LOGOKONKURRENCE

Transcription

LOGOKONKURRENCE

PULS
NATUR/TEKNIK
3.KLASSE
Erik Christensen
Malene Grandjean
Leif Schack-Nielsen
GYLDENDAL
PULS – natur/teknik
3. klasse grundbog
1. udgave – 1. oplag 2012
© Gyldendal A/S, København.
Forlagsredaktion: Louise Slotsbo
Ekstern redaktør: Finn Terkildsen
Grafisk tilrettelæggelse: Mette Plesner
Tegninger: Bodil Bang Heinemeier
Prepress: Narayana
Tryk: LIVONIA
ISBN: 978-87-02-10691-6
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået en aftale med COPY-DAN,
og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
www.puls.gyldendal.dk
Fotos:
s. 8 ø.
s. 8 n.
s. 9 n.
s. 9 ø.
s. 11
s. 12
s. 13
s. 19
s. 20 tv.
Colourbox
Søren Lundberg
Scanpix Nordfoto/Leif Schack-Nielsen
Scanpix Danmark/Jørgen Jørgensen
Polfoto/Per Rasmussen
Søren Lundberg
Søren Lundberg
Polfoto/Jens Dresling
Søren Wesseltoft
s. 20 ø.th. Scanpix Denmark/Terkel Broe
Christensen
s. 20 n. th. Scanpix Denmark/Heine Pedersen
s. 21 tv. Scanpix Denmark/Jørgen Schytte
s. 21 th. Gyldendals billedbibliotek
s. 28
Scanpix danmark/Elvig Hansen
s. 29
Polfoto/Peter Hove Olesen
s. 30 n.
Polfoto/Danichev Alexei
s. 30 ø.
Scanpix Denmark/Terkel Broe
Christensen
s. 31
Scanpix Danmark/Henrik Pyndt
Sørensen
s. 32
Scanpix Denmark/Christian Ringbæk
s. 33
Scanpix Danmark/Søren Steffen
s. 34
Scanpix Denmark/Rune Johansen
s. 40
Søren Lundberg
s. 41
Søren Lundberg
s. 48
Colourbox
s. 49
Polfoto/The Granger Collection
s. 51
Intelsat
s. 58
Scanpix Bildhuset/Per Klaesson
s. 59
Scanpix Danmark/Hanne og Jens Eriksen
s. 60
NASA
s. 64 tv. Scanpix Danmark/Sven Halling
s. 64 th. Scanpix Denmark/Arne Nævra
s. 69
Scanpix/Robert Harding Images
s. 70 ø.
Scanpix Nordfoto/Jesper Plambech
s. 70 m. Scanpix Denmark/Karsten Schnack
s. 70 n.
Scanpix Denmark/Anders Tvevad
s. 71 ø.
Scanpix Denmark/Anders Tvevad
s. 71 m. Scanpix Danmark/Anders Tvevad
s. 71 n.
Scanpix Denmark/Steen Agger
s. 73 n.
Scanpix Danmark/Sven Halling
s. 73 ø.
Scanpix Denmark/Eva Rosenqvist
s. 74
Colourbox
s. 80 tv. Biopix/ N Sloth
s. 80 ø. th. Scanpix/Rene Krekels/ Foto Natura
s. 80 n. th. Scanpix Denmark/Jens Rydell
s. 81 th. Scanpix Danmark/Eva Rosenqvist
s. 81 tv. Biopix/ N Sloth
s. 83
Scanpix Danmark/Johnny Madsen
s. 84
Søren Lundberg
INDHOLD
Side 6
Hvad kan en sten fortælle?
Hvorfor har Danmark broer?
Hvor bliver affaldet af?
Side 16
Side 26
Hvordan lever man sundt?
Side 36
Hvad var der før mobilen?
Side 46
Hvor lever isbjørnen?
Kender du Norden?
Side 56
Side 66
Hvad finder du ved vandhullet?
Ordforklaringer
Stikord
Side 86
Side 88
Side 76
4
4
Sådan bruger du bogen
Bogen har otte kapitler. Hvert
kapitel handler om et bestemt emne.
Kapitlernes overskrift er et spørgsmål.
Prøv at svare på spørgsmålet, inden
du arbejder med kapitlet. Når du har
arbejdet med kapitlet, kan du svare på
spørgsmålet igen. Læg mærke til, om du
nu svarer noget andet.
Intro
Her kan du læse, hvad du kan lære om,
når du arbejder med kapitlet.
Der er en tegning, som viser, hvad
kapitlet handler om. Du kan selv gå på
jagt i tegningen, for at finde de historier,
den fortæller. Du kan også svare på
spørgsmålene.
En lille historie fortæller om, en pige
eller dreng på din alder. Historien
handler om en oplevelse, der har med
emnet at gøre. Måske kan du også
fortælle en historie, der passer til emnet.
5
Fotos og tegninger
Fotos og tegninger viser noget af det, som
du læser om i teksten. Til hvert foto er der
en tekst, som fortæller, hvad billedet viser.
Kopiark 78 79
Korte og hurtige kulhydrater.
Fordøje
Når maden bliver til mindre og
mindre stykker og nedbrudt på
dens vej gennem kroppen, siger
man, at maden bliver fordøjet.
Et ikon viser, at der er kopiark, som passer til opslaget. På kopiarkene er der en
opgave eller aktivitet. Du skal arbejde med
kopiarket alene, i en gruppe eller sammen
med hele klassen.
Ordforklaringer
Her får du forklaret ord, som bliver brugt
i teksten på opslaget. Ordene er skrevet
med fed i teksten. Bagerst i bogen er der
en samlet liste over alle ordforklaringerne.
Hvad har jeg lært?
Til sidst i hvert kapitel er der er en oversigt over, hvad du har arbejdet med. Der er
også en tegning og nogle spørgsmål.
De hjælper dig til at huske, hvad du har
arbejdet med. På den måde kan du finde
ud af, hvad du har lært.
Stikord
Stikordet er bagerst i bogen. Her kan du
finde ud af, hvor i bogen du kan læse om
noget bestemt.
6
Gletsjer
Runddysse
Sten,
grus,
sand
og ler
Stenalderboplads
Flintesmed
Hvad kan en sten fortælle?
Du kan lære om:
• Hvor stenene kommer fra.
• Hvor kan vi finde sten?
• Hvor gamle stenene er.
• Kender du nogle navne på sten?
• Hvordan stenene kom til Danmark.
• Hvordan er sten dannet?
• Hvorfor stenene er forskellige.
• Hvor kommer stenene fra?
• Hvordan du lærer nogle af stenene at kende.
• Hvad bliver sten brugt til?
• Hvad sten kan bruges til.
1
2
7
Grusgrav
Kirke fra
middelalderen
Kirke fra vikingetiden
Dige
Runesten
Høfde
I sommerferien var vi på tur til en
strand, hvor der var rigtig mange sten.
Bølgerne havde skyllet dem ud af
skrænten. Dengang var stenene
kantede. Nu er de slebet runde og
glatte ved at ligge i strandkanten og
rulle frem og tilbage i bølgerne mellem
de andre sten.
Der var mange slags sten i forskellige
størrelser og farver. Når bølgerne
skyllede over dem, så de blev våde, blev
farverne meget flotte. Jeg begyndte,
at samle sten sammen for at se, hvor
mange forskellige, der var. Der var også
søpindsvin, som var blevet til sten.
Hvor kommer de mon fra? Vi tog de
flotteste sten med hjem. Jeg lagde dem i
vindueskarmen på mit værelse.
8
Hvor kommer stenene fra?
Gletsjer med smeltevand og store
mængder af sten,
grus, sand og ler,
som den har aflejret.
Der er sten alle steder. På stranden er der
rigtig mange. Der er mange forskellige, og
de kan være meget flotte.
Sten fra Norge og Sverige
Du kan finde sten i Danmark, der stammer fra Norge og Sverige. Det er først og
fremmest sten af granit og gnejs. Det er
stykker af klipper, som regn, frost, sol og
varme har fået til at falde af som løse sten.
De er mellem l og 2 milliarder år gamle.
Stenene kommer til Danmark
Danmark har flere gange været dækket
af et kæmpetykt lag is. De perioder kaldes
istider. Den sidste istid startede for
100 000 år siden. Det begyndte med, at
det blev koldere. Det sneede og sneede,
og sneen blev liggende og blev til is. Isen
dækkede Norge og Sverige mere og mere.
Til sidst lå isen i et lag, der kunne være
1 til 2 kilometer tykt. Den begyndte at
glide som gletsjere mod Danmark. Da den
tunge is gled hen over landskabet, tog den
klippestykker, sten, grus, sand og ler med.
På strande og på marker kan du finde
sten, som gletsjerne kom med. Nogle af
dem ser så specielle ud,
at du kan se, hvor de
stammer fra. Vi
kalder den slags sten
for ledeblokke. Den
mest kendte ledeblok
er rombeporfyr, der
En rombeporfyr.
stammer fra Norge.
9
Isen smelter
For 10 000 år siden sluttede istiden. Isen
smeltede, og et nyt landskab dukkede
langsomt frem. Det var skabt af isen og de
store mængder materialer, som den havde
med sig. Der var bakker og dale, som gletsjerne havde lavet. Der lå sten overalt.
Grusgraven
I bakkerne kan vi se det materiale, som
isen tog med til Danmark. Det er meget
tydeligt i grusgrave. Her er sten i alle størrelser, grus og sand i enorme mængder.
Nogle steder er det hele blandet sammen.
Andre steder har smeltevandet fra isen
hjulpet til med at sortere materialerne.
Store sten blev liggende. Sten og grus blev
flyttet længere væk. Mindre sten og sand
blev revet med og havnede længst væk.
Vi får sten, grus og sand fra grusgrave. Der bruges
store mængder til byggeri af motorveje og bygninger.
Forskellige steder i Danmark ligger der
kæmpestore sten, som isen er kommet med.
De kaldes vandreblokke. Den største af
dem alle sammen er af granit og ligger på
Sydfyn ved en landsby, der hedder Hesselager. Den kaldes derfor Hesselagerstenen.
Den kom til Danmark med en gletsjer fra
Sydsverige under den sidste istid.
Gletsjer
En gletsjer er en kæmpestor ismasse, der langsomt bevæger sig.
Vandreblok
En vandreblok er en stor sten. Under istiden tog
isen den med sig. Det kunne være fra Norge og
Sverige og helt til Danmark.
Hesselagerstenen er 10 meter høj og vejer
1000 tons.
3
4
10
Hvordan blev stenene dannet?
Vulkan
Magmakammer
Skorpe
10-70 km
Kappe
2900 km
Indre kerne
6371km
Sten er dannet på forskellige måder.
Nogle af de sten, vi finder i dag, kommer
fra Jordens indre. De kan være meget
gamle og stamme fra en tid, hvor der ikke
var liv på Jorden.
Sten fra Jordens indre
Sten består af små korn, som vi kalder
mineraler. Granit, gnejs og rombeporfyr
kommer fra Jordens indre. Her er så
varmt, at mineraler smelter til en flydende
stenmasse, der kaldes magma. Når
magmaen afkøles dybt nede i Jorden,
bliver den til granit eller gnejs.
Klipperne i Skandinavien er dannet på
den måde for 1 til 2 milliarder år siden.
Når en vulkan er i udbrud, kommer
°C
1000
°C
3700
°C
4300
Kerne
5200km
den flydende magma helt op til Jordens
overflade og vælter ud af vulkanen som
lava. Når lavaen er afkølet, bliver den til
sten. For 250 millioner år siden var der
voldsomme udbrud i vulkaner ved Oslo i
Norge. Magma og lava størknede, og der
blev dannet rombeporfyr.
Klipper kan blive til sten
Når det regner på klipperne, løber noget
af vandet ind i revner og sprækker. Når
vand fryser til is, udvider det sig med stor
kraft. Det kan få store stykker klippe til at
falde af. Sol, vind, regn og frost vil år efter
år fortsætte med at få dele af klipperne til
at løsne sig og falde af som klippestykker
og sten i forskellige størrelser.
11
Kalksten i Danmark
Flint og forsteninger
Under istiden pressede gletsjere noget af
kalken op fra bunden af havet. Det kan ses
på Møns Klint. Her kan vi finde
skrivekridt, som er en hvid kalksten. Det
er blødt og kan bruges til at skrive med.
Nogle flintesten er aftryk af døde dyr.
Vi kalder det forsteninger. Da Danmark
var dækket af hav, levede der ligesom i
dag søpindsvin i havet. Et søpindsvin
har en skal af kalk omkring sig. I skallen
er der organer. Når dyret dør, rådner
organerne. Skaller fra søpindsvin endte
på havbunden og blev dækket af kalk.
Kalkskallen blev fyldt op med flint.
I Danmark har vi masser af kalk i undergrunden. Kalken bliver brugt til at lave
cement og beton.
Derfor kan du i dag finde forsteninger af
søpindsvin, som levede for cirka 70
millioner år siden.
For millioner af år siden var Danmark
dækket af hav. Her levede nogle små
planter, som der var kalk i. Planterne blev
spist af dyr. Kalken kom ud igen med
dyrenes afføring. Afføringen dalede ned
på bunden. Laget af kalk blev mere end en
kilometer tykt og presset hårdt sammen.
Flint er en meget almindelig dansk sten.
Den blev dannet i hulrum i kalken på
bunden af havet for millioner af år siden.
Mineraler
Mineraler er stoffer, som findes
i jorden. Sten er opbygget af
mineraler.
Granit og gnejs er sammensat
af mineraler, som kaldes kvarts,
feldspat og glimmer.
Salt er også et mineral.
5
6
7
Møns Klint består af skrivekridt.
12
Kan du kende forskel på stenene?
Granit er sat sammen af krystaller af kvarts, feld-
spat og glimmer i forskellige størrelser og farver.
Det kan ligne et puslespil. Den er dannet i Jordens
glødende indre af smeltede mineraler. Sten af
granit stammer fra klipper i Sverige, Norge og
Bornholm. Du kan finde mange sten af granit på
strand og mark.
Gnejs kan ligne granit, men er ofte stribet. Den
kan være dannet af granit dybt i Jorden ved stort
tryk og høj temperatur. Sten af gnejs kommer fra
klipper i Sverige, Norge og Bornholm. Du kan
finde gnejs mellem stenene på stranden.
Basalt er meget mørkt. Sten af basalt kan være
helt sorte. Basalt er størknet lava. Du kan finde
sten af basalt på stranden.
Rombeporfyr kan være brun, rødbrun eller
næsten helt sort. Den har spredte lyse pletter og
kan ligne et stykke spegepølse. Rombeporfyr
stammer fra en norsk vulkan. Du kan finde den
på stranden.
13
Sandsten kan være grå, grønne eller rødlige.
De er lavet af sand, der er presset sammen til en
sten. Det kan ofte ses på stenen, at sandet har
ligget i lag. Du kan finde sandsten på stranden.
Kalksten er lysegrå eller helt hvid. Den er dannet
i havbunden af kalk fra meget små planter og dyr,
der levede i havet. I havbunden blev kalk presset
sammen til kalksten. Du kan finde kalksten på
stranden mellem de andre sten.
Flint kan være helt sort, grå eller brunlig. Den
dannes i kalk, når vand siver ind i hulrum og fylder
dem med flint. Flint er meget almindelig på marker
og ved stranden.
Forstenede søpindsvin er meget almindelige.
De er dannet i kalk og består af flint, som har fyldt
hulrummet efter det døde søpindsvin. Du kan finde
forstenede søpindsvin på marker og mellem stenene
på stranden.
Krystaller
Mineraler danner krystaller, når de har været flydende og
bliver faste. Det sker for eksempel dybt i Jorden, når den
flydende magma stivner og bliver til fast klippe.
8
9 10
14
Hvad bruger vi sten til?
Der er sten alle steder. Det er derfor, de er
blevet brugt til mange ting.
Redskaber
De første mennesker brugte sten som våben og som redskab. Stenene blev sikkert
brugt, som de var. På jagt kunne stenene
kastes efter byttet. Sten med skarpe kanter var gode til at skære med.
I stenalderen blev der brugt masser af
flintesten til fremstilling af redskaber og
våben. Flint er en god sten at bearbejde.
Det var flintesmeden, der sad dag efter
dag og huggede i den hårde flint, så små
flintestykker fløj om ørene på ham. Han
var Danmarks første håndværker. Flintesmedene lavede økser, knive, pilespidser
og spydspidser.
Kirker
Da danskerne blev kristne og byggede
kirker, blev der slæbt store sten sammen
på markerne til byggeriet. Vi kan se på
landsbykirker, at de store sten er flækket,
så de fik lige sider.
Rundt om landsbykirkerne er der sten
diger, som er bygget af sten, der er samlet
på markerne og stablet til et dige.
Vi bruger stadig masser af sten
I dag kan vi heller ikke undvære sten
til byggeri og meget andet. Tænk på de
store læs af grus og sand, der bliver kørt
fra grusgraven til bygning af en motorvej.
Hvad med Storebæltsbroen? Her er der
virkelig brugt enorme mængder af sand,
grus og sten til al den beton, der blev
blandet til bygning af broen og tunnelen.
15
Hvad har jeg lært?
H
• Du ved noget om vulkaner,
klipper og sten.
• Du ved, hvordan nogle af stenene
kom til Danmark med isen.
• Hvilke sten er ældst?
• Hvilke sten kommer fra klipper i Norge
og Sverige?
• Hvordan kom stenene til Danmark?
• Du har lært, hvor gamle stenene er.
• Hvilke sten blev dannet i Danmark?
• Du kender sten, der er dannet i
Danmark.
• Hvor kan du finde flest sten?
• Du kan kende forskel på forskellige
sten.
• Hvordan ser flintesten ud?
• Du ved noget om, hvad sten kan
bruges til.
• Hvordan kan man genkende kalksten?
• Hvad bliver sten brugt til?
11 12
16
Badebro
Ny
Lillebæltsbro
Gammel
Lillebæltsbro
Hvorfor har Danmark broer?
Du kan lære om:
• Hvordan broer forbinder Danmark.
• Hvilke materialer man bygger broer af.
• Om højbroer og lavbroer.
• Hvorfor der findes klapbroer.
• Hvordan du selv kan lave en stærk bro.
• Hvorfor bygger man broer?
• Hvilke forskellige typer broer har du
set, kørt eller gået på?
• Hvorfor laver man klapbroer?
• Hvilke forskellige typer broer kender du?
• Hvordan ser broerne på tegningen
forskellige ud?
13 14
17
Klapbro
Højbro
Tunnel
Pyloner
Buebro
Bjælkebro
Skråstagsbro
Lavbro
Hammershus
I efterårsferien var jeg på Rømø. Jeg
bor på Møn, så vi skulle over Dronning
Alexandrines Bro. Jeg har tit tænkt
over, hvorfor der er så mange buer i
den bro. Måske er det på grund af
buerne, at nogle kalder det for
Danmarks smukkeste bro.
Vi holdt pause ved Korsør. Min far
fortalte, at man engang kunne sejle fra
Korsør til Fyn. Hvorfor har man så
bygget en bro her?
Der var en flot udsigt fra Storebælts
broen. Vi kunne se mange skibe, der
sejlede under broen. Den sidste del
af broen var flad. Her kunne de store
skibe ikke sejle under.
Vi skulle også over Lillebæltsbroen for
at komme fra Fyn til Jylland. For at
komme til Rømø, kørte vi på noget, der
ligner en vej på vandet. Det hedder en
dæmning. Vi havde en dejlig ferie.
18
Broer er meget forskellige
En bro er noget, der kan bringe
mennesker fra et sted til et andet.
Broer bliver brugt til at komme over en
form for forhindring. Forhindringen kan
være vand, en vej eller en togbane.
Simple broer
Måske har du gået på en væltet træ
stamme over en bæk i skoven eller på
nogle sten, der har fået dig tørskoet over
noget vand.
Store sten eller en træstamme over et
vandløb kan man kalde for simple broer.
De simple broer kan være kommet
naturligt. Mennesker kan også have
lavet dem, ved for eksempel at lægge en
træstamme over et vandløb.
Mennesker kan bruge de simple broer til
at komme fra et sted til et andet. Men
cykler, biler og lastbiler har brug for
større broer. Broer, der er så stærke, at de
kan holde til rigtig mange kilo hver dag.
Derfor har mennesker i mange år bygget
broer.
19
Mennesker bygger broer
Hammershus på Bornholm.
Hvordan bygger man broer?
Uanset om man bygger broer over vandet
eller på landjorden, skal broen stå godt
fast. Man graver derfor først et hul, hvor
man hælder beton i. Man siger, at man
støber et fundament. Vores huse er også
bygget på et støbt fundament. Man lægger
jern i betonen. Det gør fundamentet
stærkere. Når det støbte fundament har
stået nogle dage, er det blevet hårdt.
Man siger, at betonen er hærdet. Herefter
kan man bygge de søjler, som skal bære
brobanen, hvor bilerne skal kunne køre.
De første broer byggede man af træ.
Senere byggede man stenbroer. Broen
ved Hammershus er en af de ældste og
bedst bevarede stenbroer i Danmark.
Hammershus er en ruin af en middel
alderborg.
Man bygger ikke særlig mange broer af
træ i dag. Broer af træ holder nemlig ikke
så længe, og det kan være svært at bygge
lange broer af træ. I dag bygger man broer
af blandt andet jern, stål og beton. Disse
byggematerialer kan få broer til at holde i
lang tid, og man kan bygge lange broer.
Broer der er bygget af jern, stål og beton
kan holde til, at der kører mange biler på
broen hver dag.
Beton
Beton er en blanding af cement, småsten,
sand og vand. Beton er som en tyk dej, der er
let at forme. Når betonen tørrer, bliver den
helt hård, og kan holde til rigtig meget.
15
20
Typer af broer
Danmark består af mange øer. Derfor
er der bygget en masse broer, så man
lettere kan komme rundt i landet. Der
findes forskellige typer broer. Man kan
inddele broerne i lavbroer og højbroer.
Derfor er det dyrt og besværligt. Alligevel
bygger man i dag ofte højbroer. Så behøver
skibe og biler ikke at vente på hinanden.
Lavbroer
Lavbroer er bygget tæt på vandover
fladen. Skibene kan derfor ikke sejle
under dem. I mange lavbroer er der en
klap, så broen kan åbne for skibe.
Sådanne broer kalder man klapbroer.
Lillebæltsbroen forbinder Fyn og Jylland.
Buebroer
Buebroer har enten en eller flere buer. Der
kan både være buer over og under brobanen.
Det er buerne, der holder brobanen.
Dronning Alexandrines Bro er en buebro.
Den har både buer over og under brobanen.
Den kaldes ofte blot Mønbroen.
Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord
forbinder Hornsherred med Frederikssund.
Højbroer
Højbroer er bygget højt over vandoverfladen, så skibe kan sejle under broen.
Der går mange materialer til at bygge
en højbro.
Dronning Alexandrines Bro forbinder Sjælland
og Møn.
21
Hængebroer
Hængebroer er broer, hvor brobanen
hænger i stærke kabler. De er sat sammen
af en masse kraftige metalsnore. Kablerne
sidder fast på et hovedkabel. Hovedkablet
hænger mellem store stolper.
Sådanne stolper kalder man pyloner.
Farøbroen forbinder Sjælland og Falster.
Farøbroen består af to broer. Den består af
en lavbro mellem Sjælland og Farø samt
en højbro mellem Farø og Falster. Højbroen er en skråstagsbro.
Storebæltsbroen forbinder Sjælland og Fyn.
En del af Storebæltsbroen er en hænge
bro. Her er der 1624 meter mellem de to
store pyloner. Den afstand kalder man
broens frie spænd. Storebæltsbroen har
Verdens næstlængste frie spænd!
Pylonerne er over 250 meter høje, og
dermed et af Danmarks højeste punkter.
Skråstagsbroer
Skråstagsbroer ligner hængebroer. Her
er der bare ikke et hovedkabel. Kablerne
går direkte fra pylonerne til brobanen.
Bjælkebroer
Bjælkebroer er bygget af bjælker.
Bjælkerne er enten af træ, stål eller
beton. De hviler på betonpiller, der
står fast i jorden. Den del af Farøbroen,
der er en lavbro, kaldes også en bjælkebro. Bjælkerne på denne bro er lavet af
beton.
Brobanen
Brobanen er den vej, der går over broen.
Det er her, du kører, cykler eller går.
Der kan også køre tog på brobanen.
16 17
22
Broernes forskellige former og formål
Du har hørt om forskellige typer broer.
Måske har du lagt mærke til, at der er
mange forskellige former og figurer i
broerne. De er valgt, så broen er stærk og
kan holde til en masse trafik. Man ser tit
på former og figurer, som er stærke i
naturen for at få idéer til, hvordan man
kan bygge en bro, der kan holde til meget.
Buer
Du kender sikkert buer fra naturen blandt
andet fra nødder. Selvom nøddens skal
ikke er særlig tyk, kan den holde til rigtig
meget, fordi den er buet.
Trekanter
Hvis du ser godt efter, kan du også finde
en masse trekanter på broerne. Trekanten
er også en stærk form. Når man bygger
huse, bruger man blandt andet trekanter
til husets tag.
Rør
Broer bliver også lavet af hule rør, der kan
minde om store sugerør. De er bare lavet
af metal. De hule rør er lette i forhold til,
hvis de havde været fyldt helt op med
metal. De kan samtidig holde til rigtig
meget. Man kan også sætte de hule rør
sammen.
Mange broer har flotte buer. Det er fordi
buen er en stærk form. Det betyder, at en
bue kan holde til mange kilo uden at gå i
stykker.
18 19
23
Hvordan hjælper broer os?
Broer har mange forskellige formål.
Gangbroer kan hjælpe os sikkert over en
trafikeret vej. Badebroer kan hjælpe os
over en stenbund og ud til en sandbund,
hvor vi kan bade. Trædesten er simple
broer, som kan hjælpe os tørskoet over
et vandløb. Motorvejsbroer og broer over
vandet gør det muligt hurtigt at komme
fra et sted til et andet.
Broer binder Danmark sammen
Broer gør, at man lettere kan bo på
Sjælland og arbejde på Fyn. Man kan
hurtigere besøge sin familie på Tåsinge,
selvom man selv bor i Odense.
Broerne, der binder de mange øer��
��
sammen i Danmark, gør det også lettere for
ambulancer, brandbiler og politibiler at
komme fra et sted til et andet. Man kan
sige, at broer binder Danmark sammen.
Der er ikke broer mellem alle øer!
På tegningen kan du se nogle skolebørn,
der tager færgen fra Strynø til Langeland
for at komme i skole. Her er der ingen
bro, så de, der bor på Strynø, er afhængige
af færgen.
Øer
En ø er et landområde, hvor der er vand hele
vejen rundt. Sjælland er Danmarks største ø.
24
Broer på landjorden
Der er også broer på landjorden. De har
samme formål som broer over vand. De
skal gøre det lettere at komme fra et sted
til et andet.
Gangbroer over veje gør det lettere
for fodgængere at komme over en vej
med tæt trafik. Man kan også bygge en
tunnel under vejen. Det kalder man en
gangtunnel.
Der er tit gangbroer og gangtunneler i
forbindelse med stationer, sygehuse og
skoler. Hvorfor tror du, at der er det?
Der er også vejbroer, der fører en vej
over en anden. På den måde kan to veje
krydse hinanden, uden at trafikken bliver
forstyrret. Der findes også vejtunneler. De
kan føre trafikken under andre veje eller
under vandet.
25
Hvad har jeg lært?
• Du har lært om simple broer i
naturen.
• Hvad er forskellen på en lavbro og en
højbro?
• Du har hørt om, hvilke materialer
broer bliver bygget af.
• Hvilke typer af broer kender du?
• Du kan kende forskel på højbro og
lavbro.
• Hvad er en pylon?
• Du kan kende forskel på forskellige
typer af broer.
• Du kender forskellige danske broer.
• Du kan selv lave en bro af forskellige
materialer.
• Hvorfor bygger man broer?
• Hvad består beton af?
• Hvilke former og materialer bruger
man, når man bygger broer?
• Hvilke forskellige formål kan en bro
have?
20 21
26
Glas bliver
genbrugt
Energi
Affald bliver
brændt
Fjernvarme
Hvor bliver affaldet af?
Du kan lære om:
• Hvordan man kan sortere affald.
• Hvorfor er det nødvendigt, at vi
sorterer vores affald?
• At vi kan genbruge papir og glas.
• Hvilke slags affald kan genbruges?
• Hvad der sker, når vi brænder vores affald.
• Kan man se alle former for affald?
• Hvad man gør ved spildevand.
• Hvad gør vi ved vores spildevand?
• Affald, som skal have en speciel
• Er der noget affald, som vi skal
behandle på en særlig måde?
behandling.
22 23
27
Luftforurening
ffald
F
ta
arlig
Papir bliver
genbrugt
Luftforurening
Partikler
I lørdags var vi på genbrugspladsen. Vi
samler alt det sammen, som vi ikke må
smide i skraldespanden derhjemme. Så
bliver det læsset ind i bilen.
Da vi kom til genbrugspladsen, var
der en lang kø. Sådan er det altid om
lørdagen, når folk har fri fra arbejde.
Det var mærkeligt at se, hvad folk
smider ud. Foran os holdt en bil med
nogle fine møbler. Jeg kunne godt
tænke mig at vide, hvorfor de ikke
kunne bruges mere. Heldigvis blev de
kørt hen til et område med ting, der
kan sælges på loppemarkeder.
Vi havde nogle gamle lysstofrør af glas.
En mand sagde, at de skulle hen til
farligt affald og ikke glas!
Det var da egentlig mærkeligt?
Og hvorfor skulle vi lægge
papir og pap to forskellige
steder? Det glemte jeg
at spørge om.
28
Mange slags affald
Vi smider rigtig mange ting væk. Tænk
på, hvor meget du smider væk hver dag.
Det kan være papir, bananskræller, et
gammelt glas og en masse andre ting.
Vi skal sortere affaldet
Før i tiden blandede man alt det, der blev
smidt ud. Affaldet blev kørt væk og lagt
på lossepladser eller brændt.
I dag sorterer vi affaldet efter, hvad det
består af. Vi behandler glas, papir, metal,
værdifuldt affald og farligt affald på forskellige måder.
Nu begynder forskellige smådyr som
bænkebidere og orme at æde af resterne.
Når de har gennemtygget det hele,
fortsætter mikroorganismer med at nedbryde resterne. Til sidst er det hele blevet
til muldjord.
Når man laver kompost, slipper man for
at køre haveaffaldet på genbrugspladsen.
Man kan bruge komposten til at forbedre
jorden i haven. På den måde kan man
spare penge til gødning.
Husholdningsaffald og kompost
Husholdningsaffald er det affald, der
bliver tilbage, når vi har sorteret glas,
papir, metal, værdifuldt affald og farligt
affald fra vores affald.
Nogle steder sorterer man også rester
af frugt og grøntsager fra sit husholdnings
affald og lægger det i en speciel beholder.
Det bruges til kompost.
Mange mennesker laver selv kompost. De
samler rester af frugt og grøntsager, æggeskaller og haveaffald i en beholder.
En regnorm er ved at æde et blad.
29
Papir, papir, papir ...
Vi indsamler meget papir til genbrug. Man
skal lægge papiret i en speciel beholder.
det knust og opvarmet så meget, at det
smelter. Det smeltede glas er flydende, så
man kan lave nye glas af det.
Papiret sendes til en papirfabrik, hvor det
renses for tryksværte og andre ting. Det er
kun en del af papiret, der kan genbruges,
nemlig det man kalder for fibrene. Man
sætter vand til fibrene, så der kommer en
slags grød ud af det. Grøden bliver presset
til et tyndt lag. Når vandet er løbet af, og
det hele er tørt, har man nyt papir. Det
kan for eksempel bruges til aviser.
Hvis man laver genbrugspapir i stedet for
nyt, sparer man energi og vand. Man skal
heller ikke bruge så mange farlige stoffer,
når man laver papiret.
Glas kan også genbruges
Glas kan genbruges på to forskellige
måder. Man kan for eksempel rense flasker
og bruge dem igen. Det kender vi fra sodavand og øl. Vi leverer flaskerne tilbage til
supermarkedet eller købmanden. Herfra
sendes de til bryggeriet, hvor de bliver
vasket og fyldt igen.
Tomme glas fra for eksempel marmelade
bliver genbrugt på en anden måde.
Glasset skal i en speciel container til glas.
Det bliver kørt til et glasværk. Her bliver
Støbning med flydende glas på et glasværk.
Mikroorganisme
Et meget lille levende væsen som ikke kan ses
med det blotte øje, for eksempel en bakterie.
Nedbryde
Når noget bliver nedbrudt, bliver det ødelagt
og skilt ad i forskellige dele. For eksempel bliver blade nedbrudt til jord i naturen.
24 25 26
30
Fra affald til energi
Når husholdningsaffaldet kommer til et
forbrændingsanlæg, bliver det brændt.
Varmen fra forbrændingen bliver brugt til
at varme vand op, så det bliver til damp.
Dampen går til et kraftvarmeværk
Dampen strømmer nu videre til en
turbine i et kraftvarmeværk. En turbine er
et apparat, der kan dreje rundt, når noget
skubber til de store skovle, som sidder på
turbinen. Og det gør dampen.
Turbinen er sat sammen med en gene
rator, der laver elektricitet. Når turbinen
drejer rundt, drejer generatoren også
rundt og laver elektrisk strøm.
Rør til fjernvarme graves ned og føres ud til
husene.
Fjernvarme
Efter at dampen har været brugt til at
lave elektricitet, bliver den kølet så meget
af, at den igen bliver til vand. Det varme
vand strømmer så videre gennem mange
kilometer rør ud til husene i nærheden.
Her opvarmer det husene. Det kaldes for
fjernvarme. Det er dyrt at lægge rør med
fjernvarme ud til alle huse. Men det kan
godt betale sig at udnytte varmen fra det
afbrændte affald.
En vigtig energikilde
Turbine.
Afbrænding af affald giver meget energi.
I en større by som Næstved kommer langt
over halvdelen af energien i byens kraftvarmeværk fra afbrænding af affald.
Resten kommer fra afbrænding af naturgas.
31
Det usynlige affald
Meget af vores affald kan vi slet ikke se!
Det er de stoffer, vi slipper ud i luften.
Mange af disse stoffer er farlige for både
mennesker og natur. Derfor gør man meget
for at begrænse dem. Skadelige stoffer i
luften er det, vi kalder for luftforurening.
Luftforurening fra huse og industri
Almindelige oliefyr, brændefyr og brænde
ovne i huse er med til at forurene luften.
Fabrikker og forbrændingsanlæg renser
deres røg grundigt, inden den bliver sendt
ud. Det forlanger loven.
Røgen renses på forskellige måder med
filtre, så der kun slipper få skadelige
stoffer ud i luften. Filtrene er en slags
apparater, der kan opsamle partikler og
andre ting fra luft, som er forurenet.
Luftforurening fra biler
Biler forurener luften meget. I Danmark
har vi en lov om, at alle nye benzinbiler
skal have en katalysator. Det er et
apparat, som sidder på bilens udstødning.
Katalysatoren nedbryder nogle af de far
lige stoffer, der kommer fra bilens motor.
Loven siger også, at alle nye dieselbiler,
skal have et partikelfilter. En dieselmotor
afgiver en masse små farlige partikler,
når den kører. Filteret sørger for at fange
mange af disse partikler.
nergi
E
Energi er evnen til at udføre et arbejde. Energi kan
for eksempel være elektrisk energi eller varmenergi.
Partikel
En partikel er en meget lille del af et stof. Partikler
kan være skadelige for vores sundhed.
Hvis man ser en ’rygende’ skorsten, er det
næsten altid uskadelig vanddamp, der sendes ud.
27 28
32
Følg spildevandet
Vi hælder en masse vand ud i vasken og
skyller ud i toilettet. Dette vand kalder vi
for spildevand. Men hvad sker der med
spildevandet, når vi har hældt det ud?
I alle byer løber det ud i kloakrør, som
fører spildevandet til et renseanlæg.
Hvor der ikke er kloakrør, løber spildevandet ned i en tank. Vandet løber
langsomt fra tanken ud i jorden. Der
bliver noget slam tilbage, som en tankvogn henter og kører til et renseanlæg.
Hvad sker der på renseanlægget?
I Danmark har vi over 1000 renseanlæg.
Rensningen foregår i tre trin: Mekanisk,
biologisk og kemisk. Nogle renseanlæg
bruger alle tre trin, andre kun de to første.
Bassinerne i et renseanlæg.
Mekanisk rensning
Når spildevandet kommer til rense
anlægget, begynder man at behandle det.
Først løber vandet gennem en rist, hvor
store ting som klude og pinde bliver fjernet.
Derefter sendes vandet gennem et filter,
som fjerner sand og grus. Nogle steder
fjerner man også fedt.
Nu får vandet lov til at stå stille i et par
timer, og i løbet af den tid synker partikler til bunds som slam. Derefter kan det
rensede vand pumpes videre til de næste
trin i rensningen.
Biologisk og kemisk rensning
I næste trin får en masse mikroorganismer
lov til at nedbryde de stoffer, der er tilbage i vandet. Stofferne synker til bunds
som slam. Det kaldes for en biologisk
rensning, fordi det er levende væsener,
som laver arbejdet.
Nogle steder tilsætter man stoffer til vandet for at fjerne endnu flere urenheder fra
det. Det kaldes for en kemisk rensning.
33
Hvad sker der med slammet?
Ved den mekaniske og den biologiske
rensning bliver der dannet en masse slam.
Det ligner sort mudder. Slammet kan tørres og for eksempel strøs ud som gødning på
markerne. Men hvis det indeholder farlige
stoffer, brænder man det og opsamler de
farlige stoffer.
Hvor løber vandet så hen?
Når spildevandet er renset, løber det ud i
vandløb, søer, havet eller får lov til at sive
ned i jorden. I Danmark er der strenge regler
for, hvor rent det rensede vand skal være.
Det skal være så rent, at dyr og planter ikke
tager skade.
Mekanisk rensning Rist til
store ting
Filter til sand
og fedt
Slam der spredes som gødning.
Biologisk rensning Partikler synker
til bunds
Mikroorganismer
nedbryder stoffer
Kemisk rensning
Stoffer fjerner
urenheder
Sådan fungerer et renseanlæg.
29 30
34
Værdifuldt og farligt affald
Nogle former for affald kræver speciel behandling. Det indeholder ofte farlige stoffer, som man må behandle på en særlig
måde, så de ikke gør skade på mennesker
og natur.
De værdifulde metaller kan genbruges
i nye elektroniske apparater. Når man
genbruger metaller, sparer man energi.
Der bliver brugt meget energi, når man
skal have fat i metaller fra jorden.
Elektronik
Batterier
Elektronik som mobiltelefoner, computere og elektroniske spil indeholder mange
forskellige stoffer.
De elektroniske apparater bliver sendt
til en speciel fabrik, hvor man skiller dem
ad. Man er især interesseret i at få fat i de
metaller, der findes i printpladerne.
Det kan for eksempel være sølv eller guld.
Men elektroniske apparater indeholder
også metaller, som er endnu mere
sjældne, og som derfor er mere værdifulde.
Printplade.
Batterier kan give en farlig røg ved forbrændingen, hvis man blot smider dem
ud sammen med husholdningsaffaldet.
Nogle batterier indeholder også stoffer,
som kan være farlige for mennesker og
dyr, hvis de slipper ud i naturen.
Batterier sendes til en speciel fabrik.
Her sorterer man dem efter, hvilke
stoffer de indeholder. Derefter bliver de
opvarmet, så papir og plastik brænder. Så
varmer man dem endnu mere, så nogle
af stofferne i batterierne fordamper eller
smelter, og nu kan man opsamle dem og
bruge dem igen.
Man genbruger for eksempel metallerne
jern, mangan og kviksølv fra batterier.
31
35
Hvad har jeg lært?
• Du ved, at vi skal sortere vores
affald.
• Hvad sker der med elektronik og
batterier, når du har afleveret det?
• Du har fået at vide, hvordan vi
genbruger meget papir og glas.
• Hvad må man ikke smide i
skraldespanden, men aflevere på
genbrugspladsen?
• Du har hørt om, at vores affald kan
omdannes til elektricitet og varme.
• Hvordan kan du og din familie være
med til at begrænse luftforureningen?
• Du har lært om luftforurening.
• Hvordan laver man selv kompost?
• Du har læst om, at vi renser vores
spildevand grundigt.
• Hvordan bliver spildevand renset?
• Du ved noget om, at nogle former
for affald kræver særlig behandling.
32 33
36
Frugter og
grøntsager
Frisk luft
Hvordan lever man sundt?
Du kan lære om:
• Hvad der er sundt for din krop.
• De 8 kostråd.
• Hvad fedt, kulhydrater og proteiner er.
• Hvad der sker med den mad, du spiser.
• Hvorfor kroppen har et skelet.
• Hvad der sker, når du bevæger dig.
• Hvad får kroppen fra maden, du spiser?
• Hvad sker der i kroppen med den mad,
du spiser?
• Hvad har du brug for, hvis du skal leve
et sundt og godt liv?
• Hvorfor skal du dyrke motion?
• Hvorfor bliver du forpustet?
• Hvad er sundt, og hvad er usundt?
34 35
37
Venner og familie
Vand
Kulhydrater
og vitaminer
Motion
Fedt
og
proteiner
Da jeg kom hjem fra skole, var jeg helt
træt. Jeg havde mest lyst til at lægge
mig på sofaen, spise slik og se fjernsyn.
Men min mor spurgte, om jeg ville med
i skoven. Jeg havde ikke lyst, men gik
med alligevel.
Det var dejligt at komme ud i luften.
Vi havde vand og æbler med. Vi mødte
mange, der løb og cyklede i skoven. Jeg
blev faktisk mere frisk af gåturen. Min
mor fortalte, at vand, sund mad, frisk
luft og bevægelse gør os mere friske.
Det har hun nok ret i. Men hvad mon
der sker med det, vi drikker og spiser?
Da jeg kom hjem, hoppede jeg på trampolin med mine venner. Hvad er det i
kroppen, der gør, at vi kan hoppe? Om
aftenen tænkte jeg på, at det havde
været en skøn dag. Jeg sov rigtig godt.
38
Hvad er sundt?
Der findes mange idéer om, hvad der er
sundt. At være sund handler om at have
det godt med sig selv og passe på sin krop.
Gør du det, bliver du ikke så let syg eller
får skader.
Hvad er vigtigt?
du er noget værd. Du har også brug for
at kunne forskellige ting. Det kan være
at lave mad, hjælpe med at slå græs eller
selv kunne cykle til købmanden.
Hvad der er godt og sundt, afhænger af
situationen. Er du syg, kan det være godt
at ligge ned og tage det med ro. Så skal
kroppen have fred til at komme over sygdommen. Er du ikke syg, er det en god idé
at røre sig.
Jo mere du ved, jo bedre kan du selv tage
beslutninger, som kan være med til at
gøre dit liv sundt og godt.
Du skal spise forskellig slags mad
Vi snakker ofte om, at noget mad er
sundt, og andet er usundt. Det er rigtigt,
at noget mad er bedre for vores krop end
andet.
Du kan ikke leve uden mad, søvn, vand
og luft. Men der er også andre ting, der
er vigtige. Familie, venner, fritidsinteresser og de ting, du ellers laver, er også med
til at skabe et sundt og godt liv. Du har
blandt andet brug for at være tryg, ikke at
være bange og at føle, at andre synes, at
Selvom æbler er sunde, kan du ikke leve
kun af æbler. Det vigtigste er, hvad du
spiser i løbet af dagen. Du skal spise
mange små måltider. Gerne seks om
dagen. Du skal også spise noget forskelligt. Det kaldes at spise varieret.
39
De 8 kostråd
• Spis seks stykker frugt eller grønt om dagen
• Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag
• Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
• Spar på fedtet – især fra mælkeprodukter og fra kød
• Spis varieret – og sørg for at have en normal vægt
• Sluk tørsten i vand
• Vær fysisk aktiv en time om dagen, hvis du er et barn
Hvorfor drikke vand?
Den mad, du spiser, skal tilsammen give
kroppen det, den har brug for. Derfor skal
du spise varieret. Men du skal også tænke
over, hvad du drikker, om du rører dig
nok, og om du har en normal vægt. Det
kan de 8 kostråd hjælpe dig med.
Frugt og grønt
Der er mange vigtige vitaminer i frugter
og grøntsager. Men du kan også få for
mange frugter. Der er nemlig meget
sukker i frugter. Derfor skal du have flest
grøntsager.
Du kan slukke tørsten på mange måder.
Måske kan du godt lide saftevand, kakao
og sodavand. Men når du slukker tørsten
med det, får du samtidig en masse sukker,
fedt og andre stoffer, som du ikke har brug
for. Derfor skal du slukke tørsten i vand.
Normal vægt
Når man hverken vejer for meget eller for
lidt, kalder man det normal vægt. Der er forskel på, hvor meget man skal veje. Jo højere
man er, jo mere skal man veje. Der er også
forskel på, hvor meget vores knogler og muskler vejer. Derfor skal man ikke sammenligne
sin vægt med andre, men se på, hvilken vægt
der passer til en selv.
36 37
40
Hvad består maden af?
Når du spiser mad, får du forskellige
stoffer til kroppen. Kroppen har brug for
mange forskellige ting. Den har blandt
andet brug for vitaminer, fedt, kul
hydrater og proteiner.
Vitaminer
Der findes mange forskellige vitaminer.
Kroppen kan ikke selv lave dem. Derfor
skal du have dem med den mad, du spiser.
Du kan ikke leve uden vitaminer.
De forskellige vitaminer har forskellige
opgaver i kroppen. A-vitaminer er
vigtige for dit syn. Men de er også med til
at dræbe bakterier. Der er blandt andet
A-vitaminer i fisk og orange grøntsager.
Kost med meget fedt.
Hvis du ikke får vitaminer nok fra kosten,
kan du spise vitaminpiller. Nogle af vita
minerne kan kun blive i kroppen, hvis
der er fedt. Derfor skal kroppen også have
fedt.
Fedt
Der er fedt under din hud. Fedtet virker
som en jakke, der holder din krop varm.
Der er også fedt andre steder på kroppen.
Noget af fedtet virker som en reservemadpakke. Det betyder, at du kan lave fedtet
om til energi, hvis du mangler energi.
Kost med mange A-vitaminer.
Du får blandt andet fedt fra kød, mælkeprodukter og fisk. Men der er også fedt i
frugter og grøntsager, særligt i avokado
og oliven. Din krop har rigtig godt af det
fedt, der er i fisk. Fedt fra frugt og grønt er
bedre for kroppen end fedt fra kød. Hvis
du spiser mere fedt, end kroppen har brug
for, sætter fedtet sig på kroppen. Man kan
komme af med fedtet igen ved at spise
mindre fedt og være mere fysisk aktiv.
41
Kulhydrater
Din krop får det meste energi fra kul
hydrater. Man kalder dem også for
sukkerstoffer. Nogle kulhydrater består
af mange byggeklodser og er derfor lange.
Andre består af en eller to byggeklodser
og er korte.
Korte og hurtige kulhydrater.
somme kulhydrater. I den mad, hvor der
er langsomme kulhydrater, er der også en
masse fibre. Fibre er en type kulhydrater,
som holder maven og tarmene i gang.
Proteiner
Kroppen har brug for proteiner for at
opbygge muskler, hud og hår. Du skal
derfor hele tiden have proteiner. Du kan
få proteiner fra kød og fisk. Men her kan
der også være en del fedt. Derfor skal du
også have proteiner fra blandt andet ris,
brød, ærter, bønner og kartofler. Du kan
også få proteiner fra mælkeprodukter som
blandt andet smør, mælk, ymer og fløde.
Kost med meget protein.
De korte kalder man for hurtige kul
hydrater. Det er de kulhydrater, der er i
frugt, hvidt brød, sukker og slik. De bliver
hurtigt til energi i kroppen, men energien
forsvinder også hurtigt igen. Hvis du får
det meste af din energi fra de hurtige
kulhydrater, kan du have svært ved at
koncentrere dig i særlig lang tid.
De lange kulhydrater er længere tid om at
blive til energi, men de giver også energi
til kroppen i længere tid. Derfor kalder
man dem for de langsomme kulhydrater.
Dem får du, når du spiser ris, grøntsager
og rugbrød. Du skal have flest af de lang-
Energi
Kroppen har brug for energi, for at kunne
fungere. Kroppen får energi når du drikker og
spiser. Madens energi måles i kilojoule (kJ).
Du kan se på en madvares varedeklaration,
hvor meget energi der er i maden.
38 39
42
Hvad sker der med maden i kroppen?
Den mad, du spiser, har en lang vej
gennem kroppen. På vejen sker der
forskellige ting med maden, som gør, at
kroppen til sidst kan bruge stofferne fra
maden.
Det første, der sker med maden, er, at du
tygger den til mindre stykker og blander
den med spyt. I spyttet er der noget, man
kalder enzymer. Enzymer kan sammenlignes med små sakse. Enzymerne klipper
maden i endnu mindre stykker.
Maden kommer til mavesækken
Fra munden skubbes maden ned i spiserøret og videre ned til mavesækken. Her
er maden i cirka tre timer. I mavesækken
bliver maden æltet godt igennem. Det
er det, du kan høre, når maven rumler. I
mavesækken er der en sur væske, som slår
dårlige bakterier fra maden ihjel, så du
ikke bliver syge. Der er også saft i mavesækken. Mavesaften indeholder enzymer
ligesom spyttet. De klipper også maden i
mindre stykker.
Maden kommer til tarmene
Fra mavesækken kommer maden først
til tolvfingertarmen. Her bliver maden
opløst så meget, at den nu ligner en tyk
suppe. Herfra kommer maden til tynd
tarmen. I tyndtarmen er der også
enzymer, der hjælper med fordøjelsen.
Fra tyndtarmen opsuges de stoffer fra
maden, som kroppen kan bruge. Blodet
sørger for, at stofferne kommer rundt i
hele kroppen.
Afføring kommer i toilettet
Den del af maden, som ikke opsuges af
tyndtarmen, bevæger sig videre til tyk
tarmen. Her bliver vand og vitaminer optaget. Når kroppen ikke kan bruge mere
af maden, sendes resterne til endetarmen
og kommer ud som afføring. Afføring
består altså af de stoffer, som kroppen
ikke kan bruge.
Fordøje
Når maden bliver til mindre og mindre
stykker og nedbrudt på dens vej gennem
kroppen, siger man, at maden bliver fordøjet.
40
43
44
Kroppen kan bevæge sig
Vi har brug for ilt
En vigtig del af din krop er skelettet.
Det består af forskellige knogler. Det er
skelettet der holder dig oprejst, så du ikke
falder sammen. Det beskytter også alt det,
du har i kroppen.
Du bruger dine muskler
Når du bevæger dig, trækker musklerne
i knoglerne. Du skal bruge dine muskler,
ellers bliver de svage og dårlige til at
arbejde. Bruger du musklerne meget,
bliver de derimod større og stærkere.
Når du har stærke muskler, kommer du
ikke så let til skade. Du kan også bedre
bevæge dig i længere tid.
Musklerne har brug for energi, når de
skal arbejde. Den får de fra den mad, du
spiser. Bevæger du dig meget, har
musklerne brug for meget energi.
Ud over mad og vand har kroppen også
brug for ilt. Ilt kaldes også for oxygen. Der
er ilt i luften omkring os. Når du trækker
vejret, kommer der ilt ned i dine lunger.
Herfra kommer ilten med blodet rundt i
kroppen. Det er hjertet, der sørger for at
pumpe blodet rundt i kroppen. Når
kroppen bruger ilten, bliver der dannet
et affaldsstof. Det hedder kuldioxid. Der
er kuldioxid i den luft, du ånder ud.
Når du er aktiv, har kroppen brug for mere
ilt. Derfor trækker du vejret hurtigere, og
du kan blive forpustet. Hjertet slår
hurtigere, for at pumpe blodet hurtigere
rundt i kroppen. Hjertet er en muskel, der
kan trænes ligesom alle andre muskler.
41 42
45
Hvad har jeg lært?
• Du har lært, at sundhed handler
om kost, motion, og hvordan du
ellers har det.
• Hvad betyder det, at spise varieret?
• Du har hørt om de 8 kostråd.
• Hvor får kroppen energi fra?
• Du kender til fedt, kulhydrater og
proteiner.
• Hvilke madvarer indeholder henholds vis fedt, kulhydrater og proteiner?
• Du har læst om, hvordan maden
bliver fordøjet.
• Hvad sker der med maden i
mavesækken?
• Du ved, hvorfor man bliver
forpustet.
• Hvad ved du om dit hjerte og åndedræt?
• Hvad betyder det, at have en normal
vægt?
43 44
46
Kohorn
Træstokke
Samuel
Morse
Bell og Watson
Elisha Gray
1876
Morseapparat
1793
Morsealfabet
Hvad var der før mobilen?
Du kan lære om:
• Telegrafen og morsealfabetet.
• Hvem, der opfandt telefonen.
• Hvordan en mobiltelefon virker.
• At være opfinder.
• Hvordan øret fungerer.
• Hvad bruger vi telefoner til i hverdagen?
• Hvad vil det sige at morse?
• Hvordan har telefonen udviklet sig?
• Hvilke opfindelser hjælper dig i hverdagen?
• Hvad betyder kommunikation?
• Hvordan virker vores øre?
45 46
47
Telefonkabler
Satellit
Mobiltelefon
Stemmegaffel
Kommunikere
Bølger
Fastnettelefon
Jeg fik en mobiltelefon i julegave. Jeg
blev rigtig glad. Nu kan jeg skrive sms’er
til mine venner. Jeg tog billeder af mine
gaver med min telefon. Og jeg ringede
til mormor, og sagde tak for gaven. Om
aftenen spillede jeg nogle af alle de spil,
der var på telefonen. Jeg har fået lov til
at få flere spil af min mor. Min mors
telefon kan alt muligt. Hun kan maile,
se TV-programmer og gå på internettet
på telefonen.
I juleferien var jeg med min farmor og
farfar på et museum. Her så jeg en masse
gamle telefoner. Man kunne slet ikke
se, at det var telefoner. Telefonerne
havde drejeskiver og mærkelige rør,
man kunne tale i. De så sjove ud. Tænk
at der var noget før mobilen!
48
Hvad gjorde man, før
telefonen fandtes?
Det kan være svært at forestille sig en
hverdag uden telefoner. Vi ringer til
vores venner, familie og til lægen eller
tandlægen for at bestille tid. Bruger du
også tit en telefon?
Signaler over afstand
En telegraf.
blev der i 1793 opfundet en telegraf, som
kunne det.
En telegraf sender beskeder gennem
elektriske ledninger. Beskederne består af
korte og lange ”bib”. Telegrafen siger bib,
når strømmen er tændt. Man kan lave
et langt bib ved at lade strømmen være
tændt i lang tid.
Før telefonen blev opfundet, var det svært
at fortælle noget til mennesker, der var
langt væk. Man kunne selvfølgelig råbe,
men det kunne ikke høres særlig langt
væk. Derfor slog man i gamle dage træstokke mod hinanden. Man blæste også
i kohorn. På den måde lavede man lyde,
der kunne høres på lang afstand.
Telegrafen kom før telefonen
Med træstokke og kohorn kunne man
ikke sende beskeder til andre byer. Derfor
Morsealfabetet
De korte og lange bib kalder man morse
tegn. De er sammen med telegrafen opfundet af Samuel Morse. Morsetegnene
består af prikker og streger. En prik svarer
til et kort bib og en streg til et langt bib.
Med korte og lange bib sendte man
beskeder over store afstande. I Danmark
kunne man første gang telegrafere i 1854.
Man brugte altså telegrafer, før telefonen
blev opfundet.
47
49
Bell afprøver sin telefon.
Han søgte patent på den
d. 14. februar 1876.
Hvem opfandt telefonen?
Graham Bell ville forbedre telegrafen.
Han ville opfinde et apparat, der kunne
sende menneskers stemme som elektriske
signaler gennem ledninger i stedet for
bib-lyde. I hemmelighed forsøgte han at
opfinde en telefon sammen med Thomas
Watson. De kunne blive både berømte og
tjene penge på opfindelsen.
Deres første telefon var ikke særlig god.
Man kunne næsten ikke høre, hvad der
blev sagt i telefonen. Men de søgte patent
på opfindelsen alligevel. Patent betyder at
få eneret på en bestemt opfindelse.
Der var også andre, der prøvede at op
finde en telefon. Den samme dag havde
en anden opfinder også søgt patent på
telefonen som opfindelse. Han hed Elisha
Gray. Der kom en retssag om, hvem der
skulle have patentet. Bell vandt rets
sagen. Derfor er det ham, der er kendt for
at have opfundet telefonen.
Telefonen
Ordet telefon er græsk og betyder fjern lyd.
Ordet fandtes, før telefonapparatet blev op
fundet. Dengang brugte man ordet om lyde,
som kunne høres langt væk, som for eksempel
et tågehorn.
50
En mobil verden
I dag er telefoner blevet meget bedre,
end da Bell og Watson opfandt den første
telefon. Der findes mange forskellige
typer, og der kommer hele tiden nye.
Fastnettelefoner
Der findes telefoner med ledning og uden
ledning. Telefoner med ledning kan man
ikke tage med sig. Man kalder disse telefoner for fastnettelefoner.
Fastnettelefoner fungerer ligesom Bells
telefon. Telefonen omdanner vores tale
til elektriske signaler, som transporteres i
ledninger.
Engang brugte alle fastnettelefoner.
Dengang var der mange telefonmaster
med ledninger rundt omkring i landet.
I dag graver man kablerne ned i jorden.
Mobiltelefoner
En mobiltelefon har ingen ledning.
Derfor kan man tage den med sig overalt.
Man siger, at telefonen er mobil. At være
mobil betyder at være bevægelig.
Mobiltelefoner virker på en helt anden
måde. De sender en slags bølger ud i
luften, som bliver opfanget af en mod
tager på en mast. Derfor er der heller
ikke brug for telefonledninger og telefon
master, hvis alle bruger mobiltelefoner.
51
Hvordan fungerer mobiltelefoner?
Mobiltelefonen sender signaler gennem
luften. Den, der taler i telefonen, afsender
et signal, og signalet bliver opfanget af en
modtagestation.
Fra modtagestationen går signalet fra
station til station, indtil det kommer i
nærheden af den mobiltelefon, der skal
modtage signalet. Så udsender stationen
et signal til mobiltelefonen. Signalet
høres som tale.
fra et land til et andet. Man siger, at verden er blevet mobil.
Satellitter
En satellit er et slags apparat, der flyver i en
bane rundt om Jorden igen og igen.
Satellitterne har forskellige formål, og de kan
derfor også forskellige ting. Nogle sender besked til Jorden om vejret, andre om, hvordan
trafikken er på vejene.
Mobiltelefoner og satellitter
Når samtaler skal transporteres over lange
afstande, kan signalet blive sendt op til en
satellit. En satellit kan både modtage og
afsende forskellige signaler. De modtager
og afsender også TV-signaler. På den
måde kan tekst, lyd og billeder let komme
En satellit.
48
52
Opfindelser
Engang fandtes der ikke telefoner. Men
opfindere fandt ud af at lave en telefon.
På den måde er telefonen en opfindelse
ligesom mange andre opfindelser i vores
hverdag.
Det er alt sammen opfindelser, vi bruger i
vores hverdag.
Er du en opfinder?
Der er mange opfindelser, der hjælper os i
vores hverdag. Opfindelser kan også være
med til at spare strøm eller gøre vores
hverdag mere sikker.
Opfindelser kræver viden, fantasi, krea
tivitet og gode idéer. En opfindelse kan
føre til andre opfindelser. Opfindelsen af
den første telefon har således været med
til, at nye og bedre telefoner er blevet opfundet. Det er på den måde, at moderne
mobiltelefoner blev opfundet.
Køleskabet gør, at vores mad kan holde
sig frisk i længere tid. Bilen hjælper os til
lettere at komme fra et sted til et andet.
Reflekser gør det mere sikkert at færdes i
trafikken. Og telefonen gør det muligt at
tale med andre over store afstande.
Måske kan du opfinde en ting, man kan
bruge i hverdagen! Det kan være en beholder, der ved hjælp af solen varmer
vand op. En stol der ikke kan vippe, eller
en juletræsfod der drejer træet rundt.
Måske har du allerede opfundet noget!
Opfindelser i hverdagen
49
53
At være i kontakt med andre
Telefoner har gjort det lettere og
hurtigere for os at komme i kontakt
med andre mennesker over store afstande.
Men telefonen er kun én måde til at
komme i kontakt med andre mennesker
på. Man kan også tale med folk ansigt til
ansigt. Eller man kan skrive et brev eller
sende en mail.
Med tegninger og malerier kan man
også komme i kontakt med andre
mennesker. Man kan også fortælle en
historie gennem tegninger og malerier.
Kommunikation
Når man er i kontakt med andre, kalder
vi det kommunikation. Kommunikation
består af to dele. Det består af én der
afsender noget, og én eller flere, der modtager det.
Når man taler, kommunikerer man. Man
kommunikerer også med kroppen. Når du
skriver et brev eller tegner en tegning, er
det også kommunikation.
Der er derfor mange forskellige måder at
kommunikere på. På tegningen er der
forskellige former for kommunikation,
Men der findes også mange andre former
for kommunikation.
En del af kommunikationen er noget, vi
kan høre. Men hvordan opfanger vores
øre egentlig lyden?
54
Jeg kan høre med mit øre
Når vi kan se de mennesker, vi kommunikerer med, bruger vi både vores syn og
hørelse. Men når vi taler i telefon, bruger
vi kun vores hørelse.
Lyd er bølger
I telefonen hører vi den andens stemme
som lyd. Lyd er bølger. Når man trommer
eller slår to stykker træ sammen, får man
luften til at bevæge sig i bølger, vi kalder
det lydbølger.
Du kan mærke, hvordan lydbølgerne får
et trommeskind til at bevæge sig, hvis du
slår på trommen. Du kan også gøre lydbølger synlige. Du kan slå på en stemmegaffel og få den til til at sige en lyd.
Holder du den ned i vand, kan du se, at
lydbølgerne fra stemmegaflen bliver til
bølger i vandet.
Øret opfatter vibrationer
Vi bruger vores ører til at høre med. Vi
siger, at vi kan høre lyde. Lydbølgerne opfanges af det, vi kalder det ydre øre. Det
ydre øre er den del af øret, som du kan se.
Det ydre øre virker som en slags tragt, der
opfanger lydbølger.
Fra det ydre øre bevæger lydbølgerne sig
gennem øregangen og ind til tromme
hinden. Her får lydbølgerne tromme
hinden til at svinge ligesom stemme
gaflen, når man slår på den.
Fra trommehinden sendes lydbølgerne
videre til det indre øre. Her bliver lydbølgerne lavet om til beskeder, der kan
sendes til vores hjerne. Hjernen forstår
beskederne som lyd.
ydre øre
indre øre
trommehinde
50
55
Hvad har jeg lært?
• Du ved, hvad en telegraf er.
• Du kan bruge morsealfabetet.
• Du ved, hvad ordet telefon betyder.
• Du kender forskel på fastnettelefoner
og mobiltelefoner.
• Du har selv prøvet at opfinde en
simpel telefon.
• Du har lært om lyd.
• Du ved, hvordan øret opfanger lyd.
• Hvordan sendte man signaler over
lange afstande, før telefonen blev
opfundet?
• Hvornår blev telefonen opfundet?
• Hvordan så telefoner ud før mobil telefonen?
• Hvordan kommer lyden fra én mobil telefon til en anden?
• Hvad er lyd, og hvordan opfatter vores
øre lyd?
51
56
Bjerge
Hundeslæde
Snescooter
Isbjørneunger
Moskusokse
Fødekæde
Krill
Fisk
Sæl
Du kan lære om:
• Hvordan isbjørne ser ud, og hvor de lever.
• Hvordan isbjørne fanger sæler.
• Arktis og Grønland.
• Klimazoner og plantebælter.
• Vands tre former.
• Det grønlandske folk.
• Hvorfor er isbjørne mon hvide?
• Hvad spiser isbjørne, og bliver de
selv spist?
• Hvilke andre dyr lever der mod nord,
hvor der er koldt?
• Hvad er et isbjerg, og hvordan bliver
det dannet?
• Hvordan mon det er at leve i Grønland?
52 53
57
Isbjerg
Fiskerbåd
Kajak
Inuit
Nationaldragt
I dag skød min far og jeg en sæl, og i
aften skal vi fejre det med vores naboer.
De kommer og spiser grillet sælkød.
Min far plejer at være på sæljagt i vores motorbåd, men i dag var vi på jagt
i hver vores kajak. Vi holdt øje med
sælerne ved deres åndingshul. Her er de
lettest at fange. Men man skal passe på.
Hvor der er mange sæler, kan der også
være isbjørne. De kan nemlig også lide
sæler, og de er dygtige til at fange dem.
Min mor og søster skal lave kamikker af
sælskindet fra den sæl, jeg har fanget.
Vi bruger nemlig alt fra sælen og fra de
andre dyr, vi fanger.
57
58
Isbjørnen er sneens konge
Isbjørne er hvide, og de kan gemme sig på
isen og i sneen. Man siger, at isbjørnen er
kamufleret. Derfor er den svær at få øje på.
Isbjørnens livsbetingelser
Isbjørne lever langt mod nord, hvor der
er koldt det meste af året, for eksempel i
Grønland. Der har dyr andre livsbetingelser
end de dyr, der lever i Danmark. Isbjørnen
skal kunne leve og fange mad på isen. Den
skal også kunne holde varmen. Derfor er
dens pels tyk.
Isbjørnen lever på isen og på landjorden
Isbjørn på isflage.
Isbjørnen er det største rovdyr på land
jorden. Den vejer typisk mellem 200 og
500 kilo. Men de største kan veje op til
1000 kilo. Det er det samme som en lille
bil. Når isbjørnen stiller sig på bagben, er
den over 3 meter høj.
Isbjørne lever mest alene. En stor del af
året lever isbjørne på store isflager. Det er
store stykker is, der flyder rundt på vandet.
Isbjørnen kan svømme fra isflage til isflage.
Isbjørnen er god til at svømme. Den kan
holde vejret under vand i op til to minutter.
Hvor længe kan du holde vejret under
vand?
Når det er varmere, lever isbjørnen også på
land. Her fanger den fugle, polarræve og
andre dyr. Isbjørnen æder også blade og bær
om sommeren. Den kan spise op til 100 kilo
kød eller grønt på en gang!
54 55
59
Isbjørn, der er ved at spise en sæl.
Hvordan fanger isbjørnen sæler?
På isen og i vandet fanger isbjørnen sæler
og fisk. Isbjørnens store poter kan dræbe
en sæl med et slag. Isbjørnens skarpe
tænder og klør kan bide, rive og flå kødet
i stykker. Isbjørnen bruger sin gode lugtesans til at finde sælerne.
Når isbjørne skal fange sæler, kan de
lægge sig på isen ved et åndingshul. Det
er et hul i isen, hvor sæler kommer op for
at få luft. Her er det let for isbjørnen at
fange sæler. Isbjørnen hiver den store sæl
op på isen. En voksen sæl kan veje 120
kilo. Det er cirka det samme som fire
elever fra 3. klasse!
Isbjørnens unger
Hun-isbjørnen føder en eller to unger
ad gangen. Hun graver en hule i sneen.
Her føder hun ungerne, og her vil hun
være i et par måneder sammen med
ungerne. Når de forlader hulen, lever
ungerne sammen med deres mor i cirka to
år. Herefter må ungerne klare sig selv.
Livsbetingelser
Livsbetingelser er de forhold, som planter og
dyr har, når de lever et bestemt sted.
Livsbetingelserne i Grønland er, at der er
koldt det meste af året, der er ikke meget sollys gennem vinteren, og der er meget sne og
is. Der er ikke mange dyr og planter, der kan
leve under de livsbetingelser.
56
60
Isbjørne lever langt mod nord, hvor der
er koldt året rundt. Det kalder man polarklima. Her er de varmeste måneder aldrig
mere end 10 grader. Den lave temperatur
gør, at der kun kan leve få typer planter.
De lande, der har polarklima, ligner
derfor hinanden i forhold til planter og
dyr. Man siger, at de hører til samme
klimazone og plantebælte.
Arktis
Vandet og landområderne i det nordlige
polarklima kalder man Arktis. Arktis
ligger nord for trægrænsen. Det betyder,
at der ikke kan vokse træer. Det meste
af Arktis er et stort havområde, der er
dækket af is. Det kalder man Ishavet.
Grønland
Grønland er verdens største ø. Den er
cirka 50 gange så stor som Danmark.
Grønland er en del af Arktis, og det meste
af landet er dækket af is. Nogle steder er
isen over 3 kilometer tyk. Det er kun ude
ved kysterne, at der ikke er is hele året.
Her er der klipper og bjerge. Der vokser
også græs, lyng og få blomster langs
kysten. Det er ved kysterne, at der bor
mennesker.
Foto taget fra satellit. Det hvide er is.
Det grønlandske flag har kun to farver
– rød og hvid. Flaget skal vise Solen,
der står op over isen.
Farverne viser også, at Grønland har
tilknytning til Danmark. Grønland
har nemlig i flere hundrede år hørt til
Danmark. I dag har Grønland selvstyre,
men hører stadig til det danske rige. Det
betyder, at Grønland har samme pengesedler som os, og at vores militær og
kongehus både hører til Danmark og
Grønland. Grønland tager sig selv af
blandt andet skoler og sygehuse.
57 58
61
Isbjerge
Der bliver dannet isbjerge, når der
brækker store stykker is af en gletsjer.
Det meste af isbjerget er under vand
overfladen. Et isbjerg kan være flere
hundrede kilometer langt. Isbjerge er
vand, der er frosset til is.
Vand kan have tre forskellige former.
Det kan være is, vand eller damp. Det er
vandets temperatur, der bestemmer,
hvilken form vandet har.
Vands tre former
Is er en fast form for vand. Din stol og dit
bord er også faste former. Vand er fast,
når temperaturen er under 0 grader. Man
kalder derfor 0 grader for vandets frysepunkt, fordi det er ved denne temperatur,
at vand fryser til is.
Vandet omkring isbjergene er en flydende
form for vand. Det samme er vandet i din
vandhane. Vand er flydende, når det er
over 0 grader og under 100 grader.
Når vand er 100 grader, koger det. Man
kalder 100 grader for vandets kogepunkt.
Når vand koger, vil en del af vandet blive
til vanddamp. Ude på havet sørger Solen
for, at noget af vandet fordamper.
Klimazone og plantebælte
Klimaet beskriver vejret gennem de
sidste 30 år i forhold til blandt andet
temperatur, nedbør og vind. Man inddeler Jorden i fire forskellige klimazoner: tropisk, subtropisk, tempereret og
polarklima. Til hver klimazone er der
bestemte planter, der er typiske for
området. Det kalder man plantebælter.
59
62
Mennesker og dyr
i Grønland
De mennesker, der lever i Arktis, kalder
man inuit. Inuit betyder mennesker på
grønlandsk.
Det grønlandske folk bor langs kysten.
Her kan de fange fisk og sæler. Mange
grønlændere lever af at fiske. De sælger
fisk til andre lande.
Der findes forskellige dyr i Grønland.
Grønlænderne fanger og spiser nogle af
dyrene, men dyrene æder også hinanden.
Fødekæde
Isbjørnen æder sæler, og sæler æder fisk.
Det kalder man en fødekæde. Man siger,
at isbjørnen er øverst i fødekæden, fordi
der ikke er andre dyr, der lever af at æde
den.
Det sker, at mennesker dræber isbjørne.
Når grønlænderne skyder en isbjørn,
bruger de alt fra den. Man kan spise
kødet, bruge skindet til tøj og lave
smykker af dens tænder og klør.
Jagt fra hundeslæde
Grønlænderne jager både rener og
moskusokser. Når de skal jage, tager de ud
på isen med hundeslæder eller snescooter.
Der er nemlig ikke veje på isen. Derfor er
hundeslæde og snescooter gode transportmidler.
Slædehunde er ikke kæledyr, men nyttige
husdyr. De kan være bidske og farlige for
mennesker. Men de kan løbe stærkt og
trække en tung slæde.
60
63
Jagt fra kajak
Der er mange dyr i havet og på isflagerne.
Når grønlænderne skal fange disse dyr,
kan de gøre det fra en kajak. Man har
brugt kajak til jagt i mange hundrede år,
men i dag bruger grønlænderne også
almindelige fiskerbåde eller motorbåde.
Skolefagene ligner danske skolefag. Men i
Grønland lærer man dansk som det første
fremmedsprog, hvor man i Danmark lærer
engelsk. På nogle grønlandske skoler er
der undervisning i, hvordan man fanger
fisk og sæler og udnytter alt på dyrene.
Et af de meget store dyr, som grønlænderne kan møde på havet, er hvalrossen.
Hvalrossen er en form for sæl. En hanhvalros kan blive 3,7 meter lang og veje
2000 kilo. Man kan kende hvalrossen på
dens lange stødtænder.
Grønlænderne kan også være heldige at
se en blåhval. Det er verdens største dyr.
Den kan blive 33 meter lang. Selv for
tidens dinosaurer var små i forhold til blåhvalen! Blåhvalen lever af krill. Det er et
lille krebsdyr, der ligner en reje.
De grønlandske børn
Der er store forskelle på Grønland og
Danmark. Men der er også områder, hvor
Grønland og Danmark ligner hinanden.
Grønlandske børn går i skole ligesom
danske børn. De går til sport i deres fritid
og leger med andre børn.
Slædehund
De mennesker, der kom til Grønland for
1000 år siden, havde slædehunde med.
De bliver brugt til jagt og transport. Men
man har også spist hundene og brugt deres
skind til sko. En slædehund er stærk. Den
kan trække op til 60 kilo bagage.
61
64
Isbjørnen som
tv-stjerne
om det i TV. Her bliver der tit vist is
bjørne på små isflager og store gletsjere,
der smelter og går i stykker.
Isbjørnen er et truet dyr. Det betyder,
at der ikke er så mange isbjørne tilbage.
Derfor skal man passe på isbjørnene og de
områder, de lever i.
Når man tit ser isbjørne i udsendelser
om, at Jorden bliver varmere, kommer is
bjørnen med tiden til at være et symbol
på, at isen i de arktiske områder smelter.
Isen smelter
Man kan gøre en forskel
Isbjørne på TV
Man skal derfor spare på strømmen, det
varme vand og tage cyklen i stedet for
bilen, hvis det er muligt.
Igennem de sidste mange år er Jorden
blevet varmere. Det kan være svært at
mærke forskellen. Men i Grønland kan
man se det. Isen smelter. Når der er færre
og mindre isflager på havet, er det også
sværere for isbjørne og mennesker at
fange fisk og sæler.
Der er mange, der interesserer sig for, at
Jorden bliver varmere. Der er udsendelser
Mange mener, at det er menneskers forurening, der gør, at Jorden bliver varmere.
Forureningen stammer blandt andet fra
biler, skibe, fly og andre maskiner. Det
forurener også, når man skal lave strøm
og varme til huse på kraftværker.
62
65
Hvad har jeg lært?
• Du har lært, hvordan isbjørnen ser
ud, og hvor den lever.
• Hvorfor kalder man isbjørnen for
sneens konge?
• Du har set, hvordan isbjørnen fanger
sæler.
• Hvad lever isbjørne af?
• Du har lært om Grønland, hvor is bjørnen lever.
• Hvordan bliver der dannet isbjerge?
• Du har hørt om dyr og mennesker,
der lever i Grønland.
• Hvad er en fødekæde?
• Du har lært om isen i Grønland og
vandets andre former.
• Du har hørt om den grønlandske
skole.
• Hvad er en inuit?
• Hvilke tre former kan vand have?
• Hvorfor er isbjørne ofte i TV?
63
66
Huse af sten
Flad kyst
Løvskove
Halvø
Grus og sand
Erosion
Kender du Norden?
Du kan lære om:
• Hvordan Danmark ser ud.
• Hvordan landskaberne blev til.
• Forskellig slags natur i Danmark.
• Hvordan der ser ud i Sverige.
• Forskelle på Danmark og Sverige.
• Nogle af de ting man fremstiller i Sverige.
• Hvordan er det danske landskab
kommet til at se ud, som det gør?
• Hvordan ser der ud de fleste steder i
Danmark?
• Beskriv, hvilke forskelle der er på huse i
Danmark og Sverige?
• Hvordan kan man høre forskel på sproget
i Danmark og Sverige?
64 65
67
Nåleskove
Huse af træ
Klipper
I sommerferien var vi på telttur rundt i
Danmark. Far sagde, at det ikke blev så
dyrt, når vi overnattede i telt. Så ville
der blive råd til en skiferie.
område, hvor der ligger masser af sne om
vinteren. Undervejs kunne vi se, at der
kom flere og flere grantræer. Hvorfor er
der flere grantræer her end hjemme?
Vi kørte ikke så langt i sommerferien
– fra Lolland til Vestjylland. Vi var ude
ved Vesterhavet. Her gik vi hen over en
hede og ud gennem klitterne til havet.
Hvorfor har vi mon ikke hede og klitter
hjemme på Lolland?
På skiskolen havde jeg en svensk
skilærer, der kun kunne tale svensk.
Men det var ikke svært at forstå.
Når svenskerne snakker, lyder det
lidt, som om de synger.
Og så blev der råd til en skiferie! Vi
kørte langt op gennem Sverige til noget,
der hedder Idre. Det er et stort bjerg
68
Her er Danmark
Danmark er et af de mindste lande i Europa.
Europa er den verdensdel, vi bor i.
I Danmark er der også en stor halvø.
Det er Jylland. På en halvø er der ikke
vand hele vejen rundt om landjorden.
Danmark er det mindste land i Norden.
Norden består af Danmark, Sverige, Norge,
Finland, Island, Grønland og Færøerne.
Alle de mange øer betyder, at Danmark
har en meget lang kyst – 7 314 kilo
meter. Det er ligeså langt som afstanden
mellem København og Kinas hovestad
Beijing!
Der er mange øer i Danmark
Havene omkring Danmark
Danmark består af mange øer. Der er 443
øer, som har hver sit navn. Sjælland, Fyn og
Bornholm er eksempler på sådanne øer. Der
findes også mange små øer, som slet ikke har
navn.
errak
Skag
Limfjorden
Vesterhavet
Kattegat
JYLLAND
Møllehøj
Danmark er omgivet af fire have. Det
er Vesterhavet, Skagerrak, Kattegat
og Østersøen. Mellem de store øer er
der smalle striber af vand. De kaldes
for sunde og bælter. De største er Lim
fjorden, Storebælt, Øresund og Lillebælt.
Danmark er meget fladt. Kun nogle få
steder er der rigtig høje bakker. Det
højeste punkt hedder Møllehøj og
ligger vest for Skanderborg. Møllehøj
er 170,86 meter høj.
Øresund
Storebælt
SJÆLLAND
FYN
Lil
leb
æl
t
BORNHOLM
Østersøen
69
Sådan blev landskabet
dannet
Det danske landskab har ikke altid set
ud som nu. Da der levede dinosaurer, var
Danmark dækket af hav. Det er mange
millioner år siden. Senere trak vandet sig
tilbage, og der kom tørt land.
Masser af is
Danmark har flere gange været dækket af
is. Store gletsjere dækkede landet.
En gletsjer er en enorm masse is, som
bevæger sig ganske langsomt. Når
gletsjeren glider af sted, følger sten og jord
med. Man siger, at den slider på land
skabet. Det kalder man for erosion.
Når gletsjeren smelter, bliver nogle af
stenene og jorden skyllet ud. Vandet fra
den smeltede is mister efterhånden fart.
Så synker sten og jord og lægger sig på
jorden.
Danmark formes
Det danske landskab er især dannet under
den sidste af istiderne. Den sluttede for
omkring 10 000 år siden.
Nogle steder har isen slidt bakker flade.
Andre steder har den skubbet til store
Smeltevand fra gletsjer.
mængder af jord, så der er kommet
bakker. Nogle steder har isens smeltevand
lagt store mængder af sten, grus, sand og
jord. Andre steder har smeltevandet
været med til at forme landskabet.
Senere har mennesker også formet landskabet. Vi har for eksempel bygget
dæmninger og har pumpet vandet væk,
så store områder er blevet tørre.
Verdensdel
Verdens landområder er opdelt i 7 verdensdele: Europa, Asien, Afrika, Nordamerika,
Sydamerika, Oceanien og Antarktis.
Erosion
Erosion er det naturlige slid, som vandløb,
hav, gletsjere og vind kan lave på landskabet.
66 67 68
70
Den danske natur
Naturen er forskellig i Danmark. Man kan inddele
naturen i forskellige typer:
Marker
Det meste af Danmark består af marker, som er
dyrket land. Vi dyrker forskellige afgrøder på markerne. Det er især hvede, byg, raps og sukkerroer.
Afgrøderne står på række, og der er meget få vilde
planter. Det dyrkede land er derfor meget ensformigt. Der lever meget færre vilde dyr på markerne
end i andre slags natur.
Kyster
Intet sted i Danmark er der mere end 52 km til
kysten. En kyst er et område, hvor land og hav
grænser op til hinanden. De danske kyster er
meget forskellige. Nogle steder er der flade kyster
med sand eller sten på stranden. Andre steder er
der stejle kyster med høje skrænter. På Bornholm
er der klippekyst mange steder.
Skove
De danske skove er ikke naturlige. Næsten alle
træer er plantet. Mange af træerne har aldrig
vokset vildt i Danmark, men er indført fra andre
lande. Det gælder for eksempel nåletræer som gran
og fyr. Før mennesket begyndte at fælde og plante
nye træer, bestod skovene af løvtræer som for
eksempel bøg og eg.
71
Søer
Der findes mere end 1000 søer i Danmark.
En sø er en stor mængde af vand, som står
stille. Små samlinger af stillestående vand
kaldes for vandhuller. Danmarks største
sø er Arresø på Sjælland.
De fleste danske søer er ikke særlig dybe.
Den dybeste er Furesøen på Sjælland.
Den er op til 37,5 m dyb.
Enge
En eng er et fugtigt område med græs. En
eng vokser til med buske og træer, hvis
man ikke slår græsset eller lade køer græsse. Enge ligger som regel omkring vandløb
eller ved kysten.
Heder
Nogle steder består jorden mest af sand.
Sandjorden er meget fattig på stoffer, som
giver næring til planter. Her findes ofte
heder, hvor der især vokser planter som
hedelyng og revling. Der er flest heder i
Jylland.
Heden er opstået, fordi mennesker har
dyrket, afbrændt eller slået planterne i et
område.
69 70 71
72
Sverige – Nordens
største land
Sverige er det største land i Norden.
Det er mere end 10 gange så stort som
Danmark.
Somme tider kalder man Danmark,
Sverige og Norge tilsammen for Skandinavien. Sverige er altså et skandinavisk
land. Den store halvø, som udgør Norge
og Sverige, kaldes for Den Skandinaviske
Halvø.
Der bor 9 089 000 mennesker i Sverige.
I Danmark er der 5 530 000 indbyggere.
Ligesom i Danmark bor langt de fleste
svenskere i byerne.
Dagligliv i Sverige
De mennesker, der bor på landet i
Sverige, skal ofte køre langt for at købe
ind eller for at komme i skole. Det gælder
især i den nordlige del af Sverige, hvor
der i et stort område bor meget få
mennesker. Man siger, at området er
tyndt befolket.
Derfor køber mange svenskere tit ind
på en anden måde, end vi er vant til i
Danmark. Når de engang imellem
kommer til et supermarked, køber de
mange varer og store portioner. For
eksempel kan man købe mel i meget større pakninger, end vi er vant til.
Svenskerne køber også mere ved hjælp af
internettet, end danskere gør. Det vil sige,
at man køber for eksempel tøj fra et firma
et andet sted i landet og får det sendt med
posten. Man kan jo ikke bare lige gå hen i
en tøjbutik i nærheden!
73
Hvordan ser der ud i Sverige?
Det svenske landskab er forholdsvis fladt
med mindre bakker. Men på grænsen
mod vest ind mod Norge, rejser der sig
høje bjerge. Mere end halvdelen af landet
er dækket af skov.
Kører man endnu længere nordpå, for
andrer landskabet sig igen. Her ligger
store øde åbne fjeldområder, og skovene
består af birketræer.
Fra syd til nord
Den sydlige del af Sverige ligner
Danmark. Det meste af jorden består
af marker, og der er mange løvskove.
Men man skal ikke køre mere end nogle
få hundrede kilometer nordpå, før landskabet begynder at forandre sig. Der bliver
færre marker og flere skove. Skovene er
også anderledes. Langt de fleste træer er
nåletræer som gran og fyr.
Fjeldområde med birketræer.
Et svensk træhus.
Sådan bor svenskerne
Mange af husene i Sverige er anderledes
end husene i Danmark. Langt de fleste
huse i Sverige er lavet af træ, fordi man
har så meget træ. Husene er altid malet.
Mange af husene er malet røde med hvide
vinduer og døre.
Skandinavien og Norden
Danmark, Norge og Sverige danner tilsammen
Skandinavien. De tre skandinaviske lande og
Finland, Island, Grønland og Færøerne danner
tilsammen Norden.
72 73 74
74
Arbejde og transport
Der er forskel på, hvad man arbejder med
i Sverige og i Danmark. I Danmark har for
eksempel landbrug større betydning end i
Sverige. De store afstande i Sverige betyder også, at man må indrette
hverdagen på en anden måde.
Hvad lever svenskerne af?
Skovbrug betyder meget i Sverige. I de
store skovområder producerer man masser
af træ. Meget af træet bliver solgt til
andre lande. Træ kan også bruges til fremSvensk skovhugger fælder et træ.
stilling af papir. Sverige er et af de lande
i verden, der producerer mest papir.
Minedrift har også stor betydning, især
udvinding af jernmalm. Svenskerne laver
mange forskellige slags maskiner og andre
ting af metal. Sverige er det eneste land i
Norden, hvor der laves biler.
Hvordan kommer man rundt?
Mange svenskere er afhængige af en bil.
I de områder, hvor der ikke er busser og
tog, må de ofte køre langt. Sverige har
en del jernbaner, især i den sydlige del af
landet. Der er også busser, for eksempel på
lange strækninger mellem de større byer.
Men i så stort et land er det svært at have
busser og tog overalt. Mange steder har
man skolebusser til at køre børn i skole,
og en del steder er der taxaer, som kører
børnene.
De svenske veje er gode og velholdte.
Mange mindre veje og veje højt mod
nord er ofte grusveje. Det er for dyrt at
lægge asfalt på de lange veje, og vinteren
er ofte hård ved asfalten. Men grusvejene
er så gode, at man kan køre på dem med
almindelig hastighed.
Jernmalm
En slags sten der indeholder rent jern.
75 76
75
Hvad har jeg lært?
• Du har hørt om, hvordan det
danske landskab blev dannet.
• Hvilke lande er der i Norden?
• Du har hørt om de forskellige slags
landskaber i Danmark.
• Hvad er sunde og bælter?
• Du har hørt om, hvordan der ser ud
i Sverige.
• Du har hørt om, hvad svenskerne
producerer.
• Du har hørt om trafik i Sverige.
• Hvilke lande er der i Skandinavien?
• Hvad gjorde isen ved Danmark under
istiden?
• Hvilke forskelle er der på naturen i
Danmark og Sverige?
• Hvad lever svenskerne af?
77
76
Frø
Nøkkerose
Frøæg
Myggelarver
Ferskvands
tangloppe
Vandnymfenymfe
Vandloppe
Skivesnegl
Rød vandmide
Mosesnegl
Vandkalv
Dafnie
Dansemyggelarver
Hvad finder du ved vandhullet?
Du kan lære om:
• Planter i vandhullet.
• Dyr i vandhullet.
• Hvordan planter og dyr kan overleve i
vandhullet.
• Hvordan insekterne i vandet forvandles.
• Hvordan planter og dyr er afhængige af
hinanden.
• Hvilke planter gror i vandhullet?
• Hvilke dyr lever i vandhullet?
• Hvad betyder planterne for dyrene?
• Hvad betyder dyrene for planterne?
• Hvordan får dyrene ilt?
78 79
77
Gul iris
Guldsmed
Dunhammer
Skøjteløber
Rygsvømmer
Skorpionstæge
Vandpileurt
Vårfluelarve
Vandaks
Haletudser
Hornblad
Salamander
Vandkalvlarve
Jeg har fået min fætters gamle akvarium. Min far og jeg har været ved et
vandhul for at fange dyr til akvariet. Vi
tog et dafnienet og en hvid spand med
låg med. Til at begynde med fangede jeg
ikke ret meget. Så sagde min far, at jeg
skulle prøve i vandet mellem planterne.
Det var en god idé. Nu fangede jeg
mange dyr. De kom over i spanden.
Der var to hundestejler og forskellige
andre små dyr, jeg ikke kender. Vi fik
også fat i nogle planter, der flød i
vandet. De skal bruges i akvariet, så
Døgnfluenymfe
Guldsmednymfe
Vandpest
Bugsvømmer
Vandbænkebider
Tagrør
dyrene kan gemme sig mellem dem.
Min far sagde, at vandplanter laver ilt
til dyrene. Da vi kom hjem, flyttede vi
det hele over i akvariet.
78
Vandhullets planter gror i bælter
Tagrør
Gul iris
Dunhammer
Alger
Nøkkerose
Vandpest
Andemad
Det er godt at have støvler på, når du skal
undersøge et vandhul. Der kan være vådt
og sumpet. Planterne vokser der, hvor de
har det bedst. Tæt ved land vokser der
planter i sumpen. Hvor vandet er dybere,
er der planter, der flyder på vandet. På
bunden vokser der planter, som kan klare
sig under vandet. Overalt i vandhullet er
der bittesmå alger.
Tagrør i sumpen
Tagrør er Danmarks højeste græs. Det er
kæmpen. Det bliver op til 3 meter højt.
De andre græsser er dværge ved siden af
tagrør. Planten ender i en top med mange
små violette blomster. Tagrør gror i fugtig
jord eller på lavt vand langs bredden af
vandhuller.
Når der er meget næring, kan tagrør
dække store områder. Så kalder man det
en rørskov. Stråene står meget tæt og er
hule som sugerør. Så knækker de ikke så
nemt, når det blæser. Forskellige fugle bor
i rørskoven. I vandet mellem stråene har
vanddyrene gode skjulesteder.
I gamle dage havde mange huse stråtag.
De blev lavet af et tykt lag tagrør. Det
var nemt at få fat på og var det bedste
materiale. Tagene var tætte, og de hule
strå holdt kulden ude om vinteren.
Nøkkerose har flydeblade
Nøkkerose kaldes også hvid åkande. Det
er den flotteste af alle planter i vand
hullet. De store blade og blomster flyder
79
på vandet. Det er Danmarks største vilde
blomster. Bladet kan flyde på vandet,
fordi der er luftrum i det. Du kan se
rummene, når du river bladet over.
Fra bladene og blomsterne går lange stilke
ned til en stængel, der har rødder i
bunden. I stilkene er der kanaler, så der
kan komme ilt ned til rødderne. Du kan
tydeligt se kanalerne, når du skærer en
stilk over.
Andemad flyder på overfladen
Andemad er en lille vandplante, der
flyder på overfladen af vandet. Der kan
være så meget, at det dækker vandet som
et grønt tæppe. Det ser flot ud, men det
er irriterende, hvis man skal fange noget
i vandhullet. Det er umuligt at se noget i
vandet, og nettet bliver hele tiden fyldt
med andemad.
De tynde rødder, der hænger ned i vandet gør, at planten vender rigtigt og ikke
vælter. Den formerer sig ved at brække i
mindre stykker. Fuglene spreder andemad,
når det sætter sig i deres fjer og falder af i
et nyt vandhul.
Vandpest er en indvandrer
Før i tiden voksede vandpest kun i Nordamerika, men for 200 år siden kom den til
Europa. Den spredte sig meget hurtigt,
og blev fundet i Danmark i 1870. Den
spreder sig ved, at stykker af planten
brækker af og flyder til et andet sted,
hvor den begynder at vokse.
Vandpest sender tynde rødder ned i
mudderet. Blomsterne springer ud ved
vandoverfladen. Resten af planten bliver
hele tiden under vand. Bladene er så
tynde at næring i vandet, kan gå direkte
ind i planten. Samtidig laver den meget
ilt.
Alger skal ses i mikroskop
Alger er de mindste planter i vandhuller.
De fleste alger er grønne og er så små,
at de helst skal ses i et mikroskop. Hvis
der er meget næring i vandet, breder
algerne sig voldsomt. Vandet kan blive
helt grønt, så det ligner grøn maling.
Algerne i vandet kaldes også plante
plankton.
Næring
Næring er stoffer, som planter og dyr skal bruge
for at leve og vokse.
Planteplankton
Planteplankton er meget små planter, som lever i vand. De kan ses i et mikroskop. Plankton
bevæger sig frit rundt i vandet med strømmen.
80 81
80
Dyr i vandhullet
I vandhullet kan du finde fisk, padder,
insekter og andre smådyr. Nogle dyr lever
hele livet i vandet. Larver og nymfer
forvandler sig til voksne insekter, der
flyver frit og kan forlade vandhullet.
Andre insekter lever hele livet i vandet,
men har vinger, så de kan flyve til andre
vandhuller. Du kan også finde snegle,
muslinger, krebsdyr og meget små dyr,
som kun kan ses med lup eller mikroskop.
Trepigget hundestejle.
Hundestejler har spidse pigge
Der er to slags hundestejler. De har fået
navn efter antallet af pigge, som sidder på
ryggen. Der er trepigget hundestejle og
nipigget hundestejle. De er almindelige i
vandhuller.
Piggene bruges til at skræmme andre dyr
og til at forsvare sig med. Hundestejler
æder smådyr.
Haletudse.
Fra haletudse til frø
Frøer er padder. Tidligt om foråret kan du
se frøernes æg i vandhuller. De ligger tæt
sammen i klumper på lavt vand et sted,
hvor Solens stråler kan varme. Æggets
kerne ligger midt i en klar masse, der
minder om gelé. Det virker som et drivhus.
Efter nogle uger kommer der haletudser ud
af æggene. De har gæller og lever af alger.
Når haletudsen er cirka 2 måneder, vokser
der bagben ud på den. Den får lunger og
må op til overfladen for at ånde. Efter kort
tid vokser forbenene frem, og halen bliver
mindre og mindre. Snart er haletudsen
forvandlet til en lille frø, der lever af
insekter.
Haletudser bliver ædt af fisk og store
insekter i vandhullet.
Butsnudet frø.
81
Efter 3 til 4 år kravler guldsmedenymfen
op af vandet for at skifte hud for sidste
gang. Først revner huden hen over
ryggen, så skyder guldsmeden ryggen
frem og træder ud af sin gamle hud. Den
er forvandlet til en voksen guldsmed.
En guldsmed, der lige har skiftet hud.
Guldsmeden er en dygtig flyver
Guldsmeden er et insekt. Den er en
fantastisk flyver, der farer ud og ind
mellem planterne ved vandhullet. Den
kan stå stille i luften som en helikopter.
Den er et rovdyr. Guldsmedene parrer sig,
mens de flyver. Ud af æggene, som lægges
i vandplanter, kommer guldsmedenymfer.
Guldsmedenymfen æder både haletudser
og småfisk. Den ånder ved gæller, som
den har i endetarmen. Derfor må den
pumpe vand ind og ud af bagenden. Hvis
den bliver forskrækket, skyder den vand
ud af rumpen med så stor kraft, at den
farer frem i vandet som en raket.
En dafnie.
Dafnier er krebsdyr
Dafnier er dækket af et gennemsigtigt
skjold. Inden for skjoldet er der 8, 10
eller 12 ben med børster. De sørger for,
at der kommer frisk vand med ilt ind til
gællerne. Børsterne fanger alger, bakterier
og små plantedele, som dafnierne æder.
Derved er de med til at holde vandet rent
og klart. Dafnier er føde for mange af de
dyr, der lever i vandhullet.
Gæller
Dyr, der lever i vand, har gæller i stedet for
lunger. Gællerne har en tynd hud, som ilt
let kan gå igennem.
82 83 84
82
Planter og dyr er afhængige af hinanden
Dyrene i vandhullet kan ikke leve uden
planter, og de kan ikke leve uden dyrene.
Sollys
Gødning
Ilt
Kuldioxid
Ilt
Fødekæder
Det er kun de grønne planter, der kan
leve af kuldioxid, sollys og gødning. Dyr
må æde planter eller andre dyr for at få
næring. Planter bliver ædt af plante
ædere. Planteædere ædes af rovdyr. Rovdyrene kan igen ædes af større rovdyr.
Det kaldes en fødekæde.
Kuldioxid
Gødning
Uden planter intet liv
Dyrene i vandhullet skal have ilt for at
kunne leve. Det sørger planterne i vandet
for. I lys laver grønne planter ilt. Det
kaldes fotosyntese. Det eneste, planterne
skal bruge, er vand, kuldioxid og sollys.
Så vil et grønt stof i planterne begynde
at lave sukker og ilt. Ilten går direkte ud i
vandet. Planterne laver sukker om til
andre stoffer, som planterne består af.
Dyrene i vandet optager ilten gennem
deres gæller. Fra dyrene kommer der afføring og kuldioxid ud i vandet. Planterne
bruger afføring som gødning, og de bruger
kuldioxid til fotosyntese. Stofferne
bruges igen og igen. Der er intet, der går
til spilde.
plante planteæder
større rovdyr
Nedbryderne
mindre rovdyr
Når dyr og planter dør, synker de ned på
bunden af vandhullet og bliver ædt af
orme, larver og muslinger. Alt det, der er
tilbage, nedbryder bakterier og svampe.
Til sidst er det hele blevet til næring, som
planterne igen kan optage. Det hele kører
i kredsløb.
83
Mudder og
dynd fjernes
fra et tilgroet
vandhul. Når
vandet er rent,
vender planter
og dyr tilbage.
Vandhuller, der mangler ilt
Nogle vandhuller har det ikke godt. Det
kan være fordi, der siver gødning ud i
vandet fra marker omkring vandhullet.
Afføring fra dyrene, som lever i og omkring vandhullet, bliver også til gødning,
der får planterne til at gro voldsomt. Det
er som et kapløb. Det vil ofte være de små
alger, der vinder. Algerne breder sig
i vandet, så det nærmest ligner grøn
maling. Det kaldes algesuppe.
Nu kan lyset ikke trænge ned i vandet til
planterne, der gror på bunden. Uden lys
går fotosyntesen i stå, og der dannes ikke
mere ilt. Planterne dør og synker ned på
bunden. Normalt ville de døde planter
rådne. Når noget rådner, bruger det ilt.
Men der er jo ingen ilt. Derfor kan
planterne ikke rådne og lægger sig på
bunden som slam.
Mange dyr i vandhullet vil dø af mangel
på ilt. Frøer og insekter, der kan flyve, kan
flygte og måske finde et andet vandhul.
Det kan fisk og mange insekter ikke. Ofte
ender det med, at vandhullet gror til med
planter, som kan klare sig i sumpen.
Vandhullet renses
Nu er det nødvendigt, at rense vand
hullet. Dynd og mudder skal fjernes for at
få rent vand tilbage. Når vandet er klart,
så lyset kan trænge igennem, kommer
der igen liv i vandhullet. Snart kan vi se
planter, der vokser på bunden. Lyset får
gang i planternes fotosyntese, som laver
ilt til vandhullet. Dyrene vil vende
tilbage, og snart myldrer det med liv.
85 86
84
På opdagelse i
vandhullet
Et vandhul er et fantastisk sted at gå på
opdagelse. I vil opdage spændende
planter og dyr. Men husk tøj og fodtøj,
der passer til turen. Det kan være både
vådt og sumpet.
Før I går på jagt efter dyrene, skal I hælde
vand fra vandhullet i en hvid bakke.
Vandsigten er god at bruge, når I fanger
dyr på bunden og mellem planterne i
vandet. Fangstnet kan bruges til at fange
dyr, der svømmer rundt i det åbne vand.
Sigten og nettet tømmes i bakken med
vand. Det er spændende at se, om der er
fangst.
Kig på dyrene med lup. I kan få fat i
dyrene med en lille ske og lægge dem
over i en dåselup. Til de mindste dyr er
det bedst at bruge en pipette.
I skal finde ud af, hvad det er for nogle
dyr, I har fanget. Kig på dem med og uden
lup og se, om I kan finde dem på kopi
arket, i håndbogen eller på dugen.
Hvis I har et akvarium, kan I tage dyrene
med tilbage til skolen i en spand. Husk,
I får brug for både vand og planter fra
vandhullet, når akvariet skal gøres klar til
dyrene.
Vi skal behandle dyrene ordentligt.
Hvis de ikke har det godt, skal de
tilbage til vandhullet.
Udstyr til
undersøgelse
af vandhul.
87
85
Hvad har jeg lært?
• Du ved noget om nogle planter i
vandhullet.
• Du har hørt om, hvordan dyrene er
tilpasset livet i vandhullet.
• Du ved noget om, at nogle dyr
forvandles fra larve til voksen.
• Du ved, hvorfor planterne er
afhængige af dyrene.
• Hvilke planter og dyr kan man finde
i et vandhul?
• Hvordan laver planterne ilt?
• Hvordan får dyrene ilt?
• Hvorfor kan planterne ikke klare sig
uden dyrene?
• Hvordan bevæger dyrene sig?
• Hvorfor kan vandhuller få iltmangel?
• Du ved, hvorfor dyrene er
afhængige af planterne.
88 89
86
Ordforklaring
Beton
Beton er en blanding af cement, småsten, sand
og vand. Beton er som en tyk dej, der er let at
forme. Når betonen tørrer, bliver den helt hård,
og kan holde til rigtig meget.
Brobanen
Brobanen er den vej, der går over broen. Det er
her, du kører, cykler eller går. Der kan også køre
tog på brobanen.
Energi
Energi er evnen til at udføre et arbejde. Energi
kan for eksempel være elektrisk energi eller
varmenergi.
Kroppen har brug for energi, for at kunne
fungere. Kroppen får energi når du drikker og
spiser. Madens energi måles i kilojoule (kJ). Du
kan se på en madvares varedeklaration, hvor
meget energi der er i maden.
Erosion
Erosion er det naturlige slid, som vandløb, hav,
gletsjere og vind kan lave på landskabet.
Fordøje
Når maden bliver til mindre og mindre stykker
og nedbrudt på dens vej gennem kroppen, siger
man, at maden bliver fordøjet.
Gletsjer
En gletsjer er en kæmpestor ismasse, der
langsomt bevæger sig.
Gæller
Dyr, der lever i vand, har gæller i stedet for
lunger. Gællerne har en tynd hud, som ilt let
kan gå igennem.
Jernmalm
En slags sten der indeholder rent jern.
Klimazone og plantebælte
Klimaet beskriver vejret gennem de sidste 30
år i forhold til blandt andet temperatur, nedbør
og vind. Man inddeler Jorden i fire forskellige
klimazoner: tropisk, subtropisk, tempereret og
polarklima. Til hver klimazone er der bestemte
planter, der er typiske for området. Det kalder
man plantebælter.
Krystaller
Mineraler danner krystaller, når de har været
flydende og bliver faste. Det sker for eksempel
dybt i Jorden, når den flydende magma stivner og
bliver til fast klippe.
Livsbetingelser
Livsbetingelser er de forhold, som planter
og dyr har, når de lever et bestemt sted.
Livsbetingelserne i Grønland er, at der er
koldt det meste af året, der er ikke meget sollys
gennem vinteren, og der er meget sne og is. Der
er ikke mange dyr og planter, der kan leve under
de livsbetingelser.
Mikroorganisme
Et meget lille levende væsen som ikke kan ses
med det blotte øje, for eksempel en bakterie.
87
Mineraler
Mineraler er stoffer, som findes i jorden. Sten
er opbygget af mineraler. Granit og gnejs er
sammensat af mineraler, som kaldes kvarts,
feldspat og glimmer. Salt er også et mineral.
Nedbryde
Når noget bliver nedbrudt, bliver det ødelagt
og skilt ad i forskellige dele. For eksempel bliver
blade nedbrudt til jord i naturen.
Normal vægt
Når man hverken vejer for meget eller for lidt,
kalder man det normal vægt. Der er forskel på,
hvor meget man skal veje. Jo højere man er, jo
mere skal man veje. Der er også forskel på, hvor
meget vores knogler og muskler vejer. Derfor
skal man ikke sammenligne sin vægt med andre,
men se på, hvilken vægt der passer til en selv.
Næring
Næring er stoffer, som planter og dyr skal bruge
for at leve og vokse.
Partikel
En partikel er en meget lille del af et stof.
Partikler kan være skadelige for vores sundhed.
Planteplankton
Planteplankton er meget små planter, som lever
i vand. De kan ses i et mikroskop. Plankton
bevæger sig frit rundt i vandet med strømmen.
Satellitter
En satellit er et slags apparat, der flyver i en
bane rundt om Jorden igen og igen. Satellitterne
har forskellige formål, og de kan derfor også
forskellige ting. Nogle sender besked til Jorden
om vejret, andre om, hvordan trafikken er på
vejene.
Skandinavien og Norden
Danmark, Norge og Sverige danner tilsammen
Skandinavien. De tre skandinaviske lande og
Finland, Island, Grønland og Færøerne danner
tilsammen Norden.
Slædehund
De mennesker, der kom til Grønland for 1000
år siden, havde slædehunde med. De bliver
brugt til jagt og transport. Men man har også
spist hundene og brugt deres skind til sko. En
slædehund er stærk. Den kan trække op til 60
kilo bagage.
Telefonen
Ordet telefon er græsk og betyder fjern lyd.
Ordet fandtes, før telefonapparatet blev
opfundet. Dengang brugte man ordet om lyde,
som kunne høres langt væk, som for eksempel et
tågehorn.
Vandreblok
En vandreblok er en stor sten. Under istiden tog
isen den med sig. Det kunne være fra Norge og
Sverige og helt til Danmark.
Verdensdel
Verdens landområder er opdelt i 7 verdensdele:
Europa, Asien, Afrika, Nordamerika,
Sydamerika, Oceanien og Antarktis.
Øer
En ø er et landområde, hvor der er vand hele
vejen rundt. Sjælland er Danmarks største ø.
88
Stikord
Alger 78-81, 83
Mikroorganisme 28-29, 32-33
Beton 11, 14, 19, 21, 25
Mineraler 10-13
Brobane 19-21
Muskler 39, 41, 44
Energi 29-31, 34, 40-41, 44-45
Nedbryde 28-29, 31-33, 82
Erosion 69
Norden 66, 68, 72-75
Fedt 36, 39-41, 45
Normal vægt 39, 45
Fjernvarme 30
Næring 71, 78-79, 82
Fordøje 42, 45
Papir 26-29, 34-35, 74
Fødekæde 56, 62, 65, 82
Partikel 31-33
Gletsjer 8-9, 11, 61, 64, 69
Plantebælte 56, 60-61
Grusgrav 9, 14
Planteplankton 79
Grønland 56, 58-60, 62-65, 68, 73
Protein 36, 40-41, 45
Gæller 80-82
Satellitter 51
Ilt 44, 76-77, 79, 81-83, 85
Skandinavien 10, 72-73, 75
Isbjerg 56, 61, 65
Slædehund 62-63
Jernmalm 74
Spildevand 26, 32-33, 35
Klimazone 56, 60-61
Sverige 8-9, 12, 15, 66-68, 72-75
Kompost 28, 35
Telefon 34, 46-55
Kraftvarmeværk 30
Telegraf 46, 48-49, 55
Krystaller 12-13
Vandreblok 9
Kulhydrat 36, 40-41, 45
Verdensdel 68-69
Landskab 8-9, 66, 69, 73, 75
Vitaminer 39-40, 42
Livsbetingelser 58-59
Ø 20, 23, 68
Luftforurening 31, 35
Øre 46, 53-55
Lyd 48-49, 51, 53-55

LOGOKONKURRENCE

Transcription

Similar documents

Sten på stranden

Den aktive havn - Christianshavns Kvarter

Formica® Collection Surface Colours produktbrochure PDF

Afstande på

Se havetips for uge 34-2012

RETTEN I SØNDERBORG

67256_bios grundbog c

Tekst og foto: Marianne Bachmann Andersen Det er skam ikke bare

Brochure - Dansk Fuchsia Selskab

Læs hele artiklen her.

PINIARNEQ 2016 - Greenlandic (Greenland)

FRAVÆRSSTATISTIK 2015