%20118%20symaskiner.pdf;Emerald 116_118_122 Cover Dan.indd

Transcription

Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
1.
side 1 af 105
Lex Dania editor ..................................................................................................... 3
1.1. Æsker i æsker ................................................................................................... 3
2. Kom i gang ............................................................................................................ 7
2.1. Systemkrav m.v. ............................................................................................... 7
2.2. Installation og opdatering................................................................................... 7
2.3. Opstart af LDe .................................................................................................. 7
2.4. Oprettelse af nyt dokument ................................................................................ 8
2.5. Åbning af eksisterende dokument ........................................................................ 8
2.6. LDe og Word .................................................................................................... 8
3. LDe's værktøjer .................................................................................................... 10
3.1. Dokumenthandlingsruden ................................................................................. 10
3.1.1. Forfatter eller opmærker ............................................................................ 10
3.1.2. Indsæt element ........................................................................................ 11
3.1.2.1. Bilag.................................................................................................. 11
3.1.3. Arbejde i FormateretTekstIndhold ............................................................... 13
3.1.4. Dokumenttræ ........................................................................................... 14
3.1.5. Dokumentfejl ............................................................................................ 15
3.2. Værktøjslinjen ................................................................................................ 17
3.2.1. Gemme og åbne dokumenter (Fil) ............................................................... 17
3.2.2. Previews og visning (Vis) ........................................................................... 18
3.2.3. Ryd op i dokumentet (Værktøjer) ................................................................ 19
3.2.4. Formatering ............................................................................................. 20
3.2.5. Kopier og sæt ind (Udklipsholder) ............................................................... 20
3.2.6. Opregninger, tabeller, noter m.v. (Indsæt)................................................... 22
3.2.6.1. Opregninger (nummerering og litrering) ................................................ 22
3.2.6.2. Tabeller ............................................................................................. 24
3.2.6.3. Billeder .............................................................................................. 25
3.2.6.4. Noter ................................................................................................. 26
3.2.6.5. Øvrige indsæt funktioner ..................................................................... 27
4. Fra LDe til LDk - Styringsdata og redaktionelle oplysninger ........................................ 28
5. Transformering af lovforslagsdokumenter ................................................................ 29
6. Praktiske råd ........................................................................................................ 30
6.1. ÆndringDefinition og ÆndringsAktion ................................................................ 30
6.2. En ændringslov med paragraffer fra flere ministerier ........................................... 30
6.3. Opmærkning .................................................................................................. 31
6.3.1. Automatisk opmærkning ............................................................................ 31
6.4. Fortryd handling.............................................................................................. 31
6.5. Sletning af elementer ...................................................................................... 31
6.6. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser ................................................................... 32
6.7. Opsætning af typografiskakt ............................................................................. 32
Bilag 1 - Oversigter over genvejstaster .......................................................................... 33
Bilag 2 - Eksempeldokumenter ...................................................................................... 35
Ændringslovforslag som fremsat (LSF C) ..................................................................... 36
Hovedlovforslag som fremsat (LSF H) ......................................................................... 48
Beslutningsforslag som fremsat (BSF B1) .................................................................... 55
Skriftlig fremsættelse (SF.L) ...................................................................................... 58
Lovbekendtgørelse (LBK H) ....................................................................................... 59
Hovedbekendtgørelse (BEK H) ................................................................................... 62
Ændringsbekendtgørelse (BEK Æ) .............................................................................. 64
Ophævelsesbekendtgørelse (BEK H) ........................................................................... 67
Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 1 spalte (BEK I) ........................................................... 68
Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 2 spalter(BEK I) ........................................................... 69
International bekendtgørelse 1 spalte (BKI1) ............................................................... 70
International bekendtgørelse 2 eller 3 spalter (BKI3) .................................................... 71
Anordning (AND H)................................................................................................... 74
Ikrafttrædelsesanordning - Grønland/Færøerne (ANG I) ................................................ 76
Ændringsanordning .................................................................................................. 78
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 2 af 105
Hovedcirkulære med paragraffer (CIR H) .................................................................... 80
Hovedcirkulære uden paragraffer ............................................................................... 82
Ændringscirkulære med paragraffer (CIR Æ) ............................................................... 84
Ændringscirkulære uden paragraffer (CIR Æ) ............................................................... 86
Cirkulæreskrivelse (CIS) ........................................................................................... 87
Skrivelse (SKR)........................................................................................................ 88
Vejledning (VEJ) ...................................................................................................... 89
Afgørelse (AFG) ....................................................................................................... 91
Dom (DOM) ............................................................................................................. 93
Endelig administrativ afgørelse (KEN) ......................................................................... 96
Udtalelse (UDT) ....................................................................................................... 97
Bilag ....................................................................................................................... 99
Bilag 3- Opmærkning af paralleltekst ............................................................................ 101
Bilag 4 - Lovtidende dokumenter med elementer ............................................................ 103
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 3 af 105
1. Lex Dania editor
Lex Dania editor (LDe) er en betegnelse for den funktionalitet, som udvider/ændrer Words
standardfunktionalitet, og derved giver brugeren mulighed for at skrive dokumenter, som kan
konverteres direkte til Lex Dania XML.
Den eksisterende editor (df text 2003), som også er baseret på Word, benytter sig primært af
typografiopmærkning. Det har vist sig at være svært at skrive forskrifter, som kan valideres og
konverteres uden fejl til Lex Dania XML. Dette skyldes blandt andet, at konceptet med typografiopmærkning introducerer en del fejlkilder, der først opdages, når dokumentet senere forsøges konverteret til Lex Dania XML.
Formålet med LDe er således at kunne tilbyde brugeren af df text et alternativ, som gør det
nemmere at producere forskrifter, der kan konverteres til Lex Dania XML. Ved at udnytte funktionaliteten i LDe, bliver det dels muligt at synliggøre Lex Dania strukturen/den lovtekniske
struktur direkte i Word-dokumentet, dels muligt at validere dokumentet løbende og give brugeren direkte feedback i editoren.
Med den nye Lex Dania editor flyttes fokus således fra form til indhold.
LDe omfatter hovedlovforslagsfamilien, ændringslovforslagsfamilien, beslutningsforslag, skriftlig fremsættelse, beretninger, betænkninger, ændringsforslag og aktstykker, de administrative
forskrifter, samt Folketingets Ombudsmands dokumenter. LDe udgør således et komplet alternativ til df text. LDe kan derfor med fordel afløse df text.
1.1.
Æsker i æsker
LDe adskiller sig fra df text og et almindeligt Word-dokument ved, at sondringen mellem det,
der kaldes struktureret tekst (paragraffer mv.) og formateret tekst, er tydelig, når man arbejder med dokumentet. Al struktureret tekst skrives i elementer/tags, der definerer, hvad der
lovteknisk er tale om, mens den formaterede tekst indeholder ren brødtekst (FormateretTekstIndhold), hvis udseende defineres af valg af typografier og brug af formateringsværktøjer.
Når der arbejdes i den strukturerede del, vil al tekst derfor være pakket ind i et eller flere elementer. Elementerne er ligesom parenteser. Det vil sige, at man altid vil have et start- og et
slutelement. Formuleret på en anden måde er der tale om, at al tekst er lagt i æsker, som så
igen kan være indeholdt i større æsker.
LDe's struktur følger den lovtekniske struktur, idet elementerne (eller æskerne om man vil)
udgøres af de lovtekniske elementer, eksempelvis ændringscentreret- og ikraftcentreret paragraf, ændringsnummer og paragraffer. En simpel ændringslov kan således ud fra æskelogikken
illustreres således:
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 4 af 105
Som det fremgår af ovenstående, indeholder Dokumentet således æskerne Titelgruppe og Dokumentindhold, som igen indeholder en Ændringscentreret Paragraf og en Ikraftcentreret Paragraf. Disse æsker indeholder igen flere æsker. Ligesom Titelgruppen består af en Titel og en
Undertitel.
En ÆndringsCentreretParagraf kan eksempelvis illustreres således:
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 5 af 105
Og på samme måde kan Ændringsnummer inddeles i yderligere æsker:
Selve Ændringen kan ligeledes inddeles i æsker afhængigt af dens indhold. Ændringen vil dog
altid bestå af en ÆndringDefinition og en ÆndringsAktion, disse kan blot være udformet forskelligt. Nedenfor ses 2 eksempler herpå:
I ovenstående ændring indsættes et nyt stykke, mens nedenstående er en nyaffattelse af en
eksisterende paragraf.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 6 af 105
Afhængigt af hvilken dokumenttype, der er tale om, vil indholdet af Dokumentindhold variere.
Nogle elementer går igen i flere dokumenttyper, mens andre elementer alene kan anvendes i
én dokumenttype.
Eksempelvis vil elementet Titelgruppe gå igen i alle dokumenttyper, men indholdet vil variere
afhængigt af om der er tale om et lovforslag, en lov eller en betænkning osv. Uanset hvilken
dokumenttype, der er tale om, vil man under arbejdet med sit dokument alene have mulighed
for at indsætte de elementer, der er tilladte i den dokumenttype, man arbejder med.
I bilag 2 - Eksempeldokumenter ses opmærkningen af hver dokumenttype med de enkelte
elementer illustreret.
I bilag 3 - Råd til opmærkning af paralleltekst.
I bilag 4 - Lovtidende dokumenter med elementer er æske-opbygningen illustreret ved at tilføje elementerne til dokumenter fra lovtidende.dk.
I Praktiske Råd under pkt. 6.1 kan man læse mere om ændringsdefinitioner og ændringsaktioner.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 7 af 105
2. Kom i gang
2.1.
Systemkrav m.v.
Det er en forudsætning for at installere LDe 2010, at man benytter Microsoft Office 2010 (med
minimum SP1) og styresystemet Windows XP (med minimum SP2) eller Windows 7. Retsinformation anbefaler derudover følgende minimumskonfiguration:
 2,4 GHz Core 2 processor
 2 GB RAM
 Mindst 2GB ledig harddisk plads på c-drev efter installation
 Minimum 1024 x 768 skærmstørrelse
Derudover kræves det, at en række komponenter er installeret. Det drejer sig om følgende:
 Windows Installer 3.1
 .NET Framework Client Profile 4.0
 Visual Studio Tools for Office 2010 (VSTO 4.0)
 Visual Studio Tools for Office 2005 SE (VSTO 2005 SE)
 October 2010 Cumulative Update for Office 2010
 Word 2010 KB 2428677
2.2.
Installation og opdatering
Første gang LDe 2010 skal installeres, sker dette ved at gå til hjemmesiden
lde2010.retsinformation.dk/setup.exe. Ved at tilgå denne hjemmeside startes installationen af
LDe 2010 samt de i pkt. 2.1. nævnte komponenter, der er nødvendige for brugen af programmet.
Retsinformation udgiver løbende nye versioner af Lex Dania systemet. LDe 2010 vil - såfremt
computeren har internetforbindelse - automatisk hente og installere nye versioner af LDe
2010, og erstatte disse med ældre versioner. Når dette sker, vil man ved åbning af programmet få meddelelse om, at der installeres ny version.
Bemærk: Det kan kræve administrator-rettigheder at installere LDe 2010 og/eller de nævnte
komponenter. Såfremt programmet ikke fungerer efter installation, kan det skyldes, at komponenterne ikke er blevet korrekt installeret som følge af manglende rettigheder. I så fald skal
der ske henvendelse til brugerens interne it-afdeling for hjælp til installation.
2.3.
Opstart af LDe
Efter succesfuld installation placeres LDe 2010 i en mappe kaldet Lex Dania i Start-menuen.
Når LDe åbnes, kan man vælge at oprette et nyt dokument eller åbne et eksisterende. Ved
opstart af LDe vises nedenstående billede:
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
2.4.
side 8 af 105
Oprettelse af nyt dokument
Ved oprettelsen af nyt dokument vælges dokumenttypen i ovenstående billede. Det er vigtigt,
at den korrekte dokumenttype vælges, da dokumenttypen definerer, hvad man kan gøre med
sit dokument i LDe og Lex Dania klient og samtidig kategoriserer dokumentet i Lovtidende og
Retsinformation.
2.5.
Åbning af eksisterende dokument
LDe-dokumenter skal åbnes gennem editoren. Ved åbning af et eksisterende dokument vælges
Annullér til ovenstående billede, hvorefter der i Værktøjslinjen vælges Åbn. Se mere under pkt.
3.2.1.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke er muligt at åbne skrivebeskyttede dokumenter, ligesom det alene er muligt at åbne et LDe-dokument i editoren. LDe skal således være åbnet, for at man kan åbne gemte dokumenter. Det er ikke muligt at åbne et LDe
dokument ved at dobbeltklikke på dette.
Man skal endvidere være opmærksom på, at det ikke er muligt at åbne et LDe-dokument, hvis
der er punktum eller lignende i filnavnet (udover ".xml"). Brug derfor alene bogstaver, tal,
bindestreg (-) eller underscore i filnavnet (_).
2.6.
LDe og Word
Almindeligvis kører flere åbne Word-dokumenter i samme proces, hvilket betyder, at indstillingerne i ét Word-dokument har betydning for de andre. LDe kører derfor i sin egen Wordproces.
Hvis man ønsker at have almindelige Word/df text-dokumenter åbne samtidig med, at man har
LDe åbent, er det derfor enten nødvendigt at åbne Word-dokumentet, før LDe startes, eller at
åbne sit Word-dokument i en ny, selvstændig proces, ved hjælp af den genvej, der ligger i
startmenuen sammen med Lex Dania editor:
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 9 af 105
På denne måde åbnes Word-dokumentet i en ny proces, således at man kan benytte Words
almindelige funktionalitet.
Åbnes Word på normal vis, mens LDe er åben, vil man få en "LDe-udgave" af Word, hvor alle
funktioner er slået fra, og man vil samtidig få nedenstående fejlbesked:
Bemærk: Når man har LDe åbent er det derfor alene muligt at åbne andre Word-dokumenter,
som er gemt. Man vil derfor ikke kunne åbne et Word-dokument, som er vedhæftet en mail
uden enten at gemme dokumentet på sin pc først eller få ovenstående besked.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 10 af 105
3. LDe's værktøjer
LDe dokumentet redigeres ved hjælp af dokumenthandlingsruden, der findes til højre for tekstfeltet og værktøjslinjen, der findes ovenfor tekstfeltet.
Dokumenthandlingsrudens funktion er at indsætte og administrere de elementer (æsker), der
er grundlaget for LDe. I værktøjslinjen findes alle øvrige redigeringsværktøjer, hvor mange er
værktøjer, der ligeledes er kendt fra Word. Nedenfor gennemgås opbygning af dokumenthandlingsruden og værktøjslinjen og de enkelte værktøjers funktioner forklares. Værktøjer, der ligeledes figurerer i almindeligt Word, vil i begrænset omfang blive gennemgået.
3.1.
Dokumenthandlingsruden
Dokumenthandlingsruden har overordnet set fire
funktioner. I dokumenthandlingsruden definerer
man, om man vil arbejde som forfatter eller opmærker, man indsætter elementer i sin strukturerede tekst eller definerer skifttype i formateret
tekst, man fejlsøger og retter ved hjælp af Dokumentfejl-boksen og man skaber overblik, navigerer og redigerer ved brug af dokumenttræet.
Funktionerne gennemgås nedenfor.
3.1.1. Forfatter eller opmærker
LDe understøtter to brugerscenarier: Forfatter (default) og Opmærker. Man vælger, hvilken af
disse to arbejdsformer man ønsker at benytte, ved Vælg tilstand-knappen på redigeringsfanebladet, se ovenfor.
Som Forfatter bruger man LDe som sit tekstbehandlingsprogram og skriver sin tekst direkte i
elementerne efterhånden, som man når til disse.
Som Opmærker kopierer man hele dokumenter eller tekstbidder ind i LDe og sætter derefter
de rette elementer omkring teksten.
Som Forfatter kan man benytte sig af såvel redigeringsfanebladet som dokumenttræet. Uanset
om man vælger den ene eller anden metode, vil man blive guidet til, hvad der er lovteknisk
korrekt i dokumentet, afhængigt af hvor cursoren befinder sig. Når man arbejder som Forfatter, bliver man guidet af dialogbokse ved indsættelsen af de enkelte elementer.
Som Opmærker benytter man redigeringsfanebladet til at sætte LDe's elementer omkring den
rene tekst. Redigeringsfanebladet betjenes nemmest ved hjælp af genvejstasterne, der kan
ses i bilag 1. I de tilfælde, hvor den tekst, der skal opmærkes, alene består af et afsnit, er det
ikke nødvendigt at markere teksten, idet LDe automatisk vil opmærke det afsnit, som cursoren
står i. Det er derfor en stor hjælp af have slået Vis/skjul ¶ til, når der arbejdes i LDe.
Som Opmærker kan man også med fordel bruge dokumenttræet senere i processen, hvis man
får ny tekst, der skal indsættes og opmærkes i det allerede opmærkede dokument.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 11 af 105
3.1.2. Indsæt element
Dokumenthandlingsruden indeholder to faneblade - Redigering og Dokumenttræ. Redigeringsfanebladet bruges til at indsætte de elementer, der er fundamentet for den strukturerede del af LDe dokumentet.
Afhængigt af hvor i dokumentet cursoren er
placeret, vil elementerne på redigeringsfanebladet være henholdsvis aktive eller inaktive.
De elementer der er tilladte på stedet for cursorens placering vil være aktive og mulige at
bruge, mens øvrige elementer er inaktive.
Brugeren har på denne måde ikke mulighed
for at indsætte elementerne på lovteknisk forkerte steder.
Til højre ses element-listen med cursoren placeret inde i elementet Ændringsaktion, hvor
der således er mulighed for at indsætte en
lang række elementer.
Ved hjælp af afkrydsningsboksen under ruden Indsæt element kan man vælge, om man vil
have vist alle LDe's elementer eller alene de aktive elementer. Det anbefales alene at få vist de
aktive elementer, da man på den måde slipper for i samme grad at skulle scrolle op og ned for
at lede efter det element, man ønsker at bruge.
Bemærk: Kan man ikke finde det element man ønsker at indsætte eller er det inaktivt, kan
dette skyldes, at man har cursoren placeret på det forkerte sted og det ikke er lovligt at indsætte elementet, hvor cursoren er placeret.
Bemærk: Elementerne opregning (nummerering og litrering) og tabel indsættes ikke fra Dokumenthandlingsruden, men indsættes i stedet fra Værktøjslinjen.
3.1.2.1.
Bilag
Bilag indsættes i LDe-dokumentet med sine egne elementer. Bilag-elementerne skal indsættes
efter elementet UnderskriftGruppe. Man vil således have mulighed for at indsætte et bilag fra
Indsæt element i Dokumenthandlingsruden, når cursoren er placeret umiddelbart efter UnderskriftGruppe-elementet.
Bilag i lovforslag som fremsat indsættes enten som bilag til selve lovteksten eller som bilag til
bemærkningerne. Bilag til bemærkningerne er således et bilag til et bilag, og det eneste sted
man kan indsætte et bilag til et bilag. Ønsker man
at indsætte et bilag til bemærkningerne, skal cursoren være placeret umiddelbart efter elementet
BemærkningerIndhold, hvorefter man fra Indsæt
element i Dokumenthandlingsruden vil kunne indsætte et BilagTilBemærkninger-element.
Billedet til venstre af dokumenttræet viser bilagenes placering afhængigt af, om der er tale om et
bilag til den strukturerede tekst (Bilag 1 og Bilag
2) eller bilag til bemærkningerne.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 12 af 105
Elementerne for bilagene
ser ud som i eksemplet til
venstre, og følger samme
struktur som dokumenttræet i den ovenstående illustration. Eksemplet er taget
fra dokumenttypen Ændringslovforslag som fremsat og viser derfor både et
almindeligt bilag og et bilag
til bemærkningerne, der
indeholder en tabel til paralleltekst, jf. pkt. 3.2.6.2.
Selve bilagsteksten opmærkes ikke i elementer. Her
benyttes skrifttypepanelet
på Redigeringsfanen i Dokumenthandlingsruden, jf.
pkt. 3.1.3. Dog opmærkes
opregninger, tabeller, billeder og noter i elementer. Se
henholdsvis pkt. 3.2.6.1,
3.2.6.2, 3.2.6.3 og 3.2.6.4.
Ved opmærkning af opregninger, bemærkninger og
bilag skal man være opmærksom på, at teksten i
opregningen ikke skal formateres. Teksten skal således have typografien Normal og altså ikke tekst9,
nummer, litra eller andet. Formatering i opmærkningen kan ryddes ved at markere hele opmærkningen og vælge Ryd formatering i redigeringsfanebladet. Se pkt. 3.2.4.
Paralleltekster
Paralleltekster indsættes som første bilag til bemærkningerne. Tabellen til parallelteksten oprettes som beskrevet nedenfor under pkt. 3.2.6.2. Tabellen bør laves således, at hvert tekstafsnit står i sin egen række.
Kolonnen Gældende formulering kan kopieres enten fra Lex Dania klient eller retsinformation.dk. Man skal huske at opmærke den indsatte tekst med de rigtige typografier fra skrifttypepanelet i redigeringsfanen. Teksten i tabellen til paralleltekst skal formateres, så den får
samme udseende som selve loven i html og pdf. Dette gøres ved at brug af afsnitstypografierne i Dokumenthandlingsruden til højre og formatteringsknapperne på værktøjslinjen.
Bilag 3 til denne vejledning indeholder råd til opmærkning af paralleltekst.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 13 af 105
3.1.3. Arbejde i FormateretTekstIndhold
I dokumenttyper, der ikke er opbygget med paragraffer eller ændringsparagraffer, arbejdes
der ikke i samme grad med elementer. Når der skrives i elementer, kaldes det at skrive i
struktureret tekst. I dokumenter uden paragraffer og i bilag arbejder man i stedet i FormateretTekstIndhold.
Ved arbejde i struktureret tekst, er det afgørende, at den rene tekst er indsat i de rette
elementer, for at teksten får den korrekte opsætning i PDF og HTML. I formateret tekst indsættes alt tekst i elementet FormateretTekstIndhold og udseendet bliver således ikke defineret af, hvilket element teksten står i. Når
man arbejder i FormateretTekstIndhold er det
derfor afgørende, at man får givet sin tekst
den rette formatering ved hjælp af LDe's
værktøjer til dette.
Flytter man cursoren ind i elementet FormateretTekstIndhold skifter visningen i Dokumenthandlingsruden fra at vise elementer, der kan
indsættes, til at vise en række afsnittypografier.
Disse afsnittypografier og formateringsværktøjerne på Værktøjslinjen er de redskaber brugeren har til at formatere udseendet af teksten i
FormateretTekstIndhold i et LDe dokument.
En stor del af Afsnittypografiernes opsætning
kan laves manuelt ved brug af formateringsværktøjerne på Værktøjslinjen. Afsnittypografierne har dog den yderligere funktion, at disse
kan indeholde forskellig opsætning i forhold til
indrykning af teksten og afstand mellem foregående og efterfølgende linjer. Ønsker man
således luft mellem en eller flere linjer eller
indrykning af første linje af et afsnit, kan man
forsøge sig med de forskellige typografier.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 14 af 105
3.1.4. Dokumenttræ
I dokumenttræet er det muligt at se sit dokuments struktur. Træet afspejler de enkelte
elementer i den strukturerede tekst, og er
opbygget således, at man kan folde ind og
ud alt efter hvor mange niveauer af elementopbygningen, man ønsker vist. Dokumenttræet er således en anden måde, hvorved dokumentets struktur illustreres.
Dokumenttræet giver mulighed for at navigere i dokumentet. Cursoren springer til det
element i teksten, man har markeret i dokumenttræet.
Det er ligeledes muligt at redigere sit dokument gennem dokumenttræet. Ved at højre
klikke på de enkelte elementer kan man indsætte elementer før, efter eller inde i det
element, man har markeret, og man kan
slette hele elementet inklusiv dets indhold.
Det er alene elementer, der er tilladte på
den pågældende placering, der kan indsættes før, efter eller i det markerede element.
Udover at man har mulighed for at oprette
nye elementer ved hjælp af dokumenttræet,
kan man flytte rundt på eksisterende dokumenter. Dette sker ved brug af musen ved at
klikke på det element, der ønskes flyttet, og
trække det hen til den placering, man ønsker. Vær opmærksom på, at elementer kan
flyttes til placeringer, hvor de ikke er tilladte.
Sker dette, vil det kunne ses af dokumentfejlboksen, jf. pkt. 3.1.5 og af et fejlmarkerende udråbstegn i dokumenttræet.
Under dokumenttræet findes boksen "Automatisk renummerering". Såfremt denne er
hakket af, vil LDe automatisk renummerere
nye nummerelementer i overensstemmelse
med nummerrækkefølgen eller opdatere
nummerrækkefølgen, så denne bliver kronologisk ved flytning af elementer. Funktionen er ikke
tilgængelig ved dokumenttyperne lovbekendtgørelse, anordningsbekendtgørelse, betænkning
og ændringsforslag til lovforslag
I eksemplet ovenfor er funktionen ikke slået til, hvorfor renummereringen ikke har fundet
sted. Der findes således to § 2 i dokumentet. I dette tilfælde kan der i stedet ske renummerering ved hjælp af Rens-funktionen, jf. pkt. 3.2.3.
Funktionen Opdatér bruges til at genopfriske dokumenttræet i de tilfælde, hvor ændringer i
dokumentet endnu ikke fremgår af dokumenttræet.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 15 af 105
3.1.5. Dokumentfejl
Uanset om man står på fanen Redigering eller Dokumenttræ, vil man i bunden af Dokumenthandlingsruden have boksen Dokumentfejl.
Når boksen er tom, betyder det, at dokumentet
ikke indeholder dokumentfejl og derfor er konverterbart.
Det er således muligt at konvertere dokumentet til
HTML og PDF direkte fra editoren.
LDe-dokumentet validerer løbende, hvilket betyder, at dokumentfejlsboksen ligeledes opdateres løbende. I det øjeblik der laves en dokumentfejl, vil den fremgå af boksen.
I billedet til venstre vises to dokumentfejl. I Elementspalten vises i hvilken type element dokumentfejlen findes, mens der i spalten til højre gives en beskrivelse af dokumentfejlen.
Dokumentfejl kan opstå både som rigtige fejl, hvor man har forfattet/opmærket sit dokument
på en ikke-valid måde, og ved at man endnu
ikke er færdig med at opmærke eller forfatte
det pågældende element. Det betyder, at
hvis man indsætter tekst i LDe-dokumentet,
som skal opmærkes, vil der fremgå dokumentfejl, indtil hele den indsatte tekst er
opmærket. Af den grund vil man først kunne
se et HTML- og PDF-preview, når hele den
indsatte tekst/tekstbid er opmærket, eller
ved at bruge funktionen "Kun markeret element" under preview knapperne, jf. pkt.
3.2.2.
Ovenstående to dokumentfejl kan være opstået på begge måder. Den første dokumentfejl findes i elementet Ændringsnummer. Ændringsnumre kan ikke indeholde ren tekst, men skal bestå af element Ændring og kan endvidere indeholde elementet Rykningsklausul. I dette tilfælde
er det sidstnævnte, der mangler, for at Ændringsnummerelementet er validt.
Ved den anden fejl er hele teksten korrekt opmærket, idet der er tale om en ændring, der kun
indeholder et afsnit og dermed også kun en ÆndringDefinition. Elementet Ændring skal dog
altid indeholde både en ÆndringDefinition og en ÆndringsAktion. I dette tilfælde skal ÆndringsAktionen dog være tom. Se mere herom under pkt. 6.1.
Herunder ses selve dokumentteksten med de to dokumentfejl:
Uopmærket tekst i
ændringen. Skal opmærkes med elementet Rykningsklausul.
Al tekst i Ændringen
er korrekt opmærket,
men elementet Ændringsaktion mangler.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 16 af 105
Hvis man i dokumentfejlsboksen klikker på den pågældende dokumentfejl, vil cursoren springe
til det sted i dokumentet, hvor fejlen er, og det ikke-valide element vil blive markeret. Som det
fremgår af ovenstående billede, ses dokumentfejlens placering i dokumentet også ved, at der i
marginen i venstre side er lodrette, bølgede, lyserøde streger ud for dokumentfejlene.
Endelig vil dokumentfejlene også fremgå af dokumenttræet, hvor det med et udråbstegn angives, at der er fejl i de pågældende elementer:
Udråbstegn, der markerer fejl.
Korrekt opmærket vil dokumentet se således ud:
Rykningsklausul
Tom Ændringsaktion
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
3.2.
side 17 af 105
Værktøjslinjen
Værktøjslinjen i LDe indeholder en række redigeringsfunktioner, der er almindeligt kendt fra
Word samt funktioner, der er specielt tilpasset til LDe. Alle knapper på værktøjslinjen vil i det
følgende afsnit blive beskrevet. Dette vil dog kun ske i begrænset omfang for funktioner, der
er identiske med funktionen i Word.
3.2.1. Gemme og åbne dokumenter (Fil)
Gem
Gemmer det LDe dokument man har arbejdet med. Funktionen svarer til Gem som funktionen kendt fra Word og man vil blive bedt om at bestemme filplacering og filnavn. Dokumentet skal ikke - som i df text - gemmes i en Central mappe.
Bemærk: Såfremt der forsøges at gemme et dokument, der enten ikke er færdigopmærket
eller som indeholder dokumentfejl, vil man blive mødt af følgende fejlmeddelelse:
Ved at trykke OK får man endnu en dialogboks med følgende indhold:
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 18 af 105
I denne dialogboks sættes flueben ud for Tillad lagring som XML-fil, selvom det er ugyldigt.
Ved tryk på OK gemmes dokumentet herefter uden problemer.
Nyt
Der åbnes nyt LDe vindue med dialogboks til oprettelse af nyt dokument, jf. pkt. 2.4.
Åbn
Der åbnes et eksisterende LDe dokument efter udpegning af filplacering. Se mere i pkt.
2.5.
Luk
Dokumentet og det pågældende LDe vindue lukkes.
3.2.2. Previews og visning (Vis)
Vis HTML preview
Giver et preview af, hvordan HTML versionen af dokumentet kommer til at se ud.
HTML er det format, der bruges på retsinformation.dk. Der kan kun laves previews af valide
dokumenter. Dette betyder, at man som opmærker, skal have opmærket hele sit dokument,
før man kan se et preview. Alternativt kan man markere den allerede opmærkede del af teksten og vælge kun at få lave preview på markerede elementer. Se nærmere nedenfor.
Vis PDF preview
Giver et preview af, hvordan PDF versionen af dokumentet kommer til at se ud. PDF
er det format, der bruges på lovtidende.dk, ministerialtidende.dk og folketingstidende.dk. Der
kan kun laves previews af valide dokumenter. Dette betyder, at man som opmærker, skal have opmærket hele sit dokument, før man kan se et preview. Alternativt kan man markere den
allerede opmærkede del af teksten og vælge kun at få lave preview på markerede elementer.
Se nærmere nedenfor.
Bemærk: I Tekstanmærkninger til Finanslov, Ombudsmandens dokumenter og domme er Vis
PDF inaktiv. Disse dokumenttyper skal ikke publiceres i Lovtidende, Ministerialtidende eller
Folketingstidende, hvorfor der ikke skal laves en PDF version.
Vis kun markeret element
Ved flueben i denne boks vises kun de markerede elementer ved tryk på knapperne Vis HTML eller Vis PDF. Kan bruges i tilfælde, hvor man kun har opmærket en del af sin
tekst og ønsker at se, om denne er korrekt eller i tilfælde, hvor man arbejder i store dokumenter og blot ønsker at kontrollere, om en mindre del af dokumentet er korrekt opmærket.
Vis opmærkningselementer
Flueben i boksen medfører, at de lyserøde elementer (æsker) vises i teksten.
Kan slås fra, hvis man ønsker alene at fokusere på indholdet i teksten og synes at elementerne
er forstyrrende.
Zoom
Zoom ind eller ud på teksten. Der kan ligeledes zoomes i dokumentet ved hjælp
af ctrl + scroll på musen.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 19 af 105
3.2.3. Ryd op i dokumentet (Værktøjer)
Pretty
Funktionen gennemløber dokumentet og opstiller alle elementer i deres rigtige struktur. Pretty-funktionen anvendes til at lette overblikket og gøre det nemmere at følge dokumentets struktur.
Rens
Rens-funktionen kan benyttes til tre ting.
For det første kan funktionen anvendes til at fjerne dobbelte mellemrum i dokumentet.
Dernæst er det muligt at få Rens-funktionen til at fjerne citationstegn i Ændringsaktioner, da
der automatisk sættes citationstegn omkring tekst, der er placeret i elementet ÆndringsAktion. Det er alene citationstegn, der omkranser en hel Ændringsaktion, der vil blive fjernet. Citationstegn inde i selve teksten bevares altså. Funktionen er særligt rettet mod opmærkning af
dokumenter, jf. pkt. 3.1.1.
Endelig giver Rens-funktionen mulighed for automatisk renummerering. Alle nummerrækker i
den strukturerede tekst løbes igennem, og der tjekkes for huller eller gengangere i rækkefølgerne, ligesom det kontrolleres, at bilagsnummereringen er fortløbende. Efter brug af renummereringsfunktionen vil man få vist en rapport, såfremt der er sket en renummerering.
Automatisk renummerering er særligt anvendelig, når man arbejder i LDe som forfatter, idet
det her kan forekomme, at man skal slette, indsætte, eller bytte rundt på sine nummerelementer. Der kan ikke laves automatisk renummerering i lovbekendtgørelser, anordningsbekendtgørelser, betænkninger og ændringsforslag til lovforslag.
Klargør
Klargør-funktionen kan benyttes til at tjekke for fejl, som det ikke er muligt at fange
i dokumentfejls-boksen. Hvis man har placeret elementerne forkert i forhold til tabeller, billeder eller noter, vil man få en fejlbesked herom efter valg af Klargør-funktionen, og denne vil
forsøge at afhjælpe fejlen. Hvis det ikke er muligt for Klargør-funktionen at afhjælpe fejlen,
skal man selv sørge for at få opmærket eksempelvis sit billede korrekt.
Se mere om Klargør og noter under pkt. 3.2.6.4.
Importer (benyttes alene af Folketingets brugere)
Import-funktionen kan kun benyttes på beretnings- og betænkningsdokumenttyperne og kun af Folketingets brugere med adgang til TingDok. Ved valg af funktionen vil LDe
på baggrund af indtastning af forslagsdato, nummer og samling, importere data fra Tingdok
om pågældende forslags titel og undertitel, forslagsstiller, navn på udvalg, udvalgssammensætning, IkkeMedlemmer og Folketingets sammensætning.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 20 af 105
I fald importfunktionen ikke kan kaldes, er det muligt selv at indsætte og opmærke ovenstående data manuelt ved hjælp af LDe's almindelige opmærknings- og redigeringsfunktioner.
Transformér
Funktionen er beskrevet i pkt. 5.
Genopret dokument
Funktion der alene benyttes af Retsinformation.
3.2.4. Formatering
Formatering
Formateringerne Fed (ctrl + f), Kursiv (ctrl + k) og Understreget (ctrl + u), som de
kendes fra Word.
Bemærk: Formateringer af eksempelvis paragraf- og stk.-numre i den strukturerede tekst, skal
ikke laves ved hjælp af formatering af teksten. Når numrene indsættes i rette element, eksempelvis stk-nummer, bliver nummeret automatisk kursiveret i HTML og PDF. Formateringen
bruges derfor som altovervejende hovedregel i elementet FormateretTekstIndhold.
Justering
Venstrestillet (ctrl + l), centreret (ctrl + e), højrestillet (ctrl + r) og lige marginer,
som det kendes fra Word. Justeringer vil ikke slå igennem i den strukturerede tekst, da justeringen her er styret af elementtypen.
Sænket og hævet skrift
Sænker (ctrl + =) og hæver (ctrl + +) skrift, som det kendes fra Word.
Vis/skjul formateringsmærker
Funktionen viser formateringsmærker (mellemrum, afsnit mv.) i dokumentet og er et meget
brugbart værktøj i LDe, særligt når man arbejder som opmærker og i FormateretTekstIndhold.
Ryd formatering
Ved brug af ryd formatering kan man i en markeret tekst rydde al formatering og i den forbindelse - afhængigt af, i hvilket element teksten er placeret - vælge at bevare lovlige typografier og lovlige formateringer.
3.2.5. Kopier og sæt ind (Udklipsholder)
Indsæt ren tekst
Funktionen indsæt ren tekst (ctrl + v) er standardfunktionen for indsæt i LDe, hvilket
er omvendt af funktionen i Word, hvor standarden er, at formatering medtages ved
kopiering. Den almindelige genvejstast ctrl + v stripper således teksten for formatering. Baggrunden for dette ligger i hele LDe's grundlag, nemlig at det ikke er afgørende, hvilket udseende teksten har i skriveprogrammet, men at det afgørende er, at teksten bliver indsat i de rette elementer. Herudover modvirker funktionen, at LDe dokumentet arver
ulovlige typografier m.v. ved indsættelse.
Bemærk: Hvis man vil fortryde en indsættelse, skal man gøre dette to gange, idet første kald
af fortryd (ctrl + z) alene fortryder rydning af formatering, mens selve indsættelsen først fortrydes anden gang. Se nærmere pkt. 6.4
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 21 af 105
Klip
Funktionen klip (ctrl + x) fungerer som i Word.
Kopier
Kopier (ctrl + c) fungerer som den kendes fra Word.
Indsæt med formatering
Funktionen indsæt med formatering giver mulighed for at bevare lovlig formatering fra sin
kildetekst. Ved tryk på knappen fremkommer følgende dialogboks:
I denne sættes flueben, hvis det ønskes, at skrifttyper og/eller formatering skal bevares. Såfremt formateringen, der forsøges indsat, ikke er tilladt gives rapport om ændringer.
Funktionen er specielt velegnet til arbejde i FormateretTekstIndhold og ved indsættelse af tabeller. I struktureret tekst er det ikke formateringen - bortset fra i tabeller - der er afgørende,
men derimod placering i de rette elementer. Derfor skal der som absolut hovedregel arbejdes
med ren tekst, hvorfor funktionen ikke bruges i struktureret tekst. Af samme grund er Bevar
tilladte skrifttyper inaktiv, når funktionen benyttes i struktureret tekst.
Kopier XML-node
Funktionen kopier XML-node skal bruges, når man ønsker at kopiere tekst og elementer
mellem to LDe dokumenter. Ved brug af almindeligt kopier og indsæt ren tekst, vil alene teksten fra kildedokumentet blive kopieret ind i det ønskede dokument. Ved brug af Kopier og
Indsæt XML-node vil både tekst og XML-elementer bliver kopieret.
Ved brug af funktionen skal man være opmærksom på, at det alene er XML-elementer og ren
tekst, der bliver kopieret. Ønsker man at kopiere XML-elementer og tekst, der er formateret,
f.eks. tabeller og/eller formateret tekst i FormateretTekstIndhold, skal dette gøres ad to omgange. Først markerer man tekst og elementer man ønsker at kopiere og indsætte, og gør dette med XML-node. Herefter sletter man, i det dokument man har kopieret til, den formaterede
tekst/tabel, som nu er blevet til ren tekst. Til sidst kopierer man på almindelig vis den formaterede tekst/tabel og indsætter ved brug af funktionen indsæt med formatering, jf. ovenfor, i
de elementer, man har kopieret ind i første omgang.
Indsæt XML-node
XML-elementer, der er kopieret ved hjælp af kopier XML-node bliver indsat, og tekst, der
er indsat i elementerne, bliver indsat som ren tekst. Se nærmere umiddelbart ovenfor under
Kopier XML-node.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 22 af 105
3.2.6. Opregninger, tabeller, noter m.v. (Indsæt)
Visse elementer i LDe skal ikke indsætte via Dokumenthandlingsruden. Det gælder for opregninger (nummerering og litrering), tabeller, noter og billeder. Disse indsættes i stedet fra
Værktøjslinjen under gruppen Indsæt, der ligeledes indeholder funktionerne indsæt link, vis
noter, citat og indsæt symbol. Fælles for alle knapperne gælder, at i tilfælde af at cursoren er
placeret på et sted, hvor det pågældende element ikke er lovligt, vil knappen være inaktiv.
3.2.6.1.
Opregninger (nummerering og litrering)
Funktionen bruges i både struktureret og formateret tekst, hvor der skal indsættes en
nummerering, litrering eller anden punktopstillet opregning. Den skal således bruges, når der
inde i et stk.-element skal indsættes en nummerering og når der i et nr.-element skal indsættes en litrering. Derudover anbefales det at bruge funktionen i FormateretTekstIndhold til alle
forskellige typer af opregninger og punktopstillinger, da funktionen sikrer en ensartet og kontrolleret opsætning i både HTML og PDF versionerne af dokumentet. Opregninger kan ligeledes
oprettes med genvejstasten ctrl+alt+l eller ctrl+shift+l.
Der skelnes mellem, om der indsættes en ny opregning, eller om der blot indsættes et opregningselement i en allerede eksisterende opregning. Dette afhænger af, hvor cursoren er placeret ved brug af funktionen, jf. nedenfor.
Indsættelsen af opregninger er hierarkisk styret. Det betyder, at
LDe automatisk vil foreslå det højest tilladelige opregningselement.
Bemærk: I den strukturerede tekst er det alene muligt at indsætte
opregninger, som følger hierarkiet for disse. Således kan en litrering alene indsættes som en opregning i en nummerering.
I formateret tekst er der derimod ikke regler for hierarkiet i opregningerne.
Som opmærker kan man markere hele sin opregning og vælge hvilket niveau, man vil have indsat.
I tilfælde hvor man har en opregning inde i en opregning (litra som
underelement til nummer), er det nødvendigt at klippe i teksten for
at få opmærket denne korrekt. I bilag 2 under Lovbekendtgørelse,
er det vist, hvordan dette ser ud i LDe.
Der opmærkes udefra og ind, hvorfor man eksempelvis først vil
opmærke sin nummeropregning for derefter at sætte litreringen
ind.
Som forfatter indsætter man ét element ad gangen. Hvis man eksempelvis skal indsætte en
opregning med fire punkter, vil man vælge Indsæt ny opregning (ctrl + alt + l / ctrl + shift +
l), skrive sin tekst i nr. 1) og derefter kalde opregningsfunktionen på ny, indsætte nr. 2) og så
fremdeles.
Når man arbejder i en eksisterende opregning og kalder opregningsfunktionen, vil dialogboksen nu se ud på en af de to følgende måder:
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 23 af 105
Dialogboksen ovenfor til venstre fremkommer, når man vil tilføje et element til sin opregning
på samme niveau som det foregående element, f.eks. hvis man vil indsætte et nr. 4) i en opregning, der allerede indeholder nr. 1)-3). Boksen ovenfor til højre fremkommer i de tilfælde,
hvor ens opregning skal indeholde en ny opregning, hvis man, som i eksemplet nedenfor til
højre, vil indsætte litra a)-c) under et allerede oprettet nr. 2). Hvilken dialogboks der kaldes,
er altså afhængigt af, hvor i dokumentet cursoren er placeret.
Hvis cursoren står placeret inden i et opregningselement (f.eks. inde i Nr. elementer), vil man få dialogboksen ovenfor til
højre med muligheden for at indsætte en
ny opregning i en allerede eksisterende.
Hvis cursoren er placeret efter det sidste
opregningselement, men inde i opregningen, fremkommer dialogboksen ovenfor til
venstre, som giver mulighed for at tilføje
til den eksisterende opregning.
Afhængigt af om man har indsat et enkelt
opregningselement eller en hel opregning,
kan opmærkningen se ud som i eksemplerne her til højre.
I det første Ændringsnummer er der indsat et opregningselement, mens der i Ændringsnummer 2 er indsat et nyt stk. 5
bestående af to opregninger (en nummer
og en litra opregning).
Bemærk:
Litreringen er
en ny opregning, der
indsættes
inde i nummerelementet.
Den litrerede
opregning
afsluttes
således, før
det pågældende nummerelement
afsluttes.
Bemærk: I ændringsforskrifter skal man
være opmærksom på, hvad ændringsforskriften indsætter i hovedforskriften. Indsættes alene et nyt nr. til en eksisterende
opregning i hovedforskriften, skal der i ÆndringsAktion i ændringsforskriften alene indsættes
et nr.-element, som det ses i dette eksempels ændringsnummer 1.
Tilføjes en helt ny nummerrække til hovedforskriften, som det ses af eksemplets ændringsnummer 2., skal der ligeledes i ændringsforskriften indsættes en hel opregning.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
3.2.6.2.
side 24 af 105
Tabeller
Tabeller skal indsættes i sine egne elementer, uanset om tabellen indsættes i den strukturerede tekst eller i FormateretTekstIndhold. Dette sker ved hjælp af Indsæt tabel-ikonet på
Værktøjslinjen. Ønsker man at kopiere en tabel ind i LDe, skal denne kopieres ind i et TabelIndhold-element. Dette gøres ved at oprette en tilfældig tabel, slette selve den tabel man har
oprettet (ikke elementerne) og indsætte den tabel, man ønsker, i de TabelIndhold elementer,
der er blevet efterladt tomme. Når man vil indsætte tabellen, skal dette gøres med funktionen
indsæt med formatering.
Ud over de almidelige tabeller, der designes af brugerens selv og som kan bruges i både struktureret og formateret tekst, findes der i LDe to specielle tabeller, der alene kan bruges i enkelte forskriftstyper - tabel til paralleltekst samt traktattabeller i internationale bekendtgørelser.
Disse kan indsættes fra Indsæt element-ruden i redigeringsfanebladet og vil fremkomme som
aktivt element, når cursoren er placeret på steder, hvor de er tilladte.
Tabel til paralleltekst
I ændringslovforslag samt i hovedlovforslag, hvormed der ligeledes foreslås ændringer i anden
lovgivning (uægte samlelove), skal der laves en paralleltekst som bilag til bemærkningerne til
lovforslaget. Da parallelteksten altid opbygges på samme måde, kan bilaget og tabellen indsættes samlet.
Når cursoren er placeret efter BemærkningerIndhold, kan man i Indsæt element-ruden vælge
mellem elementerne BilagTilBemærkninger og ParallelTekst. Vælges ParallelTekst indsættes
der et bilag til bemærkningerne med overskriften "Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret" samt tabellen, hvori parallelteksten skrives. Se mere om paralleltekst under pkt. 3.1.2.1.
Tabel til traktattekst
I internationale forskrifter, hvor teksten skal indsættes på flere forskellige sprog (dokumenttypen BKI3), indsættes tabellen til traktatteksten ligeledes som et element fra Indsæt Elementruden. Når elementet kaldes, skal man vælge mellem om tabellen skal have 2 eller 3 spalter.
Brugerstyrede tabeller
Når man vil oprette en ny tabel, som hverken er til parallel- eller traktattekst, gøres
dette som nævnt via værktøjslinjen, hvor
man ved at klikke på Tabel-ikonet får dialogboksen vist til højre.
Det er her muligt at indsætte margin omkring tabellen, vælge antal af rækker og
kolonner, ligesom man kan vælge at indsætte en tabeloverskrift. Tabeloverskrift og
margin er ikke obligatorisk, hvilket betyder,
at man kan efterlade felterne tomme og
derved undlade at få en overskrift til og
margin i sin tabel.
Hvis man vælger at have margin før eller
efter sin tabel, skal man være opmærksom
på, at denne øger bredden på tabellen, hvilket medfører, at siden med tabellen på ændrer sig til liggende papirretning. Såfremt
man ønsker margin, men vil undgå, at papiret får liggende papirretning, skal man selv gøre tabellen smallere ved at trække i kanterne på
tabellen. Man må i den forbindelse bruge PDF preview til at se, hvornår ens tabel er tilstrækkelig smal til, at papirretningen ikke bliver liggende.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 25 af 105
Det er ligeledes muligt at opmærke en allerede indsat tabel som en LDe-tabel. Her markerer
man tabellen, hvorefter der klikkes på samme Indsæt tabel-ikon som i ovenstående. I stedet
for at kalde dialogboksen vil der nu blot blive indsat tabelelementerne omkring den eksisterende tabel.
En uopmærket tabel i LDe-dokumentet vil som udgangspunkt ikke få konverteringen til at fejle, men så længe tabellen ikke er opmærket korrekt som en tabel, vil den hverken blive vist i
HTML- eller PDF-udgaven af dokumentet.
Hver tabel skal opmærkes som sådan. Det er altså ikke muligt at have flere tabeller i samme
tabel-element. Det er ligeledes ikke tilladt eller muligt at indsætte tabeller i tabeller.
I tabeller indsat i den strukturerede tekst er det ikke muligt at bruge andre typografier end
typografierne TabelTekst og SmallTabelTekst, mens man i tabeller i Formateret TekstIndhold
kan bruge alle lovlige typografier. Typografierne NormalInd, Nummer, Litra og Pind kan også
her bruges til at lave indryk i teksten.
Redigering af tabeller
Når man flytter cursoren ind i et TabelIndhold-element, fremkommer endnu en menu på Værktøjslinjen med navnet Tabelværktøj.
Dette sker for alle typer af tabeller.
Menuens indhold er de værktøjer fra
Word, der er tilladte at bruge i LDe.
Man kan bruge disse værktøjer til at
redigere opsætning og udseende af
tabellen.
3.2.6.3.
Billeder
Billeder indsættes i LDe ved hjælp af indsæt billede-funktionen på Værktøjslinjen. Følgende
grafikformater kan anvendes: .gif, .jpg, .jpeg eller .png i RGB, men ikke i CMYK.
Såfremt cursoren er placeret et sted, hvor indsætning af billeder ikke er en lovlig handling, vil
funktionen ikke være aktiv.
Når funktionen vælges, fremkommer følgende dialogboks:
Det ønskede billede findes på normal vis ved hjælp af
stifinderfunktionen. Derudover er det muligt at skalere
billedets højde og bredde til en eller to spalter, samt
justere marginen omkring billedet.
Det er ligeledes muligt at indsætte billeder ved at kopiere fra kilden og indsætte ved hjælp af ctrl + v eller Sæt
ind-funktionen i redigeringsfanebladet.
I de tilfælde vil man få samme dialogboks som den til
venstre, dog uden browserfunktionen øverst i dialogboksen. Tilsvarende hvis man dobbeltklikker på et allerede
indsat billede.
Selve billedet vises alene som et billede-ikon i elementet
Billede i LDe-dokumentet:
For at se resultatet af indsættelsen af billedet skal man
altså se et preview. Det er vigtigt at kontrollere, at resultatet er som ønsket både i PDF- og
HTML-preview.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
3.2.6.4.
side 26 af 105
Noter
LDe har sin egen notefunktion. Noter indsættes fra
Værktøjslinjen eller genvejene ctrl + alt + f eller ctrl +
alt + d, hvorved en notedialogboks åbnes.
Afhængig af hvor I dokumentet, man er placeret, vil
man have forskellige muligheder for indsættelsen af noter.
Slutnoter anvendes ved oprettelse af alle noter til dokumentet, jf. dog nedenfor. Bilagsnoter skal ligeledes oprettes som slutnoter, der nummereres selvstændigt for
hvert bilag.
Der findes to typer noter, der ikke skal oprettes som slutnoter. Den første type er EU noter til
forskriftens titel, der oprettes som en sådan i dialogboksen. En EU note opfører sig som en
fodnote og placerer sig på første side af PDF versionen. I HTML versionen placeres den sidst i
dokumentet ved de øvrige noter. Den anden type er tabelnoter, der skal oprettes som fodnoter.
Noterne nummereres fortløbende, og dette skal gøres manuelt. Man skal ligeledes manuelt
indsætte halvparentes efter notenummeret. Selve noteteksten skrives i Note-elementet i
tekstboksen, der fremkommer nederst i tekstfeltet:
Når man har skrevet sin notetekst, kan tekstboksen lukkes ved tryk på krydset i øverste højre
hjørne af boksen.
Ved opmærkning er det muligt at kopiere noter med ind fra kildeteksten og få dem korrekt
opmærket i noteelementet. Herefter kan man ved hjælp af Klargør-funktionen få selve noteteksten korrekt opmærket i sine noteelementer. I den forbindelse skal man være opmærksom
på, at notetegnet ikke altid vil blive vist hævet i LDe-dokumentet, men dette har ikke betydning for en korrekt visning i html og pdf.
Bemærk: Noter kan ikke renummereres automatisk. Ved ændring af noterækkefølgen skal
man derfor fortsat være opmærksom på at få foretaget konsekvensrettelser i nummerrækken.
Vis noter
Såfremt man - efter at have lukket notetekstboksen - ønsker at se eller redigere sine noter
i dokumentet bruges funktionen Vis noter. I øverste venstre hjørne vælges, hvilken type noter,
man ønsker at se. Når man er færdig med at se/redigere sine noter lukkes notetekstboksen på
krydset i øverst højre hjørne.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
3.2.6.5.
side 27 af 105
Øvrige indsæt funktioner
Indsæt link
Funktionen benyttes, hvis der ønskes et aktivt link i dokumentet på retsinformation.dk. Der
kan alene linkes internt i forskriften (til brug ved store forskrifter), til andre forskrifter på retsinformation.dk, til ft.dk eller til eur-lex.europa.eu.
Bemærk: For at linke til de eksterne dokumenter skal man bruge forskellige oplysninger vedrørende disse dokumenter. Til dokumenter i retsinformation.dk skal man bruge dokumentets
accessionsnummer, til ft.dk skal bruges internetadressen (URL'en) og til eur-lex.europa.eu skal
bruges CELEX nummer. Accessionsnummer findes ved at fremsøge dokumentet på retsinformation.dk, åbne dokumentet og i højre side af billedet trykke på knappen "Vis mere...". CELEX
nummer kan fås ved at fremsøge dokumentet på eur-lex.europa.eu, hvor CELEX nummeret (i
formatet 5 tal, 1 bogstav og yderligere 4 tal) vil fremgå af listen over fremsøgte dokumenter.
Citat
Citationstegnene indsættes omkring den markerede tekst. Er ingen tekst markeret indsættes begyndelses- og slutcitationstegn uden mellemliggende indhold, så man kan flytte cursoren
ind imellem og skrive sin tekst. Citationstegnene kan ligeledes indsættes enkeltvis ved genvejstasterne alt + numpad 0187 og alt + numpad 0171 for henholdsvis » og «.
Bemærk: Der skal ikke indsættes citationstegn omkring teksten i ændringsaktioner. Citationstegn indsættes automatisk om tekst, der er skrevet i ændringsaktions-elementer.
Indsæt symbol
Man kan anvende specialtegn og symboler ved hjælp af funktionen Indsæt symbol. Symboler og specialtegn dækker både tegn til direkte visning, som eksempelvis Ω eller tegn til styring
af anden tekst, som eksempelvis "Ingen bredde, ingen ombrydning". Der er i øvrigt tale om
almindelig Word-funktionalitet.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 28 af 105
4. Fra LDe til LDk - Styringsdata og redaktionelle oplysninger
I modsætning til df text dokumenter indeholder LDe-dokumenter ikke en sidefil med metadata.
De oplysninger, der er nødvendige for indlæsning i Lex Dania klient, ligger således i LDedokumentet. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at gemme LDe-dokumentet i Centralmappen for at kunne indlæse dette i Lex Dania klient. Dokumentet kan således gemmes præcis det sted på computeren, der passer brugeren bedst.
Når man gemmer sit LDe-dokument, skal man således alene være opmærksom på, at man
gemmer det med et filnavn, der alene indeholder bogstaver eller tal, og ingen andre tegn end
bindestreg (-) eller underscore (_).
Derudover er der ingen forskel i, hvordan LDe-dokumentet opfører sig i forhold til Lex Dania
klient. De oplysninger, der hidtil er blevet påført i LDk, skal fortsat påføres i LDk, mens de oplysninger, der hidtil er blevet påført i df text-dokumentet og dettes sidefil, nu skal anføres i Lex
Dania editor.
For lovforslagsdokumenttyperne gælder, at når man opretter et nyt LDe lovforslag som fremsat, vil man i en dialogboks blive bedt om, at indtaste fremsættelsesdato (en vilkårlig dato kan
vælges indtil fremsættelsesdatoen kendes), forslagets fremsætter, samt forslagets titel og undertitel.
Hver gang dokumentet gemmes, vil man endvidere blive bedt om at indtaste forslagets nr.
(indtil dette kendes, kan der skrives 00) og folketingssamling, ligesom man her har mulighed
for at ændre eller bekræfte den allerede indtastede fremsættelsesdato.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 29 af 105
5. Transformering af lovforslagsdokumenter
Lovforslagsfamilien konverteres i tråd med behandlingen i Folketinget fra (ændrings)lov som
fremsat til 2. behandling, fra 2. behandling til lovforslag som vedtaget, og fra lovforslag som
vedtaget til lov.
Når det fremsatte lovforslag skal transformeres til 2. behandling, tager man en kopi af lovforslaget som fremsat ud af Lex Dania klient og gemmer det. Herefter åbner man LDe og i stedet for at oprette et nyt dokument eller åbne et eksisterende, vælger man Transformér. Se
pkt. 3.2.3.
Her bliver man først spurgt om, hvilket dokument man ønsker at transformere.
Man vælger den gemte kopi af sit lovforslag som fremsat og trykker åbn, hvorefter man bliver
bedt om at gemme sit lovforslag som 2. behandling og i den forbindelse indtaste dato for 2.
behandlingen. Med mindre der er tale om et lovforslag, der skal deles, skal man ikke på ny
indtaste L-nummer (eller Folketingssamling). Disse felter er udfyldt på forhånd med metadata
fra det fremsatte lovforslag og skal således blot accepteres.
LDe vil automatisk gemme det nye dokument, lovforslag 2. behandling, i den mappe, hvorfra
man hentede lovforslaget som fremsat. I forbindelse med transformeringen, bliver det nyoprettede dokument døbt, således, at "LF2C_" tilføjes til navnet på lovforslaget som fremsat. I
dette eksempel vil mit lovforslag 2. behandling derfor komme til at hedde:
LF2C_Kopi af mit lovforslag som fremsat.xml
Dette navn vil dokumentet naturligvis kun beholde indtil det er blevet indlæst i Lex Dania klient. Herefter vil det som sædvanlig få samme dokumentnavn som DocId'et, hvis dokumentet
tages ud i kopi eller til redigering.
På samme måde transformeres der fra 2. behandling til lovforslag som vedtaget. Og fra lovforslag som vedtaget til lov.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 30 af 105
6. Praktiske råd
6.1.
ÆndringDefinition og ÆndringsAktion
Systematikken i et Ændringsnummer er på en sådan måde, at Ændringsnummeret altid består
af elementet Ændring og derudover kan indeholde elementet Rykningsklausul.
Rykningsklausul er betegnelsen for konsekvensændringer som følge af ændringen, eksempelvis "Stk. 2 bliver herefter stk. 3". Elementet Rykningsklausul skal indsættes inde i det relevante Ændringsnummer element, men uden for Ændring elementet. Vær opmærksom på, at når
man arbejder som opmærker og forsøger at opmærke et helt ændringsnummer indeholdende
en rykningsklausul, da vil LDE ikke være i stand til at registrere, hvilken del, der er rykningsklausulen. Denne vil således komme til at stå inde i Ændring elementet. I disse tilfælde skal
teksten for rykningsklausulen trækkes uden for Ændring elementet og opmærkes som med
Rykningsklausul elementet.
Elementet Ændring, der er obligatorisk i Ændringsnummeret består altid af to elementer: En
ÆndringDefinition og en ÆndringsAktion.
ÆndringDefinitionen angiver ændringens koordinater - altså hvor ændres der. Eksempler på
definitioner er "§ 7 affattes således:", "I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt:". Definitionen kan
indeholde elementet ÆndretBestemmelse, men dette element er ikke obligatorisk, forstået på
den måde, at LDe ikke vil give fejl, hvis det ikke er oprettet, men at det naturligvis skal bruges, hvis der er en ændret bestemmelse, da dette element er forudsætningen for, at den ændrede bestemmelse bliver kursiveret, som det skal være.)
Når en ÆndringDefinition består af mere end et afsnit, og første afsnit afsluttes med et kolon,
vil resten af ændringens tekst være ÆndringsAktion, altså hvad, der ændres til. ÆndringsAktion kan indeholde alle elementer, lige fra en ny bog i retsplejeloven til en omaffattelse af ligningslovens § 117h, stk. 19, nr. 27, litra z, 2. pkt. Det er tilladt at have ren tekst i ÆndringsAktion-elementet og man vil ikke få en fejl ved manglende opmærkning af teksten deri. Teksten i ÆndringsAktion-elementet skal dog opmærkes inde i ÆndringsAktionen med de elementer, der passer til, så teksten får det rette udseende i HTML og PDF.
I andre tilfælde består ændringen kun af ét tekstafsnit. Eksempelvis: "I § 17 ændres »fødevareministeren« til: »finansministeren«." Her er al teksten ÆndringDefinition, mens der ikke skal
være nogen tekst i ÆndringsAktion. ÆndringsAktion elementet skal indsættes for, at dokumentet kan validere, men skal i dette tilfælde være tomt.
Se også Bilag 2.
6.2.
En ændringslov med paragraffer fra flere ministerier
I visse tilfælde udstedes ændringslove af flere forskellige ministerier i fællesskab, forstået på
den måde, at loven indeholder ændringer til flere forskellige ressortministeriers love. Ved disse
ændringslove kan der være ønske om at markere i lovteksten, hvilket ministerium de enkelte
ændringsparagraffer hører til. Se f.eks. lov nr. 1387 af 23. december 2012.
Når disse markeringer af ressortministerium skal indsættes i LDe, skal man være opmærksom
på, at der er byttet om på kronologien ifht. hvor de indsættes i LDe og hvor de kommer til at
fremgå af html og pdf versionerne.
Da elementet ÆndringCentreretParagraf er det "yderste" element, der indsættes i DokumentIndhold i en ændringsforskrift, er det ikke muligt i LDe at indsætte ressortministeriet før den
ændringscentrerede paragraf, på trods af at ministeriet i html'en og pdf'en vil stå før. Navnet
på ressortministeriet skal i stedet indsættes i elementet Overskrift, der kan indsættes efter
elementet Paragrafnummer og før elementet Paragrafindledning. Ressortministeriet vil i html'en og pdf'en herved fremgå lige før den ændringscentrerede paragraf det er indsat i i LDe.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
6.3.
side 31 af 105
Opmærkning
Ved opmærkning af tekst både i den strukturerede del og i FormateretTekstIndhold er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget og hvad, man opmærker, således at hver tekstbid
placeres korrekt i det lovtekniske hierarki.
Hvis man, ud over sin tekst, samtidig har markeret et af Lex Dania elementerne vil forsøg på
opmærkning af det markerede give en fejl i programmet. På samme måde er det ikke muligt
at opmærke tekst i FormateretTekstIndhold, hvis teksten står i samme afsnit som et element
(typisk slutelementet for FormateretTekstIndhold).
6.3.1. Automatisk opmærkning
Når man arbejder i LDe som opmærker, er det værd at være opmærksom på de muligheder,
editoren giver for automatisk opmærkning af større tekststykker.
Består en ÆndringsAktion eksempelvis af en ny paragraf med syv stykker, vil man kunne opmærke hele dette tekstafsnit i én arbejdsgang. LDe vil således fange, at en paragraf består af
mere end ét stykke og vil derfor indsætte stk.-elementerne omkring paragraffens øvrige stykker. Hvis man husker at opmærke korrekt udefra og ind - altså det yderste element først - vil
den automatiske opmærkning således give sig selv.
Der kan foretages automatisk opmærkninger på paragraffer og opregninger.
6.4.
Fortryd handling
Det er muligt på sædvanlig måde at fortryde sine seneste handlinger ved hjælp af genvejene
ctrl + z (fortryd) og ctrl + y (fortryd fortryd). I den forbindelse skal man være opmærksom på,
at ét tastetryk eller museklik i LDe ofte kan medføre flere handlinger.
Hvis man eksempelvis har markeret en hel paragraftekst bestående af flere stykker og opmærket denne som paragraf og herefter fortryder denne handling, skal man trykke fortryd for
hvert sæt af elementer (dvs. paragraf, nummer, stk. stk. nummer), der er indsat, selvom det
kun tog et tastetryk at indsætte disse, hvilket kan betyde, at man skal trykke ctrl + z mange
gange i træk. Det vil derfor ofte være nemmere at slette elementer end at fortryde opmærkningen af eksempelvis en paragraf. Se nedenstående.
6.5.
Sletning af elementer
Det er muligt at slette elementer, således at man kun har den rene tekst tilbage. Dette gøres
ved at placere cursoren enten lige foran eller lige bagved det element, man ønsker at slette,
og derefter trykke backspace eller delete to gange. Ved første tryk markeres elementparret og
ved andet tryk slettes dette, således at teksten står alene tilbage.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, dels at elementerne slettes i par - det betyder, at man altid vil slette både det pågældende start- og slutelement - dels at sletningen af ét
elementpar kan betyde, at der opstår dokumentfejl, hvis elementet var en obligatorisk del af
den lovtekniske struktur.
Hvis man får slettet et element ved en fejl, er det værd at være opmærksom på, at man både
kan gendanne sin struktur ved brug af ctrl + z, indtil man kommer tilbage til før fejlen, jf.
ovenstående, eller ved at indsætte det pågældende element på ny ved brug af redigeringseller dokumenttræ-fanebladet
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
6.6.
side 32 af 105
Udarbejdelse af lovbekendtgørelser
Første gang der skal udarbejdes en lovbekendtgørelse i Lex Dania editor, er det nødvendigt
først at opmærke den gældende lovbekendtgørelse/hovedlov som et LDe-dokument. Dette
gøres ved at eksportere en kopi af den gældende forskrift fra Lex Dania klient, hvorefter teksten nemt kan kopieres til og opmærkes som en lovbekendtgørelse i LDe.
Herefter indarbejdes ændringerne i dette dokument. Det er her en fordel at benytte dokumenttræet til at navigere rundt i dokumentet med.
6.7.
Opsætning af typografiskakt
Når der arbejdes i LDe kan det være en fordel at få vist en typografiskakt, specielt når man
arbejder i formateret tekst. Typografiskakten viser, hvilken typografi der er brugt i hver enkelt
af dokumentets linjer.
Man kan ikke åbne og lukke typografiskakten via LDe. LDe er bygget på Word og man skal
derfor åbne og lukke den via Word.
For at få en typografiskakt i LDe skal man derfor foretage følgende skridt: Lukke LDe og åbne
almindeligt Word. Gå til stien Filer -> Indstillinger -> Avanceret -> Vis, hvor der er mulighed
for at angive en breddeværdi for Typografiskakt i kladde- og dispositionsvisning. Ved en bredde på ca. 3 cm, kan man se samtlige typografier.
Ved åbning af LDe vil der herefter være typografiskakt. Såfremt denne ønskes fjernet, foregår
det på samme måde ved at sætte typografiskakten til O cm.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 33 af 105
Bilag 1
Bilag 1 - Oversigter over genvejstaster
Almindelig Word-funktionalitet
CTRL+c / CTRL+INSERT:
CTRL+v / SHIFT+INSERT
CTRL+u / CTRL+SHIFT+u
CTRL++
CTRL+l
CTRL+e
CTRL+r
CTRL+SHIFT+0
CTRL+z
CTRL+y
CTRL+Piltast
/CTRL+SHIFT+PilTast
CTRL+x
CTRL+s
CTRL+o
CTRL+n
ALT+F4
CTRL+SHIFT+ESC
CTRL+DEL
CTRL+Home
CTRL+End
CTRL+A
Print scr.
CTRL+ALT+L/CTRL
+SHIFT+L
CTRL+ALT+F/CTRL+ALT+D
CTRL+I
ALT+NumPad 0187
ALT+NumPad 0171
CTRL+SHIFT+SPACE
CTRL+SHIFT+- (bindestreg)
CTRL+- (bindestreg)
Det i dokumentet markerede bliver kopieret
Det kopierede bliver sat ind
Det markerede bliver understreget
Det markerede bliver hævet skrift
Det markerede bliver venstrestillet
Det markerede bliver centreret
Det markerede bliver højrestillet
Det markerede bliver sænket skrift
Fortryd
Gentag fortryd
Cursor flytter sig svarende til piltastens retning (fx CTRL+PilHøjre
svarer til at flytte cursoren et ord til højre)
Det markerede bliver klippet ud
Gem-dialogen åbner
Åbn-dialogen åbner
Nyt-menuen vises
Applikationen lukkes
Taskmanageren åbnes
Næste ord og mellemrum i dokumentet slettes
Cursor springer til start af dokument.
Cursor springer til slut i dokument.
Hele dokumentet markeres
Skærmbilledet bliver kopieret over i clipboardet.
Indsæt liste/opregning
Indsæt note
Indsæt link
»
«
Hårdt mellemrum
Hård bindestreg (Nonbreaking hyphen)
Blød bindestreg (Optional hyphen)
LDe-funktionalitet
CTRL+1/CTRL+NumPad1
CTRL+2/CTRL+NumPad2
CTRL+3/CTRL+NumPad3
CTRL+4/CTRL+NumPad4
CTRL+5/CTRL+NumPad5
CTRL+6/CTRL+NumPad6
CTRL+7/CTRL+NumPad7
Ctrl+pil op/Ctrl + pil ned
Ctrl+0/Ctrl + Numpad0
Ctrl+g
Alt+pil ned
Alt + pil op
Alt + venstre pil:
CTRL+m
"Setup"
"Redigering"
"Dokumenttræ"
HTML preview
PDF preview
Pretty
Clean up
Skift markering af opmærkningsknap
Anvend den markerede opmærkningsknap
Gentager sidste opmærkning
Hop til næste tag
Hop til forrige tag
Hop til før starttag
Markerer hele det tekstafsnit, cursoren er placeret i, og efterfølgende tryk på samme genvejstast udvider markeringen med efterføl-
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
Ctrl + F1
Shitft + F1
side 34 af 105
Bilag 1
gende
Dialogboks Om LDe vises
Dokumenthandlingsrude åbnes/lukkes
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 35 af 105
Bilag 2
Bilag 2 - Eksempeldokumenter
Nedenfor for ses et eksempel på hver dokumenttype, som det kan se ud, når det er opmærket
i LDe. Eksempeldokumentet er ment som en hjælp til at finde strukturen i forbindelse med
udarbejdelsen af forskrifter.
Man kan med fordel se alle dokumenttyper igennem, da de enkelte elementer, som går igen
fra dokumenttype til dokumenttype opfører sig på sammen måde uanset dokumenttypen. Nogle udtryk vil derfor alene være forklaret under én dokumenttype.
Elementet Meta er alene en pladsholder for dokumentets metadata. Tekst er således ikke tilladt i elementet Meta, ligesom alle redigerings- og opmærkningsmulighederne er inaktive, hvis cursoren placeres i elementet. Hvis man skriver i elementet Meta, vil man få en dokumentfejl, og dokumentet kan ikke konverteres.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 36 af 105
Bilag 2
Ændringslovforslag som fremsat (LSF C)
Dokument
Meta
DokumentHoved
Dokumenthovedet indeholder i LSF oplysninger om fremsættelsen Oplysningerne indtastes i
den dialogboks, der fremkommer, når et nyt dokument oprettes, og kan efterfølgende ændres
ved skrivning i elementet. Datoen kan også ændres ved ny indtastning i dialogboksen i forbindelse med gem.
Meta
Fremsat den 17. maj 2010 af justitsminister (Lars Barfod) DokumentHoved
TitelGruppe
TitelPrefiks
Forslag TitelPrefiks
TitelPrefiks
til TitelPrefiks
Titel
Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og forskellige andre love, og om op-
hævelse af lov om forhyring af skibsmandskab og lov om jernbanesikkerhed m.v.1) Titel
UnderTitel
(Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser
og -rettigheder) UnderTitel
TitelGruppe
DokumentIndhold
ÆndringCentreretParagraf
Paragrafindledning
Paragrafnummer
§1
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. sep-
tember 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
§ 22, stk. 2,
affattes således: ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tids-
rum, som kan være højst 30 år. Stk
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
2.
Ændring
ÆndringDefinition
I
ÆndretBestemmelse
§ 22
indsættes efter stk. 5 som nyt styk-
ke: ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Stk
Stknummer
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte regler om frister for indgi-
velse af en ansøgning om fornyelse af en tilladelse til vandindvinding. Stk
Ændringsaktion
1)
Note
Selve fodnoten vises i nederste del af LDe-dokumentet, når Vis
noter er slået til. Noteteksten opmærkes i sine egne elementer.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af
2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979
nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006,
EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368. Note
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 37 af 105
Bilag 2
Ændring
Rykningsklausul
Stk. 6. og 7 bliver herefter stk. 7 og 8. Rykningsklausul
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
3.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
§ 24
Ændringsaktion
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
§ 24.
For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse gælder følgende regler:
Opregning
Paragraffen opmærkes
ude fra og ind. Al tekst er
en del af paragrafelementet, som derefter er
inddelt i stk., nr. og litra
elementer.
Nr
Id
1)
Forkyndelse bør så vidt muligt ske for den pågældende person-
lig på hans bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted. Nr
Nr
Id
2)
Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske
Opregning
Litra
Id
a)
på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til
husstanden, eller Litra
Litra
Læg mærke til den litrerede opregning er indeholdt i nummereringen.
Id
b)
på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren
eller dennes repræsentant. Litra
Opregning
Nr
Opregning
Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
personer under 18 år.
Stk. 2. Forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ske for
Stk
Paragraf
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
4.
Ændring
ÆndringDefinition
Ændringsaktion
ÆndretBestemmelse
Nr
Id
2)
§ 25, stk. 1, nr. 2,
Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske
Opregning
Litra
Id
a)
på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til hus-
standen, eller, hvis den pågældende bor til leje i en andens bolig, eller Litra
Litra
Id
b)
på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller
dennes repræsentant. Litra
Opregning
Nr
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 38 af 105
Bilag 2
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
5.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
I
§ 26, stk. 1, nr. 2
indsættes efter litra a som nyt
litra: ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Litra
Id
b)
på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller den-
nes repræsentant. Litra
Ændringsaktion
Læg mærke til, at der her
alene er tale om et enkelt
opregnings element og
ikke en opregning.
Ændring
Rykningsklausul
Litra b bliver herefter litra c Rykningsklausul
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
6.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
I
§ 26, stk. 2,
ændres »litra b« til: »litra
c«. ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Dette Ændringsnummer består kun af et
afsnit og strukturelt kun af en ÆndringDefinition. Ændringsaktionen er derfor tom.
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Paragrafindledning
Paragrafnummer
§2
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. sep-
tember 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
Efter § 6 indsættes som nyt kapitel:
Med dette Ændringsnummer indsættes et nyt
kapitel.
Læg mærke til, at der er opmærket ude fra og ind;
Al tekst i Ændringsaktionen er en del af kapitelÆndringDefinition
elementet, og derefter hhv. paragraf og stk.
Ændringsaktion
Kapitel
Nummer
Kapitel 3 a
Overskrift
Fribyordning Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
§ 6 a.
Stk Kommuner, der er medlem af en organisation, der er godkendt efter
stk. 2, kan yde økonomisk støtte til tidsbegrænsede ophold til udenlandske forfattere m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande. Støtte kan ydes,
hvis forfatteren m.v.
Stk
Paragraf
Kapitel
Ændringsaktion
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 39 af 105
Bilag 2
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
2.
Ændring
ÆndringDefinition
Efter § 15 indsættes som nyt afsnit: ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Vare- og tjenesteydelseskontrakter Overskrift
Nummer
Kapitel 6 a
Overskrift
Anvendelsesområde Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
Stk
Med dette Ændringsnummer indsættes et
nyt afsnit.
Læg mærke til, at der er opmærket ude
fra og ind; Al tekst i Ændringsaktionen er
en del af afsnitselementet og derefter
hhv. kapitelelementet, paragraf og stk.
Afsnit II a
§ 15 a.
Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og of-
fentligretlige organer. Stk
Paragraf
Kapitel
Kapitel
Nummer
Kapitel 6 b
Overskrift
Procedure og underretning Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
§ 15 b.
Stk
Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af proceduren skal udbyderen
sørge for, at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive kriterier. Stk
Paragraf
Kapitel
Med dette Ændringsnummer indsættes en ny
bog.
Læg mærke til, at der er opmærket ude fra og
ind; Al tekst i Ændringsaktionen er en del af bog
elementet, og derefter hhv. afsnitselementet,
hhv. kapitelelementet, paragraf og stk.
Afsnit
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
3.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
Anden bog
Ændringsaktion
Bog
Nummer
Overskrift
Afsnit
Anden bog
Fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager Overskrift
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit II
Nummer
Kapitel 6 a
Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
Stk
§ 15 a.
Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og
offentligretlige organer. Stk
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 40 af 105
Bilag 2
Paragraf
Kapitel
Kapitel
Nummer
Kapitel 6 b
Overskrift
Procedure og underretning Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
§ 15 b.
Stk
Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af proceduren skal udbyderen sørge for, at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive
kriterier. Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit II
Nummer
Kapitel 6 c
Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
Stk
§ 15 c.
Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og
offentligretlige organer. Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
Bog
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Paragrafnummer
§3
Paragrafindledning
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 97 af 10. februar 2009 og senest ved § 1 i
lov nr. 513 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
des:
ÆndretBestemmelse
Fodnoten
til lovens titel affattes såle-
ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Nr
Id
Fodnoten i Ændringsaktionen laves
som et opregningselement.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFfuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr.
L 363, side 368. Nr
Ændringsaktion
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 41 af 105
Bilag 2
Ændring
Ændringsnummer
Paragrafindledning
Paragrafnummer
I §§ 4-5 illustreres omaffattelse af forskellige titel/overskriftselementer.
§4
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. septem-
ber 2009, foretages følgende ændring: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
Overskriften til
ÆndretBestemmelse
første bog
affattes såle-
des: ÆndringDefinition
Ændringsaktion
NyAffattelseAfBogOverskrift
Domsmagten m.m. NyAffattelseAfBogOverskrift
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
2.
Ændring
ÆndringDefinition
Overskriften til
ÆndretBestemmelse
afsnit I
affattes såle-
Ændringsaktion
NyAffattelseAfAfsnitOverskrift
Fritidshjem til børn i skolealderen NyAffattelseAfAfsnitOverskrift
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
3.
Ændring
ÆndringDefinition
des:
Overskriften til
ÆndretBestemmelse
kapitel 7
affattes såle-
ÆndringDefinition
Ændringsaktion
NyAffattelseAfKapitelOverskrift
Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljø-
vurdering m.v. NyAffattelseAfKapitelOverskrift
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
4.
Ændring
ÆndringDefinition
Overskriften til
des ÆndringDefinition
Ændringsaktion
ÆndretBestemmelse
§ 22
affattes såle-
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 42 af 105
Bilag 2
NyAffattelseAfParagrafOverskrift
Internationale forpligtelser NyAffattelseAfParagrafOverskrift
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Paragrafnummer
§5
Paragrafindledning I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007,
som ændret ved § 6 i lov nr. 375 af 27. maj 2008 og § 162 i lov nr. 1336 af 19. decem-
ber 2008, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
Lovens
ÆndretBestemmelse
titel
Ændringsaktion
Titel
Lov om konkurrence Titel
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
2.
Ændring
ÆndringDefinition
Overskriften til
ÆndretBestemmelse
bilag 4
affattes såle-
Ændringsaktion
BilagOverskrift
Naturlokaliteter BilagOverskrift
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
3.
Ændring
ÆndringDefinition
Lovens
ÆndretBestemmelse
bilag 2
affattes som bilag 1 til denne ænd-
ringslov ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Paragrafnummer
§6
Paragrafindledning I lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om
aktiv socialpolitik. (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med hen-
blik på at søge beskæftigelse m.v.) foretages følgende ændringer: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Ændring
Nummer
1.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
ÆndringDefinition
side 43 af 105
Bilag 2
ÆndretBestemmelse
§3
ophæves ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Ændringsaktion
Ændring
.Ophævelsen af en lov kan affattes på to
Ændringsnummer
IkraftCentreretParagraf
Stk
Paragrafnummer
§7
måder.
Enten som en selvstændig ikraftcentreret
paragraf eller som et stk. i ikrafttrædelsesbestemmelsen.
Lov om forhyring af skibsmandskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 589 af 29. september
1988, ophæves. Stk
Stk
Stknummer
Stk
Stknummer
Paragrafnummer
Stk. 1.
§8
Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 Stk
Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at kapitel 3 a i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, som indsat ved denne
lovs § 1, nr. 3, træder i kraft før 1. januar 2011. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 3.
Lov om jernbanesikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af
8. august 2002, ophæves. Stk
Eventuelle bilag til lovforslaget indsættes
efter Dokumentindholdet og før Bemærkningerne.
DokumentIndhold
Bilag
Nummer
Bilag 1
BilagIndhold
FormateretTekst
FormateretTekstIndhold
»Bilag 2
Fællesomkostninger for slagterier m.v. med fast bemanding i henhold til § 13
b, stk. 4
Følgende fællesomkostninger jf. § 13 b, stk. 4, fordeles mellem virksomhederne i forhold til deres direkte kontrolomkostninger:
Opregning
Fri
Id
1.
Omkostninger forbundet med administration af kontrollen. Fri
Fri
Id
2.
Udgifter som følge af udbetaling af rådighedsløn eller ventepenge til
afskediget ledende kontrolpersonale. Fri
Fri
Id
3.
Udgifter til og forbundet med kontrolpersonalets deltagelse i efter- og
videreuddannelse, herunder uddannelsen til tilsynstekniker for kontrolpersonale,
der er ansat med henblik på gennemførelse af uddannelsen. Fri
Opregning
Udtagningen af glasruder og plastkomponenter kan dog undlades, såfremt restaffaldsfraktionen (karosseri m.v.) afleveres til et shredderanlæg, der af Miljøstyrelsen har fået tilladelse til at modtage restaffaldsfraktionen uden, at ovennævnte bestanddele er
udtaget, jf. § 13, stk. 2.«
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 44 af 105
Bilag 2
FormateretTekst
BilagIndhold
Lovforslagets bemærkninger indsættes efter den
strukturerede tekst i Dokumentindhold og efter
eventuelle bilag til loven.
Bilag
Bemærkninger
Overskrift
Bemærkninger til lovforslaget Overskrift
Bemærkningerne er inddelt i Almindelige bemærkninger og Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, hvor teksten i begge tilfælde skrives i
elementet FormateretTekstIndhold.
BemærkningerIndhold
FormateretTekst
Overskrift
Almindelige bemærkninger Overskrift
Tabel
TabelIndhold
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold
3. Lovforslagets indhold
3.1 Kvalitets- og sikkerhedssystemer på vandforsyningsanlæg
3.1.1 Gældende ret
3.1.2 Den foreslåede ordning
3.2 Forlængelse af vandindvindingstilladelser og -rettigheder
TabelIndhold
Tabel
1. Indledning
I dette lovforslag foreslås indsat hjemmel til at fastsætte regler om driften af
vandforsyningsanlæg og sagsbehandling ....
2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold
Lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler
Overskriften til tabellen kan enten skrives som ren
om driften på vandforsyningsanlæg. ....
10. Sammenfattende skema
Tabel
Overskrift
10. Sammenfattende skema Overskrift
tekst, hvor den kan gives samme formatering som
øvrige tekstoverskrifter, men ikke vil hænge sammen
med tabellen i tilfælde af spalte/sideskift, eller som en
tabeloverskrift, der bliver sammen med tabellen ved
eventuelt spalte/sideskift og vil være formateret som
en tabeloverskrift.
TabelIndhold
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser Forslaget om at forenkle
for det offentlige
og effektivisere sagsbehandlingen i dambrugssager vurderes at medføre
en mindre besparelse for
kommunerne
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
TabelIndhold
Forslaget om at forenkle
og effektivisere sagsbehandlingen i dambrugssager medfører en mere rationel sagsgang og bedre
afgørelser....
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 45 af 105
Bilag 2
Tabel
FormateretTekst
FormateretTekst
Overskrift
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Overskrift
Til § 1
(Lov om vandforsyning m.v.)
Til nr. 1
Det foreslås, at ...
I denne statut forstås ved "vedvarende energi" alle former for energi, der
produceres af vedvarende energikilder på en bæredygtig måde, blandt andet:
Opregning
Fri
Id
1.
Fri
Id
1.
Fri
Id
1.
Fri
Id
1.
bioenergi;
Opregninger i bilag og bemærkninger laves på samme
måde som i den strukturerede tekst. Vær opmærksom
på, at teksten i opmærkningen er ryddet for eventuelle
formateringer.
Se også pkt. 3.2.6.1. for mere om opregninger.
Fri
geotermisk energi; Fri
vandkraft; Fri
havenergi, inklusive blandt andet tidevands-, bølge- og havtermisk
energi; Fri
Fri
Id
1.
solenergi; og Fri
Fri
Id
1.
vindenergi. Fri
Opregning
9. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Dansk Amatørfiskerforening,
FormateretTekst
BilagTilBemærkninger
Overskrift
Nummer
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Overskrift
BilagIndhold
FormateretTekst
Se pkt. 3.2.6.2. om paralleltekster.
Tabel
TabelIndhold
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbe-
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 46 af 105
Bilag 2
kendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009,
foretages følgende ændringer:
§ 22. Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan
være 30 år. Tilladelser til indvinding af vand
til vanding af landbrugsafgrøder og til dambrug kan dog med hensyn til grundvand
højst gives for et tidsrum af 15 år og med
hensyn til overfladevand højst for et tidsrum
af 10 år.
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»Tilladelser til vandindvinding meddeles for
et bestemt tidsrum, som kan være højst 30
år, jf. dog 2. og 3. pkt. Tilladelser til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder
med hensyn til grundvand kan gives for et
tidsrum af højst 15 år og med hensyn til
overfladevand for et tidsrum af højst 10 år.
Tilladelser til indvinding af vand til dambrug
kan gives for et tidsrum af højst 10 år.«
2. I § 22 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om frister for indgivelse af en ansøgning
om fornyelse af en tilladelse til vandindvinding.«
3. Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Miljøministeren kan fastsætte
regler om driften af vandforsyningsanlæg.«
4. Efter § 74 b indsættes i kapitel 12:
»§ 74 c. Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at bestemte typer af sager skal
behandles og afgøres samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om
genoptagelse af sager, hvor tilladelse er
meddelt.«
§ 86. Stk. 1. Vandindvindingsrettigheder,
der er givet eller fastsat i medfør af lov nr.
54 af 31. marts 1926 om vandforsyningsanlæg eller lov nr. 169 af 18. april 1969 om
vandforsyning, jf. lov nr. 373 af 13. juni
1973, er fortsat gyldige. Det samme gælder
vandindvindingsrettigheder, der er givet i
medfør af vandløbslovgivningen.
Stk. 2. Vandindvinding, der foregår ved lovens ikrafttræden, og hvortil der efter den
hidtidige lovgivning ikke har været krævet
tilladelse, er fortsat lovlig. For anlæg, som
efter deres art omfattes af § 19, er det dog
en forudsætning, at grænserne i § 19 på
3000 eller 6000 m3 vand årligt ikke overskrides. For andre anlæg er det en forudsætning, at indvindingens omfang ikke forøges
væsentligt.
5. I § 86, stk. 2, ændres to steder »§ 19« til:
»§ 20«.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 47 af 105
Bilag 2
Stk. 3-5 (udeladt).
TabelIndhold
Tabel
FormateretTekst
BilagIndhold
Bemærkninger
Dokument
Elementet Dokument er det "største" i
LDe, der omkranser alle øvrige elementer.
Dokument kan ikke indeholde tekst.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 48 af 105
Bilag 2
Hovedlovforslag som fremsat (LSF H)
Dokument
Meta
Meta
DokumentHoved
sen)
Fremsat den 5. februar 2009 af statsministeren (Anders Fogh Rasmus-
DokumentHoved
TitelGruppe
TitelPrefiks
Forslag TitelPrefiks
TitelPrefiks
til TitelPrefiks
Titel
Lov om Grønlands Selvstyre Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Bog
Afsnit
Kapitel
Nummer
Kapitel 1
Overskrift
Selvstyrets myndigheder samt domstolene Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
§ 1.
Stk
Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende
magt i Grønland inden for samtlige sagsområder. I overensstemmelse hermed er
den lovgivende magt hos Inatsisartut, den udøvende magt hos Naalakkersuisut og
den dømmende magt hos domstolene. Stk
Denne lov er inddelt i kapitler og der er
derfor indsat et kapitelnummer og en
kapiteloverskrift.
I love, som ikke indeholder kapitler,
indsættes disse to elementer ikke.
Paragraf
Kapitel
Kapitel
Nummer
Kapitel 3
Overskrift
Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
Stk
§ 5.
Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 mio. kr., jf. dog
§ 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009-pris- og lønniveau. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stig-
ningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 3.
Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver må-
Stk. 4.
Finansministeren kan efter aftale med Naalakkersuisut
Stk
ned.
Stk
Stknummer
fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer. Stk
Paragraf
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
§ 6.
Sagsområder, der overtages af Grønlands Selvstyre efter §§ 2-4, finansieres
fra tidspunktet for overtagelsen af selvstyret. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Grønlands Selvstyre overtager de reale aktiver, der er di-
rekte forbundet med et sagsområde, der overtages. Stk
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 49 af 105
Bilag 2
Paragraf
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
§ 7.
Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
De i stk. 1 angivne indtægter omfatter følgende indtæg-
ter:
Opregning
Nr
Id
1)
Indtægter i henhold til konkrete tilladelser til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer, dog bortset fra beløb, som
betales til dækning af udgifter i Råstofdirektoratets regi. Nr
Nr
Id
2)
Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af rettighedshavere for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører mineralske råstoffer i Grønland. Nr
Nr
Id
3)
Indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders
ejerandele i selskaber m.v., der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland. Nr
Nr
Id
4)
Indtægter fra udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt
ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte og skattefrit kan modtage udbytte derfra. Nr
Opregning
Stk
Paragraf
Kapitel
Kapitel
Nummer
Kapitel 9
Overskrift
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
Stk
§ 22.
Loven træder i kraft den 21. juni 2009. Stk
Paragraf
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
§ 23.
Lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre ophæves, jf.
dog stk. 2 Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
§ 8 i lov om Grønlands hjemmestyre forbliver i kraft, indtil
råstofområdet overtages af Grønlands Selvstyre. Stk
Stk Stknummer Stk. 3. Grønlands Selvstyre har fortsat den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområder, der er overtaget efter § 4 i lov om Grønlands
hjemmestyre. Stk
Stk Stknummer Stk. 4. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende
magt inden for sagsområder, der er overtaget efter § 5 i lov om Grønlands hjem-
mestyre. Stk
Paragraf
Paragraf
Paragrafnummer
§ 24.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
Stk
side 50 af 105
Bilag 2
Lov nr. 577 af 24. juni 2005 om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretli-
ge aftaler ophæves. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2. Forskrifter udstedt i medfør af loven forbliver i kraft med
de ændringer, der følger af denne lov, indtil de ændres eller ophæves af rette
myndighed. Stk
Paragraf
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
§ 25.
§ 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af
18. juni 1998, ophæves. Stk
Paragraf
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
§ 26.
En hovedlov kan også indeholde bestemmelser, der ændrer i
Lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter
i Grønland
m.v., jf. lov-i den
andre love. Her indsættes
elementet Ændringsnummer
pågældende paragrafs stykke. Ændringsnummeret opbygges
Stk
bekendtgørelse nr. 87 af 9. februar 1999, ophæves.
herefter på samme måde som i ændringslove.
Paragraf
Paragraf
Paragrafnummer
§ 27.
Stk
I lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations
mobilnet, som ændret ved lov nr. 420 af 6. juni 2002 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og andre love samt om ophævelse af lov om Telestyrelsen og ved lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser, foretages følgende ændringer:
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
§1
Ændringsaktion
Paragraf
Paragrafnummer
§ 1.
Stk
Denne lov finder anvendelse på afholdelse af auktion over tilladelser
til etablering og drift af 3. generations mobilnet i følgende frekvensbånd:
1900-1980 MHz og 2110-2170 MHz. Stk
Paragraf
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
2.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
§ 3, stk. 1,
affattes såle-
Ændringsaktion
Stk
§ 5, § 13, § 21, stk. 1-3, §§ 22 og 23, §§ 39-44, §§ 46 og 47, § 50,
§§ 52-54 i lov om radiofrekvenser finder tilsvarende anvendelse. Stk
Ændringsaktion
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 51 af 105
Bilag 2
Ændring
Ændringsnummer
Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
Bog
DokumentIndhold
Bilag
Nummer
Bilag 1
BilagIndhold
FormateretTekst
Tabel
TabelIndhold
Liste I
a) Arbejdsskadesikring
b) Resterende områder under sundhedsområdet
c)
Færdselsområdet
d) Formueretten
e) Dykkerområdet
Liste II
1) Kriminalforsorgen
2) Pas
3) Politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af kriminalretsplejen
4) Retsplejen, herunder oprettelse af domstole
5) Kriminalretten
6) Udlændingeområdet og grænsekontrollen
7) Personretten
8) Familieretten
9) Arveretten
10) Advokatvirksomhed
11) Våbenområdet
12) Radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester
13) Radiokommunikationsområdet
14) Selskabs-, regnskabs- og revisorområdet
15) Fødevare- og veterinærområdet
16) Luftfart
17) Immaterialret
18) Ophavsret
19) Skibsvrag, vraggods og dybdeforringelser
20) Sikkerhed til søs
21) Skibsregistrering og søretlige forhold
22) Kortlægning
23) Farvandsafmærkning, fyrbelysning og lodsområdet
24) Havmiljø
25) Finansiel regulering og tilsyn
26) Råstofområdet
27) Arbejdsmiljø
28) Meteorologi
TabelIndhold
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 52 af 105
Bilag 2
Tabel
FormateretTekst
BilagIndhold
Bilag
Bemærkninger
Overskrift
Bemærkninger til lovforslaget Overskrift
FormateretTekst
Overskrift
Almindelige bemærkninger Overskrift
Tabel
TabelIndhold
1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1. Indledning
1.2. Grønlandsk-dansk selvstyrekommission
1.3. Nærmere om baggrund
2. Hovedpunkter i lovforslaget
3. Grønlands Selvstyres myndigheder
4. Selvstyrets overtagelse af sagsområder
4.1. Hidtidig overtagelse af sagsområder
4.1.1 Lovforslagets regulering af sagsområder overtaget
.
efter den nuværende hjemmestyrelovs § 4
4.1.2 Lovforslagets regulering af sagsområder overtaget
.
efter den nuværende hjemmestyrelovs § 5
4.1.2.1. Særligt om undervisningsområdet
5. Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og
staten
5.1. Eksisterende økonomiske relationer
5.2. Statens tilskuds økonomiske betydning for Grønland
5.3. De økonomiske relationer efter lovforslaget
5.3.1 Det centrale indhold i de fremtidige økonomiske
.
relationer
5.3.2 Baggrunden for forslaget
.
12. Sammenfattende skema
13. Hørte myndigheder mv.
TabelIndhold
Tabel
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 53 af 105
Bilag 2
1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1. Indledning
Formålet med dette lovforslag er at skabe en selvstyreordning for Grønland.
Baggrunden for lovforslaget er, at både regeringen og Grønlands landsstyre
ønsker at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab.
Lovforslaget skal i overensstemmelse hermed skabe det retlige grundlag for,
at Grønland kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt muligt, idet lovforslaget samtidig bygger på en erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold [...]
FormateretTekst
FormateretTekst
Overskrift
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Overskrift
Til præamblen
Lovforslagets præambel henviser til det folkeretlige princip om folkenes ret til
selvbestemmelse, hvilket i forholdet mellem Danmark og Grønland bl.a. indebærer, at det er det grønlandske folk, som træffer beslutning om Grønlands
selvstændighed. Det fastslås samtidig, at en sådan proces hen imod selvstændighed må være baseret på et ligeværdigt partnerskab mellem Danmark og
Grønland.
Præamblen slår fast, at loven bygger på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland, og at
loven i overensstemmelse hermed bygger på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.
Præamblen udgør en integreret del af loven og er styrende for fortolkningen
af de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i § 1 omhandler den grundlæggende kompetencefordeling i Grønland.
I 1. pkt. bestemmes det, at Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Det fastslås hermed, at retsvirkningerne af, at selvstyret overtager et sagsområde efter de nærmere regler
herom i §§ 2 - 4, er, at selvstyrets myndigheder har den lovgivende og administrative magt inden for det pågældende sagsområde.
[...]
FormateretTekst
Overskrift
Nummer
Bilag 1
Sagsområder overtaget efter den nuværende hjemmestyrelov Overskrift
BilagIndhold
FormateretTekst
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 54 af 105
Bilag 2
Tabel
TabelIndhold
Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens § 4
Grønlands styrelsesordning
Styrelsesordningen for kommunerne
Skatter og afgifter
Regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland
Regulering af erhvervsmæssigt grønlandsk fiskeri, fangst, mv.
Fredning
Kompetence til at foretage indgreb i overenskomstmæssigt varslede konflikter f.s.v.a. journalister
Kompetence til at fastsætte bestemmelser om dyrtidsregulering af lønninger
m.v. for den del af det private arbejdsmarked i Grønland, hvor lønninger
reguleres på grundlag af det grønlandske reguleringspristal
Næringslovgivning
Regulering af den resterende del af erhvervsmæssigt fiskeri
EFG-elevers retsstilling
Kompetence til at foretage indgreb i overenskomstmæssigt varslede konflikter (genetablering af fredspligt) på den resterende del af det offentlige, ikke-statslige arbejdsmarked og på det private arbejdsmarked (Thule Air
Base delvis undtaget).
Kompetence til at fastsætte bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold i
øvrigt på det private arbejdsmarked i Grønland (Thule Air Base delvis undtaget), herunder bestemmelser om dyrtidsregulering af lønninger m.v., der
reguleres på grundlag af det danske reguleringspristal.
TabelIndhold
Tabel
FormateretTekst
BilagIndhold
Overskrift
Nummer
Bilag 2
BilagIndhold
FormateretTekst
FormateretTekst
BilagIndhold
Bemærkninger
Dokument
Se eksempeldokumentet for ændringslovforslag for
illustration af parallelteksten.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 55 af 105
Bilag 2
Beslutningsforslag som fremsat (BSF B1)
Dokument
Meta
Meta
DokumentHoved
Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jen-
sen DokumentHoved
TitelGruppe
TitelPrefiks
Forslag til folketingsbeslutning TitelPrefiks
Titel
om Danmarks ratifikation af Konvention om centraliseret toldbehandling for så vidt
angår fordelingen af de nationale opkrævningsomkostninger, der
tilbageholdes, ernår
de traFormateretTekstIndhold
beslutningsforslagets
ditionelle egne indtægter overdrages til EU’s budget Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
FormateretTekst
primære element.
Her indsættes ren brødtekst, der kan formateres på
sædvanligvis ved hjælp af typografierne i Dokumenthandlingsruden.
Opregninger skal dog ikke formateres, men indsættes ved hjælp af LDe's egen opregningsfunktion.
FormateretTekstIndhold kan ligeledes indeholde
billeder og tabeller.
FormateretTekstIndhold Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i
Bruxelles den 10. marts 2009 undertegnede konvention om centraliseret toldbehandling
for så vidt angår fordelingen af de nationale opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes, når de traditionelle egne indtægter overdrages til EU’s budget.
Konvention om centraliseret toldbehandling for så vidt angår fordelingen af de
nationale opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes, når de traditionelle egne indtægter overdrages til EU’s budget
DE KONTRAHERENDE PARTER, der er medlemsstater i Den Europæiske Union
SOM HENVISER TIL Rådets afgørelse nr. 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om
ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (i det følgende benævnt
»afgørelsen«), ...
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
I denne konvention forstås ved:
Opregning
Litra
Opregninger i teksten indsættes ved
hjælp af LDe's opregningsfunktion på
samme måde som i den strukturerede
tekst.
Id
a) »tilladelse«: en tilladelse udstedt af toldmyndighederne, der giver tilladelse til frigivelse af varer til fri omsætning ved det toldsted, der er ansvarligt for
det sted, hvor indehaveren af tilladelsen er etableret, uanset ved hvilket toldsted,
varerne frembydes Litra
Litra
Id
b) »udstedende toldmyndigheder«: de toldmyndigheder i den deltagende
medlemsstat, der givet tilladelse til frigivelse af varer til fri omsætning ved det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor indehaveren af tilladelsen er etableret, uanset ved hvilket toldsted varerne frembydes Litra
Litra
Id
c) »toldmyndigheder, der yder bistand«: de toldmyndigheder i den deltagende medlemsstat, der bistår de udstedende toldmyndigheder med at føre tilsyn
med proceduren og frigivelsen af varerne Litra
Litra
Id
d)
»importafgifter«: told, der skal betales ved import af varer Litra
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
Litra
side 56 af 105
Bilag 2
Id
e) »opkrævningsomkostninger«: de beløb, som medlemsstaterne er bemyndiget til at tilbageholde i henhold til artikel 2, stk. 3, i afgørelsen eller en anden
tilsvarende bestemmelse i en anden senere afgørelse, som måtte erstatte den. Litra
Opregning
KAPITEL II
FASTLÆGGELSE OG OMFORDELING AF OPKRÆVNINGSOMKOSTNINGERNE
Artikel 3
Opregning
Fri Id 1. 1. Den medlemsstat, hvor de udstedende toldmyndigheder er hjemmehørende, meddeler den medlemsstat, hvor de toldmyndigheder, der yder bistand, er
hjemmehørende, elektronisk eller, hvor denne mulighed ikke foreligger, på anden
hensigtsmæssig vis de relevante oplysninger om de opkrævningsomkostninger, der
skal omfordeles. Fri
Fri
Id
1. 2. De toldmyndigheder, der yder bistand, meddeler de udstedende
toldmyndigheder følgende:
Opregning
Litra
Id
a)
navn og adresse på den myndighed, der har kompetence til at
modtage de i stk. 1 omhandlede oplysninger Litra
Litra
Id
b)
oplysninger om den bankkonto, som de opkrævningsomkostnin-
ger, der skal omfordeles, skal indbetales til. Litra
Opregning
Fri
Fri
Id
3.
De relevante oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, er følgende:
Opregning
Litra
Litra
Id
b)
Id
a)
identifikation af tilladelsen Litra
den dato, hvor de konstaterede egne indtægter krediteres i over-
ensstemmelse med artikel 9 og 10 i forordningen Litra
Litra
Id
c)
de egne indtægter, der overdrages, under hensyn til mulig tilbage-
betaling eller efteropkrævning af importafgifter Litra
Litra
Id
d)
de opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes. Litra
Opregning
Fri
Opregning
Artikel 4
De opkrævningsomkostninger, der skal omfordeles af den medlemsstat, hvor de udstedende [...]
FormateretTekst
DokumentIndhold
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 57 af 105
Bilag 2
Bemærkninger
Overskrift
Bemærkninger til forslaget Overskrift
FormateretTekst
I. Konventionens baggrund
Baggrunden for konventionen er, at der ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 [...]
II. Konventionens hovedindhold
I henhold til konventionen skal der ved anvendelse af centraliseret toldbehandling ske en 50/50 deling af den nationale andel af [...]
Forholdet til EU-retten
Beslutningsforslaget er afledt af EU-retten, men har ikke EU-retlige konsekvenser i sig selv.
FormateretTekst
Bemærkninger
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 58 af 105
Bilag 2
Skriftlig fremsættelse (SF.L)
Skriftlige fremsættelser benyttes både ved lov- og beslutningsforslag. I dette eksempel er der
vist en skriftlig fremsættelse til et lovforslag.
Strukturen og udseendet af de to dokumenttyper (SF.B og SF.L) er ens, men af hensyn til
håndteringen af dokumentet i Lex Dania klient er det vigtigt, at det er den korrekte dokumenttype der vælges ved oprettelsen af den skriftlige fremsættelse, afhængigt af, om man laver
fremsættelsen til et lov- eller beslutningsforslag.
Når en skriftlig fremsættelse oprettes i LDe, skal man i en dialogboks indtaste Fremsætter,
ForslagsTitel og Forslagsnummer. Dette indsættes herefter i dokumentet.
Samtidig er Fremsættelsesindledningen "Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte",
samt afslutningen på selve Fremsættelsesteksten "Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling." indsat på forhånd, så brugeren skal alene indsætte/indredigere den øvrige
fremsættelsestekst.
Dokument
Meta
Meta
DokumentHoved
Skriftlig fremsættelse (3. september 2010) DokumentHoved
DokumentIndhold
Fremsættelsesindledningen er udfyldt ved
oprettelsen af dokumentet.
SkriftligFremsættelse
Fremsætter
justitsministeren (Lars Barfoed) Fremsætter
FremsættelsesIndledning
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsæt-
te: FremsættelsesIndledning
Fremsættelse
Elementet fremsættelse indeholder
Forslagstitel og Forslagsnummer. Dette
indtastes i dialogboksen ved oprettelse af
den skriftlige fremsættelse.
ForslagsTitel
Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud
mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.) ForslagsTitel
ForslagsNummer
Fremsættelse
(Lovforslag nr. L 163) ForslagsNummer
Selve brødteksten i fremsættelsestalen
står i elementet Fremsættelsestekst.
FremsættelsesTekst
Der har i den senere tid – navnlig med udgangspunkt i en række konkrete sager – været
debat om farlige hunde, og der er i den forbindelse fra flere sider blevet stillet spørgsmålstegn ved, om den gældende lovgivning på området er tilstrækkelig.
Med lovforslaget indføres et forbud mod besiddelse og avl af 13 angivne hunderacer
samt krydsninger, hvori disse racer indgår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund er omfattet af forbuddet, skal hundens besidder dokumentere hundens race eller type. Kan besidderen ikke dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, skal hunden
aflives.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. FremsættelsesTekst
SkriftligFremsættelse
DokumentIndhold
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 59 af 105
Bilag 2
Lovbekendtgørelse (LBK H)
Dokument
Meta
Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta
TitelGruppe
Titel
Bekendtgørelse af lov om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Indledning Herved bekendtgøres lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af
28. april 2006, med de ændringer, der følger af lov nr. 1566 af 20. december 2006 og lov nr.
1567 af 20. december 2006.
Indledning
Lovbekendtgørelsen er den eneste administrative forskrift, der oprettes med en
Bog. Denne skal aldrig have nummer eller
overskrift, medmindre man arbejder med
retsplejeloven.
Bog
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit I
Kirkekassen og udgifter Overskrift
Nummer
Overskrift
Kapitel 1
Kirke- og præstegårdskassen Overskrift
ParagrafOverskrift
Paragraf
Stk
Oprettelse og kompetence ParagrafOverskrift
Paragrafnummer
§ 1.
Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrå-
det. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Bestyrer et menighedsråd flere kirker, kan menighedsrådet
beslutte, at der oprettes en selvstændig kirkekasse ved hver kirke. Stk
Paragraf
Paragraf
Paragrafnummer
§ 2.
Stk
Opregning
Nr
Id
1)
Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning
af kirker, gudstjenestelokaler og bygninger til brug for kirker eller kirkegårde. Nr
Nr
Id
2)
Vedligeholdelse og drift samt anlæg, udvidelse, regulering og ned-
læggelse af kirkegårde. Nr
Nr
Id
3)
Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for kirker eller kirkegårde samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende kirker
og kirkegårde.
Opregning
Litra
Id
a)
Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning
af præsteboliger, bygninger til brug for præsteembedet og præstegårdsbrug. Litra
Litra
Id
der. Litra
b)
Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for præsteembe-
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
Litra
side 60 af 105
Bilag 2
Id
c)
Huslejetilskud, telefongodtgørelser m.v. til præster, en del af udgifterne til opvarmning af præsteboliger samt efter kirkeministerens bestemmelse
andre udgifter vedrørende præsteembederne. Litra
Opregning
Nr
Opregning
Her ses det tydeligt, at opregning af en
Litra foretages inde i opregningen af et
Nr. Se pkt. 3.2.6.1.
Stk
Paragraf
Kapitel
Kapitel
Nummer
Kapitel 2
Overskrift
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
Stk
§ 27.
Loven træder i kraft den 1. januar 1986. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2. Saldoen pr. 31. december 1985 i de hidtidige kirkekasser,
menighedsrådskasser og præstelønningskasser overføres pr. 1. januar 1986 til vedkommende kirkekasse eller præstegårdskasse efter provstiudvalgets bestemmelse. Stk
Paragraf
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
§ 28.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne
med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk
Paragraf
Ikraft elementet bruges for hver enkelt af
de love, der er sammenskrevet i lovbekendtgørelsen. På den måde vil den rette
opsætning med streg mellem hver af de
enkelte loves ikrafttrædelsesbestemmelser opstå.
Kapitel
Afsnit
Bog
Ikraft
IkraftTekst
Lov nr. 1566 af 20. december 2006 om ændring af... indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: IkraftTekst
Paragrafnummer
§8
Stk
Stknummer
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. januar 2007. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
(Udeladt). Stk
Paragrafnummer
IkraftTekst elementet indeholder oplysningerne om, hvilken ændringslovs ikrafttrædelsesbestemmelser det er, der bliver
oplistet. Det kan således ses som Ikraft
elementets "indledning".
§9
Stk
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk
Ikraft
Ikraft
IkraftTekst
Lov nr. 1567 af 20. december 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbe-
stemmelser m.v. IkraftTekst
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
side 61 af 105
Bilag 2
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, om omlægning af finansieringen af
løn til præster, der er ansat til betjening af institutioner eller grupper af personer, for
hvilke der ikke er oprettet menighedsråd, finder anvendelse fra finansåret 2007. Stk
Paragraf
Paragraf
Stk
Paragrafnummer
§ 4.
Forslag om revision af § 1, nr. 1, om lokal finansiering af præsteløn fremsættes
for Folketinget i folketingsåret 2012-13. Stk
Paragraf
Paragraf
Paragrafnummer
§ 5.
Stk Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsi-
ger. Stk
Paragraf
Ikraft
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
ren!
Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af bruge-
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 62 af 105
Bilag 2
Hovedbekendtgørelse (BEK H)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Bekendtgørelse om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Indledning
I medfør af §§ 4, stk. 2, 19, 29, 30 og 53, stk. 2, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, fastsættes:
Indledning
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit I
Indledende bestemmelser Overskrift
Nummer
Overskrift
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v. Overskrift
ParagrafOverskrift
Paragraf
Stk
Anvendelsesområde ParagrafOverskrift
Paragrafnummer
§ 1.
De strukturerede hoved- og ikrafttrædelsesforskrifter skal indeholde et Afsnit, og et Kapitel,
for at der kan oprettes en Paragraf. Såfremt
afsnit og kapitler ikke skal fremgå af dokumentet, som det vises i HTML og PDF, skal man
undlade at indsætte nummer og overskrift for
afsnittet og kapitlet.
I den dialogboks der fremkommer, når man
opretter et nyt afsnit eller kapitel er det muligt
at vælge, at man ønsker tomme felter. Herefter
kan man slette indholdet af dialogboksen,
hvilket medfører at Nummer og Overskrift
elementerne ikke oprettes.
Bekendtgørelsen fastsætter regler for anvendelse af radiofrekvenser uden tilla-
delse i skibe. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Bekendtgørelsen fastsætter ligeledes regler for
Opregning
Nr
Id
1)
tjenesten,
Nr
Id
radioprøver og certifikater til amatørradio- og amatørradiosatellitNr
2)
udstedelse og anvendelse af kaldesignaler og identifikationsnumre i
luftfartsradiotjenester og amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, og Nr
Nr
Id
3)
udstedelse og anvendelse til landstationer og til sømærker i maritime
radiotjenester af,
Opregning
Litra
Id
a)
kaldesignaler og Litra
Litra
Id
b)
identifikationsnumre Litra
Opregning
Nr
Opregning
Stk
Paragraf
ParagrafOverskrift
Paragraf
Stk
Ikrafttræden m.m. ParagrafOverskrift
Paragrafnummer
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. december 2006. Stk
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
Stk
side 63 af 105
Bilag 2
Stknummer
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1266 af 10. december 2004 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler m.v.
ophæves. Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
ren! UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 64 af 105
Bilag 2
Ændringsbekendtgørelse (BEK Æ)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse1) Titel
UnderTitel
(Ansøgninger vedrørende SFL-området) UnderTitel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Paragrafnummer
§1
Paragrafindledning
I bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 257 af 12. april 2005 og bekendtgørelse nr. 832 af 20. juli 2006, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
I
§ 11
indsættes som
ÆndretBestemmelse
stk.
: ÆndringDefinition
4
Ændringsaktion
Stk
Stknummer
Stk. 4.
Udpegningen af SFL-områder kan ikke ændres efter
2006. Stk
Ændringsaktion
Ændring
Rykningsklausul
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. Rykningsklausul
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Ændring
Nummer
ÆndringDefinition
2.
I
ÆndretBestemmelse
§ 41, stk. 6, nr. 2,
indsættes efter »tilsagnså-
rets begyndelse«: »eller den 31. december 2006« ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsaktion
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
3.
Ændring
ÆndringDefinition
I ændres »§ 46« til: »§ 46, stk. 1-3, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk.
5«. ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsaktion
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
4.
1)
Note
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85. Note
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 65 af 105
Bilag 2
Ændring
ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Stk
Efter § 50 indsættes i
Paragraf
Paragrafnummer
ÆndretBestemmelse
kapitel 6
: ÆndringDefinition
§ 50a.
Udpegningen af SFL-områder foretages af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk
Paragraf
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
5.
Ændring
ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Stk
Efter § 55 indsættes: ÆndringDefinition
Paragraf
Paragrafnummer
§ 55a.
Der nedsættes et nævn i Direktoratet for FødevareErhverv til udpegningen af SFL-
områder. Stk
Paragraf
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
6.
Ændring
ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Stk 2)For
ÆndretBestemmelse
Paragraf
Paragrafnummer
§ 69 b
§ 69 b.
tilsagn om tilskud, der er meddelt,
Opregning
Nr
Id
1)
i medfør af en tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforan-
staltninger, og Nr
Nr
Id
2) som er omfattet af bestemmelse om bonustillæg med virkning fra førstkommende
udbetaling, efter at den for SFL-området ønskede tilslutningsgrad er opnået, gælder at bonustillæg for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2005 eller senere, er betinget af,
Opregning
Litra
Id
a)
at den ønskede tilslutningsgrad for SFL-området opnås i det tilsagns-
år, der begynder den 1. september 2005, eller Litra
Litra
Id
har været opnået i et tidligere tilsagnsår. Litra
b)
Opregning
Nr
Opregning
Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2. Hvis tilsagnshaver for et tilsagn om tilskud, som omhandlet i stk. 1, til
Direktoratet for FødevareErhverv fremsender fyldestgørende dokumentation for, at den for
SFL-området ønskede tilslutningsgrad i et tilsagnsår er opnået efter bestemmelserne i tidligere
bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan direktoratet uanset
stk. 1 tildele bonustillæg for tilsagnet med virkning fra det pågældende tilsagnsår. Stk
Paragraf
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Ændring
Nummer
7.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
ÆndringDefinition
III
side 66 af 105
Bilag 2
Efter kapitel 8 før afsnit IV indsættes som
ÆndretBestemmelse
afsnit
ÆndringDefinition
:
Ændringsaktion
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit III
Ændringer af egne forhold Overskrift
Nummer
Overskrift
Kapitel 9a.
Ansøgning om ændringer i tilsagnsperioden Overskrift
ParagrafOverskrift
Paragraf
Tidsfrister ParagrafOverskrift
Paragrafnummer
§ 73 c.
Stk
Ansøgning om ændringer for den resterende del af tilsagnsperioden, jf. § 75,
kan indgives fra den 1. januar 2007. Ansøgningen skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 1. august i det år, hvor ændringen ønskes påbegyndt. I tilfælde, hvor den 1. august er en lørdag eller søndag, udløber ansøgningsfristen den første hverdag, der følger herefter. Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade, at ansøgningsfristen fraviges. Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
8.
Ændring
ÆndringDefinition
se.
ÆndretBestemmelse
Bilag 1
affattes som bilag 1 til denne bekendtgørel-
ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Stk
Paragrafnummer
§2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2006. Stk
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 67 af 105
Bilag 2
Ophævelsesbekendtgørelse (BEK H)
Ophævelsesbekendtgørelsen oprettes
som en almindelig bekendtgørelse, hvor
indholdet alene indføres i elementet
Indledning.
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Indledning
Bekendtgørelse nr. 712 af 26. juni 2006 om afgørelser fra told- og skatteforvaltningen ophæves den 4. september 2007.
Indledning
Afsnit
Afsnit
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 68 af 105
Bilag 2
Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 1 spalte (BEK I)
1 og 2 spaltede ikrafttrædelsesbekendtgørelser laves i samme dokumenttype
(BEK I). 1 spaltet har dog kun indhold i
Indledning, hvilket medfører, at der kun
vises én spalte.
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Bekendtgørelse om ikrafttræden af... Titel
UnderTitel
Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
og udskydelse af momsfrister UnderTitel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Indledning
I medfør af § 7, stk. 4, i lov nr. 1416 af 21. december 2005 om ændring af forskellige afgiftslove (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister) bestemmes, at §§ 2-5 i loven træder i kraft
den 1. februar 2007.
Indledning
Afsnit
Afsnit
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 69 af 105
Bilag 2
Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 2 spalter(BEK I)
1 og 2 spaltede ikrafttrædelsesbekendtgørelser laves i samme dokumenttype
(BEK I).
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Bekendtgørelse om ikrafttræden af... Titel
UnderTitel
(Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
og udskydelse af momsfri) UnderTitel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Indledning
I medfør af § 7, stk. 4, i lov nr. 1416 af 21. december 2005 om ændring af forskellige afgiftslove (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
og udskydelse af momsfri) fastsættes: Indledning
Afsnit
Kapitel
Paragraf
Paragrafnummer
Stk
§ 1.
Lovens §§ 2-5 i træder i kraft den 1. februar 2007. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Opgørelser over partikeludslip i Københavnsområdet kan fås
fra Miljøstyrelsen når bestemmelserne efter stk. 1 træder i kraft. Stk
Paragraf
UnderskriftGruppe
Kapitel
DokumentIndhold
Dokument
Afsnit
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 70 af 105
Bilag 2
International bekendtgørelse 1 spalte (BKI1)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
FormateretTekst
FormateretTekstIndhold Danmark undertegnede den 9. april 1992 i Helsingfors konventionen om
beskyttelse af havmiljøet i Østersøen.
Konventionens formål er at beskytte havmiljøet i Østersøen. Således skal de kontraherende
parter enkeltvis eller i fællesskab træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative eller
andre relevante foranstaltninger til at forebygge og fjerne forurening med henblik på at fremme en økologisk genopretning af Østersøområdet og bevarelse af den økologiske balance.
Danmark ratificerede den 18. april 1996 Helsingfors-konventionen, som er offentliggjort i De
Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 73 af 16. marts 1994, og som kan ses på adressen:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1994:073:FULL:DA:PDF.
Konventionen, som ikke gælder for Færøerne og Grønland, trådte i kraft den 17. januar 2000
og afløser konvention af 22. marts 1974 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, jf.
Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 2. december 1980, Lovtidende C.
Der er sidenhen, senest den 15. november 2008, foretaget en række ændringer i konventionens bilag. Ændringerne samt oplysning om disse kan fås ved henvendelse til Naturstyrelsen.
Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos det finske udenrigsministerium på
adressen:
http://formin.finland.fi/public/default.aspx?nodeid=35581&contentlan=2&culture=en-US.
FormateretTekst
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 71 af 105
Bilag 2
International bekendtgørelse 2 eller 3 spalter (BKI3)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Bekendtgørelse af... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Indledning
Den 6. august 2004 er der i Igaliku (Grønland) undertegnet en aftale mellem Kongeriget Danmarks regering (inklusive Grønlands landsstyre) og Amerikas Forenede Staters regering om ændring og supplering af overenskomst af 27. april 1951, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 20. juni 1951, Lovtidende C, i henhold til Den Nordatlantiske Traktat
mellem regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af
Grønland (Forsvarsaftalen) med senere relevante tillægsaftaler relateret hertil. Ved samme
lejlighed er endvidere undertegnet to fælleserklæringer af Kongeriget Danmarks regering (inklusive Grønlands landsstyre) og Amerikas Forenede Staters regering om økonomisk og teknisk samarbejde og samarbejde om miljø i Grønland.
Aftalen og erklæringerne har følgende ordlyd:
Indledning
Traktat
TraktatTabel
Internationale bekendtgørelser med 2
eller 3 spalter er lavet til bekendtgørelser,
hvor traktatteksten fremgår på 2 eller 3
forskellige sprog.
Tabel
TabelIndhold
Hvorvidt tabellen i den internationale
bekendtgørelse skal indeholde 2 eller 3
spalter angives i det vindue, der fremkommer, når man opretter elementet
TraktatTabel.
Dette eksempel viser en 3 spaltet international bekendtgørelse.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 72 af 105
Bilag 2
AFTALE MELLEM AMERIKAS
FORENEDE STATERS
REGERING OG KONGERIGET
DANMARKS REGERING
INKLUSIVE GRØNLANDS
LANDSSTYRE OM ÆNDRING
OG SUPPLERING AF
OVERENSKOMST AF 27. APRIL
1951 I HENHOLD TIL DEN
NORDATLANTISKE TRAKTAT
MELLEM REGERINGERNE I
KONGERIGET DANMARK OG
AMERIKAS FORENEDE STATER
OM FORSVARET AF
GRØNLAND
(FORSVARSAFTALEN) MED
SENERE RELEVANTE
TILLÆGSAFTALER RELATERET
HERTIL
AGREEMENT BETWEEN THE
GOVERNMENT OF THE UNITED
STATES OF AMERICA AND THE
GOVERNMENT OF THE
KINGDOM OF DENMARK,
INCLUDING THE HOME RULE
GOVERNMENT OF
GREENLAND, TO AMEND AND
SUPPLEMENT THE
AGREEMENT OF 27 APRIL
1951 PURSUANT TO THE
NORTH ATLANTIC TREATY
BETWEEN THE GOVERNMENT
OF THE UNITED STATES OF
AMERICA AND THE
GOVERNMENT OF THE
KINGDOM OF DENMARK
CONCERNING THE DEFENSE
OF GREENLAND (DEFENSE
AGREEMENT) INCLUDING
RELEVANT SUBSEQUENT
AGREEMENTS RELATED
THERETO
AMERIKAMI
NAALAGAAFFEQATIGIIT
NAALAKKERSUISUISA
KUNNGEQARFIULLU
DANMARKIP
NAALAKKERSUISUISA
ILANNGULLUGIT KALAALLIT
NUNAANNI
NAALAKKERSUISUT
ATLANTIKUP
AVANNARPASISSUANI
ISUMAQATIGIISSUT
NAAPERTORLUGU KALAALLIT
NUNAATA
ILLERSORNEQARNISSAA
PILLUGU KUNNGEQARFIUP
DANMARKIP AMERIKAMILU
NAALAGAAFFEQATIGIIT
NAALAKKERSUISUISA 27.
APRIL 1951-IMI
ISUMAQATIGIISSUTAATA
KINGUSINNERUSUKKUT
ILASSUTAASUNIK
ISUMAQATIGIISSUTITAQART
UP ALLANNGUUTEQARNISSAA
ILASSUTEQARNISSAALU
PILLUGIT
ISUMAQATIGIISSUTAAT
Parterne
The Parties
Illuatungeriit
– i betragtning af den udvikling,
der er sket i Grønland siden Forsvarsaftalens indgåelse, herunder
ændringen af Grønlands status
fra koloni til ligestillet del af Kongeriget Danmark under grundloven og indførelsen af et vidtgående grønlandsk hjemmestyre;
– Considering the development of
Greenland since the conclusion of
the Defense Agreement, including
the change of Greenland's status
from colony to that of an equal
part of the Kingdom of Denmark
under the Constitution and the
establishment of a wide ranging
Greenland Home Rule;
–
Illersorneqarnissamik
isumaqatigiissuteqarnerup kingornatigut Kalaallit Nunaanni ineriartorsimaneq, tamatumani ilanngullugu Kalaallit Nunaata inissisimanerata allanngorsimanera,
tassa
nunasiaanermiit
Kunngeqarfimmut
Danmarkimut
inatsisit
tunngaviusut
ataanni
naligisitaasutut
inississimanera,
kalaallillu annertuumik namminersornerulersimammata;
– i anerkendelse af Grønlands
bidrag til de gensidige sikkerhedsinteresser og den deraf følgende deltagelse i risici og ansvar
og Parternes ønske om et fortsat
tæt samarbejde inden for NATO
om varetagelse af den nordatlantiske sikkerhed;
–
Acknowledging
Greenland’s
contribution to the mutual security interests and its consequent
sharing of the associated risks
and responsibilities, and the
commitment of the Parties to
continuing
close
cooperation
within NATO in ensuring North
Atlantic security;
– akueralugu Kalaallit Nunaata
isumannaatsuunissaq
pillugu
soqutigisaqaqatigiinnermut
peqataanera tamatumalu kinguneranik
aarlerinaatit
akisussaaffillu peqataaffigalugit, Illuatungeriillu kissaatigimmassuk
atlantikup
avannarpasissuata
isumannaatsuunissaata
isumaginerani
NATO-p
iluani
qanimut suleqatigiinnissaq;
KONSTATERER og ENES OM følgende:
NOTE and AGREE as follows:
MALUGAAT
makkulu
MAQATIGIISSUTIGAAT:
ISU-
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 73 af 105
Bilag 2
Artikel 1
Article 1
Artikel 1
Forsvarsområder
Defense Areas
Illersornissaqarfiit
1. Thule-basen er det eneste forsvarsområde i Grønland. Bestemmelserne i Forsvarsaftalens
artikel II finder anvendelse ved
oprettelse af nye forsvarsområder.
1. Thule Air Base is the only defense area in Greenland. The provisions of Article II of the Defense
Agreement shall apply to the establishment of new defense areas.
1. Thulemi sakkutooqarfik Kalaallit
Nunaanni
kisimi
sakkutooqarfiuvoq. Illersorneqarnissamik isumaqatigiissummi artikel
II-mi aalajangersakkat illersornissaqarfinnik nutaanik pilersitsinerni atortuutinneqassapput.
2. Kongeriget Danmarks flag,
Grønlands flag og De Forenede
Staters flag vajer over Thulebasen. For at styrke samarbejdet
om varetagelsen af Thule-basens
beskyttelse og indre sikkerhed
bistår danske og grønlandske
myndigheder, efter anmodning
og som det skønnes passende, de
amerikanske myndigheder i overensstemmelse med eksisterende
aftaler og ordninger.
2. The flag of the Kingdom of
Denmark, the flag of Greenland
and the flag of the United States
shall fly over Thule Air Base. To
facilitate cooperation concerning
the protection and internal security of Thule Air Base, Danish and
Greenland authorities shall assist
the United States authorities as
requested and appropriate, and
consistent with existing agreements and arrangements.
2. Kunngeqarfiup Danmarkip erfalasua, Kalaallit Nunaata erfalasua
Amerikamilu
Naalagaaffeqatigiit erfalasuat Thulemi
sakkutooqarfimmi
amoqqassapput. Thulemi sakkutooqarfiup
illersorneqarnissaata
iluminilu
isumannaatsuunissaata
isumagineqarnera
sakkortusarniarlugu danskit kalaallillu pisortaaasa
qinnuigineqarnertik
tamanit pissutsit naapertorlugit
naleqqussorisamik
amerikamiut
pisortaat
ikiussavaat
isumaqatigiissutit
ulluinnarnilu
ingerlatsinerit atuuttut naapertorlugit.
TabelIndhold
Tabel
TraktatTabel
Traktat
Afslutning
Aftalen trådte i kraft den 6. august 2004 i medfør af artikel 4. Afslutning
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
ren!
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 74 af 105
Bilag 2
Anordning (AND H)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Element, der automatisk indføres i de
dokumenter, hvor det skal påføres.
Anordning om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Hymne
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Hymne
Indledning
I medfør af § 2, stk. 2, i lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, fastsættes:
Indledning
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit I
Nummer
Overskrift
Kapitel 1
Bekendtgørelser som ikke optages i Lovtidende Overskrift
ParagrafOverskrift
Bekendtgørelser i medfør af lov om hold af dyr og lov om fødeva-
rer ParagrafOverskrift
Paragraf
Paragrafnummer
§ 1.
Stk De i stk. 2 nævnte bekendtgørelser udstedt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender i medfør af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og lov nr. 526
af 24. juni 2005 om fødevarer skal ikke optages i Lovtidende. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
De nedenfor benævnte forskrifter omfattes af anordningen.
Opregning
Nr
Id
1)
Bekendtgørelser om foranstaltninger for at
Opregning
Litra
Id
a)
hindre, Litra
Litra
Id
b)
begrænse eller Litra
Litra
Id
c)
imødegå risici for udbredelse af større fysiske, kemiske eller mikrobiologiske forureninger i fødevarer eller animalske biprodukter, herunder begrænsning af og forbud mod import og eksport af fødevarer eller animalske biprodukter. Litra
Opregning
Nr
Opregning
Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 75 af 105
Bilag 2
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 76 af 105
Bilag 2
Ikrafttrædelsesanordning - Grønland/Færøerne (ANG I)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Anordning om ikrafttræden for Grønland og Færøerne af... Titel
UnderTitel
(Registrering af anpartsselskaber og oprettelse af Den Supplerende Fond for
Olieskadeerstatning) UnderTitel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Hymne
Indledning
I medfør af § 4 i lov nr. 886 af 3. december 1997 om ændring af lov om skibsregistrering og søloven og § 3 i lov nr. 1172 af 19. december 2003 om ændring af søloven
bestemmes:
Indledning
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit I
Ikrafttræden for Grønland Overskrift
Nummer
Overskrift
Kapitel 1
ParagrafOverskrift
Paragraf
Stk
Den Supplerende Fond ParagrafOverskrift
Paragrafnummer
§ 1.
§ 2 i lov nr. 886 af 3. december 1997 om ændring af lov om skibsregistrering
og søloven sættes i kraft for Grønland. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
følgende områder:
Den supplerende Fond for Olieskadeerstatning dækker ikke
Opregning
Nr
Id
1)
Quitarnnanoq
Opregning
Litra
Id
a)
Quitarnnanoq nemzeti og Litra
Litra
Id
b)
Quitarnnanoq bukk. Litra
Opregning
Nr
Opregning
Stk
Paragraf
Paragraf
Stk
Afsnit
§ 2.
Anordningen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk
Paragraf
Kapitel
Paragrafnummer
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 77 af 105
Bilag 2
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 78 af 105
Bilag 2
Ændringsanordning
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Anordning om ændring af anordning om... Titel
UnderTitel
(Ændringsanordning) UnderTitel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Hymne
I tilfælde, hvor undertitel indsættes i
vinduet ved oprettelse af dokumentet, vil
der automatisk blive sat parentes om
undertitlen.
I tilfælde, hvor elementet UnderTitel
tilføjes manuelt fra dokumenthandlingsruden, vil der ikke være parentes om
undertitlen. Dette skal man derfor selv
gøre, på samme måde som det ses i dette
eksempel.
Paragrafnummer
§1
Paragrafindledning
I Anordning nr. 267 af 15. april 2005 om at visse forskrifter inden for økonomi- og erhvervsministerens område ikke indføres i Lovtidende, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
Ændringsaktion
§ 1, nr. 2 og 3
, ophæves. ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Ændring
Rykningsklausul
Nr. 4 - 6 bliver herefter til nr. 2 – 4. Rykningsklausul
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
2.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
Efter
Afsnit II
indsættes: ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit III
Pelsdyr Overskrift
Nummer
Overskrift
Kapitel 5
Generelle bestemmelser Overskrift
ParagrafOverskrift
Paragraf
Pasning og pleje ParagrafOverskrift
Paragrafnummer
§ 12.
Stk
For så vidt angår pladskravene skal der ved udformning, etablering og vedligeholdelse af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr lægges vægt på
følgende:Alle pelsdyr skal til enhver tid have adgang til drikkevand og skal dagligt
fodres med et tilstrækkeligt, nærende, hygiejnisk og afbalanceret foder. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2. For så vidt angår pladskravene skal der ved udformning,
etablering og vedligeholdelse af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr
lægges vægt på følgende:
Opregning
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
Nr
side 79 af 105
Bilag 2
Id
1)
Det skal sikres, at indhegninger og bygninger til enhver tid - i overensstemmelse med de artsspecifikke behov - giver pelsdyrene tilstrækkelig plads
til:
Opregning
Litra
Id
a)
at udføre deres normale bevægelsesadfærd, Litra
Litra
Id
b)
at udføre pelspleje uden vanskeligheder Litra
Litra
Id
c)
at ligge ned, hvile, indtage sovestillinger og Litra
Litra
Id
d)
frit strække lemmerne og rejse sig op. Litra
Opregning
Nr
Opregning
Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsnummer
Stk
Paragrafnummer
§2
Anordningen træder i kraft den 23. oktober 2006. Stk
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 80 af 105
Bilag 2
Hovedcirkulære med paragraffer (CIR H)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Cirkulærer kan laves både med 1 og 2 spalter. Om det skal
være med 1 eller 2 spalter skal man vælge ved oprettelsen
af dokumentet. I Lex Dania editor og HTML preview vil disse
have samme udseende og opbygning. Det er således kun i
PDF preview, at man vil kunne se forskellen, hvorfor der
ikke er lavet eksempel for hver af dem.
Cirkulære om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Indledning
I medfør af § 1, stk. 2, og § 3, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986 bestemmes: Indledning
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit I
Nummer
Overskrift
Kapitel 1
Udstedelse af pas Overskrift
ParagrafOverskrift
Paragraf
Stk
Omfattet personkreds ParagrafOverskrift
Paragrafnummer
§ 1.
Pas må kun udstedes til personer, der har dansk indfødsret, jf. dog pasbekendtgø-
relsens §§ 24-25 og udlændingebekendtgørelsens §§ 6-7. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2. Det er i almindelighed tilstrækkeligt bevis for dansk indfødsret, at pasansøgeren ifølge:
1) det sidst udstedte pas eller ifølge original dåbs- eller navneattest (fødselsattest ved
fødsel i de sønderjyske landsdele) er født i Danmark, medmindre særlige omstændigheder tyder på, at den pågældende ikke er født af danske forældre, for eksempel:
a) ansøgerens navn, eller
b) øvrige oplysninger. Stk
Paragraf
Kapitel
Kapitel
Nummer
Kapitel 9
Overskrift
Ikrafttræden Overskrift
Paragraf
Paragrafnummer
Stk
§ 28.
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2007. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Cirkulære nr. 81 af 21. september 2004 om pas m.v. ophæ-
Stk. 3.
§ 17 i cirkulære nr. 127 af 27. august 1987 om pas m.v. fin-
ves. Stk
Stk
Stknummer
der fortsat anvendelse på pas, der er udstedt før den 1. marts 1997. Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
ren!
UnderskriftGruppe
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
Dokument
side 81 af 105
Bilag 2
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 82 af 105
Bilag 2
Hovedcirkulære uden paragraffer
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Cirkulære om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
FormateretTekst
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet har med Forbundet Kommunikation og Sprog indgået vedlagte overenskomst af 21. september 2011 for korrespondenter i staten.
2. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler indgået mellem Finansministeriet og
centralorganisationerne. Disse aftaler er hovedsageligt oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog
ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellem de samme
parter.
3. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag:
Bilag 1: Generelle aftaler.
Bilag 2: Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Bilag 3: Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af
kvalifikations- og funktionstillæg.
4. Lønninger og tillæg i overenskomsten og bilagene er anført i grundbeløb pr. 1. oktober
1997, medmindre andet fremgår.
5. Overenskomsten er bygget op omkring 6 kapitler, hvorefter bestemmelserne er placeret
under relevant overskrift:
Opregning
Nr
Id
1)
Overenskomstens område mv. Nr
Nr
Id
2)
Løn mv. Nr
Nr
Id
3)
Arbejdstid Nr
Nr
Id
4)
Fravær Nr
Nr
Id
5)
Opsigelse og afsked Nr
Nr
Id
6)
Øvrige bestemmelser Nr
Modsat cirkulærer med paragraffer, der er strukturerede,
er cirkulærerne uden paragraffer formaterede, se pkt.
3.1.3.
Dette betyder, at de skal laves i FormateretTekstIndhold,
hvor opsætning og typografi laves fra afsnitstypografierne i
Dokumenthandlingsruden og formateringsknapperne på
Værktøjslinjen. Se yderligere i afsnit 3.1.3.
Opregning
Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”. Uanset placeringen er bemærkningerne Finansministeriets bemærkninger
og ikke en del af aftaleteksten.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2011. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af
18. marts 2009 om overenskomst for korrespondenter i staten (Perst. nr. 019-09).
FormateretTekst
DokumentIndhold
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
UnderskriftGruppe
ren!
Bilag 2
UnderskriftGruppe
Dokument
side 83 af 105
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 84 af 105
Bilag 2
Ændringscirkulære med paragraffer (CIR Æ)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Cirkulære om ændring af cirkulære om... Titel
UnderTitel
(Til politiet og kommunerne)
UnderTitel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Paragrafindledning
Paragrafnummer
§1
I cirkulære nr. 109 af 14. december 2006 om kørekort, foretages følgende
ændringer: Paragrafindledning
Ændringsnummer
Nummer
1.
Ændring
ÆndringDefinition
ÆndretBestemmelse
Afsnit I
Ændringsaktion
Afsnit
Nummer
Overskrift
Kapitel
Afsnit I
Kørekort Overskrift
Nummer
Overskrift
Kapitel 1
ParagrafOverskrift
Paragraf
Stk
Udstedelse af kørekort ParagrafOverskrift
Paragrafnummer
§ 1.
Politiet udsteder kørekort. Stk
Stk
Stknummer
Stk. 2.
Til erhvervelse af kørekort skal opfyldes følgende betingel-
ser:
Opregning
Nr
Nr
Id
Id
være fyldt 18 år, og Nr
1)
2)
være bosiddende i Danmark
Opregning
Litra
Id
a)
på tidspunktet for udstedelsen af kørekortet, eller Litra
Litra
Id
b)
på tidspunktet for bestået teoriprøve og køreprøve. Litra
Opregning
Nr
Opregning
Stk
Paragraf
Kapitel
Afsnit
Ændringsaktion
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 85 af 105
Bilag 2
Ændring
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
4.
Ændring
ÆndringDefinition
I
ÆndretBestemmelse
§ 63, stk. 3
, indsættes efter »udrejser« », jf. dog
stk. 4 og 5« ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Ændring
Ændringsaktion
Ændringsnummer
Ændringsnummer
Nummer
5.
Ændring
ÆndringDefinition
I
ÆndretBestemmelse
§ 63
indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke: ÆndringDefinition
Ændringsaktion
Stk. 5. Er en kørekortindehaver i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort, kan
et gyldigt udenlandsk kørekort dog udleveres, uden det danske kørekort samtidig afleveres, såfremt denne kan dokumentere eller sandsynliggøre, at
1) vedkommende jævnligt har behov for at opholde sig midlertidigt i sit hjemland, og
2) det pågældende hjemland ikke accepterer et dansk kørekort for egne statsborgere, der
opholder sig midlertidigt i landet. Ændringsaktion
Ændring
Rykningsklausul
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. Rykningsklausul
Ændringsnummer
Stk
Paragrafnummer
§2
Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 2007. Stk
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 86 af 105
Bilag 2
Ændringscirkulære uden paragraffer (CIR Æ)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Cirkulære om ændring af cirkulære om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
FormateretTekst
1. Hvert år i januar måned udskrives meddelelsesbreve til modtagere af
børnefamilieydelse, indeholdende oplysning om antallet af børn, satser samt hvert kvartals
udbetalingsbeløb. Fra og med 2004 ændres formen for denne underretning. Der vil således
ikke længere blive udsendt det årlige meddelelsesbrev, men Told Skat vil i stedet orientere i
dagspressen om de generelle satser for børnefamilieydelsen. Ændringen er nærmere beskrevet
bl.a. i orientering af Folketingets Skatteudvalg, folketingsåret 2002-03, alm.del. bilag 440 af 3.
juni 2003.
2. Udsendelse af et årligt meddelelsesbrev er omtalt i cirkulære nr. 148 af 17. december
1986 om lov om en børnefamilieydelse punkt 11, 2. afsnit, 1. pkt. Under hensyn til omlægningen af meddelelsesformen affattes dette pkt. således: »Første gang en beløbsmodtager findes
berettiget, gives der beløbsmodtageren meddelelse om udbetaling«.
3. Cirkulære nr. 148 vil blive erstattet af en ajourført vejledning om børnefamilieydelsen.
FormateretTekst
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 87 af 105
Bilag 2
Cirkulæreskrivelse (CIS)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Cirkulæreskrivelse om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Opregningselementet kan med fordel også bruges i FormateretTekstIndhold, da det giver en pæn og struktureret
opstilling af ens punkter.
FormateretTekst
Skrivelse til samtlige kommuner om nye opgaver på vielsesområdet - kompetencen til at
dispensere fra en række ægteskabsbetingelser
Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 overgår statsamternes opgaver på
vielsesområdet til kommunerne. Dette drejer sig om følgende opgaver:
Opregning
Pind
Id
-
Sager om aldersdispensation. Pind
Pind
Id
-
Sager om dispensation fra kravet om samtykke fra foræl-
dre/værge. Pind
Pind
Id
-
Sager om dispensation fra kravet om »lovligt ophold« i Dan-
mark. Pind
Pind
Id
Sager om anerkendelse af udenlandske skilsmisser. Pind
-
Opregning
Ovennævnte ændringer gør det nødvendigt at ændre Ægteskabserklæringen og Partnerskabserklæringen. Familiestyrelsen vil snarest kontakte forlagene herom.
Familiestyrelsen vil i samarbejde med Socialministeriet og Integrationsministeriet udarbejde en
vejledning om håndteringen af vielsessager, hvor der opstår mistanke om, at der er tale om et
tvangsægteskab.
FormateretTekst
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
ren!
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 88 af 105
Bilag 2
Skrivelse (SKR)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Skrivelse om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
FormateretTekst
Bekendtgørelserne nr. 1127 af 25. november 2005 og nr. 638 af 15. juni
2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område afløses af vedlagte bekendtgørelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Opregning
Pind
Id
-
Retssikkerhedsloven gælder ved administration af reglerne om fleksydel-
Id
-
Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet Pind
se. Pind
Pind
Opregning
Ønsker forældrene en dagtilbudsplads i en af beskæftigelseskommunerne, er det Familiestyrelsens opfattelse, at forældrene selv kan vælge, i hvilken kommune, pladsen ønskes. Den kommune, hvor forældrene ønsker en dagtilbudsplads, har således pligt til at optage barnet i dagtilbud og betale tilskud til dagtilbuddet på tilsvarende vis som for kommunens øvrige borgere.
Ønsker forældrene efter reglerne om frit valg over kommunegrænserne en dagtilbudsplads i en
anden kommune end i de to beskæftigelseskommuner, er det Familiestyrelsens opfattelse, at
betalingskommunen vil være den af de to beskæftigelseskommuner, hvortil forældrene henvender sig angående plads i dagtilbud over kommunegrænsen.
Indberetning til ankestyrelsen om sager ved domstolene.
Som § 62 er indsat en bestemmelse om, at en kommune skal indberette til Ankestyrelsen,
når der er udtaget stævning mod kommunen i en sag inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område, og når dommen foreligger. Indberetningen er væsentlig for Ankestyrelsens koordinering af praksis og giver samtidig styrelsen mulighed for at overveje at indtræde i
retssagen.
FormateretTekst
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 89 af 105
Bilag 2
Vejledning (VEJ)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Vejledning om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
FormateretTekst
Afsnit I
Dødsattester
Kapitel 1
Dødsattesten generelt
Dødsårsag
Elektronisk indberetning af dødsattester bliver mulig fra 1. november 2006 og obligatorisk fra
den 1. januar 2007. I en overgangsperiode fra 1. november 2006 til 31. december 2006 kan
der benyttes en papirblanket, som er vist i bilag B. Blanketten kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsen.
Dødsattesten er dels et juridisk dokument, dels en primær kilde for statistisk og medicinsk
forskning. Det er derfor vigtigt, at oplysninger, der påføres dødsattesten, er korrekte og fuldstændige.
Ved elektronisk indberetning vil side 1 komme til at findes i både elektronisk form og papirform.
Opregning
Pind
Id
Ved ligsynet kan papirblanketten anvendes til at udfylde side 1a, der underskrives og følger med liget til begravelsesmyndighederne. En kopi fremkommer ved gennemslag, og denne kan anvendes som kladde for den elektroniske indberetning. Pind
Pind
Id
-
Alternativt udfyldes den elektroniske side 1b, hvorefter papirversion printes
og underskrives, og følger med liget. Pind
Opregning
Ved naturlig død forstås død som følge af sygdom eller alderdom, ved ikke-naturlig død forstås
død som følge af ydre påvirkning. Kan dødsmåden ikke kan fastslås med sikkerhed, angives
denne som uoplyst. Til hver af grupperne for ikke-naturlig død findes et sæt koder, der skal
anvendes ved udfyldelse af dødsattestens ’Del I’ som angivet ovenfor. Ved ikke-naturlig død
skal dødsfaldet altid indberettes til politiet m.h.p. evt. retslægeligt ligsyn. Det gælder også
dødsfald, som indtræder længe efter et ulykkestilfælde som f.eks. et fald, og hvor den umiddelbare dødsårsag er lungebetændelse. Dødsmåden skal korrekt anføres som ’Ulykke’, idet
skaden antages at være den begivenhed, der direkte førte til den umiddelbare dødsårsag.
FormateretTekst
DokumentIndhold
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
UnderskriftGruppe
ren
Bilag 2
UnderskriftGruppe
Dokument
side 90 af 105
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 91 af 105
Bilag 2
Afgørelse (AFG)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Kendelse Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
FormateretTekst
afsagt af Tvistighedsnævnet den 21. februar 2011 i sag 26.2010
A
Malerforbundet v/faglig sekretær Søren Kjærsgaard
mod
B
I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og chefkonsulent Lise Bardenfleth (begge DA)
samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Som særlige
sagkyndige medlemmer deltog konsulent Niels Håkonsen, Danske Malermestre og hovedkasser
Ib Hansen, Malerforbundet.
Mellem klageren, A, født den 23. juli 1990, og indklagede, B blev den 22. januar 2008 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som bygningsmaler med uddannelsesperiode fra den 4. februar 2008 til den 26. maj 2011.
Denne sag drejer sig om et pensionsbeløb.
A har ved sin organisation, Malerforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 3. marts
2010 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B tilpligtes til A at betale
16.735,60 kr. med tillæg af procesrente fra afholdelsen af forligsmøde den 7. september 2009.
B har påstået frifindelse og henvist til, at kravet er afregnet.
Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 3. februar 2011.
A har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav, der ikke er afregnet af B. B
har ikke givet møde for nævnet.
Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat
Således som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at tilsidesætte A’s krav, der derfor tages til følge.
T h i b e s t e m m e s:
B skal til A betale 16.735,60 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. september 2009
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse.
Hver part bærer sine egne omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet
herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.
For udskriftens rigtighed
Sekretariatet for Tvistighedsnævnet den 21. februar 2011
FormateretTekst
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
DokumentIndhold
Dokument
side 92 af 105
Bilag 2
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 93 af 105
Bilag 2
Dom (DOM)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Pension - Højesterets dom - kroniske smerter - afslag på højeste pension Titel
UnderTitel
(SM P-006-05 fra Ankestyrelsen) UnderTitel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Resume
Resumé
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og
kommunens afgørelser om ikke at tilkende højeste førtidspension.
Ansøger havde siden 1994 lidt af kroniske smerter.
Højesteret fastslog, at efter de uoverensstemmende lægelige vurderinger af ansøgerens
erhvervsevne sammenholdt med oplysningerne om hendes daglige gøremål, var der ikke
det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skøn, og der fandtes heller
ikke at være oplysninger, der gav det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte skønnet
udøvet af kommunen.
Højesteret frifandt derfor Ankestyrelsen og kommunen. Resume
FormateretTekst
Tabel
TabelIndhold
Afgørelse truffet
af:
J.nr.:
Afgørelsesdato:
Udsendelsesdato:
Ankestyrelsen
0002379-97
31-01-2005
05-04-2005
Lovgivning, afgørelsen vedrører:
lov om højeste mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. - lovbekendtgørelse nr. 1164 af 19. december 2003 - § 14, stk. 1 § 15.
TabelIndhold
Tabel
Sagsfremstilling
Sagen angik en kvinde, der var født i 1947, og som havde været ansat som sygehjælper fra
1966 til sygemelding i 1994.
Der var degenerative forandringer i lænderyggen, men der var ikke tegn på discusprolaps eller påvirkning af nerverødderne. Generne på grund af arvævsdannelsen var ikke med sikkerhed af varig karakter, da Ankestyrelsen traf afgørelse i februar 1998. Ankestyrelsen tiltrådte
derfor nævnets afgørelse om tilkendelse af førtidspension i medfør af § 14, stk. 3 nr. 1, herunder at sagen blev taget op til ny vurdering om 2 år.
Kommunen traf efterfølgende i januar 2000 afgørelse om, at kvinden var berettiget til mellemste førtidspension fra 1. december 1999, men at hun fortsat ikke havde ret til højeste pension.
Ankestyrelsen tilkendte den 31. januar 2001 kvinden mellemste førtidspension fra 1. maj
1997. Ankestyrelsen fandt dog ikke kvinden berettiget til højeste førtidspension.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 94 af 105
Bilag 2
Kvinden udtog stævning mod Ankestyrelsen, men Vestre Landsret frifandt den 25. juni 2002
Ankestyrelsen og kommunen med følgende begrundelse
Det fremgår af Den Sociale Ankestyrelses afgørelser, at ankestyrelsen har lagt vægt på de
helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om mulighederne for aktivering, revalidering
eller behandling. Der er desuden taget hensyn til oplysningerne om uddannelse og hidtidig
virksomhed, alder og beskæftigelsesmuligheder. Også kommunen har lagt vægt på de lægelige udtalelser.
Efter de uoverensstemmende vurderinger af sagsøgerens erhvervsevne, som fremgår af de
lægelige oplysninger, sammenholdt med oplysningerne om de daglige gøremål, sagsøgeren er
i stand til at varetage, foreligger der ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte
Ankestyrelsens skøn, hvorefter sagsøgerens erhvervsevne på tilkendelsestidspunktet ikke kan
anses for ubetydelig i ethvert erhverv. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om sådanne
forandringer i sagsøgerens funktionsevne, at der er fornødent grundlag for at tilsidesætte det
skøn, der er udøvet af Viborg kommune.
Landsretten tager derfor de sagsøgtes påstande om frifindelse til følge.
Kvinden ankede til Højesteret.
Højesteret afsagde dom den 31. januar 2005.
Af dommen fremgår
Supplerende sagsfremstilling
NN Kommune har den 20. august 2003 tilkendt kvinden højeste førtidspension fra den 1. juni
2003 med følgende begrundelse
»Deres erhvervsevne er nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv på grund af fysisk eller
psykisk invaliditet, og tilstanden er stationær.
Der (er) indhentet generel helbredserklæring fra nn, speciallægeerklæring fra nn samt journaludskrifter fra Sygehus. Det fremgår af begge lægeerklæringerne, at der nu er objektive
fund ved undersøgelse af venstre ben og lænd. Der beskrives lammelse af fodens dorsalreflektion samt muskelsvind af venstre underben. Der beskrives ligeledes en forværring af Deres
tilstand som følge af operation i underlivet.
Med baggrund i disse fund skønner Nævnet, at Deres helbredstilstand er varigt forværret, og
at Deres erhvervsevne er ophævet eller nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv.«
Forklaringer
Til brug for Højesteret var der afgivet forklaringer af overlæge nn, speciallæge i neuromedicin nn, speciallæge i neurokirurgi nn samt ekspeditionssekretær nn.
Overlæge nn, Smerteklinikken, nn Sygehus, har forklaret bl. a., at når han i journaltilførslen
af 14. april 1999 har anført, at det er urealistisk, at appellanten kunne hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet, har han ment, at hun ikke kunne vende tilbage til et fuldtidsjob. Han rådede
hende derfor til at tale med kommunen om at få pensionen forhøjet fra almindelig førtidspension til mellemste førtidspension, som han dengang mente, at hun burde kunne få efter gældende praksis. Elektrodebehandlingen havde medført en bedring af hendes tilstand. Den havde
nemlig lindret hendes smerter så meget, at hun var i stand til at sove tre timer pr. nat, men
behandlingen havde ikke taget alle hendes smerter. Hun er i en livslang behandling. Han har
senest set hende i smerteklinikken den 5. september 2002 og talt med hende i telefonen den
15. oktober 2002. Der er sket en klar forværring over tid af hendes tilstand. Elektrodebehandlingen var for appellanten et alternativ til medicinsk behandling, fordi hun ikke kunne tåle medicinen.
Speciallæge i neuromedicin nn, nn Sygehus, har forklaret bl.a., at han har undret sig over, at
laseque blev fundet negativ ved overlæge nn´s undersøgelse den 27. februar 1998, når den
ved alle tidligere undersøgelser var fundet positiv. Han kan ikke give nogen forklaring herpå,
da det ikke er ham, der har foretaget undersøgelsen. En negativ laseque betyder, at der ikke
er tryk på nerveroden. I relation til lægekonsulentens svar af 8. november 1999 har han forklaret, at det ikke har nogen betydning, om der er atrofi, fordi atrofi ikke hører med til den
sygdom, som appellanten lider af. Appellantens smertetilstand forhindrer hende ikke i at kunne
cykle. Til uddybning af sin erklæring af 2. april 1997 har han forklaret, at der ikke var gået så
lang tid efter operationen, at en bedring var udelukket som følge af behandling af patientens
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 95 af 105
Bilag 2
smertetilstand eller som en spontan bedring. Først efter 1 år kan man vurdere, om en tilstand
er stationær. Retrospektivt kan man se, at appellantens tilstand ikke har ændret sig siden
1997, men det kunne man ikke sige på det tidspunkt.
Speciallæge i neurokirurgi nn, nn, har forklaret bl.a., at han frarådede appellanten at blive
opereret igen, da det er hans erfaring, at en ny operation kun vil forværre tilstanden, fordi der
vil komme yderligere arvæv. Tilstanden efter første opration var en varig tilstand. Efter ca. 1/2
år kan man vurdere, om en tilstand er stationær. Han opfordrede appellanten til at søge pension, da han ikke kunne forestille sig, hvilket erhverv hun ville kunne bestride. Hun var så forpint af smerter, at det var begrænset, hvad hun kunne foretage sig. Hans vurdering bygger på
mange års erfaring. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske en bedring efter 1/2 år, men han
tror ikke meget på det.
Ekspeditionssekretær nn har forklaret bl.a., at da nn Kommune i 1996 tog stilling til appellantens erhvervsevne, overvejede man mulighederne for revalidering, men vurderede, at hun
ikke kunne udnytte sin skønnede resterhvervsevne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet til
fuldt selverhverv. Skønnet blev foretaget, uden at man forinden havde foretaget arbejdsprøvning eller undersøgt mulighederne for revalidering eller andre foranstaltninger. Appellanten
nåede således ikke at begynde på et påtænkt arbejdsprøvningsforløb, fordi socialrådgiver på
nn Sygehus, havde meddelt, at appellanten havde været til scanning på nn Sygehus. Foranlediget af dette er der den 5. december 1996 noteret følgende i kommunens journalark
»Opringning fra nn, Sygehus
Det oplyses, at appellanten har været til scanning på nn Sygehus. Hendes helbredsmæssige
situation er af en sådan karakter, at man finder hende berettiget til mindst mellemste FTP.
Revalidering er udelukket. Hun vil ikke kunne gennemføre en afprøvning på nn. Der vil kunne
indhentes speciallægeerklæring fra overlæge nn., neurologisk afd., nn Sygehus.«
Nn Kommune skønnede i januar 2000, at appellanten havde en resterhvervsevne på 1/3, og
at den ikke var tilstrækkelig til at bringe hende tilbage på arbejdsmarkedet til fuldt selverhverv. Man skønnede herved med baggrund i det tidligere forløb, at det var urealistisk med
arbejdsprøvning og revalidering, herunder med henblik på et flexjob, da der var sket en forværring af hendes tilstand. Det fremgår ikke af det skriftlige materiale, om hun er blevet tilbudt et skånejob, men man har ikke skønnet, at det var relevant. Skønnet om, hvorvidt der
var en resterhvervsevne på 1/3, er udøvet uafhængig af, om der rent faktisk findes job på arbejdsmarkedet tilpasset denne situation.
Afgørelse
Højesterets begrundelse og resultat:
»Af de grunde, der er anført af landsretten, og da heller ikke de oplysninger, der er fremkommet for Højesteret, giver det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens
afgørelse af 31. januar 2001 eller nn Kommunes afgørelse af 18. januar 2000, stadfæster Højesteret dommen.
Landsrettens dom stadfæstedes.«
FormateretTekst
DokumentIndhold
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 96 af 105
Bilag 2
Endelig administrativ afgørelse (KEN)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Pressenævnets kendelse i sag...
Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Resume er et element, der går igen i flere af forskrifterne i
afgørelsesfamilien. I HTML og PDF vil det fremgå som en
boks på grå baggrund umiddelbart under forskriftens titel.
Det skal fremgå af teksten i elementet, at der er tale om et
resumé, som det er vist i eksemplet her.
Resume
Resumé
Klager – en person – klagede over artiklen ”KVINDERNE ER MEGET VOLDELIGE” i Ekstra Bladet.
Pressenævnets formand udtaler:
Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en artikel bragt den 31. juli 2011, og nævnet først har modtaget klagen den 6. september
2011, er klagen indgivet efter klagefristens udløb.Klagen over Ekstra Bladet afvises
derfor som for sen, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3.
Resume
FormateretTekst
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”KVINDERNE ER MEGET
VOLDELIGE” i Ekstra Bladet den 31. juli 2011, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen er modtaget i Pressenævnet den 6. september 2011.
[Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at hun indvilligede i at deltage i de dengang
journaliststuderendes hovedopgave. Hun afviste efterfølgende at medvirke i en artikel i Ekstra
Bladet. Alligevel fremgår hendes udtalelser til hovedopgaven af artiklen i avisen.
Pressenævnets formand udtaler:
Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i
massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en artikel bragt den 31.
juli 2011, og nævnet først har modtaget klagen den 6. september 2011, er klagen indgivet
efter klagefristens udløb. Klagen over Ekstra Bladet afvises derfor som for sen, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3.
Afgjort den 6. september 2011
FormateretTekst
DokumentIndhold
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 97 af 105
Bilag 2
Udtalelse (UDT)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
Udtalelse afgivet af Undervisningsministeriet om... Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
FormateretTekst
FormateretTekstIndhold På given foranledning har Undervisningsministeriet i brev af 15. april 2011,
j.nr. 073.34J.261, til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse, udtalt følgende:
Opnåelse af ret til præmie og bonus for indgåelse af uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse er betinget af, at aftalen er påbegyndt senest tre måneder efter, at aftalen er indgået, jf.
§ 16, stk. 1, og § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Det følger af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være
skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en
formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Efter gældende retspraksis, herunder Tvistighedsnævnets praksis, medfører manglende skriftlighed dog ikke, at aftalen ikke er omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Det er således ikke
en betingelse for aftalens gyldighed for retsforholdet mellem eleven og virksomheden, at uddannelsesaftalen er indgået på den godkendte formular, jf. blandt andet Højesterets dom i
sagen, som er omtalt i Ugeskrift for retsvæsen 2000.1090H. Vi kan herom desuden henvise til
side 171 ff i den kommenterede erhvervsuddannelseslov (Dansk Arbejdsgiverforening, november 2010).
Ministeriet kan vejledende udtale, at alle aftaler om erhvervsuddannelser, uanset formen, vil
kunne udløse påbegyndelsen af fristen på tre måneder i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion. Spørgsmålet, om hvorvidt der er indgået en aftale, beror på en
konkret vurdering. Det afgørende er, om der ved parternes handling er blevet indgået en bindende aftale.
Eksempler på aftaleformer:
Ex 1. Underskrivelse af aftale
Parterne har underskrevet en aftale. Det kan fx være en uddannelsesaftale, ansættelseskontrakt eller lignende. Dette vil kunne være en bindende aftale mellem parterne, hvorfor tre måneders fristen må antages at ville løbe fra dette tidspunkt.
Ex 2. Brev med tilbud om ansættelse
Arbejdsgiveren har sendt et tilbud om ansættelse til eleven. Såfremt dette tilbud (brev) giver
eleven mulighed for at acceptere tilbuddet og derved binde arbejdsgiveren, vil der ved elevens
accept kunne være indgået en bindende aftale, hvorfor tre måneders fristen vil kunne løbe fra
dette tidspunkt.
Ex 3. Brev med tilsagn om ansættelse
Arbejdsgiveren har sendt et tilsagn om ansættelse til eleven. Tilsagnet indeholder kun en hensigtserklæring, således at eleven er klar over, at arbejdsgiveren gerne vil ansætte eleven, men
ikke på nuværende tidspunkt. Der kan desuden være opstillet passende betingelser, fx at eleven gennemfører grundforløbet. Dette tilsagn kan fx formuleres som en indkaldelse til et informationsmøde, hvor elevens deltagelse alene er et udtryk for et ønske om yderligere information om en eventuel kommende arbejdsgiver. Dette vil som udgangspunkt ikke være en
bindende aftale, selvom eleven tilmelder sig som mødedeltager, og tre måneders fristen vil
således ikke blive påbegyndt.
Ex 4. Mundtlig aftale
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 98 af 105
Bilag 2
Parterne har indgået en mundtlig aftale, om at eleven skal starte i virksomheden som erhvervsuddannelseselev. Dette vil kunne være en bindende aftale mellem parterne, hvorfor tre
måneders fristen vil kunne løbe fra dette tidspunkt.
Ex 5. Jobannonce og jobansøgning
Arbejdsgiveren har slået en elevstilling op og eleven har søgt stillingen. Parterne har ikke foretaget sig yderligere, hvorfor der ikke er indgået en bindende aftale og tre måneders fristen vil
således ikke begynde at løbe.
Der skal tages konkret stilling i hvert enkelt tilfælde. Til brug for denne vurdering kan vi henvise til praksis fra domstolene og Tvistighedsnævnet.
Det tilføjes, at en aftale, som ikke opfylder formkravene ikke kan anvendes som retsstiftende i
forhold til optagelse til skoleundervisning eller til virksomhedens opnåelse af lønrefusion mv.
FormateretTekst
DokumentIndhold
Dokument
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 99 af 105
Bilag 2
Bilag
(Bilaget i eksemplet er taget fra en hovedbekendtgørelse)
Dokument
Meta
TitelGruppe
Titel
TitelGruppe
DokumentIndhold
Indledning
Afsnit
Indledning
Afsnit
DokumentIndhold
UnderskriftGruppe
ren!
UnderskriftGruppe
Bilag
Nummer
Bilag
BilagIndhold
Bilag er formaterede dokumenter, ligegyldigt hvilken dokumenttype de oprettes til og skrives derfor som formateret tekst. Dette betyder, at typografierne fra dokumenthandlingsruden og formateringsværktøjerne på Værktøjslinjen skal anvendes. Se yderligere i pkt. 3.1.3.
FormateretTekst
Bilag 1
Afgrænsning af områder, hvor der i bekendtgørelsen er fastsat regler for jagt og
færdsel
De anvendte koordinater viser geografiske positioner i henhold til UTM zone 32 Euroref89
1. Egense Dyb:
Søterritoriet afgrænses på følgende måde:
Den del af Egense Dyb, som er beliggende nord for rette linjer mellem et punkt på kysten på
Enebærodde ved Hals (100 meter sydøst for skellet mellem lod af matr.nr. 1p Hofmansgave
Hgd., Norup, og matr.nr. 1i smst.) og position 55°31,19'N. 10°29,37'E (ved sejlrenden øst for
Bågø samt nordøst for sejlrenden til Fjordmarken.).
2. Den indre del af Egense Dyb:
2.1 Søterritoriet
a) Søterritoriet omkring Ægholm og Trindelen afgrænses på følgende måde:
Den del af Egense Dyb, der er beliggende nordvest for en ret linie mellem det sydøstligste
punkt på Vigsnæs og Drejet på Enebær Odde (ca. 1.350 meter sydøst for skellet mellem matr.
nr. 1p Hofmansgave Hgd., Norup og matr. nr. 1b smst. ved Charlottenlund Skov).
b) Søterritoriet omkring Leammer afgrænses på følgende måde:
Den del af Egense Dyb, som mod øst og syd afgrænses af rette linjer mellem følgende punkter:
– Det sydøstligste punkt på Vigsnæs nord for Leammer
– Position 55°31,84’N. 10°30,05’E
– Position 55°31,43’N. 10°29,48’E
– Det sydøstligste punkt på den nu inddæmmede Romsø vest for Leammer
2.2 Landarealer
a) Strandengsarealer og øer, dele af matr.nr. 1a, 1b, 1p, 1t (Ægholm) og 1u (Trindelen) Hofmansgave Hgd., Norup samt tilvækstarealer og holme beliggende indenfor eller i tilknytning til
den i pkt. 2.1 afgrænsede del af søterritoriet, jf. kortbilag.
b) Strandengsarealer og øer, dele af matr.nr. 1a, 1b og 1x (Kyholm)Hofmansgave Hgd., Norup
samt tilvækstarealer og holme beliggende indenfor eller i tilknytning til den i pkt. 1 afgrænsede del af søterritoriet, jf. kortbilag.
c) Øen Leammer, matr.nr. 1s Hofmansgave Hgd., Norup.
3. Farvandet omkring Vigelsø og Tornø:
Søterritoriet afgrænses på følgende måde:
a) Mod nord, vest og syd af rette linier mellem følgende punkter:
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 100 af 105
Bilag 2
– Espenøre Hage på vestsiden af Vigelsø, ca. 200 meter nord for skellet mellem matr. nr. 2 og
1a Vigelsø, Østrup.
– Det nordligste punkt på Hvenegårds Holm.
– Det vestligste punkt på Koholm.
– Position 55°27,24'N.10° 27,52'E (syd for Vigelsø) og
– det vestligste punkt på Tornø.
Herfra følgende kysten af Tornø i højeste, daglige vandstandslinie til det sydøstligste punkt på
Tornø og en ret linie herfra til et punkt på den vestlige del af Dræby Fed, skellet mellem
matr.nr. 2b og 7b Dræby By, Munkebo).
b) Mod øst af en ret linie mellem det nordvestligste punkt på Dræby Fedsodde (Statshøj) og
anløbsbroen ved Terneø, ca. 600 meter nordøst for skellet mellem matr.nr. 4 og 1a Vigelsø,
Østrup).
4. Vigelsø
Følgende landarealer på Vigelsø:
a) Vigelsø, matr.nr. 1a, 1b (Store Ægholm), 1c, 1d, 2, 3 (Skalø), 4 og 5 Vigelsø, Østrup.
b) Den sydlige del af Vigelsø afgrænset mod nord af skellet mellem matr. nr. 2 og 1a fra vestkysten af Vigelsø mod øst og videre fra det nordligste punkt på denne linie af en ret øst-vest
gående linie til østkysten af Vigelsø.
5. Øvrige øer i Odense Fjord:
Matr.nr. 1x, Hofmansgave Hgd., Norup (Kyholm), matr.nr. 80 og 81 Munkebo By, Munkebo
(Roholm og Flintholm), matr.nr. 8 og 9 Vigerø-Lindø Inddæmning, Munkebo (»Sorteø« og
»Mågeø«), matr.nr. 2r og 38g Gerskov By, Skeby (Dørholm og »Terneø«), matr.nr. 9 og 11
Lumby Strand, Østrup (»Hasseløre« og »Hvenegårds Holm«), matr.nr. 32 Bågø Strand, Odense Jorder (»Hennings Holm«) og matr.nr. 3 Vigelsø, Østrup (Skalø)).
Billede
Billede
Billede
Billede
FormateretTekst
BilagIndhold
Bilag
Dokument
Se pkt. 3.2.6.3 om billeder.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 101 af 105
Bilag 3
Bilag 3 - Opmærkning af paralleltekst
Ved punktet "Lovforslaget sammenholdt med gældende ret" (i LDe 2010: paralleltekster) i lovforslag er der behov for at efterligne typografierne fra den strukturerede tekst, da parallelteksten består af en sammenligning af den strukturerede tekst fra hoved- og ændringsforskrifter.
På den baggrund er det nødvendigt i parallelteksten at bruge afsnitstypografier fra dokumenthandlingsruden og formateringsknapperne på værktøjslinjen til at lave den opsætning, der
kendes fra elementerne i den strukturerede tekst.
Nedenfor er vist et eksempel på en paralleltekst med de mest typiske elementer, hvor det kort
er forklaret, hvordan den pågældende formatering er lavet. Formatering til efterligning af øvrige elementer fra den strukturerede tekst kan ligeledes skabes ved brug af de nævnte formateringsknapper og afsnitstypografier. Kanter, der ellers skal være usynlige, er medtaget for at
vise paralleltekstens opbygning i LDe 2010.
Overskrift
Nummer
Bilag 1
BilagIndhold
FormateretTekst
Tabel
En ændringscentreret paragraf er fed og centret. Disse
formateringer tilføjes fra
værktøjslinjen.
TabelIndhold
Gældende formulering
Lovforslaget
Indledninger har indrykning
på første linje og er ikke formateret. Her vælges afsnitstypografien NormalInd fra
dokumenthandlingsruden, der
laver indrykning på første
linje af hvert afsnit
§ 23
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af
26. oktober 2010, som ændret senest ved § 81 i lov
nr. 594 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 614 af 14.
juni 2011, foretages følgende ændringer:
§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må
kun foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at der
på den pågældende måde gives meddelelser
eller foretages forsendelser til eller fra en
mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse,
som efter loven kan straffes med fængsel i 6
år eller derover, en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en
overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2,
125, 127, stk. 1, 228, 235, 266, 281 eller en
overtrædelse af udlændingelovens § 59,
stk. 7, nr. 1-5.
Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og
fyldt, kan telefonaflytning og teleoplysning
dere foretages, såfremt mistanken angår
krænkelser som omhandlet i straffelovens
stk. 2.
2, opendvifreds§ 263,
Ved paragraffer og andre
elementer med indrykning på
første linje vælges som ved
indledningen typografien
NormalInd. Derudover skal
paragraftegn og -nummer
gøres fed.
Nummereringer kan - undtagen i
tilfælde, hvor de kun fylder en linje ikke formateres alene ved brug af
formateringsknapper og afsnitstypografier. For at få indrykning på alle
linjer af teksten, er det nødvendigt,
at dele tabellens celle op i 2 kolonner, hvor nummeret skrive i den
venstre og teksten i den højre.
Et stykke laves ved brug afsnitstypografien NormalInd og kursivering
af stk. nr.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 102 af 105
Bilag 3
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår gentagne fredskrænkelser
som omhandlet i straffelovens § 265. Det samme
gælder, såfremt mistanken angår en overtrædelse af
straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved
anvendelse af en telekommunikationstjeneste, eller
såfremt mistanken angår en overtrædelse af lov om
værdipapirhandel m.v. § 35, stk. 1, § 36 eller § 39,
stk. 1.
Stk. 4-5. (…)
§ 804. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan der
meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg
om at forevise eller udlevere genstande (edition),
hvis der er grund til at antage, at en genstand, som
den pågældende har rådighed over, kan tjene som
bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen
er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.
Stk. 2-5. (…)
Kapitel 75 b
Indgreb over for personer under 14 år
1. I § 781, stk. 3, 1. pkt., ændres »gentagne
fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens
§ 265« til: »krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning«.
Ændringspunkter skal ikke
indrykkes, hvorfor afsnitstypografien Normal benyttes.
Selve nummeret skal gøres
fed.
2. I § 804, stk. 1, indsættes efter »offentlig påtale,«: »eller krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning«.
Til titler, afsnits- og kapiteloverskrifter
og -numre o.l. bruges de forskellige
afsnitstypografier til overskrifter i dokumenthandlingsruden, der har forskellig opsætning for luft over og under
teksten. Disse kan yderligere tilpasses
efter behov ved brug af formateringsknapper.
3. Overskriften på kapitel 75 b affattes således:
»Indgreb over for personer under 15 år«
§ 24
Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Sager, der behandles ved byretten under
medvirken af nævninger eller under medvirken af
domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter
§ 687, og hvor der inden lovens ikrafttræden er
rejst tiltale, udføres af statsadvokaterne.
TabelIndhold
Tabel
FormateretTekst
BilagIndhold
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 103 af 105
Bilag 4
Bilag 4 - Lovtidende dokumenter med elementer
Nedenfor ses det, der i de fleste tilfælde, når man arbejder i LDe, vil være det færdige produkt
- tre dokumenter fra lovtidende.dk. I disse tre dokumenter er elementer fra LDe tilføjet pdf'en
fra lovtidende.dk for at illustrere og skabe forståelse for opbygningen af dokumenterne i LDe.
De tre dokumenter er en struktureret hovedforskrift, en struktureret ændringsforskrift og en
forskrift skrevet i FormateretTekstIndhold.
Det indhold i dokumenterne nedenfor, der ikke er pakket ind i elementer (årgang, nr. og dato
øverst og underskrivere, journalnummer og docId nederst) ligger i elementerne Meta og Underskriftsgruppe i LDe. Disse skal ikke redigeres i LDe, men deriomd i Lex Dania klient og er
derfor ikke medtaget i nedenstående illustration.
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 104 af 105
Bilag 4
Retsinformation
Brugervejledning
LDe 2010 - version 2.6.0.0
side 105 af 105
Bilag 4
Se udsnit
Udsnit

%20118%20symaskiner.pdf;Emerald 116_118_122 Cover Dan.indd

Transcription

Similar documents

Brugervejledning Satlog T1

AIRVEKS 500-1 EC

Roars Kilde Nr. 96 - Juni 2014

LECTUR_files/Etik og bioetik.pdf

Hent artiklen fra Berlingske som PDF

Folkestyre og fornuft sætter spørgsmålstegn ved stort set alt der

Årsrapport 2011 - Dansk Neuro

EUD10 2015-2016.pdf

Bæredygtigt byggeri