SPC - Dechra Veterinary Products

Transcription

SPC - Dechra Veterinary Products
SIGN UP | CANCEL SUBSCRIPTION | WEBSITE | FORWARD | PRINT
Stigende indkomst i den polske landbrugssektor
Landbrugsminister Stanislaw Kalemba fremlagde i denne uge en rapport om landbrugets
økonomiske situation for det parlamentariske underhus, Sejm med baggrund i udviklingen
fra 2005 til 2013. Ifølge denne rapport er værdien af den samlede landbrugsproduktion
steget med 65 pct. til PLN 104 mia. (DKK 183 mia.), og samtidig tegnede
landbrugssektoren sig for en samlet indtjening på PLN 33,3 mia. (DKK 58,5 mia.) i 2012.
Dertil kommer også, at forskellen i indkomsten mellem landbrugsregistrerede husstande
og almindelige husstande er faldet til 15 pct. i 2012 mod 37 pct. i 2005.
Stanislaw Kalemba gjorde ved samme lejlighed opmærksom på Polens status som
fødevareproducent i EU og fremhævede Polen som den største producent af æbler og
champignon samt den anden største producent af kartofler og rug, mens Polen for
sukkerroer, raps og fjerkræ er EU’s tredjestørste producerende land.
Kalemba undlod dog ikke at fremhæve behovet for investeringer i landbrugssektoren der
årligt har nået et niveau på PLN 52,2 mia. (92,2 mia.) inklusive bidrag fra nationale fonde
og EU’s støtteordninger.
Kalembas redegørelse for landbrugets økonomiske udvikling og situation blev af
koalitionspartierne modtaget med anderkendelse, mens oppositionspartierne Democratic
Left Alliance og Solidary Poland benyttede lejligheden til at kritisere landbrugsministeren
for manglende fokus på bioenergi og vilje til at fastsætte mindstepriser for afgrøder.
PAP, 13-09-2013
Foranstaltninger mod Afrikansk Svinepest bakkes op af EU
Ifølge flere europæiske eksperter er risikoen for et udbrud af Afrikansk Svinepest
(ASF) i Polen på nuværende tidspunkt den højeste blandt EU’s medlemslande i
østersøregionen. Risikoen for udbrud forventes at toppe i november og december
måned, da denne periode traditionelt indebærer, at især vildsvin vil søge mod
landbrugsbygninger efter føde og dermed være potentielle smittebærere.
De polske fødevaremyndigheder har oplyst, at det sidste kendte tilfælde af ASF
udbrud er blevet registreret i Hviderusland cirka 160 kilometer fra den polske grænse
og kun 40 kilometer fra grænsen til Litauen. De mest følsomme områder i Polen over
for ASF er de østlige regioner Podlaskie, Lubelskie og Mazowieckie, hvor bestanden
af svin er over en halv million, og samtidig har en bestand af vildsvin på cirka 16.000
stk. ASF er meget svær at bekæmpe bl.a. fordi der normalt går mere end 60 dage fra
selve infektionen til de første symptomer bliver synlige.
De iværksatte foranstaltningstiltag indebærer bl.a. oplysningskampagner,
specialtræning af dyrlæger samt desinfektion af dyretransporter. Alle disse tiltag
støttes med EU midler på EUR 2,5 mio.
www.portalspozywczy.pl, 13-09-2013
Læs mere
Flere frugttræer – færre
grøntsager
Ifølge data fra den polske
landbrugsgrossist Bronisze er den
samlede produktion af frugt med henblik
på videresalg nået 3.450.000 tons,
hvilket er 200.000 tons mere end sidste
år. Den er især pærer der efterspørges,
hvilket forventes at øge den samlede
efterspørgsel med 14 pct. alene på
denne type frugt.
Derimod forventes produktionen af
grøntsager at blive ramt af et mindre
fald, hvilket indebærer en samlet
estimeret produktion på 4.533.000 tons i
indeværende år indeholdende et fald på
140.000 tons i forhold til sidste år.
Samtidig er detailpriserne på grøntsager
forholdsvis høje pga. ugunstige
vejrforhold, hvilket især har haft en
effekt på produktionen af løg og kål der
koster dobbelt så meget som sidste år. I
modsætning hertil er prisen på
drivhustomater cirka 20 pct. lavere end
sidste år.
Faldende bestand af svin
Ved udgangen af juli måned 2013 var
den samlede polske bestand af svin
faldet med 3,9 pct. i forhold til juli 2012
til i alt 11.129.400, hvoraf antallet af
søer faldt med 8 pct. til 995.200 inden
for samme periode.
Den faldende trend er dermed ikke
endegyldigt brudt, men sammenlignet
med den seneste optælling i marts
måned er bestanden af svin steget.
Baggrunden for det samlede i bestanden
ved sammenligningen af juli 2012 og
2013 skyldes generelt lave afregningsog auktionspriser på svin, hvor især
prisniveauet på svineauktionerne har
været lave i første halvår af 2013
sammenlignet med 2012.
Portalspozywczy.pl, 13-09-2013
Læs mere
Portalspozywczy.pl, 13-09-2013
Læs mere
Manglende tilskud får salget af traktorer til at falde
Efter en række tilskudsordninger til investeringer i landbrugsmaskiner er blevet udfaset
ved udløbet af EU's budgetperiode, har lysten blandt polske landmænd til at investere i
nye traktorer været faldende. Siden januar 2013 er salget af nye traktorer faldet med 23
pct. til 10.689 stk. sammenlignet med samme periode sidste år. Det forventes i branchen,
at traktorsalget de kommende måneder vil blive endnu dårligere og medvirke til et samlet
fald på 20 pct. over hele året.
Den polske traktorfabrikant Ursus tegner et endnu mere dystert billede af traktorsalget
de kommende måneder og forventer en salgsnedgang på mellem 30 og 35 pct. I Ursus’
optik vil kun en introduktion af et nyt støtteprogram fra EU i 2014 kunne vende billedet.
Takket være en stigende tendens til fremstilling af specialafgrøder og frugtproduktion er
markedet for kompakt og plantagetraktorer steget med henholdsvis 30 og 16 pct. siden
sidste år. Disse typer traktorer tegner sig dog kun for 15 pct. af det samlede traktorsalg.
Puls Biznesu, 16-09-2013
Redaktion
Poul Jacob Erikstrup - Statskonsulent for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Warszawa
[email protected]
Marzena Dabrowska-Olewniczak - Senior Handelsrådgiver - Fødevarer & Detail, Landbrug og
Fiskeri
[email protected]
Maciej Nowicki - Research Assistant - Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
[email protected]
Jens Krogh Mikkelsen - Praktikant - Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
[email protected]
Se nyhedsoversigten som PDF
Royal Danish Embassy
Ul. Marszalkowska 142
00-061 Warsaw
Poland
Phone: +48 22 565 29 00
Fax: +48 22 565 29 70
[email protected]