Figur 2.pdf

18 Indsigt
NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 13. januar 2013
Tiger i fuldt firspring
Indbyggerne i hovedstaden Hanoi lider under
forureningen. Hanoi hører i dag til en af de ti
mest forurenede byer i
verden, så der er hårdt
brug for grønne investeringer, og her håber Danmark, at kunne give et
bidrag. Foto: Colourbox
GENREJSNING: 27. januar er det 40 år siden, Vietnamkrigen sluttede på et stykke papir i Paris. I
årtier har landet været på spanden, men nu rejser det sig til nye økonomiske højder, og dansk
erhvervsliv satser på at få en bid af kagen. Krigen trækker dog stadig lange skygger
Af Sonja Sabinsky
[email protected]
H
I begyndelsen af november sidste
år var statminister Helle Thorning-Schmidt på besøg i Vietnam. Her med den vietnamesiske premierminister Nguyen Van
Dung.
Polfoto
FAKTA
SATSER PÅ VIETNAM
{ Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil
gøre en langt større indsats for
at hjælpe danske virksomheder med at få fodfæste på nye
eksportmarkeder - som for eksempel Vietnam. Visionen er
en fordobling af vareeksporten
på fem år. Den vietnamesiske
regering vil investere mere end
280 milliarder kroner på energiområdet - målet er, at vedvarende energi skal udgøre knap
10 procent af energiforbruget i
2030.
{ Godt 130 danske firmaer
opererer lige nu på det vietnamesiske marked.
KILDE: ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
vem husker ikke fotografiet
af den lille napalmbombede
nøgne pige, der løb med ansigtet malet i et skrig?
Senere så vi tv-billeder af udlændinge, der sad på taget af den amerikanske ambassade og ventede på
at blive fløjet ud.
I to årtier var Vietnam badet i en
krig, hvor amerikanerne fra 1965
og frem til 1973 blandt andet sprøjtede 76 millioner liter giftige kemikalier ud over den sydvietnamesiske jungle i et forsøg på at finde den
nordvietnamesiske hær og Vietcong-gurerillaernes skjulesteder.
Man brugte Agent Orange - det farligste kemiske giftstof, som nogensinde er udviklet. Det indeholder
blandt andet dioxin, som fjerner alt
løv fra planter og træer.
Under Vietnamkrigen blev flere
millioner vietnamesere dræbt, og
58.000 amerikanske soldater mistede livet. Men for 40 år siden - 27.
januar 1973 - nedlagde de amerikanske tropper våbnene. Omsider
lykkedes det alle involverede parter
at underskrive en fredsaftale i Paris, og to måneder senere forlod de
sidste amerikanske soldater endegyldigt Vietnam.
Trods fredsaftalen fandt der dog
fortsat krigshandlinger sted mellem de kommunistiske nordvietna-
mesiske styrker og den sydvietnamesiske hær, indtil sidstnævnte kollapsede i april 1975.
Men her 40 år efter amerikanerne
stoppede krigshandlingerne i Vietnam, trækker krigen stadig lange
skygger. Brugen af Agent Orange
har trukket tragiske spor til den dag
i dag. I Vietnam finder man både
anden- og tredjegenerations ofre
med de mest ubeskrivelige fødselsdefekter, ligesom der er en dramatisk overrepræsentation af tidligere
meget sjældne kræftsygdomme og
hudsygdomme.
Grundlagde fabrik på en rismark
Men ellers går det godt. I hvert fald
på det økonomiske plan. Her spurter vietnameserne derud af. Vietnam er en tiger i fuldt firspring:
- Jeg tror, at det er meget svært at
finde et andet land her på kloden,
som for egen kraft har udviklet sig
så hurtigt, som det er sket i Vietnam, siger Thomas Bo Pedersen,
der bor i hovedstaden Hanoi med
3,5 millioner indbyggere.
Han er direktør i Mascot, der er
Danmarks største producent af arbejdstøj. Den 56-årige direktør har
tidligere haft en karriere som udenrigskorrespondent, hvor han blandt
andet har skrevet reportager fra
Vietnam til danske og internationale medier. I 1994 blev han ansat i
udenrigstjenesten og var med til at
genåbne den danske ambassade i
Vietnam. Inden han blev direktør i
Mascots vietnamesiske afdeling,
var han chef for den danske ambassades handelsafdeling. Mascot er et
af de godt 130 danske firmaer, der
har flyttet en del af produktionen til
Vietnam de seneste år.
- Vi startede bogstaveligt talt på
en rismark, og efter to år, stod der
en færdig arbejdsplads på 15.000
kvadratmeter. Det kan næppe gøres
hurtigere i Danmark.
Det danskejede firma har i dag
1700 vietnamesere ansat på fabrikken, og i 2011 fik Thomas Bo Pedersen overrakt en royal æresmedalje for at tage et socialt ansvar for
medarbejderne og sikre ordentlige
produktions-, arbejds- og miljøforhold.
Danskerne satser på grøn energi
Regeringen og dele af dansk erhvervsliv slikker sig da også om
munden, når de retter blikket mod
Vietnam, og de seneste år har man
intensiveret de diplomatiske forbindelser. Dronningen og prinsegemalen var på besøg i 2009, og en
stor dansk erhvervsdelegation med
kronprins Frederik og handels- og
investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i spidsen var i Vietnam i
slutningen af 2011 for at underskrive et strategisk partnerskab med
den vietnamesiske regering, der
meget gerne vil have styrket samarbejdet omkring en grøn vækst in-
denfor energi og miljø.
Dengang udtalte Pia Olsen Dyhr:
- Vi har sovet i timen i forhold til
BRIK-landene (Brasilien, Rusland,
Indien og Kina), men med den næste bølge af vækstlande, heriblandt
Vietnam, skal vi på banen fra starten.
På det miljømæssige område har
Vietnam kolossale problemer at
slås med på lige fod med andre lande som for eksempel Kina, der på
rekordtid er gået fra landbrugssamfund til buldrende industrisamfund. Hovedstaden Hanoi ligger nu
på listen over en af de 10 mest luftforurenede byer i verden, og Danmark håber især på at få en bid af
kagen, når Vietnam skal til at omstille sig til en mere grøn energi.
I november sidste år var det så
statsminister Helle Thorning-Schmidts tur til at massere de danske
handelsinteresser, og samtidig offentliggjorde regeringen en storstilet vækstmarkedsstrategi for samarbejdet med Vietnam, som har en
vækstrate, der de kommende år
forventes at være på omkring 7 procent. Befolkningstallet er i dag på
ca. 90 millioner og ventes at runde
100 millioner i 2020. Mere end
halvdelen af befolkningen er under
30 år, og der er udsigt til en tredobling af Bruttonationalproduktet
(BNP) per indbygger frem til 2020.
Udover at satse på sektorer som
energi har regeringen også lagt en
Søndag 13. januar 2013 NORDJYSKE Stiftstidende
Indsigt 19
Napalmbomberne kendte ikke
forskel på soldater og den almindelige vietnameser. Her et fotografi, der har brændt sig fast på
nethinden hos millioner af mennesker rundt om i verden.
Foto: Nick Ut/AP/Polfoto
USA sprøjtede 76 millioner liter
giftige kemikalier ud over den
sydvietnamesiske jungle. Det
blev fatalt. Indtil videre har giften deformeret op til tre generationer af vietnamesere.
Foto: Thomas Bo Pedersen
FAKTA
VIETNAM-KRIGEN
strategi for et nært samarbejde indenfor sundhed, velfærd og uddannelse.
Insulin og smykker
Første gang Thomas Bo Pedersen
fra firmaet Mascot møder Vietnam
er som udenrigsreporter i 1984.
Han husker det sådan her:
- Det er et dybt forarmet og isoleret land. Det er ti år siden krigen
sluttede, men landet bærer stærke
spor af de år. Samtidig står de med
et mislykket sovjetorienteret samfundseksperiment, hvor økonomien er gået i stå. Bønderne får ikke
dyrket ris på grund af nationaliseringen af landbruget, og det samme
sker i produktionen. Vietnam ligner
Nordkorea på en meget dårlig dag.
Men fra årtusindskiftet begyndte
det at gå stærkt. Man har nu gennemført omfattende liberaliseringer og hele den statsejede sektor er
i vid udstrækning blevet sluppet
løs, som det også skete i Kina.
I 2002 lå de udenlandske investeringer på omkring 200 millioner
dollars, og da de toppede i 2009 var
de steget til næsten 70 milliarder.
”En eksplosiv udvikling,” kalder
Thomas Bo Pedersen det:
- Det har selvfølgelig været med
til at øge vietnamesernes levefod,
og i dag lever ”kun” 8-9 procent under FN’s fattigdomsgrænse - mod
80 procent for nogle år siden.
Den danske ambassade i Vietnam
fortæller da også, at Vietnam er det
land, der står til den største fremgang i levestandarden blandt 11
nye lovende vækstøkonomier - de
såkaldte Next Eleven, og for europæiske virksomheder er Vietnam
blevet særligt attraktivt i forhold til
outsourcing og som produktionsalternativ til Kina. Blandt de godt 130
danske firmaer, der har slået sig
ned i Vietnam indenfor de seneste
år, finder man både helt store som
medicinalfirmaet Novo og mellemstore som for eksempel Spinning
Jewlry og Julie Sandlau, der er gået
sammen om en smykkefabrik med
300 medarbejdere. Lønningerne til
vietnamesiske sølvsmede er nemlig
kun godt halvdelen af niveauet i
Thailand, hvor de fleste danske
smykkefirmaer får deres ting fremstillet i dag.
Øget turisme
Også turismen har fået medvind i
Vietnam de seneste år. Lige nu har
Spies Rejser to medarbejdere i Vietnam for at tale med eventuelle samarbejdspartnere, fortæller administrerende direktør Jan Vendelboe,
der også er formand i foreningen af
Rejsearrangører i Danmark:
- Flere og flere søger alternativer
til Thailand, fordi de gerne vil prøve
noget nyt. Vi ser en massiv interesse
for at rejse vest på til Caribien og
Mexico, men folk efterspørger også
nye destinationer mod øst.
Han forventer dog ikke, at Vietnam nogensinde bliver ligeså attraktiv for danske turister som
Thailand er blevet, da prisniveauet
er betydeligt højere.
Vietnam har da heller ikke nær så
mange fantastiske strande og velfungerende resorts, som Thailand
har. Til gengæld er det muligt at opleve et mere oprindeligt Asien, end
det man kan opleve i det mere og
mere turistede Thailand.
En skamplet
Selvom de økonomiske hestekræfter er blevet sluppet fri i Vietnam, så
kniber det stadig med ytringsfriheden, fortæller Thomas Bo Pedersen:
- Det er som i Kina. Medierne kontrolleres af myndighederne enten
direkte eller indirekte.
Det rykker dog lidt:
- Man skriver åbent om korruptionsproblemer i aviserne, men det
er fordi regeringen har valgt at tage
et opgør med korruptionen. Kritik
foregår stadig indenfor velordnede
rammer.
Til gengæld er det ikke velordnede rammer, der møder de mange
tusinde ofre for brugen af Agent
Orange under Vietnamkrigen. I 30
år har Thomas Bo Pedersen fra sidelinjen fulgt ofrenes kamp for at få
hjælp til deres ufattelige lidelser.
USA vil ikke vedkende sig et ansvar
for katastrofen, og den vietnamesi-
ske regering yder enten ingen eller
kun minimal hjælp til ofrene.
Thomas Bo Pedersen har flere
gange rejst rundt i landet og talt
med ofrene og holder en del foredrag om emnet. Han kan fortælle
den ene skrækhistorie efter den anden. Blandt andet om den 70-årige
Tran, som er ved at give helt op, nu
hvor han er alene om at tage sig af
sin handicappede søn - og dennes
multihandicappede og stærkt retarderede to børn. Han får et overlevelsestilskud på cirka 50 danske
kroner om måneden fra VAVA, der
er den lokale afdeling af Agent
orange-ofrenes organisation.
Amerikanerne har dog for nyligt
doneret et beløb, så man kan få en
oprensning af jorden på den gamle
luftbase i byen Da Nang. Her lever
en kvart million vietnamesere på
40. år ovenpå en tikkende genetisk
dioxin-bombe:
- Det er da fint med amerikanernes initiativ, men det forslår som en
skrædder et vist sted. Det store flertal af alle de mennesker, der er ramt
af det her, er overladt til deres egen
skæbne. Det er en skamplet, som
verden aldrig bør give USA mulighed for at viske af sig, mener Thomas Bo Pedersen.
-
{ Krigen varede fra 1959 til
1975 og kan enten ses som
en koldkrigskonflikt mellem
USA og dets allierede på den
ene side og Sovjetunionen,
Kina og Nordvietnam på den
anden side - eller som en
borgerkrig mellem det kommunistiske nord og det antikommunistiske syd.
{ Nabolandene Cambodja
og Laos blev også involveret i
krigen, der kostede et ufatteligt stort antal mennesker livet og tilførte befolkningen
store, uudslettelige lidelser.
{ Amerikanerne sprøjtede
store mængder kemiske midler ud over Vietnam fra luften - det såkaldte dioxin
Agent Orange, der har bevirket at store dele af befolkningen i indtil videre i tre generationer har både fysiske og
mentale misdannelser, ligesom sjældne kræftformer er
dukket frem.
{ Krigen kostede mellem 2
og 5,7 mio. vietnamesere livet og 58.000 amerikanske
soldater.
FREDSAFTALEN I PARIS
{ 27. januar 1973 lykkedes
det at få alle involverede parter i Vietnamkrigen til at underskrive en fredsaftale, og
to måneder senere forlod de
sidste amerikanske soldater
Vietnam.
{ Trods fredsaftalen fortsatte kamphandlingerne imidlertid, indtil nordvietnamesiske styrker efter to måneders
storoffensiv indtog præsidentpaladset i Saigon i april
1975.
{ Nord og syd blev forenet i
et kommunistisk styre, der de
seneste år - ligesom Kina har sluppet tøjlerne mere og
mere i retning af fri markedsøkonomi.
KILDE: WIKIPEDIA