Bindestregen Jul 2011

Transcription

Bindestregen Jul 2011
11
Skolebigården
Herringevej 4, 5750 Ringe - 24 98 25 06
● 0/5
●1/6
●2/7
● 3 /8
●4/9
Ringe & Omegns Biavlerforening
Skolebigårdens program ses på hjemmesiden
Mandskab i skolebigården: Gitte Hansen, Ove Olesen, Aksel Scheby, Erik og Grete Pedersen
En fejefix er væsentlig
bedre end en børste,
når der skal tages
honning fra. Bendt
Johansen i Ullerslev
har fremstillet denne
model af en blomsterkumme, lægte
stumper og et par
børster. Pris ca.200kr.
Honning Tidende
Skolebigården slynger honning.
Skolebigården har igen i denne sæson haft et meget stort antal kursister Sådan
er det også i andre skole bigårde, for interessen for og forståelsen for biernes
betydning er bedret meget. Det store udadvendte arbejde, som DBF gør, giver
resultater og stigende medlemstal i Danmarks Biavlerforening.
Oxalsyrebehandling – hvornår gøres det bedst?
Hvornår man skal dryppe med oxalsyre, er der mange meninger om, Der er ingen fare ved
at dryppe på et tidspunkt, hvor bierne ikke kan flyve ud. Tyske forskningsresultater giver det
bedste resultat, hvis der dryppes, når det er frostvejr, Fordi oxalsyre er et kontaktmiddel, er
det vigtigt bierne sidder tæt, helst i klynge og er yngelfrie, Jeg drypper sidst i december og
har gjort det i tre år og det har givet mig rigtige gode resultater, Så gode at jeg ikke vil
ændre denne fremgangsmåde på nogen måde. – Per Kristiansen i DBF Forum
3,2 % oxalsyre opløsning til behandling af 20 familier:
30 g oxalsyre
400 gr. sukker
Fod under eget bord i Søllinge
- besøgende i huset ved
receptionen d. 8. juli 2012
September 2012
(100 % ren oxalsyre kan købes hos materialisten)
D B L anbefaler deres medlemmer
4 dl. Vand
3 – max 5 ml
Blandingen giver 2/3 liter.
DBF anbefaler 3ml dryppet i hver tavlegade med bier 1 gang i perioden fra sidst i oktober til
sidst i december. Behandling i let frost ned til – 5 gr. er udmærket.
Benyt termokande så oxalsyren er omkring sturetemperatur ved brug.
Gør det selv – tegninger og mål på grej til din biavl.
http://www.biavl.dk/biavl/download/category/6-
www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk
Sponsorerne
De støtter os og vi støtter dem – Se dem også på vores hjemmeside
www.oles-olie.dk www.sydfyns-specialfoder.dk www.almindeligbrand.dk
www.tuborgfondet.dk www.lm-linolie.dk www.skovsbiavl.dk
www.etr.dk
www.dlf.dk www.jensen-seeds.dk www.3f.dk/oestfyn
1
10
Ringe & Omegns Biavlerforening
Fod under eget bord i Søllinge
Bestyrelse / kontingent
Formand / webmaster
Olav Salten
Rosenvænget 13, 5540 Ullerslev
65 35 24 77
[email protected]
Foreningens skolebigård har 10 års jubilæum i 2013 og har alle årene haft til huse hos
Erik og Grete Pedersen i Herringe, hvor skolebigården har haft ualmindeligt gode vilkår.
Men alting har en ende og efter jubilæet skal biavlerforeningen have skolebigård andet
steds.
Vi har fået mulighed for at råde over et klubhus og en velegnet plads, hvor vi til den tid
kan drive skolebigård, og hvor der kan være aktiviteter for vore medlemmer og hvor
medlemmerne har mulighed for at præge, det der skal foregå.
Mange hænder har allerede lavet meget arbejde, både udvendigt og indvendigt og
resultatet er blevet et godt klubhus.
Bestyrelsen hører gerne forslag til aktiviteter fra foreningens medlemmer.
Endnu er der kun 3 familier på stede, men foreningen har fået foræret en bigård på 15
familier af Jørgen Knudsen i Sdr. Højrup. Foreningen modtog også mange gaver ved
receptionen i juli.
Bestyrelsen siger på foreningens vegne mange tak for hjælp og gaver og så håber vi, at
der er medlemmer, som vil give en hånd med i arbejdet med bierne næste sommer.
Vi hører også gerne fra medlemmer, som er interesseret i at være med i arbejdet i
bestyrelsen.
Åbningstider:
Hverdage 13 -18 Lørdag10 -14
.
www.lm-linolie.dk
Sjældne planter
Danske kommuner blev i 2007 af Danmarks Naturfredningsforening hver
især givet ansvar for en` sjælden planteart. Men det ansvar er mange
stedet gået i glemmebogen. Ifølge en rundspørge fra DN har færre end
hver 3. kommune undersøgt, hvor godt eller skidt, det går med netop
den planteart.
Kilde: Naturfredningsforeningen
Næstformand
Aksel Scheby
Kirketoften 14, 5750 Ringe
20 10 75 34
[email protected]
Skolebigården
Gitte Hansen
Viadukten 18, Korinth
5600 Fåborg
21 62 11 47
[email protected]
Vært for skolebigården
Erik Pedersen
Herringevej 4
5750 Ringe
Kasserer for aftenskolen
Poul Emil Frederiksen
Åvang 4 5772 Kværndrup
62 29 10 71
[email protected]
24 98 25 06
62 62 27 88
Kasserer
Henning Jørgensen
Banehøjvænget 10
Højby, 5260 Odense S
24 22 57 65
[email protected]
Kontingent for 2012
Sekretær
Per Holme
Holmevej 11
5750 Ringe
26 46 00 46
[email protected]
Suppleant
Charlotte Vesterskov Pedersen
Vesterskov 9
Søllinge
5750 Ringe
20 30 89 64
[email protected]
Revisorer:
Henning Drejer og Jørgen Vilster
Suppleant. Allan Nielsen
Danmarks Biavlerforening kr. 680,00 om året.
Lokalforening kr. 85,00 om året.
Ved at være medlem af begge foreninger bliver
Det samlede kontingent på kr. 765,00.
Års kontingenter skal betales inden udgangen af
november for at sikre levering af Tidsskrift for biavl
nr.1.det kommende år.
Som medlem af DBF får du 12 gode og spændende
blade om biavl, og har ansvarsforsikret dine bier.
Kan betales på net-bank
her bruges kort art 01 giro 7 03 40 24
Foreningen har ved bankoverførsel
reg. nr. 1551 konto nr. 7 03 40 24
Giro nr. kan også bruges til betaling af andre
arrangementer, ligeledes kan du benytte
bankoverførsel,
Husk navn og besked om, hvad der betales for.
Honning Tidende udsendes i april, september og december elektronisk til medlemmer / andre
interesserede med mailadresse og som blad til øvrige medlemmer. Henvendelse til sekretæren, hvis
bladet udebliver.
Honning Tidende kan også udskrives fra hjemmesiden: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk
OBS!
Har du fået ny e-mail adresse eller mobilnummer, kan du ændre det her www.biavl.dk / min side.
Ændringen tilgår din lokale forening. Du kan også give besked til sekretæren [email protected]
9
2
www.skovsbiavl.dk
c/o Erling Christoffersen, Højmevej 12, 5250 Odense SV - www.dlf.dk
fortsat fra s 8
Hvad nytte gør bevægelige rammer, når de ikke benyttes. Hvis biavleren
aldrig ser efter, at dronningen lægger æg i cellerne i rette tid, så afkommet
kan gøre nytte i hovedtræktiden, dersom han aldrig undersøger, om
bierne har forråd nok, ikke alene for vinteren, men også for det tidlige
forår, dersom han tillader bierne at sværme på den gode gamle måde eller
hvis han forsømmer at udskifte dårlige dronninger med de bedste, som
kan fås. Dog kender jeg mange, som har stader med bevægelig tavle
bygning, som ikke åbner staderne en gang om året. Hvem kan så undre
sig over, at det ikke lykkes for dem, som det gør for specialisten, som
benytter sig af alle disse fordele.
Alt hvad jeg her har sagt, må ikke forstås således, at jeg mener, at en
biavler stadig både i tide og utide skal gennemsøge sine stader. Hvad jeg
mener, er at kan man opnå noget ved at undersøge stadet, bør man gøre
det og ethvert arbejde bør udføres netop på den tid, det der nødvendigt.
Se efter om der er forråd nok om foråret, inden nogen familie indskrænker
yngelopfødningen på grund af mangel på foder.
Når et stade ikke er rigt på bier til hovedtrækket, og yngelen er spredt,
mærk så stadet af og så snart hovedtrækket er forbi og fodringen er
begyndt, da bør dronningen fjernes og en ny dronning, der stammer fra
den allerbedste familie, indføres i stedet for. Man bør ikke foretage
dronningskifte, når det vil gøre en afbrydelse i trækbiernes arbejde i hoved
træktiden, fordi æglægning fra en middel eller endog dårlig dronning er
bedre end om æglægningen standser en uge eller to. Sæt magasinkasser
på i rette tid og antal, når hovedtrækket er inde. Dan kunstsværme på
rette måde eller sørg for, at familierne ikke ødelægger sig selv ved at
sværme.
Alle disse ting har mere indflydelse på heldet i biavl end biboligen. Stadet
er kun det middel, hvormed bierne kan bringes i den tilstand, at de kan
give det største udnytte.
VILDE BIER:
HUMLEBIER PÅ FARTEN
Med små radiosendere på humlebier afslører forskere fra Aarhus Universitet,
hvor bierne søger føde. Og humlebierne er faktisk blandt de vigtigste vilde
bestøvere i Europa og Nordamerika, men der bliver færre og færre af dem.
Det kan få alvorlige økonomiske følger, for tomater, frugttræer, kløvermarker
og mange andre afgrøder er helt afhængige af et besøg af insekterne. Lærer
vi humlebiernes flyve- og fødeønsker, kan man forhåbentligt vende
tilbagegangen af humlebier.
Radiosenderne, der
limes på
humlebierne vejer
ca. 200 mg
Signal fra humlebien
modtages
Humlebi med sender
Senderen kortlægger biernes flyveruter og afslører humlebiernes færden i
naturen ligesom forskerne kan se, hvilke planter, humlebierne foretrækker at
Figur 1
besøge.
Humlebierne er vant til at flyve tungtlastet. De flyver ofte med pollen- og
nektarmængder, der når deres egen vægt.
De første resultater viser, at humlebierne flyver op til 2,5 kilometer fra deres
rede. Bierne vender gentagne gange tilbage til bestemte grupper af blomster
og træer i løbet af dagen. De følger gerne linjer i naturen som eksempelvis
hegn, når de flyver. Og de hviler ofte på bestemte træer og buske under
deres fødesøgning, og måske fordi vægten af senderne alligevel er en stor
mundfuld for dem. Og forskerne arbejder nu målrettet på at lave endnu
mindre radiosendere, så humlebierne kan flyve mere ugeneret.
.
Kilde: Det naturvidenskabelige fakultet
Åbjergvej 7 A, Holse st
5464 Brenderup
40 16 66 13 / 64 44 13 13
www.honninggaarden.dk
3
8
Fortsat fra s.7
V/ Jan Staldgaard
Skovsbovej 360 – Egense
5700 Svendborg
hverdage 10 – 17, lør. 9 – 12
62 20 97 40
www.sydfyns-specialfoder.dk
Forbrug af sprøjtegifte i
private haver, på offentlige arealer og i landbruget
Private haveejere brugte i 2010 19 gange mere sprøjtegift end kommuner,
regioner og stat, som har reduceret forbruget på offentlige arealer med 88
%. Det er helt unødvendigt at private haveejere sprøjter så meget,.
Årsagen er en kombination af uvidenhed og dovenskab, siger Ella Maria
Bisshop-Larsen, som er præsident for Danmarks Naturfredningsforening. I
1995 brugte kommuner, amter og stat tilsammen 25,7 t aktivt stof. I 2010
var tallet 3,1 t viser opgørelser fra Miljøstyrelsen.
Forbruget i danske villahaver er også faldet, men ikke nær så meget. I
1996 brugte private haveejere 106,9 t pesticider opgjort i aktivt stof. I 2010
var det tallet 60.2 t. Et fald på 43,7 %.
Naturfredningsforeningen opfordrer kommunerne til at fokusere mere på
private haveejere, for rigtig mange haveejere vil gerne holde helt op med
at bruge sprøjtemidler, men de mangler viden om, hvad de så skal gøre.,
siger hun.
Miljøstyrelsen har i 2012 bevilget 18 millioner kr. i støtte til
forskningsprojekter, der kan reducere forbruget af og miljøbelastningen af
pesticider. Landbruget efterlyser fokus på miljøbelastningen, men er ellers
positiv over for omlægning og opfordrer til, at der indføres en ny afgiftsmodel.
Man kan derfor ikke forundre sig over, at der er mange, der bliver
skuffede i deres forventninger, når de har begyndt på biavler under
den forudsætning, at bierne gav et stort udbytte uden pasning og
uden kendskab til bier og biavl.
Nej, det er ikke den bedste bibolig, men der er biavleren bag stadet,
det kommer an på. Jeg tvivler på, at der er noget, der er bedre, når alle
ting tages i betragtning, end et Langstroth stade. Det er en udmærket
anbefaling for Langstroths ramme og stade, at flertallet af vore mest
praktiske biavlere benyttet dette.
Held i biavlen er indbefattet kærlighed til bierne og den person, som
har forstand nok til, at skaffe sig godt kendskab om sin egns
trækforhold og vil sørger for ved passende pleje at bringe bifamilien i
en sådan tilstand, at den kan indeholde det største antal bier på den
tid, hvor hans egn yder mest nektar, får held med sin biavl. En god
bibolig i hænderne på en sådan biavler viser verden, at der er både
fornøjelse og fordel ved at være biavler. En sådan person vil have sine
bifamilier stærke til hovedtrækket, når det kommer og vil udføre alle
arbejder ved bierne netop i rette tid for at opnå det bedste resultat.
Et af de bedste spørgsmål som ofte rettes til mig, er dette: Hvilken
fordel har nutidens biboliger fremfor vore forfædres kassestader? De
har mange fordele, når de benyttes af en dygtig biavler, som forstår at
udnytte alle forbedringerne for at opnå det bedste resultat; men slet
ingen for den person, som ikke benytter sig af fordelen ved de ting,
som kan opnås ved f.eks. brugen af bevægelig tavlebygning
>9
Kilde: Miljøstyrelsen
Damhusvej 16, 5750, Ringe
62 62 50 48
www.oles-olie.dk
Korinth entreprenørfirma A/S Hågerupvej 35
5600 Fåborg
62 64 11 89 / 40 44 58 89
[email protected]
www.3f.dk/oestfyn
7
4
Den bedste bibolig
Varmbyg eller koldbyg ved indvintringen – hvad er bedst?
Doolittle (1846 – 1918), biavler I Borodino I staten New York.
Artikel i American Bee Journal.
Erhvervs- og dronningeavler gennem mange år
Arne Christensen, Arnøje, 4660 St. Heddinge skriver:
En biavler skriver til mig: For ikke så længe siden så jeg en mand avertere
med et stade, som han påstod bedre end et hvilket som helst af de
nuværende brugte stader. Han forsøgte at overbevise mig om, at hvis jeg
ville købe retten til at forarbejde stader efter hans system og bruge dem i
min bigård, ville udbyttet af mine bier blive fordoblet. Siden har jeg tænkt
på, om I gamle specialister ikke bruger en særegen stadeform og om det
ikke er årsagen til, at I får så stort honning udbytte. Hvad vil du råde mig til
denne sag.
Jeg vil bestemt påstå, at medens en god bibolig er vigtig for biavlsdriften,
så er den mand, som passer bierne godt meget mere skyld i, at biavlen
lykkes end stadeformen. For tiden er der kun en biavler af hundrede, som
på den ene eller anden måde forstår at skabe sig en formue, og sætte sig i
besiddelse af en god del af den rigdom, som findes i denne verden. Han
vil kunne bringe det til, at folk synes, at han bruger det bedste stade, fordi
han har honning både til at sælge og give bort.
Den som anskaffer sig et sådant stade, bliver tit fortalt, og tror, at alt hvad
han behøver at gøre, er at sætte det hos en biavler, som vil forsyne det
med en sværm til, hvorefter stadet med bier kan tages med hjem og
anbringes på et afsides sted, hvor bierne ikke stikker børnene. Han tager
meget fejl. Den listige sælger tilføjer måske, at bierne vil passe sig selv lige
til høsten. Så vil der findes honning i stadet til biavlerens eget brug, og
hvis det ikke bruges i hjemmet, kan det jo sælges og indbringe mere, end
hus og bier har kostet.
>8
(Koldbyg betyder at rammerne står vinkelret på stadets indgang)
Koldbyg er bedst fordi bierne aldrig sulter ihjel om vinteren, hvis der er foder i
stadet. Bierne har normalt deres yngelleje nær ved indgangen til deres bolig og
deres lager af honning / foder længst væk fra indgangen. På koldbyg kan
bierne i koldt vejr flytte sig på de samme tavler hen til foderet. Indgangen
stoppes heller ikke så nemt af nedfaldne bier om vinteren.
Langstroth opstablingsstadet, der har en lav ramme, ca. 23 cm høj og cirka 45
cm bred, er bl.a. p. gr. a. ovennævnte blevet det mest udbredte stade i verden.
Nemmest er det at indvintre på koldbyg, hvis man arbejder med Norsk mål eller
Langstroth, fordi begge stader har kvadratiske magasiner. som derfor blot kan
anbringes på stadets bund, som man ønsker det.
Mvh Arne Christensen, Arnøje
Stadets indgang
i pilens retning
Note:
fig. 1
fig. 2
Illustrationen gør det nemt at for stå problemstillingen, at bierne ved varmbyg
(fig.1) kan risikere at skulle over / under 1 eller 2 tommer fodertavler, for at nå
foderet bagerst i stadet, mens bierne på koldbyg (fig.2) altid kun behøver at
bevæge sig på tavlene, hvor de opholder sig, for at nå foderet bagerst i stadet.
Konsulent ved Danmarks biavlerforening Flemming Vejnæs skriver i Tidsskrift for Biavl:
Et helt tydeligt billede for årets vintertab har været, at klyngen er gået til henne ved
flyvesprækken, mens der har siddet 2-4 fodertavler bagtil. Det er ikke lykkedes for bierne
at vandre over på disse rammer.
Bierne har vanskeligt ved at flytte sig over på nye fodertavler, når de står på varmbyg.
Noget kunne tyde på, at varmbyg og koldbyg i normale vintre måske ikke har den store
indflydelse, medens en vinter, hvor bierne flere gange er gået i gang med at yngle, giver
problemer.
Denne sandhed er dog ikke helt firekantet, for afhængig af bikassens isolering og bi
familiens størrelse, bliver det sværere eller lettere for bifamilien at hente foder fra
ydertavlerne.
www.jensen-seeds.dk
5
6
Kalenderen
Forslag til aktiviteter og indlæg fra foreningens medlemmer modtages gerne
Torsdag d. 6. sept. kl.19 i det nye klubhus
Medlemsmøde i det nye klubhus Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe
Vi har samarbejdet med Danmarks
biavlerforening siden 1988
www.garfors.dk
Odensevej 63, 5750 Ringe
62 62 27 22,Fax: 62 62 52 22
[email protected]
Ringe & Omegns Biavlerforenings bursrejse 2012
Sydvest Frankrig
Se også dagbog og billeder fra Bituren på foreningens hjemmeside
Bituren 2012 gik til det sydvestlige Frankrig med vinområderne Bordoux og St.
Emilion. Se beskrivelse af turen og billeder på foreningens hjemmeside.
1. Biavler besøg på turen var fabrikken Thomas Apiculture i Fay aux Loges tæt ved
Orleans, som er en af Europas største producenter af alverdens grej til biavl.
2. biavlerbesøg var en bigård i Dordogne området, hvor lokale biavlere viste deres
bigård frem og fortalte om fremstillingen af honning og en lang række andre bi
produkter.
3. biavlerbesøg var i en lokal biavler i Lotdalen. Igen bliver bigårdene vist frem og
der fortælles fyldigt om vilkårene for biavl i Frankrig. Året 2012 et af de mest
kolde forår og bierne kan ikke hente honning nok til at klare sig selv og der må
nødfodres. Det ringeste forår franske biavlere har oplevet længe og de er
mismodige.
Franske biavlere har samme vanskeligheder som danske biavlere med at
bekæmpe varroa miden og indtrykket er, at den sikre strategi, som vi anvender i
Danmark også vinder indpas hos franske biavlere.
Gode kulturelle seværdigheder på turen med besøg i Cahors og prins Henriks
vinkælder med vinsmagning. Andre seværdigheder var Rocamadour, Bordoux og
St. Emilion.
Inger og Jes Rasmussen fra Gislev har taget vare på biavlerforeningens busrejser i
mange år og arrangerede også denne tur til Frankrig på bedste vis.
Torsdag d.1.nov kl. 19. på Tingagerskolen
Flemming Vejnæs fra Danmarks Biavlerforening
- de mest relevante ting i biavl for nuværende.
Torsdag d. 8. nov. Kl. 19 på Tingagerskolen
John Svarre fortæller og viser billeder fra opgaverne med bierne ved
optagelse i TV
Torsdag d. 15. nov. Kl. 19 på Tingagerskolen
Lene Corydon, foredragsholder, kunstner og biavler med den brune bi på Skarø
sammen med sin mand
Torsdag d.22. nov. Kl. 19 på Tingagerskolen
Biavler Michael Pedersen fortæller om by biprojektet i København
Torsdag d. 29 nov. Kl. 19 på Tingagerskolen
Biavler Bente Gårde Christensen, mdl.af DBF` bestyrelse
- Om sine bier og sin gårdbutik på Ærø
Pris for møderækken og kaffen: 260 kr. Enkeltmøde 70 kr.
Medbring selv
Tilmelding til Poul Emil Frederiksen 62 29 10 71 / [email protected]
Møder på Tingagerskolen i Ringe - Indkørsel fra Lombjergevej
Efterlysning:
Har du en brugbar / let defekt rotorklipper i overflod, aftager
Ringe & Omegns Biavlerforening den gerne til brug omkring
foreningens nye klubhus i Søllinge
Kontakt Aksel Scheby
Kirketoften 14, Søllinge, 5750 Ringe
20 10 75 34 / [email protected]