stå i løbet
af nogle år, fordi dyreholderen ikke mere vil eller kan
sætte dyr på. Og så er der ikke nogen, der vil gøre det
i stedet. Inden længe er området ved at gro til igen, og
mange penge er spildt. Men hvordan sikrer man, at et
projekt bliver bæredygtigt?
Det har Holbæk Kommune erfaringer med. På Orøs
nordkyst ligger Børrehoved, et fredet område, der
omfatter en strandeng med fjorden på den ene side
og stejle kystskrænter på den anden. Ovenfor ligger
sommerhusene gemt mellem træer og buske, så de
ikke ses fra stranden. Området rummer et enestående dyre- og planteliv, der er et resultat af mange
års afgræsning.
I 1990 var området ved at gro til, og Vestsjællands
Amt tog initiativ til rydning, hegning og afgræsning,
men dyreholderen sprang fra efter få år. I 2011 kunne
Holbæk Kommune konstatere, at træer og krat igen
havde bredt sig voldsomt på skrænter og dele af
strandengen på bekostning af den flora, som græsningen havde fremmet så fint.
Områdets ejere, et ældre ægtepar, kunne ikke selv
stille noget op, men var positivt indstillet overfor et
naturplejeprojekt, hvis andre ville påtage sig opgaven.
De samlede omkostninger til naturplejen på
Orø har været på 326.000 kroner.
Heraf har Holbæk Kommune betalt 120.000
kroner, Nordeafonden har støttet med
142.000 kroner og Lokale grønne Partnerskaber har ydet 64.000 kroner i støtte.
Kommunen, havde – belært af amtets erfaringer –
igennem længere tid haft kontakt med lokale kræfter, blandt andet en institution for børn med særlige vanskeligheder. Skolen ville gerne arbejde med
naturpleje og naturformidling på øen sammen med
kommunen og tilse hegn og kreaturer, hvis man altså
kunne finde nogen, der ville levere dyrene.
Kommunen kontaktede en dyreholder på fastlandet, og hun var interesseret. Inden længe kom et offentligt møde i stand på kroen, kommunen gav kaffe
og kage, og så var Orø Kogræsserlaug en realitet. På
mødet kunne kommunen fortælle om Børrehovedprojektet, hvor det var tanken, at lauget skulle stå
for græsningen. Medlemmer af Børrehoved Grundejerforening, som med stor entusiasme har samarbejdet med kommunen om naturplejeprojektet,
mødte også op og kom med i lauget. Motivationen
var alt fra undervisning af børn, smag for godt kød,
interesse for botanik, friluftsliv og lyst til at møde
nye mennesker.
Projektet viste sig hurtigt at kunne blive kostbart
på grund af terrænets beskaffenhed med stejle
skrænter og mange store sten for foden af dem. Løsningen blev derfor en kombination af manuel rydning
og maskinkraft. Kommunen indhentede tilbud og søgte Nordeafonden og Naturstyrelsens Lokale grønne
Partnerskaber om tilskud, hvilket i begge tilfælde
gav pote.
En ny plejeplan er nu vedtaget, området er ryddet,
og hegnet delvist sat op. Der er indgået plejeaftale
med lodsejer og en brugeraftale med Orø Kogræsserlaug, som har lavet en aftale med dyreholder. Græsningen begynder i maj 2012.
Kommunen og dermed borgerne har fået en permanent pleje af et unikt naturområde og et bæredygtigt
projekt gennem stort, lokalt engagement og mange
interessenter. Til gengæld har kommunen ydet hjælp
til papirarbejde, støttesøgning, tid til møder og et
økonomisk tilskud. Kort sagt så har kommunen været
katalysator for et folkeligt naturplejeprojekt.
n
19
Aalborg
Pleje af den lille
privatejede
natur
Privatejede naturområder, der ikke er med
i Natura 2000-udpegningerne, kan rumme
meget store naturværdier, kulturværdier og
store rekreative interesser
E
sbjerg Kommune har valgt at sætte særlig fokus på denne lille natur. Plejen af de privatejede
naturarealer, der ikke er med i Natura 2000-udpegningerne, kan let falde mellem to stole. Arealerne
er ikke omfattet af naturog vandplanerne, og de ligger ofte isoleret fra større naturområder, hvorfor de
let kommer ud af fokus for den daglige forvaltning af
naturen.
Tit ligger områderne i kulturlandskabet som glemte pletter eller ingenmandsland, og plejen er ofte utilstrækkelig.
I 2010 blev der i Esbjerg Kommune afsat 850.000
kroner pr. år i fire år til plejeplaner og naturpleje på de
privatejede arealer uden for natura 2000-områderne.
De arealer, der kan plejes, er valgt på baggrund
af arealernes nuværende tilstand. De arealer, der
har den højeste naturværdi, er prioriteret højest, og
der er lagt vægt på, at der er mulighed for offentlig
adgang til arealerne. Der er taget højde for mulighe-
derne for en fremtidig pleje, så investeringerne i førstegangsplejen ikke bliver spildt.
Erfaringerne fra de første to år har været blandede. Det har været en betingelse for gennemførelsen
af projekterne, at lodsejerne har ønsket at deltage.
I de fleste områder er der mange lodsejere, der skal
give deres accept af plejetiltagene og muligheden for
offentlig adgang. Flere projekter er blevet indstillet
på grund af modstand fra enkelte lodsejere. Derfor
arbejder kommunen med flere projekter sideløbende.
Der er gennemført et naturplejeprojekt på et fredet hedeareal nær landsbyen Lustrup syd for Ribe.
Lustrup Fællesjord er en naturperle på 2,7 hektar
mellem intensivt dyrkede marker. Hedearealet er
præget af tidligere tiders mergelgravning, som har
skabt et sammensat landskab med 17 vandhuller, en
bakkeknold med mergel og næringsfattige hedepartier. Arealet har en meget rig flora, og der er en stor
bestand af padder, heriblandt en stabil ynglebestand
af løgfrøer. Arealet ejes af landsbyfællesskabet i
Lustrup-Damhus og administreres af beboerforeningen. På grund af manglende ressourcer til pleje er
området under kraftig tilgroning.
Efter et ønske fra beboerforeningen udarbejdede
Esbjerg Kommune en detaljeret plejeplan, som er
godkendt af fredningsnævnet. Med udgangspunkt i
plejeplanen er der i 2011 gennemført en omfattende
rydning af arealet, og fra 2012 bliver områder afgræsset. Naturplejen er gennemført i tæt samarbejde med
beboerforeningen.
De næste år er der i Esbjerg Kommune udsigt til
en plejeplan for et område på 40 hektar eng, og det
indledende arbejde med plejeplaner for to forskellige
egekrat på 80 hektar og 30 hektar er sat i værk. n
esbjerg
Natur sikrer byens
drikkevand
Få kilometer fra Aalborg dyrker kommunen så at sige rent
drikkevand, hvor der tidligere var dyrkede marker, som blev
gødsket og giftsprøjtet. Som en sidegevinst til det rene vand
har borgerne fået ny skovnatur og et bynært fritidslandskab
D
rastrup pilotprojekt, der blev indledt i 1986,
har vist markante resultater både under og
over jordens overflade. Cirka to tredjedele af
projektområdet på rundt regnet 900 hektar er ændret fra et overvejende landbrugsområde til ny skov,
enge, overdrev og efterbehandlede grusgrave med et
voksende naturindhold. Med et udbygget stisystem
er en stor del af Drastrupområdet blevet et attraktivt, bynært fritidslandskab kun cirka 7 kilometer fra
centrum i Aalborg.
Og udvaskningen af kvælstof er faldet markant,
mens sprøjtningen er stoppet, så kommunen nu dyrker rent drikkevand. Omlægningen er sikret varigt
gennem tinglyst fredskovspligt og deklarationer om
vedvarende græsarealer.
Tilgængeligheden for alle til det nye bynære naturog skovområde har haft en overordentlig positiv
signalværdi. Borgerne kræver bynær natur, og friluftslivet kræver nye stier og støttepunkter. Truede
arter, kulturspor og grundvandet kræver beskyttelse.
I Aalborg Kommune har der været politisk vilje til at
gennemføre Drastrup pilotprojekt, så alle disse krav
kan indfries.
Resultaterne er blandt andet opnået på grundlag
af en helhedsorienteret, aktiv planlægning og en vedholdende indsats. Målsætningen i projektet er at øge
det bynære skovareal, øge biodiversiteten, øge de
bynære rekreative muligheder og sikre rent drikkevand for fremtiden. Projektet viser, at det tager lang
tid fra projektstart, til resultaterne kommer.
Nu er der plantet skov på de højtbeliggende moræneflader. Kontrasterne i landskabet er forstærket.
Kvæg, heste og får laver naturpleje på engene og de
gamle kystskrænter. Fire råstofgrave er omdannet
til et fritidslandskab med naturpræg. Efterhånden
som gødskning og sprøjtning er stoppet, klarer blomsterne konkurrencen fra græsserne, og der er kommet flere fugle og sommerfugle. Dansk Ornitologisk
Forening og en botaniker overvåger og kortlægger
løbende udviklingen i naturen.
Pilotprojektet i Drastrup har dokumenteret en
samfundsøkonomisk gevinst ved at bruge den helhedsorienterede model. Mange parter har bidraget
til de gode resultater. Aalborg Kommune har i perioden 1986-2003 bidraget med 12,6 millioner kroner til
planlægning, formidling, forskning, jordfordeling,
jordkøb, skovrejsning, stinet og retablering af råstofgrave. Siden 2011 har byrådet afsat to millioner kroner om året til jordkøb, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse i hele kommunen.
Grundvandssamarbejdet med vandværkerne har
bidraget med tinglysning af deklarationer med forbud mod sprøjtning og påbud om nedsættelse af gødningsforbruget eller forbud mod gødning.
Naturstyrelsen har siden 1997 bidraget med jordkøb, skovrejsning og støttepunkter.
EU LIFE- og Interregprogrammerne har bidraget
til forskning, formidling, monitering, skovrejsning og
retablering af råstofgrave. n
.............................
Læs mere:
www.aalborgkommune.dk
21
Bornholm
Bierne på
Bornholm
får bidrag fra kommunen
E
t skovbiprojekt på Bornholm skal sikre, at der er
bier nok til bestøvning i regionskommunens og
statens skove.
På grund af snyltende varroamider er der ingen
vilde bifamilier, der kan klare sig selv i skovene i mere
end et par år. I projektet på Bornholm er der udsat 60
bistader med bier i skovene. De passes af biavlere fra
Bornholms Biavlerforening. Biavlerne får honningen,
mens skoven får bestøvningen. Bistader og rammer
er fremstillet på et af kommunens beskyttede værksteder.
Bierne i skoven indgår i naturvejledernes og skovhjælpernes programmer.
Der er indrettet to oplysningscentre med det
nødvendige biavlsudstyr, så skoleelever og andre
besøgene kan se bifamilier tæt på og være med til
honninghøst afhængigt af årstid og vejr. Bornholm
er det første sted i Danmark, hvor regionskommunen
og Naturstyrelsen er gået sammen om at medvirke til
sikring af bestøvningen i skovene. Bierne er af uvurderlig betydning for opretholdelse af skovenes økosystem og biodiversitet.
Løvskovene var oprindelig honningbiernes naturlige levested. Her kunne de finde nektar og pollen og
hule træer at bygge bo i. De fleste blomstrende urter
og buske og mange af skovens træer er afhængige af
biernes bestøvning for at kunne producere frugt, bær
og frø. Det giver føde til skovens vildt og fugle.
Bierne samler ikke kun nektar i blomsterne, de
samler også blomsterpollen, som er deres proteinfoder. Når en honningbi flyver fra blomst til blomst,
har den pollen i pelsen til næste blomst, som på den
måde bliver bestøvet. Honningbier er de mest effektive bestøvere. En god bifamilie bestøver omkring 60
millioner blomster på en dag.
Danske træer og skovplanter som ahorn, lind, fuglekirsebær, roser, hestekastanie, pil, kirsebær, slåen,
hindbær, blåbær, mirabel, vilde æbler og skovjordbær
er afhængige af biernes bestøvning.
Kun honningbierne overvintrer i store familier, så
de tidligt er klar til at bestøve forårets planter. Det er
en af grundene til, at honningbier er de vigtigste bestøvere for frugtavl, frø og bærproduktion. Værdien
af honningbiernes bestøvning i Danmark er skønnet
til at ligge mellem 1 og 3 milliarder kroner om året.
Med biernes bestøvning blandes gener fra en plante til en anden, så alle bliver lidt forskellige. Derfor
er der hele tiden nogle planter, der bliver bedre til at
tilpasse sig og overleve forandringer end andre.
På den måde er bierne med til at sørge for, at der
er en stor mangfoldighed af forskellige planter, som
igen er føde for mange forskellige dyr og mennesker.
I mange år har de danske stats- og kommuneskove
været drevet på en måde, der ikke efterlod gamle
hule træer som bifamilier kunne bruge til bolig. På
grund af boligmangel og varroamider, der er indslæbt
fra Asien, er der i dag ingen vilde honningbifamilier,
der kan klare sig i flere år uden hjælp fra biavlere. Miderne suger blod på bilarverne, så bierne forkrøbles
og spreder virussygdomme, der får bifamilier til at
bryde sammen. De vilde bifamilier i skovene er forsvundet, og det er et problem for bestøvningen. Kun
hvis bierne behandles en gang om året med organiske
syrer kan miderne holdes nede.
Cirka halvdelen af Nordeuropas honningbier og vilde
bier er i tilbagegang og truet. Landbrugets og haveejeres brug af sprøjtemidler har medført, at kun 10 procent
af den oprindelige ukrudtsflora er tilbage, vilde hegn er
blevet fældet, grøfter er fyldt op og indførte snyltere
gør at bierne har fået dårligere livsbetingelser.
Skovprojektet er støttet af Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune, Danmarks Naturfredningsforening, Tipsmidlerne og Bornholms Biavlerforening.
n
Et enestående projekt
sikrer bestøvningen
og biodiversiteten i de
bornholmske skove
.............................
Læs mere:
www.biavl.dk
23
Rørdrummen
skenkel sø
pauker på ny
Skenkelsø Sø ved Ølstykke har været tørlagt og opdyrket siden
1950´erne. Nu er den genopstået som rig natur tæt på byen og borgerne
H
uuh, huuh, huuh. Lyden minder om den, der opstår, når man blæser i en tom vinflaske, men det
er rørdrummens pauken, som man kan høre i
april og maj over engene ved Skenkelsø Sø og langt op
i Ølstykkes villahaver. Få mennesker har set den perfekt camouflerede fugl i rørskoven. Til gengæld er der
stort set garanti for rørhøg, gråstrubet lappedykker
og mængder af ande- og vadefugle. Hele vådområdet
koger af fugleliv på en forårsdag. På engene græsser
40 Angus- og Herefordkvier godmodigt, og her vokser
sjældne planter som maj-gøgeurt, en af Danmarks orkideer.
Skenkelsø Sø er lavvandet. Gennemsnitsdybden er
bare 30 centimeter, og det dybeste sted er kun cirka
halvanden meter. Det giver en mosaik af vandflader,
rørskove og enge, som danner en palet af naturtyper
og levesteder. Det har fået både almindelige og mere
sjældne arter til at myldre til i stort tal. Hvis kommunerne skulle måles på indsatsen for at nå biodiversitetsmålene om at stoppe tilbagegangen inden 2020,
ville Egedal Kommune have en god del på kontoen
alene på Skenkelsø-projektet.
En af de største naturgevinster ved Skenkelsø Sø
er engene, hvor Egedal Kommune koordinerer plejeindsatsen. Der er etableret et græsningsfællesskab,
som involverer kommunale arealer og otte private
lodsejere. Der er sat 4.300 meter hegn op omkring
de 53 hektar vådområde, der nu afgræsses og naturplejes af kvier. Kommunen har brugt omkring 160.000
kroner til hegn, klaplåger og drikkefaciliteter.
Kvierne har adgang til både søen og dens bredder,
så tagrørene bides ned, og der opstår en fin overgang
fra engene og ud til det lave vand.
Med søens beliggenhed op ad Ølstykke og St. Rørbæk får borgerne helt nye muligheder for store naturoplevelser lige uden for døren. Adgangen er fri på
de kommunale arealer.
Den nu to år gamle Skenkelsø Sø er genskabt som
led i Vandmiljøplan II primært for at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Det 83 hektar store vådområde fjerner årligt 13,8 tons kvælstof.
Projektet har kostet cirka 7 millioner kroner til
undersøgelser, erstatninger og anlæg. Egedal Kommune har betalt 3,8 millioner kroner, Frederikssund
Kommune 0,7 millioner kroner, Frederiksborg Amt 0,5
millioner kroner, mens staten har bidraget med 2 millioner kroner.
n
.............................
Læs mere:
www.egedalkommune.dk
25
hjørring
Mødre i det fri
I Kolding kobler man brugen af naturen sammen med OutdoorMums
kolding
De tusind
orkideers
brakmark
Nanna Winbladh er biolog og naturvejleder i Kolding Ådal. Naturvejlederstillingen er støttet af Friluftsrådet og et samarbejde
mellem Kolding Kommune, Fonden Harteværket og Landbomuseet Kolding. OutdoorMums er bare et af de tilbud Nanna har til
borgerne i Kolding Kommune, der også tæller naturvejledning
for skoler, grupper og foreninger, gør-det-selv aktiviteter, udlejning af GPS til geocaching. Nanna laver også meget skriftlig
formidling via foldere og kortborde og eksperimentere med
digtalformidling med mobiltelefoner.
Inge Støvring har i mange år arbejdet med sundhed og træning. Som sygeplejerske, fitnessinstruktør, pilatesinstruktør,
zoneterapeut og massør og har klinikken ”Inge Støvring”. Inge
er hyret ind som fagperson til at stå for en forsvarlig træning af
deltagerne på OutdoorMums holdet.
N
aturvejleder i Kolding Ådal projektet Nanna
Winbladh er gået sammen med pilates- og fitnessinstruktør Inge Støvring og tilbyder under
navnet OutdoorMums en anderledes måde at komme
i form efter fødslen. OutdoorMums er efterfødselsgymnastik i naturen, der kombinerer opstrammende
træning krydret med frisk luft og gode historier om
naturen. Ideen er at mødrene kan være i centrum,
mens deres små poder sover trygt og godt i barnevognen. En anden gevinst er at kombinationen af frisk
luft, træning, hyggelig snak og et godt grin efter en tur
på liggeunderlaget i skovbunden giver godt humør og
overskud i hverdagen med småbørn.
Træningen foregår i den lokale bynære skov, og
er en kombination af en god tempofyldt gåtur og
funktionel træning af hele kroppen, hvor skovens
mange muligheder udnyttes. Træstammer, trapper og
bænke tages i brug, når Inge, der står for øvelserne
sørger for at alle får noget ud af træningen på rette
niveau. Inge er meget opmærksom på, hvad mødrene
kan klare og øvelserne er målrettet de områder, hvor
der er ekstra behov for opstramning efter en fødsel.
Samtidig fokuserer Inge også meget på, at mødrene
får løsnet op i de muskler, der belastes ekstra meget,
når man ammer og bærer rundt på de små.
Nanna, der er naturvejleder og idékvinden bag kon-
ceptet, sørger for underholdningen undervejs. Med
historier om skovens kulturhistorie som gammel
romantisk have og sjove og forunderlige oplysninger om det sjældne og det helt almindelige dyre- og
planteliv, får mødrene en anden oplevelse i skoven og
får naturen ind under neglene, Nannas håb er selvfølgelig, at mødrene vil blive ved med at komme i skoven
med deres børn og resten af familien. Derfor sørger
hun også for at fortælle om alle de andre fantastiske
naturområder i kommunen og deler gerne foldere og
tilbud og naturarrangementer ud.
OutdoorMums er blot starten på Kolding Kommunes tilbud indenfor natur og sundhed. På social- og
sundhedsområdet har man planer om målrettet at
inddrage naturen til aktiviteter i forbindelse med
kommende og nuværende sundhedsfremme- og bevægelsesindsatser. Blandt andet bevægelsesindsatser på handicap- og psykiatriområdet og uddannelse
af sundhedsnøglepersoner på beskæftigelsesområdet. Dette vil foregå i tæt samarbede med miljø- og
naturområdet og dermed også naturvejlederen i Kolding Ådal.
n
.............................
Læs mere:
www.outdoormums.dk
www.koldingaadal.dk
Priklæbet gøgeurt blev første gang registreret i
Danmark i 1977 i det vestlige Himmerland.
Voksestedet er næringsrige enge og kær. Den er
ligeledes registreret på kunstigt anlagte lokaliteter såsom inddæmmede arealer og endelig er
den fundet på brakmarker.
Hovedudbredelsen er i England, Wales,
Benelux og det nordlige Frankrig. Derudover har
den spredte forekomster i Nordvesttyskland og
Danmark.
Blomstrer fra medio juni til medio juli.
H
vad gør en kommune, når tusindsvis af priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt i formen ’Vendsyssel gøgeurt’, kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt og
skovgøgelilje som pionerarter koloniserer et bortforpagtet kommunalt ejet landbrugsareal, der ligger
inden for bygrænsen og i stor stil anvendes som hundelufter område?
Arealet er ikke beskyttet på nogen måde.
Hjørring Kommune gik i dialog med den imødekommende forpagter og gjorde arealet klar til hegning.
Forpagteren satte og betalte selv et hegn på arealet
og lader nu arealet afgræsse af kreaturer. Kommunen
satte et par låger i hegnet og etablerede en slået sti
rundt om indhegningen for at tilgodese hundeluftere
og andre motionerende på arealet.
Kommunen blev gjort opmærksom på forekomsten
af de mange orkideer herunder priklæbet gøgeurt
i sommeren 2009, men en beboer i området havde
holdt øje med orkideerne i flere år inden da.
Både i 2009 og 2010 lavede forpagteren hø på arealet, der blev slået netop i orkideernes blomstringstid,
mens vejret var godt. I 2011 var arealet så udpint, at
det ikke kunne svare sig at lave hø. Forpagteren ville
derfor også gerne prøve at satse på græsning kombineret med afpudsning, primært for at holde pil nede.
Den uheldige praksis i to år med at slå hø i orkideernes blomstringstid ser imidlertid ikke ud til at have
skadet orkideforekomsterne, da antallet af orkideer
kun er forøget i perioden.
Kommunen tror dog ikke på, at denne praksis er
holdbar i længden og efter at have konsulteret flere
orkide-eksperter har man valgt i samarbejde med
forpagteren at forsøge med afgræsning på arealet.
Nu står hegnet der på anden sæson. Arealet er på
cirka fire hektar, der må afgræsses i perioden 15. juli –
15. november med cirka en dyreenhed pr. hektar. Supplerende afpudsning må ske i perioden 15. august til
1. april.
Nu er det spændende, om det er den rette pleje for
orkideer, der indfinder sig som pionerart. Vil orkideerne overhovedet blive på arealet, eller vil de udelukkende være der i pionerstadiet?
Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Hjørring
har været meget aktive omkring beskyttelsen af arealerne med orkidefund og har velvilligt bidraget med
konstruktive indspark.
Indenfor Hjørrings bygrænse er det ikke kun brakmarker, hvor orkideerne indfinder sig som pionerer
i meget stort antal. På et par ubebyggede erhvervsgrunde har priklæbet gøgeurt også holdt sit indtog i
hundredvis. Hjørring by er aktuelt en af landets vigtigste lokaliteter for priklæbet gøgeurt hvis ikke den
vigtigste, så måske er vejen åbnet for et nyt brand for
byen. Hjørring – orkideernes by. n
27
Liljen
halsnæs
der blev et våben
Den europæiske sjældenhed grenet edderkopurt blev anvendt i Halsnæs
Kommunes byvåben. Det satte ekstra fokus på plejen af kommunens
særkende, det mangfoldige liv ved de solbeskinnede kystskrænter
teressen for at opleve og sikre naturværdierne
på de lysåbne kystskrænter blev øget markant.
Grenet edderkopurt vokser primært i Sydeuropa og
findes i Norden kun enkelte steder i Sverige og så ved
Roskilde/Isefjord Fjord i Danmark. Arten er sjælden
i hele Europa. I Halsnæs Kommune er der sydvestvendte kyststrækninger præget af 10-20 meter høje
skrænter af kalkrigt sand med dramatiske fald. De
skaber et levested for særligt varmekrævende planter og dyr blandt andet grenet edderkopurt, der er en
god indikator for særlig værdifuld natur.
I 2007 var der kun en god håndfuld kendte lokaliteter for grenet edderkopurt tilbage i Danmark. Frederiksborg Amt i Nordsjælland havde overvåget artens
to bestande i Halsnæs Kommune, men plejen var ble-
D
a den ny Halsnæs Kommune efter strukturreformen i 2007 skulle designe nyt byvåben,
blev der efterlyst dyr eller planter, som i deres form kunne gøre sig godt som en såkaldt heraldisk figur i et våbenskjold, men samtidig også
kunne formidle noget særligt karakteristisk for kommunen. Valget faldt på den fredede og rødlistede
grenet edderkopurt, der i lang tid blev regnet til liljeslægten – og en lilje i et våbenskjold gør sig godt.
Samtidig formidlede arten på bedste vis historien om
et helt særligt kystnært og solbeskinnet liv i Halsnæs.
Der var dog ikke mange, der i Halsnæs Kommune
kendte til grenet edderkopurt før 2007, men den
interesse som kommunens nye byvåben afstedkom i form af politisk debat, avisartikler, læserbreve og ikke mindst forvaltningens eftersøgning
og pleje af dens voksesteder, åbnede bogstaveligt
talt for Halsnæs Kommunes smukke kyststrækninger. Adgangen til kysterne kom i fokus, og in-
Syv skræntlokaliteter på mellem 0,2 og 0,5 hektar er
plejet målrettet for at fremme grenet edderkopurt i
perioden 2007-2011. Lokaliteterne ligger primært i sommerhusområder og de gængse støtteordninger under
EU›s landdistriktsprogram kan derfor ikke anvendes (ej
«landbrugsjord»).
Plejen består af rydning af træer og buske. På de to
største lokaliteter er der etableret hegn og indgået
græsningsaftaler.
Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening (DN)
og kommunens naturafdeling optæller i fællesskab årligt
de enkelte bestande. I perioden 2011-2012 bliver der opsat
diskrete skilte ved tre af lokaliteterne. Skiltene formidler
områdets særlige naturværdier. Projektet er alene finansieret via kommunens naturforvaltningsmidler, og har i
perioden 2007-2011 kostet cirka 350.000 kroner
vet nedprioriteret. Lokaliteterne var derfor i 2007
stærkt tilgroede, og der var ikke mange eksemplarer
af grenet edderkopurt tilbage.
Som direkte følge af debatten om byvåbnet iværksatte kommunens naturteam umiddelbar pleje på de
to gammelkendte lokaliteter. Mange borgere henvendte sig omkring eventuelle nye voksesteder. En
målrettet eftersøgning blev indledt og resulterede i
at yderligere fem nye lokaliteter blev opdaget, og de
er nu indlemmet i plejeprogrammet. Lodsejere med
forekomster af grenet edderkopurt er stolte over at
huse byvåbenblomsten, og samtlige har været interesseret i at artens levesteder bliver plejet optimalt.
Alle voksesteder er stejle skræntlokaliteter direkte på kysten. Plejen, som består af førstegangsrydning og efterfølgende årlig afpudsning, kan kun udfø-
res manuelt med buskrydder og motorsav. Det kræver
særlige pigsko at holde sig stående på skrænterne.
Men tyngdekraften er med til at minimere omkostningerne til transport af ryddet materiale, for den
transporterer let og elegant kvas ned på stenstranden, hvor det lægges i bunker og brændes på stedet.
I dag huser Halsnæs Kommune hovedparten af den
samlede danske bestand af grenet edderkopurt og
arten og dens sjældne følgearter stortrives på lokaliteterne i kommunen.
n
.............................
Læs mere om plejen af grenet edderkopurt og den
øvrige naturforvaltning i Halsnæs Kommune i rapporten ”Naturforvaltning 2010-13 Status og mål”.
www.halsnaes.dk
29
Guldborgsunds
enge er guld værd
Tilfredse lodsejere, glade køer, flere frøer og vadefugle og en sikring af den enestående biodiversitet
langs strandengene i Guldborgsund Kommune har
været målet i et projekt, der har kastet fire millioner
kroner af sig i tilskud til naturens bedste
I
sommeren 2010 satte Guldborgsund Kommune sig
for at bidrage til at skaffe ekstern finansiering til
en øget naturpleje på strandengene langs Guldborgsund. Formålet var at genskabe de åbne strandenge, da kysterne i dag ofte er helt tilgroet i tagrør.
Når strandengene gror til i rørsump og krat, forsvinder orkideerne, viberne, strandengens fugle og mange
andre arter af planter samt dyr.
Natur- og Miljøprojektpuljen under NaturErhverv
giver 75 procent finansiering til rydning samt nedtagning og opsætning af hegn. Over tre ansøgningsrunder har Guldborgsund Kommune nu været i direkte
dialog med alle lodsejere i en række udvalgte områder. I alt er der taget kontakt til cirka 600 lodsejere.
Formålet har været at etablere en dialog for herigennem at undersøge, om der var interesse i at lave naturpleje, etablere hegn og nye vandhuller.
Arbejdet gav kontakt til rigtig mange lodsejere, der
ønskede at få tilskud til forskellige projekter. Kommunen har bidraget med hundredvis af timer på at
hjælpe lodsejerne med at udarbejde ansøgningerne,
lave kort og så videre.
Kommunen gik samtidig i gang med at skaffe diverse private fondsmidler til de forskellige typer af
projekter. Fondsmidlerne indgår på forskellig vis som
hel eller delvis finansiering af projekterne.
I begyndelsen var der nervøsitet for, om der var
nok dyr, men via kontakt til alle i husdyrregisteret, er
der nu opstået en venteliste med lodsejere, der søger
græsningsarealer. Det har resulteret i et samarbejde
med Dansk Landbrug Sydhavsøerne, der sammen
med kommunen er på vej med en ”dating-græsningshjemmeside”, hvor husdyrejere kan søge ledige græsningsarealer – og omvendt.
I processen er der udviklet et koncept i samarbejde
med konsulentfirmaet VANAS ved Thomas Møller.
Konceptet er godkendt af NaturErhverv og går ud på,
at lodsejerne samles i fællesansøgninger, der fremsendes via en forening, som VANAS samarbejder
med. Selvom lodsejerne indgår i en fællesansøgning,
kan den enkelte lodsejer selv vælge sin entreprenør
– på den måde har kommunen ikke valgt noget for
lodsejeren. VANAS er garant for at projekterne gennemføres i henhold til støtteorningernes bekendtgørelse, gældende lovgivning og indgået lodsejeraftale.
Det positive har været, at mange ikke kun har sagt
god for græsningen, men også har ønsket at etablere
en sø. Man kan opnå 75 procents finansiering til nye
søer.
Det har vist sig, at dialog om mulige naturprojekter
indtil videre har affødt tilskud for mere end 4 milllioner kroner både fra private fonde og NaturErhverv.
Hermed har Guldborgsund Kommune tilgodeset naturen samtidig med at lodsejerne har fået gennemført projekterne.
Modellen med direkte kontakt til lodsejere anvender Guldborgsund Kommune også i forbindelse med
Natura 2000-handleplanerne.
n
guldborgsund
Skov med
sjældne
svampe N
fredet
Biodiversiteten fik en håndsrækning i Himmerland, da
en skov med bævreasp og
barksvampe blev sikret for
fremtiden med en fredning
.............................
.............................
Læs mere:
www.vanas.dk
www.naturerhverv.dk
www.guldborgsund.dk
Læs mere:
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse
om fredning, 21. december 2011:
www.nmknafgoerelser.dk
himmerland
atur- og Miljøklagenævnet afgjorde i 2011, at 23
hektar naturskov på Frendrup Hede ved Øster
Hornum i Himmerland skulle fredes. Fredningssagen var rejst af Rebild Kommune med støtte
fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Målet var
at sikre en enestående svampeflora i en skov opstået
ved tilgroning af hede. Baggrunden for fredningen var
et privat projekt for rydning og opdyrkning af dele af
skoven, der ikke er beskyttet af skovloven eller naturbeskyttelsesloven, men som alligevel er værdifuld..
Den unge skov er domineret af løvtræer, især bævreasp. Den opvoksende skov har i vid udstrækning
passet sig selv og rummer af den grund mange udgåede og væltede træer, hvor der har indfundet sig en
usædvanlig rig vækst af især pore- og barksvampe.
Flere arter er kun kendte fra ganske få eller slet ingen
andre steder i Danmark. Skoven vurderes at rumme
landets rigeste svampeflora knyttet til bævreasp.
Med fredningen beskyttes en mere upåagtet del
af biodiversiteten i Danmark, og sikringen af naturskoven understøtter på bedste vis EU’s mål og de
nationale danske mål om at bremse tilbagegangen i
biodiversiteten inden 2020.
Det ventes, at fredningen vil øge skovens naturkvaliteter betragteligt. På kort sigt begunstiges
svampefloraen af nye vedmasser på vej til jordkontakt efter stormfald. I skovens virvar af nedfaldne
grene og væltede stammer ventes svampevæksten
fortsat at myldre frem.
Skovens øvrige plante- og dyreliv afspejler skovens unge alder. Ud over svampene er der ikke registreret usædvanlige plante- og dyrearter. Skoven
ligger isoleret i forhold til ældre skove, hvorfor indvandring af karakteristiske skovarter sker langsomt.
Skovens dominerende pionertræer ventes med tiden
fortrængt af længerelevende træer, blandt andet
stilk-eg. Hvis skoven som ventet bliver domineret af
egetræer vil skoven byde på gode vækst- og levevilkår for en mangfoldighed af plante- og dyrearter.
Fredningen sikrer også offentlig adgang til skoven,
og kommunen vil etablere en trampesti i området. En
lokal borgergruppe arbejder sideløbende for at få
den nye sti optaget i et omfattende net af ”Kløverstier” og ”Spor i landskabet”. Stiprojektet støttes af
blandt andet Friluftsrådet og Rebild Kommune.
Kommunen har betalt 25 procent af fredningserstatningerne og alle publikumsfaciliteter er kommunalt finansieret.
n
31
Samarbejde
svendborg
sikrer sjældne overdrev
Her har Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite taget en tørn og klippet nye skud ned, mens
kommunen har fjernet materialet.
På Bregninge Bakker har områdets ejer Tåsinge
Folkemindesamling i samarbejde med frivillige gennem flere år passet en flok geder. Selvom gederne
gerne spiser gyvel, har de ikke kunnet bide de store
gyvelbuske ned. I 2011 har frivillige fra museet og andre ildsjæle derfor skåret gyvel ned, og kommmunen
har fjernet materialet. Nu forventers det så, at gederne vil holde gyvelen nede ved at spise de nye skud.
Der er også her adgang til hele arealet.
De sandede bakker er igen lysåbne, så overdrevs-
planter som bakketidsel, almindelig mælkeurt og liden fugleklo, der alle er ualmindelige på Fyn, igen kan
trives. Den artsrige flora er sammen med åbne pletter med sand med til at give en rig insektfauna, som
igen danner fødegrundlag for smådyr og fugle. I 2012
vil kommunen sætte markfirben ud på arealet. Overdrevene er noget af vores mest artsrige natur med op
til 50 plantearter pr. kvadratmeter.
Der går stadig en årrække, hvor udviklingen må følges tæt og eventuelt støttes af supplerende tiltag,
før naturtilstanden på overdrevene er god. Jo længere tid et område ligger uden drift, jo større indsats
skal der til for at få naturen tilbage.
n
Sandede næringsfattige overdrev hører til en af de mest artsrige typer
af natur i Danmark. I Svendborg giver man overdrevene en hjælpende
hånd blandt andet på Casanovabakkerne
P
å toppen af Tåsinge ved Bregninge Kirke ligger
Løkkekærs Banke eller bedre kendt som Casanovabakkerne. Lige ved siden af ligger Bregninge Bakker. Begge overdrev lå i en årrække hen uden
drift og groede til i krat. Tidligere farvede hedelyng
dele af området lilla i september. Et godt samarbejde
med ejere og lokale borgere har sikret, at overdrevene
nu igen blomstrer og summer af liv, og at mange besøgende kan få glæde af områderne.
Hele højdedraget er sandet, og en mindre del af Casanovabakkerne har næppe nogensinde været opdyrket. Dyrkningen ophørte helt i 1960’erne, og hedelyng
og andre overdrevsplanter spredte sig på arealet.
Området blev afgræsset frem til 1980’erne. Da driften hørte op, groede overdrevet til i tjørn, brombær,
birk og røn.
Bregninge Bakker har ligget udyrket i mere end 60
år. Tidligere indvinding af sand har efterladt stejle
skrænter på arealet. Bregninge Bakker har været
groet til med gyvel.
I 2008 blev der indgået en aftale med ejeren af Casanovabakkerne om at genskabe områdets otte hektar store overdrev og åbne det for offentligheden.
Kommunen gennemførte en omfattende rydning af
træer og buske. Da overdrev er meget følsomme over
for tilførsel af næringsstoffer, blev alt det fældede
materiale fjernet fra området. Områdets vandhul, der
blandt andet er levested for stor vandsalamander,
blev renset op. Der blev sat kreaturhegn op, og en
lokal kvægholder afgræsser nu området med skotsk
højlandskvæg. Denne race er meget robust og kan
klare sig på det næringsfattige areal. Ejeren har budt
alle interesserede velkommen. Faldlåger i hegnet
sikrer besøgende fri adgang til at gå på opdagelse
over hele arealet. Det har kostet 250.000 kroner at
komme dertil.
Det kræver imidlertid en længerevarende indsats
at udvikle overdrevet. De fældede træer og buske
skyder igen, og det kræver flere ”efterrydninger”,
selvom de langhornede dyr gør deres arbejde godt.
33
Kommunalt
samarbejde
sikrer truet padde
Tre nordjsællandske kommuner baner vandvejen for
løgfrøen, så den kan sprede sig i landskabet
K
ommunerne Halsnæs, Gribskov og Hillerød har
iværksat en koordineret indsats for at styrke
den samlede bestand af løgfrø. De tre kommuner er centrale for bestanden i den østlige del af
Danmark, hvor situationen for arten ser skidt ud. I år
2000 tegnede Hillerød sig for en snes vandhuller med
forekomst af løgfrøer. Det svarer til cirka 28 procent
af alle forekomster i Østdanmark. En bestand på Arrenæs i Arresø er sandsynligvis forsvundet indenfor
de seneste år.
Bestanden er nu opdelt på flere indbyrdes isolerede delbestande. Derfor tog de tre kommuner i 2009
fat på at skabe sammenhæng mellem bestandene
og give et løft til de eksisterende levesteder. Nye
vandhuller blev etableret som ”trædesten” mellem
isolerede bestande. Vandhuller, der var under kraftig
tilgroning, og som rummer eller har rummet løgfrøer
indenfor de senere år, blev oprenset, og der blev
opformeret æg fra en meget lille isoleret bestand i
Halsnæs. Bestandsstørrelsen vil forhåbentlig øges
og individer sprede sig til nærliggende vandhuller. De
mulige virkemidler blev vurderet og prioriteret i fællesskab.
I alt har indsatsen omfattet nygravning af 12 vandhuller og pleje af 43 eksisterende lokaliteter i de tre
kommuner. Der er brugt omkring en million kroner,
hvor EU har bidraget på projekter i Natura 2000 områder.
Sideløbende er anskaffet undervandslytteudstyr
og foretaget registreringer i feltet i fællesskab. Lytteudstyret har også været anvendt til en offentlig
aftentur: ”Lyt en Løgfrø”. Med en tilkoblet højttaler
fik deltagere lejlighed til at høre løgfrøens karakteristiske undervandskvækken og efterfølgende se et
eksemplar i levende live.
nordsjælland
På opdagelse
Ganer Å
under åens overflade
Ringkøbing-Skjern Kommune giver borgere og besøgende mulighed
for at få et tørskoet kig på fiskelivet i Ganer Å i udkanten af Skjern
M
an kan se talrige fiskearter som hundestejle,
skalle og ørred. Og der er gode chancer for at
opleve mindre kendte fisk som grundling og
helt. Hvis man er rigtig heldig, svømmer en torpedo af
en gedde måske forbi på jagt.
Sådan lyder nogle af mulighederne, hvis man begiver sig under vandets overflade og spadserer ned
i den ”udkigskasse”, som kommunen har etableret ved
Ganer Å som et led i et naturgenopretningsprojekt og
en formidlingsstrategi tæt på Skjern.
Betonkonstruktionen, der udgør ”udkigskassen” på
bredden af Ganer Å, er den eneste af sin art i den frie
danske natur. Særligt om sommeren, hvor solen står
højt på himlen og kaster lys over livet nede i åen, er der
gode chancer for at få fiskekontakt i det ferske vand.
Naturgenopretningsprojektet ved Ganer Å blev afsluttet i 2010 efter omkring fem års forløb. Cirka otte
kilometer af de nedre vandløbsstrækninger af Ganer
Å og Kirkeåen er i flere etaper blevet restaureret og
naturgenoprettet.
De samlede projektudgifter løber op i rundt regnet
9 millioner kroner. Staten og EU har støttet projek-
terne med cirka 4,5 millioner kroner, mens Ringkjøbing Amt og Ringkøbing-Skjern Kommune har betalt
et tilsvarende beløb.
Som en del af genopretningen af Ganer Å og Kirkeåen er Kloster Enge lavet til et nyt naturområde til
glæde for naturen og borgerne i området ved Skjern
by. Der er anlagt et tre kilometer langt stisystem rundt
i området, som er let tilgængeligt for alle. Og så er der
gratis fiskeri på mange af kommunens arealer.
n
I et vandhul blev der fanget ekstremt mange haletudser i 2010, som tegn på plejen havde gavnet ynglesuccessen. I et andet vandhul, der hidtil har været
uegnet for løgfrøen, blev der fanget haletudser, som
tegn på at vandhullet var koloniseret. Fælles tværkommunal fokus koordinering og samarbejde på
tværs af kommunegrænserne har været og er helt
centralt i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem bestandene af den truede løgfrø. Løgfrøprojektet er støttet af EU’s LIFE+ fond.
n
.............................
Læs mere:
da.wikipedia.org
www.fugleognatur.dk
.............................
Læs mere:
www.rksk.dk/ganeraa
www.rksk.dk/gratisfiskeri
35
Holstebro Kommune har i samarbejde med stat og dambrugere de seneste fem år gennemført en række større
vandløbsprojekter i Storåsystemet. Laksebestanden er nu
tæt på at være genrejst på strækningen fra Nissum Fjord til
Holstebro Vandkraftsø med store perspektiver for lokale
lystfiskere og fremtidig lakseturisme.
storå
Laksen
tilbage i Storå
L
aksen forsvandt næsten helt fra Storåsystemet
i perioden 1940-1960, da der blev bygget vandkraftværk ved Holstebro og etableret en række
dambrugsopstemninger i sidevandløb til Storå. Det
ødelagde laksens gyde- og opvækstmuligheder. Laksen kunne hverken komme frem eller tilbage.
Før 1940 blev der erhvervsmæssigt fanget omkring
10 tons laks årligt i Nissum Fjord.
I 2004 udarbejdede Miljøministeriet National
forvaltningsplan for laks og Fødevareministeriet
udviklede næsten samtidig et koncept for særlige
modeldambrug, der anviste en mere bæredygtig vej
for dambrugserhvervet, der hidtil havde overbelastet
vandløbene. Det blev vendepunktet.
Holstebro Kommune har siden kommunalreformen
designet og gennemført syv større restaureringsprojekter ved dambrug i vandløbene Råsted Lilleå, Gryde
Å og Ellebæk. Fem dambrug er blevet nedlagt og fire
dambrug er ombygget til moderne anlæg med lille
vandbehov, god vandrensning og fordoblet produktion. Der er investeret 80-90 millioner kroner i de fire
ombyggede modeldambrug.
Samtidig med fjernelsen af dambrugenes gamle
stemmeværker er vandløbene blevet genslynget på
lange strækninger, og der er udlagt stenmateriale til
laksenes gydebanker. Vandløbene har fået deres oprindelige faldforhold tilbage, og laksene kan nu vandre i frit i vandløbene.
De nye dambrug renser vandet så godt, at den rentvandskrævende vandløbsfauna er vendt tilbage og
vandløbenes målsætning er opfyldt for første gang i
50 år. Laksen er trækplaster, men der er positive afledte effekter for en lang række dyr og planter.
Det kan nu konstateres, at den naturlige lakseyngel
optræder i stort tal på de nyrestaurerede stræknin-
ger. Den samlede årlige opgang er i øjeblikket cirka
1.400 laks. Det er kommunens mål, at laksen skal kunne klare sig helt uden udsætninger. Det er også målet
at skabe tilfredsstillende fiskepassage forbi vandkraftværket og vandkraftsøen, som det er beskrevet
i kommunens vedtagne naturpolitik, hvor laksen er
udpeget som særlig ansvarsart.
Vandløbsprojekterne er blevet gennemført med
midler fra Miljøministeriet, NaturErhverv og Holstebro Kommune, men også gennem deponerede midler
fra Ringkjøbing Amt.
I alt er der efter kommunalreformen brugt omkring
8-9 millioner kroner til vandløbsprojekter i Storåsystemet indenfor Holstebro Kommune, hvoraf cirka en
tredjedel er anvendt som erstatning til dambrugerne.
I forbindelse med vandplanen for Nissum Fjord
2010-2015 skal Holstebro Kommune fjerne de to resterende dambrugsspærringer i Idom Å og Vegen Å,
hvor der i dag er etableret ikke helt optimale løsninger.
Ud over de store restaureringsprojekter udlægger
kommunen gydegrus på en række lokaliteter – ofte i
samarbejde med lokale lystfiskerforeninger.
Der er store perspektiver i lakseprojekterne. Lokalbefolkningens lystfiskere nyder godt af de genskabte rekreative muligheder og omkring 400 af kommunens borgere henter hvert år et gratis fiskekort til
de kommunale strækninger langs Storå. På langt sigt
er der store perspektiver i at etablere lakseturisme i
en periode forår og eftersommer, der ligger udenfor
den normale højsæson for turisterhvervet.
n
.............................
Læs mere:
www.holstebro.dk
37
Lyset tilbage over
soldug og
rosmarinlyng
38 Til kamp mod
furesø
bjørneklo
og gyldenris
Hængesækken i Præstemosen nord for Farum Sø var på vej til at forsvinde i rødel og birketræer, og uden en indsats ville endnu én af vores
små, sårbare naturperler have været væk på få år. Furesø Kommune
gav området en ansigtsløftning, og nu blomstrer rosmarinlyngen på ny
Furesø Kommune og frivillige borgere har på få år opnået stor succes
med at bekæmpe bjørneklo og gyldenris. Opskriften er et godt samarbejde, en god planlægning, og at alle parter vil det – også i praksis
D
F
er er ikke mange moser af typen ”fattigkær
med hængesæk”, især ikke på Sjælland, og de
er alle meget udsatte for næringspåvirkning
og tilgroning. I Præstemosen ved Farum fandtes i
2008 dog stadig nogle få rester af lysåben hængesæk med sjældne arter som rosmarinlyng, trådstar
og soldug.
Furesø Kommune overvåger derfor hængesækken
i fællesskab med DN Furesø. I foråret 2008 blev der
talt fem blomstrende skud af rosmarinlyng. Det var
ved at være sidste udkald, hvis hængesækken og
de sidste rester af plantesamfundet skulle have en
chance, fordi tilgroning er en selvforstærkende proces. Træbevoksningen udtørrer hængesækken og gør
den endnu mere sårbar overfor yderligere tilgroning.
Da Furesø Kommune i 2007 overtog ansvaret for
naturbeskyttelsen og naturplejen, blev det hurtigt
klart, at her var et naturområde, som trængte til en
indsats.
Præstemosen er en del af det øvre Mølleåsystem,
der også omfatter Farum Sø og Furesø. Da Mølleåsystemet blev et af indsatsområderne under den
særlige vand- og naturindsats, besluttede Furesø
Kommune at bidrage til projektet ved at gøre en indsats i Præstemosen, der derfor kom med i projektbeskrivelsen for Mølleåprojektet. Kommunen betalte
selv for indsatsen, men fik altså planlægningen ”forærende”.
Plejeprojektet gik i gang i efteråret 2008. Alt blev
fældet med motorsav, fordi det ikke var muligt at få
maskiner ned til mosen. For at skåne selve hængesækken mest muligt, blev alt det fældede materiale
trukket ud med spil. Hele projektet lagde beslag på
præstemosen
| Naturen i kommunerne
cirka 400 mandetimer, 200 maskintimer og resulterede i 240 kubikmeter flis.
Indsatsen i Præstemosen øgede arealet af lysåben
hængesæk fra 400 til 2.700 kvadratmeter, og allerede i 2010 blev der talt mere end 200 blomstrende
skud af rosmarinlyng på 1 kvadratmeter. Der er også
skabt udsyn til mosefladen fra stien rundt om mosen,
og projektet har derfor både gavnet biodiversiteten
og de rekreative interesser.
Furesø Kommune har forpligtet sig til at vedligeholde hængesækken fremover og har derfor udarbejdet en plejeplan for Præstemosen for at sikre, at førstegangsplejen bliver fulgt op med tilbagevendende,
årlig pleje. Der er også udfordringer i den vedligeholdende pleje, blandt andet med nyspiret birk, som nogle steder næsten har dækket hængesækken. Kommunen har fulgt udviklingen tæt, og det har blandt andet
ført til overvejelser om et nyt projekt til ændring af
vandstanden i mosen, som Furesø Kommune vil arbejde videre med i den kommende tid.
Efter de første to vækstsæsoner står det dog
klart, at projektet igen har skabt plads til mosens
mangfoldighed af liv, og at soldug og rosmarinlyng
har fået lyset og livet tilbage.
n
.............................
Læs mere:
www.furesoe.dk
www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse
uresø Kommune vil have bugt med invasive planter, der ikke hører naturligt hjemme i den danske
natur. Over fem-syv år er det målet at udrydde
bjørneklo i hele kommunen og komme af med gyldenris på kommunalt ejede naturområder.
Det er ambitiøst, men realistisk i Furesø Kommune,
fordi kommunen samarbejder med aktive borgere,
der gerne giver en hånd med i naturplejen, og fordi
kommunen har en indsatsplan for bekæmpelse af
bjørneklo.
Frivillige borgeres praktiske arbejde er afgørende
for de gode resultater i Furesø Kommune.
Når de første bjørneklo skyder op af jorden i marts,
skriver formanden for arbejdsgruppen, ”De Invasive”
til ildsjælene fra sidste sæson. Han mailer et kort, der
angiver hvor og hvornår gruppen skal mødes, og han
beder kommunen om at sætte spader og redskabskasse ud på lokaliteten. Først på aftenen kommer der
måske tre, måske femten, aktive, som går i gang med
arbejdet. De, der ikke har prøvet det før, får to minutters vejledning, så er de udlærte i at rodstikke bjørneklo. De småsnakker, lytter til fuglene, mærker luften,
mens de får sved på panden af at skære planterne
over med spaden, to-tre centimeter under jorden.
Efter en lille time er der pause. I redskabskassen
er der ikke bare handsker, sæbe, vand og håndklæder.
Kommunen sørger for kager og saft, som de frivillige
hygger med, inden de giver den en sidste skalle i tusmørke. Det gentager de cirka hver fjortende dag, ofte
akkompagneret af nattergalesang i solnedgangen.
Flere tager også en ekstra tørn på egen hånd.
Bekæmpelse af invasive planter kræver omhu
og tålmodighed. Bare én overset plante kan blive
til mange det følgende år. I den nordlige del af kommunen har ”Bjørnebanden” siden 1999 bekæmpet
bjørneklo effektivt med manuel bekæmpelse. Der er
stadig en opgave at udføre, men de ser år for år, at
der bliver færre planter.
Furesø Kommune fortæller, via biografspot, lokalaviser, foldere og miljødage, om ulemperne ved invasive arter, og hvordan vi effektivt kommer af med dem.
Og kommunen tilbyder lodsejerne praktisk vejledning.
Men sammen med informationsindsatsen har det været vigtigt at vedtage en indsatsplan, der juridisk forpligter lodsejere, der har bjørneklo på deres grunde,
til at bekæmpe planterne, så de ikke sætter frø.
Furesø Kommune har 60 får og 15 køer, der spiser
bjørneklo og udfører en vigtig opgave i naturplejen.
Kommunen har opsat hegn på udvalgte arealer, og giver
hjælp og vejledning til lokale naturplejeforeninger, der
har græssende dyr på private og offentlige områder.
Invasive arter er en væsentlig trussel mod biodiversiteten, den næststørste efter byvækst. Furesø
Kommune er sammen med frivillige og lodsejere på
vej til at udrydde bjørneklo i hele kommunen, og i
gang med at slå gyldenris kraftigt tilbage på de kommunale naturområder. Det kan lade sig gøre i kraft
af en koordineret indsats, et byråd der fokuserer på
biodiversitet og bekæmpelse af invasive arter og et
tæt samarbejde med frivillige og lodsejere.
n
.............................
Læs mere:
www.furesoe.dk/bjorneklo
www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse
39
rubjerg knude
Knudepunkt
på kanten
På den baggrund valgte Hjørring Kommune at nedlægge de gamle p-pladser og etablere en ny parkeringsplads to kilometer fra fyret ude ved Lønstrupvej.
Det forårsagede tre udfordringer. Hvordan skulle
folk komme op til fyret? Her var det især gangbesværede og familier med helt små børn, der var vores
bekymring. Hvordan skulle vi erstatte den formidling
og de andre faciliteter, der havde været ved fyret?
Hvordan skulle vi få folk til at finde hen til Rubjerg
Knude udstillingen 2,5 kilometer sydøst for fyret?
For at løse udfordringerne var det naturligt at arbejde videre med Interreg IV projektet ”Rekreative
ruter”, som Hjørring Kommune netop var blevet en del
af.
Her var der et koncept kaldet ”Gateways”, som var
knudepunkter på de rekreative ruter, hvor der skulle
udbydes service og formidling til brugerne af ruterne.
Den nye p-plads udgør et naturligt knudepunkt i de
rekreative ruter i området. Den nationale cykelrute
”Vestkystruten” passerer lige forbi sammen med
Marguerit-ruten, og Nordsøstien går forbi mellem
fyret og p-pladsen.
Derfor var det oplagt at lave en Gateway ved ppladsen, hvorfra man kan begynde udforskningen af
området. Gateway Rubjerg Knude vil være færdig i
sommeren 2012 og kommer til at indeholde følgende:
Transport for gangbesværede og småbørn fra ppladsen til fyret med hestevogn, trækvogne og lånecykler. Cyklerne er specielt designet til området med
sandfarvet stel og et lille kort på styret, der viser
området.
En WIFI-sender, hvor man gratis kan downloade en
App til smartphones, baseret på hjemmesiden www.
rubjergknude.dk. Denne app vil kunne guide folk
rundt i området og koble p-pladsen sammen med fyret og Rubjerg Knude udstillingen.
Udvidelse af stinetværket i området så det bliver
muligt at lave flere rundture.
Mere traditionelle faciliteter såsom drikkevand,
toiletter og borde/bænke.
n
Den cirka 15 kilometer lange Lønstrup Klint tårner sig spektakulært op
i omkring 90 meters højde ved Rubjerg Knude, der er et af Danmarks
bedst besøgte naturklenodier. Fyret fra 1899 blev lukket i 1968, da sandet slukkede for lyset ud over havet, men lokaliteten er fortsat et formidlingsmæssigt fyrtårn, der fortæller, at havet og vinden bestemmer
R
ubjerg Knude ligger som et vartegn for Vendsyssel med de gule klitter omkring Rubjerg
Knude Fyr og den dramatiske Lønstrup Klint
nedenfor fyret.
Hele området er præget af tidligere sandflugt, og
indlandsklitterne rummer i dag landet største havtornekrat og en enestående flora. Størstedelen af
området er fredet og Natura 2000 område.
Rubjerg Knude-området bliver besøgt af op til
200.000 mennesker om året med langt de fleste om
sommeren.
I takt med at klitterne vandrer mod øst, blev sandflugtsmuseet ved fyret og dernæst parkeringspladserne tættest ved fyret sandet til. Inden for få år vil
de sidste p-pladser også være sandet til. De p-pladser,
der er i dag, er for små til busser og campingbusser, og
selve vejen ligger efterhånden så dybt i terrænet og
er så smal, at de heller ikke kan køre ind ad Fyrvejen.
41
Vingesus
fra vikingernes
historie og fra fuglene
mariager fjord
Klokkefrøen
skal ringe over landet igen
Engang var klokkefrøen vidt udbredt særligt i den sydøstlige del af
Danmark, men dræning og opdyrkning fik den til næsten at forsvinde.
Nu sættes der ind på at sikre den på flere sjællandske lokaliteter
En bynær sø til fjernelse af
næringsstoffer giver mange
sidegevinster i form af
rekreative stier, raste- og
ynglepladser for fugle, og
en ny oplevelse af historien
F
yrkat Engsø ligger med sin blanke vandoverflade og sender tankerne tilbage til vikingetiden,
hvor den nærliggende Fyrkatborg var et lokalt
magtcenter. Oprindelig mener man, at kongens mænd
krævede told ved et vadested over åen og herefter
hurtigt kunne bringe det opkrævede i sikkerhed bag
borgens beskyttelse. Denne praksis er nu ophørt og
opkrævning af skatter foregår mere automatiseret.
Men overfladen bedrager. Fyrkat Engsø er i det
tidsperspektiv helt ny og en konsekvens af Vandmiljøplan II, der i sin tid blev udmøntet af amterne. I forbindelse med kommunalreformen overtog Mariagerfjord Kommune selve anlægsfasen af projektet og
gennemførte det i de første år af kommunens levetid.
Ved etablering af diger, samt indløbs- og udløbsbygværker blev der skabt en lavvandet sø, der i gennemsnit kun er en halv meter dyb. Et af hovedformålene var at rense åvandet for næringsstoffer, inden
de løber ud i Hobro Vesterfjord og Mariager Fjord.
Hvert år forebygger det nye vådområde, at 27 tons
kvælstof og 118 kilo fosfor løber ud i fjorden.
Hele projektområdet er på 70 hektar, hvoraf det
frie vandspejl udgør 30 hektar.
Ingen er i tvivl om, at næringsstofproblemerne i
vores vandmiljø er bedst løst ved kilden. Når det ikke
er muligt, er Fyrkat Engsø et godt eksempel på, at
kulturhistorie, bedre vandmiljø og grønne rekreative
områder kan gå op i en højere enhed.
Samtidig med at Mariager Fjord spares for tonsvis
af kvælstof, kan indbyggerne i den vestlige ende af
Hobro på kort tid nå området til fods. Her kan de nyde
turen på digerne og nærheden til de store vandflader
fyldt med rastende eller ynglende fugle. Fuglene var
meget hurtige til at indtage området, og allerede i
søens første leveår blev der registreret over 100 arter. Besøgende ved engsøen kan nå helt ud til Fyrkat,
hvor der er en formidabel udsigt over området.
Som en ekstra sidegevinst har ophøret med konventionel landbrugsdrift af de tidligere drænede og
pumpede arealer medført en reduktion af CO2.
n
slagelse
K
lokkefrøen, der er en centraleuropæisk art, er
sjælden og truet i EU. Den er opført på EU Habitatdirektivets bilag II over særligt truede og
beskyttelseskrævende arter og på Danmarks rødliste
over truede dyrearter. Ved kommunalreformen udnævnte Miljøministeriet klokkefrøen til en ”ansvarsart” for Slagelse Kommune, hvor den findes ved Skælskør Fjord og kysten mellem Agersø og Glænø.
Slagelse Kommune udførte i 2008-2011 to store naturplejeprojekter på Agersø og Glænø. Projekterne
blev lavet i tæt samarbejde mellem en konsulent og
lokale lodsejere og med økonomisk støtte fra Naturog erhvervsstyrelsen. Formålet var at sikre sammenhængende leve- og ynglesteder for klokkefrøen og på
længere sigt give klokkefrøen en gunstig bevaringsstatus.
I løbet af 2008/09 blev der anlagt 34 velegnede
paddeyngledamme, og der blev rejst 13 kilometer
hegn, så kreaturer frit kan afgræsse arealerne omkring dammene. Nu arbejder kommunen med opdræt
og udsætning af klokkefrøer på de to øer. På Agersø
er der en lille og skrantende bestand. På Glænø uddøde klokkefrøen i slutningen af 1980´erne. Der er
nu udsat opdrættede klokkefrøhaletudser for at
genindføre arten. Det har været ønsket af borgerne
i Glænø Lokalråd.
De store sammenhængende naturplejeprojekter
giver en række synergieffekter, når der er opmærksomhed på yngledamme og ekstensiv afgræsning.
Bestandene af ”habitatarterne” grønbroget tudse,
strandtudse og stor vandsalamander er senere skudt
i vejret på Agersø og Glænø, ligesom arter som vibe
og rødben har indtaget de omlagte arealer.
Både Agersø og Glænø er i privateje, så det har været af stor betydning at få skabt et tæt samarbejde
med de lokale lodsejere. På begge øer er det lykkedes
at få landmænd og andre lodsejere til at omlægge
dyrket agerjord til græssede folde. De har også indvilget i at få nye vandhuller på deres jord. Indhegninger og vandhuller er udført kvit og frit for ejerne.
Omlægning af arealer i et Natura 2000 område fra
intensivt dyrkede arealer til ekstensivt afgræssede
arealer har givet ejerne mulighed for at søge nye former for landbrugsstøtte.
Indsamling, opdræt, udsætning og genudsætning
fra Asnæs til Agersø og Glænø fortsætter de næste
år for at sikre klokkefrøens overlevelse i Slagelse
Kommune, der har det mål at skabe store livskraftige
bestande i klokkefrøens tidligere udbredelsesområde. En forudsætning er, at der laves en række naturgenopretningsprojekter med et netværk af store
klokkefrø-yngledamme på velegnede arealer, som
bliver indhegnet og afgræsset af kreaturer. Opgaven
forsøger kommunen at løfte ved at deltage i EU Lifeprojekter, ligesom kommunen søger at medfinansiere
arbejdet via andre EU-puljer, så klokkefrøen og de
øvrige padder kan gå ”lysere tider i møde”.
En række vellykkede EU Life-projekter har bidraget til, at den truede klokkefrø er i fremgang og nu
findes på 18 lokaliteter i Danmark. Der er bestande på
Vestfyn, Vest- og Sydsjælland samt på småøerne ud
for de to øer. De fleste bestande er stadig små eller
direkte truede.
n
43
Kongelige udsigter
kongeåen
åbnes langs Kongeåen
P
På omkring 70 hektar langs Kongeåen er der etableret græsnings- og rydningsprojekter, og flere er på vej. Projekterne er blevet til via et godt samarbejde
mellem Vejen Kommune og lokale landboforeninger nord og syd for Kongeåen
.............................
Læs mere:
www.jlbr.dk/Raadgivning/
Landdistriktsudvikling
å begge sider af Kongeåen i Vejen Kommune
er der stor interesse for at lave græsnings- og
rydningsprojekter. Projekterne har de lokale
landboforeninger som tovholder, men de foregår i et
tæt samarbejde med kommunen. De arealer, der bliver ryddet, hegnet og græsset er arealer, der tidligere
kun har været sparsomt afgræsset. Arealerne er under tilgroning eller drives med slæt. Alle arealerne
ligger inde i landskabsfredningen langs Kongeåen og
er beskyttet af både paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven og udlagt som et Natura 2000-område. Fordelene for naturen er indlysende. En meget større del af
arealerne bliver afgræsset, så de holdes lysåbne og
artsrige. Alle tiltagene er med til at opfylde kommunens forpligtelse i forhold til Natura 2000-planerne.
Naturen får et kvalitetsløft og samtidigt plejes Kongeådalen som et smukt landskabselement.
Når store sammenhængende arealer indgår i et
græsningsprojekt, øger det lodsejerens muligheder
for afgræsning. Ofte er arealerne langs en å delt op
i smålodder med mange forskellige ejere. Mange af
dem har måske ikke dyr længere, og de har ingen interesse i afgræsning. Når lodderne bliver hegnet i større
sammenhængende arealer, bliver det mere attraktivt
for kvægbedrifterne at få ungdyrene på græs. Cirka
75 procent af udgifterne til hegning og fangfolde betales af midler fra puljen til Natur- og Miljøprojekter.
Resten må lodsejerne selv spæde til. I et enkelt tilfælde har Vejen Kommune betalt løn til konsulenten fra
landboforeningen. Det var til et projekt om rydning af
et meget fint rigkær, der var under stærk tilgroning.
Lodsejeren havde ikke nogen produktionsmæssige
interesser i arealet, men ville godt pleje arealet med
afgræsning, efter at det var blevet ryddet.
Projekterne indledes ofte med, at man mødes ude
i felten, hvor der kommer repræsentanter for landboforeningen og lodsejerne. Fra kommunen møder
både en paragraf 3-natur-sagsbehandler og en vandløbsmedarbejder. Så ser man i fællesskab på, hvad
lodsejerne gerne vil, og hvordan projektet kan rettes til, så det tilgodeser de naturmæssige interesser
bedst muligt. Det giver god synergi at have en vandløbsmedarbejder med i felten, da der ofte er mange
spørgsmål i forbindelse med hegning langs åen og
vandløbsvedligeholdelse. Samtidigt giver det mulighed for at være med til at forme projektet, så det
glider let igennem den efterfølgende sagsbehandling
med tilladelser og dispensationer.
n
45
Ny natur på kanten
På en tidligere losseplads i Vordingborg er der skabt et bynært
rekreativt område med et varieret naturindhold og sjældne arter
vordingborg
På sporet
af naturen og kulturen
T
rellemarken er et nyanlagt naturområde på 16
hektar, der ligger smukt ud til Storstrømmen i
den sydlige udkant af Vordingborg.
Udgangspunktet for området var lossepladsen, der
lå utilnærmelig hen med jordbunker og stejle skrænter. Naturindholdet bestod af lidt beplantning, masser af kæmpebjørneklo samt overraskende nok nogle
få eksemplarer af grønbroget tudse, også kaldet fløjtetudse og markfirben.
Trellemarkens naboskab til eksisterende grønne
områder, strand og natur gjorde det naturligt for
kommunens landskabsarkitekter og naturmedarbejdere at hente inspiration i det omgivende landskab
og binde områderne sammen med byen og samtænke
natur, sundhed og rekreation. Der var politisk opbakning til at disponere området som et naturareal med
stier, aktivitetsareal og publikumsfaciliteter.
I dag er området udformet som et bølgende landskab med stier, græssletter, vild natur, små søer og blide skråninger mod kysten. Omkring græssletterne er
der anlagt lune jorddiger til glæde for planter, insekter
og markfirben. På grund af det metertykke lerlag, der
dækker lossepladsen, har det været muligt at etablere
vandhuller i det kuperede terræn. Nye beplantninger er
anlagt som egesåninger, der plejes med enkle indgreb.
Den regionale vandrerute Sjællandsleden er lagt igennem Trellemarken. En plejeplan for området skal styre
områdets langsigtede udvikling i retning af natur.
Projektet, der er gennemført i årene 2008-2011,
har kostet Vordingborg Kommune 5 millioner anlægskroner til nedbrydning af den gamle genbrugsplads,
oprydning af kystlinjen, terrænregulering, anlæg af
stier og p-plads, hegning af græsningsfolde, beplantning og publikumsfaciliteter.
ringsted
R
Ved planlægningen af Trellemarken er der sat særligt fokus på bestanden af fløjtetudse og markfirben.
Det har resulteret i 22 nye vandhuller, 700 meter jorddige, solbeskinnede skrænter, sten- og sandbunker. I
eftersommeren 2011 blev der fundet unge fløjtetudser på Trellemarken, så anstrengelserne har båret
frugt.
Omkring Vordingborg er bestande af løvfrøer under opbygning og spredning, og der er en forventning
om, at der om få år vil indfinde sig løvfrøer på Trellemarken. Det vil give nye muligheder for at formidle
de sjældne padder i byen, når et kor af fløjtende og
kvækkende padder fylder området. Der er også en
forventning om en hurtig indvandring af mere almindelige paddearter til området, og der er sat en overvågning i værk af naturens udvikling på Trellemarken
i de kommende år.
n
.............................
Læs mere:
www.vordingborg.dk under
Borgere/ Natur, vandløb og grønne områder.
På en syv kilometer lang afmærket rundtur mellem landsbyerne
Vigersted og Kværkeby har
lokalområdets borgere fået god
adgang til smukke naturoplevelser og øget viden om lokal kulturhistorie. Det giver tilsammen
større lyst til at bruge nærområdet til rekreation og motion
osengårdstien er etableret i 2009 i tæt samarbejde mellem LAG Ringsted og Teknisk Forvaltning. Ideen til stien opstod fordi vi gerne ville
inspirere til etablering af lokale stier med udgangspunkt i det område hvor folk bor. Ved at supplere et
afmærket stiforløb med information om naturog
kulturoplevelser undervejs er det ikke kun konditionen, som forbedres, men også indsigten i de oplevelsesværdier som landskabet rummer, der øges.
Rosengårdstien er blevet til uden anlæg af en
eneste meter ny sti. Stiforløbet følger udelukkende
eksisterende skov- og markveje samt en ny cykelsti
anlagt som sikker skolevej. Stien er blevet til ved indgåelse af frivillige aftaler med lodsejerne, som har
taget meget velvilligt mod ideen om en nærrekreativ
sti primært for områdets beboere.
Stien har givet flere skovgæster, der primært holder sig til det afmærkede forløb og langt de fleste
holder sig til stier og veje. Den øgede trafik giver derfor ingen problemer.
Samtidig med at Rosengårdstiens forløb blev fastlagt var Ringsted Kommune i gang med oplevelsesværdikortlægning i hele kommunen. Oplevelsesværdikortlægning har til formål at forbedre plangrundlanget for
friluftsliv og turisme. Kortlægningen hjælper med til
at identificere forskellige oplevelser indenfor naturog kulturhistorie. Denne kortlægning underbyggede
yderligere områdets egnethed til rekreation: Et meget varieret kulturlandskab, hvor skoven ikke ’kun’ er
produktionsskov, men hvor der også er blevet plads
til nærmest urørte naturområder. Kværkeby Mose er
ikke kun et moseområde. Det er også fortællingen om
kulturhistorie 70 år tilbage i tiden, hvor der blev gravet
tørv til brændsel under 2. verdenskrig.
Teknisk Forvaltning har i samarbejde med lodsejere udarbejdet en folder som viser stiforløbet og
informerer om naturog kulturhistorien i området.
Folderen blev husstandsomdelt i Vigersted og Kværkeby. Stien er afmærket i marken med en meter høje
træstolper med blå skilte med vandre-pictogram.
Langs ruten er opsat informationstavler.
Det samlede projekt har kostet godt 100.000 kroner, hvoraf godt 50.000 kroner kommer fra LAG-midlerne.
n
.............................
Læs mere:
www.ringsted.dk
47
Grå okser
til naturpleje
Rudersdal Kommune har de seneste år fået
afgræsset naturarealer med okser fra Ungarn
V
ib – vib, vib vib.
Viben er også i år vendt tilbage til engarealerne ved Sjælsø. Og nye kuld kan sikkert også
i år finde føde på engen.
De øgede fødemuligheder er et resultat af oksers
trampehuller, der har skabt pythuller og variation i
jordbundens fugtighed. Det har givet gode fødesøgnings- og yngleforhold for netop viben og andre engfugle
Arealet var under stærk tilgroning med kåltidsler
og andre større grove urter og vedopvækst. Oksernes afgræsning har nu gjort området til lysåben eng
med en begyndende varieret flora.
I Ungarn har de grå okser udgjort en del af landskabsbilledet igennem mere end tusind år. Og i dag
bruges dyrene i naturplejens tjeneste. Den grå okse
nedstammer delvis fra den nu uddøde urokse. Okserne
kommer fra Hortobagy Nationalpark i Ungarn. De kan
gå ude hele året, og om vinteren får de en varm tyk pels.
De grå okser er også i sig selv en berigelse for området ved deres form, farve og markante horn.
Dyrene kan opleves både ved Sjælsø via Rudersdal
Ruten og sydøst for Birkerød.
n
.............................
rudersdal
Sjællands
sjældne
ørreder
En målrettet indsats for at forbedre de fysiske forhold i åer og bække skal redde en unik
bestand af havørreder i Fladsåsystemet
Se okserne i Rudersdal på:
www.youtube.com
S
iden 2007 er der i Næstved Kommune sket forbedringer af de fysiske forhold for ørreder gennem årlige naturgenopretningsprojekter for
cirka 5,9 millioner kroner, hvoraf EU har støttet med
1,4 millioner kroner.
Efter kommunalreformen begyndte Natur- & Vandkontoret i Næstved Kommune at afdække Fladsåsystemets unikke natur og dyreliv. Havørredbestanden
i Fladsåsystemet, der er af en genetisk oprindelig
stamme, er ganske enestående. Der er kun to oprindelige stammer tilbage på Sjælland, alle andre havørreder på øen kommer fra genudsatte stammer. Denne
oprindelige stamme af havørred er specielt tilpasset de lave vandføringer, der er i mange sjællandske
vandløb om sommeren. Bestanden er lille og i fare
for indavl. Desuden er Fladså-ørreden det vigtigste
grundlag for udsætning af yngel i resten af Sjælland.
Tidligere har der ikke været koordinerede indsatser i forhold til denne ørredstamme, da ansvaret
har været delt mellem amt og flere kommuner. Efter
kommunalreformen ligger hele vandløbssystemet i
Næstved Kommune, og dermed var der øgede muligheder for en koordineret indsats. Det har derfor siden 2007 været målet hvert år at gennemføre mindst
ét projekt, der forbedrede de fysiske forhold for ørrederne i Fladsåsystemet.
For eksempel ved Rådegård er de fysiske forhold
for fisk forbedret. Her har kommunen i samarbejde
med ejeren fjernet to rørlagte strækninger og to
næstved
dæmninger. I stedet er der etableret en kunstig ådal,
hvor der graves en 15 meter bred sænkning omkring
den tidligere rørlagte bæk. I bunden af denne sænkning snor den nye åbne bæk sig og en ådal er skabt.
Den kunstige ådal gør, at bækken ikke kræver vedligeholdelse, mens de omgivende dyrkede marker er
upåvirkede af åen.
Der blev yderligere etableret en såkaldt falsk ådal
på en strækning, hvor forholdene var optimale. Her
slynges et vandløb direkte i jordoverfladen. For ikke
at påvirke de omgivende dyrkede marker lægges der
dræn parallelt med vandløbet i 15 meters brede. Ved
at genbruge de eksisterende rørlagte løb som dræn
sikres et mere harmonisk helhedsindtryk i landskabet og der er færre omkostninger forbundet med
genbruget. Projektet har givet en række erfaringer
med at åbne rørlagte stækninger og afprøve forskellig former for kunstige ådale.
Projektaktiviteterne har givet en god kontakt med
jordejere langs vandløbene. Erfaringerne viser, at det
er muligt at nå langt med frivillige aftaler, når projekterne laves i tæt og tidligt samarbejde med lodsejerne. 22 lodsejere har deltaget i projekterne. Kun
i ét projekt var der én lodsejer, der ikke ønskede at
deltage på de givne vilkår.
I 2012 skal der etableres en stor kunstig ådal på 1,6
kilometer ved Åside. Projektet er opstået som følge
af den helt unikke og gode position kommunerne har
omkring naturgenopretning.
n
49
Tjek
silkeborg
på kanten af klinten
på tilsynet
I
Kommunerne tager hvert år pulsen på naturen og registrerer
arealer, der kræver pleje eller særlig beskyttelse
N
år sommeren nærmer sig, går kommunernes
naturmedarbejdere en travl tid i møde. I begyndelsen af maj indledes årets naturtilsyn.
Alle naturmedarbejdere i Silkeborg Kommune deltager, nogen med meget erfaring og andre med mindre, men alle med en stor lyst til at kortlægge den
beskyttede natur i kommunen.
Silkeborg Kommune er en sammenlægning af fire
mindre kommuner; tre fra det tidligere Århus Amt
og en fra det tidligere Viborg Amt. Fra Århus Amt er
der tilsynsdata fra perioden 2003-2006, mens der fra
Viborg Amt er tilsynsdata fra 1990’erne. Lige efter
kommunalreformen var kommunens oplysninger om
naturområderne derfor af meget forskellig kvalitet.
I Silkeborg Kommune blev et systematisk naturtilsyn indledt i 2009. Formålet var at føre tilsyn på alle
de beskyttede naturområder i Silkeborg Kommune
hvert 8. år.
Det første mål var at få ensartede oplysninger fra
naturområderne i hele kommunen.
Silkeborg Kommune har valgt at foretage sit naturtilsyn uden brug af konsulenter, så naturmedarbejdere i kommunen får et godt kendskab til den
lokale natur, hvilket er en fordel i forbindelse med
myndighedsbehandling af naturog landbrugssager
og med planlægning og kommuneplan. En detaljeret
lokal viden om sjældne arters forekomst giver kommunen mulighed for at hjælpe og redde små bestande
og dermed sikre biodiversiteten.
Naturtilsynet giver også et samlet indtryk af, hvor
Mini-varanen
Stevns klint
der er plejekrævende arealer, og det åbner mulighed
for en dialog med lodsejere om konkrete plejeprojekter. Hvert år finder kommunens naturmedarbejdere
et antal naturområder, hvor der er sket overtrædelser af naturbeskyttelsesloven, og disse sager bliver
efterfølgende behandlet.
Naturtilsynet tager udgangspunkt i den vejledende
registrering af beskyttede naturområder, (naturbeskyttelseslovens paragraf 3) som findes på Miljøportalens arealinformation. Tilsynet er forberedt
hjemmefra med udskrivning af kort og luftfotos over
området, og en gennemgang af ældre luftfotos. Er
arealet besigtiget tidligere, kigges disse besigtigelsesdata igennem.
Ved gennemgang af luftfotos inden tilsynet, bliver
der også set efter ny natur, så arealer der ligner natur
bliver besigtiget. Også her bliver ældre luftfotos gennemgået for at kigge på driften af arealet.
Ved tilsynet bliver afgrænsningen af det beskyttede areal indtegnet på kort. Området bliver gennemgået og der udarbejdes en liste med fundne planter.
Bliver der fundet sjældne planter, afmærkes deres
omtrentlige placering på kortene. Ved tilsynet vurderes også naturområdets generelle tilstand. Er området for tørt? Er det under tilgroning? Græsses arealerne eller tages der høslet, og trænger det til pleje?
Under tilsynet bliver der taget fotos af området.
Efter tilsynet lægges data ind i Naturdata.dk, og
kommunens kort med beskyttede naturområder bliver rettet til.
n
2009 lavede Stevns Kommune en plan for beskyttelse af markfirbenet. Planen forbedrer forholdene
ikke alene for markfirbenet, men også for de planter og dyr, der findes i forbindelse med den unikke
Stevns Klint, og i sidste ende også for stevnsborgerne
og de mange turister, der besøger Stevns Klint.
Markfirbenet figurerer i dag på Habitatdirektivets
bilag IV, da arten på europæisk plan er truet. Også i
Danmark er markfirbenet gået væsentligt tilbage i
bestandsstørrelse, fordi levestederne mange steder
er forsvundet. Med handleplanen for beskyttelse af
markfirben har Stevns Kommune sat ind med konkrete tiltag her og nu og med langsigtede initiativer, der
involverer private lodsejere.
De konkrete tiltag er i første omgang iværksat på
kommunens egne områder, hvor man siden vedtagelsen af planen har ryddet cirka to hektar med krat
og træer og ændret plejen af arealer på omkring 35
hektar. I dag er der cirka 70 hektar kommunalt ejet
område, hvor kommunen selv driver eller udlejer om-
råderne med særlig fokus på at fastholde eller genskabe de særlige næringsfattige kalkoverdrev, hvor
markfirbenet trives.
I årene fremover vil Stevns Kommune arbejde for
at få etableret en sprøjte- og gødskningsfri zone
langs hele klintekanten samt flere store og små kerneområder, hvor markfirbenet vil kunne trives. Sådan
en zone vil give markfirbenet langt bedre muligheder
for at færdes mellem de gode områder.
Handleplanens mål er efterfølgende blevet indarbejdet i den ansøgning, som Stevns Kommune
har sendt i 2011 om at få Stevns Klint optaget på
UNESCO’s liste for verdensarv.
Når man i dag færdes de steder, hvor kommunen
har gjort en ekstra indsats, så møder man et hav af
forskellige blomster og insekter. Cirka halvdelen af
Danmarks insektarter er knyttet til overdrev.
n
.............................
Læs mere:
www.stevns.dk
.
51
Kommunerne i naturen
N
aturforvaltningen er til diskussion i foråret 2012,
hvor opgavefordelingen i kommunalreformen bliver evalueret.
Med kommunalreformen blev der gennemført en forstærket indsats for naturen i Danmark. Det kommer
blandt andet til udtryk i en klar prioritering af flere midler til naturpleje og naturgenopretning end i de tidligere
amter.
De danske kommuner sætter i dag flere og flere penge
af til en indsats, der handler om at redde, beskytte og forbedre naturen og sikre sårbare og truede arters levesteder.
Ofte foregår den kommunale indsats i et tæt samarbejde med lodsejere, borgere, lokale organisationer og staten.
Mange af kommunernes naturprojekter har et dobbelt
formål. De skal både sikre naturværdierne og bringe borgerne i tættere samklang med naturen. Kodeordene er
gode oplevelser og en større forståelse for værdien i at bevare naturen. At bruge naturen og færdes i det fri bidrager
også til at styrke befolkningens sundhed og livskvalitet
som et led i kommunernes strategi med at forebygge sygdomme.
Med dette skrift ønsker KTC at sætte fokus på den
mangfoldige naturindsats, som Danmarks 98 kommuner
yder.

Spinlock Deckvest LITE

Transcription

Similar documents

Bryllupsquiz - Besøg bryllup-paa

Skema 2014/2015 - Iqra Privatskole

Træningsprogram fra Mit-Løbeprogram.dk

Politiken

Talenternes festfyrværkeri i Skovhuset

Hippokrates` ø

Du står omtrent midt på den 14 km lange vandrerute, som går

Arnkil Skov og Arnkilsøre

Send det venligst til - Visens Venner i Danmark

Referat af Borgermødet

Vaserne – forår - Aage V. Jensens Fonde

Link til artiklen - Knold & Top planteforædling

Flydende gødning er billigst og mest præcis

McPA M-750 NF-M 750 SweDane MCPA 750