Grundlagsanalyse 1 - CENTER FOR VÆKSTANALYSE.

Transcription

Grundlagsanalyse 1 - CENTER FOR VÆKSTANALYSE.
JOBPRAKTIK OG
JOBROTATION I CUKU
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
August 2014
INDHOLD
Forord .........................................................................................................................................................................3
Jobpraktik ...................................................................................................................................................................4
Hvad er jobpraktik? ........................................................................................................................................................................................ 4
Kontaktperson ................................................................................................................................................................................................ 4
Principper for jobpraktik............................................................................................................................................................................... 4
Hvordan søger jeg jobpraktik? ..................................................................................................................................................................... 5
Jobrotation ..................................................................................................................................................................6
Hvad er jobrotation? ...................................................................................................................................................................................... 6
Principper for jobrotation ............................................................................................................................................................................. 6
Hvordan søger jeg om jobrotation? ............................................................................................................................................................ 7
Institutionerne ............................................................................................................................................................8
Brydes Allé ..................................................................................................................................................................9
Rymarksvænge ......................................................................................................................................................... 10
Den Flyvende Hollænder .......................................................................................................................................... 11
NexuS ....................................................................................................................................................................... 12
MultifunC København .............................................................................................................................................. 13
Sønderbro.................................................................................................................................................................. 14
Bodilsminde .............................................................................................................................................................. 15
Den Korte Snor ......................................................................................................................................................... 16
Centerstaben ............................................................................................................................................................. 17
Bilag 1 ....................................................................................................................................................................... 18
Fokus for jobpraktik .................................................................................................................................................................................... 18
Bilag 2 ....................................................................................................................................................................... 19
Vidensdeling efter jobpraktik ..................................................................................................................................................................... 19
2
FORORD
Centerledelsen og Afdelings-MED i CUKU er glade for at kunne præsentere de to rotationsordninger,
man kan ansøge om, som ansat i CUKU: jobpraktik og jobrotation.
Kort fortalt er jobpraktik et to ugers forløb på en anden institution, hvor du som praktikant ikke indgår
i normeringen, mens jobrotation er et længerevarende forløb på seks måneder, hvor du indgår på lige
fod med de fastansatte på institutionen.
Det er vigtigt at understrege, at begge ordninger er baseret på et frivilligt princip, men både ledere og
medarbejdere kan agere proaktivt på muligheden for jobpraktik og jobrotation. Det er således et tilbud,
du som medarbejder kan ansøge om, men aldrig skal opleve som et krav.
Der har tidligere været enkeltstående jobrotationer i CUKU, men med arbejdet i MED-regi er der nu
skabt en systematisk og struktureret model for alle medarbejdere.
Formålet med jobpraktik og jobrotation på tværs af CUKU er mangestrenget.
For det første vil ordningerne være en mulighed for at videreudvikle og styrke dine faglige kompetencer
som medarbejder. Ved at stifte bekendtskab med andre institutioner i CUKU får du mulighed for at
lære nye tilgange og metoder i arbejdet med de unge. Det vil kunne udvikle din faglighed og give input
til dit fremtidige virke. Du vil få mulighed for at arbejde med en ny målgruppe og indgå i en ny
medarbejdergruppe, som er anderledes end det, du er vant til. Samtidig kan ordningen være med til at
klarlægge hvilke områder i arbejdet med de unge, der er specielt interessant for dig.
På et mere overordnet plan vil ordningerne skabe en større sammenhængskraft i CUKU, hvor
medarbejdere på tværs af institutionerne får et større kendskab til hinanden. Det vil blive nemmere at
give erfaringer videre og dele succesoplevelser i arbejdet med de unge, samt det vil give de enkelte
institutioner mulighed for at spejle sig med de andre institutioner i centeret.
Samtidig giver ordningerne både afgiver- og modtagerinstitution et sæt friske øjne på de daglige
praksisser, som kan være med til at udfordre og stille spørgsmål ved de faste rutiner.
Om et år vil vi med jeres hjælp evaluere ordningerne og evt. justere, hvis det er nødvendigt.
Vi har udarbejdet denne folder, der præsenterer de to ordninger og informerer om, hvordan du som
medarbejder ansøger. Samtidig er folderen tænkt som et tilbudskatalog, hvor du kan læse om CUKUs
forskellige institutioner og finde frem til de institutioner, der kunne være interessante for dig at være
tilknyttet i forbindelse med en rotation eller praktikforløb.
Centerledelsen og Afdelings-MED håber, at I vil tage godt i mod initiativet samt benytte tilbuddet, til
gavn for udviklingen af faglighed og knytte os i CUKU endnu tættere sammen.
Centerledelsen og Afdelings-MED august 2014
3
JOBPRAKTIK
HVAD ER JOBPRAKTIK?
Jobpraktik er et kompetenceudviklingsforløb, hvor du deltager i et gensidigt læringsforløb på en anden
institution, end hvor du normalt arbejder.
En praktikperiode består af to uger, hvor du som praktikant deltager i hverdagen på institutionen med
et læringsperspektiv for øje. Som praktikant skal man derfor ikke indregnes i normeringen på
institutionen.
For at etablere et læringsrum i jobpraktikken skal der, inden praktikken påbegyndes, udpeges en
kontaktansvarlig for praktikanten på modtagerinstitutionen. I fællesskab skal praktikanten og
kontaktpersonen udarbejde et eller flere fokusområder, du som praktikant skal have fokus på i
perioden. For at understøtte og dokumentere den viden, som skabes gennem praktikken, skal der
udarbejdes et konkret produkt, hvor du kort sammenfatter dine erfaringer og arbejdet med
fokusområderne. Når denne viden er dokumenteret skal dine oplevelser og erfaringer ligeledes
fremlægges for praktikinstitutionen på et personalemøde.
Bilag 1 og bilag 2, som er placeret sidst i folderen, kan bruges som inspiration til valg af fokusområder
og udarbejdelse af det skriftlige produkt.
KONTAKTPERSON
Den kontaktansvarlige medarbejder skal som minimum have to års erfaring på praktikinstitutionen og
skal være med til at sikre, at praktikforløbet inkluderer følgende:




Praktikmedarbejderen har en medarbejder at følge i hverdagen.
Praktikmedarbejderen udfører opgaver, der giver mulighed for at skabe forståelse for
fokusområderne.
Praktikinstitutionen formidler al den information, praktikmedarbejderen har brug for.
Praktikperioden skal inkludere et klassisk personalemøde, hvor der skal videndeles på baggrund
af jobpraktikken.
PRINCIPPER FOR JOBPRAKTIK




Som udgangspunkt kan man kun deltage i et praktikforløb en gang om året.
Man skal have haft seks måneders ansættelse i CUKU, inden man kan indgå i jobpraktik.
Under praktikken vil medarbejderen opretholde sin løn efter gældende overenskomst.
Det er den institution, som afgiver praktikmedarbejderen, der afholder lønudgiften – og
lønudgiften skal matche det planlagte rul, som medarbejderen ville have varetaget på den
afgivende institution.
4



Det er muligt at komme i praktik på tværs af faggrupper i CUKU, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt. For eksempel kan en skolelærer indgå i et praktikforløb med et pædagogisk
fokus.
Efter endt praktikforløb skal praktikanten fremlægge oplevelserne og ny viden for
praktikinstitutionen på et personalemøde og udarbejde et kort skriftligt notat om
praktikforløbet
Hver institution forpligter sig til at sende to medarbejdere i jobpraktik om året, hvis
efterspørgslen fra medarbejderne er til stede.
HVORDAN SØGER JEG JOBPRAKTIK?
Hvis du ønsker at komme i jobpraktik, skal du oplyse din nærmeste leder herom. Dette skal ske
skriftligt, og ønsket skal indeholde følgende oplysninger:


Den/de institutioner du gerne vil stifte bekendtskab med.
Eventuelt hvilke opgaver/udfordringer du ønsker at fokusere på under praktikken.
”Det gav en større helhedsforståelse af den unges
situation også at se den sikrede fase. Det giver
mening at have erfaring fra både fase 1 og 2, fordi
man kan se flere perspektiver for den unge.”
-
Medarbejder i jobrotation fra Nexus til Sønderbro
5
JOBROTATION
HVAD ER JOBROTATION?
Jobrotation er et seks måneders forløb, hvor du vil indgå i normeringen på lige fod med de fastansatte
på institutionen. Herved får du mest muligt kendskab til hverdagen på institutionen, og får selv
mulighed for at prøve kræfter med institutionens pædagogiske tilgang og metoder.
Formålet med jobrotation er at udbygge og udnytte de kompetencer, du som medarbejder allerede har,
ved at bruge dem i en ny faglig sammenhæng.
I jobrotationsmodellen vil det være den modtagende institution, der afholder lønudgiften. Du vil
fastholde den løn, du har fra den afgivende institution. Der vil være mulighed for tillæg, hvis den
modtagende institution er dækket af en lokalaftale, der er markant anderledes end den fra
afgiverinstitutionen.
I jobrotation indgår der tre parter: dig som medarbejder med et ønske om jobrotation, lederen for den
afgivende institution og lederen for den modtagende institution. I tre skal i fællesskab udarbejde en
jobrotationsaftale, som behandler de forskellige punkter, der skal til for, at din jobrotation kan blive en
realitet.
PRINCIPPER FOR JOBROTATION








Som udgangspunkt skal man have haft to års ansættelse i CUKU, inden man kan jobrotere.
Undtagelsesvis kan der tages stilling til en eventuel jobrotation efter et års ansættelse i CUKU.
Som udgangspunkt kan man kun rotere én gang på to år.
Jobrotationen har en prøveperiode for medarbejderen og den midlertidige institution på en
måned. Prøveperioden indebærer, at rotationsordningen kan opsiges, hvorefter medarbejderen
vender tilbage til sit oprindelige job.
Den ansatte har ret til at vende tilbage til samme stilling efter jobrotationen. Hvis dette ikke er
muligt så har den ansatte ret til at vende tilbage til en tilsvarende eller lignende stilling i
overensstemmelse med den ansattes ansættelseskontrakt og ansættelsesforhold.
Da ordningen er baseret på frivillighed, kan et rotationsønske godt gennemføres uden at varsle
ændringen for medarbejderen fire uger før, men rotationen kan med fordel planlægges 4-6 uger
ud i fremtiden, så alle parter kan tilpasse deres aktiviteter herefter.
Det er vigtigt, at medarbejderens normperiode bliver taget med i overvejelserne, så den
afgivende eller midlertidige institution ikke bliver belastet uhensigtsmæssigt.
Som udgangspunkt kommer man i jobrotation inden for sin egen faggruppe i CUKU, men
undtagelsesvis kan en medarbejder komme i jobrotation på tværs af faggrupper.
Forudsætningen for at en jobrotation kan finde sted er, at en af følgende åbninger er tilstede:
o Stilling, hvor en medarbejder har taget uddannelsesorlov.
o Stilling, som er ubesat pga. barselsorlov eller sygemelding.
6
o Bytteordninger mellem to medarbejdere fra forskellige institutioner.
HVORDAN SØGER JEG OM JOBROTATION?
Hvis du ønsker en jobrotation, skal du oplyser din nærmeste leder herom. Det skal ske skriftligt, og
ønsket skal indeholde følgende oplysninger:






Personlige oplysninger, herunder uddannelse.
Lønniveau og tillæg.
Kompetencer.
Ønske om institution og jobtype.
Ønske om tidsperioden.
Inkludere ferieønsker samt allerede aftalt ferie – dette er specielt vigtigt i forhold til afholdelse
af hovedferien.
”Nexus var rigtig glade for jeg var i
jobrotation og fik den læring med. Generelt
oplevede jeg støtte hele vejen rundt i min
jobrotation”.
- Medarbejder i jobrotation fra Nexus til Sønderbro
7
INSTITUTIONERNE
På de næste sider præsenteres CUKUs otte institutioner. For at give et indtryk af hver institution, vil
den metodiske tilgang i arbejdet med de unge, størrelse af institutionen, og et billede af hverdagen blive
beskrevet.
Der kan søges om både jobpraktik og jobrotation på institutionerne Brydes Allé, Ungdomspensionen
Rymarksvænge, Den Flyvende Hollænder, Døgninstitutionen Nexus, Sønderbro – Den Sikrede
Institution og MultifunC København.
Der kan udelukkende søges om jobpraktik på institutionerne Bodilsminde, Den Korte Snor og
Centerstaben.
”Jobrotation giver virkelig god mening.
Det giver en faglig udvikling, og man kan
nogle gange tænke mere kreativt i
konfliktsituationer, hvis man kommer fra
et andet regi.”
- Medarbejder i jobrotation fra Nexus til Sønderbro
8
BRYDES ALLÉ
Brydes Allé er en døgninstitution og ungdomspension for udsatte unge. På Brydes Allé kan man bo i en
levegruppe på 8 unge, eller man kan bo i en af 3 mindre levegrupper, hvor der bor henholdsvis 3 eller 2
sammen. Brydes Allé har i alt 16 pladser.
Beliggenhed
Ungdomspensionen er beliggende i bebyggelsen Hørgaarden på Amager med gode busforbindelser og
tæt på metrostationerne DR Byen og Amagerbro.
Målgruppe
Målgruppen på Brydes Allé er unge mellem 14-18 år med psykosociale, personlige og emotionelle
vanskeligheder med varierede fremtrædelsesformer. Fælles for de unge er, at de ofte har et konfliktfyldt
forhold til deres forældre, hvor forældrene ikke længere kan rumme den unge i hjemmet, og/eller hvor
den unge ikke længere vil forblive i hjemmet. De unge har ofte dårlige skoleerfaringer eller mangelfuld
skolegang. Derudover kan de have vanskeligheder i forhold til at indgå i socialt samspil og relationer til
andre. For nogle af de unge gælder det, at de har et forbrug af hash, og der er ligeledes unge, som er
tidligere udredt.
Teoretisk tilgang
Den særlige udviklingsstøtte på Brydes Allé har sit afsæt i en struktureret hverdagspædagogik, hvor
rammerne er en struktur med få, generelle regler for acceptabel og sikker adfærd. Fundamentet er
varetagelse af omsorgsopgaven, behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg.
Væsentlige elementer i det socialpædagogiske arbejde er inddragelse, anerkendelse og relationsarbejde.
En forudsætning for at udvikle mestring af livsmuligheder er at have en aktiv rolle i eget liv, og der
arbejdes med en stor grad af inddragelse og anerkendelse af de unges og forældrenes ønsker og
perspektiver.
Hverdagen
Hverdagen er præget af, at der ydes en vedholdende og insisterende udviklingsstøtte for at fastholde de
unge i en dagsrytme med skolegang og beskæftigelse. Desuden inddrages de unge i bl.a. madlavning og
indkøb samt i at forme deres egen hverdag med de elementer, der kan være væsentlige for den enkelte.
Medarbejdergruppe
Der er 12 fuldtidsansatte pædagogiske personaler. To i ledelsen og en administrativ medarbejder. Ti af
de tolv ansatte har en pædagogisk uddannelse. Der er et fast vikarkorps på ca. fem vikarer. Derudover
er uddannelseskoordinatoren i CUKU tilknyttet Brydes Allé organisatorisk.
Kontakt
Institutionsleder: Kristian Skow Hopp, tlf. 32 59 20 22
www.ungdomspensionen.dk
9
RYMARKSVÆNGE
Rymarksvænge består af tre forskellige tilbud til unge, som ikke kan bo sammen med deres forældre:
Ungdomspensionen, Værelserne og Hyblerne. Ungdomspensionen er en almindelig døgninstitution. På
Værelserne kan de unge bo udenfor institutionen, men stadig være i tæt kontakt med pædagoger døgnet
rundt. Endelig kan de unge, som bor i Hyblerne, kontakte og blive kontaktet af pædagoger efter behov.
Rymarksvænge har 14 pladser på døgninstitution/værelser og 8 i hybel.
Beliggenhed
Ungdomspensionen ligger på grænsen mellem Østerbro og Hellerup, og her ligger også en del af
Værelserne. Den anden afdeling af Værelserne, samt Hyblerne, er beliggende på Nørrebro og
Vesterbro.
Målgruppe
Fordi Rymarksvænge kan tilbyde forskellige anbringelsesmuligheder, er der mange forskellige unge,
som kan have glæde af at bo på institutionen. Generelt drejer det sig om unge, der er i alderen 14-18
(dog op til 23 for Hyblerne), og som er præget af problemer såsom misbrug/kriminalitet,
opmærksomhedsforstyrrelser, selvskadende adfærd samt psykosociale problemer.
Teoretisk tilgang
Rymarksvænges teoretiske grundlag baserer sig blandt andet på en antagelse om, at den unge ikke er et
passivt objekt eller et isoleret individ, men selv præger den konkrete situation. Belastninger betragtes
som relative og i stedet for kun at fokusere på at fjerne dem, arbejder pædagogerne på at skabe
processer, hvor de 'fortyndes'. Derudover bygger Rymarksvænges praktiske pædagogik på princippet
om ikke-voldelig-modstand. Det kan populært sagt oversættes til, at der ydes modstand på ikkekonstruktive handlinger, men at det altid foregår på en konfliktnedtrappende måde.
Hverdagen
Fælles for de unges hverdag i Ungdomspensionen, Værelserne og Hyblerne er, at Rymarksvænge
insisterer på en almindelig døgnrytme, hvor dagen bruges aktivt. De unge bør gå i skole i dagtimerne,
men indtil dette kan sættes i værk, tilbydes de blandt andet aktiviteter via Idrætsprojektet, som alle unge
på Rymarksvænge deltager i. Rymarksvænge arbejder på en massiv inddragelse af forældrene i
hverdagen, og på at alle aftaler indgås frivilligt af både forældre og de unge.
Medarbejdergruppe
Der er ansat 8 pædagoger, 3 nattevagter (døgninstitutionsmedhjælpere), 1 afdelingsleder og 1
institutionsleder.
Kontakt
Institutionsleder: Tina Rønne Rasmussen, 39 29 50 72, www.rymarksvaenge.kk.dk
10
DEN FLYVENDE HOLLÆNDER
Den Flyvende Hollænder rummer to døgnafdelinger med henholdsvis tre og fem pladser. Missionen er
at tilbyde behandling til børn og unge, som begår alvorlig personfarlig kriminalitet, og hertil vil der ofte
være tilstødende problemer såsom misbrug og psykiatriske/psykologiske problemstillinger. Den
Flyvende Hollænder er normeret til 6 pladser, men kan i spidsbelastning rumme op til otte ordinære
pladser og op til to i udslusningen.
Beliggenhed
Den Flyvende Hollænder er beliggende i Fensmarksgade - lige i hjertet af Nørrebro. Her kan de unge
træne og lære at begå sig i deres nærmiljø på hensigtsmæssig vis.
Kernemålgruppe
Unge, som har begået alvorlig (personfarlig) kriminalitet, men som er under den kriminelle lavalder,
dvs. mellem 12 og 15 år på indskrivningstidspunktet.
Servicemålgruppe: Unge mellem 15 og 18 år, der har begået eller begår kriminalitet, og som hertil har et
misbrug og psykologiske problemer.
Det drejer sig grundlæggende om unge, hvis problemer ofte udspringer af et omsorgssvigtende
opvækstmiljø, hvilket senere giver sig udslag i kriminalitet, vold og besvær med at omgås andre
mennesker. De unge vil typisk have problemer med misbrug og vil ofte have svært ved tilknytning til
andre mennesker.
Teoretisk tilgang
Den Flyvende Hollænders samlede tilbud er baseret på struktur og tydelighed gennem døgnets 24
timer. Hovedfokus i behandlingen er korrigering af uhensigtsmæssig adfærd, hvor der igennem tæt
voksenkontakt insisteres massivt på forandring. Et udgangspunkt og hovedfokus er de unges
døgnrytme, og når den er i orden bygges flere ting på.
Hverdagen
På institutionen etableres en fast døgnrytme, hvor de unge gradvist lærer selv at stå op, spise
morgenmad og gøre sig klar til dagen. I dagtimerne er målet, at alle unge skal ud i ekstern skole med
støtte fra institutionen. Indtil den eksterne skolegang er etableret, kan de unge komme i intern skole.
Efter kl. 15 kan de unge vende tilbage til boenhederne, hvor de kan hygge sig med forskellige
aktiviteter. Der arbejdes med hele den unges primære netværk, og der er også faciliteter til at have
familien boende i kortere perioder ad gangen. Derudover involverer institutionen så vidt muligt
familien og den unges venner, som er meget velkomne på institutionen i hverdagen.
Medarbejdergruppe
Udover ledelsen og det administrative personale, er der ansat tolv pædagogiske medarbejdere med vidt
forskellige baggrunde – lige fra håndværkere til elitesportsudøvere; det vigtige er engagementet i de
unge. Hertil er der knyttet otte vikarer til institutionen.
Kontakt
Institutionsleder Henrik Rune Holst, tlf. 60 40 87 70, www.flyvendehollaender.dk
11
NEXUS
Nexus er for kriminelle og kriminalitetstruede unge. Institutionen er opdelt i tre særskilte afdelinger
bestående af en indslusnings-, behandlings- og udslusningsafdeling. Nexus har 12 pladser.
Beliggenhed
Institutionen er placeret i naturskønne omgivelser i Jægerspris. Placeringen langt væk fra København gør det
muligt for de unge at få et puste- og refleksionsrum langt væk fra deres vante omgivelser.
Målgruppe
Nexus tager imod kriminelle eller kriminalitetstruede unge i alderen ca. 14-18 år, herunder unge i fase 2 i
ungdomssanktionen eller unge idømt alternativ afsoning. Det drejer sig om udadreagerende unge, som kan
have mindre opmærksomheds- og personlighedsforstyrrelser eller en begyndende eller igangværende
antisocial udvikling.
Teoretisk tilgang
Nexus arbejder ud fra et miljøterapeutisk behandlingskoncept. Der er således en grundlæggende forståelse
på Nexus af, at den samlede sum af organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger på
institutionen fremmer psykisk udvikling. I den miljøterapeutiske tilgang på Nexus arbejdes der med fire
niveauer.
Niveau 1- Grundlæggende udviklingsforståelse: I en erkendelse af, at kvaliteten af de følelsesmæssige bånd
mellem den unge og dennes primære omsorgsperson(er) i den tidlige barndom har betydning for
vedkommendes aktuelle tilknytningsmønster, er denne forståelse væsentlig for måden, hvorpå de
pædagogiske indsatser omkring den unge tilrettelægges. Den unges tilknytningsmønster influerer således på,
hvordan den unge formår at møde andre mennesker, og tilknytningen har ligeledes betydning for den unges
sociale kompetencer og evne til at affektregulere og mentalisere.
Niveau 2 – De unges vanskeligheder og problematikker: De unges vanskeligheder og problematikker
omhandler; Diagnoser, Misbrug, Sundhed, Kriminalitet samt Affektregulering og mentalisering. Øvrige problematikker
som den unge måtte have, for eksempel problemer med voldelig og truende adfærd, manglende evne til
behovsudsættelse, ødelæggelsestrang, antisocial udvikling mm. er alle indlejret i, eller afledt af, de fem
førnævnte områder. Niveau 1 og 2 udgør tilsammen genstandsfeltet for det pædagogiske arbejde.
Niveau 3 – Praksisredskaber: Praksisredskaberne er konstituerende for det pædagogiske arbejde i
dagligdagen. Nogle af redskaberne relaterer sig bredt til strukturen i miljøet, eksempelvis
incitamentsstrukturen og det idrætsmæssige fokus, mens andre er kendetegnet ved at være mere konkrete
miljøterapeutiske redskaber, for eksempel spejling og konflikthåndtering.
Niveau 4 – Fokuserings- og dokumentationsredskaber: Fokuserings- og dokumentationsredskaber har, som
deres navn antyder, til formål at fokusere behandlingsarbejdet omkring de unge samt sikre den nødvendige
opfølgning og dokumentation både internt i organisationen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
Hverdagen
På Nexus har de unge indflydelse på at planlægge ugens aktiviteter. Nexus’ placering lægger op til mange
forskellige udendørsaktiviteter som kajak, kano, swimmingpool, klatring, cykling, boldspil, fitness og
motorsport. Der er intern skole, og der arbejdes på at opretholde et skel mellem skole og fritid. Skolen
fokuserer på at imødekomme de unges forskellige læringsstile og individuelle undervisningsplaner, og
værkstedsfaciliteterne bruges i hverdagen til at skabe et afbræk i den traditionelle undervisning.
Personalegruppen
Nexus personalegruppe består af 17 pædagogisk personale, 3 lærere, 1 køkkendame, 1
regnskabsmedarbejder, 1 pedel, 1 faglig koordinator, 1 psykolog, 2 afdelingsledere og 1 institutionsleder.
Herudover har Nexus 25 vikarer tilknyttet personalegruppen.
Kontakt: Institutionsleder Bo Løfberg, tlf. 47 56 56 80, www.nexus.kk.dk
12
MULTIFUNC KØBENHAVN
På MultifunC er behandlingsindsatsen sammensat af veldokumenterede indsatser til at ændre
normbrydende og udadreagerende unges adfærd. Behandlingen består af tre dele: En udredningsdel før
den unge placeres på institutionen, et institutionsophold (6-9 mdr.) og et udslusningsforløb, hvor den
unges primære omsorgspersoner modtager støtte og opbakning i 4-6 måneder efter den unge er vendt
hjem. MultifunC har otte pladser.
Beliggenhed
MultifunC-behandling betyder multifunktionel behandling i nærmiljøet. Den grundlæggende idé er, at
den unge skal inkluderes i almensamfundet. Institutionen er derfor centralt placeret i nyindrettede
lokaler på Amager.
Målgruppe
Målgruppen er kriminelle, normbrydende og voldsomme unge mellem 14 og 17 år. De unge er
kendetegnet ved komplekse adfærdsvanskeligheder og er i høj risiko for fortsat at udvikle antisocial
adfærd. De unge har bl.a. begået kriminalitet, udviser aggressiv eller voldelig adfærd, har lavet
omfattende hærværk eller udviser ødelæggelsestrang. Hertil kommer brug af rusmidler i forbindelse
med ovennævnte adfærd og tillægsproblemer som alvorlige vanskeligheder i skolen, dårlige
kammeratskabsrelationer og verbal aggression.
Teoretisk tilgang
MultifunC baserer sig særligt på følgende teorier: Den sociale læringsteoris ideer om, hvordan f.eks.
belønningssystemer kan motivere den unge til mere positiv adfærd. Den kognitive adfærdsteoris
forståelse af, at 1) forandring af adfærd følger forandring af tanker og 2) man kan hjælpe den unge til at
udvikle positive, sociale færdigheder via træning i f.eks. vredeshåndtering. Endelig benyttes tanker fra
multisystemisk teori og socialøkologisk teori i MultifunCs store inddragelse af de miljøer, den unge skal
indgå i efter endt behandling. MultifunC arbejder endvidere ud fra en række evidensbaserede
behandlingsmodeller så som Parent Management Training (PMT-O), Multisystemisk Terapi (MST),
Aggression Replacement Training (ART) og Motiverende Interview (MI).
Hverdagen
Behandlingskonceptet består i et helhedstilbud, der dækker hele den unges livssituation med stor
integration af institution, lokalmiljø, familie, skole og venner. Målsætningen er at styrke den unge og
familien, så de selv kan overtage det videre arbejde. Det betyder i praksis, at den unge indgår under
døgnanbringelsen i et højintensivt behandlingsforløb, og familien indgår i et familiebehandlingsforløb,
så både den unge og familien er rustet til hjemgivelsen, en selvstændig bosætning eller evt. en
plejefamilieanbringelse. Opfølgningsperioden (efterværn) ligger efter udskrivning fra døgnafdelingen og
pågår i 3-6 måneder – primært fra Familie- og Opfølgningsteamet.
Medarbejdergruppe
MultifunC beskæftiger en række faggrupper: Pædagogisk personale – overvejende uddannede
pædagoger, psykologer, familiebehandlere (pædagogisk/socialfaglig/psykologisk baggrund) samt lærer
og faglærer.
Kontakt: Institutionsleder Inge Henriksen, tlf. 33 17 15 15
www.multifunc.kk.dk
13
SØNDERBRO
Sønderbro er en sikret, socialpædagogisk døgninstitution, der består af 3 afdelinger med i alt 17 pladser.
Beliggenhed
Sønderbro er beliggende på Sundholmsvej 42 på Amager. Der er både gode bus- og metroforbindelser.
Målgruppe
Institutionen modtager primært unge, som er surrogatvaretægtsfængslede i alderen 15 - 18 år.
Visitationen sker derfor i dommervagten, så institutionen har ikke selv indflydelse på, hvem der
indskrives. Sønderbro modtager både piger og drenge.
Sønderbro gennemfører også pædagogiske observationer og udredninger efter Bekendtgørelse om
magtanvendelse § 30. Her kan modtages børn fra 12 års alderen.
Indskrivning på sikret afdeling kan også ske i forbindelse med afsoning af ungdomssanktionens Fase 1,
samt ved tilbageførsel fra Faserne 2 & 3 der gennemføres i åbent regi.
Teoretisk tilgang
De sikrede afdelinger er præget af mange regler og retningslinjer, der ikke kan ændres. Personalet
forsøger dog igennem en demokratisk struktur at lære de unge medbestemmelse i praksis. Det er
personalets opgave at hjælpe med at styrke kompetencerne hos hver enkelt ung og ruste dem til at begå
sig i samfundet. Opholdet på Sønderbro er en mulighed for, at de unge får nye erfaringer med
relationer til troværdige voksne. De bærende elementer i det pædagogiske arbejde er omsorg, tillid,
relationsarbejde og motivationsarbejde.
Hverdagen
Hverdagen er underlagt en fast struktur. Der er en klar opdeling af hverdag og weekend samt imellem
dagbeskæftigelse, fritid og hvile. Dagbeskæftigelsen består af skoleundervisning, motion og
undervisning i forskellige slags håndværk eller projektarbejde. Det er vigtigt, at de unge i trygge rammer
får mulighed for at genstarte deres skolegang, idet uddannelse eller arbejde er en afgørende
forudsætning for at forebygge tilbagefald til kriminalitet. Fritid og weekend bruges til afslapning, spil og
sport.
Nogle unge er underlagt besøgs- og brevkontrol og får derfor kun 1 times besøg af forældre overvåget
af en betjent. De unge, der har åben for kontakt, kan modtage besøg af familie, venner og kæreste i
vores besøgstider.
Medarbejdergruppe
Det pædagogiske personale på afdelingerne består af fuldtidsansatte pædagoger, nattevagter,
faguddannede samt et fast vikarkorps.
Derudover er der ansat 2 holdledere, 1 administrativ leder, skolelærere, psykolog samt socialrådgiver.
Kontakt
Institutionsleder Hamid Vazin, tlf. 32 64 31 41
www.soenderbro.kk.dk
14
BODILSMINDE
Bodilsminde er en lille døgninstitution, som har eksisteret i 40 år, med 8 pladser. Bodilsminde har til
huse i en ombygget gård.
Beliggenhed
Bodilsminde er en større, forhenværende landbrugsejendom beliggende i Herrestrup i det naturskønne
Odsherred tæt ved skov og strand mellem Holbæk og Nykøbing en times kørsel fra København.
Målgruppe
Målgruppen er børn og unge mellem 12 og 20 år med problemstillinger som indadreagerende eller
selvskadende adfærd, omsorgssvigt samt sociale og skolefaglige problemer. Bodilsminde modtager børn
og unge med meget forskellige problemer og behov, og som en del af pædagogikken anskues hvert
enkelt anbringelsesforløb som unikt.
Teoretisk tilgang
Bodilsmindes pædagogiske fundament er relationspædagogik og en anerkendende tilgang til de
unge. Omsorg og nærhed for det enkelte barn prioriteres højt. Værdigrundlaget stammer fra
halvfjerdsernes Kollektive Børne- og Ungdomsmiljøer men har undergået en naturlig udviklingsproces.
Grundelementer som fantasi, følelser og kreativitet er fortsat i fokus. Derudover bibeholder
Bodilsminde det kollektive grundlag i den familieagtige struktur på institutionen. Det gør, at
Bodilsminde bliver en mellemting mellem plejefamilie og institution og dermed et sted, hvor der er
særligt højt til loftet.
Hverdagen
På Bodilsminde ligner hverdagen en almindelig families så meget som muligt. I dagtimerne er de unge
som regel ude i lokalmiljøet i forbindelse med skolegang og fritidsaktiviteter.
Hjemme på gården er der bl.a. et stort aktivitetsrum med bordtennis og bordfodbold, samt faciliteter til
syning, maling/tegning og læderarbejde. Derudover er der musik- og computerrum. I tilstødende
bygninger er der udover værksteder også stalde, hvorfor der også er mulighed for at have heste.
Medarbejdergruppe
Medarbejdergruppen består udover leder og en administrativ medarbejder af to pædagoger, to
pædagogiske medarbejdere samt tre vikarer. Derudover bor der i huset det tidligere lederægtepar Brith
og Otto.
Kontakt
Institutionsleder Mette Gjerløff Olsen, tlf. 20 45 07 73
www.bodilsminde.dk
15
DEN KORTE SNOR
Den Korte Snors overordnede formål er at være med til at sænke antallet af kriminelle, truende eller
uroskabende unge i Københavns Kommune. Den Korte Snor har kontaktpersoner og sagsbehandlere
ansat, der er tilknyttet de lokale børnefamilieenheder. Den Korte Snor har mulighed for 64 forløb, og
visitationen sker ude i børnefamilieenhederne.
Beliggenhed
Den Korte Snor består af en central enhed i Suhmsgade samt medarbejdere i de seks
børnefamilieenheder Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Nørrebro og Valby.
Den centrale enhed sikrer den overordnede koordination, supervision og metodiske udvikling i
indsatsen.
Målgruppe
Den Korte Snors målgruppe er kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Overordnet er
målgruppen karakteriseret ved at vise truende eller uroskabende adfærd i en grad, så de har været i
kontakt med politiet. Imidlertid differentieres der ved visitation mellem de 10 til 14-årige og de 15 til
17-årige. Mens de ældste oftest har begået trusler eller overfald, spiller de præventive overvejelser en
større rolle i visitationen af de yngre. Da det er en familieorienteret indsats, skal familien kunne indgå i
samarbejde med Den Korte Snors sagsbehandlere og kontaktpersoner.
Teoretisk tilgang
Den Korte Snor arbejder forebyggende, og tilbyder en hurtig og målrettet indsats for socialt udsatte
unge og deres familier gennem intensiv opfølgning, familiesamtaler og iværksættelse af hensigtsmæssige
foranstaltninger. Der er sat mere tid af til samtale og samarbejde med familien, end hvad vanlige
sagsbehandlere og kontaktpersoner har. Der arbejdes intensivt med hele familien i et narrativt,
løsningsfokuseret og anerkendelsesteoretisk perspektiv, hvor der benyttes Signs of Safety og narrative
tilgange til samtaler og udvikling.
Hverdagen
De unge bor på egen bopæl, når de er tilknyttet Den Korte Snor. De har hver deres kontaktperson,
som de laver individuelle aftaler med i hverdagen. De fleste unge går i egen skole, men nogle deltager i
Den Korte Snors ”Skolelæring”, det at lære at gå i skole, hvor der gennem en-til-en-undervisning
arbejdes med de unges vanskeligheder ved skoleundervisning. Dette foregår i Den Korte Snors centrale
enhed i Suhmsgade. Familiebehandling foregår både på de lokale socialcentre og i den unges eget hjem.
Derudover har Den Korte Snor en fritidskoordinator, der arrangerer udflugter og events for de unge –
en bydel ad gangen. Det kan f.eks. være gokart, skitur, parkour, sejlads, boldspil, skøjtning, overnatning
i naturen med mere, hvor der arbejdes med de unges mulighed for at indgå i et fællesskab og få
succesoplevelser.
Ansatte
I den centrale enhed er der ansat to psykologer, en skolekoordinator, en fritidskoordinator, samt en
leder.
Kontakt
Institutionsleder Steven Bendtsen, tlf. 26 77 37 14, www.denkortesnor.dk
16
CENTERSTABEN
Centerstaben varetager en lang række forskellige koordinerende og tværgående opgaver i CUKU. Det
drejer sig blandt andet om økonomistyring, ledelsesbetjening, visitation, administrative opgaver,
udviklingsarbejde analyser. Herudover løser centerstaben mange af de forskellige ad hoc opgaver, som
opstår løbende.
Centerstaben har meget kontakt med eksterne samarbejdspartnere og tager sig af bestillinger fra
forvaltningen.
Beliggenhed
Centerstaben har til huse på Sundholmsvej 42 på Amager og er placeret sammen med det
administrative personale på Sønderbro og Idrætsprojektet.
Hverdag
Hverdagen i centerstaben er præget af de mange forskellige arbejdsopgaver, som skal løftes, og to dage
er sjældent ens. På grund af den store spredning af opgaver, arbejder de forskellige medarbejdere i
centeret tæt sammen og løfter i høj grad opgaverne i flok. Der arbejdes med en uformel og ligefrem
tone.
Et vigtigt aspekt i centerstabens arbejde er at være i tæt dialog med samtlige institutioner, andre dele af
Socialforvaltningen og have meget kontakt ud af huset med eksterne aktører.
Medarbejdergruppe
Centerstaben består af Centerleder Anne Marie Søland, tre administrative medarbejdere til at støtte
institutionerne med de administrative opgaver, en visitator og to akademiske medarbejdere, der arbejder
med økonomistyring og udviklingsarbejdet.
Kontakt
Centerchef Anne Marie Søland, tlf. 32 64 31 35
17
BILAG 1
FOKUS FOR JOBPRAKTIK
De pædagogiske mål for praktikken kan evt. deles op i 5 forskellige overordnede områder, som
beskrevet her i bilag 1. Bilaget kan således bruges som inspiration i udarbejdelse af fokusset for
praktikken.
Forståelse for hvordan institutionen arbejder med målgruppen, metoden og de resultater, der skabes
her i gennem.
Forståelse for hvordan institutionen arbejder med de unges selvstændighed og sociale relationer
Forståelse for hvordan institutionen arbejder med de unges uddannelsesniveau og beskæftigelse.
Forståelse for hvilke kompetencer medarbejderne på institutionen er i besiddelse af, og hvordan disse
benyttes i hverdagen:
Hvordan er praktikinstitutionens tilgang til de unge forskellig fra din egen institutions?
18
BILAG 2
VIDENSDELING EFTER JOBPRAKTIK
For at drage mest nytte af den viden du har tilegnet dig under praktikopholdet, vil vi meget gerne have,
at du sammenfatter din oplevelse og dine synspunkter på 2-3 sider. Din samlede oplevelse af
jobpraktikken sendes inden for 14 dage efter afslutningen af praktikperioden til
arbejdsmiljøkoordinatoren i centerstaben (Mikkel Kristian Pedersen), samt din egen institutionsleder og
din praktikinstitutionsleder. Din vidensdeling må meget gerne indeholde punkterne nedenfor.
Herudover skal du præsentere dine iagttagelser på det førstkommende personalemøde på din
praktikinstitution.






En kort indledning hvor du forklarer hvilken institution du kommer fra, hvilken institution du
er i jobpraktik på, samt hvilken viden du gerne vil dele med resten af centeret (det kunne for
eksempel være på et overordnet niveau, en specifik historie eller et af dine læringsmål, du gerne
vil gå i dybden med).
En beskrivelse af hvad du oplevede, så, hørte og arbejdede med.
Konstruktiv kritik/tilgang til oplevelsen af jobpraktikken – du må gerne inkludere historier eller
konklusioner.
Forskellen mellem din institution og din jobpraktikinstitution.
Ville nogle af de tiltag din jobpraktikinstitution har, kunne gøre en forskel for din egen
institution – og omvendt?
Hvordan ville de kunne gøre en forskel?
Du må meget gerne tage udgangspunkt i dine læringsmål i vidensdelingen, hvis dette giver dig en god
struktur.
”Det bedste jeg kan tage med fra
jobrotation er det fællesskab og venskab
jeg har opbygget med mine kolleger på
Sønderbro. Det har været med til at skabe
bånd mellem institutionerne”.
- Medarbejder i jobrotation fra Nexus til Sønderbro
19
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge, August 2014
Sundholmsvej 42, 2300 København S
Kontakt Mikkel Kristian Pedersen tlf. 61 14 20 80
20